Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af 1-2 luksusbiler, der ikke tilbydes kapitalejerne til leasing?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af biler, der tilbydes kapitalejerne til leasing?

Svar

1. Nej
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver momspligtig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme. Spørger er dog også registreret med bibranchen "engroshandel med motorkøretøjer", idet Spørger påtænker at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af specialbiler.

Spørger ejes af H1 ApS, der igen ejes af A.

Spørgers moderselskab, H1 ApS, besidder også kapitalandele i flere andre selskaber. H1 ApS ejer bl.a. 35 % af kapitalandelene i G1 ApS og 35 % af kapitalandelene i G2 A/S, som driver virksomhed med henholdsvis køb og salg af køretøjer samt operationel og finansiel leasing af køretøjer. De øvrige kapitalandele i G1 ApS og G2 A/S ejes af A's far samt af direktøren i de to selskaber via deres respektive holdingselskaber.

A har blandt andet via sit medejerskab i G2 A/S og G1 ApS, hvor han også sidder i bestyrelsen, opnået et stort kendskab til biler, og har i en længere årrække fulgt prisudviklingen på luksusbiler, således at han er rustet til at identificere biler, som vurderes at kunne videresælges med fortjeneste.

Spørger påtænker derfor nu at erhverve 1-2 luksusbiler med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, når markedet herfor vurderes at være fordelagtigt.

Spørger v/A har bl.a. eksklusivt fået mulighed for at købe en fabriksny Ferrari. Grundet prisudviklingen indenfor dette bilmærke vurderes det, at der kan opnås en fortjeneste ved et senere videresalg af denne bil. Som følge af Ferraris politik for tildeling af nye biler, er det dog ikke muligt at sælge bilen videre straks efter købet, da dette i givet fald vil medføre, at Spørger ikke vil få tilbudt at købe yderligere biler fra Ferrari på et senere tidspunkt.

Selskabet forventes herudover at købe flere biler, efterhånden som der opstår interessante købsmuligheder.

Spørger ønsker herudover at tilbyde en kreds af investorer, at de kan nytegne kapitalandele i Spørger ved et kontant indskud, som herefter anvendes til indkøb af en eller flere specifikke luksusbiler med henblik på Spørgers videresalg af disse biler med fortjeneste.

Efter gennemførelse af et videresalg af bilen, som godkendt af investor, vil det følge af investeringsaftalen, at Spørger har en køberet/indløsningsret til den enkelte investors kapitalandele til en pris svarende til det opnåede salgsprovenu fratrukket handelsomkostninger, herunder et honorar til Spørger beregnet som en procentdel af salgsprisen.

Investor vil tilsvarende have en salgsret/indløsningsret til samme pris, som dog altså ikke kendes på forhånd, da fortjeneste og tab, og dermed også Spørgers indtjening vil afhænge af konjunkturer og de konkrete salgsmuligheder mv.

Alle de indkøbte biler vil som udgangspunkt blive opbevaret i Spørgers lokaler.

Spørger vil stå for markedsføring og salg af bilerne via sin hjemmeside, sociale medier og netværk mv. med henblik på at opnå størst muligt overskud.

Der forventes efter en opstartsfase at blive et løbende salg af bilerne, og - henset til bilernes værdi - en anseelig omsætning. Omsætningshastigheden er dog lavere for luksusbiler, hvor der er færre købere i markedet, og der kræves en anden og mere personlig salgsindsats end for mere almindelige biler, hvorfor der typisk også vil være tale om længere lagertider. Hertil kommer, at det er en del af Spørgers strategi at vente med salg af særligt mere sjældne biler til efterspørgslen/prisen vurderes at være optimal. En del af bilerne kan desuden have karakter af sæsonvarer, som fx sportsvogne, hvor der ikke kan forventes salg i vinterhalvåret.

Bilerne vil ikke være indregistrerede.

Bilerne vil desuden ikke stå til rådighed for Spørgers ansatte eller ejere.

I det omfang en investor ønsker dette, påtænkes det dog at give mulighed for, at de i perioder kan lease de biler, de har investeret i. Bilerne vil i så fald blive solgt til G2 A/S, hvorfra leasingen foretages. Efter endt leasing køber Spørger bilerne retur.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger mener, at begge de stillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Retsgrundlaget

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Af momslovens § 42 fremgår:

"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb mv., som vedrører […]

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

[…]

Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb mv. til disse formål.

