Sag BS-46865/2023-LYN  

Parter  

A  

(v/ advokat Kaspar Lehmann Bastian)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Lone Molsted.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 20. september 2023.   

Sagen angår, om A i indkomståret 2019 er skattepligtig af i alt 923.000 kr., som er hævet fra selskabet G1-virksomhed, i første række som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og i anden række som et skattepligtigt aktionærlån i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.  

A har nedlagt følgende påstand:   

Principalt:  

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A’s indkomst for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 923.000.  

Subsidiært:  

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A’s indkomst for indkomståret 2019 nedsættes med et af retten fastsat lavere beløb.  

Mere subsidiært:  

Sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.  

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.   

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.  

Oplysningerne i sagen  

Af Landsskatterettens afgørelse af 23. juni 2023, der angår klage over Skattestyrelsens afgørelse af 21. december 2021, fremgår følgende:  

"…  

Møde mv.  

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.  

Faktiske oplysninger  

Skattestyrelsen har foretaget regnskabsmæssig gennemgang af selskaberne G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, og G2-virksomhed, cvr-nr. ...12, for indkomståret 2019.  

Selskaberne indgår i en sambeskatningsgruppe, hvor G2-virksomhed er administrationsselskab for G1-virksomhed, herefter selskabet. Formålet med selskabernes aktiviteter er ejendomshandel og ejendomsadministration.  

Begge selskaber er ejet af A, herefter klageren, med 100 % bestemmende indflydelse.  

Klageren var ligeledes direktør i begge selskaber i indkomståret 2019 og er fortsat direktør i selskaberne.  

Klageren og selskaberne har adressen Y1-adresse.  

Hævninger i G1-virksomhed  

Skattestyrelsen har ved gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2019 anset hævninger på i alt 923.000 kr. fra selskabets bankkonto til klageren for at være maskeret udbytte.  

Hævningerne udgør følgende hævninger på selskabets bankkonto i F1-bank:  

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at bogføringerne med teksten "Løn SN" vedrører overførsler fra selskabet til klagerens private bankkonto i F1-bank, og at klageren har et tilgodehavende i selskabet.  

Af selskabets årsrapport for indkomståret 2019 fremgår, at selskabet har langtidsfristede gældsforpligtelser til selskabsdeltagere og ledelse på 475.325 kr. ultimo 2018 og på 566.496 kr. ultimo 2019, og at selskabet har gæld til tilknyttede virksomheder på 120.052 kr. ultimo 2018 og 0 kr. ultimo 2019. Det fremgår endvidere, at selskabet har et tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder på 0 kr. ultimo 2018 og 932.130 kr. ultimo 2019.  

Der foreligger en specifikation af selskabets konto X1 Gæld G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet primo 2019 har en gæld til G2-virksomhed på 120.052 kr., og at selskabet ultimo 2019 har et tilgodehavende på 932.130 kr. I årets posteringer på kontoen indgår blandt andet ovenstående 18 hævninger.  

Ifølge simuleret kontospecifikation for selskabets mellemregningskonto X2 "mellemregning med anpartshaver" mellem selskabet og klageren for perioden 1. juli 2019 til og med 31. december 2019 er primo saldoen ligeledes 475.352 kr.  

På mellemregningskonto X3 i samme periode er der bogført følgende tre posteringer mellem selskabet og G2-virksomhed:  

Af oversigt for G2-virksomhed benævnt Regnskabsafslutning 31. december 2019, efterposteringsliste - normal korrektioner 1. januar 2019 - 31. december 2019 fremgår følgende:  

Udgifter fratrukket af G1-virksomhed  

Selskabet har for indkomståret 2019 fratrukket udgifter på i alt 282.855 kr. til repræsentation, gaver og blomster, rejser, bil, billeje, reparation og vedligeholdelse, mindre anskaffelser, el, vand og varme, samt telefoni, internet og tv-pakker.  

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifterne, idet Skattestyrelsen har anset udgifterne for ikke at have sammenhæng med selskabets indkomstskabende aktiviteter, men i stedet for at være afholdt i klagerens private interesse.  

Repræsentation  

Skattestyrelsen har anset udgifter til repræsentation afholdt af selskabet på i alt 16.426 kr. inkl. moms som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for de fratrukne repræsentationsudgifter har selskabet fremlagt diverse bilag og kvitteringer, samt konsulentaftale med G3-virksomhed. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af de fremlagte bilag om, hvem der har deltaget i bespisningerne, og i hvilken anledning udgifterne er afholdt.  

Gaver og blomster  

Skattestyrelsen har anset udgifter til gaver og blomster afholdt af selskabet på i alt 9.956 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følgende:  

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til gaver og blomster har selskabet fremlagt bilag i form af kassebon for ovennævnte. Bilag 334 er en kvittering fra G4-virksomhed med indkøb af blandt andet 11 flasker rødvin. Bilag 355 er en kvittering fra G4-virksomhed med anført tekst "bonusfejl". Bilag 367 er en kvittering fra G4-virksomhed med indkøb af 24 flasker rødvin. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af de fremlagte bilag om, hvilken anledning gaverne er givet eller hvem, gaverne er givet til.  

Rejseudgifter  

Skattestyrelsen har anset udgifter til rejser afholdt af selskabet på i alt 111.320 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for de fratrukne rejseudgifter har selskabet fremlagt diverse bilag og kvitteringer. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af det fremlagte om, hvilken anledning rejserne er foretaget i.  

Biludgifter  

Skattestyrelsen har anset udgifter til bil afholdt af selskabet på i alt 19.006 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til bil har selskabet fremlagt bilag for ovennævnte. Bilag 193, 227 og 342 er køb af brændstof hos G5-virksomhed. Bilag 222 og 198 er en betalingspåmindelse/rykkerskrivelse for betaling af en værkstedsfaktura udstedt direkte til klageren. Bilag 304 er køb af brændstof hos G6-virksomhed. De øvrige bilag er udgifter af samme karakter som nævnt.  

Billeje  

Skattestyrelsen har anset udgifter til billeje afholdt af selskabet på i alt 1.725 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt bilag 291. Bilag 291 er en udenlandsk faktura fra "G7-virksomhed", der er udstedt den 4. september 2019, hvorpå det er anført, at der handles i udenlandsk valuta "(red.fjernet.valuta)" og udenlandsk moms på 18 %. Det fremgår ikke, hvordan omregningen fra udenlandsk valuta til dansk valuta er foregået. Endvidere er navnet "A" påført fakturaen.  

Reparation og vedligeholdelse  

Skattestyrelsen har anset udgifter til reparation og vedligeholdelse afholdt af selskabet på i alt 56.159 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for de fratrukne reparations-/vedligeholdelsesudgifter har selskabet fremlagt diverse bilag og kvitteringer. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af det fremlagte om, i hvilken anledning udgifterne er afholdt.  

El, vand og varme  

Skattestyrelsen har anset udgifter til el, vand og varme i selskabet på i alt 19.548 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følgende:  

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at bilag 14 ikke kan fremskaffes. Endvidere har repræsentanten fremlagt bilag 199, der en rykkerskrivelse fra energiselskabet G8-virksomhed. Derudover er der fremlagt diverse forbrugsbilag.  

Af bilag 299 og 401 fremgår, at elforbruget vedrører adresserne Y1-adresse, og Y2-adresse.  

Skattestyrelsen har konstateret, at bilag 199, 299 og 401 vedrører klagerens bopælsadresse og har anset udgifterne hertil som maskeret udlodning til klageren på i at 19.548,41 kr.  

Mindre anskaffelser  

Skattestyrelsen har anset udgifter til mindre anskaffelser hos selskabet på i alt 28.867 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til mindre anskaffelser har selskabet fremlagt diverse daterede bilag og kvitteringer. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af de fremlagte kvitteringer om formålet med de enkelte køb.  

Bilag 20 er indkøb i G9-virksomhed af en Espressomaskine. Bilag 101 er elektronik fra G10-virksomhed. Bilag 102 er diverse indkøb i G11-virksomhed, herunder blandt andet rawlplugs, papirservietter og vandflaske. Bilag 138 er indkøb i G9-virksomhed af 55" fladskærms-tv inklusive klargøring heraf. Bilag 338 er indkøb af 2 stk. badeforhæng i G12-virksomhed. Bilag 344 er indkøb af "Loke" i G13-virksomhed. Bilag 389 er indkøb af blandt andet sæbekurv, pedalspand, toiletbørste og flydende sæbe hos G14-virksomhed.  

Telefoni  

Skattestyrelsen har anset udgifter til telefoni afholdt af selskabet på i alt 6.847 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger:  

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til telefoni har selskabet fremlagt diverse bilag, herunder betalingsoversigter og fakturaer fra G15-virksomhed og G16-virksomhed. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af det fremlagte om, hvad betalingerne vedrører. I forbindelse hermed har Skattestyrelsen konstateret, at fakturaerne vedrører tre forskellige telefonnumre.  

