H1
(advokat Janne Kastrup-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Asger Hinsch)

og

Sag BS-39773/2023-ARH

H2
(advokat Janne Kastrup-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Asger Hinsch)

og

Sag BS-39780/2023-ARH

H3
(advokat Janne Kastrup-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Asger Hinsch)

og

Sag BS-39782/2023-ARH

H4
(advokat Janne Kastrup-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Asger Hinsch)

og

Sag BS-39792/2023-ARH

H5
(advokat Janne Kastrup-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Asger Hinsch)

og

Sag BS-39763/2023-ARH

H1
(advokat Janne Kastrup-Larsen)

mod

Skatteministeriet
(advokat Asger Hinsch)

Denne afgørelse er truffet af dommer Carsten Busk, dommer Henriette Holst og retsassessor Jimmy Bøgh Veitland.

Sagernes baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagerne den 11. august 2023 og besluttede den 20. september 2023, at sagerne skal sambehandles.

Retten har ved kendelse af 5. august 2024 truffet afgørelse om, at der skal deltage tre dommere i sagernes afgørelse.

Sagerne drejer sig om prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelser af 12. maj 2023.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

I BS-39763/2023-ARH (Y1-vej 3,3.,2):

Der nedlægges følgende principale påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grundværdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2017 for ejendommen Y1-vej 3,3,2, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 149.945 kr.

Der nedlægges følgende subsidiære påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grundværdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2017 for ejendommen  Y1-vej nr. 3,3.,2, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 226.600 kr.

I BS-39768/2023-ARH (Y1-vej 5, st.):

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grund­værdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2018 for ejendommen Y1-vej 5, st., 1, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 42.300 kr.

I BS-39773/2023-ARH (Y1-vej 8,3.,1):

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grund­værdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2018 for ejendommen Y1-vej 8,3.,1, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 29.059 kr.

I BS-39780/2023-ARH (Y1-vej 12,st.,1):

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grund­værdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 for ejendommen Y1-vej 12, st., 1, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 38.800 kr.

I BS-39782/2023-ARH (Y1-vej 21, 5 ., 4):

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grund­værdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 for ejendommen Y1-vej 21, 5., 4, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 96.400 kr.

I BS-39792/2023-ARH (Y1- vej 26., 1):

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den omberegnede grund­værdi ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 for ejendommen Y1-vej 26, st., 1, Y2-postnummer skal genoptages og nedsættes til 21.700 kr.

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande:

Principalt:
Frifindelse.

Subsidiært:
Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2017 af ejendommen, Y1-vej 3,3.,2  Y2-postnummer, til Vurderingsstyrelsen.

Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 af ejendom­men, Y1- vej 5, st. 1, Y2-postnummer, til Vurderingsstyrelsen.

Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 af ejendom­men, Y-1 vej 8, 3.,1, Y2-postnummer, til Vurderingsstyrelsen.

Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 af ejendom­men, Y1-vej 12, st. 1, Y2-postnummer, til Vurderingsstyrelsen.

Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 af ejendom­men, Y1-vej 21, 5., 4, Y2-postnummer, til Vurderingsstyrelsen.

Hjemvisning af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 af ejendom­men, Y1-vej 26, st., 1, Y2-postnummer, til Vurderingsstyrelsen.

Oplysningerne i sagen

Ved afgørelser af 12. maj 2023 stadfæstede Skatteankestyrelsen afgørelser fra Vurderingsstyrelsen om afslag på genoptagelse af bl.a. den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2017 for ejendommen Y1-vej 3.3., 2, Y2-postnummer (BS-39763/2023), den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2018 for ejendommene  Y1-vej 5, st., 1, Y2-postnummer (BS-39768/2023) og Y1-vej 8,3.,1, Y2-postnummer (BS-39773/2023) og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2019 for ejendommene Y1-vej 12, st., 1, Y2-postnummer (BS-39780/2023), Y1-vej 32, 5., 4, Y2-postnummer (BS-39782/2023) og Y1-vej 26, st., 1, Y2-postnummer (BS-39792/2023).

Der er tale om ejerlejligheder omfattet af (red. lokalplan 1 udeladt) "Blandet område til boliger, erhverv og butikker ved Y3-vej og Y4-vej, Y5-bydel", der blev vedtaget den 11. juni 2014 af (red. tekst 1 udeladt) og offentliggjort den 25. juni 2014. Det samlede etageareal i lokalplanområdet, der er opdelt i delom­råde I-XV, må ikke overstige 129.000 m² foruden kældre, overdækkede altaner, balkoner og tagterrasser, og ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med byggefelter, der er nærmere angivet på lokalplankort 2. For lokalplanområdet under ét er der en bebyggelsesprocent på 110.

 Y1-vej 3 og 5 er beliggende i lokalplanens delområde IIa og Y1-vej 8, 12, Y1-vej 8, 12 og Y1-vej 26 er beliggende i delområde IIb. Delområde IIa og IIb er ifølge lokalpla­nens § 3, stk. 3, udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende fællesfaciliteter, vej-, færdsels- og opholdsarealer. Der kan desuden etableres butikker, liberale erhverv, restauranter, offentlige formål og lignende, som naturligt kan indpasses i et boligområde. Af lokalplankort 2 fremgår, at der er 3 byggefelter i delområde IIa, og at der må opføres etagebyg­geri på 4, 5 og 6/7 etager i de 3 byggefelter. Der er 4 byggefelter i delområde IIb, og der må opføres etagebyggeri på 7 og 8 etager. Det maksimale etageareal er 17.000 m² i delområde IIa og 15.500 m² i delområde IIb.

Y1-vej 21 er beliggende i delområde I, der ifølge lokalplanens § 3, stk. 1, er udlagt til centerformål i form af etagehusbebyggelse med tilhørende fællesfaci­liteter, vej-, færdsels- og opholdsarealer. Der kan etableres butikker, liberale er­hverv, restauranter og lignende, som naturligt kan indpasse i et butikscenter. Området kan desuden anvendes til boliger og offentlige formål, herunder insti­tutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål. Af lokalplankort 2 fremgår, at der er 6 byggefelter i delområde I, og at der må opføres etagebyggeri på mellem 3 og 8 etager i 5 af byggefelterne og 1 etage i det sidste byggefelt. Det maksi­male etageareal i delområde I er 10.500 m².

Ejerlejligheden Y1- vej 3, 3.,2 (BS-39763/2023) er udstykket fra ejendom­men Y1-vej 2B (moderejendommen) den 15. august 2017. Moderejendommen var ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 vurderet til 0 kr., da hele arealet var registreret som vejareal. Det fremgår af Skatteankestyrelsens afgø­relse, at grundværdien for moderejendommen pr. 1. oktober 2017 var ansat til 16.911.200 kr. med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 143 og en enheds­pris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Grundværdien for den udstykkede ejer­lejlighed blev ved den første vurdering pr. 1. oktober 2017 ansat på baggrund af moderejendommens grundværdi og lejlighedens fordelingstal med udgangs­punkt i en bebyggelsesprocent på 143 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Den omberegnede grundværdi blev ansat til 288.800 kr. på et tilsva­rende grundlag.

Ejerlejligheden Y1- vej 5, st. 1, (BS-39768/2023) er udstykket fra ejendom­men Y1- vej 5, st. 1(moderejendommen) den 13. oktober 2017. Moderejendom­men var ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 ansat med grundværdi og omregnet grundværdi på 3.422.100 kr. på baggrund af en bebyggelsespro­cent på 187 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Moderejen­dommens areal var 915 m², og arealet omfattede ifølge Skatteankestyrelsens af­gørelse en del af et af de 3 byggefelter i lokalplanens delområde IIa. Grundvær­dien for den udstykkede ejerlejlighed blev ved den første vurdering pr. 1. okto­ber 2018 ansat på baggrund af moderejendommens grundværdi og lejlighedens fordelingstal med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 187 og en enheds­pris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Den omberegnede grundværdi blev an­sat til 71.900 kr. på et tilsvarende grundlag og ud fra basisår 2017.

Ejerlejligheden Y1-vej 8, 3, 1 (BS-39773/2023) er udstykket fra ejendom­men Y1-vej 4-8 (moderejendommen) den 9. februar 2018. Moderejendom­men var ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 vurderet med udgangs­punkt i en bebyggelsesprocent på 435. Ved vurderingen pr. 1. oktober 2018 blev grundværdien ansat til 12.380.100 kr. med udgangspunkt i en bebyggelsespro­cent på 435 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Moderejen­dommens areal var 1.423 m², og arealet omfattede ifølge Skatteankestyrelsens afgørelse 2 af de 4 byggefelter i lokalplanens delområde IIb. Grundværdien for den udstykkede ejerlejlighed blev ved den første vurdering pr. 1. oktober 2018 ansat på baggrund af moderejendommens grundværdi og lejlighedens forde­lingstal med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 435 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Den omberegnede grundværdi blev ansat til 114.900 kr. på et tilsvarende grundlag og ud fra basisår 2017.

Ejerlejligheden Y1-vej 12 st., 1 (BS-39780/2023) er udstykket fra ejendom­men Y1-vej 12-16 (moderejendommen) den 25. oktober 2018. Moderejen­dommen var ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og 2018 vurderet med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 435. Ved vurderingen pr. 1. ok­tober 2019 blev grundværdien ansat til 8.586.900 kr. med udgangspunkt i en be­byggelsesprocent på 435 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr.

Moderejendommens areal var 987 m², og arealet omfattede ifølge Skatteanke­styrelsens afgørelse et af de 4 byggefelter i lokalplanens delområde IIb. Grund­værdien for den udstykkede ejerlejlighed blev ved den første vurdering pr. 1. oktober 2019 ansat på baggrund af moderejendommens grundværdi og lejlighe­dens fordelingstal med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 435 og en en­hedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Den omberegnede grundværdi blev ansat til 153.600 kr. på et tilsvarende grundlag og ud fra basisår 2018.

Ejerlejligheden Y1-vej 21, 5., 4(BS-39782/2023) er udstykket fra ejendom­men Y6-vej 27 A-B, 31, 37-45 (moderejendommen) den 25. oktober 2018. Moderejendommen var ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og 2018 vurderet med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 117. Ved vurderingen pr. 1. oktober 2019 blev grundværdien ansat til 21.031.920 kr. med udgangs­punkt i en bebyggelsesprocent på 117 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Moderejendommens areal var 8.988 m², og arealet omfattede ifølge Skatteankestyrelsens afgørelse hele lokalplanens delområde I. Grundværdien for den udstykkede ejerlejlighed blev ved den første vurdering pr. 1. oktober 2019 ansat på baggrund af moderejendommens grundværdi og lejlighedens for­delingstal med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 117 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Den omberegnede grundværdi blev ansat til 102.500 kr. på et tilsvarende grundlag og ud fra basisår 2018.

Ejerlejligheden Y1-vej 26, st., 1 (BS-39792/2023) er udstykket fra ejendom­men Y1-vej20-26 (moderejendommen) den 15. januar 2019. Moderejen­dommen var ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 og 2018 vurderet med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 435. Ved vurderingen pr. 1. ok­tober 2019 blev grundværdien ansat til 10.013.700 kr. med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 435 og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Moderejendommens areal var 1.151 m², og arealet omfattede ifølge Skatteanke­styrelsens afgørelse et af de 4 byggefelter i lokalplanens delområde IIb. Grund­værdien for den udstykkede ejerlejlighed blev ved den første vurdering pr. 1. oktober 2019 ansat på baggrund af moderejendommens grundværdi og lejlighe­dens fordelingstal med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 435 og en en­hedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. Den omberegnede grundværdi blev ansat til 85.700 kr. på et tilsvarende grundlag og ud fra basisår 2018.

Ved afgørelser af 22. september 2021 ændrede Vurderingsstyrelsen med henvis­ning til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, den omberegnede grundværdi i vurderingerne for 2015 og 2017 for moderejendommene Y1-vej 5, Y1-vej 4-8, Y1-vej 12-16 og Y1-vej 22-24  og den omberegnede grund­værdi i vurderingen for 2017 for moderejendommen Y6-vej 27 A-B, 31, 37-45, idet styrelsen ansatte ejendomsværdien og grundværdien på baggrund af en lavere bebyggelsesprocent på 110. Af afgørelserne fremgår:

"...

