Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers overdragelse af alle sine kapitalandele i H1 i land X til et nystiftet dansk aktieselskab mod vederlæggelse med kapitalandele i det nystiftede aktieselskab samt et rentebærende gældsbrev, beskattes som aktieavance?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at den aktieavance, som Spørger skal medtage på sit oplysningsskema i det indkomstår, hvor aktieombytningen gennemføres, skal opgøres som forskellen mellem handelsværdien af H1 i land X på tilflytningstidspunktet i 2025 og handelsværdien af H1 i land X på vedtagelsesdagen?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger flyttede i 20xx fra Danmark til land Y og har været bosiddende i land Y frem til 2025, hvor Spørger tog varigt ophold i Danmark. 

Spørger flyttede tilbage til Danmark for at komme tættere på sine danske erhvervsaktiviteter og sin danske familie. 

Spørger indtrådte som fuldt skattepligtig i Danmark på tilflytningsdagen i 2025, hvor Spørger tog ophold i Danmark og flyttede til Danmark. Spørger har siden tilflytningen primært opholdt sig i Danmark.

Skatterådet kan lægge til grund, at Spørger maksimalt vil have et to-cifret antal overnatninger i land Y om året, og at Spørger primært vil opholde sig i Danmark. 

Det kan oplyses, at der blev indhentet bindende svar i forbindelse med fraflytningen. Skattestyrelsen har desuden i 20xx bekræftet, at Spørger alene var begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2. 

Henstandssaldo

Spørger fik ved sin fraflytning til land Y en henstandssaldo omfattende de kapitalandele, Spørger ejede i danske selskaber og et selskab i land X. 

Spørger har løbende afdraget på henstandssaldoen i forbindelse med udbytteudlodninger og afståelse af kapitalandele på henstandssaldoen. 

Pr. ultimo 2024 udgjorde henstandssaldoen xx kr. baseret på gennemførte transaktioner før 2025.

Spørger overdrog før tilflytningen til Danmark en andel af selskabskapitalen i H3 A/S til nærtstående familiemedlemmer. Overdragelsen skete baseret på markedsværdien af H3 A/S, der samlet blev opgjort til xx kr. Generationsskiftet skete som en skattepligtig afståelse og dermed en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2. Den beregnede skat ved afståelsen overstiger den resterende henstandssaldo, hvorfor hele henstandssaldoen forfaldt til betaling som konsekvens af generationsskiftet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3. Exitskatten forfalder til betaling den 1. september 2026.  

Henstandssaldoen blev ved generationsskiftet nedskrevet til 0 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 8. Efter Spørgers vurdering skal der derfor ikke ske nogen nedskrivning af handelsværdien på Spørgers kapitalandele ved Spørgers tilbageflytning. 

Ved sin tilflytning ejer Spørger fortsat hele selskabskapitalen i H1 i land X og en andel af selskabskapitalen i H3 A/S. 

H1 i land X

Spørger ejer 100 procent af selskabskapitalen i H1 i land X. H1 i land X blev stiftet i 20xx og har siden fungeret som holdingselskab for investeringer i andre lande end Danmark. 

H1 i land X er underlagt normal selskabsbeskatning i land X og er skattemæssigt hjemmehørende i land X. H1 i land X har 3 ansatte, der er ansvarlige for styringen af de underliggende investeringer. 

Det kan oplyses, at overdragelsen udløser beskatning i land X. Beskatningen vil ske, når der udloddes udbytte fra H1 i land X til det nystiftede aktieselskab. 

H2 A/S

Efter Spørger er flyttet til Danmark, ønsker Spørger at etablere en dansk selskabsstruktur med et dansk indregistreret og skattemæssigt hjemmehørende selskab som sit øverste holdingselskab. Etableringen vil skabe øget gennemsigtighed omkring Spørgers erhvervsinvesteringer over for samarbejdspartnere, offentligheden, myndigheder mv. 

Det er forventningen, at fremtidige investeringer primært vil blive foretaget via H2 A/S. For at opnå likviditet hertil vil en væsentlig del af de likvide investeringer (børsnoterede obligationer og aktier samt kontanter) i H1 i land X og underliggende selskaber blive udloddet til H2 A/S inden for det første år efter omstruktureringen er gennemført. Udlodningerne vil blive foretaget inden for selskabslovgivningen i de respektive lande og alene i det omfang, at det findes ansvarligt.  

Herudover overvejes det også at udlodde investeringer i danske unoterede selskaber fra H1 i land X til H2 A/S. Dette er ikke endeligt besluttet. 

De likvide midler fra udbytteudlodningerne fra H1 i land X til H2 A/S vil dels blive brugt til nye investeringer og dels blive brugt til at afdrage på det rentebærende gældsbrev, der opstår i forbindelse med stiftelsen af H2 A/S (se nedenfor).

Spørger vil selv blive ansat som direktør i H2 A/S. Herudover er der indgået aftale med to af de nuværende medarbejdere i H3 A/S om fremtidig ansættelse i H2 A/S. Begge er centrale medarbejdere, som har samarbejdet med Spørger i mange år og haft centrale roller i varetagelsen af de løbende erhvervsaktiviteter. 

Den planlagte aktieombytning

Stiftelsen af H2 A/S vil ske ved en skattepligtig aktieombytning, hvor Spørger apportindskyder alle sine kapitalandele i H1 i land X i et nystiftet dansk aktieselskab (H2 A/S). 

Vederlaget til Spørger vil delvist bestå af kapitalandele i H2 A/S og delvist i et rentebærende gældsbrev på xx kr. Det kan oplyses, at den regnskabsmæssige indre værdi af H1 i land X i henhold til den konsolideret årsrapport udgør ca. xx kr. (ekskl. minoritetsandele). Markedsværdien er endnu ikke endeligt opgjort, men er højere end den regnskabsmæssige indre værdi. 

Gældsbrevet vil blive oprettet mellem Spørger og H2 A/S og vil blive udstedt på markedsvilkår baseret på en konkret vurdering efter ligningslovens § 2. H2 A/S vil derfor betale en almindelig markedsrente på lånet, og lånets rente og øvrige vilkår bliver fastsat i overensstemmelse med, hvad to uafhængige parter ville fastsætte ved et lignende låneforhold. Der vil blive indsat et skatteforbehold i gældsbrevet, så renten kan tilrettes, hvis skattemyndighederne ved en senere ligning mod Spørgers forventning fastslår, at renten og de øvrige vilkår ikke er fastsat på markedsvilkår. 

Det kan således lægges til grund, at kursen på gældsbrevene kan fastsættes til kurs 100. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvare med "Ja".

En skattepligtig aktieombytning behandles som en almindelige aktieafståelse. Afståelsen beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler. Ved ombytning anses Spørger således for at have afstået sine kapitalandele i H1 i land X mod vederlag i nye kapitalandele i H2 A/S og eventuelt en kontant udligningssum (gældsbrev). Vederlagsaktierne (kapitalandelene i H2 A/S) anses for erhvervet til handelsværdien på ombytningsdagen. 

