Sag BS-60679/2023-LYN

Parter

A

(v/ advokat Henrik Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Mattias Chor)

Denne afgørelse er truffet af dommer Ivan Larsen, dommer Gitte Holm Bagge og dommerfuldmægtig Krestina Kilsholm Jensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 8. december 2023. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har haft grundlag for at forhøje sagsøgers personlige indkomst ved salg af bitcoins.

A har nedlagt påstand om principalt, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s personlige indkomst for indkomståret 2017 skal nedsættes med kr. 1.000.564, og subsidiært om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at opgørelsen af A’s personlige indkomst for indkomståret 2017 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

A havde fra november 2011 en mønt, der var præget med en angivelse af 25 bitcoins, og som under et påklistret hologram indeholdt en kode, der gav adgang til 25 bitcoins. A har oplyst, at bitcoinmønten var en gave fra hendes daværende kæreste, nu ægtefælle, JP, og at hun modtog den i forbindelse med sin 30-års fødselsdag den (red.dato.nr.1.fjernet). Fødselsdagen blev fejret i Y1-land, hvor A i september 2011 besøgte JP, der havde været på (red.universitet.nr.1.fjernet) i Y2-land fra marts 2011. Der blev dog ikke givet en gave på fødselsdagen, og mønten blev købt den 20. oktober 2011 af JP og afleveret ved hjemkomst den 11. november 2011. 

Den 20. november 2017 solgte A 21 af de 25 bitcoins til en samlet pris på 1.000.822 kr. 

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 19. oktober 2020 blev A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 ændret med 1.000.564 kr., idet styrelsen fandt, at salget af bitcoins var skattepligtigt. Skattestyrelsen lagde i den forbindelse bl.a. til grund, at A selv havde anskaffet de 25 bitcoins, da det ikke var dokumenteret, at de var givet som gave. 

Ved Landsskatterettens afgørelse af 8. september 2023 blev Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet. Modsat Skattestyrelsen fandt Landsskatteretten det sandsynliggjort, at bitcoinmønten var modtaget i gave.

A har under sagen fremlagt et billede af sin møntsamling, herunder af bitcoinmønten, der ses som den største mønt:

Forklaringer

A har forklaret, at hun er (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og har læst (red.fag.nr.1.fjernet) på (red.universitet.nr.2.fjernet). Hun er tillige uddannet (red.uddannelse.nr.2.fjernet). Hun har arbejdet som sagsbehandler i (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). Hun har senere været ansat i (red.arbejdssted.nr.3.fjernet), hvor hun arbejdede på nogle store projekter for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) vedrørende forurenede grunde. I 2011 var hun ansat i (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). I dag er hun hjemmegående. 

Hun besøgte i 2011 sin daværende kæreste, nu ægtefælle, JP i Y2-land, hvor han studerede på (red.universitet.nr.1.fjernet). Det var en slags gave til hende selv, den rejse. Hun var nogle nætter i Y1-by. Det var lidt dyrt, så der var ingen grund til at købe gaver. De fejrede hendes 30-års fødselsdag den (red.dato.nr.1.fjernet) med en middag i Y2-by. De havde aldrig givet hinanden store gaver, og hun ønsker sig sjældent noget. Sidst hun havde fødselsdag, gav han hende en taske, som hun valgte at bytte. Under besøget i Y1-land kørte de rundt og så forskellige seværdigheder, herunder flere nationalparker. Det gav ikke mening, at hun skulle have en gave på turen, hvor de kørte rundt fra sted til sted og overnattede forskellige steder. 

JP’s ven KT deltog også i fødselsdagsmiddagen. Han ville betale, men det afviste hun og JP. Hun fik ingen gave af JP på sin fødselsdag. Hun rejste retur til Danmark slut september.

JP kom hjem til Danmark fredag den 11. november 2011. Han skulle være kommet torsdag, men han havde læst forkert på flybilletten og havde derfor måtte om booke til fredag. Hun hentede ham i lufthavnen. Da de kom hjem, sagde han, at han alligevel havde en lille ting til hende, og så fik hun bitcoinmønten. JP er ikke den romantiske type i forhold til at give gaver. Han har hendes fødselsdag skrevet ind i sin kalender, da han ellers ikke ville huske den. 