Derfor har vi ændret vurderingerne
...
Vi har ændret ejendomsværdien og grundværdien i vurderingerne pr. 1. oktober ... og frem efter reglerne i skatteforvaltningsloven om revi­sion. Dette skyldes, at vi mener, at bebyggelsesprocenten bør ændres ef­ter reglerne i lokalplanen. Det er anført i lokalplanen, at den gennem­snitlige bebyggelsesprocent for området skal være 110 for området un­der ét. Vi kan desuden tilføje, at den udstykkende ejendom i 2014 var vurderet med en bebyggelsesprocent på 110, og at der ikke blev ændret anvendelse efter udstykningen. Vi har derfor ansat ejendommen med en lavere bebyggelsesprocent. Vi har fastsat bebyggelsesprocenten til 110, idet der henses til lokalplanen.
Det følger af styresignalet SKM2017.388.SKAT, at vi ikke må rette fejl begået i en tidligere yderligere ansættelse af grundværdien i forbindelse med en ny yderligere ansættelse af grundværdien.
Eftersom der ikke er sket ændringer på ejendommen efter udstyknin­gen, har vi således ikke haft hjemmel til at ændre bebyggelsesprocenten fra 110 til ..., jf. SKM2017.388.SKAT. Ansættelsen af den omberegnede grundværdi for vurderingen pr. 1. oktober ... skulle derfor være forta­get på baggrund af de priser, som var gældende i basisår 2013.
Vi har derfor ændret vurderingerne pr. 1. oktober ... efter styresignal SKM2017.388.SKAT, fordi bebyggelsesprocenten er steget fra 110 til ..., uden at ejendommen har ændret anvendelse efter udstykningen. Da vi derfor mener, at grundskatteloftet er ansat på et fejlagtigt grundlag, har vi genoptaget grundskatteloftet pr. 1. oktober ..., jf. Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 4.
..."

Den 13. og 14. december 2021 traf Vurderingsstyrelsen afgørelse om ikke at gen­optage grundværdiansættelserne og den omregnede grundværdi for de udstyk­kede ejerlejligheder. Af disse afgørelser fremgår bl.a.:

"...
Derfor genoptager vi ikke vurderingen
...
Det fremgår af vurderingslovens § 33, stk. 18, at ansættelsen af den omberegnede grundværdi skal foretages under hensyn til de for den ud­stykkende ejendoms gældende anvendelse og planforhold. Dette er også i overensstemmelse med Højesteretskendelsen SKM2017.286H, som fastslår, at de nyopståede ejerlejligheders omberegnede grundvær­dier skal beregnes ud fra samme basisår som udstykningsejendommen. Det bemærkes hertil, at den omberegnede grundværdi for ejerlejlighe­den er foretaget på baggrund af basisåret og prisniveauet for den ud­stykkende ejendom, som den var ansat forinden afgørelsen af den 22. september 2021, hvor der fejlagtigt skete genoptagelse og revision af den udstykkende ejendom.
...
Det er på den baggrund Vurderingsstyrelsens opfattelse, at den udstyk­kende ejendoms grundværdi og omberegnede grundværdi ikke burde have været genoptaget efter skatteforvaltningslovens §§ 33, stk. 4 og 33 a, stk. 2, og ændret til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for lokalplansområdet som helhed, og at det således var en fejl, da vi ved afgørelsen den 22. september 2021 ændrede bebyggelsesprocenten til 110. Som følge af skatteforvaltningslovens § 33 b har vi dog ikke mulighed for at ændre vurderingerne for den udstykkende ejendom af egen drift. Vi mener derfor ikke, at betingelserne for genoptagelse af ejerlejlighe­den er opfyldt, da vurderingen ikke er foretaget på et fejlagtigt grund­lag. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved ansættelsen af grund­værdien og den omberegnede grundværdi for ejerlejligheden ikke kan være tale om rettelse af fejl begået i en tidligere vurdering, jf. SKM2017.388.SKAT, idet der på vurderingstidspunktet er taget ud­gangspunkt i prisniveauet og bebyggelsesprocenten for den udstyk­kende ejendom. At Vurderingsstyrelsen efterfølgende desværre har be­gået en fejl ved at ændre grundværdien og den omberegnede grund­værdi for den udstykkende ejendom, ses heller ikke at kunne forpligte styrelsen til at videreføre denne fejl på ejerlejlighederne.
..."

Af Skatteankestyrelsens afgørelser af 12. maj 2023 om stadfæstelse af Vurde­ringsstyrelsens afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi for Y1-vej 5, st., 1 Y1-vej 12, st. 1, Y1-vej 21, 5., og Y1-vej 26, st. fremgår:

"...

Skatteankestyrelsens afgørelse 
...

Klagerens repræsentant har oprindeligt anmodet om genoptagelse den 30. januar 2019 for ejendommene beliggende mellem Y7-vej og Y3-vej, Y2-postnummer fra 2015 og frem. Efterfølgende har repræ­sentanten den 24. oktober 2020 anmodet om, at efterfølgende omvurde­ringer mv., genoptages/ændres i det omfang, at den verserende sag gi­ver anledning hertil. Da nærværende sag vedrører vurderingen pr. 1. oktober 2018, er der således anmodet om genoptagelse inden for fristen for en ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, fremgår følgende:

"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurde­ring er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsa­real, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske for­hold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse se­nest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumen­tere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurde­ringsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, blev væsentligt ændret ved lov nr. 925 af 18. september 2012 (gældende fra 1. januar 2013). Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 198 2011/1) fremgår bl.a. følgende:

"Forslaget begrundes med, at de eksisterende genoptagelsesregler har vist sig at være udformet på en sådan måde, at genoptagelser kan finde sted i et langt videre omfang, end det har været tilsigtet med bestemmelsen. (...)

Det foreslås, at genoptagelse kan finde sted, når ejeren kan godt­gøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag. Lovforslaget opregner forskellige eksempler på, hvad der kan være tale om, nemlig fejlagtig eller manglende registrering af ejendom­mens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende fakti­ske forhold. Andre eksempler kunne være, at ejendommen fejlag­tigt er registreret som beliggende i byzone i stedet for i landzone, eller at ejendommen er henført til et forkert planområde.

Denne liste er ikke udtømmende og tjener alene som eksempler. Det afgørende er, at der skal være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.

Beløbsmæssige ansættelser foretaget på et korrekt grundlag vil ikke kunne genoptages. Heri ligger, at det skal være selve grundlaget for vurderingen, der ikke er materielt korrekt. Det forhold, at ejen­dommens ejer ikke er enig med SKAT om den beløbsmæssige vur­dering af en bestemt ejendom, skal ikke kunne gøres til genstand for genoptagelse. Uenighed mellem ejendommens ejer og SKAT om den beløbsmæssige vurdering skal afgøres efter de gældende regler om påklage og inden for de klagefrister, der gælder."

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, blev endvidere ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 (gældende fra 1. januar 2018). Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 212 2016/1) fremgår bl.a. følgende:

"Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at de fejlagtige eller manglende registreringer, der kan begrunde genoptagelse af foretagne ejendomsvurderinger, er fejl eller mangler i oplysninger, der kan konstateres ved opslag i et register eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. (...)

Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., præciseres, at ved genoptagelse på foranledning af en klageberettiget skal den klageberettigede dokumentere, at vurderin­gen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, der skal bestå af fejlagtige eller mangelfulde registreringer.

Forslaget har til formål at præcisere den dokumentationspligt, der i sådanne situationer påhviler den, der ønsker vurderingen genopta­get."

Det er således en betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at klageren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lig­nende objektivt konstaterbare faktiske forhold, samt at dette har ført til en fejlagtig vurdering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Da der er tale om en klage over Vurderingsstyrelsens afslag på ordinær genoptagelse, har Skatteankestyrelsen alene kompetence til at tage stil­ling til, om Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage grundvær­dien og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober ... i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage vurderingerne, jf. skatteforvaltningslovens § 33. Repræsentanten har overordnet henvist til, at det er objektivt konstater­bart ved et opslag i vurderingssystemet, at grundværdierne/de omberegnede grundværdier for de udstykkede lejligheder er ansat på et an­det grundlag end de ændrede vurderinger af moderejendommene, hvorfor bebyggelsesprocenten for de udstykkede lejligheder ligeledes skal nedsættes til 110.

Den påklagede ejendom er omfattet af (red. lokalplan 1 udeladt), som trådte i kraft den 25. juni 2014. Lokalplanområdet udgør ca. 129.000 m², som er opdelt i delområde I-XV. Ejendommen er beliggende i delområde ..., som er udlagt til .... Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med de på lokalplankort 2 viste byggefelter, og af lokalplankort 2 frem­går det, at der er ... byggefelter i delområde .... For lokalplanområdet under ét er der en bebyggelsesprocent på 110. Der er fastsat maksimalt etageareal for hvert delområde, og for delområde ... er det maksimale etageareal på ... m².

Den påklagede ejendom er pr. ... udstykket fra ejendommen ... (mode­rejendommen). Moderejendommens areal er på ... m², og arealet omfat­ter ... byggefelter i lokalplanens delområde ....

[vedr. Y1-vej 21, 5., 4: hele lokalplanens delområde I]
Ejerlejligheden er vurderet første gang pr. ..., hvor grundværdien og den omberegnede grundværdi ... er ansat på baggrund af moderejen­dommens grundværdi på ... og lejlighedens fordelingstal. Grundvær­dien og den omberegnede grundværdi er ansat med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på ... og en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr.

Skatteankestyrelsen bemærker, at den maksimale bebyggelsesprocent på 110 er en gennemsnitlig bebyggelsesprocent, som gælder for lokal-planområdet under ét, idet den er beregnet for hele området inkl. alle delområderne. For de enkelte delområder er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om maksimalt etageareal og maksimalt etageantal.

[Vedrørende Y1-vej 5, st., 1, Y1-vej 8,3., 1, Y1-vej ½1, st. 1, og Y1-vej 27, st. 1.
Skatteankestyrelsen finder, at da moderejendommens areal omfatter ... af ... byggefelter i delområde ..., vil fastlæggelsen af den retlige udnyt­telsesmulighed for ejendommen bero på et skøn over, hvor meget af den samlede byggemulighed på ... m² i delområdet, der kan henføres til moderejendommens areal. Det anvendte niveau er et vurderingsmæssigt skøn, og en skønsmæssigt ansat bebyggelsesprocent udgør ikke et objektivt konstaterbart faktisk forhold, der kan danne grundlag for en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Uenighed om niveauet for grundværdien og den omberegnede grundværdi (den beløbsmæssige vurdering) skal afgøres efter de almindelige regler om på­klage.

Skatteankestyrelsen finder, at Vurderingsstyrelsens skøn over bebyg­gelsesprocenten er foretaget på et korrekt grundlag, idet skønnet er fo­retaget med udgangspunkt i den retlige udnyttelsesmulighed, som lo­kalplanen fastlægger for det konkrete delområde ... i forhold til mode­rejendommens areal.

[Vedrørende Y1-vej 21, 5., 4:]
Skatteankestyrelsen finder, at da moderejendommens areal, som dæk­ker hele delområde I, er på 8.988 m², og da der må opføres et samlet eta­geareal på 10.500 m² i delområdet, udgør bebyggelsesprocenten 117 for delområdet iht. de i lokalplanen fastsatte bestemmelser. Skatteankesty­relsen finder således, at den af Vurderingsstyrelsen anvendte bebyggel­sesprocent på 117 er ansat på et korrekt grundlag, idet den er ansat med udgangspunkt i den retlige udnyttelsesmulighed, som lokalplanen fast­lægger for det konkrete delområde (I) i forhold til moderejendommens areal.

[Vedrørende Y1-vej 5, st.,1, Y1-vej 8, 3., 1, Y1-vej 12, st. 1, Y1-vej 21,y1-vej 5.,4 og Y1-vej 26, st., 1.]

