Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e?
2. I det tilfælde at spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3?
3. I det tilfælde at enten spørgsmål 1 eller 2 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4?
4. I det tilfælde at enten spørgsmål 1, 2 eller 3 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2?
5. Kan det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e?
6. I det tilfælde at spørgsmål 5 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3?
7. I det tilfælde at enten spørgsmål 5 eller 6 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4?
8. I det tilfælde at enten spørgsmål 5, 6 eller 7 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2?
9. Kan det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e?
10. I det tilfælde at spørgsmål 9 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3?
11. I det tilfælde at enten spørgsmål 9 eller 10 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4?
12. I det tilfælde at enten spørgsmål 9, 10 eller 11 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2?
13. Kan det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e?
14. I det tilfælde at spørgsmål 13 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3?
15. I det tilfælde at enten spørgsmål 13 eller 14 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4?
16. I det tilfælde at enten spørgsmål 13, 14 eller 15 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2?
17. Kan det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e?
18. I det tilfælde at spørgsmål 17 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3?
19. I det tilfælde at enten spørgsmål 17 eller 18 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4?
20. I det tilfælde at enten spørgsmål 17, 18 eller 19 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder
3. Bortfalder
4. Bortfalder
5. Ja
6. Bortfalder
7. Bortfalder
8. Bortfalder
9. Ja
10. Bortfalder
11. Bortfalder
12. Bortfalder
13. Nej
14. Ja
15. Bortfalder
16. Bortfalder
17. Ja
18. Bortfalder
19. Bortfalder
20. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af virksomheden

H1 ApS (Spørger) er datterselskab til G1 A/S, og leverer bl.a. sine ydelser til søsterselskabet G2 A/S, som driver spille-hjemmesider.

Spørger udvikler og vedligeholder spil, samt sin egenudviklede platform X-platform.

Alle rettigheder til udviklede spil samt platformen ejes af Spørger.

Spørger foretager i dag allerede løbende tidsregistrering i relation til diverse udviklingsprojekter, da Spørger foretager regnskabsmæssig aktivering af flere af sine udviklingsprojekter. Spørger har derfor ikke udfordringer i forhold til opgørelse af omkostninger relateret til de forskellige udviklingsprojekter.

Spørger har forskellige udviklingsafdelinger:

• Games-afdelingen
• Platformafdelingen

Games-afdelingen

I spilafdelingen udvikles hvert år  spil, som lanceres på spille-hjemmesider i flere lande.

Games-afdelingen står for hele udviklingsprocessen fra idé til færdigt spil - herunder spildesign, grafik, lydeffekter og teknisk implementering.

Fokus er i den forbindelse på, at spil fungerer optimalt på tværs af alle enheder.

Selve spiludviklingsprocessen er en dynamisk og velstruktureret proces, hvor kreativitet og teknisk ekspertise arbejder side om side fra idé til færdigt produkt. Spiludviklingen indeholder følgende processer: koncept og design, illustration og visuel identitet, teknisk udvikling, afsluttende fase og lancering.

Spørgers spilmotor

Spørger har en egenudviklet spilmotor - "E-projekt" - der danner fundamentet for hele Spørgers spilportefølje og giver Spørger mulighed for fuldstændig kontrol og agilitet. Spilmotoren er udviklet internt, hvorfor Spørger hurtigt kan implementere nye funktioner på tværs af alle Spørgers spil og skræddersy motoren præcist til Spørgers behov.

For at optimere udviklingsprocessen har Spørger udviklet egne frameworks til partikler, fonte og animationer. Disse frameworks gennemgår konstant iterativ udvikling, hvilket sikrer, at de altid opfylder Spørgers behov og forbedrer effektiviteten af spiloplevelsen. Derudover anvender Spørger egenudviklede debug-værktøjer, som Spørger løbende kan tilpasse, hvilket giver Spørger mulighed for hurtigt at identificere og løse eventuelle fejl og problemer.

Egenudviklingen giver således Spørger mulighed for hurtigt at reagere på nye teknologier, optimere ydeevnen og give hurtig support. Derudover styrker det Spørgers evne til at beskytte Spørgers immaterielle rettigheder og sikrer, at Spørgers spil forbliver på forkant med udviklingen.

Konkrete eksempler på større projekter

I 2025 arbejdes der som beskrevet ovenfor på flere nye spiludgivelse.

Det kan oplyses, at Spørger forventer at foretage regnskabsmæssig aktivering af alle de i udviklede nye spil.

"D-projekt":

Der er tale om en ny spiludgivelse. Spillet er bygget med udgangspunkt i det eksisterende "E-projekt".

"E-projekt":

Spørger forventer i 2025 at foretage opdatering og videreudvikling af selve spilmotoren, således det sikres, at den fungerer optimalt og sikkert.

Platformafdelingen

Platformafdelingen består af flere teams, der varetager udvikling og vedligeholdelse af den backend og frontend, som muliggør driften af spille-hjemmesider. Afdelingen spiller en central rolle i at sikre en stabil, skalerbar og brugervenlig platform for Spørgers kunder.

Teamsene har bl.a. til opgave:

• At omsætte designkoncepter og brugergrænsefladekrav til interaktive, højtydende webapplikationer
• At håndtere interaktioner med kunderne
• At integrerer kampagner og tilbud på spille-hjemmesiderne
• At sikre integration mellem spillene og platformen
• At håndtere kunders ind- og udbetalinger.

Konkrete eksempler på større projekter

I 2025 arbejdes der konkret på flere større projekter. Disse projekter har til formål at skabe nye forretningsområder, men også optimere den allerede udviklede X-platform.

Det kan oplyses, at Spørger forventer at foretage regnskabsmæssig aktivering af alle de projekter, der omhandles i dette bindende svar.

"A-projekt":

"A-projekt" dækker over en opdatering af Spørgers X-platform. Denne opdatering gør det muligt for Spørger at udbyde drift af flere spille-hjemmesider i det samme land fra ét og samme bagvedliggende system. Helt konkret betyder det, at flere hjemmesider, som udbydes for søsterselskabet G3 ApS nu kører på det samme IT-system (X-platform), en ændring som ikke har nogen direkte betydning for brugerne.