Skattestyrelsen har for selskabet godkendt fradrag for 1/3 af udgifterne til telefoni på i alt 2.739 kr., idet Skattestyrelsen har godkendt fradrag for udgifter til ét telefonnummer til selskabets ene ansatte og nægtet fradrag for udgifter til telefoni på i alt 5.478 kr.  

Internet og tv-pakker  

Skattestyrelsen har anset udgifter til internet og tv-pakker afholdt af selskabet på i alt 13.002 kr. som maskeret udbytte til klageren. Udgifterne er fordelt som følger: 

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til internet og tv-pakker har selskabet fremlagt diverse daterede bilag og kvitteringer. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af det fremlagte om, hvad betalingerne vedrører.  

Bilag 35, 68 og 116 er udstedt til klageren.  

Skattestyrelsen har for selskabet godkendt fradrag for 1/3 af ovenstående udgifterne til internet på i alt 3.821 kr. På baggrund heraf har Skattestyrelsen anset det resterende på i alt 13.002 kr. inklusive moms som maskeret udbytte til klageren.  

Skattestyrelsens afgørelse  

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2019 med i alt 1.205.855 kr., herunder 923.000 kr. vedrørende hævninger i selskabet og 282.855 kr. vedrørende udgifter fratrukket i selskabet.  

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):  

"…  

Mellemregningskonti:  

Din repræsentant er i brev af 1. november 2021 blandt andet kommet med følgende bemærkninger vedrørende hævninger foretaget i G1-virksomhed:  

Som bilag 1 vedlægges i kopi af mellemregningen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed (konto X4). Det fremgår heraf, at G1-virksomheds tilgodehavende i 2019 er forøget fra ca. kr. 120.000 kr. til kr. 932.000. Forøgelsen af tilgodehavendet indeholder bl.a. de kr. 923.000, som G1-virksomhed har betalt til A.  

Ifølge bilag 1 (kontospecifikationer fra G1-virksomhed) som der henvises til, indeholder denne ikke konto X4.  

Konto X1 vedrører mellemregningen mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed. På denne mellemregningskonto er der bogført private hævninger og selskabets betaling af dine private udgifter til blandt andet G17-virksomhed og private rejser. Dine private hævninger bogfører du således, at G2-virksomhed har en gæld til datterselskabet G1-virksomhed.  

Disse hævninger anses for maskeret udlodning til dig, da G2-virksomhed er en selvstændig juridisk enhed. Dine private hævninger i G1-virksomhed kan ikke bogføres som en gæld G2-virksomhed skylder datterselskabet G1-virksomhed.  

Det fremgår af G1-virksomhed's konto X2 mellemregning med anpartshaver, at du har et tilgodehavende primo på 475.325,13 kr. og ultimo 566.195,20 kr. Du har ikke bogført dine private hævninger på denne konto. Dine hævninger på konto X1 mellemregningen mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed overstiger dit tilgodehavende i G1-virksomhed. Det fremgår endvidere af årsregnskabet vedrørende G1-virksomhed for 2019, at dit tilgodehavende ultimo 2019 udgør 566.196 kr. Du har ikke nedskrevet din fordring med dine hævninger i G1-virksomhed.  

Da du ikke har bogført dine hævninger på mellemregningskontoen mellem dig og G1-virksomhed for 2019, anses hævningerne for maskeret udlodning til dig, jf. ligningslovens § 16 A.  

Dine hævninger på i alt 923.000 kr. i selskabet overstiger endvidere dit tilgodehavende på 566.195,20 kr., jf. kontospecifikationen (konto X2). Differencen (923.000 kr. - 566.195,20 kr.) 356.804,80 kr. anses for et ulovligt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor du har tilbagebetalingspligt til selskabet.  

Dit tilgodehavende hos G2-virksomhed har intet med G1-virksomhed at gøre, da selskaberne er selvstændige juridiske enheder. Dit tilgodehavende hos G2-virksomhed kan kun bogføres på mellemregningskontoen mellem dig og G2-virksomhed og er G1-virksomhed uvedkommende.  

Hævningerne på 923.000 kr. i G1-virksomhed anses for maskeret udlodning til dig. Din aktieindkomst forhøjes med 923.000 kr.  

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses som en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se ligningslovens § 16 A, stk. 1 og Den Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.2.1.  

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.  

Overførslerne fra selskabets bankkonto til dig og selskabets betalinger af dine private udgifter ses ikke bogført på mellemregningskontoen.  

Vi har opgjort maskeret udlodning således, jf. tabellerne under punkt 1.1:  

Din aktieindkomst forhøjes med 1.205.855 kr. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra e og beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.  

…"  

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 6. april 2022 anført følgende (uddrag):  

"…  

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.  

Ad punkt 3.1:  

Skattestyrelsen henviser til SKM2021.720.BR, hvor retten fandt, at hovedaktionæren ikke kunne modregne de private hævninger i datterselskabet i et tilgodehavende hos holdingselskabet. Retten fandt derfor, at hævningerne var maskeret udlodning.  

Følgende fremgår blandt andet af Juridisk Vejledning afsnit C.B.3.5.3.3:  

Hævning af tilgodehavende  

Hvis en hovedaktionær har et selskabsretligt tilgodehavende hos sit selskab, som til fulde kan dække alle hovedaktionærens efterfølgende hævninger, er hovedaktionærens efterfølgende private hævninger ikke nødvendigvis omfattet af LL § 16 E.  

Hvis hovedaktionærens tilgodehavende hos selskabet er på anfordringsvilkår, vil hovedaktionærens løbende nedbringelse af tilgodehavendet via hovedaktionærens hævninger i selskabet ikke medføre, at der opstår skattepligtige aktionærlån, hvis hævningerne bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.  

Hvis hævningerne ikke bogføres som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet, er der opstået et særskilt mellemværende, som er omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtigt.  

Hvis de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at hovedaktionæren på et tidspunkt har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet, er den herved opståede gæld til selskabet omfattet af LL § 16 E og dermed skattepligtig uanset om hævningerne er bogført som nedskrivninger af anfordringstilgodehavendet med den sædvanlige bogføringsfrekvens for selskabet.  

Hvis et aktionærlån er omfattet af LL § 16 E, vil hovedaktionærens tilbagebetaling af det selskabsretlige lån ikke medføre, at der skatteretligt opstår et tilgodehavende af samme størrelse, der senere kan hæves uden beskatning.  

Det skyldes, at tilbagebetaling af det selskabsretlige lån, der er omfattet af LL § 16 E, skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for selskabet, jf. LL § 16 E, stk. 2.  

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af LL § 16 E. Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af LL § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende. ►Se SKM2021.720.BR.◄  

…"  

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen den 6. februar 2023 fremført supplerende bemærkningerne som følgende (uddrag):  

"…  

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 22. december 2022. Skatteankestyrelsens indstiller på alle påklagede punkter stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.  

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.  

Skattestyrelsen fastholder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har anset 923.000 kr. for hævninger i selskabet og anset 282.855 kr. vedrørende driftsudgifter fratrukket i selskabet, som maskeret udlodning til klageren.  

Hævninger i G1-virksomhed  

Klageren var i indkomståret 2019 eneanpartshaver i selskabet og havde dermed bestemmende indflydelse, og var også ansat som direktør i den angivne periode.  

I indkomståret 2019 er der foretaget 18 hævninger på selskabets bankkonto til klageren på i alt 923.000 kr.  

I Skatteankestyrelsens indstilling er det anført, at det fremgår af de fremlagte regnskaber og mellemregningskonti, at klageren havde et tilgodehavende på 475.325,13 kr. primo 2019 og 566.195,20 kr. ultimo 2019 i selskabet.  

De ovennævnte 18 hævninger er ikke bogført på mellemregningskontoen.  

Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at på baggrund heraf kan hævningerne i selskabet ikke anses for en nedskrivning af gæld, som selskabet har haft til klageren. Hævningerne anses for at være private hævninger foretaget af klageren på selskabets bankkonto.  

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er overført som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren.  

Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.  

Skattestyrelsen er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at det forhold, at der er foretaget regulering via mellemregningskontoen mellem selskabet og G2-virksomhed, hvorefter der opstår en gældsforpligtelse i G2-virksomhed overfor selskabet, ikke kan føre til et andet resultat. Der er tale om selvstændige rets- og skattesubjekter og udlodning fra selskabet til klageren er skattepligtigt.  

Skattestyrelsen fastholder således sin afgørelse om, at hævninger på 923.000 kr. i selskabet skal anses for maskeret udbytte til klageren.  

Driftsudgifter fratrukket af G1-virksomhed  

Selskabet G1-virksomhed har i indkomståret 2019 afholdt udgifter til repræsentation, rejser, gaver og blomster, bil, billeje, reparation og vedligeholdelse, el, vand og varme, telefoni og mindre anskaffelser, samt internt og tv-pakker på i alt 282.855 kr.  

