|
Styresignal - fastlæggelse af praksis vedr. juridisk kategorisering
|
|
Dato for udgivelse
|
Xx
|
|
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
|
Xx
|
|
SKM-nummer
|
|
|
Myndighed
|
Skatteforvaltningen
|
|
Ansvarlig styrelse
|
Vurderingsstyrelsen
|
|
Sagsnummer
|
24-1772350
|
|
Dokumenttype
|
Styresignal
|
|
Overordnede emner
|
Ejendomsvurdering
|
|
Overemner emner
|
Ejendomsskat + Ejendomsvurdering
|
|
Emneord
|
Ejendomsvurdering, juridisk kategori, kategorisering, ejerbolig, landbrugsejendom, skovejendom, naturejendom, erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, eller anden ejendom, som ikke er omfattet af nr. 1-3.
|
|
Resumé
|
Styresignalet fastlægger praksis vedrørende fastsættelse af juridisk kategori efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2, i forhold til den forventede lovændring (lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.)), der slår landbrugs- og skovejendomme sammen i en kategori samt tilføjer naturejendomme til kategorien. Med lovændringen bliver der således én samlet juridisk kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme. Styresignalet beskriver Skatteforvaltningens administration af det skøn, der følger af reglerne i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2, herunder Skatteforvaltningens administration og vægtning af de forskellige hensyn, der indgår i skønnet af ejendommens samlede karakter. Styresignalet beskriver forholdet mellem ejerboliger (EVL § 3, stk. 1, nr. 1) og den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, samt forholdet mellem erhvervsejendomme mv. (EVL § 3, stk. 1, nr. 4) og den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Styresignalet ændrer ikke på den eksisterende praksis i forhold til snitfladerne mellem ejerboliger (EVL § 3, stk. 1, nr. 1) og erhvervsejendomme mv. (EVL § 3, stk. 1, nr. 4), hvorfor denne praksis fortsat er gældende.
|
|
Hjemmel
|
Ejendomsvurderingsloven § 3
|
|
Reference(r)
|
Ejendomsvurderingsloven § 3
|
|
Henvisning
|
Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit H.A.2.2
|
1 Sammenfatning
Ved lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.) foreslås det at sammenlægge de juridiske kategorier for landbrugs- og skovejendomme og tilføje naturejendomme til én samlet juridisk kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme. I den forbindelse ophæves de nuværende kategorier for hhv. landbrugs- og skovejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3. Etableringen af en samlet juridisk kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme indebærer, at landbrugs-, skov- og naturmomenter fremover kommer til at indgå med samme vægt i vurderingen af en ejendoms juridiske kategori. Det betyder, at det er uden betydning for en landbrugs-, skov- og naturejendoms kategorisering, om det er ejendommens landbrugs-, skov- eller naturmoment, der er det dominerende. Landbrugs-, skov- og naturmomenterne betragtes som en samlet masse, således at ejendommens kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom skyldes momenternes samlede aftryk på ejendommen ift. ejendommens karakter og faktiske anvendelse.
Landbrugs-, skov- og naturejendomme bliver omfattet af samme vurderings- og beskatningsgrundlag, som de nuværende landbrugs- og skovejendomme.
Styresignalet fastlægger således praksis vedrørende juridisk kategorisering efter ejendomsvurderingslovens § 3, herunder Skatteforvaltningens administration og vægtning af de forskellige hensyn, der indgår i skønnet af ejendommens samlede karakter i forhold til den nye kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Styresignalet beskriver snitfladerne mellem den nye kategori og de to andre kategorier, der er hhv. ejerboliger (jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1) og erhvervsejendomme mv. (jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4).
Styresignalet påvirker derimod ikke forholdet mellem ejerboliger og erhvervsejendomme mv. I forhold til disse ejendomme er den hidtidige praksis, således som den er beskrevet i Den juridiske Vejledning afsnit H.A.2.2, fortsat gældende.
Skatteforvaltningen beskriver med dette styresignal den indbyrdes vægtning af de forskellige kriterier og hensyn, der indgår i beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til.
2 Baggrund og problemstilling
Ved lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsskatteloven og forskellige andre love (Samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.) foreslås det at sammenlægge de juridiske kategorier for landbrugs- og skovejendomme og i den forbindelse tilføje naturejendomme således, at der bliver én samlet juridisk kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme. I den forbindelse ophæves de nuværende kategorier for hhv. landbrugs- og skovejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 3.
Beslutning om juridisk kategori foretages i forbindelse med, at ejendommen vurderes. Det er Skatteforvaltningens praksis, at ejendommes juridiske kategori i videst muligt omfang skal være stabil over tid. Det betyder, at Skatteforvaltningen vil fastholde den juridiske kategori fra den seneste vurdering, medmindre ejendommen opfylder betingelserne for omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1. I det tilfælde vil Skatteforvaltningen først tage stilling til, om ejendommens faktiske anvendelse og samlede karakter er ændret så væsentligt, at det skal føre til, at ejendommen skal have en anden juridisk kategori. Det forhold, at en ejendom opfylder en eller flere af betingelserne for en omvurdering, er således ikke i sig selv ensbetydende med, at ejendommen ændrer juridisk kategori. Fx vil en ejendom ikke nødvendigvis skulle skifte kategori, fordi der sker en arealændring på mere end 25 m2, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2. De konkrete ændringer på ejendommen skal således konkret være egnede til at påvirke ejendommens juridiske kategori. Selv det at bygge ny bolig i samme størrelse som den gamle eller lave gennemgribende istandsættelse af eksisterende bygninger vil som udgangspunkt ikke føre til at ejendommen skifter juridisk kategori. Tilsvarende vil almindelig pleje af ejendommens udearealer heller ikke føre til at ejendommen skifter juridisk kategori.
Beslutningen om, hvilken kategori en ejendom tilhører, træffes ud fra en bedømmelse af ejendommens faktiske anvendelse og samlede karakter. Når beslutningen træffes, indgår oplysninger i BBR om den registrerede anvendelse af bygninger og enheder beliggende på grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt . Det følger af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2.
Ved beslutningen om, hvordan en ejendom skal kategoriseres, ses der således på ejendommens faktiske anvendelse og den samlede karakter af den pågældende ejendom. Herunder foretages der en afvejning af ejendommens momenter ift., om ejendommens landbrugs-, skov- og naturmomenter, sammenlignet med ejendommens bolig- og/eller erhvervsmomenter, vejer tungest.
Landbrugs-, skov- og naturmomenter er en fællesbetegnelse for de momenter på ejendommen, der knytter sig hertil, som fx dyrket areal, uanset afgrøde, erhvervsmæssig husdyrproduktion, skov (uanset om det er noteret som fredskov eller ej) og naturarealer (både beskyttet og ikke beskyttet natur).
Boligmomenterne knytter sig bl.a. op på ejendommens boligareal, anvendelsen af bygningerne og arealstørrelsen på den rent private anvendelse af ejendommen ift. have, hobbyaktiviteter mv.
Erhvervsmomenterne mv. på ejendommen omhandler den virksomhedsaktivitet, der foregår på ejendommen med erhvervsmæssigt sigte både ift. anvendelsen af bygningerne og grunden.
De ejendomme, der fremover bliver omfattet af den ny kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, kan tidligere have været kategoriseret som alle øvrige og tidligere gældende kategorier. Lovændringen rykker derved på de grænser, der tidligere var gældende.
Styresignalet vil få virkning fra den førstkommende vurderingstermin efter lovændringen er tillagt virkning efter virkningsbestemmelsen i lovforslaget [lovhenvisning]. Det betyder, at hvis lovændringen fx er tillagt virkning fra og med vurderingsterminen pr. 1. januar 2027, vil styresignalet tilsvarende finde anvendelse fra og med den 1. januar 2027.
3 Regelgrundlag
Efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, beslutter Skatteforvaltningen som led i vurderingen, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:
· Ejerbolig
· Landbrugs-, skov- og naturejendom
· Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver, eller anden ejendom, som ikke er omfattet af de øvrige tre kategorier (herefter erhvervsejendomme mv.)
Baggrunden for kategoriseringen er, at der gælder forskellige vurderingsregler for forskellige kategorier af ejendomme. Samtidig vil der ved vurderingen blive anvendt forskellige vurderingstilgange i form af vurderingsmodeller og processer for de forskellige kategorier af ejendomme. Alle ejendomme skal have en kategori og kan kun have én kategori.
Kategoriseringen foretages som udgangspunkt på baggrund af forholdene på ejendommen på vurderingsterminen. Det betyder, at forhold, der alene gør sig gældende i nogle få år, alene påvirker kategoriseringen ved de vurderingsterminer, hvor forholdene gør sig gældende. Forventet fremtidig anvendelse, fremtidige planer eller fremtidige ændringer på ejendommen kan således ikke indgå i fastlæggelsen af ejendommens kategori.
3.1 Regler vedrørende kategorien ejerbolig
En ejendom kan som et led i vurderingen blive kategoriseret som en ejerbolig. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Det grundlæggende kriterium for kategorisering som ejerbolig er, at boligmomentet vejer tungest. For ejerboliger gælder der en særlig begrænsning, der ikke finder anvendelse på de to andre kategorier, idet en ejendom ikke kan kategoriseres som ejerbolig, hvis den indeholder mere end to boligenheder.
3.2 Regler vedrørende kategorien landbrugs-, skov- og naturejendom
En ejendom kan som et led i vurderingen blive kategoriseret som landbrugs-, skov- og naturejendom. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Efter bestemmelsen henføres ejendomme beliggende i landzone som udgangspunkt under ejendomskategorien landbrugs-, skov- og naturejendom, medmindre der er et tungtvejende bolig- og/eller erhvervsmoment på ejendommen.