[…]."

Momslovens § 3, stk. 1, har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, mens momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168 i dansk ret. Bestemmelserne skal som følge heraf inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende direktivbestemmelser, herunder den dertil hørende praksis fra EU-Domstolen.

EU-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) fastslået, at det påhviler den, der anmoder om et momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person, og at den erklærede hensigt er bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Blandt de omstændigheder afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art, jf. præmis 26.

Såfremt et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter, jf. præmis 27.

I et sådant tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, jf. præmis 28.

Hvor et køretøj efter sin art kan benyttes både erhvervsmæssigt og privat, må der således foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende udnyttelsen af godet ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter i virksomheden. Her kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, anvendes ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

I henhold til Den juridiske vejledning afsnit D.A.3.1.4.2.2. kan følgende forhold tillægges betydning:

• om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
• om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
• om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• om ejeren har særlige faglige forudsætninger (fx relevant uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
• om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige indtægtsgivende erhverv
• om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods evt. hidtidigt underskud i tredjemands øjne har en potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ad Spørgsmål 1

Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, er hensigten med Spørgers køb af bilerne at sælge bilerne, når det vurderes, at der kan opnås den mest optimale fortjeneste.

Det gøres derfor gældende, at selskabet er en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1.

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner.

Selvom der - særligt i en opstartsfase - alene forventes at blive gennemført et begrænset antal salg, er der særligt henset til aktivernes værdi vurderet, at der er tale om indtægter af en vis varig karakter.

Som følge af, at selskabet er en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er selskabet omfattet af momslovens bestemmelser og har derfor ret til momsfradrag for foretagne indkøb, der vedrører et efterfølgende momspligtigt salg, jf. momslovens § 37, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Spørgers reelle ejer, A, har blandt andet via sit ejerskab og bestyrelsespost i G2 A/S og G1 ApS et godt kendskab til branchen, der gør det muligt for Spørger at agere professionelt.

Spørgers indkøb af biler vil ikke ske i A's eller andre investorers private interesse, men vil ske med henblik på at opnå et overskud i selskabet fra salg af biler.

Det medfører ikke nogen forskel i det ovenstående, at køb/salg sker i regi af Spørger, som primært driver virksomhed med udlejning af fast ejendom.

Der henvises herved til SKM2019.397.SR hvor der var tale om et holdingselskab, som på vegne af en række investorer vil indkøbe luksusbiler. Holdingselskabet var - ligesom Spørger - koncernforbundet med andre selskaber, som drev virksomhed med køb/salg og udlejning af biler.

Spørger driver allerede momspligtig aktivitet og er momsregistreret, og den nye påtænkte virksomhed med køb/salg af luksusbiler vil ligeledes være en momspligtig aktivitet.

For visse af bilerne forventes der dog en længere lagertid, da salg vil afvente prisstigninger i markedet og kredsen af mulige købere vil være begrænset. Dette vil give en større pengebinding i selskabet. Det forhold, at investeringerne finansieres ved indskud fra eksterne investorer, medfører dog ikke nogen ændring i Spørgers overordnede strategi eller hensigt med indkøbet af bilerne. Det forhold, at selskabet optager eksterne investorer, vurderes desuden at kunne bidrage til gode og hurtigere salg, idet investorerne vil have en selvstændig interesse i at promovere bilerne og identificere egnede køberemner.

Som følge heraf er er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgers høringssvar af 22. oktober 2025

Skattestyrelsen anfører, at køb og salg af 1-2 luksusbiler anses som ikke økonomisk virksomhed.

Spørgers ejer driver flere virksomheder herunder virksomheder med leasing af biler samt køb og salg af biler.

Der er tale om eksklusive biler, hvorfor Spørgers ejer har ønsket at udskille denne aktivitet fra de øvrige aktiviteter vedrørende biler.

Der er tale om nogle dyre biler, hvorfor der i første omgang vil blive indkøbt 1-2 biler.

Når Spørger kan opnå den ønskede udbudspris for bilerne, vil disse blive solgt, hvorefter hensigten er, at der skal indkøbes flere andre tilsvarende biler, hvor det vurderes, at der kan opnås en fortjeneste ved videresalg.

Da der er bundet betydelige likvide midler i de indkøbte biler (varelageret), er der i opstartsfasen en naturlig begrænsning på, hvor mange biler virksomheden kan eje ad gangen.

