Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset to udlån fra H1 A/S, herefter benævnt selskabet, til to datterselskaber som en del af selskabets økonomiske aktivitet - og ikke som passiv kapitalanbringelse eller finansielle bitransaktioner - med den konsekvens, at momsfradrag for fællesomkostninger er reduceret, jf. momslovens § 38, stk. 1, og at adgang til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15, som konsekvens heraf er nedsat.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet de to udlån anses for passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder og datterselskaber, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Faktiske oplysninger
Selskabet er en del af en koncern, der er markedsledende på eftermarkedet for havvindmølleparker, herunder i forbindelse med udskiftning af komponenter, vinger samt service på vindmøller.

Koncernen bestod på tidspunktet for den påklagede afgørelse af selskabet, som er moderselskab, samt datterselskaberne H2 A/S, H3 Ltd (Malta) og H4 A/S. Selskabet ejede H2 A/S med 100 %, H3 Ltd. med 50 % og H4 A/S med 100 %.

Koncernen ejede tre jack-ups, som er skibe til brug for vindmøller på åbent hav. De var ejet af henholdsvis selskabet, H2 A/S og H3 Ltd. Der var dog planer om at overflytte alle jack-ups til selskabet.

Det er i forbindelse med sagens behandling oplyst, at datterselskaberne H2 A/S og H3 Ltd blev fusioneret med selskabet i 2020, og at ejerskabet til de tre jack-ups derfor nu er hos selskabet.

Datterselskaberne lejede deres jack-up ud til selskabet, der videreudlejede de tre jack-ups til tredjemand. De tre jack-ups blev udlejet til bl.a. G1 og G2, der selv havde det tekniske personale, der forestod udskiftning og service på vindmøllerne.

Selskabet havde […] ansatte på de tre jack-ups og […] ansatte i administrationen i […].

Selskabet har optaget lån, som var lånt ud til H2 A/S og H3 Ltd. Lånene udgjorde henholdsvis 467 mio. kr. og 430 mio. kr. Lånene var i datterselskaberne anvendt til indkøb/sikkerhedsstillelse for det pågældende selskabs egen jack-up.

Det er oplyst, at låneforholdene alene er etableret med selskabet som låntager over for investorerne, idet investorerne ønskede en aftale om en finansiering for den samlede koncern frem for at finansiere hvert enkelt selskab, idet det ville mindske risikoen for investorerne. Det er således investorerne, der har initieret, at det blev ét samlet lån frem for flere små lån.

Skattestyrelsen har fra selskabet modtaget oplysninger om selskabets momspligtige omsætning for 2016, 2017 og 2018. Denne følger af skemaet nedenfor sammen med renteindtægterne modtaget fra H2 A/S og H3 Ltd.

	2016	2017	2018
Momspligtig omsætning	214.418.933 kr.	246.971.378 kr.	327.857.048 kr.
Renteindtægter fra H2+H3	70.675.608 kr.	58.425.110 kr.	46.568.425 kr.

Det er oplyst, at selskabet selv forestod administration af lånene, herunder beregning af renter mv. Selskabets ressourceforbrug i forbindelse med administration af lånene udgjorde meget få timer pr. måned - oprindeligt oplyst til ca. 4 timer pr. måned.

I forbindelse med sagens behandling er det præciseret, at en del af formålet med obligationsudstedelsen var refinansiering af lån, som tidligere var etableret direkte på datterselskabsniveau. I forbindelse med refinansieringen havde selskabet haft en del udgifter til stiftelsesomkostninger. Disse stiftelsesomkostninger besluttede selskabet, at datterselskaberne skulle være med til at bære. Renterne på lånene afspejlede således renten på de obligationer, der var udstedt af bankerne. Der blev herefter tilføjet 10 basispoint til dækning af administration og håndtering i forbindelse med løbende rentebetalinger mv. (mark up). Hertil kom et gebyr, der kan henføres til dækning af stiftelsesomkostninger på lånene. Gebyret blev opdelt pro rata i henhold til størrelsen af det lån, der kunne henføres til det enkelte datterselskab. Pro-rata-andelen af gebyret blev således tilbagebetalt gennem rentebetalingerne på lånene.

Det følger bl.a. af selskabets TP dokumentation, at der er aftalt en mark-up på 0,1 %.

Heraf fremgår:

“However, 10 basis points are added to cover all administration and handling in connection with on-going interest payments etc."

I forhold til oplysningen om tillægget af 10 basis point betyder dette, at for hver gang man tillægger 10 point, så tillægger man 0,1 % i rente.

Det er endvidere oplyst, at der i de to datterselskaber alene var aktivitet med at eje en jack-up og leje den ud til selskabet.

Selskabet har taget fuldt fradrag for elafgifter ud fra en forudsætning om fuld fradragsret på moms. Selskabet har i mail til Skattestyrelsen af 24. januar 2019 anført, at den elafgift, der er fradraget, er anvendt til "Belysning og computere primært".

Selskabet har i forbindelse med momsangivelserne angivet følgende fradrag for elafgift:
(Der er taget fradrag for elafgift for januar i forbindelse med angivelsen for februar osv.)

2016:  35.903 kr.
2017:  36.908 kr.
2018:  36.401 kr.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har bl.a. forhøjet selskabets afgiftstilsvar på baggrund af følgende:

Selskabet har alene delvis fradrag for fællesomkostninger, jf. momslovens § 38, stk. 1, idet selskabet har finansielle aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. På baggrund heraf er afgiftstilsvaret forhøjet med følgende:

2016                    kr.    414.632
2017                    kr.    436.279
2018                    kr.    220.132
I alt                      kr. 1.071.043

I konsekvens af ovenstående er godtgørelse af elafgift nedsat, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15, med følgende:

2016                    kr.   8.617
2017                    kr.   7.013
2018                    kr.   4.368
I alt                      kr. 19.998

Skattestyrelsen har tillige fundet, at selskabet bliver lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"…

2. Delvis fradragsret for fællesomkostninger på grund af finansielle aktiviteter

…

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Renteindtægten fra datterselskaberne stammer fra lån optaget af selskabet og videreudlånt til datterselskaberne til brug for datterselskabernes anskaffelse af jack-ups.
Skattestyrelsen anser selskabets udlånsaktivitet som en del af selskabets økonomiske aktivitet, og dermed omfattet af momssystemets anvendelsesområde. Aktiviteten er fritaget for moms jævnfør momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 a).
Selskabet argumenterer i bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag til afgørelse for, at udlånstransaktionerne skal anses som finansielle bitransaktioner, der kan holdes udenfor pro rata brøken, jævnfør momslovens § 38, stk. 1. Det er Skattestyrelsen imidlertid ikke enige i.

Vi lægger ved den vurdering særligt vægt på:

1. aktivitetens aktive økonomiske karakter, herunder at selskabet har tilvejebragt de midler, der udlånes, ved at udstede obligationer til formålet Blandt andet derfor er vi ikke enige i repræsentantens synspunkt om, at H1s aktivitet er sammenlignelige med omstændighederne i SKM2010.373.SR, hvor en koncern anvendte en koncernintern cash pool aktivitet således at selskaber med overskudslikviditet via koncernlån udlignede negativ likviditet i andre selskaber

2. aktivitetens volumen målt på omsætning, såvel nominelt som forholdsmæssigt i forhold til selskabets samlede omsætning

3. at der ikke er tale om enkeltstående lån, idet mindst et af lånene ifølge det foreliggende er blevet forhøjet flere gange

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at aktiviteten ikke har en sådan accessorisk, underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning, som kendetegner bitransaktioner, jf. fx C-174/08, NCC Construction Danmark A/S, præmis 30.

Da Skattestyrelsen ikke anser de transaktioner, som denne aktivitet afstedkommer for bitransaktioner til selskabets øvrige økonomiske aktiviteter, er kriterierne for afgrænsning af bitransaktioner ikke relevante. Som i andre situationer, hvor virksomheder har såvel momspligtige som momsfritagne aktiviteter, er alle fællesomkostninger fradragsberettigede med virksomhedens pro rata sats opgjort efter momslovens § 38, stk. 1. Det gælder uafhængigt af, i hvilket omfang denne sats afspejler den momspligtige aktivitets træk på de momsbelagte fællesomkostninger.

