Sag BS-38458/2024-KBH

Parter

A

(v/ advokat Mette Bedsted)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Denne afgørelse er truffet af dommer Poul Gorm Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 6. august 2024. 

Sagen drejer sig overordnet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte forhøjelserne af sagsøger, A’s, skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019.

A har nedlagt følgende påstand: 

Vedrørende skatteansættelserne:

Der nedlægges påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Vedrørende gaveafgift:

Der nedlægges påstand om, at opgørelsen af gaveafgift for A til betaling for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at A’s personlige indkomst nedsættes med 1.050.000 kr. for 2017, med 190.000 for 2018 og med 500.000 kr. for 2019, dog således at hans aktieindkomst forhøjes med 354.000 kr. for 2017, samt at han er gaveafgiftspligtig af 380.000 kr. for 2017, 190.000 kr. for 2018 og 500.000 kr. for 2019.

Oplysningerne i sagen  

Af Afgørelse fra Skatteankenævn København og Bornholm af 6 maj 2024 fremgår:

"…

           

Møde mv.

Repræsentanten har udtalt sig på et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Indledende selskabsoplysninger

Klageren har ikke været registreret med et CVR-nr. for personlig virksomhed i 2017-2019.

Klageren ejer samtlige anparter i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11. Selskabet blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet).

G2-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.2.fjernet). G1-virksomhed ejede fra stiftelsen 50 % af anparterne. Siden den 1. september 2018 har G1-virksomhed ejet samtlige anparter i G2-virksomhed. Selskabets formål er at drive restaurationsvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

G3-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet). G1-virksomhed ejer 67 % af selskabets anparter. Selskabets formål er at arrangere koncerter og events samt bistå med markedsføring og opsætning af events.

Klageren har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2017-2019.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af kontoudskrifter for klagerens private bankkonti konstateret, at der løbende har været indsætninger herpå.

Selvstændig virksomhed

Skattestyrelsen har konstateret, at der er indsat beløb på klagerens bankkonti med blandt andet posteringsteksterne "kundenr. 372", "fakturanr. 17011", "ordre 394", "betaling 401" og "spejl kundenr. 400". Der er samtidig en lang række MobilePay betalinger. Indsætningerne anses af Skattestyrelsen for at være sket i forbindelse med, at klageren har drevet selvstændig virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på klagerens konti i 2017 til i alt 439.879 kr. For 2018 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til i alt 927.606 kr., hvoraf skønnet 157.243,75 kr. ifølge Skattestyrelsen udgør omsætning i G2-virksomhed, som skulle have været indtægtsført i selskabet. For 2019 har Skattestyrelsen opgjort indsætningerne til i alt 262.848 kr., hvoraf skønnet 17.340 kr. udgør omsætning i G2-virksomhed, som skulle have været indtægtsført i selskabet.

Skattestyrelsen har i øvrigt skønnet, at klageren har afholdt erhvervsmæssige udgifter svarende til 50%. Klagerens resultat af virksomhed er herefter opgjort til:

	2017              2018              2019
Omsætning inkl. moms	439.879 kr. 770.363 kr. 245.508 kr.
-      heraf moms	87.976 kr. 154.073 kr.   49.102 kr.
Omsætning ekskl. moms	351.903 kr. 616.290 kr. 196.406 kr.
Skønnede udgifter 50 %	175.952 kr. 308.145 kr.   98.203 kr.
Resultat af virksomhed	175.952 kr. 308.145 kr.   98.203 kr.

Repræsentanten har forklaret, at indsætningerne blandt andet er overførsler fra klagerens venner, salg af private ejendele på (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) og tilbagebetaling af selskabskapital.

Der er fremlagt en meddelelse om overførsel fra F1-bank, hvoraf fremgår, at banken den 23. august 2018 har overført 50.000,00 kr. til kontonummer X1-bankkonto på foranledning af R1-advokat advokatpartnerselskab med meddelelsesteksten; "Overførsel af selskabskapital".

Indtægter ved husleje

Ved gennemgangen af klagerens kontoudskrifter har Skattestyrelsen konstateret, at klageren i september og oktober 2019 har modtaget fire indsætninger á 6.250 kr. benævnt "Overførsel depositum", "A husleje ok" og "G4-virksomhed". Beløbene er overført fra G4-virksomhed.

Ifølge Skattestyrelsen er der tale om huslejebetalinger. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der ikke er oplysninger om, hvad der er udlejet.

Øvrige indsætninger på klagerens bankkonti

Der er på klagerens bankkonti indsat følgende beløb:

Ved gennemgang af selskabets kontoudtog, kan det konstateres, at der er indsat 150.000 kr. på G1-virksomhed’s bankkonto med teksten "fra far" den 10. august 2017. Et tilsvarende beløb hæves fra kontoen samme dag og overføres til klagerens private konto. Den 25. august 2017 er der indsat 140.000 kr. på G1-virksomhed’s bankkonto med teksten "fra far". Samme dag overføres 100.000 kr. fra selskabets konto til klagerens private konto med teksten "Retur - fejl".

Det er oplyst, at flere af indsætningerne er lån fra klagerens far og at overførslen den 5. februar 2019 på 500.000 kr. fra CVR-nr. ...12 er fra klagerens fars lægepraksis med CVR-nr. ...12.

Det er yderligere oplyst, at overførslen den 17. oktober 2017 på 640.000 kr. vedrører et forlig fra en tvist omhandlende klageren og G1-virksomhed, og at overførslen den 28. september 2017 på 100.000 kr. fra G5-virksomhed er videreoverdraget til G2-virksomhed den 28. september 2017 med 191.271,10 kr.

Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremlagt gældsbreve mellem klageren som debitor og klagerens far JF som kreditor. Der er fremlagt et gældsbrev på 95.000 kr. af 15. januar 2017, et gældsbrev på 35.000 kr. af 26. april 2017, et gældsbrev på 150.000 kr. af 10. august 2017, et gældsbrev på 190.000 kr. af 1. februar 2018 og et gældsbrev på 500.000 kr. af 15. februar 2019. Med undtagelse af beløb og dato er indholdet i gældsbrevene identisk. Det fremgår blandt andet, at lånene forrentes med 0 % årligt, og at debitor og kredit til enhver tid kan indfri eller opsige lånene helt eller delvist uden varsel.

Klageren har fremlagt et forlig mellem på den ene side klageren og G1-virksomhed og på den anden side VR, UH og G6-virksomhed. Forliget omfatter to gældsbreve på henholdsvis 58.000 kr. og 258.000 kr. med VR og UH som debitorer og klageren som kreditor. Ifølge forliget er UH forpligtet til at betale 258.000,00 kr. til klageren og VR er forpligtet til at betale 58.000 kr. til klageren.

Det fremgår endvidere af forliget, at klageren har solgt sine anparter i G1-virksomhed til en købesum af 354.000 kr. til VR og UH. Købesummen skal ved en engangsbetaling betales kontant af VR og UH i overensstemmelse med overdragelsesaftale.

Den samlede sum af forliget udgør 670.000 kr. som ifølge forliget skal overføres til R2-advokat klientkonto X2-bankkonto den 27. september

2017. Herefter frigives beløbet til R1-advokat G7-virksomhed klientkonto med kontonummer X3-bankkonto, benævnt "j.nr. - A". Det fremgår af forligets punkt 5. at forliget er underskrevet ved elektronisk udveksling af underskrifter per e-mail. Ifølge den separate underskriftsside er forliget underskrevet af klageren og G1-virksomhed den 5. oktober 2017. De øvrige parter har ikke underskrevet forliget.

Der er ikke fremlagt gældsbreve vedrørende forliget eller den omtalte overdragelsesaftale. 

Maskeret udbytte fra G2-virksomhed

Skattestyrelsen har ved gennemgangen af indsætningerne på klagerens bankkonti konstateret beløb, som de anser for betalinger, der skulle være tilgået G2-virksomhed. Af Skattestyrelsens opgørelse fremgår:

Det fremgår I øvrigt, at der den 30. oktober 2018 indsættes 215.819 kr. på klagerens private konto X4-bankkonto i F1-bank med posteringsteksten "Transport af omsætni"

Ifølge Skattestyrelsen er der fra selskabets bankkonto overført henholdsvis 500.000 kr., 135.000 kr. og 185.000 kr. i 2017, 2018 og 2019 til klagerens private konti. Desuden er der fra selskabets bankkonto hævet 500.000 kr. den 27. december 2019 med posteringsteksten "(red.tekst.nr.1.fjernet)".

Skattestyrelsen har derudover opgjort, at der fra selskabets konto er hævet yderligere i alt 92.075,13 kr. i 2019 til betaling af udgifter til hotel, fly, restauranter mv. Hævningerne er benævnt blandt andet "(red.tekst.nr.2.fjernet)", "(red.tekst.nr.3.fjernet)" og "(red.tekst.nr.4.fjernet)".

Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende mellemregningskontoen med G2-virksomhed. Klageren har ikke indsendt materialet. Skattestyrelsen har i øvrigt ikke modtaget en ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet, og selskabet har ikke indberettet løn til klageren i de påklagede indkomstår.

Repræsentanten har oplyst, at G1-virksomhed har haft et stort tilgodehavende hos G2-virksomhed. Samtidig har G1-virksomhed haft en stor gæld til klageren personligt.

Gaveafgift

Skattestyrelsen har konstateret, at klageren i indkomstårene 2017-2019 har modtaget indsætninger, hvor der i posteringsteksten er anført blandt andet "rent", "husleje" eller et navn. I 2017 og 2018 har klageren modtaget 3.500 kr. pr. måned fra JM, som har været tilmeldt på adressen Y1-adresse, fra 2013 til 2019. Klagerens far har siden den 1. oktober 2011 ejet ejerlejligheden.

I perioden fra den 1. januar til 1. september 2017 har klageren modtaget månedlige beløb på 4.000 kr. fra "NK". På adressen Y2-adresse, har NK været tilmeldt. Fra den 1. september 2017 til 1. november 2021 var JE og OJ tilmeldt på adressen. Ejerlejligheden har siden den 1. juli 2014 været ejet af klagerens far.

Desuden har klageren modtaget beløb fra KC, som i perioden fra den 28. februar 2017 til 7. januar 2022 var tilmeldt på adressen Y3-adresse. Ejerlejligheden har siden den 1. juli 2017 været ejet af klagerens far.

Skattestyrelsen har samlet opgjort indsætningerne på klagerens konti til 165.500 kr. i 2017, 136.000 kr. i 2018 og 107.600 kr. i 2019.

Det årlige grundbeløb for gaver mellem forældre og barn i 2017, 2018 og 2019 var henholdsvis 62.900 kr., 64.300 kr. og 65.700 kr. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der ikke for de pågældende indkomstår er indsendt en gaveanmeldelse eller lavet en elektronisk indberetning gennem www.skat.dk.

Skattestyrelsens afgørelse

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at:

"Skattestyrelsens ændringer Skat  2017:
Overskud af virksomhed	175.951 kr.
Anden personlig indkomst                        Aktieindkomst: Hævninger på bankkonto tilhørende G2-virksomhed anses for  skattepligtige og beskattes som maskeret  udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1,	224.000 kr.
og stk. 2, nr. 1.	500.000 kr.

2018:
Overskud af virksomhed	308.145 kr.
Anden personlig indkomst                        Aktieindkomst: Hævninger på bankkonto tilhørende G2-virksomhed anses for  skattepligtige og beskattes som maskeret  udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1,	404.500 kr.
og stk. 2, nr. 1.                                            2019: Overskud af virksomhed og resultat af	508.063 kr.
udlejningsejendom	123.203 kr.
Anden personlig indkomst                        Aktieindkomst: Hævninger på bankkonto tilhørende G2-virksomhed anses for  skattepligtige og beskattes som maskeret  udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1,	500.000 kr.
og stk. 2, nr. 1                                             (…)  Gaveafgift Gaveafgift til betaling for 2017, 2018 og	794.415 kr.
2019	32.430 kr."

Som begrundelse for afgørelsen fremgår:

"1. Uregistreret virksomhed, private udgifter afholdt af selskab, hævninger i selskab, huslejeindtægter og modtagelse af større pengebeløb.

[…]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse SKAT:

Alle, der er skattepligtige til Danmark, skal over for Skatteforvaltningen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 2, stk. 1, 1. pkt. (tidligere § 1, stk. 1, 1. pkt.).

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 83, stk. 1 (tidligere § 16, stk. 1).

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller om du har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for.

Det er vores opfattelse, at du har haft indtægter, som ikke er oplyst til os, og vi anser dig for at have drevet uregistreret virksomhed. Det gør vi, fordi der er indsætninger, som er markeret med fakturanumre, ordrenumre, kundenumre og tekstangivelser, som vi anser for salg af varer.

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplysningsskemaet (tidligere selvangivelsen). Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1 (tidligere § 3, stk. 1). Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 53, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægterne stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Du har ikke sendt os regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 74, jævnfør § 6, stk. 2 og § 53, stk. 3 (tidligere § 5, stk. 3, jævnfør § 3, stk. 4 og § 6, stk. 6).

Vi har indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for 2017, 2018 og 2019 i regneark. De anvendte kontoudtog er vedlagt som bilag 1.

Anden udlejning - anset for gave

Vi har konstateret, at der i alle årene er modtaget betalinger med betegnelsen "rent" eller "husleje" eller et navn.

For 2019 ses indsætningerne af lejeindtægter at vedrøre ejendomme, som din far ejer, da der er påsat adresseoplysninger ved indbetalingerne. For 2019 er der tale om 2 ejerlejligheder, som er beliggende adresserne Y3-adresse (ejet siden (red.dato.nr.4.fjernet)) og Y2-adresse (ejet siden (red.dato.nr.5.fjernet)). Du har modtaget mellem 3.500 kr. og 4.500 kr. pr. måned. Derudover er der modtaget dobbeltbetalinger af husleje, samt depositum beløb.

I 2017 og 2018 har du modtaget beløb på 3.500 kr. pr. måned fra JM. Han har været tilmeldt på adressen Y1-adresse fra 2013 til 2019. Din far er også ejer af den ejerlejlighed (ejet siden (red.dato.nr.6.fjernet)).

I perioden 1.1.-1.9.2017 har du modtaget månedlige beløb på 4.000 kr. fra "NK". På adressen Y2-adresse, har NK været tilmeldt. Fra 1.9.2017 tilmeldes JE og OJ på adressen, hvor de er tilmeldt indtil 1.11.2021. På adressen Y3-adresse., har KC været tilmeldt fra 28.2.2017 og frem til 7.1.2022.

