(v/ advokat Henrik Rahbek)
Skatteministeriet Departementet
(v/ advokat Mattias Chor)
Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Anita Bindzus Christensen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 2. juli 2024.
Sagen angår, om der som følge af en spekulationshensigt ved erhvervelsen af bitcoins er grundlag for at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, som anført af Skattestyrelsen og stadfæstet af Landsskatteretten.
A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 skal nedsættes med 505.553 kr.
Skatteministeriet Departementet har påstået frifindelse.
Det fremgår, at A i slutningen af maj eller begyndelsen af juni 2011 købte 76,34 bitcoins for 500 euro, svarende til 3.723,50 kr., via G1-børs, en Y1-land bitcoinbørs. Han har oplyst, at erhvervelsen skete med henblik på at eksperimentere med bitcointeknologien og udvikle en softwareløsning, hvor bitcoins skulle fungere som digital porto i e-mailsystemer med det formål at begrænse spam.
Kort før købet blev der i fagbladet (red.fjernet.fagblad) bragt to artikler med overskrifterne "(red.fjernet.overskrift1)" og "(red.fjernet.overskrift2)", hvoraf den ene omtalte en markant kursstigning og forudså yderligere vækst.
I perioden op til købet var kursen på bitcoins steget fra 0,30 dollar i januar 2011 til over 8 dollar ved udgangen af maj. Efterfølgende steg kursen yderligere og nåede årets højeste niveau den 8. juni 2011 med 29,60 dollar, hvorefter den faldt til 4,72 dollar ved årets udgang. I de følgende år steg kursen igen og markant.
Den 6. april 2012 anvendte A 3,7 bitcoins til betaling af kontingent til G2-forening.
Af Skattestyrelsens afgørelse af 30. april 2021 fremgår, at A i løbet af 2013 solgte 40 bitcoins med en samlet fortjeneste på 25.451 kr. I slutningen af 2016 solgte han 3,49 bitcoins med en fortjeneste på 21.727 kr., og i løbet af 2017 solgte han yderligere 25,27 bitcoins med en fortjeneste på 505.553 kr. Skattestyrelsen traf afgørelse om, at fortjenesten ved salget i 2017 var skattepligtig, idet bitcoins blev anset for erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjenesterne fra 2013 og 2016 blev ikke genoptaget, da den almindelige ligningsfrist var overskredet.
Ved Landsskatterettens afgørelse af 2. april 2024 blev Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet.
A har blandt andet forklaret, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse). Uddannelsen, der er bredt funderet, har givet ham mulighed for at arbejde inden for mange forskellige områder som IT-udvikler.
Gennem sin karriere har han både været lønmodtager og selvstændig. Det har altid ligget i kortene, at han skulle arbejde med (red.fjernet.arbejdsområde), og det er også det, han i sit virke som selvstændig primært har fokuseret på. Han startede med en enkeltmandsvirksomhed, som senere blev omdannet til et ApS. Gennem årene har han haft ansatte, men driver i dag virksomheden alene.
Blandt hans største kunder har været G3-virksomhed. Her var han med helt fra starten i (red.fjernet.år), hvor butikskæden havde behov for at få en webshop. Han udviklede desuden et mobilt kasseapparat, som medarbejderne kunne bære i et bælte og tage med rundt i butikken. Han stod selv for al (red.fjernet.arbejdsområde) og anskaffede hardwaren, så løsningen kunne rulles ud i alle butikker. Efterfølgende stod han også for al support. Projektet blev en stor succes og genererede en samlet omsætning på 6 millioner kroner. Han havde også en idé om at udvikle en integreret dankortterminal til kasseapparatet. Det var ikke en bestillingsopgave, men en idé han havde, baseret på en vurdering af fremtidige behov og muligheden for at sælge løsningen til andre butikskæder.
Hans arbejde har dog ikke været begrænset til dette. Han har været involveret i mange projekter gennem tiden. Hans største succes er sandsynligvis (red.fjernet.projekt), der er en (red.fjernet.produktbeskrivelse). Sammen med to medarbejdere udviklede han en prototype, som de præsenterede for kokke. I dag er (red.fjernet.projekt) en virksomhed med ansatte og investorer, og der er et team, der driver virksomheden videre. Han er ikke længere en del af den daglige drift, men har fortsat ejerandele i selskabet.
