Spørgsmål

Er erstatningen for "Tabt indtjening ved produktion af mink jf. bek. § 4-6" på 5.935.611 kr. i afgørelse fra Fødevarestyrelsen skattefri?

Svar 

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har ansøgt Fødevarestyrelsen om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder efter den forenklede model, og har indsendt oplysningsskema med erklæring med højst mulige grad af sikkerhed fra en godkendt revisor i henhold til den af Fødevarestyrelsen udarbejdede revisorinstruks.

Spørger drev minkvirksomhed med egenproduktion af mink i 2020 fra ejendom 1. Det fremgår af tingbogen, at Spørgers far er tinglyst som adkomsthaver til denne ejendom.

Minkvirksomheden har indsendt en bekræftelse, hvoraf det fremgår, at Spørgers far udlejer minkhaller mv. beliggende på ejendom 1 til Spørger.

Minkvirksomheden ejede ikke minkrelaterede aktiver i 2020, og har derfor ikke ansøgt om erstatning for anlægsaktiver.

Spørger har den 23. januar 2025 modtaget endelig afgørelse om erstatning, hvilket har givet anledning til denne forespørgsel.

Fødevarestyrelsen har fastsat erstatningen efter § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1195 af 27. september 2023 om forenklet model for fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift, med senere ændringer.

Af Fødevarestyrelsen erstatningsopgørelse fremgår bl.a. følgende (kr.):

1. Tabt indtjening ved produktion af mink jf. bek. § 4-6
Tabt indtjening ved produktion af mink	5.935.611
2. Erstatning for avlsdyr jf. bek. § 7
Erstatning for avlsdyr	X
3. Erstatning for minkspecifikke anlægsaktiver jf. bek. § 8-9
Erstatning for minkspecifikke anlægsaktiver	0
4. Erstatning for ikke udnyttet bur og staldkapacitet jf. bek. § 10
Erstatning for ikke udnyttet bur og staldkapacitet	0
5. Erstatning for salg af levende avlsdyr jf. bek. § 11
Erstatning for salg af levende avlsdyr	0
6. Erstatning for pelsning for tredjemand jf. bek. § 12
Erstatning for pelsning for tredjemand	0
6a. Erstatning for gødningsværdi jf. bek § 12 a
Erstatning for gødningsværdi	0
7. Kompensation for faste omkostninger jf. bek. § 14
Kompensation for faste omkostninger	0

Spørger har supplerende oplyst, at alle de producerede skind er solgt til Kopenhagen Fur, og at virksomheden ikke har haft omsætning med andre.

Virksomheden har ikke haft anden omsætning end salg af skind.

Spørger har endvidere oplyst, at minkvirksomheden ikke ejer immaterielle aktiver.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ja. Da der ikke er øvrige aktiver udover den givne erstatning for avlsdyrene, må hele erstatningen, som vedrører punkt 1 i erstatningsopgørelsen "Tabt indtjening ved produktion af mink jf. bek. § 4-6", være at anse som skattefri erstatning for tab af indkomstgrundlaget. Dette følger af Skatterådets besvarelse på SKM2024.377.SR, at når der ikke er nogle driftsaktiver, så vil den resterende erstatning som udgangspunkt være erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri. 

Vi henviser ligeledes modsætningsvist til SKM2024.376.SR, hvor erstatningen var mindre end aktivernes værdi 4. november 2020, og derfor blev hele erstatningen henført til disse aktiver. Dermed var ingen del af erstatningen givet for tabt indkomstgrundlag.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at erstatningen for "Tabt indtjening ved produktion af mink jf. bek. § 4-6" på 5.935.611 kr. i afgørelse fra Fødevarestyrelsen er skattefri. 

Begrundelse

Med baggrund i den politiske aftale af 19. januar 2021 mellem et flertal af Folketingets partier og den efterfølgende minklov, blev der i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021, fastsat nærmere regler om fuldstændig erstatning og kompensation til bl.a. minkvirksomheder, som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Reglerne indebærer, at minkavlerne kan søge erstatning ved permanent nedlukning ("nedlukningserstatning"), enten efter en skemalagt model eller efter ekspropriationsretlige principper ("handelsværdien"). Erstatningen fastsættes af en erstatnings- og taksationskommission.

