Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en realiseret fortjeneste på bitcoins hidrørende fra Spørgers Bit-coinbeholdning er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en mand på 46 år. Spørger er og har altid været fuldt skattepligtig til Danmark.

Spørger erhvervede den 8. juni 2011 13,52 bitcoins mod betaling af 200 €, svarende til 1.508,56 kr. Dokumentation herfor fremlægges i form af en overførselskvittering fra Spørgers bank dateret 8. juni 2011. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at det samlede beløb, der blev hævet den 8. juni 2011, udgjorde 1.528,56 kr., men at differencen på 20 kr. udgjorde gebyr til banken, også jf. bilaget. Derudover erhvervede Spørger 56,48 bitcoins i august 2011 mod betaling af 6.000 kr. De to erhvervelser af bitcoin udgør tilsammen “Bitcoinbeholdningen".

Erhvervelserne skete på Mt. Gox, som var den første og på daværende tidspunkt eneste handelsplatform, hvor man kunne erhverve bitcoins. Den eneste anden mulighed for at erhverve bitcoins på daværende tidspunkt var at handle direkte med en køber eller sælger udenom nogen handelsplatform.

Spørgers erhvervelse af Bitcoinbeholdningen var begrundet i to forhold: Det ene forhold var Spørgers interesse for peer-to-peer, mens det andet forhold var, at Spørger ønskede at anvende bitcoins som betalingsmiddel, hvilket også skete, som nærmere beskrevet nedenfor.

De to forhold er indbyrdes forbundne, forstået på den måde, at Spørger ønskede at anvende bitcoins som betalingsmiddel for at købe teknologisk miningudstyr med henblik på, at Spørger kunne medvirke til at opretholde bitcoinsystemet.

Spørger har ikke siden erhvervelsen af Bitcoinbeholdningen erhvervet andre bitcoins eller kryptovalutaer. Derved har Spørger heller ikke vekslet bitcoins til fiatpenge og “trukket dem ud" til sin bankkonto.

Spørgers eneste aktivitet med bitcoins specifikt og kryptovalutaer generelt er begrænset til alene at vedrøre de to nært forbundne køb af bitcoin, som udgør Bitcoinbeholdningen.

Peer-to-peer-teknologien, kombineret med krypteringen og open source-teknologien, er central for bitcoin, da den muliggør direkte udveksling af værdier (digitale aktiver) mellem parter uden behov for en mellemmand og på en teknologisk nyskabende måde. Det er reelt dette, der er bitcoins nyskabelse, og som vækkede Spørgers interesse. Spørger beskriver denne nyskabelse som et “internet ved siden af internettet."

Det var en forudsætning for bitcoinsystemets opretholdelse, at et tilstrækkeligt antal personer deltog i netværket. Hver node, dvs. en computer, der kører bitcoin-software, validerer således transaktioner og videreformidler data til resten af netværket, hvilket sikrer en konstant opdateret og verificeret offentlig ledger (åben protokol).

Den underliggende proof-of-work-mekanisme gjorde (og gør fortsat) det desuden nødvendigt, for at minere kan løse komplekse beregningsmæssige opgaver, hvilket både beskytter netværket mod ‘ondsindet’ manipulation og sikrer den planlagte udstedelse af nye bitcoins.

Spørger anvendte således også en del af Bitcoinbeholdningen til at erhverve mining-udstyr. Det gjorde han i 2013 for på den måde selv at medvirke til opretholdelsen af bitcoinsystemet. Konkret anvendte Spørger 38,2181 bitcoins fra Bitcoinbeholdningen, svarende til omtrent halvdelen af den initiale Bitcoin-beholdning, til at erhverve miningudstyr.

Dokumentation for, at Spørger anvendte bitcoins som betalingsmiddel til at anskaffe miningudstyr, udgøres af en ordrebekræftelse fra virksomheden Butterfly Labs!, der solgte bitcoin-miningudstyr.

Foruden disse bitcoins, som Spørger anvendte som betalingsmiddel, har Spørger ikke foretaget realiseringer fra Bitcoinbeholdningen.

Spørgers motivation for at erhverve bitcoins var derfor todelt: Den ene årsag var, at Spørger ønskede at bidrage til at opretholde bitcoinsystemet, hvilket var drevet af altruistiske bevæggrunde, forstået derhen, at Spørger vurderede, at det var samfundsgavnligt, hvis brugere kunne udveksle digitale aktiver uden involvering af nogen tredjemand. Den anden årsag var, at Spørger ønskede at anvende bitcoins som betalingsmiddel, hvilket således også skete, jf. ovenfor.

Som nævnt erhvervede Spørger Bitcoinbeholdningen igennem Mt. Gox, hvor Spørger også opbevarede beholdningen. Spørgers køb af miningudstyr skete således også derfra.

Da Spørger erhvervede bitcoins, var Mt. Gox reelt den eneste platform, der fandtes, hvor man kunne erhverve bitcoins, og det var reelt ikke muligt at opbevare bitcoins andetsteds.