Spørgers afståelse af kapitalandelene i H1 i land X skal derfor behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler for fysiske personers afståelse af kapitalandele. Der er efter Spørgers vurdering ingen hjemmel til at omkvalificere betalingen med det rentebærende gældsbrev til udbytte. Omstruktureringen skal beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler og som aktieavance med fradrag for Spørgers anskaffelsessum opnået ved Spørgers tilflytning til Danmark. Spørger vil derfor blive beskattet af en eventuel værdistigning i perioden fra tilflytningen til den påtænkte overdragelse til H2 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 7. 

Selskabsskattelovens § 2 D

Selskabsskattelovens § 2 D indeholder en værnsregel, der skal hindre omgåelse af udbyttebeskatning ved at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital samtidig med, at de bevarer ejerskabet til selskabet. Det følger af bestemmelsen, at afståelse af aktier mod kontantvederlag beskattes som udbytte, hvor aktionæren er skattefri af aktieavancer. 

Bestemmelsen blev udvidet i 2014 for at sikre, at også kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattepligtige omstruktureringer også beskattes som udbytte, hvis aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de selskaber, som deltager i omstruktureringen. Den kontante udligningssum beskattes på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte. Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A. 

Selskabsskattelovens § 2 D omfatter efter sin ordlyd ikke fysiske personers overdragelser og dermed den her omhandlede aktieombytning. Den manglende inkludering af fysiske personer og dermed omkvalificeringen af fysiske personers aktieavance til udbytte var en bevidst handling, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014. 

Lovgiver anså ikke fysiske personers mulighed for at nedsætte beskatningen med deres anskaffelsessum som værende i strid med de gældende skatteregler eller hensigten med skattelovgivningen. Lovgiver fandt alene behov for en værnsregel i forhold til fysiske personer i de tilfælde, der er beskrevet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Kildeskattelovens § 2 omfatter begrænset skattepligtige. Spørger er fuldt skattepligtig i Danmark og dermed ikke omfattet af denne bestemmelse.

Se i den forbindelse: SKM2019.232.SR, SKM2020.98.SR, SKM2021.145.SR, SKM2021.280.SR, SKM2024.521.SR og SKM2025.126.SR.

SKM2019.232.SR

Skatterådet tog i SKM2019.232.SR stilling til en tilsvarende situation, som den her ønskede, hvor en person, der nyligt var flyttet til Danmark, ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede udenlandske selskab med kapitalandele i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog Spørger delvist vederlag i kapitalandele og delvist vederlag i kontanter/gældsbreve. 

Ved afgørelsen fandt Skatterådet, at hele vederlaget - herunder et betydeligt kontantvederlag - skulle beskattes som aktieavance. Skatterådet udtalte i den forbindelse, at gennemførelse af en skattepligtig aktieombytning efter en tilflytning ikke kunne siges at være i strid med formålet eller hensigten med lovgivningen. 

Skatterådet udtalte desuden, at ligningslovens § 3, stk. 4, ikke fandt anvendelse, allerede fordi der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1. 

Skatterådet fastslog derfor, at der ikke er hjemmel - hverken i lovgivningen eller i praksis - til at omkvalificere vederlaget fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. 

SKM2020.98.SR

Se tilsvarende SKM2020.98.SR, hvor Skatterådet i en tilsvarende situation fandt, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at hele vederlaget ved ombytningen - herunder et rentebærende gældsbrev - skulle beskattes som aktieavance. 

Ligningslovens § 3

Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul. Bestemmelsen skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen. 

Af bestemmelsen følger det, at skattepligtige selskaber mv. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omsætninger. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. 

Ved vurderingen af, om der foreligger misbrug, indgår således tre elementer: 

1. Der skal være en skattefordel
2. Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten. 
3. Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Formålet med den planlagte aktieombytning er at etablere en dansk selskabsstruktur med ledelse og substans i Danmark og med en øget gennemsigtighed. 

Spørger har efter sin tilflytning ingen interesse i at styre sine erhvervsaktiviteter fra et holdingselskab i land X. Spørger ønsker derimod at øge sin tilstedeværelse i Danmark og centrere sine erhvervsaktiviteter i Danmark. Behovet herfor er øget efter generationsskiftet af H3 A/S, der indtil nu har været holdingselskab for mange af Spørgers danske erhvervsaktiviteter. 

En stor del af selskabskapitalen i H3 A/S er nu overdraget til Spørgers nærtstående familiemedlemmer, hvorfor Spørger ønsker en ny dansk holdingstruktur til fremtidige investeringer.

Det er Spørgers vurdering, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse på nærværende aktieombytning eller den efterfølgende udlodning af udbytte fra H1 i land X til H2 A/S og eventuelle afdrag på gælden til Spørger. Spørger opnår en skattefordel, men dette er ikke det primære formål med aktieombytningen. Herudover har Skatterådet i flere afgørelser fastslået, at den fordel, der opnås i forbindelse med nedbringelse af gælden, ikke er i strid med lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation. Se bl.a. SKM2021.280.SR, SKM2024.521.SR og SKM2025.126.SR.

Samlet vurdering

Samlet set er det således Spørgers vurdering, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, da hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 finder anvendelse på den konkrete ombytning, hvorfor beskatningen ved disse skal ske efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 

Spørgsmål 2

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvare med "Ja".

Fysiske personers avancer på unoterede kapitalandele opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2. 

Spørger har været bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i land Y siden 20xx og frem til tilflytningstidspunktet i 2025, hvor Spørger flyttede til Danmark og tog ophold i Danmark. Spørger blev således pr. tilflytningstidspunktet omfattet af fuld skattepligtig i Danmark. 

Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 9, stk. 1. 

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 37 sammenholdt med kildeskattelovens § 9 anses kapitalandele, der ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. 

Spørgers kapitalandele i H1 i land X indgik på en beholdningsoversigt efter aktieavancebeskatningslovens § 39, hvorfor aktieavancebeskatningslovens § 37 skal sammenholdes med aktieavancebeskatningslovens § 39 B.  

Hvis der ved tilflytningen er en henstandssaldo på kapitalandele, skal der ske en nedsættelse af handelsværdien for de kapitalandele, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 1. 

Som oplyst ovenfor har Spørger haft en henstandssaldo på sine kapitalandele i H3 A/S og H1 i land X. Spørger har løbende afdraget på henstandssaldoen som følge af udbytteudlodninger og afståelse af kapitalandele på henstandssaldoen. 

Umiddelbart før sin tilflytning til Danmark afstod Spørger andele af selskabskapitalen i H3 A/S til nærtstående familiemedlemmer. Den samlede afståelsessum udgjorde xx kr. 

