Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at ingen del af Spørgers erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler?
2. Kan det bekræftes, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til afskrivningsloven?
3. Kan det bekræftes, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven?
4. Kan det bekræftes, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hvert af de pågældende driftsmidler i henhold til afskrivningsloven?
5. Kan det bekræftes, at Spørgers erstatninger i spørgsmålene 1-4 er endeligt retserhvervede på tidspunktet for den endelige afgørelse?
6. Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven?
7. Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven?
8. Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers erstatning for driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for driftsmidler og dermed fragå Spørgers driftsmiddelsaldo i henhold til afskrivningslovens § 5?
9. Såfremt hverken spørgsmål 1, 2-4 eller 6-8 besvares bekræftende, kan det så bekræftes, at restværdier pr. 31. december 2029 opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2-4 (uden forskydning til den 31. december 2030 og tilbagediskontering til den 31. december 2021 og eventuelt nedsat med hele eller en andel af værdien af udtagne aktiver, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3) skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 5?
10. Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at handelsværdier for hver af Spørgers bygninger og driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3) pr. tidspunktet, hvor endelig afgørelse om erstatning eller kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 træffes, skal anses for afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 5?
11. Såfremt spørgsmål 10 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at afståelsessummen for Spørgers bygninger og driftsmidler kan fastsættes efter en "residualmodel" som beskrevet nedenfor under overskriften "Ad spørgsmål 11", hvor afståelsessummen for bygninger og driftsmidler opgøres som en residual?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Nej
4. Nej
5. Ja
6. Nej
7. Nej
8. Nej
9. Nej
10. Nej
11. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har drevet minkvirksomhed i en årrække. Virksomheden blev drevet af Spørger og dennes ægtefælle, og de har alene i meget begrænset omfang anvendt ekstern arbejdskraft. Der har således ikke været ansatte i virksomheden.

Spørgers virksomhed bestod af en række bygninger (minkhaller), installationer, produktionsanlæg, driftsmidler samt minkbesætning.

Minkbesætningen var i 2020 før aflivningen på 100 avlstæver og 619 hvalpe (inkl. hanner). Minkvirksomhedens nettoomsætning i 2019 var på DKK 49.042. Minkvirksomheden havde udlejet burkapacitet på 1.100 tæver.

I forlængelse af at regeringen den 4. november 2020 traf beslutning om aflivning af alle danske mink, blev Spørgers minkbesætning tillige aflivet.

I forlængelse heraf blev der den 25. januar 2021 indgået et politisk forlig om erstatning til bl.a. minkavlerne ("Aftalen"). På denne baggrund blev lovgrundlaget for aflivningen og udbetaling af erstatning etableret med vedtagelsen af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink ("Loven"). Denne lov indeholder i § 8, stk. 3, en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fuldstændig erstatning og kompensation til bl.a. de danske minkavlere. Denne bemyndigelse er udnyttet med bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 ("Nedlukningsbekendtgørelsen").

Loven indeholder et forbud mod hold af mink, der gælder frem til og med den 31. december 2021, der ved senere lovændring er forlænget til 31. december 2022.

I Nedlukningsbekendtgørelsen er der fastsat regler om, at minkavlere, der ansøger herom, kan modtage "fuldstændig erstatning og kompensation" for minkvirksomhedens aktiver under forudsætning af, at staten erhverver ret over de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Dette indebærer ifølge Nedlukningsbekendtgørelsen, at minkvirksomheden nedlukkes permanent i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, og at staten erhverver ret til løsøre og bygninger.

Minkavlere, der vælger at nedlukke permanent, kan vælge mellem erstatning efter en skematisk model eller erstatning efter almindelige ekspropriationsretlige principper. Hvis en minkavler vælger erstatning efter almindelige ekspropriationsretlige principper, fastsætter en erstatnings- og taksationskommission erstatningen efter en samlet vurdering af værdien opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Vælges i stedet erstatning efter den skematiske model, gælder i hovedtræk følgende:

• Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de estimerede årlige omkostninger (før afskrivninger, renter og skat) pr. produceret minkskind ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den opgjorte erstatning tilbagediskonteres for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%.
• Der fastsættes erstatning for anlægsaktiver tilhørende minkvirksomheden den 4. november 2020. Erstatningen fastsættes pr. 31. december 2029 på grundlag af aktivernes restværdi den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden Restværdien pr. 31. december 2029 forskydes til den 31. december 2030 og tilbagediskonteres herefter fra den 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%. Erstatnings- og taksationskommissionen vurderer et anlægsaktivs restværdi og restlevetid ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktivs stand og i henhold til standardværdier fastlagt af kommissionerne.
• Værdien af virksomhedens avlsdyr den 31. december 2029 opgøres separat som en del af værdien af anlægsaktiver og erstattes som den tilbagediskonterede værdi fra 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%.
• Erstatning omfatter ikke værdien af jorden.
• Tildeling og udbetaling af erstatning sker med vilkår om, at staten erhverver den fulde ret over de aktiver eller den virksomhed, der bliver ydet erstatning for.
• Minkvirksomheder kan ansøge om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver mod, at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen. Hvis staten ikke erhverver ret til staldbygninger eller bure, skal det fastsættes som vilkår, at der vedtages en deklaration på ejendommen, hvorefter der for den angivne periode ikke kan drives minkproduktion og pelseri på ejendommen.

Spørger valgte at udnytte retten til kompensation via den skematiske model og anmodede om kompensation i henhold til Nedlukningsbekendtgørelsen.

Ifølge afgørelsen af 18. marts 2025 fra erstatnings- og taksationskommissionen ("Afgørelsen") er Spørgers erstatning og kompensation for "Bygninger, maskiner og andet driftsmateriel" fastsat til DKK 629.162 (afrundet). Dette beløb udgøres af både bygninger inkl. installationer samt driftsanlæg.

Bygningernes restværdi pr. 4. november 2020 udgør DKK 1.515.818, og restværdien pr. 31. december 2029 udgør DKK 578.151. Den tilbagediskonterede værdi udgør DKK 377.584, hvilket er det beløb, som Spørger er tilkendt i erstatning/kompensation.

For så vidt angår driftsanlæg, er restværdien pr. 4. november 2020 DKK 1.302.001, og restværdien pr. 31. december 2029 udgør DKK 432.105. Den tilbagediskonterede værdi udgør DKK 251.579, hvilket er det beløb, som Spørger er tilkendt i erstatning/kompensation.

Af opgørelsen over Spørgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2021 fremgår:

• Den endnu ikke afskrevne del af bygninger inkl. installationer var pr. 31. december 2021 DKK 0.
• Den skattemæssige anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven var pr. 31. december 2021 DKK 228.183.
• Driftsmiddelsaldoen var pr. 31. december 2021 DKK 0.

Af bilag 1 til afgørelsen fra erstatnings- og taksationskommissionen fremgår følgende erstatningsopgørelse (kr.):

Tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind, jf. bek. § 4
Produktion af minkskind, jf. bek. § 4	-104.679,22
Erstatning for ikke-udnyttet bur-og staldkapacitet, jf. bek. § 6
Ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet, jf. bek. § 6	0,00
Tabt fremtidig indtægt ved minkspecifik accessorisk virksomhed, jf. bek. §§ 8, 9 og 10
Salg af levende avlsdyr, jf. bek. § 9	0,00
Pelsning for tredjemand, jf. bek. § 10	0,00
Øvrig minkspecifik accessorisk virksomhed, jf. bek. § 8	690.968,05
Kompensation for anden ikke-minkrelateret virksomhed, som ikke kan omstilles, jf. bek. § 12
Anden virksomhed, som ikke kan omstilles eller videreføres, jf. bek. § 12	0,00
Anlægsaktiver, jf. bek. § 5
Bygninger, maskiner og andet driftsmateriel - Bilag 4	629.162,39
Avlsdyr	50.134,12
Produktrettigheder	0,00
Øvrige immaterielle aktiver (Erstatnings og taksationskommissionen opgør ikke en selvstændig værdi for goodwill)	0,00
Kompensation for omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold, jf. bek. § 22
Kompensation for omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold, jf. bek. § 22a	94.780,47
Samlet opgjort erstatning og kompensation til minkvirksomheden før modregning og fradrag og fordeling til rettighedshavere	1.358.538,43
Modregning og fradrag i erstatning og kompensation
Værdien af udtagne aktiver, jf. bek. § 20, stk. 3 - Bilag 4	-15.000,00
Forskud på nedlukningserstatning, jf. bek. § 27 og forhøjet forskud på nedlukningserstatning, jf. bek. § 26	0,00
Driftstabserstatning for avlsdyr, jf. bek. § 27	-23.854,33
Skinderstatning for avlsdyr, som er destrueret med pels, jf. bek. § 27	0,00
Skinderstatning for avlsdyr i fryser, som er destrueret med pels, jf. § 26	0,00
Indtjening for avlsdyr, som ikke er destrueret med pels, jf. bek. § 26	-27.837,22
Forsikringserstatninger, COVID-19 støtte o.l. jf. bek. § 26	0,00
Indtjening fra erstatningsberettiget virksomhed efter den 1. januar 2021, jf. bek. § 26	0,00
Samlet opgørelse af erstatning og kompensation til minkvirksomheden efter modregning og fradrag	1.291.846,88
Fordeling til rettighedshavere
Rettighedshavere, jf. bek. § 23	0,00
Samlet opgørelse af erstatning og kompensation til minkvirksomheden efter modregning og fradrag og fordeling til rettighedshavere	1.291.846,88
Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand	122.137,00
Samlet udbetaling til minkvirksomheden	1.413.983,88

I afgørelsens bilag 4 er der for hvert af de 80 enkeltaktiver en opgørelse af de relevante værdier. På baggrund af værdierne for de enkelte aktiver fremkommer bl.a. følgende samlede værdier:

Samlet beregnet værdi af aktiver den 4. november 2020	2.817.819 kr.
Samlet beregnet værdi af aktiver den 31. december 2029 (efter afskrivning)	1.010.255 kr.
Samlet erstatning for aktiver efter afskrivning og tilbagediskontering	659.786 kr.
Samlet beløb til levetidsforlængende investeringer (efter tilbagediskontering)	30.624 kr.
Samlet erstatning for aktiver efter afskrivning, tilbagediskontering og fradrag for levetidsforlængelse (før udtagning af aktiver)	629.162 kr.

Erstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at 4 af aktiverne kræver omkostninger til levetidsforlængelse frem til og med den 31. december 2029, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 4. De samlede omkostninger til levetidsforlængelse er opgjort til 42.750 kr. Beløbet, tilbagediskonteret til 2021, udgør 30.624 kr. Dette beløb er fradraget i erstatningen, der herefter udgør 629.162 kr.

Det fremgår endvidere af afgørelsens bilag 4, at "Værdiforringelse for rettighedshavere" udgør 2.507.671,02 kr. Beløbet er fastsat som værdien af aktiverne pr. 4. november 2020, fratrukket værdien pr. 4. november 2020 af udtagne aktiver. Dette er det maksimale beløb, som rettighedshaverne har krav på at få udbetalt. Der er dog ikke udbetalt noget beløb til rettighedshavere, idet den eneste rettighedshaver (panthaver) har givet afkald på at modtage en andel af erstatningsbeløbet.

I afgørelsens punkt 5.1 fremgår det, hvordan erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind, er opgjort. Efter en nærmere gennemgang og vurdering af antal mink og virksomhedens driftsomkostninger, har kommissionen estimeret de årlige indtægter til 197.988,77 kr., og de årlige driftsomkostninger til 212.441,27 kr. Herefter udgør den tabte fremtidige indtjening pr. år (EBITDA) -14.452,51 kr. 

"Tre medlemmer af kommissionen, herunder formanden, finder, at den fremtidige årlige indtjening skal fastsættes til -14.452,51 kr. De tre medlemmer af kommissionen har herved lagt vægt på, at indtægten fra den accessoriske virksomhed overstiger den negative tabte indtjening, og at det samlede resultat for minkvirksomheden derfor vil være retvisende, såfremt den fremtidige årlige indtjening fastsættes til -14.452,51 kr.

Et medlem af kommissionen finder, at den negative opgjorte erstatning ikke er omfattet af nedlukningsbekendtgørelsens § 4, der henviser til den fremtidige tabte indtjening. Negativ fremtidig indtjening er ikke indtjening, men en omkostning eller en udgift, hvilket der ikke findes hjemmel til at modregne, jf. § 4. Dette medlem af kommissionen finder på den baggrund, at den fremtidige indtægt dermed fastsættes til 0,00 kr.

Der træffes afgørelse efter flertallet. Den fremtidige årlige indtjening fastsættes herefter til - 14.452,51 kr.

Den opgjorte erstatning for en 9-årig periode tilbagediskonteres fra den 30. juni 2030 for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct. og udgør herefter -104.679,22 kr."

I afgørelsens punkt 5.4 fremgår det, hvordan erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed med udleje af farm på 690.968,05 kr., er opgjort.

Erstatningen for accessorisk virksomhed opgøres for perioden fra den 1. januar 2021 til 31. december 2029 på grundlag af omsætningen fra den nævnte accessoriske virksomhed i 2019. Er omsætningen i 2019 ikke retvisende for virksomhedens estimerede omsætning i den nævnte periode, kan der fastsættes en anden erstatning. Der foretages fradrag for de estimerede årlige driftsomkostninger forbundet med minkspecifik accessorisk virksomheden Erstatningen tilbagediskonteres til den 31. december 2021.

Lejeren af Spørgers minkfarm har ikke betalt leje i 2018, 2019 og 2020, da indtjeningen i disse år ikke gav overskud, og der derfor ikke var penge til at betale lejeudgiften. Parterne har mundtligt aftalt, at lejen skulle betales, når der var penge til det.

Erstatnings- og taksationskommissionen kan fastsætte en anden erstatning for accessorisk virksomhed, hvis kommissionen skønner, at omsætningen i 2019 ikke er retvisende for virksomhedens estimerede omsætning fra accessorisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029. Kommissionen har vurderet, at minkvirksomheden er berettiget til erstatning for accessorisk virksomhed i form af lejeindtægter fra udleje af farm og har fastsat erstatningen til 68.238,00 kr. om året.

Kommissionen har endvidere fastsat et estimeret beløb for de årlige omkostninger i den 9-årige periode. De årlige beløb er herefter tilbagediskonteret til 31. december 2021, og udgør herefter 690.968,05 kr.

I afgørelsens punkt 6.1. fremgår følgende specifikation af de beholdte/udtagne aktiver på i alt 15.000 kr.:

"På baggrund af ovenstående og kommissionens besigtigelse og vurdering af stand og alder af de nævnte aktiver er det erstatnings- og taksationskommissionens vurdering, at aktivernes aktuelle markedsværdi skal fastsættes som følger:

• Vej og befæstede arealer uden for minkindhegningen (534 m2) (Aktiv ID-nr. 1.507): 5.000,00 kr.
• Udslusning af gylle inkl. forbeholder (Aktiv ID-nr. 1.508): 5.000,00 kr.
• Møddingplads (Aktiv ID-nr. 1.509): 5.000,00 kr.

Erstatnings- og taksationskommissionen finder, at det levende hegn, som minkvirksomheden ønsker bevaret på ejendommen - 137 meter mod syd og vest (aktiv ID-nr. 1.505), kan udtages, uden at hegnets aktuelle markedsværdi fradrages i opgørelsen af erstatningen og kompensationen, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 4.

Erstatnings- og taksationskommissionen finder herefter, at staten ikke erhverver ret til ovennævnte aktiver mod, at de pågældende aktivers aktuelle markedsværdi på i alt 15.000,00 kr. som opgjort ovenfor fradrages i opgørelsen af erstatningen og kompensationen."

Af afgørelsens bilag 4 fremgår det, at de udtagne aktiver (uændret) indgår i opgørelsen af aktivernes restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret) (§ 5) med følgende værdier:

Vej og befæstede arealer… (534 m2) (Aktiv ID-nr. 1.507)	32.785,06 kr.
Udslusning af gylle inkl. forbeholder (Aktiv ID-nr. 1.508):	15.674,13 kr.
Møddingplads (Aktiv ID-nr. 1.509):	5.346,35 kr.
Samlet erstatning for de 3 udtagne aktivers restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret) (§ 5)	53.805,54 kr.