Der blev afsagt konkursdekret mod selskabet bag Mt. Gox den 24. april 2014 (eller heromkring). Selskabet bag Mt. Gox blev således taget under konkursbehandling på dette tidspunkt.

På tidspunktet for konkursdekretets afsigelse opbevarede Spørger 31,40821680 bitcoins fra Bitcoinbeholdningen på Mt. Gox.

Dette krav anmeldte Spørger i konkursboet til boets kurator i Japan. I 2024 - dvs. 10 år efter, at der blev afsagt konkursdekret mod selskabet bag Mt. Gox - blev Spørgers krav, dvs. dividende fra boet, tilbagebetalt til Spørger.

Spørger har foreløbigt fået tilbagebetalt 4,8 bitcoins og 10.000 € fra konkursboet.

Konkursboet er fortsat under behandling. Det er på nuværende tidspunkt, efter Spørgers forståelse, uvist, hvornår konkursboet forventes at være færdigbehandlet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Den skattemæssige behandling af Bitcoinbeholdningen skal ske med udgangspunkt i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at realiserede gevinster på kryptovaluta er indkomstopgørelsen uvedkommende, medmindre de pågældende kryptovalutaer er erhvervet i spekulation.

Hvorvidt der er tale om spekulation, afhænger af, om de pågældende kryptovalutaer er erhvervet med en videresalgshensigt.

Spørgsmålet om videresalgshensigt behøver efter administrativ praksis ikke at være det bærende hensyn, og den vurderes med udgangspunkt i en række objektive kriterier. Der skal imidlertid - i en eller anden grad - være et element af videresalgshensigt til stede, før der kan være tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det er vores vurdering, at der ikke er nogen videresalgshensigt til stede i det nærværende tilfælde af følgende årsager:

• Spørger har erhvervet Bitcoinbeholdningen på det tidligst mulige tidspunkt (2011) og for et beskedent beløb (ca. 7.500 kr.).
• På anskaffelsestidspunktet var bitcoin ikke noget spekulationsobjekt, og der forelå ikke - i modsætning til i dag - nogen antagelse om, at bitcoin almindeligvis blev erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste. Det skyldes, at der på daværende tidspunkt ikke var andre kryptovalutaer, hvis værdiudvikling man kunne spekulere i, og at det var ganske vanskeligt at erhverve bitcoin generelt. Sidstnævnte illustreres ved, at Mt. Gox var den eneste daværende handelsplatform, hvorigennem man kunne erhverve kryptovaluta, og den var beliggende i Japan. Det er i modstrid til i dag, hvor der findes dusinvis af handelsplatforme, hvoraf nogle endda er beliggende i Danmark, og som yder support på dansk. Der er derfor også en helt anden tilgængelighed omkring aktivet i dag sammenholdt med dengang, Spørger erhvervede Bitcoinbeholdningen. I modsætning til i dag, hvor man erhverver kryptovaluta på deciderede handelsplatforme, fandtes den mulighed ikke, da Spørger erhvervede Bitcoinbeholdningen. Der fandtes én hjemmeside, hvorigennem man kunne købe kryptovaluta, og det var som sådan ikke en handelsplatform, men nærmere en webshop. I modsætning til i dag kunne man således ikke lave positioner i kryptovaluta, som kunne geares, handle finansielle kontrakter eller lignende.
• Spørger har anskaffet Bitcoinbeholdningen ud fra en veneration for bitcoin-systemet som et “internet ved siden af internettet" og fordi Spørger fandt, at det var samfundsnyttigt med et system, hvor brugere kunne overføre digitale aktiver uden nogen mellemmand. Sidstnævnte er illustreret ved, at Spørger rent faktisk anvendte en ikke ubetydelig mængde af Bitcoinbeholdningen til at erhverve miningudstyr, der netop skulle anvendes til at opretholde bitcoinsystemet. Uden minere, der havde stillet serverkraft til rådighed som Spørger, var det ikke muligt at opretholde bitcoinsystemet. Hvis det var Spørgers forventning - hvad det ikke var - at bitcoin ville stige i pris, ville Spørger ikke have anvendt bitcoin som betalingsmiddel og slet ikke en så væsentlig mængde.
• Bitcoinbeholdningen havde reelt ikke nogen værdi på tidspunktet for erhvervelserne. Hvis Spørger havde vekslet Bitcoinbeholdningen til fiatpenge, var værdien blevet “spist op" af gebyrer og forskellige omkostninger til Mt. Gox, diverse banker mv. Den reelle værdi af bitcoins var derfor nærmest ingenting.
• Spørger har ikke indrettet sig efter sin avance på bitcoins eller været indkomstafhængig af denne og har løbende haft anden indtægt.
• Spørger har aldrig haft andre beholdninger af bitcoins eller andre kryptovalutaer end Bitcoinbeholdningen. Spørger har heller ikke haft nogen adfærd, som indikerer, at Spørger er en type person, som spekulerer i formuegenstande - hverken generelt eller specifikt. Spørger har således aldrig indrettet sin økonomi efter afkast på investeringer, ligesom Spørger ikke har haft en livsførelse, der var afhængig af afkast eller lignende.
• Spørger er blot en person, der havde en teknologisk interesse og et ønske om at medvirke til at opretholde et system, hvor brugere kunne udveksle digitale aktiver uden nogen mellemmand.
• Hvis der ses bort fra de vekslinger, der er sket i forbindelse med konkursen af Mt. Gox, og som er sket uden Spørgers mellemkomst - og som i øvrigt har medført ikke ubetydelige tab for Spørger - har Spørger aldrig foretaget nogen realiseringer af bitcoins fra Bitcoinbeholdningen. Henset til den lange periode, der er gået, siden Spørger anskaffede Bitcoinbeholdningen - og som må anses for at være unik og usædvanlig - er det et afgørende moment, som i væsentlig grad taler for, at Spørger ikke har erhvervet Bitcoinbeholdningen som led i spekulation.
• Bitcoin nød ingen særlig medieomtale - hverken på generelt plan eller som investeringsobjekt - da Spørger anskaffede Bitcoinbeholdningen. Der var heller ingen fora, hvor man på daværende tidspunkt drøftede bitcoin som et investeringsaktiv, der var let omsætteligt. Sidstnævnte skyldes især, at bitcoin rent faktisk ikke var let omsætteligt på daværende tidspunkt på samme måde, som det er i dag.
• Bitcoin havde ikke haft nogen væsentlige kursstigninger forud for Spørgers erhvervelse af Bitcoinbeholdningen. Dermed havde Spørger heller ikke nogen forventning om en fremtidig gevinst på Bitcoinbeholdningen, hvilket også indikeres ved, at han anvendte omtrent halvdelen af Bitcoinbeholdningen på at erhverve miningudstyr kort tid efter erhvervelsen. Selv hvis bitcoin havde haft væsentlige kursstigninger forud for Spørgers erhvervelse af Bit-coinbeholdningen, skal det ikke spille nogen rolle i vurderingen af Spørgers spekulationshensigt, allerede fordi det ikke var muligt for Spørger (eller andre) at monitorere kursudviklingen på bitcoin i 2011, da Spørger erhvervede Bitcoinbeholdningen.
• I 2011 var det således ikke almindeligt for nogen at spekulere i bitcoin. Der var ikke etablerede handelsplatforme, hvor bitcoins kunne handles, ligesom der ikke var hjemmesider, hvor kurserne på bitcoin kunne følges på samme måde som i dag.
• Der er forskellige slags wallets, hvor man kan opbevare sine kryptovalutaer i dag. Eksempelvis kan man opbevare sine kryptovalutaer på en såkaldt Me-tamask-wallet, som kan integreres med forskellige decentraliserede handels-platforme og derved muliggøre hurtig handel. Det var ikke tilfældet for Spørgers vedkommende, som opbevarede Bitcoinbeholdningen på Mt. Gox. Dette forhold taler for, at Spørger ikke har erhvervet Bitcoinbeholdningen som led i spekulation, jf. Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 1. maj 2024, hvor skatteankenævnet lagde vægt på, at skatteyderen i sagen lagde sine bitcoins

“på en lokal wallet, som gjorde det svært for klageren at anvende dem som betalingsmiddel".

Der er i øvrigt andre momenter fra den straks ovennævnte skatteankenævnsafgørelse, som ligeledes taler for, at realiserede gevinster af Bitcoinbeholdningen ikke er Spørgers indkomstopgørelse vedkommende:

• De omhandlede bitcoins havde en meget beskeden værdi på erhvervelsestidspunktet.
• De erhvervede bitcoins blev lagt på en lokal wallet, som gjorde det svært for klageren at anvende dem som betalingsmiddel.
• Klageren har først foretaget et salg af de omhandlede bitcoins seks år efter erhvervelsen.

I nærværende sag er der tale om, at Spørger ikke har solgt ud af Bitcoinbeholdningen i længere tid end seks år, på nær det ene salg, Spørger har foretaget fra Bitcoin-beholdningen, hvor han anvendte omtrent halvdelen af sine bitcoins som betalingsmiddel. Dette taler for, at Spørger ikke har erhvervet Bitcoinbeholdningen som led i spekulation. Der henvises til Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 17. november 2023, hvor nævnet fandt, at skatteyderen ikke havde erhvervet sine bitcoins som led i spekulation og anførte følgende uddrag som begrundelse:

“Skatteankenævnet finder således, at klageren har anvendt sine bitcoins i overensstemmelse med det oplyste formål, der lå bag købet af klagerens bitcoins, herunder navnlig at anvende dem som betalingsmiddel. Der henvises til SKM2021.240.LSR"

Med henvisning til ovenstående gøres det samlet set gældende, at Skatterådet skal bekræfte, at Spørger ikke har erhvervet Bitcoinbeholdningen som led i spekulation.

