Skattestyrelsen har foretaget indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende H1 A/S’ (herefter selskabet) kontingentbetaling til Round Table for en medarbejder med henholdsvis 6.500 kr. og 10.000 kr., ligesom Skattestyrelsen har fortaget indberetning med henholdsvis 17.531 kr. og 24.250 kr. vedrørende selskabets udgifter til skatterådgivning til en medarbejder. Derudover har Skattestyrelsen for indkomståret 2022 foretaget indberetning med 57.180 kr. vedrørende selskabets udgifter til Tinderbox Festival for en række medarbejdere. Beløbene er indberettet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de beløbsmæssige indberetninger til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022, men med den ændring, at udgifter til skatterådgivning indberettes som A-indkomst med AM-bidrag i stedet for B-indkomst uden AM-bidrag.

Faktiske oplysninger
I Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er selskabet registreret med branchekoden "[…]" og har til formål at […]. 

Selskabet er ejet af H2 A/S, som bl.a. også ejer H3 A/S. De koncernforbundne selskaber er alle registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1. [Koncernen] er en del af en international organisation med forskellige lokationer […]. 

Round Table
I indkomstårene 2021 og 2022 har selskabet afholdt udgifter til Person1s medlemskab i erhvervsnetværket "RT […]" (herefter Round Table) med henholdsvis 6.500 kr. og 10.000 kr. Udgifterne hertil fremgår af fire fremlagte fakturaer med opkrævning af halvårligt basis sponsorstøtte (herefter kontingentbetaling). 

Ifølge sagens oplysninger er Person1 ansat i selskabet som Senior Corporate S&OP Partner med ansvar for salgs- og driftsplanlægning, herunder ansvarlig for udvikling af forsyningskæde, salgsprognoser og produktionsplaner i overensstemmelse med markedstendenser. 

Formålet med medarbejderens medlemskab har ifølge selskabet været at give medarbejderen adgang til vidensdeling og strategisk indsigt fra andre eksperter og ledere, som var relevant for medarbejderens jobfunktion og ansvarsområde, herunder særligt indsigt i producenter, distributører og logistikfirmaer i andre brancher end […]branchen, samt at styrke selskabets omdømme og synlighed i branchen gennem netværket. 

Det er oplyst, at der har været afholdt netværksmøder hos eksempelvis […]. Der er ikke fremlagt oversigt over deltagerne i netværket, da det ifølge selskabets repræsentant er fortroligt. 

Skatterådgivning
I indkomstårene 2021 og 2022 har selskabet afholdt udgifter til skattemæssig assistance til Person2. 

Der er hertil fremlagt seks fakturaer af henholdsvis 6. januar 2021 på 6.562 kr., 31. marts 2021 på 14.625 kr., 26. januar 2022 på 9.587 kr., 22. april 2022 på 6.712 kr., 10. august 2022 på 4.425 kr. og 20. december 2022 på 3.525 kr. Fakturaerne vedrører skattemæssig assistance til selvangivelse, rådgivning vedrørende payroll, gennemgang og korrektion af forskudsopgørelse, forberedelse af forskudsopgørelse, indberetning af selvangivelse og arbejde vedrørende årsopgørelse samt udarbejdelse af forskudsopgørelse og foreløbig skatteberegning. 

Skattestyrelsen har vurderet, at 10.969 kr. af de fakturerede udgifter på faktura af 31. marts 2021 vedrører assistance til payroll til selskabet, mens de resterende udgifter vedrører skattemæssig assistance til Person2.  For indkomståret 2021 udgør de fakturerede udgifter til skattemæssig assistance til Person2 herefter 17.531 kr., mens de fakturerede udgifter hertil udgør 24.250 kr. for indkomståret 2022. 

Ifølge sagens oplysninger er Person2 ansat i selskabet som Chief Commercial Officer med ansvar for salg, strategi og organisationsudvikling. Som led i ansættelsen er han formelt registreret som direktør i en række tyske distributionsselskaber, som har sin koncernledelse i Danmark. Der er fremlagt en oversigt over distributionsselskaberne. 

Tinderbox Festival
I indkomståret 2022 har selskabet købt 49 partoutbilletter til Tinderbox Festival 2022, som er en tre dages festival i Odense. Der er fremlagt oversigt over billetpriser fra Tinderbox Festival 2022. 

Udover billetterne har selskabet afholdt udgifter til bustransport til/fra festivalen samt til mad og drikke. De samlede udgifter hertil udgør i alt 186.802 kr., der fordelt på antallet af billetter udgør 3.812 kr. pr. billet. 

Selskabet har givet 22 billetter til samarbejdspartnere og kunder. Derudover har 13 af selskabets medarbejdere fået én billet hver, mens én af selskabets medarbejdere har fået to billetter. Videre har to personer med tilknytning til koncernselskabet, H2 A/S, fået hver seks billetter. Selskabet har ikke opkrævet egenbetaling fra medarbejderne, da selskabet har anset arrangementet som værende i arbejdsmæssigt regi. 

Der er under klagesagen fremlagt følgende program for arrangementet: 

“PROGRAM FOR THE WEEKEND
TINDERBOX - THURSDAY JUNE 23RD TO SATURDAY JUNE 25TH 

Thursday:
15.00 - 15.45 Welcome drinks at the [Hotel] lobby - General info on the weekend
16.00 Transit form [Hotel] to the festival site
19.00-20.30 Common dinner - Let's grab some food at the booths and gather in the VIP area
20.45 Leisure time

Shuttle buses leave from the parking of the festival site to [Hotel] every hour from 22.00 to 02.00                                   

Friday:
11.45 Meet at the [Hotel] lobby
12.00 Transit to Person3's Resident from [Hotel]
12.15 - 15.15 Lunch at Person3’s
15.30 Transit from Person3’s residence to the festival site
15.45 Leisure time
Shuttle buses leave from the parking of the festival site to [Hotel] every hour from 22.00 to 02.00" 

Formålet med medarbejdernes deltagelse har ifølge selskabet været at sikre samarbejdspartnernes velbefindende på festivalpladsen, opretholde og styrke eksisterende forretningsrelationer samt skabe nye forretningsmuligheder. Der er fremlagt deltagerliste med oplysninger om “Area", “Company" og “Description" for de deltagende samarbejdspartnere og kunder, hvor navn og virksomhed er anonymiseret. Under beskrivelsen fremgår det, hvilken stilling deltageren har samt virksomhedsoplysninger og relationen til selskabet, ligesom der fremgår oplysninger om bl.a. deltagernes familie, musikinteresser og om de har været på Tinderbox Festival før. Deltagerlisten er ifølge selskabets repræsentant udleveret til de deltagende medarbejdere i selskabet, så de kunne få kendskab til de samarbejdspartnere og kunder, som de har haft ansvaret for under arrangementet.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at foretage indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 med henholdsvis 6.500 kr. og 10.000 kr. vedrørende selskabets kontingentbetaling til Round Table for en medarbejder og med henholdsvis 17.531 kr. og 24.250 kr. vedrørende selskabets udgifter til skatterådgivning til en medarbejder. Derudover har Skattestyrelsen for indkomståret 2022 indberettet 57.180 kr. vedrørende selskabets udgifter til Tinderbox Festival for 14 medarbejdere. Beløbene er indberettet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"[...]
1. Deltagelse i Tinderbox
[...]

Selskabet har i 2022 købt i alt 49 billetter til Tinderbox 2022. Billetterne er givet til såvel medarbejdere som samarbejdspartnere/kunder der har deltaget i festivallen sammen.

Selskabet har oplyst at den totale udgift for arrangementet er opgjort til 186.802 kr., samt at der ikke har været opkrævet egenbetaling fra medarbejderne, da der, ifølge selskabet er tale om et arrangement i arbejdsregi.

Ifølge den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.6.3 skal arrangementer uden fagligt indhold beskattes hos medarbejderen. Dette fremgår af ligningslovens § 16.

Det fremgår yderligere af den juridiske vejledning, at et arrangement, der afholdes som led i kundepleje, ofte ikke har en så klar faglig karakter som faglige arrangementer i øvrigt, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om det udløser beskatning. Et arrangement som led i kundepleje skal dog have et fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal udløse beskatning. Hvis et arrangement vurderes at være af privat karakter, er det skattepligtigt for medarbejderen.

H1 A/S har udtalt, at medarbejderne har deltaget i festivallen, dog i arbejdsmæssig regi, og for at "sørge for de udenlandske kunders velbefindende og netværke med disse". Der er ikke fremsendt yderligere forklaring på hvad medarbejderne har lavet af erhvervsmæssige aktiviteter på festivallen, hvad deres roller har været, der er ikke fremsendt dagsorden for dagene eller anden dokumentation for hvad der er foregået de tre dage på festivallen.

