Sag BS-12963/2024-LYN   

Parter  

A  

(v/ advokat Christian Falk Hansen)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Rune Bo Holm Schønsted)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Gitte Holm Bagge.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 12. marts 2024.   

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren skal beskattes efter ligningslovens § 16 E af en række hævninger over en mellemregningskonto, eller om disse hævninger allerede er beskattet ved indberetning og betaling af B-indkomst.   

A har nedlagt følgende påstand:   

Der nedlægges principalt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at  

A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 nedsættes med 2.352.336 kr., 2017 nedsættes med 970.743 kr., 2018 nedsættes med 679.171 kr., og 2019 nedsættes med 768.843 kr.   

Der nedlægges subsidiært påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.   

Oplysningerne i sagen  

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 12. december 2023, hvorved Landsskatteretten fandt, at A (herefter A) i medfør af ligningslovens § 16 E skulle beskattes af lån over en mellemregningskonto, og den nærmere talmæssig opgørelse heraf blev overladt til Skattestyrelsen.   

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 10. april 2024 truffet afgørelse om den beløbsmæssige ændring af A’s aktieindkomst for indkomstårene 2016-2019, og A’s påstand er korrigeret i overensstemmelse hermed.  

Forklaringer  

A har forklaret, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse) fra (red.fjernet.universitet). Han har efterfølgende haft en række forskellige jobs, herunder i koncernledelsen i G1-virksomhed, som retail- direktør i G2-virksomhed, marketing-direktør i G3-virksomhed. Han har opnået stort kendskab til arbejde med detailvirksomhed.   

I 2008 etablerede han sammen med NK selskabet G4-virksomhed (herefter selskabet). Formålet med samarbejdet var at trække på deres respektive erfaring inden for detailhandel, så de kunne betjene store virksomheder, der ønskede at etablere sig i Danmark og Skandinavien. Udover firmaet besad han en bestyrelsespost i G5-virksomhed, hvor han i dag er formand. Han etablerede i januar 2008 også en personlig virksomhed, som han kunne bruge til de aktiviteter, fx bestyrelsesposter, der ikke havde med selskabet af gøre. Han ønskede at holde tingene adskilt. NK havde også en personlig virksomhed ved siden af. Der var fuld åbenhed omkring, at de begge lavede ting ved siden af selskabet.   

De havde advokat og revisor som rådgiver, da de lavede konstruktionen. De valgte et A/S fremfor et interessentskab af kommercielle grunde. Det betød noget for de kunder, de gerne ville henvende sig til. Valget af et A/S skulle signalere en vis størrelse og vigtighed.   

Han og NK aftalte fra starten, at de skulle deles om tingene. Efter et par år stod det dog klart, at han bidrog med det meste, og derfor ville han gerne have formaliseret fordelingen. Det førte til honoraraftalen af 1. januar 2010. Aftalen betød, at han kunne fakturere fra eget firma svarende til halvdelen af selskabets omsætning. Herefter blev driftsoverskuddet opgjort og delt med halvdelen til hver. De har på intet tidspunkt fået udbetalt fast løn fra selskabet. De ønskede at sikre selskabets eksistens, og kun trække penge ud, når der var penge i selskabet. Når året var omme, ville de se, om der var penge at trække ud. De har aldrig haft kassekredit i selskabet. Han kom til at fungere som en kassekredit. Han betalte i perioder, hvor der ikke var likviditet i selskabet, selskabets regninger af sine personlige midler. Han husker ikke, om der blev lavet en skriftlig aftale for NK.   

NK blev alvorligt syg i 2010 og måtte stoppe i selskabet. Han udtrådte helt i juni 2010. I 2016-2019 var han således ene ejer af selskabet.   

Han fortsatte med sin personlig virksomhed ved siden af selskabet. Selskabets navn var kendt hos kunderne, og derfor var det naturligt at køre videre. Selskabets rådgiver sagde også, at der ville være en risiko for, at der skulle ske noget goodwill afregning, hvis han tog tingene over i sin egen virksomhed. Der var ikke nogen skattemæssige overvejelser bag at have både den personlige virksomhed og selskabet.  

Der var forskellige bogholdere og revisorer i henholdsvis den personlige virksomhed og selskabet. Det var den samme bogholder i alle årene i selskabet. Selskabets oprindelige revisor stoppede i 2012, og så fik R1-revision opgaven.  

Der har siden 2008 været bogholder og revisor tilknyttet selskabet.   

Indtægterne i branchen ligger normalt i foråret og efteråret. Derfor blev der typisk faktureret i foråret og efteråret. De arbejdede efter "no cure, no pay", og derfor blev der først faktureret efter opgavens løsning. Der var således ikke nogen fast månedlig indtægt i selskabet. Det var også grunden til, at de ikke ville have faste lønaftaler, da de risikerede at skulle betale løn med lånte penge. Der har altid kun været udbetalt løn fra selskabet, når det ved årets slutning kunne ses, at der var et overskud. Var der et overskud, sendte han en faktura fra sin personlige virksomhed til selskabet, hvorefter indtægten blev bogført og indberettet som B-indkomst.   

Mellemregningskontoen, sagens bilag E, blev lavet i samarbejde mellem bogholderen og revisoren. Han var ikke inde over overhovedet. Han har ingen instrukser givet om, hvordan det skulle laves. Når der fremgår beløb med minus foran på kontoen, er det udtryk for, at han med egne midler har betalt fx en regning til G6-virksomhed eller husleje. Han har betalt, når der ikke var penge på selskabets konto. Adspurgt til de angivne fakturaer med indtægtsbeløb, som på mellemregningskontoen ser ud til at få hans gæld til selskabet til at øge, forklarede han, at det er en teknisk løsning, som revisionen har valgt. Han synes, det ser mærkeligt ud. Fakturaerne kan godt være udstedt før den dato, der fremgår, da der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem, hvornår revisionen sad med bogføringen, og hvornår de forskellige fakturaer blev betalt. Der blev først bogført i forbindelse med momsafstemningen. Fakturaerne kan derfor godt være udstedt tidligere. Han husker ikke, om han fik de penge udbetalt personligt.   