Renteindtægten, som er momsfri omsætning, skal derfor medregnes i selskabets samlede omsætning.
Selskabet har både momsfri og momspligtig omsætning. Derfor har selskabet kun delvis fradragsret for moms vedrørende fællesomkostninger jf. momslovens § 38, stk. 1. Beregningen af prorata brøken, der viser hvor stor en andel af momsen, der er fradrags berettiget i forbindelse med fællesomkostningerne, sker ved at dividere den momspligtige omsætning med den samlede omsætning og gange med 100. Opgørelsen af satsen foretages på grundlag af denne omsætningsfordeling i det foregående regnskabs år og opgøres endeligt efter regnskabsårets udløb jf. momsbekendtgørelsen § 17.

Skattestyrelsen har beregnet pro-rata brøken for årene 2016 til 2018. Den momsfrie omsætning er renteindtægterne fra H2 (H2) og H3 (H3). Den del af den momspligtige omsætning, der hidrører fra virksomhedskantinen, er det modtagne vederlag af kantinemad excl. moms til medarbejderne.

	2016	2017	2018
Momspligtig omsætning jf. balance	214.418.933	246.971.378	327.857.048
Salg af mad til medrbejderne	79.174	154.809	162.674
Servicefree H4	-	223.245	312.000
Momspligtig omsætning i alt	214.498.107	247.349.432	328.331.722
Renteindtægt H2+H3	70.675.608	58.425.110	46.568.425
Omsætning i alt	285.173.715	305.774.542	374.900.147
Pro-rata brøk	75,19%	80,77%	87,45%
Oprunding	76%	81%	88%

…

3. Energiafgift

…

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Idet Skattestyrelsen jf. punkt 2.4 begrænser selskabets fradragsret, betyder det jf. Elafgiftslovens § 11, stk. 15, at fradragsretten for energiafgift ligeledes begrænses.
Skattestyrelsen afgør derfor, at selskabets energiafgift nedsættes i forhold til den beregnede pro-rata brøk, som er angivet i punkt 2.4:

År	Fradraget energiafgift	Pro-rata residual	Nedsættelse af energiafgift
2016	35.903	24%	8.617
2017	36.908	19%	7.013
2018	36.401	12%	4.368

…

Øvrige forhold
Idet Skattestyrelsen afgør, at selskabet har leverancer, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, bliver selskabet lønsumsafgiftspligtig jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Lønsumsafgiftsgrundlaget skal opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 - metode 4 -, hvilket indebærer, at selskabets lønsumsafgiftsgrundlag vil blive negativt. Selskabet vil få ret til at modregne negativ lønsumsafgift fra år 2016. Se fx SKM2011.301.LSR. Reglerne står beskrevet med eksempler i Den Juridiske Vejledning D.B.4.2.4. Reglerne for opgørelse efter metode 4 står ligeledes beskrevet i Den Juridiske Vejledning D.B.4.2.

…"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 12. august 2019 udtalt følgende til klagen:

"…

Klager giver på side 4 udtryk for den opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse savner begrundelse. Vi er ikke enig i dette synspunkt, idet vi bl.a. på baggrund af anbringender i Klagers høringssvar har uddybet vores begrundelser for afgørelsen.

På side 7 og i bemærkninger til forslaget angiver Klager, at Klagers ressourceforbrug vedrørende administration af udlånene er ca. 4 timer pr. uge. Anslås en timeløn til ca. kr. 500, betyder det en årlig lønudgift på 4 timer x kr. 500 x 12 måneder = kr. 24.000. Klager oplyser på side 6, at mark-up på den omhandlende udlånsaktivitet er mellem kr. 778.000 og kr. 538.000 årligt. Skattestyrelsen noterer, at sammenholder man disse oplysninger om tidsforbrug hhv. mark up (= samlede medgåede omkostninger) kan det udledes, at der afholdes ikke ubetydelige udgifter ud over interne lønninger. Forskellen mellem den anførte mark up og den anslåede lønudgift er således mellem kr. 754.000 og kr. 514.000, hvilket altovervejende må anses anvendt til momsbelagte varer og ydelser forbundet med administration af lånene. Dette kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses for et ubetydeligt træk på momsbelagte udgifter.

Klager angiver på side 6, at det er faktuelt forkert når renteindtægterne bidrager væsentligt til Klagers resultat. Som det ses af sammenhængen nederst side 7 i afgørelsen, jf. tabellen umiddelbart efter den fremhævede formulering, er der tale om en vurdering af renteindtægterne i forhold til den momsbelagte omsætning.  Skattestyrelsen gentager denne pointe i afgørelsen, jf. punkt 2. nederst side 13: "2. aktivitetens volumen målt på omsætning, såvel nominelt som forholdsmæssigt i forhold til selskabets samlede omsætning"."

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Under henvisning til Deres brev af 7. april 2025 kan det oplyses, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 4 i Skatterådets bindende svar i SKM2024.308.SR."

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets udlån til sine to datterselskaber ikke skal anses som en del af selskabets økonomiske aktivitet, men derimod som en finansiel bitransaktion med den følge, at selskabets fradrag for fællesomkostninger ikke skal begrænses, jf. momslovens § 38, stk. 1, og at selskabets adgang til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 15, stk. 1, som konsekvens heraf heller ikke skal begrænses. Kravet på 1.091.041 kr. i moms og elafgift for perioden 2016 - 2018 skal på baggrund heraf bortfalde.

Det er i tilknytning til ovenstående anført, at virksomheder med finansielle bitransaktioner ikke bliver omfattet af forpligtelsen til registrering for lønsumsafgift.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført:

"…

Klagen omhandler alene punkt 2 og 3 i Skattestyrelsens afgørelse, som omhandler spørgsmålet om delvis fradragsret for momsen af fællesomkostninger på grund af finansielle aktiviteter, og deraf følgende delvis godtgørelse af elafgift.

Klagen omhandler således alene et beløb på kr. 1.091.041.

Skattestyrelsen begrunder sin afgørelse vedrørende pkt. 2 med, at Klager alene har adgang til delvis momsfradragsret for fællesomkostninger, idet Klager har en renteindtægt fra sine datterselskaber, som stammer fra lån optaget af selskabet og videreudlånt til datterselskaberne til brug for datterselskabernes anskaffelse af såkaldte jack-ups (skibe til brug for vindmøller på åbent hav).

Skattestyrelsen finder, at Klagers udlånsaktivitet skal anses som en del af selskabets økonomiske aktivitet og ikke som en finansiel bitransaktion, idet Skattestyrelsen lægger afgørende vægt på følgende:

1.        Aktivitetens aktive økonomiske karakter, herunder at Klager har tilvejebragt de midler, der udlånes, ved at udstede obligationer til formålet.
2.        Aktivitetens volumen målt på omsætning, såvel nominelt som forholdsmæssigt i forhold til selskabets samlede omsætning
3.        At der ikke er tale om enkeltstående lån, idet mindst et af lånene ifølge det foreliggende er blevet forhøjet flere gange

I forhold til pkt. 3 omkring ændring af Klagers godtgørelse af elafgift, er der tale om konsekvensregulering af elafgift som følge af Skattestyrelsens afgørelse om delvis momsfradrag for fællesomkostninger i pkt. 2.

… 

Den primære påstand
Moms
Som nævnt indledningsvist har Skattestyrelsen ved sin afgørelse lagt vægt på 3 forhold uden at begrunde det nærmere. Skattestyrelsen har således ikke taget vores bemærkninger fra høringssvaret, hvori vi bemærker at begrundelsen i forslaget til afgørelse var særdeles mangelfuld, til sig. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende.

Der skal som udgangspunkt i medfør af ML § 38, stk. 1 ske en begrænsning af momsfradragsretten vedrørende momsbelagte fællesomkostninger, der ikke direkte kan henføres til momspligtige aktiviteter, og både vedrører momspligtige og momsfrie aktiviteter.

Ifølge ML § 38, stk. 1, 3. punktum skal der ved opgørelsen af den delvise fradragsret ses bort fra "...omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber,....".

