Den 18. november 2025 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.
Landsdommer Kristian Porsager Seierøe behandlede sagen.
(v/ advokat Christian Bachmann)
(v/ advokat Sebastian Knop Reventlow)
Appellanten har med replikken af 22. september 2025 fremlagt bilag 8, der er en rapport dateret den 2. juli 2025 udarbejdet på appellantens foranledning af rådgivningsfirmaet G1-virksomhed i Y1-land.
Skatteministeriet har i ankeduplik af 24. oktober 2025 protesteret mod, at bilag 8 fremlægges i sagen.
I processkrift 1 af 10. november 2025 har H1 fastholdt, at bilag 8 kan fremlægges.
I meddelelse af 11. november 2025 har Skatteministeriet fastholdt protesten.
Af ankeduplikken fremgår bl.a.:
"Appellanten gør i ankereplikken, s. 4 gældende, at værdiansættelsen af fordringen, som appellanten angav til Skattestyrelsen for indkomstårene 2017 og 2019 ikke var åbenbart forkerte. Appellanten har til støtte for sit anbringende fremlagt en rapport fra G1-virksomhed i Y1-land (bilag 8).
Rapporten (bilag 8) er, ifølge appellanten selv, jf. ankereplikken, s. 2, indhentet til brug for sagen, hvilket også fremgår direkte af rapporten (bilag 8, s. 1, pkt. 1.5).
Rapporten er indhentet ensidigt og udarbejdet på appellantens foranledning uden Skatteministeriets involvering, efter retssagen blev anlagt. Rapportens overskrift er: "(red.fjernet.overskrift)" og skal, som anført af appellanten selv, understøtte appellantens synspunkter i sagen.
Rapportens konklusioner og indhold i øvrigt viser en juridisk stillingtagen til sagens faktum, og der er i rapporten anført en række forskellige såvel faktuelle og mere skønsprægede elementer om forholdene i Y1-land, herunder bl.a. regler om udstedelser af virksomhedslicenser mv., som ifølge appellanten har betydning for vurderingen af sagen. Erklæringens beskrivelser samt vurdering af de konkrete faktiske forhold, vil derfor være genstand for bevisførelse under sagen. Der er derfor utvivlsomt tale om en sagkyndig erklæring, som er omfattet af retsplejelovens § 209 a, jf. herved også de særlige bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 20 af 5. oktober 2016 § 1, nr. 4).
Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om rapportens tilblivelse.
Fremgangsmåden i retsplejelovens § 209 a, stk. 1, er ikke blevet fulgt, og ministeriet er end ikke orienteret om tilblivelsen af rapporten, førend den blev fremlagt med ankereplikken. Der er altså tale om en sagkyndig erklæring, som sagsøgeren ensidigt har indhentet efter retssagens anlæg, men uden iagttagelse af fremgangsmåden i retsplejelovens § 209 a, stk. 1.
Idet fremgangsmåden i retsplejelovens § 209 a, stk. 1, ikke er iagttaget, kan bilag 8 ikke fremlægges, jf. UfR 2019.1557 Ø, UfR 2021.2642 V og SKM2022.52ØLR.
Skatteministeriet protesterer derfor mod at bilag 8 fremlægges i sagen. Der er ingen oplysninger, som kan begrunde, at erklæringen helt undtagelsesvis kan inddrages alligevel."
Af processkrift 1 fremgår bl.a.:
"Appellanten er enig med Skatteministeriet i, at sagen angår, om appellanten har sandsynliggjort, at værdien af fordringen, der er den foreliggende sags nærmere genstand, var lavere ved udgangen af indkomstårene 2017 og 2019 end ved indgangen til de pågældende indkomstår. Hvis appellanten kan sandsynliggøre et tab på en fordring i indkomstårene 2017 og 2019, har appellanten tabsfradrag efter kursgevinstlovens bestemmelser, hvilket der synes at være enighed om.
Der synes også at være enighed om, at hvis appellanten sandsynliggør, at der var tab på fordringen i de pågældende indkomstår, at sagen så angår, om der er grundlag for hjemvisning til Skattestyrelsen med henblik på fornyet behandling af sagen.
Appellanten bestrider ikke, at bilag 8 er udarbejdet efter sagens anlæg. Det bestrides heller ikke, at bilag 8 ikke er indhentet i overensstemmelse med fremgangsmåden i retsplejelovens § 209 a.