Han var ikke opmærksom på lovændringen i 2012 med indførsel af ligningslovens § 16 E. Han husker ikke at have drøftet det med revisor eller bogholder. Revisoren foreslog, at de kørte regnskabet på den her måde. De penge, han fik, har altid været indberettet som B indkomst, og ingen gjorde ham opmærksom på, at han ikke kunne gøre det på den her måde.   

Selskabet har altid haft forskudt regnskabsår. Adspurgt til revisorens bemærkning i årsrapporten for 1. juli 2016 - 30. juni 2017, side 5, om overtrædelse af selskabsloven og kildeskatteloven, forklarede han, at revisoren sagde, at det bare var en bemærkning, men at de godt kunne fortsætte som hidtil. Han husker ikke, at de drøftede det nærmere. De drøftede ikke, om de skulle gøre det på en anden måde.  

Adspurgt til ledelseserklæring om tilbagebetaling af ulovligt anpartshaverlån, bilag 16, forklarede han, at det er hans underskrift. Revisoren lavede dokumentet, og han troede derfor, at alt var i orden, da han underskrev det. Han har ikke haft speciel indsigt i regnskabsmæssige forhold. Der blev ikke ændret praksis efter erklæringen.   

Opgørelsen af mellemregningskonto, bilag 12, vil han mene er lavet i samarbejde mellem revisor og bogholder. Han har ikke set opgørelsen før denne sag. Han fik kun den færdige årsberetning præsenteret til underskrift. Forhandlingsprotokollen, bilag 13, blev også lavet af revisoren og lå sammen med regnskabet til hans underskrift. Det blev ikke drøftet nærmere. Indberetningen, bilag 14, er også lavet af revisor. Han drøftede det ikke med revisor. Det var bare en følge af, at der var skrevet under på årsberetningen. Som han forstod det, så ville revisoren ikke skrive under på årsrapporten, før bogholderen havde indberettet lønnen. Det var fast praksis hvert år. Han har ikke fået fremsendt bilag 15 med oplysning om lønindberetningen. Han husker, at det foregik på samme måde hvert år.   

I dag har han tilgodehavende i selskabet, som kører videre. Rent skattemæssigt ville det ikke kunne betale sig at lukke selskabet i dag, hvor der er et underskud, han kan få gavn af.   

Det er hans opfattelse, at alle de penge, han modtog fra selskabet i 2016-2019, er selvangivet. Han gik ud fra, at revisionen havde lavet det korrekt. Han forstår ikke, hvordan den difference, der ses af opgørelsen i bilag 7, kan opstå. Han forstår ikke, hvorfor revisorens opgørelse tidligere ikke har været rigtig. Han har altid forventet, at han blev beskattet af alle de penge, han fik udbetalt. Revisor og bogholder har haft fuld indsigt i hans bankoplysninger og økonomi i øvrigt. Han har ikke kunnet hive penge ud af selskabet, uden revisor og bogholder så det.   

Forevist brev af 1. maj 2020 fra Skattestyrelsen, forklarede han, at han godt kan huske, at der kom et brev. Han gav det videre til revisor og bad ham besvare det. Han bad dem indsende alle de oplysninger, SKAT bad om. Ham bekendt, var der ikke oplysninger, der ikke blev indsendt. Revisoren skrev til SKAT, at hvis de manglede yderligere oplysninger, kunne de anmode om det, og så ville de blive fremsendt. Revisoren har sagt til ham, at SKAT ikke anmodede om yderligere.   

Det betød ikke så meget for ham at få brevet af 27. januar 2025, bilag 8, med påtaleopgivelsen fra politiet. Han har aldrig følt sig skyldig i noget, og derfor forventede han, at det ville ende sådan. Han har ikke været i kontakt med SKAT siden mødet i 2023 og frem til afgørelsen af 9. maj 2025, bilag 9. Han føler ikke, han har unddraget SKAT for noget, og han er faktisk lidt fornærmet over at blive beskyldt for at unddrage staten nogle penge.   

Han mener, at han har betalt den Skat, han skal, og at en yderligere beskatning vil medføre, at han betaler det dobbelte af, hvad han skal.   

Foreholdt af modparten, at opgørelsen af mellemregningskontoen, bilag E, viser, at han hele tiden skyldte penge til selskabet, forklarede han, at sådan har han ikke opfattet det. Han har bare betalt regninger, som selskabet skulle betale. Han kan ikke forklare, hvordan det kan se ud som om, at han skylder penge til selskabet. Det kan være fordi, at der har været indtægter større end regningerne, men indtægterne kom ikke nødvendigvis på samme tidspunkt, som regningen. Når indbetalingerne kom til selskabet, fik han udbetalt som løn. Posteringsdatoerne skal ikke tages som udtryk for de reelle datoer, pengene er kommet ind og ud. Han har aldrig lånt af eller skyldt noget til selskabet bevidst. Han har lånt selskabet penge, og når der så er kommet fakturaer ind, har han fået penge den vej ved udbetaling af overskud. Han løb hele tiden en risiko, fordi han jo ikke vidste, om der var penge ved årets afslutning. Han ved ikke, om han skyldte selskabets penge. Han kan ikke vurdere det ud fra oversigten, som han ikke har set før sagen her. Foreholdt, at han i ledelseserklæring af 12. juni 2018, bilag 16, har skrevet under på, at der har været tale om ulovligt anpartshaverlån, forklarede han, at han bare har skrevet under, da revisor sagde, at det var i orden. Det stolede han på. Foreholdt, at det fremgår af årsrapporten for perioden fra 1. juli 2016 til den 30. juni 2017, bilag A, side 8, at selskabet havde et tilgodehavende hos ham på over 2 mio., forklarede han, at ikke studsede over, at han tilsyneladende havde en gæld på over 2 mio. til selskabet. For ham var det ikke så meget spørgsmålet om, hvordan det blev sat op, men mere at selskabets regninger blev betalt til tiden, og så fik han løn, når året var omme. Den tekniske beskrivelse af det, har han ikke gået så meget op i. Han mener, at der har været en kontakt til revisor i forhold til et eventuelt erstatningsansvar.    

