Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at værdien af Klinik-A ApS’ aktiviteter, dvs. goodwill, driftsmidler og indregning af lejede lokaler, kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse til nystiftet selskab?
2. Kan det bekræftes, at den beskrevne transaktion og efterfølgende likvidation af Klinik-A ApS hverken selvstændigt eller i sammenhæng er omfattet af ligningslovens § 3?

Svar

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

"A" har siden 20xx drevet en tandlægeklinik, "Klinik-A"

I 2018 omdannede A virksomheden til Klinik-A ApS. Virksomhedsomdannelsen blev foretaget med afsæt i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Skattestyrelsen har ved afgørelse i 2022 konkluderet, at den gennemførte virksomhedsomdannelse ikke opfyldte alle betingelserne i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse, hvorfor omdannelsen er blevet anset for et skattepligtigt salg af A’s personlige erhvervsvirksomhed til selskab på markedsvilkår.

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedsomdannelsen har medført en restskat for A, jf. ny årsopgørelse for indkomståret 2018. Der er efterfølgende blevet tilskrevet betydelige morarenter, da den fulde restskat endnu ikke er blevet betalt.

A ejer på nuværende tidspunkt 100% af selskabet Klinik-A ApS. Selskabet ejer i dag 80% af Klinik-A I/S, da selskabet i 2018 solgte 20% af klinikken til tredjemand. Herudover ejer selskabet 20% af Klinik-B I/S og 80% af Klinik-C I/S.  

Med henblik på at fremskaffe likviditet til betaling af den resterende restskat overvejer A at overdrage den samlede aktivitet i Klinik-A ApS til et nystiftet selskab. Herefter er det hensigten at foretage en likvidation af det nuværende Klinik-A ApS, der udløser aktieavancebeskatning hos A og hvorefter han vil anvende nettoprovenuet til betaling af restskatten.

A ønsker i den forbindelse sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser ved en overdragelse af aktiviteten i Klinik-A ApS - særligt i forhold til værdiansættelsen af selskabets kapitalværdi - samt at overdragelsen og den efterfølgende likvidation hverken selvstændigt eller i sammenhæng er omfattet af ligningslovens § 3 (generel omgåelsesklausul), idet A på ingen måde opnår nogen skattemæssige fordele. 

Klinik-A ApS

Driften af Klinik-A I/S har siden omdannelsen i 2018 og delsalg til tredjemand ikke udviklet sig som forventet. Klinikken har haft stigende omsætning, men højere udgifter til vareforbrug, administration og personale har medført en faldende nettoindtjening.  

Klinik-A ApS har gennem de seneste 3 år haft følgende indtjening:

[indtægter fra kapitalandele før løn til A fra 2021 til 2023 udeladt]

Der er endnu ikke fuldt overblik over klinikkernes indtjening i 2024, men der forventes en mindre stigning i forhold til 2023.

Klinik-B I/S’ nuværende revisor har i 2025 konstateret en væsentlig fejl i klinikkens tidligere regnskabs- og skattemæssige håndtering af honorarindtægter fra (…).

Dette har betydet, at forudbetalinger tidligere er blevet indtægtsført før de tilhørende behandlinger faktisk er blevet udført.

Klinikkens revisor har fremsendt udkast til korrigerede interne regnskaber for årene 2021, 2022 og 2023. Heraf fremgår det, at forudbetalingerne nu korrekt er klassificeret som periodeafgrænsningsposter og indregnet som sådanne i balancen.

Denne ændrede regnskabspraksis har resulteret i en lavere resultatandel for A/Klinik-A. Regnskaberne foreligger pt. kun i udkast.

Der henvises til de indsendte interne regnskaber for 2024. Som følge af korrektionerne i årsregnskaberne for Klinik-B I/S for tidligere indkomstår har revisor foretaget en ny værdiansættelse af Klinik A. Beregningen er baseret på resultaterne for indkomstårene 2022, 2023 og 2024, hvor honorarindtægterne fra Klinik-B I/S er medtaget i overensstemmelse med de tilrettede interne regnskaber udarbejdet af klinikkens nuværende revisor.

