Sag BS-51967/2022-GLO  

Parter  

A  

(v/ advokat Hussain Ali Alhaidary)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)  

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Asger Fledelius Mølgaard.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Denne sag, som retten har modtaget den 13. december 2022, drejer sig om skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016.  

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med 2.067.256 kr. og for indkomståret 2016 nedsættes med 1.881.818 kr., subsidiært at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet Departementet ("Skatteministeriet") har nedlagt påstand om frifindelse.   

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.  

Oplysningerne i sagen  

Den 2. juli 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om forhøjelse af A’s indkomst for vedrørende indsætninger på bankkonti med 2.071.671 kr. i indkomståret 2015 og 1.776.950 kr. i indkomståret 2016 samt for indkomståret 2016 med valutavekslinger på 125.580 kr.  

Skattestyrelsens afgørelse blev efterfølgende indbragt for Skatteankenævnet, som den 13. september 2022 traf afgørelse, hvorved Skattestyrelsens afgørelse i alt væsentlig blev stadfæstet. Det fremgår heraf:  

"…  

Klage over:  Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021  

…  

Indkomstår:  2015 og 2016  

Faktiske oplysninger  

Klageren er gift med LK og har tre børn (født år (red.fjernet.år), (red.fjernet.år1) og (red.fjernet.år2). I år 2015 og 2016 boede familien til leje på adressen Y1-adresse. I år 2017 købte familien ejendommen beliggende Y2-adresse.  

Klageren har fra 6. april 2011 været hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11. Tidligere var han indehaver af G1-virksomhed, CVR-nr. ...12, oprettet (red.fjernet.dato).  

I indkomståret 2015 har klagerens lønindkomst fra dette selskab været 280.824 kr., heraf fri telefon 2.167 kr., og i indkomståret 2016 har lønindkomst fra dette selskab været 363.520 kr., heraf fri telefon 0 kr.  

I indkomståret 2016 tiltrådte klageren endvidere som direktør i G2-virksomhed, CVR-nr. ...13. Dette selskab er stiftet af CVR-nr. ...11 G1-virksomhed den (red.fjernet.dato1). Klageren var direktør fra stiftelsen til den (red.fjernet.dato2), hvor DE og IG tiltrådte som direktører. Dette selskab er anmodet opløst den 30. august 2017, hvor begge direktører fratræder.  

I afgørelse af 29. september 2020 har Skattestyrelsen foretaget følgende ændring af klagerens skatteansættelser:  

I brev af 22. juli 2020 har Skattestyrelsen anmodet klageren om indsendelse af bankkontoudtog for årene 2016 og 2017 for følgende konti:  

F1-bank X1  

F1-bank X2  

F2-bank X3  

F2-bank X4  

Totalkredit X5  

Vekslinger  

Skattestyrelsen har modtaget oplysning om, at klageren, den 19. februar 2016, har købt 18.000 euro hos G3-virksomhed, Y3-adresse. Der er betalt 136.080 kr. for disse euro.  

Ifølge oplysningerne har klageren identificeret sig via sit kørekort. Endvidere er der ved vekslingen fremlagt sygesikringskort tilhørende klagerens søn LM, cpr. (red.fjernet.cpr). Klageren har oplyst, at han arbejder ved G4-virksomhed, og at beløbet skulle bruges til opsparing i valuta. Klageren er blevet tildelt kundenr. 692 ved G3-virksomhed.  

Skattestyrelsen har ved gennemgang af konto X1 og X2 konstateret, at der den 16. februar 2016 har været en kontant hævning på 10.500 kr., som Skattestyrelsen har anset at have tidsmæssig sammenhæng med valutakøbet. Skattestyrelsen har herefter beskattet klageren af valutaveksling på 125.580 kr.  

Indsætninger på bankkonti i 2015 og 2016  

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af klagerens kontoudtog fra F1-bank, konto X1 og X2, konstateret indsætninger på hhv. 207.041 kr. og 1.882.577 kr. i indkomståret 2015 samt 279.740 kr. og 1.516.210 kr. i indkomståret 2016.  

Ifølge Skattestyrelsen har der ikke været forsikringsbetalinger til G5-virksomhed i indkomståret 2015. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvad udbetalingen vedrører.  

Ad 2. Indsætning den 15. januar 2015 med teksten "G6-virksomhed Dec 2014 - G6-virksomhed" kr. 54.000.  

Ifølge Skattestyrelsen eksisterede der i indkomståret 2015 kun CVR-nr.  

...14 G6-virksomhed med dette navn. Ejer af selskabet var MA. Selskabet var beliggende på adressen Y4-adresse. Selskabets formål var at drive transportvirksomhed, jf. regnskabet for 2013/2014 (første regnskabsår) og regnskabsår 2015. Ifølge G6-virksomhed’s regnskab for 2013/2014 havde selskabet ikke optaget lån (lille gæld til kreditinstitut). Selskabet havde en betydelig gæld til leverandører.  

Klageren var ikke erhvervsdrivende i indkomstårene 2014 og 2015.  

Klageren har hertil oplyst, at indbetalingen stammer fra udlån givet i rater. Første rate blev således ydet i 2014 med et lån på 8.000 kr. Lånet er udbetalt ved kontante hævninger og overførsler fra konto X1 til MA således:  

Indkomståret 2014:   

21.05.2014  Pengeautomat  - 8.000 kr.

13.06.2014  Pengeautomat  - 5.000 kr.  

16.06.2014  Pengeautomat  - 5.000 kr.  

14.08.2014  Pengeautomat  - 12.500 kr.  

08.09.2014  Pengeautomat  - 5.000 kr.

19.09.2014  Pengeautomat  - 2.000 kr.

19.09.2014  Pengeautomat  - 2.500 kr.

01.10.2014  Pengeautomat  - 2.500 kr.

02.10.2014  Pengeautomat  - 3.000 kr.

02.10.2014  Bgs MA   - 3.500 kr.  

18.11.2014  Bgs MA   - 3.000 kr.

Indkomståret 2015:     

12.01.2015  BGS MA   - 2.000 kr.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 13. januar 2015, hvoraf det blandt andet fremgår:  

Debitorer: G6-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 54.000  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 15. jan. 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 54.000 kr. såfremt det betales inden 15. jan. 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Ad 4 Indsætning med teksten "Bgs Tak for lån" 17.000 kr., Ad 7 indsætning med teksten " August 2015" 35.000 kr., Ad 11 Indsætning med teksten "Dec 2015" 10.000 kr., 12 Indsætning med teksten "Tak" 20.000 kr. og Ad 53, 20.000 kr.  

(konto X2)  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indbetalingerne stammer fra et lån til ZA.  

Lånet skulle være ydet via en overførsel på 100.000 kr. den 22. maj 2015, fra konto X2. Af teksten på klagerens kontoudtog fremgår: "Bgs Lån til ZA".  

Ifølge klageren afdrages lånet i rater.  

Første rate indbetales med 17.000 kr. den 1. juni 2015 til X1 kontoen. Anden rate indbetales med 35.000 kr. den 15. september 2015 til X1 kontoen.  

Tredje rate indbetales med 20.000 kr. den 7. december 2015 til X2 kontoen Fjerde rate indbetales med 10.000 kr. den 15. december 2015 til X1 kontoen.  

Femte rate indbetales med 20.000 kr. den 23. december 2015 på X1 kontoen.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at 2.000 kr. af det samlede tilbagebetalte beløb skal medgå som renter i en ny opgørelse.  

Tredje rate er indbetalt til klagerens konto X2, hvortil det til Skattestyrelsen har været oplyst:  

"Det bemærkes, at der er to forklaringer til denne indsætning. Forklaring 1 vedrørende nr. 53:  

I bilag 1 til brev af 2. juni 2021 er anført side 4, at Tilbagebetaling af lån på 100.000 kr. for ZA.  

Lånet afdrages i rater. Tredje rate indbetales til klienten d. 7.12.2015 med teksten "Tak for lån" på F1-bank X2* kontoen af beløbet 20.000 kr. (Indbetales på 756 konto og ikke 486 som de andre tilbagebetalinger)  

Indbetalingen passer tidsmæssigt med, at tredje rate betales ca. 7 måneder efter udbetalingen.  

…  

Forklaring 2 vedrørende nr. 53:  

I bilag 1 til brev af 2. juni 2021 er anført side 8, at  

Beløbet er som titlen udtrykker, et lån som er givet over 3 omgange fra kontanthævninger fra kontoen X1. Beløbene er hævet til lånet mellem d. 15.09.2015 og d 21.10.2015. Konto: X1  

15.09.2015, Pengeautomat,  -13.000,00 kr.  

23.09.2015, Pengeautomat,  - 5.000,00 kr.   

21.10.2015, F1-bank Mobile pay,  - 2.000,00 kr.  

Overførslen passer tidsmæssigt med at blive tilbagebetalt ca. 3 måneder efter det er givet."  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 22. maj 2015, hvoraf det blandt andet fremgår:  

Debitorer: ZA erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 100.000  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 15.dec. 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 100.000 kr. såfremt det betales inden 15. dec. 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

Differencen på 407,33 kr. har repræsentanten oplyst udgør renter. Der er ikke fremlagt gældsbrev hertil.  

Ad 9. Indsætning med teksten "G6-virksomhed sept. 2015" 26.000 kr.  

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at beløbet vedrører tilbagebetaling af udlån på 24.688,13 kr. overført med teksten "BgS MA" den 16. januar 2015.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 16. januar 2015, hvoraf det blandt andet fremgår:  

Debitorer: G6-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 24.688,13  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 15.sept. 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 24.688,13 kr. såfremt det betales inden 15. sept. 2015.  

Hvis ikke, pålægges 5,25 i rente.  

…"  

Ad 4 Indsætning med teksten "Bgs. G7-virksomhed" og Ad 5 Indsætning med teksten "Bgs. SF"  

Der er den 26. januar 2015 modtaget 7.057 kr. med teksten "Bgs. G7-virksomhed" og 28.000 kr. med teksten "Bgs. SF"  

Ifølge klagerens repræsentant er der tale om tilbagebetaling af udlån på i alt 32.000 kr. Differencen på ca. 3.000 kr. er renter.  

Udlånet skulle være sket således:  

Hæves på konto X2:  

05.01.2015, Udbetaling, -25.000,00 kr.  

Hæves på konto X1  

12.01.2015, Pengeautomat, -2.000,00 kr.

19.01.2015, Pengeautomat, -1.000,00 kr.  

20.01.2015, Pengeautomat, -4.000,00 kr.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 20. januar 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

Debitorer: SF erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 32.000  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 31. jan. 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 32.000 kr. såfremt det betales inden 31. jan. 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Ad 6 og 25 Indsætninger med teksten "Tak for lån"  

Den 3. februar 2015 er der indsat 45.000 kr. og den 2. juni 2015 er der indsat 160.000 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af udlån.  

For så vidt beløbet på 45.000 kr. er det oplyst, at dette beløb består af en række overførsler fra konto X1 i indkomståret 2014:  

"31.01.2014, "Bgs OI", -15.000,00 kr.  

02.06.2014, "Bgs OI", - 4.500,00 kr.  

25.8.2014, "Bgs OI", - 5.000,00 kr.  

Derudover er det sidste lån overført fra X2 kontoen i januar 2015. 15.01.2015, "Bgs G9-virksomhed", -19.895,00 kr.  

I alt: 44.395,00 kr.  

Differencen på 605 kr. kan tilskrives som renter i den nye opgørelse.  

Lånet passer tidsmæssigt med at være tilbagebetalt ca. 1 år efter det er givet.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 15. januar 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

Debitorer: G9-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 44.295  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. marts 2015. Det tilbagebetalte beløb udgør 45.000 kr. såfremt det betales inden 1. marts 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

For så vidt indsætningen på 160.000 kr., er det oplyst, at dette beløb stammer fra udlån den 23. april 2015 ydet ved udstedt check på konto X2.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 23. april 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

Debitorer: LL erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 150.000  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 30. juni 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 150.000 kr. såfremt det betales inden 30. juni 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Ad 9, 13 og 23 Indsætninger hvor teksten indeholder "G8-virksomhed"  

Der er modtaget indsætninger på 42.347,78 kr. den 13. februar 2015, 40.000 kr. den 13. marts 2015 og 30.000 kr. den 18. maj 2015, som ifølge klagerens repræsentant er tilbagebetaling af udlån.  

Skattestyrelsen har oplyst, at i 2015 er der registreret et selskab med navnet G8-virksomhed, og at selskabet, jf. regnskabet for 2014 ikke har optaget lån.  

Klagerens repræsentant har oplyst, at for så vidt indsætningen på 42.347,78 kr. er det er tilbagebetaling af et beløb hævet den 13. februar 2015 med teksten "Bgs kør transport" på 40.923,29 kr., og at lånet til- bagebetales med 1.424,49 kr. i rente, selvom tilbagebetaling sker samme dag som udlån.  

Klagerens repræsentant har fremlagt kontoudtog fra G8-virksomhed, hvoraf det fremgår, at der den 13. februar 2015 er hævet 42.347,78 kr. med teksten G1-virksomhed. Det fremgår ikke af det fremlagte kontoudtog, at G8-virksomhed samme dag har modtaget de oplyste 40.923,29 kr. fra klageren.  

Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, til hvem beløbet på 40.923,29 kr. er overført.  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 13. februar 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G8-virksomhed erkender herved at være skyldig til   

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 40.923,29  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. marts 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 42.347,78 kr. såfremt det betales inden 28. februar 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

For så vidt indsætningen på 40.000 kr. den 13. marts 2015 er det ifølge repræsentanten tilbagebetaling af 2 kontanthævninger den 13. februar på 15.000 kr. og den 20. februar på 25.000 kr.  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 20. februar 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G8-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 40.000,00  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. april 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 40.000 kr. såfremt det betales inden 1. april 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Indbetalingen på 30.000 kr. stammer fra to overførsler, hhv. 15.000 kr. den 22. januar 2015 med teksten "Bgs SI" og 15.003 kr. den 12. februar 2015 med teksten "Bgs MN".  

Klagerens repræsentant har hertil fremlagt kontoudtog fra G8-virksomhed, hvoraf det fremgår, at der den 18. maj 2015 er hævet 30.000 kr. med teksten G1-virksomhed. Af de fremlagte kontoudtog fremgår det ikke, at klageren har overført hhv. 15.000 kr. og 15.003 kr. til G8-virksomhed.  

Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, at det modtagne beløb kommer fra samme personer, til hvem han har overført hhv. 15.000 kr. og 15.003 kr.  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 12. februar 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G8-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 30.000,00  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. juni 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 30.000 kr. såfremt det betales inden 1. juni 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Ad 10 Indsætning med teksten "G6-virksomhed FEB2015 G8-virksomhed"  

Der er den 16. februar 2015 modtaget 267,43 kr. med teksten G6-virksomhed. Der er følgende indbetaling, hvor teksten er " G6-virksomhed FEB2015 G8-virksomhed":  

Klageren er ikke kommet med yderligere oplysninger til beløbet.  

Ad 12 Indsætning med teksten "Bgs. G7-virksomhed"  

Der er den 24. februar 2015 modtaget 8.609 kr. med teksten "Bgs. G7-virksomhed".  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at overførslen stammer fra et lån givet som kontanthævninger og en overførsel:  

"Konto: X1  21.01.2015, BGS MN, -1.500,00 kr.  

29.01.2015, Pengeautomat, -1.500,00 kr.  

16.02.2015, Pengeautomat, -2.400,00 kr.  

18.02.2015, Pengeautomat, -1.000,00 kr. I alt: -6.400,00 kr.  

Differencen 2.209,00 kr. bør tilskrives som renter i den nye opgørelse."  

Der er ikke selvangivet renteindtægter og der er ikke fremlagt gældsbrev.   

Ad 22, 44 og 48 Indsætning med teksten "Overførsel"   

Der er den 16. april 2015 modtaget 23.000 kr., den 1. oktober 2015 er der modtaget 15.000 kr. og den 21. oktober 2015 er der modtaget 100.000 kr. med teksten "Overførsel".  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at de 23.000 kr. stammer fra udlån foretaget således:  

"Indbetalingen stammer fra et lån. Lånet stammer fra to kontanthævninger af d. 13/2 og 20/2 fra kontoen X2.  

13.02.2015, Udbetaling kortnummer:X2,  - 6.000,00 kr.  

20.02.2015, Pengeautomat,    - 15.000,00 kr.  

I alt:        - 21.000,00 kr.  

Lånet tilbagebetales ca. 4 måneder efter det er givet.  

Differencen på 2.000 kr. bør anføres som renter i den nye opgørelse."  

Klageren har oplyst, at de 15.000 kr. stammer fra udlån foretaget således:  

"Beløbet stammer fra et lån i form af en udstedt check af d. 24/4 fra konto X2. Konto:X2 23.04.2015, Udstedt check 9505951, -14.750,00 kr.  

Lånet passer tidsmæssigt med at blive tilbagebetalt 5 måneder efter, med beløbet rundet op fra 14.750 til 15.000 kr. Den oprundede værdi på 250 kr. kan tilskrives som rente i den nye opgørelse."   

For disse to beløb gælder, at der ikke er selvangivet renteindtægter, ligesom der ikke er fremlagt gældsbrev.  

Klageren har oplyst, at de 100.000 kr. stammer fra udlån foretaget således:  

"Beløbet stammer fra et lån givet d. 19.06.2014 fra konto 486. med teksten "Bgs LL".  

Konto: X1  

19.06.2014, Bgs LL, -100.000,00 kr.  

Overførslen passer beløbs- og tidsmæssigt med at være et lån, som bliver tilbagebetalt 15 måneder efter det blev givet."   