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument bl.a. anført følgende:  

"…  

ANBRINGENDER Lovgrundlaget  

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E blev indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012. Af bestemmelsen fremgår følgende:  

"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.  

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst."  

Formålet med indførelsen af ligningslovens § 16 E tilbage i 2012 var, at Folketinget ønskede at fremrykke beskatningen, når en kapitalejer hævede penge i sit selskab i en situation, hvor han i forvejen skyldte selskabet penge. Med lovændringen blev beskatningen fremrykket til udbetalingstidspunktet således, at kapitalejeren ikke længere kunne spekulere i skubbe beskatningen foran sig i en uendelighed via mellemregningen med selskabet. Beskatningen skal ske enten som løn eller udbytte.  

SKAT’s styresignal offentliggjort i SKM2014.825.SKAT  

SKAT udsendte den 3. december 2014 et styresignal offentliggjort i SKM2014.825.SKAT, hvor man nærmere beskrev konsekvenserne af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E samt muligheden for at undgå dobbeltbeskatning. Om baggrunden for udsendelsen af dette styresignal fremgår bl.a. følgende:  

"1. Sammenfatning  

Styresignalet indeholder en række eksempler på, hvornår og hvordan der skal ske beskatning af aktionærlån som følge af ligningslovens § 16 E, der blev indført med virkning fra og med den 14. august 2012 ved lov nr. 926 af 18. september 2012.  

2. Baggrund og problemstilling  

I september 2012 vedtog Folketinget, at aktionærlån fremover skal beskattes. Baggrunden for ændringen var en stigende tendens til, at aktionærer brugte lån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Folketinget indførte derfor en ny bestemmelse i ligningsloven, § 16 E, som har virkning for lån, der blev ydet den 14. august 2012 eller senere. 

De nye bestemmelser har givet anledning til en række spørgsmål om den skatteretlige håndtering af lån. Spørgsmålene kan kategoriseres i nogle typiske situationer, som beskrives nedenfor." (min understregning)  

Herefter behandles en række forskellige situationer, som ifølge SKAT er eksempler på, hvornår ligningslovens § 16 E finder anvendelse. Under overskriften "Situation 7: Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler" fremgår følgende:  

"…Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.  

Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.  

Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn." (mine understregninger og fremhævninger)  

Under overskriften "Den skattemæssige betydning af at et aktionærlån er omfattet af ligningslovens § 16 E" fremgår desuden bl.a. følgende:  

"4. Løn eller udbytte  

Hvis en hovedaktionær er ansat i selskabet og der er plads til yderligere løn, er der som udgangspunkt valgfrihed mellem at beskatte en hævning omfattet af ligningslovens § 16 E som løn eller udbytte.  

Det fremgår således af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.6, at en ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig, bil mv. Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst.  

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. En omkvalificering fra maskeret udbytte til yderligere løn forudsætter, at der er et ansættelsesforhold, at aktionæren ikke på strafbar måde har undladt at medregne beløbene i sin skattepligtige indtægt samt at det samlede vederlag - løn og maskeret udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde." (mine understregninger)  

Erhvervsstyrelsens notat  

Erhvervsstyrelsen udsendte første gang den 8. september 2017 et notat, der indeholder en beskrivelse af de selskabsretlige krav til udlodning i andre værdier end kontanter. Notatet er efterfølgende redigeret den 27. januar 2022 og senest den 3. juni 2022. Det tog således Erhvervsstyrelsen 5 år fra indførelsen af ligningslovens § 16 E til, at man udsendte en vejledning, som i praksis har haft særdeles stor betydning i forhold til, hvordan man civilretligt kan reparere det selskabsretlige ulovlige aktionærlån, så kapitalejeren alene beskattes af lånebeløbet én gang.  

Allerede i notatets indledning kommer det klart til udtryk, at notatet netop er udarbejdet, da SKAT har manglet en redegørelse for det selskabsretlige grundlag til brug for fastlæggelsen af den skattemæssige håndtering af adgangen til reparation i henhold til SKM2014.825.SKAT. Af notatet fremgår indledningsvist således følgende:  

De af sagsøger fremlagte bilag 12 - 22 dokumenterer, at A og daværende revisor har gjort alt for, at A’s personlige honorarindtægter fra selskabet blev selvangivet korrekt.  

Eksempelvis fremgår det af forhandlingsprotokollen for G4-virksomhed dateret den 14. december 2017, jf. bilag 13 (E, side 71), at det på dette tidspunkt blev besluttet, at et aktionærlån på 1.763.929 kr. skulle angives som løn. Af e-Indkomst Indberetning, jf. bilag 14 (E, side 72), fremgår, at G4-virksomhed herefter indberettede et beløb på 1.763.929 kr. som løn til A i 2017.  

Af et udskrift fra G4-virksomheds skatteoplysninger for 2017, jf. bilag 15 (E, side 73), fremgår det, at selskabet den 11. januar 2018 indberettede netop 1.763.929 kr. som "B-indkomst, hvor af der skal betales AM- og SP-bidrag". Beløbet fremgår også af A’s årsopgørelse for indkomståret 2017, jf. bilag 3 (E, side 77).  

Det er derfor ikke forståeligt, når Skatteministeriet i duplikken side 2 anfører følgende:  

"Skatteministeriet bestrider, at selskabets indberetninger af B-indkomst udgør beskatning efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, af de hævninger, som A løbende har foretaget i sit selskab, allerede af den grund, at der ikke er en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem A’s løbende hævninger i selskabet, som skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og så selskabets indberetninger af B-indkomst. A anfører da også netop selv i replikken, side 2, 2. sidste afsnit, at de indberettede beløb ikke "præcist" svarer til de hævede beløb, og at forskellen "antageligt" skyldes, at selskabets daværende revisor har modregnet indbetalinger og udlæg."  

Som anført ovenfor, så foreligger der nogle naturlige forklaringer på den af Skatteministeriet påståede manglende beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem A’s løbende hævninger i selskabet, som skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og selskabets indberetninger af B-indkomst.  