Hensigten er imidlertid, at der løbende skal handles med biler. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er antallet af aktiver, der er afgørende for, om Spørger anses for at handle som en afgiftspligtig person. Der vil dog ikke kun være tale om lejlighedsvise salg.

Bilerne er altid til salg til den ønskede udbudspris og vil blive solgt, når den rette pris kan opnås, med det forbehold, at Ferrari-fabrikkerne har nogle krav til, hvornår en bil må handles videre, uden at køberen bliver udelukket for at købe flere biler fra dem.

Salget af bilerne adskiller sig derfor ikke fra salg af biler hos andre bilforhandlere, som også først sælger bilerne, når der er kunder, som er villige til at betale den ønskede salgspris for bilerne. Det er således altid sælger og ikke køber, som fastsætter salgsprisen. Præmissen om, at bilerne først sælges, når sælger mener, at prisen er den rette, og at dette skulle adskille salget fra salget af andre varer eller personbiler, er derfor ikke retvisende.

Det er styrende for salget, hvornår der er en køber, som er villig til at betale den ønskede udbudspris/minimumspris, således at Spørger sikrer sig den forudsatte avance. Der er derfor ikke tale om spekulation eller passiv kapitalanbringelse men om et almindeligt løbende varesalg, som dog - ligesom for andre opstartsvirksomheder - vil være forholdsvis begrænset i startfasen.

Købet af bilerne foretages med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. Det forventes, at der kan opnås en ikke uvæsentlig fortjeneste ved salget af bilerne, ligesom indtægten fra salget skal bruges til at opkøbe andre biler. Dette er samme struktur, som anvendes ved alle andre bilforhandlere. Grundet den højere pris på bilerne, vil omsætningshastigheden være lavere end ved billigere biler, da der er færre købere til denne type biler. Til gengæld er fortjenesten pr. bil større. Dette adskiller sig ikke fra andre high-end varer og luksusbrands mv.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at der vil kunne opnås indtægter af en vis varig karakter, hvilket også er grundlaget for at opstarte denne aktivitet.

Det er ligeledes Spørgers vurdering, at Spørgers handel med biler kan sidestilles med SKM2019.397.SR, hvor der blev godkendt momsfradrag for de indkøbte biler. 

Der kan også henvises til Forenede sager C-180-181/10, Slaby & Kuc, hvorefter omfanget af salg eller tidsrummet for disse ikke kan være et kriterium for sondringen mellem private og erhvervsdrivende aktiviteter. Afgørende er i overensstemmelse med direktivets art. 9, om Spørger agerer som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder ved køb og videresalg af materielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Dette er tilfældet i nærværende sag.

Købet og videresalget af bilerne inden for rammerne af et aktieselskab og en koncern med tilknytning til bilbranchen har ikke privat karakter.

Ad Spørgsmål 2

Spørgers primære hensigt med købet af bilerne er at opnå en fortjeneste ved et senere videresalg.

Som følge af den betydelige likviditet, der bindes i biler, som kan have en forholdsvis lang lagertid, vil det dog være fordelagtigt for selskabet, hvis selskabet i perioder kan lease en del af bilerne ud til enten de investorer, der har indskudt midler i Spørger eller andre.

Hvor der er tale om biler finansieret ved indskud af eksterne investorer, vil udlejningen ske efter godkendelse fra disse.

Det forhold, at bilerne leases ud, ændrer desuden ikke på den overordnede hensigt om at sælge bilerne. Tværtimod vil salg til et leasingselskab øge salgsaktiviteten, ligesom det forhold, at bilerne kommer ud at køre, kan bidrage med et ekstra "udstillingsvindue", som kan være med til at åbne op for et salg.

Efter Spørgers opfattelse bør også spørgsmål 2 derfor besvares med "Ja".

Spørgers høringssvar af 22. oktober 2025

Skattestyrelsen lægger ved indstillingen vægt på, at der ikke er tale om en traditionel måde at handle biler på, idet kapitalindskyderne har indflydelse på, hvornår bilerne kan blive solgt.

Der er imidlertid tale om efterhånden almindelig praksis for bilforhandlere, som indkøber biler med sælgerfinansiering, sådan at bilforhandleren er ejer af bilen, men sælgeren af denne har indflydelse på, om/hvornår bilen sælges. Hvis sælgeren ønsker dette, kan bilen i perioder sælges fra bilforhandleren til et leasingselskab, hvorfra den pågældende sælger kan lease bilen i en ønsket periode.