De danske momsregler skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, og det er derfor relevant at se på momssystemdirektivets regler i relation til denne sag

Ifølge Momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, ses der ved beregning af pro rata-satsen bort fra følgende beløb: "b) den del af omsætningen, der vedrører bitransaktioner angående fast ejendom og af finansiel karakter, c) den del af omsætningen, der vedrører de i artikel 135, stk. 1 litra b) til g) nævnte transaktioner, når der er tale om bitransaktioner".

EU-domstolen udtaler i sagen C-306/94 Régie Dauphinoise, at finansielle aktiviteter, der ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, ikke kan anses som finansielle bitransaktioner.

I sagen C-174/08 NCC udtaler domstolen i p. 31, at en økonomisk aktivitet kun kan anses for en "bitransaktion" i relation til art. 174, stk. 2, hvis den ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed, eller hvis den ikke indebærer en væsentlig anvendelse af momsbelagte omkostninger.

Videre udtaler domstolen, at en aktivitet ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed, hvis den kun har accessorisk karakter, dvs. den har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning, og hvis den i øvrigt ikke er en del af den afgiftspligtiges regelmæssige erhvervsaktiviteter (p. 30).

Told- og Skattestyrelsen fastslog i TfS1999.908, at udtrykket "passiv kapitalanbringelse" dækker over indtægter, der hidrører fra egentlige finansielle transaktioner, jf. § 13, stk. 1, nr. 11, dvs. transaktioner, der finder sted i forbindelse med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold. Det fremgår videre, at sådanne indtægter ikke skal medregnes i nævneren ved opgørelse af fradragsprocenten (pro rata-satsen) efter ML § 38, stk. 1, hvis indtægten herfra kun udgør en uvæsentlig del af den samlede momspligtige omsætning.

Skatterådet konkluderede i SKM2010.373.SR, at den interne bankdrift som udgangspunkt udgjorde udøvelse af økonomisk virksomhed og at der foreligger levering af tjenesteydelser mod vederlag jf. momslovens § 4. Undtagelsen hertil, fastslog Skatterådet, var, hvis de pågældende finansielle ydelser er passiv kapitalanbringelse/bitransaktioner.

Spørger i sagen var af den opfattelse, at udlånet mv. i sagen skulle sidestilles med transaktioner, der finder sted i forbindelse med anden økonomisk virksomhed, og hvor den finansielle transaktion blot er en konsekvens af denne, f.eks. enkeltstående udlån i koncernforhold, idet indtægten fra bankvirksomheden måtte anses at udgøre en uvæsentlig del af den samlede momspligtige omsætning. Spørger udtaler dog, at det kan diskuteres, om der er tale om enkeltstående udlån, idet bankvirksomheden skulle være en løbende virksomhed.

Skatterådet udtalte følgende:
"Ifølge NCC-dommen, hvori, betragtningerne til forslaget til EFs sjette direktiv, citeres, skal omsætning, som ikke afspejler en afgiftspligtiges erhvervsmæssige virksomhed ikke medtages ved beregning af den delvise fradragsret, idet det ville kunne berøve prorata-satsen nogen reel betydning. Herunder nævnes omsætning af finansiel karakter, som har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning. 

I den danske momslov står der ikke ordret, at "bitransaktioner vedrørende finansielle ydelser", skal holdes uden for den samlede omsætning, når den delvise fradragsret beregnes. I den danske momslov står der dog, at passiv kapitalanbringelse, skal holdes uden for omsætningen ved beregning af fradragsretten. I Momssystemdirektivet står der, at både bitransaktioner vedrørende fast ejendom og vedrørende finansielle tjenesteydelser kan holdes uden for omsætningen. 

Den primære drift i spørgers virksomhed, vedrører momspligtig råvarehandel. Som nævnt er ressourceforbruget ved at drive den interne bank meget lille. Endvidere er indtjeningen marginal. Disse momenter betyder tilsammen, at den interne bankdrift ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af spørgers afgiftspligtige virksomhed, hvorfor omsætningen herfra er passiv kapitalanbringelse/bitransaktioner, og skal holdes uden for momsfradragsretten jf. momslovens § 38, stk. 1."

Skatterådet afviste altså således ikke, at den interne bankdrift skulle anses som en bitransaktion - heller ikke selvom bankdriften pr. definition vil være en løbende forretning i koncernen, og at det dermed kunne diskuteres, om der er tale om enkeltstående udlån.

I nærværende sag hidrører Klagers momspligtige omsætning fra udlejning af Jack-ups til koncerneksterne kunder. Udlån til koncernselskaber ligger således ikke i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige omsætning.

Det er Klagers opfattelse, at det ikke er afgørende for vurderingen af, om der er tale om finansielle bitransaktioner/passiv kapitalanbringelse, at der er tale om at Klager har tilvejebragt de midler, der udlånes, ved at udstede obligationer til formålet. Det er vores opfattelse, at optagelse af lån via udstedelse af obligationer er en helt legitim måde at optage lån på, og som blot udgør et alternativ til et traditionelt banklån, uden det gør den momsmæssige behandling anderledes.

Låneforholdene videre alene er etableret med Klager som låntager over for investorerne, idet investorerne ønskede en aftale om en finansiering for den samlede koncern frem for at finansiere hvert enkelt selskab, idet det ville mindske risikoen for investorerne. Det er således investorerne, der har initieret, at det blev ét samlet lån frem for flere små lån.

Aktiviteten med udlån til datterselskaberne er dermed opstået fordi datterselskaberne ikke kunne opnå lånene selv, og ikke som følge af, at Klager ville gøre udlån af penge til en selvstændig forretning i selskabet.

Klager har ikke på noget tidspunkt haft et ønske om at drive udlåns- eller bankvirksomhed eller at have udlån som en regelmæssig erhvervsaktivitet. Dette understøttes også af, at den markup, som Klager får på sine udlån i forhold renten mellem investorerne og Klager alene er på 0,1 %.

Det fremgår direkte af, aftalen mellem parterne, at mark-uppen på 0,1% alene skal dække Klagers omkostninger til administration af lånene. Det betyder også, at Klager som sådan ikke har noget overskud i forbindelse med udlånene til datterselskaberne.

Det er således faktuelt forkert, når Skattestyrelsen på side 7 nederst angiver, at renteindtægterne fra datterselskaberne bidrager væsentligt til Klagers resultat. Det fremgår af tabellen nedenfor at mark-up fra datterselskaberne H2 A/S og H5 Plc. tilsammen udgør 778, 644 og 538 tusinde DKK i hhv. år 2016, 2017 og 2018. Det svarer til hhv. 0,36%, 0,26% og 0,16% af omsætningen i hvert af årene. Det fremgår tydeligt at tabellen nedenfor, at renteindtægter fra datterselskaberne bidrager ubetydeligt til Klagers omsætning.

Moderselskabet H1 A/S

Som det ses, er der tale om at nettorenteindtægten (altså indtjeningen) udgør en meget beskeden andel i forhold til resultatet af Klagers primære virksomhed.

EU-domstolens sag C-77/01 EDM, handlede bl.a. om, hvorvidt et moderselskab skulle medregne renter fra lån til datterselskaber i beregningen af fradragsretten i selskabet.

Domstolen fastslår, at investeringerne er momsfritaget efter art. 13, punkt B, litra d) som finansielle transaktioner, og det skal derfor undersøges og investeringerne kan anses som finansielle bitransaktioner, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af fradragsretten (p. 70, 71 og 74).

Domstolen slår i p. 77 fast, at størrelsen af renteindtægterne ikke i sig selv udelukker, at disse transaktioner skal anses for bitransaktioner.

Slutteligt fastslår Domstolen, at der ved vurderingen af, om disse transaktioner skal anses som bitransaktioner, skal lægges vægt på, om de pågældende transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms.

Det betyder efter vores opfattelse, at Domstolen fastslår, at det er afgørende for, at udlånet kan anses som en finansiel bitransaktion, at selskabet ikke har væsentlige momsbelagte omkostninger i forbindelse med sine udlån og opkrævning af renter, fx ved at købe sig til administration af lånene og beregning af renter.

Lån ydet til datterselskaber udgør derfor efter vores opfattelse ikke per definition en momsfri aktivitet, hvor indtægterne i form af renter skal medregnes i opgørelsen af fradragsretten i selskabet.

