Skattestyrelsen har for indkomståret 2022 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 3.812 kr. vedrørende H1 A/S’ udgifter til Tinderbox Festival for klageren. Beløbet er indberettet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ifølge sagens oplysninger er klageren ansat i H1 A/S (herefter selskabet), CVR-nr. […], som klageren har modtaget lønindkomst fra i indkomståret 2022. 

I Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er selskabet registreret med branchekoden "[…]" og har til formål at […]. Selskabet er registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1. 

I indkomståret 2022 har selskabet købt 49 partoutbilletter til Tinderbox Festival 2022, som er en tre dages festival i Odense. Der er fremlagt oversigt over billetpriserne. 

Udover billetterne har selskabet afholdt udgifter til bustransport til/fra festivalen samt til mad og drikke. De samlede udgifter hertil udgør i alt 186.802 kr., der fordelt på antallet af billetter udgør 3.812 kr. pr. billet. 

Selskabet har givet billetterne til samarbejdspartnere og kunder samt en række medarbejdere, herunder klageren som har fået en billet. Selskabet har ikke opkrævet egenbetaling fra medarbejderne, da selskabet har anset arrangementet som værende i arbejdsmæssigt regi. 

Der er under klagesagen fremlagt følgende program for arrangementet: 

“PROGRAM FOR THE WEEKEND
TINDERBOX - THURSDAY JUNE 23RD TO SATURDAY JUNE 25TH 

Thursday:
15.00 - 15.45 Welcome drinks at the [Hotel] lobby - General info on the weekend
16.00 Transit form [Hotel] to the festival site
19.00-20.30 Common dinner - Let's grab some food at the booths and gather in the VIP area
20.45 Leisure time

Shuttle buses leave from the parking of the festival site to [Hotel] every hour from 22.00 to 02.00                                   

Friday:
11.45 Meet at the [Hotel] lobby
12.00 Transit to B's Resident from [Hotel]
12.15 - 15.15 Lunch at B’s
15.30 Transit from B’s residence to the festival site
15.45 Leisure time

Shuttle buses leave from the parking of the festival site to [Hotel] every hour from 22.00 to 02.00" 

Formålet med medarbejdernes deltagelse har ifølge selskabet været at sikre samarbejdspartnernes velbefindende på festivalpladsen, opretholde og styrke eksisterende forretningsrelationer samt skabe nye forretningsmuligheder. Der er fremlagt deltagerliste med oplysninger om “Area", “Company" og “Description" for de deltagende samarbejdspartnere og kunder, hvor navn og virksomhed er anonymiseret. Under beskrivelsen fremgår det, hvilken stilling deltageren har samt virksomhedsoplysninger og relationen til selskabet, ligesom der fremgår oplysninger om bl.a. deltagernes familie, musikinteresser og om de har været på Tinderbox Festival før. Deltagerlisten er ifølge klagerens repræsentant udleveret til de deltagende medarbejdere, så de kunne få kendskab til de samarbejdspartnere og kunder, som de har haft ansvaret for under arrangementet.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomståret 2022 truffet afgørelse om at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 3.812 kr. vedrørende selskabets udgifter til Tinderbox Festival for klageren. Beløbet er indberettet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

"[...]
Ifølge den Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.6.3 skal arrangementer uden fagligt indhold beskattes hos medarbejderen. Dette fremgår af ligningslovens § 16. 

H1 har udtalt at du har deltaget i festivallen, dog i arbejdsmæssig regi for at netværke med kunderne/leverandørerne. Der er ikke fremsendt forklaring på, hvad du har lavet af erhvervsmæssige aktiviteter på festivallen med kunderne/leverandørerne, og der er ikke fremsendt dagsorden eller andet. 

Er der ikke i forbindelse med en social aktivitet i tilstrækkeligt omfang godtgjort et fagligt eller forretningsmæssigt indhold, og er aktivitetens indhold helt overvejende af social eller privat karakter, indtræder der skattepligt for medarbejderen, uanset der i øvrigt findes en forretningsmæssig begrundelse for deltagelsen. Se SKM2011.256.BR, hvor en distriktschef i en virksomhed blev anset for skattepligtig af en fodboldrejse med tre kunder afholdt som led i virksomhedens sponsorat af fodboldklubben. 