Baseret på den faktiske anskaffelsessum for kapitalandelene på H3 A/S anvendt ved opgørelse af henstandssaldoen i 20xx, udløste afståelsen en væsentlig skattepligtig avance. Den beregnede skat efter hensyntagen til beskatningen i land Y oversteg den tilbageværende henstandssaldo. Den tilbageværende henstandssaldo forfaldt derfor til betaling som følge af overdragelsen, der fandt sted før tilflytningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A. 

Det er Spørgers vurdering, at overdragelsen (og den senere betaling til september 2026) bevirker, at henstandssaldoen nedskrives til 0 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 8, sammenholdt med Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.4.3. Af dette afsnit fremgår, at nedskrivningen af henstandssaldoen sker i den rækkefølge, hvormed de enkelte forhold indtræffer. 

Overdragelsen af H3 A/S bevirker derfor en nedskrivning af henstandssaldoen til 0 kr., og denne nedskrivning er sket ved Spørgers tilflytning til Danmark. 

Som følge heraf har Spørger ved sin tilflytning til Danmark alene en henstandssaldo på 0 kr., og der skal derfor ikke ske nogen regulering/nedsættelse af handelsværdien for de kapitalandele, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten. 

Spørgers anskaffelsessum for kapitalandelene på henstandssaldoen fastsættes derfor til deres handelsværdi på tilflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.

En ombytning af kapitalandele i et selskab med kapitalandele i et andet selskab og eventuelt et kontantvederlag sidestilles som udgangspunkt med en afståelse. Spørger er skattepligtig af en eventuelt opgjort gevinst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 12. Gevinsten medregnes til aktieindkomst. 

Baseret på ovenstående er det Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers overdragelse af alle sine kapitalandele i H1 i land X, til et nystiftet dansk aktieselskab mod vederlæggelse med kapitalandele i det nystiftede aktieselskab samt et rentebærende gældsbrev, beskattes som aktieavance.

Begrundelse

Følgende oplysninger lægges uprøvet til grund:

• At Spørger fra tilflytningstidspunktet i 2025 er fuldt skattepligtig til Danmark.
• At Spørger har været bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i land Y siden 20xx og frem til tilflytningstidspunktet i 2025.
• At Spørger ejer 100 procent af selskabskapitalen i H1 i land X, der er underlagt normal beskatning i land X og er skattemæssigt hjemmehørende i land X.
• At den påtænkte transaktion, herunder udstedelse af gældsbrev, gennemføres på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2.

Skattestyrelsen har således ikke taget stilling til ovenstående oplysninger.

Det er endvidere oplyst, at det er Spørgers opfattelse, at Spørgers anskaffelsessum for kapitalandelene på henstandssaldoen skal fastsættes til handelsværdien på tilflytningstidspunktet i 2025, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 37, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. På baggrund heraf lægges det uprøvet til grund, at Spørger både er fuldt skattepligtig til Danmark og tillige skattemæssigt hjemmehørende i Danmark fra tilflytningstidspunktet i 2025. I tilfælde af, at Spørger tillige måtte kunne anses for fortsat fuldt skattepligtig til land Y, lægges det således uprøvet til grund, at Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land Y har beskatningsretten til Spørgers aktiegevinster.

Spørger påtænker at overdrage alle sine kapitalandele i H1 i land X til et nystiftet dansk aktieselskab mod vederlæggelse med kapitalandele i det nystiftede aktieselskab, H1 A/S, samt et rentebærende gældsbrev. H1 A/S påtænkes således stiftet ved en skattepligtig aktieombytning, hvor transaktionen indebærer, at Spørger realiserer kapitalandelene i H1 i land X og erhverver dels 100 procent af kapitalandelene i H2 A/S og dels et rentebærende gældsbrev.

Spørger ønsker afklaret, om vederlæggelsen for Spørgers realisation af kapitalandelene i H1 i land X skal beskattes som aktieavance eller udbytte. 

Selskabsskattelovens § 2 D

Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 blev beskatningen af selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter på sådanne aktier blev opretholdt.

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 blev der indført en værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012. Bestemmelsens anvendelsesområde blev udvidet ved lov. nr. 274 af 26. marts 2014, og igen ved lov nr. 1130 af 11. september 2018.

Formålet med bestemmelsen er at hindre omgåelse af udbyttebeskatningen, ved at danske eller udenlandske aktionærer tømmer selskaber for overskudskapital, samtidig med at de bevarer ejerskabet til selskabet. Det følger af bestemmelsen, at afståelse af aktier mod kontantvederlag beskattes som udbytte, hvis aktionæren er skattefri af aktieavancer.

Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D i 2014 skulle sikre, at også kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med overdragelse af aktier mv. i forbindelse med skattepligtige omstruktureringer, beskattes som udbytte, hvis aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de selskaber, som deltager i omstruktureringen. Den kontante udligningssum beskattes på samme måde, som hvis den kontante udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte. Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A.

Overdrager er i nærværende sag en fysisk person, som ved en skattepligtig aktieoverdragelse påtænker at afstå sine kapitalandele i H1 i land X til H2 A/S.

Selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., omfatter efter sin ordlyd ikke denne situation, da Spørger ikke er en juridisk person, men derimod en fysisk person, som er fuldt skattepligtig til Danmark på tidspunktet for overdragelsen.

Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskattelovens § 2 D, som ændret ved lov nr. 274 af 26. marts 2014, at "Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen". Det gælder også for Spørger i nærværende sag.

Lovgiver har i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieoverdragelser valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag.

Se tillige i overensstemmelse hermed SKM2019.232.SR, hvor Skatterådet tog stilling til en tilsvarende situation, hvor en person, der nyligt var flyttet til Danmark, ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev. Skatterådet fandt, at hele vederlaget - herunder et betydeligt kontantvederlag (kortfristet lån eller gældsbrev) - skulle beskattes som aktieavance. Det indgår i Skatterådets begrundelse for afgørelsen, at lovgiver har været opmærksom på problemstillingen i forbindelse med indførelsen af selskabsskattelovens § 2 D, men at lovgiver valgte ikke at indføre en værnsregel. Arrangementet kunne derfor ikke siges at strid med formålet og hensigten med lovgivningen.

Samme afgørelse er Skatterådet efterfølgende kommet frem til i SKM2020.98.SR, SKM2021.145.SR, SKM2021.280.SR, SKM2024.521.SR og SKM2025.126.SR.

Skattestyrelsen bemærker endelig, at lovgiver alene har fundet behov for en værnsregel i forhold til fysiske personer i de tilfælde, der er beskrevet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Kontantvederlag til begrænset skattepligtige fysiske personer udbyttebeskattes således heller ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund ikke, at det er muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., ved en formålsfortolkning af bestemmelsen, herunder at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til skattepligtigt udbytte. Se SKM2006.749.HR.

Ligningslovens § 3

Ligningslovens § 3, som ændret ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, har til formål at implementere skatteundgåelsesdirektivets artikel 6, som kræver, at der implementeres en generel omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning for at hindre misbrug af selskabsbeskatningen. Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul, som har til formål at hindre omgåelse af selskabsbeskatningen som helhed, herunder rent nationale forhold.