Endvidere indgår levende læhegn (271 meter) (aktiv ID-nr. 1.505) fortsat i opgørelsen af aktivernes restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret) med et beløb på 9.321,32 kr. Her er det dog alene en del af aktivet (137 meter), som Spørger beholder.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det fremgår af vejledning om beskatning af erstatning og kompensation for permanent nedlukning af minkvirksomhed ("Vejledningen") udarbejdet af Skattestyrelsen, at det er den af taksator fastsatte værdi af bygninger og driftsmidler den 4. november 2020, der skal anvendes ved opgørelsen af avancer eller tab på disse aktiver. Hvis den samlede erstatning overstiger de af taksator fastsatte værdier af bygninger og driftsmidler, kan det overskydende beløb henføres til tab af indkomstgrundlag. Vejledningen udsendes til minkavlerne i forbindelse med erstatningsafgørelse.

Ovenstående udsagn om en samlet erstatning, der kan omfordeles, er imidlertid på ingen måde lagt til grund i Nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser om den skematiske model, der udgør det eneste og retskraftige juridiske grundlag for opgørelsen af erstatningerne efter denne model. Vejledningens udsagn er således uden hjemmel i loven og giver i øvrigt heller ingen mening ud fra en logisk betragtning. På den baggrund ønsker Spørger at opnå sikkerhed omkring, hvilke dele af erstatningen, der skal anses som salgssum for henholdsvis bygninger og driftsmidler/inventar.

Ad spørgsmål 1

Spørger har valgt erstatning efter den skematiske model, og det er vores opfattelse, at den fordeling af erstatning og kompensation, som er fastlagt i Afgørelsen, også skal lægges til grund skattemæssigt. Derfor skal ingen del af Spørgers erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler.

Det er vores vurdering, at dette understøttes af en række forhold i Nedlukningsbekendtgørelsen og praksis, samt at det også giver det mest retvisende resultat, hvilket vi vil redegøre for i det følgende.

Afgørelsens fordeling på de enkelte poster skal anerkendes skattemæssigt.

En erstatning eller kompensation skal skattemæssigt behandles som det, der erstattes.

Udgangspunktet må derfor være, at den fordeling af erstatning/kompensation, som Afgørelsen fastslår, skal lægges til grund skattemæssigt.

Dette synspunkt er også lagt til grund i det eneste og gældende retlige grundlag for den skematiske model, Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10, der eksplicit fastlægger, hvordan kompensation/erstatning skal fastlægges for de enkelte aktiver. Det er særligt vigtigt at bemærke, at bestemmelserne hver for sig fastlægger, hvordan erstatning/kompensation for tabt indtjeningsgrundlag (§§ 4 og 8), anlægsaktiver (§ 5), ikke-udnyttet burkapacitet (§ 6), mv. fastlægges uden, at der er en sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser. Det er altså klart, at der skal foretages en individuel værdiansættelse af den enkelte post/aktiv.

Derfor er det i direkte strid med det anførte i Nedlukningsbekendtgørelsen, at Skattestyrelsen i Vejledningen indtager det synspunkt, at det er de af taksator fastsatte værdier pr. 4. november 2020, der skal lægges til grund for beskatningen af avancer på bygninger og driftsmidler, ligesom det savner enhver sammenhæng med bestemmelserne i Nedlukningsbekendtgørelsen, at erstatningen for Spørgers tab af indkomstgrundlag skal opgøres som en "residual". Erstatningen for tabt indkomstgrundlag opgøres direkte på grundlag af et forventet indkomsttab i en 9-årig periode. Nedlukningsbekendtgørelsen fastlægger klart og tydeligt en individuel værdi for hver enkelt aktivtype.

Ved en gennemgang af øvrige afgørelser omkring erstatning og kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsen, ses erstatnings- og taksationskommissionen heller ikke at have anvendt denne "residual-model", men Erstatnings- og taksationskommissionen har derimod fastlagt individuelle værdier for de enkelte aktiver/poster i overensstemmelse med Nedlukningsbekendtgørelsen. Vi henviser bl.a. til vores anmodninger om bindende svar i SKM2024.376.SR og SKM2024.377.SR.

Desuden må det konstateres, at synspunktet om fordeling i Vejledningen udover at mangle lovhjemmel også savner et logisk fundament.

Nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser om fastlæggelse af erstatning for hver enkelt aktivtype fører nemlig på ingen måde til en fastlæggelse af markedsværdier pr. 4. november 2020 ud fra almindeligt anerkendte værdiansættelsesprincipper - hverken isoleret for hver enkelt aktivtype eller samlet. Når den samlede erstatning ikke er udtryk for en "rigtig" markedsværdi af den enkelte minkavlers virksomhed, kan den naturligvis heller ikke fordeles efter markedsværdier. Der er således ikke noget alternativ til at betragte hver del af erstatningen som erstatning for netop det, der ifølge Nedlukningsbekendtgørelsen beregnes erstatning for.

Som eksempler på, at Nedlukningsbekendtgørelsen ikke fører til "rigtige" handelsværdier, kan nævnes:

• Beregningen af erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 (tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind og tabt indtjening fra minkspecifik accessorisk virksomhed) indebærer, at der ydes erstatning for fremtidig indtjening i 9 år, svarende til den periode, hvor der er stillet krav om permanent nedlukning. Der er ikke noget grundlag for at antage, at det tabte indkomstgrundlag er begrænset til indtjening i den 9-årige periode, da denne periode er arbitrært fastsat og uden konkret hensyntagen til den enkelte minkavler, blot fordi der i Nedlukningsbekendtgørelsen er stillet krav om en nedlukning i perioden 1. januar 2021 til den 31. december 2030, og det er urealistisk, at der i 2031 kan genetableres en virksomhed med (samme) indtjening som forud for 4. november 2020.
• Beregningen af erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (bygninger) indebærer, at der tages udgangspunkt i bygningernes takserede værdi pr. 4. november 2020. Da der er tale om bygninger, der skal overdrages uden den tilhørende grund, var der næppe et marked for overdragelse af sådanne bygninger uden grund mellem uafhængige parter forud for 4. november 2020.

Dertil kommer, at den enkelte minkavler træffer sin beslutning om ansøgning om erstatning/salg af virksomhed til staten på et tidspunkt, hvor bygninger og løsøre indiskutabelt er faldet væsentligt i værdi som følge af nedlukningen af erhvervet. Det er forholdene på tidspunktet, hvor minkavleren træffer sin beslutning om erstatning/salg af aktiver til staten, der er afgørende for minkavlerens dispositioner vedr. disse aktiver, herunder om minkavleren ønsker at søge om at beholde eller sælge aktiverne, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, og på beslutningstidspunktet må disse aktivers værdi alt andet lige være faldet væsentligt i forhold til 4. november 2020. Beslutningstager agerer således ikke ud fra markedsværdier og -forhold den 4. november 2020, og det vil derfor også være ulogisk og i strid med de faktiske forhold at basere en fordeling ud fra markedsværdier og -forhold på dette tidspunkt.

Skatterådet har i SKM 2023.148 SR yderligere tiltrådt, at erstatning for henholdsvis tabt indtjeningsgrundlag og anlægsaktiver er to separate værdiansættelser, idet Skatterådet anfører følgende:

"“Endelig nedlukningserstatning" omfatter fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder. Erstatningen opgøres af to delværdier. 1) Den første del er værdien af virksomhedens beregnede indtægter og udgifter (Cash Flow) for en periode på 9 år (2022-2030) - tilbagediskonteret til den 31. december 2021. Der er tale om en såkaldt DCF-model (Discounted Cash Flow), der dog er modificeret, idet værdien alene opgøres ud fra indtægter og udgifter for en periode på 9 år, hvor den almindelige DCF-model ikke anvender en sådan tidsbegrænsning. 2) Den anden del er aktivernes restværdi pr. 31 december 2029. Restværdien tilbagediskonteres til den 31. december 2021"

Synspunktet om en værdiansættelse af tabt fremtidig indtjening som en "residual-erstatning" synes således heller ikke tiltrådt af Skatterådet, og det fremgår også, at Skatterådet ikke finder, at den anvendte DCF-værdi er "almindelig", da den ingen terminalværdi har og er tidsbegrænset til 9 år, jf. vores bemærkninger ovenfor.

Baseret på ovenstående er det vores opfattelse, at når det samlede erstatningsbeløb ikke er en konkret skønnet markedsværdi, men en standardiseret beregning ud fra et særskilt fastlagt retsgrundlag, kan der ikke etableres et logisk og retmæssigt grundlag for en anderledes fordeling end den, der følger af den standardiserede beregning. Derfor skal en afgørelses fordeling også anerkendes skattemæssigt.

At vores betragtning om skattemæssig anerkendelse af de i Afgørelsen tilkendte værdier også giver det mest retvisende og rimelige resultat, fremgår endvidere af nedenstående opgørelse vedrørende Spørgers tilkendte erstatning.

Opgørelsen illustrerer det groteske i, at hvis "residual-modellen" skulle anvendes - dvs. bygninger og driftsmidlers takserede værdi pr. 4. november 2020 lægges til grund for fordelingen og beskatning af erstatningen - forekommer der en situation, hvor de takserede værdier af bygninger og driftsmidler overstiger den samlede erstatning med DKK 1.602.368, og provenuet efter skat bliver stort set 0. Spørger skal altså ikke have nogen erstatning (efter skat) for at få eksproprieret sin virksomhed - det er selvsagt et helt uantageligt resultat.

Fordeles forskelsværdien i stedet på bygninger og driftsmidler, bliver værdiansættelsen af disse tilfældige tal uden noget som helst fundament, idet der hverken er tale om handelsværdier på et givet tidspunkt, eller en faktisk udmålt erstatning for et aktiv. Dernæst forekommer det også dybt besynderligt, at der skattemæssigt ikke anerkendes et tabt indtjeningsgrundlag, når nu en afgørelse klart statuerer, at dette er tilfældet. Dette og en række andre eksempler fra praksis viser, at et synspunkt som det, der fremgår af Vejledningen, ofte vil være umuligt at praktisere og dermed ikke kan være et udtryk for gældende ret.

Aktiv, der ansøges om erstatning for	Ansøgt erstatning	Fordeling efter takseret værdi 4. november 2020
Bygninger	377.584	1.515.818
Driftsmidler	251.579	1.302.001
	629.162	2.817.819
Indtjeningsgrundlag	586.289	-1.602.368
Samlet erstatning	1.215.451	1.215.451
Erstatning efter skat, v. skatteprocent på 43 (afrundet	945.000	3.000

Hertil kommer, at Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, åbner op for, at minkavleren kan ansøge om at beholde visse aktiver. Disse aktiver udtages i givet fald mod et fradrag i erstatningsbeløbet svarende til "den realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet". Med "den realiserede salgsværdi" og "aktuelle markedsværdi" forstås værdier på tidspunktet, hvor minkavleren har solgt eller ansøger om at beholde aktiverne. Disse værdier, der altså ikke opgøres efter den skematiske model, må som klart udgangspunkt være væsentligt lavere end værdien forud for regeringsbeslutningen den 4. november 2020. En minkavler, der vælger at udtage samtlige bygninger og driftsmidler, overdrager dermed ingen bygninger og løsøre til staten, og der vil derfor ikke være andre aktiver at overføre en del af erstatningen på. Værdien af de øvrige aktiver opnås i den situation på anden vis, f.eks. ved salg af løsøre og udlejning af driftsbygninger.

Såfremt Spørger valgte at udnytte § 20, stk. 3, til at udtage bygninger og driftsmidler, ville han ikke blive tilkendt en erstatning og kompensation for andet end tabt indtjeningsgrundlag, der ville være skattefri efter statsskattelovens § 5. Spørgsmålet om fordeling ville således blive irrelevant. Værdien af tabt fremtidig indtjening bør i sagens natur ikke være forskellig afhængigt af, om en minkavler vælger at udtage visse aktiver eller ej.

Dette illustrerer tydeligt, at en fordeling på baggrund af restværdier pr. 4. november 2020 også i praksis er meningsløs.

Den skematiske model udgør et særligt retsgrundlag

Som anført ovenfor følger det både af en juridisk fortolkning af Nedlukningsbekendtgørelsen og af de øvrige fremhævede forhold, at udmålingen af erstatningen/kompensationen pr. aktivtype efter bekendtgørelsens bestemmelser vedrørende den skematiske model skal lægges til grund skattemæssigt, og at dette netop sikrer, at erstatningen skattemæssigt behandles som det, der erstattes.

Dette understøttes yderligere af, at der med den skematiske model i Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10 er skabt en erstatningsmodel/beregningsmodel, der ikke udspringer af normale erstatningsprincipper og ikke kan rummes inden for den skatteretlige praksis om fordeling af samlede overdragelsessummer på enkeltaktiver. Der er således ikke tale om, at den skematiske model indebærer en samlet værdiansættelse af den enkelte minkavlers virksomhed til handelsværdi. I stedet er den skematiske model i Nedlukningsbekendtgørelsen udtryk for en lovfæstet særordning udformet som en salgsmulighed/"optionsordning", hvor den enkelte minkavler opnår ret (men ikke pligt) til at afstå sine virksomhedsaktiver til staten på nærmere definerede vilkår og mod udbetaling af de beløb pr. aktivtype, der fremgår af Nedlukningsbekendtgørelsens enkelte bestemmelser.

Dette baserer vi på følgende:

• At den enkelte minkavler skal "ansøge" om erstatning og har retskrav på erstatning på de i lovgrundlaget opstillede vilkår.
• At Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 giver den enkelte minkavler retskrav på at vælge, hvorvidt bygninger og løsøre skal afstås - det vil sige at minkavleren positivt kan vælge at udtage nogle aktiver, hvilket taler for, at der er tale om en "optionsordning".
• At det fremgår af Nedlukningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, at:

"§ 3. Minkvirksomheder, som havde egenproduktion af mink i 2020, modtager efter ansøgning erstatning for tabt fremtidig indtjening, ledig kapacitet, minkspecifikke anlægsaktiver og minkspecifik accessorisk virksomhed efter §§ 4-10 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Stk. 2. Minkvirksomheder som nævnt i stk. 1 kan vælge i stedet for erstatning efter §§ 4-10 at ansøge om at modtage erstatning efter en samlet vurdering af værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Har minkvirksomheden ansøgt om at modtage erstatning efter §§ 4-10, kan minkvirksomheden ansøge om i stedet at modtage erstatning efter 1. pkt., frem til der er indgået forlig eller truffet afgørelse efter §§ 4-10, såfremt minkvirksomheden sandsynliggør, at erstatning opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, vil føre til et højere samlet erstatningsbeløb." [Vores understregning].

Minkavleren kan altså vælge mellem erstatning efter den skematiske model (Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10) eller erstatning efter almindelige principper om ekspropriation, hvilket klart viser, at den skematiske model er et særskilt retsgrundlag og ikke en erstatning, der udmåles efter ekspropriationsretlige principper. Det er alene Nedlukningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, om erstatning efter ekspropriationsretlige principper, der omtaler en samlet erstatningsopgørelse. Hvis det samme skulle gælde for den skematiske model, ville dette naturligt fremgå af bestemmelsens stk. 1.

• Aftalens pkt. 1 og 1.4 underbygger også dette forholden

Skatterådet synes også at have tiltrådt disse betragtninger, jf. følgende udtalelse i SKM 2022.425.SR:

"Spørger har søgt om erstatning til minkavlere ved permanent nedlukning efter reglerne i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021. Efter bekendtgørelsens § 5 fastsættes der erstatning for anlægsaktiver tilhørende minkvirksomheden den 4. november 2020. Erstatningen omfatter ikke værdien af jorden. Tildelingen og udbetaling af erstatning og kompensation sker med vilkår om, at staten erhverver ret over de aktiver eller den virksomhed, der bliver ydet erstatning eller kompensation for. For fast ejendom betyder det retten til bortskaffelse af bygninger og bygningsinstallationer mv., og for løsøre og øvrige aktiver betyder det ejendomsretten til aktiverne.