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 19. juni 2014 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: LL erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 100.000,00  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. dec. 2015.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 30.000 kr. såfremt det betales inden 1. dec. 2015.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, hvem der har overført beløbet til klageren, ligesom han ikke har fremlagt underbilag der viser, at han har overført beløbet til samme person i 2014. Klagerens repræsentant har hertil oplyst, at det ikke er muligt at finde frem til LL, da han har bosat sig i udlandet.  

Ad 32 Indsætning med teksten "Returnering"  

Der er modtaget 15.000 kr. den 16. juni 2015, som klageren har oplyst, er lån givet således:  

"Beløbet stammer fra et lån givet d. 12/6-2015 fra konto 756. Konto: X2  

12.06.2015, "Bgs G10-virksomhed", -15.000,00 kr. Lånet tilbagebetales 4 dage efter det er givet."  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 12. juni 2014 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G10-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 15.000,00  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. juli 2015.  

Ad 4, 5, 6, 7, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 37, 41. Indsætning med teksten "Bgs G1-virksomhed"  

Der har i indkomståret 2016 i alt været indbetalinger på 516.362,11 kr. med teksten "Bgs G1-virksomhed"  

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed, Cvr ...11. Ifølge G1-virksomhed’ regn- skab år 2015 og 2016 havde selskabet ikke optaget lån ultimo disse år.  

For så vidt overførsel ad 37, på 41.933,75 har Skattestyrelsen oplyst:  

"Skattestyrelsen har modtaget afregningsbilag nr. 1005-09-2016 fra G14-virksomhed, Cvr ...15. Ifølge dette afregningsbilag, som er sendt til G1-virksomhed, hvori du er hovedanpartshaver, vedrører afregningsbilaget  

På afregningsbilaget er anført, at beløbet er overført til Bankkonto X7, som ikke tilhører dig."  

Ad 8 og 9. Indsætning med teksten "Mobilepay: LL"  

Der er modtaget to indbetalinger den 16. marts 2016 på hver 2.400 kr.  

Ifølge klageren er de to beløb tilbagebetaling af lån, givet gennem 3 Mobilepay overførsler på hhv. 1.000 kr. den 15. december 2015, 2.000 kr. den 5. januar 2016 og 1.500 kr. den 19. januar 2016. Differencen på 300 kr. kan tilskrives som renter.  

Der er ikke fremlagt gældsbrev hertil.  

Ad 10. Indsætning med teksten "Bgs G11-virksomhed" Den 15. april 2016 er der modtaget 10.513,61 kr.   

Skattestyrelsen har hertil oplyst:  

"Skattestyrelsen har modtaget afregningsbilag nr. 1009-03-2016 fra G14-virksomhed, Cvr ...15. Ifølge dette afregningsbilag, som er sendt til G1-virksomhed, hvori du er hovedanpartshaver, vedrører afregningsbilaget  

Kørsel for marts    25.421,50 kr.   

Diesel     -3.858,61 kr. Id kort    -75,00 kr.  

G16-virksomhed    -7.200,00 kr.  

G17-virksomhed    - 225,00 kr.   

G18-virksomhed   -4.232,00 kr.   

G4-virksomhed    -240,00 kr.  

G4-virksomhed   -1.195,00 kr.  

       8.395,89 kr.  

25% moms     2.117,72 kr.  

Overført    10.513,61 kr.  

Beløbet svarer til det beløb, der er indgået på din bankkonto X1."  

Ad 11 og 18. Indsætning med teksten "Bgs G12-virksomhed"  

Der er modtaget to indbetalinger, hhv. den 15. april 2016 på 33.445 kr. og den 13. maj 2016 på 18.712,99 kr.  

Skattestyrelsen har hertil oplyst:  

"Der findes en virksomhed, der hedder G12-virksomhed (Cvr ...16), i år 2015 og 2016. Virksomheden er ejet af NH og beliggende i Y5-by. Denne virksomhed har været registreret med branchekode 532000 Anden post- og kurertjenester.  

Det fremgår ikke af dine bankkonti år 2015 eller 2016, at du skulle have foretaget udlån på omkring 52.157,99 kr. til en G12-virksomhed. Du har heller ikke selvangivet renteindtægter år 2014, 2015 eller 2016. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen ikke vedrører tilbagebetaling af et lån."  

Klageren har oplyst, at for så vidt beløbet på 33.445 kr. er der tale om tilbagebetaling af følgende udlån:  

Skyldens størrelse: kr. 33.000,00  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 30. marts 2016.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 33.000 kr. såfremt det betales inden 30. marts 2016.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Klageren har endvidere oplyst, at for så vidt beløbet på 18.712,99 kr. er der tale om tilbagebetaling af følgende udlån:  

"Beløbet stammer fra et lån givet igennem 3 kontanthævninger. Alle hævninger er taget ud af X1 kontoen mellem 11.4 og 18.4.  

11.04, Pengeautomat, - 1.500,00 kr.  

12.04, Pengeautomat, - 2.000,00 kr.  

18.04, Pengeautomat, -15.000,00 kr. I alt: -18.500,00 kr.  

Difference: 212,99 kr.  

Lånet tilbagebetales d. 13.05 - ca. en måned efter det er givet. Differencen på 212,99 kr. kan tilskrives som renter i den nye opgørelse."  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 18. april 2016 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G12-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 18.500,00  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. maj 2016.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 18.500 kr. såfremt det betales inden 1. maj 2016.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Ad 12. Indsætning med teksten "Bgs G13-virksomhed"  

Der er modtaget 33.898,60 kr. den 15. april 2016, som ifølge klageren er tilbagebetaling af udlån. Skattestyrelsen har hertil oplyst:  

"Der findes en virksomhed, der hedder G13-virksomhed (Cvr ...17), i år 2015 og 2016. Selskabets formål var at transportere varer for private."  

Klageren har oplyst, at beløbet stammer fra udlån således:  

"Konto X2 - 2015  

23.12.2015, Bgs LL, -20.000,00 kr.  

Konto X1 - 2016  

15.01.2016, Pengeautomat, -11.000,00 kr.  

10.03.2016, Bgs LL, -1.400,00 kr.   

I alt: -32.400,00 kr.  

Difference: 1.498,60 kr.  

Lånet tilbagebetales ca. 4 måneder efter det er givet. Differencen på 1498,60 kr. kan tilskrives som renter i den nye opgørelse."  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 10. marts 2016 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G13-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 32.400  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 1. april 2016.  

Det tilbagebetalte beløb udgør 32.400 kr. såfremt det betales inden 1. april 2016.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…"  

Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, at beløbet er overført til samme person, som har indbetalt beløbet på klagerens konto.  

Ad 14. Indsætning med teksten " Bgs UL"  

Der er modtaget 15.450,63 kr. fra UL den 18. april 2016.  

Ifølge klageren stammer beløbet fra lån ydet den 16. marts i form af kontanthævning på 15.000 kr. fra konto X1.  

Der er ikke fremlagt gældsbrev herfor.  

Ad 15. Indsætning med teksten "(red.fjernet.bilmærke)"  

Der er modtaget 28.712 kr. med teksten (red.fjernet.bilmærke).  

Ifølge Skattestyrelsen er klageren den 21. april 2016 blevet registreret som Bruger af (red.fjernet.bilmærke1), han er er således ifølge dette ikke ejer af bilen.  

Bilens tidslinje i Danmark starter den 22. marts 2016, hvor bilen synes for 1. gang. Bilens 1. registrering er 11. maj 2010. Bilen er således importeret i år 2016.  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at beløbet stammer fra G19-virksomhed, og omhandler tilbagebetaling af for meget indbetalt ydelse eller afgift. Klagerens repræsentant har hertil fremlagt en faktura af 21. april 2016 fra G19-virksomhed til klageren, fakturabeløbet udgør 40.390 kr., og indeholder blandt andet flex leasing afgift på 28.712 kr. Der fremgår således ikke, at der er tale om en betaling til klageren.  

Ad 17. Indsætning med teksten "Bgs JJ og IM"  

Der er modtaget 17.172,50 kr. med teksten JJ og IM. Klageren har oplyst, at der er tale om udlån som stammer fra følgende kontanthævninger:  

"Konto: X1  

29.01.2016, Pengeautomat,    - 1.000,00 kr.  

08.02.2016, Pengeautomat,    - 1.200,00 kr.   

29.02.2016, F1-bank udb. F2-bank,  - 1.000,00 kr.   

01.03.2016, Pengeautomat,    -14.000,00 kr.   

I alt: -17.200,00 kr.  

Difference: 27,50 kr.  

Beløbet bliver tilbagebetalt efter ca. 5 måneder. Differencen på 27,50 kr. kan skyldes gebyr for overførslen."   

Der er ikke fremlagt gældsbrev.  

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt gældsbrev, underskrevet den 14. december 2015 hvoraf det blandt andet fremgår:  

"Debitorer: G10-virksomhed erkender herved at være skyldig til  

Kreditor: A  

Skyldens størrelse: kr. 19.213  

Rente- og betalingsvilkår:  Beløbet skal tilbagebetales senest 20. feb. 2016  

Det tilbagebetalte beløb udgør 19.213 kr. såfremt det betales inden 20. feb. 2016.  

Hvis ikke, pålægges 4,25 i rente.  

…" 

Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, at beløbet er modtaget fra samme person, som han skulle have overført beløbet til.  

For så vidt indbetalingen på 69.727,88 kr. har klageren oplyst:  

"Beløbet stammer fra et lån på 69.727,88 kr., som var givet med midler fra den udbetaling, som blev lavet d. 22/3-2016 fra konto X1.  

22.03, Udbetaling, -300.000,00 kr. (-30.272,12 kr. tilbage af udbetalingen)"  

Der er ikke fremlagt gældsbrev vedr. dette.  

For så vidt indbetalingen på 45.473,68 kr. har klageren oplyst:  

"Beløbet stammer fra et lån. Lånet er givet af flere overførsler og kontanthævninger fra konto X1 i 2016.  

18.04, "Bgs ME",    - 5.500,00 kr.  

Lånet tilbagebetales d. 15/7 - ca. 3 måneder efter det er givet. Differencen på 1714,18 kr. kan tilskrives som renter på den nye opgørelse."  

Der er ikke fremlagt gældsbrev herfor.  

Ad 21. Indsætning med teksten "Bgs G14-virksomhed" Den 15. juni 2016) er der indsat 25.996,70 kr.  

Der findes en virksomhed, der hedder G14-virksomhed (Cvr ...15), i år 2015 og 2016. Selskabets formål har været at drive virksomhed med vikarbureauer, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.  

…  

Skattestyrelsen har modtaget afregningsbilag nr. 1009-05-2016 fra G14-virksomhed, Cvr ...15. Ifølge dette afregningsbilag, som er sendt til G1-virksomhed, hvori du er hovedanpartshaver, vedrører afregningsbilaget  

Beløbet svarer til det beløb, der er indgået på din bankkonto X1."  

Ad 24. Indsætning med teksten "G2-virksomhed"  

Der er indsat 50.000 kr. den 24. juni 2016.   

Skattestyrelsen har hertil oplyst:  

"Der findes en virksomhed, der hedder G2-virksomhed (Cvr ...13), i år 2016. Selskabets formål har været Andre post- og kurertjenester.  

Du har været registreret som medlem af direktionen i perioden 15. juni - 1. september 2016. Selskabet havde adresse på din adresse i perioden 15. juni - 1. september 2016, hvor ND indtræder som direktør og KI indtræder i direktionen.  

Indbetalingen sker den 24. juni 2016, hvor du er i direktionen af G2-virksomhed. Indbetalingen synes derfor ikke at have med et salg af selskabet at gøre (ny direktion sker først den (red.fjernet.dato2))" 

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst:  

"Beløbet stammer fra et lån på 50.000,00 kr. som var givet med midler fra den udbetaling, som blev lavet d. 22.03.2016 fra konto X1.  

22.03, Udbetaling, -300.000,00 kr. Lånet tilbagebetales d. 24/6."  

Der er ikke fremlagt gældsbrev hertil.  

Beløbet betales tilbage ca. 15 måneder efter det er givet, med teksten "lån tilbage"."  

Der er ikke fremlagt gældsbrev hertil.  

Ad 39 og 44. Indsætning med teksten "Overførsel"  

Der er indsat 50.000 kr. den 17. november 2016 og 25.000 kr. den 19. december 2016.  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst:  

"Beløbet stammer fra et lån, som udbetales over 3 omgange af 3 kontanthævninger fra X1 kontoen. 

03.06, Pengeautomat, -15.000,00 kr.  

15.06, Pengeautomat, -15.000,00 kr.  

17.06, Pengeautomat, -15.000,00 kr.   

I alt: -45.000,00 kr.  

Difference: 5.000,00 kr.  

Lånet tilbagebetales 5 måneder efter det er givet. Differencen på 5.000,00 kr. kan tilskrives som renter for lånet i den nye opgørelse."  

…  

"Beløbet stammer fra et lån af to overførsler. Første lån 12.6.2015 og andet lån 4.1.2016 - begge fra konto X2.  

Konto: X2  

12.06.2015, Bgs G11-virksomhed,  -12.500,00 kr.  

04.01.2016, Bgs G11-virksomhed,  -12.500,00 kr.   

I alt: 25.000,00 kr.  

Lånet tilbagebetales 18 måneder efter det er givet."  

Der er ikke fremlagt yderligere hertil.  

Ad 40. Indsætning med teksten "Fak 130" kr.   

Den 1. december 2016 er der indsat 9.005,81 kr.  

Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger hertil.  

Ad 42. Indsætning med teksten "Bgs G15-virksomhed" Den 14. december 2016 er der indsat 150.000 kr.   

Skattestyrelsen har hertil oplyst:  

"Der findes en virksomhed, der hedder G15-virksomhed i (Cvr ...19), år 2015 og 2016. Selskabets formål har været Autoreparationsværksteder i år 2015 og 2016. Formålet ændres til Andre post- og kurertjenester den 19. maj 2016, hvor LF indtræder i selskabets direktion, samtidig med at selskabet skifter navn til G15-virksomhed. LF fratræder igen den 3. juni 2016, hvor NL indtræder i direktionen. LF indtræder igen i direktionen den 13. juli 2016. LF er registreret af selskabet som ejer (over 5%) den 31. december 2016."  

Den 14. august 2020 modtog Skattestyrelsen kontoudtog for konto X1 for år 2015 og 2016.  

I brev af 7. oktober 2020 blev klageren anmodet om indsendelse af oplysninger omkring baggrunden for indsætninger på bankkontonr. X1 for år 2015 og 2016. I brevet blev klageren endvidere orienteret om, at undersøgelse af de skattemæssige forhold var udvidet til også at omfatte år 2015.  

Skattestyrelsen anmodede endvidere om indsendelse af bankkontoudtog for bankkonto X2.  

Den 15. januar 2021 oplyste klagerens daværende repræsentant, at der ikke ville blive indsendt yderligere materiale, men at der afventes forslag.  

Den 20. januar 2021 anmodede Skattestyrelsen F1-bank om indsendelse af bankkontoudtog vedrørende konto X2 for indkomståret 2015. Kontoudtoget blev modtaget den 29. januar 2021.  

Den 1. februar 2021 anmodede Skattestyrelsen F1-bank om indsendelse af bankkontoudtog vedrørende konto X2 for indkomståret 2016. Kontoudtoget blev modtaget den 5. februar 2021.  

Skattestyrelsens forslag er dateret den 9. februar 2021, men pga. fejl i systemet blev brevet først printet den 10. februar 2021 og brevet blev poststemplet de 11. februar 2021.  

Advokatfuldmægtig SM, R1-advokat, anmodede i mail af 12. marts 2021 om at få udsat ansættelsesfristen:  

"Jeg skal på baggrund af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1. venligst anmode om fristforlængelse til at indlevere vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. I forlængelse heraf skal jeg således oplyse, at bemærkningsfristen for skatteyder rykkes fra den 15. marts 2021 til den 15. maj 2021 svarende til 61 dage. Skattestyrelsens ansættelsesfrist rykkes tilsvarende fra 10. maj 2021 til 10 juli 2021 tilsvarende 61 dage.  

Udsættelsen skyldes, at undertegnede skal (red.fjernet.årsag) den (red.fjernet.dato3) og er i (red.fjernet.årsag1)."  

Den 14. april 2021 blev der afholdt møde omkring forslag til afgørelse.  

Afgørelsen er dateret den 2. juli 2021.  

…  

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse  

Formelt  

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 om ordinær ansættelse, at Skattestyrelsen ikke kan sende varsel om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.  

For personer med enkle økonomiske forhold gælder denne frist ikke. Dette følger af § 1 i dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsens § 1 skal Skattestyrelsen afsende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, og den varslede ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.  

En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven, det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1., nr. 3.  

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed, og anses derfor som hovedanpartshaver jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.  

Klageren er herefter ikke omfattet af den korte ligningsfrist, og er dermed omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.  

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 29. februar 2021, og afgørelsen er dateret den 2. juli 2021, og ændringen er dermed foretaget udenfor de ordinære ansættelsesfrister.  

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan Skattestyrelsen ændre skatteansættelsen efter udløbet af fristerne, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 med henvisning til denne bestemmelse. Henset til, at der er tale om manglende selvangivelse af flere større beløb som skattepligtig indkomst, finder skatteankenævnet, at klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbet. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal ansættelsen varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kundskab om, at der er grundlag for at ændre skatteansættelsen.  

Skattestyrelsen har i brev af 13. oktober 2017 orienteret klageren om, at Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger for indkomståret 2014. Idet oplysningerne ikke vedrører indkomstårene 2015 og 2016, har de ikke betydning for kundskabstidspunktet i nærværende sag.  