Det er vores opfattelse, at det er din far, som skal opgøre og oplyse indkomsten ved udlejning af ejendommene.

Vi mener derimod, at du har modtaget en gave fra din far hver gang, der er indsat beløb, som rettelig vedrører hans udlejningsejendomme.

Vi har opgjort de huslejeindtægter, som du har modtaget på bilag 2.

Der er modtaget 165.500 kr. i 2017, 136.000 kr. i 2018 og 107.600 kr. i 2019. Vi anser det som pengegaver fra din far. Gaverne overstiger grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, stk. 1.

Grundbeløbene var i 2017 på 62.900 kr., i 2018 på 64.300 kr. og i 2019 på 65.700 kr.

Hvis man modtager gaver over det årlige grundbeløb, skal gavegiver og gavemodtager indsende en gaveanmeldelse - skema 07.016A - eller lave en elektronisk indberetning gennem skat.dk under afsnittet Gaver - gevinster - legater samt indbetale gaveafgift.

Gaveanmeldelsen skal indsendes senest 1. maj året efter at gaven er modtaget. Dette ses af boafgiftslovens § 26, stk. 1. Anmeldes eller betales afgiften ikke rettidigt vil der blive beregnet rente (0,4% pr. påbegyndt måned) for perioden fra rettidig indbetaling til faktisk betaling sker. Dette ses af boafgiftslovens § 38, stk. 1. Renten er ikke fradragsberettiget.

Der er ikke indsendt en gaveanmeldelse eller lavet en elektronisk indberetning gennem skat.dk.

Du skal betale gaveafgift med 15% af det beløb, der overstiger grundbeløbet. Det fremgår af boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Beløb hvoraf der skal betales afgift:

2017:

Gavebeløb 165.500 kr.                                                        165.500 kr.

Grundbeløb                                                                           -62.900 kr.

Beløb over grundbeløbet                                                    102.600 kr. 15 % afgift af 102.600 kr.                                                              15.390 kr.

2018:

Gavebeløb 136.000 kr.                                                        136.000 kr.

Grundbeløb                                                                           -64.300 kr.

Beløb over grundbeløbet                                                      71.700 kr. 15 % afgift af 71.700 kr.                                                                10.755 kr.

2019:

Gavebeløb 107.600 kr.                                                        107.600 kr.

Grundbeløb                                                                          -65.700 kr.

Beløb over grundbeløbet                                                     41.900 kr. 15 % afgift af 41.900 kr.                                                                  6.285 kr.

I alt kan afgiften beregnes til 32.430 kr. (15.390 kr. + 10.755 kr. + 6.285 kr.

eller 15% af 216.200 kr.)

Du skal, inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave, underrette skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav. Dette ses af boafgiftslovens § 26, stk. 4. Det er gavemodtager, der skal betale gaveafgiften, men gavegiver hæfter solidarisk, hvis modtageren ikke betaler. Du hæfter solidarisk med din far. Dette ses af boafgiftslovens § 30.

Opkrævning og betaling af gaveafgift sker via særskilt girokort, som er vedlagt i bilag 5.

Indtægter ved udlejning

Ved gennemgang af indsætninger på dine bankkonti har vi konstateret, at du har modtaget huslejebetalinger.

I september og oktober 2019 har du også modtaget 4 betalinger a 6.250 kr. vedr. husleje fra G4-virksomhed. Vi anser disse beløb for værende skattepligtige for dig.

  

Vi har ingen viden om, hvad der er udlejet. Vi har ikke kendskab til udgifter.

Udlejningen anses for erhvervsmæssig udlejning, og resultatet ved udlejning skal opgøres efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b og § 6, stk. 1, litra a. Det vil sige, at alle indtægter er skattepligtige, og de faktiske driftsudgifter kan fradrages.

Indtægter ved udlejning 2019 (4 x 6.250 kr.) 25.000 kr.

Overskuddet medregnes som personlig indkomst efter reglen i personskattelovens § 3, stk. 1.

Selvstændig virksomhed

Du har ikke oplyst resultat af virksomhed for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Du har ikke været registreret med en personlig virksomhed med cvr-nr. i årene. Vi mener, at du har drevet selvstændig virksomhed. Det gør vi ud fra, at vi har konstateret, at der er indsat beløb, hvor der fremgår tekster som kundenr. 372, fakturanr. 17011, ordre 394, vintage stol, 395 bord- ben, betaling 401, spejl kundenr. 400, faktura 17012, faktura 597, o.s.v.

Der er samtidig en lang række af MobilePay betalinger. Vi anser også disse MobilePay betalinger for salg af varer.

Vi har gennemgået samtlige dine private konti. Ved gennemgangen har vi frasorteret de beløb, som er overførsler mellem dig og din tidligere samlever, overførsler mellem egne konti, mindre overførsler til og fra din mor og far, og betalinger, som vi har anset for at være deling af private udgifter.

Selvom vi har frasorteret en del beløb, har vi opgjort, at der i alt er indsat 439.879 kr. i 2017, 927.606 kr. i 2018 og 262.848 kr. i 2019 på dine private konti.

Af indsætninger anser vi 439.879 kr. i 2017, 770.363 kr. i 2018 og 245.508 kr. i 2019 at være omsætning i virksomhed inklusiv moms. Se vedlagte bilag 3, hvor indsætningerne er opgjort.

Forskelsbeløbene fra de beløb, som vi anser for omsætning i virksomhed og til de samlede indsætninger, anser vi som beløb, der skulle have været indtægtsført i selskabet G2-virksomhed. Vi har beskrevet dette nedenstående i særskilt afsnit "Indsætninger på private konti, som anses at være omsætning i selskabet G2-virksomhed".

Indsætningerne ekskl. moms anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

I 2017 er der den 18. april indsat 761 MobilePay-betalinger til dig. Det er beløb mellem 10 og 2.000 kr. Vi mener, at der er afholdt et event, hvor betalinger er foretaget via MobilePay til dig. Vi mener, at også disse indbetalinger er skattepligtig indkomst for dig.

Erhvervsmæssige udgifter er fradragsberettigede ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Det står i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne skal dokumenteres. Det står i bogføringslovens § 9, stk. 1.

En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Det fremgår af SKM2004.162.HR.

Hvis du ikke kan fremlægge dokumentation for, at du har afholdt udgifter til køb af varer og ydelser, har du som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Det fremgår af SKM2008.4.HR.

Vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af udgiften, hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse indehaveren ikke kan dokumentere på regulær vis.

Vi har dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter. Det fremgår af SKM2013.493.VLR.

Du har ikke sendt os dokumentation for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter.

Vi har ikke umiddelbart kunnet finde posteringer på dine bankkonti, som vi anser for varekøb. Der er en postering den 4.9.2018 på F1-banks konto X1-bankkonto med teksten "Straksoverførsel gennemført pr. 04-09-2018 / Fak nr (red.faknr.nr.1.fjernet)", hvor der betales 19.695,95 kr. Vi har dog ingen sikkerhed for, at det ikke er betaling af private udgifter.

Da vi ikke har kunnet opgøre egentlige varekøb, har vi valgt at lave et åbent skøn, hvor vi skønner dine udgifter til 50%. Udgifterne kan være større eller mindre, men vi har foretaget et skøn ud fra, at vi ikke har modtaget oplysninger fra dig.

Resultatet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Overskuddet beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken. Vi anser under hensyntagen til, at der er manglende fakturanumre, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.

Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter ud over de af Skattestyrelsen skønsmæssige godkendte driftsudgifter.

Maskeret udbytte:

A. Indsætninger på private konti, som anses at være omsætning i selskabet G2-virksomhed:

Ved gennemgang af indsætningerne på dine bankkonti har vi konstateret beløb, som vi anser for betalinger, der skulle være tilgået selskabet G2-virksomhed.

Vi har opgjort disse indsætninger i bilag 3 i kolonnen med "Salg vedr. G2-virksomhed".

I 2018 er der indsat 157.244 kr. Det er bl.a. en betaling fra G5-virksomhed den 6. juli 2018 på 17.000 kr., betaling af faktura nr. 102 den 21.8.2018 på 56.250 kr., en overførsel fra G8-virksomhed den 2.10.2018 på 49.993,75 kr. og et beløb på 34.000 kr. indsat den 27.9.2018 med teksten G4.

Vedrørende 2018 har vi yderligere konstateret, at der den 30.10.2018 indsættes 215.819 kr. på konto X4-bankkonto i F1-bank. Indsætningen har teksten " Transport af omsætni". Samme dag betales der fra samme konto regninger til G5-virksomhed på 82.819 kr., G9-virksomhed på 4.400 kr., G10-virksomhed på 15.596 kr., G11-virksomhedpå 28.476 kr. og G2-virksomhed på 20.068 kr.

Vi har ingen oplysninger om, hvor indsætningen på 215.819 kr. kommer fra, men vi anser det for at være omsætning fra G2-virksomhed. Beløbet på 215.819 kr. indgår ikke i bilag 3, men medtages særskilt.

I 2019 er der indsat 17.340 kr. Det er 5.000 kr. den 22.7.2019 med teksten "Mad til 30 år", hvor vi mener, at det er betaling for mad til en fest afholdt hos G2-virksomhed.

Derudover 10.700 kr. modtaget den 8.10.2019 med teksten faktura 102 betalt af G12-virksomhed. Samt en betaling på 1.640 kr. den 28.11.2019 med teksten "(red.tekst.nr.5.fjernet)".

Det er skattestyrelsens opfattelse, at samtlige indbetalinger er salg, som reelt tilhører selskabet G2-virksomhed.

Vi anser det som værende indtægter, der skulle have tilgået selskabet. Vi anser disse indtægter for maskeret udbytte for hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Maskeret udbytte 2018 (157.244 kr. + 215.819 kr.) 373.063 kr.

Maskeret udbytte 2019 17.340 kr.

Udbyttet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1. nr. 1.

B. Private udgifter betalt af G2-virksomhed og Mellemregning med G2-virksomhed - Hævninger i selskabet:

Skattestyrelsen har anmodet dig om at indsende mellemregningskontoen med selskabet G2-virksomhed.

Du har ikke indsendt materialet.

Vi har ikke modtaget en ansættelseskontrakt mellem dig og G2-virksomhed. Der er ikke indberettet løn for dig fra G2-virksomhed i årene 2017, 2018 og 2019.

Af de modtagne kontoudskrifter fremgår det, at du har modtaget beløb fra G2-virksomhed. En del af disse beløb ses at være hævet på selskabets bankkonto for 2018 og 2019.

Aktionær/anpartshaver lån

I september 2012 vedtog Folketinget, at aktionærlån fremover skal beskattes. Det skyldtes, at der i årene forud for 2012 havde været en stigende tendens til, at aktionærer brugte aktionærlån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Lovteksten fremgår af ligningsloven § 16 E. Reglen har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012. Når et selskab betaler dine private udgifter er disse hævninger som udgangspunkt omfattet af reglerne i ligningsloven § 16 E, og der er opstået et ulovligt selskabsretslig anpartshaverlån. Hvis du som hovedanpartshaver har et selskabsretligt tilgodehavende hos dit selskab, som til fulde kan dække alle dine efterfølgende hævninger, er dine efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af ligningslovens § 16 E.

Vi har konstateret, at der er foretaget hævninger i G2-virksomhed i 2018 og 2019, og vi mener også, at der i 2017 er foretaget en hævning på 500.000 kr.

Vi har ingen oplysninger om, at du har et tilgodehavende. Private hævninger i selskabet er omfattet af ligningsloven § 16 E, stk. 1.

At et anpartshaverlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra G2-virksomhed til dig. I praksis betyder det, at lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Der er betingelser for, at lånet er skattepligtigt. Lånet skal ydes af et selskab m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og personen, der modtager lånet, og det långivende selskab skal have en forbindelse omfattet af ligningsloven § 2, stk. 1 og 2.

En person og et selskab har en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1 og 2, når personen alene eller sammen med sine nærtstående eller efter aftale med andre aktionærer har bestemmende indflydelse på selskabet i kraft af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.

Disse betingelser er opfyldt.

Der er undtagelser. Undtagelserne omfatter lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller lån til selvfinansiering. Vi har gennemgået dine hævninger ud fra de modtagne kontoudskrifter. Der er ikke fundet forhold, der er omfattet af undtagelserne.

Det er på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at udgangspunktet for beskatning i medfør af bestemmelserne i ligningslovens § 16 E, stk. 1 er bruttohævninger. Dette gælder, uanset om der er foretaget tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Det betyder, at alle hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1 er skattepligtige som enten løn eller udbytte, så længe der ikke er tale om en hævning af et selskabsretligt tilgodehavende, som kan anses for en skattefri tilbagebetaling af anpartshaverens selskabsretlige tilgodehavende forudsat, at betingelserne herfor er opfyldt, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.3.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, medmindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

Selskabsretligt er der fortsat tale om et lån, der skal betales tilbage til selskabet. Den selskabsretlige tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af hovedaktionæren. Dette fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor følgende er oplyst:

"Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte."

Det er ikke muligt at undgå beskatning af hævningerne ved tilbagebetaling af det selskabsretlige lån, hvor der ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 1 ikke eksisterer noget lån skattemæssigt.

Det bemærkes, at vi ikke har modtaget en bogført mellemregningskonto. Vi har derfor ikke kunnet konstatere, at de pågældende hævninger på selskabets konto er ført på mellemregningskonto, eller på anden måde er bogført som lån, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse. Der henvises til SKM2021.536.BR.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Vi har opgjort hævningerne på vedlagte bilag 4. På bilaget har vi opstillet de beløb, som vi anser for private udgifter betalt af selskabet i 2019 og hævninger foretaget af dig i 2017, 2018 og 2019.

Angående private udgifter har vi bl.a. konstateret, at der den 26.2.2019 er hævet 4.324 kr. hos G13-virksomhed. Det er en restaurationsvirksomhed. Efterfølgende indsættes 5 beløb af 720,67 kr. på din private bankkonto med angivelse af Weshare: Madklub LOL (6 x 720,67 = 4.324 kr.). Det er vores opfattelse, at der er tale om en privat udgift, som du efterfølgende har fået betaling for fra 5 personer. Din egen andel er ikke betalt. De øvrige udgifter som vi anser for at være private, er udgifter til hotel, fly, restauranter mv.

Maskeret udbytte 2017 - hævninger	500.000 kr.
Maskeret udbytte 2018 - hævninger            Maskeret udbytte 2019:  Hævninger                               685.000 kr.	135.000 kr.
Betalte private udgifter            92.075 kr.	777.075 kr.