I SKM2022.222.LSR var en medarbejder ansat som sælger og var pålagt af sin arbejdsgiver at deltage i 5 rejser, herunder to skirejser og en cykelrejse. Under rejserne skulle han varetage sin almindelige arbejdsfunktion og markedsføre og synliggøre selskabet over for kunder og leverandører. Landsskatteretten fandt, at rejserne i overvejende grad var af turistmæssig karakter, og fandt endvidere, at der ikke forelå dokumentation for en sådan direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens deltagelse i rejserne og selskabets indkomsterhvervelse, at rejserne kunne betragtes som erhvervsmæssige og dermed skattefrie. 

I SKM2009.429.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at deltagelse i en netværkstur til en europæisk by var erhvervsmæssig og dermed uden skattemæssige konsekvenser for deltagerne. Turen var arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt nogle af klubbens sponsorer. Formålet med turen var at skabe sociale relationer mellem de forskellige sponsorer. Skatterådet anså ikke dette for egentlig forretningsmæssigt begrundet, fordi deltagerne ikke nødvendigvis havde andet end sponsoratet til fælles. I turen indgik desuden muligheden for at se en fodboldkamp mod særskilt betaling. Svaret ville ikke være anderledes, hvis fodboldkampen ikke blev betalt særskilt. 

I SKM2020.269.SR kunne Skatterådet ligeledes ikke bekræfte at deltagelse i et arrangement på en festival med overnatning, bespisning og transport var skattefri for spørger, uanset muligheden for at der kunne foregå uformaliserede drøftelser mellem spørger og spørgers kontaktpersoner hos leverandøren. 

Det var Skatterådets vurdering, at deltagelse i festivalarrangementet ikke tilgodeså antenneforeningens interesser i et omfang, der oversteg spørgers private interesse i at deltage. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at invitationen til at deltage i festivalarrangementet ikke kunne anses for en skattefri repræsentationsgave for spørger. 

Skattestyrelsen finder ikke, at der i dette tilfælde er en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter og aktiviteterne på festivallen, eller at du har udført arbejde som kan begrunde, at du ikke skal beskattes af arrangementet. Derudover bemærkes det, at det at netværke ikke i sig selv er nok til at et arrangement af flere dages varighed ikke beskattes. 

Arrangementet må, efter en samlet vurdering, anset for at være af overvejende privat og social karakter.
Skattestyrelsen finder, at der på baggrund af ovenstående, er tale om et skattepligtigt gode for dig, j f. ligningslovens § 16, stk. 1. 

Værdien er opgjort til 3.812 kr. pr. deltager/billet. 

Skattestyrelsen forhøjer således din skattepligtige indtægt med 3.812 kr. Der er tale om B-indkomst uden AM-bidrag.
[...]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 11. december 2024 udtalt følgende: 

"[...]
Skattestyrelsen er, forud for afgørelsen, af Klagers arbejdsgiver blot blevet informeret om, at Klager har deltaget i festivalen i arbejdsmæssigt regi, og for at netværke med de inviterede kunder/leverandører. Der er ikke fremsendt kopi af evt. invitation til festivalen, program for dagene eller andet der har kunnet dokumentere, hvad Klager skulle lave på festivalen, og i hvilket omfang. 

Klager har i klagen til afgørelsen oplyst, at Klager skulle færdes med de deltagende samarbejdspartnere under festivalen, med hvilke Klager skulle netværke. For at understøtte arbejdet, havde klager fået udleveret en liste med stamdata over de deltagende samarbejdspartnere. Derudover er der ikke fremsendt yderligere dokumentation for eller mere specifikke oplysninger om Klagers rolle på festivalen. 

Det beror på en samlet vurdering af omstændighederne i forhold til festivalen, om udgiften bliver skattepligtig for Klager. 

Skattestyrelsen mener ikke, at de fremsendte informationer i klagen giver anledning til en anden konklusion end det der fremgår af afgørelsen, da det stadig ikke er klart hvad og hvor meget Klager har lavet på festivalen, udover at det var med det formål at pleje kunderne, styrke relationer og skabe nye forretningsforbindelser. Det bemærkes her, at det at netværke og pleje kunder ikke er skattefrit i sig selv. 

Skattestyrelsen anerkender, at billetterne til festivalen var forretningsmæssigt begrundet fra arbejdsgivers side. Dette er i midlertidig ikke ensbetydende med, at billetterne ikke er skattepligtige for den deltagende medarbejder. 