Skattestyrelsen modtog kontoudtog for konto X1 den 14. august 2020, som er kundskabstidspunktet vedr. vekslinger. Skattestyrelsen anmodede om flere oplysninger, herunder kontoudtog for 2015 og frem vedr. konto X2, den 15. januar 2021 meddelte klagerens daværende repræsentant, at der ikke ville blive sendt yderligere oplysninger, og Skattestyrelsen modtog herefter kontoudtog fra banken hhv. den 20. januar og 1. februar 2021. Skattestyrelsens forslag er dateret den 9. februar 2021, men pga. en fejl i systemet blev brevet først udskrevet den 10. februar og sendt den 11. februar 2021, hvor brevet til klageren tillige er poststemplet. Nævnet finder herefter, at datoen for Skattestyrelsens forslag er den 11. februar 2021, og fristen på 6 måneder er således overholdt.  

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal selve ansættelsen foretages senest tre måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.  

Klagerens repræsentant har den 12. marts 2021 anmodet om fristforlængelse til den 15. maj 2021, med ansættelsesfrist den 10. juli 2021.  

Skattestyrelsen traf endelig afgørelse den 2. juli 2021, hvorfor fristen for ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 er overholdt.  

Materielt  

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.  

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104)  

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.  

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.  

Efter praksis påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.  

Det kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, hvis klageren afgiver skiftende forklaringer til sagen. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR.  

Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.  

Hvis de anførte lån må anses for indgået på usædvanlige vilkår, påhviler der den skattepligtige en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis byrettens dom af 9. juli 2010 offentliggjort i SKM2010.500.BR.  

Af byrettens dom af 16. december 2015 offentliggjort som SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbare forhold.  

Indkomståret 2015  

Indsætning på 3.383,72 kr. fra G5-virksomhed  

G5-virksomhed har i januar 2015 overført 3.383,72 kr. til klagerens bankkonto. Klageren har ikke oplyst, hvad beløbet vedrører.  

Henset til, at G5-virksomhed ikke har indberettet beløbet som lønindkomst for klageren, må beløbet, efter en helt konkret vurdering, anses at vedrøre en form for forsikringsudbetaling.  

Nævnet finder ikke at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset beløbet som skattepligtig indkomst for klageren. Der er herved henset til, at der ikke er tale om modtagelse af et større pengebeløb fra G5-virksomhed.  

Nævnet bemærker, at det alene er indtægter, og ikke blot indsættelser, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.  

Nævnet nedsætter derfor Skattestyrelsens afgørelse med dette beløb.  

Indsætning den 15. januar 2015 på 54.000 kr. med teksten G6-virksomhed dec. 2014 G6-virksomhed samt 26.000 kr. indsat den 15. oktober 2015 med teksten G6-virksomhed sept. 2015  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indbetalingen på 54.000 kr. stammer fra et udlån ydet i rater i perioden fra den 21. maj 2014 til den 12. januar 2015. Ni rater stammer fra kontante hævninger, på i alt 45.500 kr. og tre rater på i alt 8.500 kr. er overført med teksten Bgs MA. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 13. januar 2015, hvori G6-virksomhed erkender at skylde beløbet.  

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at indsætningen på 26.000 kr. vedrører tilbagebetaling af udlån på 24.688,13 kr. overført med teksten "BgS MA" den 16. januar 2015. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 16. januar 2015, hvori G6-virksomhed erkender at skylde beløbet. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet skal tilbagebetales senest den 15. september 2015, og at der skal betales 4,25 % i rente ved for sen betaling. Det oplyste betalte rentebeløb kan ikke afstemmes til renten der kan beregnes, ligesom klageren har ikke selvangivet renteindtægten på 1.311,87 kr.  

Klageren har fremlagt kontoudtog tilhørende G6-virksomhed, hvoraf fremgår, at der er hævet 26.000 kr. med teksten G1-virksomhed ...11. Der er ikke fremlagt underbilag der viser, at klageren har overført beløbet til G6-virksomhed den 16. januar 2015.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger om kontante hævninger af 45.500 kr. og overførsler til Bgs MA ikke dokumenterer pengestrømmen fra klageren til G6-virksomhed, ligesom nævnet har henset til, at oplysning om renter, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i det fremlagte gældsbrev.  

Idet nævnet ikke finder det godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af disse beløb. Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.   

Indsætninger på samlet 102.000 kr., modtaget i perioden fra 1. juni til 23. december 2015  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indbetalingerne på 17.000 kr. med teksten "Tak for lån", 35.000 kr. med teksten "August 2015", 10.000 kr. med teksten "Dec 2015", 20.000 kr. med teksten "Tak" og 20.000 kr. stammer fra lån ydet til ZA. Beløbet på 20.000 kr., modtaget den 7. december er indbetalt på klagerens konto X2, de resterende beløb er indsat på konto X1.  

Ifølge klageren skulle lånet være ydet via en overførsel på 100.000 kr. den 22. maj 2015 fra klagerens konto X2. Af teksten på klagerens kontoudtog fremgår "Bgs Lån til ZA.  

For så vidt indsætningen på konto X2 har klageren, den 2. juni 2021 til Skattestyrelsen, afgivet forskellige forklaringer. Klageren oplyste således både at beløbet var en del af udlånet på 100.000 kr., og at beløbet var tilbagebetaling af lån ydet over 3 omgange fra kontanthævninger på konto X1.  

Differencen på 2.000 kr. er ifølge klageren renter på lånet. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 22. maj 2015, hvori ZA erkender at skylde beløbet. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet skal tilbagebetales senest den 15. december 2015, og at der skal betales 4,25% i rente ved for sen betaling. Da det alene er et beløb på 20.000 kr., der er betalt efter den 15. december 2015, kan det oplyste rentebeløb ikke afstemmes til renten der kan beregnes. Klageren har ikke selvangivet renteindtægten på 2.000 kr.  

Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, at overførslen på 100.000 kr. er sket til ZA, ligesom det ikke er godtgjort, at de indsatte beløb er modtaget fra ZA.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for pengestrømme til og fra ZA, ligesom nævnet har henset til, at oplysning om, at det resterende beløb er renter, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i det fremlagte gældsbrev.  

Idet nævnet ikke finder det for godtgjort, at det modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.   

Indsætninger på i alt 1.358.836 kr. med teksten "Bgs G1-virksomhed"  

Der har været indsætninger på 11.250 kr. på klagerens konto X1 og 1.347.586,10 kr. på klagerens konto X2 med teksten Bgs. G1-virksomhed. Klageren er hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed, men har ikke redegjort nærmere for de beløb, som er indsat på klagerens bankkonto.  

I indkomståret 2015 har G1-virksomhed indberettet lønindkomst 280.824 kr., hvilket svarer til de indbetalinger på klagerens bankkonto X1 med teksten Bgs G1-virksomhed løn. Indsætningen på 11.250 kr. indgår ikke i dette beløb.  

Da det samlede beløb på 1.358.836 kr. er indsat på klagerens private konto, påhviler det ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.  

Klageren har ikke redegjort for de modtagne beløb, ligesom det ikke er dokumenteret, at indsætningerne er videreoverført til selskabet, hvorfor beløbet på 1.358.836 kr. er skattepligtig indkomst for klageren.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.   

Indsætning på 12.407,33 kr. med teksten "Fak 101 Aug 2015"  

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at 12.000 kr. af indbetalingen stammer fra udlån af kontanter fra klagerens X2 konto. Lånet skulle være ydet den 14. august 2015. Differencen på 407,33 kr. skulle ifølge repræsentanten udgøre renter.  

Der er ikke fremlagt gældsbrev eller anden form for dokumentation der viser pengestrømme i forbindelse med lån og tilbagebetaling heraf, ligesom klageren ikke har selvangivet renteindtægten.  

Da det ikke via objektive kendsgerninger er godtgjort, at beløbet stammer fra ikke skattepligtig indkomst, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning den 26. januar 2015 på 7.057 kr. med teksten Bgs. G7-virksomhed og 28.000 kr. med teksten Bgs. SF  

Klageren repræsentant har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af udlån på i alt 32.000 kr., og at differencen på 3.057 kr. er renter.  

Udlånet skulle være sket ved kontante hævninger af 25.000 kr., 2.000 kr., 1.000 kr. og 4.000 kr. i perioden fra den 5. januar 2015 til den 20. januar 2015.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 20. januar 2015 hvori SF erkender at skylde beløbet på 32.000 kr. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet skal tilbagebetales senest den 31. januar 2015, og at der skal betales 4,25 % i rente ved for sen betaling. Idet der ikke er tale om for sen betaling, skal der ikke betales renter jf. gældsbrevet.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger om kontante hævninger ikke dokumenterer pengestrømme fra klageren til SF, ligesom nævnet har henset til, at oplysning om renter ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.  

Idet nævnet ikke finder det for godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af dette beløb.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.   

Indsætning på 45.000 kr. den 3. februar 2015  

Klagerens repræsentant har oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af udlån, der består af tre overførsler i 2014 fra konto X1 på samlet 24.500 kr. med teksten "Bgs OI" samt en overførsel på 19.895 kr. fra konto X2 den 15. januar 2015 med teksten "Bgs G9-virksomhed. Differencen på 605 kr. udgør ifølge repræsentanten renter.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 15. januar 2015 hvori G9-virksomhed erkender at skylde beløbet på 44.295 kr. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet skal tilbagebetales senest den 1. marts 2015, og at der skal betales 4,25 % i rente ved for sen betaling.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort at det indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at overførsler på 24.500 kr. med teksten Bgs OI ikke dokumenterer pengestrømme til G9-virksomhed ligesom det ikke via underbilag er godtgjort, at det modtagne beløb på 45.000 kr. er overført til klageren fra G9-virksomhed. De fremlagte oplysninger om renteindtægter er ligeledes ikke underbygget af objektive kendsgerninger, idet der ifølge gældsbrevet alene skulle betales renter ved for sen betaling.  

Idet nævnet ikke finder det for godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af dette beløb.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning 160.000 kr. den 2. juni 2015 med teksten Tak for lån samt indsætning på 100.000 kr. den 21. oktober 2015 med teksten Overførsel  

For så vidt indsætningen på 160.000 kr., er det oplyst, at dette beløb stammer fra udlån den 23. april 2015 ydet ved udstedt check på konto X2. Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der den 23. april er udstedt 2 checks på hhv. 150.000 kr. og 14.750 kr.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 23. april 2015 hvori LL erkender at skylde beløbet på 150.000 kr. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet skal tilbagebetales senest den 30. juni 2015, og at der skal betales 4,25 % i rente ved for sen betaling.  

Klageren har oplyst, at indbetalingen på 100.000 kr. stammer fra udlån ydet via overførsel den 19. juni 2014 med teksten Bgs LL. Klageren har ikke fremlagt underbilag der viser, hvem der har overført beløbet til klageren.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 19. juni 2014 hvori LL erkender at skylde beløbet på 100.000 kr.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort at det indbetalte beløb på 160.000 kr. udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at den udstedte check er overdraget til og hævet af LL, ligesom det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at beløbet på 160.000 kr. er overført fra LL til klageren. Nævnet har endvidere henset til, at der ikke er sket for sen betaling iht. gældsbrevet, hvorfor det ikke er godtgjort, at differencen på 10.000 kr. udgør renter.  

Nævnet finder det endvidere ikke for godtgjort at det indbetalte beløb på 100.000 kr. udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at beløbet er er overført til LL, ligesom det ikke er dokumenteret, at beløbet er modtaget fra LL.  

Idet nævnet ikke finder det for godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af disse beløb.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætninger på 42.347,78 kr. den 13. februar, 40.000 kr. den 13. marts og 30.000 kr. den 18. maj 2015 hvor teksten indeholder G8-virksomhed  

For så vidt indsætningen på 42.347,78 kr. er det oplyst, at det er tilbagebetaling af et beløb hævet den 13. februar 2015 med teksten "Bgs kør transport" på 40.923,29 kr. Der er ikke fremlagt underbilag der viser overførsel fra klageren til G8-virksomhed. Differencen på 1.424,29 kr. er renter, selvom tilbagebetaling sker samme dag som udlån.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 13. februar 2015 hvori G8-virksomhed erkender at skylde beløbet på 40.923,29 kr. Af gældsbrevet fremgår det, at beløbet skal tilbagebetales senest den 28. februar 2015, og at der skal betales 4,25 % i rente ved for sen betaling.  

Der er endvidere fremlagt udskrift af kontoudtog tilhørende G8-virksomhed, hvoraf fremgår at der er udbetalt 42.347,78 kr. med teksten G1-virksomhed.  

For så vidt indsætningen på 40.000 kr. er det oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af kontanthævninger den 13. februar på 15.000 kr. og den 20. februar på 25.000 kr.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 20. februar 2015 hvori G8-virksomhed erkender at skylde beløbet på 40.000 kr.  

Det er endvidere oplyst, at indbetalingen på 30.000 kr. er tilbagebetaling af 15.000 kr. overført den 22. januar 2015 med teksten "Bgs SI" og 15.003 kr. overført den 12. februar 2015 med teksten "Bgs MN". Klageren har hertil fremlagt kontoudtog fra G8-virksomhed der viser overførslen til klageren på 30.000 kr., men der er ikke fremlagt underbilag der viser at klageren har overført de to beløb til G8-virksomhed.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 12. februar 2015 hvori G8-virksomhed erkender at skylde beløbet på 30.000 kr.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke via pengestrømme er dokumenteret at klageren har overført beløbene til G8-virksomhed. Der er herved henset til, at der til dels er tale om kontante hævninger, og at det for øvrige beløb ikke via underbilag er dokumenteret, at beløbene er overført fra klageren til G8-virksomhed. Nævnet har endvidere henset til, at det oplyste rentebeløb på 1.424,29 kr., ikke er i overensstemmelse med gældsbrevet.  

Idet nævnet ikke finder det for godtgjort, at det modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af dette beløb.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning af 8.609 kr. den 24. februar 2014 med teksten Bgs. G7-virksomhed samt indsætninger på 23.000 kr. modtaget den 16. april og 15.000 kr. modtaget den 1. oktober med teksten overførsel   

Klageren har oplyst, at indsætningen på 8.609 kr. er tilbagebetaling af lån ydet via en kontooverførsel på 1.500 kr. med teksten Bgs MN samt tre kontanthævninger i perioden 29. januar til 18. februar 2015 på i alt 4.900 kr. Differencen på 2.209 kr. skulle ifølge det oplyste udgøre renter.  

For så vidt de 23.000 kr. har klageren oplyst, at der er tale om tilbagebetaling af lån ydet via to kontanthævninger hhv. den 13. februar på 6.000 kr. og 15.000 kr. den 20. februar 2015. Det resterende beløb på 2.000 kr. udgør ifølge klageren renter.  

Klageren har oplyst, at de 15.000 kr. stammer fra udlån ydet via check på 14.750 kr. udstedt den 23. april 2015, og at differencen udgør renter.  

Der er ikke fremlagt gældsbrev eller anden form for dokumentation der viser pengestrømme i forbindelse med lån og tilbagebetaling heraf, ligesom klageren ikke har selvangivet renteindtægten.  

Da det ikke via objektive kendsgerninger er godtgjort, at beløbet stammer fra ikke skattepligtig indkomst, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt. Indsætning på 15.000 kr. den 16. juni 2015 med teksten Returnering Ifølge klageren er der tale om lån på 15.000 kr. ydet den 12. juni 2016 med teksten Bgs G10-virksomhed.  

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 12. juni 2015 hvori G10-virksomhed erkender at skylde beløbet på 15.000 kr.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at det indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at beløbet er overført til klageren fra G10-virksomhed.  

Da det ikke via objektive kendsgerninger er godtgjort, at beløbet stammer fra ikke skattepligtig indkomst, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning af 710 kr. med teksten Kredit:(red.fjernet.nr1) og 267,43 kr. med teksten G6-virksomhed FEB2015 G8-virksomhed  

Klageren har vedrørende de 710 kr. oplyst, at der er tale om refundering af en parkeringsbøde, som han har betalt for selskabet G1-virksomhed, og har ikke redegjort for overførslen på 267,43 kr.  

Henset til klagerens forklaring og beløbenes størrelse, finder nævnet det ikke med rette, at beløbene er anset som skattepligtig indkomst. Overførslerne ses ikke at have nogen systematisk sammenhæng med de andre overførsler, hvorfor der for disse overførslers vedkommende, hverken er tale om større pengebeløb, eller overførsler i stort antal. Disse overførsler anses derfor ikke at være omfattet af den skærpede bevisbyrde, der følger af SKM2008.905.HR.  

Nævnet ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende disse beløb.  

Indkomståret 2016  

Veksling  

Skattestyrelsen har modtaget oplysning om, at klageren, den 19. februar 2016, har købt 18.000 euro hos G3-virksomhed til en værdi af 136.080 kr.  

Ifølge oplysningerne har klageren identificeret sig via sit kørekort. Endvidere er der ved vekslingen fremlagt sygesikringskort tilhørende klagerens søn. Klageren har ved vekslingen oplyst, at han arbejder ved G4-virksomhed, og at beløbet skulle bruges til opsparing i valuta.  

Ved gennemgang af klagerens kontoudtog kan det konstateres, at klageren ikke har overført beløb til vekselbureauet, ligesom det alene fremgår, at der har været en kontanthævning på 10.500 kr., som har en tidsmæssig sammenhæng med valutakøbet.  

Da der således ikke er en pengestrøm der viser, at det samlede beløb er hævet på klagerens konto i tidsmæssig sammenhæng med vekslingen, finder nævnet ikke at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at vekslingen af det resterende beløb på 125.580 kr. er sket med allerede beskattede eller skattefrie midler.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. dette punkt.  

