Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers skattefrie del af nedlukningserstatning, der opnås ved Spørgers delvise ejerskab af A Mink K/S, der ikke ejer aktiver, er upåvirket af Spørgers ejerskab af den minkfarm, der udlejes til A Mink K/S?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det retlige grundlag for erstatningsansøgning

Regeringen traf i november 2020 beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Som konsekvens af nedlukning af minkerhvervet blev der udarbejdet og vedtaget et retsgrundlag for erstatning og kompensation til minkavlere og følgeerhverv. Senere er de individuelle ordninger blevet udviklet, og senest er retsgrundlaget for sambehandlingsordningen vedtaget.

Retsgrundlaget for erstatning efter den skematiske ordning findes i BEK nr. 103 af 26/01/2024 jf. også BKG nr. 2463 af 11/12/2021.

Af disse regler fremgår af § 15 a følgende om sambehandling:

"For minkvirksomheder som nævnt i § 2 a omfatter erstatning og kompensation for minkspecifikke anlægsaktiver efter § 5, stk. 1-4, tillige de af minkvirksomheden i 2020 anvendte minkspecifikke anlægsaktiver beliggende på en fast ejendom, som minkvirksomheden ikke er eneejer af og tinglyst eneadkomsthaver til, og som ikke er ejet eller anvendt af en anden minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020, såfremt minkvirksomheden fremsender underskrevne erklæringer fra de pågældende adkomsthavere (bilag 2 - forelægges ikke for Skatterådet) og disse adkomsthaveres rettighedshavere (bilag 3 - forelægges ikke for Skatterådet) til den til minkvirksomhedens egenproduktion af mink anvendte faste ejendom med minkhaller, jf. stk. 2 og 3. 

Stk. 2. Adkomsthavere som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavere (bilag 2 - forelægges ikke for Skatterådet) afkald på enhver erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. De pågældende adkomsthavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 5, stk. 1-4, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23, samt at staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og at staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom, og ejendomsret til de bortskaffede aktiver, jf. § 21.

Stk. 3. Adkomsthavers rettighedshavere som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavers rettighedshavere (bilag 3 - forelægges ikke for Skatterådet) afkald på erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. Rettighedshavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 5, stk. 1, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23, samt at staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og at staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom, jf. § 21." 

Videre fremgår af bekendtgørelsens § 23 a:

"Adkomsthavere og adkomsthaveres rettighedshavere som nævnt i § 15 a modtager ingen andel af den samlede erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse, idet denne fordeles til den ansøgende minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020 og dennes rettighedshavere efter reglerne i § 23."

I den forbindelse, er opstået skattemæssige spørgsmål, som anmodes afklaret ved nærværende anmodning om bindende svar. Ovenstående bestemmelse og motivationen for nærværende anmodning må ses i lyset af bestemmelsen og Skatterådets afgørelse i SKM2025.347.SR.

Det følger således af BKG nr. 103 af 26/1/2024, at erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020, der helt eller delvist er sket fra minkhaller, som minkvirksomheden ikke er eneejer af og tinglyst eneadkomsthaver til, og som ikke er ejet eller anvendt af en anden minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020, kan opgøres efter §§ 3-12 og reglerne i kapitel 5 a i BKG nr. 2463 af 11/12/2021. Efter § 15 a gives minkvirksomheder med hel eller delvis produktion på fremmed ejendom mulighed for at ansøge om erstatning og kompensation jf. ovenfor.

Muligheden for at søge erstatning med sambehandling forudsætter dermed, at minkvirksomheden og følgevirksomheden og eventuelle rettighedshavere underskriver en erklæring, hvori det fremgår, at følgevirksomheden og dennes eventuelle rettighedshavere giver afkald på retten til at søge om nedlukningserstatning. Konkret medfører erklæringen fra adkomsthaver, jf. § 15 a, stk. 1, at:

"Adkomsthavere [følgevirksomheden] som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavere afkald på enhver erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. De pågældende adkomsthavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 6, stk. 1- 4, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23 […]."