Det grundlæggende kriterium for kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom vil være ejendommens samlede karakter og anvendelse. Bedømmelsen vil være en afvejning af, om der på ejendommen er et beboelses- eller erhvervsmoment på den enkelte ejendom, som vejer tungere og dermed taler for, at ejendommen vil skulle kategoriseres som andet end en landbrugs-, skov- og naturejendom.
3.3 Regler vedrørende kategorien erhvervsejendom mv.
En ejendom kan som et led i vurderingen blive kategoriseret som en erhvervsejendom mv. Det følger af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Erhvervsejendomme mv. afgrænses negativt som den del af den samlede ejendomsmasse, som hverken er ejerboliger eller landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Kategorien omfatter erhvervsejendomme i bred forstand og kommer derved til at udgøre en meget forskelligartet gruppe af ejendomme fra små butikker og værksteder over kontor- og forretningsejendomme til store industrianlæg.
Kategorien omfatter ikke alene ejendomme, hvorfra der drives erhvervsmæssig virksomhed, men også beboelsesejendomme, som ikke er ejerboliger. En boligblok med lejelejligheder vil fx være omfattet af denne kategori og hermed være en erhvervsejendom i vurderingsmæssig henseende, selvom der ikke drives erhvervsmæssig virksomhed fra ejendommen. Tilsvarende vil en ejerbolig med mere end 2 boligenheder kategoriseres som en erhvervsejendom mv. Dette gælder, uanset om ejendommen tilhører et almennyttigt boligselskab, eller der er tale om en ejendom i den private udlejningssektor. Det samme vil gælde ejendomme tilhørende andelsboligforeninger, og det vil uanset ejerforhold gælde for såvel boligblokke som for tæt-lavt byggeri, der udgør én samlet ejendom.
Endelig omfatter denne kategori også ejendomme som fx idrætsanlæg, klubhuse og spejderhytter, såvel som ubebyggede grunde. Grunde til opførelse af helårsbeboelse og sommerhus er også inkluderet i denne kategori, hvis grundens størrelse er på hhv. 1400 kvm eller 2400 kvm eller mere.
4 Praksis og grundlæggende principper for kategorisering af landbrugs-, skov- og naturejendomme
I det følgende beskrives forskellige forhold og principper der har betydning for vægtningen af de forskellige momenter ift. kategoriseringen af landbrugs-, skov- og naturejendomme.
Udgangspunktet for ejendomme i landzone er, at de kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom, medmindre der på ejendommen er et mere tungtvejende bolig- og/eller erhvervsmoment, der vil føre til en anden kategorisering.
Det reneste eksempel på en landbrugs-, skov- og naturejendom vil være et ubebygget areal i landzone. Her vil ejendommen uanset størrelse som udgangspunkt blive kategoriseret som landbrugs-, skov- og naturejendom, hvis arealerne ikke anvendes erhvervsmæssigt eller til øvrige formål.
For nogle ejendomme vil objektive data fra offentlige registre mv. være tilstrækkelige og entydige nok til, at ejendomme kan kategoriseres ud fra disse uden nærmere afvejning.
Eksempler på ejendomme, hvor data er tilstrækkelig entydig kunne fx være en landbrugsejendom på 100 ha eller en ejerbolig på under 2 ha, hvor data om ejendommenes størrelse og anvendelse alene vil være grundlag nok for kategoriseringen. En ejendom på 100 ha med registreret landbrug (uden anden erhvervsaktivitet) vil være af sådan en størrelse, at et evt. boligmoment ikke vil kunne påvirke kategoriseringen som landbrugs-, skov- og naturejendom. På samme måde for ejerboligen vil en ejendom på under 2 ha med bolig til beboelse (uden registreret erhverv, areal dyrket med specialafgrøder, eller erhvervsmæssig husdyrproduktion) som udgangspunkt ikke kunne påvirkes af landbrugs-, skov- og naturmomentet til at ændre kategorisering fra ejerbolig alene pga. ejendommens størrelse.
En ejendom består dog ofte af flere elementer, som kræver en konkret afvejning af hhv. ejendommens landbrugs-, skov- og naturmomenter holdt op imod ejendommens bolig- og/eller erhvervsmomenter med henblik på en vurdering af ejendommens samlede karakter og anvendelse.
Inden snitfladerne op imod boligmomentet gennemgås i afsnit 4.2 og snitfladerne op imod erhvervsmomentet gennemgås i afsnit 4.3, gennemgås nedenfor en række forhold, der gør sig gældende for både koblingen op imod bolig- og erhvervsmomenterne.
4.1.1 Betydningen af forskellig anvendelse af jorden
Etableringen af en samlet juridisk kategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme indebærer, at forskellige landbrugs-, skov- og naturarealer (som fx vådområder, lavbundsjord, naturarealer, skovarealer, brakjord og øvrig ekstensiv drift) bliver sidestillet med arealer, hvorpå der dyrkes almindelige landbrugsafgrøder. Det er således som udgangspunkt uden betydning, om arealet dyrkes med kornafgrøder eller henligger som naturarealer.
I forhold til definitionen af natur i dette styresignal er det uden betydning, hvilken form for natur, der er tale om, og hvorvidt den er beskyttet eller ej. Dette skyldes, at vurderingen foretages pr. vurderingstermin og er udtryk for, hvordan ejendommen ser ud netop denne dag.
Dyrkning af juletræer betragtes som landbrugsmæssig produktion og underbygger derfor ejendommens landbrugs-, skov- og naturmoment. Der skelnes ikke mellem pyntegrønt og juletræsproduktion.
Der findes dog en række specialafgrøder (fx krydderurter, salat, frugt og bær), hvor dyrkningsformen er så intensiv, at landbrugsmomentet er forstærket og et bolig- eller erhvervsmoment derfor sjældnere vil opveje landbrugsmomentet. Denne form for anvendelse er dermed en undtagelse til ovennævnte sidestilling af anvendelser til natur- og landbrugsformål.
4.1.2 Bortforpagtede arealer
Forpagtning er en aftale om at leje arealer hos andre ejendomsejere. Forpagtning af jorden påvirker ikke kategoriseringen (heller ikke når jorden bortforpagtes), da det afgørende er den konkrete anvendelse af ejendommen og ikke hvem, der anvender den.
4.1.3 Samdrift
Ved samdrift i relation til ejendomsvurderingsloven forstås, at flere landbrugsejendomme, med uafhængige ejendomsnumre, indgår i en samlet landbrugsdrift. En forudsætning for samdrift er derfor, at ejendommene i udgangspunktet har samme anvendelse. At et parcelhus og en landbrugsejendom ejers af samme personkreds betyder ikke i sig selv, at der er tale om samdrift af de to ejendomme. Ejendommene kan indgå i samdrift, hvis de i udgangspunktet har samme ejerkreds.
Som udgangspunkt fastsættes ejendommens juridiske kategori uafhængigt af samdrift, da ejers øvrige ejendomme og anvendelsen af disse som udgangspunkt er uden betydning for kategoriseringen af den pågældende ejendom. Samdrift kan dog øge landbrugsmomentet på ejendommen, da et sammenfaldende ejerskab kan tilsige, at ejendommen ejes for at drive den som landbrugsejendom.
I forhold til vægtningen af samdriftselementet på ejendommen indgår bl.a., hvor stor en del af ejendommen der anvendes sammen med de øvrige ejendomme, herunder jorden, driftsbygningerne og beboelsen. Ligger ejendommene i kort afstand af hinanden, kan dette også styrke landbrugsmomentet. Husdyrproduktion, hvor husdyrene bevæger sig over ejendomsskel på naboejendomme, vil også øge ejendommenes landbrugsmoment.
4.1.4 Søer
Søer i landzone, der ikke anvendes til private- eller erhvervsmæssige formål, opfattes som natur og sidestilles med de øvrige anvendelser indenfor landbrugs-, skov- og naturejendomme. Søer sidestilles således med dyrkede arealer, og det er dermed uden betydning, om der dyrkes landbrugsafgrøder, er skov eller sø på et givet areal i landzone.
Skatteforvaltningen sondrer mellem søer beliggende i hhv. landzone og søer beliggende i by- eller sommerhuszone. Sondringen skyldes, at det alene er i forhold til søer beliggende i landzone, at den juridiske kategori har betydning i forhold til beskatningen. En sø på en landbrugs-, skov- og naturejendom beliggende i landzone vil blive vurderet som produktionsjord efter ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2.
Anvendes søen derimod primært til andre private eller erhvervsmæssige formål vil disse anvendelser, ligesom for landarealer, underbygge de eksisterende bolig- eller erhvervsmomenter.
Hvis søen anvendes til fx robaner, badesø, put and take, eller havn, vil dette indgå i vurderingen af ejendommens samlede karakter. Der vil i vurderingen ses på søens samlede anvendelsesudtryk, herunder omfanget af evt. erhvervsmæssige eller rekreative elementer i forhold til søens areal.
Mindre rekreative elementer, fx en privat badebro i en sø, vil ikke alene være afgørende for en ejendoms kategorisering.
Eksempel - Ejendommen kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom
En ejendom beliggende i landzone på 8 ha, hvoraf 6,5 ha udgøres af en sø. På ejendommen ligger et sommerhus på 80 m2.