Indsætninger på i alt 187.221,17 kr. med teksten G6-virksomhed  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at indbetalingen på 167.000 kr. er tilbagebetaling af et lån på 150.000 kr., som klageren har ydet i 2015. Ved overførslen i 2015 var der anført teksten "Bgs MK". Differencen på 17.000 kr. kan ifølge klageren tilskrives som renter på lånet. Klageren har ikke redegjort nærmere for et beløb på 20.221,17 kr.  

Klageren har ikke fremlagt gældsbrev vedr. et eventuelt udlån, ligesom klageren ikke har selvangivet beløbet på 17.000 kr. som værende en skattepligtig renteindtægt.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at overførslerne er tilbagebetaling af lån ydet i 2015. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt en låneaftale i forbindelse med udlån i 2015, ligesom det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at overførslen på 150.000 kr. er sket til samme person, som har indsat beløb på klagerens bankkonto.  

Da det ikke via objektive kendsgerninger er godtgjort, at beløbet stammer fra ikke skattepligtig indkomst, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.   

Indsætninger på 516.362,11 kr. og 245.270,32 kr. med teksten "Bgs G1-virksomhed"  

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed, men har ikke redegjort nærmere for de beløb, som er indsat på klagerens bankkonto.  

Skattestyrelsen har alene modtaget et afregningsbilag fra "G14-virksomhed på 41.933,75. Afregningen vedrører kørsel, diesel, billeje og forsikring. De pågældende beløb er indsat på klagerens private konto. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.  

Klageren har ikke redegjort for de modtagne beløb, ligesom det ikke er dokumenteret, at indsætningerne er videreoverført til selskabet, hvorfor det samlede beløb på 761.632,43 kr. er skattepligtig indkomst for klageren.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

To indsætninger modtaget den 16. marts 2016 på samlet 4.800 kr. med teksten "Mobilepay: LL"  

Ifølge klageren er der tale om tilbagebetaling af lån, ydet gennem 3 Mobilepay overførsler på hhv. 1.000 kr. den 15. december 2015, 2.000 kr. den 5. januar 2016 og 1.500 kr. den 19. januar 2016. Differencen på 300 kr. kan tilskrives som renter.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at overførslerne er tilbagebetaling af lån ydet i december 2015 og januar 2016. Der er herved henset til, at det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at beløbene er overført til samme person, som har indsat beløb på klagerens bankkonto. Nævnet bemærker endvidere, at klageren ikke har selvangivet rentebeløbet på 300 kr.  

Da det ikke via objektive kendsgerninger er godtgjort, at beløbet stammer fra ikke skattepligtig indkomst, finder nævnet, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning på 10.513,61 kr. med teksten "Bgs G11-virksomhed"  

Skattestyrelsen har modtaget et afregningsbilag på beløbet fra "G14-virksomhed". Afregningsbilaget er sendt til G1-virksomhed, hvor klageren er hovedanpartshaver.  

Det pågældende beløb er indsat på klagerens private konto. Det påhviler derfor klageren at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.  

Klageren har ikke redegjort for det modtagne beløb, ligesom det ikke er dokumenteret, at indsætningerne er videreoverført til selskabet, hvorfor beløbet er skattepligtig indkomst for klageren.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætninger på 33.445 kr. modtaget den 15. april 2016 og 18.712,99 kr. modtaget den 13. maj 2016 med teksten "Bgs G12-virksomhed"  

Klageren har oplyst, at de 33.445 kr. er tilbagebetaling af lån på 33.000 kr., som han har ydet i december 2015 og januar 2016. Som dokumentation herfor har klageren henvist til 4 kontanthævninger i pengeautomat på i alt 24.000 kr. Det resterende beløb på 445 kr. er ifølge klageren renteindtægt.  

Klageren har oplyst, at beløbet på 18.712,99 kr. ligeledes er tilbagebetaling af lån på 18.500 kr., som han har ydet i april 2016. Klageren har herved henvist til 3 kontanthævninger på i alt 18.500 kr. Det resterende beløb er ifølge klageren renteindtægt.  

Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt to gældsbreve, underskrevet den 16. januar 2016 og 18. april 2016, hvori G12-virksomhed erkender at skylde de to beløb. Af gældsbrevene fremgår det, at der skal betales 4,25 % i rente ved for sen betaling, det oplyste betalte rentebeløb kan ikke afstemmes til renten der kan beregnes. Klageren har ikke selvangivet renteindtægten.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger om kontante hævninger af 24.000 kr. og 18.500 kr. ikke dokumenterer pengestrømmen fra klageren til G12-virksomhed. Nævnet har endvidere henset til, at oplysning om, at det resterende beløb er renter, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i det fremlagte gældsbrev.  

Idet nævnet ikke finder det godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af disse beløb.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.   

Indsætning på 33.898,60 modtaget den 15. april 2016 med teksten "Bgs G13-virksomhed"  

Ifølge klageren er der tale om tilbagebetaling af et lån som han har ydet til G13-virksomhed. Klageren har oplyst, at beløbet er udlånt ved overførsel af 20.000 kr. den 23. december 2015, med teksten "Bgs LL", kontanthævning på 11.000 kr. den 15. januar 2016 og overførsel af 1.400 kr. med teksten "Bgs LL" den 10. marts 2016. Differencen på 1.498,60 kr. er ifølge klageren renter. Der er hertil fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 10. marts 2016, hvoraf det fremgår, at G13-virksomhed låner 32.400 kr., at lånet skal tilbagebetales inden den 1. april 2016, og at der pålægges 4,25% hvis lånet ikke er tilbagebetalt. Klageren har ikke selvangivet renteindtægten på 1.498,60 kr.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at gældsbrevet er udarbejdet efter de første beløb skulle være udlånt til G13-virksomhed, at de fremlagte oplysninger om kontant hævning på 11.000 kr. ikke dokumenterer pengestrømmen fra klageren til G13-virksomhed, ligesom klageren ikke har dokumenteret at overførsler fra klageren med teksten "Bgs LL" er sket til G13-virksomhed. Nævnet har endvidere henset til, at oplysning om, at det resterende beløb er renter, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i det fremlagte gældsbrev.  

Idet nævnet ikke finder det for godtgjort, at de modtagne beløb stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige, finder nævnet at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af disse beløb.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning på 15.450,63 kr. modtaget den 18. april 2016 med teksten Bgs UL, 17.172,50 kr. modtaget den 13. maj 2016 med teksten "Bgs JJ og IM" og 16.000 kr. den 31. august 2016 med teksten LL  

Ifølge klageren er beløbet på 15.450,63 kr. tilbagebetaling af lån, som han har ydet 16. marts i form af kontanthævning på 15.000 kr.  

Klageren har endvidere oplyst, at beløbet, som han har modtaget den 13. maj 2016, er tilbagebetaling af udlån. Han har herved henvist til kontanthævninger foretaget med 1.000 kr. den 29. januar 2016, 1.200 kr. den 8. februar 2016, 1.000 kr. den 29. februar 2016 og 14.000 kr. den 1. marts 2016. Klageren har ikke fremlagt gældsbrev vedr. udlånet.  

Ifølge klageren stammer beløbet på 16.000 kr. fra udlån, foretaget via to kontanthævninger i maj 2016 på hhv. 1.000 kr. og 15.000 kr. Der er ikke fremlagt gældsbrev.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger om kontante hævninger ikke dokumenterer pengestrømme og udlån til personerne, som har overført beløb til klageren, ligesom klageren ikke har fremlagt gældsbrev eller andet vedr. udlån.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning på 28.712 kr. med teksten "(red.fjernet.bilmærke)" modtaget den 21. april 2016   

Indsætningen er modtaget samme dag, som klageren, ifølge Skattestyrelsen, er blevet registreret som bruger af en (red.fjernet.bilmærke1). Klageren er således ikke registreret som ejer.  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at beløbet stammer fra G19-virksomhed, og omhandler tilbagebetaling af for meget indbetalt ydelse eller afgift. Klageren har til Skatteankestyrelsen fremlagt en faktura af 21. april 2016 fra G19-virksomhed til klageren. Fakturabeløbet er på 40.390 kr., heraf "Flex leasing afgift 12 måneder" på 28.712 kr. Der fremgår således intet om, at der er tale om tilbagebetaling af beløbet på samme dato.    

Idet klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at beløbet kommer fra G19-virksomhed og vedrører for meget indbetalt ydelse eller afgift, finder nævnet det ikke godtgjort, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler, eller i øvrigt ikke er skattepligtig.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætning af 20.712,16 kr. den 13. maj 2016, 69.727,88 kr. den (red.fjernet.dato1) og 45.473,68 kr. den 15. juli 2016 med teksten "Bgs G10-virksomhed" For så vidt indbetalingen på 20.712,16 kr. har klageren oplyst at beløbet stammer fra to overførsler til G10-virksomhed foretaget med 11.593 kr. den 15. oktober 2015 og 7.620 kr. den 14. december 2015. Differencen på 1.499,16 kr. er renter. Der er hertil fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 14. december 2015, hvoraf det fremgår, at G10-virksomhed låner 19.213 kr., at lånet skal tilbagebetales senest den 20. februar 2016, og at der pålægges 4,25% i rente hvis lånet ikke er tilbagebetalt. Klageren har ikke selvangivet renteindtægten på 1.499,60 kr.  

Nævnet finder, efter en helt konkret vurdering, at klageren har sandsynliggjort, at 19.213 kr. af det indbetalte beløb på 20.712,16 udgør tilbagebetaling af lån ydet ved to overførsler i oktober og november 2015. Uagtet at gældsbrevet først er underskrevet efter udlånet, har nævnet henset til, at det ved pengestrømme er godtgjort, at klageren har overført beløbet til samme person, som har indsat beløbet på klagerens konto.  

Nævnet ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse med 19.213 kr.  

Nævnet finder endvidere, at klageren er skattepligtig af den oplyste renteindtægt på 1.499 kr. jf. statsskattelovens § 4e.  

For så vidt indbetalingen på 69.727,88 kr. har klageren oplyst, at beløbet stammer fra et lån på samme beløb, som blev ydet med midler fra en kontant udbetaling den 22. marts 2016 på 300.000 kr. Der er ikke fremlagt gældsbrev vedrørende udlånet.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at indbetalingen på 69.727,88 stammer fra udlån. Nævnet har henset til, at der ikke kan følges pengestrømme, idet det udlånte beløb skulle stamme fra en kontant hævning, ligesom der ikke er fremlagt lånedokument eller anden dokumentation herfor.  

For så vidt indbetalingen på 45.473,68 kr. har klageren oplyst at beløbet stammer fra lån, og at lånet er blevet ydet ved overførsler på 5.500 kr., 5.500 kr. og 17.759,50 kr. med teksten "Bgs ME" og kontante hævninger på 3 gange 5.000 kr. hhv. den 18. april, 10. maj og 30. maj 2016. Differencen på 1.714,18 kan ifølge klageren tilskrives renter, som klageren ikke har selvangivet.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort at der er tale om tilbagebetaling af lån, og har herved henset til, at der ikke kan følges pengestrømme, idet der er henvist til overførsler med teksten "ME" og kontante hævninger, ligesom der ikke er fremlagt lånedokumentation eller anden dokumentation herfor.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de to beløb på 69.727,88 kr. og 45.473,68 kr.  

Indsætning på 50.000 kr. den 24. juni 2016 med teksten G2-virksomhed og 150.000 kr. modtaget den 14. december 2016 med teksten G15-virksomhed 

Klageren har oplyst, at begge beløb stammer fra et udlån, som blev ydet med midler fra udbetalingen på 300.000 kr. den 22. marts 2016. Der er ikke fremlagt yderligere hertil.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at indbetalingerne stammer fra udlån. Nævnet har henset til, at der ikke kan følges pengestrømme, idet det udlånte beløb skulle stamme fra en kontant hævning, ligesom der ikke er fremlagt lånedokument eller anden dokumentation herfor.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. disse beløb.  

Indsætning på 25.996,70 kr. den (red.fjernet.dato1) med teksten Bgs G14-virksomhed, 9.005,50 kr. den 18. august 2016 med teksten Kredit (red.fjernet.nr3), 9.005,81 kr. den 1. december 2016 med teksten Fak 130 og tre indsætninger på i alt 34.470,03 kr. den 22. januar 2016 med teksten Fejloverførsel og G20-virksomhed  

Da klageren ikke har redegjort nærmere for de modtagne beløb, ligesom det ikke er dokumenteret, at alle eller en del af beløbene er overført til klagerens selskabet, finder nævnet, at det er med rette at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbet.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedr. disse beløb. Indsætning på 160.000 kr. den 28. september 2016 med teksten Lån tilbage Ifølge klageren er der tale om tilbagebetaling af lån ydet den 4. juni 2015 på samme beløb. Af klagerens kontoudtog fremgår teksten "Udbetaling kortnummer:X1". Der er ikke fremlagt gældsbrev hertil.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at indbetalingen stammer fra udlån. Nævnet har henset til, at der ikke kan følges pengestrømme, idet udbetalingen fremgår som en kontant hævning, ligesom det ikke ses, hvem der har indbetalt beløbet på klagerens konto.  

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

Indsætninger på 50.000 kr. den 17. november og 25.000 kr. den 19. december 2016 med teksten Overførsel  

Klageren har oplyst, at beløbet på 50.000 kr. stammer fra udlån foretaget via 3 kontanthævninger på i alt 45.000 kr. foretaget den 3. juni, 15. juni og 17. juni 2016. Det resterende beløb kan tilskrives renter. Der er ikke fremlagt gældsbrev vedr. udlånet.  

Beløbet på 25.000 kr. stammer ifølge klageren fra to udlån på hver 12.500 kr. overført hhv. den 12. juni 2015 og 4. januar 2016 med teksten Bgs G11-virksomhed. Der er ikke fremlagt gældsbrev vedr. udlånet.  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at de to indbetalinger stammer fra udlån. Nævnet har henset til, at der ikke kan følges pengestrømme, idet der til dels er tale om kontante hævninger samt overførsler til G11-virksomhed, og at det ikke er dokumenteret, at beløbet er indbetalt af samme person, som har modtaget det oplyste udlån.  

Nævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.  

…"  

Til yderligere støtte for, at de af sagen omfattede vekslinger foretaget i 2016 er foretaget med kontante midler, er der under sagen fremlagt en liste over kontanthævninger på A’s konto i F1-bank. Heraf fremgår:  

"…  

F1-bank Transaktioner A  

14.08.2015              11.000,00 kr.  

17.08.2015              1.200,00 kr. 

24.08.2015              4.900,00 kr.

27.08.2015              2.000,00 kr.

01.09.2015              2.500,00 kr.

04.09.2015              3.000,00 kr.  

09.09.2015              1.000,00 kr.  

15.09.2015            13.000,00 kr.  

23.09.2015             5.000,00 kr.  

15.10.2015            10.000,00 kr.  

09.11.2015             5.000,00 kr. 

13.11.2015             3.000,00 kr.

16.11.2015             4.600,00 kr.

17.12.2015             2.000,00 kr.

22.12.2015             3.000,00 kr.

04.01.2016             4.000,00 kr.  

04.01.2016             7.000,00 kr.  

15.01.2016           11.000,00 kr.  

18.01.2016            2.000,00 kr. 

29.01.2016            1.000,00 kr.  

08.02.2016            1.200,00 kr.  

16.02.2016           10.500,00 kr.  

…"  

A har under sagen og til brug for vurderingen af, hvornår skatteforvaltningen fik kundskab om det forhold, der førte til den ændrede skatteansættelse fremlagt brev af 13. oktober 2017 af fra det daværende SKAT til A. I brevhovedet er anført "Indkomståret 2014" I øvrigt fremgår det af brevet blandt andet:  

"SKAT har modtaget oplysninger om dig  

Vi har fået oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet om, at der er atypiske transaktioner på din bankkonto.  

SKAT har modtaget oplysningerne, fordi Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet har vurderet, at oplysningerne kan være relevante for SKAT.  

Dette er blot en orientering.  

Vi har registreret henvendelsen og oplysningerne vil indgå i en samlet vurdering af, om dine skatteforhold skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt."  

Der er endvidere fremlagt telefonnotat af 25. oktober 2017, der er udformet således:  

"…  

…  

…"  

I Skattestyrelsens brev af 12. marts 2021 til A hedder det:  

"…  

Opfølgning på forsendelsesdato - forslag - og aktindsigt  

I mail af 3. marts 2021 har R1-advokat v/SM stillet spørgsmålstegn ved Skattestyrelsens forsendelse af forslag til afgørelse af 9. februar 2021 til dig.  

Skattestyrelsen har i brev af 3. marts 2021 redegjort således for forsendelsen:  

Forslag til afgørelse år 2015 og 2016 (Sagsid (red.fjernet.nr8)) er låst (udskrevet) den 9. februar 2021. Brevet lægges i Skattestyrelsens posthåndtering sidst på dagen og er derfor først medtaget i posthåndteringen dagen efter (10. februar 2021). Brevet er afsendt som Quick-brev. Baggrund for at brevet først er stemplet den 11. februar 2021 har Skattestyrelsen ingen viden om.  

Forslag til afgørelse er dateret den 9. februar 2021 og derfor den dato, forslaget er låst (udskrevet) i Skattestyrelsens system. Du har endvidere oplyst, at den kuvert, forslag til afgørelse var sendt i, var poststemplet den 11. februar 2021. Brevet med forslag til afgørelse er således afsendt 3 dage før fristen den 14. februar 2021. Fristen beregnes endvidere fra den dato, der er påtrykt forslag til afgørelse (her den 9. februar 2021) og ikke efter den dato, hvor brevet kommer frem til en skatteyder.  