Han blev selvstændig med et ønske om at skabe et projekt, der kunne komme mange mennesker til gavn og gøre en forskel. Det er forskning, udvikling og innovation, der har drevet ham - aldrig økonomi.
I 2011 stødte han på begrebet bitcoin gennem artikler, han læste i fagbladet (red.fjernet.fagblad) og også på (red.fjernet.hjemmeside), der er et nyhedssite for nørder, som var populært dengang. Her mødtes IT-nørder og diskuterede teknologiske trends. På det tidspunkt var bitcoins et nyt og spændende emne, som blev dækket i tidsskrifter, hvor man typisk fandt viden om trends og ny teknologi. Han husker særligt en kommentar, hvor en person skrev, at han havde købt en uldtrøje med bitcoins. Det gjorde indtryk og vakte hans nysgerrighed.
Som så mange gange før fik han en idé. Mange år tidligere havde han læst forskere udtale, at det burde være dyrt at sende spam-mails. Med en sådan tilgang, skulle mængden af uønsket digital kommunikation kunne mindskes.
Med sin nye viden om bitcoin fik han den idé, at man kunne kræve en form for "porto" i bitcoin for at sende en e-mail. Tanken var, at afsenderen skulle vedhæfte en lille mængde bitcoin sammen med e-mailen. Hvis modtageren ønskede at modtage e-mailen, ville transaktionen annulleres, og e-mailen ville forblive gratis. Hvis modtageren derimod ikke ønskede e-mailen, ville bitcoinbeløbet tilfalde modtageren som kompensation. Det var grundidéen bag konceptet.
For at kunne udvikle videre på sin idé købte han 76 bitcoins. Han vidste, at hvis projektet skulle blive en succes, var det vigtigt at være tidligt ude, idet timing er afgørende, når det gælder nye teknologiske trends. Gennem tiden har han ofte været en såkaldt "first mover".
Han var samtidig klar over, at der under idéudviklingen kunne opstå fejl, især i programmeringsfasen, hvor nogle bitcoins kunne gå tabt. Derudover overvejede han at give nogle bitcoins væk gratis til potentielle brugere, så de kunne afprøve konceptet. Derfor ville han købe nok fra starten, så han ikke skulle gennemgå den komplicerede købsproces flere gange. Dengang var det ikke helt enkelt at anskaffe bitcoins.
Han købte sine bitcoins via G1-børs, en Y1-land bitcoinbørs. Oprindeligt havde han planlagt at købe omkring 100 bitcoins, men på grund af en kursstigning i dagene op til købet, endte han med 76 bitcoins for 500 euro. Beløbet betragtede han som "legepenge". Det var en overkommelig investering i forhold til risiko og formål. Han købte aldrig flere bitcoins, da han ikke nåede at bruge de 76, han allerede havde.
Efterfølgende faldt kursen markant, men det gav ham ikke anledning til at købe yderligere. Han havde travlt med mange andre projekter, og bitcoinidéen forblev en tanke, der ventede på tid og fokus.
Han har aldrig interesseret sig for investering i aktier og obligationer med én undtagelse. For mange år siden købte han en aktie i selskabet G4-virksomhed, fordi han ønskede at støtte virksomheden. Kort efter gik selskabet i betalingsstandsning, og tilliden fra markedet forsvandt. Det usandsynlige skete dog. G4-virksomhed kom på fode igen, og aktien steg kraftigt i værdi. Han valgte dog ikke at sælge. Senere lukkede selskabet helt ned, og investeringen gik tabt.
Han har solgt ejerandele i (red.fjernet.projekt), og provenuet står i dag på en almindelig anfordringskonto i banken. Han har overvejet, om beløbet bør investeres, da det med tiden mister værdi. Det er dog ikke investering, han har levet af gennem årene. Hans indkomst har primært været baseret på udviklingsarbejde og konkrete projekter.