(...)

Den mest anvendte metode til værdiansættelse af tandlægeklinikker er den indtjeningsbaserede metode, også kendt som indtjeningsværdi- eller goodwillmodellen.

Værdiansættelsen tager udgangspunkt i det gennemsnitlige årlige driftsresultat (EBIT eller EBITDA) over en periode - typisk de seneste tre år. Resultatet justeres for en markedsmæssig aflønning af klinikejerne samt for fradrag vedrørende teknikerrelaterede indtægter (såkaldt "teknik"). Det normaliserede resultat danner herefter grundlag for en multipel, som i praksis ofte ligger mellem 4 og 7.

Størrelsen af den anvendte multipel afhænger af en række forhold, herunder klinikkens størrelse, geografiske placering, patientporteføljens sammensætning samt udviklingen i omsætningen. I tilfælde, hvor en selvstændig tandlægeklinik sælges til en kæde, anvendes der typisk en multipel i niveauet 5 til 6.

Der henvises i øvrigt til Økonomisk rationale - .

(…)

Klinikkens udstyr er anskaffet løbende over de seneste 10 år og vedligeholdes samt udskiftes kontinuerligt efter behov.

Med afsæt i ovenstående, er det fortsat vores opfattelse, at værdien af 80% af klinikken kan fastsættes til DKK xx henset til at klinikken er i fortsat positiv udvikling.

Det skal bemærkes, at værdiansættelsen af Klinik-A ApS er baseret på virksomhedens indtjening (EBIDAT), multipliceret med en relevant multipel. Ved opgørelsen af EBIDAT er der foretaget korrektion/normalisering i forhold til en markedskonform aflønning af selskabets hovedaktionær, A. Baggrunden herfor er, at den løn, der er fratrukket i de enkelte regnskabsår, ikke nødvendigvis afspejler en markedsmæssig aflønning, idet A som hovedaktionær har en større frihed i forhold til hævning af løn og udbytte i eget selskab.

Der er således tale om en standardiseret beregningsmetode med enkelte tilpasninger.

Der henvises til mail fra direktøren for PTO (praktiserende tandlægers organisation) der bekræfter, at det er kutyme at lønnen for ansatte tandlæger ligger på 32-35% af egenomsætning. Mailen er indsendt til Skattestyrelsen. Der henvises endvidere til standard-tandlægekontrakt fra PTO (indsendt til Skattestyrelsen), hvor der i afsnit "5. Løn" er indsat 30% som udgangspunkt for den konkrete forhandling med den enkelte tandlæge. Her fremgår det tillige, at der sker en reduktion af lønnen med en andel af klinikkens udgifter til "teknik", der omhandler vareforbrug for teknik.

Ved den opdateret værdiansættelse af Klinik-A ApS estimeres der en markedsløn ud fra en vederlagsprocent på 30-35%. Skattestyrelsen udbeder sig en forklaring på, hvorfor der er forskel mellem markedslønnen ud fra vederlagsprocenten samt den tilbageførte løn, ved beregningen af EBITDA.

Som anført ovenfor er A hovedaktionær i Klinik-A ApS og har derfor skattemæssigt mere frihed i forhold til hævning af løn og udbytte i eget selskab. Ved værdiansættelsen af selskabets goodwill (indtjening) skal der derfor foretages en normalisering, hvor udgangspunktet er en markedskonform aflønning frem for den faktisk udbetalte løn.

Skattestyrelsen bemærker, at der anvendes en teknikprocent på 12,5-15% ved værdiansættelse af Klinik-A ApS. Til dette udbeder Skattestyrelsen fremsendelse af dokumentation, henvisninger eller anden form for validering af, at en teknikprocent på 12,5-15% anses som værende branchenormen, ved værdiansættelse af tandlægeklinikker.