Beskrivelse af minkvirksomheden og følgevirksomheden

Spørger ejer og udlejer en minkfarm til A Mink K/S. Spørger er samtidig kommanditist i A Mink K/S med en ejerandel på 23,75%. A Mink K/S har i alt syv deltagere.

A Mink K/S har i 2024 indsendt oplysningsskema vedr. erstatning efter den skematiske ordning. Der er søgt erstatning på xx millioner kr., heraf x millioner kr. for restværdi af anlægsaktiver. Restværdien vedrører alene erstatning for avlsbesætning. Der er således ingen værdi af minkspecifikke anlægsaktiver (minkhaller, bure, redekasser mm) i ansøgningen for A Mink.

Spørger har søgt erstatning som følgeerhverv med udleje af minkfarm.

Der er pt. ikke taget stilling til, om Spørger skal søge en sambehandling af ansøgning med A Mink K/S. Hvorvidt sambehandlingsordningen søges, afhænger af Skatterådets afgørelse. Vælges sambehandlingsordningen, vil der efterfølgende være mulighed for at fravælge sambehandlingsreglerne, hvis dette på et senere tidspunkt findes at være mere hensigtsmæssigt for opnåelse af størst mulige erstatningsbeløb.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers ejerskab af 23,75% af A Mink K/S og Spørgers ejerskab af den minkfarm, der udlejes til A Mink K/S, ikke har betydning for Spørgers skattefrie del af erstatningen.

Sambehandling af erstatningsansøgninger efter reglerne i BEK nr. 103 af 26/01/2024 jf. også BEK nr. 2463 af 11/12/2021 udgør en administrativ foranstaltning med målet om at lette sagsbehandlingen hos myndighederne, og dermed sikre en hurtigere sagsbehandlingstid.

Ved valg af sambehandlingsordningen opgøres en nedlukningserstatning for følgevirksomheden, herunder blandt andet erstatning for bygninger og inventar, mens der for den driftende minkvirksomhed gives en erstatning for tabt indkomstgrundlag for den mistede fremtidige indtjening. Spørger ejer, som angivet ovenfor, fuldt ud følgevirksomheden, mens hun ligeledes ejer 23,75% af A Mink K/S. Skatterådet har afgjort i SKM2025.347.SR, at hvor der ikke er personsammenfald mellem følgevirksomhed og den driftende virksomhed, vil erstatningen, der opnås ved følgevirksomheden være skattepligtig, mens erstatningen, der opnås i den driftende minkvirksomhed, er skattefri. Derudover afgør de, at der ikke opstår en fordring efter kursgevinstloven, fordi der ikke afstås en fordring, som omfattet af definitionerne i kursgevinstloven. Baggrunden herfor er, at Skatterådet finder, at sambehandlingsordningen og den i sagen indgåede sambehandlingsaftale medfører, at den driftende virksomhed skal videreformidle den del af erstatning og kompensation, der tilkommer følgevirksomheden.

Som konsekvens af Spørgers ejerskab af både følgevirksomheden og 23,75% af A Mink K/S, vil Spørger modtage en skattepligtig erstatning såvel som en skattefri del af erstatningen. Spørgers situation er forskellig fra SKM2025.347.SR ved personsammenfaldet mellem på den ene side den driftende virksomhed, som hun ejer en del af, og på den anden side følgevirksomheden, som hun ejer fuldt ud. Spørgers situation er imidlertid ikke anderledes fra SKM2025.347.SR ved, at der heller ikke i Spørgers situation overdrages aktiver mellem den driftende virksomhed og følgevirksomheden. Afståelse af aktiver sker til staten fra følgevirksomheden, A Mink K/S, jf. bekendtgørelsens § 12.