Udbytte beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

Øvrige indsætninger

Udover indsætninger, som vi har anset som omsætning i din virksomhed, huslejeindtægter eller hævninger i selskabet, kan vi konstatere, at der i 2017, 2018 og 2019 er indsat beløb på dine bank- konti, hvor det er angivet, at der er tale om forligsbeløb, overførsler eller lån. På konto X1-bankkonto i F1-bank er der den 10. august 2017 indsat 150.000 kr. med teksten "Retur - Fejl". Samme dag er der på G1-virksomhed’s konto X5-bankkonto indsat 150.000 kr. med teksten "fra far". Disse hæves samme dag og overføres til privatkontoen.

Noget tilsvarende sker den 25. august 2017, hvor der indsættes 140.000 kr. på G1-virksomhed’s konto X5-bankkonto med teksten "fra far". Samme dag overføres 100.000 kr. fra G1-virksomhed (tekst "Retur - fejl") til din private konto X1-bankkonto.

På konto X6-bankkonto i F1-bank er der den 17. oktober 2017 indsat 670.000 kr., hvor teksten er angivet med "Forligsbeløb (red.forligsbeløb.nr.1.fjernet)".

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det er dig, der skal dokumentere, såfremt der er tale om ikke-skattepligtig indkomst. Vi har ikke modtaget oplysninger fra dig, hvorfor vi anser, at der er tale om en skattepligtig indtægt. På samme konto er der en indbetaling den 28.9.2017 fra G5-virksomhed på 100.000 kr., samt en indbetaling 11.12.2017 på 50.000 kr. fra IQ.

For så vidt angår overførsler og lån kan vi ikke entydigt konstatere, om du optager lån eller om du modtager tilbagebetalinger vedrørende udlån. Nogle af posteringerne har betegnelser som "lån til A", "lån", "tak for lån", m.v.

Vi har opstillet beløbene i dette skema:

 

Vi kan se, at du den 5.2.2019 har modtaget 500.000 kr. fra cvr ...12. Det er din fars lægepraksis. Vi har ikke modtaget låneaftale eller anden dokumentation, hverken for dette lån eller de øvrige.

Det påhviler dig at godtgøre, at alle de indsatte beløb ikke er skattepligtige indtægter, men stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Der henvises til SKM2019.560 BR.

Efter retspraksis kan en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. SKM2020.255 BR.

Indsætninger fra andre, herunder partnere, venner, familie, m.v. er skattepligtige indtægter, hvis der ikke foreligger dokumentation for overførslerne og oprettede lånedokumenter. Lånedokumenterne skal være oprettet før tidspunktet for betaling.

Der stilles efter retspraksis strenge krav til dokumentation for private låneforhold. Der skal fore- ligge et lånedokument udfærdiget før lånoptagelsen og lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsoversigt samt rentevilkår, skal være dokumenteret. Der henvises til SKM2010.509 BR og SKM2021.38 BR.

Vi mener, at indsætningerne betegnet som lån, overførsler, m.v. i 2017, 2018 og 2019, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og skal medregnes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Anden personlig indkomst 2017                1.224.000 kr.

Anden personlig indkomst 2018                  404.500 kr.

Anden personlig indkomst 2019                  500.000 kr.

(…)

2. Skattestyrelsens ansættelsesfrister

[…]

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skat:

Indkomstændringerne vedrørende skattepligtige transaktioner med selskabet er foretaget efter reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens dagældende § 3 B, nu kapitel 4, for så vidt angår kontrollerede transaktioner kan varsle ændringer af en skatteansættelse frem til den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb, jævnfør nærmere herom i den juridiske vejledning 2021-1 afsnit A.A.8.2.1.5.

Du anses at have bestemmende indflydelse i samtlige selskaber, jævnfør skattekontrollovens dagældende § 3 B, stk. 1, nr. 2, nugældende § 37, stk. 1, nr. 1. Du er derfor omfattet af skattekontrollovens § 3 B, nu kapitel 4, og dermed af den ovennævnte forlængede ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner. Den forlængede ansættelsesfrist omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende de kontrollerede transaktioner, jævnfør SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR. Selskabets betaling af private udgifter og indsætninger på dine konti, samt hævninger i selskabet anses for kontrollerede transaktioner, jævnfør skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 2, nu § 37, stk. 1, nr. 6.

Du har drevet selvstændig virksomhed, som vi ikke har været bekendt med, og som ikke har været medtaget i årsopgørelsen. Du har modtaget indsætninger på dine bankkonti, som vi anser for skattepligtig indkomst.

Ændringerne af selvstændig virksomhed og indsætninger på dine konti for årene 2017 og 2018 foretages med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det som minimum anses for groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet resultat af personlig virksomhed og anden personlig indkomst.

Den ordinære 3 års ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. om varsling om ændring af indkomsten for personlig virksomhed er gældende for selvstændige erhvervsdrivende med udvidet selvangivelse.

Forslag om ændring af indkomsten for personlig virksomhed for 2017 skulle sendes senest den 1. maj 2021 og for 2018 senest 1. maj 2022 medens det for 2019 er senest 1. maj 2023, og skatteansættelsen for 2017, 2018 og 2019 skulle/skal henholdsvis være foretaget senest den 1. august 2021, 1. august 2022 og 1. august 2023.

Forslag til ansættelse for 2017 og 2018 anses at være foretaget indenfor 6 måneders fristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet vi først fik de sidste oplysninger vedrørende indkomståret den 24. januar 2022.

Den skattemæssige ændring af personlig virksomhed for indkomståret 2019, sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, indenfor den ordinære frist.

Moms:

Der gælder en 3 års frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, om varsling om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, ikke kan ske senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Fristerne kan dog fraviges, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og stk. 2 er opfyldt.

Den momsmæssige ændring af 1. - 4. kvartal 2017, 1. - 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 sker efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Årsagen hertil er, at det som minimum må anses som værende groft uagtsomt, at du ikke har angivet og indbetalt den korrekte moms i denne periode til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra banken den 24. januar 2022, hvorfor 6 månedsfri- sten i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anses for opfyldt.

Den momsmæssige ændring af 2. - 4. kvartal 2019 sker efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, den ordinære frist."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at ændringerne af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 tilbageføres. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at forhøjelserne foretages med et mindre beløb end opgjort af Skattestyrelsen.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

"SKAT har for indkomstårene 2017 - 2019 foretaget en skønnet ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst og aktieindkomst.

Ansættelsen er bl.a. sket med baggrund i indsætninger på bankkonti tilhørende klageren og hævninger på bankkonto tilhørende G2-virksomhed. Klageren ejer anparterne i holdingselskabet G1-virksomhed, der har haft et stort tilgodehavende hos G2-virksomhed. G1-virksomhed har samtidig haft en stor gæld til klageren personligt.

Klageren har endvidere overfor os oplyst, at Skattestyrelsen har fejlkvalificeret overførsler fra faderens lægevirksomhed til klageren. Der er tale om lån fra faderen til klageren - bl.a. en overførsel med teksten lån fra far kr. 500.000 dateret d. 5/2 2019. Beløbet er herefter af Skattestyrelsen ansat for anden personlig indkomst, hvilket på den anførte baggrund gøres gældende at være med urette.

Klagerens revisor er ved at samle yderligere materiale og foretage specifikke opgørelser til brug for sagen. De vil snarest blive eftersendt sammen med et supplerende indlæg."

Repræsentanten har den 13. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"2017:

Omsætning er i 2017 opgjort af SKAT på baggrund af bankindsætninger til kr. 439.879. 

A har i hvert fald nedenstående korrektioner til de opgjorte indsætninger:

 

2018 :                    

Omsætning er i 2018 opgjort af SKAT på baggrund af bankindsætninger til kr. 770.363. 

A har i hvert fald følgende korrektioner til de opgjorte indsætninger: 

 

2019 :

Omsætning er i 2019 opgjort af SKAT på baggrund af bankindsætninger til kr. 245.508. 

A har i hvert fald følgende korrektioner til de opgjort indsætninger:

Øvrige indsætninger - anden personlig indkomst 

2017:

SKAT vil i 2017 beskatte A af øvrige indsætninger på kr. 1.224.000.

A har i hvert fald følgende korrektioner til de opgjorte indsætninger:

2018  :

SKAT vil i 2018 beskatte A af øvrige indsætninger på kr. 404.500.

A har i hvert fald følgende korrektioner til de opgjorte indsætninger:

 

2019  :

SKAT vil i 2018 beskatte A af øvrige indsætninger på kr. 500.000.

A har i hvert fald følgende korrektioner til de opgjorte indsætninger: 

Lån fra fader                                                                        500.000,00"

Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse

Nævnet skal tage stilling til, hvorvidt indsætninger på klagerens private bankkonti i indkomstårene 2017-2019 skal beskattes som henholdsvis overskud af virksomhed og anden personlig indkomst i medfør af statsskattelovens § 4, ligesom nævnet skal tage stilling til, om der ved nogle af indsætningerne er tale om en gave, som udløser betaling af gaveafgift. Desuden skal nævnet tage stilling til, om klageren fra G2-virksomhed har modtaget maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A som følge af indsætninger på klagerens private bankkonti samt hævninger på selskabets bankkonto.

Overskud af virksomhed

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at driftsomkostninger, det vil sige udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Der er på klagerens private bankkonti adskillige indsætninger, hvor posteringsteksterne bærer præg af, at der er tale om fakturabetalinger og betaling af husleje.

Skattestyrelsen har antaget, at klageren i de påklagede indkomstår har drevet selvstændig virksomhed, og at indsætningerne udgør omsætning af virksomhed og erhvervsmæssig udlejningsindtægt. Idet repræsentanten ikke er fremkommet med anbringender om eller dokumentation for, at Skattestyrelsens antagelse ikke er korrekt, lægger nævnet til grund, at indsætningerne udgør overskud af virksomhed som opgjort af Skattestyrelsen. Nævnet er således enig i Skattestyrelsens skøn over, at en del af indsætningerne udgør omsætning i G2-virksomhed, som skulle have været indtægtsført i selskabet. Se nærmere herom nedenfor. Nævnet er endvidere enig i Skattestyrelsens skøn over klagerens afholdte erhvervsmæssige udgifter.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort i SKM2013.389.ØLR, og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som i øvrigt er undtaget fra beskatning.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 21. juni 2022, og den 15. august 2022 har Skattestyrelsen truffet afgørelse for klageren.

Ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 er varslet og foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2017 og 2018 som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Nævnet er enig med Skattestyrelsen i, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i de påklagede indkomstår. Da fristerne i § 27, stk. 2, i øvrigt er iagttaget rettidigt, er der derfor grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse i de pågældende indkomstår.

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. 

Anden personlig indkomst

Der er på klagerens private bankkonti i 2017, 2018 og 2019 indsat henholdsvis 1.224.000 kr., 404.500 kr. og 500.000 kr.

De pågældende beløb er indsat på klagerens private konti. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM2008.905.HR, Vestre Landsrets dom af 20. september 2021, offentliggjort i SKM2021.514.VLR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort i SKM2015.633.ØLR.

Skatteankenævnet finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens private konto er sket som led i låneforhold mellem klageren og hans far. De fremlagte gældsbreve, er først fremlagt under klagesagens behandling, og i nogle tilfælde udarbejdet efter overførslerne er foretaget, ligesom det ikke er dokumenteret, at beløbene er overført fra klagerens far.

Skatteankenævnet finder det endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto vedrører et forlig eller på anden måde er undtaget fra beskatning. Der er henset til, at det fremlagte forlig ikke er underskrevet af alle forligets parter, ligesom forliget ikke er understøttet af objektiv dokumentation for de heri omtalte gældsbreve eller overdragelsesaftalen.

Indsætningerne på klagerens konti anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 21. juni 2022, og den 15. august 2022 har Skattestyrelsen truffet afgørelse for klageren.

Ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 er varslet og foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2017 og 2018 som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Nævnet er enig med Skattestyrelsen i, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i de påklagede indkomstår. Da fristerne i § 27, stk. 2, i øvrigt er iagttaget rettidigt, er der derfor grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse i de pågældende indkomstår. Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Maskeret udbytte fra G2-virksomhed

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Indsætninger på klagerens konti, som anses for at være omsætning i selskabet

Der er på klagerens private bankkonti indsætninger, der blandt andet er benævnt "(red.tekst.nr.6.fjernet) / Fak nr. 102", "Faktura 102", "(red.tekst.nr.5.fjernet)" og "Transport af omsætni". Skattestyrelsen har antaget, at indsætningerne udgør indtægt, som rettelig skulle være tilgået selskabet. Da repræsentanten ikke er fremkommet med anbringender om eller dokumentation for, at Skattestyrelsens antagelse ikke er korrekt, lægger nævnet til grund, at de pågældende beløb på henholdsvis 373.063 kr. i 2018 og 17.340 kr. i 2019, som er indsat på klagerens private konti, udgør omsætning i selskabet.

Beløbene er ikke straks videreoverført til selskabet eller bogført på en mellemregningskonto mellem selskabet og klageren. Indsætningerne anses således for maskeret udbytte til klageren fra selskabet.

Der er den 9. juli og 21. august 2018 indsat henholdsvis 17.000 kr. og 56.250 kr. De øvrige indsætninger er sket efter den 1. september 2018, hvor klagerens helejede selskab G1-virksomhed gik fra at eje 50 % til 100 % af G2-virksomhed.

Indsætningerne efter den 1. september 2018 udgør kontrollerede transaktioner, hvorfor forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår er sket rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

For så vidt angår indsætningerne inden den 1. september 2018, kan der foretages ekstraordinær genoptagelse af klagerens indkomst for 2018, såfremt klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Nævnet finder, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de pågældende beløb. Da fristerne i § 27, stk. 2, i øvrigt er iagttaget rettidigt, er der derfor grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse i det pågældende indkomstår.

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Hævninger på selskabets konto

De pågældende beløb fra selskabets bankkonto er indsat på klagerens private konti. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Klageren har desuden som hovedanpartshaver haft rådighed over selskabets konto, hvorfor nævnet lægger til grund, at hævningen den 27. december 2019 er foretaget af klageren.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslerne til klagerens private konti eller hævningen den 27. december 2019 er sket som led i et låneforhold. Det er heller ikke godtgjort, at hævningen den 27. december 2019 er medgået til driften af selskabet.

Hævningerne på selskabets konto anses herefter for maskeret udbytte til klageren.

Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af klagerens skatteansættelse i de påklagede indkomstår rettidige, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Selskabets afholdelse af private udgifter

Udgifterne til hotel, fly, restauranter mv. som opgjort af Skattestyrelsen til i alt 92.075 kr. anses efter de- res art som udgangspunkt for private udgifter.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgifterne er sket i selskabets interesse. Det er desuden ikke godtgjort, at selskabets afholdelse af udgifterne er sket som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens personlige interesse og beskattes som maskeret udbytte.

Ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 er varslet og foretaget rettidigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. 

Gaveafgift

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

En person kan afgiftsfrit give gaver til vedkommendes børn, hvis den samlede værdi af gaverne inden for et kalenderår ikke overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Der betales afgift på 15 pct. i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri grundbeløb, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1. Det afgiftsfri grundbeløb i 2017, 2018 og 2019 udgjorde henholdsvis 62.900 kr., 64.300 kr. og 65.700 kr.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren i indkomstårene 2017-2019 månedligt har modtaget beløb, hvor der i posteringsteksten er anført blandt andet "rent", "husleje" eller et navn. De pågældende navne er sammenfaldende med personer, som har været tilmeldt på forskellige adresser, der er ejet af klagerens far.

Skattestyrelsen har antaget, at indsætningerne udgør lejeindtægter af klagerens fars udlejningsejendomme. Repræsentanten er ikke fremkommet med anbringender om eller dokumentation for, at Skattestyrelsens antagelse ikke er korrekt. Herefter og henset til at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens private bankkonti er sket som led i et låneforhold mellem klageren og klagerens far, finder nævnet, at klageren ved indsætningerne har modtaget en gave fra klagerens far.

Nævnet stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han i 2017 lige havde startet en restaurant/ bar G2-virksomhed. Han havde også startet en virksomhed ved navn G3-virksomhed som før var drevet i et andet selskab af andre ejere, og som var lukket ned. Firmaet G3-virksomhed udviklede events. Det bestod i restaurationsdrift i de år. Det var ikke uden problemer. Der var meget arbejde, og det gik rigtig stærkt, og dem, som han samarbejdede med, fik ikke altid givet ham besked. Han fik ikke oplyst indtægterne til Skattestyrelsen. Da han fik et forslag fra Skattestyrelsen, skimmede han det lige igennem og lagde det til side. Han ville have set nærmere på det på et senere tidspunkt, fordi han havde supertravlt. Han havde sikkert ikke læst og forstået indholdet korrekt. Dette var grunden til, at han indsendte lånebilagene. Han så ikke, hvad afgørelsen i 2022 gik ud på. Det skete først, da han fik hjælp til at forstå afgørelsen. Han fik hjælp fra R1-rådgivning og senere af en advokat. Lånebilagene blev afleveret til R1-rådgivning, og han regnede med, at de blev givet til skattemyndighederne. Forliget, som han indgik med sine samarbejdspartnere, blev ligeledes indgivet til Skatteankestyrelsen. Han ved ikke, hvorfor de ikke indhentede dokumentation for, hvor pengene kom fra.

Lånene fra faren var til at drifte firmaet i opstartsfasen. Han har alene oplyst faren om, at han skulle låne til at drifte virksomheden. Grunden til, at det var lån og ikke gaver, var, at pengene kom fra farens virksomhed, og aftalen var, at det var lån, som skulle tilbagebetales senest den 31. december samme år, ellers ville faren blive personlig beskattet af beløbene. Foreholdt kontoudtog side 141 (bilag A) fremgår det, at der er trukket 500.000 kr. på kontoen. De penge blev indbetalt til firmaet i forbindelse med en bevillingsansøgning, som dokumentation for, at firmaet havde kapital. Når bevillingen var kommet, kunne pengene trækkes ud og tilbagebetales. Han havde ikke et årsregnskab for G2-virksomhed. Derfor kunne man kun dokumentere kapitalen ved at have pengene stående på kontoen. På ekstrakten side 233 (bilag 49) kan man se, at pengene i september blev hævet til ham. 

Foreholdt kontoudtoget på ekstraktens side 151 vedrørende en indsættelse af 50.000 kr. den 13. april 2018, er det penge til stiftelse af G3-virksomhed, som det fremgår af stiftelsesdokumentet side 245 og 246. Beløbet fremgår af stiftelsesdokumentet.

Vedrørende lån til KM på 35.000 kr. på ekstrakten side 147 var det penge, som de skulle betale til KM, der skulle spille til et arrangement. KM forlagte hyren betalt forud for arrangementet, derfor blev det anført som lån.  

PM har overført penge til sagsøger. PM er en personlig ven fra folkeskolen. Sagsøger har også overført penge til PM. 

JK er en personlig ven og en del af madklubben.

JS er også en personlig ven, som han har kendt i 20 år. Gruppen er fasttømret og deltager i forskellige arrangementer. De rejser, spiser mad og drikker vin sammen.

Beløbene, de spiser for, er meget høje. De skiftes til at lægge ud. Han har lagt ud mange gange.

Foreholdt kontoudtog ekstrakten side 160 mener han, at overførslen den 8. maj 2017 på 21.000 kr. er det en overførsel fra JS, der har betalt 21.000 kr. til flybilletter. Flybilletterne kostede omkring 10.000. Flybilletterne fremgår af side 205.

Foreholdt flybilletter side 207 forklarer sagsøger, at rejsen var sammen med PM. Grunden til, at beløbet er større end billetprisen, var, at de havde lejet biler i Y1-by, som stod klar til dem.                                                                                                                                         

Overførslen side 428 i ekstrakten til LC på 2000 kr. og 4.582 samt en overførsel på 4.285 til en ikke navngiven person er LC’s og den anden persons andel i forbindelse med en rejse, som det fremgår af bookingpapirerne på ekstrakten side 307 og 309.

Overførsler side 304 vedrørende betalinger fra JT på 1250 kr., fra KI på 1.250 kr., og overførsel af 1250 kr. fra LH er det vedrørende sagsøgers udlæg til flasker, som er købt i forbindelse med en bytur på klubben. 

Vedrørende indbetalinger af 675 kr. på kontoudtog side 302 i ekstrakten fra 10 forskellige personer er det betalinger for julefrokost i madklubben. Det er udgifter til maden

 Vedrørende forliget, der er indgået den 5. oktober 2017, angår det to forskellige dele. Den ene er gæld, som de andre anpartshavere havde til ham og betaling af anparter. Beløbet er indbetalt på hans private konto ved en fejl. Det var modpartens advokat, der indbetalte det til hans private konto og ikke til holdingselskabets konto. Det er dog senere sket som en mellemregning, men det har ikke været en del af sagen.

Vedrørende de små beløb der er modtaget på ekstrakten side 401, er det omsætning. I forbindelse med en Dankort automat der ikke virkede.

Vedrørende indbetaling ekstrakten side 418 på 13.000 kr. fra PN er hun en bekendt. "Halvandet" er tilbagebetaling for kajleje. Han har ikke dokumentation. 

Vedrørende indbetaling på 11.000 kr. kan han ikke huske, hvad det angik. 

Vedrørende indbetaling af 24.000 kr. kommer det fra hans egen konto. Han kan ikke huske, hvad det drejer sig om. 

Vedrørende indbetaling, der fremgår af kontoudtoget side 420 i ekstrakten på 23.772 kr. kan han ikke svare på, hvor det kommer fra. Indbetalingen på 10.000 kr. fra PP ved han ikke, hvad angik. Endnu en overførsel på 10.000 kr. fra PP ved han ikke, hvad det drejer sig om.     

Vedrørende en række indsætninger der fremgår af kontoudtoget side 426 er 9.400 kr. fra IR er det en betaling for noget ferie. Vedrørende 6.000 kr. fra KJ det er fra den samme rejse. Sagsøger er enig at indbetalinger skal undersøges nærmere.

Beløbene i 2017, hvor dankort terminalen ikke virkede, blev de nødt til at tage mobilepay i garderoben. Der er senere sket en overførelse til firmaet. 

Vedrørende indbetaling side 382 på 100.000 kr. fra G5-virksomhed er det et lån fra et firma, som en af hans venner ejer. Det skulle gå lidt stærkt, og derfor lånte han ikke beløbet af sin far. Der har været et gældsbrev, men det er smidt ud. 

Indbetalingen på side 384 på 35.000 kr. drejer det sig ikke om lån. JJ har fået pengene tilbage. Han ved ikke hvorfor der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for dette.

Indbetalingen på 35.000 kr. udlæg A side 211 ved han ikke, hvad faren skrev på sin konto, men alle de penge, som han lånte, kom tilbage til faren. Han tog enten ud til faren, eller også kontaktede han ham på anden måde og oplyste, at han havde brug for penge. Det var aftalen, at lånene skulle tilbagebetales senest den 31. december i det år, de var ydet. Lånene er tilbagebetalt. De er overført til faren. Han har ikke dokumentation, men det fremgår af farens konto. Han ved ikke, hvorfor det ikke er fremlagt. Faren havde styr på, hvor meget han havde til gode. Farens regnskab er i orden. 

Det var en hektisk periode, og han fik derfor ikke gældsbrevene fremlagt. Han smed ikke gældsbrevene ud, når de var betalt. Han blev rådgivet til at gemme gældsbrevene. Det er kun et gældsbrev, han har smidt ud og det var det til G5-virksomhed. Dokumenterne vedrørende G5-virksomhed på ekstrakten side 230 og 231 PC er ejer af anparterne G5-virksomhed

SP har forklaret blandt andet, at han er personlig ven med A. Han var chef for A i G14-virksomhed, hvor han også var i nogle år. De har kendt hinanden siden 2008. Han har ikke haft forretningsmæssige relationer til A i 2017, 2018 eller 2019. De var en vennegruppe, der tog ud og spiste og efterfølgende gik de i biografen eller i byen. Beløbene, de spiste for, var meget forskellige. De spiste også mange gange privat. Beløbet kunne være 10.000 kr. og mere. Betalingen skete ved, at en lagde ud, og herefter betalte de andre til den, der havde lagt pengene ud. Betalingen skete ved mobilepay. De skrev ikke altid, hvad det drejede sig om, når de overførte beløb. Han kender JS. Foreholdt billedet side 455 i ekstrakten kender han dem på billedet. Billedet er taget i Y1-land, hvor både han og JS var med. Der var fælles udgifter til restaurantbesøg til eksempel. Her kunne en lægge ud og derefter modtage betaling fra de andre. Foreholdt billedet side 457 i ekstrakten kender han også dem. A kunne finde på at lægge ud, og overførslen på kontoudtoget side 302 på 675 er for deltagelse i julefrokost. Det er det, de andre betalte. Vedrørende kontoudtoget side 305 - overførsel på 500 kr. for druk, er det også fordi A har lagt pegene ud, og vidnet betalte her tilbage. Vedrørende betalingen den 23. november 2018 på 3.000 kr. fra A til vidnet ekstrakten side 302 er det betaling for et udlæg, som vidnet havde haft. Beløbet var ikke usædvanligt stort. Der kunne sagtens opstå gæld på 20.000 kr.  eller 40.000 kr. ved en tur til Y1-land. Hvis man var Y1-by, kunne beløbene på udlæg sagtens vær 20.000- 40.000 kr.

JF har forklaret blandt andet, at han er A’s far og er (red.erhverv.nr.1.fjernet). Han har 2 børn og behandler dem ens således, at hvis den ene får en gave, får den anden også en gave. Han har været (red.erhverv.nr.1.fjernet) i 30 år, og har drevet den under virksomhedsordningen. Han har også haft en skattestyrelsessag vedrørende 2017, 2018 og 2019. Der var ikke problemer med lån og virksomhedsordningen. Foreholdt kontoudtog ekstrakten side 201 havde A lånt penge til sin virksomhed. Vidnet vidste ikke altid, hvad pengene skulle bruges til, men bl.a. skulle A låne penge til renovering, og der var også noget, han skulle bruge i forbindelse med nogle bevillinger. Pengene blev hævet på virksomhedskontoen i F2-bank og det er altid tilbagebetalt til erhvervskontoen. Det var vigtigt, at det blev tilbagebetalt til virksomhedskontoen, ellers ville han blive beskattet af det. Det er ikke, så vidt han husker, sket, at lånene ikke er tilbagebetalt. Foreholdt kontoudtog ekstrakten side 204 "lån A" er det ham, der har skrevet det i forbindelsen med overførslen. Foreholdt side 214, hvor der i henhold til gældsbrevet (ekstrakten. Side 211) er tilbagebetalt 35.000 kr. står der "udlæg til A", er det stadig lån, der menes. Det var stadig en forudsætning, at det blev tilbagebetalt inden årets udgang. Han har ikke ydet gaver af de størrelser til sine børn. Han gav jule og fødselsdagsgaver, men det har ikke været i den størrelse. Alle de beløb, der er anført, har været lån. Han har ydet lån til andre i den størrelsesorden Foreholdt kontoudtog side 317 fik han en indbetaling på 500.000 kr. "lån retur". Han går ud fra at det er fra A, og at det er tilbagebetalt inden årets udgang, fordi han ellers ville blive beskattet af beløbet.

Det var revisoren, der forslog at der skulle være et lånedokument. De har ikke tænkt på, at tilbagebetalingstidspunktet skulle fremgå af lånedokumenterne. Det var en forudsætning for alle lånene, at de skulle tilbagebetales inden årets udgang.

Vedrørende PM er det en gammel ven til A. Han har hørt navnet JS, som også er ven til A. Vidnet har også ydet JS lægehjælp. Han ved ikke om JS og A har været ude at rejse.

Han lånte penge ud til andre han kan ikke huske hvornår. Han går ud fra at de 500.000 kr., han fik indbetalt, var fra A. Han har ikke lånt andre et beløb på den størrelse. Han har ydet lån til A i perioden på en million kroner, og han regner med, at de er tilbagebetalt. Revisoren har styr på, hvad der er tilbagebetalt. Han er ikke blevet bedt om at komme med dokumentation. Han mener, at hans regnskaber stemte til punkt og prikke.                 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række for skatteansættelserne og opgørelse af gaveafgift til betaling i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 helt overordnet gældende, at det der ikke er grundlag for at opretholde de gennemførte ændringer, hvorfor skatteansættelserne og opgørelsen af gaveafgift til betaling skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Til støtte for, at der ikke er grundlag for de gennemførte ændringer af de i sagen omhandlende skatteansættelser, gøres det nærmere helt overordnet gældende, at A ikke i henhold til statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1, har modtaget skattepligtig indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på henholdsvis 1.899.951 kr., 1.220.708 kr. og 1.417.618 kr.