Spørger har efter Skattestyrelsens anmodning supplerende oplyst:

Vedrørende anmodning 1: Vi har ikke yderligere dokumentation i form af kvittering/dokumentation end den, der allerede er sendt til Skattestyrelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at man som sådan ikke modtog nogen kvittering eller lignende fra Mt.Gox i sin tid, ligesom at det heller ikke længere er muligt at tilgå Mt.Gox med henblik på at hente denne dokumentation. Skattestyrelsen anmoder med andre ord om oplysninger/dokumentation, som ikke eksisterer, og som aldrig har eksisteret.

Vedrørende anmodning 2-4: Disse anmodninger vedrører dokumentation i relation til konkursboet efter Mt.Gox. Som det er Skattestyrelsen bekendt, gik Mt.Gox konkurs, og kreditorerne har herefter fået adgang til en særlig platform, hvor man kan følge status i boet, mv. I den vedhæftede fil fremgår al dokumentation, som Spørger har adgang til i konkursboet. Som styrelsen kan se, er der også tale om, at Spørgers anmeldte krav er godkendt (ellers ville Spørger heller ikke have adgang til portalen), ligesom at Spørger har valgt at få sit krav udbetalt som en "Base Repayment - Early Lumpsum".

Vedrørende anmodning 5: Spørger er kun i besiddelse af den ordrebekræftelse, som allerede er sendt til Skattestyrelsen.

Vedrørende anmodning 6: Fra Spørger bestilte miningudstyret, til det blev leveret, gik der 6 måneder. Det var Spørger ikke bevidst om, da Spørger bestilte udstyret. I den periode nåede prisen på strøm at stige så kraftigt, at det ikke længere kunne betale sig at mine bitcoin. Derfor forærede Spørger miningudstyret til en bekendt, som i stedet kunne få gavn af det, og som havde en fastprisordning med sin strømleverandør.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at en realiseret fortjeneste på bitcoins hidrørende fra Bitcoinbeholdningen er Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende. 

Begrundelse

Spørger erhvervede 13,52 bitcoins den 8. juni 2011 mod betaling af 200 €, svarende til 1.508,56 kr. Derudover erhvervede Spørger 56,48 bitcoins i august 2011 mod betaling af 6.000 kr.

Den samlede beholdning udgjorde efter den sidste erhvervelse derfor 70 bitcoins i 2011, som Spørger efter det oplyste lod indestå hos vekslingstjenesten, Mt. Gox.

I oktober måned 2013 anvendte Spørger 38,2181 bitcoins til køb af miningudstyr, idet Spørger påtænkte at starte en aktivitet vedr. mining efter bitcoins. Herefter udgjorde Spørgers beholdning 31,7819 bitcoins, som efter det oplyste fortsat var indestående hos Mt. Gox.

I januar 2014 gik Mt. Gox efter et hackerangreb konkurs. Spørger oplyser, at der er anmeldt et krav på 31,40821680 i konkursboet efter Mt. Gox, hvilket er ca. 0,37 bitcoins mindre end den ovenfor opgjorte restbeholdning. Spørger har dog ikke været i stand til at fremskaffe dokumentation for anmeldelsen af kravet eller for den japanske kurators godkendelse heraf.

Selv om differencen på 0,37 bitcoins er meget lille, repræsenterer den dog en værdi på omkring 260.000 kr., da dagsværdien den 4. september 2025 for en bitcoin udgør omkring 710.000 kr. Skattestyrelsen lægger til grund, at det af Spørger oplyste krav på 31,40821680 bitcoins udgør restbeholdningen.

Til Spørgers supplerende oplysninger var vedhæftet et bilag udstedt af konkursboet efter Mt. Gox. Heraf fremgår det, at Spørger får udbetalt 1.665.543 YEN, hvilket svarer til dagsværdien den 4. september 2025 på ca. 75.000 kr. Skattestyrelsen lægger på den baggrund til grund, at beløbet er udtryk for det af Spørger oplyste om dividendeudbetalingen på 10.000 €.

Derudover fremgår det af de supplerende oplysninger, at Spørger har fået udbetalt 4,81543536 BTC, dvs. bitcoins, samt et tilsvarende antal BCH, dvs. bitcoin cash.

Værdien af den modtagne foreløbige dividende på lidt over 4,8 bitcoins udgør den 4. september 2025 omkring 3,42 mio. kr.

Dagsværdien af en bitcoin cash udgør 3.770 kr. den 4. september 2025, hvorefter den samlede værdi af de modtagne bitcoin cash udgør omkring 18.000 kr.

Den i alt modtagne foreløbige dividende repræsenterer derfor følgende værdi:

Euro, 10.000, ca.	75.000 kr.
Bitcoins, ca.	3.420.000 kr.
Bitcoin cash, ca.	18.000 kr.
I alt ca.	3.513.000 kr.