Endvidere finder Skatteankestyrelsen, at de faktiske forhold for den på­klagede ejerlejlighed var registreret korrekt i diverse registre mv., da Vurderingsstyrelsen foretog vurderingen, og da grundværdien/den omberegnede grundværdi for ejerlejligheden er ansat på baggrund af de specifikationer, der gjaldt for moderejendommen på vurderingstids­punktet, og da der er foretaget en fordeling i overensstemmelse med ejerlejlighedens fordelingstal, er selve grundlaget for vurderingen mate­rielt korrekt.

At Vurderingsstyrelsen efterfølgende via revisionsreglerne har ændret grundværdien og den omberegnede grundværdi for moderejendom­men, og senere har konstateret, at dette var en fejl, idet bebyggelsespro­centen ikke skulle have været ændret til lokalplanens gennemsnitlige bebyggelsesprocent på 110, findes ikke at kunne medføre, at Vurde­ringsstyrelsen skal pålægges at genoptage vurderingen for den påkla­gede ejendom efter reglen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Repræsentanten anmoder om, at der bliver taget stilling til, om Vurde­ringsstyrelsen af andre grunde er forpligtet til at ændre vurderingen af den påklagede ejendom. Repræsentanten henviser til, at de omstridte vurderinger af de udstykkede ejendomme reelt er nyere vurderinger af udstykningsejendommene, og at det derfor er i strid med formålet med skatteforvaltningslovens § 34, hvis Vurderingsstyrelsen kan undlade at foretage afledte ændringer af de nyere vurderinger af lejlighederne.

Skatteankestyrelsen bemærker, at den påklagede ejendom er udstykket og selvstændigt vurderet, og den har første vurdering som selvstændig ejendom pr. 1. oktober ..., hvorfor vurderingen af den påklagede ejen­dom ikke er en nyere vurdering af udstykningsejendommen. Skatteforvaltningslovens § 34 vedrører ændringer, der er afledt af afgørelser fra højere instanser, og bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i nær­værende situation, hvor der er klaget over Vurderingsstyrelses afslag på ordinær genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. End­videre bemærkes det, at Skatteankestyrelsen ikke kan pålægge Vurde­ringsstyrelsen at ændre vurderingen efter reglerne om revision i skatteforvaltningslovens § 33a, da revisioner foretages på Vurderingsstyrel­sens foranledning.

Skatteankestyrelsen finder således ikke, at det er godtgjort, at vurderin­gen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af objektivt konstaterbare faktiske forhold for den påklagede ejendom, samt at dette har ført til en fejlagtig vurdering. Skatteankestyrelsen bemærker, at de af repræsentanten indsendte be­mærkninger til sagens faktiske oplysninger ikke har medført en ændret opfattelse.

Vedr. repræsentantens bemærkninger om, at der "mangler" oplysnin­ger under sagens faktiske oplysninger, bemærkes det, at da der er kla­get over et afslag på ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, har Skatteankestyrelsen alene kompetence til at tage stilling til, om betingelserne for en genoptagelse efter denne be­stemmelse er opfyldt. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, vil Vurde­ringsstyrelsens afslag på genoptagelse blive stadfæstet, og såfremt be­tingelserne er opfyldt, vil Vurderingsstyrelsen blive pålagt at genoptage vurderingen. Skatteankestyrelsen skal således udelukkende tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en genoptagelse eller ej, og såfremt der er grundlag for en genoptagelse, er det Vurderingsstyrelsen, der skal tage stilling til sagens materielle del. Spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for en genoptagelse, skal således afklares, inden der kan tages stilling til den materielle del af sagen - som i så fald (hvis der er grund­lag for en genoptagelse) skal behandles af rette myndighed, som er Vur­deringsstyrelsen. Skatteankestyrelsen har ikke taget stilling til sagens materielle indhold.
...

På denne baggrund finder Skatteankestyrelsen, at betingelserne for en ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, ikke er opfyldt.
..."

Af Skatteankestyrelsens afgørelse af 12. maj 2023 om stadfæstelse af Vurde­ringsstyrelsens afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi for Y1-vej 3, 3, 2, fremgår:

"...
Skatteankestyrelsens afgørelse
...

Klagerens repræsentant har oprindeligt anmodet om genoptagelse den 30. januar 2019 for ejendommene beliggende mellem Y7-vej og Y3-vej, Y2-postnummer fra 2015 og frem. Efterfølgende har repræ­sentanten den 24. oktober 2020 anmodet om, at efterfølgende omvurde­ringer mv., genoptages/ændres i det omfang, at den verserende sag gi­ver anledning hertil. Da nærværende sag vedrører vurderingen pr. 1. oktober 2018, er der således anmodet om genoptagelse inden for fristen for en ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, fremgår følgende:

...

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, blev væsentligt ændret ved lov nr. 925 af 18. september 2012 (gældende fra 1. januar 2013). Af bemærknin­gerne til lovforslaget (lovforslag nr. 198 2011/1) fremgår bl.a. følgende:

...

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, blev endvidere ændret ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 (gældende fra 1. januar 2018). Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 212 2016/1) fremgår bl.a. følgende:

...

Det er således en betingelse for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at klageren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registre­ring af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lig­nende objektivt konstaterbare faktiske forhold, samt at dette har ført til en fejlagtig vurdering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Da der er tale om en klage over Vurderingsstyrelsens afslag på ordinær genoptagelse, har Skatteankestyrelsen alene kompetence til at tage stil­ling til, om Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage grundvær­dien og den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2017 samt grund­værdien pr. 1. oktober 2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage vurderingerne, jf. skatteforvaltningslovens § 33. Repræsentanten har overordnet henvist til, at det er objektivt konstater­bart ved et opslag i vurderingssystemet, at grundværdierne/de omberegnede grundværdier for de udstykkede lejligheder er ansat på et an­det grundlag end de ændrede vurderinger af moderejendommene, hvorfor bebyggelsesprocenten for de udstykkede lejligheder ligeledes skal nedsættes til 110.

Skatteankestyrelsen bemærker, at vurderingen for 2016 for moderejen­dommen ikke er ændret efterfølgende, idet Vurderingsstyrelsen ved afgørelse af 17. september 2021 har givet afslag på genoptagelse af denne vurdering.

Den påklagede ejendom er omfattet af (red. lokalplan 1 udeladt), som trådte i kraft den 25. juni 2014. Lokalplanområdet udgør ca. 129.000 m², som er opdelt i delområde I-XV. Ejendommen er beliggende i delområde IIa, som er udlagt til blandet bolig- og erhvervsformål samt butikker mv. Ny bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med de på lokalplankort 2 viste byggefelter, og af lokalplankort 2 fremgår det, at der er 3 byggefelter i delområde IIa. For lokalplanområdet under ét er der en bebyggelsesprocent på 110. Der er fastsat maksimalt etageareal for hvert delområde, og for delområde IIa er det maksimale etageareal på 17.000 m².

Den påklagede ejendom er pr. 15. august 2017 udstykket fra ejendom­men ... (moderejendommen). Moderejendommens areal er på 5.913 m2 (heraf vej på 1.595 m²), og arealet omfatter 2 ud af 3 byggefelter i lokal­planens delområde IIa.

Ejerlejligheden er vurderet første gang pr. 1. oktober 2017, hvor grund­værdien og den omberegnede grundværdi er ansat på baggrund af mo­derejendommens grundværdi på 16.911.200 kr. og lejlighedens forde­lingstal. Grundværdien og den omberegnede grundværdi er ansat med udgangspunkt i en bebyggelsesprocent på 143 og en enhedspris pr. eta­gekvadratmeter på 2.000 kr.

Skatteankestyrelsen bemærker, at den maksimale bebyggelsesprocent på 110 er en gennemsnitlig bebyggelsesprocent, som gælder for lokal-planområdet under ét, idet den er beregnet for hele området inkl. alle delområderne. For de enkelte delområder er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om maksimalt etageareal og maksimal etageantal.

Skatteankestyrelsen finder, at da moderejendommens areal omfatter 2 ud af 3 byggefelter i delområde IIa, vil fastlæggelsen af den retlige ud­nyttelsesmulighed for ejendommen bero på et skøn over, hvor meget af den samlede byggemulighed på 17.000 m² i delområdet, der kan henfø­res til moderejendommens areal. Det anvendte niveau er et vurderingsmæssigt skøn, og en skønsmæssigt ansat bebyggelsesprocent udgør ikke et objektivt konstaterbart faktisk forhold, der kan danne grundlag for en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Uenighed om niveauet for grundværdien og den omberegnede grundværdi (den beløbsmæssige vurdering) skal afgøres efter de almindelige regler om påklage.

Skatteankestyrelsen finder, at Vurderingsstyrelsens skøn over bebyg­gelsesprocenten er foretaget på et korrekt grundlag, idet skønnet er fo­retaget med udgangspunkt i den retlige udnyttelsesmulighed, som lo­kalplanen fastlægger for det konkrete delområde (IIa) i forhold til mo­derejendommens areal.

I forhold til den omberegnede grundværdi har repræsentanten henvist til, at udstykningsejendommen ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 var vurderet til 0 kr., men alligevel er den omberegnede grundværdi for den udstykkede ejendom/den påklagede ejendom ansat på baggrund af basisår 2016. Da der ikke er henvist til, hvilke omkringliggende ejen­domme, der er henset til ved ansættelsen af den omberegnede grund­værdi, er vurderingen foretaget på grundlag af fejlagtige eller mangel­fulde oplysninger, og afgørelsen bør hjemvises til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen.

Skatteankestyrelsen bemærker, at moderejendommen ved vurderingen pr. 1. oktober 2016 (den seneste vurdering inden udstykningen) havde benyttelseskode 14 - Vurderet til nul. Ejendomme med denne benyttel­seskode er ikke undtaget fra vurdering, der er foretaget en vurdering, men arealet er vurderet til 0 kr., da hele arealet var vejareal. Da der ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi for den påklagede ejen­dom ikke kan tages udgangspunkt i moderejendommens specifikatio­ner, burde Vurderingsstyrelsen have henvist til, hvilke øvrige/omkringliggende ejendomme, der er henset til ved ansættelsen af niveauet.

Skatteankestyrelsen finder dog, at den manglende henvisning til om­kringliggende ejendomme ikke har givet sig udslag i en fejlagtig vurde­ring af den påklagede ejendom. Den omberegnede grundværdi er ansat med udgangspunkt i en enhedspris pr. etagekvadratmeter på 2.000 kr. og en bebyggelsesprocent på 143. De omkringliggende ejendomme i området mellem Y7-vej og Y3-vej er beliggende i samme (red. grundværdiområde 1 udeladt), har samme plantype/-kode, og er vurderet efter samme vurderingsprincip, som den påklagede ejendom. Ejendom­mene har således samme anvendelses- og planforhold som den påkla­gede ejendom, og i alle årene fra lokalplanens ikrafttræden og frem ud­gør etagearealprisen 2.000 kr. i grundværdiområdet. De omkringlig­gende sammenlignelige ejerlejligheder i samme boligkompleks som den påklagede ejendom er således også ansat ud fra en etagekvadratmeterpris på 2.000 kr. samt en bebyggelsesprocent, der er skønsmæssigt ansat med udgangspunkt i den retlige udnyttelsesmulighed, som lokalplanen fastlægger for det konkrete delområde i forhold til den konkrete mode­rejendoms areal. Det ansatte niveau for den påklagede ejendom stem­mer således overens med det niveau, som gælder for de sammenligne­lige omkringliggende ejendomme i samme grundværdiområde og med samme anvendelses- og planforhold, hvorfor Vurderingsstyrelsens manglende henvisning til disse ejendomme ikke har ført til en fejlagtig vurdering af den påklagede ejendom.

Skatteankestyrelsen finder således ikke, at det er godtgjort, at vurderin­gen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af objektivt konstaterbare faktiske forhold for den påklagede ejendom, samt at dette har ført til en fejlagtig vurdering.

Skatteankestyrelsen bemærker, at de af repræsentanten indsendte be­mærkninger til sagens faktiske oplysninger ikke har medført en ændret opfattelse.