Det gøres til støtte herfor videre helt overordnet gældende, at det udøvede skøn ikke er virkelighedsnært, idet det hviler på et fejlagtigt skønsgrundlag grundet forkert kvalificering af de faktiske forhold, ligesom skønnet i øvrigt har ført til et åbenbart urimeligt resultat for A, hvorfor skønnet skal tilsidesættes og opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 foretages på ny af Skattestyrelsen.

I anden række gøres det for så vidt angår skatteansættelserne i indkomstårene 2017 og 2018 helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018, idet hverken A eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at der er foretaget ansættelser af den skattepligtige indkomst på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da indsætningerne ikke kan anses for skattepligtige.

Ved hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen skal det udøvede skøn over skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 for så vidt angår 1) overskud af virksomhed og 2) anden personlig indkomst derfor udgå af skatteansættelserne for disse indkomstår.

1 RETSGRUNDLAGET FOR INDKOMSTFORHØJELSERNE Skattestyrelsen har indkomstårene 2017, 2018 og 2019 forhøjet A’s personlige indkomst på baggrund af statsskattelovens § 4 og A’s aktieindkomst på baggrund af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Skattestyrelsen har foretaget ansættelserne på baggrund af et skøn, jf. skattekontrollovens § 74.

1.1 Skattepligtige indsætninger på baggrund af et skøn

Skattestyrelsen har opgjort A’s skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, som har følgende ordlyd:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks: …" (vores understregning)

Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse for at gennemføre en beskatning, at indtægter kan kvalificeres som indkomst, og det kan derfor videre fastslås, at tilbagebetaling af udlæg, lån eller indsætninger, der returneres, ikke kan blive genstand for beskatning med hjemmel i statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsens foretagne skønnede forhøjelser af A’s indkomster i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 hviler for en stor del på indsætninger fra venner og familie, herunder lån samt tilbagebetaling af ydede lån eller udlæg, som ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5.

1.2 Maskeret udbytte grundet hævninger

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fremgår følgende:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1..." (vores understregning)

Den grundlæggende betingelse for beskatning af udbytte er således, at der tilgår en aktionær eller anpartshaver værdier fra selskabet til den pågældende, som ikke skyldes eksempelvis tilbagebetaling af lån eller udlæg.

1.3 Rammerne for myndighedernes skøn

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af den 15. august 2022, som blev stadfæstet ved Skatteankenævn København og Bornholm den 6. maj 2024, foretaget beskatningen på baggrund af skønnede skatteansættelser for A for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skattemyndighedernes skøn består af 1) skønsgrundlaget med et eller flere elementer (faktiske/konstaterbare forhold eller skønselementer), som medfører et 2) skønsresultatet, dvs. den skønsmæssige skatteansættelse.

Hjemmelsgrundlaget for skattemyndighedernes ansættelse af skattepligtig indkomst, såfremt en skatteyder ikke opfylder oplysningspligten i skattekontrollovens § 2, er fastlagt i skattekontrollovens § 74 om en skønnet skatteansættelse.

Skattekontrollovens § 74, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:

"Har en skattepligtig omfattet af § 5 ikke rettidigt givet told- og skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt.

Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skatteansættelse skønsmæssigt, hvis den skattepligtige ved oplysningsfristens udløb ikke har givet forvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, som kan danne grundlag for skatteansættelsen. […]" (vores understregning)

I lovforslaget til lov om ændring af skattekontrolloven m.fl., LFF 199512-01 nr. 104, fremgår følgende af dagældende § 5, stk. 3, om en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst:

"Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet kan den skattepligtige indkomst og formue ansættes skønsmæssigt." (vores understregning)

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget fremgår følgende om dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3:

"Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af." (vores understregning)

Dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, er videreført i den nugældende skattekontrollovs § 74, stk. 1-3, jf. LFF 2017-10-04 nr. 13 Forslag til skattekontrollov, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser - § 74. Bemærkningerne til dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, skal derfor fortsat lægges til grund ved vurderingen af et skøn foretaget af skattemyndighederne.

Kravet til skønnets rigtighed er behandlet af Folketingets Ombudsmand i ombudsmandsudtalelsen offentliggjort som FOB 1990.197. Her kritiserede ombudsmanden skattemyndighedernes begrundelse for den skønsmæssige ansættelse og udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt.

Dette er ligeledes fastslået i domstolspraksis om skønsresultatet og skønsgrundlaget.

For det første skal der henvises til Vestre Landsrets dom af den 24. april 1995 offentliggjort som TfS 1995, 361. Sagen omhandlede en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte gældende krav til udarbejdelse af regnskaber. Vestre Landsret fandt derfor, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse indkomst for indehaveren. Efter bevisførelsen for landsretten kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg imidlertid ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det andet skal der henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999 offentliggjort som TfS 1999, 724. Sagen omhandlede to personer, der i et interessefælleskab drev en grøntforretning fra deres bopæl. Regnskabsgrundlaget var mangelfuldt, og skattemyndighederne havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af det selvangivne overskud. Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt imidlertid ligeledes, at skatteydernes indkomst havde været væsentlig lavere end det skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det tredje skal der fra nyere praksis henvises til byrettens dom af den 12. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.59.BR. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig indkomstforhøjelse af skatteyderens skatteansættelse. I sagen havde skatteyderen ikke indgivet selvangivelse for indkomståret 2009. SKAT havde ved den skønsmæssige forhøjelse baseret denne på tal fra Danmarks Statistik. På baggrund af SKAT’s juridiske vejledning kom byretten frem til, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skulle ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal. Retten fandt, at skønnet i stedet burde udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år. Retten hjemviste på baggrund heraf sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det fjerde kan der endeligt henvises til Retten i Lyngbys dom af den 6. januar 2023 offentliggjort som SKM2023.331.BR. Sagen angik en skatteyder, som ikke havde selvangivet rettidigt, og på den baggrund fastsatte daværende SKAT for indkomståret 2012 skatteyderens overskud af virksomhed skønsmæssigt. SKAT havde skønsmæssigt godkendt en række andre udgiftsposter, herunder til leasing af biler, benzin og vægtafgift, men nægtet at godkende foretagne afskrivninger, der derfor var ansat til 0 kr. Retten fandt det godtgjort, at den skønsmæssige opgørelse af skatteyderens indkomst for 2012, hvori afskrivninger er ansat til 0 kr., hvilede på forkert grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat og hjemviste sagen til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Fra den juridiske litteratur kan der henvises til professor emeritus og dr.jur. Jan Pedersens uddybning om skattemyndighedernes skøn i Skatteretten 4, 6. udgave, 1. oplag (2013), side 318:

"En skønsmæssig ansættelse jf. herved SKL § 5, stk. 3, benævnes sædvanligvis for en taksation. Ved udøvelsen af skønnet skal samtlige foreliggende oplysninger tages i betragtning, idet det tilstræbes at skønne så nært de faktiske forhold som muligt." (vores understregning)

Højesteretsdommer Lars Apostoli har i artiklen Det skatteretlige skøn offentliggjort som TfS 2003, 401 videre redegjort for skønsgrundlagets betydning for skønnet:

"En fejl i grundlaget for skattemyndighedernes skøn beror som regel på en fejlagtig antagelse om de faktiske forhold. Hvis en sådan fejl må antages at have haft væsentlig betydning for resultatet, kan det som nævnt begrunde en tilsidesættelse af skønnet med den virkning, at der skal foretages en fornyet skønsmæssig ansættelse." (vores understregning)

1.4 Den konkrete sag

Skønsgrundlaget for skatteansættelserne for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 for A bestod i Skattestyrelsens skønsmæssige kvalificering af indsætninger på A’s private bankkonti som omsætning eller anden personlig indkomst, overførsler foretaget af A fra G2-virksomhed’s bankkonto som hævninger samt G2-virksomhed’s afholdte udgifter som betaling af private udgifter.

1.4.1 Om de beskattede indsætninger

Skattestyrelsen har anset A som skattepligtig af 1) opgjort overskud af virksomhed, 2) anden personlig indkomst samt 3) maskeret udbytte grundet hævninger dels på baggrund af indsætninger på A’s bankkonto fra venner og familie og dels overførsler fra selskabet G2-virksomhed, der i vid udstrækning var tilbagebetaling af udlæg eller udlån til A.

For forhøjelsen af skønnet 1) overskud af virksomhed og 2) anden personlig indkomst gøres det gældende, at der er redegjort for, at indsætninger på henholdsvis 70.636 kr., 126.453 kr. og 109.669 kr. og på henholdsvis 1.150.000 kr., 275.000 kr. og 500.000 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ikke kan anses for skattepligtig indkomst, jf. støttebilag I og II, da der er tale om indsætninger fra venner og familie, der i vid udstrækning var tilbagebetaling af udlæg og optagne lån.

Der er derfor ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for de skønnede forhøjelser af A’s skattepligtige indkomster som foretaget af Skattestyrelsen ved afgørelsen af den 15. august 2022 og stadfæstet ved Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse af den 6. maj 2024, jf. bilag 1 og 2 (ES side 13 og 365).

Af disse poster skal særligt fremhæves indsætninger fra PM og JS, som samlet angår indsætninger på henholdsvis 30.753,53 kr. og 53.218,20 kr., de seks lån optaget hos A’s far - JF - på i alt 1.070.000 kr. samt forliget af den 5. oktober 2017 vedrørende G6-virksomhed.

PM og A var private venner, jf. bilag 30 (ES side 457). PM lånte således A 12.500 kr. i forbindelse med stiftelsen af selskabet G1-virksomhed, jf. bilag 22 (ES side 275).

De to venner har løbende haft et mellemværende med lån og udlæg. Der henvises videre til, at begge parter gensidigt overførte og modtog indsætninger i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, jf. bilag 11 (ES side 299).

Endeligt bemærkes, at enkelte af de af Skattestyrelsen beskattede modtagne beløb fra PM blev tilbageført af A samme dag. Oplysninger som Skattestyrelsen ved sagsbehandlingen har haft i de indhentede transaktionsoversigter fra MobilePay. Til trods for dette ses det ikke, at Skattestyrelsen har forholdt sig hertil, hvilket blot understøtter, at skønnet ikke kan opretholdes.

For indsætninger fra JS er det ligeledes dokumenteret, at A og JS var private venner, og at indsætningerne fra JS skyldtes udlæg fra byture og restaurationsbesøg. Der er ligeledes fremlagt dokumentation for, at indsætningen på 28.000 kr. var tilbagebetaling for udlæg under rejsen til Y1-land i oktober 2016. Et udlæg som A gentagne gange rykkede for at få tilbagebetalt, jf. bilag 28 (ES side 215).

Om de optagne lån hos A’s far på i alt 1.070.000 kr. gøres det gældende, at der var tale om lån, og der er ligeledes fremlagt lånedokumenter herfor (ES side 201, side 211, side 221, side 225, side 239, og side 277). Lånedokumenterne stemmer beløbs- og datomæssigt overens med indsætningerne på A’s bankkonto i X1-bankkonto i F1-bank, jf. bilag 2 (ES side 382-383). Det fremgår videre af posteringsteksterne for en del af disse indsætninger, at der er tale om lån, og at indsætningerne kommer fra A’s far.

Med afsæt i ovenstående gøres det i første række gældende, at der allerede af den grund ikke er grundlag for at beskatte A af disse indsætninger som anden personlig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Supplerende kan det tilføjes, at A har forklaret, at det i forbindelse med ansøgning om alkoholbevilling ville være positivt at have et større indestående på selskabet G2-virksomhed’s bankkonto.

I anden række gøres det for overførslerne fra A’s far gældende, at såfremt det ikke anerkendes, at der er tale om lån fra A’s far, så er der tale om gaver fra faren, idet beløbene er overført fra bankkonti tilhørende A’s far og derfor skal underlægges gaveafgiftsbeskatning efter boafgiftslovens § 22 og ikke skal anses for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. i øvrigt også Skatteministeriets processkrift B af den 3. september 2025.

Om forliget af den 5. oktober 2017 om A’s udtræden af G6-virksomhed indgået med UH og VR fremgår videre, at 354.000 kr. ud af det samlede forlig skyldtes tilbagebetaling af udlån fra A, jf. bilag 59 (ES side 235236), samt at den resterende betaling var for overdragelse af selskabets anparter. Der er således heller ikke for indsætningen på 670.000 kr. grundlag for at anse denne for skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4.

For 3) maskeret udbytte ved hævninger fra selskabet G2-virksomhed’s bankkonto gøres det gældende, at der er redegjort for, at overførsler på 500.000 kr. i henholdsvis indkomståret 2017 og 2019 angik tilbagebetaling af tidligere overførsler til G2-virksomhed fra A, hvorfor disse efterfølgende tilbagebetalinger til A ikke kan anses for skattepligtig aktieindkomst grundet maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2.

Af bogføringen for G2-virksomhed fremgår, at indsætningen på G2-virksomhed’s bankkonto den 31. august 2017 på 500.000 kr., jf. bilag 49 (ES side 233), blev posteret som et tilgodehavende i A’s favør på mellemregningskontoen, jf. bilag 56 (ES side 267). Efterfølgende blev beløbet fratrukket mellemregningskontoen den 1. september 2017, hvor 500.000 kr. tilbageføres til A’s egen bankkonto. Der er således ikke grundlag for at anse overførslen fra G2-virksomhed’s bankkonto den 1. september 2017 som et maskeret udbytte.

A har forklaret, at beløbet blev overført i forbindelse med opstart af G2-virksomhed den 13. juli 2017. Årsagen til, at pengene blev flyttet over til G2-virksomhed, var, at G2-virksomhed, som blev påbegyndt medio 2017, skulle søge om alkoholbevilling, og at det i denne forbindelse havde betydning, om ansøgerselskabet havde egne midler, hvilket fremgår af ansøgningsblanket om alkoholbevilling, herunder særligt punkt 7, jf. bilag 9 (ES side 449).

Videre fremgår af mellemregningskontoen X7-bankkonto, jf. bilag 57 (ES side 315), at A via G1-virksomhed havde et tilgodehavende i G2-virksomhed på 453.650,36 kr. den 6. november 2019. Mellemregningskontoen blev nedskrevet med 500.000 kr. den 27. december 2019, da beløbet blev overført til A den 27. december 2019. Der er således ikke grundlag for at anse overførslen fra G2-virksomhed’s bankkonto den 27. december 2019 som et maskeret udbytte.