Når følgevirksomheden direkte afstår aktiver til Staten, må erstatningen fra Staten være afståelsessum for følgevirksomhedens minkrelaterede aktiver. Der er i forholdet tale om, at erstatningsbeløb tilgår den driftende minkvirksomhed som "mellemmand", men aktiverne gør ikke. Følgevirksomheden bibeholder pligten overfor Staten i forhold til aktiverne indtil Staten udfører sin ret til at fjerne aktiverne.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers skattefrie del af nedlukningserstatning, der opnås ved Spørgers delvise ejerskab af A Mink K/S, der ikke ejer aktiver, er upåvirket af Spørgers ejerskab af den minkfarm, der udlejes til A Mink K/S.

Begrundelse

Erstatningen til følgevirksomheden

Spørger har søgt om kompensation til følgeerhverv ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed (udlejning af minkfarm) efter § 14 i nedlukningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021). Spørger vil efter bestemmelsen modtage kompensation for værdien af denne virksomhed før den 4. november 2020, opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.1.6.1.

Den erstatning, som Spørger vil modtage vedrørende følgevirksomheden, skal derfor henføres til de erstattede aktiver i følgevirksomheden og beskattes på samme måde som en salgssum for disse aktiver.

Erstatningen til A Mink K/S

Spørger ejer 23,75% af A Mink K/S, der har søgt om erstatning ved permanent nedlukning af minkvirksomhed ("nedlukningserstatning") efter den "skemalagte model" i §§ 4-10 i nedlukningsbekendtgørelsen.

Et kommanditselskab er i skattemæssig henseende transparent. Dette betyder, at deltagerne beskattes af deres andel af kommanditselskabets resultat, og at de anses for at eje en ideel andel af kommanditselskabets aktiver og passiver.

Civilretligt udgør et kommanditselskab derimod et selvstændigt retssubjekt. Det er således A Mink K/S, som er erstatningsberettiget, og som har søgt om nedlukningserstatning for den minkvirksomhed, som kommanditselskabet har drevet.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Se Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.1.6.1.

Den nedlukningserstatning, som A Mink K/S vil modtage, skal derfor fordeles på de forskellige aktiver, som der gives erstatning for. Erstatningen er som nævnt ovenfor ydet til kommanditselskabet som et selvstændigt retssubjekt, og den skal derfor fordeles på aktiverne i kommanditselskabet, herunder indkomstgrundlag, goodwill og immaterielle aktiver. Da virksomheden i kommanditselskabet er drevet fra en lejet minkfarm, og kommanditselskabet ikke selv ejer materielle anlægsaktiver, vil ingen del af erstatningen kunne henføres hertil.

En del af nedlukningserstatningen vil udgøre erstatning for avlsbesætningen og skal derfor beskattes på samme måde som en salgssum for avlsbesætning. Som følge af det skattemæssige transparensprincip, skal Spørger medregne 23,75% af erstatningsbeløbet for avlsbesætningen som en salgssum for avlsbesætning.

I SKM2025.235.SR fandt Skatterådet, at hele erstatningsbeløbet (ud over erstatning for avlsdyr) til en minkvirksomhed, der ikke selv ejede anlægsaktiverne, skulle henføres til indkomstgrundlaget, der efter praksis var skattefrit efter statsskattelovens § 5. Der var i sagen ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til skattemæssig goodwill eller immaterielle aktiver.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at erstatningsbeløbet (ud over avlsdyr) til A Mink K/S som udgangspunkt må henføres til det tabte indkomstgrundlag eller til skattemæssig goodwill, jf. SKM2025.235.SR. Skattestyrelsen henviser endvidere til SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR, hvor den del af nedlukningserstatningen, der oversteg erstatningen for anlægsaktiverne/minkfarmen som udgangspunkt udgjorde erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

Som følge af det skattemæssige transparensprincip, skal Spørger medregne 23,75% af erstatningsbeløbet som en salgssum for tabt indkomstgrundlag eller skattemæssig goodwill/immaterielle aktiver vedrørende A Mink K/S.