Vedr. repræsentantens bemærkninger om, at der "mangler" oplysnin­ger under sagens faktiske oplysninger, bemærkes det, at da der er kla­get over et afslag på ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, har Skatteankestyrelsen alene kompetence til at tage stilling til, om betingelserne for en genoptagelse efter denne be­stemmelse er opfyldt. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, vil Vurde­ringsstyrelsens afslag på genoptagelse blive stadfæstet, og såfremt be­tingelserne er opfyldt, vil Vurderingsstyrelsen blive pålagt at genoptage vurderingen. Skatteankestyrelsen skal således udelukkende tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en genoptagelse eller ej, og såfremt der er grundlag for en genoptagelse, er det Vurderingsstyrelsen, der skal tage stilling til sagens materielle del. Spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for en genoptagelse, skal således afklares, inden der kan tages stilling til den materielle del af sagen - som i så fald (hvis der er grund­lag for en genoptagelse) skal behandles af rette myndighed, som er Vur­deringsstyrelsen. Skatteankestyrelsen har ikke taget stilling til sagens materielle indhold.

...

På denne baggrund finder Skatteankestyrelsen, at betingelserne for en ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, ikke er opfyldt.

..."

Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i sit påstandsdokument anført:

"...
Sagsøgerne gør til støtte for de nedlagte påstande overordnet gældende, at:

•  
  • Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, for ordinær gen­optagelse af de omberegnede grundværdier, der er ansat som en del af førstegangsvurderingerne af ejerlejlighederne, er opfyldte.

Sagsøgerne gør i den forbindelse gældende, at de omberegnede grund­værdier, der er ansat for lejlighederne, er ansat på fejlagtigt eller man­gelfuldt grundlag, da:

•  
  • Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 18, jf. stk. 16 og 17, at de omberegnede grundværdier skal ansættes med udgangspunkt i tid­ligere vurderinger af udstykningsejendommene, som kun kan æn­dres som følge af forskelligheder i arealerne af og/eller anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede ejerlejligheder.
  • Vurderingsstyrelsen kunne, da Vurderingsstyrelsen traf afgørelse om afslag på genoptagelse af de omberegnede grundværdier for lej­lighederne, ved et simpelt opslag i vurderingssystemet konstatere, at de omberegnede grundværdier for lejlighederne er ansat uden sammenhæng til de tidligere vurderinger af udstykningsejendom­mene, der er ændret med oprindelig skattemæssig virkning.
  • Vurderingsstyrelsen kunne endvidere, da Vurderingsstyrelsen traf afgørelse om afslag på genoptagelse af de omberegnede grundværdier for lejlighederne, ved et simpelt opslag i plandataregistret kon­statere, at de udstykkende og de udstykkede ejendomme har helt samme og uændrede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af disse anbringender til be­mærkningerne i afsnit 2.1-2.4 nedenfor.

2.1 Betingelserne for ordinær genoptagelse, der er fastlagt med skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Adgangen til genoptagelse af omberegnede grundværdier er reguleret af skatteforvaltningslovens § 33.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at:

"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende re­gistrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skat­teforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter ud­løbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foreta­get. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltnin­gen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurde­ringsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Det følger således af bestemmelsen, at:

 

• • Der skal ske genoptagelse af de omberegnede grundværdier, hvis de omberegnede grundværdier er ansat på grundlag af fejlagtige eller mangelfulde registreringer af ejendommens grundareal, bygningsa­real, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske for­hold.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at:

 

• • Det er udelukkende værdiskøn, der er foretaget på grundlag af kor­rekte og fyldestgørende oplysninger om sådanne objektivt konsta­terbare forhold, der ikke kan foranledige genoptagelse.

Vurderingen af, om betingelserne for genoptagelse er opfyldte, forud­sætter derfor i første række afklaring af hvilke objektivt konstaterbare faktiske forhold, der skal indgå i grundlaget for vurderingerne, der er anmodet genoptaget.

Dét er en forudsætning for, at det dernæst kan fastslås, om vurderin­gerne, der er anmodet genoptaget, er foretaget på grundlag af fejlagtige eller manglende registreringer af objektivt konstaterbare forhold.

Dét er illustreret af bl.a. SKM2025.2.BR. Byretten fastlagde med den nævnte dom i første række hvilke oplysninger, der efter gældende reg­ler skal indgå i grundlaget for den vurdering, der var genoptaget. I den konkrete sag, at det af reglerne i vurderingsloven følger, at en tinglyst deklaration af offentligretlig karakter skal indgå i grundlaget for de of­fentlige vurderinger. Byretten tog først derefter - og på grundlag af den nævnte første afklaring - stilling til, om vurderingen, der var genopta­get, oprindeligt var foretaget på grundlag af fejlagtige eller mangelfulde oplysninger.

Skatteankestyrelsen har imidlertid med de her påklagede afgørelser af­slået at foretage den nævnte første indledende afklaring af, hvilke for­hold der i henhold til gældende regler og praksis skal indgå i grundla­get for ansættelsen af de omberegnede grundværdier for de udstykkede ejerlejligheder. Skatteankestyrelsen har således afslået at tage stilling til, om det af reglerne i vurderingsloven følger, at vurderingerne af udstyk­ningsejendommene skal indgå i grundlaget for de offentlige vurderin­ger af de udstykkede ejerlejligheder.

Det er illustreret af bemærkningerne i Skattestyrelsens afgørelser til ejendomsejers indsigelser om, at der er mangler i partshøringen og der­med i beskrivelsen af de faktiske oplysninger, som er lagt til grund for Skattestyrelsens afgørelser. Skatteankestyrelsen har herom anført føl­gende (uddraget er fra afgørelsen om Y1-vej 3,3.,2):

"Vedr. repræsentantens bemærkninger om, at der "mangler" oplysninger under sagens faktiske oplysninger, bemærkes det, at da der er klaget over et afslag på ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, har Skatteankestyrelsen alene kompetence til at tage stilling til, om betingelserne for en genoptagelse efter denne bestemmelse er opfyldt. Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, vil Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelse blive stadfæstet, og såfremt betingelserne er opfyldt, vil Vur­deringsstyrelsen blive pålagt at genoptage vurderingen. Skatteankestyrel­sen skal således udelukkende tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en genoptagelse eller ej, og såfremt der er grundlag for en genoptagelse, er det Vurderingsstyrelsen, der skal tage stilling til sagens materielle del. Spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for en genoptagelse, skal således afklares, inden der kan tages stilling til den materielle del af sagen - som i så fald (hvis der er grundlag for en genoptagelse) skal behandles af rette myndighed, som er Vurderingsstyrelsen. Skatteankestyrelsen har ikke ta­get stilling til sagens materielle indhold."

Indsigelserne fra ejendomsejer om, at der i partshøringerne og i beskri­velsen af relevante faktiske oplysninger mangler oplysninger om de op­rindelige og de ændrede vurderinger af udstykningsejendommene, var og er imidlertid ikke relateret til den materielle prøvelse af de vurderin­ger, der er anmodet genoptaget.

Indsigelserne var og er derimod foranlediget af, at det af reglerne i vur­deringsloven følger, at vurderingerne af udstykningsejendommene skal indgå i grundlaget for vurderingerne af de udstykkede lejligheder, som er anmodet genoptaget. Helt ligesom det af reglerne i vurderingsloven, jf. SKM2025.2.BR, følger, at tinglyste deklarationer af offentligretlig ka­rakter skal indgå i grundlaget for vurderingerne.

Indsigelserne var og er således foranlediget af, at de omberegnede grundværdier er ansat på fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag, netop fordi oplysningerne om tidligere vurderinger af udstykningsejendom­mene ikke har indgået i grundlaget for ansættelsen af disse. Ligesom vurderingen, der var under behandling i SKM2025.2.BR, var foretaget på fejlagtigt grundlag, fordi den tinglyste deklaration ikke indgik i grundlaget for den oprindelige vurdering.

Skatteankestyrelsen har, ved at afslå at forholde sig til indsigelserne, undladt at forholde sig til, om der er fejl eller mangler i grundlaget for vurderingerne af ejerlejlighederne. Skatteankestyrelsen har udeluk­kende forholdt sig til, om der er fejl i de oplysninger, der rent faktisk er lagt til grund for de vurderinger, der er anmodet genoptaget - som altså ikke inkluderer oplysningerne om de gældende vurderinger af ud­stykningsejendommene.

Det har Skatteankestyrelsen gjort, uanset at det med skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, er fastslået, at der skal ske genoptagelse af de omberegnede grundværdier, hvis de er ansat på grundlag af fejlagtige eller mangelfulde registreringer af objektivt konstaterbare faktiske forhold.

2.2 Vurderingerne af udstykningsejendommene skal indgå i grund­laget for ansættelsen af de omberegnede grundværdier for de ud­stykkede ejerlejligheder.

Det er med vurderingslovens § 33, stk. 18, fastlagt, at den omberegnede grundværdi for en ny ejendom, der er udskilt fra en ejendom, der var omfattet af pligten til at svare grundskyld, og som derfor tidligere er vurderet, skal ansættes i prisniveauet i basisåret, der er "arvet" fra ud­stykningsejendommen.

Det følger således af bestemmelsen, at de omberegnede grundværdier for lejligheder, der er udstykket fra tidligere vurderede ejendomme, skal ansættes i prisniveauet i basisåret, der er anvendt ved tidligere vur­deringer af udstykningsejendommen.

Dette er motiveret som følger i bemærkningerne til § 1, nr. 8, i lovfor­slag L 39, der blev fremsat den 23. oktober 2002 (understregning er tilfø­jet):

"De foreslåede regler er en følge af loftet over beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, foreslåede ændring af ejendomsskattelovens § 1, stk. 2, og de foreslåede nye stk. 3-6.

[...]

Stk. 18 finder anvendelse for nye ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld. Nye ejendomme er ejendomme, der udskilles fra ejendomme, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld.

[...]

Har den nye ejendom hidtil været vurderet som en del af en ejendom (den udstykkede ejendom), foretages vurderingen i det niveau, der gælder for  vurderinger af den udstykkede ejendom det år, hvor der senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grund­værdi. Det vil sige det niveau, der efter stk. 16 eller 17 skulle have været  anvendt, såfremt grunden med de for denne gældende anvendelses- og  planforhold skulle have været vurderet sammen med den udstykkede ejen­dom.

Har den nye ejendom ikke hidtil været vurderet, eksisterer der ikke for denne ejendom en tidligere vurdering, der kan anvendes ved beregningen af loftet over beregningsgrundlaget for grundskylden. Det foreslås derfor, at vurderingen skal foretages i det niveau, der gælder for vurderinger af de omliggende ejendomme af samme art det år, hvor der for disse ejendomme senest har været sammenfald mellem den aktuelle grundværdi efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld og den afgiftspligtige grundværdi."

Det følger af de refererede bemærkninger, at den omberegnede grund­værdi for en ny ejendom, der er udstykket fra en ejendom, der tidligere har været vurderet, skal ansættes i det prisniveau i basisåret, der skulle have været anvendt, hvis omberegningen i stedet var sket i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 16 (omberegninger foranlediget af ændrin­ger i et vurderet ejendomsareal) eller vurderingslovens § 33, stk. 17 (omberegninger foranlediget af ændringer i de faktiske eller retlige an­vendelses- og udnyttelsesmuligheder for en vurderet ejendom).

Det følger således udtrykkeligt af bemærkningerne, at en ny ejendom, der tidligere har været vurderet som en del af en anden ejendom, ikke skal anses for ikke tidligere at have været vurderet.

Den omberegnede grundværdi for en ny ejendom, der tidligere har væ­ret vurderet som en del af en anden ejendom, skal derimod i henhold til de refererede bemærkninger ansættes ved videreførelse af de grundskattelofter, der ved tidligere vurderinger er ansat for udstykningsejendommene(e), som den nye ejendom er udstykket fra, men under hen­syntagen til eventuelle forskelligheder i arealerne af og/eller anvendel­ses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejendommen(e)og den udstykkede ejendom. Det er udelukkende i de tilfælde, hvor en ejendom tidligere har været en del af en ejendom, der har været fritaget fra eller undtaget fra vurdering, at der ikke er tidligere vurde­ringer, der skal henses til.