Hun synes, mønten var flot. Hun har altid været fascineret af hologrammer, fx på Anders And klistermærker, som hun havde, da hun var barn. Hun ville oprindeligt have beskæftiget sig med hologrammer, da hun startede på (red.universitet.nr.2.fjernet). Hun har i flere år samlet på mønter i det små, - fx 20-kroner med særligt motiv. Fotoet, fremlagt i sagen, er af hendes møntsamling. Hun har gennem årene forsøgt at få fat i mønter fra specielle år, fx sit eget fødeår. Hun forsøgte også at få fat i mønter med motiver fra forskellige seværdigheder og begivenheder. Det er sådan nogle mønter, hun samler på. Interessen er dalet lidt, efter hun har fået børn. Hun har også samlet amerikanske quarter dollars med motiver fra hver stat i Y1-land. Hun har været i Y1-land et par gange og fået dem i forbindelse med almindelig handel. Hun købte de to sidste i serien med motiver fra staterne på (red.hjemmeside.nr.1.fjernet). Det var den fra Hawaii og den fra Alaska. Hun købte dem for 1 dollar stykket. Bitcoinmønten fra JP er stor i forhold til de andre mønter i samlingen. Det er den flotteste mønt, hun har. Det er den eneste med hologram på.

Hun havde ingen betænkeligheder ved at tage imod den. Hun syntes bare, den var flot. Mønten har været opbevaret sammen med de andre mønter i hendes samling, fra hun fik den. 

JP fortalte ikke noget om mønten, da hun fik den. Hun syntes, det var lidt spøjst, at det var en fysisk mønt, da hele idéen med bitcoins jo er, at det ikke er fysiske mønter. JP fortalte ikke dengang, at han havde købt andre mønter. Hun husker ikke, hvornår hun fik at vide, at han også havde givet sin familie nogle mønter i julegave. Hun og JP holdt ikke jul sammen, før de fik børn i (red.årstal.nr.1.fjernet). JP fortalte ikke, hvorfor han købte mønterne. 

I løbet af efteråret 2017 spurgte JP hende, om hun vidste, hvor den mønt, han havde givet hende, var. Hun svarede ja, og JP sagde, at hun skulle passe på den, da den var blevet mange penge værd. Da han sagde, at den var ca. 1 million kroner værd, grinede hun, da hun i starten ikke troede på det. Han forklarede hende dog, at det var rigtigt. De snakkede om, at det var mange penge. Hun var lige blevet mor igen. De snakkede om, at det var en gave, og at hun ikke ville sælge den. Det gør hun aldrig, når hun får gaver. Hun har stadig bøger liggende, som hun har fået tilbage i 90´erne af familiemedlemmer, og som hun aldrig har læst, men ikke kan skille sig af med, da det er en gave. Derfor var det utænkeligt for hende at sælge den. Da JP imidlertid sagde, at man ikke behøvede sælge selve den fysiske mønt, tænkte hun, at det var ok. Hun kunne beholde mønten og samtidig få værdien ud af den. Hun havde aldrig haft en million på kontoen før. Hun gik og grublede over det et stykke tid, og så besluttede hun sig for at sælge den. JP hjalp hende med det, da hun ikke har forstand på, hvordan man gør. Man skulle skrive til nogen og anmode dem om at låse mønten op og frigive de bitcoins, der var på mønten. Hun bad JP sælge, så hun fik 1 million kroner ud af det. Derfor endte salget med at blive 21 ud af de i alt 25 bitcoins, så beløbet blev 1 million kroner. Det havde hun det fint med, da der så ville være en rest tilbage, og det derfor stadig var en rigtig mønt. Ligesom de andre mønter, hun har, så har den stadig en værdi. Hun har aldrig benyttet bitcoins til noget. JP fik hende til at installere en wallet i 2014, men hun har aldrig brugt den.  