Skattestyrelsen mener således stadig ikke, at der i tilstrækkeligt omfang er godtgjort et fagligt og/eller forretningsmæssigt indhold, der skulle begrunde en skattefrihed i denne situation. Eller at Klager har bevist, at deltagelse i festivalen har haft en sådan konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, at der ikke foreligger skattepligt i denne sag.
[...]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 skal nedsættes til 0 kr. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"[...]
Afgørelsen vedrører Klagers deltagelse i Tinderbox-festival i sommeren 2022. H1 havde inviteret en række vigtige samarbejdspartnere til festivalen i Odense. Klager deltog sammen med flere nøje udvalgte kollegaer i arrangementet for at sikre samarbejdspartnernes velbefindende på festivalpladsen, opretholde og styrke eksisterende forretningsrelationer samt skabe nye forretningsmuligheder. 

H1 havde udsendt en invitation med program og mødetidspunkt til de udvalgte samarbejdspartnere. I invitationen blev det oplyst, at alle deltagere skulle mødes og bydes velkommen af H1 og de udvalgte medarbejdere, herunder Klager, hvorefter der var arrangeret fælles transport til festivalpladsen. 

For at understøtte medarbejdernes arbejde, herunder Klager, havde medarbejderne forud for arrangementet fået udleveret en liste med stamdata, beskrivelser mv. af alle de deltagende samarbejdspartnere, så medarbejderne kunne forberede sit netværksarbejde bedst muligt. 

Medarbejderne, herunder Klager, var desuden pålagt at færdes med samarbejdspartnerne under hele festivalen, ligesom det var indforstået, at arrangementet foregik i arbejdsregi. 

[...] 

Den foreliggende sag er identisk med og en integreret del af den allerede påklagede sag vedrørende H1, og Klager anmoder om, at sagen tilkobles og behandles sammen med denne.
[...]" 

Af klagen i selskabets sag fremgår følgende: 

"[...]
Klager gør overordnet gældende, at udgifterne i overvejende grad er forretningsmæssigt begrundende i Klagers forhold, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af de pågældende medarbejdere, jf. nærmere nedenfor.

5.1          Deltagelse i Tinderbox
Klager gør gældende, at udgifterne til arrangementet har overvejende forretningsmæssig karakter, da de er afholdt som en del af et målrettet kommercielt initiativ med henblik på dels kundepleje og dels at skabe nye forretningsmuligheder. Arrangementet udløser derfor ikke beskatning hos den deltagende medarbejder, der har optrådt på vegne af Klager til arrangementet.

Det følger af administrativ praksis, at beskatning af medarbejdere for arbejdsgiverbetalte arrangementer afhænger af arrangementet karakter og indhold, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.2.1.2 (min understregning):

"Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding, samt arrangementer, der har karakter af kundepleje, der er betalt af arbejdsgiveren. Der skal dog ske beskatning, hvis det faglige indhold er underordnet. […] 

Et arrangement, der afholdes som led i kundepleje, har ofte ikke en så klar faglig karakter som faglige arrangementer i øvrigt, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om det udløser beskatning. Et arrangement som led i kundepleje skal dog have et fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal udløse beskatning. Hvis et arrangement vurderes at være af privat karakter, er det skattepligtigt for medarbejderen."

Arbejdsgiverbetalte arrangementer er således som udgangspunkt ikke skattepligtigt for en medarbejder, medmindre det forretningsmæssige islæt er af underordnet karakter. Når det imidlertid kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at arrangementet rummer et forretningsmæssig islæt, der ikke er af underordnet karakter, udløser deltagelse ikke beskatning for de deltagende medarbejdere, jf. fx SKM2018.24.LSR.

"Retten finder ikke, at der skal ske beskatning af nogen del heraf som personalegode hos personer, der har deltaget i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem sine medlemsvirksomheder. Retten finder ikke, at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter."

I nærværende sag er Tinderbox-arrangementet i overvejende grad afholdt som led i kundepleje af Klagers samarbejdspartnere med henblik på at styrke relationer og skabe nye forretningsmuligheder.

Klagers direktion udvalgte og besluttede alle deltagere, herunder både samarbejdspartnere og medarbejdere. De deltagende medarbejdere var pålagt at deltage i arrangementet og var fuldt ud bevidste om, at deres deltagelse skete i egenskab af deres ansættelse hos Klager - og ikke som privatpersoner.

