I regnskabsåret 2015/16 er der på konto X7 fratrukket udgifter til G30-virksomhed, Kropsinstituttet, og køb af G50-virksomhed, som ifølge det oplyste vedrører dig.
I den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15.1 fremgår det, at arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser som hovedregel er skattepligtige for modtageren efter statsskattelovens § 4, se evt. uddybning i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15.1 om sundhedsydelser.
De udgifter, der er afholdt vedrørende dig til … G30-virksomhed (bilag 563), Kropsinstituttet (bilag 876 og 877), … anses at være private udgifter, som du skal beskattes af som yderligere løn jf. statsskattelovens § 4 c, og ligningslovens § 16.
Udgift til barberen i Y10-adresse (bilag 1042) og efterfølgende spisning i G29-restaurant (bilag 1044) er private udgifter. Da udgifterne vedrører både dig og C er der skønsmæssigt henført 50 % til hver.
Da der ikke er kommet nye oplysninger, fastholdes skatteansættelsen vedrørende dette punkt.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter til … herreklipning, barbering, spisning, G30-virksomhed … kropsinstituttet … anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne vedrører selskabets drift.
Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som løn.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af udgifterne.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt."
Landsskatteretten har forhøjet C’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med i alt 19.916 kr. og for indkomståret 2016 med i alt 24.028,03 kr. vedrørende udgifter til 60-års fødselsdag, sundhedsydelser, vin og (red.fjernet.mærke1)-plastre.
Skatteministeriet har under hovedforhandlingen taget bekræftende til genmæle over for C’s påstand om nedsættelse af sin skattepligtige indkomst for 2015 med 8.594 kr., svarende til udgifterne til 60-års fødselsdagen, der er afholdt i 2014.
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:
For indkomståret 2015/16 har selskabet bogført udgifter til sundhedsydelser vedrørende klageren på følgende måde:
Klageren har oplyst, at sundhedsforløbet blev beordret af selskabets bestyrelse, fordi det var vigtigt for selskabets indkomstgrundlag, at klageren ikke blev uarbejdsdygtig. Klageren leverede 2.250-2.500 produktive timer årligt og hertil selskabets interne administrative opgaver. Klageren har forklaret, at sundhedsforløbet, var den direkte årsag til, at klageren ikke blev uarbejdsdygtig, da han fik en blodprop den 8. januar 2019. Sundhedsforløbet medførte et vægttab for klageren.
Klageren har indsendt fakturaer for sundhedsforløbet ved G31-virksomhed. Fakturaerne er faktureret til selskabet med klageren som att. Det fremgår af fakturaerne, at selskabet har afdraget 8.000 kr. i henholdsvis november 2015, december 2015 og januar 2016 og at selskabet har betalt 1.800 for en kardiologisk opfølgning til klageren i maj 2016.
Selskabet har bogført udgifter til vin for indkomstårene 2015/16 på følgende måde:
09.10.2015 Bilag 347 Konto X8 G32-virksomhed - fredagsbar 2.002,05 kr.
21.12.2015 Bilag 480 Konto X8 G33-virksomhed-fredagsbar 1.008,00 kr.
14.04.2016 Bilag 863 Konto X2 G34-virksomhed - fredagsbar 1.548,00 kr.
02.05.2016 Bilag 919 Konto X2 G35-virksomhed Y8-by 1.479,95 kr.
10.05.2016 Bilag 929 Konto X2 G33-virksomhed 1.970,10 kr.
27.05.2016 Bilag 993 Konto X2 G33-virksomhed 2.071,98 kr.
Klageren har indsendt en kvittering for køb af vin i G35-virksomhed Y8-by og ordrebekræftelser på køb af vin fra G32-virksomhed, G33-virksomhed og G34-virksomhed. Ifølge ordrebekræftelserne er vinene betalt af selskabet og leveret på enten selskabets adresse eller klagerens private adresse.
Klageren har oplyst, at vinene er indkøbt til personale, kunder og kundeforplejning. Selskabet anvender en del af vinene som kundepleje, da udgiften ikke er omkostningstung for selskabet og kundeplejen kan kombineres med fredagsbar og andre arrangementer.
Klageren har forklaret, at leverancen af vinene i visse tilfælde sker på klagerens private adresse, fordi det er sikrere, grundet begrænset bemanding på selskabets adresse. Herudover afholder selskabet ofte kundearrangementer i klagerens have.
(red.fjernet.mærke1)-plastre
I regnskabsåret 2015/2016 har selskabet bogført køb og salg af (red.fjernet.mærke1)plastre. Udgifterne er bogført som varesalg på konto X9 med 6.660 kr. og varekøb på konto X10 med 15.724,59 kr.
Det er oplyst, at en del af plastrene anvendes af klageren og selskabets øvrige ansatte som personalepleje. De resterende plastre er enten blevet solgt til selskabets kunder, brugt som markedsføring for selskabet golf- og rådgivningsvirksomhed eller blevet ubrugbare på grund af varmepåvirkning.
Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at personaleforbruget af plastrene udgør værdiforskellen mellem varesalg og varekøb.
Skattestyrelsen har opgjort værdi af egetforbruget af plastrene til 905,92 k. i 2015 og 7.185,67 kr. i 2016.
Skattestyrelsen har opgjort værdien af varelageret på baggrund af klagerens forklaring om, at varebeholdningen formentlig havde en værdi på omkring 800-1.000 kr. ultimo 2016.
Skattestyrelsen anser klageren for at være forbrugeren af (red.fjernet.mærke1) plastrene.
Klageren har lavet en opgørelse af udgifter til plastrene. Ifølge klagerens opgørelse er nettoudgiften 3.439,59 kr., der fordelt på 5 ansatte giver et gennemsnitligt årligt forbrug på 687,92 kr. pr. ansat.
Klageren har oplyst, at plastrene hjælper mod søvn- og hudproblemer, giver energi og lignende. Klageren har efterfølgende oplyst, at plastrene kan betragtes som en alternativ form for hovedpinepille eller smertestillende pille.
Klageren har indsendt fakturaer for køb og salg af plastrene. Fakturaerne er udstedt af selskabet til G15-virksomhed den 9. november 2015, G10-virksomhed den 12. januar 2016 og G36-virksomhed den 21. januar 2016. Klageren har også indsendt en faktura, der er udstedt af (red.fjernet.mærke1) til G36-virksomhed den 23. februar 2016. Ifølge fakturaen er B ved G1-virksomhed modtager af plastrene.
Skattestyrelsens afgørelse
Ifølge det oplyste har du fulgt et sundhedsforløb på Y7-by. Ifølge fakturaen (bilag 400) hedder det (red.fjernet.app) forløb. Fakturaen lyder på 24.000 kr. som afdrages med 8.000 kr. pr. måned. Derforuden er der foretaget en kardiologisk opfølgning (bilag 1077). Fakturaen lyder på 1.800 kr.
Det er vores opfattelse, at der er tale om en privat udgift for dig, som er skattepligtig for dig efter statsskattelovens § 4c.
Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.15.1 at, arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for modtageren efter statsskattelovens § 4. Selv om den ansattes helbred og sundhed utvivlsomt er relevant for hans eller hendes arbejdsevne, er den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set et privat anliggende. Der er fem undtagelser til skattepligten:
Undtagelse 2 om lægefagligt begrundet behandling af misbrug eller rygeafvænning, fritager for beskatning efter ligningslovens § 30. Fra og med 1/1 2012 blev § 30 indskrænket til kun at gælde misbrug eller rygeafvænning.
Udgifterne anses ud fra en samlet vurdering af praksis på området, ikke at være omfattet af nogle af de fem undtagelser, hvorfor hovedreglen finder anvendelse, og dvs. de afholdte udgifter er skattepligtig for modtageren i henhold til statsskattelovens § 4.
Udgifterne anses dermed for at være betaling af dine private udgifter, som du skal beskattes af, som yderligere løn efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
I alt er der i regnskabsåret 2015/16 købt 120 flasker vin, som er bogført som personaleudgifter.
Mad og drikke er normalt en privat udgift for de ansatte, som skal beskattes jf. statsskattelovens § 4.
Vin som er indkøbt i forholdsvis store mængder, overstiger ifølge vores vurdering, hvad der kan betales af arbejdsgiveren uden skattemæssige konsekvenser for de ansatte.
På nogle af bilagene står der intet og på andre fredagsbar. Det er oplyst, at de andre lejere i Y11-område også har deltaget i denne fredagsbar, samt at kunder har fået et glas vin en gang imellem. Udgifter vedrørende kunder kan ikke anses at være personaleudgifter, men er omfattet af ligningslovens § 8, stk. 4 om begrænset fradrag. Det vides ikke om de øvrige lejere af Y11-område er datterselskaber, der kan anses som medarbejdere, eller andre.
På konto X11 - repræsentationskonto, tobak, vin mv. er der flere bilag, der ud fra teksten anses at være køb af vin i forbindelse med repræsentation. Der er derfor købt og fratrukket vin til kunder mv. på denne konto.
Da alle købene anses at være foretaget af dig, og nogle af købene også leveres direkte til din private adresse, anses det er være dig, der har modtaget vinen, og at du derfor vil være skattepligtig af beløbet som yderligere løn. Såfremt vinen skal fordeles anderledes på de ansatte mv., bedes du indsende nærmere redegørelse og dokumentation herfor.
5. (red.fjernet.mærke1)-plastre
Ud fra de oplysninger du har givet, kan personalets brug skønsmæssigt beregnes således, idet det forudsættes at salg er sket uden tab eller fortjeneste, og provision fra udlandet er minimalt:
|
|
|
|
|
|
+ varelager ultimo, skønsmæssigt ansat til 1.000 kr.
|
|
|
|
|
Forbruget vedrører perioden 1/7 2015 - 30/6 2016, og kan skønsmæssigt fordeles på de to kalenderår med 906 kr. vedrørende 2015 og 7.158 kr. vedrørende 2016. Ved den skønsmæssige fordeling på kalenderår er der taget udgangspunkt i hvornår varerne er købt og solgt, og varelageret er modregnet i 2016. Beløbene fremkommer således:
Det er Skattestyrelsens opfattelse at beløbet ikke kan anses at være omfattet af personaleplejefritagelsen, idet godet ikke udelukkende anses at være til rådighed på arbejdspladsen, og det ikke ville være vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder, såfremt der havde været ført kontrol hermed.
Da godet overstiger bagatelgrænsen for personalegoder, vil de ansatte være skattepligtige af beløbet.
Da der ikke foreligger specifikation af hvordan udgiften skal fordeles på de ansatte, anses det skønsmæssigt at være dig, der har brugt plastrene. Der er henset til at det er dig der styrer virksomheden. Såfremt der skal foretages en anden fordeling, bedes du indsende redegørelse og specifikation herfor.
Du beskattes af beløbet som løn jf. statsskattelovens § 4c og ligningslovens § 16.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter til sundhedsydelser, vin … anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne vedrører selskabets drift.
Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som løn.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af udgifterne.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
(red.fjernet.mærke1)-plastre
Udgifter til sundhedsfremmende plastre anses efter deres art som udgangspunkt for private udgifter.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne til plastrene vedrører selskabets drift.
Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som løn.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsen opgørelse af udgifterne.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt."
Landsskatteretten har forhøjet B’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 410 kr. vedrørende indkøb i G37-virksomhed.
Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:
Selskabet har bogført 410,66 kr. på konto X8, bilag 411 med teksten "G37-virksomhed (red.fjernet.nummer)" den 13. maj 2015.
Repræsentanten har oplyst, at udgifterne vedrører køb af Q10 tabletter, som er et kosttilskud, der er købt i forbindelse med den træning, der udføres i selskabets professionelle golfafdeling.
Skattestyrelsens afgørelse
Køb af Q10 tabletter mv. i G37-virksomhed anses at være en privat udgift for dig, der er skattepligtig som yderligere løn hos dig, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.
Landsskatterettens afgørelse
Udgifter til … G37-virksomhed … anses efter deres art som udgangspunkt som private udgifter.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne vedrører selskabets drift.
Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse og beskattes som løn.
Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse af udgifterne.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt."
Der er afgivet partsforklaringer af C, A, E, D og B samt vidneforklaringer af SC, NJ, SL, NS, LJ, NN og LP.
C har forklaret blandt andet, at rejsen til Y1-Ø blev planlagt af ham, men deltagerne indkøbte selv deres flybillet, så de selv kunne styre, hvornår de tog afsted. Hans familie sad i bestyrelsen for virksomhedskoncernen, der var blevet rimelig stor, som man kan se af den koncernoversigt, der er fremlagt som bilag 18. Han havde prokura til at træffe beslutninger i dagligdagen, men som bestyrelsesmedlem har man pligt til at sætte sig ind i tingene og følge med. Formålet med rejsen var, at de skulle "sætte sig rigtig sammen og komme hinanden ved", og så ville han gennemgå de nye selskaber, der var kommet til, og de selskaber, der ikke længere var en del af koncernen. Han ville også forelægge årsrapporter og måske få nogle input fra de unge mennesker om, hvad de skulle gøre fremadrettet. Der var også nogle tidspunkter, hvor A underviste i golf, eller E og SE trænede dem lidt og gav dem nogle øvelser. Der var en samarbejdsøvelse med sten. Det var for at lære at respektere hinanden og samarbejde. Det er vigtigt i en bestyrelse med så mange selskaber. Rejsen blev afviklet i juli måned, fordi det var det eneste tidspunkt, hvor alle kunne, herunder fordi A var optaget af golf både før og efter juli måned. Rejsen har skabt en større interesse for de mange mindre selskaber i koncernen.
Billetudgifterne vedrører et show med (red.fjernet.komiker). Deltagerne var ham selv, B, D og A. Formålet var at få en snak med bestyrelsen umiddelbart forud for en hård periode i revisionsbranchen. Han mener også, at koncernen blev udvidet på det tidspunkt.
Baggrunden for A’s, D’s og E’s efterposteringer på G1-virksomheds mellemregningskonto er, at det på daværende tidspunkt var næsten umuligt for små og mellemstore virksomheder at få en bankkonto. G18-virksomhed havde ikke nogen bankkonto og havde penge til gode hos G1-virksomhed, G1-virksomhed afdrog på gælden ved at betale udgifter for G18-virksomhed. G18-virksomheds udgifter blev bogført i G1-virksomhed, som man kan se i bilag 54, der stammer fra G1-virksomheds bogføring. De nulstillede kontoen den 30. juni, fordi regnskabsåret slutter på dette tidspunkt. Han blev træt af at skulle splitte en mellemregningskonto med mange posteringer ud, når udgifterne skulle bogføres i G18-virksomhed. Fra den 31. december 2015 bogførte han derfor G18-virksomheds udgifter på en underkonto i G1-virksomhed, så han kunne nøjes med at tage en kopi af denne og bogføre den i G18-virksomhed. Det er derfor, der står "regulering af saldi" denne dato. Bilag 61 viser de tilsvarende posteringer, efter de er bogført i G18-virksomhed. G18-virksomheds bogføring viser også, at G18-virksomheds gæld til A, D og E er blevet mindre som følge af G1-virksomheds afholdelse af udgifter på G18-virksomheds vegne.
Aftalen om leasing af hans bil blev i første omgang indgået af G15-virksomhed, jf. bilag 22. Det skyldtes, at G15-virksomhed havde en historik og kunne godkendes af leasingselskabet i modsætning til G1-virksomhed, der var et nystiftet selskab. Der var dog ikke nogen aktivitet i G15-virksomhed, og al hans erhvervsmæssige kørsel har været for G1-virksomhed. Det er ham, der har markeret turene som erhvervsmæssige ("E") eller private ("P") i hans elektroniske kørebog, der er fremlagt som bilag 24. Turen den 4. januar 2015 med kommentaren "hente planter" har drejet sig om at hente planter til kontoret, der var ret nyt på det tidspunkt. Turene den 5. januar 2015 med kommentaren "(red.fjernet.tekst1)" vedrører en ejendom, han administrerede. Turen den 7. januar 2015 med kommentaren "(red.fjernet.tekst2)" drejer sig om et møde med LA, der er en af hans kunder. Turene den 8. januar 2015 med kommentaren "(red.fjernet.tekst3)" er erhvervsmæssige, eftersom tallet i kommentaren er et kundenummer. Turene den 8. januar 2015 med kommentaren "(red.fjernet.tekst4)" drejede sig om, at G1-virksomhed havde købt sig ind i G38-virksomhed, der havde udviklet et scanningsprogram. Mødet drejede sig om eventuel implementering af G38-virksomheds scanningsprogram hos G39-virksomhed. Turene den 9. januar 2015 med teksten "(red.fjernet.tekst5)", "Frokost", "(red.fjernet.tekst6)" og "(red.fjernet.tekst7)" drejede sig om, at der var lagerkontrol hos G40-virksomhed i Y12-by og dernæst hos G41-virksomhed. Undervejs skulle han have noget at spise. Turen den 11. januar 2015 med kommentaren "(red.fjernet.tekst8)" drejede sig om, at G1-virksomhed havde købt G42-virksomhed den 27. december 2014. Han var på adressen for at tale med sælgerne om overlevering af forretningen og planerne for fremtiden. Planen var at sælge selskabet til førstemanden, hvilket også er sket. Turene den 16. og 17. september 2015 med kommentaren "(red.fjernet.tekst9)" drejede sig om markedsføring af G1-virksomhed. Under golfturneringen havde han møde med en af de andre golfspilleres far, der er selvstændig erhvervsdrivende, idet han håbede at få vedkommende som kunde. Turene til og på Y13-Ø den 16. november 2015 er erhvervsmæssige. Han skulle varetage NF’s interesser i forbindelse med dennes salg af et sommerhus, som NF ejede sammen med A. NF er en stor kunde. Turen den 30. november 2015 med kommentaren "Lufthavnen" er erhvervsmæssig. Det var garanteret A, der blev kørt til lufthavnen for at komme til træning eller turnering i Y1-land. Turen den 8. april 2016 med kommentaren "Y8-by Briller" er erhvervsmæssig, da Y8-by Briller er en kunde. Det er rigtigt, at der er mange af de erhvervsmæssige ture, hvor der ikke er anført en kommentar ud for, men hvis man sammenholder den elektroniske kørebog med hans timesagsregnskab, der er fremlagt som bilag 31, så kan man udfinde, hvad formålet med turen har været. Foreholdt skattestyrelsens afgørelse af 12. september 2019, side 36, forklarede han, at han næsten er sikker på, at udgiften til G23-virksomhed på 4.447,13 kr. vedrører en garantireparation på en (red.fjernet.bilmærke), som han solgte i december 2014. Udgifterne i 2014 vedrører benzin til A’s bil.