Der henvises til publikation fra revisionsfirmaet PwC (indsendt til Skattestyrelsen), der har foretaget en brancheanalyse for tandlæger. Analysen tager udgangspunkt i nøgletal fra branchen og belyser centrale tendenser, der kan være relevante for din kliniks drift og fremtidige beslutninger. Det fremgår af publikationen, at klinikker med en omsætning på over DKK 6,0 mio. har et gennemsnitligt vareforbrug (der dækker over udgifter til materiale og teknik) på 12%. For specialtandlæger er niveauet lidt højere.

Både teknik og markedslønnen beregnes som en procent af egen omsætning. Er denne omsætning de behandlinger, som A personligt omsætter for? I forlængelse af ovenstående udbeder Skattestyrelsen fremsendelse af, hvordan egen omsætning er estimeret, samt eventuelle beregninger der danner grundlag for de respektive omsætningsniveauer.

Der er tale om A’s egenomsætning, hvor der henvises til udtræk fra virksomhedens bogholderisystem for årene 2022, 2023 og 2024. Klinikken er fortsat i positiv udvikling og forventer en omsætningsstigning på 5-10 %, hvilket ligeledes vil afspejle sig i A’s egenomsætning.

Ved beregningen af EBITDA bemærker Skattestyrelsen, at der foretages en regulering af indtjeningen (jf. reguleret resultat). Hvad er ræsonnementet bag, at der anvendes et reguleret resultat ved beregningen af EBITDA, fremfor de oplyste indtjeningsniveauer jf. de respektive årsrapporter?
 
Som oplyst i mail af 24. juni 2025, har Klinik-B I/S’ nuværende revisor i 2025 konstateret en væsentlig fejl i klinikkens tidligere regnskabs- og skattemæssige håndtering af honorarindtægter fra (…). Dette har betydet, at forudbetalinger tidligere er blevet indtægtsført, før de tilhørende behandlinger faktisk er blevet udført.
 
På den baggrund har repræsentanten i den reviderede værdiansættelse foretaget korrektion herfor for regnskabsårene 2022 og 2023. Korrektion for 2024 er indarbejdet i regnskabet for 2024.
 
(…)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at der skal svares "ja" til begge spørgsmål. Dette begrunder vi således:

Spørgsmål 1

Kan det bekræftes, at værdien af Klinik-A ApS’ aktiviteter, dvs. goodwill, driftsmidler og indregning af lejede lokaler, kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse til nystiftet selskab?

Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter skal værdien af goodwill mv. sættes til handelsværdien, jf. den juridiske vejledning afsnit C.C.6.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill. 

Handelsværdien for goodwill værdiansættes efter et skøn ud fra de konkrete omstændigheder, og hvor der foreligger en fast branche kutyme, vil denne opgørelsesmetode kunne lægges til grund ved overdragelse mellem ikke uafhængige parter.

I nærværende tilfælde er der tale om tandlægevirksomhed, og her fastsættes virksomhedens værdi efter fast branche kutyme. 

Værdiansættelsen foretages ved at beregne en normaliseret indtjening på den reelle indtjening efter at den ultimative ejer - i dette tilfælde A - har modtaget et markedskonformt vederlag (løn). Klinik-A ApS modtager overskudsandele fra dens ejerandele i underliggende interessentskaber, og skal herefter honorere den ultimative ejer A. Det vil i praksis svare til, at interessentskabsandelene blev solgt til tredjemand, hvorefter tredjemand aflønner A og herefter har et restoverskud til brug for forrentning af den investerede købesum.

Vi har til brug for fastsættelsen af virksomhedens værdi beregnet et EBITDA for de seneste 3 år, hvor der er foretaget en normalisering af indtjeningen. Den primære normalisering af indtjeningen er afsættelse af markedskonform vederlag/løn til A. Vederlaget er afsat med 30-35% af A’s nettoomsætning i klinikkerne og med fradrag af omkostninger til "teknik". Der er anvendt en "teknikprocent" på 12½-15%. Vederlagsprocenten er fastsat ud fra branchenormen, hvor tandlæger oftest modtager mellem 30-35% af egen nettoomsætning og med tillæg af feriepenge.

Ved handel med tandlægeklinikker i Danmark anvendes oftest en multipel mellem 5 til 6. Der anvendes gerne en højere multipel, hvis klinikken er specialiseret og har nyere udstyr, og som ikke skal udskiftes indenfor en længere årrække.