Udover, at medarbejderne havde klare instruktioner fra Klager om at sikre samarbejdspartnernes velbefindende på festivalpladsen, var de forpligtet til at initiere samtaler med forretningsrelationer samt skabe nye forretningsmuligheder, og man havde sågar fået udleveret beskrivelser af hver enkelt samarbejdspartner, så medarbejderne kunne forberede sit arbejde bedst muligt. Medarbejderne var desuden pålagt at ledsage de respektive samarbejdspartnere under hele arrangementet.

Medarbejderne var således underlagt et forholdsvis stramt og professionelt adfærdskodeks til arrangementet og optrådte i altovervejende grad som medarbejdere hos Klager, fremfor som privatpersoner, til arrangementet.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i selskabets sag: 

"[...]
1. Deltagelse i Tinderbox
Dette punkt angår, om medarbejdernes deltagelse på Tinderbox er begrundet i selskabets forretningsmæssige interesser, eller der er tale om et privat gode for medarbejderne. 

1.1              Uddybende om retsgrundlaget
Det retlige grundlag for personalegoder fremgår af ligningsloven ("LL") § 16: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt." (mine fremhævninger) 

Det følger således af bestemmelsens ordlyd, at der skal ske lønbeskatning, hvis en medarbejder for sit arbejde modtager aflønning i form af goder af pengeværdi, sparet privatforbrug samt vederlagsfri benyttelse. Bestemmelsen indeholder således en dobbeltbetingelse: (i) der skal være tale om en betaling for en arbejdsindsats, og (ii) betalingen skal have en "pengeværdi" for medarbejderen, så den kan sidestilles med en kontant løn. 

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at en ydelse ikke kan anses som et vederlag til medarbejderen, hvis ydelsen er begrundet i arbejdsgiverens forretningsmæssige forhold, herunder med henblik på udførelsen af medarbejderens arbejdsopgaver. 

Det følger af administrativ praksis, at arbejdsgiverbetalte arrangementer, der sigter på kundepleje, ikke kan anses som et vederlag til de deltagende medarbejdere, Juridisk Vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.2.1.2. (min understregning): 

"Medarbejdere beskattes som udgangspunkt ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding, samt arrangementer, der har karakter af kundepleje, der er betalt af arbejdsgiveren. Der skal dog ske beskatning, hvis det faglige indhold er underordnet. […] 

Et arrangement, der afholdes som led i kundepleje, har ofte ikke en så klar faglig karakter som faglige arrangementer i øvrigt, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om det udløser beskatning. Et arrangement som led i kundepleje skal dog have et fagligt indhold eller forretningsmæssigt islæt, hvis det ikke skal udløse beskatning. Hvis et arrangement vurderes at være af privat karakter, er det skattepligtigt for medarbejderen." 

Denne praksis har fx fundet udtryk i LSR2017.16-0387446: 

"Vederlagsfri deltagelse i aktiviteter med et betydeligt privat islæt anses for skattepligtig, såfremt deltagelsen ikke har en konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, som overstiger deltagerens private interesse i at deltage, (…) 

Det er oplyst, at klageren deltog i jagtarrangementerne, med henblik på at pleje og bevare det forretningsmæssige forhold mellem klagerens selskab og [virksomhed1] A/S." (…) 

Der er bl.a. henset til det oplyste om deltagerkredsen, der har været forretningsforbindelser for klageren, og hvor muligheden for erhvervsmæssige drøftelser har været til stede, og til det oplyste om den økonomiske værdi for klageren, som invitationen til endagsarrangementer som de foreliggende har udgjort. (..) 

Klageren er herefter ikke skattepligtig af vederlagsfri deltagelse i jagtarrangementer betalt af [virksomhed1] A/S." (mine understregninger) 

Se ligeledes SKM2018.24.LSR vedrørende medlemskab af en golfklub: 

"Landsskatteretten finder, at det primære hensyn bag medlemskabet for virksomheden har været den reklamemæssige værdi i at blive nævnt som sponsor på et skilt og på klubbens hjemmeside, og at det betalte beløb på 7.500 kr. + moms ikke står i misforhold hertil. 