Fra 2011 til 2018 var A professionel golfspiller i G1-virksomheds regi. G1-virksomhed var medejer af to golfbaner fra 2009 til 2012, hvilket skabte et stort netværk inden for golfverdenen. Det handlede om at udnytte A’s muligheder for at tage kunder med ud at spille golf eller tage dem med til professionalamateur-turneringer. Dette udgjorde G1-virksomheds eneste markedsføring. Der blev ikke dengang udarbejdet budgetter og regnskaber for golfaktiviteten, og udover hvad der fremgår af en ejeraftale mellem A, D og E, er der ikke nogen skriftlige aftaler om golfaktiviteten, heller ikke mellem G1-virksomhed og A. Aftalen mellem G1-virksomhed og A var, at alle udgifter til golf skulle afholdes af G1-virksomhed, der til gengæld også modtog de præmiepenge, A vandt. Det er ham, der har udarbejdet det som bilag 82 fremlagte regnskab over golfaktiviteterne, men det er A, der har udarbejdet det som bilag 81 fremlagte estimat over golfaktivitetens reklameværdi for G1-virksomhed. Bilag 81 og 82 er udarbejdet i 2025. Efter hans egen opfattelse er estimatet konservativt, men fornuftigt. Golfaktiviteten har efter hans opfattelse gjort, at G1-virksomheds kunder har følt, at de får noget ekstra ud af at være kunder hos G1-virksomhed Efter hans opfattelse har det haft betydning for at fastholde G1-virksomheds kunder. Dette afspejles også i G1-virksomheds omsætning. Normalt omsætter en (red.fjernet.uddannelse) for mellem 1,25 mio. og 1,5 mio. kr. om året. G1-virksomhed omsatte for 3 mio. kr.
I 2015 og 2016 gennemførte han et sundhedsforløb af tre måneders varighed ved G31-virksomhed. Baggrunden herfor var, at G1-virksomheds bestyrelse var bange for, om han kunne fortsætte sit høje aktivitetsniveau for selskabet. Han arbejdede mellem 2.400 og 2.500 timer om året, og hans blodtryk var meget højt. Bestyrelsen pålagde ham derfor at få tjekket, om han kunne klare det. I modsat fald måtte han trappe ned. Formålet var således at sikre, at han kunne blive ved med at arbejde. Det var ham, der drev hele koncernen, og bestyrelsen ville sikre, at han kunne blive ved med at tjene penge hjem. Forløbet var meget forebyggende. Lægen hjalp ham med at tabe 20 kg på kort tid. Derudover fik han nogle værktøjer til at styre blodtrykket samt gennemgik nogle lægelige undersøgelser. Han fik grønt lys til at arbejde videre. Adspurgt hvordan han ved, at det var som bekymrede bestyrelsesmedlemmer, og ikke som bekymrede familiemedlemmer, at B, A, D og E pålagde ham at få tjekket sit helbred, forklarede han, at "det var det bare".
Baggrunden for G1-virksomheds udgifter til vin er, at selskabet havde lejet et meget større kontorlejemål, end selskabet selv havde brug for. Selskabet fremlejede derfor en del af lejemålet til andre virksomheder. De ville gerne have så mange fremlejetagere ind som muligt, da det kunne give noget samspil mellem virksomhederne. Fremlejetagerne kom primært fra rådgivningsbranchen. Der var registreret 25 virksomheder på adressen. De holdt forskellige arrangementer på tværs af virksomhederne, herunder fredagsbar, når der var tilstrækkeligt mange mennesker til stede. Det var G1-virksomhed, der leverede drikkevarer, herunder vin, til sådanne arrangementer. Til nogle af arrangementerne bidrog fremlejetagerne med mad. Disse arrangementer blev holdt på hans privatadresse, hvor der var faciliteter til det. Det er ham, der har påført de håndskrevne noter, der fremgår af bilag 13, side 3. De seks øverste flasker blev taget med til G1-virksomheds kontor til brug ved fredagsbar. De øvrige flasker har han givet til kunder. Hvis der ikke er anført nogen noter, har vinen nok været til G1-virksomheds fredagsbar. Udgifterne blev bogført som repræsentation på konto X11, konto X12 eller konto X13, hvis vinen blev brugt til fredagsbar eller kundegaver, og som personaleomkostninger, hvis den blev givet til bestyrelsen. Han kan ikke genkende, at der skulle være bogført bilag vedrørende køb af i alt 120 flasker vin som personaleudgifter i 2015 og 2016. Der er to grunde til, at vinen i nogle tilfælde er leveret til hans privatadresse; dels var der for varmt i G1-virksomheds lejemål til at opbevare vinen dér, og dels var der ikke altid nogen på adressen til at modtage vinen, når den blev leveret.
G1-virksomhed har købt og solgt (red.fjernet.mærke1)-plastre. G1-virksomhed modtog royalty for de plastre, der blev solgt. Nogle af plastrene er brugt af ham og resten af personalet som en slags hovedpinepille. Plastrene var sundere som smertestillende medicin end hovedpinepiller. (red.fjernet.mærke1) havde blandt andet det produkt, der er omtalt i bilag B, men det var ikke disse plastre, G1-virksomhed købte og solgte. (red.fjernet.mærke1) har mange forskellige slags plastre. Alle G1-virksomheds 5-9 ansatte kunne bruge plastrene.
A har forklaret blandt andet, at han arbejdede som altmuligmand i G1-virksomhed, når han ikke deltog i golfturneringer. Han har flyttet ting, ordnet ting, hængt ting op, hentet varer og købt ting, så C kunne bruge sin tid på revisionsbistand.
Han deltog i rejsen til Y1-Ø. Under opholdet gennemgik de af flere omgange både hele koncernen og alle de ændringer, der havde været. Der blev også gennemgået udkast til regnskaber og planer for koncernens fremtid. Derudover var der forskellige teambuildingøvelser, og han har også selv afholdt såkaldt "clinic", hvor han først underviser de andre i golf, og derefter spiller de sammen. Som følge af hans golfturneringsplan ville han ikke have kunnet deltage i rejsen, hvis den var blevet afviklet på et andet tidspunkt på året.
Han kan huske, at han har deltaget i et show med (red.fjernet.komiker).
Han kan ikke huske, hvordan hans tilgodehavende hos G19-virksomhed, der pr. 30. juni 2013 udgjorde 543.192 kr., er opstået. Der findes helt sikkert dokumentation herfor. Han kan ikke huske, hvad der har været aftalt omkring afdrag, forrentning mv. Han kan ikke huske, om han i 2010 eller senere har foretaget nogen transaktioner til fordel for G43-virksomhed, G19-virksomhed eller G18-virksomhed.
Det var ham, der kørte i den (red.fjernet.bilmærke1), som G1-virksomhed den 25. august 2016 indgik den som bilag 34 fremlagte deleleasingaftale om. Det er ham, der har markeret turene som erhvervsmæssige ("E") eller private ("P") i hans elektroniske kørebog, der er fremlagt som bilag 35. Ud for nogle af de erhvervsmæssige ture har han som kommentar skrevet "(red.fjernet.tekst10)". Dette drejer sig om, at han har taget uddannelser online, først en gymnasial uddannelse og derefter en videregående uddannelse til økonom. Kørslerne relaterer sig til deltagelse i eksamener. G1-virksomhed havde bedt ham om at uddanne sig.
G1-virksomhed har betalt for golfbriller til ham. Han havde brug for brillerne, fordi hans øjne havde taget skade af solstråler, idet han - i modsætning til mange andre golfspillere - ikke går med kasket. I begyndelsen af marts 2016 skulle han til Y14-land for at spille en golfturnering. Hans læge anbefalede, at han enten fik lavet briller til beskyttelse af øjnene eller blev hjemme. Brillerne beskytter øjnene og gør også, at man lettere kan se kontraster, hvilket er vigtigt, når man skal "læse græsset" under golfspil. Foreholdt, at det tidligere er oplyst over for skattemyndighederne, at der er tale om skærmbriller, forklarede han, at dette ikke er korrekt.
Han brugte ikke sit medlemskab af G24-virksomhed til andet end at foretage øvelser og træningspas relateret til golf. Han brugte således ikke medlemskabet privat.
Han har brugt kosttilskud efter instruks fra sin kostvejleder. Under en golfrunde med 18 huller forbrænder man mellem 2.000 og 3.000 kalorier udover det, man sædvanligvis forbrænder på en dag, så han var nødt til at supplere sit kalorieindtag med kosttilskud. E har hjulpet ham meget, både med kostvejledning og som (red.fjernet.job) under turneringer.
Han har spillet professionel golf i G1-virksomheds regi. Dette har medvirket til at udvide G1-virksomheds netværk. Han har afviklet en masse golfaktiviteter som repræsentant for G1-virksomhed, eksempelvis golfdage med kunder. På en golfdag var de i alt fire personer afsted, så en af G1-virksomheds kunder kunne selv tage to andre personer med, som måske også kunne blive kunder hos G1-virksomhed Det er en hel dag med forplejning og undervisning enten før eller efter en runde. Et andet eksempel er pro-am-turneringer, som han har spillet i over 10 år. Der er ingen tvivl om, at de erhvervsdrivende, der deltager i en pro-am-turnering, synes, det er fantastisk at se, hvad en professionel golfspiller kan. Det er svært at estimere reklameværdien af golfaktiviteten for G1-virksomhed, men han har forsøgt herpå i bilag 81. Som professionel golfspiller spiller man sig til en kategori, som man i samarbejde med sine trænere lægger en træningsplan og en turneringsplan ud fra. Det er meget tidskrævende, og han er gennem årene gået glip af mange private arrangementer på grund af deltagelse i golfturneringer. Næsten alle dage har været detaljeret planlagt med træning og andre aktiviteter fra time til time. På en uge uden turneringer trænede han styrketræning i fitnesscenter 6-7 gange, og derudover trænede han golf 4-6 gange. Et golfpas tager 4-8 timer, så alt i alt brugte han 5-9 timer om dagen på golf i de uger, hvor han ikke spillede turneringer. Han har vundet golfturneringer. Langt de fleste professionelle golfspillere ender med aldrig at vinde noget i løbet af karrieren. Der var ikke nogen skriftlig kontrakt mellem ham og G1-virksomhed vedrørende golfaktiviteten. G1-virksomhed afholdt alle golfudgifterne. Til gengæld modtog G1-virksomhed alle præmieindtægter og sponsorindtægter. Han har ikke modtaget løn fra G1-virksomhed for at spille golf.
Udgifterne til G30-virksomhed vedrører køb af en foamroller. Det er et stykke træningsudstyr, der kan bruges til opvarmning. Han brugte den under turneringer som opvarmning om morgenen inden turneringen. Den var altid i rejsetasken.
Udgifterne til Kropsinstituttet relaterer sig til behandling for skader opstået som led i golfaktiviteten. Han havde fået en fibersprængning i maven efter otte timers golftræning og fysisk træning.
E har forklaret blandt andet, at han kan huske, at han deltog i rejsen til Y1-Ø. Han kan tilslutte sig det, der tidligere er forklaret om, hvad der foregik under rejsen. Koncerndiagrammet var uoverskueligt, og det var godt at få det forklaret.
Han kan ikke huske, hvordan hans tilgodehavende hos G19-virksomhed er opstået. Han kan ikke huske, om han i 2010 eller senere har foretaget nogen transaktioner til fordel for G43-virksomhed, G19-virksomhed eller G18-virksomhed. Foreholdt bilag 63 kan han ikke huske, om han har givet C og B en gave på 20.000 kr. den 1. januar 2015.
Han har en kandidatgrad i (red.fjernet.uddannelse1) med speciale i mentaltræning, fysisk træning og talentudvikling fra G44-universitet. I 2015 og 2016 var han bestyrelsesmedlem i G1-virksomhed, hvilket han fik løn for. Derudover var han ulønnet mentaltræner og (red.fjernet.job) for A. Han har været (red.fjernet.job) for A flere gange, også inden A blev professionel golfspiller.
G1-virksomhed har betalt hans medlemskab af G24-virksomhed, fordi arbejdet som (red.fjernet.job) er fysisk hårdt. Det er svært at svare på, om han brugte medlemskabet privat.
G1-virksomhed har betalt hans medlemskab af G25-virksomhed. Som (red.fjernet.job) er det vigtigt at have en forståelse for golfspillet. Medlemskabet har givet ham mulighed for at holde sin viden om golf ajour til, når han skulle hjælpe A. Det er svært at svare på, om han brugte medlemskabet privat.
D har forklaret blandt andet, at hendes rolle i G1-virksomhed ikke bestod i så meget andet end at være bestyrelsesmedlem.
Hun deltog i rejsen til Y1-Ø. Formålet med rejsen var at få koncernen gennemgået, herunder regnskaber og fremtiden, samt teambuilding og andet. Hun ved ikke, hvorfor dette skulle tage 14 dage, eller hvorfor det skulle foregå på Y1-Ø. Deltagerne i rejsen var C, B, A, E og hende selv.
Hun kan huske, at hun har deltaget i et show med (red.fjernet.komiker).
Hun ved ikke, hvorfor der er foretaget efterposteringer på hendes mellemregningskonto med G1-virksomhed, og hun kan ikke huske, om hun har været involveret i beslutningerne herom. Hun kan ikke huske, hvordan G43-virksomheds gæld til hende er opstået. Hun kan ikke huske, hvad årsagen er til, at gælden blev forøget fra 2010 til 2012. Hun kan ikke huske, om der var aftaler om renter eller afdrag på gælden. Så vidt hun husker har hun ikke foretaget nogen transaktioner til fordel for G43-virksomhed, G19-virksomhed eller G18-virksomhed.
B har forklaret blandt andet, at hendes rolle i G1-virksomhed var at være medlem af bestyrelsen. Derudover arbejdede hun med bogføring og løn.
Hun husker rejsen til Y1-Ø i grove træk. Formålet med rejsen var at gennemgå koncernen og regnskaber. De havde også noget teambuilding, ligesom de talte om fremtiden. Derudover havde de nogle øvelser, og de var også på golfbanen for at træne sammen med A. Hun ved ikke, hvorfor dette skulle foregå i Y1-land, men tidspunktet for rejsen skyldtes A’s deltagelse i golfturneringer og C’s arbejde. Hun vil tro, at programmet for turen blev fulgt, selvom der måske har været mindre afvigelser.
Hun kan huske, at hun har deltaget i et show med (red.fjernet.komiker). Deltagerne var C, A, D og hende selv. G1-virksomheds øvrige ansatte var ikke inviteret, da det var et arrangement for bestyrelsen.
G1-virksomhed har købt to par skærmbriller til hende i 2015. Hun havde brug for skærmbriller, fordi hun arbejdede meget med tal, som var svære for hende at se uden. Det første par blev købt billigt, men dem kunne hun ikke bruge. Senere på året fik hun nogle, der var meget bedre. Hvis man er øjenlæge, kan man se på bogføringsbilagene for brillerne (bilag 9, side 2 og 4), at der er tale om skærmbriller. Brillerne blev kun brugt i arbejdssammenhæng. Hun ejer også briller til privat brug. Hun kan ikke svare på, hvorfor skattemyndighedernes anmodning om fremsendelse af dokumentation herfor ikke er blevet imødekommet.
SC har forklaret blandt andet, at C har været hans (red.fjernet.uddannelse) i snart 20 år. De seneste 10 år har de også delt kontor og haft nogle forretninger sammen. Han og C har en tæt relation, og de ses også privat.
Han er eneanpartshaver i G45-virksomhed, der lejede lokaler hos G1-virksomhed indtil 2019. Der var nok 10-15 andre lejere på adressen udover G45-virksomhed. Der blev afholdt fredagsbar. Deltagerne heri var G1-virksomheds lejere og nogle af disses kunder. Han kan ikke huske præcis, hvem der leverede drikkevarerne til fredagsbarerne, men han tror bestemt, at det var C. Der blev også afholdt andre arrangementer end fredagsbar for lejerne. Derudover blev der også afholdt præsentationsarrangementer for mulige investorer, hvis han og C havde kunder, der var på udkig efter en investor. Det var C, der kom med drikkevarerne til disse arrangementer.
NJ har forklaret blandt andet, at C har været hans (red.fjernet.uddannelse) i de sidste 20 år. Han og C er også kompagnoner i forskellige selskaber. Han har aldrig været ansat i G1-virksomhed.
Han er eneanpartshaver i G46-virksomhed, der lejede lokaler hos G1-virksomhed fra 2014 til 2018. Der var også andre lejere hos G1-virksomhed. Der var 6-8 virksomheder med i alt 15-20 ansatte på adressen, herunder et typehusfirma, et bogføringsbureau, et energiselskab og et IT-firma. Der blev afholdt fredagsbar på kontoradressen. Deltagerne heri var de andre lejere hos G1-virksomhed. De andre lejere kunne også invitere deres forretningsforbindelser med. C sørgede for vin, øl og sodavand. Udover fredagsbarerne var der som regel også et sommerarrangement med grill og et julearrangement. C kom med drikkevarerne til disse arrangementer, og så fik de mad leveret udefra.
SL har forklaret blandt andet, at C har været hans (red.fjernet.uddannelse) i ca. 25 år. Han har aldrig været ansat i G1-virksomhed. Han og C har gennem årene set hinanden privat, og han har deltaget i private arrangementer, som C og hans familie har inviteret til.
I 2014 og 2015 ejede han anparterne i G12-virksomhed, der lejede lokaler hos G1-virksomhed fra 2014 til 2017. Der var 6-8 virksomheder af forskellig størrelse på kontoradressen på det tidspunkt. Der blev afholdt fredagsbar på kontoradressen. Deltagerne heri var de lejere hos G1-virksomhed, der havde tid og lyst. Lejernes kunder og andre forretningsforbindelser kunne også deltage, hvilket de ind i mellem gjorde. Det var C, der kom med drikkevarerne. C er et gæstfrit og rummeligt menneske. Udover fredagsbar blev der også holdt sommerfest hvert år. Det var C, der kom med drikkevarerne til sommerfesten. C er glad for vin. Han er nok en større samler, end han er nyder.
NS har forklaret blandt andet, at han ejer G20-virksomhed, der har indgået splitleasingaftalen af 20. november 2014 med G15-virksomhed og splitleasingaftalen af 20. november 2015 med G1-virksomhed. G20-virksomhed har over 200 igangværende leasingaftaler. Selskabets forretningsmodel for splitleasing er baseret på nogle retningslinjer, som skattemyndighederne har udarbejdet for lang tid siden. Selskabets forretningsmodellen er endvidere godkendt af skattemyndighederne, idet nogle af selskabets kunder har indhentet skats godkendelse heraf.
GPS’en i bilen registrerer automatisk, når der bliver sat tænding på bilen, hvorefter GPS’en logger dato, tidspunkt og den adresse, bilen befinder sig på. GPS’en registrerer automatisk de samme oplysninger, når bilen bliver slukket. Under kørslen registrerer GPS’en bilens placering med et interval på 1,5 sekund og foretager en opmåling af afstanden mellem de registrerede punkter. GPS’ens registrering er således udtryk for faktisk kørte kilometer. Hvis der sættes tænding på bilen, uden at den kører nogen steder, f.eks. i forbindelse med et værkstedsbesøg, vil GPS’en logge dette med angivelse af, at der ikke er kørt nogen kilometer. Han har gennemgået de logningsoplysninger, der er fremlagt i sagen, og de er, som de skal være. Der er ikke noget, der springer i øjnene.
Leasingtageren indtaster selv, om kørslen er erhvervsmæssig ("E") eller privat ("P"). Det er på baggrund af denne indtastning, at GPS’ens månedlige opgørelse af henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel bliver lavet. Leasingtager har endvidere mulighed for at indtaste kommentarer om kørslen.