I Skatteankestyrelsens indstilling er det anført, at Skatteankestyrelsen i klagesagen med sagsnummer 22-0024762 har indstillet, at G1-virksomhed ikke kan fradrage de omhandlede udgifter, idet det ikke findes dokumenteret, at de omhandlede udgifter er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.  

Skattestyrelsen er herefter enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at henset til udgifternes art og karakter, er der er tale om for klageren private udgifter afholdt af selskabet i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor beløbet er skattepligtigt for klageren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.  

Skattestyrelsen fastholder således sin afgørelse om, at klageren skal beskattes af de omhandlede udlodninger. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse, der fremgår af afgørelsen.  

…"  

Klagerens opfattelse  

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at aktieindkomsten for indkomståret 2019 skal nedsættes med i alt 1.205.855 kr., idet klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning fra selskabet.  

Til støtte for sin påstand har klagerens repræsentant den 18. marts 2022 anført følgende (uddrag):  

"…  

2. Sagens faktiske omstændigheder  

A ejer og ejede i 2019 hele selskabskapitalen i G2-virksomhed, der ejer og ejede hele selskabskapitalen i Klageren.  

Årsrapporten for Klageren for 2019 vedlægges som bilag 2. Det fremgår heraf, at A pr. 31. december 2019 havde et tilgodehavende i Klageren på kr. 566.195,20, hvilket Skattestyrelsen er enig i, jf. Afgørelsen (bilag 1), side 48.  

Skattestyrelsen har i Afgørelsen (bilag 1) bestemt, at A skal beskattes af en maskeret udlodning fra Klageren på kr. 923.000. Baggrunden herfor er så vidt ses, at Skattestyrelsen kan konstatere, at dette beløb er overført fra Klageren til A ved 18 mindre bankoverførsler spredt over 2019, og at beløbet ifølge styrelsen ikke er bogført på mellemregningskontoen mellem Klageren og A, jf. bl.a. Afgørelsen (bilag 1), side 48.  

Det er korrekt, at beløbet på kr. 923.000 er overført fra Klageren til A, men det er derimod ikke korrekt, at beløbet ikke er bogført på mellemregning.  

Jeg har fra selskabets revisor - R1-revision - modtaget kopi af bogføringen.  

Som bilag 3 vedlægges kopi af mellemregningen mellem Klageren og G2-virksomhed (konto X1). Det fremgår heraf, at Klagerens tilgodehavende i 2019 er forøget fra ca. kr. 120.000 til ca. kr. 932.000. Forøgelsen af tilgodehavendet indeholder bl.a. de kr. 923.000, som Klageren har betalt til Klageren.  

R1-revision har lavet et regneark, der viser dette (bilag 4). Heraf kan man se, at de første 16 pengeoverførsler fra Klageren til A (i alt kr. 723.000) er indeholdt i de posteringer på i alt kr. 846.675,57, der er markeret med grønt på regnearket. De resterende to pengeoverførsler (begge på kr. 100.000) er posteret på mellemregningen henholdsvis den 11/12 og 16/12 (markeret med blåt på regnearket). De sidste posteringer på mellemregningen (begge den 31/12) er fejlposteringer, der udligner hinanden (markeret med rødt på regnearket).  

Denne bogføring stemmer også med G2-virksomheds bogholderi, hvor mellemregningen mellem G2-virksomhed og Klageren (konto X5) vedlægges som bilag 5. Det fremgår heraf, at G2-virksomheds gæld til Klageren er forøget med de omtalte beløb.  

Som bilag 6 vedlægges mellemregningen mellem G2-virksomhed og A (konto X3). Heraf fremgår, at A’s tilgodehavende hos G2-virksomhed i 2019 er reduceret fra ca. kr. 2,22 mio. til kr. 1,47 mio. Heri indgår bl.a. posteringen på kr. 846.675,57, der indeholder de første 16 pengeoverførsler fra Klageren til A (i alt kr. 723.000), jf. ovenfor. De resterende kr. 200.000 fremgår ikke af bilag 6, men er ifølge revisor efterposteret på konto X3 i forbindelse med regnskabsafslutningen, jf. vedlagte efterposteringsliste (bilag 7). 

Forløbet er således det, at beløbet (kr. 923.000) er trukket på mellemregningen mellem Klageren og G2-virksomhed, hvor det har forøget Klagerens tilgodehavende hos G2-virksomhed og videre på mellemregningen mellem G2-virksomhed og A, hvor A’s tilgodehavende i G2-virksomhed er reduceret med beløbet.  

Skattestyrelsen kommer i Afgørelsen (bilag 1) frem til, at Klageren har lavet en maskeret udlodning på kr. 923.000 til A. Styrelsen anfører som begrundelse herfor bl.a.:  

"Konto X1 vedrører mellemregningen mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed. På denne mellemregningskonto har A bogført private hævninger og selskabets betaling af hans private udgifter til blandt andet G17-virksomhed og private rejser. A’s private hævninger bogføres således, at G2-virksomhed har en gæld til datterselskabet G1-virksomhed.  

Disse hævninger anses for maskeret udlodning til A, da G2-virksomhed er en selvstændig juridisk enhed. A’s private hævninger i G1-virksomhed kan ikke bogføres som en gæld G2-virksomhed skylder til datterselskabet G1-virksomhed.  

Det fremgår af G1-virksomheds konto X2 mellemregning med ultimative ejer, at A har et tilgodehavende primo på 475.325,13 kr. og ultimo 566.195,20 kr. Ultimative ejer har ikke bogført sine private hævninger på denne konto. A’s hævninger på konto X1 mellemregningen mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed overstiger hans tilgodehavende i G1-virksomhed. Det fremgår endvidere af årsregnskabet vedrørende G1-virksomhed for 2019, at A’s tilgodehavende ultimo 2019 udgør 566.196 kr. Han har ikke nedskrevet sin fordring med sine hævninger i G1-virksomhed.  

Da A ikke har bogført sine hævninger på mellemregningskontoen mellem ham og G1-virksomhed for 2019, anses hævningerne for maskeret udlodning til ham, jf. ligningslovens § 16 A.  

A’s hævninger på i alt 923.000 kr. i selskabet overstiger endvidere hans tilgodehavende på 566.195,20 kr., jf kontospecifikationen (konto X2).  

Differencen (923.000 kr. - 566.195,20 kr.) 356.804,80 kr. anses for et ulovligt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvor han har tilbagebetalingspligt til selskabet.  

A’s tilgodehavende hos G2-virksomhed har intet med G1-virksomhed at gøre, da selskaberne er selvstændig juridiske enheder. A’s tilgodehavende hos G2-virksomhed kan kun bogføres på mellemregningskontoen mellem ham og G2-virksomhed og er G1-virksomhed uvedkommende.  

Overførslerne fra selskabets bankkonto til A og selskabets betalinger af hans private udgifter ses ikke bogført på mellemregningskontoen."  

…  

3. Klagerens synspunkter  

3.1 Vedrørende overførslerne på kr. 923.000  

Hvis klagemyndigheden vælger skattemæssigt at tilsidesætte den foretagne bogføring og betragte forholdet sådan, at pengeoverførslerne fra Klageren til A burde have været ført på mellemregningen mellem Klageren og A, skal der ved opgørelsen af den maskerede udlodning tages hensyn til, at A pr. 31. december 2019 havde et tilgodehavende hos Klageren på kr. 566.195, som kunne være hævet uden skattemæssige konsekvenser for A. Den økonomiske fordel for Klageren i denne situation er derfor ikke kr. 923.000, men alene kr. 356.804.  

Man kan også udtrykke dette sådan, at den økonomiske fordel, som A opnår ved dispositionerne, er at undgå at skulle optage et aktionærlån i Klageren på forskellen mellem kr. 923.000 og A’s tilgodehavende pr. 31. december 2019 på kr. 566.195. Den økonomiske fordel er således alene kr. 356.804.  

En beskatning på kr. 356.804 svarer i øvrigt også til den beskatning, der havde fundet sted, hvis overførslen af beløbene faktisk var ført over mellemregningen mellem Klageren og A, jf. ligningslovens § 16E, hvorefter alene hævninger ud over A’s tilgodehavende på kr. 566.195 ville være blevet beskatte som udbytte.  

…  

---00000---  

De subsidiære påstande er nedlagt for det tilfælde, at klagemyndigheden måtte finde, at der skal ske beskatning, men med et lavere beløb end de anførte. Klagemyndigheden må i så fald selv fastsætte dette beløb, eller hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fastsættelse af beløbet i overensstemmelse med klagemyndighedens instruktioner.  