Det ses også, at Skatterådet lægger vægt på ressourceforbruget for den pågældende virksomhed, når de skal vurdere, om der er tale om en finansiel bitransaktion.

Se således SKM2010.373.SR, hvor Skatterådet som en del af begrundelsen lagde vægt på, at "ressourceforbruget ved at drive den interne bank meget lille". Videre lagde Skatterådet vægt på, at
"Bankdriften indebærer endvidere en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er fradragsret. Det ville derfor være i strid med momsens neutralitetsprincip, såfremt den underordnede omsætning skulle påvirke spørgers fradragsret."

Som vi også anførte i vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, forestår Klager selv administrationen af lånene herunder beregning af renter mv. Der er således ingen eller i hvert fald en meget yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er fradragsret i forbindelse med Klagers administration af udlånene.
Dertil kommer, at Klagers ressourceforbrug hertil er meget lille - ca. 4 timer pr. måned.

Samlet set er det derfor Klagers opfattelse, at udlånene til datterselskaberne, set ud fra et momsmæssigt synspunkt, udgør en bitransaktion med den følge, at renteindtægterne ikke skal medregnes ved opgørelsen af Klagers fradragsprocent for fællesomkostninger, og at Klager derfor har adgang til fuldt momsfradrag for selskabets fællesomkostninger, idet:
·         Lånet er optaget i Klager som følge af investorernes ønske herom
·         Renteindtægterne bidrager ikke væsentligt til Klagers resultat
·         Der er en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er fradragsret i forbindelse med Klagers administration af udlånene.
·         Klagers eget ressourceforbrug i forbindelse med administration af udlånene er meget lille 

Elafgift
Som konsekvens af, at der klages over, at Skattestyrelsen finder, at Klager skal medregne renteindtægterne ved opgørelsen af momsfradraget for selskabets fællesomkostninger, klages der også over, at Skattestyrelsen finder, at der skal ske konsekvensregulering af den godtgjorte elafgift i perioden.

Det er således vores opfattelse, at selskabet har adgang til fuld godtgørelse for elafgiften i overensstemmelse med at selskabets fradragsret for momsen skal sættes til 100 % (fuld fradragsret), jf. EAL § 11, stk. 15. 

AFRUNDING
Samlet set er det på baggrund af ovenstående således vores opfattelse, at ML § 38, stk. 1 ikke finder anvendelse i forhold til pkt. 2 og 3 i den påklagede afgørelse, hvorfor kravet på kr. 1.091.041 i moms og elafgift mod Klager skal bortfalde

…"

Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

"…

Skattestyrelsens udtalelse giver ikke Klager anledning til en ændret opfattelse af sagen.

I forhold til lånene til datterselskaberne har vi følgende yderligere input, idet vi ikke er enige i at Klager har et ikke ubetydeligt træk på momsbelagte udgifter i forbindelse med administrationen af lånene:

Om vi oplyste i selve klagen, forestår Klager selv administrationen af lånene herunder beregning af renter mv. Der er således ingen eller i hvert fald en meget yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er fradragsret i forbindelse med Klagers administration af udlånene.

Videre oplyste vi i klagen, at Klagers ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af lånene er meget lille - ca. 4 timer pr. måned.

Til dokumentation af Klagers tidsforbrug har Klager over de sidste 3 måneder ført en tidsregistrering af den tid, der er medgået til administration af lånene. Disse opgørelser er vedhæftet dette høringssvar.

Det fremgår af opgørelsen vedr. H2, at tidsforbruget de seneste 3 måneder udgør 3,33 timer i alt, mens tidsforbruget vedr. H3 samlet udgør 1 time. Der er således faktuelt tale om et meget begrænset tidsforbrug.

Uddybende oplyser Klager, at renterne på koncernlånene skal afspejle renten på de obligationer, der er udstedt af bankerne. Der tilføjes dog 10 basispoint til dækning af al administration og håndtering i forbindelse med løbende rentebetalinger mv. (mark up)

En del af formålet med obligationsudstedelsen var refinansiering af lån, som tidligere var etableret direkte på datterselskabsniveau. I forbindelse med refinansieringen har H1 A/S haft en del udgifter til stiftelsesomkostninger. Disse stiftelsesomkostninger har H1 A/S besluttet, at datterselskaberne H2 og H3 skal være med til at bære. H1 A/S opkræver derfor - udover de 10 basispoint til dækning af administration af lånene - et gebyr, der kan henføres til dækning af stiftelsesomkostningerne.
Gebyret opdeles pro rata i henhold til størrelsen af det lån, der kan henføres til det enkelte datterselskab.

Hos fx datterselskabet H2 udgør pro-rata-andelen af gebyret 8.389.203,75 DKK.
Pro-rata-andelen af gebyret tilbagebetales gennem rentebetalingerne på de koncerninterne lån. Derfor er der tilføjet et tillæg til rentesatsen for at kompensere H1 A/S for stiftelsesomkostningerne til renten på de koncerninterne lån.

Tillægget er for H2 - 69 basispoint

Den anvendte rentesats på det koncerninterne lån er derfor 3-måneders EURIBOR + 6,9% p.a. + 10 basispoint for administration mv. leveret af H1 A/S + 69 basispoint for pro-rata-andelen af gebyret.

Derfor er den koncerninterne rente til H2 i alt - 3-måneders EURIBOR + 7,69% p.a.

Det er derfor ikke korrekt, når Skattestyrelsen i deres høringssvar antager, at differencen mellem den anførte mark up og den anslåede lønudgift, som af Skattestyrelsen er beregnet til at ligge på mellem kr. 754.000 og kr. 514.000, altovervejende må anses anvendt til momsbelagte varer og ydelser forbundet med administration af lånene.

Differencen udgøres i overvejende grad af betaling af stiftelsesomkostninger, hvilket efter vores opfattelse ikke udgør et ressourcetræk vedrørende momsbelagte varer og ydelser forbundet med administration af lånene.

Vi fastholder derfor, at Klager som sådan ikke har noget overskud i forbindelse med udlånene til datterselskaberne, og at nettorenteindtægten (altså indtjeningen) udgør en meget beskeden andel i forhold til resultatet af Klagers primære virksomhed.

I relation til den mængde tid, der medgår til

AFRUNDING
Samlet set er det på baggrund af ovenstående således fortsat vores opfattelse, at kravet på kr. 1.091.041 i moms og elafgift mod Klager skal bortfalde.

…"

Selskabets yderligere bemærkninger til sagen
Selskabets repræsentant har bl.a. fremsat følgende bemærkninger i forbindelse med mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

"…

Det følger, som det også fremgår af vores klage, af EU-domstolens afgørelser, at der ved vurderingen af, hvorvidt en transaktion skal anses for en bitransaktion, skal lægges vægt på, om den ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed, eller om den ikke indebærer en væsentlig anvendelse af momsbelagte omkostninger. Det fremgår fx af EU-domstolens afgørelse, C-174/08, NCC p. 31.

Det følger videre af EU-domstolens sag C-77/01 EDM, at størrelsen af renteindtægterne ikke i sig selv udelukker, at disse transaktioner skal anses for bitransaktioner (p. 77). Sagen handlede bl.a. om, hvorvidt et moderselskab skulle medregne renter fra lån til datterselskaber i beregningen af fradragsretten i selskabet.

Slutteligt fastslår Domstolen i lighed med NCC-sagen, at der ved vurderingen af, om disse transaktioner skal anses som bitransaktioner, skal lægges vægt på, om de pågældende transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms.

Det betyder efter vores opfattelse, at Domstolen fastslår, at det er afgørende for, om udlånet skal anses som en finansiel bitransaktion, at selskabet ikke har væsentlige momsbelagte omkostninger i forbindelse med sine udlån og opkrævning af renter, fx ved at købe sig til administration af lånene og beregning af renter.

Vi må derfor fastholde, at lån ydet til datterselskaber ikke per definition udgør en momsfri aktivitet, hvor indtægterne i form af renter skal begrænse fradragsretten i selskabet efter ML § 38, stk. 1.

I forhold til dansk praksis har Skatterådet sidste år afgjort en sag om koncerninterne udlån, hvori Skatterådet blandt andet skulle tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt disse udlån var finansielle bitransaktioner eller ej. Sagen hedder SKM2024.308.SR.