LJ har forklaret blandt andet, at han kan vedstå det, han har skrevet i sin erklæring af 18. februar 2024. Han var på daværende tidspunkt også selv professionel golfspiller. Vidnet bor i Y15-by, så i dag ses vidnet og A ikke så tit. Sidste gang de mødtes var, da vidnet var på Y16-Ø for at købe en bil. En gang i mellem snakker de sammen via (red.fjernet.app1).
Man er professionel golfspiller, når man som amatør har et vist niveau og beslutter sig for at se, hvor langt man kan komme inden for golfsporten. A var en systematisk og seriøs golfspiller, der spillede for at vinde. A vandt turneringer i Y9-land i 2015.
(red.fjernet.turnering) har nogle regler for, hvad der kræves for at være medlem. Ens golfspil skal være på "third level niveau", hvilket er et højt niveau. Man skal være rigtig god for at være medlem. Professionel golf indebærer mange rejser, så det handlede om at finde nogen at rejse med. Udover golftræning lagde A meget vægt på kost og fysisk træning, hvilket de øvrige golfspillere ikke havde lige så meget fokus på, især ikke det med kosten. Det handlede om at spise ordentligt, så man havde energi til at træne. A var meget inspirerende, fordi det handlede om at finde de små marginaler for at vinde.
Under golfturneringer bruger man (red.fjernet.app2) til at profilere sig selv lidt. Han ved ikke hvilke selskaber, A har gjort reklame for, men han ved, at G1-virksomhed var med på G27-virksomhed-turen med henblik på at reklamere for netværk. Ved turneringerne var der også sponsorskilte, og på dem stod der G1-virksomhed.
NN har forklaret blandt andet, at han kan vedstå sin erklæring af 18. december 2023. Han lærte A at kende i 2012. I dag er de langdistancevenner og har alene sporadisk kontakt. De ses måske til aftensmad en gang om året. Vidnet er stadig professionel golfspiller, men han er ikke så aktiv længere, så det er sjældent, at han møder A på golfbanen. Vidnet er ikke længere medlem af (red.fjernet.turnering).
Han kender A og dennes tilgang til golf ret godt. A var en meget seriøs golfspiller, der altid spillede for at vinde, også under træning. A var den mest professionelle og strukturerede af den gruppe golfspillere, vidnet og A rejste sammen med. A var lidt sekretær for dem alle sammen. Hvis man var i tvivl om en booking på en bane, kunne man bare spørge A, der vidste alt om bookingen. A har heller aldrig misset en deadline for tilmelding til eller betaling for en turnering. A planlagde også sine uger med fysisk træning, mental træning og golftræning, ligesom ST, der var Verdens første golf-atlet. De andre golfspillere i gruppen trænede kun golf. Man kunne ikke engang få A til at tage en øl en fredag aften, han drak altid en (red.fjernet.sodavand).
Under turneringer spiller man enten om morgenen eller om eftermiddagen. Når A ikke spillede, var han at finde i træningslokalet, medmindre han spiste eller sov. Der var sponsorskilte rundt på banen under turneringerne. Han kan huske, at der nok stod "approved" på A’s skilte. Det var nok en sponsor. Han kan ikke huske andre sponsornavne.
Det er sjældent, at man vinder en golfturnering, selvom man er professionel golfspiller, men A har vundet turneringer. Vidnet har ikke selv vundet andet end småturneringer.
Ens golfhandicap skal være under et vist niveau, før man kan blive medlem af (red.fjernet.turnering). Derudover kræves der en vis turneringsaktivitet. Når man går fra amatør til professionel golfspiller, starter man på "third level". Om efteråret er der kvalifikationsturneringer, hvor man flere gange i træk skal ligge i toppen, for at man kan være medlem af (red.fjernet.turnering). Der er jævnligt nogle, der ryger ud af (red.fjernet.turnering), fordi de ikke kan opretholde deres ranking.
Golf kan godt være ens erhverv, hvis man har status som professionel golfspiller, og typisk vil man leve af det. Vidnet mener dog godt, man kan have flere erhverv.
LP har afgivet forklaring om C’s 60-års fødselsdag.
A, B, C, D og E har i deres påstandsdokument anført:
Skatteministeriet har gjort gældende, at der skulle påhvile sagsøgerne en skærpet bevisbyrde i sagen, der skal løftes ud fra objektivt bestyrkede kendsgerninger. Men det bliver synspunktet ikke mere rigtigt af - og det bestrides, at der påhviler sagsøgerne en skærpet bevisbyrde i sagen, der skal løftes ud fra objektivt bestyrkede kendsgerninger.
Skatteministeriet har navnlig henvist til fire Højesteretsdomme, hvoraf ingen er sammenlignelige med sagsøgernes sager eller de fradrag for driftsomkostninger, der ønskes af sagsøgerne.
I sagen SKM2008.905H/U2009.163H havde SKAT foretaget skønsmæssig forhøjelse af indkomsten ud fra en række indsætninger på bankkonto og ud fra privatforbrugsberegninger. Skatteyderen forklarede, at indsætningerne hidrørte fra en fysisk fælles familiekasse, hvor alle familiemedlemmer efter pakistansk skik indbetalte midler løbende. Skatteyderen fortalte, at nogle af pengene i kassen hidrørte fra salg af en kiosk flere år forinden. Det lå fast, at der forelå negativt privatforbrug.
Højesteret stadfæstede dommen af de af landsretten anførte grunde, idet Højesteret fremhævede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.
Sagen drejede sig om prøvelse af en skønsmæssig indkomstansættelse. I sager om skønsmæssige indkomstansættelser påhviler det skatteyderen at godtgøre, at det udøvede skøn er åbenbart urimeligt, eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. U.2005.3167H. Bevisbyrdekravet for tilsidesættelse af sådanne forvaltningsretlige skøn er efter retspraksis meget højt.
I SKM2008.611.HR var der tale om, at en skatteyder, der drev et pizzeria, hvor regnskabsgrundlaget ikke opfyldte kravene i bogføringsloven og hvor der var et nødlidende privatforbrug. Skattestyrelsen havde som følge heraf ansat indkomsten skønsmæssigt. Skatteyderen forsøgte at forklare det negative privatforbrug med, at skatteyderen havde optaget et lån hos et familiemedlem.
I SKM2011.208.HR var der tale om, at negativt privatforbrug, underskud i selvstændigvirksomhed sammenfaldende med at ægtefællen var escortpige/selskabsdame uden selvangivet indkomst. Skattestyrelsen havde ansat indkomsten skønsmæssigt. Skatteyderen forsøgte at forklare det negative privatforbrug med, at skatteyderen havde optaget et lån hos sin far.
I det tilfælde, hvor skatteyderen forsøger at løfte bevisbyrden for at tilsidesætte det forvaltningsretlige skøn med synspunkter om, at indsætningerne stammer fra en fysisk pengekasse, og at der var tale om allerede beskattede midler, så danner det naturligvis også rammen for domspræmisserne. Og det er åbenbart, at samme beviskrav om, at der skal føres bevis for, at bankindsætninger hidrører fra egne allerede beskattede midler, vil kunne stilles i tilsvarende situationer - men der er ikke grundlag for at udstrække beviskravet til at gælde i andre ikke-tilsvarende situationer.
Der er i nærværende sager ikke tale et nødlidende privatforbrug og der er ikke udøvet noget forvaltningsretligt skøn i form af skønsmæssige indkomstansættelser.
I SKM2021.115.HR modtog skatteyderen/ hovedaktionæren en række betalinger fra sit selskab. Skatteyderen gjorde først gældende, at der var tale om refusion af udlæg efter regning, Umiddelbart inden hovedforhandlingen i Østre Landsret skiftede skatteyderen forklaring og gjorde i stedet gældende, at der var tale om lån. Der blev fremlagt et Loan Agreement, men skatteyderen kunne ikke godtgøre, at han havde lånt de omhandlede beløb til selskabet, og Østre Landsret fandt efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at der var tale om lån. Højesteret tiltrådte landsrettens præmisser og anførte, at der ikke var objektiv bestyrket dokumentation for, at skatteyderen af egne beskattede midler havde foretaget udlånet til selskabet, og der derfor forelå et låneforhold.
Bevisbyrdekravet i SKM2021.115.HR skal ses i lyset af de skiftende forklaringer og uoverensstemmelserne mellem etableringen af lånet, hvor skatteyderens forklaring ikke hang sammen. Der kan derfor ikke udledes et generelt krav om dokumentation på objektivt bestyrket grundlag.
Der gælder derfor ikke noget skærpet bevisbyrde krav i nærværende sag. Retten i Roskilde må foretage en almindelig bevisvurdering ud fra en helt normal bevisbyrde standard og ud fra de konkrete forskellige emneområder i sagerne.
Der er intet grundlag for den skærpede bevisbyrde på objektivet grundlag, som påstået af Skatteministeriet.
Videre bestrides det, at der er afgivet skiftende forklaringer, og der af den grund skulle være grundlag for en skærpet bevisbyrde.
Skattestyrelsen har foretaget indkomstforhøjelser for udgifter, som Skattestyrelsen har anset for private. Overordnet gøres det gældende, at der ikke er grundlag herfor og at Skatteministeriet ikke har godtgjort, at der er tale om private udgifter.
Skattestyrelsen har beskattet C af sundhedsforløb, (red.fjernet.app) på Y7-by med 24.000 kr. samt hjerteundersøgelse 1.800 kr., i alt 25.800 kr., jf. bilag 12 (E 1841). Sundhedsforløbet er pålagt af selskabets ejere, idet C’s blodtryk var meget for højt, vægten var for høj, og den store arbejdsbyrde på 2.500 produktive timer årligt pressede, så man ønskede det tjekket og forbedret bedst muligt. Da C var selskabets væsentligste indtægtskilde, ønskede ledelsen og ejerkredsen at erhverve, sikre og vedligeholde G1-virksomheds indkomst.
Det gøres gældende, at der er tale om en ikke skattepligtig personaleudgift.
Skattestyrelsen har beskattet C af G1-virksomheds indkøb af vin med 10.080,08, jf. bilag 1 til bilag 3, samt bilag 13.
G1-virksomhed har anvendt vinen til dels fredagsbar med personale og lejerne, dels til selskabets årlige sommerfester med kunder mv. og dels til firmajulegaver. Således blev der givet vingaver til kunder og såvel som der blev drukket vin på kontoret til fredagsbar, kundearrangementer og firmafester.
Årsagen til, at leveringsadressen har været anført til C’s privatadresse er, at så var der altid nogen til at tage imod leveringen af vinen. Ofte ikke var nogen på kontoret til at tage imod.
Det bestrides, at der er noget grundlag for at beskatte C heraf.
Personalearrangement på Y4-by Bibliotek 427 kr. (C, B, D og A)
Der var tale om personalearrangement 8. februar 2016 på Y4-by Bibliotek. Personalearrangementet var kick off til den travleste tid på året for (red.fjernet.uddannelse), nemlig status-tiden. I den periode arbejdes der 60-80 timer om ugen, og alle hjælper til så vidt muligt.
I arrangementet deltog C, A, D og B. Arrangementets indhold er ikke beskrevet på kvitteringen fra biblioteket, hvilket ikke kan tilskrives C. Så vidt erindres, var det et arrangement med NO. Der er som bilag 29 fremlagt en beskrivelse af (red.fjernet.kulturhus), hvor firmaarrangementet fandt sted. (E 1240ff)
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for de af Skattestyrelsen foretagne forhøjelser af indkomsten for selskabets/arbejdsgiverens afholdelse af personalearrangementet i (red.fjernet.kulturhus) - der er tale om en for medarbejderne ikke skattepligtig personaleomkostning.
Hævdede private udgifter (B)
Skattestyrelsen har forhøjet B’s indkomst i indkomståret 2015 med 11.460,66 kr. og i 2016 med 6.067,50 kr. for udgifter, betalt af G1-virksomhed, som anses som private udgifter.
Bilag 42 G47-virksomhed 2.398 kr.
Der er tale om køb af briller til B (E 744).
Der er tale om skærmbriller, der var nødvendige pga. B’s arbejde ved PC skærm for koncernen.
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for beskatning heraf.
Skattestyrelsen har beskattet B af værdien af Q10 piller til en værdi af 410,66 kr. (E 745)
Der er tale om kosttilskud, som er anvendt af A, som led i den megen træning, han udfører for G1-virksomhed/ G11-virksomhed.
Der er derfor af den grund ikke grundlag for at beskatte B.
Bilag 416 Y8-by Briller 8.652 kr.
Der er tale om køb af briller til B (E 746).
Brillerne købt i G47-virksomhed (bogføringsbilag 42) gik i stykker, hvorfor det var nødvendigt at købe nye skærmbriller til B.
Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for beskatning heraf.
Beskatning vedrørende koncernseminar (alle 5 sagsøgere)
Skattestyrelsen har forhøjet C’s indkomst for 2016 med 6.656 kr. vedrørende udgifter til koncernseminar. Ansættelsens beløbsmæssige sammensætning fremgår i Skattestyrelsens afgørelse.
I Skattestyrelsens afgørelser fremgår (bilag 2, side 18, 6. afs. i C’s sag) (E 504):
"Ifølge vores referat fra mødet med dig den 8. august 2018, oplyste du dengang, at der blev afholdt udgifter til et seminar om koncernen med børnene på Y1-Ø, hvor de skulle lære om koncernen mv. Der blev ikke nævnt noget om, at der var et program i den forbindelse. Udtrykket "børnene" var et du brugte ved mødet. Hvis dette ord virker stødende, beklager vi dette, da det på ingen måde har været hensigten. Betegnelsen vil herefter være aktionærerne i koncernen."
Der er som bilag 65 og 66 fremlagt mødeindkaldelse til mødet 8. august 2018, samt mødereferat af mødet. Som det fremgår af mødereferatet, blev spørgsmålet om seminaret kun berørt helt overordnet, ligesom det overhovedet ikke er nævnt i mødeindkaldelsen. Det er derfor ikke underligt, at programmet for seminaret ikke omtales i referatet og først blev indsendt senere under sagsbehandlingen. Under mødet oplyste C oplyste Skattestyrelsen, at programmet for koncernseminaret sad sammen med alle udgiftsbilagene.
Program for koncernseminaret er medtaget i ekstrakten side 1233, og koncerndiagrammer (E 1237-1239), der viser de mange selskaber som koncernledelsen er ansvarlig for.
Formålet med koncernseminaret var dels gennemgang af og drøftelse af forretningsmål i koncernen og for enkelte forretningsområder, regnskabsgennemgang, budgetgennemgang, strategiplanlægning og vidensdeling om koncernens sammensætning og de enkelte selskaber og deres funktion mv. Der er, som det fremgår af bilag 18-20 (E 1237-1239) tale om en relativt kompleks og omfattende koncern.
Dels var formålet teambuilding.
Juli måned er en af de mest stille måneder i en virksomhed, der arbejder med bogføring og regnskaber, idet årscyklussen i selskabets virksomhed, med udarbejdelse af kundernes regnskaber, der er centreret i foråret og frem til 30.6, med opstart igen fra 1.8, gør, at det mest fordelagtige tidspunkt for afholdelse af koncernseminaret netop er i juli.
Koncernseminaret var samlet set faglige arrangementer, hvor det faglige indhold var i højsæde. De krav, der stilles til faglighed for et sådant koncernseminar, er opfyldt, jf. Jur. Vejl. C.A.5.6.3. Det bestrides derfor, at der er grundlag for at beskatte deltagerne af værdien heraf som personalegode, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 modsætningsvis.
Skattestyrelsen har tillagt det betydning, at koncernseminaret foregik på Y1-Ø. Heroverfor gøres det gældende, at såfremt seminaret i øvrigt opfylder kravet til faglighed, jf. ovenfor, så strider det imod EU-retten at tillægge det betydning om koncernseminaret foregik på Y16-Ø, Y17-Ø eller på Y1-Ø, jf. EF-Domstolens dom i C-55/98 (Bent Vestergaard), jf. TfS 2000, 813 SKM.
(red.fjernet.mærke1)-plastre (C)
Skattestyrelsens har forhøjet C’s indkomst for 2015 med 906 kr. og for 2016 med 7.158 kr. vedrørende udgifter til (red.fjernet.mærke1)-plastre. Ansættelsens beløbsmæssige sammensætning fremgår i Skattestyrelsens afgørelse side 31 (E 517).
G1-virksomhed er forhandler af (red.fjernet.mærke1)-plastre. I aftalen indgår, at der skal aftages en vis minimumsmængde månedligt.
(red.fjernet.mærke1)-plastre er ikke ét, men en række plastre, som f.eks. kan beskrives således:
Plastrene kan sammenlignes med almindelige hovedpinepiller - blot uden kemikalier mv. - hvilket der jo aldrig ville blive stillet spørgsmål til virksomhedens fradragsret for. Ej heller vil der være nogen virksomhed, der fører kontrol med, hvem der udleveres smertestillende præparater/hovedpinepiller til - heller ikke til brug for Skatteministeriet eller Kammeradvokatens medarbejdere.
Der er som bilag 21 (E 1843) fremlagt specifikation over køb/salg af (red.fjernet.mærke1)-plastre i 2015 og 2016.
For de plastre, der ikke sælges, er der dels tale om at nogle udløber og kasseres, og dels er der tale om, at medarbejdere mv. har kunnet benytte disse i stedet for at få stillet smertestillende og hovedpinepiller til rådighed. Det anslås, at værdien heraf hvert år udgjorde ca. halvdelen af det anførte beløb, idet det skal påpeges, at der i 2015/2016 er indkøbt for 15.725 kr. (momsfri import) og solgt for 6.600 kr. + moms samt modtaget provision på 4.625 kr. (momsfrit). Nettoudgiften er således 4.440 kr.
Det gøres gældende, at der er tale om en ikke skattepligtig personaleomkostning.
Beskatning af fri bil (C og A)
SKAT har beskattet C af værdien af fri bil, (red.fjernet.bilmærke), i indkomståret 2015 med 165.291 kr. og i 2016 med 124.049 kr.
Der er fremlagt split-leasing aftale mellem G15-virksomhed, C og G48-virksomhed af 20. november 2014, jf. bilag 22 (E 1316), samt split-leasingaftale fra 20. november 2015, jf. bilag 23 (E 1318).
Og som bilag 24 (E 1628-1327) fremlagt GPS udskrift over foretagen kørsel i 2015 og 2016.
SKAT har beskattet A af værdien af fri bil, (red.fjernet.bilmærke1), i indkomståret 2016 med 33.896 kr. og i 2017 67.793 kr.
I A’s sag er der fremlagt split-leasing aftale mellem G1-virksomhed og G48-virksomhed af 25. august 2016, jf. bilag 34 (E 1679) samt GPS-udskrift over foretagen kørsel, jf. bilag 35 (E 1813-1689).
A har betalt sin andel af leasingafgiften direkte til leasingselskabet.
Der er som bilag 30 (E 1629) fremlagt den "håndførte" kørselsoversigt, som Skattestyrelsen og Landsskatteretten traf afgørelse ud fra, såvel som i bilag 31 (E 1647ff) time/sags udskrift. Konceptet er anerkendt af skattemyndighederne, jf. f.eks. bilag 32-34 (E 1268-1315).
Det gøres gældende, at de fremlagte GPS-udskrifter over foretagen kørsel opfylder kravene til kørebog, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af værdi af firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, jf. Jur. Vejl. C.A.5.14.1., jf. C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger, Deleleasing.