Da søen ikke anvendes til andre formål, vil den blive sidestillet med øvrige naturanvendelser, og ejendommen vil derfor blive kategoriseret som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Eksempel - Ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
En ejendom beliggende i landzone på 3 ha, hvoraf 1 ha udgøres af en del af en større sø. På ejendommen ligger en kiosk, hvorfra der bl.a. foretages bådudlejning. Halvdelen af landarealet udgør naturareal, mens den anden halvdel udgør græsplæne, parkeringsarealer og stier. Den del af søen, der ligger på ejendommen, anvendes primært som lystbådehavn og kanal ud til den resterende del af søen.
Da den del af søen, der ligger på ejendommen, primært anvendes til havneformål anses denne del af søen for at understøtte erhvervsformålet sammen med kiosk og parkeringsarealer, hvorfor ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
Søer i by- eller sommerhusområde følger derimod den anvendelse, der i øvrigt er dominerende på ejendommen.
Eksempel - Ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
En ubebygget ejendom på 4 ha beliggende i byzone består primært af en sø. Hele vejen rundt om søen er en ca. 5 m bred græsbred med en grussti. Søen anvendes ikke til andre formål.
Da græsbredden udgør rekreative arealer, vil søen følge denne anvendelse. Rekreative anvendelser i byzone kategoriseres som erhvervsejendom mv., og ejendommen kategoriseres derfor som erhvervsejendom mv.
4.1.5 Zoneforhold og betydningen af landbrugspligt
Det er ikke et krav, at en ejendom skal ligge i landzone for at blive kategoriseret som en landbrugs-, skov- og naturejendom. Hvis en ejendom ligger i byzone eller sommerhusområde, og der på ejendommen er landbrugsdrift, skovdrift og/eller naturarealer af et vist omfang, kan ejendommen blive kategoriseret som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Zoneforholdet er dermed ikke i sig selv afgørende for ejendommens juridiske kategorisering, da det er ejendommens samlede karakter og anvendelse, som kategorien fastlægges ud fra.
Det forhold, at en ejendom er noteret som en landbrugsejendom jf. landbrugsloven (landbrugspligt), medfører ikke, at den skal kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom. Ejendomsvurderingslovens og landbrugslovens definition af en landbrugs-, skov- og naturejendom er ikke ens, hvorfor definitionen efter landbrugsloven er uden betydning for kategoriseringen.
4.1.6 Bortskyllede arealer
Bortskyllede arealer er de dele af en ejendom, der ligger ude i havet. I forhold til bortskyllede arealer, vil Skatteforvaltningen se bort fra disse ved bedømmelsen af en ejendoms samlede karakter og anvendelse og dermed fastlæggelsen af den juridiske kategori.
4.1.7 Bygninger på fremmed grund
Hvis en grund og bygning ikke har samme ejer, oprettes der en selvstændig ejendom til bygningen, som er en bygning på fremmed grund. Udover bygninger kan også tekniske anlæg være beliggende på fremmed grund.
Når en bygning ligger på en fremmed grund, er der i vurderingsmæssigt henseende tale om to ejendomme. Det betyder, at grunden og bygningen er to selvstændige ejendomme, som skal vurderes særskilt og dermed også kategoriseres uafhængigt af hinanden.
De to ejendomme (grunden på den ene side og bygning/anlæg på den anden side) får ikke nødvendigvis samme juridiske kategori. Hvis bygningen er registreret som fx stald og anvendes som sådan til landbrugsmæssige formål, skal den kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom. Det gælder også, selvom bygningen er beliggende på en grund, som kategoriseres som erhvervsejendom mv.
4.2 Snitfladen mellem landbrugs-, skov- og naturejendomme og ejerboliger
En ejendom med en ejerbolig kan indeholde landbrugs-, skov- og naturelementer, og der vil derfor skulle foretages en konkret afvejning af de forskellige elementer ift. kategorisering af ejendommen.
En ejendoms boligmoment opstår ved, at der er en beboelig bolig på ejendommen. Det betyder modsætningsvist, at hvis boligen er ubeboelig, er der i praksis ikke et boligmoment på ejendommen. Hvor tungtvejende boligmomentet er, set i forhold til ejendommens øvrige momenter, afhænger af forskellige og varierende forhold knyttet til ejendommens bolig.
Størstedelen af boligerne vil kunne klassificeres som havende et standardboligmoment, som hverken er mindre eller mere tungtvejende. Inden for rammerne af standardboligmomentet kan boligen både være nybygget og moderniseret, ligesom der også er et bredt spænd i forhold til boligens størrelse.
I forhold til bedømmelse af boligmomentet på en ejendom, ses dette som et samlet hele. Det har således betydning, om der er en eller to (eller flere) boligenheder, dvs. en eller to selvstændige boliger på ejendommen (en ejendom kan ikke være ejerbolig, hvis der er tre eller flere boligenheder). To eller flere boligenheder kan således vægte tungere end en.
Tilsvarende vil følgende forhold kunne føre til et større eller mere tungtvejende boligmoment:
· Størrelsen på boligen - (stort antal kvadratmeter/stort boligareal)
· Anvendelsen af ejendommens arealer - (hobby-/beboelsesformål)
· Havens indretning - (herunder størrelsen af haven, dens udbredelse på den samlede ejendom og dens indretning og udformning)
· Både areal og bygninger anvendes til hobby/privat anvendelse (fx det private hestehold, tennisbane mv.)
· Indretning af adgangsvej, parkeringsareal, vendeplads, gårdsplads
Øvrige bygninger på ejendommen kan tilsvarende indgå i boligmomentet. Udgangspunktet er, at udbygninger underbygger landbrugs-, skov- og naturelementet på ejendommen. Anvendes udbygninger til private formål (jagtstue, gildesal, oplag, garage mv.), vil det underbygge boligmomentet og dermed tale imod landbrugs-, skov- og naturelementet på ejendommen. Udbygninger, der anvendes til erhvervsmæssige formål, vil underbygge erhvervsmomentet og dermed ligeledes tale imod landbrugs-, skov- og naturelementet på ejendommen.
Udbygninger vil således underbygge landbrugs-, skov- og naturelementet på ejendommen, medmindre det fremgår af anden offentlig registrering, fx BBR-registeret, eller oplysninger fremkommet i forbindelse men manuel sagsbehandling eller fra ejer, at bygningerne anvendes til enten beboelses- eller erhvervsformål.
En ejendom kan derfor blive kategoriseret som en ejerbolig, selvom dele af ejendommen anvendes til landbrug, skov og/eller natur, og også selvom ejendommen måtte ligge i landzone. Som nævnt afhænger kategoriseringen af en konkret afvejning af de forskellige momenter på ejendommen ift. vurderingen af ejendommens samlede karakter og anvendelse.
Der kan ikke opstilles faste regler for vægtningen mellem de forskellige momenter. Som nævnt afhænger kategoriseringen af en konkret afvejning af de forskellige momenter på ejendommen ift. vurderingen af ejendommens samlede karakter og anvendelse. Det samlede skøn afhænger af en konkret vurdering af den indbyrdes vægtning mellem de forskellige elementer ift. ejendommens samlede karakter og anvendelse.
Man kan forestille sig en teoretisk grundtilstand, hvor der er ligevægt mellem boligmomentet og landbrugs-, skov- og naturmomentet. Op til og med denne ligevægt, hvor boligmomentet matcher landbrugs-, skov- og naturmomentet, vil ejendommen blive kategoriseret som landbrugs-, skov- og naturejendom. Grundtilstanden vil være et udtryk for, at begge momenter udgør det minimale, man kan forestille sig (en sådan ejendom findes ikke). Boligmomentet kan således ikke blive mindre end grundtilstanden. Bliver boligmomentet større end grundtilstanden, uden at landbrugs-, skov- og naturmomentet vokser tilsvarende, vil ejendommen blive kategoriseret som ejerbolig.
I de følgende afsnit beskrives betydningen af nogle af de væsentligste elementer i afvejningen.
4.2.1 Afvejningen mellem boligmomenter i form af boligens størrelse og andel af ejendommen, der anvendes til boligformål over for grundens samlede størrelse
Bygningerne og grundens størrelse er begge elementer, der har betydning for udfaldet af ejendommens kategori. Jo mere udtalt boligmomentet er, des større areal skal der til, for at ejendommens landbrugs-, skov- og naturmomenter understøtter kategorisering som landbrug-, skov- og naturejendom.
I denne afvejning indgår bl.a. boligens størrelse og anvendelse af arealer til boligformål holdt op imod bl.a. grundens størrelse og anvendelsen af arealerne. Det betyder, at to ejendomme med præcist samme boligareal og præcist samme grundareal godt kan få forskellige kategorier afhængig af anvendelse af grunden til hhv. boligformål og landbrug, skov og natur. Tilsvarende vil to ejendomme med ens bygninger kunne få forskellige kategorier alt efter størrelsen af grunden.
Eksempel:
En ejendom på 6,5 ha, med en bygningsmasse på 350 m2, fordelt på to bygninger, på hhv. 100 m2 og 250 m2. I alle de tre nedenstående eksempler har bygningerne samme fodaftryk. Det er således alene bygningen over sokkelen og anvendelsen af arealerne, der ændrer sig. Eksemplerne viser således vægtningen mellem forskellige anvendelser af ejendommen, og hvordan disse anvendelser får betydning for kategoriseringen.
Ejendommen kategoriseres som ejerbolig:
Boligen er på 250 m2 og fremtræder som opført til udelukkende beboelse. Der er i tilknytning til boligen en nyere matchende garage på 100 m2. Rundt om boligen ligger 5.000 m2 anlagt have, der fremstår som uderum til privat anvendelse med græsplæne, afgrænsede blomsterbede og frugttræer.