Skattestyrelsen finder, at det rejste spørgsmål ikke alene angår det udbetalte dividendebeløb på 10.000 €, men også de modtagne bitcoins og bitcoin cash samt eventuel yderligere udbetaling af dividende fra konkursboet efter Mt. Gox.

På baggrund af det af Spørger oplyste finder Skattestyrelsen, at det rejste spørgsmål skal afgøres på baggrund af en vurdering af hensigten med anskaffelsen af de omhandlede bitcoins, jf. spekulationshenvisningen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det bemærkes, at de modtagne bitcoins og bitcoin cash er skattefri ved modtagelsen, men vil skulle tages i betragtning ved Spørgers afståelse heraf. Dette skyldes, at udbetalingen af de 4,8 bitcoins og 4,8 bitcoin cash fra konkursboet ikke er solgt, men tilbageleveret til Spørger som dividende. Spørger har således blot fået noget af sit indestående tilbage, hvilket ikke er skattepligtigt på tilbagebetalingstidspunktet, da Spørger efter det oplyste ikke har gennemført et efterfølgende salg heraf.

Den kontante tilbagebetaling på 10.000 € er af Spørger benævnt "Base Repayment - Early Lumpsum", hvilket efter Skattestyrelsens undersøgelse af konkursboets forhold er udtryk for en førtidig engangstilbagebetaling.

Spørger har henvist til en skatteankenævnsafgørelse, hvorefter anskaffede bitcoins blev anvendt som betalingsmiddel, og som skatteankenævnet ikke fandt skattepligtige, da de var anskaffet og anvendt som betalingsmiddel.

Med henvisning til skatteankenævnsafgørelsen anfører Spørger, at de i 2011 anskaffede 70 bitcoins også skulle anvendes som betalingsmiddel, hvorfor disse heller ikke vedrører indkomstopgørelsen. Spørger henviser til, at der i oktober 2013 blev anvendt 38,2181 bitcoins til køb af miningudstyr.

Spørger har som dokumentation fremlagt en ordrebekræftelse fra virksomheden "Butterfly Labs!", der solgte miningudstyr, samt en bekræftelse af 9. oktober 2013 på, at en "60 GH/s Bitcoin Miner" er afsendt til Spørger. Imidlertid har det ikke som oplyst om skatteankenævnsafgørelsen været muligt for Spørger at fremlægge faktura eller dokumentation for betalingen af miningudstyret, herunder om der er sket direkte betaling med bitcoins, eller om det har været nødvendigt at afstå bitcoins mod officiel valuta for at kunne gennemføre betalingen.

Spørger kan heller ikke fremskaffe en udskrift fra den konto, som Spørger havde hos Mt. Gox, og hvor de omhandlede bitcoins var registreret. Ligeledes er Spørger heller ikke i stand til at fremlægge dokumentation for det hos konkursboet anmeldte krav.

Spørger henviser endvidere til en anden skatteankenævnsafgørelse og anfører, at der er forskellige slags wallets, hvor man i dag kan opbevare sine kryptovalutaer. Det anføres, at man fx kan opbevare sine kryptovalutaer på en såkaldt Metamask-wallet, som kan integreres med forskellige decentraliserede handels-platforme og derved muliggøre hurtig handel.

Spørger påpeger, at dette ikke var tilfældet i nævnte skatteankenævnsafgørelse, hvor klageren opbevarede sine bitcoins på Mt. Gox. Den omstændighed skal ifølge Spørger tale for, at Spørger ikke har erhvervet de omhandlede bitcoins som led i spekulation, da skatteankenævnet lagde vægt på, at klageren i skatteankenævnssagen lagde sine bitcoins “på en lokal wallet, som gjorde det svært for klageren at anvende dem som betalingsmiddel".

Hertil bemærkes, at skatteankenævnets afgørelse er en konkret vurdering for pågældende klager, men også, at den omtalte hastighed, hvormed bitcoins kan anvendes, efter Skattestyrelsens opfattelse ikke har nogen betydning i vurderingen af, til hvilket formål de omhandlede bitcoins er anskaffet. Således ses det også, at Spørger i nærværende anmodning om bindende svar har været i stand til at anvende 38,2181 bitcoins til miningudstyr, men også at de to køb af bitcoins i 2011 efter det oplyste bl.a. er foretaget med henblik på anvendelse som betalingsmiddel, men alligevel forblev indestående i flere år hos Mt. Gox.

Skattestyrelsen finder, at de omhandlede bitcoins og bitcoin cash også er anskaffet med henblik på videresalg med fortjeneste og således omfattet af spekulationsbestemmelsen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter gevinst og tab ved enhver afståelse, herunder også ved udbetalingen af dividenden på 10.000 €, skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor salget og/eller omvekslingen finder sted, jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, hvor Højesteret lagde til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, hvilket netop var tilfældet i 2011, jf. de to nævnte højesteretsdomme.