Da hun fik millionen ind på kontoen, ringede hun til F1-bank, hvor hun har haft konti siden 80´erne. Hun sagde, at der ville komme et halvstort beløb ind på hendes konto, og hun forklarede dem, hvor beløbet kom fra. Hun bad om at tale med en, der vidste noget om bitcoins, og hun blev stillet om til en yngre mand, hvis navn hun desværre ikke fik skrevet ned. Hun forklarede ham, at hun havde fået mønten i gave og solgt nogle af de tilknyttede bitcoins, og han sagde tillykke. Hun spurgt ind til, hvordan det skulle foregå, herunder om banken indberettede til SKAT. Han sagde, at det intet havde med SKAT at gøre. Han sagde, at hun ikke skulle betale skat af det, og at det var ligesom hvis man havde fået et maleri eller en guitar i gave, som man senere solgte med fortjeneste. Hun havde ikke grund til at betvivle, det han sagde. Hun havde i 2004 solgt nogle aktier, som hendes far købte til hende i 80´erne, og dengang var det også banken, der sagde til hende, at fortjeneste ikke var skattepligtig.  Derfor havde hun ikke grund til at tro, at det ikke var rigtigt denne gang. Efter samtalen med banken, tænkte hun ikke mere over det. 

SKAT kontaktede hende i 2020. Hun og JP skrev under på tro- og loveerklæringer, men det var ikke godt nok for SKAT. SKAT sagde, at de "ikke fandt det bevist", uanset hvilke argumenter, hun kom med. Hun har aldrig fået svar på, hvad der ville være nok for SKAT. 

Adspurgt af modparten har hun forklaret, at hun havde hørt om bitcoins, da hun fik mønten, men at hun ikke vidste noget nærmere om det. JP gik lidt op i det på bagkant af finanskrisen. Han var interesseret i at finde ud af, hvorfor krisen opstod og kom til den konklusion, at hele måden, pengesystemet er bygget op på, havde udløst det, herunder at bankerne var skurkene. Derfor fangede det hans interesse, da de virtuelle valutaer kom frem. Det var selve blockchainidéen, der ud fra en teknisk videnskabelig synsvinkel, var interessant for ham, herunder at det kunne bruges som mere end en valuta. Han har givetvis fortalt hende om det, men så har hun ikke hørt efter. Det interesserede hende ikke, og hun kendte intet til prisudviklingen på bitcoins. 

Hun og JP talte ikke om bitcoins mellem 2011 og 2017. I 2014 fik han hende til at oprette en wallet, hvor der blev indsat noget, men hun havde i 2014 ikke engang mobilepay og anede ikke, hvad hun skulle bruge det til. De boede over en sushi forretning, hvor der kunne betales med bitcoins, og JP betalte også med bitcoins hos en frisør, han gik hos, og på et pizzeria, de benyttede. JP syntes, det var sjovt at bruge det som betalingsmiddel. Hun gik ikke op i det. 

Foreholdt at JP i mails i årene 2011-2013 delte oplysninger om bitcoins med venner og familie, har hun forklaret, at det gjorde han ikke til hende, da hun ikke var interesseret og ikke gad høre om det. Hun har mange gange forsøgt at fortælle JP, hvad forskellen er på strik og hækling, men han ved det stadig ikke. Det interesserer ham ikke, og han hører derfor ikke efter. Det er sådan hun har haft det med bitcoins - hun har ikke hørt efter, da det overhovedet ikke har interesseret hende. 