I selskabets indsigelse til det fremsendte forslag bemærker selskabet i øvrigt, at det er deres opfattelse, at medarbejderne ikke er skattepligtige af deltagelsen i arbejdsgiverarrangementet for udenlandske kunder og leverandører, og henviser til den skatteretlige praksis vedr. jagt- og golfarrangementer, og at deltagelse i Tinderbox arrangementet ikke adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner, netværk i virksomheder eller på restauranter. Der refereres her til LSR af 14.06.2017 journal nr. 16-0387446 samt SKM2018.24.LSR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at et tredages festival arrangement adskiller sig væsentligt fra kortere endags arrangementer, forretningsmæssige receptioner eller et besøg på en Michelin restaurant. Der er her tale om et arrangement på en festival, hvor medarbejderne alle har fået tildelt et partout armbånd til en festival på tre dages varighed, om end der ikke er tale om arbejdsgiver betalt overnatning i forbindelse med arrangementet.

Det bemærkes yderligere, at en enkelt medarbejdere har fået tildelt to partout armbånd. Det er i den konkrete sag således ikke kun medarbejderen der har deltaget i arrangementet, men også en yderligere person i medarbejderens bekendtskabskreds.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hvor der ikke i forbindelse med en social aktivitet i tilstrækkeligt omfang er godtgjort et fagligt eller forretningsmæssigt indhold, og er aktivitetens indhold helt overvejende af social eller privat karakter, indtræder der skattepligt for medarbejderen, uanset der i øvrigt findes en forretningsmæssig begrundelse for deltagelsen. Se SKM2011.256.BR, hvor en distriktschef i en virksomhed blev anset for skattepligtig af en fodboldrejse med tre kunder afholdt som led i virksomhedens sponsorat af fodboldklubben. Det følger således endvidere også af praksis, at deltagelse i rene netværksaktiviteter anses for at være et privat anliggende. Se SKM2023.506.LSR

Om end selskabets formål med at sende medarbejderen på festivallen var kundepleje, og at medarbejderne har deltaget som led i deres ansættelse hos selskabet, foreligger der ingen program for dagene, og der er ikke forelagt Skattestyrelsen nogen former for dokumentation for omfanget af opgaver af praktisk art eller forretningsmæssige drøftelser med kunderne/leverandørerne på festivallen.

Det bemærkes yderligere at det ikke er bevist hvilke resultater, om nogen, der faktisk blev opnået for selskabet i tilknytning hertil ved medarbejdernes deltagelse i festivallen. Deltagelse i festivallen har således, efter det foreliggende, ikke haft en sådan direkte og konkret betydning for selskabets omsætning, at arrangementet kan betragtes som skattefrit for medarbejdernes vedkommende.

Værdien af medarbejdernes deltagelse i festivallen må derfor som udgangspunkt anses for skattepligtig for medarbejderne, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16, stk. 1.
Der refereres yderligere til SKM2022.222.LSR, SKM2009.429.SR og SKM2020.269.SR.

Skattestyrelsen er yderligere af den opfattelse, at der foreligger indberetningspligt fra selskabets side i henhold til skatteindberetningslovens § 4, og at godet ikke falder under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.

Skattestyrelsen henser her til, at det er arrangementets reelle indhold - og ikke det erklærede formål - der er afgørende for, om deltagerne bliver beskattet og om selskabet har en indberetningspligt. Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet.

I dette konkrete tilfælde, har selskabet ikke godtgjort hvad medarbejderne har foretaget sig af erhvervsmæssige aktiviteter i de tre dage festivallen stod på, udover generelt at netværke med kunderne, hvilket efter praksis anses for at være et privat anliggende - se både SKM2023.506.LSR og SKM2011.256.BR. Skattestyrelsen kan derfor ikke komme til anden konklusion end at arrangementet har været af overvejende social og privat karakter, som således skal indberettes af arbejdsgiveren.

Dette gælder både billetten givet til medarbejderne for deres deltagelse i festivallen, samt den yderligere billet givet til en enkelt medarbejder, som vedkommende kunne disponere over som han ville. Det faktum at en medarbejder har modtaget en billet, ud over deres egen, til fri disposition taler yderligere for, at der har været et privat element i festivallen for denne medarbejder.

Med hensyn til den skattepligtige værdi af godet, har selskabet argumenteret for, at der, i tilfælde af beskatning, kun skal ske beskatning af 50% af den afholdte udgift.

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien af godet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Se ligningslovens § 16, stk. 3. I markedsværdien medregnes samtlige udgifter.

I dette tilfælde beløber selskabets udgifter til billetter, mad, osv. på festivallen sig til 3.812 kr. pr. person. Det er denne værdi deltagerne skal beskattes af, da de står i ansættelsesforhold til det betalende selskab. Nedsættelsen med 50% gør sig kun gældende når personen ikke står i ansættelsesforhold til selskabet, hvorefter udgiften beskattes som en gave hos modtagen i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Gaver til tredjemand beskattes efter praksis med 50%. Se SKM2001.258.LSR og SKM2011.469.LSR

Værdien er opgjort til 3.812 kr. pr. deltager/billet.

Det bemærkes at Person2 har modtaget to billetter, og værdien af begge billetter vil derfor blive beskattes hos ham. Det bemærkes yderligere at Person3 samt Person4 ikke er ansat i H1 A/S, hvorfor der ikke foreligger en indberetningspligt hos H1 A/S vedr. disse to medarbejdere.

Skattestyrelsen foretager således indberetning til felt 55 i eIndkomst for 2022 på selskabets vegne som følger:

NAVN                                        CPR-nr.                          Beløb
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
Person5                                                  [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
Person6                                                  [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
[…]                                                             [CPR-nr. udeladt]                3.812 kr.
Person2                                                  [CPR-nr. udeladt]                7.624 kr.

2. Round Table
[...]

Hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger mv., er der som udgangspunkt tale om betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af jf. Ligningslovens §16. Se den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.3.

Med hensyn til medlemskab af Round Table stadfæstede Landsskatteretten i 2023 at et selskabs kontingentbetaling for medarbejdernes medlemskab af netværkerne Rotary, Round Table, mm. var anset som skattepligtige personalegoder for medarbejderne. Se SKM2023.506.LSR. Der blev lagt vægt på, at deltagelsen ikke kunne anses for erhvervsmæssig, men at selskabet derimod i overvejende grad dækkede udgifter, der skatteretligt set var af privat karakter. Der blev endvidere lagt vægt på, at formålet med deltagelsen var at give medlemmerne mulighed for at netværke, hvor en stor del af programmerne udgjorde sociale aktiviteter med fokus på deltagernes udvikling og kompetenceopbygning.

Landsskatteretten fandt således, at selskabets kontingentbetaling skulle indberettes som B-indkomst uden AM-bidrag, i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1 og 3.

Selskabet har udtalt, at de ikke er enige i Skattestyrelsens vurdering af, at der ikke er tale om et erhvervsmæssigt arrangement. Udgiften er, ifølge selskabet, afholdt i selskabets interesse for at sikre sig, at Person1 opbygger et netværk til gavn for selskabet.

Da der ikke er fremsendt yderligere dokumentation eller kommentarer fastholder Skattestyrelsen indberetningspligten, med henvisning til SKM2023.506.LSR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at en stor del af Round Tables formål er at give medlemmerne mulighed for at netværk, hvilket netop er dette selskabet selv udtaler er formålet med Person1s medlemskab. Ifølge praksis anses netop det at netværke for at være af privat karakter, og er således ikke overvejende erhvervsmæssigt i sig selv.

Selskabet har ikke fremsendt yderligere oplysninger, og har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem den ansattes deltagelse i netværket og selskabets indkomsterhvervelse, således at medlemskabet på denne baggrund kan betragtes som erhvervsmæssig og dermed medføre skattefrihed.

Selskabet har ligeledes bemærket at Person1 anses for at være omfattet af den korte ligningsfrist, hvorfor de ikke finder, at Skattestyrelsen kan genoptage indkomståret 2021 under henvisning til SFL § 26, stk. 1, 5. pkt.
Skattestyrelsen henviser i dette henseende til, at nærværende sag kun vedrører selskabets indberetningspligt af den afholdte udgift i henhold til skatteindberetningsloven, og at medarbejderes individuelle ligningsfrister er uden betydning for selskabets indberetningspligt.

Skattestyrelsen fastholder således indberetningen af kontingentbetalingerne for [navn og CPR-nr. udeladt] i henhold til skatteindberetningslovens § 4 som følger og foretager indberetningen på selskabets vegne:

2021: Person1 [CPR-nr. udeladt]: 6.500 kr.
2022: Person1 [CPR-nr. udeladt]: 10.000 kr.

3. Skattemæssig assistance
[...]

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrollen konstateret, at Selskabet i 2021 og 2022 har betalt for skattemæssig assistance for Person2.

Der er bl.a. betalt for assistance med udarbejdelse af selvangivelsen og forskudsopgørelsen i 2021 og 2022, samt en skatteberegning.

Skattestyrelsen anser arbejdsgivers betaling af skattemæssig assistance som et skattepligtigt gode for medarbejderne jf. ligningslovens § 16, da der er tale om skattemæssig og øvrig assistance der vedrører medarbejdernes private forhold.