Dette er en model, som os bekendt anvendes af flere bilforhandlere, særligt ved biler, der hovedsageligt leases med plader i sommerperioderne ("sommerbiler").

Spørger agerer dermed som bilforhandler med køb og salg af biler. Når den skal leases ud, sælger Spørger bilen til et leasingselskab og køber den retur efter leasingperiodens udløb.

Kapitalejerne indskyder alene kapitalen, idet der er tale om forholdsvis dyre biler. Det vil derfor være en stor omkostning for Spørger, hvis Spørger skulle indskyde alle midlerne selv.

Spørger opnår en løbende fortjeneste, når bilerne handles.

Det er dermed Spørgers vurdering, at Spørger også i dette tilfælde skal anses som bilforhandler, hvorfor der er fradrag for bilerne i henhold til momslovens § 37, stk. 1 med henvisning til momslovens § 42, stk. 6.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af 1-2 luksusbiler, der ikke tilbydes kapitalejerne til leasing.

Begrundelse

Spørger driver momspligtig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme.

Spørger påtænker også at drive virksomhed med køb og salg af luksusbiler.

Spørger påtænker at erhverve 1-2 luksusbiler med henblik på at opnå en fortjeneste, når markedet vurderes at være fordelagtigt. Spørger forventer desuden at købe flere biler, efterhånden som der opstår interessante købsmuligheder.

Bilerne vil som udgangspunkt blive opbevaret i Spørgers lokaler og vil ikke være indregistrerede.

Spørger vil stå for markedsføring og salg af bilerne via sin hjemmeside, sociale medier og netværk mv. med henblik på at opnå størst muligt overskud. Det er en del af Spørgers strategi at vente med salg af særligt mere sjældne biler til efterspørgslen vurderes at være optimal.

Bilerne vil ikke stå til rådighed for Spørgers ansatte eller ejere.

For at afgøre, om Spørger kan fratrække købsmomsen ved indkøb af luksusbiler, skal der tages stilling til, om Spørger i forbindelse med købet handler i egenskab af afgiftspligtig person til brug for sin økonomiske virksomhed.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. 

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. "Økonomisk virksomhed" omfatter navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Økonomisk virksomhed omfatter imidlertid ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvis økonomiske transaktioner, jf. forarbejderne til momslovens § 3.

EU-Domstolen har i sag C-692/17, Paulo Nascimento Consulting, præmis 24 udtalt, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af en virksomhed, der udøves på varig måde, skal anses for "afgiftspligtig" af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør økonomisk virksomhed, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Antallet og omfanget af salg er ikke i sig selv afgørende. Det er dog en forudsætning, at den økonomiske udnyttelse af de materielle eller immaterielle goder sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås "indtægter af en vis varighed", kan anses for opfyldt, jf. sag C-230/94, Renate Enkler.

EU-Domstolen har videre i flere domme udtalt, at der med henblik på at fastslå, at en tjenesteydelse er udført mod vederlag på en sådan måde, at denne virksomhed kan kvalificeres som økonomisk virksomhed, skal foretages en vurdering af samtlige omstændigheder, hvorunder ydelsen leveres, idet der herved skal foretages en vurdering fra sag til sag under henvisning til den typiske adfærd for en erhvervsdrivende, der er aktiv inden for det pågældende område. Se eksempelvis sag C-87/23, Latvijas Informacijas, præmis 46, sag C-616/21, Gmina L, præmis 43 og sag C-612/21, Gmina O, præmis 35.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage momsen af de udgifter, som den pågældende har i forbindelse med udøvelse af den momspligtige virksomhed.

I henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan virksomheder dog ikke fradrage momsen af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

Uanset momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan bl.a. virksomheder, der enten forhandler eller udlejer motorkøretøjer, dog fradrage købsmomsen for anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der indkøbes med henblik på videresalg eller udlejning, jf. momslovens § 42, stk. 6.