Såfremt retten måtte finde, at der er enkelte registreringer i kørebøgerne, der ikke er præcise nok til 100 pct. at udelukke privat kørsel - i den del af kørslen, der er efter splitleasingen, er privat - så gøres det subsidiært gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil udover disse underkendte registreringer, idet kørebøgernes udvisende i øvrigt må lægges til grund.
Mellemregning (A, D og E)
Skattestyrelsen har enslydende i sine afgørelser foretaget beskatning af efterposteringer på mellemregningskontoen for indkomståret 2015 for de tre sagsøgere.
A er i indkomståret 2015 blevet beskattet af 114.759 kr.
Beløbet på 114.759 kr. er sammensat af to efterposteringer, hvor A’s tilgodehavende hos G1-virksomhed er blevet nedsat med hhv. 19.998,28 kr. den 30. juni 2015 og (14.028 kr. + 80.738,40 kr.) i alt 94.766,40 kr. den 31. december 2015, jf. bilag 2, side 18 (E 699-700).
D er i indkomståret 2015 blevet beskattet af 136.534 kr.
Beløbet på 136.534 kr. er sammensat af to efterposteringer, hvor D’s tilgodehavende hos til G1-virksomhed er blevet nedsat med hhv. 19.592,59 kr. den 30. juni 2015 og (3.527,91 kr. og 113.414,27.) i alt 116.942,18 kr. den 31. december 2015, jf. bilag 2, side 13 (E 613).
E er i indkomståret 2015 blevet beskattet af 21.446 kr.
Beløbet på 21.446 kr. vedrører en efterposteringer, hvor E’s tilgodehavende hos G1-virksomhed er blevet nedsat med 21.446 kr. den 31. december 2015, jf. bilag 2, side 14 (E 643).
Det forudgående gældsforhold til G1-virksomhed er lagt til grund og indkomstansættelserne drejer sig alene om efterposteringerne i 2015. Således fremgår det af afgørelserne (E 598, 659 og 699):
"Der er ikke i tilstrækkelig grad fremlagt dokumentation for at dine skyldige beløb i G1-virksomhed er overført til modregning i dit tilgodehavende i G18-virksomhed. Efterposteringsbeløbene kan ikke afstemmes over til specifikationen over bevægelser i G18-virksomhed."
"Det er vores opfattelse, at den regulering (overførsel til G18-virksomhed), der sker på din mellemregningskonto med G1-virksomhed er skattepligtig for dig, idet det påvirker hvilket tilgodehavende du har i G1-virksomhed, og idet du ikke har indsendt dokumentation for at du reelt har haft et tilgodehavende i G18-virksomhed, herunder dokumentation for de hævninger og indskud du har foretaget."
Tilsvarende har Landsskatteretten i sine afgørelser lagt det forudgående gældsforhold til G1-virksomhed til grund for sine afgørelser, jf. bilag 1, side 42, 2. og 3. sidste afsnit i A sag (E 220), bilag 1, side 1, 4. og 5. afsnit i D sag (E 148) og bilag 1, side 22. 5. og 6. sidste afsnit i E sag (E 175).
Og tilsvarende har Skatteministeriet har lagt det forudgående gældsforhold til G1-virksomhed til grund, jf. svarskriftet side 9, 2. afsnit (E 349) i A sag, svarskriftet side 5, næstsidste afsnit (E 326) i D sag og svarskriftet side 6, 1. afsnit (E 335-336) i E sag. Og tilsvarende i duplikken side 4, næstsidste afsnit. (E 384).
Tvistepunktet har derfor - til og med duplikken - været, hvorvidt A, D og E kunne godtgøre, at efterposteringerne var skattefrie formuebevægelser eller ikke.
I processkrift A ændrede Skatteministeriet synspunkt og fragik sine tidligere tilkendegivelser om gældsforholdet til de tre sagsøgere. Heroverfor har de tre sagsøgere i processkrift 2, side 4 (E 405) gjort gældende, at Skatteministeriet er bundet af sin tidligere tilkendegivelse og af Landsskatterettens afgørelse på dette punkt, hvorfor retten kan lægge til grund, at G19-virksomhed den 30. juni 2013 havde gæld til A, D og E, som opgjort f.eks. side 2, 4. afs. i processkift 1 (E 387). Dette er ubestridt af Skatteministeriet i processkrift B (E 425ff).
Det gøres fortsat gældende, at Skatteministeriet er bundet af sin tidligere tilkendegivelse og af Landsskatterettens afgørelse på dette punkt, hvorfor retten kan lægge til grund, at G19-virksomhed den 30. juni 2013 havde gæld til A, D og E, som opgjort f.eks. side 2, 4. afs. i processkift 1 (E 387).
Subsidiært gøres det gældende, at fastholder Skatteministeriet sit nye synspunkt om, at gældsforholdet aldrig har bestået og tillader retten i sin afgørelse af sagen dette skal indgå som en del af sagerne, så må det påhvile Skatteministeriet at føre bevis for dette nye synspunkt, idet der ud fra det anførte i Skattestyrelsen og Landsskatterettens 2x3 afgørelser er en formodning for gældsforholdets bestående 1. januar 2015. I den bevissituation påhviler det Skatteministeriet at føre et meget sikkert bevis for, at der alligevel ikke var det gældsforhold 1. januar 2015 som fremgår af bogføringen og regnskaberne på tidspunktet og i årene forud herfor.
Og til belysning af gældsforholdenes opståen er der fremlagt bogføring og regnskaber for de tidligere år, hvor til der som bilag 99 (E 1124) og 100 (E 1150) er fremlagt specifikationer til regnskaberne i bilag 37 (E 1110) og 38 (E 1136) og som bilag 101 (E 794) oversigt over mellemregning.
Skatteministeriet har i processkrift B, side 2, 2. afsnit (E 426) fastholdt sit anbringende om, at de tre sagsøgere ikke har godtgjort, at der ved efterposteringerne på mellemregningskontoen er tale om skattefrie formuebevægelser omfattet af statsskattelovens § 5. Men Skatteministeriet her herved ikke forholdt sig til indholdet af opfordring (1), der blev fremsat i processkrift 1, side 4-5 (E 389-390) om, hvorvidt gennemgangen af overførslerne fra G1-virksomheds mellemregning med de tre sagsøgere til mellemregningsforholdet mellem G18-virksomhed og de tre sagsøgeren pr. 30.6 og 31.12.2015 i processkift 1, side 2-4 (E 387-389), kunne lægges til grund for sagens afgørelse. Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er enighed om den beløbsmæssige gennemgang og dette vil derfor blive forelagt grundigt under hovedforhandlingen. Der ses da også i det i processkrift B anførte, at der er uenighed om forståelsen af bogføring/regnskaber og udredningen af synspunkterne må henhøre under parternes procedurer.
Skattestyrelsen har forhøjet de tre sagsøgeres indkomst for 2015 som følge af mellemregning.
G1-virksomheds mellemregning i A’s favør er opstået som beskrevet i det følgende.
Gælden lå oprindeligt i G43-virksomhed og blev ved aftale af 1. august 2012 overført til G19-virksomhed, jf. bilag 36 (E 795).
C og B overdrog herefter løbende sin fordring mod G19-virksomhed til D, E og A ved gaveoverdragelser.
Herefter har G19-virksomhed via mellemregningskonto med D, E og A gæld til de nævnte, hvilket fremgår af G19-virksomheds årsregnskaber med specifikationer, jf. bilag 37, side 21 nederst (E 1118) og bilag 38, side 19 nederst (E 1144).
G19-virksomhed indgik d. 1. januar 2015 aftale med G18-virksomhed om, at G18-virksomhed køber en række fordringer fra G19-virksomhed mod bl.a. at overtage mellemregninger i D, E og A’s favør, jf. bilag 39 (E 796).
Det fremgår af bilag 39, side 2 (E 797), at G18-virksomhed overtog en mellemregning i A’s favør på 244.124 kr.
G19-virksomheds fordringer og gæld blev i bilag 39, side 2 (E 797), kursfastsat med en saldo i G18-virksomheds favør på 868.412 kr.
Af bilag 39, side 3 (E 798), fremgår, at "saldoen tilskrives sælgers (G19-virksomhed) mellemregningskonto med G1-virksomhed".
Det betyder konkret, at G1-virksomhed indtrådte som debitor overfor G18-virksomhed, og at G1-virksomhed herefter havde et tilgodehavende hos G19-virksomhed.
Skatteministeriet har i svarskriftet bestridt, at A’s skyldige beløb i G1-virksomhed er overført til modregning i A’s tilgodehavende i G18-virksomhed.
Der er som bilag 45 (i A’s sag, er IKKE i ekstrakten) fremlagt G1-virksomhed (nu G14-virksomhed) regnskab med specifikationer. Heraf ses i regnskabet på side 11, at "Anden gæld" pr. 30. juni 2014 på 1.079.619 kr., jf. også bilag 38, side 19 nederst, pr. 30. juni 2015 var nedbragt til 0 kr., jf. bilag 45, side 20, note 12.
Af udskrift fra G18-virksomheds bogholderi, jf. bilag 46 (E 1154), fremgår at gældsposterne i henhold til aftalen i bilag 39 (E 795) er bogført hos G18-virksomhed. Det skal nævnes, at datoen nederst på siden er udskriftsdatoen og ikke er datoen for bogføringen. Videre ses at G18-virksomheds kortfristede gældsposter, "Anden gæld" i balancen er steget fra 0 kr. pr. 31. december 2014 til 813.505 kr. pr. 31. december 2015, jf. bilag 47 (E 1170). Gælden til D, E og A indgår heri. Anden gæld er specificeret således, jf. bilag 48 (E 1152-1153):
Rigtigheden af den foretagne bogføring mv. i bilag 9, 10, 11, 12, 22, 23, 24, 25 er ubestridt. Heroverfor har Skatteministeriet gjort gældende, at efterposteringerne på mellemregningskontoen bevirkede, at sagsøgerne fik ændret en gældspost til et tilgodehavende. Skatteministeriet tager imidlertid fejl heri.
Som det fremgår af regnskabet for G19-virksomhed for regnskabsperioden 2012/2013, jf. bilag 37 (E 1110 og 1118), havde selskabet pr. 30. juni 2013 bl.a. gæld til de tre sagsøgere som følger:
Pengekreditor A (A) 543.192 kr. Pengekreditor E (E) 131.587 kr. Pengekreditor D (D) 470.741 kr.
Der blev pr. 1. januar 2015 foretaget debitorskift i gældsforholdet, hvorefter G18-virksomhed var debitor, jf. bilag 39 (E 796). Således indgik G19-virksomhed d. 1. januar 2015 aftale med G18-virksomhed om, at G18-virksomhed overtog en række fordringer fra G19-virksomhed mod bl.a. at overtage gælden til D, E og A, jf. bilag 39 (E 796). Samtidig blev det aftalt, at
"saldoen tilskrives sælgers (G19-virksomhed) mellemregningskonto med G1-virksomhed", jf. bilag 39, side 3 (E 798).
De tre sagsøgeres tilgodehavende i G18-virksomhed udgjorde pr. 1. januar 2015, jf. bilag 39 (E 797):
Gælden udgør på overdragelsestidspunktet DKK 244.124
Gælden udgør på overdragelsestidspunktet DKK 174.120
Gælden udgør på overdragelsestidspunktet DKK 40.200
Blandt andet som følge heraf steg G18-virksomheds kortfristede gældsposter, "Anden gæld" i regnskabet for 2015 fra 0 kr. pr. 31. december 2014 til 813.505 kr. pr. 31. december 2015.
G18-virksomhed’s regnskab for 2016 med specifikationer er fremlagt som bilag 52 (E 1173) og 53 (E 1186). Den kortfristede gæld på 31. december 2015 ses på side 11 i bilag 52 (E 1183).
Af specifikationerne i bilag 53, side 5, pkt. 9 (E 1190), fremgår sagsøgernes tilgodehavende hos G18-virksomhed pr. 31. december 2015:
Skattestyrelsen har foretaget beskatning af reguleringer på mellemregning mellem sagsøgerne og G1-virksomhed med følgende beløb i indkomståret 2015:
Skattestyrelsen har som underbilag medtaget uddrag af kontospecifikationerne fra G1-virksomheds bogføring for 2015, jf. bilag 54-56 (E 739ff) og de samlede mellemregningsposteringer fra G1-virksomheds bogføring for 2015 som bilag 57 (E 852), hvorfra bilag 54-56 er copy-pasted fra.
Som det fremgår af bilag 54 (E 739-740) udgøres forhøjelsen af A’s indkomst med 114.759 kr. af 3 reguleringer af mellemregningsforholdet med G1-virksomhed:
|
|
Tilpasning af mellemregning
|
|
|
|
Regulering af saldi til G18-virksomhed
|
|
|
|
Regulering af saldi til G18-virksomhed
|
|
|
|
|
|
Tilsvarende fra bilag 55 (E 741) vedrørende D:
|
|
Tilpasning af mellemregning
|
|
|
|
Regulering af saldi til G18-virksomhed
|
|
|
|
Regulering af saldi til G18-virksomhed
|
|
|
|
|
|
Og for E, jf. bilag 56 (E 742):
31. december 2015 Regulering af saldi til G18-virksomhed 21.446,00 kr.
Mellemregningen har været bogført i G1-virksomheds bogholderi i løbet af året og er overført til G18-virksomhed 30.6.2015 og 31.12.2015.
Til belysning af reguleringen pr. 30.6.2015 er fremlagt efterpostering fra G1-virksomhed pr. 30.6.1015 som bilag 58 (E 816) samt oversigt som bilag 59 (E 812). Som det fremgår, er der for to af de tre sagsøgere foretaget regulering 30.6 med -19.992,28 kr. (A), -19.592,59 kr. (D) og samtidig er der foretaget modpostering i mellemregningsforholdet med G18-virksomhed, +310.531,43 kr. Som det ses af bilag 59, side 3 (E 812), så er de samme posteringer, der indgår i bilag 54 og 55, jf. bilag 57, der reguleres over til G18-virksomhed.
Pr. 31.12.2015 er der tilsvarende foretaget regulering med overflytning af mellemregninger i perioden 1.7.2015-31.12.2015 fra G1-virksomhed til G18-virksomhed, med posteringstekst: " Regulering af saldi til G18-virksomhed" og der er samtidig foretaget modpostering ifht. G18-virksomhed, jf. bilag 60 (E 835).
Der er som bilag 61-63 (E 1155-1159) fremlagt kontospecifikationer for mellemregningsforholdet mellem de tre sagsøgere og G18-virksomhed og afstemning som bilag 64 (E 1160).
Som det ses af bilag 61 (E 1155) som er G18-virksomheds kontospecifikation for mellemregningsforholdet med A, så er primosaldoen 244.124 kr. svarende til aftalen af 1. januar 2015 mellem G18-virksomhed og G19-virksomhed. I perioden 1.1.2015-30.6.2015 er der samlet set bevægelser med -59.992 kr. og i perioden 1.7.2015-31.12.2015 -114.029 kr. I disse bevægelser indgår samtlige de posteringer, der blev overført fra G1-virksomheds mellemregningsopgørelse, jf. bilag 54 - bortset fra en postering 18.08.2015 "G49-virksomhed Vand" på 65,50 kr.
I afstemningen i bilag 64 (E 1160) indgår bevægelserne med -59.992 kr. og med -114.029 kr., hvorved G18-virksomheds gæld til A pr. 31.12.2015 med tilskrevne renter udgør 80.378 kr. svarende til det opgjorte tilgodehavende for A i årsregnskabet, jf. bilag 53 (E 1190).
Som det ses af bilag 62 (E 1156) som er G18-virksomheds kontospecifikation for mellemregningsforholdet med D, så er primosaldoen 174.120 kr. svarende til aftalen af 1. januar 2015 mellem G18-virksomhed og G19-virksomhed. I perioden 1.1.2015-30.6.2015 er der samlet set bevægelser med +5.817 kr. og i perioden 1.7.2015-31.12.2015 -77.143 kr. I disse bevægelser indgår samtlige de posteringer, der blev overført fra G1-virksomheds mellemregningsopgørelse, jf. bilag 54 (E 739).
I afstemningen i bilag 64 (E 1160) indgår bevægelserne med +5.817 kr. og med -77.143 kr., hvorved G18-virksomheds gæld til D pr. 31.12.2015 med tilskrevne renter udgør (113.414857) 112.557 kr. svarende til det opgjorte tilgodehavende for D i årsregnskabet, jf. bilag 53 (E 1190).
Som det ses af bilag 63 (E 1158), som er G18-virksomheds kontospecifikation for mellemregningsforholdet med E, så er primosaldoen 40.200 kr. svarende til aftalen af 1. januar 2015 mellem G18-virksomhed og G19-virksomhed. Der har ikke været bevægelser i 2015, jf. bilag 56 (E 742). Pr. 31.12.2015 er foretaget regulering med 21.446 kr., der kan genfindes i afstemningen i bilag 64 (E 1160), der svarer til det opgjorte tilgodehavende for E i årsregnskabet, jf. bilag 53 (E 1190).
Med denne gennemgang er der redegjort for, at overførslerne fra G1-virksomheds mellemregning med de tre sagsøgere til mellemregningsforholdet mellem G18-virksomhed og de tre sagsøgere pr. 30.6 og 31.12.2015 - bortset fra 65,50 kr. for A - har medført nogen som helst formueforskydning eller formuefordel.
Da der er tale om bogholderimæssige posteringer, der ikke har tilført de tre sagsøgere nogen som helst formueforskydning eller formuefordel, så er der af den grund ikke grundlag for den foretagne beskatning, jf. statsskattelovens § 5.
Overfor Skatteministeriets NYE anbringende, der blev fremsat i processkrift A side 4ø, skal sagsøgerne for det tilfælde, at retten måtte tillade, at Skatteministeriet ikke er bundet af sin tidligere fremsatte tilkendegivelse om, at det forudsattes at de tre sagsøgere hver havde et tilgodehavende i G1-virksomhed, af Landsskatterettens afgørelse på dette punkt og at tvisten ikke vedrørte tilgodehavendet, men om det blev overført til modregning i de tre sagsøgeres tilgodehavende i G18-virksomhed, så gøres nedenstående gældende omkring tilgodehavendernes opståen.
Af bilag 75 side 12 (E 957) fremgår Anden gæld med 1.015.115 kr. for 2010 og med 0 kr. for 2009. Og i bilag 76, side 6 (E 969) er Anden gæld med 1.015.115 kr. specificeret og det ses her, at
Pengekreditor A 17.389 kr.
Pengekreditor D 12.500 kr.
Det kan derfor lægges til grund at, A i 2009 ikke havde noget tilgodehavende i selskabet og at dette 30. juni 2010 udgjorde 17.389 kr. Og tilsvarende for D udgjorde tilgodehavendet i 2009 0 kr. og 30. juni 2010 udgjorde det 12.500 kr. Samme beløb ses af råbalance for 2010, jf. bilag 77 (E 974).
Af årsrapporten for G43-virksomhed med specifikationer (E 957, 969, 988 og 1003) ses at posten Anden gæld med 1.015.115 kr. for 2010 og med 2.574.129 kr. for 2011. I specifikationerne i bilag 11 ses, at 2.474. 945 kr. heraf vedrører pengekreditorer. Heraf udgjorde gæld til B, A, D og E 1.074.956 kr. pr. 30. juni 2011, jf. bilag 77 (E 974).