…"  

Repræsentanten har den 3. maj 2022 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af den 6. april 2022 (uddrag):  

"…  

I ovennævnte sag har jeg modtaget Skatteankestyrelsens brev af 6. april 2022 vedhæftet Skattestyrelsens udtalelse af samme dato. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg ikke er enig i Skattestyrelsens udtalelse, herunder i Skattestyrelsens fortolkning af dommen i SKM 2021.720 BR. Jeg har modtaget og modtager i den kommende tid supplerende materiale fra min klient, hvorefter jeg vil udarbejde et supplerende skriftligt indlæg i sagen, hvori jeg også vil komme med mine bemærkninger til styrelsens udtalelse. Anmodningen om aktindsigt, kontormøde og retsmøde fastholdes.  

…"  

Klagerens repræsentant har i et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 12. juli 2022 oplyst, at det allerede fremsendte vedrørende klagesagen fastholdes. Ydermere oplyste han, at der vil blive fremsendt supplerende bemærkninger med tilskæring af sagens klagepunkter, idet klageren til Skattestyrelsen allerede har accepteret nægtelsen af fradrag for enkelte bilag, hvorfor en be- eller afkræftelse på disse forhold uddybes efter mødet på skrift.  

Efter mødet med Skatteankestyrelsen den 12. juli 2022 har klagerens repræsentant fremsendt bemærkninger til mødereferatet som følgende (uddrag):  

"…  

I ovennævnte sag aftaltes det på kontormødet den 12. juli 2022, at jeg skulle indsende et supplerende indlæg med yderligere bemærkninger til sagen, herunder mine bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar af 6. april 2022.  

Jeg har i den forbindelse følgende bemærkninger:  

1. Vedrørende overførslerne på kr. 923.000  

Det fastholdes, at der ikke er grundlag for at beskatte Klageren af beløbet. Der henvises herved til den i klagen af 18. marts 2022 anførte.  

Skattestyrelsen henviser i høringssvaret af 6. april 2022 til byretsdommen i SKM 2021.720 B og Den juridiske Vejledning 2022-1, afsnit C.B.3.5.3.3, hvor byretsdommen er omtalt, til støtte for, at der skal ske beskatning i den foreliggende situation.  

Dommen i SKM 2021.720 B rammer imidlertid ikke det centrale i nærværende sag, og Skattestyrelsen overgør betydningen af afgørelsen. Det er korrekt, at sagen drejer sig om en situation, hvor en ejer af et selskab hævdede, at han havde udlignet nogle udbetalinger fra et driftsselskab via mellemregningen med et holdingselskab, men det centrale i sagen var, at ejeren ikke kunne bevise, at han havde et tilgodehavende i driftsselskabet. Byretten udtaler herom (selskabsbetegnelser er indsat af mig):  

"Retten lægge til grund, at A ifølge årsrapporten for (holdingselskabet) for indkomståret 2011 havde et tilgodehavende i (holdingselskabet) på 1.060.000 kr. Ifølge årsrapporten for (driftsselskabet) for indkomståret 2011 havde han der- imod ikke ved udgangen af 2011 noget tilgodehavende i (driftsselskabet). Retten lægger vægt på, at de to selskaber er to selvstændige juridiske enheder, og retten finder det ikke ved fremlæggelsen af årsrapporten for (holdingselskabet) for godtgjort, at A i 2011 havde et tilgodehavende i (driftsselskabet).  

Der er ikke fremlagt regnskabsmateriale for 2012 og 2013 for (driftsselskabet), og A har heller ikke fremlagt anden dokumentation, der understøtter, at han i 2012 og 2013 havde et tilgodehavende i (driftsselskabet).  

…  

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes afgørelse om, at A i 2012 of 2013 hævede henholdsvis 560.967 kr. og 88.638 kr. i (driftsselskabet) uden driftsmæssig begrundelse… "  

Byrettens resultat er således begrundet i, at der ikke var dokumenteret noget tilgodehavende i driftsselskabet. Retten tager derimod ikke stilling til den situation, hvor der er et tilgodehavende i driftsselskabet. Dommen adskiller sig således fundamentalt fra nærværende sag, hvor Klageren utvivlsomt og ubestridt af Skattestyrelsen havde et betydeligt tilgodehavende i driftsselskabet. Desuden er sagen i dommen præget af, at der manglede dokumentation for bogføring mv. Det er heller ikke tilfældet i nærværende sag.  

Beskatning må i øvrigt under alle omstændigheder følge den økonomiske realitet. Som redegjort for i klagen, side 5-6, foreligger der ikke en formueforskydning fra G1-virksomhed til Klageren, og betingelserne for at beskatte Klageren er allerede af den grund ikke opfyldt.  

Selv hvis klagemyndigheden vælger skattemæssigt at tilsidesætte bogføringen og betragte forholdet sådan, at pengeoverførslerne fra G1-virksomhed til Klageren burde have været ført på mellemregningen mellem Klageren og G1-virksomhed, er den økonomiske realitet, at Klagerens økonomiske fordel maximalt kan udgøre kr. 356.804, svarende til den beskatning, der ville have fundet sted, hvis overførslen af beløbene faktisk var ført over mellemregningen mellem Klageren og G1-virksomhed, jf. ligningslovens § 16E, jf. nærmere klagen, side 3-6. afsnit.  

…  

Herudover henvises til de for Skattestyrelsen anførte synspunkter, jf. mit brev af 1. november 2021 til Skattestyrelsen (bilag 8) og mit brev af 8. november 2021 til Skattestyrelsen (bilag 10), idet de samme synspunkter gøres gældende i klagesagen.  

…"  

Retsmøde  

Repræsentanten fastholdt sin påstanden om, at klagerens hævninger hos selskabet på i alt 923.000 kr. ikke skal anses som maskeret udlodning til klageren, og at klagerens indkomst for indkomståret 2019 skal nedsættes med 535.108 kr. Repræsentanten fremhævede, at klageren har hævet i alt 923.000 kr. i selskabet (18 hævninger i alt), som er blevet nedskrevet på mellemregningskontoen hos moderselskabet G2-virksomhed med 846.675,13 kr. Klageren har et tilgodehavende hos selskabet på 566.195,20 kr. Repræsentanten anførte særligt, at tre betingelser skal være opfyldt, før at det kan komme på tale, at beskatte klageren af en økonomisk fordel som maskeret udbytte i henhold ligningslovens § 16 A, og at betingelse nr. 1 vedrørende en økonomisk fordel ikke er opfyldt i nærværende sag, eftersom klageren hverken er blevet rigere eller fattigere af overførslerne.  

Endvidere anførte repræsentanten, at hvis Landsskatteretten ikke giver klageren medhold, så gøres det gældende, at maskeret udlodning højst kan være forskellen mellem de 923.000 kr. og det tilgodehavende på 566.195,20 kr., i alt 356.804 kr., som skal anses for at udgøre en økonomisk fordel. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at en beskatning af 356.804 kr. svarer til den beskatning, der ville have fundet sted, hvis overførslerne var overført over mellemregningen mellem selskabet og klageren i henhold til ligningslovens § 16 E, hvor alene hævningerne ud over tilgodehavende på 566.195 kr., ville være blevet beskattet som udbytte.  

Repræsentanten anførte yderligere, at den af Skattestyrelsens henviste byretsdom ikke er sammenlignelig med nærværende sag.  

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.  

Landsskatterettens afgørelse  

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har anset 923.000 kr. vedrørende hævninger i selskabet og 282.855 kr. vedrørende udgifter, fratrukket i selskabet som maskeret udlodning til klageren.  

Hævninger i G1-virksomhed  

Af statsskattelovens § 4, stk. 1 følger, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i loven fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.  

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder anparter, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer m.v., uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.   

Har en aktionær en bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren må antages reelt at være en udlodning.  

Klageren var i indkomståret 2019 eneanpartshaver i selskabet og havde dermed bestemmende indflydelse. Klageren var ligeledes ansat som direktør i den angivne periode.  

Der er foretaget 18 hævninger på selskabets bankkonto til klageren på i alt 923.000 kr. i indkomståret 2019. Af de fremlagte regnskaber og mellemregningskonti fremgår, at klageren havde et tilgodehavende på 475.325,13 kr. primo 2019 og 566.195,20 kr. ultimo 2019 i selskabet. De ovennævnte 18 hævninger er ikke bogført på mellemregningskontoen.  

På baggrund af ovennævnte finder Landsskatteretten, at hævningerne i selskabet ikke er en nedskrivning af gæld, som selskabet har haft til klageren.  

Hævningerne anses for at være private hævninger foretaget af klageren på selskabets bankkonto. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er overført som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.  

At der er foretaget regulering via mellemregningskontoen mellem selskabet og G2-virksomhed, hvorefter der opstår en gældsforpligtelse i G2-virksomhed overfor selskabet, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at der er tale om selvstændige rets- og skattesubjekter, og udlodning fra selskabet til klageren er skattepligtigt.  

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse, hvor hævninger på 923.000 kr. i selskabet er anset for maskeret udbytte til klageren.  