Hun valgte at sælge i 2017, da det var mange penge, og hun kiggede ind i en periode med barselsdagpenge. Hun fik præsenteret, at hun ejede en genstand, der var 1 million kroner værd, og hun har aldrig tjent mange penge. Derfor var muligheden for at få penge fristende, og når hun samtidigt kunne beholde mønten, valgte hun at sælge. Den aktiesparekonto, hun løbende har forsøgt at spare op på, er oprettet af hendes far i 80´erne. Hun solgte ikke alle de til mønten tilknyttede bitcoins, da det så ikke længere ville være en "rigtig" mønt, og da hun synes 1 million var et pænt tal, som hun aldrig havde haft på sin konto før. Foreholdt at salget af de 21 bitcoins ikke gav et beløb på præcis 1 million kroner, har hun forklaret, at hun ikke husker detaljerne i, hvorfor det blev 21 bitcoins, der blev solgt. Det har nok passet nogenlunde, men hun husker ikke detaljerne. Hun gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt det var det korrekte tidspunkt at sælge på. Hun tjekkede ikke kursudviklingen eller talte med JP om det. Hun tænker, at JP nok har holdt lidt øje med det, da han jo vidste, at de var steget i 2017. Hun tænkte, da hun fik at vide, at de var steget så meget i værdi, at så kunne værdien vel falde igen på et splitsekund. Hun husker ikke, om hun dengang spurgte JP ind til, hvor meget, han havde købt den for. Hun har senere fundet ud af, at den kostede ham ca. 500 kr. De sidste 4 bitcoins hører for hende til den fysiske mønt og repræsenterer dens værdi, selvom de nu ligger på en wallet på hendes gamle telefon. Hun har stadig de 4 bitcoins. Hun husker ikke, om hun i 2017 havde kendskab til artikler eller andet om bitcoins. Hun svarede selv på SKATs materialeindkaldelse i 2020. Hun snakkede med JP om svaret. De oplysninger, hun gav SKAT om blandt andet "conify bitcoin receipt" og "Cassascius bitcoin analyzer" fik hun af JP. Hun vidste ikke selv, hvordan hun skulle vise SKAT, hvordan man kunne se, hvad der lå hvor, og hvordan transaktionerne var sket. Det hjalp JP med. Hun og JP sad sammen, da hun solgte dem i 2017. Hun kunne ikke gøre det uden JP’s hjælp. Hun antog en advokat i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen, da sagen havde ligget stille hen over sommeren, og SKAT igen skrev, at "det ikke var bevist", at er var tale om en gave. Hun tænkte: "Hvad er det, de ikke forstår". Da det gik op for hende, at SKAT ikke ville forstå hende, tænkte hun, at hun skulle have professionel hjælp. Hun husker ikke præcist, hvornår hun antog en advokat, men det var nok omkring august 2020, inden SKATs forslag til afgørelse kom. Advokaten foreslog hende at påklage. Hun fik først kendskab til Skatterådets bindende svar i SKM2019.78SR, da SKAT henviste til den. 

Hun husker ikke, om koden til møntens bitcoins var præget på selve mønten under hologramklistermærket eller bag på klistermærket. Alle 25 bitcoins blev overført til en wallet, og hun har nu 4 tilbage på en wallet på sin gamle telefon. 

Parternes synspunkter

A anført navnlig, at der ikke er grundlag for beskatning. Der forelå ikke spekulationshensigt ved modtagelse af mønten, som blev modtaget som gave. 

Efter statsskattelovens § 5 er der ikke tale om indkomst, medmindre der er spekulationsøjemed. Det afhænger af øjemedet ved erhvervelsen, og herunder skal der ved erhvervelsen både være videresalgshensigt og hensigt til fortjeneste. Der skal dog ses mere på et "forsæt" end et øjemed, og der bruges objektive momenter i vurderingen. 

Højesteret har ikke haft mulighed for at tage stilling til en lignende sag, idet Højesteret kun har taget stilling til spekulationsøjemed ved gavemodtagelse i forbindelse med fast ejendom. Der skal efter Højesteretspraksis noget særligt til, og en formodning for spekulation kan konkret afkræftes. 

Selv om Højesteret lægger til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, så skal der ses på en lang række objektive omstændigheder. Der skal herunder ses på erhvervelsesmåden, hvor hovedreglen er, at ved erhvervelse som gave foreligger der ikke spekulationshensigt. Der skal være klare objektive momenter, der taler for spekulationshensigt. Ejendelens karakteristika kan inddrages, men erhvervelsesmåden skal tillægges særlig vægt. 

De objektive momenter i sagen understøtter, at der blev givet en gave, og at der ikke var spekulationshensigt. Landsskatteretten har i sagen kun lagt vægt på to momenter: At A’s bitcoins ikke er brugt som betalingsmiddel, og på salgstidspunktet. Der skulle også være lagt vægt på erhvervelsesmåden. Gaven er modtaget i 2011. I 2017 er der ingen offentligt tilgængelig praksis for, hvordan man håndterer bitcoins som gave. Det kom først året efter med afgørelsen SKM 2019.78 SR. Der var en almindelig opfattelse af, at der ikke var skattepligt for salg af bitcoins på det tidspunkt. Det var den forståelse, de fleste havde, fra udtalelsen fra Skatterådets formand i 2014 i forbindelse med en skattemæssig afgørelse, SKM 2014.226 SR. 