Årsrapport for G43-virksomhed med specifikationer for 2011-2012 er fremlagt som bilag 78 (E 1009) og 79 (E 1029). I årsrapporten side 14 (E 1022) fremgår anden gæld 30.6.2011 med 2.603.848 kr. og 30.6.2012 med 2.616.358 kr. Disse beløb er udspecificeret i specifikationen side 10 (E 1038). Her kan genfindes beløbet på 1.074.956 kr. fra bilag 77 (E 974) under posten Pengekreditor anpartshavere, der pr. 30. juni 2012 udgjorde 1.396.701 kr. Dette tal kan genfindes i råbalancen i bilag 80 (E 1044). Med specifikationerne i bilag 80 (E 1044) kan det lægges til grund, at G43-virksomhed skyldte følgende beløb 30. juni 2012:
G43-virksomheds gæld blev i sommeren 2012 overført til G19-virksomhed, jf. bilag 36 (i A’s sag).
Og selskabets gæld til A, D og E ses - fortsat - i regnskabet for G19-virksomhed 2012/2013 i bilag 37 (i A’s sag):
Pengekreditor (A) 543.192 kr. Pengekreditor (E) 131.587 kr. Pengekreditor (D) 470.741 kr.
Selvstændig erhvervsvirksomhed som professionel golfspiller (A)
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse beskattet A af udgifter til golf, betalt af G1-virksomhed i indkomståret 2015 med 86.960 kr. og for indkomståret 2016 med 23.999 kr., idet der ikke fandtes at være tale om erhvervsmæssig virksomhed, men at A’s golfspil måtte anses for at være et udslag af hans personlige interesse for golfspil. I den situation, hvor virksomhed med golfspil anses for erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for de foretagne forhøjelser af hans indkomst.
A gør overordnet gældende, at der i årene op til nærværende sag har været drevet erhvervsmæssig virksomhed, der opfylder kravene til skattemæssigt at være en erhvervsmæssig virksomhed. Dette gælder for rentabilitet, intensitet såvel som for det faglige niveau for udøvelsen af virksomheden som professionel golfspiller.
A begyndte at spille golf i 2003 og har været professionel golfspiller siden 2010, jf. uddrag af (red.fjernet.hjemmeside), bilag 9 (E 1851).
Driften af A som professionel golfspiller skete i den denne sag omhandlede indkomstår i G1-virksomhed, binavn G11-virksomhed. Inden stiftelsen af G1-virksomhed, binavn G11-virksomhed, foregik driften i G43-virksomhed (CVR ...12).
Der er som bilag 82 (E 1893) fremlagt oversigt over resultatet af golfvirksomheden fra 2009/2010 til 2018/2019.
Som det fremgår, har resultatet af golfvirksomheden været positivt i alle årene bortset fra 2015/2016, 2016/2017 og 2018/2019.
Der er som bilag 90-94 (E 1857ff) fremlagt oversigt over A’s turneringsdeltagelse i 2014-2018.
A’s ranking i Europa fremgår af (red.fjernet.rangering) (der kun går tilbage til 2013):
2014: A endte ikke på (red.fjernet.rangering). A spillede igennem året
2015: A endte på (red.fjernet.rangering1) pladsen ud af 315, der kom på listen. Og A tjente penge/ point til listen det år.
2016: (red.fjernet.rangering2)
2017: (red.fjernet.rangering3)
2018: (red.fjernet.rangering4) (inklusive sejr på (red.fjernet.konkurrence)
Præmieroversigter fremgår af bilag 95-98 (E 1863ff).
Der er som bilag 68 og 69 (E 1852 og 1854) fremlagt udtalelser fra LJ og NN begge fra (red.fjernet.turnering)-professionel, der bekræfter, at A var/er professionel golfspiller
Videre er som bilag 70 (E 1856) fremlagt udtalelse fra (red.fjernet.turnering), Denmark, hvoraf fremgår, at A har været medlem af (red.fjernet.turnering) fra 21. november 2011 til 31. december 2023. Det kan derfor lægges til grund, at A i perioden november 2011 til 2023 har været professionel golfspiller.
Det gøres på den baggrund gældende, at A også i de i denne sag omhandlede år spillede golf som professionel golfspiller, og at de faglige forudsætninger for at drive erhvervsmæssig virksomhed som professionel golfspiller var til stede. Dette har da heller ikke været bestridt af skattemyndighederne.
Som det fremgår af bilag 82 (E 1893), var der i 2014/2015 en omsætning på 90.114 kr., i 2015/2016 på 111.826 kr. og i 2016/2017 på 87.543 kr. og dermed har der været den fornødne intensitet for at golfvirksomheden var erhvervsmæssig i skatteretlig henseende. Dette har da heller ikke været bestridt af skattemyndighederne.
Som det fremgår af oversigten i bilag 82 (E 1893), har resultatet af golfvirksomheden været positivt i alle årene bortset fra 2015/2016, 2016/2017 og 2018/2019, og dermed har der i årene op til de i sagen omhandlede indkomstår, såvel som efterfølgende år været et positivt resultat af driften af golfvirksomheden.
Denne nedgang i resultat skyldes dels ophør af hovedsponsoraftale pr. 31. december 2013, dels som følge af, at konkurrencen om præmiepladserne er hård, hvor dette svinger år til år. I 2015/16 var der deltagelse i Europa Tour skolen i Y18-land i et forsøg på at komme til at spille, hvor de store præmier og sponsorer var. I 2015/2016 havde A problemer med albue og skulder, hvor Kropsinstituttet bistod A med at "komme videre" i karrieren, jf. bilag 21 og 22 (E 1896-1897).
For så vidt angår rentabiliteten, gøres det gældende, at de opnåede negative resultater i 2014/2015 og 2015/2016 har været forbigående, hvorfor der ikke er grundlag for ikke fortsat at anse golf-afdelingen i virksomheden som erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand, jf. SKM2006.85.ØLR.
Det gøres subsidiært vedrørende virksomheden som professionel golfspiller gældende, at måtte retten finde, at virksomheden skattemæssigt ikke kan anses som erhvervsmæssig, så skal der i opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages højde for korresponderende fradrag. Til støtte herfor henvises til SKM2005.99.ØLR, hvor det blev fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, som ellers ville have været fradragsberettigede. Dette er efterfølgende også fastslået i bl.a. SKM2005.539LSR og LSR j.nr. 10-131045.
Skattestyrelsen vil i det tilfælde skulle foretage en fornyet beløbsmæssig opgørelse i medfør af den subsidiære påstand.
Udgifter relateret til professionel golf (E 1895-1900)
Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst i indkomståret 2015 med 9.134 kr. og 2016 med 10.637 kr. for udgifter, betalt af G1-virksomhed, som anses som private udgifter.
Ad udgifter til styrketræning i fitnesscenter
Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for indkomståret 2015 med 9.134 kr. og indkomståret 2016 med 1.403,80 kr.
Der er tale om afholdelse af driftsomkostning for G1-virksomhed/ G11-virksomhed, således, at A har kunnet styrketræne og have den optimale fysiske form, for at kunne udøve hvervet som professionel golfspiller. Hvilket igen er en forudsætning for den indtjening, som A har genereret for selskabet igennem årene.
Der er derfor ikke tale om afholdelse af en privat omkostning for A, men en omkostning, der er nødvendig for G1-virksomhed/ G11-virksomheds indkomsterhvervelse - erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor er der ikke grundlag for den foretagne beskatning. Subsidiært gøres det gældende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tages højde for korresponderende fradrag. Til støtte herfor henvises til SKM2005.99.ØLR, hvor det blev fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, som ellers ville have været fradragsberettigede. Dette er efterfølgende også fastslået i bl.a. SKM2005.539LSR og LSR j.nr. 10-131045. Som følge heraf skal den foretagne indkomstforhøjelse nedsættes til 0 kr.
Ad udgifter til Kropsinstituttet
Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for indkomståret 2016 med udgift til Kropsinstituttet med 3.600 kr., jf. bilag 21 og 22 (E 1896-1897).
Som følge af skade har A modtaget behandling for ryg/skulder og albueskade på Kropsinstituttet i 2016.
Der er tale om afholdelse af driftsomkostning for G1-virksomhed/ G11-virksomhed, således, at A kunne komme igennem sine skader, og er en forudsætning for den indtjening, som A har genereret for selskabet igennem årene.
Der er derfor ikke tale om afholdelse af en privat omkostning for A, men en omkostning, der er nødvendig for G1-virksomhed/ G11-virksomheds indkomsterhvervelse - erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor er der ikke grundlag for den foretagne beskatning. Subsidiært gøres det gældende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tages højde for korresponderende fradrag. Til støtte herfor henvises til SKM2005.99.ØLR, hvor det blev fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, som ellers ville have været fradragsberettigede. Dette er efterfølgende også fastslået i bl.a. SKM2005.539LSR og LSR j.nr. 10-131045. Som følge heraf skal den foretagne indkomstforhøjelse nedsættes til 0 kr.
Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for indkomståret 2016 med udgift til golfbriller med 3.628 kr., jf. bilag 23 (E 1895). Der er tale om ét par briller med to glas - ikke 3 par briller, jf. bilag 24 (E 1898).
A fik lavet specielle golfbriller i starten af sæsonen 2016, da han havde fået konstateret en (red.fjernet.skade), af øjenlægerne i Y4-by. Henset hertil, og til at han skulle spille i Y14-land, var han nødsaget til at få lavet nogle briller, der var gode til at spille golf i, og som kunne beskytte hans øjne.
Der er tale om afholdelse af driftsomkostning for G1-virksomhed/ G11-virksomhed, således, at A kunne spille professionel golf og som er forudsætning for den indtjening, som A har genereret for selskabet igennem årene.
Der er derfor ikke tale om afholdelse af en privat omkostning for A, men en omkostning, der er nødvendig for G1-virksomhed/ G11-virksomheds indkomsterhvervelse - erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor er der ikke grundlag for den foretagne beskatning. Subsidiært gøres det gældende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tages højde for korresponderende fradrag. Til støtte herfor henvises til SKM2005.99.ØLR, hvor det blev fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, som ellers ville have været fradragsberettigede. Dette er efterfølgende også fastslået i bl.a. SKM2005.539LSR og LSR j.nr. 10-131045. Som følge heraf skal den foretagne indkomstforhøjelse nedsættes til 0 kr.
Ad udgifter til kosttilskud
Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for indkomståret 2016 med udgift til kosttilskud med 834,90 kr., jf. bilag 25 (E 1900).
Der er tale om afholdelse af driftsomkostning for G1-virksomhed/ G11-virksomhed, således, at A kunne spille professionel golf, og som er forudsætning for den indtjening, som A har genereret for selskabet igennem årene.
Der er derfor ikke tale om afholdelse af en privat omkostning for A, men en omkostning, der er nødvendig for G1-virksomhed/ G11-virksomhed's indkomsterhvervelse - erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor er der ikke grundlag for den foretagne beskatning. Subsidiært gøres det gældende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tages højde for korresponderende fradrag. Til støtte herfor henvises til SKM2005.99.ØLR, hvor det blev fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, som der ellers ville have været fradragsberettigede. Dette er efterfølgende også fastslået i bl.a. SKM2005.539LSR og LSR j.nr. 10-131045. Som følge heraf skal den foretagne indkomstforhøjelse nedsættes til 0 kr.
Ad udgifter til træningstøj
Skattestyrelsen har forhøjet A’s indkomst for indkomståret 2016 med udgift til træningstøj med 199,01 kr., jf. bilag 26 (E 1895).
Der er tale om afholdelse af driftsomkostning for G1-virksomhed/ G11-virksomhed, således, at A kunne spille professionel golf, og er forudsætning for den indtjening, som A har genereret for selskabet igennem årene.
Der er derfor ikke tale om afholdelse af en privat omkostning for A, men en omkostning, der er nødvendig for G1-virksomhed/ G11-virksomheds indkomsterhvervelse - erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og derfor er der ikke grundlag for den foretagne beskatning. Subsidiært gøres det gældende, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal tages højde for korresponderende fradrag. Til støtte herfor henvises til SKM2005.99.ØLR, hvor det blev fastslået, at der i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er hjemmel til korresponderende fradrag i de tilfælde, hvor den skattepligtige modtager tilskud i form af friholdelse af udgifter, som der ellers ville have været fradragsberettigede. Dette er efterfølgende også fastslået i bl.a. SKM2005.539LSR og LSR j.nr. 10-131045. Som følge heraf skal den foretagne indkomstforhøjelse nedsættes til 0 kr.
G1-virksomhed har i perioden 2011-2018 drevet en sideaktivitet under binavnet G11-virksomhed, hvor A har udøvet en professionel karriere som golfspiller. Golfaktiviteten har ikke været af hobbykarakter, men er tværtimod blevet anvendt aktivt som led i virksomhedens kundepleje, netværksskabelse og brandingstrategi i relation til selskabets primære forretningsområde: økonomi- og regnskabsrådgivning.
Golfvirksomheden blev således integreret som en professionel og strategisk del af den samlede driftsindsats og har fungeret som et aktivt redskab til at opretholde og udvide kundekredsen.
Nedenstående skema viser en konkret opgørelse over de estimerede indtægtsmæssige effekter af golfaktiviteterne, baseret på kendte relationer og virksomhedens erfaring med kundeadfærd. Aktiviteten har varieret over årene, med stor forskel i intensiteten af udfaldet for golfaktiviteten i relation til erhvervelse af kunder og bibeholdelse af kunder, som det fremgår af nedenstående oversigt, der også er fremlagt som bilag 81 (E 1892).
A’s professionelle golfaktivitet har haft væsentlig betydning for G1-virksomheds økonomiske udvikling i perioden - dette kan bl.a. ses på selskabet omsætning, der ligger pænt over den gennemsnitlige for landets (red.fjernet.uddannelse), pr. (red.fjernet.uddannelse). Aktiviteten har ikke været en privat fritidsinteresse, men en bevidst del af virksomhedens kommercielle strategi. Samspillet mellem professionel sportsudøvelse og erhvervsrelationer har skabt dokumenterbar merværdi og været en afgørende faktor i fastholdelse og tilgang af kunder.
Skattestyrelsen har i sine afgørelser for C og B truffet afgørelse om, at begge som følge af de tre børns ejerskab af kapitalandelene i G1-virksomhed var hovedaktionærer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 og som følge heraf ikke var omfattet af reglerne om kort frist.
Fastlæggelse af om en skatteyder er hovedaktionær i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 forudsætter, at skatteyderen ejer kapitalandele i selskabet. Og i det tilfælde, at fx ægtefælle eller børn ejer kapitalandele, der skal indgå i opgørelsen heraf, så forudsætter det, at skatteyderen selv ejer 1 kapitalandel som minimum, jf. fx LSR-afgørelser i 170690063, 16-0263X10 eller 13-0154340.
Imidlertid ejede hverken C eller B så meget som 1 eneste anpart i G1-virksomhed og Skattestyrelsens begrundelse for, at C eller B beror derfor på en urigtig rets anvendelse.
Henset hertil og til, at C eller B modtog årsopgørelser og ikke selvangivelser for 2015 og 2016, jf. bilag 70-74 (E 749-764), var C eller B var for indkomstårene 20015 og 2016 omfattet af reglerne for kort ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, jf. bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.
Heroverfor har Skatteministeriet gjort gældende, at da C og B tidligere var hovedaktionærer i G2-virksomhed (cvr ...11), så havde ingen af dem enkle økonomiske forhold, da Skattestyrelsen afsendte forslag til afgørelser 30. april 2019 eller traf afgørelserne 12. september 2019. Skatteministeriet har bortset fra denne nye begrundelse i forhold til Skattestyrelsen ikke bestridt, at C og B havde enkle økonomiske forhold, jf. BKG nr. 534/2013.
G2-virksomhed blev erklæret konkurs den 21. februar 2012, jf. f.eks. Landsskatterettens afgørelse i C’s sag, bilag 1, side 2 mf. Konkursen bevirker, at hovedaktionærstatussen bortfalder. Videre gøres det subsidiært gældende, at måtte hovedaktionærstatussen kunne udstrækkes i 5 år, så ophørte denne 21. februar 2017 og derfor havde C og B enkle økonomiske forhold, som fastsat i BKG nr. 534/2013, da forslagene til afgørelser blev afsendt, såvel som da afgørelserne blev truffet.
Ansættelsesfristerne for fremsendelse af forslag til afgørelser for indkomstårene 2015 og 2016 udløb derfor henholdsvis 30. juni 2017 og 30. juni 2018.
Forslag til afgørelser for C og B er dateret 30. april 2019 og afgørelserne den 12. september 2019.
Afgørelserne for C og B, jf. bilag 2 i begge sager, er derfor truffet efter udløbet af den korte ligningsfrist.
Bevisbyrden, for at betingelserne for skattemyndighedernes fristgennembud er opfyldt, påhviler Skattestyrelsen, jf. SKM2021.707.HRD. Dette gælder tilsvarende for bevisbyrden for fristgennembrud ifht. reglerne om kort ligningsfrist, jf. SKM2017.623.ØLR.
Det bestrides, at skattemyndighederne har godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 - såvel som stk. 2 - er opfyldt, hvilket fører til afgørelsernes ugyldighed. Ligesom den manglende begrundelse for at betingelserne for fristgennembruddet i sig selv fører til ugyldighed, jf. SKM2003.248Ø.
Subsidiær påstand (alle 5 sagsøgere)
Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at der af beløbsmæssige eller andre grunde, er behov for, at retten kan hjemvise sagen til Skatteforvaltningen til fornyet behandling."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
3.1 Indledende bemærkninger
Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgerne er skattepligtige af de i sagen omhandlende private udgifter afholdt af selskabet, jf. statsskattelovens § 4 (M 34).
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 (M 34). Ligningslovens § 16 (M 11 f.) præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder (M 34). Personalegoder er tillæg til lønnen, der ydes i form af naturalier i vid forstand, herunder formuegode af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlags fri benyttelse af andres formuegoder, hvorfor personalegoder i udgangspunktet er skattepligtige ligesom løn, der ydes som pengeløn, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 (M 11).
Ligningslovens § 16, stk. 3 (M 11), indeholder regler om den skattepligtige værdi af de omhandlede personalegoder. Medmindre andet følger af bestemmelsens stk. 4-16 (M 11-13), fastsættes værdien til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.
Sagsøgerne har ikke godtgjort, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.
Forklaringer skal i øvrigt være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. fx UfR 2009.163H (ej i M), UfR 2009.476/2H (M 118), UfR 2011.1599 H (M 114) og SKM2021.115.HR (M 57). De varslede vidneførelser og de fremlagte udtalelser (f.eks. E 1852, E 1854 og E 1856) er derfor ikke i sig selv tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden i nærværende sager.
3.2 Golfaktiviteten kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed for G1-virksomhed - A
A har ikke godtgjort, at den omtalte golfaktivitet udgjorde erhvervsmæssig virksomhed for G1-virksomhed i indkomstårene 2015-2017. Det er endvidere ikke godtgjort, at golfaktiviteten blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste.
Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig, vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Hertil kræves generelt efter en mangeårig retspraksis, at aktiviteten er udøvet med henblik på at skabe et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (driftsherreløn), samt at aktiviteten har et vist omfang (intensitet), jf. herved bl.a. UfR 2013.2956 H (M 80), UfR 2007.1195 H (M 140), UfR 1996.288 H (M 169), UfR 1996.1166 H (ej i M) og TfS 1996, 552 Ø (ej i M), TfS 1994, 531 V (M 201) samt TfS 1991, 289 V (M 203).
Der må i tvivlstilfælde foretages en samlet konkret vurdering af aktiviteten.
Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje - altså er det afgørende formål, at der kan opnås et overskud.
Skattestyrelsen har opgjort underskuddet fra golfaktiviteten vedrørende A til henholdsvis 86.960 kr. og 23.999 kr. i indkomstårene 2015 og 2016.
I de i sagen omhandlende indkomstår (2015-2017) var golfaktiviteten ikke i opstartsfasen. Det fremgår af stævningen (vedr. A), s. 3 (E 281), at A begyndte at spille golf i 2003 og har siden 2010, ifølge egne oplysninger, været professionel golfspiller.
Det er oplyst, at der er en mundtlig aftale om, at selskabet betaler A’s udstyr, rejser mv., og at det er meningen, at eventuelle indtægter eller præmier skal dække selskabets udgifter plus 10 %, førend indtægter og præmier tilgår A, jf. E 190.
Der er ikke fremlagt opgørelser over resultater fra 2010 og frem. Golfaktiviteten har ikke givet overskud for G1-virksomhed, ligesom der ikke er udarbejdet budgetter/regnskaber mv. for golfaktiviteten, (E 718, afsnit 8).
På baggrund af årsregnskaber mv. (E 975, E 996, E 1045, E 1061 og E 1088) for selskabet G43-virksomhed, senere G15-virksomhed, cvr. ...12, ejet 100 % af G1-virksomhed, opgør A på stævningen s. 3 (E 281) et resultat af golfvirksomheden i indkomstårene 2009-2013. Det er uklart, hvorledes A når dette resultat, ligesom A ikke har besvaret Skatteministeriets opfordring B, jf. svarskriftet, side 4 (E 344) vedrørende A, om at redegøre for sammensætningen af tallene.
Det bemærkes hertil, at det tidligere er oplyst, at selskabet ikke har ført særskilt regnskab med resultatet vedrørende golfaktiviteten, herunder at der ikke er udarbejdet regnskab over indtægter og udgifter vedrørende golfaktiviteten tilbage i 2010 (E 718, afsnit 8), ligesom der ikke er indgået en skriftlig aftale om vilkårene. Dette er i sig selv usædvanligt, såfremt der var tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvor formålet er at opnå fortjeneste.
Golfaktiviteten har ikke været drevet med henblik på systematisk indtægtserhvervelse for G1-virksomhed, men som udslag af A’s og familiens personlige interesse for golfspil, jf. f.eks. beskrivelse på hjemmesiden (red.fjernet.hjemmeside), hvor det fremgår, at hele familien har en personlig interesse for golf (E 201, 8, afsnit).
De fremlagte bilag 16-20 (E 1858, E 1860, E 1862, E 1869 og E 1876), som udgør en oversigt over A’s turneringsdeltagelse i 2014-2018, godtgør ikke, at der har været eller er udsigt til, at golfaktiviteten kan opnå en rentabel drift inden for en kortere årrække. De præmier, der efter det oplyste vil kunne vindes, anses ikke at kunne dække udgifterne til golfspil.
Ifølge det oplyste findes de store pengepræmier i Challenge-tour og Europa-tour, som er turneringer over (red.fjernet.liga), som A ikke har deltaget i eller for den sags skyld har vundet. Der er fremlagt oversigt over A’s placeringer og præmier i (red.fjernet.liga) Ranking for 2016-2018, hvoraf det fremgår, at A har deltaget i henholdsvis 11, 8 og 4 golfturneringer og har vundet henholdsvis 0 euro, 55 euro og 490 euro, jf. E 191. Ifølge de indsendte ranking-lister for (red.fjernet.liga) for 2016-2018 var A’s bedste placering nr. 68 i 2018. Endvidere er det oplyst, at der fra 2014 og frem har manglet sponsorer pga. manglende golfresultater, ligesom der ikke forventedes overskud i regnskabsåret 2017/2018 (E 718, afsnit 9-10).
Selv hvis det var godtgjort, at A spillede professionel golf, er det ikke godtgjort, at golfaktiviteten udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i selskabet G1-virksomhed i de omhandlede indkomstår. Dette medfører, at selskabets afholdelse af udgifter, der relaterer sig til golfaktiviteten, er skattepligtig for sagsøgerne.
De fremlagte udtalelser fra henholdsvis LJ, NN og (red.fjernet.turnering) (E 1852, E 1854 og E 1856), hvori de anfører, at A spiller professionel golf, godtgør ikke, at golfaktiviteten udgjorde erhvervsmæssig virksomhed for G1-virksomhed, herunder at golfaktiviteten blev drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, eller at der i øvrigt er udsigt til, at golfaktiviteten kan opnå en rentabel drift inden for en kort årrække.
Det i processkrift 4 (s. 6-8) (E 421-423) anførte om, at "A’s professionelle golfaktivitet har haft væsentlig betydning for G1-virksomhed’ økonomiske udvikling…" bestrides som udokumenteret, og kan i øvrigt ikke føre til et andet resultat.
At der har været drevet erhvervsmæssig virksomhed i G1-virksomhed med andre aktiviteter end golf, godtgør ikke, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed for så vidt angår golfaktiviteten. Ingen af betingelserne/kriterierne herfor er opfyldt.
3.3 Seminar i Y1-land - alle sagsøgerne
I regnskabsåret 2015/2016 har selskabet afholdt udgifter til en rejse til Y1-land. Skattestyrelsen har opgjort rejseudgifterne vedrørende B til 6.656 kr., C til 6.656 kr., A til 5.414 kr., E til 5.414 kr. og D til 5.414 kr., jf. også Landsskatterettens afgørelser, side 1 (E 50, E 100, E 128, E 153 og E 179), der stadfæstede styrelsens afgørelser.
Seminarer og rejser, som de ansatte deltager i, er ikke skattepligtige for de ansatte, hvis der er tale om, at de ansatte deltager på seminaret eller rejsen er på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens interesse. Rejsen må have en konkret og direkte sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, såfremt de ansatte ikke skal beskattes af rejsens værdi, jf. bl.a. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.16.5 (M 381 f.). Skatteyderen har bevisbyrden for, at en rejse har et erhvervsmæssigt formål, jf. U.2006.190/1H (M 152) og SKM2015.730.BR (M 243). Har rejsen et overvejende turistmæssigt islæt, mens det faglige/forretningsmæssige indhold er af underordnet eller beskedent omfang, bliver den ansatte deltager som udgangspunkt beskattet af rejsens fulde værdi. Se eksempelvis SKM2007.712.ØLR (M 181) og SKM2015.730.BR (M 243). For hovedaktionærer er der en skærpet beskatning, idet hovedaktionæren har en bestemmende indflydelse på selskabet og dets aktiviteter. Tilsvarende gælder for personer med samme grad af bestemmelsesret i selskabet, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.16.5 (M 381n. f.).
Ifølge referat fra Skattestyrelsens møde med C den 8. august 2018, blev det under mødet oplyst, at udgifterne til seminaret på Y1-Ø var med henblik på at lære mere om koncernen. Ifølge referatet blev der her ikke nævnt noget om et program for seminaret, jf. f.eks. E 568, afsnit 11 (vedr. B). Det fremgår også af mail fra C til Skattestyrelsen den 14. august 2019, at det som bilag 10 (E 1233) fremlagte program først blev indsendt til Skattestyrelsen over et år senere, jf. bilag A (E 449), samt Skattestyrelsens bemærkninger i Skattestyrelsens afgørelse (E 5046. afsnit).
Ifølge programmet er der orientering/beretninger om koncernen, til- og afgang af nye selskaber, regnskabsudkast, forslag til fremtidige investeringer mv. Derudover fremgår det af programmet (E 1233), at der var hele dage med afslapning, solbadning, golf, besøg på det lokale marked, bytur rundt i Y3-by mv., hvilke aktiviteter udgør en væsentlig del af programmet, ligesom de anses for at være af turistmæssigt islæt.
Rejsen foretages desuden i industriferien, den 23. juli 2016 til 6. august 2016 (E 1233), ligesom rejsens varighed er 14 dage, hvilket anses for værende usædvanligt for den påståede seminar/rejse.
Det er ikke dokumenteret, at selskabets afholdelse af udgifterne til rejse og seminar er sket i selskabets interesse. Der er ikke fremlagt objektiv dokumentation for rejsens og seminarets erhvervsmæssige indhold. Det fremlagte rejseprogram udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, ligesom programmet først er fremsendt til Skattestyrelsen som efterfølgende bemærkninger på baggrund af mødet afholdt den 8. august 2018, jf. ovenfor. Den omstændighed, at seminariet ikke blev omtalt direkte i Skattestyrelsens mødeindkaldelse (E 441), kan ikke føre til en anden vurdering. I mødeindkaldelsen (E 441, s. 1) fremgår det tydeligt, at Skattestyrelsen i forbindelse med kontrolbesøget har brug for at se "bilag til regnskabet", ligesom Skattestyrelsen henviste til brev af 12. juni 2018 (E 436), hvor styrelsen specifikt efterspurgte redegørelser og dokumentation for de afholdte udgifter.
Udgifterne til rejsen anses herefter for afholdt i sagsøgernes interesse og beskattes derfor som løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
Det af sagsøgerne anførte om i f.eks. stævningen vedrørende B, s. 4, afsnit 10 (E 243), at Skattestyrelsen skulle have tillagt det betydning, at seminaret blev afholdt på Y1-Ø, er udokumenteret.
3.4 Beskatning af fri bil - C og A
Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for den ansattes private kørsel, skal den ansatte som udgangspunkt beskattes af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (M 11).
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten, idet værdien dog mindst beregnes af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4 (M 11).
Ligningslovens § 16, stk. 4 (M 11) finder også anvendelse på biler, som arbejdsgiveren har leaset eller lejet og stillet til den ansattes rådighed. Reglerne finder også anvendelse, selvom der sker en egenbetaling af hovedaktionæren eller den ansatte. I et sådant tilfælde sker der fradrag herfor i opgjorte værdier i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4 (M 11). Da der ved dele- eller splitleasing er tale om en undtagelse til beskatning af fri bil til rådighed for privat kørsel, stilles der strenge krav til dokumentation og efterlevelse af alle betingelserne for deleleasing, jf. SKM2017.384.SR (M 327) og SKM2024.68.BR (anket) (M 205).
For at tilsikre, at der gennem arbejdsgiverens leasingydelse kun afholdes udgifter for kørsel foretaget af den ansatte, der er erhvervsmæssig - og som i modsat fald vil udløse beskatning af kørslen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (M 11) - er det en forudsætning, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørte kilometer. Et sådan detaljeret kørselsregnskab, der må følge detaljegraden i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse (M 33), er en af de grundlæggende forudsætninger for undtagelse af beskatning af fri bil i såkaldte dele og splitleasing ordninger, jf. SKM2001.255.LR (M 356), SKM2010.147.SR (M 350) og SKM2017.491.LSR (M 319). Detaljegraden for kørselsregnskabet hænger sammen med, at arbejdsgiveren skal kunne føre kontrol med, at der ikke er afholdt udgifter til privat kørsel.
Dertil kommer, at bilagene vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde modtagerens navn, adresse og cpr. nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens formål med eventuelle delmål og angivelse af antal kørte kilometer, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse- og befordringsgodtgørelse (M 33).
Det er herudover en forudsætning, at de samlede ydelser til bilens drift, afskrivning og forrentning alle er indeholdt i leasingydelsen og fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel, samt at leasingydelsen for hver part betales direkte til leasingselskabet, jf. SKM2001.255.LR (M 356), SKM2017.729.SR (M 313), SKM2018.212.SR (M 306). Af SKM.2017.384.SR (M 327) fremgår det endvidere, at alle udgifter skal opkræves igennem leasingselskabet, og at leasingtager kun undtagelsesvist kan betale for omkostningerne, hvis leasingtager umiddelbart herefter sender udgifterne til leasingselskabet til fordeling.
3.4.1 (red.fjernet.bilmærke), reg.nr. ...Q - C
C har i perioden 1. december 2014 til 15. september 2016 haft bilen (red.fjernet.bilmærke) med reg.nr. ...Q til rådighed. Skattestyrelsens afgørelse angår indkomståret 2014-2016, men henset til at ligningsfristen for indkomståret 2014 er overskredet, er indkomståret 2014 ikke behandlet i Landsskatterettens afgørelse, ligesom indkomståret ikke er indbragt for domstolene.
Bilen, som C har haft til rådighed for privat kørsel, er leaset på en splitleasing-aftale mellem G15-virksomhed, C og G48-virksomhed, jf. E 1316 og E 1318.
Betingelserne for splitleasing i perioden er ikke opfyldt.
Selskabet, G15-virksomhed, har afholdt udgifter til G21-virksomhed, G22-virksomhed og G23-virksomhed, jf. E 72, afsnit 3. C har ikke dokumenteret, som netop gennemgået ovenfor i SKM2017.384.SR (M 327), at udgifterne til G21-virksomhed, G22-virksomhed og G23-virksomhed er videresendt til betaling ved leasingselskabet, jf. E 527, afsnit 7.
For de underliggende instanser har der ikke været fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2016. Med stævningen fremlægges GPS-udskrift over foretaget kørsel i 2015-2016, jf. bilag 24 (E 1327).
Den fremlagte GPS-udskrift opfylder ikke kravene til et kørselsregnskabs detaljeringsgrad, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse (M 33), jf. også SKM2001.255.LR (M 356), SKM2010.147.SR (M 350) og SKM2017.491.LSR (319). Der mangler oplysninger om delmål ved erhvervsmæssige kørsler, og flere registreringer af erhvervsmæssig kørsel mangler angivelse af formål. Dette gælder fx den 18. juli, 16. og 17. november 2015, jf. E 1469. Dertil kommer, at i de tilfælde, hvor der er noteret formål med kørslen, er det ofte meget kortfattet og kan ikke umiddelbart knyttes til et erhvervsmæssigt formål, jf. E 1327 ff.
Formålet med den erhvervsmæssige kørsel er således enten ikke angivet eller angivet meget upræcist og med forkortelser som fx "Lufthavnen", "Y8-by Optik" og "Værksted" uden bilag, der godtgør rigtigheden heraf, hvorfor det ikke er muligt at fastslå det erhvervsmæssige formål med kørslen. Dertil kommer, at der ikke er foretaget korrekt fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel, idet kørsel til golfaktivitet f.eks. er registreret som erhvervsmæssig kørsel i stedet for privat, fx den 11., 12. og 17. september 2015 (E 1494-1496).
Tilsvarende bemærkes, at bilag 30-31 (E 1629 og E 1647), som fremlagt af C, allerede var fremlagt for skattemyndighederne, mens bilag 32-34 (E 1268, E 1275 og E 1291) er udskrifter fra hjemmesider med en generel beskrivelse af konceptet "leasing". Dette udgør ikke dokumentation for, at C ikke skal beskattes af fri bil.
C har i sine bemærkninger til Skattestyrelsen henvist til selskabets timesagsark for 2014-2015. Dette godtgør ikke det erhvervsmæssige formål med de enkelte køreture, idet formålet ikke ses angivet i kørselsregnskabet.
C skal herefter beskattes af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (M 11).
3.4.2 (red.fjernet.bilmærke1), reg.nr. ...Q1 - A
A har ifølge oplysninger fra G1-virksomhed haft bilen (red.fjernet.bilmærke1), reg.nr. ...Q1 til rådighed for privat kørsel i perioden 1. september 2015 til den 28. august 2027 (E 702).
Bilen, som A har haft til rådighed for privat kørsel, er leaset af G1-virksomhed for perioden 28. august 2015 til 29. august 2016, og bilens handelspris ved indgåelse af leasingaftalen er opgjort til 467.101 kr. af leasingselskabet (E 195 og E 702).
I perioden 1. september 2016 til 28. august 2017 er der indgået en splitleasingaftale. Handelsprisen ved indgåelse af splitleasingaftalen er opgjort til 385.000 kr. af leasingselskabet (E 199 og E 702).
3.4.2.1 Værdi af fri bil i perioden 1. september 2015 til 31. august 2016
I perioden er A blevet beskattet med 9.425 kr. pr. måned. Beregningsgrundlaget, der er taget udgangspunkt i, har været forkert, hvorfor beregningen er forkert. Der henvises i det hele til Skattestyrelsens beregning (E 195-196 og E 707-708 og E 712 samt E 222, afsnit 2). På baggrund af Skattestyrelsens beregninger er A’s indkomst forhøjet med forskellen mellem betalingen og den korrekt beregnede skattemæssige værdi, jf. E 179. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne opgørelse.
3.4.2.2 Splitleasing i perioden 1. september 2016 til 31. august 2017
Betingelserne for splitleasing i perioden er ikke opfyldt. De fremlagte kørselsregnskaber opfylder ikke kravene til kørselsregnskaberne ved erhvervsmæssig kørsel, jf. det gennemgåede ovenfor i afsnit 3.4.
Det førte kørselsregnskab opfylder ikke detaljeringsgraden, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om dokumentationskrav vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse (M 33), ligesom der også er konstateret flere afvigelser i registreringen af kørslen. Der henvises i det hele til Skattestyrelsens bemærkninger vedrørende kørselsregnskabet, jf. E 197.
Der mangler oplysninger om delmål ved erhvervsmæssige kørsler, og flere registreringer af erhvervsmæssig kørsel mangler angivelse af formål. Dertil kommer, at i de tilfælde, hvor der er noteret formål med kørslen, er det ofte meget kortfattet og kan ikke umiddelbart knyttes til et erhvervsmæssigt formål, jf. bilag 35 vedr. A Pettersson (E 1689 ff).
Golfaktiviteten udgør ikke erhvervsmæssig virksomhed for G1-virksomhed, jf. afsnit 3.2, hvorfor køreturene til golfaktiviteter er privat kørsel. Tilsvarende gør sig gældende for kørsel til fitness, ligesom kørslen til A’s (red.fjernet.uddannelse2) i Y19-by ligeledes er privat kørsel, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.4 (M 365). En (red.fjernet.uddannelse2) er en grunduddannelse, og således ikke undervisning i efteruddannelsesøjemed som led i arbejdet.
I forbindelse med Skattestyrelsens kontrol er det konstateret, at der er fratrukket udgifter vedrørende personalet. Disse udgifter er ikke omfattet af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (M 34), som fradragsberettiget i selskabet, idet der ikke er en direkte sammenhæng mellem selskabets indtægter og de pågældende udgifter.
På Skattestyrelsens forespørgsel, har selskabet indsendt bilag samt redegørelse for, hvem og hvad udgifterne vedrører. Det fremgår dog ikke af alle bilag, hvem udgiften vedrører.
Sagsøgerne har ikke godtgjort, at udgifterne vedrører selskabets drift. Udgifterne anses herefter for afholdt i sagsøgernes interesse og beskattes som løn, jf. nærmere nedenfor.