Beløbet på 500.000 kr. blev efterfølgende overført til A’s far den 30. december 2019 med teksten »LÅN RETUR«. som tilbagebetaling af lån optaget af A, jf. bilag 58 (ES side 317).

1.4.2 Om den opgjorte gaveafgift

Det skal i relation til opgørelsen af gaveafgift i afgørelsen af den 15. august 2022 bemærkes, at såfremt retten finder, at en del af lånene fra A’s far skal anses for gaver, så er denne del omfattet af boafgiftslovens § 22, hvorfor der skal foretages en samlet opgørelse af gaver i perioden 2017-2019, således at en korrekt gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, kan beregnes med hensyntagen til det afgiftsfri grundbeløb i boafgiftslovens § 22, stk. 2.

Der er også på baggrund af dette forhold grundlag for en hjemvisning af Skattestyrelsens afgørelse af den 15. august 2022 som stadfæstet af Skatteankenævn København og Bornholm.

1.4.3 Om det foretagne skøn

Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 15. august 2022 foretaget et skøn over indsætningerne på A’s bankkonti. Skønnet er stadfæstet af Skatteankenævn København og Bornholm den 6. maj 2024.

Ved beskatning af overskud af virksomhed er der ved replik og processkift I, jf. støttebilag I dokumenteret, at samlet ca. 305.000 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ikke var omsætning i virksomhed, og dermed ikke skulle indgå i en skønnet opgørelse af den skattepligtige indkomst for A. Der er således redegjort for, at skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag, og at dette har medført et åbenbart urimeligt resultat ved skatteansættelserne for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 for A.

At Skattestyrelsen i afgørelsen af den 15. august 2022 har skønnet et fradrag for udgifter ved opgørelsen af indkomst ved virksomhed, som i øvrigt alene udgør en mindre del af den samlede ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 i afgørelsen af den 15. august 2022, medfører ikke, at en beskatning af klart ikke-skattepligtige indsætninger i afgørelsen bliver mindre forkert.

Skattestyrelsen er i øvrigt som hovedregel - såfremt det må anses for sandsynligt, at der er afholdt udgifter - forpligtet til at inddrage et fradrag for udgifter ved en skønnet ansættelse af den skattepligtige indkomst - netop fordi skønnet skal være retvisende.

Der kan i den forbindelse henvises til SKM2013.230.BR, SKM2013.613.ØLR og SKM2013.493.VLR samt en nyere afgørelse fra

Landsskatteretten af den 24. januar 2025 (sagsnr. 24-0073872), hvor Landsskatteretten fastslog, at hvis det er godtgjort, at der har været afholdt driftsudgifter for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan der ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst godkendes et skønsmæssigt fradrag.

Ved beskatning af anden personlig indkomst er der ved replik og processkrift I, jf. støttebilag II, dokumenteret, at samlet 1.925.000 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ikke udgjorde anden personlig indkomst og dermed ikke skulle indgå en skønnet opgørelse af den skattepligtige indkomst for A. Der er således redegjort for, at skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag, og at dette har medført et åbenbart urimeligt resultat ved skatteansættelserne for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 for A.

Ved beskatning af maskeret udbytte grundet hævninger på bankkonto tilhørende G2-virksomhed er der ved replik og processkrift I, jf. støttebilag III, dokumenteret, at samlet 1.000.000 kr. for indkomstårene 2017 og 2019 ikke udgjorde maskeret udbytte og dermed ikke skulle indgå en skønnet opgørelse af den skattepligtige indkomst for A. Der er således redegjort for, at skønnet er foretaget på et fejlagtigt grundlag, og at dette har medført et åbenbart urimeligt resultat ved skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2019 for A.

Opsummerende kan der om skønnet påpeges følgende:

• A er blevet beskattet af indsætninger, som er returneret af A i direkte forlængelse af indsætningerne, hvilket fremgår af bankkontoudtog indkaldt af Skattestyrelsen. Der henvises til illustration til indsætning på 2.261 kr. den 3. oktober 2018, indsætning på 2.700 kr. den 11. februar 2019 og indsætning på 6.000 kr. den 3. juni 2019 - indsætninger på A’s bankkonto, der alle blev returneret i umiddelbar forlængelse af indsætningen, jf. bilag 11 og 19 (ES side 300-301, samt side 270). Forløbene er gengivet på side 15 i replik af den 12. februar 2025 og på side 6 i processkrift I af den 21. august 2025.

• A er blevet beskattet af MobilePay-indsætninger, hvoraf det uomtvisteligt af teksten fremgår, at disse er relateret til private udlæg. Der henvises til illustration til ni indsætninger på enslydende beløb, 675 kr., den 20. og 30. november 2018, hvoraf teksten »julefrokost« indgår, jf. bilag 11 (ES side 302). Forløbet er gengivet på side 9 i replik af den 12. februar 2025.

• A er blevet beskattet af indsætninger fra A’s far, på trods af at disse indsætninger var oplyst at være lån, det bemærkes i denne forbindelse, at såfremt de skulle beskattes som gave maksimalt kunne gaveafgiftbelægges, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1.

• Det bemærkes supplerende til beskatningen af disse lån, at

Skattestyrelsens sagsbehandler ved afgørelsen for A’s skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 ubestridt var identisk med sagsbehandleren, som sideløbende behandlede skatteansættelserne for A’s far for samme indkomstår. Sagsbehandleren var således i besiddelse af den nødvendige dokumentation for, at indsætningerne på A’s konto kom fra farens bankkonto, idet sammenfald i dato og beløb fremgår af bankkontoudskrifterne indhentet af Skattestyrelsen i begge sager.

• Endelig har Skattestyrelsen i forbindelse med kontrol af indkomståret 2017 ikke indhentet kontoudtog for det samlede indkomstår for selskabet G2-virksomhed, men alene fra den 1. oktober 2017 til den 31. december 2017, jf. bilag 52 (ES side 473). Skattestyrelsen havde herved ikke det fulde overblik over indsætninger mellem A og selskabet i indkomståret 2017, som efterfølgende fejlagtigt har medført Skattestyrelsens beskatning af A ved selskabets tilbagebetaling af de lånte midler til A.

Der er fremlagt dokumentation for, at A den 28. september 2017 overførte 191.217,10 kr. til G2-virksomhed og herved havde etableret et tilgodehavende i selskabet, jf. bilag 47-48 (ES side 229-231).

... ...

Der foreligger ved skønnet en retlig mangel, da skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag. Dette forudsætter ikke en gennemgang af alle 1.100 indsætninger. Fraværet af konkret stillingtagen til de ca. 1.100 indsætninger - gengivet i Skattestyrelsens bilag 2-4, jf. bilag 3, bilag 4 og bilag 5 (ES side 395, side 401 og side 429) til afgørelsen af den 15. august 2022 - kan selvfølgelig heller ikke tages til indtægt for, at der er enighed om beskatningen af disse.

Manglen ved skønnet er endvidere væsentlig, idet skønnet har ført til en urimelig skatteansættelse for A, og der foreligger ikke tertiære momenter, som taler imod ugyldighed.

A’s påstand om hjemvisning har udspring i den almindelige forvaltningsret om ugyldighed og således i det forhold, at den opgjorte skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 er sket ved inddragelse af ikke skattepligtige indsætninger på A’s bankkonti.

Ved ugyldighed har domstolene tre reaktionsmuligheder: annullation, rettelse eller hjemvisning.

Der er nedlagt påstand om hjemvisning af skatteansættelserne for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet domstolene ikke har til opgave at fungere som ligningsmyndighed.

2 RETSGRUNDLAGET VED GROV UAGTSOMHED

Ændringen af A’s skatteansættelser grundet 1) overskud af virksomhed samt 2) anden personlig indkomst for indkomstårene 2017 og 2018 er foretaget ekstraordinært på baggrund af en påstand om, at A i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har handlet mindst groft uagtsomt.

Adgangen til at foretage en ekstraordinær genoptagelse er fastlagt i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-9.

Bestemmelsen har - med relevans for denne sag - følgende ordlyd:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

[…]

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag." (vores understregning)

Ved vurderingen af om en skatteyder eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, skal der foretages en helt konkret vurdering af, hvorvidt skatteyderen som minimum har handlet groft uagtsomt ved handlingen eller udeladelsen.

2.1.1 Den konkrete sag

Denne vurdering skal foretages konkret med afsæt i de i denne sag foreliggende oplysninger, idet der skal lægges vægt på, hvorvidt A subjektivt ved sin adfærd har ageret på en måde, som kan karakteriseres som minimum groft uagtsom.

Med henvisning til gennemgangen af indsætninger på bankkonti, som ikke skal indgå i A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 i processkrifterne, jf. støttebilag I-III, gøres det gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018, idet hverken A eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at der er foretaget ansættelser på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag for indkomstårene 2017 og 2018, da der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

Der er således ikke grundlag for at anse A for at have handlet mindst groft uagtsomt i forbindelse med skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018, hvorfor indkomstopgørelsen for disse indkomstår skal hjemvises med henblik på at blive ændret til det oprindeligt selvangivne.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriets overordnede synspunkt er, at A er skattepligtig af den lange række af indsætninger og hævninger som fastslået af skatteankenævnet (bilag 1, E 13), jf. statsskattelovens § 4, ligningslovens § 16 A samt boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, jf. § 23, stk. 1 (MS 5, MS 26 og MS 24), jf. dog afsnit 3.2.1 og 3.2.2 nedenfor vedrørende ministeriets justerede frifindelsespåstand.

3.1 Overskud af virksomhed og lejeindtægter

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 (MS 5), og det påhviler en skatteyder at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1 (MS 10).

Det fremgår af opgørelsen i bilag 4 (E 401), at A i 2017-2019 modtog en lang række MobilePay-indbetalinger og indsætninger benævnt f.eks. "kundenr. 372", "fakturanr. 17011", "ordre 394", "betaling 401", "spejl kundenr. 400", "faktura 17012", "faktura 597" og "overførsel", jf. også Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2), side 12 f (E 376).

Skattestyrelsen foretog en grundig analyse af A’s bankkonti og frasorterede de beløb, som udgør overførsler mellem A og hans tidligere samlever, mellem hans egne konti, og mindre overførsler mellem ham og hans familie samt betalinger, styrelsen anså for at være deling af private udgifter, jf. bilag 2, side 13, 5. afsnit (E 377). Styrelsen opgjorde herefter de relevante indsætninger, og dermed den udeholdte omsætning (inkl. moms) fra ikke-registreret selvstændig virksomhed, til følgende (bilag 4, E 401):

-     2017: 439.879 kr.

-     2018: 770.363 kr.

-     2019: 245.508 kr.

Fra den opgjorte omsætning fastsatte styrelsen skønsmæssigt virksomhedens fradragsberettigede udgifter til 50 % af omsætningen (ekskl. moms), hvilket giver følgende virksomhedsresultat til beskatning (bilag 2, side 14, midt for, E 378):

-     2017: 175.951 kr.

-     2018: 308.145 kr.

-     2019: 98.203 kr.

Ministeriet gør gældende, at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte virksomhedsresultaterne skønsmæssigt, idet A har drevet ikke-registreret selvstændig virksomhed og ikke sendt regnskabsoplysninger til Skattestyrelsen, jf. herved Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2), side 10 (E 374) og dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (MS 11).

Som ministeriet forstår det, er der enighed mellem parterne om, at skattemyndighederne var berettigede til at skønne, idet A’s indsigelse går på, at skønnet skal tilsidesættes.

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H (MS 74), UfR 2009.476/2 H (MS 62) og UfR 2011.1458 H (MS 43).

A har ikke løftet denne bevisbyrde, og ministeriet fremhæver, at styrelsens skøn er særdeles lempeligt, idet 1) der er givet skønsmæssigt fradrag på 50 %, selvom A ikke har fremlagt nogen dokumentation for fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2002.2633 H (MS 79) og SKM2020.252.ØLR (MS 135), og 2) styrelsen har ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken, selvom manglende fakturanumre peger på, at der har været yderligere kontant omsætning, jf. bilag 2, side 14 (E 378). I det lys skal A føre et sikkert bevis for, at der er ganske betydelige fejl i styrelsens ansættelser, før skønnene kan tilsidesættes, jf. f.eks. SKM2024.179.ØLR (MS 116), SKM2013.525.ØLR (MS 173), SKM2015.737.VLR (MS 168) og SKM2011.156.VLR (MS 177).

A har alene fremført bemærkninger til en meget lille del af de mange opgjorte indsætninger (bilag 4, E 401), jf. replikken, side 7-19 (E 67-79), og processkrift 1, side 3-6 (E 109-112). A modtog langt de fleste indsætninger i 2017, herunder 761 indsætninger den 18. april 2017 (bilag 2, side 13, 4. afsnit nedefra, E 377), men han har alene forklaret sig om 12 indsætninger i 2017 opgjort i bilag 4, jf. replikken, side 13, nederst (E 73), og processkrift 1, side 3, nederst f (E 109).

Skattemyndighederne har sammentalt indsætningerne og opgjort den udeholdte omsætning (inkl. moms) til 439.879 kr. i 2017, 770.363 kr. i 2018 og 245.508 kr. i 2019. A er imidlertid ved processkrift 1 alene fremkommet med sin forklaring på indsætninger på i alt 42.636 kr. i 2017, 52.538,33 kr. i 2018 og 15.150 kr. i 2019, jf. processkrift 1, side 3 ff. (E 109), og ved replikken har han forklaret sig om indsætninger på i alt 28.000 kr. i 2017, 61.108 kr. i 2018 og 94.863 kr. i 2019, jf. replikken, side 7-19 (E 67-79).

A har altså fortsat ikke forklaret sig tilnærmelsesvist fuldstændigt på trods af ministeriets gentagne opfordringer.

Hertil kommer, at han i øvrigt langt fra har dokumenteret, at de indsætninger, som han trods alt har forklaret sig om vedrørende omsætningen, stammer fra de kilder, som han påstår:

A’s primære indsigelse er, at en del af indsætningerne udgør tilbagebetaling af udlæg, som han har afholdt i forskellige forbindelser, herunder byture, rejser m.v.

For indsætningen på 21.000 kr. den 8. maj 2017 har han f.eks. henvist til, at der er tale om tilbagebetaling af udlæg for flybilletter og ophold i Y1-by fra PM. Det er imidlertid ikke støttet af hverken posteringstekst eller kontoudskrifter, og det fremlagte bilag 38 (E 205) vedrører en flyvning den 14. juni 2017 henholdsvis 19/20. juni 2017 og et beløb på samlet 9.868 kr. A’s forklaring har derfor hverken støtte beløbsmæssigt eller tidsmæssigt med det fremlagte bilag 38 (E 205).