Retten finder ikke, at der skal ske beskatning af nogen del heraf som personalegode hos personer, der har deltaget i golfturneringer, som erhvervsklubben arrangerede mellem sine medlemsvirksomheder. Retten finder ikke, at deltagelse i disse turneringer adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter." 

Samme praksis er udtrykt i SKM2020.269.SR, SKM2011.256.BR og SKM2022.222.LSR, hvor det lå fast, at arrangementerne ikke var forretningsmæssigt motiveret. 

Det må således lægges til grund, at arbejdsgiverbetalte arrangementer kun kan anses som et skattepligtigt løngode, hvis formålet med arrangementet ikke angår kundepleje (i bred forstand), men blot tjener et privat formål for medarbejderne. Og det må videre lægges til grund, at et arrangement kun kan tjene et privat formål for medarbejderne, (i) hvis det står medarbejderne frit, om de vil deltage, og (ii) de ikke er pålagt at udføre arbejdsopgaver i forbindelse med arrangementet. Et arrangement, hvor medarbejderne er pålagt at deltage, og hvor de er pålagt at varetage arbejdsopgaver i arbejdsgivers interesse, kan aldrig tjene et privat formål for medarbejderne. 

Hvis arrangementet dog rummer en privat fordel for medarbejderen, skal forholdet vurderes efter LL § 16, stk. 3, 6. pkt., der har følgende ordlyd: 

"Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau)" (mine understregninger) 

Forarbejderne angiver eksempler på, hvornår en arbejdsgiverydelse kan rumme en privat fordel for medarbejderen, jf. bemærkningerne til lov nr. 437 af 10. juni 1997: 

"Man kan forestille sig, at værdien af bl.a. følgende goder kan falde ind under bagatelgrænsen:
-             Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.
-             Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. hvor der er overarbejde.
-             Fri avis til brug for arbejdet.
-             Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren." (mine understregninger) 

Det ses af eksemplerne, at den "private fordel" skal ækvivalere en sparet privat omkostning for medarbejderen; altså at medarbejderen via arbejdsgiverens arrangement/ydelse opnår en besparelse i sine private udgifter. 

1.2              Uddybende om faktum
H1 inviterede i sommeren 2022 en række betydningsfulde samarbejdspartnere til Tinderbox-festivalen i Odense. Formålet med denne invitation var samle H1s betydende samarbejdspartnere i uformelle rammer og derigennem styrke relationer og skabe nye forretningsmuligheder. 

H1 pålagde i den forbindelse en række medarbejdere at deltage i arrangementet. Medarbejderne havde hver for sig konkrete opgaver i relation til de inviterede samarbejdspartnerne. Medarbejderne havde således forud for arrangementet fået udleveret en deltagerliste med stamdata, beskrivelser mv. af samarbejdspartnerne med instruks om at "læse op" på hver enkelt deltager, så de hver for sig kunne forberede netværksarbejder bedst muligt. 

Deltagerlisten vedlægges som bilag 1 i anonymiseret udgave. Som det fremgår, indeholdt deltagerlisten navn, titel, beskrivende oplysninger om hver enkelt samarbejdspartner samt årsagen til, at vedkommende var udvalgt til at deltage i arrangementet. 

Se eksempelvis deltagerlistens beskrivelse af samarbejdspartner nr. 1 og 3: 

"Er salgschef hos Land Y1 største eksportvirksomhed XX. […] Vores største leverandør fra Land Y1 i 2021. XX Salgsdirektør hos XX, og sammen med ejer XX, er de også hovedinitiativtagere til at starte […] Association. XX arbejder med alle de store konkurrenter, vi har, så det er meget vigtigt at involvere ham i, hvordan vi som virksomhed fungerer, så han også kan forstå, at H1 er meget pålidelig og strategisk vigtig for deres fremtidige vækst." (min oversættelse og understregning)

"Salgschef for XX, største eksportør fra Land Y2. […] Der er meget hård konkurrence i Land Y2 generelt, og pleje af dette forhold hjælper os med at opretholde vores position med en af de største aktører på markedet. Dette er grunden til, at XX deltager i denne begivenhed. Ingen mål har været at øge vores gensidige forretning. Et andet vigtigt aspekt af dette er, at XX bliver introduceret til resten af vores virksomhed, da dette kunne give os flere andre forretningsmuligheder. Hvem der er ansvarlig for deres konto: ansvarlig indkøber A og områdemanager for regionen C." (min oversættelse og understregning) 