Lejet contra ejet minkfarm

I SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR havde spørgerne fremlagt en case om en "lejet minkfarm", hvor der alene blev ydet erstatning for tabt fremtidig indtjening, og hvor hele erstatningen skulle henføres til tabt indkomstgrundlag, idet virksomheden ikke ejede bygninger og driftsmidler mv. Spørgerne argumenterede for, at det var udtryk for forskelsbehandling/skævvridning af beskatningen, når hele erstatningen for tabt fremtidig indtjening i casen blev henført til det tabte indkomstgrundlag - i modsætning til Skatterådets afgørelse i SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR, hvor en del af erstatningen for tabt fremtidig indtjening blev anses for erstatning for aktiverne.

Skatterådet bemærkede hertil, at det ikke indebar nogen skævvridning eller forskelsbehandling, at hele erstatningsbeløbet for tabt fremtidig indtjening i "leje-situationen" skulle henføres til det tabte indkomstgrundlag. Baggrunden var, at lejeudgiften ville medføre en lavere indtjening, og dermed en lavere erstatningen for tabt fremtidig indtjening, end i en virksomhed uden en lejeudgift. Med andre ord var erstatningsbeløbet for tabt indtjening lavere, fordi det ikke skulle dække anlægsaktiverne, men alene indkomstgrundlaget/skattemæssig goodwill.

I SKM2025.235.SR blev dette illustreret med følgende eksempel med to minkfarme:

"Minkfarm 1 drives i egne bygninger og med egne driftsmidler, og der opnås en samlet nedlukningserstatning på 12 mio. kr. (10 mio. kr. som tabt fremtidig indtjening og 2 mio. kr. som restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029 (begge tilbagediskonteret)).

Erstatningsbeløbet på 12 mio. kr. fordeles med eksempelvis 6 mio. kr. til anlægsaktiverne (værdien pr. 4. november 2020) og 6 mio. kr. til indkomstgrundlaget.

Minkfarm 2 har lejet bygninger og driftsmidler, og der opnås en nedlukningserstatning på 6 mio. kr. (6 mio. kr. som tabt fremtidig indtjening. Beløbet er lavere, end for minkfarm 1, som følge af at lejeudgifterne medfører en lavere indtjening). Hele beløbet henføres til indkomstgrundlaget.

I eksemplet opnår begge virksomheder den samme erstatning for tabt indkomstgrundlag. Forskellen er alene, at minkfarm 1 også modtager erstatning for sine anlægsaktiver.

Tallene i eksemplet er fiktive, men eksemplet illustrerer efter Skattestyrelsens opfattelse sammenhængen mellem erstatningen ved henholdsvis eje og leje."

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningen ved henholdsvis eje og leje følger de samme principper og ikke fører til forskelsbehandling. Dette understøtter Skattestyrelsens opfattelse om, at Spørger skal medregne 23,75% af erstatningsbeløbet til A Mink K/S, som en salgssum for tabt indkomstgrundlag eller skattemæssig goodwill/immaterielle aktiver.

Ejerskab til følgevirksomheden og 23,75% af A Mink K/S

Som følge af den skattemæssige transparens, vil Spørgers udlejning af minkfarmen til kommanditselskabet skattemæssigt blive anset som udlejning til de øvrige deltagere i kommanditselskabet.

Dette gælder dog ikke for Spørgers egen andel, idet en person ikke kan udleje aktiver til sig selv med skattemæssig virkning. Spørger anses med andre ord ikke for at drive sin 23,75%-andel af A Mink K/S fra en lejet minkfarm, men fra sin egen minkfarm.

Dette ændrer dog ikke ved beskatningen af erstatningsbeløbene, idet de beskattes som det, de er ydet i erstatning for. Det lægges således uændret til grund for beskatningen, at erstatningen vedrørende A Mink K/S er ydet for aktiverne i denne virksomhed (avlsbesætning, indkomstgrundlag eller skattemæssig goodwill mv.) og at erstatning for følgevirksomheden er ydet for aktiverne i denne virksomhed (anlægsaktiverne i minkfarmen).