G3 ApS har tilladelse  til at udbyde spille-hjemmeside i Land X. Tilladelsen giver mulighed for at drive flere brands  under samme selskab. I forbindelse med overvejelserne om at operere med flere brands er der imidlertid sket væsentlige præciseringer af de gældende regler, som har nødvendiggjort tilpasninger af H1 ApS’ tekniske platform

Den relevante tilsynsmyndighed i Land X har præciseret, at tilladelsesindehaverens forpligtelser skal varetages på tværs af samtlige brands, uanset selskabsstruktur. Dette indebærer, at det ikke længere er muligt at anvende separate platforme for hvert brand.

Den nye fortolkning medføre, at det er nødvendigt, at al data fra forskellige brands samles i ét system. Platformen er oprindeligt udviklet til ét brand og har derfor krævet omfattende tilpasninger for at kunne håndtere flere brands samlet. Der er tale om justering af eksisterende IT-services, så brugerens tilknytning til et brand kan registreres på tværs af centrale funktioner, snarere end tilføjelse af nye systemmoduler.

Formålet med forskellige brands er i sagens natur at henvende sig til og tiltrække forskellige kundegrupper. Det primære formål med tilpasningen af platformen er imidlertid ikke at ændre noget kundevendt (omverdenen). Kun meget få kunder - de der opretter sig på flere af  brands - vil opleve, at deres konti nu deles på tværs af platformen.

Spørger anvender en arkitektur, hvor alle systemets dele fungerer som separate enheder. Disse separate enheder kan dog kun fungere sammen, og funktionerne kan derfor ikke adskilles fra hinanden. Der findes imidlertid ikke en særlig "A-projekt-softwareenhed". Understøttelsen af "A-projekt" er derfor implementeret ved en ændring i de eksisterende enheder, der er specifik for et brand. "A-projekt"-funktionaliteten er dermed integreret i platformens virkemåde, hvor det er relevant.

Idet "A-projekt"-funktionaliteten er dybt integreret i alle services, kan den således ikke fungere uden den eksisterende platform (X-platform). Denne natur umuliggør også, at funktionaliteten kan genbruges i andre sammenhænge, "A-projekt-softwareenheden" udgør derfor ikke en særskilt funktionalitet/modul.

"B-projekt":

"B-projekt" er en ny iteration, der gør det muligt at uddele promoveringer og lave kampagner for kunderne. Systemet tager udgangspunkt i den gamle funktionalitet, og tidligere kampagnedata migreres til det nye system. Det er en naturlig evolution af de krav, marketingafdelingen har til kampagneoprettelse, samt de behov supportafdelingen har for at håndtere kundehenvendelser i kølvandet på kampagner. Mange af de eksisterende promotion-typer, triggers og reward-systemer vil blive genbrugt i det nye system.

I forbindelse med projektet "B-projekt" foretager Spørger udvikling af ny kildekode, der bygges ovenpå den eksisterende X-platform.

"C-projekt":

"C-projekt" er en ny service til at håndtere opsætning af spil. Alle eksisterende opsatte spil migreres til den nye service, og fremtidige spil kan sættes direkte op her. I den gamle service var funktionaliteten til opsætning af spil spredt over forskellige moduler. Den nye service samler og strømliner denne logik, så det bliver nemmere at konfigurere spil uanset oprindelse. "C-projekt" samler herved spilkonfiguration ét sted. Den nye service forsimpler derfor denne proces betydeligt.

I forbindelse med projektet "C-projekt" foretager Spørger udvikling af ny kildekode, der bygges ovenpå den eksisterende X-platform.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Generelt

Ved L 25 (FT 2024/25) blev muligheden for straksafskrivning af software med virkning fra og med d. 1. januar 2025 afskaffet ved Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Fra og med 1. januar 2025 kan udgifter til software med en værdi på over 34.400 kr. (småanskaffelser i 2025) derfor alene fradrages eller afskrives efter følgende 3 fradragsregler:

1. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e
2. Ligningslovens § 8 B samt afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3
3. Afskrivningsloven § 5, stk. 1-3/4 - herunder under iagttagelse af afskrivningslovens § 3

Spørger vurderer ikke, at Spørger opfylder kriterierne i ligningslovens § 8 B samt afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, hvorfor disse bestemmelser ikke er relevante i forhold til dette bindende svar.

Skattestyrelsen har tidligere i en række sager anført, at videreudvikling på software eller udvikling af software, som ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.  (Den korrekte hjemmel for fradrag for udgifter til vedligeholdelse er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e).  Repræsentanten henviser herved til bl.a. SKM2023.26.LSR og SKM2023.448.ØLR.

I forhold til den videre afklaring af, hvorvidt udvikling af software skal omfattes af afskrivningslovens regler (kapitel 2) eller anses for omfattet af statsskattelovens regler, har Skatteministeren i høringsskemaet til L 25, anført:

"Er der tale om en udgift til softwareudvikling, der er aktiveret regnskabsmæssigt, er der imidlertid alt andet lige også tale om en udgift, der skal aktiveres skattemæssigt."

Spørgers repræsentant er ikke enige i denne vurdering, idet årsregnskabslovens og dens standarder for indregning af udviklingsprojekter (IAS 38) stiller væsentlige andre betingelser for, hvornår der er tale om et aktiv, der skal aktiveres regnskabsmæssigt - end man normalt gør skattemæssigt.

Årsregnskabslovens § 33, stk. 1 anfører:

"Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt."

Skattemæssigt stilles der ikke krav om, at aktivet skal kunne frembringe fremtidige økonomiske fordele - da også aktiver, hvorpå der ikke nødvendigvis oppebæres økonomiske fordele, skal aktiveres skattemæssigt og omvendt kan der regnskabsmæssigt skulle foretages aktivering af aktiver, hvorimod der ikke skattemæssigt er krav herom (eksempelvis; straksfradrag på fast ejendom eller som følge af en anden anderledes sondring mellem grænsen for aktivering af "mindre" driftsmidler/småanskaffelser).