De resterende knap 6 ha er dels adgangsvejen til ejendommen, grusbelagt vende- og gårdsplads på i alt ca. 2.000 m2, og resten er et naturareal bestående af græs.
Boligens og havens udformning med privat anvendelse til formål sammenholdt med ejendommens øvrige forhold (adgangsvej, grusbelagt vendeplads og græsplæne) gør sammenlagt, at ejendommens boligmoment vejer tungere end ejendommens landbrugs-, skov- og naturmoment. På trods af naturarealets størrelse er det samlet set ikke naturmomentet på ejendommen, der dominerer. Det vil i dette eksempel være uden betydning, om naturelementet havde været dyrket med almindelige eller ekstensive landbrugsafgrøder eller skov.
Ejendommen kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom:
Boligen er 250 m2 og var tidligere stuehus på det landbrug, som ejendommen er udstykket fra. Den anden bygning er en ældre, mindre landbrugsbygning på 100 m2, der primært anvendes til garage. Rundt om boligen ligger 1.000 m2. have, der er præget af græsplæne, blomsterbede og en køkkenhave.
De resterende knap 6,4 ha er dels adgangsvejen til ejendommen, grusbelagt vende- og gårdsplads på i alt ca. 1.000 m2 og et naturelement bestående af græs.
De væsentligste elementer i afvejningen her er igen boligens og havens udformning. I dette eksempel vil boligmomentet ikke veje tungere end naturelementet, da ejendommen samlet set har karakter af at være en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.:
Boligen er på 250 m2, og den anden bygning på 100 m2 anvendes til at drive ejers landskabsarkitektfirma fra. Rundt om boligen ligger 5.000 m2 anlagt have, der fremstår som uderum til privat anvendelse med græsplæne, afgrænsede blomsterbede og frugttræer.
De resterende knap 6 ha er dels adgangsvejen til ejendommen, grusbelagt vende- og gårdsplads på i alt ca. 1.000 m2, og et naturelement bestående af græs. På græsarealet ses forskellige områder, hvor der på det ene er opført to shelters og på det andet en pavillon med terrasse. Der er også forskellige områder med mindre havedamme og bænkløsninger.
De væsentligste elementer i afvejningen her er, at haven og naturarealet i væsentligt omfang fremstår som udstillingsplads for forskellige landskabsarkitektoniske løsninger. Derved vil den erhvervsmæssige anvendelse som udstillingsvindue veje tungere end naturelementet.
Grundens størrelse/areal har på samme måde som bygningernes og arealernes anvendelse betydning for udfaldet af skønnet, der ligger til grund for ejendommens kategorisering. Det betyder, at jo mere udtalt ejendommens boligmoment er, des større et landbrugs-, skov- og naturareal skal der til for, at boligmomentet ikke vægter tungere end landbrugs-, skov- og naturmomentet. Boligmomentet knytter sig bl.a. op på ejendommens boligareal (den gennemsnitlige boligstørrelse for ejendomme i landzone er i dag ca. 200 kvm), anvendelsen af bygningerne og arealstørrelsen på den rent private anvendelse af ejendommen ift. have, hobbyaktiviteter mv.
Arketypiske ejendomme, som beskrevet i eksemplerne nedenfor, hvor boligmomentet står alene overfor landbrugs-, skov- og naturmomentet, vil stort set aldrig forekomme i praksis. Påvirker udformningen af haven, anvendelsen af arealerne eller tilsvarende elementer vægtningen, vil arealkravet ændre sig i forhold til beskrivelsen i eksemplerne.
Eksempel på boligmoment i forhold til grundens størrelse
Følgende eksempler viser udfaldet af vægtningen, hvis ejendommens boligmoment relateret til beboelsesbygningen, er det eneste moment, der indgår i afvejningen overfor landbrugs-, skov- og naturmomentet. Arealerne på ejendommene i eksemplerne anvendes udelukkende til landbrug-, skov- og/eller natur og er ens i alle tre tilfælde. Haverne i eksemplerne er max 2.000 m2. Det er således forudsætningen i eksemplet, at arealernes anvendelse ikke har selvstændig betydning for kategoriseringen.
Eksempel - lille boligmoment:
En ejendom består af en ejerbolig på 50 m2. Boligen er beboet, i mindre god vedligeholdelsesstand og ikke synderligt moderniseret siden opførelsen i 1950’erne. Til boligen er der et ganske lille parkerings- og haveareal (300 kvm).
I denne situation, hvor der alene er et minimalt/lille boligmoment, vil et areal på ca. 2 ha kunne opveje boligmomentet.
Eksempel - gennemsnitligt/standard boligmoment
En ejendom består af en ejerbolig på 200 m2. Boligen er i almindelig, god vedligeholdsstand og er løbende moderniseret.
I denne situation, hvor der er et standardboligmoment, vil boligmomentet vægte højest indtil et ejendomsareal på 6-8 ha.
Eksempel - tungtvejende boligmoment
En ejendom består af en ejerbolig på 400 m2. Boligen er i almindelig, god vedligeholdsstand og er løbende moderniseret.
I denne situation, hvor der er et tungtvejende boligmoment, vil boligmomentet vægte højest indtil et ejendomsareal på 9-11 ha.
Eksempel - ejendommen kategoriseres som ejerbolig
Ejendom med 2,5 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og en udbygning på 100 m2. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at udbygningen bruges til private- eller erhvervsmæssige forhold. Ejendommens areal er udlagt i natur og skov/krat.
Hverken omfanget af det areal, der anvendes til landbrugs-, skov- eller naturformål eller eksistensen af udbygningerne er tilstrækkelig til at opveje boligmomentet, hvorfor ejendommen kategoriseres som en ejerbolig.
Eksempel - Ejendom kategoriseres som ejerbolig
Ejendom på 3,5 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 350 m2 og udbygninger på 500 m2. Der er fremkommet oplysninger om, at udbygningen bruges til private- formål. Jordarealet har tidligere været anvendt til planteavl, men da der er tale om kulstofholdig lavbundsjord, er arealet taget ud af produktion.
Anvendelsen af ejendommens bygninger understøtter primært boligmomentet, og ejendommen kategoriseres derfor som en ejerbolig.
Eksempel - Ejendom kategoriseres som ejerbolig
Ejendom på 4,5 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 180 m2 og udbygninger på 200 m2. Der er fremkommet oplysninger om, at udbygningerne bruges til privat opstaldning af ejerens 4 heste. Ejendommens areal består af en ridebane og hestefolde, samt skov og krat.
Anvendelsen af ejendommens udbygninger og areal til hobbyaktiviteter understøtter boligmomentet, og ejendommen kategoriseres derfor som en ejerbolig.
Eksempel - Ejendom kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom
Ejendom med 4,5 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 180 m2 og udbygninger på 200 m2. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at udbygningen bruges til private- eller erhvervsmæssige forhold.. Ejendommens areal består ud over bygningsparcellen af 3,5 ha med permanent græs der afgræsses af et dyrehold på 20 moderfår. Udbygningerne og dyreholdet understøtter ejendommens landbrugsmoment, da der er tale om erhvervsmæssig husdyrproduktion. Ejendommen kategoriseres derfor som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Eksempel - Ejendom kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom
Ejendom på 6 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 200 m2 med have af almindelig størrelse og anvendelse og udbygninger på 350 m2. Der er ikke fremkommet oplysninger om, at udbygningen bruges til private- eller erhvervsmæssige forhold. Jordarealet har tidligere været anvendt til planteavl, men da der er tale om kulstofholdig lavbundsjord, er arealet taget ud af produktion.
Den begrænsede anvendelse af arealerne til private formål set i forhold til størrelsen af ejendommens samlede areal gør, at ejendommen kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Eksempel - Ejendom kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom
Ejendom på 7 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 180 m2 og udbygninger på 200 m2. Der er fremkommet oplysninger om, at udbygningerne bruges til privat opstaldning af ejerens 4 heste. På en mindre del af ejendommens areal er der en hestefold, og ca. 6 ha består af skov, krat og lysåben natur.
Idet en mindre del af ejendommens areal anvendes til private formål, vægter boligmomentet ikke tungere end landbrugs-, skov- og naturmomentet, hvorfor ejendommen kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
4.2.2 Betydningen af haven
Haver underbygger boligmomentet, hvilket betyder, at jo større haven er, des større er boligmomentet.
Det er almindeligt, at der er haver i tilknytning til boliger. Haver under ca. 2.000 m2 vil således ikke selvstændigt påvirke boligmomentet, da sådanne haver anses for at være en integreret del af boligmomentet. Når der i store haver er etableret fx pool, tennisbane, køkkenhave, pavillon mv., underbygger dette dog boligmomentet. En have kan være anlagt med græs, bede, områder med vildtvoksende blomster og planter mv.
Ti selvstændige haveområder på hver 1.000 m2, vil blive anset som én samlet have på 1 ha.
4.2.3 Betydningen af dyrehold
Udover selve de dyrkede arealer kan erhvervsmæssig husdyrproduktion underbygge ejendommens anvendelse som landbrugsejendom og dermed ejendommens landbrugsmoment. Ved erhvervsmæssig husdyrproduktion forstås en produktion med erhvervsmæssigt sigte af de dyrearter, som i landbrugslovgivningen betegnes som husdyr dvs. kvæg, svin, fjerkræ, får, geder, heste, hjorte, strudse, mink mv. Produktion i dambrug hører også under såkaldt husdyrproduktion.
Modsat vil opdræt af kæledyr, som fx hunde og katte, ikke underbygge landbrugsmomentet. Professionelle hundekenneler mv. kan understøtte kategorisering som erhverv.