De bitcoins, han oprindeligt havde købt med henblik på idéen om e-mailportobetaling, blev aldrig brugt til formålet. I stedet kom de til at "ligge på hylden". Normalt betaler han kontingenter til foreninger via bankoverførsel, men da han så, at G2-forening accepterede betaling med bitcoin, benyttede han sig af den mulighed.
Spam-idéen blev aldrig ført videre, primært fordi han havde travlt med andre projekter og opgaver. Når der var kunder, der kunne faktureres, prioriterede han disse frem for nye udviklingsidéer. På samme tidspunkt blev han også far, hvilket naturligt nok krævede en del af hans tid og opmærksomhed.
Senere blev han involveret i en ny idé. Det var et digitalt tinglysningssystem, hvor bitcoins også kunne indgå som en del af løsningen.
Foreholdt punkt 6 i A’s redegørelse til Skattestyrelsen (ekstraktens side 77), hvor han skrev, at han købte bitcoins for at lære om teknologien og fordi han var blevet opmærksom på bitcoin som ny teknologi, har han forklaret, at han ønskede at købe, før teknologien blev almindeligt kendt. Han ville være tidligt ude, da han vurderede, at prisen muligvis ville stige så meget, at det ikke længere ville være muligt at købe "for sjov". Det handler om at være så tidligt med som muligt, hvis man vil spille en central rolle i fremtiden inden for nye teknologiske trends. Hvis han først købte, når alle andre havde fået øjnene op for teknologien, ville det blive dyrt.
Han læser fagbladet (red.fjernet.fagblad), og han er sikker på, at han dengang også læste artikler heri om bitcoins. Han mener at huske, at han dengang modtog bladet i papirform. Tidligere har han arbejdet i ingeniørvirksomheder, og det har derfor været naturligt for ham at læse (red.fjernet.fagblad) for at holde sig opdateret om udviklingen inden for sit fagområde. Bladet bringer indimellem videnskabelige artikler, som giver ham faglig indsigt.
Han har ikke abonneret på Børsen og har heller ikke fulgt finansnyheder. Dog har han i forbindelse med forberedelsen til denne retssag tegnet et introduktionsabonnement på Børsen, blandt andet for at kunne læse tidligere artikler om bitcoins.
Da han første gang læste om bitcoins, overvejede han, om teknologien på sigt kunne erstatte dankortet. Hans kunder forventede, at han havde indsigt i nye teknologier og trends, og derfor så han det som en nødvendighed at holde sig opdateret med, hvad der rørte sig i markedet.
Ud over at anvende bitcoins til betaling af kontingent til G2-forening, solgte han også dele af sin beholdning. Han fulgte med i kursudviklingen, ikke fordi han spekulerede i det, men fordi kursen kunne give en indikation af, om bitcoins havde potentiale som en ny, banebrydende teknologi eller blot var en døgnflue. Bitcoins var desuden et emne, der ofte blev diskuteret i de faglige og teknologiske kredse, han bevægede sig i.
Han solgte lidt ud af sin beholdning ad flere omgange. Det gik op for ham, at han reelt havde en mindre formue liggende ubrugt, og at de idéer, han oprindeligt havde tiltænkt bitcoins til, ikke ville blive ført ud i livet. På det tidspunkt var værdien af hans beholdning firedoblet. Han solgte cirka halvdelen og modtog et beløb, der var det dobbelte af, hvad han oprindeligt havde investeret.
En medvirkende årsag til salget var også, at det var blevet betydeligt nemmere at handle med bitcoins. Han solgte via en dansk bitcoinbørs.
De resterende bitcoins, som nærværende retssag omhandler, solgte han, fordi de havde opnået en væsentlig værdi. Det viste sig at være en god investering. I 2017 befandt han sig i en situation, hvor han ikke kunne trække yderligere midler ud af sit selskab til sig selv, og han valgte derfor at realisere en del af bitcoinbeholdningen for at kunne dække sine private udgifter. Det er generelt sådan, han indretter sig økonomisk. Han har ingen lån i banken og ejer privat heller ikke noget af betydelig værdi.