Det fremgår af sagen, at Spørger er tale om en koncern omfattet af en momsmæssig fællesregistrering. Spørger driver primært virksomhed med produktion og salg af momspligtige varer.

Det fremgår videre, at Spørger har optaget et stort lån med henblik på en samlet refinansiering af hele koncernen - både for selskaber i fællesregistreringen og selskaber udenfor fællesregistreringen, fordi det har været den mest forretningsmæssige gunstige fremgangsmåde frem for at skulle forhandle og refinansiere flere enkeltstående og mindre lån på selskabsniveau.

Slutteligt fremgår det af sagen, at fællesregistreringen til brug for Skatterådets vurdering af sagen har oplyst størrelsen på de momspligtige indtægter samt renteindtægterne for 2023. Beløbenes størrelse er desværre anonymiseret i afgørelsen. Til gengæld fremgår det, at der er udlånt 116 mio. euro, svarende til omkring 860 mio. kr. til selskaber udenfor fællesregistreringen og at mark-uppen på udlånene var 0,5 %.

Der er således ingen tvivl om, at renteindtægterne (både brutto og netto) i denne sag er af en forholdsvis betydelig størrelse ­formentlig også set i forhold til den samlede momspligtige omsætning fællesregistreringen.

Skatterådet bruger i sagen ikke meget krudt på at vurdere om udlånene lå i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed.

Ligeledes blev der ikke lagt vægt på størrelsen af renteindtægterne, hverken brutto eller netto.

Til gengæld lagde Skatterådet afgørende vægt på, at ressourceforbruget, som medgår til de koncerninterne udlån, var meget lille, ligesom anvendelsen af indkøbte varer og ydelser til brug for aktiviteten med udlån var meget begrænset.

Skatterådet fandt, at omstændighederne i SKM2024.308.SR var sammenlignelige med forholdene i SKM2010.373.SR.

Den sag handlede om en koncerns ønske om at etablere en intern bank, hvor man dels kunne allokere de øvrige selskabers overskudslikviditet til de selskaber, som havde behov for det, og dels hvor man lånte penge af en ekstern bank med henblik på videreudlån i det omfang, det var nødvendigt.

I sagen var der derfor også tale om udlån af lånte midler.

Det er oplyst i sagen, at der ud af 400 ansatte var 1 - 2 medarbejdere, hvis tid kunne allokeres til den interne bank.

Skatterådet kom i SKM2010.373.SR frem til, at:
"Den primære drift i spørgers virksomhed, vedrører momspligtig råvarehandel. Som nævnt er ressourceforbruget ved at drive den interne bank meget lille. Endvidere er indtjeningen marginal. Disse momenter betyder tilsammen, at den interne bankdrift ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af spørgers afgiftspligtige virksomhed, hvorfor omsætningen herfra er passiv kapitalanbringelse/ bitransaktioner, og skal holdes uden for momsfradragsretten jf. momslovens § 38, stk. 1, og praksis i EDM-dommen og NCC-dommen. 

Bankdriften indebærer endvidere en yderst begrænset anvendelse af indkøbte varer og ydelser for hvilke, der er fradragsret. Det ville derfor være i strid med momsens neutralitetsprincip, såfremt den underordnede omsætning skulle påvirke spørgers fradragsret."

I forhold til nærværende klage, har Skattestyrelsen i sin afgørelse udtalt, at det forhold at Klager har optaget lån i obligationer ikke kan sammenlignes med forholdene i SKM2010.373.SR.

Som vi læser Skattestyrelsens argumentation, ser det ud til, at der kun lægges vægt på aktiviteten med at fordele overskudslikviditet via koncernlån udlignede negativ likviditet i andre selskaber. Det ser således ud til, at Skattestyrelsen enten overser eller ikke lægger vægt på oplysningerne i sagen om, at der også blev optaget eksterne banklån, der blev anvendt til videreudlån.
Allerede derfor mener vi, at det er forfejlet, når Skattestyrelsen ikke finder, at forholdene i SKM2010.373.SR kan sammenlignes med forholdene i nærværende sag.

Særligt på baggrund af det bindende svar, SKM2024.308.SR, er det vores opfattelse, at Skattestyrelsens holdning i relation til nærværende klage og den afviste sammenligning med SKM2010.373.SR ikke kan opretholdes, eftersom der i det bindende svar også var tale om, at fællesregistreringen havde optaget store lån med henblik på en refinansiering og videreudlån.

Det er således vores klare opfattelse, at SKM2024.308.SR fastslår, at udlån på baggrund af optagne eksterne lån momsmæssigt godt kan udgøre en finansiel bitransaktion, så længe ressourceforbruget, som medgår til de koncerninterne udlån, er lille, og anvendelsen af indkøbte varer og ydelser til brug for aktiviteten med udlån er begrænset.

Det er vores meget klare opfattelse, at det ikke er afgørende for vurderingen af sagen, om der er tale om optagelse af lån i obligationer, eller om der i stedet er tale om optagelse af et almindeligt banklån.

På den baggrund er Klager af den opfattelse, at forholdene i SKM2O24.3O8.SR og klagers sag er fuldt ud sammenlignelige, hvorfor sagerne må falde ens ud.

I begge sager er der tale om, at renteindtægterne netto har en forholdsvis betydelig størrelse. Her har EU-domstolen som nævnt fastslået, at størrelsen af renteindtægterne ikke i sig selv udelukker, at udlånene skal anses for bitransaktioner.

På samme vis som i SKM2024.308.SR er det vores klare opfattelse, at Klagers ressourceforbrug på ca. 4 timer i måneden, som medgår til administration af de koncerninterne udlån, er meget lille, ligesom anvendelsen af indkøbte varer og ydelser til brug for aktiviteten med udlån qua den omstændighed, at Klager selv forestår administrationen af udlånene er meget begrænset.

Klagers udlån opfylder derfor betingelserne for at blive anset for finansielle bitransaktioner med den følge, at renteindtægterne ikke begrænser fradragsretten for moms vedrørende fællesomkostninger efter ML §38, stk. 1.

…

Afslutning
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse under punktet Øvrige forhold, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet som følge af Skattestyrelsens afgørelse bliver lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det udsagn står og flagrer midt i det hele, nærmest som om det ikke er en del af afgørelsen, og vi ved ikke helt, hvordan vi skal gribe den an i relation til vores klage, eftersom det er vores klare opfattelse, at virksomheder med finansielle bitransaktioner ikke bliver omfattet af forpligtelsen til registrering for lønsumsafgift.

Dette på trods af, at Skatterådet i SKM2O24.SR var af den opfattelse, at også finansielle bitransaktioner er omfattet af LAL § 1, stk. 1.

Der er ingen tvivl om, at lønsumsafgiftsgrundlaget hos Klager vil være negativt, som Skattestyrelsen også anfører i afgørelsen, men det strider imod al fortolkning af reglerne, at lønsumsafgiften skulle ramme virksomheder med finansielle bitransaktioner, tværtimod siger tidligere lovforarbejder tydeligt, at det alene er virksomheder, der driver egentlig virksomhed indenfor den finansielle sektor, der er omfattet af lønsumsafgiften.

…"

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

"…

Skatteankestyrelsen indstiller i den foreløbige vurdering, at Skattestyrelsens afgørelse vedr. moms og elafgift ændres og at Skattestyrelsens afgørelse vedr. lønsumsafgift stadfæstes, idet Skatteankestyrelsen finder:

1.        at selskabets udlånsaktivitet udgør indtægter fra passiv kapitalanbringelse og dermed ikke påvirker selskabets fradragsret for moms af fællesomkostninger. Som konsekvens heraf har selskabet også ret til fuld godtgørelse af elafgift.
2.        at selskabets udlånsaktivitet er omfattet af LAL § 1, stk. 1. 

Vores bemærkninger
Vi har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse vedr. punkt 1.

I relation til punkt 2 stiller vi os uforstående overfor, hvorledes Skattestyrelsen er kommet frem til en forpligtelse at betale lønsumsafgift af aktiviteter, der ikke påvirker selskabets adgang til momsfradrag. Ligeledes mangler vi en redegørelse for, hvorledes Skattestyrelsen i afgørelsen er kommet frem til, at afgiftsgrundlaget tilsyneladende er negativt.