Herudover er der ikke for regnskabsklasse A, B samt C (mellem) krav til indregning af udviklingsomkostninger jf. årsregnskabslovens § 83. Hertil fremgår det af regnskabsstandarden IAS 38 (afsnit 57), at:

"Et immaterielt aktiv hidrørende fra udvikling (eller fra et internt projekts udviklingsfase) skal udelukkende indregnes, hvis virksomheden kan dokumentere alle følgende:

a) den tekniske mulighed for at færdiggøre det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes eller sælges

b) dens hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv og anvende eller sælge det

c) dens evner til at anvende eller sælge det immaterielle aktiv

d) hvordan det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige fremtidige økonomiske fordele. Virksomheden kan blandt andet dokumentere eksistensen af et marked for producerede enheder fra det immaterielle aktiv eller selve det immaterielle aktiv eller, hvis det skal anvendes internt, nytteværdien af det immaterielle aktiv

e) tilgængeligheden af tilstrækkelige tekniske, økonomiske og andre ressourcer til at færdiggøre udviklingen og til at anvende eller sælge det immaterielle aktiv

f) dens evne til pålideligt at måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling."

Repræsentanten mener derfor ikke, at der nødvendigvis kan drages en parallel mellem den regnskabsmæssige behandling og den skattemæssige behandling.

Afskrivningslovens § 5, stk. 2, anfører, at forbedringer skal behandles på samme måde som anskaffelsessummer og derved tillægges driftsmiddelsaldoen. Henses til, hvad der forstås ved en forbedring skatteretligt kan henses til bogen Afskrivningsloven med kommentarer af Inge Langhave, hvoraf det på side 70 fremgår:

"… at vedligeholdelsesudgifter er de udgifter, der bringer et aktiv i samme stand, som det var på erhvervelsestidspunktet, mens forbedringsudgifter bringer det i en bedre stand."

Der er således væsentlige forskelle i forhold til, hvornår et aktiv indregnes regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Spørger er af den opfattelse, at der derfor ikke kan henses til den regnskabsmæssige håndtering ved vurdering af, hvordan projekterne skal håndteres skattemæssigt.

Spørgsmål 1

Spørgers repræsentant finder, at spørgsmål 1 bør besvares med "Ja".

Spørgers videreudvikling af X-platformen i form af projektet "A-projekt" anses af Spørger for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet Spørger foretager tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode i sin igangværende spilvirksomhed, hvilket har karakter af udgifter til vedligeholdelse.

Hertil har Skattestyrelsen i række tidligere sager, heriblandt SKM2023.26.LSR anført, at udgifter til udvikling af en platform kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har konkret i SKM2023.26.LSR anført:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter, der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a…"

(Den korrekte hjemmel for fradrag for vedligeholdelsesudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e).

Ydermere fremgår det af høringsskemaet til L 25, at:

"Det bemærkes også, at der kan være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system."

Tilpasningerne, der foretages vedr. projektet "A-projekt", bygger som beskrevet videre på den eksisterende X-platform, herunder i form af ny kildekode. "A-projekt" indgår dog som en integreret del af det eksisterende X-platform system. Der bliver derfor ikke skabt en ny platform, men i det bagvedliggende system - som ikke er synligt for brugere - foretages tilretninger og opdateringer, der bl.a. har til formål at undgå snyd, og at man kun skal bruge ét login på tværs af Spørgers brands (hjemmesider). Der er således også bl.a. tale om sikkerhedsopdateringer, der ikke anses skulle medføre aktivering jf. høringsskemaet til L 25.

Endeligt bemærker repræsentanten, at modulet ikke kan fungere uafhængigt af X-platformen.

Det er således repræsentantens opfattelse, at de udgifter, som Spørger afholder til "A-projekt" har karakter af at være vedligeholdelsesudgifter, der er omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da projektet indgår som en naturlig og uadskillelig del af det eksisterende system (X-platform).

Spørgsmål 2

Repræsentanten finder, at spørgsmål 2 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Repræsentanten finder, at spørgsmål 3 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 1.

Spørgsmål 4

Repræsentanten finder, at spørgsmål 4 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 1, og fordi software er oplistet jf. lovbemærkningerne til L 25, som en del af afskrivningslovens kapitel 2. Dette også uagtet at software er omfattet af ophavsretslovens § 1, stk. 3.

Spørgsmål 5

Spørgers repræsentant finder, at spørgsmål 5 bør besvares med "Ja".

Spørgers videreudvikling af X-platformen i form af projektet "B-projekt" anses af Spørger for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet Spørger foretager tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode i sin igangværende spilvirksomhed.

Hertil har Skattestyrelsen i række tidligere sager, heriblandt SKM2023.26.LSR anført, at udgifter til udvikling af en platform kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har konkret i SKM2023.26.LSR anført:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter, der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a…"

(Den korrekte hjemmel for fradrag for vedligeholdelsesudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e).

Ydermere fremgår det af høringsskemaet til L 25, at:

"Det bemærkes også, at der kan være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system."

Tilpasningerne der foretages vedr. projektet "B-projekt" bygger som beskrevet ovenfor videre på den eksisterende X-platform, herunder i form af ny kildekode. "B-projekt" indgår dog som en integreret del af det eksisterende X-platform system. Der bliver dog ikke skabt en ny platform, men i det bagvedliggende system - som ikke er synligt for brugeren - foretages opdatering af mulighederne for tildeling af promoveringer mv. I den forbindelse kan det bemærkes, at mange af de eksisterende promotion-typer, triggers og reward-systemer vil blive genbrugt i det nye system.

Endeligt bemærkes, at modulet ikke kan fungere uafhængigt af X-platformen.

Spørgsmål 6

Repræsentanten finder, at spørgsmål 6 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 5.

Spørgsmål 7

Repræsentanten finder, at spørgsmål 7 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 5.

Spørgsmål 8

Repræsentanten finder, at spørgsmål 8 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 5, og fordi software er oplistet jf. lovbemærkningerne til L 25 som en del af afskrivningslovens kapitel 2. Dette uagtet at software er omfattet af ophavsretslovens § 1, stk. 3.

Spørgsmål 9

Repræsentant finder, at spørgsmål 5 bør besvares med "Ja".

Spørgers videreudvikling af X-platformen i form af projektet "C-projekt anses af Spørger for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, idet Spørger foretager tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode i sin igangværende spilvirksomhed.