Spørger gør gældende, at den anskaffede beholdning af bitcoins er tiltænkt anvendt som betalingsmiddel og henviser til, at dette også er faktisk gennemført ved et udokumenteret køb i oktober 2013. Det vil sige to år og 4 måneder efter erhvervelsen.

Hertil bemærkes, at Højesterets udtalelse, hvorefter bitcoins kan anvendes som betalingsmiddel, ikke efter Skattestyrelsens opfattelse kan fortolkes som udtryk for, at anskaffede bitcoins først skal anvendes to år og 4 måneder efter anskaffelsen. Med en sådan tidshorisont kan Spørger efter Skattestyrelsens opfattelse kun have overvejet muligheden for et videresalg.

Der skal her henvises til, at Skatterådet i SKM2019.10.SR fandt, at såfremt Spørger ikke, efter at han havde vundet Numeraire i et spil og vekslede disse til Bitcoins og Ethereum, straks vekslede disse til penge, skulle anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses for erhvervet med spekulationshensigt.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at selv om Spørger allerede havde en beholdning på 13,52 bitcoins fra sit første køb, da erhvervede Spørger efterfølgende 56,48 bitcoins. Til brug for køb af miningudstyret var det alene nødvendigt at anskaffe yderligere 24,7 bitcoins, men Spørger valgte at anskaffe over det dobbelte, nemlig ovenanførte 56,48 bitcoins.

Den yderligere anskaffelse i 2011 på 31,78 bitcoins svarer med en mindre difference til det overfor konkursboet anmeldte krav. Indtil Mt. Gox gik konkurs i januar 2014 har Spørger således ikke anvendt denne restbeholdning af bitcoins som betalingsmiddel, dvs. en samlet besiddelstid af restbeholdningen på ca. 2 år og 6 måneder uden anvendelse som betalingsmiddel.

Af SKM2024.96.BR fremgår en tilsvarende problemstilling, hvor retten fandt, at der trods betalingshensigt var tale om skattepligtig spekulation, hvorved retten endvidere bemærkede, at der var anskaffet yderligere bitcoins, selv om de hidtil anskaffede endnu ikke var brugt. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse tale om den samme situation i nærværende anmodning om bindende svar.

Spørger anfører bl.a. som sin opfattelse, at:

"Bitcoin nød ingen særlig medieomtale - hverken på generelt plan eller som investeringsobjekt - da Spørger anskaffede Bitcoinbeholdningen. Der var heller ingen fora, hvor man på daværende tidspunkt drøftede bitcoin som et investeringsaktiv, der var let omsætteligt. Sidstnævnte skyldes især, at bitcoin rent faktisk ikke var let omsætteligt på daværende tidspunkt på samme måde, som det er i dag."

Og videre:

"I 2011 var det således ikke almindeligt for nogen at spekulere i bitcoin. Der var ikke etablerede handelsplatforme, hvor bitcoins kunne handles, ligesom der ikke var hjemmesider, hvor kurserne på bitcoin kunne følges på samme måde som i dag.

"Bitcoin havde ikke haft nogen væsentlige kursstigninger forud for Spørgers erhvervelse af Bitcoinbeholdningen."

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at Højesterets dom, SKM2023.187.HR, netop angik anskaffelse af bitcoins i bl.a. juni 2011, og at der for Højesterets anden dom, SKM2023.188.HR, endvidere var tale om mining af bitcoins i 2011 på tilsvarende vis, som nærværende Spørger ønskede at udøve.

Yderligere skal det bemærkes, at af den indankede dom fra Østre Landsret (SKM2022.253.ØLR), som Højesteret stadfæstede ved SKM2023.188.HR, fremgår en udførlig omtale af udviklingen i bitcoins værdier i 2011, bl.a. således:

"A påbegyndte sin miningaktivitet den 18. juni 2011 og dermed i forlængelse af en markant udvikling i bitcoin-kursen, jf. grafen over kursen på (red. information 13 fjernet) med tilhørende rådata fra hjemmesiden bitcoincharts.com. Fra den 1. januar 2011 til den 1. juni 2011 steg kursen fra 0,3 til 9,57, altså en kursudvikling på 3.190 %. I juni 2011 fortsatte kursen med at stige frem til 8. juni 2011, hvor kursen den 8. juni 2011 nåede et maksimum på 31,9, dvs. en stigning på 10.633 % siden 1. januar 2011 og 333 % siden 1. juni 2011. Fra den 8. til den 12. juni var der betydelige kursfald, idet kursen faldt til 10,3, dvs. et fald på 67,7 %. Den 13. juni 2011 begyndte kursen igen at stige, og ifølge det oplyste erhvervede A 5 dage senere - den 18. juni 2011 - sine første bitcoins gennem sin miningaktivitet."

Spørger anskaffede sine første bitcoins den 8. juni 2011 og har således gennemført sit køb på samme tidspunkt som beskrevet i ovennævnte SKM2022.253.ØLR, nemlig da kursen nåede sit første maksimum med en stigning på 10.633 pct. siden 1. januar 2011.