Vores beregninger indikerer en værdiansættelse af aktiviteterne i Klinik-A ApS på mellem DKK yy og DKK xx.

Under hensyn til at Klinik-A I/S (…) er det vores vurdering, at købesummen for virksomhedens aktiviteter, dvs. goodwill og andre aktiver kan fastsættes til DKK xx. 

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Kan det bekræftes, at den beskrevne transaktion og efterfølgende likvidation af Klinik-A ApS hverken selvstændigt eller i sammenhæng er omfattet af ligningslovens § 3?

Efter ligningslovens § 3 skal der ses bort fra arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, der virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. 

Den generelle omgåelsesklausul finder anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2, jf. Ligningslovens § 3, stk. 1.

Tilsvarende finder den generelle omgåelsesklausul anvendelse på andre skattepligtige deltagere i arrangementerne eller serien af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Bestemmelsen gælder derfor også fysiske personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1, jf. Ligningslovens § 3, stk. 4.

Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer:

1. Der skal være en skattefordel,
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten,
3. Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Det er vores opfattelse, at A ikke opnår nogen utilsigtet skattemæssig fordel, da salget af aktiviteten sker som et skattepligtigt salg, ligesom den efterfølgende likvidation af Klinik-A ApS udløser avancebeskatning. 

Spørgsmål 2, skal derfor besvares med et "ja", da den beskrevne transaktion og efterfølgende likvidation af Klinik-A ApS ikke kan anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 3.

Afslutning

Med afsæt i ovenstående, er det fortsat vores opfattelse, at værdien af 80% af klinikken kan fastsættes til ca. DKK xx henset til at klinikken er i fortsat positiv udvikling.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værdien af Klinik-A ApS’ aktiviteter, dvs. goodwill, driftsmidler og indregning af lejede lokaler, kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse til nystiftet selskab.

Begrundelse

Spørgers værdiansættelse tager udgangspunkt i en normaliseret indtjening, ved at beregne en EBITDA for de seneste tre år (2021, 2022 og 2023). Den primære normalisering af indtjeningen er baseret på afsættelse af en markedskonform vederlagsprocent på 30% af Spørgers nettoomsætning i klinikkerne. Vederlagsprocenten er fastsat ud fra branchenormen, hvor tandlæger oftest modtager mellem 30-35% af egen nettoomsætning og med tillæg af feriepenge. Derudover er der anvendt en teknikprocent på 12,5%.

Ved handel med tandlægeklinikker i Danmark anvendes oftest en multipel på mellem fem til seks gange normaliseret indtjening. Spørgers beregninger indikerer en værdiansættelse af aktiviteterne i Klinik-A ApS på mellem DKK yy og DKK xx.

Værdiansættelse

Skattestyrelsens Værdiansættelsesenhed (herefter "Værdiansættelsesenheden"), har vurderet værdien på baggrund af følgende:

• Spørgers beregninger efter en indtjeningsbaseret metode
• Modtaget materiale
• Markedskonforme niveauer vedr. vederlag- og teknikprocenter
• Udtalelser fra fageksperter vedr. markedet for tandlægeklinikker

Indtjeningsbaseret metode som værdiansættelsesmodel

Spørger har anvendt en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel til at fastsætte handelsværdien for goodwill, hvori dette er fastfast efter fast branche kutyme. Til dette har Spørger reguleret det årlige driftsresultat med justeringer for markedsmæssig aflønning af klinikejeren (vederlag) samt for fradrag vedrørende teknikerrelaterede indtægter (teknik).

De tekniske elementer, der indgår i værdiansættelsen af Klinik-A ApS, er bl.a. vederlag- og teknikprocenterne. Til dette har Værdiansættelsesenheden anmodet om dokumentation og/el. bekræftelse af de anvendte niveauer på henholdsvis 30% (vederlag) og 12,5% (teknik).