Der refereres her bl.a. til den juridiske vejledning C.C.2.2.2.15 hvor der tages stilling til virksomhedsejeres og hovedaktionærers udgifter til udarbejdelse af regnskab, selvangivelse, osv. Her står der, i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens regnskab, at "indeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvist også egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejerne eller for hovedaktionæren, skal er beløb svarende til den private andel af udgiften til den regnskabsmæssige bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det samme må gøre sig gældende for ansatte, hvor udgiften afholdes af selskabet.

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at der på fakturaen fra R1 ([…]), er betalt for assistance med selvangivelse for Person2. Fakturaen lyder på i alt 14.625 kr. I dette beløb er der inkluderet assistance til payroll, som Skattestyrelsen antager er en ydelse ydet til selskabet og som derfor ikke er skattepligtigt for medarbejderen. Der fratrækkes et estimeret 25% af fakturabeløbet, således at den skattepligtige værdi for denne faktura bliver 10.969 kr.

På baggrund af ovenstående, foretager Skattestyrelsen jf. skatteindberetningslovens § 4 følgende indberetning på selskabets vegne:

2021: Person2 [CPR-nr. udeladt]: 17.531 kr.
2022: Person2 [CPR-nr. udeladt]: 24.250 kr.
[...]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 20. september 2023 udtalt følgende: 

"[...]
1. Billetter til Tinderbox
Skattestyrelsen har i afgørelsen af d. 5. juni 2024 pålagt selskabet indberetning til eIndkomst af udgifter til Tinderbox festivalen for 14 medarbejdere, som alle har modtaget en partout billetter til festivalen. En enkelt medarbejder har modtaget to billetter.

Skattestyrelsen er enig med klager i, at det beror på en samlet vurdering af omstændighederne i forhold til festivalen, om der er indberetningspligt for selskabet. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det er selskabets bevisbyrde at der ikke foreligger en indberetningspligt.

I nærværende sag, er Skattestyrelsen, forud for afgørelsen, blot blevet informeret om, at medarbejderne har deltaget i festivalen i arbejdsmæssigt regi og for at netværke med de inviterede kunder/ leverandører. Der er ikke fremsendt kopi af evt. invitation til festivalen, program for dagene eller andet der har kunnet dokumentere, hvad medarbejderne skulle lave på festivalen, og i hvilket omfang. Det samme gælder for kommentarerne i den fremsendte klage, som generelt beskriver hvad medarbejdernes formål på festivalen var, men ikke mere detaljeret eller i hvilket omfang, lige som det heller ikke er oplyst, hvem der modtog den øvrige billet en af deltagerne havde til rådighed.

Skattestyrelsen mener således ikke, at selskabet har løftet bevisbyrden for, at det ikke foreligger indberetningspligt i dette tilfælde, da det stadig ikke er klart hvad og hvor meget medarbejderne har lavet på festivalen, udover at det var med det formål at pleje kunderne, styrke relationer og skabe nye forretningsforbindelser. Skattestyrelsen anerkender at billetterne til festivalen var forretningsmæssigt begrundet fra selskabets side. Dette er i midlertidig ikke ensbetydende med, at billetterne ikke er skattepligtige for de ansatte, og dermed indberetningspligtige for selskabet.

Skattestyrelsen mener stadig ikke at det i tilstrækkeligt omfang er godtgjort et fagligt eller forretningsmæssigt indhold, der skulle begrunde en skattefrihed i denne situation. Eller at selskabet har bevist, at deltagelse i festivalen har haft en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der ikke foreligger indberetningspligt.

Oversigt modtaget fra selskabet over deltagende medarbejdere og samlede udgifter er vedlagt.

2. Round table
Klager gør gældende, at udgiften til Round Table medlemskabet i dette tilfælde i overvejende grad er erhvervsmæssigt begrundet, og afholdt i klagers interesse, hvorfor udgiften ikke bør udløse beskatning hos medarbejderen. Klager gør endvidere gældende, at der skal ske en konkret vurdering af foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare og at klagers ansatte i nærværende sag er medlem af Round Table i Klagers interesse for at sikre at Klager opnår strategisk indsigt i andre virksomheder.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det er selskabets bevisbyrde at der ikke foreligger en indberetningspligt. Klager har ikke i denne sag, hverken i forbindelse med kontrolsagen, eller i nærværende klagesag, dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er en konkret og direkte sammenhæng mellem den ansattes deltagelse i netværket og selskabets indkomsterhvervelse, således at medarbejderens medlemskab på den baggrund kan betragtes som erhvervsmæssig og dermed medføre skattefrihed.

Klager har heller ikke fremlagt dokumentation for eller givet information om, hvilke af netværkets arrangementer medarbejderen har deltaget i, hvorfor det ikke kan udledes hvorvidt de afholdte foredrag, rundvisninger mv. som medarbejderen måtte have deltaget i, er af overvejende erhvervsmæssig karakter i relation til selskabet.

Skattestyrelsen kan i den konkrete sag derfor kun forholde sig til Round Tables generelle formål, som er defineret på deres hjemmeside:

"Formålet er at fremme medlemmernes personlige udvikling gennem et engageret medlemsskab, der giver et godt kammeratskab og netværk på tværs af faggrupper og geografiske forhold.
Gennem sit medlemsskab møder man mange mennesker, organisationer og virksomheder, som man ellers ville have svært ved at komme i kontakt med som privatperson."

Der henses til, at det generelle formål med aktiviteterne er at give medlemmerne mulighed for personlig udvikling samt at netværke, hvilket ifølge praksis anses at være af privat karakter i relation til den ansattes personlige kompetencer. Det at netværke er anses, fra et skattemæssigt synspunkt, ligeledes at være af privat karakter og dermed heller ikke som noget der kan medføre skattefrihed.

Skattestyrelsen fastholder således at der foreligger en indberetningspligt fra selskabets side vedr. omkostningerne til Round Table.

De relevante fakturaer vedr. Round Table vedlægges.

3. Skattemæssig assistance
Når der ydes skattemæssig assistance til en ansat, hvor assistancen vedrører medarbejderens private forhold i form af hjælp til fx udarbejdelse af deres forskudsopgørelse eller udarbejdelse og indberetning af deres personlige oplysningsskema med oplysninger om både arbejdsrelateret indkomst samt al anden indkomst og/eller fradrag der ikke vedrører arbejdsgiveren, anser skattestyrelsen sådan assistance for at være af privat karakter, som dermed er et skattepligtigt gode for medarbejderen jf. ligningslovens § 16.

I dette tilfælde har H1 A/S betalt for følgende skattemæssig assistance for en medarbejder (Person2):

Der er i 2021 betalt for assistance med selvangivelsen for 2020, samt gennemgang og korrektion af forskudsopgørelsen for 2021. Der er faktureret i alt 21.187 kr. for disse og øvrige ydelser.

Der er i 2022 betalt for assistance med selvangivelsen for 2021 samt forskudsopgørelsen for 2022 samt en skatteberegning til et samlet beløb på 24.250 kr.

De seks fakturaer der ligger til grund for ovenstående beløb samt beskrivelse af hvilket arbejde der er udført vedlægges.

Ifølge Klager, er hovedparten af udgifterne til revisor afholdt med henblik på at sikre, at Klager kunne tilbageholde og indbetale den korrekte skat i de respektive lande i henhold til relevant lovgivning.

Skattestyrelsen er enig i, at assistance ydet til et selskab med henblik på at sikre korrekt indberetning af løn for en medarbejder ikke er skattepligtigt hos medarbejderen. I dette tilfælde er det dog ikke sådanne ydelser, der faktureres for. Specifikationerne på fakturaerne beskriver specifikt, at der er tale om udarbejdelse af Person2s selvangivelse eller forskudsopgørelse.

Skattestyrelsen er opmærksom på, at der på den ene faktura fra R1 ([…]), er betalt for assistance med selvangivelse for Person2 samt assistance til payroll. Fakturaen lyder på i alt 14.625 kr. Assistancen til payroll anser Skattestyrelsen som en ydelse ydet til selskabet og som derfor ikke er skattepligtigt for medarbejderen. Der er således i afgørelsen fratrukket et estimeret 25% af fakturabeløbet, således at den skattepligtige værdi for denne faktura bliver 10.969 kr.

På baggrund af ovenstående, fastholder Skattestyrelsen sin afgørelse om selskabets indberetningspligt vedr. den skattemæssige assistance.
[...]"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens indberetninger til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 skal nedsættes til 0 kr. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"[...]
Klager gør overordnet gældende, at udgifterne i overvejende grad er forretningsmæssigt begrundende i Klagers forhold, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af de pågældende medarbejdere, jf. nærmere nedenfor.

5.1          Deltagelse i Tinderbox
Klager gør gældende, at udgifterne til arrangementet har overvejende forretningsmæssig karakter, da de er afholdt som en del af et målrettet kommercielt initiativ med henblik på dels kundepleje og dels at skabe nye forretningsmuligheder. Arrangementet udløser derfor ikke beskatning hos den deltagende medarbejder, der har optrådt på vegne af Klager til arrangementet.