Spørgers samtidige ejerskab til følgevirksomheden og 23,75% af A Mink K/S ændrer således ikke ved beskatningen af erstatningsbeløbene. Spørger beskattes dermed af erstatningen vedrørende A Mink K/S på samme måde, som de øvrige deltagere i A Mink K/S.

Sambehandling

Spørger og A Mink K/S påtænker at søge om sambehandling af erstatning og kompensation som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning).

Reglerne om sambehandling fremgår af § 15 a i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. november 2021 (nedlukningsbekendtgørelsen).

Reglerne indebærer, at en minkvirksomhed kan ansøge om nedlukningserstatning, som både omfatter erstatning til selve minkvirksomheden og erstatning til ejeren/den tinglyste adkomsthaver af den ejendom, hvorpå minkhallerne er beliggende.

Sambehandling er således alene relevant, når en minkvirksomhed drives fra en ejendom, der helt eller delvist er ejet af en anden virksomhed (udlejer/følgevirksomheden). Det er en forudsætning for at anvende reglerne, at ejeren af minkhallerne (udlejer/følgevirksomheden) ikke har egenproduktion af mink.

Ved sambehandling vil minkvirksomheden modtage en erstatning, der også omfatter erstatning for de "minkspecifikke anlægsaktiver", som minkvirksomhed ikke selv ejer.

Det er forudsætning for sambehandling, at den ansøgende minkvirksomhed fremsender underskrevne erklæringer fra de pågældende adkomsthavere (udlejer) og fra adkomsthavernes eventuelle rettighedshavere (udlejers panthavere m.fl.). Erklæringerne fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens bilag 2 og 3.

Af ejer/adkomsthavers erklæring (bilag 2) fremgår bl.a. følgende:

• Adkomsthaver giver afkald på erstatning og kompensation
• Udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, sker til minkvirksomheden (og minkvirksomhedens eventuelle rettighedshavere)
• Staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar
• Staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v.

Det er herefter et anliggende mellem minkvirksomheden og adkomsthaver (samt adkomsthavers eventuelle rettighedshavere), hvordan erstatningen skal fordeles.

Skatterådet har i SKM2025.347.SR svaret på en række spørgsmål vedrørende sambehandling af erstatningsopgørelsen. Skatterådet svarerede bl.a., at sambehandlingen ikke indebar en overdragelse af anlægsaktiverne mellem de to virksomheder. Det var således alene ejeren af minkfarmen, der skulle opgøre genvundne afskrivninger og ejendomsavance i forbindelse med statens overtagelse af aktiverne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det følger af SKM2025.347.SR, at sambehandling ikke ændrer ved, at hver af parterne skal beskattes af deres andel af erstatningssummen, og at hver parts erstatningsbeløb skal beskattes på samme måde som det, erstatningsbeløbet træder i stedet for. Valget af sambehandling vil derfor ikke i sig selv medføre en ændret fordeling af erstatningen eller en ændret beskatning heraf. Den omstændighed, at Spørger både ejer selve minkfarmen og 23,75% af A Mink K/S, ændrer efter Skattestyrelsens opfattelse herved.

Det kan således bekræftes, at Spørgers skattefrie del af nedlukningerstatningen vedrørende ejerandelen i A Mink K/S, er upåvirket af Spørgers ejerskab af den minkfarm, der udlejes til A Mink K/S.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Love og bekendtgørelser om erstatninger til minkerhvervet

Bekendtgørelse 2021-12-11 nr. 2463 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (“Nedlukningsbekendtgørelsen")

§ 14, stk. 1

Følgeerhverv modtager efter ansøgning ved permanent nedlukning af minkrelateret virksomhed kompensation for værdien af denne virksomhed før den 4. november 2020, inklusiv eventuel eksportrelateret virksomhed, opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