Deltagerlisten indeholdt desuden en detaljeret beskrivelse af de inviterede personers individuelle præferencer indenfor musik. Se fx beskrivelse af samarbejdspartner nr. 6: 

"Vores daglige kontaktperson hos XX. Har også været til Tinderbox sidste gang. Hvor XX er CEO og ejer, og vi har mange strategiske samtaler om, hvordan vi kan udvikle os endnu mere, er XX vores daglige kontakt. Hun værdsætter det nemme samarbejde, og at vi altid løser eventuelle problemer, vi måtte have. hun er en meget stor fan af Minds 99. Vi har altid nogle ret gode samtaler om, hvordan vi kan forbedre de små detaljer for at hjælpe hinanden med at vokse." (min oversættelse og understregning) 

H1 havde således valgt både deltagerne og arrangementet med henblik på sikre den bedst mulige ramme til at styrke H1s relation til samarbejdspartnerne. H1 havde et rent forretningsmæssigt sigte med arrangementet. 

De inviterede samarbejdspartnere modtog forud for arrangementet et program fra H1. (bilag 2). 

Som det ses, var arrangementet programlagt til to dage, torsdag og fredag. Arrangementet begyndte torsdag på [Hotel] i Odense, hvor samarbejdspartnerne var indlogeret. Det blev indledt med velkomst og præsentation, hvorefter der var fælles transport til festivalpladsen. 

Ved ankomst til festivalpladsen var H1 vært ved en fælles frokost i H1s VIP-lounge på festivalområdet. Herefter var der "Leisure time", hvor de samarbejdspartnere, som ville opleve festivalen, kunne forlade VIP-loungen, og H1s medarbejdere var i den forbindelse pålagt at ledsage og netværke med de respektive samarbejdspartnere. 

Fredag var medarbejderne pålagt at møde samarbejdspartnerne på [Hotel], og den samlede gruppe blev derefter transporteret til administrerende direktør B’s private hjem […], hvor direktøren og hans familie var vært for en frokost. Efter tre timer blev gruppen transporteret til festivalpladsen, hvor H1 havde pålagt medarbejderne at sørge for deltagernes "Leisure time". 

Det kan samlet set lægges til grund, at H1 havde fastlagt et stramt program for at pleje de inviterede samarbejdspartnere, og at H1 havde udvalgt de konkrete medarbejdere, som H1 fandt bedst egnede til at løse denne opgave, og at H1 havde pålagt disse medarbejdere konkrete og løbende arbejdsopgaver under hele arrangementet. 

Det kan samtidig lægges til grund, at arrangementet på ingen måde tjente medarbejdernes private formål. Arrangementet var på ingen måde planlagt for at pleje medarbejderne. 

H1 købte partoutbilletter til arrangementet for både samarbejdspartnerne og de valgte medarbejdere. Disse billetter rummede en ekstra festival-dag. H1s beslutning var udelukkende begrundet i, at disse partoutbilletter var billigere end 2 x endagsbilletter. Partoutbilletterne kostede 2.995 kr. pr. stk. Havde H1 i stedet købt 2 x endagsbilletter til torsdag/fredag, ville prisen for H1 have været 3.190 kr. pr. deltager. Dokumentation for billetpriser til Tinderbox 2022 vedlægges som bilag 3. 

H1s valg af billetter var således udelukkende begrundet i H1s interesser og sigtede ikke på at give medarbejderne et privat gode. 

1.3              Uddybende anbringender
Klager gør i første række gældende, at udgifterne til arrangementet er afholdt udelukkende i H1s forretningsmæssige interesse, og at medarbejderne udelukkende deltog med henblik på at udføre pålagte arbejdsopgaver. H1s udgifter til arrangementet har derfor ikke karakter af "vederlag" for de deltagende medarbejdere. 

Det ligger fast, at arrangementet havde et rent forretningsmæssigt formål for H1, og at det ikke sigtede på at tjene medarbejdernes private formål. 

Det kan ligeledes lægges til grund, at de udvalgte medarbejdere var pålagt at deltage og løbende skulle varetage H1s interesser under arrangementet. Det var ikke valgfrit for medarbejderne at deltage, og medarbejderne kunne ikke blot deltage for at pleje private interesser. 

Der er således intet grundlag for at kvalificere arrangementet som betaling for en arbejdsindsats, der må sidestilles med en kontant løn. 