Ovenstående er afspejlet i de bindende retningslinjer, der er offentlig­gjort med Den juridiske vejledning, afsnit H.A.5.2. Det er således i Den juridiske vejledning anført, at:

"Det er alene den hændelse, der har medført en yderligere ansættelse af grundværdien efter VUL § 33, stk. 16-18, der må medtages i den yderli­gere ansættelse. Der må i den forbindelse ikke rettes andre fejl i vurderin­gen."

Ovenstående er endvidere afspejlet i Vurderingsstyrelsens bindende in­struks til Vurderingsstyrelsens medarbejdere, der var gældende, da de her omhandlede anmodninger om genoptagelse af vurderingerne af de udstykkede ejerlejligheder blev indgivet, og som fortsat var gældende, da Vurderingsstyrelsen traf de afgørelser om afslag på genoptagelse, som her er under prøvelse. Det fremgår således af instruksen til Vurde­ringsstyrelsens medarbejdere, der er fremlagt som bilag 4, at:

"3.3. Opsamling baseret på relevante regler og praksis
Helt overordnet og generelt kan det på baggrund af afsnit 3.1 og 3.2 konkluderes, at:

• • Det er ikke muligt ved yderligere ansættelser efter VUL § 33, stk. 16-18, at rette fejl begået i en tidligere vurdering eller i en tidligere yderligere ansættelse af grundværdien i forbindelse med en yderligere ansættelse af grundværdien, uanset om der er tale om fejl i grundlaget for vurderingen eller fejl i forbin­delse med vurderingsskønnet.
  • Det er alene den hændelse, der har medført en yderligere ansæt­telse af grundværdien, der må tages højde for i den omberegnede grundværdi, jf. dog modifikationen nedenfor for så vidt angår forhold, der ikke i sig selv skal have udløst en ombereg­ning.
  • Den omberegnede grundværdi skal hvile på tidligere vurderin­ger af ejendommen, og fejl i tidligere vurderinger eller yderli­gere ansættelser rettes gennem skatteforvaltningslovens regler om ændring af vurderinger.

For den omberegnede grundværdi for nyudskilte ejendomme, jf. VUL § 33, stk. 18, vurderes det dog på baggrund af Landsskatteret­tens afgørelse [anonymiseret af Vurderingsstyrelsen], og på bag­grund af bemærkningerne til ejendomsvurderingsloven, jf. afsnit 3.2.7, jf. afsnit 3.26, at det for yderligere ansættelser af omberegnede grundværdier for ejendomme, der ikke tidligere har været vurde­ret, gælder, at: 

• • Nyudskilte/Nyopståede ejendomme arver efter VUL § 33, stk. 18, basisåret fra den ejendom, de er udstykket fra.
  • Den omberegnede grundværdi i dette basisår skal for nyudskilte/nyopståede ejendomme ansættes under hensyn til de for den nyudskilte/nyopståede ejendom gældende anvendelses- og planforhold, og ikke være bundet af værdien i basisåret for den udstykkende ejendom, hvis den nyopståede ejendom har anden mulig anvendelse og/eller udnyttelse end den udstykkende ejendom: [...]"

Det er længere nede i samme instruks beskrevet, at:

"5.1. Loftsniveauet videreføres, hvis mulig anvendelse og/eller ud­nyttelse ikke ændres
Hvis en arealændring eller en udstykning medfører, at enten eller både den udstykkende ejendom og den nye ejendom har præcis eller tilnærmel­sesvis samme anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, som den oprindelige ejendom havde før arealoverførslen, vil loftsansættelsen af både den ud­stykkende og den udskilte ejendom være bundet af prisniveauet — dvs. såvel basisår, områdepris og evt. antal byggeretter — der dannede loftet for den udstykkende ejendom."

Vurderingsstyrelsen har i overensstemmelse hermed med det styresig­nal fra 2020, der er offentliggjort som SKM2020.295.VURDST, vejledt ejendomsejerne om, at ejerne bør anmode om genoptagelse, hvis vurde­ringerne ikke er foretaget på det ovenfor beskrevne grundlag. Én af de fejl, der i henhold til det nævnte styresignal bør foranledige en anmod­ning om genoptagelse fra ejendomsejer, er således beskrevet som følger i styresignalet (understregning og fremhævelse er tilføjet):

"Det kan være relevant at overveje, om der med urette er sket en yderli­gere ansættelse af den omberegnede grundværdi for en nyopstået ejendom i strid med reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme § 33, stk. 18. I disse tilfælde vil de nyopståede ejendomme efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme § 33, stk. 18, arve basisåret fra den ejendom, de er udstykket fra, uanset om basisårs-ansættelsen for udstykningsejendommen er fejlbehæftet, selvom den nyopståede ejendom i basisåret var blevet vurderet i niveauet før basisåret, hvis den nyopførte ejendom var opstået i basisåret. Det gæl­der uanset om den nyopståede ejendom har andre anvendelses- og udnyt­telsesmuligheder end den ejendom, denne er udstykket fra. Fx skal en ny-opstået ejerlejlighed, der er udskilt fra en ejendom, der havde basisår 2012, ansættes i niveauet i 2012, selvom ejendommen i 2012 ville være blevet vurderet i niveau 2011. Den omberegnede grundværdi for den nyopståede  ejendom er ikke bundet af værdien i basisåret for den udstykkende ejen­dom, hvis ejendommen har andre anvendelses- og udnyttelsesmuligheder,  men den omberegnede grundværdi skal ansættes ud fra værdien i basisåret for et sammenligneligt grundværdiområde." 

Vurderingsstyrelsen lagde da også oplysningerne om vurderingerne af udstykningsejendommene til grund for vurderingerne af de udstyk­kede ejerlejligheder, da lejlighederne blev vurderet første gang. Det fremgår direkte af beskrivelsen af de faktiske forhold i Vurderingssty­relsens afslag på genoptagelse af vurderingerne af lejlighederne, der er fremlagt som bilag 7, D, F, H, J og R. Det er fx i afgørelsen, der er frem­lagt som bilag 7, anført, at:

"... den omberegnede grundværdi for ejerlejligheden er foretaget på bag­grund af basisåret og prisniveauet for den udstykkende ejendom, som den var ansat forinden afgørelsen af den 22. september 2021, hvor der fejlag­tigt skete genoptagelse og revision af den udstykkende ejendom."

Vurderingsstyrelsen lagde endvidere vurderingerne af de oprindelige udstykningsejendomme til grund for afgørelsen af anmodningerne om genoptagelse af vurderingerne af udstykningsejendommene, som blev afgjort af Vurderingsstyrelsen med de afgørelser af 22. september 2021, der er fremlagt som bilag C, E, G, I og K. Vurderingsstyrelsen aner­kendte ved disse afgørelser, at Vurderingsstyrelsen ved ansættelsen af omberegnede grundværdier for udstykkede ejendomme er bundet af de vurderingsmæssige skøn, der er udøvet ved tidligere vurderinger af udstykningsejendommene, hvis der ikke i forbindelse med udstyknin­gen er opstået forskellige anvendelses- og udnyttelsesmuligheder for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede ejendomme. Vurde­ringsstyrelsen anførte fx i afgørelsen, der er fremlagt som bilag K, at:

"Det følger af styresignalet SKM2017.388.SKAT, at vi ikke må rette fejl begået i en tidligere yderligere ansættelse af grundværdien i forbindelse med en ny yderligere ansættelse af grundværdien.

Eftersom der ikke er sket ændringer på ejendommen efter udstykningen, har vi således ikke haft hjemmel til at ændre bebyggelsesprocenten fra 110 til 350, jf. SKM2017.388.SKAT.

Ansættelsen af den omberegnede grundværdi for vurderingen pr. 1. okto­ber 2015 skulle derfor være fortaget på baggrund af de priser, som var gæl­dende i basisår 2013.

Vi har derfor ændret vurderingerne pr. 1. oktober 2015 og 2017 efter sty­resignal SKM2017.388.SKAT, fordi bebyggelsesprocenten er steget fra 110 til 350, uden at ejendommen har ændret anvendelse efter udstyknin­gen.

Da vi derfor mener, at grundskatteloftet er ansat på et fejlagtigt grundlag, har vi genoptaget grundskatteloftet pr. 1. oktober 2015 og 2017, jf. Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 4."

Vurderingsstyrelsen anså sig altså frem til og med den 22. september 2021 for at være bundet af tidligere udøvede vurderingsmæssige skøn, når Vurderingsstyrelsen skulle ansætte omberegnede grundværdier for udstykkede ejendomme. Helt i overensstemmelse med den udlægning af reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, som er beskrevet i Den juridiske vejledning og i de dengang gældende interne instrukser til Vurderingsstyrelsens medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen anså sig i øvrigt ikke for at være afskåret fra at æn­dre de omberegnede grundværdier for de udstykkede ejendomme efter reglerne om genoptagelse, således som det er antaget af Skatteankesty­relsen i de afgørelser, der nu er til prøvelse. Det fremgår udtrykkeligt af Vurderingsstyrelsens afgørelse, der refereret overfor, at den omberegnede grundværdi for den dengang udstykkede ejendom, fra hvilken de her omhandlede ejerlejligheder efterfølgende er udstykket, blev ændret i henhold til reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, dvs. ved genoptagelse som følge af en praksisændring.

Vurderingsstyrelsen ændrede imidlertid efterfølgende styrelsens ellers faste administrative praksis. Vurderingsstyrelsen afslog således med de afgørelser af 13. december 2021, der er fremlagt som bilag 7, D, F, H, J og R, som efterfølgende er blevet stadfæstet af Skatteankestyrelsen, at genoptage vurderingerne af de udstykkede ejerlejligheder, selvom disse ikke er foretaget på grundlag af de gældende tidligere vurderinger af de ejendomme, som lejlighederne er udstykket fra. Vurderingsstyrelsen anførte som begrundelse herfor, at (uddraget er fra den afgørelse, der er fremlagt som bilag 7):

"Der er ved vurderingen pr. 1. oktober 2017 foretaget et skøn over, hvor meget af byggemuligheden [...], der kan henføres til arealet, der danner grundlag for værdien til fordeling til denne ejerlejlighed.

Det er på den baggrund Vurderingsstyrelsens opfattelse, at den udstyk­kende ejendoms grundværdi og omberegnede grundværdi ikke burde have været genoptaget efter skatteforvaltningslovens §§ 33, stk. 4 og 33 a, stk. 2, og ændret til en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for lokalplansområdet som helhed, og at det således var en fejl, da vi ved afgørelsen den 22. september 2021 ændrede bebyggelsesprocenten til 110.

Som følge af skatteforvaltningslovens § 33 b har vi dog ikke mulighed for at ændre vurderingerne for den udstykkende ejendom af egen drift.

Vi mener derfor ikke, at betingelserne for genoptagelse af ejerlejligheden er opfyldt, da vurderingen ikke er foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Det bemærkes i den forbindelse, at der ved ansættelsen af grundværdien og den omberegnede grundværdi for ejerlejligheden ikke kan være tale om rettelse af fejl begået i en tidligere vurdering, jf. SKM2017.388.SKAT, idet der på vurderingstidspunktet er taget udgangspunkt i prisniveauet og be­byggelsesprocenten for den udstykkende ejendom.

At Vurderingsstyrelsen efterfølgende desværre har begået en fejl ved at ændre grundværdien og den omberegnede grundværdi for den udstyk­kende ejendom, ses heller ikke at kunne forpligte styrelsen til at videreføre denne fejl på ejerlejlighederne."

Baggrunden for Vurderingsstyrelsens ændrede administration af reg­lerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18 er ikke nærmere beskrevet. Der er dog en stærk formodning for, at Vurderingsstyrelsens ændrede ad­ministration skyldes, at Vurderingsstyrelsen efter den 22. september 2021, hvor Vurderingsstyrelsen traf afgørelser om ændring af vurderin­gerne af udstykningsejendommene i overensstemmelse med hidtidig fast praksis, men før den 13. december 2021, hvor Vurderingsstyrelsen traf afgørelser om afslag på genoptagelse af vurderingerne af de ud­stykkede ejerlejligheder, blev opmærksom på, at Landsskatteretten den 6. december 2021 traf en afgørelse, der er offentliggjort som SKM2022.254.ØLR, som af Vurderingsstyrelsen blev udlagt som en praksisændring.