Minkavlerne beholder ejendomsretten til aktiverne frem til det tidspunkt, hvor virksomheden har opfyldt vilkårene i forliget eller erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse om erstatningens eller kompensationens fastsættelse. Minkavleren er berettiget til “kompensation for rimelige omkostninger til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold" for perioden fra den 4. november 2020 og frem til erstatningens fastsættelse, jf. bekendtgørelsens § 22.

Minkavleren kan ansøge om, at staten ikke overtager visse aktiver, mod at erstatningen reduceres. Det er oplyst, at Spørger ikke har søgt om dette, og at ansøgningen således omfatter alle minkvirksomhedens anlægsaktiver.

Skattestyrelsen lægger i overensstemmelse med Spørges oplysninger til grund, at virksomheden med minkavl må anses for ophørt i 2020, hvor minkbesætningen er aflivet som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at minkbure, bygninger med minkbure, samt øvrige anlægsaktiver fra den ophørte minkvirksomhed, må anses for erhvervsmæssige aktiver i perioden fra virksomhedsophøret i 2020 og frem til erstatningens fastsættelse og statens overtagelse af aktiverne." [Vores understregninger].

Ovenstående, herunder særligt understregningerne, viser, at Skatterådet også anser den skematiske model som en ret for minkavleren til at afstå nogle eller alle sine minkrelaterede aktiver til staten mod at blive kompenseret herfor. At der ikke er tale om, at der skal ydes erstatning for en handelsværdi af den samlede minkvirksomhed pr. 4. november 2020, underbygges yderligere af, at minkavleren beholder ejendomsretten til aktiverne frem til fastsættelsen af erstatningen/afgørelsen og af, at Nedlukningsbekendtgørelsen § 3, stk. 2, omtaler en samlet vurdering i relation til erstatning efter principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, men ikke i relation til erstatning efter den skematiske model.

Da udbetalingen og fordelingen af erstatningen sker på baggrund af det særlige retsgrundlag i Nedlukningsbekendtgørelsen, er der således ikke hjemmel til at fravige denne fordeling ud fra en skatteretlig betragtning, og Vejledningens udsagn er som tidligere nævnt uden hjemmel i lov.

For god ordens skyld bemærker vi, at optionerne, der er indeholdt i det etablerede lovgrundlag, efter vores opfattelse ikke er omfattet af reglerne om finansielle kontrakter i kursgevinstloven, idet de ikke bygger på en aftale, men på lovgivning. Der er således ikke hjemmel til særskilt beskatning af optionerne.

Overvejelser om praksis på andre områder

Endelig skal vi for en fuldstændigheds skyld nævne, at synspunktet i Vejledningen heller ikke støttes af domstolspraksis om fordeling af ekspropriationserstatninger. Vi henviser i den forbindelse til Vestre Landsrets dom af 10. august 2006 (SKM2006.508.VLR), som efter vores opfattelse netop fastslår, at erstatningen skal fordeles på det grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen.

I denne sag solgte en skatteyder sin landbrugsejendom på ekspropriationslignende vilkår til et amt med henblik på nedrivning af bygningerne og anvendelse af en del af jorden til vejanlæg. Skatteyder havde modtaget en samlet erstatning på DKK 6.500.000. Til brug for beskatningen af genvundne afskrivninger på driftsbygninger skulle den samlede erstatningssum fordeles på grund, boliger, driftsbygninger og flytteomkostninger.

Grundlaget for amtets overtagelse af ejendommen var en amtsrådsbeslutning om mulighed for "tidlig overtagelse", hvor ejere af relevante ejendomme kunne anmode om overtagelse af ejendommene forud for, at en ekspropriation ville blive gennemført. Skatteyderen indgav en sådan anmodning, og den samlede erstatning på DKK 6.500.000 blev fastsat efter forhandling som udtryk for en værdiansættelse på aftaletidspunktet.

Efter vores opfattelse kan følgende udledes af dommen:

• Når skatteyder har opnået fuld erstatning (herunder for bygninger, der af erhverver påtænkes nedrevet) skal erstatningen fordeles på et grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen. Skatteyder havde fået erstatning for værdien "for ham", og fordelingen skal derfor også afspejle værdierne af enkeltaktiverne for skatteyder. Udtrykket "fuld erstatning" må antages at henvise til Grundlovens § 73, og derfor var der også tale om en erstatning for handelsværdien af skatteyderens aktiver. Ved den skematiske model udbetales der som nævnt ikke erstatning på grundlag af en handelsværdi, men derimod ud fra de skematisk fastsatte værdier, hvorfor samme værdier må danne grundlag for fordelingen og beskatningen af de afståede aktiver.
• Erstatningen opgøres på "aftaletidspunktet", hvilket i sagen var det tidspunkt, hvor skatteyder og Amtet havde indgået en tidlig, frivillig aftale, og altså hverken tidspunktet, hvor der blev skabt grundlag for en fremtidig ekspropriation, eller (i sagens natur) tidspunktet, hvor en ekspropriation ville blive gennemført, hvis der ikke var indgået en aftale om tidlig overtagelse.
• Skatteyder og amtet kunne have foretaget en fordeling af summen på DKK 6.500.000, og landsrettens præmisser antyder, at en sådan aftalt fordeling med stor sandsynlighed ville være blevet anerkendt af landsretten. I en afgørelse er der netop tale om, at erstatnings- og taksationskommissionen i sit forslag henfører et konkret erstatningsbeløb til hver aktivtype, og at Spørger accepterer forslaget.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til afskrivningsloven.

Dermed er det lagt til grund, at det erstatningsbeløb, der opgøres for den enkelte ikke-udtagne bygning efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 i skattemæssig henseende skal anses for salgssum for præcis denne bygning.

Der henvises i det hele til det anførte uden spørgsmål 1.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 3

Det er Spørgers opfattelse, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

Dermed er det lagt til grund, at det erstatningsbeløb, der opgøres for den enkelte ikke-udtagne bygning efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 i skattemæssig henseende skal anses for salgssum for præcis denne bygning.

Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 4

Det er Spørgers opfattelse, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hvert af de pågældende driftsmidler i henhold til afskrivningsloven.

Dermed er det lagt til grund, at det erstatningsbeløb, der opgøres for det enkelte ikke-udtagne driftsmiddel efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 i skattemæssig henseende skal anses for salgssum for præcis dette driftsmiddel.

Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 5

Det er Spørgers opfattelse, at den modtagne erstatning og kompensation i henhold til Afgørelsen skal anses for endelig retserhvervet på tidspunktet for den trufne afgørelse.

Beskatningstidspunktet er det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, jf. retserhvervelsesprincippet. Retserhvervelsesprincippet kan bl.a. udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter, som den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår.

Skatterådet har i SKM 2023.148 SR vedr. spørgsmål 5 fastslået, at erstatning og kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsen er endeligt retserhvervet ved erstatnings- og taksationskommissionens endelige afgørelse, idet Skattestyrelsen anfører (tiltrådt af Skatterådet):

"Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger har erhvervet ret til erstatningen, når erstatnings- og taksationskommissionen har truffet afgørelse om den endelige nedlukningserstatning. Beskatningstidspunktet er derfor tidspunktet for kommissionens afgørelse, jf. retserhvervelsesprincippet. Hvis sagen ikke afsluttes med en afgørelse, men ved Spørgers accept af erstatnings- og taksationskommissionens forslag, er beskatningstidspunktet det tidspunkt, hvor Spørger accepterer forslaget."

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 6

Såfremt spørgsmål 2-4 ikke kan besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsen § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven.

I modsætning til spørgsmål 2 er det lagt til grund, at der skal foretages en samlet opgørelse af afståelsessummen for Spørgers bygninger, hvori også værdien af de udtagne bygninger opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 indgår ved beregningen af afståelsessummen, og hvor den realiserede salgsværdi eller aktuelle markedsværdi af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fragår denne samlede afståelsessum.

Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 7

Såfremt spørgsmål 2-4 ikke kan besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsen § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

I modsætning til spørgsmål 3 er det lagt til grund, at der skal foretages en samlet opgørelse af afståelsessummen for Spørgers bygninger, hvori også værdien af de udtagne bygninger opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 indgår ved beregningen af afståelsessummen, og hvor den realiserede salgsværdi eller aktuelle markedsværdi af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fragår denne samlede afståelsessum.

Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 8

Såfremt spørgsmål 2-4 ikke kan besvares bekræftende, er det vores opfattelse, at Spørgers erstatning for driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsen § 5 (nedsat med værdien af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers driftsmidler og dermed fragå Spørgers driftsmiddelsaldo i henhold til afskrivningslovens § 5.

I modsætning til spørgsmål 4 er det lagt til grund, at der skal foretages en samlet opgørelse af afståelsessummen for Spørgers driftsmidler, hvori også værdien af de udtagne driftsmidler opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 indgår ved beregningen af afståelsessummen, og hvor den realiserede salgsværdi eller aktuelle markedsværdi af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fragår denne samlede afståelsessum.

Der henvises i det hele til det anførte under spørgsmål 1.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at det stillede spørgsmål skal besvares med et "ja"

Ad spørgsmål 9

Såfremt spørgsmål 1, 2-4 eller 6-8 ikke kan besvares bekræftende, finder vi det mest korrekt, at der til bygninger og driftsmidler/inventar henføres den af erstatnings- og taksationskommissionen fastsatte restværdi af aktiverne pr. 31. december 2029 (uden forskydning til den 31. december 2030 og efterfølgende tilbagediskontering til den 31. december 2021 og eventuelt nedsat med hele eller en andel af værdien af udtagne aktiver, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3).

Vi har herved henset til, at erstatningen for tabt fremtidig indtjening er det centrale element i modellen, mens muligheden for erstatning for bygninger og driftsmidler/inventar blot er en nødvendig følge af, at minkavlerne har mistet muligheden for at videreføre deres virksomheden Ved at lægge restværdien pr. 31. december 2029 til grund for en fordeling af den samlede erstatningssum undgås det, at et teoretisk forbrug af anlægsaktiver, der ikke tager udgangspunkt i oprindelige anskaffelsessummer men i en takseret værdi, kunstigt "æder" af den centrale del af erstatningen, nemlig erstatningen for tabt fremtidig indtjening.

Synspunktet finder støtte i Nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, idet følgende fremgår:

"Stk. 2. Erstatning efter stk. 1 fastsættes pr. 31. december 2029 på grundlag af aktivernes restværdi den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden"

Det fremgår således direkte af ordlyden, hvad der ydes erstatning for, nemlig den takserede værdi den 31. december 2029 som beregnes via takserede værdier den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden

Yderligere støtte for synspunktet findes i Erhvervsministeriets og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeriets faktaark af 25. januar 2021 til Aftalen, hvor der i beskrivelsen af erstatningsmodellen i Aftalen fremgår følgende:

"Modellen til erstatning til minkavlerne består af tre hovedelementer:

1.      En erstatning for mink, der er slået ned i 2020, men som ikke er pelset, og derfor ikke kan sælges i 2021

2.      En erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030

3.      Den forventede restværdi af minkavlerens kapitalapparat i 2030, herunder stalde, bure mm.

……

For hver minkavler gives der også erstatning for den skønnede restværdi af kapitalapparatet i 2030. Kapitalapparatet afskrives over maksimalt 15 år." [Vores understregning]

Endelig kan der henvises til, at forligskredsen bag Aftalen den 17. maj 2023 indgik en tillægsaftale hertil ("Tillægsaftalen"). Formålet hermed er via en række tiltag at sikre hurtigere udbetaling af erstatning til minkavlere. Tiltag nummer 2 i Tillægsaftalen vedrører etablering af et fast track til hurtigere opgørelse og udbetaling af erstatning til minkavlere, der havde mink i 2020. Af Tillægsaftalens side 3 fremgår bl.a. følgende vedrørende erstatningsmodellen:

"En forenklet opgørelse af erstatning for restværdien af kapitalapparatet i 2030 på baggrund af standardsatser for minkspecifikke aktiver opført på en positivliste. Tilstedeværelsen af aktiverne kontrolleres af en ekstern leverandør ved fysisk kontroltjek på minkfarmen." [Vores understregning]

Det er Spørgers opfattelse, at ovenstående understøtter synspunktet om, at det i Aftalen om skematisk model er intentionen, at det er den takserede restværdi pr. 31. december 2029, som erstatningen træder i stedet for. Denne konklusion vil normalt også medføre, at "umulige" situationer som de, der er givet eksempler på ovenfor under spørgsmål 2, undgås.

Ad spørgsmål 10

Hvis spørgsmål 9 ikke kan besvares bekræftende, finder vi det mest korrekt, at handelsværdier pr. tidspunktet, hvor endelig afgørelse om erstatning eller kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 træffes, skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler og inventar i henhold til afskrivningslovens § 5.

Vi har herved henset til, at der med den skematiske model i Nedlukningsbekendtgørelsen er etableret et grundlag, der ikke direkte kan sammenlignes med andre grundlag for tilkendelse af erstatninger eller kompensationer, som er behandlet i skatteretlig praksis, men at anvendelse af handelsværdier på tidspunktet, hvor endelig afgørelse træffes vil sikre følgende:

• Kriteriet understøttes af praksis om fordeling af ekspropriationserstatninger, jf. herom ovenfor under Ad spørgsmål 1.
• Kriteriet understøttes af Skatterådets afgørelse i SKM2022.425.SR og er i øvrigt i god overensstemmelse med de kriterier, der er alment accepteret i skatteretten.
• Kriteriet svarer til de værdier, Spørger forholder sig til, når Spørger skal træffe beslutning om eventuel udtagning af aktiver efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3.
• Anvendelse af kriteriet hindrer, at der f.eks. opstår situationer, hvor der skal fordeles værdier til bygninger og driftsmidler, der overstiger det samlede erstatningsbeløb, hvor en skatteyders erstatning efter skat stiger væsentligt, hvis visse aktiver udtages osv.

Der opnås således en fordeling, der er relativt robust, hindrer resultater, der savner logik og fornuft, og som forekommer at bygge på almindelige skatteretlige principper.

Ad spørgsmål 11

Hvis spørgsmål 10 ikke kan besvares bekræftende, finder vi, at alternativet er at tage udgangspunkt i opgørelsen af erstatningen for tabt fremtidig indtjening, hvorefter "residualen" bliver værdien af bygninger og driftsmidler/inventar. Herved tages der hensyn til, at erstatningen for tabt fremtidig indtjening er det centrale i Nedlukningsbekendtgørelsen, idet det netop er den manglende mulighed for at videreføre virksomhed, der er hele omdrejningspunktet i erstatningsopgørelserne. At minkavlerne også får mulighed for at tilvælge erstatning for bygninger og driftsmidler/inventar, er blot en naturlig konsekvens af, at virksomheden ikke kan drives videre. At erstatningen for tabt fremtidig indtjening er det centrale, understreges i øvrigt af, at det (i sagens natur) alene er bygninger og driftsmidler/inventar, der kan udtages efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3.

Når der fokuseres på erstatningen for tabt fremtidig indtjening, kan det konstateres, at der i Nedlukningsbekendtgørelsens § 4 tages afsæt i den historiske afsætning af mink og de historiske omkostninger herveden Hvis erstatningen skal reduceres med et forbrug af anlægsaktiver, vil en konsekvent anvendelse af historiske data føre til, at afskrivninger (forbrug) af anlægsaktiver også skal tage udgangspunkt i historiske anskaffelsespriser, der afskrives over en given levetid (og ikke en fiktiv takseret anskaffelsessum pr. 4. november 2020, som minkavleren aldrig har betalt). Efter en justeret opgørelse af erstatningen for tabt fremtidig indtjening efter dette princip, kan resten af den samlede erstatning fordeles på bygninger og driftsmidler/inventar.

Herved undgås normalt også "umulige" situationer som de, der er givet eksempler på under spørgsmål 1.

Spørgers høringssvar

Vi har gennemgået Skattestyrelsens udkast til bindende svar i ovennævnte sag. Gennemgangen har givet anledning til en række bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. For disse bemærkninger henvises i det hele til de tidligere fremsendte bemærkninger i sagerne SKM2024.376.SR, SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR.