Hertil har Skattestyrelsen i række tidligere sager, heriblandt SKM2023.26.LSR anført, at udgifter til udvikling af en platform kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra e. Skattestyrelsen har konkret i SKM2023.26.LSR anført:

 "Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a…"

(Den korrekte hjemmel for fradrag for vedligeholdelsesudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e).

Ydermere fremgår det af høringsskemaet til L 25, at:

 "Det bemærkes også, at der kan være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system."

Projektet "C-projekt" bygger som beskrevet ovenfor videre på den eksisterende X-platform, herunder i form af ny kildekode. "C-projekt" indgår dog som en integreret del af det eksisterende X-platform system. Der bliver dog ikke skabt en ny platform, men i det bagvedliggende system - som ikke er synligt for brugeren - foretages tilpasninger af X-platformen, således at det bliver muligt at foretage spilkonfiguration ét sted i stedet for flere steder (som det tidligere var tilfældet).

Endeligt bemærkes, at modulet ikke kan fungere uafhængigt af X-platformen.

Spørgsmål 10

Repræsentanten finder, at spørgsmål 10 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 9.

Spørgsmål 11

Repræsentanten finder, at spørgsmål 11 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 9.

Spørgsmål 12

Repræsentanten finder at spørgsmål 12 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 9, og fordi software er oplistet jf. lovbemærkningerne til L 25 som en del af afskrivningslovens kapitel 2. Dette uagtet at software er omfattet af ophavsretslovens § 1, stk. 3.

Spørgsmål 13

Repræsentant finder, at spørgsmål 13 bør besvares med "Ja".

Spørgers nye spil "D-projekt" anses af Spørger for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet Spørger foretager tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode i sin igangværende spilvirksomhed.

Hertil har Skattestyrelsen i række tidligere sager, heriblandt SKM2023.26.LSR anført, at udgifter til udvikling af en platform kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a. Skattestyrelsen har konkret i SKM2023.26.LSR anført:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter, der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a…"

(Den korrekte hjemmel for fradrag for vedligeholdelsesudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e).

Ydermere fremgår det af høringsskemaet til L 25, at:

"Det bemærkes også, at der kan være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system."

Spillet "D-projekt" bygger som beskrevet ovenfor videre på den eksisterende X-platform, herunder i form af ny kildekode og design. Der bliver dog ikke skabt en ny spilmotor.

Spørgsmål 14

Repræsentanten finder, at spørgsmål 14 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 13.

Spørgsmål 15

Repræsentanten finder, at spørgsmål 15 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 13.

Spørgsmål 16

Repræsentanten finder, at spørgsmål 16 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 13, og fordi software er oplistet jf. lovbemærkningerne til L 25 som en del af afskrivningslovens kapitel 2. Dette uagtet at software er omfattet af ophavsretslovens § 1, stk. 3.

Spørgsmål 17

Repræsentanten finder, at spørgsmål 5 bør besvares med "Ja".

Spørgers ajourføring og opdatering af "E-projekt" anses af Spørger for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og idet Spørger foretager tilpasning, opdatering og viderebygning på den eksisterende kildekode i sin igangværende spilvirksomhed.

Hertil har Skattestyrelsen i række tidligere sager, heriblandt SKM2023.26.LSR anført, at udgifter til udvikling af en platform kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skattestyrelsen har konkret i SKM2023.26.LSR anført:

"Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om driftsudgifter, der skal fradrages efter statsskattelovens § 6 stk. 1 a…"

(Den korrekte hjemmel for fradrag for vedligeholdelsesudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e).

Ydermere fremgår det af høringsskemaet til L 25, at:

"Det bemærkes også, at der kan være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system."

"Løbende sikkerhedsopdateringer og andre mindre opdateringer og tilpasninger, fx af virksomhedens hjemmeside, anses som udgangspunkt for at være vedligeholdelsesudgifter."

Spørgsmål 18

Repræsentanten finder, at spørgsmål 18 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 17.

Spørgsmål 19

Repræsentanten finder, at spørgsmål 19 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 17.

Spørgsmål 20

Repræsentanten finder, at spørgsmål 20 skal bortfalde, da der skal svares bekræftende til spørgsmål 17, og fordi software er oplistet jf. lovbemærkningerne til L 25 som en del af afskrivningslovens kapitel 2. Dette uagtet at software er omfattet af ophavsretslovens § 1, stk. 3.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Efter det oplyste udbyder Spørger spil på forskellige brands (hjemmesider).   

Spørgsmål 1 vedrører Spørgers "A-projekt".  Der er tale om en opdatering af selskabets X-platform, der gør det muligt for Spørger at udbyde drift af flere spille-hjemmesider i samme land fra ét og samme bagvedliggende system. Ændringen har ikke betydning for brugerne. Der er tale om en tilpasning, der er nødvendiggjort af, at tilsynsmyndigheden i Land X har ændret sin fortolkning af reglerne på området.

Skattestyrelsen bemærker, at der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, kan foretages fradrag for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges erhvervsmæssigt benyttede ejendele.

Repræsentant har oplyst, at Spørger har foretaget regnskabsmæssig aktivering af flere af sine udviklingsprojekter. Han har i den forbindelse gjort gældende, at årsregnskabslovens og dens standarder for indregning af udviklingsprojekter (IAS 38) stiller væsentlige andre betingelser for, hvornår der er tale om et aktiv, der skal aktiveres regnskabsmæssigt - end man normalt gør skattemæssigt.

Skattestyrelsen er enig i, at det regnskabsmæssige vedligeholdelsesbegreb og det skattemæssige vedligeholdelsesbegreb ikke på alle punkter er sammenfaldende. Endvidere bemærker Skattestyrelsen, at der i nærværende bindende svar alene er foretaget en skattemæssig vurdering. Der er således ikke er taget stilling til den regnskabsmæssige behandling.

Højesteret tog i dommen U 1958, 1173/2 H principielt stilling til, hvad der skattemæssigt forstås ved begrebet vedligeholdelse. Højesteret fandt, at det er tilstanden på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, om en udgift skal anses for at vedrøre vedligeholdelse eller forbedring. Ifølge dommen skal alle udgifter, der tilsigter at bringe aktivet op i samme stand, som aktivet havde på erhvervelsestidspunktet, anses for at vedrøre vedligeholdelse. Udgifter, der tilsigter at forbedre aktivet i forhold til standen på vedligeholdelsestidspunktet, skal anses for at vedrøre forbedring.