Det kan således være afgørende for vurderingen, om der er tale om erhvervsmæssig husdyrproduktion (der som udgangspunkt underbygger landbrugsmomentet) eller hobbypræget dyrehold (der som udgangspunkt underbygger boligmomentet).
Hestehold kan have betydning for kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom i de tilfælde, hvor der er tale om produktion af heste i et betydeligt omfang og med et erhvervsmæssigt sigte. Dyrehold der understøtter erhvervsmomentet er beskrevet i afsnit 4.3.7.
Dyrehold, der underbygger landbrugs-, skov- og naturmomentet
Der skal et vist antal dyr til, for at der er tale om, at dyreholdet kan betragtes som erhvervsmæssig husdyrproduktion i en sådan grad, at det påvirker landbrugsmomentet. Det er dermed ikke tilstrækkeligt fx at have 2 fedekalve gående, men en slagtekvægbesætning på omkring 20 dyr (uanset alder på disse) anses for at præge ejendommens anvendelse og karakter i en sådan grad, at det ofte vil være tilstrækkeligt til at opveje boligmomentet, uanset ejendommes grundareal i øvrigt.
Avl fx i form af hesteavl vil tilsvarende underbygge landbrugs-, skov- og naturmomentet, idet der dog også her skal være tale om avl med et erhvervsmæssigt sigte, før avlsaktiviteten kan være med til at øge landbrugsmomentet. Som avl anses både følproduktion og videreudvikling af føl og hestene frem imod et salg. En avlshoppe, der får føl hvert halvandet år og med tilhørende afkom, vil øge landbrugsmomentet, men er ikke alene tilstrækkeligt til at kategorisere ejendommen som en landbrugs-, skov- og naturejendom. Sammen med andre landbrug-, skov- og naturelementer kan et sådant hestehold være med til, at ejendommen kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Hingsteholdere anses også for værende stutteri/produktion af heste og dermed landbrugsdrift, men her er omfanget også relevant.
Naturarealer kan være plejekrævende og afhængige af løbende vedligehold i form af afgræsning og lignende for at undgå tilgroning. Arealer der udelukkende anvendes til afgræsning af kreaturer, får eller heste vil derfor som udgangspunkt underbygge ejendommens landbrugs-, skov- og naturmoment, og ligeså vil den husdyrbesætning, som forestår naturplejen.
Dyrehold, der påvirker boligmomentet
Hobbydyrehold er karakteriseret ved, at der ikke er et erhvervsmæssigt sigte med dyreholdet, men at dyrene alene er på ejendommen for interessens skyld. Hobbydyrehold vil typisk bestå af et mindre antal dyr. Et eksempel på hobbydyrehold, der understøtter boligmomentet på ejendommen, er hobbyfåre- eller hestehold, hvor ejendommens arealer er indrettet med folde til dyrene. Er der tale om heste, kan der også være anlagt ridebane mm.
I afvejningen af om et privat dyrehold påvirker boligmomentet, vil det, i situationer hvor dyrene afgræsser en ejendoms arealer, være et vigtigt element, om dyrene græsser på naturens præmisser, eller om ejendommens arealer er tilpasset dyrenes præmisser.
Hvis ejendommes arealer fx er indrettet til hestehold, dvs. opdelt i mindre folde, er ejendommes arealer tilpasset hestene, hvilket underbygger ejendommens bolig- eller erhvervsmoment afhængigt af omfanget mv.
4.2.4 Sommerhus
Det er ikke ualmindeligt, at der på landbrugs-, skov- og naturejendomme findes bygninger, som er registreret eller anvendes som sommerhus. Et sommerhus behandles som øvrige bygninger til beboelse, og det vil derfor være en konkret afvejning af boligmomentet holdt op imod ejendommens landbrugs-, skov- og naurmoment, hvordan ejendommen skal kategoriseres.
4.3 Snitflader mellem kategorisering af landbrugs-, skov- og naturejendomme og erhvervsejendommen mv.
En ejendom kan indeholde flere både landbrugs-, skov- og naturmomenter og erhvervsmomenter på samme tid. Der vil i disse tilfælde skulle foretages en konkret afvejning af momenterne, når beslutningen om kategoriseringen skal træffes ift. ejendommens samlede karakter og faktiske anvendelse. I afsnit 4.2 (side 11) er beskrevet hvordan afvejning foretages, når der er flere anvendelser på en ejendom (bolig, landbrug/skov/natur og andre erhvervsanvendelser).
Ved afvejningen af erhvervsmomentet ses der på anvendelsen af ejendommens bygninger og areal anvendt til andet erhvervsformål. Ved anvendelsen af arealet ses der på, om dele af arealerne er "specialindrettede" til fx oplagring, parkeringsarealer mv. der understøtter erhvervsmomentet. Er der bygninger anvendt til erhvervsmæssige formål (kontor, butik, produktion mv.) understøtter dette erhvervsmomentet, hvorimod en landbrugsmæssig benyttelse understøtter momenterne for landbrug, skov og natur. Forskellige typer af erhverv vil i større/mindre grad påvirke landbruget, skoven eller naturen på en ejendom. Fabrikker, hoteller eller konferencecentre mv., vil med store bygninger, parkeringspladser og områder til fx aflægning af materialer helt overtage eller fortrænge et landbrugs-, skov- eller naturmoment på de pågældende kvadratmeter, som erhvervet ligger på. Det vil derfor afhænge af ejendommens størrelse og øvrige anvendelse, om ejendommen i sin helhed har karakter af en landbrugs-, skov- og naturejendom på trods af de pågældende erhvervselementer.
Det er således ikke muligt at opstille en eksakt formel for, hvor stort et landbrugs-, skov- og naturareal, der er nødvendigt for at opveje erhvervsanvendelsen.
Eksempel: blandet anvendelse
En ejendom med 10 ha, hvor ejer dyrker jorden og tillige er dagplejemor, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som en landbrugs-, skov- og naturejendom. Dette skyldes, at dagplejeaktiviteterne typisk vil foregå i ejendommens bolig og have, uden at disse skal ændres i større omfang i forhold til almindelig anvendelse til boligformål. Erhvervsmomentet vil dermed ikke dominere i forhold til ejendommens landbrugsmomentet.
Eksempel: blandet anvendelse
En ejendom med 6 ha jord i omdrift og hvor en større del af ejendommens driftsbygninger og udenomsareal anvendes til salg af brugte landbrugsmaskiner, vil som udgangspunkt blive kategoriseret som en erhvervsejendom mv. Det skyldes, at omfanget af erhvervsmomentet i form af salg af brugte landbrugsmaskiner umiddelbart er dominerende for ejendommens anvendelse og ejendommens samlede karakter set i forhold til ejendommens størrelse og dens bolig- og landbrugsmoment.
Eksempel: blandet anvendelse
Ejendom på 4 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og udbygninger på 500 m2.
Halvdelen af udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder ejerens tømrervirksomhed. Jordarealet består af skov, krat og mose. Størrelsen af ejendommens areal og det forhold, at der ikke er nogen "specialindretninger" på arealet, understøtter naturmomentet. Dog er ejendommens boligmoment af en sådan størrelse, at naturmomentet ikke kan opveje det, hvorfor ejendommens kategoriseres som en ejerbolig. Da ejendommens bolig er forholdsvis stor set i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen, kategoriseres ejendommen som ejerbolig fremfor en erhvervsejendom.
Eksempel: blandet anvendelse
Ejendom på 7 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og udbygninger på 500 m2.
Halvdelen af udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder ejerens tømrervirksomhed. Jordarealet består af skov, krat og mose. Størrelsen af ejendommens areal og det forhold, at der ikke er nogen "specialindretninger" på arealet, der er møntet på erhvervsanvendelsen (tømrer) understøtter naturmomentet og er af et sådant omfang, at hverken bolig- eller erhvervsmoment vægter tungest. Ejendommen kategoriseres derfor som landbrugs-, skov- og naturejendom.
Eksempel: blandet anvendelse
Ejendom på 4 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og udbygninger på 300 m2.
Udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder som del i ejerens vognmandsvirksomhed, der drives fra ejendommen.
I tilknytning til udbygningerne er der 7.000 m2 til parkering og lageropbevaring. Jordarealet består af skov, krat og mose. Anvendelsen af udbygninger samt "specialindretningen" af udenomsarealet understøtter en erhvervsmæssig anvendelse, hvorfor ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom.
Eksempel: blandet anvendelse
Ejendom på 7 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og udbygninger på 1.000 m2.
Udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder opstaldning af 10 heste i indrettede hestebokse (hestepension). Arealerne på ejendommen anvendes i overvejende grad til faciliteter til hestepensionen, herunder folde og ridebane. Herudover er 2 ha af ejendommens areal omdannet til vådområde. Anvendelsen af udbygninger og jordarealet understøtter en erhvervsmæssig anvendelse, hvorfor ejendommen kategoriseres som en erhvervsejendom.
Eksempel: blandet anvendelse
Ejendom på 7 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og udbygninger på 500 m2.
75 % af udbygningerne benyttes til erhvervsformål, herunder håndværkervirksomhed. Jordarealet drives med planteavl.
Størrelsen af ejendommens areal og anvendelsen heraf understøtter landbrugsmomentet, og ejendommen kategoriseres derfor som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Eksempel: blandet anvendelse
Ejendom på 10 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 250 m2 og udbygninger på 1.000 m2.
Udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder opstaldning af 10 heste i indrettede hestebokse. Arealerne til ejendommen består ud over bygningsparcellen af 9 ha jord, der er udtaget fra landbrugsdrift til permanent ekstensivering. Disse naturarealer afgræsses af de opstaldede heste. Det lave græsningstryk udgør arealets naturpleje.
Størrelsen af ejendommens naturarealer i forhold til størrelsen af det areal, som anvendes til andet erhvervsmæssigt formål understøtter, at ejendommen fremstår som en ejendom, der omfattes af kategorien landbrugs-, skov- og naturejendom.
Nedenstående figur illustrerer med eksempler på erhvervsanvendelser hvordan forskellige erhvervsanvendelser kræver et relativt større landbrugs-, skov- og naturareal, inden dette areal opvejer erhvervsanvendelsen. I den forbindelse medregnes bl.a. køreveje, p-arealer (også på græs), græsplæner og grønne områder mellem og omkring bygningen til erhvervsanvendelsen.
Figuren viser med eksempler på erhvervsanvendelser, hvordan Skatteforvaltningen vil lægge vægt på, hvilken erhvervsaktivitet, der foregår på ejendommen ift., hvor dominerende erhvervsaktiviteten er for ejendommens fremtræden og samlede karakter.
Til venstre på figuren ligger forskellige typer af erhverv, som fx rekreative områder, større spejdergrunde eller shelterområder, hvor erhvervsanvendelsen foregår på naturens præmisser eller enten i omfang eller tidsmæssigt stort set ikke påvirker landbrugs-, skov- eller naturanvendelsen. På sådanne områder med typer af erhverv, som kan indgå i samspil med landbrugs-, skov- og naturmomenterne, vil erhvervsmoment have ret begrænset vægt i afvejningen.
Der findes en lang række erhvervsanvendelser, hvor naturen indgår som en integreret del af erhvervet. Det er fx golfbaner, klatreparker, put and takesøer, og udearealer i forbindelse med hoteller eller skoler og uddannelsessteder.
I sådanne situationer, hvor arealerne indgår som en integreret del af erhvervsanvendelsen, vil arealerne understøtte erhvervsmomentet frem for landbrugs-, skov- og naturmomentet. Men erhvervsaktivitet med integreret landbrug, skov og/eller natur kan være mindre dominerende for en ejendoms fremtræden og samlede karakter, hvilket efter en konkret vurdering af de forskellige elementer kan påvirke afvejningen af hhv. landbrugs-, skov- og naturmomentet overfor erhvervsmomentet.
Helt til højre ligger industrivirksomhed som fx en asfaltfabrik, et savværk, biogasanlæg til ekstern forsyning. Sådanne erhvervsanvendelser vil således blive anset for mere dominerende end fx en håndværksvirksomhed drevet fra tiloversblevne driftsbygninger, en campingplads eller et plantecenter.
Der er tale om estimater, og der er således ikke tale om, at der kan holdes to kvm antal op over for hinanden, da mange konkrete faktorer som nævnt gør sig gældende. I de følgende afsnit gennemgås forskellige særtilfælde som illustration på de forskellige afvejninger.
4.3.1 Gruppen "Rekreativ anvendelse"
Gruppen "rekreativ anvendelse" dækker over en bred vifte af anvendelser som fx fællesarealer for grundejerforeninger, besøgsattraktioner, markedspladser, festivalpladser, shelter-, stigange, søer til bådforeninger, badesøer mv.
Ejendomme, der i øvrigt opfylder betingelserne for at blive kategoriseret som landbrugs-, skov- og naturejendomme, kan godt samtidig være benyttet til rekreative formål, uden at ejendommen nødvendigvis skal kategoriseres som erhvervsejendomme mv. Er den rekreative anvendelse af forbigående karakter (fx areal, som en gang årligt anvendes til festivalplads), ses der ved kategoriseringen bort fra denne midlertidige anvendelse, idet disse ejendommes rekreative anvendelse i så fald vil være overskygget af den resterende tid, hvor arealet anvendes til landbrugs-, skov- eller naturformål.
Eksempel - Skulpturpark integreret i naturen
Ejendommen er 18 ha. Heraf anvendes ca. 2 ha til erhvervsformål, herunder bygninger med butik og kontor samt parkeringsarealer. På det resterende areal, der udgør ca. 2 ha, er der stier til og fra forskellige områder, hvor der er udstillet forskellige kunstværker.
Da erhvervsanvendelsen er integreret i naturen, vil en sådan ejendom blive kategoriseret som landbrugs-, skov- og naturejendom.
Er ejendommen i sin helhed omvendt indrettet med henblik på fx festivalplads/markedsplads med faste installationer, veje, mv., bliver ejendommen kategoriseret som erhvervsejendom mv.
Eksempel - En landbrugs-, skov- og naturejendoms midlertidige anvendelse til festival
I en mindre skov uden for en større by afholdes en gang årligt en musikfestival på en åben plads. I forbindelse med festivalen opstilles faciliteter til understøttelse af arrangementet (toiletvogne, boder, scener, mv). Efter festivalen nedtages faciliteterne. Denne kortvarige anvendelse af arealerne påvirker ikke ejendommens kategorisering som landbrugs-, skov- og naturejendom.
4.3.2 Gruppen "Spejdercenter, Naturskole"
Gruppen dækker over forskellige anvendelser, hvor anvendelsen stadig indgår som en integreret del af naturen, dog med lidt højere intensitet end ovenfor.
Ejendomme, som primært består af en hytte med mindre tilhørende areal, kategoriseres som erhvervsejendom mv. Er der til bygningssættet i stedet tale om større arealer med væsentligt naturislæt, vil ejendommen blive kategoriseret som landbrugs-, skov- og naturejendom. Dette er særligt tilfældet i de situationer, hvor aktiviteterne ikke finder sted alle dage hele året rundt, og når aktiviteterne let kan integreres i naturanvendelsen på ejendommen.
Som med de rekreative anvendelser vil arealer, som permanent er indrettet med henblik på fx spejderaktiviteter, blive henført til erhvervsmomentet mv.
Eksempel på ejendom med spejdercenter
Ejendommen er 35 ha. På ejendommen er der et erhvervsareal i form af et spejdercenter. Bygninger, parkeringsarealer og græsplæner udgør ca. 2,6 ha. Resten af arealet består af ca. lige dele græsarealer og skovarealer.
Flere gange om året anvendes ejendommen til spejderlejre. I disse situationer vil stort set hele ejendommen blive anvendt i et eller andet omfang.
Da den permanente anvendelse er meget beskeden, og da anvendelsen til spejderlejre tidsmæssigt er begrænset, vil ejendommen blive kategoriseret som landbrugs-, skov-, og naturejendom.
4.3.3 Gruppen "Campingplads, Golfbane, Put and Take sø"
Gruppen "Campingplads, Golfbane, Put and Take" dækker over anvendelser, der er anlagt på en sådan måde, at naturelementer som søer, træer og anden beplantning indgår i erhvervsanvendelsen. Sådanne naturelementer vil i forbindelse med fx en golfbane derfor blive anset som en del af erhvervsmomentet.
En ejendom med golfbane kan udover selve golfbanen også indeholde så betydelige landbrugs-, skov- og naturmomenter, at der kan være behov for en afvejning mellem de forskellige momenter. Skatteforvaltningen vil anse "naturelementer" mellem banerne for at være en del af golfbanen. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen anse en bræmme på 5-10 m rundt om golfbanen, som tilhørende golfbanen.
Som ved golfbaner anlægges klatreparker ofte som integreret del af en skov. I den situation vil Skatteforvaltningen, på samme måde som ovenfor ved golfbaner, anse den del af skoven, der anvendes til klatreparken, som erhvervsanvendelse.
Anvendes en sø til put and take, vil Skatteforvaltningen anse hele søen samt et passende areal rundt om søen som værende en del af erhvervsanvendelsen.
Eksempel på ejendom med campingplads:
Ejendommen er 18 ha. Erhvervsarealet bestående af bygninger og campingarealer er opmålt til 4,5 ha. Den resterende del af ejendommen består af lige dele landbrugs- og naturarealer.
Da erhvervsanvendelsen omfang udgør et mindre areal i forhold til landbrugs-, skov- og naturarealerne, der dominerer ejendommen, kategoriseres ejendommen som landbrugs-, skov- og naturejendom.
Eksempel på golfbane:
Ejendommen er 27 ha. Erhvervsarealet bestående af golfbanen, klubhus og maskinbygninger udgør 14 ha.
Da golfbanen mv. udgør næsten halvdelen af ejendommens areal, anses erhvervsanvendelsen for at være den dominerende anvendelse, og ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
4.3.4 Gruppen "B&B, Kolonihaver"
Gruppen "B&B, Kolonihaver" dækker over anvendelser, hvor erhvervsanvendelsen i mange henseender kan sammenlignes med boligformål.
Gruppen vil også kunne indeholde ejendomme med tre eller flere boligenheder, hvorfor de ikke kan kategoriseres som ejerboliger.
Eksempel på ejendom med B&B:
Ejendommen er et tidligere landbrug på 8 ha. På ejendommen drives et B&B med 5 værelser. Erhvervsarealet er opmål til 0,5 ha.
Ejendommen kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom pga. den beskedne anvendelse til erhverv.
Grunde, hvorpå der er kolonihaver, kan foruden arealer til denne anvendelse også have landbrugs- skov- og naturanvendelser. Er det tilfældet, vil som minimum halvdelen af arealet skulle anvendes til landbrugs- skov- og naturformål for, at ejendommen kan kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom. Ved afvejningen af momenter vil det bl.a. også være relevant, hvordan landbrugs-, skov og naturarealet anvendes (fx om der er rekreative anvendelser af disse arealer), og hvor ejendommen er beliggende.