Ligningslovens § 3 medfører, at der er tale om omgåelse, hvis arrangementer eller serier af arrangementer er tilrettelagt med det hovedformål - eller et af hovedformålene - at opnå en skattefordel, der virker mod skatterettens indhold eller formål. Ses der bort fra et arrangement, fordi arrangementet anses som værende ikke reelt, skal der ske beskatning på baggrund af det reelle arrangement i overensstemmelse med national ret.

Omgåelsesklausulen finder anvendelse på selskaber omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 og på fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1. Se ligningslovens § 3, stk. 1.

Omgåelsesklausulen finder tilsvarende anvendelse for andre skattepligtige deltagere i et arrangement eller serier af arrangementer, dvs. deltagere, der ikke er skattepligtige selskaber m.v. Det gælder også fysiske personer omfattet af kildeskattelovens §1. Se ligningslovens § 3, stk. 4.

Anvendelse af ligningslovens § 3, stk. 4, forudsætter således, at der ses bort fra et arrangement eller en serie af arrangementer efter bestemmelsens stk. 1, som vedrører selskaber.

SKM2025.126.SR omhandlede en spørger, der efter tilflytning til Danmark ønskede at overdrage 100 pct. af sine kapitalandele i H1 til et af spørgeren nystiftet dansk anpartsselskab mod vederlæggelse i form af et gældsbrev. Skatterådet fandt, at der ikke var en fordel for et selskab, da det alene var den personlige aktionær, der modtog midlerne fra den underliggende koncern, og arrangementet ikke stred mod formålet og hensigten med skattelovgivningen. Videre fandt Skatterådet, at hvis der som et led i det samlede arrangement efterfølgende også blev modtaget udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til spørgeren, ville der kunne være en fordel for et selskab. Skatterådet fandt dog, at det ikke ville stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 havde taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation.

På tilsvarende vis fandt Skatterådet i SKM2019.232.SR, at ligningslovens § 3, stk. 4, ikke fandt anvendelse, allerede fordi der ikke opnåedes en skattemæssig fordel for et selskab, som kunne tilsidesættes efter ligningslovens § 3, stk. 1. Skatterådet henviste i afgørelsen til, at der ikke er hjemmel - hverken i lovgivningen eller i praksis - til at omkvalificere vederlaget fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning.

Samme afgørelse er Skatterådet tillige kommet frem til i SKM2020.98.SR, hvor spørger ønskede at gennemføre en skattepligtig ombytning af sine kapitalandele i X med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. Vederlaget ved ombytningen udgjordes delvist af kapitalandele i det nystiftede danske holdingselskab samt et rentebærende gældsbrev. Som i SKM2019.232.SR, fandt Skatterådet også i SKM2020.98.SR, at der hverken var hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at hele vederlaget ved ombytningen - herunder det rentebærende gældsbrev - skulle beskattes som aktieavance. Se tillige SKM2021.145.SR, SKM2021.280.SR, SKM og SKM2024.521.SR.

I nærværende sag er der ikke en fordel for et selskab, da det alene er Spørger, der modtager midlerne fra den underliggende koncern, og arrangementet strider ikke mod formålet og hensigten med skattelovgivningen.

Når der i nærværende sag som et led i det samlede arrangement efterfølgende også modtages udbytter fra datterselskaberne til at nedbringe gælden til Spørger, vil der kunne være en fordel for et selskab. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil stride mod lovens hensigt og formål, da lovgiver i forbindelse med ændringen af selskabsskattelovens § 2 D ved lov nr. 274 af 26. marts 2014 har taget stilling til, at der ikke skulle indføres en værnsregel, der skulle dække denne situation.

Skattestyrelsen lægger herved vægt på, at lovgiver som nævnt i bemærkningerne til lov nr. 274 af 26. marts 2014 har identificeret en skattemæssig fordel for en dansk fysisk aktionær, som er aktuel både i forbindelse med skattepligtig fusion, spaltning og aktieombytning. Lovgiver har imidlertid for så vidt angår de skattepligtige aktieoverdragelser valgt ikke at indarbejde et værn herimod i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, 1. pkt., som efter ordlyden alene omhandler juridiske personers overdragelse af aktier mod delvist kontantvederlag.

På baggrund af ovennævnte praksis er det Skattestyrelsens opfattelse, at der hverken er hjemmel i lovgivningen eller i praksis til at foretage en omkvalificering fra aktiebeskatning til udbyttebeskatning.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger kan overdrage alle sine kapitalandele i H1 i land X, til et nystiftet dansk aktieselskab mod vederlæggelse med kapitalandele i det nystiftede aktieselskab samt et rentebærende gældsbrev, uden at vederlæggelsen skal beskattes som et udbytte.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det kan bekræftes, at Spørgers overdragelse af alle sine kapitalandele i H1 i land X, til et nystiftet dansk aktieselskab mod vederlæggelse med kapitalandele i det nystiftede aktieselskab samt et rentebærende gældsbrev, beskattes som aktieavance.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at den aktieavance, som Spørger skal medtage på sit oplysningsskema i det indkomstår, hvor aktieombytningen gennemføres, skal opgøres som forskellen mellem handelsværdien af H1 i land X på tilflytningstidspunktet i 2025 og handelsværdien af H1 i land X på vedtagelsesdagen.

Begrundelse

Følgende oplysninger lægges uprøvet til grund:

• At Spørger fra tilflytningstidspunktet i 2025 er fuldt skattepligtig til Danmark.
• At Spørger har været bosiddende og skattemæssigt hjemmehørende i land Y siden 20xx og frem til tilflytningstidspunktet i 2025.
• At Spørger ved fraflytningen fra Danmark i 20xx havde en henstandssaldo på xx kr.
• At Spørgers henstandssaldo i perioden fra fraflytning i 20xx til 31. december  2024 er nedskrevet med xx kr., således at henstandssaldoen udgjorde xx kr. pr. 31. december 2024.
• At Spørger ejede aktierne i H3 A/S på fraflytningstidspunktet og at disse aktier indgik i beholdningsoversigten.
• At Spørger før tilflytningstidspunktet i 2025 overdrog en andel af aktierne i H3 A/S til nærtstående familiemedlemmer som en skattepligtig aktieoverdragelse til en markedsværdi på xx kr.
• At den beregnede skat af aktieavancen efter hensyntagen til beskatningen i land Y oversteg den tilbageværende henstandssaldo.
• At Spørger ejede 100 procent af selskabskapitalen i H1 i land X på fraflytningstidspunktet i 20xx, at disse aktier indgik i beholdningsoversigten og at Spørger fortsat ejer disse aktier på tilflytningstidspunktet i 2025.

Skattestyrelsen har således ikke taget stilling til ovenstående oplysninger.