Skatterådet kunne i SKM2025.57.SR bekræfte, at køb og salg af brugte sportsvogne udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Skatterådet lagde vægt på, at virksomhedens omfang ville være af en vis størrelse, når der blev henset til køretøjernes karakter og værdi, at køretøjerne ikke ville blive anvendt til private formål, at køretøjerne blev opbevaret i virksomhedens lokaler (udstilling), at spørger havde de relevante forudsætninger for at drive den pågældende type virksomhed, at der ville være aktiv markedsføring af køretøjerne via auktion og på hjemmeside m.v., at bilerne ikke var indregistrerede, og at køretøjernes omsætningshastighed forventedes at være svarende til den sædvanlige omsætningshastighed for denne type varer. 

Skatterådet kunne i SKM2019.397.SR bekræfte, at en virksomheds salg af biler kunne anses som økonomisk virksomhed. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at virksomhedens omfang ville være af en vis størrelse, og at spørger havde de relevante forudsætninger for at drive den pågældende type virksomhed.

I SKM2025.221.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs aktivitet med køb og salg af én diamant ikke udgjorde økonomisk virksomhed. Selskabet havde derfor ikke momsfradrag for køb af diamanten. Selskabet havde ikke indkøbt andre investeringsobjekter, og selskabet havde heller ikke solgt investeringsobjekter i registreringsperioden. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at en sådan aktivitet bestående i opkøb af ét investeringsobjekt med det formål at sælge den igen med en eventuel fortjeneste er sammenlignelig med den måde, hvorpå en privat investor forvalter egen formue, da købet ikke forventes at give indtægter af en vis varighed, men alene et muligt afkast af det investerede beløb, når investeringsobjektet sælges.

Som det fremgår af EU-Domstolens udtalelse i sag C-692/17, Paulo Nascimento Consulting, præmis 24, skal en fysisk person, der allerede er momspligtig af en virksomhed, anses for afgiftspligtig af enhver anden økonomisk virksomhed, på betingelse af, at denne virksomhed udgør økonomisk virksomhed.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der skal foretages en vurdering af, om Spørgers aktivitet med køb og salg af biler i sig selv skal anses for økonomisk virksomhed, selv om Spørger i forvejen driver afgiftspligtig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme.

Det er på baggrund af en samlet konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers aktivitet bestående i køb af 1-2 luksusbiler ikke kan anses som udøvelse af økonomisk virksomhed.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at anskaffelsen af bilerne sker med henblik på at opnå størst mulig fortjeneste, og at det styrende for at sælge bilerne er Spørgers vurdering af, om efterspørgslen og prisen er optimal, hvilket er sammenligneligt med den måde, hvorpå en privat investor forvalter egen formue.

Spørger kan dermed ikke anses for en handlende i den betydning, hvori ordet anvendes i momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Spørgers adfærd adskiller sig desuden fra den typiske adfærd for en erhvervsdrivende, der er aktiv inden for køb og salg af biler, herunder luksusbiler.

I forbindelse med forhandling af biler er det således almindeligvis kundernes ønsker om at købe og sælge biler, der er styrende for omfanget af indgåede handler, hvor det derimod i nærværende sag, som nævnt, er Spørgers ønske om at sælge biler på et senere tidspunkt, hvor Spørger vurderer, at prisudviklingen har været optimal.

Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke driver økonomisk virksomhed med køb og salg af biler, hvorfor Spørger ikke har fradrag for købsmomsen ved indkøb af 1-2 luksusbiler, der ikke tilbydes kapitalejerne til leasing, i henhold til reglerne i momslovens § 37, stk. 1 og § 42, stk. 6.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Afgørelsen af, om der er tale om økonomisk virksomhed, beror på en vurdering af samtlige konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde.

Som nævnt i begrundelsen oven for, er det efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers adfærd i forbindelse med køb af biler er sammenlignelig med den måde, som en privat investor forvalter sin formue på, idet bilerne anskaffes med henblik på størst mulig fortjeneste.

Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om andre faktiske forhold end i SKM2019.397.SR.

I SKM2019.397.SR var der tale om, at det var påtænkt at etablere et eller flere investeringsselskaber (kapitalselskaber af typen ApS eller A/S), hvori private investorer kunne indskyde midler til brug for investeringsselskabernes erhvervelse af en eller flere investeringsbiler med henblik på efterfølgende salg med fortjeneste.

I nærværende sag er der derimod tale om, at Spørger selv vil investere egne midler i investeringsbiler.