Det fremgår således ikke af Skattestyrelsens afgørelse, hvordan Skattestyrelsen mener, at beregningen af afgiftsgrundlaget konkret skal foretages hos klager, ej heller om de ved konstateringen af, at grundlaget tilsyneladende er negativt, har anvendt en tillempet sektor til opgørelse af det skattemæssige over/underskud, eller om de i stedet har anvendt en andel af det samlede skattemæssige over/underskud.

…"

Landsskatterettens afgørelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har fundet, at omsætning i form af renter, som hidrører fra to udlån fra selskabet til to datterselskaber, skal anses som momsfri omsætning, der skal medregnes til omsætningen, jf. momslovens § 38, stk. 1, i perioden 2016 til 2018 med den konsekvens, at momsfradrag for fællesomkostninger er blevet reduceret, jf. momslovens § 38, stk. 1, og adgang til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15, som konsekvens heraf er nedsat.

Landsskatteretten skal i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt omsætningsbeløb hidrørende fra aktiviteten med disse udlån kan kvalificeres som passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber, jf. momslovens § 38, stk. 1, herunder finansielle bitransaktioner i henhold til momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra c, således at omsætningen fra aktiviteten kan holdes ude fra omsætningen, jf. momslovens § 38, stk. 1.

I det tilfælde, at der er tale om passiv kapitalanbringelse, skal Landsskatteretten tillige tage stilling til, hvorvidt selskabet bliver omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Retsgrundlaget
Følgende fremgår af momslovens § 3, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet."

Følgende fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
…
11) Følgende finansielle aktiviteter: 
       a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.
       …"

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, bygger på momssystemdirektivets artikel 135, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:
…
b) ydelse og formidling af lån samt forvaltning af lån ved den person, som har ydet lånene
…"

Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 1:

"For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer."

Momslovens § 38 bygger på momssystemdirektivets artikel 173-175.

Følgende fremgår bl.a. af momssystemdirektivets artikel 174, der svarer til artikel 19, stk. 1 og 2, i det tidligere gældende sjette momsdirektiv:

"Stk. 1. Pro rata-satsen for fradraget fremkommer ved, at der opstilles en brøk, som omfatter følgende beløb:
a)       i tælleren den samlede årlige omsætning - uden moms - for de transaktioner, for hvilke der er fradragsret i henhold til artikel 168 og 169
b)       i nævneren den samlede årlige omsætning - uden moms - for de transaktioner, som er opført i tælleren, samt for de transaktioner, for hvilke der ikke er fradragsret. 

…
Stk. 2. Uanset stk. 1 ses der ved beregning af pro rata-satsen bort fra følgende beløb:
a)       den del af omsætningen, der vedrører levering af investeringsgoder benyttet af den afgiftspligtige person i hans virksomhed
b)       den del af omsætningen, der vedrører bitransaktioner angående fast ejendom og af finansiel karakter
c)        den del af omsætningen, der vedrører de i artikel 135, stk. 1, litra b) til g), nævnte transaktioner, når der er tale om bitransaktioner.

…"

Momsloven har til formål at implementere momssystemdirektivet, hvorfor bestemmelserne i momsloven skal fortolkes i overensstemmelse hermed samt i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.

Følgende fremgår af EU-Domstolens dom i sagen C 306/94, Régie dauphinoise, præmis 18-23:

"18           Tjenesteydelser som investeringer foretaget af en forretningsfører gennem banker er ganske vist ikke pålagt merværdiafgift, hvis de blev foretaget af personer, der ikke optrådte i deres egenskab af afgiftspligtig person. Når en forretningsfører imidlertid, som i det i hovedsagen omhandlede tilfælde, modtager renter af investeringer af beløb, som han modtager af sine kunder som led i administrationen af deres faste ejendomme, ligger dette i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, således at denne forretningsfører optræder i egenskab af afgiftspligtig person, når han foretager en sådan investering.
19            I det omfang Régie's investeringer gennem penge- og finansieringsinstitutter må anses for tjenesteydelser, der er omfattet af momsens anvendelsesområde, fastslås, at disse investeringer er fritaget i henhold til det sjette direktivs artikel 13 B, litra d), nr. 1 og 3.
20            Det må derfor undersøges, om de er finansielle bitransaktioner som omhandlet i artikel 19, stk. 2.
21            I denne forbindelse bemærkes, at den omstændighed, at finansielle bitransaktioner i henhold til det sjette direktivs artikel 19 ikke indgår i nævneren i den brøk, der anvendes ved beregningen af pro rata-satsen, har til formål at sikre overholdelse af den fuldstændige neutralitet, som det fælles merværdiafgiftssystem garanterer. Som generaladvokaten har anført i punkt 39 i sit forslag til afgørelse, ville beregningen af fradraget blive fordrejet, hvis alle resultater af den afgiftspligtiges økonomiske transaktioner, der har tilknytning til en afgiftspligtig virksomhed, skulle indgå i denne nævner, selv når opnåelsen af sådanne resultater ikke indebærer nogen anvendelse af goder eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms, eller i hvert fald kun indebærer en meget begrænset anvendelse.
22            Det bemærkes dog, at investeringer foretaget af selskaber, der administrerer ejendomme, er baseret på de forskud, som betales dem af de lejere og samejere, hvis faste ejendomme de administrerer. Med deres kunders samtykke er disse virksomheder i stand til at investere disse beløb for deres egen regning gennem penge- og finansieringsinstitutter. Oppebørsel af renter af sådanne investeringer ligger således, som Domstolen har bemærket i denne doms præmis 18 i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den afgiftspligtige virksomhed, der udøves af virksomheder, som administrerer ejendomme. Sådanne investeringer kan således ikke betegnes som bitransaktioner som omhandlet i det sjette direktivs artikel 19, stk. 2, hvorfor det ikke kan påvirke merværdiafgiftssystemets neutralitet, at de tages i betragtning ved beregningen af pro rata-satsen for fradrag.
23            Under disse omstændigheder må de to præjudicielle spørgsmål besvares med, at det sjette direktivs artikel 19, stk. 2, skal fortolkes således, at et finansielt provenu, som en virksomhed, der administrerer fast ejendom, oppebærer af investeringer foretaget for dens egen regning af midler betalt af ejerne eller lejerne, skal indgå i nævneren i den brøk, der anvendes til beregning af pro rata-satsen for fradrag."

Af EU-Domstolens dom i sagen C-77/01, EDM, præmis 74-78, fremgår:

"74           Det skal derfor efterprøves, om et holdingselskabs ydelse af lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, samt selskabets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, der er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 5, er bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 19, stk. 2, andet punktum, i hvilket tilfælde sidstnævnte bestemmelse foreskriver, at der ved beregningen af pro rata-satsen for fradraget skal ses bort fra sådanne transaktioner.
75            I denne forbindelse bemærkes, at en forhøjelse af omsætningsbeløbet vedrørende transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, i forbindelse med anvendelsen af sjette direktivs artikel 19, stk. 1, fører til en nedsættelse af den moms, som den afgiftspligtige person kan fradrage. Den omstændighed, at visse bitransaktioner i henhold til det sjette direktivs artikel 19, stk. 2, andet punktum, ikke indgår i nævneren i den brøk, der anvendes til beregning af pro rata-satsen for fradraget, har til formål at udligne den negative virkning for den afgiftspligtige person af denne konsekvens, der er forbundet med beregningen, med henblik på at undgå, at disse transaktioner fordrejer beregningen, og derved at sikre overholdelse af den neutralitet, som det fælles momssystem garanterer.
76            Som Domstolen har fastslået i præmis 21 i Régie dauphinoise-dommen, ville beregningen af fradraget blive fordrejet, hvis alle resultater af den afgiftspligtige persons økonomiske transaktioner, der har tilknytning til en afgiftspligtig virksomhed, skulle indgå i denne nævner, selv når opnåelsen af sådanne resultater ikke indebærer nogen anvendelse af goder eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms, eller i hvert fald kun indebærer en meget begrænset anvendelse.
77            Det bemærkes i denne forbindelse, at størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk.2, andet punktum. Imidlertid kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for »bitransaktioner« i denne bestemmelses forstand. Som Kommissionen med rette har anført, vil medregning af disse transaktioner alene på grund af størrelsen af de indtægter, de generer, netop medføre, at beregningen af fradraget fordrejes i en situation som den i hovedsagen foreliggende, hvor prospekteringsvirksomheden kun er rentabel på mellemlang sigt eller kan vise sig urentabel, og omsætningen vedrørende transaktioner, der giver ret til fradrag, derfor risikerer at være meget begrænset.
78            Det følger af det ovenfor anførte, at et holdingselskabs årlige ydelse af lån til de selskaber, hvori det besidder kapitalandele, og selskabets investeringer i bankindskud eller i værdipapirer, såsom statsobligationer eller indlånsbeviser, skal anses for bitransaktioner i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk. 2, andet punktum, for så vidt som disse transaktioner kun indebærer en yderst begrænset anvendelse af goder eller tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms. Det bemærkes hertil, at selv om størrelsen af de indtægter, der genereres ved de finansielle transaktioner, der er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan være et indicium for, at disse transaktioner ikke skal anses for bitransaktioner i bestemmelsens forstand, kan den omstændighed, at der ved sådanne transaktioner genereres større indtægter end dem, der skabes ved den aktivitet, som den pågældende virksomhed har angivet som sin hovedaktivitet, ikke i sig selv udelukke, at disse transaktioner anses for »bitransaktioner«."