Derudover finder vi anledning til at bemærke, at Skattestyrelsens overvejelser omkring levetidsforlængelse ikke ses at understøtte Skattestyrelsens synspunkt om, at nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser om den skematiske model bygger på en (i bekendtgørelsen uomtalt) DCF-model.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ingen del af Spørgers erstatning efter Nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler.

Begrundelse

Spørger har den 18. marts 2025 modtaget Erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse om erstatning ved permanent nedlukning ("nedlukningserstatning") efter den "skemalagte model" i §§ 4-10 i nedlukningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021).

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for.

Spørgers nedlukningserstatning skal således fordeles ud på de forskellige aktiver - bygninger, driftsmidler mv. - som der er ydet erstatning for.

Skatterådet har i SKM2024.376.SR, SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR truffet afgørelse om den skattemæssige fordeling af tre minkavleres nedlukningserstatninger. Erstatningerne var opgjort efter den "skematiske model".

I SKM2024.376.SR fandt Skatterådet, at der var ydet fuldstændig erstatning, og at bygninger og driftsmidler/inventar var erstattet, dels via erstatningen for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030 ("DCF-erstatningen"), dels via "restværdierstatningen" og dels via erstatningen for ledig bur- og staldkapacitet. Da der var ydet fuldstændig erstatning, var det som udgangspunkt bygningerne og driftsmidlernes værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet.

Den erstatning, som minkavleren havde modtaget, var imidlertid mindre end den værdi pr. 4. november 2020, som Erstatnings- og taksationskommissionen havde fastsat for aktiverne enkeltvis. Den samlede nedlukningserstatning skulle derfor fordeles på de erstattede bygninger og driftsmidler/inventar, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Ved den konkrete vurdering skulle der bl.a. henses til den af kommissionen fastsatte værdi af aktiverne den 4. november 2020.

Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede værdi af virksomheden var fastsat til en værdi, der var lavere end værdien af de fysiske aktiver. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at indkomstgrundlaget havde nogen værdi.

I SKM2024.377.SR omfattede erstatningen tillige erstatning for salg af levende avlsdyr. Skatterådet fandt også her, at der var ydet fuldstændig erstatning for bygninger og driftsmidler. Det var derfor bygningernes og driftsmidlernes værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet, og erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra de værdier pr. 4. november 2020, som var fastsat i erstatningsafgørelsen. Dog var erstatningen for driftsmidlerne reduceret med 75.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri. Den nævnte skattefrihed gjaldt dog ikke i det omfang, der var tale om erstatning for skatteretlig goodwill og andre immaterielle aktiver.

I SKM2024.378.SR var der tillige ydet erstatning for anden minkspecifik accessorisk virksomhed, som bestod af salg af gylle fra mink. Skatterådet svarede også her, at erstatningen skulle fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat i afgørelsen til i alt 6.333.293 kr. for bygninger og 4.295.675 kr. for driftsmidler. Dog var erstatningen for bygningerne og driftsmidlerne reduceret med henholdsvis 1.715.000 kr. og 150.000 kr. som følge af de aktiver, som minkavleren havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

Skatterådet har i SKM2024.509.SR svaret direkte på spørgsmål om udtagning af aktiver. Det vil sige aktiver, der er med i erstatningsopgørelsen, men som minkavleren - efter anmodning - beholder, mod et fradrag i erstatningssummen.

Skatterådet fandt, at minkavleren havde beholdt de udtagne aktiver. De var således ikke solgt og generhvervet. Det ændrede dog ikke ved, at der var ydet erstatning for disse aktiver, uanset at minkavleren havde beholdt dem. Der var således ydet fuld erstatning for aktiverne, svarende til værdien pr. 4. november 2020, men med fradrag af den værdi, som var fratrukket i erstatningen, som følge af udtagningen. SKM2024.509.SR bekræfter således Skatterådets svar i SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR på dette punkt.

Skatterådet kom i SKM2025.511.SR frem til samme svar i en sag, hvor spørgeren ønskede at udtage alle minkvirksomhedens aktiver.

Det retlige grundlag

Spørger har, som nævnt ovenfor, modtaget erstatning efter reglerne i nedlukningsbekendtgørelsen. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår følgende:

"Bekendtgørelsen finder anvendelse på tildeling og udbetaling af fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink." [Skattestyrelsens understregninger]

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når der ydes "fuldstændig erstatning", så er det virksomheden - og dermed virksomhedens aktiver - på nedlukningstidspunktet, der erstattes fuldt ud. Det er med andre ord aktivernes værdi pr. 4. november 2020, som erstattes.

Den værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, som fastsættes efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opgøres som markedsværdien på tidspunktet før nedslagningen af minkene. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til Fødevareministeriets notat af 20. december 2021, om høringssvar vedr. nedlukningsbekendtgørelsen, hvor følgende fremgår:

"I forhold til bemærkningen om, at erstatnings- og taksationskommissionen skal opgøre aktivets markedsværdi på tidspunktet før nedslagtning af minkene, dvs. som going concern, skal Fødevareministeriet bemærke, at det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at værdien af anlægsaktivet skal opgøres pr. 4. november 2020. Værdien skal fastsættes som going concern."

Efter Skattestyrelsens opfattelse ydes der således fuldstændig erstatning, hvilket som udgangspunkt omfatter aktivernes værdi pr. 4. november 2020, før nedslagning af minkene ("going concern")

Nedlukningsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i minkloven. Af minklovens § 8, stk. 3, 1. pkt. fremgår følgende:

"Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om fuldstændig erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder fuldstændig kompensation til visse følgeerhverv."

[Skattestyrelsens understregning]

Det fremgår således direkte af minkloven, at der ydes fuldstændig erstatning.

Minkloven blev vedtaget med baggrund i den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik den 25. januar 2021 ("den politiske aftale").

Af den politiske aftale fremgår følgende:

"Aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej."

[Skattestyrelsens understregning]

Det fremgår således af både nedlukningsbekendtgørelsen, minkloven og den politiske aftale, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlerne.

Af den politiske aftale fremgår følgende om den skattemæssige behandling af erstatningerne:

"Erstatning, der ydes til minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv, vil overordnet set skattemæssigt blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper og behandles ens uanset, om der juridisk set foreligger ekspropriation. Det bemærkes, at det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ekspropriationserstatninger, skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for jf. bilag 1."

(Skattestyrelsens understregning)

Af den politiske aftales bilag 1 fremgår bl.a. følgende:

"Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke i sig selv er afgørende, at en væsentlig del af erstatningen er beregnet som det forventede indtægtstab i en 9-årig periode efter en DCF-model. Der vil således efterfølgende skulle udarbejdes en selvstændig skattemæssig vurdering af, hvad erstatningen træder i stedet for. Den skattemæssige vurdering er uafhængig af valget af værdiansættelsesmetode. Det betyder også, at skattebetalingen ikke nødvendigvis har en direkte sammenhæng med erstatningens størrelse. Det afhænger af, hvad der gives erstatning for.

Det henhører under Skatteforvaltningen (og i sidste ende domstolene) at fastlægge, hvad resterstatningen - dvs. den erstatning, der ved erstatningsopgørelsen ikke direkte er henført til dækning af konkrete aktiver - træder i stedet for.

[…]

• Erstatning for værdien af driftsmidler, bygninger og installationer behandles som ved et salg af aktiverne
  Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. vil skulle behandles som afståelsessummer efter afskrivningslovens regler - dvs. at erstatningen behandles som, hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver. Det vil i den forbindelse være den takserede værdi, der skal lægges til grund som det relevante erstatningsbeløb ("salgsbeløb") for aktiverne, og som derfor vil skulle behandles som afståelsessum ved fastlæggelsen af de skattemæssige konsekvenser.
  Taksator vil i forbindelse med taksering af en minkfarm også foretage en vurdering af de enkelte bygninger, maskiner mm., som kan udgøre et input i den skattemæssige behandling. Konkret betyder det, at hvis taksator fx vurderer en driftsbygning til 1 mio. kr., og at denne driftsbygning i skatteregnskabet er afskrevet ned til 900 t.kr., vil minkavleren være skattepligtig af den skattemæssige "gevinst" på 100 t.kr. Såfremt taksator vurderer driftsbygningen til mindre end de 900 t.kr., som bygningen står til i skatteregnskabet, udløses der ikke en skattepligtig indkomst.

• Resterstatningen" - som udgangspunkt skattefri
  Den del af erstatningen beregnet for perioden 2022-2030, der ikke modsvares af værdien af bygninger og driftsmidler, vurderes som udgangspunkt at udgøre erstatning for "tab af indkomstgrundlag". Erstatning for tab af indkomstgrundlag, dvs. et varigt tab af indtægter i en uvis fremtid, anses efter praksis for skattefri efter statsskattelovens § 5, da erstatningen vedrører den skattepligtiges formue.

Samlet kan det derfor konkluderes, at der er to situationer, erstatningen til minkavleren vil udløse en skattepligtig indkomst og dermed potentielt en pligt til at betale skat:

- Minkavleren genererer et skattepligtigt driftsoverskud i 2021 som følge af erstatningerne for nedslåede mink.

- Minkavleren får et højere erstatningsbeløb (efter taksators vurdering) for aktiver, end de er værdiansat til i skatteregnskabet."

[Skattestyrelsens understregninger]

Skattestyrelsen bemærker, at det af den politiske aftale fremgår, at erstatningerne "overordnet set skattemæssigt vil blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper", og at den beskrivelse, som fremgår i den politiske aftales bilag 1, derfor er en beskrivelse af den skattemæssige behandling af erstatningerne efter de gældende skatteregler.

Hvis man havde ønsket en anden skattemæssig behandling - end de gældende beskatningsprincipper - så havde det været nødvendigt at lovgive herom, hvilket ikke er sket.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at det direkte af beskrivelsen i den politiske aftales bilag 1 fremgår, at det vil være den takserede værdi, der skal lægges til grund som det relevante erstatningsbeløb.

Efter Skattestyrelsens opfattelse svarer dette til det, der gælder efter de almindelige erstatningsretlige principper, hvorefter der sker erstatning af værdien på det skadevoldende tidspunkt.

Delelementerne i afgørelsen om nedlukningserstatning

Spørgers nedlukningserstatning består primært af følgende tre delværdier:

1.      Værdien af minkvirksomhedens beregnede indtægter og udgifter (Cash Flow) for en periode på 9 år (2022-2030) - tilbagediskonteret til den 31. december 2021. Reglerne fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 4. Der er tale om en såkaldt DCF-model (Discounted Cash Flow), der dog er modificeret, idet værdien alene opgøres ud fra indtægter og udgifter for en periode på 9 år, hvor den almindelige DCF-model ikke anvender en sådan tidsbegrænsning.

2.      Aktivernes restværdi pr. 31 december 2029. Restværdien beregnes ved at fastsætte ("taksere") en værdi af aktiverne pr. 4. november 2020 og reducere værdien med afskrivninger frem til og med 2029. Restværdien tilbagediskonteres herefter til den 31. december 2021. Reglerne fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 5.

3.      Værdien af øvrig minkspecifik accessorisk virksomhed med udleje af minkfarm. Reglerne fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 8. Værdien opgøres som den forventede lejeindtægt, med fradrag af udgifter, for en periode på 9 år (2022-2030) - tilbagediskonteret til den 31. december 2021. Erstatningsbeløbet opgøres således efter samme principper som den modificerede DCF-erstatningen i punkt 1.

Det fremgår direkte af den politiske aftales bilag 1, at den "skematiske model" er en DCF-model, jf. beskrivelsen af den politiske aftale ovenfor.

Dette fremgår endvidere af bemærkningerne til ændringsloven til minkloven (L 206 samling 2020-21), hvor følgende fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 6:

"Det bemærkes, at der ved erstatning opgjort på grundlag af DCF-modellen til minkvirksomheder, som anført i den politiske aftale af 25. januar 2021…". [Skattestyrelsens understregning]

DCF-modellen (Discounted Cash Flow) er i Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.1, beskrevet således:

"DCF-modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed, et aktiv eller en virksomhedsandel opgøres som den tilbagediskonterede værdi af det forventede fremtidige frie cash flow, der kan henføres til det pågældende værdiansættelsessubjekt.

DCF-modellen beregner enterprise value for en virksomhed eller koncern, hvilket er den samlede værdi på gældfri basis (herefter fratrækkes netto rentebærende gæld for at finde markedsværdien af egenkapitalen)."

DCF-modellen beregner en samlet værdi af virksomheden - på gældfri basis. Der er således tale om en samlet værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver. Modellen værdiansætter derimod ikke eventuelle aktiver, der ikke bidrager til de forventede cash flow.

Anvendelse af DCF-modellen på Spørgers minkvirksomhed vil således give en beregnet værdi af minkfarmens driftsrelevante aktiver i form af bygninger, driftsmidler, inventar, mink, indkomstgrundlag m.v.

DCF-modellen værdiansætter således ikke alene indkomstgrundlaget.

I nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 anvendes imidlertid en modificeret DCF-model, idet der alene medregnes de forventede indtægter og omkostninger for en 9-årig periode. Deraf følger, at modellen ikke vil beregne den fulde værdi af minkvirksomhedens driftsrelevante aktiver. Dette kompenseres der for i bekendtgørelsens § 5, hvorefter der ydes erstatning for aktivernes restværdi pr. 31. december 2029. Restværdien tilbagediskonteres til den 31. december 2021.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at bygninger og driftsmidler/inventar erstattes, dels via "DCF-erstatningen" (§§ 4 og 8) og "restværdierstatningen" (§ 5). Erstatningsbeløbet for de enkelte aktiver kan derfor ikke udledes direkte af beløbene, der er fastsat efter §§ 4, 5 og 8, idet DCF-modellen alene beregner en samlet værdi af alle driftsrelevante aktiver.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8 må anses for fuld erstatning af minkvirksomhedens aktiver, og at den samlede erstatning skal fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som er fastsat i afgørelsen.

Spørgers samlede nedlukningserstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8 på 1.200.451 kr. (efter fradrag for udtagning og eksklusive erstatning for avlsdyr), er imidlertid mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020 på 2.817.819 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette er udtryk for, at den samlede erstatning er mindre end handelsværdien af aktiverne, når de vurderes enkeltvis. Den samlede erstatning skal derfor fordeles på de erstattede aktiver, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Ved den konkrete vurdering, skal der bl.a. henses til den af kommissionen fastsatte værdi af aktiverne pr. 4. november 2020. Der kan ikke fordeles nogen værdi til tabt indkomstgrundlag/goodwill, idet virksomhedens indtjening ikke kan begrunde en positiv værdi heraf.

Supplerende henvisninger

Skattestyrelsen henviser supplerende til Skatteministerens svar af 9. maj 2024 på spørgsmål nr. 709 af 12. april 2024 (alm. del) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Ministeren har svaret, at det af den politiske aftale og punkt C.C.2.1.6.2 i Den juridiske vejledning fremgår følgende:

"[…] Denne fordeling vil skulle ske på grundlag af aktivernes handelsværdi pr. 4. november 2020. Den del af erstatningen, der kan henføres til et bestemt aktiv, vil herefter skattemæssigt skulle behandles på samme måde som en afståelsessum for det pågældende aktiv.

Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens aktiver, vil restbeløbet som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri."

Skattestyrelsen henviser endvidere til Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.1.6.2 og Skattestyrelsens vejledningsbrev til minkavlere, dateret den 6. februar 2023, hvor der er en tilsvarende beskrivelse af fordelingen af nedlukningserstatninger til minkavlere.

Negativt erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind

Spørgers erstatningsbeløb for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind (nedlukningsbekendtgørelsens § 4) er fastsat til -104.679,22 kr.

Erstatnings- og taksationskommissionen (et flertal af medlemmerne, herunder formanden) har ved fastsættelsen heraf lagt vægt på, at indtægten fra den accessoriske virksomhed overstiger den tabte indtjening ved produktion af minkskind, og at det samlede resultat derfor vil være retvisende.

Skattestyrelsen bemærker, at erstatningsbeløbene for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind (§ 4) og beløbet for tabt indtjening ved accessorisk virksomhed med udlejning (§ 8) er opgjort efter samme principper - DCF-modellen. De to erstatningsbeløb skal derfor vurderes samlet som erstatning for alle virksomhedens driftsrelevante aktier.