Til dette har Spørger indsendt en ekspertvurdering fra Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), hvor det bekræftes, at tandlæger aflønnes i et interval mellem 32 - 35% som standard, og den anvendte vederlagsprocent i værdiansættelsesmodellen anses dermed at være markedskonform baseret på branche kutyme.

Hvad angår teknikprocenten på 12,5%, har Spørger indsendt en brancheanalyse for tandlæger udarbejdet af revisionshuset PwC. Analysen tager udgangspunkt i regnskabstal fra de virksomheder, som PwC betjener inden for branchen. Dermed er dette ikke en analyse, der omfatter hele tandlægemarkedet i Danmark, men blot en andel af det samlede marked. Dog vurderer Værdiansættelsesenheden, at analysen, alt andet lige, må udgøre samme tendenser som for resten af tandklinikkerne på markedet.

Af publikationen fremgår det at klinikker med en omsætning over DKK 6 mio., har et gennemsnitligt vareforbrug (der dækker udgifter til materiale og teknik) på 12%. Dermed har Spørger dokumenteret, at den anvendte teknikprocent på 12,5% i værdiansættelsen af Klinik-A ApS, er på et markedskonformt branche kutyme niveau.

Efter normaliseringen af indtjeningen tager værdiansættelsen udgangspunkt i, at der anvendes en multipel på et markedskonformt niveau. Størrelsen af den anvendte multipel afhænger af en række forhold såsom klinikkens størrelse, geografiske placering og udvikling i omsætningen. Dertil findes det relevant at benævne, at denne multipel kan være højere, i fald af, at klinikken er specialiseret og har nyere udstyr.

En landsdækkende kæde med 17 klinikker, beskriver på deres hjemmeside, at når en selvstændig tandlægeklinik sælges til en kæde, køber kæden typisk til en værdiansættelse på fem gange resultat før skat og afskrivningerne og efter indregning af sædvanlig løn til klinikejerne (vederlag).

Hvad angår udstyret i Klinik-A ApS, og dets datterselskaber, kan det understreges, at klinikkernes udstyr er anskaffet løbende over de seneste ti år og vedligeholdes samt udskiftes løbende efter behov. Udstyrsmæssigt er Klinik-A ApS på et niveau, hvor der er behov for at foretage adskillige investeringer i perioden 2025 og 2026. Dette er med til at indikere, at der bør anvendes en multipel på mellem fem og seks gange normaliseret indtjening.

I Spørgers tilfælde kan det ikke fraviges, at Klinik A er (…). Dette taler for anvendelse af en højere multipel. Dog (…). Dette taler for anvendelse af en multipel på mellem fem og seks gange normaliseret indtjening.

(…)

Konklusion

Med afsæt i ovenstående, er det Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers værdiansættelse af Klinik-A ApS på DKK xx for 80% af klinikken godkendes givet de respektive forhold.

Dermed kan det bekræftes, at værdien af Klinik-A ApS’ aktiviteter, dvs. goodwill, driftsmidler og indregning af lejede lokaler, kan fastsættes til DKK xx ved overdragelse til nystiftet selskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den beskrevne transaktion og efterfølgende likvidation af Klinik-A ApS hverken selvstændigt eller i sammenhæng er omfattet af ligningslovens § 3.

Begrundelse

Skattepligtige selskaber m.v. skal ved indkomstopgørelsen se bort fra arrangemen-ter, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller som et af hovedformålene, at opnå en skattefordel, der virker mod hensigten og formålet med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Den generelle omgåelsesklausul anvendes på selskaber omfattet af selskabsskatte-lovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v., der er omfattet af fondsbeskat-ningslovens § 1.

Tilsvarende anvendes den generelle omgåelsesklausul på andre skattepligtige del-tagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Bestemmelserne gælder derfor også fysiske personer, der er omfattet af kildeskattelovens § 1.

Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter dog, at der ses bort fra et ar-rangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber. Se SKM2019.232.SR.

I vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer:

1. Der skal være en skattefordel
2. ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten,
3. arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af, om opnåelsen af dette er et af hovedfor-målene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitio-nen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen om beneficial owner, som er afsagt den 26. februar 2019. Se EU-domstolens afgørelse i de forenede sager C-116/16 og C-117-16.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret af-vejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige be-grundelse (proportionalitet).

