1. Baggrund for præcisering af praksis

Skattestyrelsen har modtaget flere forespørgsler om den skattemæssige behandling af udbytte, der er udloddet i strid med selskabsloven (i det følgende blot benævnt ulovligt udbytte).

Udbytte er ulovligt, hvis en eller flere af selskabslovens betingelser for at udlodde udbytte ikke er opfyldt. Styresignalet præciserer den skattemæssige behandling af ulovligt udbytte.

2. Det retlige grundlag

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2 Til udbytte henregnes:

• 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
• (…)

Selskabslovens § 179

Uddeling af selskabets midler til kapitalejerne kan kun finde sted

• 1) som udbytte på grundlag af det senest godkendte årsregnskab, jf. § 180,
• 2) som ekstraordinært udbytte, jf. §§ 182 og 183,
• 3) som udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabskapitalen, jf. §§ 185-193, eller
• 4) som udlodning i forbindelse med selskabets opløsning, jf. kapitel 14.

Stk. 2 (…)

Selskabslovens § 194

Er der sket udbetaling til kapitalejere i strid med bestemmelserne i denne lov, skal disse tilbagebetale beløbet tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., med et tillæg af 2 pct. For tilbagebetaling af udbytte gælder dette dog kun, hvis kapitalejeren indså eller burde have indset, at udbetalingen var ulovlig.

Stk. 2 (…)

3. Erhvervsstyrelsens opfattelse

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens Vejledning om udbyttebetaling i andre værdier end kontanter af 3. juni 2022, at:

"Selskabsloven indeholder en række krav til, hvornår og hvordan kapitalselskabers midler kan uddeles til kapitalejere.

Efter § 179, stk. 1, kan uddeling af selskabets midler bl.a. ske som ordinært udbytte eller ekstraordinært udbytte.

Bestemmelsen i § 179, stk. 1, er udtømmende, og der findes således ikke alternative kapitalafgangsmetoder til overførsel af midler fra et selskab til dets kapitalejere. Der kan således ikke ske overførsel af midler fra et selskab til dets ejere på andre måder, medmindre det er udtrykkelig hjemlet i den relevante lov. (…)

Hvis betingelserne for vedtagelse af en udlodning af et kontant udbytte ikke er opfyldt, vil der efter styrelsens opfattelse være tale om en ulovlig udlodning, jf. selskabslovens § 194. Det samme er som udgangspunkt tilfældet, hvis betingelserne for vedtagelse af en udlodning i andre værdier end kontanter ikke er opfyldt.

Det følger af selskabslovens § 194, at enhver vederlagsfri overførsel af midler fra selskabet til selskabsdeltagerne, der er i strid med selskabslovens bestemmelser som hovedregel skal tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter. Hvis en beslutning om udlodning af udbytte er ulovlig, gælder der en tilbagebetalingspligt, hvis kapitalejeren vidste eller burde have vidst, at udbytteudlodningen var ulovlig, jf. § 194, stk. 1, 2. pkt.

De tilfælde hvor en kapitalejer vil kunne være i god tro omfatter fx udlodninger til kapitalejere med få aktier i en børsnoteret virksomhed. Derimod vil det næppe forekomme, at en kapitalejer, som deltager i ledelsen af virksomheden, vil kunne anses for at være i god tro.

Ukendskab til selskabslovens bestemmelser fritager i den forbindelse ikke for ansvar. Dette gælder både ved ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte. Hvis der ikke kan ske tilbagebetaling af et ulovligt udbetalt udbytte, eller der ikke er tilbagebetalingspligt, er den eller de, der er ansvarlige for den ulovlige udlodning af udbytte erstatningsansvarlige efter de almindelige erstatningsregler. Dette følger af § 194, stk. 2.

Det forhold at en udbytteudlodning anses for at være i strid med selskabsloven, og at der derfor indtræder en tilbagebetalingspligt, medfører efter styrelsens opfattelse ikke, at beslutningen om udbytteudbetalingen skal anses for en nullitet. 

Det er således styrelsens opfattelse, at der er foretaget en selskabsretlig disposition, som i nogle tilfælde dog kan være ulovlig."