For så vidt angår software, indeholder bemærkningerne til lovforslag L 25 (2024-25), fremsat den 2. oktober 2024, bidrag til, hvorledes vedligeholdelsesbegrebet skal forstås for så vidt angår software. I lovforslaget anføres således bl.a:

"Det bemærkes, at i forhold til edb-software anses løbende sikkerhedsopdateringer og andre mindre opdateringer og tilpasninger, f.eks. af virksomhedens hjemmeside, som udgangspunkt for at være vedligeholdelsesudgifter. Der kan dog også være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system. Er der derimod tale om anskaffelse af et egentlig nyt modul i et system, hvor enkelte moduler kan fungere selvstændigt, vil der som udgangspunkt ikke være tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Udgifter til udvikling, implementering og test af software skal som udgangspunkt afskrives som anskaffelsesudgifter, mens udgifter, der ligger forud herfor til f.eks. juridisk rådgivning, som udgangspunkt ikke skal afskrives som anskaffelsesudgifter. Det samme gælder udgifter til løn til egne medarbejdere, der i forbindelse med udviklingen klarlægger krav og behov, som softwaren skal kunne håndtere." (Skattestyrelsens fremhævninger).

De udgifter, som Spørger har afholdt vedrørende "A-projekt", har efter Skattestyrelsens opfattelse karakter af at være en opdatering, hvorved Spørger tilpasser sig ændrede krav fra tilsynsmyndigheden i Land X. Efter Skattestyrelsens opfattelse er der tale om en tilpasning, der indgår naturligt i det eksisterende system, hvorfor udgiften kan fradrages om en vedligeholdelsesudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der bør svares "Ja" til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det så bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3.

Begrundelse

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Hvis enten spørgsmål 1 eller 2 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Hvis enten spørgsmål 1, 2 eller 3 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "A-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Idet der henvises til gennemgangen af lovgrundlag, praksis og lovbemærkninger under begrundelsen for spørgsmål 1, bemærker Skattestyrelsen følgende:

Efter det oplyste er "B-projekt" en ny og tilpasset version af et system, der understøtter kampagner og tilbud til kunderne. Det bygger videre på det gamle system, men er blevet opdateret, så det passer bedre til de behov, som kampagneafdelingen og kundeservice har i dag. Systemet genbruger eksisterende kampagnedata og funktionalitet, herunder promotion-typer, triggers og belønningsmekanismer, og udvikles som ny kildekode oven på den eksisterende X-platform.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der tale om en videreudvikling, som indgår naturligt i det eksisterende system. Skattestyrelsen finder derfor, at det følger af bemærkningerne til lovforslag L 25 (2024-25), at udgifterne til udviklingen af "B-projekt" kan anses for vedligeholdelsesudgifter i skattemæssig forstand og derfor er fradragsberettigede efter statsstatsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 5 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3.

Begrundelse

Da spørgsmål 5 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 6.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 7

Hvis enten spørgsmål 5 eller 6 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4.

Begrundelse

Da spørgsmål 5 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 7.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 8

Hvis enten spørgsmål 5, 6 eller 7 ikke kan besvares bekræftende, ønskes de bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "B-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Da spørgsmål 5 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 8.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Idet der henvises til gennemgangen af lovgrundlag, praksis og lovbemærkninger under begrundelsen for spørgsmål 1, bemærker Skattestyrelsen følgende:

"C-projekt" er en ny service, der samler og forenkler opsætningen af spil i ét samlet system. Tidligere var funktionaliteten til opsætning af spil fordelt på flere forskellige moduler, mens den nye service integrerer og strømliner denne funktionalitet. Alle eksisterende spil migreres til den nye service, og fremtidige spil kan konfigureres direkte heri. Den nye løsning bygger på en nyudviklet kildekode, som implementeres oven på den eksisterende X-platform.

Der er ikke tale om et selvstændigt modul, der kan fungere uafhængigt af det øvrige system, men om en samlet og tilpasset version af allerede eksisterende funktionalitet, som indgår naturligt i den samlede systemarkitektur. Ændringerne består i en teknisk og funktionel konsolidering af den eksisterende opsætning og medfører ikke en udvidelse af systemets anvendelsesområde.

Skattestyrelsen vurderer herefter, at udgifterne til udviklingen af "C-projekt" må anses for afholdt til vedligeholdelse, hvorfor der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 9 bør besvares med "Ja"

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Ja".

Spørgsmål 10

Hvis spørgsmål 9 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræfte, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3.

Begrundelse

Da spørgsmål 9 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 10.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 11

Hvis enten spørgsmål 9 eller 10 ikke kan besvares, ønskes det bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4.

Begrundelse

Da spørgsmål 9 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 11.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 12

Hvis enten spørgsmål 9, 10 eller 11 besvares bekræftende, ønskes det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "C-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Begrundelse

Da spørgsmål 9 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 12.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 13

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Idet der henvises til gennemgangen af lovgrundlag, praksis og lovbemærkninger under begrundelsen for spørgsmål 1, bemærker Skattestyrelsen følgende:

"D-projekt" er et nyt spil med originalt tema og nye funktionaliteter. Udviklingen har krævet udvidelser af Spørgers eksisterende frameworks. Funktionaliteten er udviklet fra bunden og integreres i den eksisterende spilmotor "E-projekt".

Der er tale om en væsentlig udvidelse af funktionaliteten, som ikke blot tilpasser eksisterende funktioner, men tilføjer nye spilelementer og koncepter, der ikke tidligere har været en del af systemet. Udviklingen har desuden medført ændringer i de underliggende frameworks, hvilket indikerer, at der er tale om en udvidelse af systemets anvendelsesområde.

På denne baggrund vurderer Skattestyrelsen, at udgifterne afholdt til softwareprojektet "D-projekt" har karakter af i skattemæssig henseende at være afholdt til forbedring. Udgifterne til udvikling, implementering og test af "D-projekt" skal derfor behandles som anskaffelsesudgifter, der skal aktiveres og afskrives efter reglerne i afskrivningsloven.