Som anført under begrundelsen for spørgsmål 1, lægges det endvidere uprøvet til grund, at Spørger både er fuldt skattepligtig til Danmark og tillige skattemæssigt hjemmehørende i Danmark fra tilflytningstidspunktet i 2025. I tilfælde af, at Spørger tillige måtte kunne anses for fortsat fuldt skattepligtig til land Y, lægges det således uprøvet til grund, at Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med land Y har beskatningsretten til Spørgers aktiegevinster.

Spørger påtænker at overdrage alle sine kapitalandele i H1 i land X til et nystiftet dansk aktieselskab mod vederlæggelse med kapitalandele i det nystiftede aktieselskab, H2 A/S, samt et rentebærende gældsbrev. H2 A/S påtænkes således stiftet ved en skattepligtig aktieombytning, hvor transaktionen indebærer, at Spørger realiserer kapitalandelene i H1 i land X og erhverver dels 100 procent af kapitalandelene i H2 A/S og dels et rentebærende gældsbrev.

I spørgsmål 1 indstiller Skattestyrelsen, at vederlæggelsen for Spørgers realisation af kapitalandelene i H1 i land X skal beskattes som aktieavance.

I spørgsmål 2 ønsker Spørger afklaret, om den anskaffelsessum, der skal lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige avance ved Spørgers realisation af kapitalandelene i H1 i land X udgør handelsværdien pr. tilflytningsdagen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37, eller en reguleret handelsværdi, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 B.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 37, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 B, stk. 1, at såfremt der på tilflytningstidspunktet fortsat er en henstandssaldo, så skal der ske en nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten.

Det er oplyst, at aktierne i H1 i land X indgik i beholdningsoversigten på fraflytningstidspunktet i 20xx og fortsat ejes af Spørger på tilflytningstidspunktet i 2025.

Det er oplyst, at aktierne i H3 A/S indgik i beholdningsoversigten på fraflytningstidspunktet i 20xx og at Spørger har overdraget andele af disse aktier før tilflytningen i 2025, hvor den beregnede skat af aktieavancen efter hensyntagen til beskatningen i land Y oversteg den tilbageværende henstandssaldo, der udgjorde xx kr. pr. den 31. december 2024.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, 5. pkt., at henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2, at der ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af gevinst eller tab.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 3, at der beregnes skat af den opgjorte gevinst, og at der i den beregnede skat gives fradrag for skat, der er betalt til udlandet. Videre fremgår det af bestemmelsen, at hvis den beregnede skat overstiger den skat, der er betalt i udlandet, så forfalder det overskydende beløb til betaling. Endelig fremgår det af bestemmelsen, at henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 12, at fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3, er den 1. september i året efter indkomståret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.

I nærværende sag kan der opstilles følgende tidslinje:

• Den 31. december 2024 udgjorde henstandssaldoen xx kr.
• Før tilflytningen i 2025 sker der en overdragelse, der indebærer, at hele den resterende henstandssaldo forfalder til betaling.
• På tilflytningstidspunktet i 2025 bliver Spørgers aktier på beholdningsoversigten omfattet af dansk beskatning, hvorved der skal opgøres en værdi af aktierne, der skal anvendes som Spørgers anskaffelsessum for aktierne.
• Fristen for betaling af den resterende henstandssaldo er den 1. september 2026 med sidste rettidige betalingsdag den 20. september 2026.

Det fremgår således af ovenstående tidslinje, at den hændelse, der indebærer, at hele den resterende henstandssaldo forfalder til betaling, sker før tilflytningen i 2025 og dermed inden Spørgers aktier på tilflytningstidspunktet i 2025 bliver omfattet af dansk beskatning.

Det fremgår af SKM2019.424.SKTST, et styresignal der er indarbejdet i Den juridiske vejledning, at nedskrivning af henstandssaldoen skal ske i kronologisk orden for hvert enkelt forhold, der medfører, at der skal foretages nedskrivning på henstandssaldoen og eventuelt endvidere betales afdrag på henstandssaldoen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.4.1, at henstandssaldoen forfalder efterhånden, som der udbetales udbytte og foretages andre transaktioner, som påvirker værdien af de aktier, som er med på beholdningsoversigten, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 1, 5. pkt.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.4.3, at som følge af styresignalet SKM2019.424.SKTST skal der fra og med 28. august 2019 ske nedskrivning af henstandssaldoen i den rækkefølge, hvormed de enkelte forhold indtræffer, som medfører, at der skal foretages nedskrivning af henstandssaldoen og eventuelt desuden betales afdrag på henstandssaldoen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.6, at uanset at der kun skal indberettes om salg året efter salgsåret, så skal hver afståelse vurderes hver for sig, og i tidsmæssig rækkefølge. Om en situation med to salg i samme år, anføres det, at henstandssaldoen nedskrives til 0, som følge af det første salg med tab, og at det senere salg med gevinst ikke udløser krav om betaling, da henstandssaldoen allerede er nedsat til 0.

I nærværende sag er det oplyst, at der før tilflytningen i 2025 er realiseret en skattepligtig overdragelse af aktier, der indgik på beholdningsoversigten, hvor den beregnede skat af aktieavancen efter hensyntagen til beskatningen i land Y oversteg den tilbageværende henstandssaldo.

Transaktionen før tilflytningen i 2025 indebærer dermed, at hele den tilbageværende henstandssaldo er forfaldet til betaling før tilflytningen i 2025. Når det fremgår af SKM2019.424.SKTST og Den juridiske vejledning, jf. ovenstående, at nedskrivning af henstandssaldoen skal ske i kronologisk orden for hvert enkelt forhold, der medfører, at der skal foretages nedskrivning af henstandssaldoen, er det Skattestyrelsen opfattelse, at Spørger ikke har nogen henstandssaldo på tilflytningstidspunktet i 2025, hvor det er oplyst, at Spørgers aktier bliver omfattet af dansk beskatning.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at den anskaffelsessum, der skal lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige avance ved Spørgers realisation af kapitalandelene i H1 i land X, udgør handelsværdien pr. tilflytningstidspunktet i 2025, jf. aktieavancebeskatningslovens § 37, idet det lægges til grund, at hele den resterende henstandssaldo er forfaldet til betaling før tilflytningstidspunktet i 2025, hvorved der ikke skal ske nogen regulering af handelsværdien af aktierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 B, idet der ikke er en henstandssaldo på tilflytningstidspunktet.

Når det lægges uprøvet til grund, at Spørgers resterende henstandssaldo er forfaldet til betaling før tilflytningstidspunktet i 2025 og Spørgers aktier er omfattet af dansk beskatning på tilflytningstidspunktet i 2025, indstiller Skattestyrelsen, at det kan bekræftes, at den aktieavance, som Spørger skal medtage på sit oplysningsskema i det indkomstår, hvor aktieombytningen gennemføres, skal opgøres som forskellen mellem handelsværdien af H1 i land X på tilflytningstidspunktet i 2025 og handelsværdien af H1 i land X på vedtagelsesdagen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 7

"Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4, §§ 19 B og 19 C, § 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B og 44-46."