I bekendtgørelse nr. 1195 af 27. september 2023 blev adgangen til at søge om nedlukningserstatning suppleret med en forenklet model, hvor det er Fødevarestyrelsen, der tildeler erstatningen.

Erstatningen efter den forenklede model opgøres overordnet efter samme principper, som erstatning efter den skemalagte model. Det vil sige, at der fastsættes et erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind i en 9-årig periode og en restværdi pr. 31. december 2029 af anlægsaktiverne. Begge beløb tilbagediskonteres til 2021. Hertil kommer andre erstatningselementer, som erstatning for avlsdyr m.v.

Den fremtidige indtjening opgøres i begge modeller ud fra de estimerede indtægter fratrukket de estimerede omkostninger for en 9-årig periode. Den forenklede model er dog baseret på en mere standardiseret opgørelse.

Et eksempel på forskellen mellem modellerne er, at der i den forenklede model, anvendes en standardomkostning til løn-, pelsnings- og salgsomkostninger på 83,50 kr. pr. skind (78,50 kr. ved "egen pelsning"). I den skemalagte model anvendes i stedet de faktiske omkostninger i minkavlerens årsregnskab for 2019.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside fremgår følgende beskrivelse af den forenklede model (faktaark/Bilag 1, af 3. oktober 2023):

"Til brug for opgørelsen af fuldstændig erstatning og kompensation efter den forenklede model anvender Fødevarestyrelsen kendte oplysninger om din minkvirksomhed, standardsatser og standardiserede opgørelsesmetoder. Der er således ikke mulighed for individuelle korrektioner i forhold til f.eks. potentielle afvigelser i produktionen i 2021-2029.

I den forenklede model er det intentionen at erstatningsniveauet generelt skal være

det samme som for den skemalagte model, som administreres i erstatnings- og taksationskommissionerne. Standardsatserne i den forenklede model er derfor fastsat ud fra, at erstatningsniveauet i gennemsnit skal være det samme for den forenklede model som den skemalagte model."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nedlukningserstatning efter den skemalagte model og den forenklede model overordnet fastsættes efter de samme principper og med opgørelse af de samme delelementer. Erstatninger efter de to modeller vil derfor som udgangspunkt skulle fordeles på de erstattede aktiver efter de samme principper.

Skatterådet har i SKM2024.376.SR, SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR truffet afgørelse om fordelingen af den samlede nedlukningserstatning efter den skemalagte model, på de erstattede aktiver.

I de tre afgørelser var det Skatterådets opfattelse, at minkvirksomhedens bygninger og driftsmidler/inventar var erstattet, dels via et erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening i perioden 2021 - 2029, og dels via et erstatningsbeløb for aktivernes restværdi ultimo 2029 (begge tilbagediskonteret til 2021). Baggrunden herfor var, at opgørelsen af indtjeningen (nettoindtægterne, før afskrivning og renter), for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da opgørelsen alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029.

I SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR fandt Skatterådet, at det var de af erstatnings- og taksationskommissionen opgjorte værdier pr. 4. november 2020, der skulle henføres til anlægsaktiverne og anvendes ved de skattemæssige opgørelser.

Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri. Den nævnte skattefrihed gjaldt dog ikke i det omfang, der var tale om erstatning for skatteretlig goodwill og andre immaterielle aktiver.

I SKM2024.376.SR var den samlede erstatning mindre end de værdier pr. 4. november 2020, som Erstatnings- og taksationskommissionen havde fastsat for aktiverne enkeltvis. Den samlede nedlukningserstatning skulle derfor fordeles på de erstattede bygninger og driftsmidler/inventar, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede værdi af virksomheden var fastsat til en værdi, der er lavere end værdien af de fysiske aktiver enkeltvis. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at indkomstgrundlaget havde nogen værdi.