Driftsudgifter fratrukket af G1-virksomhed  

Selskabet G1-virksomhed har i indkomståret 2019 afholdt udgifter til repræsentation, rejser, gaver og blomster, bil, billeje, reparation og vedligeholdelse, el, vand og varme, telefoni og mindre anskaffelser, samt internt og tv-pakker på i alt 282.855 kr.  

Som dokumentation for udgifterne har klageren og selskabet fremlagt diverse bilag i form af kvitteringer, salgs- og købsfakturaer, lejekontrakt vedrørende Y2-adresse, konsulentaftale med G3-virksomhed, betalingsoversigter, årsrapport, mellemregningskontoudskrift, efterposteringsliste, specifikationsliste, balance, kontokort, kontospecifikationer og bankudskrifter.  

Landsskatteretten har ved afgørelse med sagsnummer 22-0024762 fundet, at G1-virksomhed ikke kan fradrage udgifterne, da det ikke er dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede.  

Klageren har endvidere accepteret, at der i G1-virksomhed ikke er ret til fradrag for udgifter til gaver og blomster, samt udgifter til bil.  

Landsskatteretten finder henset til udgifternes art og karakter, at der er tale om for klageren private udgifter, afholdt af selskabet i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet, hvorfor beløbet er skattepligtigt for klageren som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.  

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt  

…"  

Forklaringer  

A har forklaret, at han er medico ingeniør. Han og to andre personer ville lave et driftsselskab med henblik på at drive konsulentvirksomhed sammen. De lavede et holdingselskab sammen og hvert et holdingselskab oven på det, og derved opstod hans selskab, G2-virksomhed.  

Den konsulentvirksomhed, de drev sammen, kastede lidt kapital af sig, som gjorde det muligt for ham at lave nogle boliginvesteringer, og i den forbindelse opstod G1-virksomhed. Driften af ejendomsinvesteringerne lå i G1-virksomhed.  

Det gik rigtigt godt fra 2004 og indtil 2008. Herefter gik det mindre godt på grund af finanskrisen, og det gav ham en udfordring. Han var nødt til at skyde private midler i sine selskaber. Mellemregningen opstod, fordi han skød midler i selskaberne på grund af de udfordringer, der opstod under finanskrisen. Det skete fra årene 2008 og op til 2019. Mellemregningskontoen viste da ca. 5,5 mio. kr. Derefter trak han løbende fra sin mellemregningskonto. Han nedskrev de 5,5 mio. kr. løbende for at have noget at leve af. Der var stadig drift i G1-virksomhed. I 2019 var der en bolig tilbage - en ejerlejlighed i Y3-by. Resten blev afhændet. Han tog også konsulentopgaver og brugte selskabet som driftsselskab for at holde det flydende.  

Der var kun drift i G1-virksomhed. G2-virksomhed har altid kun været et holdingselskab. Det var ikke momsregistreret. Han havde engageret R2-revision som revisor for at sikre, at alt blev gjort korrekt. G2-virksomhed havde ingen bankkonto. Der var ingen betalinger i selskabet og ingen bilag. Alt var opført som mellemregninger. Han havde i starten R2-revision som revisor, men den partner, der hjalp ham, forlod selskabet, og han fik en ny revisor. Han hed SM, og han er i dag chef for R1-revision. Han er tryg ved SM og har trygt overladt revisionen til ham.  

NM i revisionsfirmaet sad med de praktiske ting. Han førte bogholderiet, og SM skrev under på erklæringer. NM var den underliggende revisor, og der var også tilknyttet en bogholder. Revisionsfirmaet stod også for hans privatøkonomi.   

I 2019 var der 18 pengeoverførsler fra G1-virksomheds bankkonto til hans konto. Begge konti var i F1-bank.  

Forevist fra Landsskatterettens afgørelse af 23. juni 2023, bilag 1, ekstrakten side 11-12, forklarede A, at det er de pågældende overførsler benævnt "til løn (red.fjernet.tekst)" eller lignende. SN betyder F1-bank.  

Overførslerne gav anledning til, at han havde møde med SKAT i Hillerød. SKAT’s opfattelse var, at det var lønoverførsler, og at der skulle have været betalt skat heraf. Herefter startede sagen. Når han i januar 2019 i teksten til overførslerne skrev "til løn", var det fordi, han havde en konto mærket "løn". Der kunne have stået alt andet - A eller lignende. Han betaltes jo også penge ind til G1-virksomheds konto fra den konto, der hed løn. Teksten var bare "fra konto løn". Der er også en konto, der hedder Y4-land. Han havde konti med forskellige navne. Denne konto hed "løn", fordi hans NemID var tilknyttet denne konto. Overførslerne var ikke løn.  

Forevist fra bilag 4, Kontospecifikation, ekstrakten side 93, konto X6, F1-bank (G1-virksomhed), forklarede A, at det er kontoen, der spejler bankkontoen i F1-bank. Posteringen, nr. 17, "Fra løn (red.fjernet.tekst) ind" den 2. januar 2019, er en indbetaling. Den ligger også på mellemregningen. Der er bilag, hvoraf fremgår, at pengene er gået ind på mellemregningskontoen. Det er ikke løn. Det er tilbagebetaling fra mellemregningskontoen for penge, som han har skudt ind i selskaberne under finanskrisen. Det er tilgodehavender. Han har også taget beløb ud i tidligere år. Det var gængs praksis. Han trak på sit tilgodehavende. Pengene blev overført fra G1-virksomheds konto. Det var driftsselskabet, hvor der var omsætning. Det var der, pengene lå. Der var ingen bankkonto i G2-virksomhed. Det fandt revisor ikke nødvendigt, fordi alt kørte på mellemregning. I 2019 var der kun et bilag i holdingselskabet. Det var en revisorregning på 6.250 kr. Resten var mellemregninger.   

A forklarede videre, at han havde stillet SM mange spørgsmål. Han kunne sikkert også have spurgt, om man kunne nedbringe G2-virksomheds konto, men han husker ikke, om han gjorde det. Han så det som én konto. Han havde i alt ca. 2.2 mio. kr. i tilgodehavende. Selskaberne var sambeskattet, så han så det som én transaktion. Han trak på mellemregningen, og revisor bogførte det. Han vidste godt, at han ikke kunne hæve penge i selskabet, hvis der ikke var en mellemregningskonto, men ellers var han lægmand.  

Foreholdt at der ikke blev bogført mellem G1-virksomhed og ham, forklarede A, at han ikke studsede over det. Han tænkte, at selskaberne blev sambeskattet, og at alt blev konsolideret i holdingselskabet. Det er først i forbindelse med denne sag, at det er gået op for ham, hvordan de gjorde det.  

A forklarede videre, at det ikke var ham, der bogførte. Arbejdsdelingen mellem ham og revisor var den samme i alle årene op til 2019. Han havde tre til seks henvendelser til revisor om året. Han trak et kontoudtog i pdf-fil af G1-virksomhed kontoen og en CSV-fil, der kunne læses ind i et exelregneark, fra netbank, som revisor kunne bruge til at lave bogholderi. Revisor omdannede CSV filen til et exelregneark og lavede en ekstra kolonne, hvor han skulle fremskaffe bilag på ting, som han ville have fradrag for. Hvis han ikke havde bilag på det, kunne han ikke få fradrag. Han lavede en mappe delt op i måneder, så han havde bilag for hver måned og sendte mappen til revisors bogholderi. Han sendte mappen op til momsregnskabet og særligt op til årsregnskabet - i alt tre gange om året. G1-virksomhed afregnede moms to gange om året. Han trak en CSV fil seks gange om året.  

Der skete også noget efter regnskabsårets udløb. Årsregnskabet blev jo lavet efter den 31. december. Hvis der manglede et bilag, søgte han efter det. Ellers havde han ikke noget med det at gøre. Revisor tog sig også af hans private ting. Revisor havde det fulde overblik.  

Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede A, at han sendte CSV filerne til revisor, ligesom han sendte bilag til den kolonne, som vedrørte fradrag for ham. Han havde bilagene fysisk i et ringbind opdelt måned for måned. Det kørte meget firkantet. Han ved ikke, hvorfor man ikke først udlignede tilgodehavendet i G1-virksomhed. Han så det i lyset af sambeskatningen. Tilgodehavendet i G1-virksomhed skulle også nedbringes. Han havde en forventning om, at det skulle ske i takt med, at han skulle bruge pengene.  

Forevist fra bilag 11, Opgørelse af skattepligtig indkomst med specifikationer for 2019 for G2-virksomhed, ekstrakten side 171, hvoraf fremgår under pkt. 2, Finansielle omkostninger, "Renter, mellemregning hovedaktionær", forklarede A, at det er renter af tilgodehavendet til ham. Han har ikke haft noget med renteberegningen at gøre, herunder rentesatsen. Revisor brugte en standardrentesats, som han ikke havde nogen indflydelse på.  