Levetidsforlængelse

Erstatnings- og taksationskommissionen har vurderet, at fire af aktiverne kræver omkostninger til levetidsforlængelse frem til og med den 31. december 2029. Kommission har opgjort beløbet til levetidsforlængelse til 30.624 kr. (tilbagediskonteret til 2021). Beløbet er fradraget i Spørgers erstatning.

Levetidsforlængelse opgøres efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 4:

"Hvis det vurderes, at den estimerede restlevetid af det minkspecifikke anlægsaktiv udløber tidligere end den 31. december 2029 skal den estimerede omkostning til levetidsforlængelse af aktivet frem til og med 31. december 2029 fradrages erstatningen. Den estimerede årlige omkostning til levetidsforlængelse af aktivet fastsættes svarende til de estimerede årlige afskrivninger på aktivet baseret på de estimerede levetider efter stk. 2 og 3."

Som beskrevet overfor anvendes DCF-modellen til at værdiansætte en virksomhed på grundlag af virksomhedens forventede fremtidige cash flow (de fremtidige pengestrømme (ind- og udbetalinger)).

Ved estimeringen af de fremtidige pengestrømme indgår udgifter/udbetalinger til nye anlægsinvesteringer (evt. leje/leasing) og/eller udgifter til levetidsforlængelse af eksisterende aktiver.

Fradrag for omkostninger til levetidsforlængelse indgår således i opgørelsen efter en DCF-model.

Efter Skattestyrelsens opfattelse viser fradraget for omkostninger til levetidsforlængelse i Spørgers erstatning derfor, at der er tale om erstatningsopgørelse efter en DCF-model.

Udtagning af aktiver

Spørger har udtaget/beholdt tre af aktiverne, mod at der er foretaget et fradrag i erstatningen for aktivernes aktuelle markedsværdi på i alt 15.000 kr.

Det vil sige, at Spørger efter anmodning har beholdt disse aktiver - der er med i erstatningsopgørelsen - mod at der foretaget et fradrag i erstatningssummen på 15.000 kr.

Spørger har endvidere udtaget/beholdt 137 meter levende læhegn, uden at hegnets aktuelle markedsværdi er fradraget i erstatningen, jf. den særlige regel for udtagning af levende læhegn i nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 4.

Som beskrevet ovenfor har Skatterådet i SKM2024.509.SR og SKM2025.511.SR svaret direkte på spørgsmål om udtagning af aktiver.

Skatterådet fandt i de to sager, at minkavleren havde beholdt de udtagne aktiver. De var således ikke solgt og generhvervet. Det ændrede dog ikke ved, at der var ydet erstatning for disse aktiver, uanset at minkavleren havde beholdt dem. Der var således ydet fuld erstatning for aktiverne, svarende til værdien pr. 4. november 2020, men med fradrag af den værdi, som var fratrukket i erstatningen, som følge af udtagningen.

Baggrunden for svarene var, at minkavlernes valg om at beholde aktiverne ikke havde nogen betydning for den opgjorte "DCF-erstatning" (§ 4) og "restværdierstatningen" (§ 5). Minkavlerne modtog således i udgangspunktet samme erstatning for minkvirksomhedens aktiver. Der blev blot foretaget et fradrag for de pågældende aktivers værdi på afgørelsestidspunktet.

I Spørgers afgørelse om erstatning fremgår det tilsvarende, at udtagningen af aktiverne ikke har haft betydning for den opgjorte "DCF-erstatning" (§§ 4 og 8) og "restværdierstatningen" (§ 5).

Det fremgår således direkte af afgørelsens bilag 4, at de tre udtagne aktiver indgår i restværdierstatningen efter § 5 (restværdien ultimo 2029, tilbagediskonteret), med 53.805 kr.

Tilsvarende fremgår det, at levende læhegn (271 meter) fortsat indgår i restværdierstatningen efter § 5, med 9.321 kr. uanset at Spørger har beholdt 137 meter af hegnet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der som udgangspunkt er ydet fuld erstatning for aktiverne, svarende til værdien pr. 4. november 2020, men med fradrag af det beløb på 15.000 kr., som er fratrukket i erstatningen, som følge af udtagningen.

Som beskrevet ovenfor er Spørgers samlede nedlukningserstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8 på 1.200.451 kr. (efter fradrag for udtagning og eksklusive erstatning for avlsdyr), imidlertid mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020 på 2.817.819 kr.

Den samlede erstatning på 1.200.451 kr. skal derfor fordeles på de erstattede aktiver, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Ved den konkrete vurdering, skal der bl.a. henses til den af kommissionen fastsatte værdi af aktiverne pr. 4. november 2020. Der kan ikke fordeles nogen værdi til indkomstgrundlag/goodwill, idet virksomhedens indtjening ikke kan begrunde en positiv værdi heraf.

Rettighedshavere

Skattestyrelsen henviser supplerende til nedlukningsbekendtgørelsens § 23, hvoraf følgende fremgår:

"Rettighedshavere med rettigheder i minkvirksomheden, følgeerhvervet eller de aktiver, som erstattes og overtages af staten efter §§ 8 a, 8 b og 8 e modtager en andel af den samlede erstatning og kompensation svarende til forringelsen af rettighedens værdi den 4. november 2020, jf. også § 23 a."

Långivere, der har pant i minkvirksomhedens aktiver, kan således maksimalt modtage en andel af erstatningen, som udgør værdien af de pantsatte aktiver pr. 4. november 2020 (for de aktiver, som staten overtager). I bilag 4 i Spørgers afgørelse om erstatning er "Værdiforringelse for rettighedshavere" opgjort til 2.507.671 kr. (aktivernes værdi pr. 4. november 2020, eksklusiv udtagne aktiver).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det tydeligt viser, at det er aktivernes værdi pr. 4. november 2020, som erstatningen ydes for, idet der alene kan indrømmes panthaverne adgang til værdien af de pantsatte aktiver.

Alternativ - erstatning efter ekspropriationsretlige principper

Som Spørger har beskrevet, kunne han - som alternativ til erstatning efter den skematiske model i bekendtgørelsens §§ 4-10 - have søgt om erstatning efter en samlet vurdering af værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 3.

I så fald ville værdiansættelsen være sket med udgangspunkt i kapitalværdien eller substansværdien af minkvirksomheden. "Kapitalværdien" vurderes med udgangspunkt i værdien af virksomhedens forventede pengestrømme og virksomhedens økonomiske merværdi. Dette gøres ved brug af DCF-modellen og EVA-modellen (Economic Value Added). "Substansværdien" opgøres med udgangspunkt i værdien af virksomhedens aktiver. Der henvises til Minksekretariatets hjemmeside, hvor dette er beskrevet (Minksekretariatet betjener Erstatnings- og taksationskommissionerne).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fordelingen af erstatningen på de erstattede aktiver skal ske på samme måde, uanset værdiansættelsesmetoden, idet det er de samme aktiver i minkvirksomheden, som erstatningen "træder i stedet for". Skattestyrelsen henviser i den sammenhæng supplerende til den politiske aftale af 25. januar 2021, bilag 1, hvori det fremgår, at "Den skattemæssige vurdering er uafhængig af valget af værdiansættelsesmetode."

Opsummering

Opsummerende er det Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, må anses for fuld erstatning af minkvirksomhedens aktiver, og at den samlede erstatning skal fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som er fastsat i afgørelsen.

Spørgers samlede nedlukningserstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, på 1.200.451 kr. (eksklusive erstatning for avlsdyr), er imidlertid mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020 på 2.817.819 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette er udtryk for, at den samlede erstatning er mindre end handelsværdien af aktiverne, når de vurderes enkeltvis. Den samlede erstatning skal derfor fordeles på de erstattede aktiver, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Ved den konkrete vurdering, skal der bl.a. henses til den af kommissionen fastsatte værdi af aktiverne pr. 4. november 2020. Der kan ikke fordeles nogen værdi til indkomstgrundlag/goodwill, idet virksomhedens indtjening ikke kan begrunde en positiv værdi heraf.

Skattestyrelsens kommentarer til Spørgers begrundelse

Spørger har i anmodningen redegjort for sin opfattelse af den skattemæssige behandling af nedlukningserstatningen, hvilket Skattestyrelsen i det følgende vil kommentere.

Spørger har anført, at en erstatning eller kompensation skattemæssigt skal behandles som det, der erstattes, og at den fordeling, som fremgår af afgørelsen skal lægges til grund skattemæssigt. Spørger har anført, at det af nedlukningsbekendtgørelsen fremgår, hvordan erstatningen for tabt indtjeningsgrundlag (§§ 4 og 8) og anlægsaktiver (§ 5) m.v. skal fastlægges, uden at der er sammenhæng mellem de enkelte bestemmelser. Spørger mener, at tabt indkomstgrundlag opgøres direkte på grundlag af et forventet indkomsttab i en 9-årig periode.

Skattestyrelsen er enig i, at erstatningen skattemæssigt skal behandles som det, der erstattes, og at fordelingen foretages med udgangspunkt i aftalen.

Skattestyrelsen er imidlertid ikke enig i, at nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 fastsætter erstatning for tabt indkomstgrundlag.

I bekendtgørelsens § 4 fastsættes der således "Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind", hvilket ikke er det samme som tabt indkomstgrundlag.

Som beskrevet ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at “Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind" opgør værdien af alle minkvirksomhedens driftsrelevante aktiver, herunder bygninger, driftsmidler/inventar, efter en DCF-model. Da erstatningen alene opgøres ud fra indtjeningen i en 9-årig periode, er der tale om en modificeret DFC-model, og erstatningen efter § 4 dækker dermed ikke den fulde værdi af aktiverne. Dette kompenseres der for med erstatningen for aktivernes restværdi ultimo 2029 (tilbagediskonteret til 2021), som fastsættes efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5.

Efter Skattestyrelsens opfattelse gælder det samme for nedlukningsbekendtgørelsens § 8 om erstatning for accessorisk virksomhed på grundlag af omsætningen fra den nævnte accessoriske virksomhed i en 9-årig periode. Der er ikke tale om erstatning for tabt indkomstgrundlag. Der er derimod tale om et erstatningsbeløb for alle driftsrelevante aktiver i den accessoriske virksomhed, efter en modificeret DCF-model.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at nedlukningsbekendtgørelsens § 5 fastsætter en erstatning for anlægsaktivernes restværdi den 31. december 2029 (tilbagediskonteret til 31. december 2021). Det fremgår ikke af § 5, at der er tale om fuld erstatning for anlægsaktiverne, men alene om erstatning for deres “restværdi" ultimo 2029. Dette skal ses i sammenhæng med, at værdinedgangen frem til 31. december 2029 erstattes via den modificerede DFC-model i § 4.

Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger i, at nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8 fastsætter en fordeling af erstatningen på aktiver. Erstatningsbeløbene efter §§ 4 og 8 værdiansætter derimod alle driftsrelevante aktiver, uden en nærmere fordeling på de enkelte aktiver.

Spørger har i anmodningen anført, at ved en gennemgang af afgørelsen ses Erstatnings- og taksationskommissionen ikke at have anvendt “residual-modellen".

Skattestyrelsen bemærker hertil, at afgørelsen ikke indeholder en fordeling på de enkelte aktiver. Det følger af, at erstatningsbeløbene efter §§ 4 og 8 udgør et samlet erstatningsbeløb for alle driftsrelevante aktiver. Skattemæssigt er det imidlertid nødvendigt at fordele erstatningsbeløbene på de aktiver, der er ydet erstatning for. Det er først ved denne fordeling, at der kan opstå en residual, der kan henføres til indkomstgrundlaget/goodwill.

Skattestyrelsen skal dog fremhæve, at det fremgår af nedlukningsbekendtgørelsens § 23, at rettighedshavere modtager en andel af erstatningen, som svarer til de pågældende aktivers værdi den 4. november 2020. Dette viser tydeligt, at det er værdien den 4. november 2020, som erstattes, idet panthaverne alene har sikkerhed i pantets værdi.

Spørger har i anmodningen anført, at Skattestyrelsens opfattelse i den omtalte vejledning af 6. februar 2023 til minkavlerne, udover lovhjemmel også savner et logisk fundament. Herunder at nedlukningsbestemmelsen på ingen måde fører til en fastlæggelse af markedsværdier pr. 4. november 2020, og at den derfor naturligvis heller ikke kan fordeles efter markedsværdier.

Skattestyrelsen er ikke enig heri, idet der som tidligere nævnt skal ydes fuldstændig erstatning og kompensation. Den samlede erstatning må derfor anses for udtryk for markedsværdien af minkvirksomheden og skal derfor fordeles ud fra markedsværdien af de enkelte aktiver. Anlægsaktiverne er værdiansat pr. 4. november 2020 af Erstatnings- og taksationskommissionen, og denne værdiansættelse bør anvendes, idet den danner grundlag for erstatningsopgørelsen.

Spørger har anført, at den enkelte minkavler træffer sin beslutning om ansøgning/salg af virksomheden til staten på et tidspunkt, hvor bygninger og løsøre indiskutabelt er faldet væsentligt i værdi som følge af nedlukningen af erhvervet. Herunder at det vil være ulogisk og i strid med de faktiske forhold at basere en fordeling ud fra markedsværdier og -forhold den 4. november 2020.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at erstatningen netop baserer sig på forholdende umiddelbart før nedlukningen den 4. november 2020. Minkvirksomheden erstattes med andre ord som “going concern" (fortsat drift), jf. også Fødevareministeriets notat af 20. december 2021, om høringssvar vedr. nedlukningsbekendtgørelsen (se ovenfor).

Det fremgår endvidere af nedlukningsbekendtgørelsens § 5, at der fastsættes en restværdi for anlægsaktiverne pr. 31. december 2029, på grundlag af værdien pr. 4. november 2020. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 4, at der estimeres indtægter og udgifter for perioden 2021-2029, hvilket bl.a. foretages på baggrund af oplysningerne omkring den hidtidige minkdrift.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at erstatningens størrelse opgøres på baggrund af forholdende i den hidtidige minkvirksomhed, og at forholdene på tidspunktet for afgørelsen ikke har betydning herfor. Skattestyrelsen er derfor ikke enig i det af Spørger anførte.

Spørger har henvist til SKM2023.148.SR, og har anført, at Skatterådet har tiltrådt, at erstatningen for henholdsvis tabt indkomstgrundlag og anlægsaktiver er to separate værdiansættelser.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at Skatterådet i SKM2023.148.SR har taget stilling til beskatningstidspunktet for bl.a. den endelige nedlukningserstatning. Skatterådet har derimod ikke taget stilling til fordeling af den samlede erstatning på aktiverne.

I afgørelsen er der en kort beskrivelse af de to vigtigste delværdier i nedlukningserstatningen. Skattestyrelsen bemærker, at der i denne beskrivelse ikke er anvendt de nævnte begreber “indkomstgrundlag" og “anlægsaktiver". De to delværdier er derimod benævnt “værdien af virksomhedens beregnede indtægter og udgifter (Cash Flow[…]" og “aktivernes restværdi pr. 31. december 2029".

SKM2023.148.SR ses således ikke at være relevant i forhold til Spørgers fordeling af erstatningssummen på de erstattede aktiver. Det er derimod Skatterådets afgørelser i SKM2024.376.SR m.fl., som er nærmere beskrevet ovenfor.

Spørger har anført, at hvis “residual-modellen" skulle anvendes - dvs. bygninger og driftsmidlers takserede værdi pr. 4. november 2020 lægges til grund for fordelingen - så vil disse takserede værdier overstige den samlede erstatning med 1.602.368 kr. Spørger har på det grundlag beregnet erstatningen efter skat til 3.000 kr. Spørger har bl.a. påpeget det groteske heri og at værdiansættelsen af bygninger og driftsmidler bliver tilfældige tal uden nogen som helst fundament.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det naturligvis alene er den samlede erstatning på 1.200.451 kr. (efter fradrag for udtagning), der skal henføres til bygninger og driftsmidler. Der skal således ikke ske beskatning på grundlag af de takserede værdier pr. 4. november 2020, når de overstiger den faktiske erstatning. Erstatningssummen for bygninger og driftsmidler på i alt 1.200.451 kr. indgår i opgørelsen af genvundne afskrivninger og avancer efter de almindelige regler - på samme måde som en salgssum.