Det gøres gældende, at bilag 8 ikke er udarbejdet af G1-virksomhed i Y1-land som en uafhængig ekspert, men derimod som antaget af appellanten som rådgiver for appellanten.
Det gøres gældende, at bilag 8 i relation til den foreliggende ikke skal betragtes som en sagkyndig eksperterklæring i den forstand som dette begreb skal forstås efter retsplejelovens § 209 a. Bilag 8 skal alene betragtes som et partsindlæg, der frit kan fremlægges af appellanten.
Det må stå appellanten frit at fremlægge egne oplysninger og vurderinger, herunder vurderinger om, hvorvidt den pågældende fordring, der er den foreliggende sags nærmere genstand, undergik værditab i 2017 og 2019. Det må i forbindelse ved bevisbedømmelsen tages i betragtning, at der er tale om et partsindlæg og ikke en sagkyndig erklæring som dette skal forstås efter retsplejelovens § 209 a. Da bilag 8 er udarbejdet af en af appellanten antaget rådgiver i Y1-land til brug for sandsynliggørelse af den pågældende fordrings værdi, må bilag 8 sidestilles med et partsindlæg.
Selv hvis Østre Landsret måtte konkludere, at bilag 8 er omfattet af retsplejelovens § 209 a, gøres det gældende, at erklæringen kan fremlægges af appellanten. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1725 af 27. december 2016, jf. pkt. 2.2.3 i lovforslag nr. L 20 af 5. oktober 2016, at ’For så angår fremlæggelse af sagkyndige erklæringer, der er indhentet efter sagsanlægget, er Justitsministeriet enig med Retsplejerådet i, at der ikke bør indføres en ubegrænset, generel adgang for parter i civile retssager til som led i bevisførelsen at fremlægge ekspertudsagn, der indhentes ensidigt efter sagsanlægget som supplement eller alternativ til syn og skøn.
Med det anførte fra bemærkningerne er det dermed ikke udelukket, at bilag 8 fremlægges, hvis bilag 8 af Østre Landsret betragtes som en sagkyndig erklæring. Appellanten kan - når Skatteministeriet bestrider, at værdien af fordringen ultimo 2017 og 2019 var lavere end værdien primo de pågældende år - alene føre bevis for fordringens værdi, hvis appellanten kan fremlægge oplysninger, der nærmere kan belyse forholdene om fordringens debitor. Bilag 8 er således tilvejebragt for at belyse disse forhold nærmere."
Skatteministeriet har i meddelelse af 11. november 2025 anført bl.a.:
"Appellanten har i processkrift 1, s. 2, afsnit 3 anført, at bilag 8 skal betragtes som et partsindlæg. Det er der ikke tale om. I en civilretlig sag betegner et partsindlæg den skriftlige eller mundtlige fremstilling fra en part eller dennes advokat om partens påstande, anbringender og bevisførelse over for retten. Det følger af de generelle principper for partsstatus og procesførelse, at det er parten eller dennes advokat, der forestår fremførelsen af partens synspunkter under en retssag.
Bilag 8 er, som appellanten angiver i processkrift 1, s. 2, udarbejdet af en rådgiver, som er antaget af appellanten. Der er allerede af den grund ikke tale om et partsindlæg. Der er derimod tale om en erklæring, som må sidestilles med en sagkyndig erklæring. I den forbindelse bemærker Skatteministeriet, at appellanten i processkrift 1, s. 2, afsnit 1, anerkender, at fremgangsmåden i retsplejelovens § 209 a, stk. 1, ikke er blevet fulgt."
Landsretten finder, at bilag 8, der er indhentet hos et eksternt rådgivningsfirma med henblik på fremlæggelse som bevis i sagen, ikke kan anses for et partsindlæg, men at bilaget efter dets karakter og indhold udgør en sagkyndig erklæring.
Der er enighed om, at erklæringen er indhentet ensidigt af appellanten efter sagens anlæg, og at fremgangsmåden i retsplejelovens § 209 a, stk. 1, der bl.a. forudsætter rettens tilladelse, ikke er anvendt.
Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for undtagelsesvist at tillade bilaget fremlagt, tages indstævntes protest til følge.
Bilag 8 tillades ikke fremlagt.