Da han købte bitcoins tilbage i 2011, var det ikke helt ukompliceret. Købet foregik via G1-børs, men han havde på det tidspunkt begrænset erfaring med internationale handler. Ikke desto mindre vurderede han, at potentialet var stort, og ønskede derfor at lære mere. Han begyndte at læse artikler om teknologien, og hans primære fokus var at være firstmover.
Der lå ikke andre overvejelser bag købet. Det handlede om at være tidligt med på en teknologi, der måske kunne blive den næste store innovation. Han var bevidst om, at der var risiko forbundet med investeringen, men vurderede samtidig, at det var værd at satse, netop fordi mulighederne virkede lovende.
Hans interesse for bitcoins og motivationen for at være blandt de første var den primære drivkraft bag købet. Idéen om et portosystem til e-mail, hvor bitcoins skulle fungere som betalingsmiddel, var et sekundært motiv.
Efter købet begyndte han at overføre bitcoins fra G1-børs til sin egen wallet. Han testede først med en mindre overførsel for at sikre, at alt fungerede. Da det viste sig, at forbindelsen var stabil, overførte han resten af sine bitcoins. G1-børs blev senere hacket og erklæret insolvent, så det viste sig at være en god beslutning at få dem ud.
Herefter var hans første anvendelse af bitcoins en betaling af kontingentet til G2-forening. Da han senere i 2013 solgte cirka halvdelen af sin beholdning, var det, fordi han vurderede, at han havde en for stor mængde liggende. Samtidig fastholdt han sin tro på, at bitcoin-teknologien kunne få stor betydning fremadrettet, og han ønskede derfor at beholde en del af beholdningen til eventuelle fremtidige projekter.
Det var ikke af spekulative grunde, at han valgte at gemme nogle af sine bitcoins. Tværtimod overvejede han, om han i fremtiden kunne få brug for dem i forbindelse med nye idéer. Hvis han havde haft en spekulation for øje, ville han have investeret i aktier, hvilket han, som tidligere nævnt, ikke gjorde.
Foreholdt A’s redegørelse til Skattestyrelsen (ekstraktens side 84, 2. afsnit), hvor det fremgår, at han har skrevet: "Jeg kan huske, at jeg tænkte noget i stil med ’’Jeg sælger et antal, så jeg får ca. det dobbelte igen af, hvad jeg gav for dem alle.’ Så har det været udgiftsneutralt og mere til. Og at det her var en fin måde, en ikke-investor-type som mig, omsider kunne have lidt held.", har han forklaret, at han godt kan forstå, hvis det kan fremstå spekulativt. Hans hensigt var dog blandt andet at vise skeptikere, at det ikke havde været en så dum idé at købe bitcoins, og at i hvert fald nogle af hans køb kunne være en fornuftig beslutning.
Han fulgte løbende med i kursudviklingen og læste nyheder om bitcoins. Det er svært at undgå, når man arbejder med teknologi. Det interessante for ham var dog ikke en potentiel gevinst, men snarere hvad kursudviklingen kunne fortælle om, hvorvidt teknologien havde udsigt til bred anvendelse og succes.
A har til støtte for sin påstand anført:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er grundlag for at medregne A’s gevinst på kr. 505.553 ved salg af 25,26762 bitcoins til indkomstopgørelsen for indkomståret 2017, idet de pågældende bitcoins ikke var erhvervet i spekulationsøjemed.
Overfor Skatteministeriets subsidiære anbringende gøres det helt overordnet gældende, at de anskaffede bitcoins var en del af indkomstgrundlaget, som skulle generere indkomst via udviklede softwareprodukter, hvorfor der ikke er grundlag for Skatteministeriets subsidiære anbringende om, at de af sagen omhandlede bitcoins udgjorde omsætning i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Der er ikke støtte for en anden udlægning eller fortolkning af statsskatteloven efter UfR 2023.2747 H og UfR 2023.2766 H.
I det følgende uddybes ovennævnte hovedanbringender gående på, at der ikke foreligger spekulation, idet der i imidlertid foretages en gennemgang af retsgrundlaget relevant for begge hovedanbringender:
Grundlaget for beskatning af kryptoaktiver, herunder bitcoins, findes i statsskattelovens §§ 4-5. Bestemmelserne indeholder en sondring mellem indkomst omfattet af beskatning i statsskattelovens § 4 og formuegoder omfattet af statsskattelovens § 5, der som udgangspunkt ikke medregnes til indkomstopgørelsen.