Spørger har anført, at minkavleren kan ansøge om at beholde visse aktiver, mod et fradrag i erstatningsbeløbet svarende til den realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi. Spørger har fremhævet, at disse værdier ikke opgøres efter den skemalagte model, men som udgangspunkt til en værdi, der er væsentligt lavere, end værdien forud for pr. 4. november 2020.

Spørger har endvidere anført, at såfremt Spørger valgte at udtage alle bygninger og driftsmidler, så ville han alene opnå erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens § 4, og ikke for restværdien efter § 5. Spørger mener derfor, at spørgsmålet om fordeling ville blive irrelevant.

Skattestyrelsen er ikke enig. Skatterådet har i SKM2025.511.SR svaret på spørgsmålet om udtagning af alle aktiver. Skatterådet fandt, at der var ydet fuld erstatning for aktiverne, svarende til værdien pr. 4. november 2020, men med fradrag af den værdi, som var fratrukket i erstatningen, som følge af udtagningen.

Spørgsmålet om fordeling er derfor også relevant ved udtagning af alle aktiver.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at der er ydet erstatning for minkvirksomheden på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, ud fra en forudsætning om fortsat drift (going concern), mens Spørger alene har "betalt" (som et fradrag i erstatningen) markedsprisen på udtagningstidspunket den 18. marts 2025 for at beholde aktiverne. 

Spørger har anført, at “den skematiske model" i nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10 ikke udspringer af normale erstatningsprincipper, men udgør en lovfæstet særordning, og at der ikke er tale om, at modellen indebærer en samlet værdiansættelse af den enkelte minkavlers virksomhed til handelsværdi. Spørger har endvidere fremhævet, at erstatningsreglerne er udformet således at den enkelte minkavler har en ret - men ikke en pligt - til at overdrage minkvirksomhedens aktiver til staten og samtidigt opnå erstatning.

Skattestyrelsen har ovenfor beskrevet, at det af såvel minkloven, nedlukningsbekendtgørelsen og den politiske aftale fremgår, at der ydes fuldstændig erstatning. Skattestyrelsen har endvidere redegjort for, at “DCF-erstatningen" (§ 4) og “restværdierstatningen" (§ 5) er en metode til at opgøre en samlet erstatning for minkvirksomhedens værdi. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at minkavlerens mulighed for alternativt at vælge erstatning efter de almindelige principper om ekspropriation (§ 3), sikrer minkavleren mod, at den skematiske model skulle opgøre et for lavt erstatningsbeløb. Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger i, at den skemalagte model indebærer en anden værdiansættelse end virksomhedens samlede handelsværdi.

Den omstændighed, at det er frivilligt, om man ønsker at søge om endelig nedlukningserstatning, har efter Skattestyrelsens opfattelse ikke betydning i forhold til fordelingen af en modtaget erstatning på de aktiver, der er modtaget erstatning for. Skattestyrelsen er således ikke enig med Spørger på dette punkt.

Spørger har i sin argumentation henvist til SKM2022.425.SR, og fremhævet, at Skatterådet anså minkbure og minkbygninger mv. for erhvervsmæssige aktiver i relation til virksomhedsordningen i perioden fra virksomhedsophøret i 2020 og frem til erstatningens fastsættelse og statens overtagelse af aktiverne.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at den omstændighed, at minkavleren beholder ejerskabet til aktiverne frem til der træffes afgørelse om erstatningen, og at de kan indgå i virksomhedsordningen, ikke ændrer ved, at der ydes fuldstændig erstatning for virksomhedens aktiver, jf. ovenstående begrundelse.

SKM2022.425.SR ses således ikke at være relevant i forhold til Spørgers fordeling af erstatningssummen på de erstattede aktiver. Det er derimod Skatterådets afgørelser i SKM2024.376.SR mfl., som er nærmere beskrevet ovenfor.

Spørger har anført, at Skattestyrelsens opfattelse ikke støttes af domstolspraksis om fordeling af ekspropriationserstatninger. Spørger har i den forbindelse henvist til, at SKM2006.508.VLR fastslår, at erstatningen skal fordeles på det grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen.

Spørger har redegjort nærmere herfor, og bl.a. anført, at det af dommen kan udledes, at erstatningen opgøres på aftaletidspunktet.

Skattestyrelsen er enig i, at erstatningen skal fordeles ud fra det grundlag, der svarer til grundlaget for erstatningen. Som beskrevet ovenfor, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers bygninger og driftsmidler/inventar erstattes, dels via “DCF-erstatningen" (§§ 4 og 8) og dels via “restværdierstatningen" (§ 5). Skattestyrelsens opfattelse er således i overensstemmelse med SKM2006.508.VLR.

Skattestyrelsen bemærker, at nedlukningserstatningen opgøres ud fra forholdende på tidspunktet for beslutningen om aflivning af alle mink og det midlertidige forbud mod hold af mink. Som nærmere beskrevet ovenfor er erstatningens størrelse, opgjort efter §§ 4-10, ikke afhængig af forholdene på afgørelsestidspunket. Erstatningen vil med andre ord være den samme, uanset om afgørelsen om erstatning træffes i 2023 eller i 2025. På dette punkt adskiller minkerstatningerne sig fra sagen om salg på ekspropriationslignende vilkår i SKM2006.508.VLR.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringssvar

Spørger har i høringssvaret henvist til de tidligere fremsendte bemærkninger i sagerne SKM2024.376.SR, SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR.

Skattestyrelsen har i de tre nævnte sager kommenteret alle Spørgers bemærkninger, og redegjort for, hvorfor Skattestyrelsen ikke er enig med Spørger. Skattestyrelsen har ikke yderligere kommentarer hertil, men henviser i det hele til de tre nævnte sager.

Spørger har endvidere bemærket, at Skattestyrelsens overvejelser omkring levetidsforlængelse efter Spørgers opfattelse ikke ses at understøtte Skattestyrelsens synspunkt om, at nedlukningsbekendtgørelsens bestemmelser bygger på en DCF-model.

Skattestyrelsen er ikke enig med Spørger heri. Spørger har som beskrevet ovenfor modtaget fuldstændig erstatning for minkvirksomhedens aktiver som følge af nedlukningen af virksomheden. Efter Skattestyrelsens opfattelse er det ikke sædvanligt, at der ved opgørelsen af aktivernes værdi foretages et fradrag for levetidsforlængelse af aktiverne på et tidspunkt flere år ude i fremtiden.

Det er derimod sædvanligt at inddrage udgifter til levetidsforlængelse, når man anvender DCF-modellen. Det følger af, at modellen er baseret på de fremtidige betalingsstrømme i virksomheden, og at der derfor også skal medregnes betalinger for levetidsforlængelse eller genanskaffelse af nedslidte aktiver, når aktiverne er en forudsætning for, at virksomheden kan genere de indtægter/indbetalinger, der medregnes.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at fradraget i Spørgers erstatning for udgifter til levetidsforlængelse viser, at Spørgers nedlukningserstatning er baseret på en DCF-model.

Sammenfatning

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, må anses for fuld erstatning af minkvirksomhedens aktiver, og at den samlede erstatning skal fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som er fastsat i afgørelsen.

Spørgers samlede nedlukningserstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, på 1.200.451 kr., er imidlertid mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020 på 2.817.819 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette er udtryk for, at den samlede erstatning er mindre end handelsværdien af aktiverne, når de vurderes enkeltvis. Den samlede erstatning skal derfor fordeles på de erstattede aktiver, efter en konkret vurdering af aktivernes værdi. Ved den konkrete vurdering, skal der bl.a. henses til den af kommissionen fastsatte værdi af aktiverne pr. 4. november 2020. Der kan ikke fordeles nogen værdi til indkomstgrundlag/goodwill, idet virksomhedens indtjening ikke kan begrunde en positiv værdi heraf.

Hele Spørgers nedlukningserstatning skal således fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Det kan derfor ikke bekræftes, at ingen del af Spørgers erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4 og 8 skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger og driftsmidler.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til afskrivningsloven.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke alene er erstatningen for restværdien pr. 31. december 2021 (§ 5), som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers bygninger (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hver af de pågældende bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke alene er erstatningen for restværdien pr. 31. december 2021 efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5, som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at den erstatning (restværdien pr. 31. december 2021, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5), Spørger har fået opgjort/modtaget for hver af Spørgers driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for hvert af de pågældende driftsmidler i henhold til afskrivningsloven.

Begrundelse

Det bemærkes indledningsvist, at Spørger ikke har udtaget driftsmidler. Svaret omfatter derfor alle de erstattede driftsmidler.

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke alene er erstatningen for restværdien pr. 31. december 2021 efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5, som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede driftsmidler. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Spørgers erstatninger i spørgsmålene 1-4 er endeligt retserhvervede på tidspunktet for den endelige afgørelse.

Begrundelse

I det omfang en erstatning er skattepligtig, vil den skulle medregnes ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endeligt ret til beløbet (retserhvervelsesprincippet).

Retserhvervelsesprincippet kan blandt andet udledes af statsskattelovens § 4, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes samtlige indtægter, som den skattepligtige har haft i det pågældende indkomstår.

I SKM2023.148.SR fandt Skatterådet, at erstatningerne til minkavlerne som udgangspunkt først er retserhvervet, når der er truffet en afgørelse herom. Vedrørende spørgerens endelige nedlukningserstatning fandt Skatterådet ikke, at der konkret var grundlag for at fravige udgangspunktet. Spørgeren havde derfor først erhvervet endeligt ret til nedlukningserstatningen på tidspunktet for erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse.

I nærværende sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger på tilsvarende vis har erhvervet endelig ret til nedlukningserstatningen på tidspunktet for Erstatnings- og taksationskommissionens afgørelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke alene er erstatningen for restværdien pr. 31. december 2021 efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger), som skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".

Spørgsmål 7

Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørgers erstatning for bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke alene er erstatningen for restværdien pr. 31. december 2021 efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne bygninger), som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Nej".

Spørgsmål 8

Hvis spørgsmål 2-4 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørgers erstatning for driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 (nedsat med værdien af udtagne driftsmidler, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3), skal anses som afståelsessum for driftsmidler og dermed fragå Spørgers driftsmiddelsaldo i henhold til afskrivningslovens § 5.

Begrundelse

Spørger har ikke udtaget driftsmidler.

Spørgsmålet er derfor identisk med spørgsmål 4, og svaret er dermed også det samme som i spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Nej".

Spørgsmål 9

Såfremt hverken spørgsmål 1, 2-4 eller 6-8 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at restværdier pr. 31. december 2029 opgjort efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5, stk. 2-4 (uden forskydning til den 31. december 2030 og tilbagediskontering til den 31. december 2021 og eventuelt nedsat med hele eller en andel af værdien af udtagne aktiver, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3) skal anses som afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 5.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke er erstatningen for restværdien pr. 31. december 2021 efter nedlukningsbekendtgørelsens § 5, opgjort uden forskydning til 31. december 2030 og tilbagediskontering til den 31. december 2021, som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "Nej".

Spørgsmål 10

Såfremt spørgsmål 9 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at handelsværdier for hver af Spørgers bygninger og driftsmidler (som Spørger ikke har udtaget, jf. Nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3) pr. tidspunktet, hvor endelig afgørelse om erstatning eller kompensation efter Nedlukningsbekendtgørelsens § 5 træffes, skal anses for afståelsessum for Spørgers bygninger i henhold til afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, henholdsvis som afståelsessum for Spørgers driftsmidler i henhold til afskrivningslovens § 5.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler ud fra deres værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020 og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke er aktivernes handelsværdi på afgørelsestidspunktet, som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Der henvises til begrundelsen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Nej".

Spørgsmål 11

Såfremt spørgsmål 10 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at afståelsessummen for Spørgers bygninger og driftsmidler kan fastsættes efter en "residualmodel" som beskrevet nedenfor under overskriften "Ad spørgsmål 11", hvor afståelsessummen for bygninger og driftsmidler opgøres som en residual.

Begrundelse

Af svaret på spørgsmål 1 fremgår det, at Spørgers samlede erstatning efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4, 5 og 8, med fradrag for udtagning, skal fordeles på bygninger og driftsmidler og behandles som afståelsessum herfor.

Heraf følger, at det ikke er aktivernes værdi, fastsat efter en residualmodel, som beskrevet af Spørger, som skal anses som afståelsessum for hver af de erstattede bygninger. Spørgsmålet kan derfor ikke bekræftes.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Love og bekendtgørelser om erstatninger til minkerhvervet, samt Skattestyrelsens vejledningsbrev til minkavlere

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink: 

§ 8, stk. 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om fuldstændig erstatning og kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder fuldstændig kompensation til visse 16 følgeerhverv.17 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter herudover regler om, at der kan ydes fuldstændig kompensation til følgeerhverv, som udlejer stald- og burkapacitet til minkproduktion i Danmark, og pelserier, som betjener minkproduktion i Danmark.

Bekendtgørelse 2021-12-11 nr. 2463 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (“Nedlukningsbekendtgørelsen"):

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på tildeling og udbetaling af fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

§ 3, stk. 1 og 2

Minkvirksomheder, som havde egenproduktion af mink i 2020, modtager efter ansøgning erstatning for tabt fremtidig indtjening, ledig kapacitet, minkspecifikke anlægsaktiver og minkspecifik accessorisk virksomhed efter §§ 4-10 ved permanent nedlukning af minkvirksomhedens drift i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, i lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Stk. 2.Minkvirksomheder som nævnt i stk. 1 kan vælge i stedet for erstatning efter §§ 4-10 at ansøge om at modtage erstatning efter en samlet vurdering af værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Har minkvirksomheden ansøgt om at modtage erstatning efter §§ 4-10, kan minkvirksomheden ansøge om i stedet at modtage erstatning efter 1. pkt., frem til der er indgået forlig eller truffet afgørelse efter §§ 4-10, såfremt minkvirksomheden sandsynliggør, at erstatning opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning, vil føre til et højere samlet erstatningsbeløb.

Erstatning for tabt indtjening ved produktion af mink

§ 4

Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind i minkvirksomheden fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de estimerede årlige omkostninger pr. produceret minkskind, jf. stk. 6 og § 8, stk. 3, ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den opgjorte erstatning tilbagediskonteres fra den 30. juni 2030 for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct.

Stk. 2.Omkostninger fra virksomhedens årlige estimerede produktion af minkskind i perioden 1. januar 2021 til den 31. december 2029 forskydes hvert år med 1 år til perioden 1. januar 2022 til den 31. december 2030. Indtægterne fra virksomhedens årlige estimerede produktion af minkskind i perioden 1. januar 2021 til den 31. december 2029 indgår som de estimerede fremtidige indtægter for perioden 1. januar 2022 til den 31. december 2030.

Stk. 3.Værdien af minkskind fastsættes til 332,75 kr. pr. skind og korrigeres for den enkelte besætning i henhold til det af Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. udarbejdede pelsindeks for auktioner i 2017-2019 med en erklæring uden væsentlige forbehold fra en godkendt revisor, som er udpeget af Fødevarestyrelsen. Hvis minkvirksomheden dokumenterer, at det nævnte pelsindeks afviger væsentligt i forhold til skindkvaliteten af de mink, virksomheden forventes at ville have produceret i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2029, kan erstatnings- og taksationskommissionen efter en konkret vurdering korrigere pelsindekset. Skindprisen kan højst fastsættes til 349,3875 kr.

Stk. 4.Hvis der for en virksomhed ikke foreligger et pelsindeks som nævnt i stk. 3 fastsætter erstatnings- og taksationskommissionen efter en konkret vurdering korrektion af værdien af minkskind på 332,75 kr. i forhold til virksomhedens gennemsnitlige afregningspriser i 2017-2019. Virksomheden skal til brug for erstatnings- og taksationskommissionens vurdering indsende oplysninger og dokumentation for virksomhedens afregningspriser for minkskind realiseret ved auktioner i 2017-2019. Har virksomheden ikke afregningspriser fra 2017-2019, foretager erstatnings- og taksationskommissionen korrektionen efter en konkret vurdering. Skindprisen kan højst fastsættes til 349,3875 kr.