4. Skattestyrelsens opfattelse

Udbetaling af udbyttet til aktionæren

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier m.m. samt at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer m.fl.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en udbetaling af ulovligt udbytte til aktionæren skal beskattes hos aktionæren på udbetalingstidspunktet med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen kræver ikke, at udbyttet selskabsretligt er lovligt.

Ulovligt udbytte kan ikke anses for et låneforhold og er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. f.eks. SKM2024.493.HR, hvor aktionæren i den modsatte situation om overførsel til selskabet ikke fik medhold i, at overførslen til selskabet var et lån, da der hverken var fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerhedsstillelse, regnskabs- eller bogføringsmateriale, som understøttede, at overførslerne udgjorde lån.

Det forhold, at der efterfølgende kan opstå en tilbagebetalingspligt for aktionæren, bevirker ikke, at det ulovlige udbytte med tilbagevirkende kraft kan anses for et låneforhold omfattet af ligningslovens § 16 E.

Tilbagebetaling af udbyttet til selskabet

En ulovlig udbetaling til aktionæren skal som nævnt tilbagebetales til selskabet, hvis aktionæren vidste eller burde have vidst, at udbetalingen var ulovlig, jf. selskabslovens § 194, stk. 1, 2. pkt.

Udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A bevirker ikke, at der skatteretligt opstår en tilbagebetalingspligt for den aktionær, der skatteretligt anses for at have modtaget udbyttet. Hvis udbyttet tilbagebetales til selskabet, vil det derfor blive beskattet som et tilskud hos selskabet.

Overførsel af tilbagebetalingspligten til aktionæren

Hvis den ulovlige udbetaling til aktionæren, der skatteretligt anses for at have modtaget udbyttet, medfører, at aktionæren bliver pålagt en selskabsretlig tilbagebetalingspligt, ses der dog i forhold til aktionæren skatteretligt bort fra denne tilbagebetalingspligt. I modsat fald ville den selskabsretlige tilbagebetalingspligt blive anset for omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed medføre dobbeltbeskatning af den aktionær, der skatteretligt anses for at have modtaget udbytte.

Selskabsretlig tilbagebetalingspligt, der ikke eksisterer skatteretligt for den aktionær, der anses for at have modtaget udbyttet, kan derfor skattefrit udloddes - eller skattefrit overføres som løn - til aktionæren på samme måde, som et selskab skattefrit kan udlodde eller lønoverføre selskabsretlig tilbagebetalingspligt i tilfælde af et aktionærlån, der i medfør af ligningslovens § 16 E er omkvalificeret til udbytte, jf. Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3.

Det skyldes, at der i begge tilfælde overføres selskabsretlig tilbagebetalingspligt til en aktionær, der skatteretligt ikke anses for at være pålagt denne.

Udlodning eller lønoverførsel af den selskabsretlige tilbagebetalingspligt er skattefri, fordi der ikke skatteretligt udloddes eller lønoverføres en fordring, og dermed kan både tilskudsbeskatning af selskabet, hvis beløbet i stedet tilbagebetales, og dobbeltbeskatning af aktionæren, hvis beløbet efterfølgende på korrekt vis udloddes én gang til, undgås.

Se Skatterådets bemærkninger til svaret på spørgsmål 2 i SKM2025.68.SR.

Betaling af kildeskat og rentetilskrivninger til selskabet

Det fremgår af Den juridiske vejledning, C.B.3.5.3.3, at kildeskat af og rentetilskrivninger til aktionærlån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke udgør et nyt, skattepligtigt aktionærlån, hvis aktionæren tilbagebetaler kildeskatten til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, hvor aktionærlånet blev udbetalt og betaler de tilskrevne renter til selskabet inden udløbet af selskabets oplysningsfrist for det indkomstår, som rentetilskrivningerne vedrører.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skattemæssige behandling af kildeskat og rentetilskrivninger vedrørende udbytte er den samme, uanset hvordan udbytte opstår.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at kildeskat og rentetilskrivninger som følge af ulovligt udbytte skal behandles på samme måde som kildeskat og rentetilskrivninger til aktionærlån omfattet af LL § 16 E, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3.

4. Gyldighed

Indholdet er dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2025-2.

Herefter er styresignalet ophævet.