Skattestyrelsen finder således, at spørgsmål 13 bør besvares med "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 13 besvares med "Nej".

Spørgsmål 14

Hvis spørgsmål 13 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3.

Som det fremgår af det uddrag af bemærkningerne i lovforslag L 25, fremsat den 2. oktober 2024, der ovenfor er citeret under indstillingen til spørgsmål 1, skal udgifter til udvikling, implementering og test af software som udgangspunkt afskrives som anskaffelsesudgifter.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal udgifterne vedrørende det nye spil "D-projekt", anses for udviklingsomkostninger, jf. begrundelsen for indstillingen til svar på spørgsmål 13. Dette betyder, at udgifterne skal afskrives som anskaffelsesudgifter, jf. overfor. Da anskaffelsesudgifter for driftsmidler afskrives efter afskrivningslovens § 5, stk. 1-3, finder Skattestyrelsen, at spørgsmål 14 bør besvares med "Ja" 

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 14 bør besvares med "Ja"

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 14 besvares med "Ja".

Spørgsmål 15

Hvis enten spørgsmål 13 eller 14 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4.

Begrundelse

Da spørgsmål 14 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 15.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 15 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 16

Hvis enten spørgsmål 13, 14 eller 15 ikke kan besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "D-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Begrundelse

Da spørgsmål 14 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 16.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 16 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 17

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Begrundelse

Idet der henvises til gennemgangen af lovgrundlag, praksis og lovbemærkninger under begrundelsen for spørgsmål 1, bemærker Skattestyrelsen følgende:

E-projekt er egenudviklet og udgør det centrale fundament for hele Spørgers spilportefølje. Den er baseret på en klient-server-arkitektur, som - håndterer den visuelle gengivelse, mens serveren - styrer al spillogik og validerer spillerinput. Denne arkitektur sikrer en ensartet spiloplevelse og muliggør hurtig tilpasning og videreudvikling.

Spørger foretager løbende opdateringer og udvidelser af "E-projekt", herunder sikkerhedstilpasning, optimering af ydeevne og integration af nye funktioner. Hertil kommer udviklingen af egne frameworks til animationer, fonte og partikeleffekter samt debug-værktøjer, som alle understøtter og tilpasser den samlede spiloplevelse.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 25 (2024-25), at der - ud over mindre opdateringer - også kan være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system. Dette er et centralt kriterium i vurderingen af de afholdte udgifter vedrørende "E-projekt". Udvidelserne og tilpasningerne sker ikke i form af selvstændige moduler, men som en integreret del af den eksisterende motor, der fortsat danner grundlag for alle spil. Der er således ikke tale om en ny anskaffelse, men om en løbende teknisk og funktionel videreudvikling af en eksisterende løsning.

Det forhold, at "E-projekt" er udviklet internt og løbende tilpasses Spørgers behov, understøtter yderligere, at der er tale om en naturlig og nødvendig del af den eksisterende softwareinfrastruktur. De nye funktionaliteter og tilpasninger, der implementeres, har til formål at sikre systemets fortsatte drift, sikkerhed og effektivitet - ikke at udvide dets anvendelsesområde i en sådan grad, at der er tale om en nyanskaffelse.

På den baggrund vurderer Skattestyrelsen, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skattestyrelsen finder således, at spørgsmål 17 bør besvares med "Ja"

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 17 besvares med "Ja".

Spørgsmål 18

Hvis spørgsmål 17 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 1-3.

Begrundelse

Da spørgsmål 17 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 18.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 18 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 19

Hvis enten spørgsmål 17 eller 18 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftes, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan anses for at udgøre et driftsmiddel omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4.

Begrundelse

Da spørgsmål 17 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 19 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 20

Hvis enten spørgsmål 17, 18 eller 19 ønskes det bekræfte, at udgifter afholdt til softwareprojektet "E-projekt" kan anses for omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Begrundelse

Da spørgsmål 17 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 20.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 20 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

 Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og litra e

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a) Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets Bestridelse har medført;

[…]

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

Praksis

SKM2023.26.LSR

Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til udvikling af en investeringsplatform til mikroinvesteringer som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B.

Landsskatteretten lagde vægt på, at det fremgik af det af selskabet fremlagte materiale, at selvom selskabet var først med deres platform på det danske marked, så eksisterede der allerede lignende koncepter i udlandet.

Landsskatteretten fandt, at udgifterne ikke kunne anses som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B og stadfæstede derfor den påklagede afgørelse.

SMK2023.448.ØLR

Sagen angik, om et selskabs udgifter på i alt 12.232.375 kr., som var afholdt i indkomstårene 2014-2017 til tilvejebringelse m.v. af en softwarebaseret digital handelsplatform, var fradragsberettigede ifølge ligningslovens § 8 B, stk. 1, om udgifter der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Det var selskabets opfattelse, at udgifterne på 12.232.375 kr. var afholdt til udvikling af en e-handelsplatform (software), som ifølge selskabet bestod af en række applikationer, systemer og platforme, som både blev anvendt internt i virksomheden og var rettet mod selskabets kunder.

Landsskatteretten gav selskabet medhold i, at udgifterne var fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og grundet sagens principielle karakter blev den henvist til landsretten i 1. instans.

Landsretten anførte om det retlige grundlag, at ligningslovens § 8 B, stk. 1, indeholder en særlig fradragsregel, hvorefter der er fradragsret for udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Med henvisning til de oprindelige forarbejder til ligningslovens § 8 B, stk. 1, fandt landsretten, at det herved er forudsat, at det ikke er udgifter til enhver form for udviklingsarbejde, men alene udgifter til udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, som er omfattet af fradragsretten.

UfR1958.1173/2 H

Efter at A i 1933 havde arvet en gård, var denne bortforpagtet indtil 1944, da A selv overtog driften. I 1944/45 foretog A en række istandsættelsesarbejder på gården. Skattemyndighederne fandtes at have fornøden hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, til ved beregningen af, hvad der af A's udgifter til disse arbejder kunne anses som i indkomsten fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter at se bort fra den forringelse, som havde fundet sted, før A i 1933 blev ejer af gården, som dengang var i ringe vedligeholdelsestilstand. (Dissens). Note 2 A fik medhold i, at også vedligeholdelsesudgifter, som skyldtes forpagterens undladelse af at opfylde en ham efter forpagtningskontrakten påhvilende vedligeholdelsespligt, var fradragsberettigede.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.2.1.9 Vedligeholdelsesudgifter, ikke fradrag for forbedringsudgifter

Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i SL § 6, stk. 1, litra e, om fradrag for udgifter til vedligeholdelse. Afsnittet beskriver også reglen om, at forbedringsudgifter ikke kan trækkes fra.