NM forklarede, at han er revisor hos R1-revision. Han har været i R1-revision siden september 2017. Han er i gang med at blive statsautoriseret revisor. Han overtog revisionsopgaven for A og hans selskaber fra og med regnskabsåret 2019. Han husker ikke præcis hvornår i 2019. Han arbejdede under SM. Han måtte ikke selv underskrive erklæringer.  

Bilagsmaterialet vedrørende G1-virksomhed blev bogført i det, der i dag hedder (red.fjernet.software). Bilagsmaterialet blev bogført på grundlag af bankkontoudskrifter fremsendt fra A og understøttet af de bilag, de havde fået fra ham. Exel filen fra selskabets bank blev gennemgået. De havde et kort møde, hvor bilagsmaterialet blev indleveret. Det var en assistent, der bogførte. Bogføringen blev derefter gennemgået af vidnet og SM i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen. De modtog typisk bilagsmaterialet halvårligt, når der skulle afregnes moms. Bankkontoudskrifterne modtog de med samme frekvens, nogle gange lidt hyppigere end andre. Exel arket blev sendt frem og tilbage, indtil A havde fundet det materiale, der manglede. Det var en bogholder hos revisionsfirmaet, der indtastede i bogføringssystemet.  

De 18 pengeoverførsler fra G1-virksomhed til A bygger på et print af G1-virksomheds bogføring, som revisionsfirmaet har lavet.   

Forevist fra bilag 4, Kontospecifikation, ekstrakten side 93, konto X6, F1-bank (G1-virksomhed), forklarede vidnet, at Konto X6 er bogføringen på grundlag af G1-virksomheds konto i F1-bank. Man kan finde de 18 poster her.   

Fra samarbejdets begyndelse har de bogført efter instruks fra A. Det var hensigten at udligne mellemregningen i det overliggende holdingselskab. Pengene er overført til A og konteret på mellemregningen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed og derefter på mellemregningen med A privat. Det var efter fra instruks fra A, at det skulle føres på mellemregningen. Det var deres forståelse baseret på oplysninger fra den medarbejder, som vidnet overtog opgaven fra, og fra A. Det var for at udligne den store mellemregning i G2-virksomhed i A’s favør. Den primære årsag hertil var, at der blev beregnet rente af den private mellemregning, som A skulle beskattes af. A var interesseret i at nedbringe den store mellemregning i G2-virksomhed, så han ikke skulle betale skat af renterne. Man havde altid gjort sådan. Det var den kutyme, der blev ført videre. Posteringerne blev ført videre som tidligere. Han erindrer ikke, at han har talt med A om det, men han har fulgt instruksen fra tidligere og mener, at det var i overensstemmelse med A’s ønsker.   

Beløbet på 923.000 kr. videreførtes på mellemregningen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed som det ses i bilag 4, Kontospecifikationer, konto X1, ekstrakten side 104 f. Beløbene er posteret på samme tidspunkt, som de er overført til banken. Der er bogført løbende.    

Forevist bilag 6, G2-virksomheds regnskabsafslutning, "X5 tilgodehavende G1-virksomhed", ekstrakten side 113, forklarede vidnet, at denne konto spejler den ovennævnte konto hos G1-virksomhed - med omvendt fortegn. Her ses de 923.000 kr. ikke én til én, men det er tilstrækkeligt under henvisning til den dagældende bogføringslov. Bilaget er fra revisionsfirmaets regnskabsprogram. Det er ikke et bogføringsprogram. Der er imidlertid kun et reelt bilag i G2-virksomhed - en revisorregning. Derfor har de ført totalen i regnskabsprogrammet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.   

Forevist bilag 9, Kontospecifikation G1-virksomhed for perioden 1. januar til 31. december 2019, ekstrakten side 116, hvoraf fremgår en gæld til G2-virksomhed pr. 31. december 2019 på 846.675,57 kr., forklarede vidnet, at det er et bilag, han har lavet. Gælden til G2-virksomhed indeholder de 923.000 kr. Vidnet har markeret de enkelte beløb med grønt.   

Forevist på ny bilag 6, G2-virksomheds regnskabsafslutning, "X5 tilgodehavende G1-virksomhed", ekstrakten side 113, forklarede vidnet, at betalingerne er ført løbende i G1-virksomheds bogholderi. I G2-virksomheds regnskabsafslutning er alene vist saldoen pr. 31. december 2019. Bilaget er lavet som en postering i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet og bliver lavpraktisk vist sådan af deres system. Man kan se i bilag 8, G2-virksomhed Regnskabsafslutning: 31. december 2019, Efterposteringsliste - Normal korrektioner, ekstrakten side 115, at tilgodehavendet på 846.675,57 kr., 200.000 kr. og 5.507 kr. er med der.   

Kontoen hos G1-virksomhed er ført løbende.   

Adspurgt hvorfor det samme ikke er sket i G2-virksomhed forklarede vidnet, at det havde været fint, hvis det var sket, men det, der er vist i bilag 8, er det totale antal posteringer. Der har ikke været andet, og det var det revisionsfirmaets overbevisning, at man kunne bogføre således efter den dagældende bogføringslov, fordi revisionsfirmaet udarbejdede regnskab og kunne finde transaktionssporet. De bogførte kun en gang om året i G2-virksomhed, fordi der var så få transaktioner. Arbejdet er lavet efter den dagældende bogføringslov og i overensstemmelse med god revisionsskik.  

Vidnet forklarede, at man kan se, at de 923.000 kr. videreføres fra G2-virksomhed til A, bilag 7, G2-virksomheds regnskabsafslutning: 31. december 2019, kontonummer X3, gæld til selskabsdeltager 1, ekstrakten side 114. Det var på samme måde og i overensstemmelse med den dagældende bogføringslov.   

Vidnet forklarede videre, at han antager, at bogføringen for G2-virksomhed er udarbejdet omkring medio august 2020.  

Forevist på ny kontospecifikation for G1-virksomhed for perioden 1. januar til 31. december 2019, bilag 9, ekstrakten side 116, forklarede vidnet, at det er en oversigt, han har udarbejdet. De to poster nederst, der er markeret med rødt er "Gæld G2-virksomhed". Det er fejlposteringer med nul effekt, fordi de ophæver hinanden. Der er lidt forskel på ørene - henholdsvis -,13 og -,06. Det skyldes, at deres system gerne vil arbejde uden decimaler, så det kan være noget med decimalafrundingen, men de har ikke undersøgt det nærmere på grund af beløbets størrelse.  

Adspurgt af sagsøgtes advokat vedrørende decimalafrundingen i bilag 9, nederst, og forevist bilag 4, kontospecifikation G1-virksomhed, side 105, mellemregninger mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, forklarede vidnet, at det er en menneskelig fejl, at beløbet på 846.675 kr. er ført ind og ud af kontoen den 31. december 2019. Det skal det ikke. Fejlen skete på grund af den bogføringsinstruks, de brugte vedrørende nedbringelsen af A’s tilgodehavende. Årsagen til, at beløbene ikke er ens, men henholdsvis 846.675,13 og 846.676,06, er, at deres bogføringssystem ikke er glad for at arbejde med decimaler. A’s tilgodehavende hos G2-virksomhed var allerede nedbragt løbende. Vidnet er enig i, at det er underligt, at tallet ikke er ganske det samme. Formentlig har beløbet stået med "-,00", og så har de nok trykket på et tal, der spejlede det tal, det skulle gå i 0 med.  

Forevist på ny bilag 7, G2-virksomheds regnskabsafslutning: 31. december 2019, kontonummer X3, gæld til selskabsdeltager 1, ekstrakten side 114, og bilag 8 side 115, forklarede vidnet, at man lavede en samlet postering pr. 31. december 2019 for at spare omkostninger.   

Forevist på ny kontospecifikation for G1-virksomhed for perioden 1. januar til 31. december 2019, bilag 9, ekstrakten side 116, forklarede vidnet, at det er en oversigt, han har udarbejdet på efterbevilling for at forklare tallet.   

Forevist på ny bilag 6, G2-virksomheds regnskabsafslutning, "X5 tilgodehavende G1-virksomhed", ekstrakten side 113, forklarede vidnet, at tallet 846.675,57, mellemregning med G1-virksomhed, nok er kommet fra et udtræk af et exel ark fra bogføringssystemet. Han har ikke det originale dokument, men det går op med exel arkene. Systemet kunne godt have udarbejdet det på samme måde som vist i bilag 4, kontospecifikation G1-virksomhed, side 104 og 105.   

Der var en instruks fra A om at udligne hans tilgodehavende hos G2-virksomhed. Instruksen lå ikke på skrift, og vidnet har ikke undersøgt det. Det foregik i et samarbejde mellem dem. A havde en interesse i at spare skat af renter på tilgodehavendet.    

Forevist bilag A, R 75 Kontrol- og udsøgningsblanket 2019 for A, ekstrakten side 117, forklarede vidnet, at han ikke har set det bilag.   