Kryptoaktiver er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven eller anden særlovgivning indenfor kapitalgevinstbeskatningen. Beskatningen af gevinster og tab på kryptoaktiver er derfor underlagt statsskattelovens §§ 4-5, herunder særligt statsskattelovens 5, stk. 1, litra a, jf. SKM2014.226.SR, (MS side 5 og 90).
1.1 Spekulationsbeskatning i statsskatteloven
Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, fremgår følgende:
"Til indkomsten henregnes ikke:
a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne…"
(min understregning) (MS side 5).
Statsskattelovens § 5 fastslår således som grundprincip, at afståelse af formuegoder ikke medfører en beskatning, medmindre der er tale om spekulation eller næring. Det er således afkastet af de forskellige aktiviteter, der beskattes, mens gevinster og tab på det underliggende indkomstgrundlag holdes udenfor beskatning.
Der henvises supplerende til Skattestyrelsens egen udlægning heraf i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.A.1.1 Indkomstbegrebet, hvoraf det fremgår:
Formuen er alle ens aktiver og ejendele, herunder indkomstgrundlaget.
Indkomstgrundlaget er de aktiver, der giver mulighed for at få indtægt. Det kan fx være slagterens forretningslokaler, vognmandens taxi, kontormedarbejderens grunduddannelse.
Formuen, herunder indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt skatten uvedkommende. Det betyder på indkomstsiden, at værdistigninger i og fortjenester ved salg af ens ejendele som udgangspunkt ikke er skattepligtige.
Eksempel på forskel mellem indkomst og indkomstgrundlag
Forskellen mellem indkomst og indkomstgrundlag kan illustreres ved en æbleplantage:
- Æbletræerne er indkomstgrundlaget
- Udgifterne til indkøb af æbletræer er en anlægsudgift, der som udgangspunkt ikke giver ret til fradrag
- Salg af æblerne giver et afkast, og det er indkomst, der er skattepligtig.
Hvis plantageejeren derimod tjener på at sælge et af sine æbletræer er det som udgangspunkt ikke skattepligtigt, da æbletræet er en del af indkomstgrundlaget." (min understregning) (MS side 76-77).
Som det fremgår af ordlyden af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er der alene givet en snæver undtagelsesadgang til at medregne gevinster og tab fra formuegenstande til indkomstopgørelsen. Det afgørende er, om salget er sket i spekulationsøjemed eller ved næring i det indkomsten i så fald medregnes til den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a.
Om et salg er sket i spekulationsøjemed, afhænger efter retspraksis af hensigten ved erhvervelsen, herunder om muligheden for videresalg med fortjeneste har været en ikke uvæsentlig årsag til erhvervelsen, jf. eksempelvis UfR 1980.24 H, UfR 1984.1064 H og UfR 1985.308 H (MS side 52-53, side 49-50 og side 46-48).
Af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation, som indeholder en gengivelse af Skatteforvaltningens egen forståelse af praksis, fremgår således også følgende:
"Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.
Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand."
(min understregning og fremhævning) (MS side 78).
1.2 Praksis om kryptoaktiver og spekulation
På tidspunktet for A’s køb af bitcoins i 2011 forelå der ikke offentliggjort praksis om den skatteretlige behandling af kryptoaktiver.
Efterfølgende relevant offentliggjort praksis på området er blandt andet de bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2014.226.SR og SKM2018.104.SR (MS side 83-96 og side 99-110)
I det bindende svar af den 25. marts 2014 offentliggjort som SKM2014.226.SR var spørgeren et interessentskab, som ønskede at bruge bitcoins som betaling i stedet for at anvende en bankkonto og kontanter.
Daværende SKAT (i dag Skattestyrelsen) udtalte i sin begrundelse:
"Da der ikke ses at være nogen erhvervsmæssig begrundelse for I/S til at anvende Bitcoins, anser SKAT på det foreliggende grundlag modtagne Bitcoins for erhvervet som led i spørgers personlige interesse i Bitcoins. Se hertil side 196f i “Skatteretten 1", 2013, af Jan Pedersen m.fl.: “Modtages vederlagsnæringsaktivet derimod som en del af modtagerens anlægsformue f.eks. til privat brug, vil senere avancer eller tab ikke være en del af næringsomsætningen."