Men en sådan manglende sammenhæng kan i sagens natur aldrig fører til, at A både skal beskattes af de omhandlede hævninger som selvangivet B-indkomst - og herefter tillige som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.  

Det har aldrig været meningen med indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, at en skatteyder i en situation som den foreliggende skal dobbeltbeskattes af de samme fysiske beløb, som han hæver i sit selskab, hvis han behørigt har selvangivet indkomsten.  

Det er de facto sket i denne sag.  

Skatteministeriet vil hertil angiveligt anføre, at Højesteret har fastslået, at det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 E, at der kan være risiko for, at en skatteyder bliver dobbeltbeskattet i visse situationer.  

Men dette er naturligvis ikke ensbetydende med, at Højesteret har blåstemplet, at skattemyndighederne nu har carte blanche til at dobbeltbeskatte skatteydere, som hæver penge i deres selskab, og som har gæld til selskabet på hævetidspunktet.  

Der henvises i den forbindelse til daværende skatteminister Karsten Lauritzens svar af den 5. april 2019 på spørgsmål 331 af den 18. marts 2019, hvor han blev bedt om at forholde sig til, at der i visse tilfælde kunne ske dobbeltbeskatning efter indførelsen af ligningslovens § 16 E, hvis skatteyder tilbagebetalte et ulovligt aktionærlån til selskabet. Skatteministeren anførte hertil følgende:  

"Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det aldrig må være hensigten med lovgivningen at gennemføre dobbeltbeskatning. Samme indkomst bør kun beskattes én gang. Det er efter min mening ikke hensigten med reglerne, at en borger skal komme i den situation at blive udsat for dobbeltbeskatning.  

Nogle gange har borgeren selv bragt sig i den uheldige situation ved at foretage uhensigtsmæssige dispositioner, men andre gange kan det skyldes, at reglerne er for bøvlede og komplicerede.  

Det er imidlertid vigtigt at holde fast i, at hensigten med værnsreglen om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt for en aktionær at tage midler ud af selskabet uden beskatning. De gældende regler sikrer derfor, at aktionæren beskattes af hævninger i eget selskab enten som løn eller udbytte. Det gælder, selv om de hævede beløb betegnes som lån." (mine understregninger og fremhævninger)  

Det fastholdes derfor, at skattemyndighedernes forhøjelse af A’s aktieindkomst for indkomstårene 2016 - 2019 skal bortfalde. Alternativt skal sagens hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.  

Formålet med mellemregningskontoen har været at danne grundlag for at kunne postere de mellemværender, der har været mellem selskabet og A. Det er ikke grundlag for Skattestyrelsens opfattelse af, at mellemregningskontoen har været anvendt som selskabets driftskonto eller som kassekredit for A.  

Det er væsentligt at holde sig for øje, at de udbetalinger, som A har modtaget fra selskabet i de omhandlede indkomstår, er blevet indberettet og selvangivet af A for de enkelte indkomstår. Der er således ikke unddraget personlige skatter, idet der er sket lønindberetning i overensstemmelse med anvisningerne i SKATs styresignal offentliggjort i SKM2014.825.SKAT.  

Det er videre centralt for nærværende sag, at A siden sagens opstart har forklaret, at han løbende har hævet honorar fra selskabet i takt med, at der har været likviditet hertil i selskabet. Det har således ikke forretningsmæssigt givet mening med en fast lønoverførsel hver måned, idet der i perioder ikke har været likviditet til at foretage en fast lønudbetaling hver måned.   

Der er i sagens natur ikke noget forretningsmæssigt odiøst i, at en hovedaktionær får udbetalt honorar fra sit selskab hen over et indkomstår i takt med, at selskabet genererer indtægter fra tredjemand - og der herved skabes likviditet til, at hovedaktionæren kan få udbetalt et honorar fra selskabet. Dette er tværtimod helt sædvanlig praksis i forretningslivet.  

Skattestyrelsens og Landsskatterettens opfattelse af, at der skal foreligge en skriftlig lønaftale, savner mening i nærværende sag, idet A blot har fulgt ovennævnte praksis, som han har anvendt i mange år. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2025-2, afsnit C.B.3.7, at der ikke er hjemmel til at gennemføre lønfiksering skattemæssigt, idet det er op til selskabets hovedaktionær selv at bestemme, hvor ofte og med hvilke beløb, der udbetales vederlag fra selskabet til hovedaktionæren.  

Intentionen med ligningslovens § 16 E har aldrig været dobbeltbeskatning  

Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt A behørigt har ladet sig beskatte af de foretagne hævninger i selskabet G4-virksomhed i indkomstårene 2016 - 2019.  

A har ved årsopgørelserne for de omhandlede indkomstår 2016 - 2019, jf. bilag 2 - 5, samt ved revisors notat dateret den 19. juni 2024, jf. bilag 7, dokumenteret, at A har selvangivet hævningerne som "honorarer", og at han derved har betalt behørig indkomstskat af hævningerne som personlig indkomst.  

Sagens tvistepunkt er, om A - som hævdet af Skatteministeriet - skal beskattes af hævningerne to gange, dvs. om han reelt skal dobbeltbeskattes. Det er fortsat sagsøgers opfattelse, at A i forbindelse med rettidig indgivelse af selvangivelser for indkomstårene 2016 - 2019 de facto har ladet sig beskatte korrekt efter ligningslovens § 16 E af hævningerne i selskabet som personlig indkomst. Derfor er der ikke grundlag for, at han også skal beskattes af de samme hævninger som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, som hævdet af Landsskatteretten og Skatteministeriet.  

Siden Landsskatteretten den 12. december 2023, jf. bilag 1, traf afgørelse i denne sag, har myndighederne og Folketinget på forskellig vis markeret, at det naturligvis aldrig har været intentionen med indførelsen af ligningslovens § 16 E tilbage i 2012, at en hovedaktionær som A skal beskattes af hævede beløb i sit selskab to gange, hvis han kan dokumentere, at han behørigt har selvangivet og ladet sig beskatte af de omhandlede hævninger i selskabet.  