Adspurgt om han kan finde renteindtægterne forklarede vidnet, at det kan han umiddelbart ikke. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet den personlige selvangivelse. Han sidder med selskabsskat.  

Forevist fra bilag 11, Opgørelse af skattepligtig indkomst med specifikationer for indkomståret 2019 for G2-virksomhed, ekstrakten side 171, specifikationer årsrapporten, hvoraf fremgår, at selskabet har betalt renter på mellemregning med hovedaktionær med 92.955 kr. i 2019 og 105.806 kr. året før, hvilket også fremgår af bilag 7, ekstrakten side 114, forklarede vidnet, at det understøtter, at der var et stort tilgodehavende i A’s favør og hans ønske om at nedbringe skatten af renter. Renten af saldoen på tilgodehavendet er sat til en markedsrente på mellem 3 - 6 %. Vidnet kan ikke sige, hvilken saldo, der er beregnet rente af.   

Foreholdt en et regneeksempel, hvorefter rentebeløbet på 92.955 kr. udgør 4,18% af startsaldoen på 2,2 mio. kr. inden nedskrivningen og 6,76% af 1.375.250 kr. efter nedskrivningen, men før renteindtægten, forklarede vidnet, at det muligvis er rigtig nok.  

Det påhviler Skatteministeriet at bevise, at der foreligger en forretningsmæssigt set unormal disposition, og at aktionæren har opnået en økonomisk fordel. Den bevisbyrde er ikke løftet.  

Som beskrevet ovenfor var forløbet det, at beløbet (kr. 923.000) løbende er trukket på mellemregningen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, hvor det har forøget G1-virksomheds tilgodehavende hos G2-virksomhed og videre på mellemregningen mellem G2-virksomhed og A, hvor A’s tilgodehavende i G2-virksomhed er reduceret med beløbet. A har således betalt beløbet (kr. 923.000) til G1-virksomhed via mellemregningerne, og der foreligger derfor ikke en formueoverførsel fra G1-virksomhed til A.  

Der er tale om en cirkulær flytning af midler fra G1-virksomhed og tilbage igen. A er således hverken blevet rigere eller fattigere af dispositionerne. Tilsvarende er heller ikke G1-virksomhed eller G2-virksomhed blevet hverken rigere eller fattigere.  

Allerede fordi der ikke foreligger en formueforskydning fra G1-virksomhed (eller G2-virksomhed) til A, er betingelse 1 ovenfor ikke opfyldt. Der er heller ingen forretningsmæssigt set unormal disposition. Af samme grunde er betingelse 3 ovenfor heller ikke opfyldt. 

Der forelå på overførselstidspunkterne ikke en endelig formueoverførsel til A. Det kan lægges til grund, at A’s tilgodehavende hos G2-virksomhed ønskedes løbende nedskrevet, og at det derfor fra starten af var hensigten at "returnere" beløbet (kr. 923.000) via mellemregningerne. G2-virksomhed havde ingen bankkonto, og det var derfor rent praktiske årsager, der gjorde, at beløbet i først omgang blev lagt ud af G1-virksomhed. Beløbet blev løbende videreført til G2-virksomhed via mellemregningen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed. I modsætning til hvad Skatteministeriet antager, er det under de foreliggende omstændigheder ikke afgørende, at der ikke skete løbende bogføring af beløbsoverførslerne på mellemregningen mellem G2-virksomhed og A. Afgørende er parternes hensigt, og at denne hensigt afspejles i bogføringen. Det var på overførselstidspunkterne givet, at beløbene ville blive videreført til A via G2-virksomhed. Bogføringen er først endelig, når efterposteringer er foretaget ved sædvanlig regnskabsafslutning, og der skal derfor tages hensyn hertil. Parterne har disponeret i fuld overensstemmelse med forudsætningen om, at det fra starten af var hensigten at returnere beløbet via mellemregningerne.  

Der er derfor ikke noget grundlag for at beskatte A af en maskeret udlodning.  

Under alle omstændigheder kan den maskerede udlodning højst være forskellen mellem det beløb, der blev overført fra G1-virksomhed til A (kr. 923.000), og det tilgodehavende han havde hos G1-virksomhed pr. 31. december 2019 (kr. 566.195), dvs. kr. 356.804, idet der ved opgørelsen af den maskerede udlodning skal tages hensyn til, at A pr. 31. december 2019 havde et tilgodehavende hos G1-virksomhed på kr. 566.195, som kunne hæves uden skattemæssige konsekvenser for ham.  

Den økonomiske fordel er derfor under alle omstændigheder ikke kr. 923.000, men alene kr. 356.804 (dvs. kr. 923.000 - kr. 566.195).  

3.2 Vedrørende Ligningslovens § 16E  

Skatteministeriet har under retssagen som et nyt synspunkt gjort gældende, at A er blevet ydet lån eller i øvrigt har fået stillet midler til rådighed fra sine selskaber, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16E, jf. § 16A. Så vidt ses, er essensen af Skatteministeriets synspunkt, at der opstod et lån på tidspunktet, hvor A fik de omhandlede beløb udbetalt, fordi der først efterfølgende skete bogføring på (udligning via) mellemregningen mellem G2-virksomhed og A.  

Det bestrides, at der er opstået et lån.  

Som nævnt var det fra starten af hensigten at udligne via mellemregningerne, og det forhold, at bogføringen på mellemregningen mellem G2-virksomhed og A ikke skete løbende, er ikke afgørende. Det centrale er parternes hensigt, og at der skete en bogført udligning via mellemregningerne senest ved sædvanlig regnskabsafslutning. Det var på overførselstidspunkterne givet, at beløbene ville blive videreført til A via G2-virksomhed. Der henvises herved også til den ovenfor under punkt 3.1 anførte.  

Ingen af de af Skatteministeriet påberåbte afgørelser kan tages til indtægt for, at der ikke i en situation for denne skal tages hensyn til bogføring, herunder efterposteringer mv., foretaget ved sædvanlig regnskabsafslutning. Bogføringen er først endeligt afsluttet på dette tidspunkt.  

Det bestrides desuden, at ligningslovens § 16 E overhovedet finder anvendelse i den foreliggende situation. Ministeriets synspunkt indebærer, at A har ladet G2-virksomhed optage gæld i G1-virksomhed. Lån mellem selskaber er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, og der er alene hjemmel til at beskatte sådanne lån hos en personlig hovedaktionær i omgåelsestilfælde, jf. betænkningen til lovforslag nr. L 199/2011-12, side 2-3. I nærværende sag foreligger ikke et sådant omgåelsestilfælde.  

Endelig gøres det gældende, at da A i hele indkomståret har haft tilgodehavender hos selskaberne, er der også af den grund ikke noget lån at beskatte i medfør af ligningslovens § 16 E. Det kan under alle omstændigheder højst komme på tale at beskatte A af kr. 356.804 svarende til forskellen mellem kr. 923.000, og As tilgodehavende i G1-virksomhed pr. 31. december 2019 på kr. 566.195.  

3.3 De subsidiære påstande  

Den subsidiære påstand og den mere subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten kommer frem til, at A skal beskattes, men med et mindre beløb end fastslået af Landsskatteretten. Hvis ikke retten finder selv at kunne opgøre beløbet, skal sagen i overensstemmelse med den mere subsidiære påstand hjemvises til Skattemyndighederne med henblik på den beløbsmæssige opgørelse.  

…"  

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

3. ANBRINGENDER   

A er med rette beskattet af de 18 overførsler på i alt 923.000 kr. i G1-virksomhed i første række som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A (pkt. 3.1. nedenfor), i anden række som et skattepligtigt aktionærlån efter ligningslovens § 16 E (pkt. 3.2 nedenfor).  

3.1 Ligningslovens § 16 A  

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst er skattepligtig. Det fremgår videre af ligningslovens § 16 A, at alt, hvad der udloddes til en aktionær fra et selskab, udgør skattepligtigt udbytte.  

Alt, hvad der tilfalder A fra G1-virksomhed uden at være i selskabets interesse, er således skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.  

Det er ubestridt, at de 18 overførsler fra G1-virksomhed er tilfaldet A, og overførslerne er ikke indberettet som hverken løn eller udbytte. Overførslerne er ikke modregnet i A’s tilgodehavende i selskabet, og der kan derfor ikke ske beløbsmæssig nedsættelse for dette tilgodehavende, jf. SKM2014.708.ØLR.  

Den omstændighed, at overførslerne til A personligt er bogført på mellemregningskontoen mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed (bilag 4), fører ikke til, at overførslerne ikke har karakter af skattepligtigt udbytte for ham. Det indebærer blot, at overførslerne har belastet G2-virksomhed (i stedet for G1-virksomhed).  