Ad 1 - Der skal være en skattefordel

A ønsker med det beskrevne arrangement at skaffe likviditet til at betale en restskat. Ved udlodning af udbytte fra Klinik-A ApS skal der betales udbytteskat. Ved det beskrevne arrangement opnår A, at A i stedet skal betale aktieavance af likvidationsprovenuet fra likvidationen af Klinik-A ApS. Ved udbytteudlodning af udbyttet direkte fra Klinik-A ApS til A er A skattepligtig af hele udlodningen som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Ved at overdrage selskabets aktivitet til et nystiftet selskab, og anvende nettoprovenuet til at betale restskatten, opnår A en fordel, idet udbyttet bliver "omkvalificeret" til likvidationsprovenu, hvor der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1. A opnår altså en omkvalificering fra udbytte til aktieavance.

Foretages der udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab under likvidation forud for det kalenderår, hvor opløsningen finder sted, skal hele udlodningen beskattes som udbytte - altså uden fradrag for anskaffelsessummen. Se LL § 16 A, stk. 1. Se Den juridiske vejledning C.B.2.10.1. Det forudsættes derfor, at beslutning om udlodning af likvidationsprovenu først træffes i det kalenderår, hvor opløsningen finder sted.

Omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3 anvendes på selskaber omfattet af sel-skabsskattelovens § 1 eller § 2 og på fonde og foreninger omfattet af fondsbeskat-ningslovens § 1. Der skal med andre ord være tale om en skattefordel for et sel-skab. Se Den juridiske vejledning C.I.4.1.2.

Omgåelsesklausulen finder tilsvarende anvendelse for andre skattepligtige deltagere i et arrangement eller serier af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Det gælder også fysiske personer omfattet af kildeskattelovens §1. Se ligningslovens § 3, stk. 4.

Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter således, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber.

Skattestyrelsen finder ikke, at ligningslovens § 3, stk. 4, finder anvendelse i denne sag, allerede fordi der ikke opnås en skattemæssig fordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter ligninglovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse, herunder SKM2016.16.HR (Færø-dommen), kan finde anvendelse i den foreliggende sag.

I SKM2025.126.SR ønskede spørger at overdrage 100 % af sine kapitalandele i H1 til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling i form af et gældsbrev, uden at denne betaling skulle beskattes som udbytte. Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af betalingen til spørger. Der var tale om en fordel for en person, og ikke et selskab. Det var endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at arrangementet ikke ville stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 havde taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation. Ligningslovens § 3 fandt derfor ikke anvendelse.

I SKM2025.126 var der tale om en overdragelse af kapitalandelene i et selskab, mens en person i den foreliggende sag påtænker at overdrage aktiviteten i selskabet. Den foreliggende sag er derfor også udenfor anvendelsesområdet af selskabsskattelovens § 2 D.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Praksis

Den juridiske vejledning C.C.6.4.1.2 Værdiansættelse af goodwill

(…)

Regel

Der findes ikke i lovgivningen en regel for, hvordan goodwill skal værdiansættes.

Ved uafhængige parters aftale om overdragelse af goodwill skal aftalen lægges til grund, medmindre Skattestyrelsen kan bevise, at der er et andet aktiv, som der ikke er ydet fuldt vederlag for. Se hertil SKM2021.139.SR, hvor Skatterådet kunne tiltræde, at værdien af goodwill ved indtræden af nye deltagere i ejerkredsen af et partnerselskab kunne fastsættes til 4 x EBITDA.

Ved overdragelse mellem interesseforbundne parter skal værdien af goodwill sættes til handelsværdien.

Handelsværdien for goodwill værdiansættes efter et skøn ud fra de konkrete omstændigheder. I et skøn skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder i det konkrete tilfælde, som er kendt på tidspunktet for værdiansættelsen, herunder især virksomhedens hidtidige overskud. Se TfS 1987, 398 LSR.