Følgende fremgår af EU-Domstolens dom i sagen C-174/08, NCC, præmis 30-35:

"30           Hvad herefter angår formålet med stk. 2 fremgår dette bl.a. af betragtningerne til forslaget til Rådet for De Europæiske Fællesskabers sjette direktiv, der blev forelagt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 29. juni 1973 (Bulletin for De Europæiske Fællesskaber, supplement 11/73, s. 20). I henhold til disse betragtninger»[skal d]e faktorer, der er omhandlet i dette stykke, […] ikke medtages ved beregningen af pro rata-satsen, idet de ikke afspejler den afgiftspligtiges erhvervsmæssige virksomhed og derfor ville kunne berøve pro rata-satsen nogen reel betydning. Dette er tilfældet hvad angår salg af investeringsgoder, omsætning af fast ejendom og omsætning af finansiel karakter, der kun har accessorisk karakter, dvs. der har en underordnet eller tilfældig karakter i forhold til virksomhedens samlede omsætning. Disse former for omsætning er i øvrigt kun undtaget, hvis de ikke er en del af den afgiftspligtiges regelmæssige erhvervsaktiviteter«.
31            En økonomisk aktivitet kan herved, som det fremgår af Domstolens praksis, der bygger på nævnte formål, kun anses for en »bitransaktion« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 19, stk. 2, hvis den ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed (dom af 11.7.1996, sag C-306/94, Régie dauphinoise, Sml. I, s. 3695, præmis 22), eller hvis den indebærer en væsentlig anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms (dom af 29.4.2004, sag C-77/01, EDM, Sml. I, s. 4295, præmis 76).
32            Det er således i lyset af denne retspraksis, at Domstolen skal besvare det spørgsmål, den forelæggende ret har stillet.
33            Hvad angår overholdelsen af den første betingelse kan aktiviteten med salg af fast ejendom, som et byggeselskab har opført for egen regning, ikke anses for en accessorisk virksomhed i forhold til selskabets afgiftspligtige erhvervsmæssig virksomhed, der består i opførelse af fast ejendom for fremmed og for egen regning. Da salgsaktiviteten følger af denne byggeaktivitet, ligger den således i direkte forlængelse heraf. Den generelle organisation af NCC's aktiviteter indebærer, at selskabet permanent uden videre og regelmæssigt planlægger opførelse for egen regning af et vist antal faste ejendomme - uanset hvor lavt antallet end måtte være - som det selv påtænker at forestå den efterfølgende markedsføring af. Den aktivitet med salg af fast ejendom, som følger heraf, forekommer derfor ikke at være tilfældig, men følger nødvendigvis af en velovervejet vilje hos selskabet til i forbindelse med sin erhvervsmæssige virksomhed at udvikle en aktivitet med salg af faste ejendomme, som det har opført for egen regning. Aktiviteten er derfor en del af den afgiftspligtiges driftsformål og udøves med en kommerciel målsætning (jf. analogt EDM-dommen, præmis 67).
34            Under disse omstændigheder må en aktivitet med salg af fast ejendom som den, der er genstand for hovedsagen, anses for at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af en af selskabet udøvet afgiftspligtig erhvervsmæssig virksomhed, uden at det herved konkret skal vurderes, i hvilket omfang denne salgsaktivitet isoleret set indebærer en anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms.
35            Under hensyn til det ovenfor anførte skal de to første spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 19, stk. 2, skal fortolkes således, at en byggevirksomheds salg af faste ejendomme, som den har opført for egen regning, ikke kan kvalificeres som »bitransaktioner vedrørende fast ejendom« i denne bestemmelses forstand, når denne aktivitet ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet. Det er under disse omstændigheder ufornødent konkret at vurdere, i hvilket omfang denne salgsaktivitet isoleret set indebærer en anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms."

Af lovforslag nr. L124, fremsat den 8. december 1993 - Almindelige bemærkninger - Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - § 38, stk. 1, fremgår bl.a. følgende:

"…
Stk. 1 omhandler opgørelsen af den delvise fradragsret ved indkøb m.v. til blandet anvendelse, dvs. hvor de pågældende varer og ydelser anvendes både til den registreringspligtige virksomhed og til ikke-registreringspligtig virksomhed. Fradragsretten opgøres forholdsmæssigt, og fradraget udgør den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Bestemmelsen svarer til bekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Det præciseres, at der ved opgørelse af omsætningen ses bort fra visse omsætningsbeløb. De omsætningsbeløb, der er tale om, er indtægter fra salg af investeringsgoder, der har været benyttet i virksomheden.
Det drejer sig endvidere om indtægter fra bitransaktioner vedrørende fast ejendom (i modsætning til ejendomshandlervirksomhed). Ved »bitransaktioner« forstås transaktioner af helt underordnet betydning eller transaktioner, der er direkte afledt af virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Bitransaktioner omfatter således enkeltstående salg af fast ejendom.
Der skal endelig bortses fra renteindtægter o.lign., der ikke kan anses at hidrøre fra afgiftsfri finansieringsvirksomhed, jf. forslaget § 13, stk. 1, nr. 12. Der drejer sig om indtægter fra passiv kapitalanbringelse, f.eks. renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og pantebreve m.v., samt renteindtægter fra egne købe- og kreditkøbsaftaler. Enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber eller mellem søsterselskaber anses også som passiv kapitalanbringelse.
Disse regler for opgørelse af omsætningen svarer til gældende praksis.
…"

Følgende fremgår af dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 1, 3 og 15:

"Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov
1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet,
2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er særskilt leveret til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, og
3) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af kulde, der er forbrugt i virksomheden og leveret til virksomheden fra en kuldeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.
…
Stk. 3. Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden. Undtaget er dog forbrug af elektricitet i rumvarmeaggregater, der midlertidigt placeres i et lokale for at dække et kortvarigt rumvarmebehov. Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet og varme, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, som er leveret til virksomheden, og som virksomheden forbruger som rumvarme eller varmt vand eller leverer til andre. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. For afgiftspligtig elektricitet til formål, som er nævnt i 1., 3. eller 4. pkt., ydes dog tilbagebetaling af afgift nævnt i § 6, stk. 1, 2. pkt., med 49,8 øre pr. kWh (2015-niveau), herunder for ydelser omfattet af stk. 2. For modtagelse af leverancer, som er baseret på elektricitet, finder 7. pkt. ikke anvendelse. 7. pkt. finder heller ikke anvendelse for elforbrug, for hvilket der sker tilbagebetaling af afgift efter denne lovs øvrige regler. I perioden 2012-2014 ydes tilbagebetaling efter 7. pkt. med de satser, som fremgår af bilag 3 a. Satsen for tilbagebetaling, som er nævnt i 7. pkt., reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
…
Stk. 15. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og 3 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet, varme eller kulde. Tilbagebetaling omfatter dog ikke afgift af energi i relation til aktiviteter nævnt i momslovens § 37, stk. 7 og 8. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.
…"

Af dagældende lønsumsafgiftslovs § 1, stk. 1 og 2, fremgår:

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.
Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende 
1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt,
2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler, når der hertil modtages statstilskud, 
3) undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud, 
4) specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5,
5) formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre, der er omfattet af Undervisningsministeriets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivitetscentre,
6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet,
7) museumsvirksomhed, 
8) gymnasial undervisning, 
9) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven,
10) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og 
11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed."