Det er korrekt, at EU-Domstolen i præmisserne 37 og 38 i dommen i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc udtalte, at omfanget af salg eller tidsrummet for disse ikke kan være et kriterium for sondringen mellem private og erhvervsdrivende aktiviteter. Skattestyrelsen bemærker, at EU-Domstolen i de to præmisser henviser til EU-Domstolens dom i den tidligere sag C-155/94, Wellcome Trust, hvor Domstolen netop fremhævede, at selv betydelige salg også kan gennemføres af erhvervsdrivende, der handler som privatpersoner.

I denne sag er det afgørende, at Spørgers adfærd adskiller sig fra den typiske adfærd hos en erhvervsdrivende, og at Spørger ikke agerer som en handlende, idet det er Spørgers ønske om at investere i biler og opnå fortjeneste ved videresalg, når markedet vurderes at være fordelagtigt, der er styrende for Spørgers køb og salg af biler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan fratrække købsmomsen i henhold til momslovens § 37, stk. 1, ved indkøb af biler, der tilbydes kapitalejerne til leasing.

Begrundelse

Spørger påtænker at tilbyde en kreds af investorer, at de kan nytegne kapitalandele i Spørger ved et kontantindskud, som skal anvendes til indkøb af en eller flere specifikke luksusbiler med henblik på videresalg.

I det omfang en investor ønsker dette, påtænkes det at give mulighed for, at de i perioder kan lease de biler, de har investeret i. Bilerne vil i så fald blive solgt til G2 A/S, hvorfra leasingen foretages. Efter endt leasing køber Spørger bilerne retur. 

Investor skal godkende videresalg af bilen.

Efter gennemførelse af et videresalg af bilen, kan både Spørger og investor vælge at indløse investors kapitalandele til en pris svarende til det opnåede salgsprovenu fratrukket handelsomkostninger, herunder et honorar til Spørger beregnet som en procentdel af salgsprisen.

For at afgøre, om Spørger kan fratrække købsmomsen ved indkøb af biler, der tilbydes kapitalejerne til leasing, skal der tages stilling til, om Spørger foretager købet i egenskab af afgiftspligtig person til brug for sin økonomiske virksomhed, idet det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at en afgiftspligtig person har ret til at fradrage momsen af de udgifter, som den pågældende har i forbindelse med udøvelse af sin momspligtige virksomhed.

I henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan virksomheder dog ikke fradrage momsen af indkøb m.v., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer.

Uanset momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, kan bl.a. virksomheder, der enten forhandler eller udlejer motorkøretøjer, dog fradrage købsmomsen for anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der indkøbes med henblik på videresalg eller udlejning, jf. momslovens § 42, stk. 6.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. 

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. "Økonomisk virksomhed" omfatter navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

EU-Domstolen har i sag C-692/17, Paulo Nascimento Consulting, præmis 24 udtalt, at en fysisk person, der allerede er momspligtig af en virksomhed, der udøves på varig måde, skal anses for "afgiftspligtig" af enhver anden økonomisk virksomhed, der udøves lejlighedsvis, på betingelse af, at denne virksomhed udgør økonomisk virksomhed, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

EU-Domstolen har endvidere i flere sager udtalt, at der med henblik på at fastslå, at en tjenesteydelse er udført mod vederlag på en sådan måde, at denne virksomhed kan kvalificeres som økonomisk virksomhed, skal foretages en vurdering af samtlige omstændigheder, hvorunder ydelsen leveres, idet der herved skal foretages en vurdering fra sag til sag under henvisning til den typiske adfærd for en erhvervsdrivende, der er aktiv inden for det pågældende område. Se eksempelvis sag C-87/23, Latvijas Informacijas, præmis 46, sag C-616/21, Gmina L, præmis 43 og sag C-612/21, Gmina O, præmis 35.

I sag C-230/94, Renate Enkler har EU-Domstolen udtalt, at der ved vurderingen af, om der er tale om økonomisk virksomhed skal tages hensyn til arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse.

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter", foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves.

I SKM2025.345.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger agerede som en afgiftspligtig person, når spørger solgte og udlejede NFT’ere og BIGTIME tokens. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at spørger havde en typisk adfærd for en erhvervsdrivende inden for området.

Skatterådet kunne i SKM2025.57.SR bekræfte, at køb og salg af brugte sportsvogne udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. Der blev lagt vægt på, at virksomhedens omfang ville være af en vis størrelse, når der blev henset til køretøjernes karakter og værdi, at køretøjerne ikke ville blive anvendt til private formål, at køretøjerne blev opbevaret i virksomhedens lokaler, samt at der ville være aktiv markedsføring af køretøjerne via auktion og på hjemmeside m.v.