Det følger af administrativ praksis, at beskatning af medarbejdere for arbejdsgiverbetalte arrangementer afhænger af arrangementet karakter og indhold, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.2.1.2 (min understregning):

"Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding, samt arrangementer, der har karakter af kundepleje, der er betalt af arbejdsgiveren. Der skal dog ske beskatning, hvis det faglige indhold er underordnet. […] 

Et arrangement, der afholdes som led i kundepleje, har ofte ikke en så klar faglig karakter som faglige arrangementer i øvrigt, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om det udløser beskatning. Et arrangement som led i kundepleje skal dog have et fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal udløse beskatning. Hvis et arrangement vurderes at være af privat karakter, er det skattepligtigt for medarbejderen."

Arbejdsgiverbetalte arrangementer er således som udgangspunkt ikke skattepligtigt for en medarbejder, medmindre det forretningsmæssige islæt er af underordnet karakter. Når det imidlertid kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at arrangementet rummer et forretningsmæssig islæt, der ikke er af underordnet karakter, udløser deltagelse ikke beskatning for de deltagende medarbejdere, jf. fx SKM2018.24.LSR.

"Retten finder ikke, at der skal ske beskatning af nogen del heraf som personalegode hos personer, der har deltaget i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem sine medlemsvirksomheder. Retten finder ikke, at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter."

I nærværende sag er Tinderbox-arrangementet i overvejende grad afholdt som led i kundepleje af Klagers samarbejdspartnere med henblik på at styrke relationer og skabe nye forretningsmuligheder.

Klagers direktion udvalgte og besluttede alle deltagere, herunder både samarbejdspartnere og medarbejdere. De deltagende medarbejdere var pålagt at deltage i arrangementet og var fuldt ud bevidste om, at deres deltagelse skete i egenskab af deres ansættelse hos Klager - og ikke som privatpersoner.

Udover, at medarbejderne havde klare instruktioner fra Klager om at sikre samarbejdspartnernes velbefindende på festivalpladsen, var de forpligtet til at initiere samtaler med forretningsrelationer samt skabe nye forretningsmuligheder, og man havde sågar fået udleveret beskrivelser af hver enkelt samarbejdspartner, så medarbejderne kunne forberede sit arbejde bedst muligt. Medarbejderne var desuden pålagt at ledsage de respektive samarbejdspartnere under hele arrangementet.

Medarbejderne var således underlagt et forholdsvis stramt og professionelt adfærdskodeks til arrangementet og optrådte i altovervejende grad som medarbejdere hos Klager, fremfor som privatpersoner, til arrangementet.

Jeg finder på den baggrund, udgifterne til Tinderbox er afholdt i Klagers interesse, og at Klagers eIndkomst for indkomståret 2022, som relaterer sig til Tinderbox, derfor skal nedsættes til 0 kr.

5.2           Medlemskab af Round Table
Klager gør gældende, at udgiften til medlemskabet i overvejende grad er erhvervsmæssigt begrundet og afholdt i Klagers interesse, hvorfor udgiften ikke udløser beskatning hos medarbejderen.

Om arbejdsgivers afholdelse af udgifter til medarbejderes kontingenter, årskort, medlemskaber mv., gælder som udgangspunkt, at der er tale om betaling af private udgifter. Det er dog Skats opfattelse, at visse kontingenter og medlemskaber ikke medfører skattepligt, jf. Skats Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.16.3

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår anvendelsen er erhvervsmæssig i modsætning til en privat anvendelse. […]

Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen, afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold."

Der skal således ikke ske beskatning hos medarbejderen, hvis et medlemskab er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. Det gælder ifølge praksis, når foreningens formål og faktiske aktiviteter, efter en konkret vurdering, har til hensigt at styrke netværket og erfaringsudvekslingen for arbejdsgiveren, jf. SKM2012.565.SR:

"Skatteministeriet har ved afgørelsen lagt vægt på, at spørgers arrangementer ud over muligheden for at netværke også indeholder indslag vedrørende ledelse og andre erhvervsmæssige emner. Enkelte af foreningens arrangementer har dog et indhold, som nærmere må betegnes som vedrørende generelle samfundsmæssige forhold. Ud fra en samlet vurdering er det dog ministeriets opfattelse, at foreningens aktiviteter må anses for overvejende erhvervsmæssige."

Omvendt skal der ske beskatning, hvis foreningens faktiske aktiviteter er målrettet medarbejderens personlige udvikling og kompetenceopbygning, uden nogen kobling til arbejdsgiverens forretningsmæssige aktiviteter, jf. SKM2023.506.LSR (min understregning):

"Landsskatteretten har lagt vægt på, at Round Tables formål og aktiviteter i 2019 og 2020 ikke kan anses for overvejende erhvervsmæssige for E i relation til selskabet. 

Der er således henset til, at programpunkterne spisning, “3 minutter" med oplæg om et valgfrit emne fra medlemmerne, “EGO-branche" om et aktuelt emne eller en problemstilling indenfor vedkommendes erhverv og “Breve" udgør en stor del af programmerne for netværkets arrangementer, hvilket ligeledes har karakter af netværksaktiviteter. 

Derudover er der lagt vægt på, at det ikke kan udledes hvorvidt de afholdte foredrag, rundvisninger mv. er af overvejende erhvervsmæssig karakter i relation til selskabet. Der henses bl.a. til, at formålet med netværkets aktiviteter i vidt omfang ses at omhandle deltagernes udvikling og kompetenceopbygning til fremtiden, hvilket anses at være af privat karakter i relation til den ansattes personlige kompetencer."

Dermed skal der ske en konkret vurdering af foreningens faktiske, reelle aktiviteter og medlemsskare, som må danne baggrund for den skattemæssige vurdering af den erhvervsmæssige karakter af udgiften.

I nærværende sag er udgifterne til Round Table afholdt i Klagers interesse for at sikre, at Klager opnår strategisk indsigt i andre virksomheder, herunder særligt producenter, distributører og logistikfirmaer i andre brancher end […]branchen, hvor nyeste trends er essentielle for Klagers egen forsyningskæde.

Jeg finder på den baggrund, at Klagers eIndkomst for indkomståret 2021, som relaterer sig til Round Table medlemsskabet, skal nedsættes til 0 kr.

5.3          Skattemæssig assistance
Klager gør i første række gældende, at udgiften i overvejende grad er afholdt i Klagers erhvervsmæssige interesse, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af Person2.

Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad yder af hensyn til arbejdet, beskattes kun, hvis deres samlede værdi overstiger henholdsvis 6.500 kr. (2021) og 6.600 kr. (2022), jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt.

Reglerne for arbejdsrelaterede personalegoder, når arbejdsgiveren betaler for disse, afhænger af sammenhængen mellem godet og udførelsen af arbejdet, jf. Skats Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.1.3:

"For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet."

Det kræver ifølge SKM2009.507.SR en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse:

"Det er herefter SKATs opfattelse, at der efter en konkret vurdering må siges at foreligge den nødvendige sammenhæng mellem de 2 direktørers arbejde og installeringen af en overfaldsalarm i deres hjem til, at godet kan anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde."

Det ligger i denne sag fast, at udgifterne til gennemgang af Person2 skatteforhold, herunder payroll assistance, er afholdt med henblik på at sikre, at Klager tilbageholder og indbetaler den korrekte skat i de respektive lande, hvor Person2 udfører arbejde i overensstemmelse med skattelovgivningen i disse lande, da Klager risikerer bødestraf ved forkert indberetning, herunder henførte arbejdsdage, beregning af pension, ferie mv., i disse lande, jf. eksempelvis kildeskattelovens § 74. stk. 1:

"Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed 

1) undlader at opfylde pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat m.v., royaltyskat, renteskat eller skat som nævnt i […]"

Udgifterne er således i overvejende grad afholdt i Klagers interesse, er der ikke er grundlag for at beskatte Person2, da en begrænset del kan henføres til assistancen til pågældende, jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt.

Klagers eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022, som relaterer sig til Klagers udgifter til skattemæssig assistance, skal derfor nedsættes til henholdsvis 0 kr. i 2021 og 0 kr. i 2022.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: 

"[...]
1. Deltagelse i Tinderbox
Dette punkt angår, om medarbejdernes deltagelse på Tinderbox er begrundet i selskabets forretningsmæssige interesser, eller der er tale om et privat gode for medarbejderne. 

1.1              Uddybende om retsgrundlaget
Det retlige grundlag for personalegoder fremgår af ligningsloven ("LL") § 16: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt." (mine fremhævninger) 

Det følger således af bestemmelsens ordlyd, at der skal ske lønbeskatning, hvis en medarbejder for sit arbejde modtager aflønning i form af goder af pengeværdi, sparet privatforbrug samt vederlagsfri benyttelse. Bestemmelsen indeholder således en dobbeltbetingelse: (i) der skal være tale om en betaling for en arbejdsindsats, og (ii) betalingen skal have en "pengeværdi" for medarbejderen, så den kan sidestilles med en kontant løn. 

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at en ydelse ikke kan anses som et vederlag til medarbejderen, hvis ydelsen er begrundet i arbejdsgiverens forretningsmæssige forhold, herunder med henblik på udførelsen af medarbejderens arbejdsopgaver. 