Følgende fremgår af lønsumsafgiftslovens § 2:

"Virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.  Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt.
Stk. 3. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, 1. pkt., der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, skal kun anmeldes til registrering, hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft."

Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, fremgår:

"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet er en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med momspligtig udlejning af jack-ups, som er skibe, der anvendes i forbindelse med udskiftning af komponenter, vinger samt service på vindmøller i havvindmølleparker.

Den koncern, som selskabet er en del af, ejede i den omhandlede periode tre jack-ups, hvoraf selskabet ejede den ene og selskabets to datterselskaber hver deres. De to datterselskaber lejede begge deres jack-up ud til selskabet, og selskabet lejede de tre jack-ups ud til tredjemand. Datterselskaberne blev fusioneret med selskabet i 2020, hvorefter ejerskabet til de tre jack-ups er hos selskabet. Datterselskaberne havde alene aktivitet med at eje egen jack-up og udleje denne til selskabet.

Selskabet har optaget lån på henholdsvis 467 mio. kr. og 430 mio. kr., som selskabet havde lånt ud til datterselskaberne. Lånene var af datterselskaberne anvendt til indkøb/sikkerhedsstillelse til brug for deres egen jack-up, som var udlejet til selskabet.

Selskabet forestod selv administration af lånene, herunder beregning af renter mv. Selskabets ressourceforbrug i forbindelse med administration af lånene udgjorde få timer pr. måned - oprindeligt oplyst til ca. 4 timer pr. måned.

Selskabets momspligtige omsætning for 2016, 2017 og 2018 udgjorde henholdsvis 214.418.933 kr., 246.971.378 kr. og 327.857.048 kr., og renteindtægterne fra datterselskaberne udgjorde i samme periode henholdsvis 70.675.608 kr., 58.425.110 kr. og 46.568.425 kr.

Det er oplyst, at renterne på lånene afspejlede renten på de obligationer, der var udstedt af bankerne. Der blev dog tilføjet 10 basispoint til dækning af administration og håndtering i forbindelse med løbende rentebetalinger mv. (mark up). Hertil kom et gebyr, der kan henføres til dækning af stiftelsesomkostninger. Dette gebyr var opdelt pro rata i henhold til størrelsen af det lån, der kunne henføres til det enkelte datterselskab. Pro-rata-andelen af gebyret blev således betalt gennem rentebetalingerne.

Selskabet tog fuldt fradrag for elafgifter til "Belysning og computere primært" ud fra en forudsætning om fuld fradragsret på moms.

Selskabet havde på baggrund af de forelagte oplysninger - udover momspligtig udlejning af jack-ups - levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, der er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, i form af udlån og som følge heraf momsfri omsætning i form af renter.

Selskabet havde på baggrund heraf både momspligtig og momsfritagen omsætning og var derfor i udgangspunktet alene berettiget til delvis momsfradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Det følger af momslovens § 38, stk. 1, at der ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret skal bortses fra omsætning, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 174, stk. 2, litra c, hvoraf det følger, at der ved opgørelsen af den delvise momsfradragsret skal bortses fra den del af omsætningen, der vedrører de i artikel 135, stk. 1, litra b) til g), nævnte transaktioner, når der er tale om bitransaktioner.

Formålet med at udeholde finansielle bitransaktioner er at undgå, at disse transaktioner fordrejer beregningen af pro rata-satsen, og derved sikre overholdelse af den neutralitet, som det fælles momssystem garanterer, jf. præmis 75 i sagen C-77/01, EDM.

Bitransaktioner er i øvrigt kun undtaget fra omsætningen, hvis de ikke er en del af den afgiftspligtiges regelmæssige erhvervsaktiviteter, jf. præmis 30 i sagen C-174/08, NCC, hvor den omhandlede aktivitet var en del af den afgiftspligtiges driftsformål og blev udøvet med en kommerciel målsætning.

En økonomisk aktivitet kan, i henhold til EU-Domstolens praksis, kun anses for en bitransaktion, hvis den ikke ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af virksomhedens afgiftspligtige virksomhed, jf. præmis 22 i sagen C 306/94, Régie dauphinoise, eller hvis den ikke indebærer en væsentlig anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales moms, jf. præmis 76 i sagen C-77/01, EDM, hvoraf tillige følger, at beregningen af fradraget vil blive fordrejet, hvis alle resultater af den afgiftspligtige persons økonomiske transaktioner, der har tilknytning til en afgiftspligtig virksomhed, skulle indgå i nævneren.

Idet selskabets primære aktivitet er udlejning af jack-ups, kan udlånsaktiviteten ikke anses for at ligge i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet, idet optagelsen af lån og genudlån i den foreliggende situation ikke følger af selskabets primære aktivitet, jf. til sammenligning sagen C-306/94, Régie dauphinoise.

Det er oplyst, at låneforholdene alene er etableret med selskabet som låntager over for investorerne, idet investorerne ønskede en aftale om en finansiering for den samlede koncern frem for at finansiere hvert enkelt selskab, idet det ville mindske risikoen for investorerne. Det er således investorerne, der har initieret, at det blev ét samlet lån frem for flere små lån. Endvidere havde datterselskaberne alene aktivitet med ejerskab og udlejning af egen jack-up, og de blev fusioneret med selskabet i 2020, hvorefter ejerskabet til de tre jack-ups derfor nu er hos selskabet.

Selskabets ressourceforbrug til udlånsaktiviteten i form af timeanvendelse var relativt lille, oprindeligt oplyst til ca. 4 timer pr. måned, og anvendelsen af momsbelagte indkøb af varer og ydelser til brug for udlånsaktiviteten må herefter anses for begrænset, når der tillige henses til det oplyste omkring fastsættelsen af renterne.

Henset til selskabets primære aktivitet med udlejning af jack-ups samt det oplyste omkring selskabets optagelse af lån anses selskabets udlånsaktivitet ikke for en del af selskabets regelmæssige erhvervsaktiviteter.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at de omhandlede omsætningsbeløb fra de to udlån kan kvalificeres for indtægter fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber, jf. momslovens § 38, stk. 1, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 38, stk. 1, hvoraf følger, at enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber også anses som passiv kapitalanbringelse.

På baggrund heraf skal der ses bort fra omsætningen fra udlånsaktiviteten, hvorefter momsfradrag for fællesomkostninger ikke skal reduceres, jf. momslovens § 38, stk. 1, og adgang til godtgørelse af elafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 15, skal som konsekvens heraf ikke nedsættes.

Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, hvorvidt selskabet bliver omfattet af forpligtelsen til registrering for lønsumsafgift.

Selskabets udlånsaktivitet udøves af selskabet som afgiftspligtig person og er økonomisk virksomhed i momslovens forstand og omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at virksomheder, der mod vederlag leverer ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, skal betale lønsumsafgift.

De aktiviteter, der er fritaget for lønsumsafgift, er angivet i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. Passiv kapitalanbringelse eller finansielle bitransaktioner er ikke omfattet heraf og er derfor ikke fritaget for lønsumsafgift.

Det følger direkte af ordlyden af lønsumsafgiftsloven, at selskabet har pligt til registrering og afregning af lønsumsafgift i relation til aktiviteter med udlån, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, såfremt lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Det forhold, at udlånsaktiviteten kvalificeres som passiv kapitalanbringelse eller bitransaktioner, kan ikke medføre et andet resultat, idet dette forhold alene har betydning ved opgørelsen af momsfradragsretten, jf. momslovens § 38, stk. 1, og ikke har betydning for lønsumsafgiftspligten efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Lønsumsafgiftsgrundlaget opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, metode 4.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette forhold.