For indsætningen på 12.660 kr. den 18. december 2018 har han f.eks. henvist til, at der er tale om udlæg tilbagebetalt af hans daværende kæreste, og han har fremlagt et rejsedokument fra G15-virksomhed (bilag 44, E 255). Rejsedokumentet vedrører en samlet betaling på 6.058 kr., og hans forklaring er i øvrigt heller ikke støttet af hverken posteringstekst, kontoudskrifter eller i øvrigt en forklaring fra hans daværende kæreste.

A har også forklaret en række af indsætningerne med, at han er privat ven med de pågældende personer, der er anført i posteringsteksterne i bilag 4 (E 401). Han har støttet sin forklaring på fremlagte udskrifter fra bl.a. Facebook, der alene viser, at A har facebookforbindelser, der har det samme (for-)navn som en del af de personer, der fremgår af posteringsteksterne. Forklaringerne er imidlertid hverken støttet af kontoudskrifter, der viser pengestrømmene, eller i øvrigt forklaringer fra de personer, der påstås at have overført de ret betydelige beløb.

A har på den baggrund ikke ført et sikkert bevis for, at der er ganske betydelige fejl i ansættelserne, og han har derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssigt fastsatte virksomhedsresultater på 175.951 kr. (2017), 308.145 kr. (2018) og 98.203 kr. (2019).

For så vidt angår lejeindtægterne fra G4-virksomhed på i alt 25.000 kr., der indgår i forhøjelsen på 123.203 kr. for 2019, jf. bilag 2, side 12, nederst (E 376), og side 22, øverst (E 386), er A på trods af ministeriets opfordring ikke fremkommet med yderligere bemærkninger eller dokumentation for, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter. Det kan derfor lægges til grund ved sagens afgørelse, at der er tale om skattepligtige indtægter, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2 (MS 28)

3.2 Anden personlig indkomst

Det fremgår af opgørelsen i Skattestyrelsens afgørelse, bilag 2, side 18, nederst f. (E 382), at A i 2017-2019 modtog en række større indsætninger i alt:

-     2017: 1.224.000 kr.

-     2018: 404.500 kr.

-     2019: 500.000 kr.

Som posteringstekst er bl.a. anført "lån", "fra far", "overførsel", "forligsbeløb", "til A" m.v., jf. bilag 2, side 18, nederst f (E 382).

A bærer bevisbyrden for, at indsætningerne på hans private konti i indkomstårene 2017- 2019 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, idet han over en længere periode har modtaget en lang række væsentlige bankindsætninger. For at løfte sin bevisbyrde må A’s forklaring om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H (MS 46), UfR 2011.1599 H (MS 39), UfR 2009.476/2 H (MS 62), UfR 2009.163 H (MS 69), SKM2024.127.VLR (MS 120) og SKM2024.388.ØLR (MS 100).

Hertil kommer, at bevisbyrden er skærpet i det omfang A gør gældende, at indsætningerne stammer fra f.eks. lån fra interesseforbundne personer (A’s far), jf. f.eks. UfR 2011.1599 H (MS 39), UfR 2009.2325 H (MS 52), SKM2018.309.ØLR (MS 137) og SKM2024.434.BR (MS 434) og herom Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., 10. udgave 2024, side 553 f. (MS 246):

"Såfremt det konstateres, at der er indgået et nærmere angivet beløb på skatteyderens bankkonto og skatteyderen har gjort gældende, at beløbet udgør et lån eller anden skattefri formuefordel, har praksis pålagt skatteyderen en bevisbyrde herfor. Såfremt denne bevisbyrde ikke løftes anses beløbet som skattepligtig efter SL § 4, herunder som en gave. Praksis har her stillet krav om, at skatteyderen på objektivt konstatérbar vis godtgør, at der foreligger et reelt lån eller anden skattefri formuefordel. Den omstændighed, at der foreligger udfærdiget lånedokument og parterne samstemmigt bekræfter låneforholdet, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt, når det påståede lån er et familielån eller ydet inden for et interessefælleskab. Det må yderligere godtgøres, at lånet er eller vil blive tilbagebetalt og at sædvanlige betingelser ved lån, såsom aftale om afdrag, renter, sikkerhed m.v. er aftalt."

Der er tale om i alt 21 indsætninger i perioden fra 5. januar 2017 til 5. februar 2019. A har uddybet sin argumentation om 11 af indsætningerne, som fremhæves nedenfor i Skattestyrelsens opgørelse (bilag 2, side 18, nederst f. (E 382)):

For så vidt angår de 10 resterende indsætninger, som A ikke har kommenteret på trods af ministeriets opfordring, må det lægges til grund ved sagens afgørelse, at der er tale om skattepligtige indtægter, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2 (MS 28), idet han ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst, der skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1 (MS 21).

3.2.1 Påståede lån fra A’s far, JF

A gør gældende, at følgende ud af de 21 indsætninger stammer fra lån fra hans far JF (også markeret i skema ovenfor):

- Indsætning på 95.000 kr. den 5. januar 2017

- Indsætning på 30.000 kr. den 26. april 2017

- Indsætning på 5.000 kr. den 26. april 2017

- Indsætning på 150.000 kr. den 10. august 2017

- Indsætning på 100.000 kr. den 25. august 2017

- Indsætning på 190.000 kr. den 1. februar 2018

- Indsætning på 500.000 kr. den 5. februar 2019

Med henvisning til den nu fremlagte bekræftelse fra A’s bank af 27. november 2024 (bilag 17, E 469) sammenholdt med kontoudskrifterne i bilag A (E 141) kan det lægges til grund, at de nævnte syv indsætninger stammer fra A’s far.

Ministeriet fastholder imidlertid, at de syv indsætninger ikke kan anses for at stamme fra et egentligt låneforhold mellem A og hans far.

Der er tale om interesseforbundne parter, hvor der som anført gælder en skærpet bevisbyrde, og den omstændighed, at der foreligger gældsbreve, og at parterne samstemmigt bekræfter låneforholdet, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at det kan lægges til grund, der er tale om et egentligt låneforhold. Ministeriet fremhæver i den forbindelse, at de fremlagte gældsbreve først blev fremlagt af A under klagesagens behandling, hvorfor de har begrænset bevismæssig værdi, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H (MS 62), SKM2022.107.VLR (MS 130), SKM2025.377.BR (MS 189) og SKM2016.70.BR (MS 223). Hertil kommer, at det fortsat den dag i dag ikke er dokumenteret, at A har foretaget et eneste afdrag på de påståede lån på trods af lånenes antal, alder og betydelige samlede værdi. Heller ikke ved farens kontoudskrift fremlagt i bilag 58 (E 317), hvoraf fremgår en indsætning på 500.000 kr. i december 2019, idet det bl.a. ikke kan konstateres, at indsætningen på 500.000 kr. stammer fra A. Der er heller ikke oplysninger i sagen fra faren, herunder f.eks. en bekræftelse fra faren på, at der reelt er tale om lån.

De pågældende syv indsætninger stammer altså fra JF, men A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne stammer fra et reelt gældsforhold. Konsekvensen er, at der i stedet er tale om afgiftsbelagte (15 pct.) gaver fra far til søn, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, jf. § 23, stk. 1 (MS 24). Det er baggrunden for ministeriets påstand, hvorved ministeriet for denne del anerkender, at A’s personlige indkomst nedsættes for 2017-2019 svarende til indsætningerne fra JF på i alt 1.070.000 kr., og at han pålægges at betale (yderligere) gaveafgift af 380.000 kr. (2017), 190.000 kr. (2018) og 500.000 kr. (2019) med fradrag af en evt. ikke udnyttet bundgrænse.

3.2.2  "Forligsbeløb"

A gør gældende, at indsætningen den 17. oktober 2017 (fremgår af skema ovenfor) på 670.000 kr. benævnt "Forligsbeløb (red.forligsbeløb.nr.1.fjernet)" stammer fra et forligsbeløb udbetalt i henhold til forlig indgået den 5. oktober 2017 (bilag 37 og bilag 59, E 235).

Det fremgår af forligets pkt. 2.1 og pkt. 2.2, at UH betaler 258.000 kr., og at VR betaler 58.000 kr. til A. Det fremgår også af forligets pkt. 1.3, at A i forbindelse med forliget gjorde gældende, at der eksisterer to gældsbreve; ét på 58.000 kr. og ét på 258.000 kr. Han har nu under retssagen fremlagt de underliggende gældsbreve (bilag 60, E 133) relateret til forliget.

Som ministeriet forstår A’s synspunkt, gør han gældende, at beløbet på i alt 316.000 kr. (258.000 kr. + 58.000 kr.) ud af indsætningen på 670.000 kr. udgør tilbagebetaling af lån i henhold til de fremlagte gældsbreve.

Ministeriet anerkender, at A med de nu fremlagte gældsbreve og underskrevne forlig har godtgjort, at der er realitet i det fremlagte forlig, og at han derfor også har løftet sin bevisbyrde for, at i alt 316.000 kr. ud af indsætningen på 670.000 kr. stammer fra tilbagebetaling af lån og derfor ikke udgør skattepligtig indkomst.

Samtidig gør ministeriet imidlertid gældende, at den resterende del på 354.000 kr. (670.000 - 316.000 kr.) i overensstemmelse med forligets pkt. 2.3 stammer fra G1-virksomhed’s salg af anparter i G6-virksomhed til VR og UH. Det betyder, at beløbet på 354.000 kr. er overført fra A’s holdingselskab til ham personligt med den konsekvens, at beløbet på 354.000 kr. skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 (MS 26 og MS 22), og f.eks. SKM2022.589.ØLR (MS 125) og SKM2017.294.ØLR (MS 159) samt herom Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.6 (MS 226).

Det er baggrunden for, at ministeriet for denne del anerkender, at A’s personlige indkomst nedsættes med 670.000 kr. for 2017, mod at hans aktieindkomst for 2017 forhøjes med (yderligere) 354.000 kr.

3.2.3 Øvrige indsætninger

For så vidt angår indsætningen den 28. september 2017 på 100.000 kr. benævnt "G5-virksomhed" gør A gældende, at der er tale om et lån fra G5-virksomhed, som han videreførte til selskabet G2-virksomhed. A har ikke fremlagt gældsbrev til støtte for sin forklaring. Det er heller ikke oplyst, om der var renter knyttet til gældsbrevet, og om A har foretaget afdrag på lånet, der i så fald har bestået siden 2017.

For så vidt angår indsætningen den 13. april 2018 på 50.000 kr. benævnt "Overførsel" gør A gældende, at beløbet ikke tilgik ham, men blev videresendt til brug for indbetaling af selskabskapital i G3-virksomhed. A har ikke nærmere redegjort for, hvorfra beløbet stammer, og det er ikke dokumenteret ved de fremlagte bilag 53-54 (E 245-251), at indsætningen stammer fra en skattefri kilde.

For så vidt angår indsætningen den 11. oktober 2018 på 35.000 kr. benævnt "Låm KM" gør A gældende, at han har lånt pengene til at betale 40.000 kr. for en DJ. Det er imidlertid i det hele udokumenteret, at der er tale om et lån, og A har ikke engang oplyst, hvem lånet skulle stamme fra.

A har på den baggrund ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte forhøjelserne af hans personlige indkomst udover det allerede anerkendte af ministeriet.

3.3  Maskeret udbytte

Skattemyndighederne konstaterede, at A i 2017-2019 foretog en række hævninger fra sit selskab G2-virksomhed (opgjort i bilag 5, E 429), at han afholdt private udgifter med selskabets midler i 2019 (opgjort i bilag 5, side 2 f., E 430), og at han på sine private konti modtog beløb, der vedrører G2-virksomhed (opgjort i bilag 4, under "salg vedr. G2-virksomhed", E 401).

Ministeriet gør på den baggrund gældende, at hævningerne fra selskabets konto udgør maskeret udbytte, og at indsætningerne på A’s private konto relateret til selskabet udgør maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 (MS 26), og hertil Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 22, 3. afsnit f (E 34).

Ud af de 13 hævninger, som han har foretaget fra sin virksomhed G2-virksomhed opgjort i sagens bilag 5 (E 429), er A alene fremkommet med bemærkninger til 2 hævninger, jf. processkrift 1, side 9-10 (E 115-116), hvorfor det må lægges til grund ved sagens afgørelse, at i hvert fald de 11 ikkekommenterede hævninger udgør maskeret udbytte som fastslået af skattemyndighederne, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2 (MS 28). Ministeriet bemærker i den forbindelse, at Skatteankenævnet også konstaterede, at A heller ikke i klagesagen fremkom med anbringender eller dokumentation, jf. bilag 1, side 22, 4. afsnit (E 34). Alene de to hævninger, som A har kommenteret, kommenteres nedenfor:

For så vidt angår hævningen den 1. september 2017 på 500.000 kr. benævnt "G2-virksomhed retur" gør A gældende, at der ikke er tale om en skattepligtig hævning, idet han havde et tilgodehavende i selskabet på 500.000 kr., jf. processkrift 1, side 9, nederst f. (E 115). Forklaringen er imidlertid ikke dokumenteret ved underliggende bilag. Han har heller ikke redegjort nærmere for, hvor beløbet på 500.000 kr. stammer fra, som han har oplyst, han overførte til virksomheden den 31. august 2017. Det fremgår af den fremlagte kontospecifikation for konto X8-bankkonto (bilag 49, E 233), at overførslen på 500.000 kr. den 31. august 2017 er angivet som et "indskud" og ikke som et lån.

For så vidt angår hævningen den 27. december 2019 på 500.000 kr. benævnt "DBT.A indskud retu" gør A også gældende, at han ikke er skattepligtig af hævningen, idet G1-virksomhed havde et tilgodehavende i G2-virksomhed med henvisning til mellemregningskontoen i bilag 57 (E 315). Det fremgår af mellemregningskontoen, at G1-virksomhed primo 2019 havde 898.650,36 kr. til gode på mellemregningskontoen. Det er imidlertid ikke understøttet af nogen underliggende bogføringsbilag, og ministeriet fremhæver, at selv hvis mellemregningen lægges til grund, er det A’s holdingselskab, der havde penge til gode, og ikke ham personligt, hvorfor han under alle omstændigheder skal udlodningsbeskattes, hvis han anvendte holdingselskabets midler til at tilbagebetale et lån til sin far som påstået. I øvrigt er det ikke dokumenteret, hvor A overførte beløbet til, idet bilag 58 (E 317) alene viser, at A’s far fra en ukendt kilde fik indsat et beløb på 500.000 kr. den 30. december 2019 benævnt "lån retur".