I de tre afgørelser fra Skatterådet havde spørgerne fremlagt 6 cases til støtte for deres synspunkter. I case nr. 5 var der tale om en "lejet minkfarm", hvorfor ingen del af erstatningen for tabt fremtidig indtjening skulle henføres til driftsmidler og bygninger. Nedlukningserstatningen (erstatningen for tabt fremtidig indtjening i 9 år) måtte henføres til det tabte indkomstgrundlag, der var skattefri (medmindre der var tale om erstatning for skatteretlig goodwill og andre immaterielle aktiver). Spørgerne argumenterede for, at det var udtryk for en forskelsbehandling/skævvridning af beskatningen, når hele erstatningen for tabt fremtidig indtjening i case 5 blev henført til det tabte indkomstgrundlag - i modsætning til Skatterådets opfattelse i de 3 afgørelser.

Skatterådet bemærkede hertil, at det ikke indebar nogen skævvridning eller forskelsbehandling, at hele erstatningsbeløbet for tabt fremtidig indtjening i den situation skulle henføres til det tabte indkomstgrundlag. Baggrunden var, at lejeudgiften ville medføre en lavere indtjening, og dermed en lavere erstatningen for tabt fremtidig indtjening, end i en virksomhed uden en lejeudgift. Med andre ord var erstatningsbeløbet for tabt indtjening lavere, fordi det ikke skulle dække anlægsaktiverne, men alene indkomstgrundlaget/skattemæssig goodwill.

Dette kan illustreres med et eksempel med to minkfarme.

Minkfarm 1 drives i egne bygninger og med egne driftsmidler, og der opnås en samlet nedlukningserstatning på 12 mio. kr. (10 mio. kr. som tabt fremtidig indtjening og 2 mio. kr. som restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029 (begge tilbagediskonteret)).

Erstatningsbeløbet på 12 mio. kr. fordeles med eksempelvis 6 mio. kr. til anlægsaktiverne (værdien pr. 4. november 2020) og 6 mio. kr. til indkomstgrundlaget.

Minkfarm 2 har lejet bygninger og driftsmidler, og der opnås en nedlukningserstatning på 6 mio. kr. (6 mio. kr. som tabt fremtidig indtjening. Beløbet er lavere, end for minkfarm 1, som følge af at lejeudgifterne medfører en lavere indtjening). Hele beløbet henføres til indkomstgrundlaget.

I eksemplet opnår begge virksomheder den samme erstatning for tabt indkomstgrundlag. Forskellen er alene, at minkfarm 1 også modtager erstatning for sine anlægsaktiver.

Tallene i eksemplet er fiktive, men eksemplet illustrerer efter Skattestyrelsens opfattelse sammenhængen mellem erstatningen ved henholdsvis eje og leje.

Som nævnt ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at erstatninger efter den skemalagte model og den forenklede model som udgangspunkt skal fordeles på de erstattede aktiver efter de samme principper. Spørgers nedlukningserstatning efter den forenklede model skal derfor som udgangspunkt fordeles efter samme principper, som i de tre ovennævnte afgørelser fra Skatterådet.

Spørger har ikke ejet de i minkvirksomheden anvendte driftsmidler eller bygninger, og erstatnings- og taksationskommissionen har derfor ikke fastsat erstatning for restværdien af minkvirksomhedens anlægsaktiver pr. 31. december 2029. Der er således ikke grundlag for at henføre nogen del af nedlukningserstatningen på 5.935.611 kr. til driftsmidler eller bygninger.

Hele erstatningsbeløbet må i stedet henføres til det tabte indkomstgrundlag eller til skattemæssig goodwill mv., jf. SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR.

I Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.6.4.1.1, defineres goodwill således:

"Ved goodwill forstås: "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende". Dette er fastslået ved flere domme."

Det følger af praksis, at der for minkavlere, kvæg- og svineproducenter, korndyrkere og andre med kun en (eller få) aftager/kontraktspart/kunde som hovedregel ikke kan konstateres nogen goodwill.