I brev af 5. marts 2021 har R1-advokat v/SM stillet yderligere spørgsmål omkring forsendelsen.  

Skattestyrelsen har derfor gennemgået forholdet omkring forsendelse igen og er fremkommet til, at ovenstående svar af 3. marts 2021 ikke er korrekt.  

Af titel på dokumentet - Forslag til afgørelse - i Skattestyrelsens sagsbehandlingssystem ("Skat Ligning") fremgår det, at dokumentet først er sendt den 10. februar 2021 med G21-virksomhed- mens det af brevet fremgår, at den er udskrevet den 9. februar 2021.  

Det er korrekt, at brevet er udskrevet (og derved låst for korrektioner) og dateret den 9. februar 2021. Digital forsendelsen mislykkes dog, og brevet blev derfor ikke sendt med digital post den 9. februar 2021.  

Dette konstateres den 10. februar 2021 af undertegnede. Normalt vil dette brev derfor skulle lægges over i et nyt brev for at få fjernet det vandmærke, der kommer i et brev efter udskrift (låsning) og med korrekt datering - se herom i det efterfølgende. Af Sagsforløb i Skat Ligning fremgår det da også, at undertegnede har oprettet et nyt dokument - fornyet Forslag. Dette dokument er efterfølgende anmodet slettet igen. Dette har baggrund i, at undertegnede konstaterer, at der ikke er vandmærke i det allerede dannede ("udskrevne") forslag af 9. februar 2021, og at dette brev således kunne udskrives igen i original udgave (uden at der herved opstod et fristproblemer ved at sende brev af 9. februar 2021 den 10. februar 2021).  

Forslag til afgørelse af 9. februar 2021 kunne således udskrives igen (uden vandmærke) den 10. februar 2021. Brevet blev sendt denne dato (lagt i post til forsendelse - Quickpost - sidst på efter- middagen).  

Ifølge advokat er kuverten poststemplet den 11. februar 2021 og først kommet frem til skatteyder den 15. februar 2021.  

Poststempel har ingen betydning i denne sag - brevet er genudskrevet den 10.02.2021. Der er givet bemærkningsfrist til den 04.03.2021 = 23 dage, som så, alt efter hvilken dato for forsendelse der er udgangspunkt, er mellem 21 og 22 dage. Krav i henhold til SFL § 19. stk. 3, er minimum 15 dage fra høringsskrivelsens datering. Høringsfristen er således ikke blevet sprunget med baggrund i forsinket forsendelse.  

I brev af 3. marts 2021 anfører Skattestyrelsen endvidere:  

Fristen beregnes endvidere fra den dato, der er påtrykt forslag til afgørelse (her den 9. februar 2021) og ikke efter den dato, hvor brevet kommer frem til en skatteyder.  

I brev af 5. marts 2021 har R1-advokat v/SM stillet spørgsmål herved. Disse punkter er et indlæg til forslag til afgørelse og vil blive adresseret i eventuel afgørelse.  

I brev af 5. marts 2021 har R1-advokat v/SM anført:  

Den 13. oktober 2017 modtog borgeren en skrivelse fra Skattestyrelsen v/ NP, der orienterede borgeren om, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om borgeren fra SØIK, idet der var fundet atypiske transaktioner. Vedlagt som bilag A.  

I forlængelse heraf, ses det at borgerens daværende revisor, NI kontaktede Skattestyrelsen den 25. oktober 2017 for at høre nærmere om bilag A.  

Der er en særlig detalje, som skaber opmærksomhed, hvilket er, at det af Skattestyrelsens eget telefonnotat fremgår, at:  

"Pr. tlf. med revisor NI orienteret om at det er oplysninger fra 2014 og 2015. Sagen er behandlet for 2014 af SKAT." (min understregning) vedlagt som bilag B.  

Det fremgår således af Skattestyrelsens eget telefonnotat, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger fra SØIK om atypiske transaktioner for 2014 og 2015.  

Det er korrekt, at der af telefonnotatet fremgår, at Skattestyrelsen (SKAT) havde modtaget oplysninger vedrørende år 2014 og 2015.  

Undertegnede har derfor kontaktet den sagsbehandler, som behandlede henvendelsen fra revisor NI den 25. oktober 2017. Sagsbehandler NB har gennemgået forholdet og har meddelt, at  

Der er ingen oplysninger om 2015, hvorfor der er skrevet 2014 og 2015 ved jeg ikke.  

Undertegnede har også gennemgået forholdet igen og har heller ikke fundet oplysninger, som vedrører år 2015.  

Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår der således kun en oplysning om år 2014. Der er ikke modtaget oplysninger omkring år 2015. …"  

Forklaringer  

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.  

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

ANBRINGENDER  

Bevisbyrde  

Det bemærkes, at sagsøgere som udgangspunkt har bevisbyrden i skattesager. Dette er fastslået af Højesteret i SKM2004.162HR, hvor Højesteret udtaler sig om rækkevidden og omfanget af bevisbyrdereglerne. Dommen omhandler befordringsfradrag og derfor inden for et andet område af skatteretten. Alligevel er dommen yderst relevant, da Højesteret for første gang udtaler sig generelt om bevisbyrden i skattesager. Det har betydning for den måde skattemyndighederne skal afgøre sagerne.  

I sagen havde skatteyderen ved opgørelsen af sit befordringsfradrag lagt til grund at have daglig kørsel mellem hjemmet i Y6-område og arbejdsstederne i Y7-by og Y8-område i alt 698 km, og i en senere periode daglig kørsel mellem hjemmet på Y9-Ø og de samme arbejdssteder i alt 409 km.  

Hertil bemærkede Højesteret, at ikke alene skatteyderens selvangivne fradrag mellem den angivne bopæl i Y6-område og arbejdsstederne i Y7-by og Y8-område, men også den selvangivne befordring mellem den angivne senere bopæl på Y9-Ø og de samme arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, og at det måtte påhvile skatteyderen at dokumentere, eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted. Denne bevisbyrde var ikke løftet alene med de lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiverne, som skatteyderen havde fremlagt. Trods skattemyndighedernes opfordring var det heller ikke sandsynliggjort, at han havde kørt mellem arbejdsstederne i Y7-by og Y8-område i det selvangivne omfang.  

I henhold til Højesterets praksis er det derfor tilstrækkeligt at skatteydere kan sandsynliggøre, at en den fradragsberettigede foranstaltning har fundet sted. Dette princip har Østre Landsret ligeledes lagt til grund i SKM2009.325Ø. Har skatteyderen således sandsynliggjort sine forhold, er det efterfølgende Skattemyndighederne som skal løfte bevisbyrden for, at dette ikke er tilfældet.  

Til yderligere illustration kan der henvises til SKM2014.616.BR, der bl.a. drejede sig om, hvorvidt to nærmere specificerede beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Efter en konkret bevisvurdering fandt retten ikke, at beløbene blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med en skattepligtig avance, hvorfor sagsøgerens indkomst og momstilsvar følgelig blev nedsat. Retten udtalte i den forbindelse:  

"Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Uanset den atypiske karakter af pengetransaktionerne mellem T og S, finder retten herefter ikke, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge." [min understregning]  

Der kan ligeledes henvises til Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164). Landsskatteretten fandt ikke at bevisbyrden var løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at sagsøgeren befandt sig på privatadresser på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Dette var imidlertid ikke tilstrækkelig til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der bl.a. anførte følgende:   

"Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende sagsøgeren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at sagsøgeren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af sagsøgerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at sagsøgeren har haft 56.986 kr. i 2010, svarende til 4.749 kr. pr. måned, til rådighed efter afholdelse af faste udgifter. SKAT har forhøjet sagsøgeren med 30.000 kr. i yderligere lønindtægt. Dette svarer til, at sagsøgeren har haft ca. 7.000 kr. om måneden til dækning af ikke faste udgifter. SKAT’s stikprøvekontrol har alene omfattet én uge, og SKAT har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med halvdelen af det beløb, som er angivet i anmeldelsen. Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foretages sort arbejde hver uge, svarende til en yderligere lønindtægt for sagsøgeren på 30.000 kr. Det kan desuden ikke afvises, at sagsøgeren har levet for ca. 4.700 kr. om måneden. Landsskatteretten nedsætter derfor sagsøgerens skattepligtige indkomst med 30.000 kr." [min understregning]  

Ad veksling i indkomståret 2016  

Vedrørende veksling foretaget i 2016 har Skattestyrelsen lagt til grund, at det for 125.580 kr. ikke er dokumenteret, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler. Skattestyrelsen har bl.a. anført:  

"Vi har ved gennemgangen konstateret, at du den 16. februar 2016 har hævet 10.500 kr. Skattestyrelsen vurderer, at denne hævning har en tidsmæssig sammenhæng med vekslingen den 19. februar 2016.  

Skattestyrelsen kan ikke følge pengestrømmen for den resterende del af vekslingen, idet der ikke er fundet yderligere hævninger, som har en tidmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med din valutaveksling foretaget den 19. februar 2016."  

Som bilag 9 er der fremlagt en oversigt over de hævninger, der er foretaget på sagsøgers konto. Det fremgår heraf, at der i perioden 1. juni 2016 - 16. februar 2017 er foretaget hævninger på i alt kr. 157.900. Til sammenligning er der foretaget veksling for i alt 136.080 kr. Skattestyrelsen har alene medtaget seneste hævning foretaget den 16. februar 2016 og anset dette som et beløb, der allerede er beskattet. Som begrundelse har Skattestyrelsen anført: "Skattestyrelsen kan ikke følge pengestrømmen for den resterende del af vekslingen, idet der ikke er fundet yderligere hævninger, som har en tidmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med din valutaveksling foretaget den 19. februar 2016.  

Vi anser det herefter ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det resterende beløb på 125.580 kr. til brug ved valutakøbet den 19. februar 2016 er foretaget med allerede, beskattede eller skattefrie midler."  

Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet indkomst med kr. 125.580 kr.  

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger har fremsendt den efterspurgte dokumentation, som opfylder bevisbyrden og det gøres gældende, at sagsøger således har løftet sin bevisbyrde. Sagsøger har derudover redegjort for, hvordan sagsøger er kommet i besiddelse af de vekslede beløb. Uanset sagsøgers dokumentation, har Skatteankestyrelsen forhøjet sagsøgers indkomst for 2016 med 125.580 kr. 

Skattestyrelsens bemærkning om, at det hævede beløb på 10.500 kr. pr. 16. februar 2016, stammer fra allerede beskattede midler, mens de øvrige hævede beløb ikke gør, savner i sagens natur mening. Det bemærkes, at samtlige hævninger stammer fra samme konto tilhørende Sagsøger. Det forhold, at hævningerne ikke er foretaget på samme tid, har ingen betydning i denne sammenhæng, idet dette bevirker en retstilstand, hvor sagsøgere ikke kan hæve beløb til opsparing. Det bevirker ligeledes en retstilstand, hvor hævede beløb skal veksles straks, såfremt sagsøgere skal undgå at blive dobbeltbeskattet. En sådan realitet er selvsagt ikke holdbar, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse ikke er afsagt på et korrekt grundlag.  

Det betyder omvendt, at sagsøgere i de tilfælde, hvor det kan sandsynliggøres at en given foranstaltning har fundet sted, så har sagsøgerne løftet bevisbyrden, som herefter overgår til skattemyndighederne jf. herved SKM2004.162HR. Skattemyndighederne skal herefter løfte bevisbyrden for, sagsøgere på trods af den i sagen fremlagte dokumentation, ikke er tilstrækkelig.  

Indsætning den 15. januar 2015 på 54.000 kr. med teksten G6-virksomhed Dec 2014 - G6-virksomhed samt 26.000 kr. indsat den 15. oktober 2015 med teksten G6-virksomhed sept. 2015  

Som bilag 10 er der fremlagt gældsbrev af 13. januar 2015, hvor det fremgår, at der af sagsøger er ydet et lån til G6-virksomhed med betaling senest 15. januar 2015. Det fremgår ligeledes, at der pålægges rente på 4,25% ved for sen betaling. Lånet er ydet over en periode fra 21. maj 2014 til endelig tilbagebetaling den 15. januar 2015.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger om kontante hævninger af 45.500 kr. og overførsler til Bgs MA ikke dokumenterer pengestrømmen fra klageren til G6-virksomhed, ligesom nævnet har henset til, at oplysning om renter, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i det fremlagte gældsbrev.  

Sagsøger gør gældende, at lånet herunder afvikling af lånet netop er bestyrket af objektive kendsgerninger.  

Det forhold, at rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen i gældsbrevet medfører ikke, at bevisbyrden ikke er løftet. Det medfører tværtimod, at det er Skatteministeriet der har bevisbyrden for, at der ikke i det konkrete tilfælde er tale om et lån. Der ses ikke at være forhold der begrunder, at Nævnet tilsidesætter sagsøgers forklaring eller dokumentation i øvrigt.  

Indsætninger på samlet 102.000 kr., modtaget i perioden fra 1. juni til 23. december 2015  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for pengestrømme til og fra ZA, ligesom nævnet har henset til, at oplysning om, at det resterende beløb er renter, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, idet rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i det fremlagte gældsbrev.  

Sagsøger gør gældende, at lånet herunder afvikling af lånet netop er bestyrket af objektive kendsgerninger. Som bilag 11 er der fremlagt lånedokument af 22. maj 2015, som ligeledes blev fremsendt til Landsskatteretten. Det fremgår heraf, at der af sagsøger er ydet et lån til ZA, samt at lånet er ydet til betaling senest den 15. december 2015 og at lånedokumentet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.  

Der ses ikke at være forhold der begrunder, at Landsskatteretten tilsidesætter sagsøgers forklaring, herunder den i sagen fremlagte dokumentation. Det forhold, at rentebeløbet ikke stemmer med rentesatsen oplyst i gældsbrevet medfører ikke, at der ikke er tale om et lån.  

Indsætning den 26. januar 2015 på 7.057 kr. med teksten Bgs. G7-virksomhed og 28.000 kr. med teksten Bgs. SF  

Nævnet finder det ikke for godtgjort, at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at de fremlagte oplysninger om kontante hævninger ikke dokumenterer pengestrømme fra klageren til SF, ligesom nævnet har henset til, at oplysning om renter ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.  

Som bilag 12 er der fremlagt lånedokument vedrørende ovennævnte indsætning, hvorfor sagsøger gør gældende, at lånet er underbygget af objektive kendsgerninger. Det fremgår af låneaftalen, at det aftales, at beløbet skal tilbagebetales senest den 15. september 2015 med en rente på 5,25%.  

Der ses ikke at være forhold som begrunder en tilsidesættelse af sagsøgers forklaring herom og Landsskatteretten har da heller ikke peget på nogen.  

Indsætning 160.000 kr. den 2. juni 2015 med teksten "Tak for lån" samt indsætning på 100.000 kr. den 21. oktober 2015 med teksten Overførsel  

Nævnet finder det ikke for godtgjort at det indbetalte beløb på 160.000 kr. udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at den udstedte check er overdraget til og hævet af LL, ligesom det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at beløbet på 160.000 kr. er overført fra LL til klageren. Nævnet har endvidere henset til, at der ikke er sket for sen betaling iht. gældsbrevet, hvorfor det ikke er godtgjort, at differencen på 10.000 kr. udgør renter.  

Som bilag 14 fremlægges gældsbrev vedrørende det ydede lån. For så vidt angår indsætning nr. 25 har sagsøger oplyst, at beløbet stammer fra et lån, som er givet den 23. april 2015 i form af en udstedt check. Som bilag 15 fremlægges gældsbrev vedrørende lånet. I den forbindelse bemærkes det ligeledes, at Skattestyrelsen har medtaget differencen på 10.000 kr. som renteindtægt og dermed anerkendt, at der er tale om et lån.  

Det forhold, at nævnet ikke finder, at der er overdraget en check til sagsøger kan i sagens natur ikke medføre, at låneforholdet skal afvises. Det bemærkes i den forbindelse, at det er skattemyndighederne der har bevisbyrden for, at checken ikke er overdraget.  

Indsætninger på 42.347,78 kr. den 13. februar, 40.000 kr. den 13. marts og 30.000 kr. den 18. maj 2015 hvor teksten indeholder G8-virksomhed  

Nævnet finder det ikke godtgjort at de indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke via pengestrømme er dokumenteret at klageren har overført beløbene til G8-virksomhed. Der er herved henset til, at der til dels er tale om kontante hævninger, og at det for øvrige beløb ikke via underbilag er dokumenteret, at beløbene er overført fra klageren til G8-virksomhed. Nævnet har endvidere henset til, at det oplyste rentebeløb på 1.424,29 kr., ikke er i overensstemmelse med gældsbrevet. Nævnets opfattelse bestrides.  

Som bilag 16 er der fremlagt lånedokument vedrørende lånet. Også vedrørende dette lån er der aftalt en rente på 4,25 % og at lånet tilbagebetales senest den 28. februar 2019. Det forhold at G8-virksomhed ikke har medtaget lånet i deres regnskab, kan i sagens natur ikke komme sagsøger til last. Som bilag 17 og bilag 18 er der ligeledes fremlagt lånedokumenter vedrørende de øvrige lån. Det fremgår heraf, at lånet skal tilbagebetales inden den 1. april 2015 samt en rente på 4,25%.  

Sagsøger gør gældende, at pengestrømmen er dokumenteret modsat det af Nævnet anførte.  

Indsætning på 15.000 kr. den 16. juni 2015 med teksten "Returnering"  

Nævnet har vedrørende denne indsætning anført:  

"Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen fremlagt et gældsbrev, underskrevet den 12. juni 2015 hvori G10-virksomhed erkender at skylde beløbet på 15.000 kr.  