4.3.5 Gruppen "Butik, Lager, Entreprenør"
Gruppen "Butik, Lager, Entreprenør" består af ejendomme, hvor erhvervsanvendelsen omfang og fremtoning er større end de erhvervsanvendelser, som hidtil er nævnt i styresignalet. Det kan være butikker med udendørs oplag og p-arealer til kundeparkering. Tilsvarende kan der være tale om lager-, entreprenørvirksomheder og maskinstationer. Mange af disse erhvervsanvendelser vil have udendørs oplag eller arealer til opbevaring af maskiner. Som nævnt ovenfor vil det afhænge af ejendommens størrelse og øvrige anvendelse, om ejendommen i sin helhed har karakter af en landbrugs-, skov- og naturejendom på trods af de pågældende erhvervselementer.
Det er således ikke muligt at opstille en eksakt formel for, hvor stort et landbrugs-, skov- og naturareal, der er nødvendigt for at opveje erhvervsanvendelsen.
Eksempel på ejendom med butik:
Ejendommen er 5 ha og anvendes til anlægsgartnervirksomhed med en butik, hvorfra der både sælges anlægsgartnerløsninger og forskellige planter. Erhvervsarealet er 2 ha og indeholder udover bygningerne også forskellige opstillinger med landskabsløsninger som terrasser og shelterpladser. Resten af ejendommen er skov.
Ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv., da erhvervsanvendelsen er det mest dominerende moment på ejendommen set ift. omfanget heraf og ejendommens størrelse.
Eksempel maskinstationsvirksomhed
Ejendom på 4 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 200 m2 og udbygninger på 700 m2. Udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder i ejerens maskinstationsvirksomhed der drives fra ejendommen. I tilknytning til udbygningerne benyttes 8.000 m2 til parkering og lageropbevaring af diverse materialer. Jordarealet består af skov, krat og mose Anvendelsen af udbygninger samt brugen af udenomsarealet understøtter en erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen. Ejendommen kategoriseres som en erhvervsejendom.
Eksempel entreprenørvirksomhed
Ejendom på 7 ha. Ejendommens bygningssæt består af en bolig på 200 m2 og udbygninger på 700 m2. Udbygningerne bruges til erhvervsformål, herunder i ejerens entreprenørvirksomhed der drives fra ejendommen. I tilknytning til udbygningerne benyttes 8.000 m2 til parkering og lageropbevaring af diverse materialer. Jordarealet består af skov, krat og mose.
Størrelsen af ejendommens naturarealer i forhold til størrelsen af det erhvervsanvendte areal understøtter, at ejendommen fremstår som en ejendom der omfattes af kategorien for landbrugs-, skov og naturejendomme.
4.3.6 Gruppen "Fabrik, Hotel, Kontor, Skole"
Gruppen "Fabrik, Hotel, Kontor, Skole" indeholder anvendelser, der i deres natur og udformning har et dominerende erhvervsmoment, der fører til, at der skal ganske betydelige landbrugs-, skov-, og naturarealer til for at opveje erhvervsanvendelsen.
Indenfor gruppen af sådanne ejendomme vil der kunne være et betydeligt spænd i forhold til, hvor store landbrugs-, skov-, og naturarealer der vil skulle til for at opveje erhvervsanvendelsen. I denne gruppe vil der også kunne findes ejendomme med typer af erhverv, der alene på grund af erhvervets størrelse, karakter og fremtoning meget vanskeligt vil kunne have tilstrækkelige landbrugs-, skov-, og naturarealer til at opveje erhvervsmomentet.
Eksempel på ejendom med hotel:
Ejendommen er 19 ha og anvendes til hotel og konferencecenter. Selve bygningerne og arealerne rundt om bygningen, der består af buske og græsplæne, udgør 5 ha. Det resterende areal består af skov.
Uanset at den direkte erhvervsanvendelse alene udgør lidt over en fjerdedel af ejendommens samlede areal, er erhvervsanvendelsen som hotel så dominerende, at ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
Eksempel med fabrik:
Ejendommen er 20 ha og anvendes til industri i form af produktion af fx cement, asfalt eller maskiner. Erhvervsdelen inkl. oplag, interne køreveje og bygninger udgør 5 ha.
Uanset at den direkte erhvervsanvendelse alene udgør ca. en fjerdedel af ejendommens samlede areal, er erhvervsanvendelsen som industri/fabrik så dominerende, at ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
4.3.7 Dyrehold der understøtter erhvervsmomentet
Der er typer af dyrehold med erhvervsmæssigt sigte, som ikke anses for at understøtte landbrugs-, skov- og naturmomentet, men i stedet anvendelsen til andet erhverv. Herunder hører bl.a. opdræt og salg af prydfisk, kæledyrsopdræt i større stil og dyrehold i forbindelse med fx medicinalindustrien.
Hestehold kan også have betydning for kategorisering af ejendommen som erhvervsejendom mv. Det er som udgangspunkt gældende i tilfælde som køb og videresalg af heste, rideskoler, opstaldning, hestevognskørsel, turridning, idet sådanne anvendelser ikke betragtes som landbrugsmæssig drift.
Uanset hvilken type dyr, der er tale om, skal der være tale om, at de indgår i aktiviteter med et erhvervsmæssigt sigte for, at det bliver en erhvervsejendom mv, og kategoriseringen afhænger af, hvor stort erhvervsmomentet er i forhold til den samlede karakter og anvendelse af ejendommen.
4.3.8 Ofte forekommende anvendelser i landzone
Udover principperne beskrevet ved de ovennævnte grupper, findes der en række anvendelser, der alt efter deres udformning og omfang ville kunne passe ind i flere af grupperne ovenfor.
Nedenfor er de principper Skatteforvaltningen vil anvende i forhold til de forskellige situationer.
Solcelleparker
Hvis hele ejendommens areal er udlagt med solceller, skal ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv. Det gælder også, selvom der er afgræsning af fx får på arealerne mellem solcellerne.
Har ejendommen, udover solceller, også andre arealer, som bliver brugt til landbrugs-, skov- og/eller naturarealer af væsentlig størrelse, hvorved landbrugs-, skov- og naturmomentet dominerer, skal ejendommen kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom. Ved bedømmelsen af, hvor stort et areal der vedrører solcellerne, henses der til hele det lokalplanlagte areal inkl. fx skærmende beplantning.
Vindmøller
Vindmøller kan være opstillet på både selvstændige ejendomme og på landbrugs-, skov- og naturejendomme. Ligger vindmøllen som en selvstændig ejendom (vindmølleparcel), kategoriseres ejendommen som en erhvervsejendom mv.
Når vindmøllen ligger i forbindelse med landbrugs-, skov- og naturarealer på en bebygget ejendom, skal ejendommen som udgangspunkt kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom. Hvis en landbrugs-, skov- og naturejendom har en husstandsvindmølle (typisk under 10 KW), der producerer strøm til eget forbrug, påvirker det som udgangspunkt ikke ejendommens kategorisering, da de sidestilles med andre tekniske anlæg, der tjener ejendommen som fx et fyr til opvarmning af ejendommens beboelse.
Gårdbutik
Det er ikke ualmindeligt, at der på landbrugsejendomme med grønsagsavl og frugtavl er et erhvervsmoment i form af en gårdbutik. Der kan være stor forskel på gårdbutikker, idet nogen har et egentligt butikslokale med betjening og åbningstider, mens andre er en selvbetjeningsbod ved vejen.
Som udgangspunkt vil en mindre gårdbutik med salg af egne fx frugt- og grøntprodukter ikke medføre, at ejendommens samlede karakter er erhvervsejendom, idet ejendommens samlede karakter som landbrugsejendom oftest fortsat vil være dominerende pga. ejendommens store produktion af grøntsager og frugt som den primære anvendelse.
Gårdbutikker kan dog udvikle sig til at bestå af salg af mange andre produkter udover de produkter, som dyrkes på ejendommen. Det kan fx være salg af chokolade, vin, pyntegenstande, tøj, havemøbler osv. Ligeledes kan der være tilknyttet en cafe og måske blive afholdt små events. Anvendelser i mindre omfang vil som udgangspunkt ikke påvirke erhvervsmomentet tilstrækkeligt til at ejendommen kategoriseres som erhvervsejendom mv.
Gartneri (frilandsgartneri, frugtplantage og væksthus)
På gartnerier sker der intensiv dyrkning af specialafgrøder på friland eller i drivhuse, herunder frilandsgartneri, og væksthuse. Vertikalt landbrug kan også blive betragtet som gartneri.
Der findes ejendomme, hvor grøntsagsavl er den dominerende anvendelse. Grønsagsavl kan fx være gulerødder, kartofler, kål, porrer, løg, asparges, rødbeder og broccoli, som også betegnes som specialafgrøder.
Om en sådan ejendom, hvor der produceres specialafgrøder, skal kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom afhænger bl.a. af, om produktionen har et erhvervsmæssigt sigte, om ejendommens driftsbygninger understøtter driften, størrelsen på ejendommens areal og landbrugsdriftens intensitet. En stor urtehave og dyrkning af grøntsager til eget brug vil dermed ikke gøre, at en ejendom af den grund kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
For at drive intensivt landbrug med grøntsagsavl behøves der ikke nødvendigvis et lige så stort landbrugsareal, som hvis der skulle dyrkes intensivt landbrug med almindelige landbrugsafgrøder. Det skyldes, at udbyttet af grønsagsavl selv på mindre arealer, ofte kan være stort. Dette forhold vil afspejle sig i kategoriseringen af ejendommen.