Som følge heraf finder SKAT, at anvendelsen af Bitcoins, fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til en almindelig samhandel, er udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke er tale om vederlagsnæring for I/S' vedkommende. SKAT finder efter de foreliggende oplysninger, at anvendelsen af Bitcoins i I/S ikke er erhvervsmæssigt begrundet, og at en udelukkende anvendelse af Bitcoins i virksomheden I/S må anses for et udslag af spørgers personlige interesse i Bitcoins. På den baggrund anser SKAT ikke anvendelsen af Bitcoin-systemet for vedrørende I/S, men derimod spørgers privatsfære. I hvilket omfang spørgers anvendelse af Bitcoin-systemet er omfattet af statsskattelovens § 5, må afgøres efter en konkret vurdering.
Efter statsskattelovens § 5 a medregnes formueforøgelse og tab eller indtægter ved salg af formuegenstande som udgangspunkt ikke til den skattepligtige indkomst. Disse formuegenstande omfatter efter SKAT’s opfattelse også eventuelle beholdninger af Bitcoins." (min understregning) (MS side 90).
Skatterådet fastslog på baggrund af SKAT’s indstilling, at de i sagen omhandlede bitcoins, var en formuegenstand omfattet af statsskattelovens § 5.
Afgørelsen blev senere ændret ved Landsskatterettens afgørelse af den 23. oktober 2019 offentliggjort som SKM2019.584.LSR. Landsskatteretten afviste spørgsmål 1-2 samt traf afgørelse om bortfald af spørgsmål 3-4, hvorefter der ikke blev foretaget en materiel stillingtagen til den skatteretlige vurdering af bitcoins. (MS side 83)
Ved bindende svar af den 27. februar 2018 offentliggjort som SKM2018.104.SR ønskede spørgeren at få bekræftet, at gevinst ved salg af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, og hvis dette ikke var tilfældet, at tab på bitcoins så var fradragsberettiget. Spørgeren arbejdede med datascience og kunstig intelligens og gjorde gældende, at dette var baggrunden for købet af ca. 16 bitcoins på en bitcoinbørs i juni 2017. Spørgeren solgte sine bitcoins primo oktober 2017 og erhvervede efterfølgende ca. 14,5 bitcoins ultimo oktober 2017.
SKAT udtalte i forbindelse med Skatterådets behandling af anmodningen om det bindende svar følgende:
"Henset til kursudviklingen før spørgers køb og den omfangsrige medieomtale af bitcoins må forventningen til en eventuel gevinst efter SKAT's opfattelse også have spillet en væsentlig rolle ved spørgers køb af bitcoins.
Bitcoins forefindes alene elektronisk og har derfor ikke en praktisk anvendelsesmulighed, som andre formuegoder, fx et maleri. Bitcoins kan end ikke fremvises som et fysisk aktiv eller lægges i en bankboks og kan efter det oplyste omsættes meget hurtigt, men der kan næppe knyttes nogen særlig veneration hertil.
Salget den 13. oktober 2017 finder sted efter en ejertid på under 4 måneder til en salgspris på 74.293 euro, hvilket i forhold til købsprisen på 40.000 euro svarer til en avance på ca. 86 pct.
Herved finder SKAT, at spørger ikke blot ønskede at teste, hvordan bitcoins-systemet virker, idet dette kunne have fundet sted ved salg af en enkelt eller af en endnu mindre del af beholdningen af bitcoins.
SKAT finder derfor, at der ved spørgers anskaffelse af bitcoins også må have indgået en ikke uvæsentlig hensigt om muligheden for en fortjeneste ved et videresalg.
SKAT har i sin vurdering endvidere henset til spørgers ønske om at købe for et større beløb, uden at der er oplyst nærmere om formålet hermed, og til spørgers ønske om at eksperimentere med bitcoins, hvilket efter SKAT's opfattelse formentlig kun kan realiseres ved køb og salg af bitcoins, jf. også spørgers oplysning om, at da han ved en test konstaterede, at det virkede, købte han igen bitcoins.