Nævnet finder det ikke godtgjort at det indbetalte beløb udgør tilbagebetaling af lån. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke via pengestrømme er dokumenteret, at beløbet er overført til klageren fra G10-virksomhed."  

Sagsøger bestrider Nævnets opfattelse, idet det samtidig bemærkes, at sagsøger har redegjort for denne indsætning ved brev af 2. juni 2021. Det fremgår heraf:  

"Beløbet stammer fra et lån givet d. 12/6-2015 fra konto X2. Konto: X2  

12.06.2015, "Bgs G10-virksomhed", -15.000,00 kr. Lånet tilbagebetales 4 dage efter det er givet."  

Sagsøger har ligeledes dokumenteret lånet jf. herved bilag 20.   

Skattestyrelsens frister   

For så vidt angår fristerne i indeværende sag, har Nævnet anført: "Skattestyrelsen har i brev af 13. oktober 2017 orienteret klageren om, at Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger for indkomståret 2014. Idet oplysningerne ikke vedrører indkomstårene 2015 og 2016, har de ikke betydning for kundskabstidspunktet i nærværende sag." 

Det anførte bestrides, idet der henvises til bilag 2, hvor det netop fremgår at oplysningerne vedrører 2014 og 2015.  

Den 13. oktober 2017 modtog sagsøger en skrivelse fra Skattestyrelsen. I skrivelsen bliver sagsøger orienteret om, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om borgeren fra SØIK, idet der var fundet atypiske transaktioner (bilag 2). Sagsøgers daværende revisor kontaktede SKAT, hvor revisoren blev orienteret om, at det er oplysninger for henholdsvis indkomstårene 2014 og 2015, som er modtaget.  

Derudover blev revisoren orienteret om, at sagen for så vidt angår indkomståret 2014, er behandlet af SKAT.  

Det kan herefter lægges til grund, at Skattestyrelsen modtog oplysninger om transaktioner for indkomståret 2015 den 13. oktober 2017, hvorved sagsøger gør gældende, at kundskabstidspunktet er den 13. oktober 2017, hvor det var muligt at foretage ansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015.  

Sagsøger gør gældende, at Skattestyrelsen på daværende tidspunkt modtog oplysninger, der i hvert fald var tilstrækkelige til at behandle og foretage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det bemærkes yderligere, at Skattestyrelsen netop færdiggjorde sagsbehandlingen af indkomståret 2014, hvorfor de relevante oplysninger alene er relateret til indkomståret 2015.  

Det fremgår således af Skattestyrelsens eget telefonnotat, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger fra SØIK om atypiske transaktioner for indkomståret 2015. Der ses ikke at være oplysninger i sagen, der indikerer, at dette ikke skulle være tilfældet, hvorfor sagsøger ligeledes gør gældende, at det ikke kan komme sagsøger til last, at Skattestyrelsen ikke behandlede skatteansættelsen for så vidt, angår indkomståret 2015 indenfor den ordinære frist, sammen med indkomståret 2014.  

Dertil kommer, at sagsøger fremsendte kontoudtog for 2015 og denne havde Skattestyrelsen i hænde 14. august 2020. sagsøger modtog således først forslaget fra Skattestyrelsen den 15. februar 2021, hvilket er en overskridelse af fristen i henhold skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet forslaget først er fremsendt til sagsøger efter 6 måneders fristen. Skattestyrelsen har i den forbindelse bl.a. anført:  

"Det fremgår bl.a. af brevet, at Skattestyrelsen udskrev forslag til afgørelse (til elektronisk forsendelse) den 9. februar 2021, og at forslaget derved blev låst i Skattestyrelsens systemer. Denne elektroniske forsendelse fejlede, hvilket blev konstateret den 10. februar 2021, hvorefter forslag til afgørelse blev udskrevet som fysisk brev og lagt i Skattestyrelsens forsendelsespostkasse den 10. februar 2021 til forsendelse som Quick-brev med G21-virksomhed." [min understregning]  

Der er således enighed om, at forslaget ved en, internt hos SKAT begået fejl, ikke blev fremsendt i første omgang.  

I forlængelse af ovenstående skal det ligeledes bemærkes, at brevet er datostemplet den 11. februar 2021. Skattestyrelsen har i den forbindelse henvist til, at det er forsendelsesdatoen jf. SKM2005.77HR som er afgørende. Det bemærkes i den forbindelse, at Østre Landsret lagde afgørende vægt på en række forhold udover, at der fandtes en dateret agterskrivelse. Landsretten lagde også vægt på et journalnotat, samt et vidnes forklaring samt oplysninger om skatteafdelingens rutiner i forbindelse med postafsendelsen.  

I den konkrete sag foreligger der også et journalnotat, hvor det anføres, at der er modtaget oplysninger om indkomståret 2015, som bekræfter at kundskabstidspunktet starter fra 13. oktober 2017, hvor disse oplysninger blev modtaget og kunne danne grundlag for en ansættelse på samme måde som for indkomståret 2014. Dertil kommer, at Skattestyrelsens rutiner i forbindelse med postafsendelse i den konkrete sag, ikke er iagttaget idet den elektroniske forsendelse fejlede og denne fejl kan alene tilskrives SKAT’s egne interne forhold. I de tilfælde, hvor postrutinerne ikke overholdes, eller der sker uforudsigelige hændelser, som bevirker, at posten ikke kan fremsendes, må der nødvendigvis føres bevis for, at brevet er fremsendt og modtaget rettidigt af Skatteyder.  

Til illustration henvises der til Højesterets kendelse af 11. marts 2020 i sagsnr. 120/2019 hvor Højesteret udtalte:  

"Højesteret lægger efter bevisførelsen, herunder den fremlagte udskrift fra G21-virksomheds "Track and Trace" og mailen af 14. maj 2019, til grund, at det anbefalede brev med påkravet uden held blev forsøgt afleveret på A’s adresse den 14. januar 2019, og at der samme dag blev lagt meddelelse om, at brevet var klar til afhentning på det lokale posthus den 15. januar 2019." [min understregning]  

Under sagen blev der således ført bevis for, at brevet var kommet frem til lejeren ved at fremlægge udskrift fra Track and Trace samt en mail fra G21-virksomhed, der dokumenterede, at brevet var forsøgt afleveret.  

I den konkrete sag har Skattestyrelsen alene henvist til, at brevet er dateret den 9. februar 2021, herunder at der har været fejl i den elektroniske postudsendelse. Dette er dog i strid med de faktiske oplysninger, hvorefter forslaget er dateret den 11. februar 2021.  

Det følger endvidere af Landsskatterettens afgørelse af 1. maj 2012 i j.nr. (red.fjernet.nr9), at reaktionsfristen løber fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, uagtet told- og skatteforvaltningen efter dette tidspunkt efterspørger yderligere oplysninger og materialer. Der kan til støtte herfor også henvises til Landsskatterettens afgørelse af 1. november 2017 i j.nr. (red.fjernet.nr10). Det bemærkes endvidere, at der med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er lovhjemlet en væsentlig retssikkerhedsmæssig garanti for skatteydere. Det betyder, at selv beskedne overskridelser af 6 måneders fristen bevirker, at genoptagelse ikke kan ske. Til støtte herfor kan ligeledes henvises til Landsskatterettens afgørelse af 28. november 2013 i j.nr. (red.fjernet.nr11) samt SKM2016.625.LSR som fastslår, at der med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er lovhjemlet en væsentlig retssikkerhedsmæssig garanti for skatteydere.  

Det bemærkes ligeledes, at Skattestyrelsen fremsendte sagsøger brev af 22. juli 2020, hvor det er veksling af 18.000 euro, som udgør grundlaget for genoptagelse. På dette tidspunkt er fristen for den ordinære genoptagelse overskredet jf. skatteforvaltningslovens § 26. En sådan veksling er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, idet der ikke er tale om nye oplysninger. Skattestyrelsen har siden 2017 været i besiddelse af oplysninger, der kan begrunde genoptagelse jf. bilag 2.  

Selv i de tilfælde hvor veksling vil berettige til genoptagelse at et givent indkomstår, kan reglen i skatteforvaltningslovens § 26 ikke anvendes til at omgå de situationer, hvor skatteforvaltningen ikke har reageret i tide som følge af nøleri eller træghed. Derudover kan § 27, stk. 1 ikke anvendes til at genoptage andre ændringer i ansættelsen ekstraordinært.  

Der henvises i den forbindelse til kommentarerne til Skatteforvaltningsloven af Hans Henrik Bonde Eriksen, Poul Bostrup, Susanne Dahl 2. udgave 2017, jurist- og økonomforbundets forslag side 538, hvor det er anført:  

"Reglen kan ikke anvendes til at "forynge adgangen" til at foretage en ansættelse hvor det reelt beror på nøleri eller træghed fra told-og skatteforvaltningens side, at ansættelsen ikke er gennemført tidligere under respekt af den ordinære frist jf. også samspillet med skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2"  

Af side 590 er det særligt vedrørende grundlaget for ekstraordinær genoptagelse, samt ansættelsen, anført:  

"Vedrørende samtlige fristgennembrudsgrunde i § 27, stk. 1, gælder endvidere, at hvis der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, kan ansættelsen kun ændres angående det spørgsmål, der har været årsag til genoptagelsen. Den ekstraordinære genoptagelse åbner ikke mulighed for andre ændringer i ansættelsen, og nr. gælder kun til gunst for borgeren." [min understregning]  

Det må lægges til grund i indeværende sag, at Skattestyrelsens ekstraordinære genoptagelse omgår dette hensyn. Således har Skattestyrelsen i strid med bestemmelsen udvidet adgangen til at foretage øvrige ændringer i ansættelsen. Skattestyrelsens afgørelse må herved anses for at være ugyldig.  

Sagsøger bestrider derfor, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 finder anvendelse i sagen. Det fremgår yderligere af den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.5, at det er en forudsætning for reglens anvendelse, at Skatteforvaltningen har foretaget en forkert ansættelse, herunder at dette skyldes borgeren eller nogens på dennes vegnes forsætlige eller groft uagtsomme adfærd.  

Generelt har skattemyndighederne som udgangspunkt bevisbyrden i sager, hvor skattemyndighederne påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at der i nærværende sag foreligger yderligere skattepligtig indkomst, end hvad sagsøger har selvangivet, jf. f.eks. SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse dateret den 27. januar 2014, j.nr. 13-0095164.  

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 bygger på Fristudvalgets betænkning 2003 1426, som derefter blev lovfundamentet, jf. Lovforslag 175 af FT 2002/2003 af 12/3-2003, hvor følgende fremgik af lovforarbejderne:  

"... Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag."  

Det afgørende i forbindelse med forsæt- og uagtsomhedsvurderingen er “tilregnelse". Heri ligger, at Skattestyrelsen skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger mere end den blotte simple og almindelige uagtsomhed, idet den simple uagtsomhed er helt straffri - og derfor heller ikke kan bevirke suspension af frister. Spørgsmålet om hvorvidt der foreligger tilregnelse kan alene afgøres efter en individuel og konkret vurdering i hver enkelt tilfælde. Dertil kommer, at tilregnelsen skal begrundes direkte i sagen således, at der ikke kan være tvivl om, at fristafbrudsbestemmelsens opfyldelse foreligger, jf. herved SKM2003.248 ØLD. Den vurdering Skattestyrelsen har foretaget og som har begrundet en genoptagelse bl.a. på side 81, hvor det er anført:  

"De midler, der er oplyst værende medgået til vekslingen, er hævet over flere måneder og beløbene kan derfor være brugt til andre formål fra hævningsdatoerne til vekslingen. Beløbene er således ikke dokumenteret værende i behold på vekslingsdatoen."  

Der er derfor tale om en generel vurdering og begrundelse, som i sagens natur kan benyttes ved enhver manglende selvangivelse for enhver skatteyder. Dertil kommer, at det er skatteforvaltningen som har bevisbyrden for, at beløbene "kan" være brugt til andre formål, idet sagsøger har dokumenteret at være i besiddelse af kontantbeløb hævet fra sin konto.  

Skattestyrelsens vurdering kan derfor ikke antages at vedrøre sagsøgers individuelle forhold herunder, at sagsøger i den konkrete sag har fremlagt den dokumentation, som Skattestyrelsen i forbindelse med indkaldelse af materiale, har anført er tilstrækkeligt til at dokumentere forholdene. At Skattestyrelsen vurdering ikke opfylder kravene i skatteforvaltningsloven, bekræftes ligeledes af bemærkningerne til skatteforvaltningsloven.  

I den konkrete sag ses det, at sagsøger har fremlagt dokumentation, herunder redegjort for de forhold som Skattestyrelsen har anmodet om. Som begrundelse for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 har Skattestyrelsen eksempelvis anført:  

"Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2016 har vekslet for 136.080 kr."  

Som der er redegjort for ovenfor, har sagsøger fremlagt kontoudskrifter som Skattestyrelsen har oplyst sagsøger, udgør tilstrækkelig dokumentation. Forholdet kan således ikke danne grundlag for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, uanset at Skattestyrelsen ikke har haft kendskab dertil, idet forholdet ikke er søgt dokumenteret yderligere af Skattestyrelsen på trods af, at sagsøger har sandsynliggjort at der ikke er tale om ikkebeskattede midler.  

De forskellige indsætninger er ligeledes dokumenteret og der er redegjort herfor. Som følge heraf gør, sagsøger gældende, at fristen for ordinær genoptagelse er udløbet for indkomstårene 2015 og 2016, herunder at reaktionsfristen ikke er dokumenteret overholdt. Skattestyrelsens afgørelser må derfor anses for at være ugyldige.  

Sagsøger gør således gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling med henblik på, at skatteansættelsen for årene 2015 og 2016 ændres i overensstemmelse med realiteten inden genoptagelse fandt sted.  

Det fremgår af Skatteministeriets svarskrift s. 4:  

"Det bemærkes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) i 2017 modtog oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK) om atypiske transaktioner på sagsøgers bankkonto i indkomståret 2014, jf. Skattestyrelsens brev til sagsøger af 13. oktober 2017 (bilag 2). Af øverste højre side af brevet er angivet "Indkomstår 2014", og brevet og oplysningerne fra SØIK omhandler følgelig alene indkomståret 2014. Skattestyrelsen har ved en fejl oplyst over for sagsøger (bilag 3), at oplysningerne fra SØIK skulle omfatte andre indkomstår, men dette er ikke tilfældet, jf. også brev fra Skattestyrelsen til sagsøger af 12. marts 2021, s. 2, 4. sidste afsnit ff., der fremlægges som bilag L."  

Skatteministeriets opfattelse bestrides. Dertil kommer, at Skattestyrelsen ikke har oplyst, at der skulle være tale om en fejl. Heller ikke i bilag L. I øvrigt kan der i sagens natur ikke være tale om en fejl, idet Skattestyrelsen selv har oplyst at have modtaget oplysninger for 2014 og 2015. Det er ikke dokumenteret, at det det oplyste og noteret skulle være en fejl.  

Det fremgår af Skattestyrelsens skrivelse af 17. oktober 2017 (bilag 2):  

"Vi har fået oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet om, at der er atypiske transaktioner på din bankkonto.

SKAT har modtaget oplysningerne, fordi Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet har vurderet, at oplysningerne kan være relevante for SKAT.  

Dette er blot en orientering.  

Vi har registreret henvendelsen og oplysningerne vil indgå i en samlet vurdering af, om dine skatteforhold skal tages op til kontrol på et senere tidspunkt." Sagsøger kontaktede SKAT i overensstemmelse med det i skrivelsen anførte den 25. oktober 2017. Skattestyrelsen præciserede i den forbindelse, at der er modtaget oplysninger fra 2014 og 2015, herunder at sagen for så vidt angår 2014 er behandlet af SKAT. Oplysningerne for 2015 var på daværende tidspunkt ikke behandlet af SKAT.  

Det af Skatteministeriet anførte, hvorefter oplysningerne fra SØIK alene omfatter 2014 er således ikke korrekt. Det anførte er ligeledes i strid med det som Skattestyrelsen har oplyst sagsøgeren, hvilket utvetydigt bekræftes af bilag 3 med følgende ordlyd:  

"Pr. tlf. med revisor NI orienteret om at det er oplysninger fra 2014 og 2015.  

Sagen er behandlet for 2014 af SKAT." [min understregning]  

Af bilag L fremgår det at Skattestyrelsen er enig i, at det af telefonnotatet fremgår, at SKAT har modtaget oplysninger vedrørende 2014 og 2015. Det fremgår ligeledes at sagsbehandleren som har udarbejdet telefonnotatet har meddelt:  

"Der er ingen oplysninger om 2015, hvorfor der er skrevet 2014 og 2015 ved jeg ikke."  

Det anførte hænger således ikke sammen med sagens faktiske oplysninger. Korrespondancen er ikke fremlagt ligesom sagsbehandlerens egen gennemgang af forholdet naturligvis ikke kan lægges til grund. Det bemærkes i den forbindelse, at 2014 på tidspunktet hvor SKAT drøfter forholdet med sagsøger, er færdigbehandlet.  

Henset til at oplysningerne er modtaget den 17. oktober 2017, er reaktionsfristen i medfør af § 27, stk. 2, ikke overholdt.  

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en skatteansættelse uanset de ordinære frister i § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.  

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal være varslet senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.  

I den situation, hvor en ansættelse kun kan gennemføres ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 27 og 32, bliver det relevant at undersøge, hvorvidt Skattestyrelsen har iagttaget reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.  

Dette var således også genstand for prøvelse i Højesterets sag offentliggjort som SKM2021.707.HR, hvor det nærmere var spørgsmålet, hvorvidt SKAT (i dag Skattestyrelsen) havde været berettiget til at genoptage en indkomstansættelse ekstraordinært for indkomstårene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT havde overholdt reaktionsfristen på seks måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.  