Stk. 5.Det estimerede antal årligt produceret skind i minkvirksomheden i perioden 2021-2029 fastsættes som det af Fødevarestyrelsen estimerede antal hvalpe i forbindelse med nedslagningen af mink som følge af COVID-19 i Danmark i 2020, medmindre minkvirksomheden dokumenterer, at antal estimerede hvalpe på grund af konkrete forhold hos minkvirksomheden ikke er retvisende for virksomhedens estimerede produktion af minkskind i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2029.

Stk. 6.De estimerede årlige omkostninger pr. estimeret årligt produceret minkskind efter stk. 5 fastsættes på grundlag af driftsomkostninger i minkvirksomheden i kalenderåret 2019 inklusive estimeret ejerløn og løn til medhjælpende ægtefælle samt eventuelle driftsomkostninger i kalenderåret 2019 ved ikke udnyttet kapacitet, jf. § 6, og ved minkspecifik accessorisk virksomhed relateret til minkavl i Danmark, jf. § 8, stk. 3, fratrukket de i § 9 fastsatte omkostninger knyttet til merindtægten ved salg af levende avlsdyr og de i § 10 fastsatte omkostninger knyttet til pelsning for tredjemanden Driftsomkostninger i minkvirksomheden defineres som omkostninger før afskrivninger, renter og skat. Erstatnings- og taksationskommissionen skal ved beregningen efter 1. pkt. forholdsmæssigt forhøje eller reducere driftsomkostningerne i kalenderåret 2019, såfremt det dokumenteres, at produktionen af mink i 2019 afveg væsentligt fra produktionen af mink i 2020. Kommissionen skal herudover tillægge eller reducere større omkostninger i 2019, som ikke med rimelighed vil kunne forventes afholdt eller afholdt i et væsentligt ændret omkostningsniveau i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029. Hvis virksomheden ikke har været i drift i 2019, fastsætter erstatnings- og taksationskommissionen de årlige driftsomkostninger, jf. 1. pkt., på grundlag af omkostningerne i 2020. Fremtidige omkostninger pr. minkskind kan ikke udgøre mindre end 183,75 kr. pr. mink.

Stk. 7.Hvis minkvirksomheden dokumenterer et højere antal estimerede hvalpe, jf. stk. 5, forhøjer erstatnings- og taksationskommissionen driftsomkostningerne efter stk. 6 forholdsmæssigt.

Stk. 8.Antal medarbejdere, lejet arbejdskraft, kontraktansatte, ejer og medhjælpende ægtefælle til minkproduktion i minkvirksomheden skal mindst modsvare 1 årsværk pr. 8.400 mink. 1 årsværk er 1.665 timer. Opfyldes betingelsen i 1. pkt. ikke, forhøjes omkostningerne med det manglende antal medarbejdere mv. svarende til lønomkostningen til en ufaglært øvrig medarbejder, jf. stk. 9.

Stk. 9.De samlede udgifter til arbejdskraft til minkproduktion i minkvirksomheden skal inklusive en eventuel forhøjelse af antal årsværk opgjort efter stk. 8 mindst modsvare følgende timebaserede lønudgifter for den pågældende arbejdskraft opgjort pr. medarbejdergruppe:

• 1) Faglærte minkpassere 200,58 kr.
• 2) Ufaglærte minkpassere 192,86 kr.
• 3) Faglærte øvrige medarbejdere 195,13 kr.
• 4) Ufaglærte øvrige medarbejdere 188,79 kr.
• 5) Elever 135,69 kr.
• 6) 17-årige ungarbejdere 134,42 kr.
• 7) 16-årige ungarbejdere 116,49 kr.

Erstatning for minkspecifikke anlægsaktiver og ikke udnyttet kapacitet m.v.

§ 5

Der fastsættes erstatning for restværdien af anlægsaktiver tilhørende minkvirksomheden den 4. november 2020 eller anlægsaktiver, som minkvirksomheden havde leaset eller købt med ejendomsforbehold den 4. november 2020, og som minkvirksomheden senest ved accepten af de vilkår, som er indeholdt i forlig eller afgørelse om erstatning og kompensation, har overtaget den fulde ejendomsret over.

Stk. 2.Erstatning efter stk. 1 fastsættes pr. 31. december 2029 på grundlag af aktivernes restværdi den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetiden Restværdien pr. 31. december 2029 forskydes til den 31. december 2030 og tilbagediskonteres herefter fra den 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct. Restværdien af anlægsaktiver den 4. november 2020 kan maksimalt afskrives over en periode på 15 år.

Stk. 3.Erstatnings- og taksationskommissionen vurderer et anlægsaktivs restværdi og restlevetid ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktivs stand og i henhold til standardværdier fastlagt af erstatnings- og taksationskommissionerne. Hvis der ikke findes standardværdier, fastsættes anlægsaktivets restværdi og restlevetid på grundlag af erstatnings- og taksationskommissionens konkrete vurdering.

Stk. 4.Hvis det vurderes, at den estimerede restlevetid af det minkspecifikke anlægsaktiv udløber tidligere end den 31. december 2029 skal den estimerede omkostning til levetidsforlængelse af aktivet frem til og med 31. december 2029 fradrages erstatningen. Den estimerede årlige omkostning til levetidsforlængelse af aktivet fastsættes svarende til de estimerede årlige afskrivninger på aktivet baseret på de estimerede levetider efter stk. 2 og 3.

Stk. 5.Værdien af virksomhedens avlsdyr den 31. december 2029 opgøres separat som en del af værdien af anlægsaktiver og erstattes som den tilbagediskonterede værdi fra 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14 pct. Værdien af avlsdyr fastsættes ud fra en skindpris på 332,75 kr. pr. skinden

Erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed

§ 8

Minkvirksomheden modtager erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed i minkvirksomheden inklusiv eventuel eksportrelateret accessorisk virksomhed, der ikke består af salg af levende dyr eller pelsning for tredjemand, og som er relateret til minkavl i Danmark og ikke umiddelbart kan omstilles til anden virksomhed, opgjort for perioden fra den 1. januar 2021 til 31. december 2029 på grundlag af omsætningen fra den nævnte accessoriske virksomhed i 2019, jf. dog §§ 9-10. Erstatningen tilbagediskonteres til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig markedskonform diskonteringsrente.

Stk. 2.Erstatnings- og taksationskommissionen kan fastsætte en anden erstatning for accessorisk virksomhed, hvis kommissionen skønner, at omsætningen i 2019 ikke er retvisende for virksomhedens estimerede omsætning fra accessorisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2029.

Stk. 3.De estimerede årlige driftsomkostninger forbundet med minkspecifik accessorisk virksomhed relateret til minkavl i Danmark i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2029, herunder driftsomkostninger for virksomhed med salg af levende avlsdyr og virksomhed med pelsning for tredjemand, fastsættes på grundlag af driftsomkostningerne i kalenderåret 2019 og tillægges de estimerede fremtidige omkostninger pr. produceret minkskind, jf. § 4, stk. 1. Hvis virksomheden ikke har været i drift i 2019, fastsætter erstatnings- og taksationskommissionen de årlige driftsomkostninger, jf. 1. pkt., på grundlag af omkostningerne i 2020.

§ 20, stk. 3

Erstatnings- og taksationskommissionen kan efter ansøgning fra minkvirksomheden eller følgeerhverv træffe afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver eller virksomhed som nævnt i stk. 1 mod, at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen eller kompensationen.

§ 23

Rettighedshavere med rettigheder i minkvirksomheden, følgeerhvervet eller de aktiver, som erstattes og overtages af staten efter §§ 8 a, 8 b og 8 e modtager en andel af den samlede erstatning og kompensation svarende til forringelsen af rettighedens værdi den 4. november 2020, jf. også § 23 a.

Stk. 2.Erstatnings- og taksationskommissionen fordeler erstatnings- eller kompensationsbeløb mellem rettighedshavere efter stk. 1.

Stk. 3.Udgør forringelsen af rettighedernes værdi den 4. november 2020 mere end den samlede opgjorte erstatning eller kompensation efter denne bekendtgørelse, opdeles den samlede erstatning og kompensation forholdsmæssigt til rettighedshaverne ud fra de pågældende aktivers værdi den 4. november 2020. Den forholdsmæssigt fordelte erstatning og kompensation på det enkelte aktiv fordeles mellem rettighedshaverne i prioritetsordenen.

Den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19, som et flertal af Folketingets partier indgik den 25. januar 2021:

"I en risikovurdering af 3. november 2020 fra Statens Serum Institut er det konkluderet, at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

På den baggrund besluttede regeringen den 3. november 2020, at alle mink på de danske minkfarme aflives af hensyn til den danske folkesundheden Den 21. december 2020 vedtog Folketinget lovforslag L77 som etablerer et forbud mod at holde mink i Danmark til og med den 31. december 2021.

Dette vil få meget betydelige konsekvenser for minkavlerne og de dertil knyttede følgeerhverv. Aftalepartierne er enige om, at der ydes fuldstændig erstatning til minkavlere og minkafhængige følgeerhverv uanset om der juridisk set er tale om ekspropriation efter grundlovens § 73 eller ej.

Erstatning, der ydes til minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv, vil overordnet set skattemæssigt blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper og behandles ens uanset, om der juridisk set foreligger ekspropriation. Det bemærkes, at det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ekspropriationserstatninger, skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for jf. bilag 1. […]"

Bilag 1 til den politiske aftale af 25. januar 2021:

"Bilag 1. Skattemæssig behandling af erstatning

Sammenhæng til værdiansættelsesmetode

Det generelle skatteretlige udgangspunkt er, at erstatninger, herunder ekspropriationserstatninger, skattemæssigt skal behandles på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Dette benævnes ofte substitutionsprincippet.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det ikke i sig selv er afgørende, at en væsentlig del af erstatningen er beregnet som det forventede indtægtstab i en 9-årig periode efter en DCF-model. Der vil således efterfølgende skulle udarbejdes en selvstændig skattemæssig vurdering af, hvad erstatningen træder i stedet for. Den skattemæssige vurdering er uafhængig af valget af værdiansættelsesmetode. Det betyder også, at skattebetalingen ikke nødvendigvis har en direkte sammenhæng med erstatningens størrelse. Det afhænger af, hvad der gives erstatning for.

Det henhører under Skatteforvaltningen (og i sidste ende domstolene) at fastlægge, hvad resterstatningen - dvs. den erstatning, der ved erstatningsopgørelsen ikke direkte er henført til dækning af konkrete aktiver - træder i stedet for.

Hvornår skal der betales skat?

Hele erstatningsbeløbet vil således efterfølgende skulle fordeles ud på de forskellige underliggende elementer, som erstatningen gives for. I det følgende gives en overordnet beskrivelse af, hvordan erstatninger efter hovedmodellen må forventes at blive behandlet i skattemæssig henseende. Dernæst gives der eksempler på, hvornår det giver anledning til, at minkavleren skal betale skat.

• Erstatning, der kan henføres til indtægtstab i 2021, vil være skattepligtig

Da der er tale om erstatning for virksomhedens konkret beregnede mistede skattepligtige indtægter efter fradrag for fradragsberettigede omkostninger i en kortere, afgrænset periode, vil erstatningen skulle behandles på samme måde som det, den træder i stedet for, dvs. skattepligtig indkomst i virksomheden.

Det betyder, at hvis erstatningen for indtægtstab i 2021 medfører, at minkavlerne har et skattepligtigt overskud i 2021, så skal minkavleren betale skat af dette skattepligtige overskuden Minkavlerne vil kunne benytte tidligere års skattemæssige underskud til at nedbringe det skattepligtige overskud

• Erstatning for værdien af driftsmidler, bygninger og installationer behandles som ved et salg af aktiverne

Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. vil skulle behandles som afståelsessummer efter afskrivningslovens regler - dvs. at erstatningen behandles som, hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver. Det vil i den forbindelse være den takserede værdi, der skal lægges til grund som det relevante erstatningsbeløb ("salgsbeløb") for aktiverne, og som derfor vil skulle behandles som afståelsessum ved fastlæggelsen af de skattemæssige konsekvenser.

Taksator vil i forbindelse med taksering af en minkfarm også foretage en vurdering af de enkelte bygninger, maskiner mm., som kan udgøre et input i den skattemæssige behandling. Konkret betyder det, at hvis taksator fx vurderer en driftsbygning til 1 mio. kr., og at denne driftsbygning i skatteregnskabet er afskrevet ned til 900 t.kr., vil minkavleren være skattepligtig af den skattemæssige "gevinst" på 100 t.kr. Såfremt taksator vurderer driftsbygningen til mindre end de 900 t.kr., som bygningen står til i skatteregnskabet, udløses der ikke en skattepligtig indkomst.

• "Resterstatningen" - som udgangspunkt skattefri

Den del af erstatningen beregnet for perioden 2022-

2030, der ikke modsvares af værdien af bygninger og driftsmidler, vurderes som udgangspunkt at udgøre erstatning for "tab af indkomstgrundlag". Erstatning for tab af indkomstgrundlag, dvs. et varigt tab af indtægter i en uvis fremtid, anses efter praksis for skattefri efter statsskattelovens § 5, da erstatningen vedrører den skattepligtiges formue."

Samlet kan det derfor konkluderes, at der er to situationer, erstatningen til minkavleren vil udløse en skattepligtig indkomst og dermed potentielt en pligt til at betale skat:

• Minkavleren genererer et skattepligtigt driftsoverskud i 2021 som følge af erstatningerne for nedslåede mink.
• Minkavleren får et højere erstatningsbeløb (efter taksators vurdering) for aktiver, end de er værdiansat til i skatteregnskabet."

Erhvervsministeriet og Fødevareministeriets "Faktaark: Erstatningsmodellen", dateret den 25. januar 2021

"Modellens hovedtræk

Modellen til erstatning til minkavlerne består af tre hovedelementer:

1. En erstatning for mink, der er slået ned i 2020, men som ikke er pelset, og derfor ikke kan sælges i 2021

2. En erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030

3. Den forventede restværdi af minkavlerens kapitalapparat i 2030, herunder stalde, bure mm."

[…]

"For hver minkavler gives der også erstatning for den skønnede restværdi af kapitalapparatet i 2030. Kapitalapparatet afskrives over maksimalt 15 år.

Hvis det vurderes, at restlevetiden af kapitalapparatet er under 10 år, vil der i beregningen af erstatning for tabt fremtidig indtjening indregnes de påkrævede omkostninger til reinvesteringer i ejendommen, så minkavleren er i stand til at fastholde sin produktion i hele den periode, der gives tabt indtjening for".

Skattestyrelsens vejledningsbrev til minkavlere, dateret den 6. februar 2023:

"Vejledning om beskatning af erstatning og kompensation for permanent nedlukning af minkvirksomhed

Skattestyrelsen har udarbejdet følgende vejledning om den skattemæssige behandling af erstatning for permanent nedlukning.

Beskatning - sammenfatning

Der ydes fuld erstatning for minkvirksomhedens aktiver, og det er den af taksator fastsatte værdi af aktiverne den 4. november 2020, der skal anvendes ved opgørelsen af avancer/tab på bygninger og driftsmidler m.v.

Beskatning - uddybning

Som en følge af aflivningen af alle mink i Danmark, og det midlertidige forbud mod hold af mink, kan minkavlerne modtage erstatning, hvis de ophører endeligt med minkvirksomheden Erstatningen er en del af den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik den 25. januar 2021. Det fremgår af aftalen, at erstatningerne overordnet set vil blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper, og at det vil være den takserede værdi, der skal lægges til grund som erstatningsbeløb ("salgsbeløb") for aktiverne.

Erstatningen opgøres på baggrund af en beregnet indkomst i virksomheden i 9 år, med tillæg af aktivernes restværdi ultimo 2029 (alternativt kan der søges om erstatning baseret på markedsværdien af produktionsapparatet).