Den formodning finder støtte i, at Vurderingsstyrelsen senere, den 28. januar 2022 (dvs. efter at Vurderingsstyrelsen har truffet de afgørelser om afslag på genoptagelse, der nu er under prøvelse), udsendte en æn­dret intern instruks til Vurderingsstyrelsens medarbejdere om admini­strationen af reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, som netop er begrundet i den nævnte afgørelse fra Landsskatteretten af 6. december 2021. Den nævnte ændrede interne instruks er fremlagt som bilag 5.

Den nævnte efterfølgende ændring af Vurderingsstyrelsens interne in­struks kan imidlertid ikke medføre, at Sagsøgerne ikke kan støtte ret på den praksis, der var beskrevet i både Den juridiske vejledning og i de bindende instrukser til Vurderingsstyrelsens medarbejdere, da anmodningerne om genoptagelse af de omberegnede grundværdier for ejerlej­lighederne blev indgivet til Vurderingsstyrelsen og da Vurderingssty­relsen traf de afgørelser om afslag på genoptagelse, som er under prø­velse.

Vurderingsstyrelsens ændrede opfattelse er en ændring af en fast admi­nistrativ praksis. Det har Vurderingsstyrelsen da også anerkendt med det udkast til styresignal, der er sendt i høring af Vurderingsstyrelsen, der er fremlagt som bilag 6. Vurderingsstyrelsen anførte således heri, at:

"Styresignalet beskriver den underkendelse af praksis, som følger af Landsskatterettens afgørelse af 6. december 2021."

En fast administrativ praksis kan ikke ændres med bagudrettet virk­ning, når praksisændringen er til ugunst for ejendomsejer. Det følger udtrykkeligt af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.4.1, at borgerne kan støtte ret på en fast administrativ praksis. Det er således i dette afsnit i Den juridiske vejledning anført, at:

"Den administrative praksis indarbejdes løbende i den generelle beskri­velse af praksis, der fremgår af Skatteforvaltningens juridiske vejlednin­ger, styresignaler og øvrige offentliggjorte beskrivelser af praksis. Se SKM2018.348.SKTST, hvoraf bl.a. fremgår, at da Den juridiske vejled­ning, herunder styresignaler og meddelelser fra de enkelte styrelser, fast­lægger gældende praksis, kan borgere og virksomheder som udgangspunkt støtte ret herpå i det omfang, at denne praksis ikke klart er i uoverensstem­melse med højere rangerende retskilder. Dette er fastslået i domspraksis."

Dét kan være årsag til, at Vurderingsstyrelsen aldrig har udsendt det styresignal, der skulle regulere virkningen af den praksisændring, som Vurderingsstyrelsen vurderede, at Vurderingsstyrelsen kunne udlede af SKM2022.254.LSR.

At styresignalet aldrig blev udsendt, kan imidlertid også være foranle­diget af, at Vurderingsstyrelsen efterfølgende blev opmærksom på, at SKM2022.254.LSR ikke kan anses som en ændring af den hidtidige praksis, der er beskrevet ovenfor.

SKM2022.254.LSR vedrørte en udstykket ejendom, der havde andre an­vendelses- og udnyttelsesmuligheder end den udstykkende ejendom. Afgørelsen vedrørte altså en situation, der heller ikke efter den tidligere faste administrative praksis beskrevet ovenfor skulle føre til, at der ikke kunne ske en ændring af det vurderingsmæssige skøn, der var udøvet ved vurderingen af udstykningsejendommen.

SKM2022.254.LSR vedrørte herudover spørgsmålet, om genoptagelse af den første vurdering af den udstykkede ejendom med rette var nægtet i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, om praksisændringer.

Det fremgår udtrykkeligt af SKM2022.254.LSR, at der ikke med afgørel­sen er taget stilling til, om genoptagelse af vurderinger kan ske under henvisning til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-3. Det er således i det næstsidste afsnit i præmisserne for Landsskatterettens afgørelse anført, at:

"Uenighed omkring ansættelsen af den omberegnede grundværdi for en nyopstået ejendom skal løses ved påklage indenfor de almindelige klagefrister eller efter reglerne om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse."

SKM2022.254.LSR kunne dermed ikke begrunde den ændring af den hidtidige faste administrative praksis, som var beskrevet i Den juridiske vejledning, og som også var udførligt beskrevet i de interne retnings­linjer til Vurderingsstyrelsens medarbejdere, der var gældende, da de her omhandlede anmodninger om genoptagelse blev indgivet og da Vurderingsstyrelsen den 13. december 2021 traf afgørelser om afslag på disse anmodninger.

SKM2022.254.LSR kunne derfor heller ikke begrunde den ændring af Vurderingsstyrelsens interne retningslinjer, som blev gennemført af Vurderingsstyrelsen, efter at Vurderingsstyrelsen traf de sidstnævnte afgørelser, der nu er under prøvelse, men før der var udsendt et styre­signal om den antagne praksisændring, herunder virkningstidspunktet for den ændrede praksis.

Hvis en sådan praksisændring kunne have været foranlediget af SKM2022.254.LSR, ville denne i øvrigt allerede efter kort tid være tilsi­desat med Østre Landsrets nyere dom af 28. juni 2023, der den 27. sep­tember 2023 er offentliggjort som SKM2023.464.ØLR.

Østre Landsret hjemviste med SKM2023.464.ØLR 9 vurderinger pr. 1. oktober 2014 af 9 udstykkede ejendomme til Vurderingsstyrelsen til for­nyet behandling. Østre Landsret anførte følgende begrundelse for hjemvisningen (understregning er tilføjet):

"Efter dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 1. pkt., skal ansættelse af grundværdien for en ny ejendom, der er udskilt fra en ejendom, der er om­fattet af pligten til at betale grundskyld, foretages under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold. Matr. nr. (red. . . .a) og matr. nr. (red. . . .i) har ifølge plangrundlaget forskellige anvendelses- og udnyt­telsesmuligheder, og matr. nr. (red. . . .i) har samme anvendelses- og plan­forhold som de udstykkede ejendomme. Grundværdien for de udstykkede  ejendomme er imidlertid vurderet væsentligt højere end den vurderede  grundværdi vedrørende matr. nr. (red. . . .i), idet beregningen er foretaget ud fra byggeretsprincippet fremfor etagearealprincippet. Landsretten fin­der i overensstemmelse med landsrettens resultat i sag SKM2022.129.ØLR, at det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at det  forhold, at matr. nr. (red. . . .a), og ikke matr.nr. (red. . . .i), fejlagtigt blev  anset som den udstykkende ejendom, ikke har haft betydning for vurderin­gen af sagsøgernes ejendomme."

Østre Landsret stadfæstede med SKM2023.464.ØLR endvidere vurde­ringerne af 3 andre af sagen omhandlede ejendomme, der rent faktisk var udstykket fra den ejendom, som vurderingsmyndigheden i det hele havde anset for at være udstykningsejendommen. Østre Landsret anførte følgende begrundelse herfor (understregning og fremhævelse er tilføjet):

"Formålet med indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld var at begrænse stigningen for den enkelte grunde­jer. Der er hverken i lovens ordlyd eller forarbejder eller i retspraksis i hen­hold hertil grundlag for at antage, at den beskyttelse mod stigning i bereg­ningsgrundlaget for grundskyld, som indførtes ved loven, kan udstrækkes  til, at nye ejendomme efter udstykning, i et tilfælde som det foreliggende,  hvor anvendelsesmulighederne er anderledes end moderejendom­men, har krav på, at den samlede værdi af de udstykkede ejendomme og  den resterende moderejendom, ikke må overstige værdien af den oprinde­lige moderejendom."

Det følger af Østre Landsrets præmisser, at:

•  
  • Det vurderingsmæssige skøn, der er anlagt ved tidligere vurderin­ger af en udstykningsejendom, skal indgå i grundlaget for de første vurderinger af derfra udstykkede ejendomme.
  • Der kan udelukkende ændres i det vurderingsskøn, der er udøvet ved tidligere vurderinger, som følge af (i) forskelligheder i arealerne af hhv. udstykningsejendommen og de udstykkede (nye) ejen­domme, og (ii) hvis forskelligheder i anvendelses- og udnyttelses­mulighederne for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede (nye) ejendomme giver rum for at foretage et nyt/ændret vurderingsmæssigt skøn.

Hvis Østre Landsret havde ment, at de udstykkede ejendomme skal an­ses for ikke tidligere at være vurderet, selvom disse tidligere har været (eller burde have været) vurderet som en del af en anden ejendom, ville Østre Landsret ikke have haft grundlag for at hjemvise førstegangsvurderingerne af de førstnævnte 9 nye ejendomme til Vurderingsstyrelsen til fornyet behandling. I så fald ville forskellige anvendelses- og udnyt­telsesmuligheder for hhv. den faktiske udstykningsejendom og de 9 nye ejendomme ikke have været en forudsætning for, at den omberegnede grundværdi for de nye ejendomme kunne ansættes i et andet prisni­veau i basisåret end det prisniveau i basisåret, der var anvendt ved tid­ligere vurderinger af udstykningsejendommen.

Hvis Østre Landsret havde ment, at de udstykkede ejendomme skal an­ses for ikke tidligere at være vurderet, selvom disse tidligere har været (eller burde have været) vurderet som en del af en anden ejendom, havde der altså ikke været grundlag for at hjemvise sagen med henblik på foretagelse af en ny første vurdering af udstykningsejendommene under hensyntagen til, at udstykning faktisk var sket fra en ejendom, som havde samme anvendelses- og udnyttelsesmuligheder som de der­fra 9 udstykkede ejendomme, men andre anvendelses- og udnyttelses­muligheder end den ejendom, som Vurderingsstyrelsen oprindelig havde anset som udstykningsejendommen. Det følger jo udtrykkeligt af Østre Landsrets begrundelse for at stadfæste vurderingerne af de 3 an­dre ejendomme, der rent faktisk var udstykket fra den ejendom, der havde andre anvendelses- og udnyttelsesmuligheder end de udstykkede ejendomme, at det udelukkende er i situationer, hvor den udstyk­kende ejendom og de udstykkede ejendomme har forskellige anvendel­ses- og udnyttelsesmuligheder, at der er rum for at foretage et nyt vurderingsmæssigt skøn som følge af udstykningen.

De første vurderinger af de af nærværende sag omfattede ejerlejlighe­der skal på baggrund af ovenstående være foretaget under hensyntagen til de tidligere vurderinger af udstykningsejendommene. Der må ude­lukkende være sket ændringer af de omberegnede grundværdier, der ved tidligere vurderinger er blevet ansat for udstykningsejendommene, som er foranlediget af (i) de forskellige arealer af hhv. udstykningsejen­dommene og de udstykkede ejerlejligheder og (ii) eventuelle forskelle i anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejen­dommene og de udstykkede ejerlejligheder. Disse forudsætninger har ikke været opfyldt, jf. bemærkningerne nedenfor.

2.3 De omberegnede grundværdier, der er anmodet genoptaget, er ikke ansat på grundlag af de gældende vurderinger af udstyk­ningsejendommene.

Det følger, jf. bemærkningerne ovenfor, af reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 18, jf. stk. 16-17, og af den faste administrative praksis for admi­nistrationen af disse regler, der var gældende, da anmodning om gen­optagelse blev indgivet, at de omberegnede grundværdier, der er ansat for lejlighederne, skal være ansat under hensyntagen til de tidligere vurderinger af udstykningsejendommene, idet der udelukkende kan ske de justeringer af prisniveauet i basisåret for udstykningsejendom­mene, der er foranlediget af forskelligheder i arealerne af og anvendel­ses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede ejendomme.

Vurderingerne af ejerlejlighederne skal derfor genoptages, hvis de omberegnede grundværdier for ejerlejlighederne ikke er ansat ved videre­førelse af de omberegnede grundværdier for udstykningsejendommen med (udelukkende) de justeringer af prisniveauet i basisåret, der er for­anlediget forskelligheder i arealerne af og anvendelses- og udnyttelses­mulighederne for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede ejerlejligheder.