Afsnittet indeholder:

Regel

Vedligeholdelsesudgifter

Vedligeholdelse i modsætning til forbedring

Vedligeholdelse i modsætning til udskiftning

[…]

Regel

Udgifter, der anvendes til vedligeholdelse af den skattepligtiges ejendele er fradragsberettigede som driftsudgifter.

Det er en forudsætning, at der er tale om udgifter, der vedrører aktiver, hvis udbytte skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Se SL § 6, stk. 1, litra e.

Vedligeholdelsesudgifter

Vedligeholdelsesudgifter er udgifter, der anvendes til at sætte et formuegode i samme stand, som det var ved anskaffelsen.

Vedligeholdelse i modsætning til forbedring

Det er kun udgifter, der ikke forbedrer aktivet i forhold til den stand, det var i, da skatteyderen erhvervede det, der kan trækkes fra. Det skyldes, at udgifter, der er anvendt til forbedring, ikke er fradragsberettigede. Se SL § 6, stk. 2.

Højesteret har tilsluttet sig skattemyndighedernes praksis om, at de fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter må ses i forhold til ejendommens tilstand ved skatteyderens erhvervelse af ejendommen. Se UfR 1958, 1173 HRD.

[…]

Vedligeholdelse i modsætning udskiftning

En udskiftning af hele aktivet eller en del af det kan være så omfattende, at der ikke længere er tale om samme aktiv, så der begrebsmæssigt ikke er tale om "vedligeholdelse" efter SL § 6, stk. 1, litra e.

I en sag om udskiftning af minkburblokke, fandt landsretten dog ikke, at dette var tilfældet. Der blev derfor givet fradrag. Retten fandt modsat Landsskatteretten, der opfattede fx bursektionen som et selvstændigt aktiv, at bursektionen måtte opfattes som en del af et samlet aktiv, og at en separat udskiftning af enkeltdele som bursektioner, redekasser og tråd måtte anses som vedligeholdelse af minkburblokkene. Efter bevisførelsen var der ikke grundlag for at fastslå, at de gennemførte udskiftninger af enkeltdelene havde været så omfattende, at der ikke længere var tale om det samme aktiv. Udgifterne til udskiftning kunne derfor trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra e.

Udgiften til nyanskaffede minkburblokke kunne ikke trækkes fra som vedligeholdelsesudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra e. Se SKM2006.154.VLR.

Skatteministeriet har i en kommentar til dommen om vedligeholdelsesfradrag bl.a. udtalt, at dommen efter Skatteministeriets opfattelse ikke er udtryk for, at det forhold, at flere aktiver efter AL § 6, stk. 1, nr. 2, "anses" for ét driftsmiddel, er ensbetydende med, at der også i relation til reglerne om vedligeholdelse og udskiftning er tale om ét aktiv. Et driftsmiddelsæt, der i relation til afskrivningsloven "anses" som ét driftsmiddel, kan bestå af flere aktiver i relation til statsskatteloven.

Tværtimod er det på baggrund af en konkret vurdering, hvor skønsmandens erklæring er tillagt afgørende betydning, at landsretten har fundet, at en bur- og redekasseblok efter SL § 6, stk. 1, litra e, hører sammen som ét aktiv, fordi de kun kan fungere samlet og ikke hver for sig. Der var derfor ikke tale om, at hele aktivet blev udskiftet, men derimod udelukkende om en udskiftning af en del af aktivet.

Landsrettens dom ændrer derfor ikke ved den hidtidige fortolkning af vedligeholdelsesbestemmelsen i SL § 6, stk. 1, litra e, men for minkavlere og andre pelsdyravlere med tilsvarende produktionsmidler, er dommen udtryk for en tilsidesættelse af administrativ praksis, hvorefter burblokke, redekasser og hvalpenet hidtil er blevet anset som selvstændige aktiver hver for sig. Med dommen anses de for at være ét samlet aktiv, så udskiftning af fx en redekasse anses for at være en deludskiftning af det samlede aktiv, minkburblokken. Udgifterne ved en sådan deludskiftning kan derfor trækkes fra efter SL § 6, stk. 1, litra e.

For så vidt angår andre former for staldinventar er dommen derfor ikke en tilbagevenden til den praksis, som fandtes før gennemførelsen af "samlesætreglerne" i AL § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter fx. udgifter til anskaffelse af drægtighedsbokse og -skillerum, bindsler og nakkelåse, vandkopper, forværk og skillerum til spaltebokse kunne afskrives særskilt. Skattestyrelsen må fortsat konkret vurdere, om udskiftning af andre former for staldinventar skal anses for deludskiftning af ét driftsmiddel i relation til statsskatteloven eller en ikke-fradragsberettiget udskiftning af hele driftsmidlet. Se SKM2007.113.DEP, afsnit 3.2.

[…]

Forarbejder

2024/1 L 25 fremsat den 2. oktober 2024 Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og senest ved § 36 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1

[…]

4. § 6, stk. 1, nr. 4, ophæves. (adgangen til at straksafskrive software)

[…]

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at afskaffe muligheden for at straksafskrive anskaffelsessummen for edb-software. Det vil betyde, at anskaffelsessummen for edb-software som udgangspunkt alene vil kunne afskrives efter afskrivningslovens § 5, dvs. med højst 25 pct. efter saldoprincippet.

Det vil fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for edb-software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 34.400 kr. (2025-niveau). Anskaffelsessummen for edb-software kan ligeledes efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives, i det omfang der er tale om driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software vil betyde, at anskaffelsesudgifterne skal afskrives efter de samme regler som andre driftsmidler. Det indebærer bl.a., at anskaffelsesudgifterne inkl. omkostninger til f.eks. opsætning eller klargøring, herunder i nogle tilfælde løn til egne medarbejdere i forbindelse hermed, vil skulle afskrives efter saldoprincippet sammen med øvrige driftsmidler. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsesudgifter.