Der er således ikke knyttet en særlig kundekreds til virksomheden, når f.eks. en svineproducent sælger direkte til slagteriet, jf. TfS 1992,431 VLD. Det samme er tilfældet ved salg af skind gennem De Danske Pelsauktioner, jf TfS 1987, 439 LSR. Når der ikke er lagt vægt på produkternes oprindelse, når produkterne bliver afsat via et elektronisk auktionssystem, og når sælger kun kan identificeres ved et registreringsnummer, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden, jf. TfS 1999, 352 LSR om et gartneri.

En erstatning for tab af indkomstgrundlag, dvs. et varigt tab af indtægter i en uvis fremtid, anses efter praksis for skattefri efter statsskattelovens § 5, da erstatningen vedrører den skattepligtiges formue. Se TfS 2000,108 VLD.  

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til skattemæssig goodwill, idet virksomheden alene havde omsætning med Kopenhagen Fur, og dermed ikke havde en kundekreds mv., der kunne begrunde en værdi af goodwill, jf. ovennævnte praksis. Der er endvidere ikke grundlag for at henføre nogen del af erstatningen til immaterielle aktiver, idet virksomheden ikke ejende sådanne aktiver. Erstatningsbeløbet må i stedet anses for erstatning for tabt indkomstgrundlag, der efter praksis er skattefri efter statsskattelovens § 5.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at Spørgers nedlukningserstatning på 5.935.611 kr. er skattefri.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Love og bekendtgørelser om erstatninger til minkerhvervet, samt Skattestyrelsens vejledningsbrev til minkavlere

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, §§ 8, stk. 3 og 8 a, stk. 2. og 3.:

§ 8, stk. 3.

"Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om fuldstændig erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder fuldstændig kompensation til visse følgeerhverv. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter herudover regler om, at der kan ydes fuldstændig kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, og pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark."

Bekendtgørelse nr. 1195 af 27. september 2023 om forenklet model for fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder med egenproduktion af mink i 2020 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift med senere ændringer 

§ 3, stk. 1 og 2

Fødevarestyrelsen tildeler efter ansøgning fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder omfattet af § 1, som havde egenproduktion af mink i 2020, ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Stk. 2.Fuldstændig erstatning og kompensation efter stk. 1 omfatter erstatning og kompensation for tabt indtjening ved produktion af mink, avlsdyr, minkspecifikke anlægsaktiver, ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet, salg af levende avlsdyr, pelsning for tredjemand, sagkyndig bistand til erklæringer og faste omkostninger efter §§ 4-14.

Erstatning for tabt indtjening ved produktion af mink

§ 4

Fødevarestyrelsen fastsætter erstatningen for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind i minkvirksomheden som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de estimerede årlige omkostninger pr. produceret minkskind ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den opgjorte erstatning tilbagediskonteres fra den 30. juni 2030 for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct.

Stk. 2.Omkostninger fra virksomhedens årlige estimerede produktion af minkskind i perioden 1. januar 2021 til den 31. december 2029 forskydes hvert år med 1 år til perioden 1. januar 2022 til den 31. december 2030. Indtægterne fra virksomhedens årlige estimerede produktion af minkskind i perioden 1. januar 2021 til den 31. december 2029 indgår som de estimerede fremtidige indtægter for perioden 1. januar 2022 til den 31. december 2030.

§ 5

Fødevarestyrelsen fastsætter værdien af minkskind til 332,75 kr. pr. skind og korrigerer for den enkelte besætning i henhold til det af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. udarbejdede pelsindeks for auktioner i 2017-2019 med en erklæring uden væsentlige forbehold fra en godkendt revisor, som er udpeget af Fødevarestyrelsen. Skindprisen kan højst fastsættes til 349,3875 kr.