På baggrund af EU-Domstolens ovennævnte praksis skal der således foretages en samlet vurdering af, om Spørgers anvendelse af bilerne svarer til den anvendelse, som en bilforhandler typisk vil have af tilsvarende biler.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er typisk adfærd for en virksomhed, der handler med biler, at bilerne ikke udstilles i virksomhedens lokaler, men videresælges til et leasingselskab, med henblik på, at en af virksomhedens kapitalejere, der har investeret i den specifikke bil, kan lease bilen, mens virksomheden afventer, at efterspørgsel og pris på bilen vurderes at være optimal til et salg.

Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er typisk adfærd for en virksomhed, der handler med biler, den selv ejer, at virksomheden ikke kan sælge en bil uden kapitalejerens godkendelse.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers anvendelse af bilerne samlet set ikke svarer til den anvendelse, som en bilforhandler typisk vil have af tilsvarende biler.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke foretager købet i egenskab af afgiftspligtig person til brug for sin økonomiske virksomhed, hvorfor Spørger ikke har fradrag for købsmomsen i henhold til reglerne i momslovens § 37, stk. 1 og § 42, stk. 6.

Det forhold, at Spørger i forvejen driver afgiftspligtig virksomhed med udlejning af erhvervsejendomme, ændrer ikke Skattestyrelsens opfattelse, idet det er en betingelse for, at en person, der allerede er momspligtig af en virksomhed, skal anses for afgiftspligtig af anden virksomhed, at denne anden virksomhed udgør økonomisk virksomhed. Se EU-Domstolens sag C-692/17, Paulo Nascimento Consulting, præmis 24.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Spørgers høringssvar giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Momsloven

§ 3, stk. 1. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

§ 37, stk. 1. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret for indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

§ 42, stk. 1, nr. 6, og stk. 6

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v. som vedrører:

1) […]

[…]

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indberettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 4.

[…]

Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål.

Momssystemdirektivet

Artikel 9, stk. 1. Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Forarbejder

L124, Folketingsåret 93/94

Til § 3

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner.

Økonomisk virksomhed omfatter enhver form for sådan virksomhed uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

Praksis

SKM2025.345.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger agerede som en afgiftspligtig person, når spørger solgte og udlejede NFT’ere og BIGTIME tokens, fordi spørgers salg og udleje skete med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger forventede at have en høj årlig omsætning og et højt årligt antal handler. Der blev også lagt vægt på, at spørger havde en typisk adfærd for en erhvervsdrivende inden for området.

SKM2025.221.LSR

Sagen angik, om et selskab var berettiget til fradrag for indgående moms på 169.000 kr. vedrørende køb af en diamant. Selskabets aktiviteter var at eje og forvalte kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder og placering af likvide midler og investering i andre værdipapirer. Landsretten bemærkede, at en aktivitet med køb, besiddelse og salg af kapitalandele ikke udgjorde økonomisk virksomhed og ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde, da afkastet heraf fulgte af ejendomsretten til godet og ikke fra gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Selskabet havde ikke indkøbt eller solgt andre investeringsobjekter i registreringsperioden. Landsskatteretten fandt, at selskabets aktivitet med køb og salg af investeringsobjekter var passiv kapitalanbringelse og ikke udgjorde økonomisk virksomhed. Det var således med rette, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet selskabets anmodning om fradrag for indgående moms på 169.000 kr.

SKM2025.57.SR

Skatterådet fandt, at spørgers påtænkte virksomhed med salg af brugte sportsvogne ville udgøre selvstændig økonomisk virksomhed. Salget af de brugte køretøjer ville derfor være momspligtigt. Skatterådet lagde vægt på, at virksomhedens omfang ville være af en vis størrelse, at køretøjerne ikke anvendtes til private formål, at køretøjerne opbevaredes i virksomhedens lokaler, at spørger havde de relevante forudsætninger for at drive den pågældende type virksomhed, at der ville være aktiv markedsføring, at køretøjerne ikke var indregistrerede, og at omsætningshastigheden forventedes at være svarende til sædvanlig omsætningshastighed for denne type varer.