Aktieavancebeskatningslovens § 37

"Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet."

Kildeskattelovens § 2

"Stk. 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

(…)

6) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. og 10. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som skattepligtigt udbytte anses endvidere vederlag i form af andet end aktier i det erhvervende selskab, som en person erhverver ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab). Som skattepligtigt udbytte anses derudover vederlag i form af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, som en person erhverver ved overdragelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, hvis personen eller fysiske eller juridiske personer, hvormed den pågældende person har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber. Som skattepligtigt udbytte anses også vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, som en person erhverver i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, hvis personen eller fysiske eller juridiske personer, hvormed den pågældende person har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Ved fastsættelse af, hvornår der foreligger koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. 3.-5. pkt. anvendes dog ikke, hvis personen er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de kompetente myndigheder i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 3. pkt., at der er forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 mellem personen og det erhvervede henholdsvis det erhvervende selskab, og at det erhvervede selskab og det erhvervende selskab er koncernforbundet som nævnt i ligningslovens § 2.

(…)"

Ligningslovens § 2

Stk. 1. Skattepligtige,

1)      hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)      der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)      der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)      der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige  indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. dog § 2 B.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse  forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige  undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.

Ligningslovens § 3

"Stk. 1. Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7.  Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Ligningslovens § 16 A

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)      Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2)      Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3)      Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4)      Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5)      Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1)      Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre  udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b)      Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c)      Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d)      Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

2)      Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen,  for så vidt angår:

a)      De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor.  Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b)      Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3)      Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1)      Friaktier og friandele.

2)      Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

3)      Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 11, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

4)      Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 5, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt."

Selskabsskattelovens § 2 D

"Stk. 1. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i et koncernforbundet selskab (det erhvervede selskab) til et andet koncernforbundet selskab eller en koncernforbundet fond eller trust (det erhvervende selskab) og vederlaget for denne overdragelse helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget for udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller stk. 8, eller § ‍13, stk. 1, nr. 2 eller 3, såfremt vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden overdragelsen. Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som alene som følge af fælles bestemmende indflydelse efter stk. 5, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet selskab m.v. har fået midler stillet til rådighed. 1. pkt. finder ikke anvendelse, selv om vederlaget helt eller delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, i det omfang de erhvervede værdipapirer svarer til de afståede værdipapirer.

Stk. 2. Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvis består af andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses denne del af vederlaget som udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i andet end aktier i det erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber og overdrageren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed overdrageren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter overdragelsen ejer sådanne værdipapirer i et eller flere af disse selskaber bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier m.v. Stk. 1, 2. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der inden for de seneste 3 år  forud for overdragelsen af aktier m.v. er erhvervet fra en person eller et selskab m.v., der har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse med det erhvervende selskab, indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Hvis et datterselskab er erhvervet fra et koncernforbundet selskab inden for de seneste 3 år forud for overdragelsen af aktier m.v., indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.

Stk. 4.  Vederlag i andet end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren eller fysiske eller juridiske personer, hvormed aktionæren har en forbindelse som omhandlet i ligningslovens § 2, efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber. Stk. 1, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2 anvendelse. Med en juridisk person sidestilles et selskab og en forening m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt."

Forarbejder

Lovforslag L81, FT 2013/14, selskabsskatteloven (lov nr. 274 af 26. marts 2014)

Almindelige bemærkninger i afsnit 2. Lovforslagets formål og baggrund:

"Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvor aktionærerne vederlægges i aktier kombineret med en kontant udligningssum svarende til deres andel af det påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri. De aktionærer, der er skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder for danske og udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en fordel ved aktieombytningen."

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 2 D:

"Til nr. 1

De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D sker med henblik på at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.

(…)"

Bemærkninger til kildeskattelovens § 2:

"Til nr. 1

De foreslåede nye punktummer i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er værnsregler, der skal hindre omgåelse af beskatning af udbytte til en person, som efter de gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter. Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ændring i selskabsskattelovens § 2 D, som er nærmere omtalt ovenfor under § 2.

(…)"

Praksis

SKM2006.749.HR

Sagen vedrørte spørgsmålet, om der var tale om et skattefrit salg af aktier til det udstedende selskab eller reelt om en aktieoverdragelse til tredjemand, således at avancen var skattepligtig efter ABL § 2 i en situation, hvor det udstedende selskab ikke finansierede tilbagekøbet med frie reserver, der var opsparet i selskabet, men ved et samtidigt kapitalindskud.

Højesteret fastslog, at ejerforholdene i et aktieselskab kan gennemføres efter § 44 a, stk. 1, nr. 2, og § 48 b, nr. 1, ved en kapitalnedsættelse, der kan kombineres med en samtidig kapitalforhøjelse, jf. lovens § 46. Det må lægges til grund, at de dispositioner, der er foretaget i forbindelse med appellantens udtræden som aktionær og G1 Miljø og Energis indtræden, er sket i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler.

Højesteret fandt videre, at § 16 B på samme måde som § 16 A må omfatte enhver afståelsessum fra selskabet, uanset om den hidrører fra indtjent overskud, indkomstskattefri formueforøgelser eller - som her - fra den kapital, som er indskudt i selskabet. Sådanne afståelsessummer er derfor skattefri, når betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, er opfyldt.

På denne baggrund fandt Højesteret, at det forhold, at det udstedende selskab, H2, finansierede tilbagekøbet af aktierne fra appellanten med den kapital, som G1 Miljø og Energi samtidig indskød i H2, ikke kan føre til, at afståelsessummen ikke er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, med deraf følgende mulighed for skattefrihed efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

SKM2025.126.SR

Spørgsmål 3 omhandlede, om spørger kunne overdrage 100 procent af sine kapitalandele i H1 til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling i form af et gældsbrev, uden at denne betaling skal beskattes som udbytte. Skatterådet bekræftede, at der ikke skulle ske udbyttebeskatning af betalingen til spørger.

SKM2024.521.SR 

Under spørgsmål 1 ønskede Spørger bekræftet, at Spørger kunne overdrage sine kapitalandele i henholdsvis H1, H2 og H3 til tre selskaber, som Spørger stiftede i 20xx (H4, H5 og H6), og at betaling i form af gældsbreve som beskrevet nedenfor skulle beskattes som aktieavance.

Skatterådet fandt, at det ikke var muligt at udvide anvendelsesområdet for værnsreglen i selskabsskattelovens § 2 D, til at omkvalificere en skattepligtig aktieavance til et udbytte.

Skatterådet fandt endvidere, at der ikke var en skattefordel for et selskab, som kan tilsidesættes efter ligningslovens § 3, når moderselskaberne modtog udbytte, som anvendes til at nedbringe gælden til spørger med.