For det første henvises til, at bestemmelserne i selskabslovens §§ 210 - 212 om kapitalejerlån blev ophævet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024, hvor Folketinget ophævede Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån med den effekt, at overtrædelse af selskabslovens regler om kapitalejerlån blev afkriminaliseret.  

Der henvises for det andet til lovforslaget L 171, der blev vedtaget ved lov nr. 749 af den 20. juni 2025. Ved denne lovændring har Folketinget fastslået, at udgangspunktet i sagens natur er, at en hovedaktionær som A som altovervejende udgangspunkt kun skal beskattes én gang af hævninger i et selskab.  

For det tredje har Skattestyrelsen den 19. juni 2025 udsendt et nyt styresignal, der er offentliggjort i SKM2025.346.SKTST, hvori det beskrives, at ulovligt udbytte ikke kan anses for et låneforhold og derfor ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. f.eks. SKM2024.493.HR.  

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. (MS7), at hvis selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, direkte eller indirekte yder lån til en aktionær, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.  

Ligningslovens § 16 E blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og følgende fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 199 af 14. august 2012 (MS15):  

"Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.  

Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingsforpligtelse. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.  

Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt." (understreget her)  

Et lån til en aktionær med bestemmende indflydelse i det långivende selskab skal således i skattemæssig henseende behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt (på udbetalingstidspunktet), uagtet at lånet fortsat består civilretligt, og at aktionæren derfor er forpligtet til at tilbagebetale lånet efterfølgende, f.eks. ved at indbetale beløb til selskabet, ved at afholde udgifter på vegne af selskabet, eller ved at selskabet udbetaler løn eller udbytte til anpartshaveren, der anvendes til indfrielse af lånet, jf. også U.2022.4422H (MS107) og U.2023.1955H (MS95).  

Begge højesteretsdomme angik lignende situationer, hvor en skatteyder løbende havde lånt (hævet) - og tilbagebetalt - en række beløb i sit selskab. Hævningerne og indsætningerne var alle bogført på skatteydernes mellemregningskonto i selskabet. Højesteret gav i begge sager Skatteministeriet medhold i, at de omhandlede hævninger skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E, stk. 1 (MS7).  

3.2 Beskatning af tilbagebetalinger af aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E  

A har afdraget sin gæld til sine selskaber med bl.a. en række lønudbetalinger til ham selv, som er blevet bogført direkte på hans mellemregningskonti i selskaberne, jf. nærmere herom i afsnit 3.3.2 nedenfor.  

De løbende hævninger, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A, og de omstridte lønudbetalinger (indberetningerne af B-indkomst) udgør separate dispositioner, der skattemæssigt skal behandles hver for sig. Den omstændighed, at nedbringelsen af lånene er sket med beskattede midler, indebærer derfor ikke, at A’s beskattes af samme disposition flere gange. At A både skal beskattes af hævningerne og af tilbagebetalingen af aktionærlånene, hvis han trækker midler ud af selskabet til indfrielsen, er forudsat i forarbejderne. I lovforslag nr. 199 af 14. august 2012 anføres følgende (MS16):  

"Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte." (understreget her)  

At tilbagebetaling ikke har betydning for beskatningen efter § 16 E, stk. 1, understøttes desuden af § 16 E, stk. 2 (MS7), hvoraf det følger, at den omstændighed, at et aktionærlån i skattemæssig henseende behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt, indebærer, at tilbagebetalingen af lånet skattemæssigt får karakter af et tilskud til selskabet. For at undgå "dobbeltbeskatning" i den forbindelse er det bestemt i ligningslovens § 16 E, stk. 2, at beløb, der indbetales til et selskab til indfrielse af et lån beskattet efter stk. 1, ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.  

Bestemmelsen underbygger, at enhver disposition, hvorved der opstår eller sker tilbagebetaling af en gæld fra aktionæren til selskabet, må vurderes særskilt og gives de skatteretlige konsekvenser, der følger af § 16 E, stk. 1, sammenholdt med skatterettens almindelige regler i øvrigt. Det er kun de skatteretlige konsekvenser af en tilbagebetaling for selskabet, der er fjernet med særskilt hjemmel i § 16 E, stk. 2. Derimod er det under det lovforberedende arbejde udtrykkeligt afvist af skatteministeren at indføre en tilsvarende hjemmel, der ophæver beskatningen for aktionæren i tilfælde af tilbagebetaling, jf. ministerens svar til G7-virksomhed i bilag 14 til lovforslaget (MS52).  

At tilbagebetaling af aktionærlån ikke har betydning for beskatning af hævningerne omfattet af § 16 E, stk. 1, er desuden bekræftet ved U.2022.4422H (MS107), U.2023.1955H (MS95), SKM2023.233.ØLR (MS131) og SKM2024.134.ØLR (MS117).  

3.3 A har ikke godtgjort, at der er sket beskatning af bruttohævningerne i medfør af ligningslovens § 16 E  

Det er ubestridt, at A i perioden 1. juli 2016 - 30. juni 2019 løbende har hævet midler i sit selskab med den følge, at hans gæld til selskabet er blevet forøget. A skal derfor beskattes af disse hævninger, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1 (MS7), jf. § 16 A, stk.  

1, og stk. 2, nr. 1 (MS6).  

G4-virksomhed har indberettet B-indkomst på vegne af A, og sagens tvistepunkt er, om den indberettede B-indkomst udgør beskatning af hævningerne i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1.  

3.3.1 Der er ikke beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem de skattepligtige hævninger og indberetningerne af B-indkomst  

Det følger som nævnt af ligningslovens § 16 E, stk. 1 (MS7), at aktionærlån (hævninger) omfattet af bestemmelsen skal beskattes på udbetalingstidspunktet, jf. eksempelvis også UfR 2023.1955H (MS95)  

I indkomståret 2016 (omfatter alene perioden 1. juli - 31. december 2016) har A ubestridt foretaget hævninger på i alt 2.352.336 kr., som er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. E107.  