Dét er også illustreret af bl.a. SKM2025.2.BR. Byretten fastslog med denne dom - efter indledningsvis at have fastslået, at en tinglyst dekla­ration skulle indgå i grundlaget for vurderingen - at der med rette var sket genoptagelse af en vurdering, som oprindelig var foretaget uden hensyntagen til den tinglyste deklaration. Byretten fastslog således, at den oprindelige vurdering var foretaget på mangelfuldt grundlag, fordi der ikke ved vurderingen var taget højde for den tinglyste deklaration.

I de her omhandlede sager er situationen meget tilsvarende. De omberegnede grundværdier, der er anmodet genoptaget, er foretaget på fejl­agtigt eller mangelfuldt grundlag, da:

•  
  • Den omberegnede grundværdi for lejligheden Y1-vej 3, 3 , ikke er ansat på grundlag af tidligere vurderinger af ejendommene, som ejerlejligheden er udstykket fra.
  • De omberegnede grundværdier for lejlighederne Y1-vej 5, st.,1, Y1-vej 8, 3., 1, Y1, vej 12, st., 1, Y1-vej 21, 5 og Y1-vej 26, st., er ansat på grundlag af de ikke længere gæl­dende oprindelige vurderinger af udstykningsejendommene, for­skelligheder i arealerne af hhv. udstykningsejendommene og ejerlej­lighederne og eventuelle forskelligheder i anvendelses-og udnyttel­sesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og ejerlejlighe­derne. Anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstyk­ningsejendommen og ejerlejlighederne blev i øvrigt i den forbin­delse anset for at være de samme.

Vurderingsstyrelsen har ikke desto mindre afslået at genoptage vurde­ringen af ejerlejligheden på Y1-vej 3,3, således at denne ansæt­tes under hensyntagen til de tidligere vurderinger af udstykningsejen­dommene, forskellighederne i arealerne af hhv. udstykningsejendom­mene og ejerlejligheden og eventuelle forskelligheder i anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og ejerlej­ligheden.

Vurderingsstyrelsen har endvidere afslået at genoptage vurderingerne af de øvrige ejerlejligheder, således at disse foretages under hensynta­gen til de ændrede tidligere vurderinger af udstykningsejendommene, der er ansat med oprindelig skattemæssig virkning, forskelligheder i arealerne af hhv. udstykningsejendommene og ejerlejlighederne og eventuelle forskelligheder i anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og ejerlejlighederne (som Vurde­ringsstyrelsen altså med den oprindelige vurdering har vurderet, at der ikke er).

Vurderingsstyrelsen har afslået at genoptage vurderingerne, uanset at Vurderingsstyrelsen ved et simpelt opslag i vurderingssystemet har kunnet konstatere, at de omberegnede grundværdier for lejlighederne er ansat uden sammenhæng til de gældende tidligere vurderinger af udstykningsejendommene.

Vurderingsstyrelsen har endvidere afslået at genoptage vurderingerne, uanset at Vurderingsstyrelsen ved et simpelt opslag i plandataregistret har kunnet konstatere, at der ikke i forbindelse med udstykningen af ejerlejlighederne er sket en ændring af anvendelses- og udnyttelsesmu­lighederne, der var gældende ved tidligere vurderinger af arealerne, som tidligere var vurderet som en del af udstykningsejendommene. Der henvises herom til bemærkningerne lige nedenfor.

2.4 Den lovlige anvendelse og udnyttelse af arealerne er ikke ændret i forbindelse med, at ejendommene er blevet opdelt i ejerlejlighe­der.

Det følger, jf. bemærkningerne ovenfor, af reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 18, jf. stk. 16-17, og af den faste administrative praksis for administrationen af disse regler, der var gældende, da anmodning om gen­optagelse blev indgivet, at de omberegnede grundværdier, der er ansat for lejlighederne, skal være ansat under hensyntagen til de tidligere vurderinger af udstykningsejendommene, idet der udelukkende kan ske de justeringer af prisniveauet i basisåret for udstykningsejendom­mene, der er foranlediget af forskelligheder i arealerne af og anvendel­ses- og udnyttelsesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede ejendomme.

Vurderingerne af ejerlejlighederne skal derfor genoptages, hvis de omberegnede grundværdier for ejerlejlighederne ikke er ansat ved videre­førelse af de omberegnede grundværdier for udstykningsejendommen med (udelukkende) de justeringer af prisniveauet i basisåret, der er for­anlediget af forskelligheder i arealerne af og anvendelses- og udnyttel­sesmulighederne for hhv. udstykningsejendommene og de udstykkede ejerlejligheder.

Der har i nærværende sager ikke været et rum for Vurderingsstyrelsen til at udøve et nyt/ændret vurderingsmæssigt skøn i forbindelse med udstykningen af de tidligere vurderede ejendomme i ejerlejligheder, da der ikke i forbindelse med udstykningen af ejendommene i ejerlejlighe­der er opstået ejerlejligheder, der har andre anvendelses- og udnyttel­sesmuligheder end de ejendomme, der blev vurderet forud for udstyk­ningen.

Anvendelses- og udnyttelsesmulighederne for de arealer, der indtil ud­stykningerne blev vurderet med udstykningsejendommene, og som ef­ter udstykningen er blevet vurderet ved vurderingen af de udstykkede ejerlejligheder, har været uændrede siden den 25. juni 2014, hvor lokal­planen, der regulerer anvendelsen og udnyttelsen af området, som ejen­dommene er beliggende i, trådte i kraft.

Det forhold, at moderejendommen på Y1-vej 2B, der er modere­jendom for ejerlejligheden Y1-vej 3, 3., 2, ved førstegangsvurderingen af ejerlejligheden omfattede 5.913 kvm, hvoraf 2.000 kvm ved den seneste vurdering før udstykningen var vurderet til 0, mens 3.913 kvm ved seneste vurdering før udstykningen var vurderet med ud­gangspunkt i en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og en enhedspris på 2.000 kr., ændrer ikke derved. Arealerne, der ved førstegangsvurderingen af denne lejlighed skulle vurderes som en del af moderejendom­men for lejligheden, var allerede ved tidligere vurderinger vurderet på grundlag af de anvendelses- og udnyttelsesmuligheder, som er fastlagt med lokalplanen, som trådte i kraft den 25. juni 2014, og som fortsat er gældende. Arealerne blev blot ved tidligere vurderinger vurderet som en del af de dengang eksisterende ejendomme.

Derfor giver det også mening, at:

• • Genoptagelse og ændring af vurderingerne i overensstemmelse med de nedlagte påstande vil føre til, at grundskattelofterne for arealerne ansættes i overensstemmelse med de grundskattelofter, der blev an­sat for arealerne, da Vurderingsstyrelsen (det daværende SKAT) første gang vurderede arealerne i lokalplanområdet ud fra lokalplanen, der fortsat er gældende.
  • Genoptagelse og ændring af vurderingerne i overensstemmelse med de nedlagte påstande vil dermed også føre til, at grundskattelofterne for arealerne ansættes i overensstemmelse med grundskattelofter, der blev ansat for arealerne med Vurderingsstyrelsens afgørelser af 22. september 2021, der er fremlagt som bilag C, E, G, I og K, ved hvilke vurderingerne af udstykningsejendommene blev ændret med oprindelig skattemæssig virkning.

Da der er nedlagt påstand om, at vurderingerne af lejlighederne skal genoptages og ændres i overensstemmelse med de værdiansættelser, der igennem flere år har været ansat af Vurderingsstyrelsen (i et vist omfang det daværende SKAT), er det påfaldende, at først Vurderings­styrelsen og nu Skatteministeriet argumenterer for, at genoptagelse og ændring af vurderingerne i overensstemmelse med de nedlagte på­stande vil føre til, at vurderingerne bliver fejlagtige.

Det forhold, at Vurderingsstyrelsen tilsyneladende i december 2021 er blevet af den opfattelse, at tidligere vurderinger af ejendommene i lokalplanområdet har været fejlagtige, kan ikke lede til denne konklusion.

Der må og bør være en grænse for, hvor mange gange den styrelse, der er sat i verden for at foretage de offentlige vurderinger, kan ændre op­fattelse af værdierne af ejendommene i et lokalplanområde ud fra en helt uændret lokalplan. Helt ligesom der må og bør være en grænse for, hvor mange gange den styrelse, der er sat i verden for at foretage de of­fentlige vurderinger, kan ændre sin opfattelse af betydningen af vurde­ringsreglerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, der har været gæl­dende siden vurderingsåret 2003.
..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"...
Skatteministeriet gør til støtte for sin frifindelsespåstand overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at betingelserne for genop­tagelse af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (MS...), er opfyldt.

I skatte forvaltningslovens § 33, stk. 1 (MS...), fastslås følgende:

"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende re­gistrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skat­teforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter ud­løbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foreta­get. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltnin­gen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurde­ringsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, blev nyaffattet ved Lov nr. 925 af 18. september 2012. Ved denne lov skete der en væsentlig indskrænk­ning i adgangen til genoptagelse.

Af forarbejderne til loven fremgår det, af de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, i Lovforslag nr. 198 af 14. august 2012 som fremsat (MS...), bl.a., at:

"Det foreslås, at genoptagelse kan finde sted, når ejeren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, Lovforslaget op­regner forskellige eksempler på, hvad der kan være tale om, nemlig fejlag­tig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsa­real, planforhold eller lignende faktiske forhold. Andre eksempler kunne være, at ejendommen fejlagtigt er registreret som beliggende i byzone i ste­det for i landzone, eller at ejendommen er henført til et forkert planområde.

Denne liste er ikke udtømmende og tjener alene som eksempler. Det afgø­rende er, at der skal være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.

Beløbsmæssige ansættelser foretaget på et korrekt grundlag vil ikke kunne genoptages. Heri ligger, at det skal være selve grundlaget for vurderingen, der ikke er materielt korrekt. Det forhold, at ejendommens ejer ikke er enig med SKAT om den beløbsmæssige vurdering af en bestemt ejendom, skal ikke kunne gøres til genstand for genoptagelse. Uenighed mellemejendom­mens ejer og SKAT om den beløbsmæssige vurdering skal afgøres efter de gældende regler om påklage og inden for de klagefrister, der gælder. Disse regler foreslås ikke ændret."

Ved § 1, nr. 25, i Lov nr. 688 af 8. juni 2017 (MS...) ændredes ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., idet der efter "eller lig­nende" indsattes "objektivt konstaterbare". I 2. pkt. indsattes efter "fejl­agtigt grundlag" "som følge af fejlagtig eller manglende registrering". Derudover blev "mindst 15 pct." ændret til "mere end 20 pct." Af denne lovs forarbejder, jf. Lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017 som fremsat, fremgår følgende af de almindelige bemærkninger (MS...):

"2.10.2.1. Karakteren af de fejl, der kan begrunde genoptagelse

[...]

Vurderingssystemet vil også i fremtiden være opbygget med det udgangs­punkt, at ejendomsvurderinger foretages på grundlag af oplysninger, der indhentes fra forskellige registre.

Det foreslås derfor, at det præciseres, at med »lignende faktiske forhold« forstås lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, det vil sige situa­tioner, hvor det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsop­lysninger eller andet objektivt grundlag kan konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurdering.

[...]"

Som det fremgår, er det efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (MS...), ikke tilstrækkeligt til at opnå genoptagelse, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Det er yderligere en betingelse, at det fejlagtige grundlag er en følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.

Det fastslås endvidere i skatteforvaltningslovens § 33, stk.1 (MS...), at beløbsmæssige vurderingsskøn, der er foretaget på et korrekt grundlag, ikke kan genoptages.

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at de omtvistede vurderinger (omberegnede grundværdier) er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, byg­ningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.

Ret beset er det heller ikke godtgjort, at de omberegnede grundværdier overhovedet er forkerte.

De første vurderinger af de omhandlede ejerlejligheder er i overens­stemmelse med den dagældende vurderingslovs § 16 (MS...) foretaget ud fra moderejendommens vurdering, således som den var foretaget på tidspunktet for de omtvistede vurderinger af ejerlejlighederne.