3.5.1 Arrangement på Y4-by bibliotek - B, C, A og D
Selskabet har afholdt udgifter vedrørende billetter fra Y4-by bibliotek, jf. E 1240.
Sagsøgerne har oplyst, at der var tale om et personalearrangement på Y4-by bibliotek i forbindelse med kickoff til den travleste tid på året for (red.fjernet.uddannelse), jf. f.eks. stævningen vedrørende B, side 4,
1. afsnit (M 243). Det er ikke godtgjort, at udgifterne vedrører selskabets drift.
Det fremgår ikke af billetterne fra Y4-by bibliotek (E 1240), hvilke billetter der er tale om. Der foreligger ikke i øvrigt anden dokumentation for det afholdte arrangement, herunder hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet.
Udgiften anses herefter for afholdt i sagsøgernes interesse og beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
Selskabet har afholdt udgifter til indkøb af vin med 10.080,08 kr., jf. E 1822.
Mad og drikke er som udgangspunkt en privat udgift for ansatte, som skal beskattes, jf. statsskattelovens § 4 (M 34).
I første kvartal af indkomståret 2015 var der ansat 2-4 medarbejdere, mens der fra andet kvartal 2015 og frem til 2017 var ansat 5-9 medarbejdere, jf. E 51, afsnit 5. I indkomstårene 2015 og 2016 er der i alt indkøbt 120 flasker vin, som er bogført som personaleudgifter.
Endvidere er der på konto X11 - repræsentation, tobak, vin mv., flere bilag, der ud fra teksten udgør køb af vin i forbindelse med repræsentation. Der er således købt og fratrukket vin til kunder mv. på denne konto. Alle købene er foretaget af C, og flere af købene er leveret direkte til C’s private adresse, jf. E 1822.
Det er udokumenteret, at udgifterne til vin vedrører selskabets drift, og udgifterne er herefter afholdt i C’s interesse og beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34).
3.5.3 (red.fjernet.mærke1)-plastre - C
Selskabet har i regnskabsåret bogført køb og salg af (red.fjernet.mærke1)-plastre. Der er bogført et varesalg på 6.660 kr. og et varekøb på 15.724,59 kr.
Plastrene både sælges og anvendes af personalet, herunder C og familie. Det er oplyst, at det særligt er A, der anvender plastrene, jf. E 480, pkt. 5.
Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, som fx kaffe, kantine og kunstordninger eller lignende beskattes ikke, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.1.5 (M 362) og cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.2 (M 15). For at et gode ydet på arbejdspladsen ikke er skattepligtigt for den ansatte, er der tre elementer, der skal være opfyldt. Godet skal være uden væsentlig økonomisk værdi, godet må kun være til rådighed på arbejdspladsen, og godet skal være stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt ud fra oplysninger fra C udregnet personalets forbrug af plastre i perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 til 8.064,59 kr., jf. E 482.
Der foreligger ikke specifikation af, hvordan udgiften skal fordeles på de ansatte, hvorfor forbruget henføres til C, som efter det oplyste styrer virksomheden, jf. E 482.
Af E 1848 ses en faktura vedrørende indkøb af (red.fjernet.mærke1)-produkter, at der er købt (red.fjernet.vare). Ved en googlesøgning fremgår det, at dette er (red.fjernet.vare1) (bilag B). Derudover fremgår det af fakturaen i bilag 21, s. 5 (E 1846), at der er købt plastre ved navn (red.fjernet.plaster). Disse plastre skulle, ifølge forhandleres hjemmeside, afhjælpe stress, tankemylder, sensitivitet og præstationsangst, kroniske smerter, inflammation og maveproblemer. Af en disclaimer til produkterne (E 1850) følger det dog også, at produkterne ikke er godkendt af FDA og ikke bør anvendes til at diagnosticere, behandle eller forebygge nogen sygdom eller sygdomstilstand.
Produkterne er altså ikke, som ellers anført af C, jf. replikken (E 359), sammenlignelige med almindelige hovedpinepiller, og det er ikke godtgjort, at udgifterne til (red.fjernet.mærke1)-plastrene vedrører selskabets drift. Plastrene kan heller ikke sidestilles med personalepleje som fx kaffe på arbejdspladsen, ligesom plastrene kan anvendes uden for arbejdspladsen.
Det er udokumenteret, at udgifterne til plastrene vedrører selskabets drift. Udgifterne anses herefter for afholdt i C’s interesse og beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34).
3.5.5 Sundhedsudgifter - C og E
Selskabet har afholdt udgift til et sundhedsforløb for C på (red.fjernet.app) i Y7-by med i alt 25.800 kr., jf. E 1841.
Selskabet har endvidere afholdt udgifter vedrørende køb i G50-virksomhed for E på 417,45, jf. E 155, afsnit 9.
Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for den ansatte i medfør af statsskattelovens § 4 (M 34) og Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.15.1 (M 377), idet den ansattes generelle sundhedstilstand skatteretligt set er et privat anliggende. Det er en betingelse for skattefrihed, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren betaler sundhedsudgiften for medarbejderen. Den erhvervsmæssige relevans er ikke godtgjort.
Idet der er tale om en privat udgift afholdt af selskabet, er C og E skattepligtig af udgifterne til sundhedsforløbet, jf. statsskattelovens § 4 (M 34).
3.5.6 Udgifter til træning - A
Selskabet har i indkomstårene 2015-2016 afholdt udgifter til træningscenter, køb hos G30-virksomhed (E 1894), Kropsinstituttet (E 1896 og E 1897), samt køb i G50-virksomhed (E 1900).
Hvis arbejdsgiver betaler en ansats medlemskab af foreninger, klubber, loger mv., er der som udgangspunkt tale om sparede private udgifter, som den ansatte skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 (M 11) samt Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.16.3 (M 378).
Desuden er arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser som hovedregel skattepligtige for den ansatte i medfør af statsskattelovens § 4 (M 34) og Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.15.1 (M 377).
Allerede fordi, at golfaktiviteten ikke udgør erhvervsmæssig virksomhed, jf. afsnit 3.2, er der tale om private udgifter for A afholdt af selskabet, hvorfor han er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
Hvis retten måtte finde, at golfaktiviteten udgør erhvervsmæssig virksomhed, er der heller ikke grundlag for, at de afholdte udgifter anses for at være erhvervsmæssige. Der er tale om en privat udgift for A afholdt af selskabet, hvorfor han er skattepligtig heraf som yderligere løn.
3.5.7 Udgifter til barber og frokost - C og A
Selskabet har afholdt udgifter til barber på 1.300 kr. (bilag 14 vedr. C) (ej i E) og frokost på 223 kr. (bilag 15 vedr. C) (ej i E). Udgifterne vedrører både A og C, hvorfor der skønsmæssigt er henført 50 % til hver.
Det er ikke godtgjort, at udgifterne vedrører selskabets drift.
Udgifterne anses herefter for afholdt i C’s og A’s interesse og beskattes som løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
3.5.8 Udgifter til briller - B og A
Selskabet har afholdt udgifter til to par briller til B i indkomståret 2015 på henholdsvis 2.398 kr. og 8.652 kr., jf. E 101, 7. afsnit og E 743 (vedr. B).
Selskabet har endvidere afholdt udgifter til et par briller til A på 3.628 kr., jf. E 1895 (vedr. A).
Udgifter til briller er som udgangspunkt en privat udgift på linje med almindelig beklædning og kan derfor ikke fratrækkes i forbindelse med indkomstopgørelsen. Som en undtagelse hertil gælder dette dog ikke, såfremt der er tale om skærmbriller, der udelukkende anvendes i forbindelse med arbejdet.
For så vidt angår B er det udokumenteret, at der er tale om skærmbriller, herunder at B ejer private briller, der dækker behovet i fritiden, samt at de indkøbte briller alene anvendes i forbindelse med arbejdet.
For så vidt angår A gør han gældende, at han ikke skal beskattes af brillens værdi, da der er tale om speciallavede golfbriller, jf. stævningen (vedr. A) (E 284, 9. afsnit). Sådanne briller er ikke skattefrie. Derudover er det heller ikke godtgjort, hvorfor der skulle være et særligt behov.
Hertil bemærkes, at A’s repræsentant tidligere over for Skattestyrelsen oplyste, at der var tale om skærmbriller, som anvendes, når A arbejder på PC eller anvender mobil- og navigationsskærme i forbindelse med sit arbejde i selskabet, jf. E 180, 9. afsnit og E 684, 9. afsnit. Der er dermed afgivet skiftende forklaringer, og forklaringerne kan ikke tillægges værdi, jf. SKM2017.407.ØLR (M 177) og SKM2013.389.ØLR (ej i M).
Der er derfor tale om private udgifter for B og A afholdt af selskabet, hvorfor de er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
3.5.9 Køb i G37-virksomhed - B
Selskabet har afholdt udgift til kosttilskud, Q10 piller købt i G37-virksomhed, til en værdi af 410,66 kr., jf. E 745.
Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som hovedregel skattepligtige for den ansatte i medfør af statsskattelovens § 4 (M 34) og Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.15.1 (M 377).
Det er udokumenteret, at udgifterne i G37-virksomhed er afholdt i erhvervsmæssig sammenhæng.
Der er derfor tale om en privat udgift for B afholdt af selskabet, hvorfor hun er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
3.5.10 Udgifter til træning og medlemskab af golfklub - E
Selskabet har i indkomstårene 2015-2016 afholdt udgifter til træningscenter samt medlemskab af G25-virksomhed for E, jf. Landsskatterettens afgørelse (E 155-156).
Hvis arbejdsgiver betaler en ansats medlemskab af foreninger, klubber, loger mv., er der som udgangspunkt tale om sparede private udgifter, som den ansatte skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 (M 11) samt Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.5.16.3 (M 378).
Det er ikke dokumenteret, at udgifterne vedrører selskabets drift.
Der er tale om private udgifter for E afholdt af selskabet, hvorfor han er skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4 (M 34) og ligningslovens § 16 (M 11).
3.6 Mellemregningskonto - A, E og D
A, D og E er skattepligtig af efterposteringerne på mellemregningskontiene med henholdsvis 114.759 kr., 136.534 kr. og 21.446 kr., jf. statsskattelovens § 4 (M 34).
Det er ikke godtgjort, at der er tale om skattefrie formuebevægelser omfattet af statsskattelovens § 5, som anført i eksempelvis stævningen vedrørende A s. 10 (E 288, sidste afsnit). Sagsøgerne har således ikke godtgjort, at efterposteringerne på mellemregningskontoen ikke bevirkede, at A, D og E fik ændret en gældspost til et tilgodehavende.
I stævningerne er det oplyst, at en gæld, der oprindeligt lå i selskabet G43-virksomhed, blev overdraget til G19-virksomhed den 1. august 2012, jf. E 795. Ifølge bilaget er sagsøgernes far, C, underskriver for begge selskaber (E 795).
Som bilag 39 (A), bilag 12 (E) og bilag 12 (D) (E 796) er fremlagt en aftale underskrevet den 1. januar 2015, hvoraf fremgår, at selskabet G18-virksomhed, cvr.nr. ...13 køber den gæld G19-virksomhed, cvr.nr. ...14 har til henholdsvis A, E og D. Ifølge aftalen er beløbene opgjort til henholdsvis 244.124 kr., 40.200 kr. og 174.120 kr., som overdrages til kurs 100, jf. E 797. Der er ingen oplysninger i aftalen om lånevilkårene, herunder forrentning, afdrag m.v.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at A, E og D’s skyldige beløb i G1-virksomhed er overført til modregning i nogle tilgodehavender i G18-virksomhed. Det er endvidere ikke dokumenteret, at sagsøgerne havde tilgodehavender i selskabet og hvordan disse tilgodehavender er opstået.
Sagsøgernes fremlæggelse af G18-virksomheds årsregnskaber og udskrifter fra G18-virksomheds bogholderi (E 1154, E 1161 og E 1152) udgør ikke dokumentation for, at der er tale om skattefrie formuebevægelse, jf. statsskattelovens § 5 (M 34). Sagsøgerne anfører desuden, at datoen nederst på udskriftet fra G18-virksomheds bogholderi (E 1154) er udskriftsdatoen, men det fremgår derimod nederst på bilaget, at det er udarbejdet den 2. december 2023.
Den såkaldte redegørelse for mellemværendet (processkrift 1, side 2-5 (E 387-390)) angår alene de "efterfølgende" posteringer mellem selskaberne (G19-virksomhed, G18-virksomhed og G1-virksomhed). A, D og E har således ikke godtgjort, hvordan det påståede tilgodehavende i G43-virksomhed og senere G19-virksomhed oprindeligt er opstået.
At der sker posteringer mellem selskaberne, godtgør ikke, at A, D og E på noget tidspunkt har haft det påståede tilgodehavende hos nogle af selskaberne.
Det bemærkes desuden, at Skatteministeriet ikke har forholdt sig til rigtigheden af bogføringen i bilag 9, 10, 11, 12, 22 (ej i E), 23, 24 og 25 (vedr. D) (E 795, E 1098, E 1126, E 796, E 1154, E 1161 og E 1152) (processkrift 1, s. 2, 2. afsnit (E 387)), og at bilagene - uanset om indholdet heri måtte være rigtigt - ikke udgør dokumentation for, at der er tale om skattefrie formuebevægelser for A, D og E. Bilagene, som består af aftaler mellem selskaberne (E 795 og E 796), årsregnskaber for selskaberne (E 1198, E 1126 og E 1154) og to kontokort for balancen i G18-virksomhed (E 1161 og E 1152), dokumenterer ikke, at der ikke er tale om skattepligtige formuegoder for A, D og E.
Til støtte for påstanden om, at A, D og E har haft det påståede tilgodehavende i selskabet, har sagsøgerne i processkrift 2 (E 405, 8. afsnit) fremlagt G43-virksomheds årsrapport for 2010 (E 945) og G43-virksomheds årsrapport for 2010 med specifikationer (E 963).
Af G43-virksomheds årsrapport for 2010 (E 957) fremgår, at selskabets anden gæld pr. 30. juni 2009 har udgjort 0 kr., mens den pr. 30. juni 2010 har udgjort 1.015.115 kr.
Af specifikationerne til årsrapporten for 2010 (E 969) fremgår, at selskabets anden gæld har udgjort følgende:
I processkrift 2 (E 405, 10. afsnit) anfører A, D og E, at det på baggrund af oplysningerne i årsopgørelsen og specifikationerne hertil (E 945 og E 963) kan lægges til grund, at A og D havde tilgodehavender på hhv. 17.389 kr. og 12.500 kr. i G43-virksomhed. Det bestrides som udokumenteret og kan derfor ikke lægges til grund.
Hverken årsrapporten for 2010 (E 945) eller specifikationerne hertil (E 963) viser, hvordan der i selskabet skulle være opstået en gæld på hhv.
17.389 kr. og 12.500 kr. til A og D. A og D har dermed ikke godtgjort, at der på noget tidspunkt er opstået et tilgodehavende til dem i selskabet. At beløbene fremgår af selskabets råbalance for 2010-2011 (E 974) godtgør heller ikke, at der i selskabet reelt er opstået et tilgodehavende til A og D i de pågældende år, og viser heller ikke, hvorfor disse tilgodehavender skulle være opstået.
Af G43-virksomheds årsrapport for 2010-2011 (E 988) fremgår, at G43-virksomheds anden gæld pr. 30. juni 2011 udgjorde 2.603.848 kr. Altså er posten "Anden gæld" vokset fra 0 kr. til 2,6 mio. kr. i løbet af blot 2 år, idet anden gæld pr. 30. juni 2009 udgjorde 0 kr., jf. G43-virksomheds årsrapport for 2010 (E 957). Af specifikationerne til årsrapporten for 2011 (E 1003) fremgår ikke, hvorfor A, D og E skulle have fået et pengekrav mod selskabet. Derfor dokumenterer årsrapporten for 2010-2011 med specifikationer (E 975 og E 996) heller ikke, at A, D og E havde noget tilgodehavende i G43-virksomhed.
Af G43-virksomheds årsrapport for 2011-2012 (E 1022) fremgår, at selskabets gæld pr. 30. juni 2012 udgjorde 2.575.413 kr. Af specifikationerne til årsrapporten for 2011-2012 (E 1038) fremgår, at posten anden gæld primært vedrører "pengekreditor anpartshavere", men heller ikke i specifikationen for 2011-2012 står det beskrevet, hvilke pengekreditorer, der konkret er tale om, og hvorfor de har et pengekrav mod selskabet. Derfor dokumenterer årsrapporten for 2011-2012 med specifikationer (E 1009 og E 1029) heller ikke, at A Pettersson, D og E havde noget tilgodehavende i G43-virksomhed.
At beløbene fremgår af selskabets råbalance for 2011-2012 (E 1044) godtgør - som anført ovenfor - ikke, at der i selskabet reelt er opstået et tilgodehavende til A, D og E de pågældende år, og dokumenterer slet ikke, hvorfor eller hvordan disse tilgodehavender skulle været opstået. Selskabets råbalance godtgør derfor heller ikke, at A, D og E havde det påståede tilgodehavende i G43-virksomhed.
Det er påfaldende, at A, D og E ikke ved et eneste bilag har dokumenteret, hvorfor selskabet skyldte dem penge, herunder både hvordan disse tilgodehavender er opstået, men også hvorfor de efterfølgende er steget fra henholdsvis 0 kr., 12.500 kr. og 17.389 kr. pr. 30. juni 2010 til henholdsvis 131.587 kr., 479.741 kr. og 543.192 kr. pr. 30. juni 2013, som anført i bl.a. processkrift 1 (E 387, 5. afsnit).
Det bestrides, at Skatteministeriet eller Landsskatteretten har tilkendegivet, at G43-virksomhed (senere G19-virksomhed) havde nogen gæld til A, D og E. Skatteministeriet bestrider således, at der er tale om noget nyt anbringende (processkrift 2 (E 405, 4. afsnit)), når Skatteministeriet gør gældende, at det ikke er godtgjort, at G43-virksomhed har haft nogen gæld til A, D og E.
Sammenfattende bevirkede efterposteringerne på mellemregningskontoen, at sagsøgerne fik ændret en gældspost til et tilgodehavende. Således medførte efterposteringerne på mellemregningskontoen, at A, E og D har fået et tilgodehavende i selskabet på henholdsvis 114.759 kr., 21.446 kr. og 113.414,27 kr. i december 2015.
Det er udokumenteret, at sagsøgerne ikke i kraft af efterposteringerne på mellemregningskontoen opnåede et formuegode af pengeværdi, jf. fx SKM2009.113.BR (M 268), hvor skatteyderen blev beskattet af nettovirkningen af efterposteringer på en mellemregningskonto.
3.7 Ligningsfristen er overholdt - C og B
C og B gjorde for første gang i processkrift 1 (E 392-393), gældende, at de for indkomstårene 2015 og 2016 var omfattet af reglerne om forkortet ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 26 (M 21), jf. bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 (M 32), med den virkning, at Skattestyrelsens afgørelser (E 487, E 560, E 601, E 630 og E 682) er truffet efter udløbet af ligningsfristen og som følge heraf er ugyldige. Dette bestrides.
C og B er omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (M 21). Ligningsfristen er derfor overholdt for de omhandlende indkomstår (2015-2016), som også fastslået ved de indbragte afgørelser (E 49-224).