G4-virksomhed har i indkomståret 2016 foretaget to indberetninger af B-indkomst på vegne af A med henholdsvis 631.842 kr. og 226.285 kr., jf. E18. Indberetningerne er foretaget henholdsvis den 31. marts 2016 og 30. april 2016, jf. E18, og indberetningerne kan allerede af den grund ikke vedrøre de hævninger, som A har foretaget efterfølgende, nemlig i perioden 1. juli - 31. december 2016. Der er øvrigt heller ikke er en beløbsmæssig sammenhæng mellem hævningerne (2.352.336 kr.) og den indberettede Bindkomst (i alt 858.128 kr.)  

I indkomståret 2017 har A ubestridt foretaget hævninger på i alt 970.743 kr., som er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. E107.  

G4-virksomhed har i indkomståret 2017 foretaget én indberetning af B-indkomst på vegne af A på 1.763.929 kr., jf. E18. Indberetningen er foretaget den 14. december 2017 og er angivet at vedrøre perioden 1. januar - 30. juni 2017, jf. E18. Det indberettede beløb overstiger hævningerne med 793.186 kr., og det har derfor formodningen imod sig, at indberetningen af B-indkomst skulle vedrøre hævningerne, jf. også nærmere herom nedenfor under afsnit 3.3.2.  

I indkomståret 2018 har A ubestridt foretaget hævninger på i alt 679.171 kr., som er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. E107.  

G4-virksomhed har i indkomståret 2018 foretaget én indberetning af B-indkomst på vegne af A på 586.581 kr., jf. E18. Det indberettede beløb er 92.590 kr. mindre end hævningerne, og det har derfor formodningen imod sig, at indberetningen af B-indkomst skulle vedrøre hævningerne, jf. også nærmere herom nedenfor under afsnit 3.3.2.  

I indkomståret 2019 (omfatter alene perioden 1. januar - 30. juni 2019) har A ubestridt foretaget hævninger på i alt 768.843 kr., som er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. E107.  

G4-virksomhed har i indkomståret 2019 foretaget fire indberetninger af B-indkomst på vegne af A på henholdsvis 250.000 kr., 218.750 kr., 250.000 kr. og 250.000 kr., jf. E18. Det samlede indberettede beløb på 968.750 kr. overstiger hævningerne med 199.907 kr., og det har derfor formodningen imod sig, at indberetningerne af B-indkomst skulle vedrøre hævningerne, jf. også nærmere herom nedenfor under afsnit 3.3.2.  

A har således ikke godtgjort, at der er en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem hans hævninger og de indberetninger af B-indkomst, som hans selskab har foretaget på hans vegne.  

A har da også selv anført under skriftvekslingen (E51, 2. sidste afsnit), at de indberettede beløb ikke "præcist" svarer til de hævede beløb, og at forskellen "antageligt" skyldes, at selskabets daværende revisor har modregnet indbetalinger og udlæg.  

3.3.2 Det må lægges bevismæssigt til grund, at indberetningerne af B-indkomst angår lønudbetalinger, som er anvendt til at nedbringe A’s gæld til selskabet  

Den manglende beløbs- og tidsmæssige sammenhæng mellem hævningerne og indberetningerne af B-indkomst skaber en klar formodning for, at den indberettede B-indkomst netop angår løn, som A har fået udbetalt - og altså ikke beskatning af de hævninger, som ubestridt er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og som skal beskattes på udbetalingstidspunktet.  

Indberetningerne af B-indkomst må derfor, som også lagt til grund af Landsskatteretten, angå andre dispositioner end dem, som hævningerne er udtryk for. Dette understøttes af posteringerne på mellemregningskontoen.  

Indberetninger af B-indkomst i indkomståret 2016:  

G4-virksomhed foretog som nævnt to indberetninger af B-indkomst i indkomståret 2016. Indberetningerne er foretaget henholdsvis den 31. marts 2016 og 30. april 2016, og indberetningerne kan som nævnt allerede af den grund ikke vedrøre de hævninger, som A er blevet beskattet af for indkomståret 2016, nemlig de hævninger, som han foretog i perioden 1. juli - 31. december 2016.  

Indberetninger af B-indkomst i indkomståret 2017:  

Det fremgår af mellemregningskontoen, at A’s gæld til selskabet blev nedbragt den 30. juni 2018, som er sidste dag i selskabets regnskabsår 2017/2018, med to posteringer på 386.821 kr. og 1.465.000 kr. (i alt 1.851.821 kr.), som er benævnt henholdsvis "Indbetaling A" og "Skyldig Ion". A har ikke dokumenteret, at krediteringen af 386.821 kr., som er foretaget samme dag som krediteringen af 1.465.000 kr. med benævnelsen skyldig løn, faktisk skyldes, at han har indbetalt 386.821 kr. til selskabet, jf. E61, 5. og 6. afsnit.  

Henset til at krediteringen af 1.465.000 kr. er benævnt skyldig løn, og til at A ikke har dokumenteret, at han faktisk har indbetalt 386.821 kr. til nedbringelse af sin gæld, må det bevismæssigt lægges til grund, at både krediteringen af 1.465.000 kr. og 386.821 kr. vedrører den lønudbetaling, som selskabet har indberettet som B-indkomst den 14. december 2017, jf. E18, og at A dermed har anvendt lønnen til at nedbringe sin gæld til selskabet med. Han skal derfor - som redegjort nærmere for i afsnit 3.2 ovenfor - beskattes af lønudbetalingen fra selskabet, som han har anvendt til at udligne sin gæld til selskabet med.  

At indberetningen af B-indkomst på 1.763.929 kr. vedrører løn, som er anvendt til at nedbringe A’s gæld til selskabet med, understøttes også af at note 2 til regnskabsposten "Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse" i G4-virksomheds årsrapport for regnskabsåret 2017/2018 (1. juli 2017 - 30. juni 2018). Heraf fremgår således, at "Lånet primo DKK 2.117.006 er nedbragt som lønangivelse og tilbagebetalt DKK 353.077, svarende til i alt DKK 2.117.006" (understreget her), jf. E144.  