De faktiske forhold for ejerlejlighederne var registreret korrekt i diverse registre, da ejerlejlighederne blev vurderet. Vurderingen af ejerlejlighe­derne blev foretaget på grundlag af moderejendommens specifikatio­ner, som de forelå, da ejerlejlighederne blev vurderet, og der blev fore­taget en fordeling i overensstemmelse med ejerlejlighedernes forde­lingstal.

Den omberegnede grundværdi blev ligeledes foretaget i overensstem­melse med dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18 (MS...).

Den bebyggelsesprocent, som har dannet udgangspunkt for ejerlejlighe­dernes første vurderinger, og som sagsøgerne er utilfredse med, er, som det fremgår ovenfor, fastsat skønsmæssigt på et korrekt grundlag, og det kan derfor ikke danne grundlag for genoptagelse.

Moderejendommenes areal dækker, bortset fraY3-vej/Y6-vej 27A -B og 37-45, kun et af flere af de byggefelter i det delområde, hvor moderejendommen er beliggende, eller kun en del af et af de byggefel­ter i delområdet. Derfor vil fastlæggelsen af den retlige udnyttelsesmu­lighed for ejendommen bero på et skøn over, hvor meget af den sam­lede byggemulighed i delområdet, der kan henføres til moderejendom­mens areal.

Der er tale om et skøn, der er foretaget på grundlag af korrekte registre­ringer af faktiske forhold. Et sådant vurderingsmæssigt skøn kan ikke danne grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk.1 (MS...).

Ifølge sagsøgerne er det den efterfølgende fejlagtige ændring ved Vur­deringsstyrelsens afgørelser af 22. september 2021 (E. s..s..s), der medfø­rer, at der - efter sagsøgernes opfattelse - er grundlag for at genoptage de omtvistede vurderinger af ejerlejlighederne i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk.1 (MS...) (jf. fx replikken, side 26, 6.-8. afsnit).

Det bestrides, at denne efterfølgende og fejlagtige ændring af modere­jendommens vurdering medfører, at sagsøgerne har krav på genopta­gelse.

De vurderinger, som sagsøgerne ønsker genoptaget, blev foretaget på grundlag af korrekt registrerede, faktiske oplysninger om moderejen­dommene, herunder de ansatte grundværdier og bebyggelsesprocenter i overensstemmelse med den dagældende vurderingslov § 33, stk. 18 (MS...). Der er derfor ikke hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1(MS...), til at genoptage sådanne vurderinger.

At der efterfølgende, flere år efter vurderingstidspunktet for de omtvi­stede vurderinger, blev foretaget en skønsmæssig ændring af modere­jendommens vurdering, ændrer ikke ved, at ejerlejlighederne blev vur­deret på grundlag af korrekte registreringer af faktiske forhold. Og dette bliver helt åbenbart, når det endda forholder sig sådan, at den ef­terfølgende skønsmæssige ændring af moderejendommens vurdering endda er fejlagtig.

Sagsøgerne har (selvsagt) ikke krav på at få ændret korrekt foretagne vurderinger til noget, der vil være forkert.

Der er heller ikke, som hævdet af sagsøgerne, grundlag for et sådant krav om ændring af korrekt foretagne vurderinger i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18 (MS...), om omberegning af grundværdien.

Det bestrides i øvrigt med henvisning til det anførte i replikken, side 35, sidste afsnit, at der ved de omtvistede omberegninger af grundværdi­erne af ejerlejlighederne derved er rettet på de konstaterede fejl i Vurde­ringsstyrelsens ansættelser af moderejendommene pr. 22. september 2021. Det er tværtimod sagsøgerne, der ønsker, at de omtvistede, kor­rekt foretagne vurderinger skal genoptages med henblik på at få vurde­ringerne ændret til noget forkert på grund af den efterfølgende fejlag­tige afgørelse vedrørende moderejendommene (udstykningsejendom­mene).

Sagsøgernes synspunkter herom har hverken støtte i den påberåbte § 33, stk. 18 (MS...), i den dagældende vurderingslov, de påberåbte SKM 2023.464 Ø (MS...), SKM2017.388.SKAT (MS...), Den juridiske vejled­ning (MS...) eller Vurderingsstyrelsens interne retningslinjer (bilag 4). Selv hvis de faktiske omstændigheder i de foreliggende sager var, at der var rettet fejl i forbindelse med førstegangsvurderingerne af ejerlej­lighederne, hvilket altså bestrides, ville styresignalet i SKM2017.388.SKAT (MS...) slet ikke finde anvendelse, jf. SKM2022.254.LSR (MS...).

Sagsøgernes anbringender om, hvorledes vurderingerne burde være fo­retaget eller skal foretages, har som i U 2023.1983 H (MS...) i stedet ka­rakter af retlige indsigelser. Sådanne indsigelser berettiger ikke til gen­optagelse af den omberegnede grundværdi.

Særligt for så vidt angår Y1-vej 3, 3., 2, Y2-postnummer, hvor de fakti­ske omstændigheder i et vist omfang adskiller sig fra de øvrige ejerlej­ligheder, jf. ovenfor, afsnit 2.1, bestrides det ligeledes, at sagsøgeren har krav på at få genoptaget den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (MS...).

Det er ikke godtgjort, at den omberegnede grundværdi er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, og at dette har ført til en fejlag­tig vurdering.

Som anført i Skatteankestyrelsens afgørelse, side 19, sidste afsnit (E. s.), var moderejendommen ved vurderingen (den seneste vurdering inden udstykningen) ikke undtaget fra vurdering, men vurderet til 0 kr., idet moderejendommen var registreret som et vejareal. Ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi for ejerlejligheden kunne der derfor ikke tages udgangspunkt i moderejendommens specifikationer, og der måtte tages udgangspunkt i omkringliggende ejendomme.

Den manglende henvisning til disse ejendomme ved vurderingen har imidlertid ikke givet sig udslag i en fejlagtig vurdering af ejerlejlighe­den.

Der henvises herved til Skatteankestyrelsens afgørelse, side 20, 2. afsnit, (E. s.), hvor det fremgår, at det ansatte niveau for ejerlejligheden stem­mer overens med det niveau, som gælder for de sammenlignelige om­kringliggende ejendomme. Det er således ikke godtgjort, at den omberegnede grundværdi er forkert.

Sammenfattende gøres det gældende, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at der er grundlag for at genoptage ejendommenes omberegnede grundværdier, idet de omtvistede omberegnede vurderinger pr. 1. ok­tober 2017, 1. oktober 2018 og 1. oktober 2019 ikke er foretaget på et fejl­agtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende ob­jektivt konstaterbare faktiske forhold, og at dette har ført til en fejlagtig vurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (MS...).
..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagerne.

Rettens begrundelse og resultat

Efter oplysningerne i sagerne lægger retten til grund, at de omberegnede grundværdier for ejendommene Y1- vej 3, 3.,2, Y1-vej 5, st., 1, Y1-vej 8,3., 1, Y1-vej 12, st. 1, Y1-vej 21, 5 og Y1-vej 26, st., 1.er beregnet i overensstemmelse med de på vurderingstidspunkterne gæl­dende regler, bl.a. den dagældende vurderingslovs § 33 og de på vurderings­tidspunkterne foreliggende vurderinger for de udstykkende ejendomme. Retten lægger videre til grund, at ingen af sagsøgerne påklagede de omberegnede grundværdier, der er til pådømmelse, da vurderingerne blev foretaget.

Vurderingsstyrelsen gav den 17. september 2021 afslag på genoptagelse af ejen­domsvurderingen for den udstykkende ejendom, som bl.a. ejendommen Y1-vej 3, 3., 2 (BS 39763/2023) er udstykket fra.

Ejendomsvurderingerne for de øvrige udstykkende ejendomme til ejendom­mene i nærværende sager blev ændret den 22. september 2021 for så vidt vur­deringerne pr. 1. oktober 2015 og 2017, dog kun for så vidt vurderingen pr. 1. oktober 2017 vedrørende Y6-vej 27 A-B mfl.., som bl.a. ejendommen Y1-vej 21, 5., 4 (BS 39782/2023) er udstykket fra. Vurderingsstyrelsen nedsatte skønsmæssigt den anvendte bebyggelsesprocent til 110 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4.

Spørgsmålet er herefter, om sagsøgerne kan få genoptaget ejendomsvurderin­gerne under påkendelse efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 1.

Efter den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 1, kan en klageberettiget alene anmode om genoptagelse af en ejendomsvurdering, hvis den pågældende kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsa­real, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Reglerne om genoptagelse blev ændret ved lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven (lovforslag nr. 198 af 14. august 2012). Det fremgår af de specielle bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 33 bl.a., at de eksisterende genoptagelsesregler har vist sig at være ud­formet på en sådan måde, at genoptagelser kan finde sted i et langt videre om­fang, end det har været tilsigtet med bestemmelsen, og at praksis har udviklet sig sådan, at genoptagelsesadgangen er blevet til en ekstra klagemulighed.

Det fremgår videre, at genoptagelse skal kunne ske, når den klageberettigede kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, og at klager over andre forhold skal behandles inden for reglerne om påklage. Den angivne liste af eksempler er ikke udtømmende, og det afgørende er, at der skal være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.

Det fremgår videre, at beløbsmæssige ansættelser foretaget på et korrekt grund­lag ikke vil kunne genoptages.

Af de almindelige bemærkninger til lov nr. 688 af 8. juni 2017 (lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017) fremgår bl.a., at den primære adgang til at få ændret en forkert ejendomsvurdering også fremadrettet skal være klageadgangen, medmindre vurderingen er foretaget på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag, og det skal i tvivlstilfælde uændret være op til den klageberettigede at dokumentere, at dette er tilfældet.

Det fremgår videre, at det blev foreslået præciseret, at med "lignende faktiske forhold" forstås lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, det vil sige situationer, hvor det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsop­lysninger eller andet objektivt grundlag kan konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurde­ring.

Sagsøgerne har gjort gældende, at de omberegnede grundværdier skal ansættes med udgangspunkt i tidligere vurderinger af de udstykkende ejendomme, og at disse værdier kun kan ændres som følge af fravigelser i areal eller anvendelses-og udnyttelsesmuligheder for henholdsvis den udstykkende og den udstyk­kede ejendom, og at det ved opslag i henholdsvis vurderingssystemet og plan-dataregisteret kunne konstateres, hvordan de korrekte forhold var, herunder at de omberegnede grundværdier er ansat uden sammenhæng til de tidligere vur­deringer af de udstykkende ejendomme, der er ændret med oprindelig skatte­mæssig virkning.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, at de omhandlede vurderinger ikke på vurderingstidspunkterne er foretaget i overensstemmelse med de faktiske for­hold for ejendommene som disse måtte være registreret for så vidt angår ejen­dommenes grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt kon­staterbare faktiske forhold, ligesom vurderingerne er foretaget på baggrund af de udstykkende ejendommes specifikation, som disse forelå ved vurderingen, herunder med en skønsmæssigt fastsat bebyggelsesprocent på mellem 117 og 435 og en etagekvadratmeterpris på 2.000 kr.

For så vidt angår ejendommen Y1-vej 3, 3., 2, Y2-postnummer, sag BS-39763/2023, er der skønsmæssigt fastsat en bebyggelsesprocent på 143, men i vurderingen er der ikke henvist til de omkringliggende ejendomme, der har indgået ved fast­sættelsen af etagekvadratmeterprisen.

På denne baggrund og efter en samlet og konkret vurdering af sagens øvrige oplysninger finder retten, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at de foretagne om­vurderede grundværdier i sagerne er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, byg­ningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare forhold som an­ført i den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 1. Betingelserne for gen­optagelse i medfør af denne bestemmelse er derfor ikke opfyldt.

Sagsøgernes anbringender om, at de har et retskrav på genoptagelse efter Den Juridiske Vejledning, styresignal SKM2017.388.SKAT og interne instrukser til Vurde­ringsstyrelsen har alle karakter af retlige indsigelser vedrørende skattemyndig­hedernes håndtering af genoptagelsesanmodningerne, og kan således ikke danne grundlag for genoptagelse i medfør af den dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 1.

Herefter tages Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

T  H  I   K  E  N  D  E  S   F  O  R   R  E  T:

Skatteministeriet frifindes.