H1s arrangement må helt sidestilles med forholdene i LSR2017.16-0387446 samt i SKM2018.24.LSR og modsætningsvist til de løngodearrangementer, der er beskrevet i SKM2020.269.SR, SKM2011.256.BR og SKM2022.222.LSR. 

Klager gør i anden række gældende, at en eventuelt privat fordel for medarbejderne har været af ganske underordnet omfang. 

Det kan anføres, at medarbejderne har fået musik, mad og drikke ved at deltage i arrangementet, og at dette udgør en sparet privatomkostning. Dette har imidlertid været "pålagte" ydelser, som medarbejderne har været nødt til at modtage for at kunne udføre de pålagte arbejdsopgaver. Disse ydelser kan derfor ikke kvalificeres som en privat fordel for medarbejderne. Pålagte ydelser kan ikke ækvivalere sparede privatomkostninger. 

Det kan ligeledes anføres, at medarbejderne i kraft af partoutbilletterne har fået en ekstra festivaldag, og at dette udgør en sparet privatomkostning. Også denne "ydelse" må imidlertid anses for "pålagt", eftersom medarbejderne ikke har haft mulighed for at sige "nej" til den ekstra dag. Forholdet adskiller sig derfor klart fra fx det tilfælde, at en medarbejder tilvælger en feriedag i forlængelse af en forretningsrejse, jf. lovforarbejderne. Den enkelte medarbejder har ikke foretaget et tilvalg. 

I tilknytning hertil må det også bemærkes, at ydelsens "pengeværdi" for medarbejderne nødvendigvis må vurderes subjektivt for den enkelte medarbejder. Den skattemæssige værdi af en ekstra festivaldag, som medarbejderen ikke har ønsket, må sættes til 0 kr. 

Det må endelig bemærkes, at selv hvis det måtte blive antaget, at en ekstra festivaldag skal anses som et privat gode af "pengeværdi" for den enkelte medarbejder, vil denne værdi ikke overstige grundbeløbet på 6.600 kr. (2022), jf. LL § 16, stk. 3, 6. pkt. 

Klagers eIndkomst for indkomståret 2022 vedrørende Tinderbox-arrangementet derfor skal nedsættes til 0 kr. 

[...] 

Jeg henviser i øvrigt til Klagen."

Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant er ikke kommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"[...]
Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til sagen, og er enig i forslaget til afgørelse.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet
På retsmødet fastholdt klagerens repræsentant den nedlagte påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse skal nedsættes til 0 kr., og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. 

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 skal forhøjes med selskabets udgifter til Tinderbox Festival for klageren.

Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. 

Af ligningslovens § 16, stk. 1 og 3, fremgår bl.a.: 

"§ 16
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

[...]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. [...]" 

Af kildeskattelovens § 43, stk. 1, fremgår: 

"§ 43
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for A-indkomst. Tilsvarende anses beløb, som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, og som for den enkelte medarbejder ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N i kalenderåret, ikke for A-indkomst." 

Det fremgår af byretsdommen af 26. oktober 2015, offentliggjort som SKM2015.730.BR, at det er skatteyderen, der må bevise, at personalegoder der er ydet af arbejdsgiveren til en medarbejder konkret, ikke er skattepligtige, og at arbejdsgiveren ikke er underlagt indberetningspligt heraf. 

I SKM2015.730.BR fandt retten, at en arbejdsgiverbetalt strategi- og teambuildingtur til Schweiz udgjorde et skattepligtigt personalegode for de ansatte, idet det faglige indhold var af meget beskedent og underordnet omfang sammenholdt med karakteren af den resterende del af arrangementet, der bestod i skiløb og sociale aktiviteter, som ikke opfyldte kravene til at være et målrettet strategi- og teambuildingarrangement i firmaets interesse. Der blev herved henset til det oplyste om rejsens formål, herunder det fremlagte program, oplysningerne om det faglige arrangement samt oplysningerne om indholdet af teambuildingsprogrammet. Det forhold, at fredagen blev anset som en almindelig arbejdsdag, gjorde ingen forskel. 