Videre fremgår det af udskrift af protokollat for ekstraordinær generalforsamling af 14. december 2017 i G4-virksomhed, at generalforsamlingen "besluttede at lån til ledelsen DKK 1.763.929 er lovliggjort ved angivelse af beløbet som løn", jf. E71. Bemærkningen skal sammenholdes med G4-virksomhed’ erklæring til Erhvervsstyrelsen af 12. juni 2018 om ulovlige anpartshaverlån efter selskabsloven, hvoraf det fremgår, at "Det omtalte ulovlige anpartshaverlån i årsregnskabet for perioden 1. juli 2016 - 30 juni 2017 er indbetalt pr. 7. juni 2018", (understreget her) og "At der ikke eksistere ulovlige anpartshaverlån pr. dags dato" (understreget her), jf. E74.  

Indberetning af B-indkomst i indkomståret 2018:  

Det fremgår også af mellemregningskontoen, at A’s gæld til selskabet blev nedbragt den 18. november 2018 med 586.581 kr. benævnt "Udlignet skyldig løn", jf. E106. Beløbet svarer til det beløb, som blev indberettet i B-indkomst den 12. december 2018, jf. E18, og det må derfor lægges til grund, at A anvendte lønudbetalingen på 586.581 kr. til at nedbringe sin gæld til selskabet. Han skal derfor af samme grunde som anført ovenfor, beskattes af denne lønudbetaling fra selskabet, som han har anvendt til at udligne sin gæld til selskabet med.  

Det fremgår i overensstemmelse hermed af udskrift af protokollat for ekstraordinær generalforsamling af 28. november 2018, at generalforsamlingen "besluttede at lån til ledelsen DKK 586.581 er lovliggjort ved angivelse af beløbet som B-indkomst", jf. E76. Formuleringen er den samme som i generalforsamlingsprotokollatet af 14. december 2017 (E71), som omtalt ovenfor.  

Indberetning af B-indkomst i indkomståret 2019:  

Det er som nævnt ubestridt, at A i perioden 1. januar - 30. juni 2019 hævede i alt 768.843 kr. i G4-virksomhed med den følge, at hans gæld til selskabet blev forøget, jf. E107. Det fremgår af G4-virksomheds årsrapport for regnskabsåret 2018/2019 (1. juli 2018 - 30. juni 2019), at A ikke havde en gæld til selskabet pr. 30. juni 2019, og at "Lånet er fuldt indfriet og forrentet frem til indfrielsen", (understreget her) jf. E158.  

Årsrapporten er udarbejdet den 4. december 2019, jf. E153, og følgende fremgår bl.a. af revisors erklæring, jf. E153:  

"Selskabet har i forbindelse med udbetaling af løn, indberettet dette som B-indkomst. Skattelovgivningens regler om indeholdelse og indberetning af A-skat og AM-bidrag af de udbetalte beløb er derved ikke overholdt, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar." (understreget her)  

Det fremgår af mellemregningskontoen, at A pr. 30. juni 2019 havde en gæld til selskabet på 978.787,46 kr., jf. E106. Det må derfor formodes, at posteringerne, hvormed gælden er blevet udlignet, først er foretaget i perioden mellem den 30. juni 2019 og den 4. december 2019, hvor årsrapporten er udarbejdet. A har, trods opfordret hertil, ikke fremlagt mellemregningskontoen for perioden 1. juli - 31. december 2019, jf. E61. Det er derfor ikke muligt at se, hvilke posteringer (krediteringer), der har ført til nedbringelse af gælden ifølge mellemregningskontoen.  

Henset til det anførte i årsrapporten - og den tidligere anvendte systematisk med kreditering af "skyldig løn" - må det lægges bevismæssigt til grund, at A’s gæld til selskabet blev nedbragt med løn, som han har fået udbetalt af sit selskab ved kreditering af mellemregningskontoen. Det må også lægges til grund, at de fire indberetninger af B-indkomst på i alt 968.750 kr., som G4-virksomhed har indberettet i 2019, jf. E18, er anvendt til at nedbringe A’s gæld til selskabet. Han skal derfor af samme grunde som anført ovenfor, beskattes af denne lønudbetaling fra selskabet, som han har anvendt til at udligne sin gæld til selskabet med  

3.4 Der er ikke sket overførsel af fordringer som løn  

A har (heller) ikke godtgjort, at der er sket overførsel af selskabets fordringer på ham som løn, og at det derfor er en fejl, at A har ladet sig beskatte af denne løn som B-indkomst.  

Aktionærlån, der beskattes efter ligningslovens § 16 E (MS7), kan indfries med selskabets midler uden skattemæssige konsekvenser, hvis selve fordringen udloddes til aktionæren som udbytte eller overføres til aktionæren som løn. Da der som følge af beskatningen efter ligningslovens § 16 E i skattemæssig henseende ikke består en fordring, kan selve den selskabsretlige fordring udloddes eller overføres til aktionæren uden skattemæssige konsekvenser, og fordringen vil herefter ophøre ved konfusion. Ved denne disposition vil det selskabsretlige aktionærlån ophøre, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af (skattepligtige) værdier til aktionæren.  

Dette adskiller sig fra den situation, hvor der udbetales kontant udbytte eller løn - der naturligvis skal beskattes efter sædvanlige regler - til indfrielse af det selskabsretlige aktionærlån.  

Muligheden for udlodning eller overførsel af selve fordringen er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 (MS271) (tidligere SKM2014.825.SKAT, MS257) og skatteministerens svar til Folketingets Skatteudvalg på spørgsmål 439 af 24. maj 2018, alm. del (MS57).  

Hvorvidt et aktionærlån konkret er ophørt ved, at der kontant er udbetalt midler til aktionæren til indfrielse af lånet, eller ved at selve fordringen er udloddet eller overført, beror på en vurdering af de faktiske omstændigheder, herunder de indgåede (skriftlige) aftaler mellem aktionæren og selskab, bogføringen på mellemregningskontoen, samt hvad der er indberettet til skattemyndighederne.  

Udgangspunktet er, at løn udbetales kontant, og det påhviler derfor A at godtgøre, at der konkret er sket lønudbetaling i andet end kontanter, jf. UfR 2024.1701H (MS73), SKM2024.134.ØLR (MS117) og SKM2023.233.ØLR (MS131). Denne bevisbyrde har han ikke løftet allerede af den grund, at han ikke har henvist til, hvilke konkrete lønudbetalinger, der ifølge ham udgør overførsel af en fordring som løn.  