Det bemærkes, at i forhold til edb-software anses løbende sikkerhedsopdateringer og andre mindre opdateringer og tilpasninger, f.eks. af virksomhedens hjemmeside, som udgangspunkt for at være vedligeholdelsesudgifter. Der kan dog også være tale om vedligeholdelsesudgifter, selv om der er tale om større tilpasninger og nye funktionaliteter, hvis disse indgår naturligt i det eksisterende system. Er der derimod tale om anskaffelse af et egentlig nyt modul i et system, hvor enkelte moduler kan fungere selvstændigt, vil der som udgangspunkt ikke være tale om fradragsberettigede driftsudgifter.

Udgifter til udvikling, implementering og test af software skal som udgangspunkt afskrives som anskaffelsesudgifter, mens udgifter, der ligger forud herfor til f.eks. juridisk rådgivning, som udgangspunkt ikke skal afskrives som anskaffelsesudgifter. Det samme gælder udgifter til løn til egne medarbejdere, der i forbindelse med udviklingen klarlægger krav og behov, som softwaren skal kunne håndtere.

Udgifter til f.eks. løn til egne medarbejdere, der alene anvender software som led i deres normale opgaver i forbindelse med virksomhedens drift, skal som udgangspunkt heller ikke afskrives. Det gælder også medarbejdere i en IT-funktion, der yder support til virksomhedens øvrige medarbejdere, herunder håndterer løbende opdateringer af eksisterende IT-systemer. Lønudgifter til oplæring i anvendelsen af softwaren i virksomheden vil alt andet lige være fradragsberettigede. Lønudgifter til tilpasninger til virksomhedens forhold gennem almindelig anvendelse af anskaffet software vil som udgangspunkt også være fradragsberettigede driftsudgifter."

Til § 1 nr. 4

Efter afskrivningslovens § 2, stk. 2, afskrives udgifter til anskaffelse af edb-software efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Software er den overordnede betegnelse for den information, der indgår i og styrer et edb-system, herunder programmer og data, der anvendes af det pågældende system, og som ikke er en del af edb-systemets maskinel, jf. bemærkningerne til afskrivningslovens § 2, jf. Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 2503.

Efter afskrivningslovens § 5 afskrives driftsmidler, herunder edb-software, og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, som udgangspunkt på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Disse regler er nærmere beskrevet nedenfor.

Afskrivningsgrundlaget for et driftsmiddel udgør den samlede anskaffelsessum inkl. handels- og leveringsomkostninger samt øvrige omkostninger, der har været forbundet med erhvervelsen, herunder udgifter til opsætning og klargøring m.v. Lønudgifter til egne medarbejdere i den forbindelse afskrives i nogle tilfælde også sammen med driftsmidlet.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4, kan hele anskaffelsessummen for edb-software i stedet fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted.

Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år, kan ligeledes straksafskrives, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1. Det er den fysiske levetid, der er afgørende, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, at driftsmidlet inden for 3 år ikke vil være anvendeligt til en bestemt virksomhed eller et bestemt formål, jf. bemærkningerne til en ændring af afskrivningslovens § 6, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 178 som fremsat, side 16.

Driftsmidler med en anskaffelsessum på 34.400 kr. (2025-niveau) eller derunder kan endvidere straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for ét driftsmiddel, og aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, 2. og 3. pkt. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, jf. 4. pkt.

Der kan ligeledes efter § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives på driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer. Efter nr. 3, 2. pkt., kan der afskrives med for indkomstårene 2023-2025 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 110 pct.

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal som udgangspunkt afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. § 5, stk. 1.

Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang, jf. stk. 2, 1. pkt. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, jf. stk. 2, 2. pkt. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer, jf. stk. 2, 3. pkt.

Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger, jf. stk. 2, 4. pkt.

Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. stk. 3, 1. pkt.

Efter praksis behandles udgifter, der går til at sætte et aktiv i en bedre stand, end det var i ved anskaffelsen, som forbedringsudgifter, mens udgifter til at sætte aktivet i samme stand som ved anskaffelsen anses for at være vedligeholdelsesudgifter.

Vedligeholdelsesudgifter kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det foreslås at ophæve afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4.

Dermed vil udgifter til anskaffelse af edb-software som udgangspunkt alene kunne afskrives efter § 5, dvs. med højst 25 pct. efter saldoprincippet.

Det vil dog fortsat være muligt at straksafskrive anskaffelsessummen for edb-software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvis anskaffelsessummen ikke overstiger 34.400 kr. (2025-niveau). Anskaffelsessummen for edb-software kan ligeledes efter § 6, stk. 1, nr. 3, straksafskrives, i det omfang der er tale om driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der ikke anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Anskaffelsessummen for edb-software vil ikke kunne straksafskrives efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter der kan straksafskrives på driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

Afskaffelse af muligheden for at straksafskrive på edb-software vil betyde, at anskaffelsesudgifterne skal afskrives efter de samme regler som andre driftsmidler. Det indebærer bl.a., at anskaffelsesudgifterne inkl. omkostninger til f.eks. opsætning eller klargøring, herunder i nogle tilfælde løn til egne medarbejdere i forbindelse hermed, vil skulle afskrives efter saldoprincippet sammen med øvrige driftsmidler. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsesudgifter.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 5, stk. 1-4

§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

   Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3.

   Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

   Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

[…]

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2

Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Det gælder dog ikke goodwill, der er erhvervet fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.

   Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 7

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Spørgsmål 8

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 4.

Spørgsmål 9

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 10

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 11

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Spørgsmål 12

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 4.

Spørgsmål 13

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 1.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 14

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Forarbejder

Se under spørgsmål 1.

Praksis

Se under spørgsmål 1.

Spørgsmål 15

Lovgrundlag

Se under spørgsmål 2.

Spørgsmål 16

Lovgrundlag

Se spørgsmål 4.

Spørgsmål 17

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 18

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2.

Forarbejder

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se spørgsmål 1.

Spørgsmål 19

Lovgrundlag

Se spørgsmål 2.

Spørgsmål 20

Lovgrundlag

Se spørgsmål 4.