Hvis der i nogle brancher er en fast kutyme for værdiansættelse af goodwill, fx opgjort på baggrund af bruttoomsætning, bruttohonorarindtægt eller lignende, godkendes disse ved værdiansættelse af goodwill.

Fx er der kutyme for værdiansættelse af goodwill i lægevirksomheder, tandlægevirksomheder og revisionsvirksomheder.

Hvis kutymen indebærer, at værdiansættelsen beregnes på baggrund af omsætningen, vil der kunne fastsættes en goodwill, selvom virksomheden har underskud.

Hvis en kutyme benyttes ved værdiansættelsen af goodwill, skal parterne indsende dokumentation for, at der findes en branchekutyme i pågældende brancheorganisation, hvis Skattestyrelsen ønsker det.

Hvis goodwill er fastsat efter særlig kutyme, bruges samme princip ved tilbageoverdragelse til en hovedaktionær. Se Skat 1987.7.526 LR og Skat 1987.7.527 LR.

Hvis der ikke er en branchekutyme, kan den fastsatte værdi blandt andet sandsynliggøres ved hjælp af erklæringer fra en uafhængig sagkyndig person eller ved modtagne købstilbud.

I forbindelse med virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft bliver goodwill sat til værdien på den valgte skæringsdag og ikke på det senere omdannelsestidspunkt. Det kan ikke udelukkes, at forhold, der er påregnelige på skæringsdagen, men som først kan dokumenteres på et senere tidspunkt, kan tages i betragtning. Se TfS 1990, 376 ØLR.

Der er ikke muligt at udskyde værdiansættelsen af goodwill til et senere tidspunkt, fx til et år efter omdannelsen, ligesom det ikke er muligt at indregne egne forventninger i værdiansættelsen. Se TfS 1991, 358 LSR.

Hvis der ikke er andre holdepunkter for udøvelsen af skønnet over handelsværdien, kan Ligningsrådets vejledende anvisning til værdiansættelse af goodwill danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser.

SKM2023.211.ØLR angik værdiansættelsen af unoterede anparter. Overdragelsessummen var i sagen aftalt mellem interesseforbundne parter, hvorfor overdragelsessummen ikke uden videre kunne lægges til grund som anparternes reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Skattemyndighederne fastsatte værdien skønsmæssigt med udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill. Skatteministeriet anerkendte for landsretten, at der ved værdiansættelsen skulle foretages fradrag for udskudt skat af den ansatte værdi af goodwill.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3

Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

Aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov.  1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i de tilfælde, hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.

Praksis

Den juridiske vejledning C.B.2.10.1

Opgørelse af gevinst og tab

I de tilfælde, hvor likvidationsudlodningen i samme kalenderår, som selskabet opløses, er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, anses likvidationsbeløbet som afståelsessum. Opgørelse af gevinst eller tab skal ske efter de regler i aktieavancebeskatningsloven, som gælder for de pågældende aktier.

(…)

Foretages der udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab under likvidation forud for det kalenderår, hvor opløsningen finder sted,

• fordi beslutning om udlodning sker i flere år, eller
• fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted,

skal hele udlodningen beskattes som udbytte - altså uden fradrag for anskaffelsessummen.

SKM2025.126.SR

Under spørgsmål et ønskede spørger bekræftet, at han blev fuld skattepligtigt til Danmark 2. januar 2024. Skatterådet afviste at svare, da Skattestyrelsen 12. februar 2024 allerede havde truffet afgørelse om indtræden af spørgers fulde skattepligt til Danmark.

Under spørgsmål to ønskede spørger afklaret, om kapitalandelene i H1 ved tilflytningen kunne opgøres til x kr. Skatterådet afviste at svare, da spørgsmålet ikke var tilstrækkeligt oplyst til at kunne vurdere den af spørger angivne værdiansættelse af andelene i H1.

Under spørgsmål tre ønskede spørger at overdrage 100 % af sine kapitalandele i H1 til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling i form af et gældsbrev, uden at denne betaling skulle beskattes som udbytte. Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af betalingen til spørger.