Stk. 2.Hvis der for en virksomhed ikke foreligger et pelsindeks, fastsætter Fødevarestyrelsen efter en konkret vurdering korrektion af værdien af minkskind på 332,75 kr. på grundlag af virksomhedens gennemsnitlige afregningspriser i 2017-2019. Virksomheden skal til brug for Fødevarestyrelsens vurdering af korrektionen indsende oplysninger og dokumentation for virksomhedens afregningspriser for minkskind realiseret ved auktioner i 2017-2019. Har virksomheden ikke afregningspriser fra 2017-2019, fastsættes skindprisen til 332,75 kr.

Stk. 3.Det estimerede antal årligt producerede skind i minkvirksomheden i perioden 2021-2029 fastsættes som det af Fødevarestyrelsen estimerede antal hvalpe inkl. hanner og fryserdyr fra 2020-produktionen i forbindelse med nedslagningen af mink som følge af COVID-19 i Danmark i 2020.

Stk. 4.Til brug for Fødevarestyrelsens vurdering af antal fryserdyr fra 2020-produktionen, skal ansøgeren fremsende en erklæring på tro- og love herom.

Stk. 5.Hvis antal årligt producerede skind efter stk. 3 overstiger den tilladte produktion i minkvirksomheden i overensstemmelse med meddelte godkendelser og tilladelser efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., lov om miljøbeskyttelse og bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nedsættes antallet af årligt produceret skind forholdsmæssigt på grundlag af det optalte og tilladte antal avlstæver eller mink, jf. stk. 6.

Stk. 6.Fødevarestyrelsens vurdering af, om minkvirksomheden har overskredet den årlige tilladte produktion foretages på følgende grundlag:

• 1) Hvis minkvirksomhedens antal af optalte avlstæver i forhold til optalte hvalpe inkl. hanner og fryserdyr fra 2020-produktionen er fra 3,5 til og med 7,0, foretages vurderingen ved at sammenholde antallet af optalte avlstæver i virksomheden i 2020 med det tilladte antal årstæver ifølge den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. Hvis den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. er opgjort som antal dyreenheder uden samtidig at være opgjort på anden vis, opgøres antal tilladte årstæver som 44 årstæver pr. tilladt dyreenhed. Hvis den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. er opgjort som et tilladt produktionsareal opgøres antal tilladte årstæver som tilladt produktionsareal i m2 divideret med 0,94 m2 pr. årstæve.
• 2) Hvis minkvirksomhedens antal af optalte avlstæver i forhold til optalte hvalpe inkl. hanner og fryserdyr fra 2020-produktionen er under 3,5 eller over 7,0, foretages vurderingen ved at sammenholde det samlede antal optalte avlstæver og hvalpe inkl. hanner og fryserdyr i virksomheden med det samlede antal tilladte mink ifølge den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. Det samlede antal tilladte mink opgøres ved at gange det tilladte antal årstæver eller kødædende pelsdyr i den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. med 6,61. Hvis den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. er opgjort som antal dyreenheder uden samtidig at være opgjort på anden vis, opgøres antal tilladte årstæver som 44 årstæver pr. tilladt dyreenhed, hvorefter det samlede antal tilladte mink opgøres ved at gange det tilladte antal årstæver med 6,61. Hvis den eller de for minkvirksomheden gældende miljøgodkendelser mv. er opgjort som et tilladt produktionsareal opgøres antal tilladte årstæver som tilladt produktionsareal i m2 divideret med 0,94 m2 pr. årstæve, hvorefter det samlede antal tilladte mink opgøres ved at gange det tilladte antal årstæver med 6,61.

§ 6

Fødevarestyrelsen fastsætter de estimerede årlige omkostninger pr. estimeret årligt producerede minkskind på grundlag af driftsomkostninger i minkvirksomhedens aflagte årsregnskab i kalenderåret 2019. Har virksomheden et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret 2019, benyttes det senest aflagte årsregnskab, der afsluttes senest den 30. juni 2020. Afsluttes regnskabsåret på en dato, der ligger efter den 30. juni 2020, benyttes årsregnskabet for det foregående regnskabsår.