Der er ikke grundlag for at behandle bitcoins på anden måde end andre modtagne gaver. JP gav andre fysiske bitcoinmønter væk i 2011. JP har købt mønterne, og det er ubestridt, at det er A, der har solgt dem. 

A havde interesseret sig for hologrammer og for mønter med motiver, og der passede den mønt godt ind. Mønten er flot, hvis man er begejstret for noget, der glimter. Der er ikke nogen holdepunkter for noget objektivt konstaterbart om, at A trådte ind i et spekulationsforetagende. De 25 bitcoins hører utvivlsomt sammen med 25 bitcoins mønten. Ejendelens beskaffenhed taler for, at den skal behandles som en almindelig mønt, ikke kun som kryptovaluta. At JP syntes, at der var sjovt at give disse mønter ud, viser også, at der blev tænkt på noget andet end kryptovaluta. 

Gavens størrelse og omfang var blevet en mio. kr. værd. Det kom bag på A, for gaven var købt for omkring 500 kr. Der er ikke købt til en ekstraordinær høj pris, hvilket kunne tale for spekulationshensigt, tværtimod.

Der var heller ikke handler med bitcoins i øvrigt for A’s vedkommende. 

Tidspunktet for erhvervelsen var oktober 2011, da mønten blev tilgængelig, og hun fik den af JP, da JP kom hjem, som en forsinket fødselsdagsgave.  Mønten blev udstedt netop i den periode. JP interesserede sig for bitcoins som et alternativ til finanskrisen. A havde ikke kendskab til ejendelen som spekulation. A kunne ikke afvise, at JP har forklaret om bitcoins, men A interesserede sig ikke for det og havde ikke kendskab til bitcoinsystemet i nogen nærmere grad. Der foreligger korrespondance om gave i tiden forud for kontrolsagen. 

En formodning for spekulationsøjemed kan afsvækkes ved andre objektive omstændigheder. Der skal ses på de faktiske handlinger. Der er givet en ligefrem forklaring om, hvordan det er foregået. Det er ikke en ubestyrket mundtlig forklaring. JP har givet de mønter som gaver i lang tid forud for, at spørgsmålet om beskatning kom frem. Mønten kunne være brugt som et direkte betalingsmiddel.

Skatteministeriet har anført navnlig, at de 21 bitcoins er erhvervet i spekulationsøjemed, principalt af A selv eller subsidiært ved gave i 2011 eller senere. 

En ubestyrket mundtlig forklaring skal ikke skatteretligt lægges til grund, og derfor skulle landsskatteretten ikke have lagt til grund, at der forelå en gave.

Bevisbyen for erhvervelsen ved gave er hos A, og spørgsmålet er, om bevisbyrden er løftet. A har en forholdsvis tung bevisbyrde. De pågældende bitcoins er modtaget fra JP, som var kæresten, nu ægtefællen. Det skærper bevisbyrden. Det er ikke naturligt at bevissikre ved gaver. Trods dette er bevisbyrden hos skatteyderen. JP’s tro og loveerklæring er først udarbejdet efterfølgende.  

Der er ikke tale om en sædvanlig lejlighedsgave. Den er ikke givet på hendes 30-års fødselsdag, selv om de var sammen på dagen. Det har ikke været klart, hvorfor gaven ikke blev givet på selve dagen. For Skatteankestyrelsen var forklaringen ikke nærmere uddybede praktiske årsager. Under skriftvekslingen for retten er der henvist til, at parrets road trip var en større økonomisk udskrivning. Forklaringen gik således fra praktiske årsager til økonomiske årsager efter begrundelsen. A har i dag forklaret mere om praktiske grunde. Begrundelsen er ændret flere gange, selv om A burde have kunnet angivet forklaringen ligefrem. 

Forklaringen om gavemodtagelsen fremkom efter SKAT’s interesse i A’s økonomi som følge af oplysninger fra en vekseltjeneste. Det forekommer påfaldende, at der ikke er nogen, der kan bekræfte modtagelsen i 2011. Ikke engang en forklaring fra JP er det blevet til. Forsendelsesoplysninger, der skulle være genereret samtidig med erhvervelsen, er ikke fremlagt trods opfordringer. Det kunne have lukket ned over spekulationerne om, hvorvidt der er købt for A. Undladelsen af at have afklaret tingene over for SKAT i forbindelse med salget skal komme A til skade. A havde spurgt i sin bank om skatteforholdene, men det kan ikke lægges til grund, at en bankansat har udtalt sig herom. Der er forsøgt at blive tegne et billede af, at der var en opfattelse af, at bitcoingevinster var skattefri. Det forholder sig ikke på den måde efter de fremlagte forespørgsler om forhåndsbesked m.v.