Det følger af administrativ praksis, at arbejdsgiverbetalte arrangementer, der sigter på kundepleje, ikke kan anses som et vederlag til de deltagende medarbejdere, Juridisk Vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.2.1.2. (min understregning): 

"Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding, samt arrangementer, der har karakter af kundepleje, der er betalt af arbejdsgiveren. Der skal dog ske beskatning, hvis det faglige indhold er underordnet. […] 

Et arrangement, der afholdes som led i kundepleje, har ofte ikke en så klar faglig karakter som faglige arrangementer i øvrigt, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om det udløser beskatning. Et arrangement som led i kundepleje skal dog have et fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal udløse beskatning. Hvis et arrangement vurderes at være af privat karakter, er det skattepligtigt for medarbejderen." 

Denne praksis har fx fundet udtryk i LSR2017.16-0387446: 

"Vederlagsfri deltagelse i aktiviteter med et betydeligt privat islæt anses for skattepligtig, såfremt deltagelsen ikke har en konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, som overstiger deltagerens private interesse i at deltage, (…) 

Det er oplyst, at klageren deltog i jagtarrangementerne, med henblik på at pleje og bevare det forretningsmæssige forhold mellem klagerens selskab og [virksomhed1] A/S." (…) 

Der er bl.a. henset til det oplyste om deltagerkredsen, der har været forretningsforbindelser for klageren, og hvor muligheden for erhvervsmæssige drøftelser har været til stede, og til det oplyste om den økonomiske værdi for klageren, som invitationen til endagsarrangementer som de foreliggende har udgjort. (..) 

Klageren er herefter ikke skattepligtig af vederlagsfri deltagelse i jagtarrangementer betalt af [virksomhed1] A/S." (mine understregninger) 

Se ligeledes SKM2018.24.LSR vedrørende medlemskab af en golfklub: 

"Landsskatteretten finder, at det primære hensyn bag medlemskabet for virksomheden har været den reklamemæssige værdi i at blive nævnt som sponsor på et skilt og på klubbens hjemmeside, og at det betalte beløb på 7.500 kr. + moms ikke står i misforhold hertil. 

Retten finder ikke, at der skal ske beskatning af nogen del heraf som personalegode hos personer, der har deltaget i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem sine medlemsvirksomheder. Retten finder ikke, at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter." 

Samme praksis er udtrykt i SKM2020.269.SR, SKM2011.256.BR og SKM2022.222.LSR, hvor det lå fast, at arrangementerne ikke var forretningsmæssigt motiveret. 

Det må således lægges til grund, at arbejdsgiverbetalte arrangementer kun kan anses som et skattepligtigt løngode, hvis formålet med arrangementet ikke angår kundepleje (i bred forstand), men blot tjener et privat formål for medarbejderne. Og det må videre lægges til grund, at et arrangement kun kan tjene et privat formål for medarbejderne, (i) hvis det står medarbejderne frit, om de vil deltage, og (ii) de ikke er pålagt at udføre arbejdsopgaver i forbindelse med arrangementet. Et arrangement, hvor medarbejderne er pålagt at deltage, og hvor de er pålagt at varetage arbejdsopgaver i arbejdsgivers interesse, kan aldrig tjene et privat formål for medarbejderne. 

Hvis arrangementet dog rummer en privat fordel for medarbejderen, skal forholdet vurderes efter LL § 16, stk. 3, 6. pkt., der har følgende ordlyd:

"Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau)" (mine understregninger) 

Forarbejderne angiver eksempler på, hvornår en arbejdsgiverydelse kan rumme en privat fordel for medarbejderen, jf. bemærkningerne til lov nr. 437 af 10. juni 1997: 

"Man kan forestille sig, at værdien af bl.a. følgende goder kan falde ind under bagatelgrænsen:
- Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.
- Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er overarbejde.
- Fri avis til brug for arbejdet.
- Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren." (mine understregninger) 

Det ses af eksemplerne, at den "private fordel" skal ækvivalere en sparet privat omkostning for medarbejderen; altså at medarbejderen via arbejdsgiverens arrangement/ydelse opnår en besparelse i sine private udgifter. 

1.2              Uddybende om faktum
H1 inviterede i sommeren 2022 en række betydningsfulde samarbejdspartnere til Tinderbox-festivalen i Odense. Formålet med denne invitation var samle H1s betydende samarbejdspartnere i uformelle rammer og derigennem styrke relationer og skabe nye forretningsmuligheder. 

H1 pålagde i den forbindelse en række medarbejdere at deltage i arrangementet. Medarbejderne havde hver for sig konkrete opgaver i relation til de inviterede samarbejdspartnerne. Medarbejderne havde således forud for arrangementet fået udleveret en deltagerliste med stamdata, beskrivelser mv. af samarbejdspartnerne med instruks om at "læse op" på hver enkelt deltager, så de hver for sig kunne forberede netværksarbejder bedst muligt. 

Deltagerlisten vedlægges som bilag 1 i anonymiseret udgave. Som det fremgår, indeholdt deltagerlisten navn, titel, beskrivende oplysninger om hver enkelt samarbejdspartner samt årsagen til, at vedkommende var udvalgt til at deltage i arrangementet. 

Se eksempelvis deltagerlistens beskrivelse af samarbejdspartner nr. 1 og 3: 

"Er salgschef hos Land Y1 største eksportvirksomhed XX. […] Vores største leverandør fra Land Y1 i 2021. XX Salgsdirektør hos XX, og sammen med ejer XX, er de også hovedinitiativtagere til at starte […] Association. XX arbejder med alle de store konkurrenter, vi har, så det er meget vigtigt at involvere ham i, hvordan vi som virksomhed fungerer, så han også kan forstå, at H1 er meget pålidelig og strategisk vigtig for deres fremtidige vækst." (min oversættelse og understregning) 

"Salgschef for XX, største eksportør fra Land Y2. […] Der er meget hård konkurrence i Land Y2 generelt, og pleje af dette forhold hjælper os med at opretholde vores position med en af de største aktører på markedet. Dette er grunden til, at XX deltager i denne begivenhed. Ingen mål har været at øge vores gensidige forretning. Et andet vigtigt aspekt af dette er, at XX bliver introduceret til resten af vores virksomhed, da dette kunne give os flere andre forretningsmuligheder. Hvem der er ansvarlig for deres konto: ansvarlig indkøber Person5 og områdemanager for regionen Person6." (min oversættelse og understregning) 

Deltagerlisten indeholdt desuden en detaljeret beskrivelse af de inviterede personers individuelle præferencer indenfor musik. Se fx beskrivelse af samarbejdspartner nr. 6: 

"Vores daglige kontaktperson hos XX. Har også været til Tinderbox sidste gang. Hvor XX er CEO og ejer, og vi har mange strategiske samtaler om, hvordan vi kan udvikle os endnu mere, er XX vores daglige kontakt. Hun værdsætter det nemme samarbejde, og at vi altid løser eventuelle problemer, vi måtte have. hun er en meget stor fan af Minds 99. Vi har altid nogle ret gode samtaler om, hvordan vi kan forbedre de små detaljer for at hjælpe hinanden med at vokse." (min oversættelse og understregning) 

H1 havde således valgt både deltagerne og arrangementet med henblik på sikre den bedst mulige ramme til at styrke H1s relation til samarbejdspartnerne. H1 havde et rent forretningsmæssigt sigte med arrangementet. 

De inviterede samarbejdspartnere modtog forud for arrangementet et program fra H1. (bilag 2). 

Som det ses, var arrangementet programlagt til to dage, torsdag og fredag. Arrangementet begyndte torsdag på [Hotel] i Odense, hvor samarbejdspartnerne var indlogeret. Det blev indledt med velkomst og præsentation, hvorefter der var fælles transport til festivalpladsen. 

Ved ankomst til festivalpladsen var H1 vært ved en fælles frokost i H1s VIP-lounge på festivalområdet. Herefter var der "Leisure time", hvor de samarbejdspartnere, som ville opleve festivalen, kunne forlade VIP-loungen, og H1s medarbejdere var i den forbindelse pålagt at ledsage og netværke med de respektive samarbejdspartnere. 

Fredag var medarbejderne pålagt at møde samarbejdspartnerne på [Hotel], og den samlede gruppe blev derefter transporteret til administrerende direktør Person3 private hjem […], hvor direktøren og hans familie var vært for en frokost. Efter tre timer blev gruppen transporteret til festivalpladsen, hvor H1 havde pålagt medarbejderne at sørge for deltagernes "Leisure time". 

Det kan samlet set lægges til grund, at H1 havde fastlagt et stramt program for at pleje de inviterede samarbejdspartnere, og at H1 havde udvalgt de konkrete medarbejdere, som H1 fandt bedst egnede til at løse denne opgave, og at H1 havde pålagt disse medarbejdere konkrete og løbende arbejdsopgaver under hele arrangementet. 

Det kan samtidig lægges til grund, at arrangementet på ingen måde tjente medarbejdernes private formål. Arrangementet var på ingen måde planlagt for at pleje medarbejderne. 