Højesteret udtalte:  

"Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra F3-bank kunne konstatere, at A’s skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.  

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag. Det, som SKAT i øvrigt har anført om bl.a. ligningspligt og prioritering af skattekontrollen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Højesteret tiltræder herefter, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt." [min understregning]  

Ved dommen fik Højesteret anledning til at præcisere kundskabstidspunktet og statuerede samtidig, at SKAT ikke havde iagttaget reaktionsfristen, hvorfor der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse som forudsat af SKAT. I den konkrete sag har SKAT modtaget oplysninger om indkomstårene 2014 og 2015 den 13. oktober 2017. Det stod således klart for SKAT den 13. oktober 2017, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2015. Kundskabstidspunktet i nærværende sag skal således regnes fra den 17. oktober 2017, hvorved ansættelsen af år 2015 skulle være varslet senest 17. april 2018.  

Skattestyrelsens forslag til de nye ansættelser for indkomstårene 2015-2016 blev først sendt den 11. februar 2021 hvorved varslingsfristen for så vidt angår indkomståret 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke er overholdt jf. ligeledes Højesterets dom i SKM2021.707HR.  

Skatteministeriet har fremsat en række opfordringer af enslydende karakter.  

Opfordringerne relaterer sig til Skatteministeriets opfattelse af bevisbyrde herunder bevisbyrdens omfang. Det kan til besvarelse af Skatteministeriets opfordringer C, D, F, H, I, J, K, L, M og N oplyses at Skatteministeriets opfattelse af bevisbyrdereglerne herunder Skatteministeriets fortolkning af praksis herom bestrides.  

Til besvarelse af opfordringerne E og G kan det oplyses, at der ikke gælder et generelt krav om rentebestemmelser i låneforhold.  

For så vidt angår opfordring A kan det oplyses, at sagsøger bestrider de af Skatteministeriet opførte poster. Sagsøger har ligeledes overfor Skattestyrelsen bestridt opgørelsen. Sagsøger gør gældende, at der ikke er tale om skattepligtige indsættelser.  

Det af Skatteministeriet anførte hvorefter sagsøger ikke har bestridt opgørelsen er således ikke korrekt og sagsøger er ikke enig i den afgrænsning i Skatteministeriets afgrænsning.  

Skatteministeriets opfordringer er hermed besvaret.  

…"  

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

3. ANBRINGENDER  

Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje A’s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2016 som følge af et stort antal indsætninger på hans konti og et valutakøb.  

A har ikke godtgjort, at indsætningerne/midlerne anvendt til valutakøbet stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, hvorfor han er skattepligtig af de i sagen omhandlede indsætninger/valutakøb.  

Fælles for A’s forklaringer om indsætningerne og valutakøbet er, at de ikke er underbygget af objektiv dokumentation. A har således ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.  

Ligeledes har A under sagens forberedelse hverken fremsat konkrete anbringender eller fremlagt relevant dokumentation til støtte for sin påstand for 17 ud af de 24 forhold, som sagen angår. Skatteministeriet gør gældende, at det skal tillægges den virkning, at A uden videre skal anses for skattepligtig af indsætningerne omfattet af de yderligere 17 forhold, jf. nærmere afsnit 3.2.3  

Skatteministeriet har under sagens forberedelse fremsat opfodringer C-AL om fremlæggelsen af objektiv dokumentation for de i sagen omhandlede forhold. A har ikke opfyldt én eneste af disse opfordringer. Den manglende besvarelse skal tillægges processuel skadevirkning, jf. nærmere i den nedenstående gennemgang.  

Skatteministeriet gør derudover gældende, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2016 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skatteankenævnets afgørelse er dermed lovlig og gyldig.  

3.1 Det retlige grundlag  

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.  

Det påhviler skatteyderen at selvangive sin indkomst, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer (dagældende skattekontrollov) § 1. I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, jf. de specielle bemærkninger til § 1, stk. 1 i lovforslag nr. 104 af 1. december 1995.  

Konstateres en yderligere indtægtskilde eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.  

Det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at indtægterne ikke udgør skattepligtig indkomst, og den skattepligtiges forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. Praksis på området er streng, og eventuelle parts- og vidneforklaringer, der ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR.  

Det er således den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, jf. også SKM.2019.225.ØLR.  

Efter praksis skal forklaringer om låneforhold kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., påvisning af pengestrømme eller tilsvarende, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H. Et lånedokuments indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen i form af f.eks. bankoverførsler, jf. f.eks. SKM2011.208.HR, SKM2011.493.ØL og SKM2007.90.HR. Pengestrømmen skal således kunne følges fra långiver til låntager.  

Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. f.eks. SKM2011.208.HR og SKM2009.37.HR.  

Foreligger der et snævert interessefællesskab, skærper dette skatteyderens bevisbyrde, jf. SKM2004.156.ØLR. Hvis de anførte lån må anses for indgået på usædvanlige vilkår, påhviler der ligeledes skatteyder en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2010.500.BR.  

Erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, kan som udgangspunkt ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbare forhold, jf. f.eks. SKM2016.70.BR.  

3.2 A er skattepligtig af indsætningerne/valutakøbet  

3.2.1 Bankindsætninger i indkomståret 2015  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med 2.067.256 kr. i 2015 for indsætninger på A’s bankkonti. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at de pågældende indsætninger stammer fra tilbagebetaling af lån, og dermed ikke er skattepligtige.  

3.2.1.1 Indsætning den 15. januar 2015 på 54.000 kr. med teksten G6-virksomhed Dec 2014 - G6-virksomhed samt 26.000 kr. indsat den 15. oktober 2015 med teksten G6-virksomhed sept. 2015  

A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån. Bevisbyrden for, at indsætningerne den 15. januar 2015 og 15. oktober 2015 på henholdsvis 54.000 kr. og 26.000 kr. ikke udgør skattepligtig indkomst, er dermed ikke løftet.  

Indsætningen på 54.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X1 den 15. januar 2015 med teksten "G6-virksomhed Dec 2014 - G6-virksomhed", jf. bilag G.  

A har oplyst, at beløbet stammer fra et udlån til G6-virksomhed ydet i rater i perioden fra den 21. maj 2014 til den 12. januar 2015, hvoraf ni rater stammer fra kontante hævninger, på i alt 45.500 kr., mens tre rater stammer fra overførsler på i alt 8.500 kr. med teksten "Bgs MA".  

Posteringstekstens ordlyd "G6-virksomhed dec. 2014" savner sammenhæng med de angivne rateudbetalinger, idet indsætningen først er fra januar 2015, og idet der ikke er foretaget nogen rateudbetaling i december 2014 - tværtimod skulle den seneste udbetaling være foretaget i januar 2015.  

Hertil kommer, at beløbene overvejende udgør kontanthævninger, der ikke er dokumenteret videregivet til G6-virksomhed. Pengestrømmen er således ikke dokumenteret.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (C) har A ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at de tre overførsler med teksten "Bgs MA" skulle være overført til G6-virksomhed, eller at indsætningen på 54.000 kr. er fra G6-virksomhed. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af sagens bilag 11 fremgår, at G6-virksomhed angiveligt er debitor på et lån til A på 54.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 15. januar 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato.  

Gældsbrevet er underskrevet den 13. januar 2015, dvs. to dage forinden den rentefri tilbagebetalingsfrist og mere end et halvt år efter første rate skulle være udbetalt til G6-virksomhed. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 54.000 kr. i 2015.  

Indsætningen på 26.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X1 den 15. oktober 2015 med teksten "G6-virksomhed sept. 2015", jf. bilag G.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 7, at beløbet stammer fra et udlån på 24.688,13 kr. til G6-virksomhed overført med teksten "Bgs MA" den 16. januar 2015 (bilag G). A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at denne overførsel skulle være sket til G6-virksomhed. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 26.000 kr. er fra G6-virksomhed. A har under klagesagen henvist til et kontoudtog tilhørende G6-virksomhed, hvoraf fremgår, at der den 15. oktober 2015 er hævet 26.000 kr. med teksten "G1-virksomhed ...11" (bilag O).  

På trods af Skatteministeriets opfordring (D) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag 12 fremgår, at G6-virksomhed angiveligt er debitor på et lån til A på 24.688,13 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 15. september 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 5,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 16. januar 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Ifølge gældsbrevet skal der beregnes rente fra og med den 16. september 2015 frem til indbetalingen den 15. oktober 2015. Det fremgår ikke af gældsbrevet, hvordan renten nærmere skal beregnes, og Skatteministeriet kan ikke få indsætningen til at stemme med den angivne rentesats, ligesom A da heller ikke har selvangivet renteindtægten svarende til differencen fra 26.000 til 24.688,13 kr. lydende på 1.311,87 kr. A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (E) om at redegøre for renteberegningen fyldestgørende. Det bemærkes, at det fremgår af G6-virksomhed’s regnskab for 2015 (bilag P), at selskabet i 2015 alene havde en renteudgift på 11 kr. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 26.000 kr. i 2015.  

3.2.1.2 Indsætninger på samlet 102.000 kr., modtaget i perioden fra 1. juni til 23. december 2015  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med samlet 102.000 kr. i 2015 for indsætninger på A’s bankkonti, jf. bilag 1, s. 115-116. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, og at indsætningerne dermed ikke er skattepligtige.  

Indsætningerne på samlet 102.000 kr. fremkommer således:  

Indsætningen på 17.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X1 den 1. juni 2015 med teksten "Bgs Tak for lån", jf. bilag G.  

Indsætningen på 35.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X1 den 15. september 2015 med teksten "august 2015", jf. bilag G.  

Indsætningen på 20.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 7. december 2015 med teksten "Tak for lån", jf. bilag J.  

Indsætningen på 10.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X1 den 15. december 2015 med teksten "Dec 2015", jf. bilag G.  

Indsætningen på 20.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X1 den 23. december 2015 med teksten "tak", jf. bilag G.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 5, at beløbet stammer fra et udlån til ZA på 100.000 kr. den 22. maj 2015 fra A’s konto F1-bank X2 med teksten "Bgs Lån til ZA", jf. bilag J. A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at overførslen på 100.000 kr. skulle være sket til ZA.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (F) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningerne ikke relaterer sig til låneforhold.  

For så vidt angår indsætningen på A’s konto F1-bank X2 har A afgivet forskellige forklaringer til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 5. A oplyste således i sit brev til Skattestyrelsen af 2. juni 2021, bilag 1, s. 4, at beløbet var en del af udlånet på 100.000 kr., og s. 8, at beløbet var tilbagebetaling af lån ydet over tre omgange fra kontanthævninger og Mobilepay fra konto i F1-bank X1 hhv. den 15. september 2015, den 23. september 2015 og den 21. oktober 2015. De skiftende forklaringer svækker troværdigheden af A’s oplysninger om det faktuelle forløb i sagen som helhed og de skiftende forklaringer gør, at A’s forklaringer ikke kan tillægges nogen bevisværdi. Det bemærkes, at det synes besynderligt, at den angivelige tilbagebetaling af lånet sker til forskellige konti.  

Om det overskydende beløb på 2.000 kr., har A oplyst til Skattestyrelsen, at der er tale om renter.  

Af bilag Q fremgår, at ZA angiveligt er debitor på et lån til A på 100.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 15. december 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 22. maj 2015. Gældsbrevet er først fremlagt af A til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Ifølge gældsbrevet skal der beregnes rente fra og med den 16. december 2015 frem til den sidste indbetaling den 23. december 2015. Det fremgår ikke af gældsbrevet, hvordan renten nærmere skal beregnes, og Skatteministeriet kan ikke få indsætningen til at stemme med den angivne rentesats, ligesom A da heller ikke har selvangivet renteindtægten svarende til differencen fra 102.000 til 100.000 kr. lydende på 2.000 kr. A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (G) om at redegøre for renteberegningen fyldestgørende. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningerne på samlet 102.000 kr. i 2015.  

3.2.1.3 Indsætning den 26. januar 2015 på 7.057 kr. med teksten Bgs. G7-virksomhed og 28.000 kr. med teksten Bgs. SF  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med henholdsvis 7.057 kr. og 28.000 kr. i 2015 for indsætninger på A’s bankkonti, jf. bilag 1, s. 116-117. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, og at indsætningerne dermed ikke er skattepligtige.  

Indsætningen på 7.057 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 26. januar 2015 med teksten "Bgs G7-virksomhed", og indsætningen på 28.000 kr. er sket til samme konto, samme dag, med teksten "Bgs SF", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 9, at beløbet stammer fra et udlån til SF ydet i rater i perioden fra den 12. januar 2015 til den 20. januar 2015, hvoraf tre rater stammer fra kontante hævninger, på i alt 7.000 kr., mens én rate stammer fra en overførsel på 25.000 kr. med teksten "Udbetaling":  

Hæves på konto i F1-bank X2 (bilag J):  

15.01.2015, Udbetaling, -25.000,00 kr.  

Hæves på konto i F1-bank X1 (bilag G):  

12.01.2015, Pengeautomat, -2.000,00 kr.  

19.01.2015, Pengeautomat, -1.000,00 kr.  

20.01.2015, Pengeautomat, -4.000,00 kr.  

Således samlet ifølge A et udlån på 32.000 kr. Ifølge A udgør en difference på 3.000 kr. renter, jf. bilag 1, s. 9. Det bemærkes, at den kontante hævning den 12. januar 2015 ikke ses at fremgå af kontoudskriften i bilag G, men derimod ses en overførsel på 2.000 kr. med teksten "Bgs MA".  

Beløbene, der udgør kontanthævninger er ikke dokumenteret videregivet til SF, ligesom A ikke har fremlagt underbilag fra banken der viser, at de 1-2 overførsler med hhv. teksten "Bgs MA" og "Udbetaling" den 12. januar 2015 og 15. januar 2015 skulle være overført til SF. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningerne på 7.057 kr. og 28.000 kr. er fra SF.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (H) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningerne ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag 13 fremgår, at SF angiveligt er debitor på et lån til A på 32.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 31. januar 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 20. januar 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Begge indsætninger er dateret den 26. januar 2015, og skulle derfor efter gældsbrevet tilbagebetales uden renter. Indsætningerne på samlet af 35.057 kr. stemmer således ikke med, at der ikke skulle beregnes renter af 32.000 kr., ligesom A da heller ikke har selvangivet renteindtægten svarende til differencen fra 35.057 kr. til 32.000 kr. lydende på 3.057 kr. Det synes desuden besynderligt, at tilbagebetalingen af lånet skulle være sket via to overførsler den samme dag, og med hver sin posteringstekst (hhv. "Bgs G7-virksomhed" og "Bgs SF), når det er oplyst, at der er tale om samme debitor. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningerne på samlet 35.057 kr. i 2015.  

3.2.1.4 Indsætning 160.000 kr. den 2. juni 2015 med teksten Tak for lån samt indsætning på 100.000 kr. den 21. oktober 2015 med teksten Overførsel  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med henholdsvis 160.000 kr. og 100.000 kr. i 2015 for indsætninger på A’s bankkonti, jf. bilag 1, s. 117-118. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, og at indsætningerne dermed ikke er skattepligtige.  

Indsætningen på 160.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 2. juni 2015 med teksten "Tak for lån", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 11, at beløbet stammer fra et udlån til LL på 150.000 kr. den 23. april 2015 fra A’s konto F1-bank X2 via check. På den pågældende konto er der den 23. april 2015 udstedt to checks på henholdsvis 150.000 kr. og 14.750 kr., jf. bilag J.  

A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at checken på 150.000 kr. skulle være udstedt til, videregivet til eller hævet af LL eller på anden måde dokumenteret dette. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 160.000 kr. er fra LL. Det bestrides i den forbindelse, at "det er skattemyndighederne der har bevisbyrden for, at checken ikke er overdraget", jf. stævningen, s. 9. Det påhviler efter retspraksis A at godtgøre, at indsætninger på bankkonti stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, og forklaringer om låneforhold skal af A bevises ved objektive kendsgerninger, herunder ved at pengestrømmen kan følges fra långiver til låntager.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (I) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag 15 fremgår, at LL angiveligt er debitor på et lån til A på 150.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 30. juni 2015, og at det ved tilbagebetaling tilbagebetales med 160.000 kr., mens der pålægges en rente på 4,25% ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 23. april 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Indsætningen er dateret den 2. juni 2015, og skulle derfor efter gældsbrevets ordlyd tilbagebetales med 160.000 kr. (om end dette antages at være en tastefejl, og at det må have været hensigten med gældsbrevet, at der skulle ske tilbagebetaling uden renter). A har da heller ikke selvangivet indkomsten/renteindtægten svarende til differencen fra 160.000 kr. til 150.000 kr. lydende på 10.000 kr. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi. Det bestrides i den forbindelse, at Skattestyrelsen skulle have "medtaget differencen på 10.000 kr. som renteindtægt og dermed anerkendt, at der er tale om et lån", jf. stævningen, s. 9 - dette kan ikke udledes af Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, s. 24, 43, 69, og 86.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 160.000 kr. i 2015.  

Indsætningen på 100.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 21. oktober 2015 med teksten "Overførsel", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 14, at beløbet stammer fra et udlån til LL på 100.000 kr. den 19. juni 2014 fra A’s konto i F1-bank X1 med teksten "Bgs LL". A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at overførslen på 100.000 kr. skulle være sket til LL. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 100.000 kr. er fra LL.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (J) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningerne ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag 10 fremgår, at LL angiveligt er debitor på et lån til A på 100.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 1. december 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 19. juni 2014.  

Et gældsbrev kan dog ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 100.000 kr. i 2015.  