SKM 2019.78 SR blev offentliggjort den 13. januar 2019 og dermed et år inden, A kom med sin forklaring. SKM 2019.78 SR kunne give en opskrift på skattefrihed. 

Vedrørende spekulationsbegrebet er anvendelsesområdet fastlagt i praksis. Det kan betragtes som dolus eventualis. Hvis man alligevel indlader sig på en mulig spekulation, så er der beskatning.

Køb af et spekulationsaktiv er grundlæggende i sig selv tilstrækkelig til at dokumentere spekulationsøjemed. Der er tale om en ganske restriktiv linje, der er fastlagt i Højesterets praksis. En spekulationsformodning kan afkræftes, men der skal meget til. Både objektive og ganske konkrete omstændigheder. A har ikke påvist objektive og konkrete omstændigheder, der udelukker at bitcoinmøntens erhvervelse har et spekulationsmæssigt præg. 

Højesteret udtaler generelt, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Allerede i juni 2011 var bitcoins et etableret spekulationsaktiv. At bitcoins kan anvendes som betalingsmiddel kan ikke medføre, at de ikke er et spekulationsaktiv. Er der tale om andet end en kort opbevaring, er det en spekulation.

A lever samme med en mand, som har en betydelig indsigt i bitcoins udsving i kursen og handel hermed. Spekulationsbeskatning forudsætter ikke en påvisning af betydelig indsigt. Og der kan foreligge spekulationsøjemed på trods at, at også en anden og saglig interesse kan lægges til grund. 

Hvis der ikke foreligger en lejlighedsgave, er der afgivet en urigtig forklaring, hvilket kun kan vise en skjult spekulationshensigt. Men også spekulationshensigt hos gavegiver kan give spekulationshensigt hos gavemodtageren. JP’s erhvervelse af bitcoins må anses for at være sket med spekulationshensigt, henset til hans kendskab hertil, og A har ikke været uden kendskab til de forhold, der begrundede spekulationshensigten. JP var decideret bitcoin entusiast, og det må antages, at han har delt sin entusiasme med A. Hun har derfor haft kendskab til de forhold, der kan begrunde spekulationsbeskatningen. A har modtaget et tilrettelagt spekulationsforetagende, hvorfor der har været spekulationshensigt. Beskatning er ikke urimeligt, hvor gavemodtager fortætter og afslutter en spekulationsaktivitet. Gavegiver har haft interesse i at denne her gave udvikle sig på en positiv måde.

Det vil være en urimelig retsstilling, hvis man kunne undgå beskatning ved at forære aktiver til sin ægtefælle.

A har haft medlemskab af F1-fagforening og muligheden for at læse om kryptovaluta. Omstændighederne er videre, at der er købt og solgt på opportune tidspunkter. Der er videre ikke solgt samtlige 25 bitcoins, men 21 bitcoins, og ikke nøjagtigt for en million. Der er en bestående spekulationsmulighed. 

Højesterets afgørelser vedrørende fast ejendom gælder i det mindste med samme vægt for spekulationsøjemed ved bitcoins. Afgørelsen i SKM 2019.78 SR er truffet uden inddragelse af relevant Højesteretspraksis og er derfor ikke udtryk for gældende ret.

Det fortoner sig, hvad synspunktet om den fysiske mønt kan bruges til. Den fysiske mønt var ikke andet end en gimmick efter A’s egne ord. Skattepligt kan ikke undslippe ved en sammenkædning af de virtuelle bitcoins og med den prægede mønt. 

Rettens begrundelse og resultat

En dommer, Ivan Larsen, udtaler:

A har i denne skattesag ved Skatteministeriets bestridelse heraf bevisbyrden for, at hun erhvervede bitcoinmønten ved gave, og bevisbyrden er skærpet henset til, at den angivne gavegiver var A’s kæreste og nuværende ægtefælle, JP.