3.4  Gaveafgift

Skattestyrelsen konstaterede, at A modtog en række indsætninger, der stammer fra huslejeindtægter (opgjort i sagens bilag 3, E 395). Skattestyrelsen anså indsætningerne for gaver, som A modtog fra sin far, idet lejeindtægterne vedrører ejendomme, som A’s far ejer, jf. styrelsens afgørelse (bilag 2), side 10, nederst f (E 374).

Styrelsen opgjorde gavebeløbene til 165.500 kr. (2017), 136.000 kr. (2018) og 107.600 kr. (2019) og beregnede gaveafgift heraf (bilag 2, side 11, nederst f., E 375).

A har på trods af ministeriets løbende opfordringer (A), jf. f.eks. svarskriftet, side 5, 5. afsnit (E 59), ikke uddybet sine anbringender for dette tema af sagen. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at Skatteankenævnet også konstaterede, at A heller ikke i klagesagen fremkom med anbringender eller dokumentation, jf. bilag 1, side 23, sidste afsnit (E 35).

Ministeriet gør på den baggrund gældende, at det kan lægges til grund ved sagens afgørelse, at indsætningerne udgør gaver modtaget fra A’s far, jf. statsskattelovens § 4 (MS 5), der beskattes efter boafgiftslovens § 23, stk. 1 (MS 24), og jf. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 23, nederst f. (E 35), jf. også processkrift A, pkt. 4. (E 128)

3.5  Genoptagelse

Skatteministeriet forstår det sådan, at A gør gældende (replikken, side 31 f., nederst f., E 91), at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2017 og 2018 for så vidt, angår forhøjelserne om 1) overskud af virksomhed og 2) anden personlig indkomst, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (MS 8).

A var som skattepligtig forpligtet til at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1 (MS 10).

Hvis retten kommer frem til, at forhøjelserne i denne sag er berettigede, er konsekvensen, at A har undladt at selvangive betydelige skattepligtige indsætninger m.v. Ved ikke at selvangive de modtagne beløb har A i hvert fald ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2017-2018 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. bl.a. UfR 2018.3603 H (MS 29), SKM2022.589.ØLR (MS 125), SKM2022.369.ØLR (MS 127), SKM2021.514.VLR (MS 133) og SKM2017.344.ØLR (MS 149).

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor opfyldt; også for forhøjelserne om 1) overskud af virksomhed, og 2) anden personlig indkomst, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (MS 8).

Ministeriet fremhæver, at det er ubestridt i sagen, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (MS 8), i øvrigt er overholdt, jf. f.eks. Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 21, 4. afsnit (E 33), og at der ikke er tvist om, at den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 (MS 7), finder anvendelse, jf. f.eks. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1), side 23, 3. afsnit (E 35), jf. svarskriftets side 5, 3. afsnit (E 59).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Hovedspørgsmålet er, hvorvidt sagsøger er skattepligtig af de lange rækker af indsætninger og hævninger som fastslået af Skattestyrelsen og Skatteankenævnet, Jf. statsskattelovens § 4, ligningslovens § 16A samt boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, jf. § 23, stk. 1 i overensstemmelse med den af sagsøgte justerede påstand. Endvidere drejer sagen sig om, hvorvidt SKAT for indkomstårene 2017 og 2018 har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse. Sagsøger har ikke bestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Og spørgsmålet bliver derfor, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn i forbindelse med de enkelte ansættelser. 

Vedrørende ansættelserne for overskud i virksomhed og lejeindtægter, fremgår det af Skattestyrelsens opgørelse i bilag 4, at sagsøger i 2017- 2019 modtog en lang række mobilepay indbetalinger. I forbindelse med ansættelsen har Skattestyrelsen frasorteret de beløb, som udgør overførsler mellem A og hans tidligere samlever, mellem hans egne konti og mindre overførsler mellem ham og hans familie samt betalinger, som Skattestyrelsen anså for at være deling af private udgifter. Resten af indbetalingerne blev herefter opgjort inklusiv moms, som det beløb, der ikke var angivet som omsætning i den ikke registrerede selvstændig virksomhed. Skattestyrelsen har herefter fradraget 50% af den opgjorte omsætning som udgifter ekskl. Moms. Dette giver omsætning på 175.951 kr. i 2017, på 308.145 kr. i 2018 og 98.2023 kr. i 2019. En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultatet.

Retten finder, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøger har alene har fremført bemærkninger til en meget lille del af det opgjorte beløb. Endvidere er Skattestyrelsens opgørelse, som anført af sagsøgte, meget lempelig, idet der er givet et fradrag på 50 % til udokumenterede udgifter. Endvidere er en eventuel kontantomsætning udeladt. Endelig er de af sagsøgte fremførte bemærkninger til enkelte beløb ikke støttet af objektive beviser eller forklaringer. Retten finder derfor, at sagsøger ikke, som anført af sagsøgte, har ført et sikkert bevis for, at der er ganske betydelige fejl i ansættelserne, og han har derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige fastsatte virksomhedsresultater på 175.951 kr. (2017), 308.145 kr. (2018) og 98.203 (2019)

Sagsøger er ikke fremkommet med bemærkninger vedrørende lejeindtægter fra G4-virksomhed på i alt 25.000 kr. der indgår i forhøjelsen på 123. 203 kr. og er ikke til trods opfordringer ikke fremkommet med yderligere dokumentation. Retten lægger derfor til grund, at der er tale om skattepligtige indtægter. I forbindelse med ansættelse af anden personlig indkomst har Skatteankestyrelsen jf. afgørelsen fastsat denne til 1.224.000 kr. i 2017, 404.500 kr. i 2018 og 500.000 kr. i 2019.

Retten finder, at sagsøger bærer bevisbyrden for, at indsætningerne på sagsøgers private konti i indkomstårene 2017 til 2019 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter. Sagsøger over en længere periode modtaget en langrække væsentlige bankindsætninger.

For at løfte bevisbyrden må sagsøgers forklaring om, at der er tale om ikke- skattepligtige indsætninger være bestyrket af objektive kendsgerning, og at der er tale om en skærpet bevisbyrde i det omfang, at sagsøger gør gældende, at indsætningerne stammer fra lån fra interesseforbundne personer herunder lån fra sagsøgers far. Der er tale om 21 indsætninger i perioden fra 5. januar 2017 til den 5. februar 2019. Det fremgår, at sagsøger er fremkommet med sin argumentation vedrørende 11 af indsættelserne. De resterende indsætninger, som sagsøger ikke har haft bemærkninger til, må retten som anført af sagsøgte lægge til grund, at der er tale om skattepligtige indtægter.

Vedrørende de påståede lån fra faren drejer det sig om følgende

Indsætning på 95.000 kr. den 5. januar 2017

Indsætning på 30.000 kr. den 26. april 2017

Indsætning på 5.000 kr. den 26. april 2017

Indsætning på 150.000 kr. den 10. august 2017

Indsætning på 100.000 kr. den 25. august 2017

Indsætning på 190.000 kr. den 1. februar 2018

Indsætning på 500.000 kr. den 5. februar 2019

På baggrund af bekræftelse fra sagsøgers bank i bilag 17 (ekstrakten side 469) lægger retten til grund at disse stammer fra sagsøgers far. Herefter er spørgsmålet, om beløbene kan anses som værende et lån. Retten finder at det ikke er dokumenteret, at de syv indsættelser stammer fra et egentligt låneforhold mellem sagsøger og faren JF. Der er tale om interesseforbundne parter. Der gælder derfor en skærpet bevisbyrde, og det er derfor ikke tilstrækkeligt, at sagsøger og sagsøgers far bekræfter, at der er tale om et lån. Retten lægger vægt på, at gældsbrevene først blev fremlagt af sagsøger under klagesagens behandling. Gældsbrevene kan af den grund kun have begrænset bevismæssig værdi. Det er ikke godtgjort at sagsøger har betalt afdrag på lånene, og det fremgår således heller ikke af kontoudskrift på bilag 58 ekstrakten side 317, at indbetalingen på farens konto af 500.000 kr. stammer fra sagsøger, ligesom der ikke er andre indbetalinger, der viser, at lånene er tilbagebetalt, som påstået af sagsøger. Bevisbyrden for, at der er tale om lån, er derfor ikke løftet. 

Da beløbene stammer fra sagsøgers far, og da konsekvensen af at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der er tale om lån, er beløbene at betragte som afgiftsbelagte gaver fra far til søn jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a jf. § 23, stk. 1 og således i overensstemmelse med sagsøgtes ændrede påstand, om at sagsøger som anført pålægges at betale yderligere gaveafgift af 380.000 kr. i 2017 af 190.000 kr. i 2018 kr. og af 500.000 kr. i 2019 med fradrag af ikke udnyttet bundgrænse. Som anført i påstanden nedsættes personlige indkomst i 2017 til 2019 med 1.070.000 kr. svarende til indsættelserne fra faren.

Vedrørende forligsbeløbet fremgår det af forliget, at UH betaler 258.000, og at VR betaler 58.000 kr. til sagsøger. Sagsøgte har under sagen fået dokumentation i form af et gældsbrev vedrørende beløbet på i alt 316.000 kr. ud af indsættelsen på 670.000 kr. Retten er enig med sagsøgte i at resten af de 670.000 kr. eller 354.000 kr. er betaling for G1-virksomhed’s salg af anparterne i G6-virksomhed. Beløbet er betalt til sagsøger og må derfor anses som udbytte jf. ligningslovens § 16A, stk. 1. I overensstemmelse med sagsøgtes påstand nedsættes sagsøgers personlige indkomst i 2017 med 670.000 kr. mod, at hans aktieindtægt forhøjes med yderligere 354.000 kr.

Vedrørende øvrige indsættelser herunder indsættelse af den 28. september 2017 på 100.000 kr. benævnt G5-virksomhed har søger gjort gældende, at der er tale om et lån. Sagsøger har også anført, at der har været et gældsbrev, som ikke er fremlagt i sagen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er betalt af på lånet, eller at det har været forrentet. Retten finder vedrørende dette beløb, at der ikke er grundlag for at tilsidesættelse forhøjelserne af sagsøgers personlige indtægt.

Vedrørende indbetalingen på 50.000 kr. benævnt "overførsel" er det ikke dokumenteret, hvor beløbet kommer fra, og at de stammer fra en skattefri kilde. Vedrørende indbetaling på 35.000 kr. benævnt lån KM, er det ikke dokumenteret, at der er tale om et lån, og hvor det skulle stamme fra. 

Retten finder derfor, at sagsøger ikke har godtgjort at der er grundlag for at tilsidesætte de forhøjelserne af hans personlige indkomst ud over det allerede anerkendte.

Vedrørende maskeret udbytte lægger retten til grund, at sagsøger har foretaget nogle hævninger fra sit selskab G2-virksomhed som opgjort i bilag 5 ekstrakten side 430 og afholdt private udgifter med selskabets midler i 2019 opgjort i bilag 5 ekstrakten side 430 og endeligt, at sagsøger har modtaget beløb vedrørende selskabet G2-virksomhed på sin private konto. Af de grunde der er anført af sagsøgte, finder retten, at der er tale om hævninger, der må anses som udbytte, og at de er skattepligtige efter ligningslovens § 16 A. Vedrørende indbetalingen den 1. september 2017 på 500.000 kr. har sagsøger gjort gældende, at der er tale om tilbagebetaling af et lån, som han havde ydet selskabet. Det er imidlertid ikke dokumenteret, og beløbet er endvidere på kontoudtoget angivet som indskud. 

Vedrørende hævning at et beløb på 500.000 kr. den 27. december 2019 benævnt "DBT A indskud retur " finder retten det ikke godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån til G1-virksomhed, idet det ikke er dokumenteret ved underliggende bogføringsbilag. Det må endvidere lægges til grund, at beløbet under alle omstændigheder ikke tilkommer sagsøger. Retten finder det heller ikke dokumenteret, at beløbet som påstået af sagsøger er brugt til tilbagebetaling af lån optaget hos faren. Det er ikke dokumenteret, hvor sagsøger overførte beløbet til. Kontoudtog fra faren viser alene, at farens fra en ukendt kilde fik indsat et beløb på 500.000 kr. den 30. december 2019. Retten ser det derfor ikke dokumenteret, at beløbet er anvendt til betaling af lån.

Vedrørende gaveafgift af lejebeløb som er indsat på sagsøgers konto, lægger retten til grund, at lejebeløbene er leje vedrørende faren JF’s ejendomme, og da sagsøger ikke er fremkommet med nærmere dokumentation, er retten enig i, at indsætningerne udgør gaver fra sagsøgers far, der skal beskattes efter boafgiftslovens § 23, stk. 1 som fastsat i Skatteankenævnets afgørelse. Retten lægger til grund, at sagsøger i denne sag har undladt at selvangive betydelige indsætninger på sine konti. Retten finder, at sagsøger ved ikke at selvangive de modtagne beløb har sagsøger ved i hver fald ved grov uagtsomhed bevirket, at Skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2017-2018 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Retten finder derfor at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt også for forhøjelser om overskud af virksomhed og anden personlig indkomst jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets ansættelser ud over det der i forbindelse med denne sag er anerkendt af Skatteministeriet nemlig at A’s personlige indkomst nedsættes med 1.050.000 kr. for 2017, med 190.000 for 2018 og med 500.000 kr. for 2019, dog således at hans aktieindkomst forhøjes med 354.000 kr. for 2017, samt at han er gaveafgiftspligtig af 380.000 kr. for 2017, 190.000 kr. for 2018 og 500.000 kr. for 2019.

Retten tager herefter sagsøgte Skatteministeriets frifindelses påstand til følge med de anførte ændringer.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 86.250 kr.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

A’s personlige indkomst skal som anerkendt af Skatteministeriet nedsættes med 1.050.000 kr. for 2017, med 190.000 for 2018 og med 500.000 kr. for 2019, dog således at hans aktieindkomst forhøjes med 354.000 kr. for 2017, samt at han er gaveafgiftspligtig af 380.000 kr. for 2017, 190.000 kr. for 2018 og 500.000 kr. for 2019. 

Skatteministeriet frifindes i øvrigt for sagsøgers påstand.

A skal til sagsøgte Skatteministeriet betale 86.250 kr. i sagsomkostninger 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.