Stk. 2.Driftsomkostninger i minkvirksomheden defineres som omkostninger før afskrivninger, renter og skat. Beholdningsforskydninger relateret til dyr og skind indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostninger. Leasingydelser for de i § 8, stk. 4, § 9, stk. 4, og de i erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse om værdien af anlægsaktiver, jf. § 15, stk. 4, omhandlede leasede aktiver i 2019, som minkvirksomheden har overtaget den fulde ejendomsret over den 31. december 2024 eller på ansøgningstidspunktet, hvis minkvirksomheden har ansøgt efter denne dato, indgår ikke ved opgørelsen af virksomhedens driftsomkostninger i regnskabsåret 2019.

Stk. 3.Driftsomkostningerne i minkvirksomheden fastsættes som de direkte henførbare omkostninger til minkrelateret virksomhed samt en andel af fællesomkostninger og indirekte omkostninger fastsat ud fra en fordelingsnøgle baseret på virksomhedens direkte henførbare omkostninger til minkrelateret virksomhed og direkte henførbare omkostninger til øvrig virksomhed.

Stk. 4.Driftsomkostningerne til minkvirksomheden opgøres ekskl. de i årsregnskabet for 2019 indeholdte lønomkostninger, pelsningsomkostninger og salgsomkostninger samt korrigeres for revisorattesterede periodiseringsfejl.

Stk. 5.Driftsomkostningerne i 2019 fratrækkes de i § 11, stk. 1 fastsatte omkostninger knyttet til merindtægten ved salg af levende avlsdyr.

Stk. 6.Driftsomkostningerne i 2019 forhøjes eller reduceres forholdsmæssigt svarende til forskellen mellem det samlede antal mink i minkvirksomheden i 2019 og det samlede antal optalte avlstæver, hvalpe inkl. hanner og fryserdyr fra 2020-produktionen i 2020 efter eventuel reduktion, jf. § 5, stk. 5. Antallet af mink i 2019 udgøres af producerede skind og solgte levende dyr tillagt avlstæver på grundlag af dokumentation som f.eks. indleveringskvitteringer og indberettede avlstæver til Kopenhagen Fur, medmindre revisor kan opgøre antallet på grundlag af regnskabsoplysninger, jf. stk. 7.

Stk. 7.Antallet af mink i 2019 kan beregnes ud fra regnskabsoplysninger som ultimo-beholdningen fratrukket primo-beholdningen og tillagt solgte skind og solgte levende dyr samt fratrukket købte levende dyr. Hertil lægges antallet af avlstæver ultimo regnskabsåret, såfremt regnskabsåret udløber i perioden 1. november 2019 til 31. maj 2020.

Stk. 8.De estimerede årlige driftsomkostninger til minkvirksomhed tillægges efter eventuelle forholdsmæssige korrektioner efter stk. 6 en standardomkostning til løn-, pelsnings- og salgsomkostninger. For minkvirksomheder, som har pelset egne mink, fastsættes standardomkostningen til 78,50 kr. pr. skind. For minkvirksomheder, som har fået pelset egne mink hos tredjemand, fastsættes standardomkostningen til 83,50 kr. pr. skind.

Stk. 9.Fremtidige omkostninger pr. minkskind kan ikke udgøre mindre end 183,75 kr. pr. mink.

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5, litra a

Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

Praksis

TfS 2000, 108 VLD

Et erstatningsbeløb vedrørende nedpelsning af mink vedrørte erstatning for tab af indtægtsgrundlag for en ubestemt fremtidig årrække, og måtte anses for skattefri efter statsskattelovens § 5.

TfS 1992, 431 VLD

En gårdejer overdrog sin svine- og kvægvirksomhed til et anpartsselskab, hvori han var hovedanpartshaver. Da indtjeningen i det væsentlige skete ved salg af slagtesvin og smågrise til et slagteri, således at der ikke var knyttet nogen kundekreds eller lignende til den overdragne virksomhed, fandt landsretten, at der ikke var knyttet nogen goodwill til overdragelsen af virksomheden. Vederlaget for goodwill var derfor med rette blevet anset for udlodning fra selskabet. Landsretten bemærkede, at det findes uden betydning for afgørelsen, om der er knyttet en særlig værdi til sagsøgerens tilstedeværelse som driftsleder.