Endvidere skal henvises til SKM2025.464.BR, hvor byretten den 9. maj 2025 fandt, at der forelå spekulation. Skatteyderen havde i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2011 købt 76,34 bitcoins for 500 euro, svarende til 3.723,50 kr., via en bitcoinbørs. Pågældende oplyste, at erhvervelsen skete med henblik på at eksperimentere med bitcointeknologien og at udvikle en konkret softwareløsning, ligesom der i maj 2012 var anvendt 3,7 bitcoins til en kontingentbetaling. I løbet af 2013 blev der solgt 40 bitcoins med en samlet fortjeneste på 25.451 kr.  

Endelig skal Skattestyrelsen bemærke, at nærværende Spørger har oplyst, at anskaffelsen af bitcoins i 2011 var begrundet i to forhold, nemlig Spørgers interesse for peer-to-peer og ønsket om at anskaffe bitcoins til brug for køb af miningudstyr.

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at Spørger i 2011 ikke kan antages at have være ubekendt med bitcoins og dens kursmæssige forhold. Særligt er der herved henset til, at Spørgers ønske om at anskaffe miningudstyr til brug for mining af bitcoins, hvilket de færreste havde kendskab til i 2011, men som dog forudsætter et indgående kendskab til bitcoins   

Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at Spørger har været bekendt med bitcoins og kurssvingningerne herpå forud for sit køb i 2011, herunder også kurspriserne hos Mt. Gox, som var tilgængelige på daværende tidspunkt, jf. bl.a. SKM2014.226.SR, hvor Skattestyrelsen til brug for sin indstilling til Skatterådet bl.a. undersøgte de mange muligheder for handel med bitcoins via daværende hjemmeside for Mt.Gox.

Skattestyrelsen finder på baggrund heraf, at muligheden for fortjeneste ved videresalg af de i 2011 købte 70 bitcoins udgjorde en ikke uvæsentlig del af hensigten med erhvervelsen, og at de to køb i 2011 derfor må anses for at være sket i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og angår derfor den skattepligtige indkomst. Der er herved også henset til, at Spørger beholder de erhvervede bitcoins i en periode på mere end 2 år, hvilket også taler for spekulationshensigt.

Dette indebærer, jf. SKM2019.7.SR, spørgsmål 10, at fortjenesten ved betalingen af 38,2181 bitcoins i oktober 2013 og kontantdividenden på 10.000 € skal medregnes i indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori afståelsen har fundet sted. Derudover skal de som foreløbig dividende modtagne 4,81543536 bitcoins og et tilsvarende antal bitcoin cash opgøres som ved enhver anden handel med spekulationshensigt og indgå i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afståelsen finder sted. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks:[…]

§ 5, stk. 1, litra a

Til indkomsten henregnes ikke:

a)          formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. […]

Praksis

SKM2025.464.BR

En it-udvikler købte i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2011 76,34 bitcoins for 500 euro, svarende til 3.723,50 kr., via bitcoinbørsen G1-børs. It-udvikleren oplyste og forklarede, at erhvervelsen skete med henblik på at eksperimentere med bitcointeknologien og udvikle en konkret softwareløsning. Desuden anvendte it-udvikleren i maj 2012 3,7 bitcoins til en kontingentbetaling. I løbet af løbet af 2013 solgte it-udvikleren 40 bitcoins med en samlet fortjeneste på 25.451 kr. med henblik på at dække omkostningen ved anskaffelsen.  

Efter en samlet vurdering fandt retten, at muligheden for fortjeneste ved videresalg udgjorde en ikke uvæsentlig del af hensigten med erhvervelsen af bitcoins, og købet måtte således anses for at være sket i spekulationsøjemed. Retten henviste bl.a. til, at it-udvikleren forud for købet havde sat sig ind i bitcointeknologien, og at han var bekendt med teknologiens anvendelsesmuligheder samt den kursudvikling, som bitcoins allerede i 2011 havde gennemgået, herunder muligheden for fortjeneste ved videresalg. Selvom det ikke kunne afvises, at købet oprindeligt var drevet af faglig interesse og et ønske om at udvikle en konkret softwareløsning, måtte det på grund af antallet af købte bitcoins og manglen på et konkret behov herfor antages, at udsigten til fortjeneste ved videresalg havde haft en betydning ved erhvervelsen. Desuden henviste retten til, at bitcoin er et let omsætteligt formuegode, der i almindelighed erhverves med videresalg for øje, og som allerede i 2011 var præget af betydelige kurssvingninger. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at it-udvikleren allerede i 2013 solgte 40 bitcoins med en ikke ubetydelig fortjeneste for at dække sin oprindelige investering. 