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af selskabslovens § 127, stk. 2 (MS68), at aftaler indgået mellem en enekapitalejer og dennes selskab kun er gyldige, hvis de affattes på en måde, som senere kan dokumenteres, medmindre der er tale om aftaler på sædvanlige vilkår som led i et løbende mellemværende, hvilket en overførsel af selskabets fordring som løn utvivlsomt er.  

A har ikke fremlagt aftaler indgået med sine selskaber om overførsel af fordringer som løn, ligesom han heller ikke har fremlagt lønsedler for de omhandlede lønudbetalinger. Dokumentationskravet i selskabslovens § 127, stk. 2 (MS68), er derfor ikke opfyldt, jf. UfR 2024.1701H (MS73) og SKM2024.134.ØLR (MS117). Allerede af den grund har A ikke godtgjort, at de omtvistede lønudbetalinger er sket i andet end kontanter.  

Honoraraftalen, som A påberåber sig (E65) udgør således ikke en aftale om overførsel af fordringer som løn, men derimod blot en aftale om, hvad A var berettiget til i provision. Det bemærkes i øvrigt i den forbindelse, at aftalen er underskrevet af NK, der ifølge CVR-oplysninger udtrådte af selskabet den 22. juli 2010.  

3.5 Manglende rejsning af straffesag godtgør ikke, at der er sket beskatning af hævningerne  

Det forhold, at Københavns Politi har besluttet ikke at rejse tiltale mod A, har ikke betydning for bedømmelsen af, om A skal beskattes af de hævninger, som han har foretaget i sit selskab. Det fremgår i øvrigt også af Københavns Politis meddelelse om at opgive sigtelsen, at opgivelsen var begrundet i, "at de forhold, som du er sigtet for, er afkriminaliseret ved lov nr. 1668/2024, der trådte i kraft den 1. januar 2025", jf. bilag 8, side 1. Lov nr. 1668 af 30. december 2024, som der henvises til, ophævede selskabslovens §§ 210-212. …" 

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., behandles lån, som et aktieselskab mv. yder til en fysisk person med bestemmende indflydelse over selskabet, efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det indebærer, at sådanne hævninger typisk skal beskattes som udbytte eller løn hos modtageren. I bemærkningerne til det lovforslag, hvorved bestemmelsen blev indført, er det anført, at beskatningen sker på udbetalingstidspunktet. Formålet med bestemmelsen er ifølge forarbejderne at fjerne det skattemæssige incitament til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.   

Spørgsmålet i sagen er, om der skal ske beskatning af de hævninger på i alt 4.771.093 kr., som A ifølge mellemregningskontoen har foretaget i selskabet G4-virksomhed i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019, eller om A allerede, i medfør af ligningslovens § 16 E, er beskattet af hævningerne ved indberetning og beskatning af B-indkomst for årene 2016-2019.   

Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af både de hævninger, sagen angår, og af de indberetninger af B-indkomst, som selskabet i de omhandlede indkomstår har indberettet på A.   

Retten lægger efter udskrifterne fra selskabets mellemregningskonto til grund, at der løbende er foretaget hævninger, og at A’s gæld til selskabet er forøget ved hævningerne. Af udskrift af forhandlingsprotokollen for selskabets ekstraordinære generalforsamlinger den 14. december 2017 og den 28. november 2018 fremgår, at generalforsamlingen besluttede, at "lån til ledelse er lovliggjort" ved angivelse af beløbet som løn/B-indkomst. A har den 12. juni 2018 skrevet under på "Ledelseserklæring om tilbagebetaling af ulovligt anpartshaverlån pr. 12. juni 2018". Af årsrapport for selskabet for perioden 1. juli 2017 - 30. juni 2018, fremlagt og underskrevet af A på selskabets ordinære generalforsamling den 18. december 2018, fremgår, at "selskabet har i forbindelse med udbetaling af et kapitalejerlån, berigtiget dette ved lønangivelse som B-indkomst."  

Retten lægger på den baggrund til grund, at hævningerne på mellemregningskontoen er lån omfattet af ligningslovens § 16 E.   

Af udskrifterne fra mellemregningskontoen og de fremlagte indberetninger af B-indkomst fremgår, at der ikke er hverken beløbsmæssig- eller tidsmæssig sammenhæng mellem lånene på mellemregningskontoen, og den af selskabet indberettede B-indkomst i de pågældende indkomstår.   

Retten finder herefter, at der er tale om forskellige skattemæssige dispositioner, som A efter ligningslovens § 16 E, forarbejderne hertil og praksis, skal beskattes af.     

Retten bemærker, at A ikke har kunnet redegøre nærmere for de beløbs- og tidsmæssige uoverensstemmelser mellem hævningerne og indberetningerne af B-indkomsten. A’s forklaring om, at han løbende har lånt selskabet penge, og alene når der kunne konstateres overskud hævede honorar i henhold til den fremlagte honoraraftale af 1. januar 2010, støttes ikke af det i sagen i øvrigt fremlagte materiale, og han har ikke i øvrigt med de beviskrav, der efter praksis må stilles hertil, godtgjort sammenhæng mellem hævningerne på mellemregningskontoen og den indberettede B-indkomst.   

Det forhold, at selskabet har haft revisor og bogholder til at føre mellemregningskontoen og foretage indberetninger af B-indkomst, kan ikke føre til andet resultat. Ligeledes kan det forhold, at selskabslovens tidligere gældende §§ 210 - 212 om kapitalejerlån blev ophævet ved lov nr. 1668 af 30. december 2024, og at politiet som følge heraf ved afgørelse af 27. januar 2025 har opgivet påtale, og Skattestyrelsens straffesagsenhed ved afgørelse af 9. maj 2025 har henlagt sagen vedrørende en mulig overtrædelse af skattekontrolloven og kildeskatteloven, heller ikke føre til en anden vurdering.   

På den baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.   

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 120.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet Departementet frifindes.   

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 120.000 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.