Der ydes fuld erstatning til minkvirksomheden. Erstatningen dækker således handelsværdien af virksomhedens aktiver pr. 4. november 2020, inklusive værdien af tabt indkomstgrundlag pr. 4. november 2020.

Erstatningsbeløb opgøres overordnet i to trin, 1) "Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink" og 2) "Anlægsaktiver".

Værdien af "Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink" opgøres med baggrund i de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030. Der er tale om en ofte anvendt model til værdiansættelse af de aktiver, der anvendes i driften af en virksomhed ("DCF-model"). Da opgørelsen alene baserer sig på indtægter og udgifter for en 9-årig periode, vil opgørelsen dog ikke give den fulde værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver. Dette tages der højde for i trin 2, hvor der sker tillæg af aktivernes restværdi pr. 31. december 2029.

Ud over erstatning for de driftsrelevante aktiver ydes der erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningssummen skal derfor fordeles ud på de forskellige aktiver - bygninger, driftsmidler mv. - som der gives erstatning for. Som nævnt beregnes en del af erstatningen ud fra det forventede indtægtstab i en 9-årig periode - efter en "DCF-model". Denne model giver - sammen med restværdien pr. 31. december 2029 - en samlet værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver, men modellen viser ikke, hvordan den samlede værdi fordeler sig på aktiverne. Erstatningen skal fordeles på de aktiver, som erstatningen er givet for, og da der er givet fuld erstatning, skal fordelingen ske ud fra aktivernes handelsværdi. Det er dermed den af taksator opgjorte værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes ved de skattemæssige opgørelser.

Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. skal behandles som afståelsessummer efter afskrivningslovens regler - dvs. at erstatningen behandles som, hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver. Det er den takserede værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes som "salgsbeløb" for aktiverne. Disse beløb fremgår af erstatningsopgørelsens bilag 4.

Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens anlægsaktiver, herunder bygninger og driftsmidler, vil resterstatning som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri. Den nævnte skattefrihed gælder dog ikke i det omfang, at der er tale om erstatning for skattemæssig goodwill og andre immaterielle aktiver."

Fødevareministeriets notat af 20. december 2021: "Notat om høringssvar vedr. bekendtgørelse om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (bekendtgørelse om endelig nedlukningserstatning)"

[…]

"Finans Danmark påpeger desuden, at det er vigtigt, at det fremgår af bekendtgørelsen, at erstatnings- og taksationskommissionen skal opgøre aktivets markedsværdi på tidspunktet før nedslagtning af minkene, dvs. som going concern."

[…]

"I forhold til bemærkningen om, at erstatnings- og taksationskommissionen skal opgøre aktivets markedsværdi på tidspunktet før nedslagtning af minkene, dvs. som going concern, skal Fødevareministeriet bemærke, at det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at værdien af anlægsaktivet skal opgøres pr. 4. november 2020. Værdien skal fastsættes som going concern."

[…]

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 5, stk. 1-3:

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed, jf. dog § 5 B.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 26.200 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Statsskattelovens § 4, litra a:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)      af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

Statsskattelovens § 5, litra a:

Til indkomsten henregnes ikke:

b)      formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

Forarbejder

Praksis

SKM2024.509.SR

Spørger havde den 14. juni 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning). Spørger havde valgt at “udtage" flere af de aktiver, der var med i erstatningsopgørelsen, mod et fradrag i erstatningssummen. Skatterådet bekræftede, at Spørger havde beholdt de “udtagne aktiver". De var således ikke solgt og generhvervet. Det var Skatterådets opfattelse, at der i første omgang var ydet fuld erstatning for alle de erstatningsberettigede aktiver - også de aktiver, som var udtaget. Derefter var der foretaget et fradrag i den samlede erstatning, for værdien på afgørelsestidspunktet af de udtagne aktiver. Resultatet var dermed, at Spørger havde modtaget erstatning for de udtagne aktiver (fuld erstatning minus et fradrag), uanset at de ikke var overdraget til staten. Da erstatninger behandles som salgssummer, skulle der derfor også opgøres avancer/tab vedrørende de udtagne/beholdte aktiver.

SKM2024.377.SR og SKM2024.378.SR

De to afgørelser svarer overordnet til SKM2024.376.SR (se nedenfor). De faktisk forhold afviger dog på visse punkter, herunder var der i disse afgørelser tale om, at den samlede nedlukningserstatning var større end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020. Det overstigende beløb udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

I SKM2024.378.SR havde spørger udtaget aktiver, sådan som det også var tilfældet i SKM2024.509.SR (se ovenfor).

SKM2024.376.SR

Spørger havde den 30. maj 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)

Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.

De to væsentligste beløb var:

Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind

Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029

Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.

Det er som udgangspunkt bygningernes og driftsmidlernes værdi pr. 4. november 2020, som er erstattet. I afgørelsen om erstatning var der fastsat/takseret en værdi af disse aktiver pr. 4. november 2020. Da Spørgers samlede erstatning var mindre end den takserede værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, skulle hele erstatningen henføres til bygninger og driftsmidler.

Det var Skatterådets opfattelse, at ingen del af erstatningen kunne henføres til indkomstgrundlaget, idet den samlede erstatning for virksomheden var fastsat til en værdi, der er lavere end værdien af de fysiske aktiver enkeltvis. Virksomhedens indtjening kunne således ikke begrunde, at selve indkomstgrundlaget havde haft nogen værdi.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler.

Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 30. maj 2023.

SKM2022.425.SR

Spørger havde søgt erstatning ved permanent nedlukning, hvilket blandt andet indebar, at staten skulle overtage minkvirksomhedens anlægsaktiver. Spørger ejede imidlertid anlægsaktiverne, herunder driftsbygninger og minkbure, frem til det tidspunkt, hvor der blev truffet en afgørelse om erstatning. I perioden fra ophøret af virksomheden med minkavl, og frem til staten overtog anlægsaktiverne, blev anlægsaktiverne ikke anvendt - hverken erhvervsmæssigt eller privat. Skatterådet bekræftede, at anlægsaktiverne, der tidligere havde været anvendt i minkfarmen, måtte anses for erhvervsmæssige aktiver i perioden fra virksomhedsophøret i 2020 og frem til staten overtog aktiverne. Anlægsaktiverne skulle derfor indgå i virksomhedsordningen, såfremt den blev anvendt. Der skulle således ikke ske hævning i virksomhedsordningen af aktiverne.

SKM2006.508.VLR

Sagen drejer sig om, hvorvidt og i hvilket omfang sagsøgeren er skattepligtig af genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af en landbrugsejendom på ekspropriationslignende vilkår til amtet med henblik på nedrivning af bygningerne og anvendelse af en del af jorden til vejanlæg. Sagsøgeren fik ikke medhold i, at der ikke er hjemmel til beskatning af genvundne afskrivninger. Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at værdien alene skal ansættes til en såkaldt garageværdi. Skatteministeriet havde på grundlag af et syn og skøn anerkendt, at genvundne afskrivninger skulle nedsættes, hvorfor sagsøgeren fik medhold i den mere subsidiære påstanden

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.C.2.1.6.2, Særligt vedrørende erstatning til minkerhvervet:

"Sammenfatning

Ved permanent nedlukning af minkvirksomhed ydes der fuld erstatning for minkvirksomhedens aktiver, og det er den af taksator fastsatte værdi af aktiverne den 4. november 2020, der skal anvendes ved opgørelsen af avancer/tab på bygninger og driftsmidler mv.

Grundlag

Som en følge af beslutningen den 4. november 2020, om aflivningen af alle mink i Danmark, og det midlertidige forbud mod hold af mink, kan minkavlerne modtage erstatning, hvis de ophører endeligt med minkvirksomhed ("nedlukningserstatning"). Erstatningen er en del af den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik den 25. januar 2021.

Det fremgår af aftalen, at erstatningerne overordnet set vil blive behandlet efter gældende beskatningsprincipper, og at det vil være den takserede værdi, der skal lægges til grund som erstatningsbeløb ("salgsbeløb") for aktiverne.

De nærmere regler om nedlukningserstatning er fastsat i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021.

Erstatning - 2 modeller

Minkavlere, der nedlukker permanent, kan vælge mellem

A.    erstatning efter en skemalagte model og

B.     erstatning efter ekspropriationsretlige principper.

Opgørelse af erstatningsbeløb - A) den skemalagte model

Erstatningen efter den skemalagte model opgøres bl.a. på baggrund af en beregnet indkomst i virksomheden i 9 år, med tillæg af aktivernes restværdi ultimo 2029.

Der ydes fuld erstatning til minkvirksomheden. Erstatningen dækker således handelsværdien af virksomhedens aktiver pr. 4. november 2020, inklusive værdien af tabt indkomstgrundlag pr. 4. november 2020.

Erstatningsbeløbet opgøres overordnet i to beløb, som lægges sammen

1.      Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink og

2.      Anlægsaktivernes restværdi

Ad 1. Tabt fremtidig indtjening ved produktion af mink

Værdien opgøres med baggrund i de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030. Der er tale om en ofte anvendt model til værdiansættelse af de aktiver, der anvendes i driften af en virksomhed ("DCF-model"). Dog kun baseret på indtjeningen i en 9-årig periode.

Ad 2. Anlægsaktivernes restværdi

Dette er anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029. Værdien opgøres ud fra en fastsat værdi af aktiverne pr. 4. november 2020, som reduceres med 9 års afskrivninger. Beløbet tilbagediskonteres herefter til 2021.

Øvrige erstatningsbeløb i den skemalagte model

Som en del af erstatningen efter den skemalagte model, indgår endvidere et erstatningsbeløb for eventuel ledig bur- og staldkapacitet og for accessorisk virksomheden

Opgørelse af erstatningsbeløb - B) erstatning efter ekspropriationsretlige principper

Erstatningen fastsættes efter en samlet vurdering af værdien af minkvirksomheden opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning. Det vil sige minkvirksomhedens handelsværdi.

Beskatning

Beskatning af nedlukningserstatninger sker efter de almindelige regler for beskatning af erstatninger.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for.

Se afsnit C.C.2.1.6.1.

Erstatningssummen skal således fordeles ud på de forskellige aktiver - bygninger, driftsmidler mv. - som der gives erstatning for.

En del af minkavlernes nedlukningserstatning efter den skemalagte model beregnes ud fra det forventede indtægtstab i en 9-årig periode - efter en "DCF-model". Denne model giver - sammen med restværdien pr. 31. december 2029 - en samlet værdi af virksomhedens driftsrelevante aktiver, men modellen viser ikke, hvordan den samlede værdi fordeler sig på aktiverne.

Erstatningen skal fordeles på de aktiver, som erstatningen er givet for, og da der er givet fuld erstatning, skal fordelingen ske ud fra aktivernes handelsværdi.

Det er dermed den af taksator (Erstatnings- og taksationskommissionen) opgjorte værdi pr. 4. november 2020, der skal anvendes ved de skattemæssige opgørelser. Dette gælder dog ikke, hvis den samlede erstatning er mindre end den af taksator opgjorte værdi pr. 4. november 2020. I så fald vil fordelingen af den samlede erstatning på de erstattede aktiver nødvendigvis ske med en værdi, der er lavere end taksators værdiansættelse. Fordelingen må så foretages efter en konkret vurdering - evt. forholdsmæssigt ud fra de af taksator opgjorte værdier pr. 4. november 2020.

Erstatning for aktiver som driftsmidler, bygninger mv. skal behandles som afståelsessummer efter afskrivningslovens regler - dvs. at erstatningen behandles som, hvis minkavleren havde solgt de pågældende aktiver.

[…]

Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens anlægsaktiver, herunder bygninger og driftsmidler, vil resterstatning som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri.

Den nævnte skattefrihed gælder dog ikke i det omfang, at der er tale om erstatning for skattemæssig goodwill og andre immaterielle aktiver."

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.J.3.1, DCF-modellen:

"DCF-modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel, hvor værdien af en virksomhed, et aktiv eller en virksomhedsandel opgøres som den tilbagediskonterede værdi af det forventede fremtidige frie cash flow, der kan henføres til det pågældende værdiansættelsessubjekt.

DCF-modellen beregner enterprise value for en virksomhed eller koncern, hvilket er den samlede værdi på gældfri basis (herefter fratrækkes netto rentebærende gæld for at finde markedsværdien af egenkapitalen)."

Skatteministerens svar af 9. maj 2024 på spørgsmål nr. 709 af 12. april 2024 (alm. del) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg:

"Spørgsmål

Værdiansættelsen af minkavlernes virksomhed fra 2022 til 2030 baseres blandt andet på den tilbagediskonterede værdi af antallet af mink gange en bruttoavance: dvs. prisen minus driftsomkostningen pr. enheden Vil ministeren bekræfte, at denne bruttoavance ville have været skattepligtig, hvis minkavlerne havde fortsat deres virksomhed, mens den med aftalen udbetales som en skattefri kompensation?

Svar

Det kan bekræftes, at bruttoavancen ved salg af minkskind i en igangværende virksomhed vil være skattepligtig. En positiv bruttoavance er dog ikke ensbetydende med, at der for virksomheden kan opgøres en positiv skattepligtig indkomst, da der ved opgørelsen af virksomhedens samlede skattepligtige indkomst vil indgå en række yderligere poster, fx skattemæssige afskrivninger og renter.

Hvad angår værdiansættelsen af minkavlernes virksomhed fra 2022 til 2030 bemærkes det, at det formodes, at der sigtes til reglerne i bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig erstatning til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink.

Efter bekendtgørelsen opgøres erstatningen efter den skemalagte model på baggrund af en beregnet indkomst i virksomheden i 9 år, med tillæg af aktivernes restværdi ultimo 2029.

Af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, fremgår, at erstatningen for den tabte fremtidige indtjening fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de estimerede årlige omkostninger pr. produceret minkskind ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den estimerede indkomst i virksomheden i den 9-årige periode opgøres således på grundlag af den estimerede indtjening i perioden. Det bemærkes, at der ved opgørelsen af den estimerede indtjening (EBITDA) sker fradrag for både de direkte driftsomkostninger, der indgår ved beregningen af en virksomheds bruttoavance, og for indirekte driftsomkostninger.

Det er i spørgsmålet forudsat, at denne del af erstatningen er skattefri, hvilket dog ikke kan bekræftes.

Om beskatningen af den samlede erstatning, der udbetales, når den skemalagte model anvendes, kan der henvises til dels bilag 1 til aftalen af 25. januar 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19, dels punkt C.C.2.1.6.2 i Den Juridiske Vejledning.

Som det fremgår heraf, skal erstatninger beskattes på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Den samlede erstatningssum vil derfor først skulle fordeles ud på de forskellige materielle og immaterielle aktiver, som der gives erstatning for. Denne fordeling vil skulle ske på grundlag af aktivernes handelsværdi pr. 4. november 2020. Den del af erstatningen, der kan henføres til et bestemt aktiv, vil herefter skattemæssigt skulle behandles på samme måde som en afståelsessum for det pågældende aktiv.

Hvis den samlede erstatning er større end handelsværdien af virksomhedens aktiver, vil restbeløbet som udgangspunkt udgøre erstatning for tabt indkomstgrundlag, som er skattefri."

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, litra a:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

a)      af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;

Forarbejder

Praksis

SKM2023.148.SR

Spørger havde bl.a. modtaget forskud på nedlukningserstatning. Skatterådet kunne bekræfte, at der alene var tale om et forskudsbeløb, der ikke var skattepligtigt på tildelings- eller udbetalingstidspunktet. Forskudsbeløbet indgik som en del af den endelige nedlukningserstatning, der skulle medregnes ved opgørelsen af avancer og tab på det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen traf afgørelse om erstatningens størrelse mm.

Spørgsmål 9

"Tillægsaftale til Aftale om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 af den 25. januar 2021", indgået den 17. maj 2023, af et flertal af folketingets partier

" Modellen indebærer navnlig følgende forskelle til den nuværende model ("skemalagte model"):

[…]

En forenklet opgørelse af erstatning for restværdien af kapitalapparatet i 2030 på baggrund af standardsatser for minkspecifikke aktiver opført på en positivliste. Tilstedeværelsen af aktiverne kontrolleres af en ekstern leverandør ved fysisk kontroltjek på minkfarmen.

[…]"