Det er gjort gældende, at bitcoinmønten var en 30 års fødselsdagsgave. Der er under skattesagens og retssagens behandling henvist til praktiske, henholdsvis økonomiske grunde til, at der ikke blev givet en gave på A’s fødselsdag den (red.dato.nr.1.fjernet), hvor hun var rejst til Y1-land for at tage på road trip med JP. A’s forklaring i retten henviste til hendes rejseudgifter, og til at det ikke gav mening, at hun skulle have en gave på turen, hvor de kørte rundt fra sted til sted og overnattede forskellige steder. Det fremstår dog uklart, om der var en aftale med JP om, at han ikke skulle give en gave, eller om han bare ikke gjorde det. A har forklaret, at JP, da han kom hjem den 11. november 2011, gav hende bitcoinmønten som en gave alligevel.

JP har ifølge e-mails givet bitcoinmønter i gave, bl.a. som julegaver i 2011, men A er ikke nævnt i den forbindelse. Den af JP afgivne tro- og love-erklæring er dateret 14. januar 2021 og erklærer, at han i forbindelse med A’s 30-års fødselsdag forærede hende en forgyldt, fysisk bitcoinmønt, indeholdende et hologram med et indestående på 25 bitcoins. 

Selv om det kan lægges til grund, at JP var bitcoinentusiast, og at indkøbet af bitcoinmønten blev foretaget af ham, finder jeg på denne baggrund ikke, at A har løftet sin bevisbyrde for, at hun har erhvervet bitcoinmønten ved gave.

Bitcoins erhverves i almindelighed alene med henblik på at blive solgt og kan i begrænset omfang anvendes som betalingsmiddel. Bitcoins er dermed et spekulationsaktiv, der må anses for erhvervet i et spekulationsøjemed, medmindre sagens omstændigheder taler herimod. 

A har forklaret, at hun synes at ideen med bitcoinmønten var spøjs, fordi pointen med bitcoins netop var, at det ikke var en mønt. Det kan dermed allerede efter A’s forklaring lægges til grund, at A ved erhvervelsen været klar over den fuldkomne adskillelse, der var mellem den fysiske mønt og de 25 virtuelle bitcoins. Den fysiske bitcoinmønt indgik efter A’s forklaring i hendes møntsamling, som i øvrigt bestod af bl.a. kvartdollarmønter fra samtlige amerikanske stater samt danske mønter med særligt motiv. Den virtuelle valuta, som A var vidende om, at hun samtidig erhvervede, var hun også vidende om gav mulighed for den senere realisering heraf, der ligger implicit i valutaen. Jeg lægger videre til grund, at A ikke var uden kendskab til bitcoins volatilitet, herunder idet bitcoins kurs i sagens natur ikke kan reguleres af andet end markedskræfterne.

Herefter finder jeg, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins har spillet en sådan rolle for A’s erhvervelse af de 25 bitcoins, der fulgte med den fysiske bitcoinmønt, at hun må anses for at have foretaget erhvervelsen i spekulationsøjemed. Jeg voterer derfor for at tage Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

To dommere, Gitte Holm Bagge og Krestina Kilsholm Jensen, udtaler:

Kravene til A’s bevisbyrde for, at hun i november 2011 erhvervede den omhandlede mønt med tilknyttede bitcoins i gave, må, selvom bevisbyrden er skærpet, og navnlig under hensyn til den beskedne købspris, ses i lyset af, at der i almindelighed ikke stilles krav om skriftlig dokumentation for lejlighedsvise gaver, og at SKAT først anmodede om dokumentation herfor i 2020.

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse finder vi det efter en konkret bevisbedømmelse tilstrækkeligt sandsynliggjort, at A i november 2011 modtog mønten med bitcoins i gave af sin daværende kæreste, nu ægtefælle, JP. 

Vi har ved vurderingen lagt vægt på A’s forklaring, herunder at hun modtog mønten som en forsinket 30-års fødselsdagsgave umiddelbart efter JP’s hjemkomst fra Y1-land i november 2011. Forklaringen støttes af, at A samlede på mønter med særlige motiver, og at JP, der efter A’s forklaring var bitcoin entusiast, bestilte og betalte for mønten, da den udkom i oktober 2011. Forklaringen støttes endvidere af, at JP måneden efter gaven til A forærede tilsvarende mønter med bitcoins i julegave til flere familiemedlemmer, herunder til sin mor. 