TfS 1999, 352 LSR

Ved overdragelse af et gartneri til et selskab skulle der ikke ansættes en goodwillværdi.

Landsskatteretten udtalte, at goodwill efter praksis er knyttet til afståelse af en kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende. Retten fandt efter det oplyste om afsætningen af produktionen ikke, at der var en kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende knyttet til klagerens gartneri. Der blev henset til, at der hos aftagerne af gartneriets produkter ikke var lagt vægt på produkternes oprindelse. Der var endvidere henset til, at klageren i årene 1994-1997 havde afsat henholdsvis 100 pct., 98 pct. og 86 pct. af sin produktion via et edb-system, at udbudte varepartier var opført efter pris, samt at gartneriet kun var identificeret med et registreringsnummer i systemet.

TfS 1987, 439 LSR

En skatteyder overdrog sin minkfarm til eget selskab, og goodwill fastsattes til 200.000 kr. Da minkskindene næsten udelukkende blev afsat gennem De Danske Pelsauktioner, var der ingen kundekreds og dermed ingen goodwill knyttet til minkfarmen. Selskabets betaling var derfor en skattepligtig udlodning.

SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR

De to afgørelser svarer overordnet til SKM2024.376.SR (se nedenfor). De faktisk forhold afviger dog på visse punkter, herunder var der i disse afgørelser tale om, at den samlede nedlukningserstatning var større end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020. Det overstigende beløb udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

SKM2024.376.SR

Spørger havde d. 30. maj 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)

Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.

De to væsentligste beløb var: 

Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind

Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029 

Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.

Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. I afgørelsen om erstatning var der fastsat/takseret en værdi af disse aktiver pr. 4. november 2020. Da Spørgers samlede erstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, skulle hele erstatningen henføres til bygninger og driftsmidler.

Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede erstatning for virksomheden var fastsat til en værdi, der er lavere end værdien af de fysiske aktiver enkeltvis. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at selve indkomstgrundlaget havde haft nogen værdi.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. 

Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 30. maj 2023.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.6.4.1.1

[…]

Ved goodwill forstås: "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende". Dette er fastslået ved flere domme.

[…]

Det er en betingelse, at virksomhedens indtjening skal kunne begrunde eksistensen af goodwill. Dette er ofte tilfældet, når der er knyttet en særlig kundekreds til virksomheden.

Hvis forventningen om en fremtidig indtjening ikke knytter sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser, kan der ikke være knyttet goodwill til overdragelsen af en virksomhed. Se SKM2005.274.HR.

Hvis et selskabs eneste aktivitet er at eje andele i associerede selskaber, og selskabet dermed ikke har nogen selvstændig driftsaktivitet, kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Se SKM2004.174.LR.

Der er ikke knyttet en særlig kundekreds til virksomheden, når fx en svineproducent sælger direkte til slagteriet. Se TfS 1992, 431 VLD. Det samme er tilfældet ved salg af skind gennem De Danske Pelsauktioner. Se TfS 1987, 439 LSR.

Når der ikke er lagt vægt på produkternes oprindelse, og når produkterne bliver afsat via et elektronisk auktionssystem, og når sælger kun kan identificeres ved et registreringsnummer, kan der ikke være goodwill tilknyttet virksomheden. Se TfS 1999, 352 LSR om et gartneri.

Landsskatteretten har i forbindelse med omdannelse af en dambrugers virksomhed til selskab fundet, at der forelå goodwill. Der blev lagt vægt på oplysningerne om afsætningskanaler og prisdannelser på fisk, herunder at handlen med fisk skete ved individuelt salg og ikke på auktion. Se TfS 1991, 344 LSR.

[…]