Under spørgsmål 2 bekræftede Skatterådet, at et udbytte efter overdragelserne til deres respektive moderselskaber skatteretligt var et udbytte, også når det efterfølgende anvendes til betaling af gældsbrevene til Spørger. Endvidere bekræftede Skatterådet, at moderselskabernes betalinger til Spørger til nedbringelse af hovedstolen, skulle skatteretlig anses som afbetaling af lånet.

SKM2021.280.SR

Spørger er dansk, og har boet i X-land i en årrække. Spørger er flyttet tilbage til Danmark.

Spørger ønsker at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele af sine ejerandele i et dansk, et y-landsk og et x-landsk selskab med anparter i et dansk holdingselskab, som spørger har stiftet i 20XX. I forbindelse med ombytningen modtager spørger vederlag delvist i anparter, delvist ved udstedelse af et gældsbrev (kontantvederlag).

Det ønskes bekræftet, at vederlaget i sin helhed kan anses for aktieavance omfattet af aktieavancebeskatningsloven, således at kontantvederlaget ikke skal beskattes som udbytte.

Spørger har tidligere fået et bindende svar fra Skattestyrelsen, hvor Skattestyrelsen har taget stilling til værdiansættelsen (indgangsværdierne) på spørgers anparter og svaret bekræftende på, at spørger ved den påtænkte aktieombytning kan anvende indgangsværdien som handelsværdien.

Aktieombytningen blev imidlertid aldrig gennemført. I den mellemliggende periode var der sket ændringer i værdien af selskaberne. Dette ville medføre en øget aktieavance, og det kunne lægges til grund, at ombytning ville ske til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Spørger ønskede sikkerhed for, at Skatterådet ikke anså den beskrevne disposition for omfattet af ligningslovens § 3.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance, og at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse.

SKM2021.145.SR

A flyttede til Danmark 20XX. A gennemførte herefter en skattepligtig af sine anparter i H med anparter i et nystiftet selskab, H3. H3 blev derefter ophørsspaltet skattepligtigt til tre nystiftede selskaber. Herefter overdrog A anparter i det ene af de selskaber, der blev stiftet i forbindelse med spaltningen, H4, til et selskab, som han ejede 100 procent, H5. Købesummen blev berigtiget ved, at der blev udstedt et anfordringsgældsbrev mellem H5 og A. Endelig blev gældsbrevet konverteret til en konvertibel obligation.

Spørger stillede derfor spørgsmål om værdiansættelsen af anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark, og ved ombytningen af anparter til beskatningen af aktieavancen ved overdragelsen af anparterne i H4 til H5. Der blev også spurgt om handelsværdien af anparterne i H3 ved ophørsspaltningen af dette selskab, ligesom der blev spurgt til handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H5.

Desuden blev der spurgt til, omstruktureringerne kunne gennemføres uden krav om udarbejdelse af delårsopgørelser for H1. Endvidere blev der spurgt, om gældsbrevet kunne anses for udstedt på markedsmæssige vilkår til kurs pari, om gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af de involverede parter, om det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3 og endelig om det konvertible gældsbrev er udstedt til kurs pari.

Skatterådet bekræftede, at A´s skattemæssige anskaffelsessum for anparterne i H1 ved hans indtræden i fuld skattepligt til Danmark kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede også, at handelsværdien af anparterne i H1 kunne opgøres til det samme beløb, når A foretog en skattepligtig anpartsombytning. Endvidere bekræftede Skatterådet, at handelsværdien af A´s anparter i H3 kunne opgøres til det samme beløb, når dette selskab skulle ophørsspaltes.

Skatterådet kunne imod Spørgers ønske ikke bekræfte, at der ikke skulle udarbejdes skattemæssige delårsopgørelser ved de skattepligtige omstruktureringer. Skatterådet bekræftede, at handelsværdien af anparterne i H4 ved A´s overdragelse af samtlige sine anparter i H4 til H3 kunne opgøres til XX. Skatterådet bekræftede endvidere, at den aktieavance, som A skulle medtage på sin selvangivelse for indkomståret 20XX som følge af overdragelse af anparterne i H4 til H3 skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at gældsbrevet udstedt til A var indgået på markedsmæssige vilkår til kurs pari. Skatterådet kunne imod Spørgers ønske heller ikke bekræfte, at gældsbrevet kunne ændres til et konvertibelt gældsbrev, uden at det medførte beskatning af A. Skatterådet bekræftede, at det konvertible gældsbrev var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det konvertible gældsbrev var udstedt til kurs pari.

SKM2020.98.SR

Skatterådet bekræftede, at Spørger var fuldt skattepligtig til Danmark fra og med 20xx i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger opholdte sig i Danmark i forbindelse med løbende udførelse af arbejde for en dansk arbejdsgiver.

Desuden bekræftede Skatterådet, at Spørgers personlige selskab X Ltd. var fuldt skattepligtig til Danmark efter reglerne om ledelsens sæde i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og et andet EU-land, fra det tidspunkt, hvor Spørger blev fuld skattepligtig til Danmark. Det blev bl.a. ved afgørelsen tillagt vægt, at Spørger var den primære beslutningstager i selskabet. Sidst bekræftede Skatterådet, at Spørger kunne overdrage 100 pct. af sine aktier i X Ltd. til et af ham nystiftet dansk anpartsselskab og modtage betaling delvist i aktier og delvist mod et gældsbrev, uden at denne betaling i andet end aktier skulle beskattes som udbytte. Der blev ved afgørelsen tillagt vægt, at Skatterådet havde taget stilling til et tilsvarende spørgsmål i SKM2019.232.SR.

SKM2019.232.SR

Spørger var dansk, men havde boet i X-land i mange år. Spørger flyttede nu tilbage til Danmark med sin familie og ønskede at fortsætte sine erhvervsaktiviteter gennem et dansk anpartsselskab.

Spørger ønskede derfor at gennemføre en skattepligtig ombytning af kapitalandele i sit helejede x-landske selskab med anparter i et nystiftet dansk holdingselskab. I forbindelse med ombytningen modtog spørger vederlag delvist i anparter, delvist i kontanter (kortfristet lån) eller ved udstedelse af et gældsbrev.

Spørger opnåede ved den påtænkte disposition dels vederlæggelse med anparter, dels et betydeligt kontantvederlag.

Skatterådet bekræftede, at hele vederlaget skulle beskattes som aktieavance. Da spørgers anskaffelsessum på aktierne svarede til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, blev der ingen - eller i hvert fald kun en meget begrænset - avance at beskatte.

Skatterådets besvarelse indebar, at hverken selskabsskattelovens § 2 D eller ligningslovens § 3 fandt anvendelse. Skatterådet fandt heller ikke, at domstolspraksis om tilsidesættelse kunne finde anvendelse i den konkrete sag.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 12

"Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2

"Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet."

Aktieavancebeskatningslovens § 37

"Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i landet."