H1 købte partoutbilletter til arrangementet for både samarbejdspartnerne og de valgte medarbejdere. Disse billetter rummede en ekstra festival-dag. H1s beslutning var udelukkende begrundet i, at disse partoutbilletter var billigere end 2 x endagsbilletter. Partoutbilletterne kostede 2.995 kr. pr. stk. Havde H1 i stedet købt 2 x endagsbilletter til torsdag/fredag, ville prisen for H1 have været 3.190 kr. pr. deltager. Dokumentation for billetpriser til Tinderbox 2022 vedlægges som bilag 3. 

H1s valg af billetter var således udelukkende begrundet i H1s interesser og sigtede ikke på at give medarbejderne et privat gode. 

1.3              Uddybende anbringender
Klager gør i første række gældende, at udgifterne til arrangementet er afholdt udelukkende i H1s forretningsmæssige interesse, og at medarbejderne udelukkende deltog med henblik på at udføre pålagte arbejdsopgaver. H1s udgifter til arrangementet har derfor ikke karakter af "vederlag" for de deltagende medarbejdere. 

Det ligger fast, at arrangementet havde et rent forretningsmæssigt formål for H1, og at det ikke sigtede på at tjene medarbejdernes private formål. 

Det kan ligeledes lægges til grund, at de udvalgte medarbejdere var pålagt at deltage og løbende skulle varetage H1s interesser under arrangementet. Det var ikke valgfrit for medarbejderne at deltage, og medarbejderne kunne ikke blot deltage for at pleje private interesser. 

Der er således intet grundlag for at kvalificere arrangementet som betaling for en arbejdsindsats, der må sidestilles med en kontant løn. 

H1s arrangement må helt sidestilles med forholdene i LSR2017.16-0387446 samt i SKM2018.24.LSR og modsætningsvist til de løngodearrangementer, der er beskrevet i SKM2020.269.SR, SKM2011.256.BR og SKM2022.222.LSR. 

Klager gør i anden række gældende, at en eventuelt privat fordel for medarbejderne har været af ganske underordnet omfang. 

Det kan anføres, at medarbejderne har fået musik, mad og drikke ved at deltage i arrangementet, og at dette udgør en sparet privatomkostning. Dette har imidlertid været "pålagte" ydelser, som medarbejderne har været nødt til at modtage for at kunne udføre de pålagte arbejdsopgaver. Disse ydelser kan derfor ikke kvalificeres som en privat fordel for medarbejderne. Pålagte ydelser kan ikke ækvivalere sparede privatomkostninger. 

Det kan ligeledes anføres, at medarbejderne i kraft af partoutbilletterne har fået en ekstra festivaldag, og at dette udgør en sparet privatomkostning. Også denne "ydelse" må imidlertid anses for "pålagt", eftersom medarbejderne ikke har haft mulighed for at sige "nej" til den ekstra dag. Forholdet adskiller sig derfor klart fra fx det tilfælde, at en medarbejder tilvælger en feriedag i forlængelse af en forretningsrejse, jf. lovforarbejderne. Den enkelte medarbejder har ikke foretaget et tilvalg. 

I tilknytning hertil må det også bemærkes, at ydelsens "pengeværdi" for medarbejderne nødvendigvis må vurderes subjektivt for den enkelte medarbejder. Den skattemæssige værdi af en ekstra festivaldag, som medarbejderen ikke har ønsket, må sættes til 0 kr. 

Det må endelig bemærkes, at selv hvis det måtte blive antaget, at en ekstra festivaldag skal anses som et privat gode af "pengeværdi" for den enkelte medarbejder, vil denne værdi ikke overstige grundbeløbet på 6.600 kr. (2022), jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt. 

Klagers eIndkomst for indkomståret 2022 vedrørende Tinderbox-arrangementet derfor skal nedsættes til 0 kr. 

2.             Medlemskab til Round Table
Dette punkt angår, om H1s udgift til Person1s medlemskab af Round Table er begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, eller der er tale om et privat gode for Person1. 

2.1              Uddybende om retsgrundlaget
Det retlige grundlag for beskatning af "personalegoder" fremgår af LL § 16. 

Som nævnt ovenfor følger det af bestemmelsens ordlyd, at der skal ske lønbeskatning, hvis en medarbejder for sit arbejde modtager aflønning i form af goder af pengeværdi, sparet privatforbrug samt vederlagsfri benyttelse. Bestemmelsen indeholder således en dobbeltbetingelse: (i) der skal være tale om en betaling for en arbejdsindsats, og (ii) betalingen skal have en "pengeværdi" for medarbejderen, så den kan sidestilles med en kontant løn. 

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at en ydelse ikke kan anses som et vederlag til medarbejderen, hvis ydelsen er begrundet i arbejdsgiverens forretningsmæssige forhold, herunder med henblik på udførelsen af medarbejderens arbejdsopgaver. 

Særligt i forhold til uddannelse af medarbejdere suppleres LL § 16 af bestemmelsen i LL § 31: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. (…) 

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren." 

Det er således samlet set en betingelse for løngodebeskatning af en medarbejder, at uddannelsen ikke har nogen arbejdsgiver- eller erhvervsmæssig begrundelse, men "udelukkende" tjener medarbejderens private formål. Der skal således være tale om et løngode, der ækvivalerer en sparet privat omkostning for medarbejderen. 

Betingelsen "udelukkende" er i lovforarbejderne til Lov nr. 955 af 20/12 1999 uddybet med følgende: 

"Det er imidlertid tilstrækkeligt, hvis uddannelsen eller kurset bare har en vis erhvervsrelevans for modtageren. Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren." 

Det fremgår yderligere af lovforarbejderne, at formålet med LL § 31 er at sikre en meget vid skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte uddannelsesudgifter: 

"Særligt inden for uddannelsesområdet er det vigtigt, ikke blot for den enkelte virksomhed men for den samfundsmæssige udvikling som sådan, at virksomhederne medvirker til at højne uddannelsesniveauet for medarbejderne. Regeringen er derfor meget opmærksom på at skabe så gunstige samfundsmæssige rammer som muligt for derigennem at virksomhederne kan føre en moderne og ansvarlig politik på uddannelsesområdet." 

Denne forståelsesramme følges også i administrativ praksis, jf. eksempelvis SKM2012.430.SR: 

"Ud fra forarbejderne til ligningslovens § 31 finder Skatteministeriet, at lovgiver har ønsket en bred forståelse af uddannelses- og kursusbegrebet. "Uddannelse" og "kurser" skal opfattes som dynamiske begreber, der kan omfatte andet end traditionel undervisning." 

Det følger således af lovgrundlaget, at "uddannelse" skal forstås i meget bred forstand, og at der blot en vis erhvervsmæssig begrundelse udelukker, at udgifterne kan anses som et "privat" løngode til medarbejderen. 

2.2              Uddybende om faktum
H1 besluttede i indkomstårene 2021 og 2022 at afholde udgifter til medlemskab af Round Table for Person1. Beslutningen var et led i H1s overordnede strategi for udvikling af nøglemedarbejdere. 

Person1 var og er ansat som Senior Corporate S&OP og har en central rolle i H1s salgs- og driftsplanlægning. 

Person1 har det overordnede ansvar for at udvikle og optimere H1s forsyningskæde, hvilket indebærer at sikre, at alle led i kæden fungerer effektivt og gnidningsfrit. Han arbejder tæt sammen med forskellige afdelinger for at koordinere og integrere salgsprognoser og produktionsplaner, så de stemmer overens med de aktuelle markedstendenser og kundernes behov. 

Derudover er Person1 ansvarlig for at udvikle strategier, der kan forbedre effektiviteten og fleksibiliteten i forsyningskæden, fx ved implementering af nye teknologier, optimering af lagerbeholdninger og forbedring af samarbejdet med leverandører og andre partnere. Person1s funktion skal sikre, at H1 kan reagere hurtigt og effektivt på ændringer i markedet, samtidig med at omkostningerne holdes nede. 

Person1s funktion er væsentlig for at sikre, at H1 kan opretholde en konkurrencedygtig position på markedet, og at H1 kan fortsætte med at vokse og udvikle sig i overensstemmelse med virksomhedens langsigtede mål. 

Round Table er et erhvervsnetværk, der sigter mod at fremme medlemmernes personlige og faglige udvikling gennem et engageret fællesskab. Netværket består af medlemmer med forskellige faglige baggrunde, erhvervserfaringer og kulturelle forhold. Medlemmerne repræsenterer både enkeltmandsvirksomheder samt større danske såvel som internationale virksomheder. 

H1s sigte med Person1s medlemskab af Round Table var blandet: (i) dels ville H1 sikre synlighed i netværket og herigennem pleje sit omdømme, (ii) dels ville H1 via Person1 udbygge sit forretningsmæssige netværk, og (iii) dels ville H1 udvikle Person1s personlige og faglige netværk, kompetencer og erfaringsgrundlag fra andre virksomheder og brancher til gavn for hans jobfunktion og ansvarsområder hos H1, herunder især indsigt i producenter, distributører og logistikfirmaer uden for […]branchen. I 2021 og 2022 blev der eksempelvis netværksmøder hos eksempelvis […]. 