Planteskole
Planteskoler betragtes som ejendomme, hvorpå planter til videresalg opformeres og drives frem. Aktiviteten med frembringelse af planter anses for en landbrugsaktivitet og henføres til landbrugsmomentet.
Salg af planter til private i plantecentre er en videreformidling af de planter, som fx er dyrket i planteskolen (begge aktiviteter kan finde sted på samme ejendom). Et sådant plantesalg sidestilles med øvrig handel/butik, og vil blive henført til erhvervsmomentet.
Findes begge aktiviteter på en ejendom vil kategoriseringen blive en afvejning af landbrugsmomentet på den ene side og erhvervsmomentet på den anden side.
Døgninstitution
En døgninstitution kategoriseres som udgangspunkt som en erhvervsejendom mv. Det er ikke ualmindeligt, at en døgninstitution er etableret på en ejendom på 2 ha eller mere beliggende i landzone, og at fx stuehus og driftsbygninger er omdannet til at understøtte døgninstitutionens aktiviteter. Det er ligeledes ikke ualmindeligt, at der til sådanne ejendomme kan være et større grundareal, og at der på disse er landbrugs-, skov- og naturanvendelser.
Døgninstitution anses for at være en erhvervsanvendelse, der hører til erhvervsejendomme mv. Hvis denne erhvervsanvendelse er beliggende på en ejendom med beskedent grundareal, vil den derfor som udgangspunkt blive kategoriseret som erhvervsejendom mv. Har ejendommen derimod et større jordareal, som anvendes til landbrugs- og skovdrift samt udlagt med naturarealer, vil det blive vurderet, hvilke momenter, der vejer tungest ift., om ejendommen kan kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom på trods af døgninstitutionen.
Eksempel på døgninstitution
På en ejendom på 10 hektar drives døgninstitution. Ejendommens tidligere stuehus og driftsbygninger er i vid udstrækning indrettet med værelser til beboerne, opholdsrum og forskellige værksteder. Ejendommens arealer er primært udlagt til rekreative formål (boldbaner, MTB-spor og shelterplads), der understøtter beboernes dagligdag. Ejendommen vil blive kategoriseret som erhvervsejendom mv., da erhvervsmomentet vejer tungest.
Eksempel på landbrug uanset døgninstitution
En ejendom på 20 hektar drives landbrugsmæssigt med afgrøder og et mindre husdyrhold. Ejendommen fremstår med karakter af traditionel landbrugsejendom, hvor driftsbygningerne anvendes i og understøtter den landbrugsmæssige drift. Selvom stuehuset er indrettet til beboelse for flere med individuelle værelser og fælles areal, vil ejendommens samlet set mest have karakter af landbrugsejendom, hvilket også understøttes af den faktiske anvendelse af ejendommens arealer og driftsbygninger. Ejendommen kategoriseres derfor som landbrugs-, skov- og naturejendom.
Bofællesskab
Selvom der er flere boliger og bofællesskab på en ejendom, vil ejendommen blive kategoriseret som en landbrugs- skov- og naturejendom, hvis ikke andre momenter vægter tungere. I den forbindelse vil flere boliger samlet set være udtryk for et større boligmoment på en ejendom.
Hvis der på en ejendom, som danner rammen om et bofællesskab, er mere end to boligenheder, kan ejendommen dog ikke kategoriseres som en ejerbolig, hvorfor kategorien kun kan blive enten landbrugs-, skov og naturejendom eller erhvervsejendom.
Eksempel på bofællesskab, der kategoriseres som erhvervs- og øvrig ejendom
En ejendom på 7 ha danner rammen om 5 familiers bofællesskab. Der er 3 beboelsesbygninger på ejendommen, hvoraf nogle er indrettet i tidligere landbrugsbygninger. Hertil kommer ældre udbygninger på 500 m2. Arealerne er dels udlagt til natur og dels opdyrket. Det samlede boligmoment har en sådan vægt i forhold til landbrugs-, skov- og naturmomentet, at ejendommen kategoriseres som en erhvervsejendom, fordi der er mere end 2 boliger.
Eksempel på et bofællesskab, der kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom
En ejendom på 15 ha danner rammen om 4 familiers bofællesskab. Der er 4 boliger på ejendommen, hvoraf nogle er indrettet i tidligere landbrugsbygninger. Hertil kommer udbygninger på 1.500 m2, som anvendes i forbindelse med driften af ejendommens arealer. Disse drives dels landbrugsmæssigt og er dels udlagt til natur. Boligmomentet på ejendommen er ikke så stort, at det opvejer landbrugs-, skov- og naturmomentet, og ejendommen kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Biogasanlæg
Skatteforvaltningen skelner mellem de mindre gårdanlæg, hvor landmanden afgasser egen husdyrgødning, og de større fællesanlæg, som afgasser gødning fra flere omkringliggende landmænd. Der lægges i den forbindelse vægt på, om anlægget indgår som en del af den landbrugsmæssige anvendelse af ejendommen, eller om anlægget i stedet er skabt for at producere energi til videresalg.
Biogasanlæg, hvis primære anvendelse er at indgå i og forsyne landbrugsdriften og ejendommen, vil underbygge landbrugs-, skov- og naturmomentet på ejendommen. Er biogasanlæggets primære anvendelse derimod at producere energi til videresalg, vil anlægget derimod underbygge erhvervsmomentet på ejendommen.
Ejendom med betydelige vejarealer og jernbanestrækning
Ejendomme med vejanlæg (vejstrækninger, tilkørsler, rastepladser mv) vil som udgangspunkt blive kategoriseret som erhvervsejendom mv, medmindre der er ikke ubetydelige landbrugs-, skov- og naturarealer på ejendommen. Det vil være ejendommens samlede karakter og anvendelse, der ligger til grund for kategoriseringen.
En ejendom med jernbaneskinner ejes som udgangspunkt af Banedanmark og er typisk en meget aflang grund med arealer langs banestrækningen. Disse arealer er typisk enten natur- eller skovarealer. Det har dog ingen betydning for arealerne langs togbanen, hvordan de anvendes, da ejendommens primære formål er jernbane, og ejendommen derfor som udgangspunkt skal kategoriseres som erhvervsejendom mv.
Ligger banestrækningen på et større ubebygget areal med en form og bredde der medfører, at fx størstedelen kan dyrkes landbrugsmæssigt, vil ejendommen kunne kategoriseres som landbrugs-, skov- og naturejendom på baggrund af en konkret vurdering.
Råstofindvinding
Råstoffer er naturprodukter, i deres rå eller næsten rå form, som forefindes i jorden.
Arealer hvorpå der indvindes råstoffer anses ikke for landbrugs-, skov- eller naturarealer og vil i stedet understøtte kategorien som erhvervsejendom mv. Er det ikke hele ejendommen, der er omfattet af råstofopgravning, vil der skulle foretages en afvejning af ejendommens forskellige momenter.
Eksempel - Ejendommen bliver land- skov-, og naturejendom
En ejendom på 8 ha, hvor 1 ha bliver anvendt til grusgrav og resten består af naturareal samt et mindre areal til bolig og haveanlæg, skal kategoriseres som en landbrugs-, skov- og naturejendom.
Det skyldes, at naturmomentet vægter tungest på ejendommen grundet arealets størrelse samt, at grusgraven ikke dominerer eller er ejendommens primære anvendelse.
Eksempel - Ejendommen bliver erhvervsejendom mv.
En ejendom på 12 ha, hvor 5 ha bliver anvendt til grusgrav og resten består af naturareal samt et mindre areal til bolig og haveanlæg, skal kategoriseres som en erhvervs- og øvrig ejendom.
Det skyldes, at erhvervsmomentet vægter tungest på ejendommen uagtet den naturmæssige anvendelse, da arealet, der anvendes til grusgrav, er forholdsvis stort, og er indrettet efter erhvervets præmisser.
Eksempel på ejendom med råstofindvinding
En ejendom på 10 ha, hvor 3 ha bliver anvendt til grusgrav og resten består af naturareal samt et mindre areal til bolig og haveanlæg, skal kategoriseres som landbrugs-, skov og naturejendom. Naturmomentet vægter tungest på ejendommen grundet arealets størrelse, samt at grusgraven ikke dominerer eller er ejendommens primære anvendelse.
Ejendomme, der kategoriseres som erhverv, vil ved en senere vurderingstermin igen kunne kategoriseres som fx landbrugs-, skov- og naturejendom, hvis råstofudvindingen er ophørt, og arealerne igen anvendes til landbrug, tilplantes med skov eller reetableres som naturareal, så længe andre momenter ikke vægter højere.
5 Gyldighed
Styresignalet træder i kraft ved offentliggørelsen, men vil finde anvendelse på den førstkommende vurderingstermin efter lovændringens virkningsbestemmelse.
Den fastsatte praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2027-2, afsnit H.A om ejendomsvurdering.
Dette styresignal ændrer i følgende afsnit i Den juridiske vejledning:
H.2.2.3, H.2.2.4. I H.2.2.6 ændres der i følgende underafsnit: 2, 4, 6, 8, 11-21, 23, 24, 26-28. Eksemplerne i underafsnit H.2.2.6.8 om Solcelleparker vil dog fortsat være gældende.
Derved ændres der ikke på følgende afsnit, H.2.2.1, H.2.2.2.1-2, H.2.2.5. I H.2.2.6 fastholdes afsnit 1, 3, 5, 7, 9, 10, 22 og 25.
Styresignalet bortfalder, når det er indarbejdet i Den juridiske vejledning.