På den baggrund, og under hensyn til JPs tro- og loveerklæring af 14. januar 2021 om gaveoverdragelsen, finder vi, at A har løftet bevisbyrden for, at hun har erhvervet mønten med tilknyttede bitcoins i gave.

En dommer, Gitte Holm Bagge, udtaler herefter:

Erhvervelsen af et formuegode som en gave vil i sagens natur som udgangspunkt ikke være sket i spekulationsøjemed. Dette gælder, uanset om formuegodet er erhvervet af gavegiveren i spekulationshensigt.  

Selvom der efter Højesterets praksis må anses at foreligge en formodning for spekulationshensigt ved erhvervelse af bitcoins, og det kan lægges til grund, at JP i 2011 havde stort kendskab til og indsigt i bitcoins, finder jeg det ikke godtgjort, at muligheden for fortjeneste ved videresalg var en ikke uvæsentlig del af formålet med A’s erhvervelse af de til mønten tilknyttede bitcoins i 2011. Udover gavemomentet har jeg lagt vægt på, at gaven - udover de tilknyttede bitcoins - bestod i en fysisk mønt med prægning af 25 bitcoins og et hologram, og at A samlede på mønter med særlige motiver, og har haft bitcoinmønten opbevaret sammen med de øvrige mønter i samlingen. Jeg har endvidere lagt vægt på møntens beskedne anskaffelsessum, og jeg finder det ikke godtgjort, at A var vidende om eller havde indsigt i de kursudsving, der i oktober 2011 var på bitcoins med deraf følgende mulighed for en så stor værdistigning, som senere viste sig. Jeg har herunder også lagt vægt på at A ikke tidligere har handlet med bitcoins eller anden form for kryptovaluta eller i øvrigt beskæftiget sig med virtuel valuta. Det forhold, at A senere blev opmærksom på værdistigningen og valgte at sælge på et tidspunkt, hvor hun kunne opnå en stor fortjeneste, kan ikke føre til andet resultatet, da både hensigten om videresalg og om fortjeneste skal foreligge på erhvervelsestidspunktet. 

På den baggrund finder jeg det ikke godtgjort, at muligheden for fortjeneste ved videresalg var en ikke uvæsentlig del af formålet med A’s erhvervelse af de til mønten tilhørende bitcoins, som hun solgte med fortjeneste i 2017.

Jeg voterer derfor for at tage A’s principale påstand til følge. 

En dommer, Krestina Kilsholm Jensen, udtaler herefter:

Selv om jeg voterer for, at A må antages at have modtaget bitcoinmønten og de 25 bitcoins i gave, finder jeg ud fra sagens omstændigheder på erhvervelses- og afståelsestidspunktet, at salget af de 21 bitcoins blev foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Jeg har herved lagt vægt på, at bitcoins som udgangspunkt anses for at være et spekulationsaktiv, da bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. 

A har forklaret, at hun ved modtagelsen af mønten fandt det spøjst, at hun fik en fysisk mønt, idet hun var bekendt med, at bitcoins ikke er fysiske penge. Det kan herefter lægges til grund, at A på erhvervelsestidspunktet ikke var uden kendskab til bitcoins som en virtuel valuta, der i sagens natur præges af kursudsving og kan realiseres. A har endvidere forklaret, at hendes daværende kæreste, nu ægtefælle, JP’s interesse for virtuelle valutaer, herunder blockchainidéen, opstod på bagkant af finanskrisen. Der er derfor en formodning for, at A’s kendskab til bitcoins også er kommet fra JP.

Jeg finder herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af møntens tilknyttede bitcoins har spillet en sådan rolle for A, da hun erhvervede dem, at der på erhvervelsestidspunktet forelå en spekulationshensigt.

På den baggrund, og da A ikke anvendte de modtagne bitcoins som betalingsmiddel, men i stedet lod mønten med bitcoins indgå i sin møntsamling frem til salget i 2017, hvor kursen på bitcoins var steget markant, finder jeg som anført, at salget er sket i spekulationsøjemed, og at A derfor er skattepligtig af gevinsten.

Jeg voterer derfor for at tage Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at Skatteministeriet frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.