Alt, hvad der tilfalder A fra G2-virksomhed uden at være i selskabets interesse, herunder som følge af at G2-virksomhed foretager betalinger på A’s vegne, udgør også skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A.  

Det er, som Skatteministeriet forstår det, ubestridt, at overførslerne, der er bogført på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, ikke er videreført på A’s mellemregning med G2-virksomhed (konto X3) med det samme.  

A har oplyst, at det var "tanken" at returnere de 923.000 kr. til G1-virksomhed via mellemregningen, at A’s tilgodehavende hos G2-virksomhed "ønskedes" løbende nedskrevet, og at det "fra starten af var hensigten "at returnere beløbet (processkrift 1, s. 1, sidste afsnit, og s. 2, 2. afsnit).  

Det er ikke afgørende, om parterne havde en sådan subjektiv hensigt på hævetidspunktet. Det afgørende er derimod, hvordan parterne faktisk har disponeret, og ikke hvordan de kunne have disponeret, idet sagen skal afgøres ud fra realiteterne, jf. herved også UfR 2023.4403 H.  

Faktum er, at der ikke blev foretaget en udligning med det samme. På overførselstidspunktet fik A midler fra sine selskaber endeligt i hånden, uden at det resulterede i en gæld til selskaberne eller reguleringer på hans personlige mellemregningskonti med selskaberne. En sådan endelig formuefordel fra hans selskaber udgør et skattepligtigt udbytte for A.  

I øvrigt er en sådan oprindelig hensigt om udligning ikke dokumenteret, herunder er der ikke fremlagt aftaler, mails eller andet, der understøtter, at det oprindeligt var aftalt, at overførslerne fra G1-virksomhed til A personligt skulle udlignes med hans tilgodehavende i G2-virksomhed. Tværtimod understøtter den oprindelige overførselstekst, der i alle tilfælde indeholder betegnelsen "løn", at overførslerne ikke skulle modregnes i A’s tilgodehavender i de to selskaber, men var skattepligtige midler, som A skulle oppebære.  

Overførslerne er derfor skattepligtige efter ligningslovens § 16 A.  

3.2 Ligningslovens § 16 E  

I anden række gøres det gældende, at A er blevet ydet lån eller i øvrigt har fået stillet midler til rådighed fra sine selskaber, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.  

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, og der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Det samme gælder ifølge bestemmelsens 3. pkt., hvis et selskab i øvrigt stiller midler til rådighed for en sådan fysisk person.  

Ligningslovens § 16 E er formuleret objektivt og generelt, og bestemmelsens anvendelse forudsætter ikke, at der er tale om en omgåelses- eller misbrugssituation.  

Bestemmelsen indebærer, at et lån til en kapitalejer med bestemmende indflydelse i det långivende selskab skal beskattes på udbetalingstidspunktet, uagtet at lånet fortsat består civilretligt, og at kapitalejeren derfor er forpligtet til at tilbagebetale lånet, jf. herved forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 199 af 14. august 2012), UfR 2023.1955 H og UfR 2022.4422 H.  

Såfremt retten finder, at A ikke ved de 18 overførsler opnåede en endelig formuefordel, som, jf. afsnit 2.1, udgør et skattepligtigt udbytte efter ligningslovens § 16 A, har de 18 overførsler i stedet resulteret i, at A optog lån i selskaberne.  

Da overførslerne fra G1-virksomhed som følge af bogføringen på selskabernes mellemregningskonto har belastet G2-virksomhed, er det ministeriets opfattelse, at dette lån i så fald må anses for optaget hos G2-virksomhed. Det gør dog ingen forskel i forhold til ligningslovens § 16 E, om lånet i stedet anses for optaget hos G1-virksomhed.  

En sådan låneoptagelse er under alle omstændigheder skattepligtig på udbetalingstidspunktet i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.  

En eventuel efterfølgende tilbagebetaling af lånet er uden betydning for beskatning af lånet omfattet af ligningslovens § 16 E, hvilket følger udtrykkeligt af forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 199 af 14. august 2012, de specielle bemærkninger, og bilag 14 til lovforslaget, skatteministerens svar til Corit Advisory). Det er endvidere fastslået af Højesteret i UfR 2024.1701 H, UfR 2023.3527 H, UfR 2023.1955 H og UfR 2022.4422 H.  

Selv hvis det lægges til grund, at efterposteringen på 846.675.57 kr. den 31. december 2019 på mellemregningskontoen mellem G2-virksomhed og A (bilag 7) havde til hensigt at udligne de 18 hævninger, indebærer efterposteringen alene, at det lån, der opstod som følge af de 18 hævninger, efterfølgende er modregnet i A’s tilgodehavende i selskabet. Efterposteringen er i givet fald udtryk for, at A og selskabet efterfølgende har valgt at modregne to separate mellemværender.  

En sådan efterfølgende indfrielse af lånet ophæver ikke beskatningen på udbetalingstidspunktet efter ligningslovens § 16 E, uanset om indfrielsen sker ved modregning, ved at kapitalejeren indbetaler midler til selskabet eller på anden vis.  

Den omstændighed, at A på hævetidspunktet havde tilgodehavender i begge selskaber, som han kunne have foretaget modregning i, ophæver heller ikke beskatningen. Det er derimod afgørende, at en modregning faktisk ikke blev gennemført og bogført på hævetidspunktet. Der henvises herved til SKM2014.708.ØLR (byrettens dom, SKM2013.823.BR), SKM2023.345.ØLR, SKM2024.38.BR (tre dommere), SKM2025.179.BR (anket) og Retten i Roskildes dom af 27. november 2024 (BS-18764/2021-ROS - medtages i materialesamling).  

I anden række er A derfor skattepligtig af de 18 overførsler i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.  

…"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Det lægges som ubestridt til grund, at A, der er - og i 2019 var - eneanpartshaver i G2-virksomhed, hvilket selskab ejer og ejede hele selskabskapitalen i G1-virksomhed, i indkomståret 2019 ved 18 overførsler hævede i alt 923.000 kr. i G1-virksomhed, og at dette beløb tilfaldt ham personligt. Det er ubestridt, at A ikke selvangav overførslerne som løn eller udbytte.   

Det lægges videre som ubestridt til grund, at A i 2019 havde et tilgodehavende i G1-virksomhed, der primo 2019 udgjorde 475.325 kr. og ultimo samme år udgjorde 566.195 kr., at G1-virksomhed har betalt renter af tilgodehavende til A, og at de 18 overførsler ikke blev modregnet i A’s tilgodehavende i dette selskab.   

Det lægges videre som ubestridt til grund, at overførslerne til A løbende er bogført hos G1-virksomhed som "gæld G2-virksomhed", og at A’s hævninger har forøget G2-virksomheds gæld til G1-virksomhed.  

Det lægges videre som ubestridt til grund, at A tillige havde et tilgodehavende hos G2-virksomhed, som selskabet har betalt renter af til A. Der er enighed om, at overførslerne på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke er videreført på A’s mellemregningskonto med G2-virksomhed med det samme.  

Af ligningslovens § 16 A fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.  

A har forklaret, at de 18 overførsler på i alt 923.000 kr. er tilbagebetalinger via mellemregningskontoen for penge, som han har skudt ind i selskaberne under finanskrisen. Han trak således på sit tilgodehavende.   

Henset til at de 18 overførsler til A på i alt 923.000 kr. er sket fra G1-virksomheds konto, til at alle hævningerne bærer teksten "til løn (red.fjernet.tekst)" eller lignende, og til at hævningerne ikke er bogført i G1-virksomhed som en mellemregning mellem A og G1-virksomhed, finder retten, at hævningerne må anses for at være maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. A’s forklaring om, at teksten på kontoen ikke var udtryk for, at der var tale om løn, kan ikke føre til en ændret vurdering.  

Det forhold, at overførslerne til A blev bogført i G1-virksomheds bogføring på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed, hvorved G2-virksomheds gæld til G1-virksomhed blev forøget, og at det var meningen, at overførslerne skulle videreføres til A’s mellemregning med G2-virksomhed med henblik på nedskrivning af hans tilgodehavende i dette selskab, kan heller ikke føre til et andet resultat.  

Retten har herved lagt vægt på, at overførslerne ikke er videreført på A’s mellemregning med G2-virksomhed på tidspunkterne for overførslerne, men først pr. 31. december 2019, og at der ikke er fremlagt aftaler, mails eller andet, der understøtter, at det oprindeligt var aftalt, at overførslerne fra G1-virksomhed til A skulle udlignes i hans tilgodehavende i G2-virksomhed.  

Da A således på tidspunkterne for overførslerne fik midler fra selskaberne udbetalt uden, at det resulterede i en gæld til selskaberne eller regulering på hans personlige mellemregningskonti med selskaberne, finder retten, at der er sket en endelig formueoverførsel fra selskaberne til A, der udgør et skattepligtigt udbytte.  

På den baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.  

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr.  

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet Departementet frifindes.  

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.