H1 vurderer, at man til fulde har opnået de ønskede formål. Person1 har igennem Round Table opnået en erhvervsmæssig indsigt og opkvalificering, som har styrket hans funktion i sit arbejde for H1.
Samtidig har H1 opnået en synlighed overfor andre brancher og virksomheder i Danmark. 

2.3              Uddybende anbringender
Klager gør i første række gældende, at Person1s medlemskab af Round Table var besluttet af H1 og begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, jf. beskrivelsen ovenfor. Der er som følge heraf ikke hjemmel til løngodebeskatning af Person1, jf. LL § 16. 

Klager gør i anden række gældende, at Person1s medlemskab af Round Table har karakter af uddannelse af Person1 med sigte på hans arbejdsfunktion hos H1, og at medlemskabet ikke "udelukkende" har tjent Person1s private formål. Der er også som følge heraf ikke hjemmel til beskatning, jf. LL § 31. 

Netværksmøderne i Round Table omfatter oplæg, virksomhedsbesøg og netværksarrangementer, hvilket har sikret en erhvervsmæssig uddannelse og opkvalificering af Person1. Dette har utvivlsomt karakter uddannelse i den brede forstand, som LL § 31 sigter på. Person1s forløb i Round Table har utvivlsomt erhvervsmæssig betydning for Person1 både i hans nuværende rolle hos H1 og i de fremtidige jobfunktioner, han måtte indtræde i. 

Jeg fastholder således, at Klagers eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende Round Table medlemskabet skal nedsættes til 0 kr. i 2021 og 0 kr. i 2022. 

3.             Afledt skattemæssig assistance
Dette punkt angår, om H1s udgift til varetagelse af Person2s selvangivelse mv. i Tyskland er begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, eller der er tale om et privat gode for Person2. 

3.1              Uddybende om retsgrundlaget
Det retlige grundlag for beskatning af "personalegoder" fremgår af LL § 16. 

Som nævnt ovenfor følger det af bestemmelsen, at der skal ske lønbeskatning, hvis en medarbejder for sit arbejde modtager aflønning i form af goder af pengeværdi, sparet privatforbrug samt vederlagsfri benyttelse. Bestemmelsen indeholder en dobbeltbetingelse: (i) der skal være tale om en betaling for en arbejdsindsats, og (ii) betalingen skal have en "pengeværdi" for medarbejderen, så den kan sidestilles med en kontant løn. 

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at en ydelse ikke kan anses som et vederlag til medarbejderen, hvis ydelsen er begrundet i arbejdsgiverens forretningsmæssige forhold, herunder med henblik på udførelsen af medarbejderens arbejdsopgaver. 

Det ligger således også i administrativ praksis fast, at udgifter til arbejdsredskaber og hjælpemidler til brug for arbejdets udførelse ikke kan kvalificeres som et løngode for medarbejderen, jf. fx SKM2020.366.SR: 

"Som det også fremgår af ligningsloven § 16 er det kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter. Modsat er arbejdsredskaber og hjælpemidler, som er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, ikke et personalegode. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er det til rådighed for privat brug, og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode, (..) (mine understregninger) 

Det er således en betingelse for løngodebeskatning af en medarbejder, at arbejdsgivers ydelse tjener et "privat brug" for medarbejderen, og ækvivalerer en sparet privat omkostning. 

3.2              Uddybende om faktum
Person2 er ansat som CCO (Chief Commercial Officer) for [koncernen]. I denne rolle har Person2 det fulde kommercielle ansvar for H1s europæiske markeder, hvilket indebærer en omfattende strategisk og operationel styring af aktiviteter i de respektive lande. 

[Koncernens] aktiviteter er struktureret med en række indenlandske og udenlandske selskaber, herunder [antal] tyske GmbH-selskaber. Disse selskaber er integreret i H1s koncernledelse i Danmark. 

Person2 har sit faste arbejdssted i koncernens hovedsæde i By Y1, men H1 har pålagt ham at være registreret som direktør i de tyske selskaber, jf. bilag 4. Den formelle registrering sikrer, at H1 overholder de juridiske forpligtelser i Tyskland. 

Den formelle registrering af Person2 som direktør i de tyske selskaber afføder, at Person2 skal betale skat og sociale sikringsbidrag i Tyskland. Dette kræver, at der skal ske selvangivelse i Tyskland, og samtidig skal der ske selvangivelse mv. i Danmark under hensyntagen til beskatningen i Tyskland.

H1 instruerede helt naturligt selskabets revisor, R1, om at sørge håndtering af de selvangivelsesforhold, der var affødt af Person2s registrering som direktør i de tyske selskaber. 

Person2 har ikke haft nogen privat fordel af R1s arbejde. 

3.3              Uddybende anbringender
Klager gør gældende, at H1s udgift til R1 udelukkende var en konsekvens af H1s pålæg til Person2 om at lade sig registrere som direktør i de tyske selskaber og derfor udelukkende var begrundet i H1s forretningsmæssige interesser, jf. beskrivelsen ovenfor. Udgifterne har ikke på nogen måde udgjort et privat gode for Person2. Der er som følge heraf ikke hjemmel til løngodebeskatning af Person2, jf. LL § 16. 

Det skal supplerende bemærkes, at selv hvis det måtte blive antaget, at R1s arbejde rummer en privat fordel for Person2, vil værdien heraf ikke overstige grundbeløbet på 6.600 kr. (2022), jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt. 

Klagers eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende H1s udgifter til R1 til afledt skattemæssig assistance skal derfor nedsættes til henholdsvis 0 kr. i 2021 og 0 kr. i 2022. 

*****

Jeg henviser i øvrigt til Klagen."

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"[...]
Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til sagen, og er enig i forslaget til afgørelse.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet
På retsmødet fastholdt selskabets repræsentant den nedlagte påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser skal nedsættes til 0 kr., og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Vedrørende selskabets kontingentbetaling til Round Table anførte repræsentanten, at medarbejderne deltog i netværket i selskabets interesse, og at deltagelse i netværket kan sidestilles med uddannelse efter ligningslovens § 31. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget indberetning til eIndkomst for indkomstårene 2021 og 2022 vedrørende selskabets kontingentbetaling til Round Table for en medarbejder, selskabets udgifter til skatterådgivning til en medarbejder samt selskabets udgifter til Tinderbox Festival for en række medarbejdere, herunder om der er grundlag for beskatning af disse medarbejdere.

Retsgrundlaget
Af statsskattelovens § 4, litra c, og § 6, litra a, fremgår: 

Ҥ 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:
[...]
c)         af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
[...] 

§ 6
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a)         driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;
[...]" 

Af ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, og § 31, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, fremgår bl.a.: 

"§ 16
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. 

[...] 

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. 

[...] 

§ 31
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3.
[...] 

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
[...]" 

Af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fremgår: 

"§ 43
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst." 

Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår: 

"§ 2
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:
1)         Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
[...]" 

Af skatteindberetningslovens § 1 og § 4, stk. 4, fremgår bl.a.: 

"§ 1
Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet indkomst, som er nævnt i stk. 2, skal hver måned indberette beløbene til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. 

Stk. 2. Ved indberetning skal der oplyses om følgende indkomsttyper:
1)         Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal der oplyses om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.
[...] 

§ 4
[...]
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige fordele, som er nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer værdiansættelsen skal foretages." 

Skatteministerens bemyndigelse i skatteindberetningslovens § 4 er udnyttet i dagældende bekendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v. (herefter bekendtgørelsen). 

Af bekendtgørelsens § 9 fremgår bl.a.: 

"§ 9
I medfør af skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele omfattet af ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, indberette herom til indkomstregisteret, jf. dog stk. 4. [...] 

Stk. 2. Godets skattepligtige værdi skal indberettes, jf. dog stk. 3. Værdien skal, hvis den skattemæssigt vedrører flere perioder, opgøres som det beløb, der efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. Den skattepligtige værdi fastsættes som udgangspunkt til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. [...] 

Stk. 4. Undtaget fra indberetningspligten er:
1)         Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Der skal dog indberettes herom, hvis den ansatte tildeles et enkelt gode, hvis værdi overstiger det nævnte grundbeløb.
[...]"

Det fremgår af byretsdommen af 26. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.730.BR, at det er skatteyderen, der må bevise, at personalegoder der er ydet af arbejdsgiveren til en medarbejder konkret, ikke er skattepligtige, og at arbejdsgiveren ikke er underlagt indberetningspligt heraf.