§ 15 a

For minkvirksomheder som nævnt i § 2 a omfatter erstatning og kompensation for minkspecifikke anlægsaktiver efter § 5, stk. 1-4, tillige de af minkvirksomheden i 2020 anvendte minkspecifikke anlægsaktiver beliggende på en fast ejendom, som minkvirksomheden ikke er eneejer af og tinglyst eneadkomsthaver til, og som ikke er ejet eller anvendt af en anden minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020, såfremt minkvirksomheden fremsender underskrevne erklæringer fra de pågældende adkomsthavere (bilag 2) og disse adkomsthaveres rettighedshavere (bilag 3) til den til minkvirksomhedens egenproduktion af mink anvendte faste ejendom med minkhaller, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Adkomsthavere som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavere (bilag 2) afkald på enhver erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. De pågældende adkomsthavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 5, stk. 1-4, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23, samt at staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og at staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom, og ejendomsret til de bortskaffede aktiver, jf. § 21.

Stk. 3.

Adkomsthavers rettighedshavere som nævnt i stk. 1 giver med deres underskrift på erklæringen fra adkomsthavers rettighedshavere (bilag 3) afkald på erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse. Rettighedshavere erklærer endvidere med den i 1. pkt. nævnte erklæring, at udbetaling af erstatning og kompensation for adkomsthaverens minkspecifikke anlægsaktiver, som har været anvendt af minkvirksomheden til minkvirksomhedens egenproduktion af mink i 2020, jf. § 5, stk. 1, sker til minkvirksomheden og minkvirksomhedens rettighedshavere, jf. § 23, samt at staten erhverver ejendomsret til de pågældende løsøreaktiver, herunder driftsmateriel og driftsinventar, og at staten erhverver ret til bortskaffelse af de pågældende bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom, jf. § 21.

§ 23 a

Adkomsthavere og adkomsthaveres rettighedshavere som nævnt i § 15 a modtager ingen andel af den samlede erstatning og kompensation efter denne bekendtgørelse, idet denne fordeles til den ansøgende minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020 og dennes rettighedshavere efter reglerne i § 23.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra a:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

Statsskattelovens § 5, litra a:

Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

Praksis

SKM2025.347.SR

Spørgerne havde indgået en aftale om fælles sambehandling i forbindelse med ansøgning om nedlukningserstatning vedr. minkvirksomhed. Aftalen om sambehandling medførte, at det var Spørger 1, der ansøgte om erstatning på vegne af begge Spørgere. Spørger 2, der ikke kunne ansøge om erstatning, skulle samtidigt opgive sit krav mod staten. Erstatning og kompensation udbetaltes til Spørger 1, der ansøgte.

Skatterådet bekræftede blandt andet, at Spørger 1 ikke skulle opgøre genvundne afskrivninger og ejendomsavance vedrørende aktiver ejet af Spørger 2, da Spørger 1 ikke overtog ejendomsretten til Spørgers 2 aktiver i medfør af aftalen.

Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger 2 skulle beskattes af tab/avancer på tidspunktet, hvor Spørger 1 havde modtaget en afgørelse om erstatning fra erstatnings- og taksationskommissionen som 1. instans.

Skatterådet bekræftede, at Spørger 2 ikke afstod aktiver til Spørger 1 i indkomståret 2024 ved indgåelsen af aftalen om fælles ansøgning samt fordeling af erstatning/kompensation.

SKM2024.377.SR

Spørger havde d. 28. februar 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning).

Spørger havde valgt erstatning efter den “skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.

De to væsentligste beløb var:

1. Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind
2. Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029

Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.

Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. Erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for driftsmidlerne reduceret med 75.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget.

Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler.

Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 28. februar 2023.

SKM2024.378.SR

Spørger havde d. 11. juli 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)

Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.

De to væsentligste beløb var:

1. Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind
2. Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029

Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.

Det var bygningerne og driftsmidlernes fulde værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet, og erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for bygningerne og driftsmidlerne reduceret med henholdsvis 1.715.000 kr. og 150.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget.

Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. 

Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 11. juli 2023.