SKM2019.397.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers aktivitet med køb og salg af investeringsbiler skulle anses som udøvelse af momspligtig økonomisk virksomhed, og spørger derfor kunne opnå fradrag for købsmomsen. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at virksomhedens omfang havde en vis størrelse, at spørger havde en klar hensigt om, at bilerne efter en nærmere angivet ejerperiode skulle sælges, og at udvælgelse af investeringsbilerne blev foretaget af et søsterselskab med særlige faglige forudsætninger.

Sag C-87/23, Latvijas Informacijas

EU-Domstolen konkluderede, at en forenings status som nonprofitorganisation ikke var til hinder for, at denne forening, efter en analyse, der tager hensyn til samtlige omstændigheder ved foreningens virksomhed, og navnlig den omstændighed, at denne virksomhed kan sammenlignes med den typiske adfærd hos en erhvervsdrivende inden for samme sektor, kan anses for en afgiftspligtig person, der udøver økonomisk virksomhed i denne bestemmelses forstand.

Sag C-616/21, Gmina L.

EU-Domstolen har bl.a. anført, at henset til vanskeligheden ved at udarbejde en præcis definition af økonomisk virksomhed skal der foretages en vurdering af samtlige de omstændigheder, hvorunder denne virksomhed bliver udøvet, idet der herved skal foretages en vurdering fra sag til sag under henvisning til den typiske adfærd for en erhvervsdrivende, der er aktiv inden for det pågældende område, det vil i det foreliggende tilfælde sige en asbestfjernelsesvirksomhed.

Sag C-612/21, Gmina O.

EU-Domstolen udtalte, at artikel 2, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en kommune gennem en virksomhed leverer og installerer vedvarende energisystemer til fordel for sine indbyggere, der er ejere af fast ejendom, og som har udtrykt ønske om at blive udstyret hermed, ikke udgør en momspligtig levering af varer og tjenesteydelser, når formålet med sådan virksomhed ikke er at opnå indtægter af en vis varig karakter og fra disse indbyggeres side kun giver anledning til en betaling, der dækker højst en fjerdedel af de afholdte omkostninger, idet det resterende beløb finansieres med offentlige midler.

Sag C-692/17, Paulo Nascimento Consulting

En ejendomsmæglervirksomhed overdrog sin stilling i et fuldbyrdelsessøgsmål vedrørende inddrivelse af en fordring, som virksomheden havde fået anerkendt ved en retslig afgørelse, og hvis betaling blev sikret ved en ret til en konfiskeret fast ejendom, til en tredjemand.

Domstolen slog fast, at den omhandlede overdragelsestransaktion fandt sted inden for rammerne af en tvist vedrørende inddrivelse af en fordring, som fulgte af en aftale indgået i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige økonomiske virksomhed, der bestod i at levere tjenesteydelser inden for formidling af fast ejendom, uden at virksomheden havde bestridt, at den for så vidt angik den transaktion, der lå til grund for tvangsinddrivelsesproceduren, havde handlet i forbindelse med sin økonomiske virksomhed. Den i hovedsagen omhandlede transaktion indgik derfor reelt i en direkte forlængelse af PNC’s virksomhed.

Under disse omstændigheder udelukker den omstændighed, at den i hovedsagen omhandlede transaktion, som blev udført af en person, der allerede er momspligtig, ikke svarer til denne persons primære virksomhed og blot var af enkeltstående karakter, ikke, at denne person med hensyn til den pågældende transaktion har handlet i forbindelse med sin økonomiske virksomhed som omhandlet i artikel 9, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2006/112.

De forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc

Det fremgår af dommen, at en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret ikke i sig selv betragtes som økonomisk virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

EU-Domstolen udtaler videre i præmis 37 og 38, at omfanget af salg eller tidsrummet for disse ikke kan være et kriterium for sondringen mellem private og erhvervsdrivende aktiviteter.

Sag C-230/94, Renate Enkler

EU-Domstolen fastslog, at det påhviler den, der anmoder om et momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for en afgiftspligtig person, og at den erklærede hensigt er bestyrket af objektive momenter.

Blandt de omstændigheder afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

Præmis 27 og 28 lyder:

"27. […] Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter."

Sag C-155/94, Wellcome Trust Ltd

En formuebestyrers køb og salg af aktier og andre værdipapirer i forbindelse med forvaltningen af aktiverne i en velgørende fond kunne ikke anses for omfattet af begrebet økonomisk virksomhed i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 2. Fonden forvaltede blot en investeringsportefølje på samme måde som en privat investor.