Ifølge bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 1 (M 32), gælder ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, når den skattepligtige ikke har enkle økonomiske forhold. En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, (bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018) (M 32).
Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 (M 8) anses en skatteyder for at være hovedaktionær, hvis vedkommende enten ejer eller inden for de seneste 5 år har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i et selskab, eller vedkommende råder eller inden for de seneste 5 år har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien i selskabet.
C og B havde status som hovedaktionærer i G2-virksomhed (CVR ...11) i de omhandlende indkomstår. Det følger både af C’s personlige skatteoplysninger for 2014-2016 (E 769, E 778 og E 787) og årsrapporten for G2-virksomheds for 2011 (E 1218 og E 1232), som både C og B har underskrevet.
Den omstændighed, at G2-virksomhed blev erklæret konkurs i 2012 (jf. f.eks. E 51, 8. afsnit), bevirker ikke, at C og B ikke var hovedaktionærer i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4 (M 34), jf. det ovenfor anførte.
Det er derfor uden betydning for ligningsfristen for de pågældende indkomstår, at C og B ikke var andelshavere i G1-virksomhed, som ellers anført i processkrift 1 (392-393). C og B havde som hovedaktionærer ikke enkle økonomiske forhold, og var derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (M 21).
Ligeledes er det afgørende for fristreglerne, hvilke økonomiske forhold C og B havde i de omhandlende indkomstår (2014-2016) og altså ikke i 2019, da Skattestyrelsen traf afgørelse, jf. f.eks. SKM2024.488.BR (anket af skatteyderen) (M 223).
Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse den 30. april 2019 (E 450)). På anmodning fra C og B forlængede Skattestyrelsen ansættelsesfristen til den 15. september 2019 (f.eks. E 51,9. afsnit), hvorefter Skattestyrelsen den 12. september 2019 (E 487) traf afgørelse og eftersendte bilag til afgørelsen den 13. september 2019 (E 539).
Skattemyndighederne har derfor overholdt ligningsfristen for indkomstårene 2015 og 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 (M 21).
3.8 Sagsøgernes subsidiære påstand om korresponderende fradrag
Sagsøgerne gør flere gange gældende til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand, at de er berettiget til "korresponderende fradrag".
Det er fortsat uklart, hvad sagsøgerne vil opnå med det. Skatteministeriet forstår det som om, at de gør gældende, at der i selskabet er adgang til fradrag for de pågældende udgifter m.v., der falder til beskatning for sagsøgerne. Selskabet er ikke part i denne sag, hvorfor der i sagen ikke kan tages stilling til dette synspunkt."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Disse sager drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne er skattepligtige af en række transaktioner foretaget af og med selskabet G1-virksomhed Selskabet ejes af A, D og E, der - sammen med deres mor, B - tillige er medlemmer af selskabets bestyrelse. Det sidste medlem af bestyrelsen og formand herfor er de tre førstnævnte sagsøgeres far og B’s ægtefælle, C, der tillige er ansat i selskabet og som den eneste producerer og leverer den tjenesteydelse, selskabet sælger: Revisionsbistand.
I det omfang sagsøgerne har modtaget penge eller formuegoder af pengeværdi, er de som udgangspunkt skattepligtige heraf, jf. statsskattelovens § 4. Det påhviler således sagsøgerne at godtgøre, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.
Bevisbyrden herfor kan sædvanligvis løftes ved afgivelse af troværdige og detaljerede forklaringer, der er understøttet af objektive kendsgerninger, som er dokumenteret ved den øvrige bevisførelse, herunder ved tidstro dokumentbeviser, der i deres helhed hidrører fra uafhængige tredjemænd.
Beviskravet er skærpet i en situation som den foreliggende, hvor der består et nært slægtskab mellem de fysiske personer, der har truffet beslutningerne om foretagelse af de transaktioner, der er gjort til genstand for beskatning, og hvor disse beslutninger derfor i højere grad end ellers kan være motiveret af ikke-erhvervsmæssige hensyn.
Skattestyrelsen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 49 af 24. januar 2025 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold).
Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, nr. 3, gælder dette dog bl.a. ikke, hvis den skattepligtige har status som hovedaktionær efter aktieavancebeskatningsloven. I så fald skal varsel om foretagelse af ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat afsendes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Spørgsmålet for retten er, om C’s og B’s status som hovedaktionærer i selskabet G2-virksomhed ophørte den 21. februar 2012, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling, eller først den 8. august 2017, hvor konkursboet blev afsluttet.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 30 anses salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse som afståelse af aktier. Højesteret har ved dom af 7. maj 1998 (UfR 1998.1116) fastslået, at aktier i et selskab, der går konkurs, først anses for afstået på tidspunktet for konkursboets afslutning.
Da C og B således fortsat havde status som hovedaktionærer efter aktieavancebeskatningsloven i indkomstårene 2015 og 2016, var de ikke omfattet af ansættelsesfristen i § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 49 af 24. januar 2025 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende § 1, stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold), men derimod af ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse er sendt til C og B den 30. april 2019, og ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er derfor overholdt.
Det findes ikke at være i strid med Domstolens dom af 28. oktober 1999 i sag C55/98, Bent Vestergaard mod Skatteministeriet, at tillægge det betydning, som et moment blandt flere i forbindelse med en konkret bevisbedømmelse, at destinationen for en rejse er et almindeligt turiststed.
Efter indholdet af det fremlagte program for rejsen og de afgivne forklaringer herom sammenholdt med rejsens destination, længde og tidspunkt på året, finder retten efter en samlet vurdering, at rejsen har været af overvejende turistmæssig karakter, hvorfor det tiltrædes, at sagsøgerne er skattepligtige af rejsens værdi. Skattemyndighedernes opgørelse heraf er ikke bestridt.
C har afgivet en overordnet og helt generel forklaring om baggrunden for hans, B’s, D’s og A’s overværelse af et show med (red.fjernet.komiker). B, D og A har alene forklaret, at de så showet.
Da det hverken ved de afgivne forklaringer eller ved den øvrige bevisførelse er godtgjort, at udgiften vedrører driften af G1-virksomhed, tiltrædes det, at C, B, A og D skal beskattes af billetternes værdi som sket.
Efterposteringer på mellemregningskonto
Af Skattestyrelsens begrundelse over for både A, D og E fremgår blandt andet, at "Det er Skattestyrelsens opfattelse at dit mellemværende i G18-virksomhed ikke er tilstrækkeligt dokumenteret…" og "Såfremt du ikke er enig i beløbet, bedes du indsende dokumentation for dit tilgodehavende i G18-virksomhed, samt dokumentation for dine indskud og hævninger i selskabet. G18-virksomhed er ifølge vores oplysninger stiftet (red.fjernet.dato2). Du bedes dokumentere hvordan dit tilgodehavende er opstået i form af dokumentation for pengeoverførsel, eller på anden tilsvarende vis", ligesom det af Landsskatterettens begrundelse fremgår, at "Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at efterposteringerne er en del af et låneforhold mellem klageren og G18-virksomhed."
Skatteministeriet har ikke under sagens forberedelse afgivet en bindende proceserklæring om anerkendelse af, at sagsøgerne hver især havde en fordring på G43-virksomhed. Skatteministeriet har heller ikke fremsat yderligere anbringender efter forberedelsens slutning.
Der er herefter ikke hverken civilprocessuelt eller i øvrigt grundlag for at afskære Skatteministeriet fra at gøre gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort at have den fordring på G43-virksomhed, som påstås at være blevet overdraget først til G19-virksomhed og siden til G18-virksomhed. Tilsvarende er der intet grundlag for at fravige udgangspunktet om, at bevisbyrden for skattefrihed påhviler sagsøgerne.
Ingen af sagsøgerne har kunnet forklare, hvordan de påståede - og for A’s samt D’s vedkommende meget betydelige - tilgodehavender hos G43-virksomhed er opstået, og der er ikke fremlagt nogen dokumentation for eksistensen heraf, der i sin helhed hidrører fra uafhængige tredjemænd, som f.eks. bankkontoudskrifter til belysning af pengestrømme eller fakturaer udstedt til sagsøgerne vedrørende afholdelse af udgifter på G43-virksomheds vegne.
Retten tiltræder herefter, at A, D og E ikke har godtgjort, at de ikke i kraft af efterposteringerne på mellemregningskontoen med G1-virksomhed opnåede et formuegode af pengeværdi, og at disse sagsøgere derfor skal beskattes heraf som sket.
Ved en deleleasingordning, hvor arbejdsgiver og en ansat leaser den samme bil, bliver den ansatte ikke beskattet af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis ordningen er indrettet således, at arbejdsgiveren ikke kommer til at betale for den ansattes private kørsel i bilen.
Med henblik på at sikre dette er det blandt andet en betingelse, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel fordelt på henholdsvis erhvervsmæssigt og privat kørte kilometer. Detaljeringsgraden skal svare til anvisningerne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, herunder med angivelse af kørslens erhvervsmæssige formål.
C har for retten som bilag 24 fremlagt udskrift af i alt 3.018 kørebogsregistreringer for perioden fra den 2. december 2014 til den 1. januar 2017, hvoraf 1.642 er angivet som værende erhvervsmæssig kørsel. Ved 860 af disse kørebogsregistreringer er der ikke angivet noget om kørslens formål, og ved de resterende 782 kørebogsregistreringer er det erhvervsmæssige formål kun angivet med meget kortfattede bemærkninger som f.eks. "(red.fjernet.elektronik)", "(red.fjernet.fastfood)", "Hentet planter", "Afhentning", "Indkøb", "Kontrol", "(red.fjernet.telefonselskab)", "A Retur", "Afsætning", "Møder Y20-område", "Træning", "Lufthavnen", "MB", "Arrangement", "Lager", "Divisionskamp" og "Møde".
A har som bilag 35 fremlagt udskrift af i alt 1.245 kørebogsregistreringer for perioden fra den 30. august 2016 til den 20. september 2017, hvoraf 691 er angivet som værende erhvervsmæssig kørsel. Bortset fra enkelte ture er der angivet et formål med den erhvervsmæssige kørsel. Formålet er imidlertid kun angivet med meget kortfattede bemærkninger som f.eks. "Fitness", "Hjem efter pakke hentning", "Kontor", "(red.fjernet.hjemmeside1)", "Aflevering papirer F3-bank", "Bildele", "Lager", "Afhentning af produkter", "Fysioterapeut" og "Brænde virksomhedspapirer".
Retten tiltræder på denne baggrund, at de fremlagte kørselsregnskaber ikke opfylder kravene til kørselsregnskaber ved erhvervsmæssig kørsel, og at C samt A som følge heraf skal beskattes af deres råderet over bil som sket.
B har forklaret, at G1-virksomhed i 2015 har købt to par skærmbriller til hende, der udelukkende blev anvendt i forbindelse med arbejdet, og at en øjenlæge vil kunne se på bogføringsbilagene, at der er tale om skærmbriller.
Af bilag 9, side 2 fremgår, at det første par briller er købt hos G47-virksomhed den 9. juli 2015 for 2.398 kr. Beskrivelsen af hvilke varer, der er købt, er i det væsentlige dækket af dankortkvitteringen for købet. Det er således ikke muligt med sikkerhed at konstatere hvilke(n) vare(r), der er købt, herunder om der er tale om skærmbriller.
Af bilag 9, side 4 fremgår, at det andet par briller er købt hos G51-virksomhed den 24. november 2015 for 8.652 kr. Det fremgår, at der er købt et par briller bestående af stel fra (red.fjernet.mærke2) og linser fra (red.fjernet.mærke3), der har en styrke på 1,6. Det er ikke muligt ud fra bilaget at konstatere, at der er tale om skærmbriller.
Der er hverken for skattemyndighederne eller for retten fremlagt dokumentation for, at B i 2015 ejede skærmbriller, der dækkede hendes påståede behov herfor i fritiden.
Retten tiltræder herefter, at B ikke har godtgjort, at udgifterne vedrører driften af G1-virksomhed, og at B som følge heraf skal beskattes af brillernes værdi som sket.
A har for retten forklaret, at G1-virksomhed har betalt for golfbriller til ham, og at der ikke er tale om skærmbriller. Da golfaktiviteten ikke var af erhvervsmæssig karakter, jf. nærmere herom nedenfor, tiltrædes det, at det ikke er godtgjort, at udgiften vedrører driften af G1-virksomhed, og at A som følge heraf skal beskattes af golfbrillernes værdi som sket.
Medlemskab af G24-virksomhed og G25-virksomhed samt køb af G50-virksomhed
Da golfaktiviteten ikke var af erhvervsmæssig karakter, jf. nærmere herom nedenfor, tiltrædes det, at A og E skal beskattes som sket.
Det er en betingelse for at anses en virksomhed for at være drevet erhvervsmæssigt, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet).
Det er over for skattemyndighederne blandt andet oplyst, at A har været professionel golfspiller siden 2010, og at han træner 50 timer om ugen. Det er yderligere oplyst, at der er indgået en mundtlig aftale mellem G1-virksomhed og A om, at selskabet afholder udgifterne til golfaktiviteten mod, at A refunderer disse udgifter med et tillæg på 10 pct., når han vinder præmier. Øvrige indtægter i forbindelse med golfaktiviteten tilfalder A. Der er ikke i årene 2010-2016 udarbejdet budgetter eller regnskaber for golfaktiviteten.
Vedrørende det som bilag 81 og 82 fremlagte regnskab over golfaktiviteterne fra 2009 til 2019, der først er udarbejdet af A til brug for retssagen, bemærkes, at A ikke har kunnet forklare hvilke objektive data, han har lagt vægt på ved sin skønsmæssige fastsættelse af golfaktivitetens reklameværdi for G1-virksomhed Endvidere ville resultatet af golfaktiviteten fortsat være negativt med et væsentligt beløb for hele perioden fra 2009 til 2019, hvis der i regnskabet var indregnet et rimeligt beløb for A’s meget betydelige arbejdsindsats.
Efter de foreliggende oplysninger om indtægter og udgifter ved golfaktiviteten, tiltræder retten, at golfaktiviteten ikke opfylder rentabilitetskravet, idet aktiviteten ikke blev udøvet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til A’s arbejdsindsats, og at golfaktiviteten dermed ikke var af erhvervsmæssig karakter.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det efter de afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger om A’s turneringsdeltagelse, ranking og præmier må lægges til grund, at A var en ambitiøs, struktureret og dygtig golfspiller, der deltog i flere golfturneringer og vandt pengepræmier.
Da golfaktiviteten ikke var af erhvervsmæssig karakter, og dermed end ikke havde karakter af hobbyvirksomhed i skattemæssig forstand, er der ikke hjemmel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a til at indrømme A et korresponderende fradrag, der helt eller delvist kan eliminere beskatningen.
Det tiltrædes herefter, at A skal beskattes som sket.
Det tiltrædes, at udgifter til klipning og barbering, spisning, træningsudstyr og muskulaturtestning efter deres art som udgangspunkt udgør private udgifter.
Herefter, og da golfaktiviteten ikke var af erhvervsmæssig karakter, jf. nærmere herom ovenfor, tiltrædes det, at A ikke har godtgjort, at udgifterne vedrører driften af G1-virksomhed, og at A derfor skal beskattes heraf som sket.
C har forklaret, at han gennemførte et sundhedsforløb af tre måneders varighed, fordi B, A, D og E var bange for, om han kunne fortsætte sit høje aktivitetsniveau, og at de derfor pålagde ham at få tjekket, om han kunne klare det. Adspurgt hvordan han ved, at det var som bekymrede bestyrelsesmedlemmer, og ikke som bekymrede familiemedlemmer, at de pålagde ham at få tjekket sit helbred, forklarede han, at "det var det bare".
Forklaringen er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, som er dokumenteret ved den øvrige bevisførelse.
Retten tiltræder herefter, at C ikke har godtgjort, at udgifterne vedrører driften af G1-virksomhed, og at han derfor skal beskattes heraf som sket.
Retten lægger til grund, at der i G1-virksomhed er bogført udgifter til vin i forbindelse med repræsentation på konto X11, og at selskabet herudover i indkomstårene 2015 og 2016 har indkøbt i alt 120 flasker vin, der tildels er blevet leveret på C’s privatadresse, og som er bogført som personaleudgifter på konto X8 og X2.
I overensstemmelse hermed har C forklaret, at udgifterne til vin blev bogført som repræsentation på konto X11, konto X12 eller konto X13, hvis vinen blev brugt til fredagsbar eller kundegaver, og som personaleomkostninger, hvis den blev givet til bestyrelsen. Han kan dog ikke genkende, at der skulle være bogført bilag vedrørende køb af i alt 120 flasker vin som personaleomkostninger i 2015 og 2016.
Henset til mængden af vin, der er bogført som personaleomkostninger, sammenholdt med antallet af ansatte i G1-virksomhed, tiltrædes det, at C, der har indkøbt vinen for selskabets midler, ikke har godtgjort, at udgifterne vedrører driften af G1-virksomhed, og at han derfor skal beskattes heraf som sket.
(red.fjernet.mærke1)-plastre
Personalegoder beskattes ikke, hvis godet er uden væsentlig økonomisk værdi, kun er til rådighed på arbejdspladsen og er stillet til rådighed som led i den almindelige personalepleje.
På baggrund af bilag 21 sammenholdt med bilag B lægger retten til grund, at G1-virksomheds indkøb af (red.fjernet.mærke1)-produkter, der ikke er godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse, FDA, har omfattet (red.fjernet.vare1) og plastre, der angiveligt afhjælper stress, tankemylder, sensitivitet, præstationsangst, kroniske smerter, inflammation og maveproblemer.
Retten tiltræder, at C ikke har godtgjort, at (red.fjernet.mærke1)-produkterne var et personalegode, der kun var til rådighed på arbejdspladsen, og at han dermed ikke har godtgjort, at udgifterne vedrører driften af G1-virksomhed. Som følge heraf skal C beskattes af værdien heraf som sket.
Landsskatteretten har forhøjet B’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 med 410 kr. vedrørende indkøb i G37-virksomhed. Det er over for skattemyndighederne oplyst, at der er tale om indkøb af Q10 tabletter, som er et kosttilskud, der anvendes i forbindelse med golftræningen.
I overensstemmelse hermed har A forklaret, at han har brugt kosttilskud i forbindelse med golfaktiviteten.
Golfaktiviteten var ikke af erhvervsmæssig karakter, jf. nærmere herom ovenfor.
Allerede som følge heraf tiltræder retten, at B ikke har godtgjort, at udgifterne vedrører driften af G1-virksomhed, og at hun, som den der har foretaget indkøbet for selskabets midler, skal beskattes heraf som sket.
Alle sagerne er forhandlet i forbindelse med hinanden, og har i vidt omfang omhandlet de samme problemstillinger. Dog har sagerne anlagt af A og C været mest omfattende.
Herefter, og efter sagernes respektive værdier, forløb og udfald, er sagsomkostningerne fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. for A’s vedkommende, med 14.375 kr. for B’s vedkommende, med 40.000 kr. for C’s vedkommende, med 20.000 kr. for D’s vedkommende og med 14.375 kr. for E’s vedkommende. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
C’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 8.594 kr.
I øvrigt frifindes Skatteministeriet.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.
B skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 14.375 kr.
C skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.
D Schulze skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
E skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 14.375 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.