SKM2024.96.BR

A havde i november 2012 købt ca. 89 bitcoins. Sagen angik, om As fortjeneste ved salget af en delmængde af disse bitcoins i 2017 og 2018 var skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a, eller om fortjenesten var skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

A købte første gang bitcoins i juni 2012. Han købte herefter igen bitcoins i august og september 2012, og i alle tre tilfælde blev de anvendt til betaling samme dag, som de var købt. 

De bitcoins, som A erhvervede i november 2012, blev ikke anvendt til betaling samme dag eller på en gang. De blev derimod anvendt som betalingsmiddel i forbindelse med en række mindre køb i perioden januar-november 2013, og den 7. december 2013 solgte A knap 20 af disse bitcoins. Han købte herefter i 2016-2017 yderligere bitcoins, selvom de ca. 89 bitcoins ikke alle var brugt.  

A forklarede, at han i foråret 2012 blev interesseret i teknologien og muligheden for handel ved brug af bitcoins. I november 2012 købte han bitcoins, fordi han ville købe et brugt fjernsyn, men fjernsynet blev solgt, før han nåede at købe det. Han beholdt sine bitcoins, fordi han regnede med, at der snart ville komme noget andet til salg, som han kunne købe i stedet for. Han var klar over, at priserne på bitcoins svingede.

Retten lagde i overensstemmelse med Højesterets domme, SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, og at dette også var tilfældet i november 2012. 

Retten lagde desuden til grund, at markedet for bitcoins også i 2012 var præget af store kursudsving, og at A havde indsigt i markedet og kursudsvingene.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved As køb af bitcoins i november 2012, at han måtte anses for at have foretaget købet i spekulationsøjemed.

As gevinst ved salget af de nævnte bitcoins var derfor ikke skattefri, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

SKM2023.188.HR (Stadfæstelse af SKM2022.253.ØLR, jf. nedenfor)

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt “mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed.

Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2023.187.HR (Stadfæstelse af SKM2021.443.VLR, jf. nedenfor)

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2022.253.ØLR (Stadfæstet af Højesteret, jf. ovenstående SKM2023.188.HR)

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen. Både Skatterådet (SKM2019.7.SR) og Landsskatteretten (SKM2020.229.LSR) besvarede spørgsmålet bekræftende.

Under den efterfølgende domstolsprøvelse gav landsretten Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Landsretten udtalte bl.a., at de opnåede bitcoins måtte anses som omsætningsaktiver modtaget som led i udøvelse af den skattepligtiges hobbyvirksomhed, dvs. som indtjening i hans hobbyvirksomhed med bitcoinmining, og at de opnåede bitcoins ikke kunne anses som en del af indkomstgrundlaget i denne hobbyvirksomhed. Derfor måtte fortjenesten ved senere salg af de nævnte bitcoins anses som en del af den skattepligtiges skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a, efter princippet om vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.

Den omstændighed, at den skattepligtige havde erhvervet de pågældende bitcoins som led i sin hobbyvirksomhed og endnu ikke havde afhændet dem, førte ikke til, at de pågældende bitcoins dermed skulle anses som overgået til at være private ejendele eller private aktiver omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

SKM2021.443.VLR (Stadfæstet af Højesteret, jf. ovenstående SKM2023.187.HR)

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca.12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Landsretten lagde til grund, at den skattepligtige allerede fra købet af de første bitcoins i juni 2011 havde en betydelig indsigt i bitcoins, herunder i markedet for bitcoins og de store kursudsving med deraf følgende muligheder for betydelige fortjenester ved handel med bitcoins.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins i 2011-12, at han måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at den skattepligtige også foretog købene som følge af en faglig interesse i at forstå bitcoins og udvikle software hertil, kunne ikke føre til et andet resultat. Den skattepligtiges gevinst ved salg af de købte bitcoins var derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Landsretten fandt endvidere, at de modtagne donationer i bitcoins måtte anses for at være knyttet direkte til den skattepligtiges hobbyvirksomhed, hvor han udviklede en særlig software til bitcoins, og at donationerne reelt måtte anses for eller sidestilles med vederlag for hans arbejde med softwaren til bitcoins, der blev stillet gratis til rådighed.

Landsretten fandt herefter, at fortjenesten ved det senere salg af de modtagne bitcoins under de foreliggende omstændigheder måtte anses for et tillæg til den oprindelige indkomst i den skattepligtiges hobbyvirksomhed, således at fortjenesten skulle indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4, litra a, svarende til principperne om beskatning ved vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed.

SKM2019.10.SR

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai’s konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet.

Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins.

SKM2019.7.SR (Spørgsmål 10)

Spørger havde minet bitcoins som sin hobby og spurgte i den forbindelse om følgende:

Er jeg skattepligtig af værdistigningen i BTC siden anskaffelsen, hvis jeg i løbet af 2018 eller senere køber fysiske varer eller ydelser for min BTC-beholdning fremskaffet ved BTC-mining i 2011-2013 fremfor at veksle dem til en gængs valuta såsom USD eller EUR, hvilket Skatterådet besvarede bekræftende.