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 23. september 2023, offentliggjort som SKM2023.506.LSR, at et selskabs kontingentbetaling for medarbejderes medlemskab af forskellige netværk, herunder bl.a. Round Table, var et skattepligtigt personalegode for medarbejderne. Landsskatteretten lagde vægt på, at medarbejdernes deltagelse ikke kunne anses for erhvervsmæssig, men at selskabet derimod i overvejende grad dækkede udgifter, der skatteretligt set var af privat karakter. Videre lagde Landsskatteretten vægt på, at formålet med deltagelsen var at give medlemmerne mulighed for at netværke, hvor en stor del af programmerne udgjorde sociale aktiviteter med fokus på deltagernes udvikling og kompetenceopbygning. Landsskatteretten udtalte, at personalegode i form af kontingentbetaling for deltagelse i netværk/forening ikke er nævnt direkte som en A-indkomst, hverken i kildeskatteloven, skattekontrolloven eller i bekendtgørelsen om skatteindberetninger mv. Landsskatteretten fandt, at kontingentbetalingen for deltagelse i netværk i dette tilfælde ikke kunne sidestilles med vederlag i form af penge omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 (A-indkomst), og at kontingentbetaling til netværker som Landsskatteretten vurderer som privat, herefter måtte sidestilles med kontingentbetaling til f.eks. fri fitnesscenter eller fri jagt. Selskabet havde som følge heraf pligt til at indberette godet som en B-indkomst uden AM-bidrag. 

Ved byrettens dom af 2. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.256.BR, fandt retten, at en medarbejder var skattepligtig af sin deltagelse i to rejser, hvor der også deltog henholdsvis to og tre kunder, der var inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Retten lagde vægt på, at selvom rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, var rejseprogrammet af helt overvejende turistmæssig karakter. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at turens formål var kundepleje med henblik på at øge salget i virksomheden og at det lå i medarbejderens stilling at deltage i rejserne, idet de forretningsmæssige drøftelser var begrænset og da skatteyderens deltagelse ikke havde haft en direkte og konkret betydning for selskabets omsætning. 

I SKM2015.730.BR fandt retten, at en arbejdsgiverbetalt strategi- og teambuildingtur til Schweiz udgjorde et skattepligtigt personalegode for de ansatte, idet det faglige indhold var af meget beskedent og underordnet omfang sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, som ikke opfyldte kravene til at være et målrettet strategi- og teambuildingarrangement i firmaets interesse. Der blev herved henset til det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysningerne om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildingsprogrammet. Det forhold, at fredagen blev anset som en almindelig arbejdsdag, gjorde ingen forskel.

Vestre Landsret fandt ved dom af 6. juli 1987, offentliggjort i TfS 1987, 542, at en skatteyder, der ejede skibsanparter, ikke kunne fradrage en udgift til revisorbistand til udfyldelse af selvangivelsen efter statsskattelovens § 6, litra a. Tilsvarende fandt Landsskatteretten ved kendelse af 23. januar 1991, offentliggjort i TfS 1991, 169, at et revisorhonorar kunne fradrages med undtagelse af en del, der vedrørte udfyldelsen af selvangivelsen.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Kontingent Round Table
Selskabet har i indkomstårene 2021 og 2022 afholdt udgifter med henholdsvis 6.500 kr. og 10.000 kr. til en medarbejders kontingent i erhvervsnetværket Round Table. 

Efter praksis anses deltagelse i rene netværksaktiviteter som bl.a. Round Table som udgangspunkt for at være et privat anliggende, medmindre det er konkret erhvervsmæssigt begrundet, jf. SKM2023.506.LSR. Bevisbyrden herfor påhviler arbejdsgiveren og/eller deltageren, jf. SKM2015.730.BR. 

Landsskatteretten finder, at det oplyste om netværket og de afholdte møder ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at der har været en direkte og konkret sammenhæng mellem medarbejderens deltagelse i netværket og selskabets indkomsterhvervelse. 

Af ovenstående grunde, og uanset at det ikke kan udelukkes, at medarbejderen har opnået strategisk indsigt i andre virksomheder, herunder potentielle strategiske partnerskaber, ved deltagelsen i netværket, er det ikke godtgjort, at selskabets kontingentbetaling for medarbejderen er erhvervsmæssig begrundet. Det forhold, at medarbejderens deltagelse i netværket har været pålagt af selskabet, ændrer ikke herved. Det er i øvrigt ikke påvist, at indholdet af medlemskabet har et sådant indhold, at det kan sidestilles med en uddannelse i ligningslovens § 31’s forstand. 

Der er herefter tale om et skattepligtigt gode for medarbejderen, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Da værdien af godet for medarbejderen for hvert indkomstår overstiger bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., finder Landsskatteretten i henhold til SKM2023.506.LSR, at selskabet har indberetningspligt af beløbene som B-indkomst uden AM-bidrag, jf. skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nr. 1. 

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. 

Skatterådgivning
Det lægges til grund, at selskabet i indkomstårene 2021 og 2022 har afholdt udgifter med henholdsvis 17.531 kr. og 24.250 kr. til skatterådgivning til en medarbejders forskudsopgørelse, selvangivelse og årsopgørelse. 

Efter praksis kan udgifter til regnskabsmæssig bistand fratrækkes ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6, litra a, i det omfang, udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen, men indeholder sådanne bistandsudgifter egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelse, skal denne andel af udgifterne dog behandles som private udgifter, jf. bl.a. TfS 1987, 542 og TfS 1991, 169.

Udgifterne er som oplyst afholdt af selskabet for at sikre, at medarbejderen har tilbageholdt og indbetalt den korrekte skat i de lande, hvor medarbejderen har udført arbejde for selskabet. Udgifterne vedrører således ikke selve indkomsterhvervelsen, men derimod den skattemæssige behandling heraf i landene. Da udgifterne er medarbejderens indkomsterhvervelse uvedkommende, skal udgifterne derfor behandles som private udgifter. Det forhold, at medarbejderen efter det oplyste kan risikere bødestraf ved forkert indberetning af sine skatteforhold, ændrer ikke herved. 

På denne baggrund er selskabets udgifter til skatterådgivning til medarbejderen et skattepligtigt vederlag for medarbejderen i form af sparet privatforbrug, jf. ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten finder, at det kan sidestilles med yderligere løn til medarbejderen, som selskabet har pligt til at indberette som A-indkomst med AM-bidrag, jf. skatteindberetningslovens § 1, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indberetning af beløbene til eIndkomst vedrørende dette punkt, men med den ændring, at beløbene skal indberettes som A-indkomst med AM-bidrag. 

Tinderbox Festival
Selskabet har i indkomståret 2022 afholdt udgifter til Tinderbox Festival, herunder billetter, bustransport til/fra festivalpladsen samt mad og drikke, for 14 medarbejdere, hvoraf 13 medarbejdere har fået én billet hver og én medarbejder har fået to billetter. Selskabets udgifter for disse medarbejdere udgør samlet 57.180 kr. 

Landsskatteretten finder, at deltagelse på en festival over flere dage - i modsætning til dagsarrangementer som fx forretningsmæssige receptioner i virksomheder eller på restauranter - bedst kan sammenlignes med tilfælde, hvor en medarbejder deltager på en arbejdsgiverbetalt rejse med samarbejdspartnere og kunder, og hvor der både indgår transport, måltider og oplevelser, som fx skiløb og andre sociale aktiviteter. 

Efter praksis anses vederlagsfri deltagelse i aktiviteter med et betydeligt privat islæt for skattepligtig, hvis ikke deltagelsen har en konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, som overstiger deltagerens private interesse i at deltage, jf. SKM2011.256.BR og SKM2015.730.BR. Landsskatteretten finder i den sammenhæng, at festivaldeltagelse helt generelt har karakter af sociale aktiviteter, der på lige fod med deltagelse i rene netværksaktiviteter som udgangspunkt må anses for at være et privat anliggende, jf. SKM2023.506.LSR. 

Selskabets arrangement har ud fra det fremlagte program ikke haft et fagligt indhold, idet programmet primært har bestået af fællesspisninger på og uden for festivalpladsen samt "leisure time" på festivalpladsen. Det er ved det fremlagte program og deltagerliste ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en direkte og konkret sammenhæng mellem medarbejdernes deltagelse i arrangementet og selskabets indkomsterhvervelse. 

På baggrund af ovenstående, og uanset at det ikke kan udelukkes, at der er foregået kundepleje med henblik på at styrke relationer og skabe nye forretningsmuligheder, finder Landsskatteretten, at medarbejdernes deltagelse i arrangementet alene har bestået i rene netværksaktiviteter med selskabets samarbejdspartnere og kunder. Det forhold, at medarbejdernes deltagelse i arrangementet har været pålagt af selskabet, ændrer ikke herved. Dertil kommer, at medarbejderne har haft adgang til festivalen en dag mere end det af selskabet programsatte arrangement. Det kan ikke føre til et andet resultat, at partoutbilletten til alle tre dage har kostet det samme som billetter til to dage. Desuden er der ikke er redegjort for den ekstra billet, som den ene af medarbejderne har modtaget. 

Der er herefter tale om et skattepligtigt gode for medarbejderne, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Da værdien af godet for hver medarbejder overstiger bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., finder Landsskatteretten i henhold til SKM2023.506.LSR, at selskabet har indberetningspligt af beløbene som B-indkomst uden AM-bidrag, jf. skatteindberetningslovens § 4, stk. 4, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4, nr. 1. 

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.