Aktieavancebeskatningslovens § 39

"Stk. 1. Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2. Der skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, stk. 1, sammen med oplysningerne som nævnt i 1. pkt. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysninger og beholdningsoversigt være afgivet inden den nye frist.

Stk. 3. Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, er fortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende videre til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.

Stk. 4. Afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, og fristen for afgivelse af beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.

Aktieavancebeskatningslovens § 39 A

"Stk. 1. Ved henstand skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der erhverves med succession, indgå på beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10.

Stk. 2. Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Der skal ikke foretages en opgørelse ved afståelse af aktier, der på fraflytningstidspunktet var omfattet af § 44. Opgørelsen sker pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessummen.  Ved aktiens anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4. Ved afståelse anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Ved afståelse med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab finder reglen i stk. 4 anvendelse.

Stk. 3. Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis den var foretaget på grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb svarende til den negative værdi af det således opgjorte tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.

Stk. 4.  Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den pågældende aktie, idet tabet dog ikke kan nedsættes til mindre end 0 kr. Det efter stk. 2 opgjorte tab forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågældende aktie. På grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a beregnes der en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret efter 1. eller 2. pkt. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a.

Stk. 5. Ved modtagelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, beregnes der skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med skat, der er betalt til Danmark.

Stk. 6. Ved andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller dispositionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, beregnes der skat heraf efter reglerne i personskattelovens § 8 a. Dette gælder både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse. I den beregnede skat gives der fradrag for danske skatter og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske og de udenlandske skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter.

Stk. 7. Ved modtagelse af lån m.v. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling.  Tilsvarende gælder, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er deltager, idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder tilsvarende ved lån til den personkreds, der er nævnt i § 4, stk. 2, og til selskaber m.v., hvori personen selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke ved lån til selskaber m.v., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen. Endvidere gælder bestemmelserne i 1.-4. pkt. ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 8. Ved nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3-7 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr.

Stk. 9. Personens død sidestilles med en afståelse af alle de aktier, der indgår på beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 10-12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Når alle de aktier, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

Stk. 11. Der skal til told- og skatteforvaltningen afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysning om adressen på indsendelsestidspunktet. Oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Udløber oplysningsfristen dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne til told- og skatteforvaltningen for rettidigt afgivet, hvis den skattepligtige giver told- og skatteforvaltningen oplysningerne senest den førstkommende hverdag kl. 9.00, jf. skattekontrollovens § 13. Afgives oplysningerne ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan give udsættelse med oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 14, stk. 1.

Stk. 12. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3-7, 9 og 11 er den 1. september i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt., anvendelse.

Stk. 13. Told- og skatteforvaltningen kan anmode personen om inden for en rimelig frist at indsende dokumentation til brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelsen af den fastsatte frist. Fristen for betaling af beløb omfattet af 2. pkt. er den anden måned efter fremsendelse af betalingskravet med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Aktieavancebeskatningslovens § 39 B

"Stk. 1. Får personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 37 anvendelse for aktier, der indgik på beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten. Handelsværdien nedsættes med det laveste af følgende beløb:

1)      Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i personskattelovens § 8 a.

2)      Den samlede nettogevinst på de aktier, som personen ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver aktie, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af handelsværdien.

Stk. 3. Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på de pågældende aktier på grundlag af deres handelsværdi.

Stk. 4. Når der er foretaget en regulering af handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo.

Stk. 5. Hvis personen på fraflytningstidspunktet ejede aktier, hvorpå der samlet blev opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse af handelsværdien for de aktier, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet. Forhøjelsen sker med den andel af nettotabet, der svarer til aktiens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflytningstidspunktet af de aktier, som indgik ved opgørelsen af nettotabet, og som fortsat er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark."

Kildeskattelovens § 1

"Stk. 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1)      personer, der har bopæl her i landet,

2)      personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

(…)"

Kildeskattelovens § 9, stk. 1

"Stk. 1. Hvis en person bliver fuldt skattepligtig efter § 1, eller hvis en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. dog stk. 2."

Praksis

SKM2019.424.SKTST

Styresignal om ændring af prioritetsrækkefølgen ved nedskrivning af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat på aktier m.v.

"1. Sammenfatning

Dette styresignal ændrer prioritetsrækkefølgen vedrørende nedskrivning af en henstandssaldo vedrørende fraflytterskat på aktier m.v.

(…)

4.1 Ny prioritetsrækkefølge ved nedskrivning af henstandssaldoen

Prioritetsrækkefølgen ændres derfor, således at nedskrivning af henstandssaldoen skal ske i kronologisk orden for hvert enkelt forhold, der medfører, at der skal foretages nedskrivning af henstandssaldoen og eventuelt endvidere betales afdrag på henstandssaldoen.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.4.1

"Henstandssaldoen

(…)

Henstandssaldoen forfalder derefter efterhånden, som der udbetales udbytte og foretages andre transaktioner, som påvirker værdien af de aktier, som er med på beholdningsoversigten. Se ABL § 39 A, stk. 1, 5. pkt.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.4.3

"Frivillige indbetalinger og rækkefølgen for nedskrivning af henstandssaldoen

(…)

Er der en rækkefølge for nedskrivning af henstandssaldoen?

Som følge af styresignalet SKM2019.424.SKTST skal der fra og med 28. august 2019 ske nedskrivning af henstandssaldoen i den rækkefølge, hvormed de enkelte forhold indtræffer. Det vil sige de forhold, som medfører, at der skal foretages nedskrivning af henstandssaldoen og eventuelt desuden betales afdrag på henstandssaldoen.

(…)"

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.B.2.14.2.8.6

"Årlig oplysningsskema, adresse og beholdningsoversigt

(…)

Spørgsmål når en person efter fraflytningen afstår aktier, som er med på beholdningsoversigten

(…)

Eksempel 2 - i samme år sælges der to aktier, som står på beholdningsoversigten

To gange i et indkomstår sælger en person aktier, som er med på beholdningsoversigten. De aktier som afstås først, sælges med tab og den negative skatteværdi af tabet beregnet efter danske regler, er så stor, at henstandssaldoen går i 0. Se ABL § 39 A, stk. 4. Den næste aktiebeholdning sælges med gevinst.

Der skal ikke gives løbende meddelelse til Skattestyrelsen om salg, og der skal derfor alene ske en opgørelse af henstandssaldoen en gang årligt ved indgivelse af oplysningsskemaet året efter salget. Se ABL § 39 A, stk. 11.

Uanset at der kun skal indberettes om salg året efter salgsåret, så skal hver afståelse vurderes hver for sig, og i tidsmæssig rækkefølge. Det betyder i den beskrevne situation, at henstandssaldoen nedskrives til 0, som følge af det første salg med tab, og at det senere salg med gevinst ikke udløser krav om betaling, da henstandssaldoen allerede er nedsat til 0. Se ABL § 39 A, stk. 4.

(…)"