Ved byrettens dom af 2. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.256.BR, fandt retten, at en medarbejder var skattepligtig af sin deltagelse i to rejser, hvor der også deltog henholdsvis to og tre kunder, der var inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Retten lagde vægt på, at selvom rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, var rejseprogrammet af helt overvejende turistmæssig karakter. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at turens formål var kundepleje med henblik på at øge salget i virksomheden og at det lå i medarbejderens stilling at deltage i rejserne, idet de forretningsmæssige drøftelser var begrænset og da skatteyderens deltagelse ikke havde haft en direkte og konkret betydning for selskabets omsætning. 

Landsskatteretten fandt ved afgørelse af 23. september 2023, offentliggjort som SKM2023.506.LSR, at et selskabs kontingentbetaling for medarbejderes medlemskab af forskellige netværk, herunder bl.a. Round Table, var et skattepligtigt personalegode for medarbejderne. Landsskatteretten lagde vægt på, at medarbejdernes deltagelse ikke kunne anses for erhvervsmæssig, men at selskabet derimod i overvejende grad dækkede udgifter, der skatteretligt set var af privat karakter. Videre lagde Landsskatteretten vægt på, at formålet med deltagelsen var at give medlemmerne mulighed for at netværke, hvor en stor del af programmerne udgjorde sociale aktiviteter med fokus på deltagernes udvikling og kompetenceopbygning. Landsskatteretten udtalte, at personalegode i form af kontingentbetaling for deltagelse i netværk/forening ikke er nævnt direkte som en A-indkomst, hverken i kildeskatteloven, skattekontrolloven eller i bekendtgørelsen om skatteindberetninger mv. Landsskatteretten fandt, at kontingentbetalingen for deltagelse i netværk i dette tilfælde ikke kunne sidestilles med vederlag i form af penge omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 (A-indkomst), og at kontingentbetaling til netværker som Landsskatteretten vurderer som privat, herefter måtte sidestilles med kontingentbetaling til f.eks. fri fitnesscenter eller fri jagt. Selskabet havde som følge heraf pligt til at indberette godet som en B-indkomst uden AM-bidrag.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har i indkomståret 2022 fået sin deltagelse på Tinderbox Festival, herunder en billet inkl. bustransport til/fra festivalpladsen samt mad og drikke, betalt af selskabet. Selskabets udgifter hertil udgør 3.812 kr.  

Landsskatteretten finder, at deltagelse på en festival over flere dage - i modsætning til dagsarrangementer som fx forretningsmæssige receptioner i virksomheder eller på restauranter - bedst kan sammenlignes med tilfælde, hvor en medarbejder deltager på en arbejdsgiverbetalt rejse med samarbejdspartnere og kunder, og hvor der både indgår transport, måltider og oplevelser, som fx skiløb og andre sociale aktiviteter. 

Efter praksis anses vederlagsfri deltagelse i aktiviteter med et betydeligt privat islæt for skattepligtig, hvis ikke deltagelsen har en konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, som overstiger deltagerens private interesse i at deltage, jf. SKM2011.256.BR og SKM2015.730.BR. Landsskatteretten finder i den sammenhæng, at festivaldeltagelse helt generelt har karakter af sociale aktiviteter, der på lige fod med deltagelse i rene netværksaktiviteter som udgangspunkt må anses for at være et privat anliggende, jf. SKM2023.506.LSR. 

Selskabets arrangement har ud fra det fremlagte program ikke haft et fagligt indhold, idet programmet primært har bestået af fællesspisninger på og uden for festivalpladsen samt "leisure time" på festivalpladsen. Det er ved det fremlagte program og deltagerliste ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens deltagelse i arrangementet og selskabets indkomsterhvervelse. 

På baggrund af ovenstående, og uanset at det ikke kan udelukkes, at der er foregået kundepleje med henblik på at styrke relationer og skabe nye forretningsmuligheder, finder Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i arrangementet alene har bestået i rene netværksaktiviteter med selskabets samarbejdspartnere og kunder. Det forhold, at klagerens deltagelse i arrangementet har været pålagt af selskabet, ændrer ikke herved. Dertil kommer, at klageren har haft adgang til festivalen en dag mere end det af selskabet programsatte arrangement. Det kan ikke føre til et andet resultat, at partoutbilletten til alle tre dage har kostet det samme som billetter til to dage. 

Der er herefter tale om et skattepligtigt gode for klageren, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Da værdien af godet for klageren overstiger bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., finder Landsskatteretten i henhold til SKM2023.506.LSR, at klageren er skattepligtig af beløbet som B-indkomst uden AM-bidrag. 

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.