3.2.1.5 Indsætninger på 42.347,78 kr. den 13. februar, 40.000 kr. den 13. marts og 30.000 kr. den 18. maj 2015 hvor teksten indeholder G8-virksomhed  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med henholdsvis 42.347,78 kr., 40.000 kr. og 30.000 kr. i 2015 for indsætninger på A’s bankkonti, jf. bilag 1, s. 118- 119. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, og at indsætningerne dermed ikke er skattepligtige.  

Indsætningen på 42.347,78 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 13. februar 2015 med teksten "G8-virksomhed jan. betaling G8-virksomhed", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 11, at beløbet stammer fra et udlån til G8-virksomhed på 42.347,78 kr. den 13. februar 2015 (samme dag som indsætningen) fra A’s konto i F1-bank X2 med teksten "Bgs kør transport" på 40.923,29 kr. (bilag J), og at lånet skulle tilbagebetales med 1.424,49 kr. i rente, selvom tilbagebetaling skete samme dag som udlånet.  

Posteringstekstens ordlyd "G8-virksomhed jan. betaling G8-virksomhed" på indsætningen af 42.347,78 kr. den 13. februar 2015, savner sammenhæng med den angivne udbetaling den samme dag (den 13. februar 2015), idet posteringsteksten omhandler "jan. betaling", som må forstås som "januar betaling". Posteringsteksten "Bgs kør transport" på overførslen synes da heller ikke at have at gøre med et lånebeløb.  

A har for Skattestyrelsen fremlagt kontoudtog fra G8-virksomhed (bilag R), hvoraf det fremgår, at der den 13. februar 2015 er overført 42.347,78 kr. med teksten "G1-virksomhed". Det fremgår ikke af dette kontoudtog, at G8-virksomhed samme dag skulle have modtaget de oplyste 40.923,29 kr. fra A.  

A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at overførslen på 40.923,29 kr. skulle være sket til G8-virksomhed. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 42.347,78 er fra G8-virksomhed.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (K) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag 14 fremgår, at G8-virksomhed angiveligt er debitor på et lån til A på 40.923,29 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 28. februar 2015, og at det ved tilbagebetaling tilbagebetales med 42.347,78 kr., mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 13. februar 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

A har ikke selvangivet indkomsten/renteindtægten svarende til differencen fra 42.347,78 kr. til 40.923,29 kr. lydende på 1.424,49 kr. Beløbet, der skal betales tilbage (42.347,78 kr.), uanset tilbagebetalingstidspunktet, er desuden arbitrært, særligt de 78 øre, men beløbet er i det hele aparte. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 42.347,78 kr. i 2015.  

Indsætningen på 40.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 13. marts 2015 med teksten "G8-virksomhed marts 2015 G8-virksomhed", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 12, at beløbet stammer fra et udlån til G8-virksomhed på 40.000 kr. hævet kontant henholdsvis den 13. februar 2015 (15.000 kr.) og den 20. februar 2015 (25.000 kr.) fra A’s konto i F1-bank X2 (bilag J).  

Beløbene, der udgør kontanthævninger er ikke dokumenteret videregivet til G8-virksomhed. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 40.000 kr. er fra G8-virksomhed.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (L) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag S fremgår, at G8-virksomhed angiveligt er debitor på et lån til A på 40.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 1. april 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 20. februar 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Et gældsbrev kan dog ikke i sig selv godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 40.000 kr. i 2015.  

Indsætningen på 30.000 kr. er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 18. maj 2015 med teksten "G8-virksomhed maj 15 G8-virksomhed", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 12-13, at beløbet stammer fra et udlån til G8-virksomhed på 30.000 kr. overført henholdsvis den 22. januar 2015 med teksten "Bgs SI" (15.000 kr.) fra A’s konto i F1-bank X1 (bilag G) og den 12. februar 2015 med teksten "Bgs MN" (15.003,13 kr.) fra A’s konto i F1-bank X2 (bilag J)  

A har for Skattestyrelsen fremlagt kontoudtog fra G8-virksomhed (bilag R), hvoraf det fremgår, at der den 18. maj 2015 er overført 30.000 kr. med teksten "G1-virksomhed". Det fremgår ikke af dette kontoudtog, at G8-virksomhed skulle have modtaget de oplyste 15.000 kr. og 15.003 kr. fra A.  

A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at de to overførsler er sket til G8-virksomhed. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 30.000 er fra G8-virksomhed.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (M) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag T fremgår, at G8-virksomhed angiveligt er debitor på et lån til A på 30.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 1. juni 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 12. februar 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Ifølge det af A oplyste, har G8-virksomhed dog lånt samlet 30.003,13 kr., hvilket i sig selv er et besynderligt beløb, ligesom gældsbrevet i givet fald burde lyde på dette beløb. Gældsbrevet kan under disse usædvanlige omstændigheder ikke tillægges nogen bevismæssig værdi.  

Hertil kommer, at et gældsbrev ikke i sig selv kan godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 30.000 kr. i 2015.  

3.2.1.6 Indsætning på 15.000 kr. den 16. juni 2015 med teksten Returnering  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med 15.000 kr. i 2015 for en indsætning på A’s bankkonto, jf. bilag 1, s. 119-120. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån, og at indsætningerne dermed ikke er skattepligtige.  

Indsætningen er sket til A’s konto i F1-bank X2 den 16. juni 2015 med teksten "Returnering", jf. bilag J.  

A har oplyst til Skattestyrelsen, jf. bilag 1, s. 15, at beløbet stammer fra et udlån til G10-virksomhed på 15.000 kr. den 12. juni 2015 fra A’s konto i F1-bank X2 med teksten "Bgs G10-virksomhed" på 15.000 kr. (bilag J).  

A har ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at overførslen på 15.000 kr. skulle være sket til G10-virksomhed. A har heller ikke fremlagt underbilag fra banken der viser, at indsætningen på 15.000 kr. er fra G10-virksomhed.  

På trods af Skatteministeriets opfordring (N) har A ikke fremlagt underbilag fra banken, der dokumenterer pengestrømmen. Den manglende opfyldelse af ministeriets opfordring skal tillægges processuel skadevirkning, sådan at det lægges til grund, at indsætningen ikke relaterer sig til låneforhold.  

Af bilag 20 fremgår, at G10-virksomhed angiveligt er debitor på et lån til A på 15.000 kr., der skal være tilbagebetalt senest den 1. juli 2015, og at det ved tilbagebetaling inden denne dato er rentefrit, mens der pålægges en rente på 4,25 % ved tilbagebetaling efter denne dato. Gældsbrevet er underskrevet den 12. juni 2015. Gældsbrevet er først fremlagt til brug for Skatteankenævnets behandling af sagen.  

Et gældsbrev kan dog ikke i sig selv godtgøre, at der reelt har været tale om et låneforhold. Det påståede låneforhold er således ikke bestyrket af objektive, konstaterbare kendsgerninger, hvorfor A er skattepligtig af indsætningen på 15.000 kr. i 2015.  

3.2.2 Valutakøb i indkomståret 2016  

Skatteankenævnet har forhøjet A’s skattepligtige indkomst med 125.580 kr. i 2016 for et foretaget valutakøb. A har ikke ved objektive kendsgerninger godtgjort, at dette køb er foretaget for allerede, beskattede eller skattefrie midler, og dermed ikke er skattepligtig indkomst.  

A vekslede kontant 136.080 kr. til euro den 19. februar 2016. Skattestyrelsen har ved gennemgang af A’s kontoudtog alene kunne konstatere en kontanthævning den 16. februar 2016 på 10.500 kr. på A’s konto i F1-bank X1 (bilag H), som har en tidsmæssig eller beløbsmæssig sammenhæng med dette valutakøb. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmen for den resterende del af valutakøbet.  

A’s oversigt over hævninger i perioden 1. juni 2015 til 16. februar 2016 på samlet 157.900 kr. (bilag 9) er arbitrær og uden relevans. Oversigten har hverken dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at valutakøbet er foretaget for allerede beskattede eller skattefrie midler. Dels er der ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og valutakøbet den 19. februar 2016, da perioden strækker sig over næsten ni måneder, og dels er der ikke en beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og valutakøbet, da det hævede beløb i oversigten udgør 157.900 kr., dvs. 21.820 kr. mere end det vekslede beløb.  

Ovenstående poster udgør i alt 1.756.238 kr. ud af skattemyndighedernes samlede forhøjelse i 2016 på 1.883.317 kr.  

Skatteministeriet har under sagens forberedelse opfordret A til at fremlægge underbilag, der dokumenterer pengestrømmene for ovenstående indsætninger (opfordringer O-AL). A har ikke besvaret én eneste af Skatteministeriets opfordringer. Som nævnt ovenfor er det således fuldstændig udokumenteret, at ovenstående indsætninger ikke er skattepligtig indkomst.  

Det bemærkes særligt, at A hverken under klagesagen eller under nærværende retssag har fremsat bemærkninger til indsætningerne med teksten "Bgs G1-virksomhed" for 1.358.836 kr. i 2015 og 719.698,68 kr. i 2016, jf. også bilag 1, s. 79-80. Indsætningerne skal derfor uden videre anses som skattepligtig indkomst for A.  

Henset til den manglende dokumentation sammenholdt med A’s manglende konkretisering af sine anbringender har A ikke løftet sin bevisbyrde for, at ovenstående indsætninger ikke er skattepligtig indkomst.  

På den baggrund skal det derfor lægges til grund, at A er skattepligtig af indsætningerne omfattet af de yderligere 17 forhold, og det er derfor med rette, at skattemyndighederne har fundet, at A skal beskattes af beløbene.  

3.3 Ekstraordinær genoptagelse er berettiget  

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2016 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at reaktionsfristen i medfør af § 27, stk. 2, er overholdt.  

Det følger af § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne kan foretage eller ændre en skatteansættelse uanset de ordinære frister i § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.  

Efter fast praksis er manglende selvangivelse af skattepligtig indkomst tilstrækkeligt til, at en skatteyder som minimum har handlet groft uagtsomt, jf. f.eks. SKM2018.520.HR og SKM2018.481.HR.  

Der er indsat en række beløb på A’s bankkonti i indkomstårene 2015-2016, som A ikke har selvangivet. Hertil kommer valutakøbet i 2016, hvor beløbet til brug for købet ikke er selvangivet. A har ikke godtgjort, at beløbene ikke er skattepligtige.  

Allerede som følge af den manglende selvangivelse af disse skattepligtige beløb for indkomstårene 2015-2016 har A som minimum handlet groft uagtsomt, jf. SKM2018.520.HR og SKM2018.481.HR.  

Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at genoptage A’s skatteansættelser for indkomstårene 2015-2016 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal være varslet senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.  

For så vidt angår kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, følger det af fast højesteretspraksis, at dette må regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse i medfør af § 27, stk. 1, nr. 5, jf. SKM2018.520.HR og SKM2018.481.HR.  

Efter Skattestyrelsens anmodning fremsendte A den 14. august 2020 en oversigt over kontanthævninger, der angiveligt skulle være anvendt til valutakøbet (bilag 9). Samtidig modtog Skattestyrelsen kontoudtog for bankkonto X1 i F1-bank for perioden 1. januar 2015 - 14. august 2017 (bilag G-H).  

Kundskabstidspunktet i nærværende sag er derfor tidligst at regne fra den 14. august 2020, hvorved de nye ansættelser skulle være varslet senest den 14. februar 2021 (6 måneder efter kundskabstidspunktet).  

Det er ubestridt, at Skattestyrelsens forslag til de nye ansættelser for indkomstårene 2015-2016 blev afsendt den 11. februar 2021. Ansættelserne er således varslet inden den 14. februar 2021, hvorfor fristen på 6 måneder er overholdt. Modtagelsesdatoen har ingen betydning, idet fristen vedrører afsendelsesdatoen for varslet, jf. SKM2005.77.H.  

Det er irrelevant for sagen, at Skattestyrelsen ved brev af 13. oktober 2017 (bilag 2) orienterede A om, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK) om atypiske transaktioner på dennes bankkonto i indkomståret 2014. Af øverste højre side af brevet er angivet "Indkomstår 2014", og brevet og oplysningerne fra SØIK omhandler alene indkomståret 2014, jf. også bilag L. Det er ligeledes uden betydning for sagen, at Skattestyrelsen ved en fejl har anført i et telefonnotat (bilag 3), at oplysningerne fra SØIK også omfattede indkomståret 2015.  

Skattestyrelsen var ikke som følge af SØIKs orientering i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse af 2015-2016. Dette allerede fordi orienteringen fra SØIK ikke indeholdt oplysninger om indkomstårene 2015 og 2016, som nærværende sag omhandler, men også fordi at selv hvis SØIKs orientering havde omfattet oplysninger om de relevante indkomstår, giver den blotte viden om, at der er indsat beløb på en skatteyders konto, ikke i sig selv kundskab om, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. f.eks. SKM2018.481.HR.  

Som anført ovenfor kom Skattestyrelsen i nærværende sag tidligst den 14. august 2020 i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. De nye ansættelser skulle derfor senest varsles den 14. februar 2021.  

Da Skattestyrelsens forslag til de nye ansættelser for indkomstårene 2015-2016 er afsendt den 11. februar 2021, hvilket der er enighed om i sagen, er fristen på 6 måneder overholdt. Skattestyrelsen har således overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.  

Sammenfattende gøres det således gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt for indkomstårene 2015-2016, da 6-månedersfristen er overholdt og A som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin indkomst.  

…"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætninger i 2015 og 2016 på A’s konti og valutavekslinger i 2016 ved afgørelse af 2. juli 2021 forhøjet A’s skatteansættelse. Skattestyrelsens afgørelse er i alt væsentligt stadfæstet ved Skatteankenævnets afgørelse af 13. september 2022.   

Efter statsskattelovens § 4 skal den skattepligtiges samlede årsindtægter medregnes i den skattepligtige indkomst, og efter skattekontrollovens § 1 skal den skattepligtige afgive de nødvendige oplysninger til skatteansættelse og til afgørelse af skattepligt.   

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. I disse tilfælde skal skatteyderen godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der lægges i den forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaring om de pågældende forhold, herunder forklaringer om låneforhold, er underbygget af objektive kendsgerninger.   

Retten kan i denne sag i det hele tiltræde Skatteankenævnets vurdering af de enkelte dispositioner.   

Der er således heller ikke efter Skatteankenævnets behandling fremkommet yderligere bevisførelse til støtte for A’s oplysninger om karakteren af de dispositioner, som Skattestyrelsen har lagt til grund for forhøjelsen af A’s indkomst, og retten finder, i lighed med Skatteankenævnet, at A’s forklaring om disse, i det omfang den foreligger, ikke er tilstrækkeligt bestyrket. I det omfang, der foreligger lånedokumenter eller anden dokumentation, er realiteten af de underliggende forhold ikke underbygget af oplysninger om for eksempel pengestrømme eller på anden vis sandsynliggjort.   

Retten lægger i den forbindelse desuden til grund, at der i sagen fortsat foreligger ingen eller kun meget sparsomme forklaringer om hovedparten af de dispositioner, som sagen berører, og for retten har A da også kun nærmere redegjort for dispositioner til en samlet værdi af ca. 730.000 kr., hvilket skal ses i forhold til den ud af den samlede forhøjelse på 3.950.573 kr.    

Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte den forhøjelse af A skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015 og 2016, som er fastslået ved Skatteankenævnets afgørelse.  

Spørgsmålet er herefter om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A skatteansættelse var opfyldt.  

Fristen for ordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26 var ubestridt ikke opfyldt.  

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne imidlertid foretage eller ændre en skatteansættelse uanset de ordinære frister i § 26, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.  

A’s manglende selvangivelse og den heraf følgende urigtige ansættelse må som minimum anses for at skyldes groft uagtsomt forhold.  

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, skal være varslet senest seks måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det eller de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 - efter praksis det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige og relevante oplysninger til at fastslå, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse.  

Efter anmodning fra Skattestyrelsens fremsendte A den 14. august 2020 en oversigt over hævninger af de beløb, der angiveligt skulle være anvendt valutaveksling i 2016. Skattestyrelsen modtog samtidig kontoudtog for den ene af A’s konti F1-bank for perioden 1. januar 2015 til 14. august 2017.  

Retten finder derfor, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 14. august 2020.   

Der er i den forbindelse ikke grundlag for at antage, at skatteforvaltningen tidligere end dette tidspunkt var i besiddelse af tilstrækkelige og relevante oplysninger til at fastslå, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse. Retten lægger herved vægt på, at SKAT efter brevet af 13. oktober 2017, på dette tidspunkt alene havde fået oplysninger om indkomståret 2014. Allerede på den baggrund kan oplysningerne om telefonsamtalen den 25. oktober 2017 ikke føre til et andet resultat. Det fremgår således også af telefonnotatet, at emnet for samtalen var indkomståret 2014.  

Herefter skulle de nye ansættelser være varslet - hvilket i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 26, stk. 1, indebærer, at Skattestyrelsens varslingsbrev skulle være afsendt - senest den 14. februar 2021.   

Efter oplysningerne, der er modtaget fra A’s daværende advokat, og som fremgår af Skattestyrelsens brev af 12. marts 2021 til A, om poststemplet på Skattestyrelsens varslingsbrev, lægger retten til grund, at varslingsbrevet blev sendt senest den 11. februar 2021.  

Skattestyrelsen har herefter iagttaget varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., hvorfor der heller ikke på den baggrund er grundlag for at underkende forhøjelsen af A’s indkomst.  

Derfor frifindes Skatteministeriet.   

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.  

Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand med 175.000 kr.   

Retten har ved fastsættelsen af et passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand taget udgangspunkt i sagens værdi. Retten herudover lagt vægt på sagens karakter, omfanget af forberedelsen og hovedforhandlingens varighed.   

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet Departementet frifindes.  

A skal betale 175.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.