Den omstændighed, at spørgers hensigt med købet af bitcoins var fagligt begrundet, kan efter SKAT's opfattelse ikke ændre ved, at købet anses for foretaget med spekulationshensigt.
SKAT har i denne forbindelse tillagt det vægt, at dette formål kunne være opnået ved en investering på 5 USD, eller ca. 31 kr., jf. “Terms of Use" for Bitstamp, som anført i anmodningen:
“ The minimum allowable trade is $ 5."
Som følge heraf anses videresalget af de den 21. juni 2017 købte bitcoins ud over at være erhvervet af faglig interesse også for at være erhvervet med spekulationshensigt.
Derved er omhandlede bitcoins omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og gevinst eller tab ved afståelsen skal derfor indgå i den skattepligtige indkomst. SKAT finder således, at den ved salget af bitcoins den 13. oktober 2017 realiserede gevinst på 34.392 euro skal medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017." (min understregning) (MS side 103).
Af Skatterådets bindende svar i SKM2018.104.SR fremgår videre følgende af SKAT’s begrundelse, som blev tiltrådt af Skatterådet:
"Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen
Da det kan være overordentligt vanskeligt at bedømme, hvorvidt en erhverver af et formuegode har haft den fornødne subjektive spekulationshensigt ved erhvervelsen, har domspraksis derfor lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Således kan anskaffelsen af let omsættelige formuegoder, hvortil der ikke knytter sig nogen særlig veneration, føre til antagelse af spekulation.
Ved køb af fx guldbarrer eller uindfattede diamanter vil det forhold, at de købte formuegoder som udgangspunkt ikke har en praktisk anvendelsesmulighed eller har samlerværdi, være meget stærke bevisdata for, at anskaffelsen er sket med spekulationshensigt. Sådanne bevisdata vil i udgangspunktet typisk ikke foreligge ved køb af fx sølvbestik og kunstgenstande, da sådanne formuegoder kan have en anvendelsesmulighed." (min understregning) (MS side 102).
Af nyere administrativ praksis, hvor afgørelsesmyndigheden ikke fandt, at der forelå spekulation, kan der med relevans for sagen henvises til følgende afgørelser:
For det første afgørelsen fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2021.240.LSR (MS side 80-82). Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyders fortjeneste ved handel med kryptoaktiver var skattepligtig. Der blev truffet afgørelse om, at skatteyderen ved købet af bitcoins i 2012 ikke havde haft en spekulationshensigt. Der blev herved henset til, at der kun blev købt bitcoins for 149,50 kr., samt at skatteyderens forklaring om, at købet skete blandt andet med henblik på betaling af kontingent i en forening, der var bestyrket ved, at skatteyderen ifølge det oplyste i 2013 brugte en bitcoin til betaling af kontingent til foreningen. Skatteyderen foretog først et salg af de i 2012 erhvervede bitcoins i 2017, dvs. ca. 5 år efter erhvervelsen. Skatteyderen blev på baggrund heraf ikke anset for skattepligtig af fortjenesten ved salget af bitcoins i 2017 og 2018.
For det andet den ikke-offentliggjorte afgørelse af den 17. november 2023 (sagsnr. 21-0057194) (MS side 140-161), hvor der blev truffet afgørelse om, at der ikke var tale om spekulationshensigt i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, hvorfor skatteyderens gevinst ved salg af bitcoins på kr. 1.512.152 ikke skulle medregnes til indkomstopgørelsen. Skatteankenævnet lagde afgørende vægt på, at skatteyderen alene havde købt bitcoins for et beskedent beløb - ca. 400 euro tilsvarende denne sag - og havde anvendt bitcoins dels til flytning af virtuel valuta mellem forskellige onlinespil og dels som reelt betalingsmiddel (MS side 160). Der blev i begrundelsen henvist til Landsskatterettens afgørelse af den 29. marts 2021 offentliggjort som SKM2021.240.LSR (MS side 80-82). Afgørelsen af indbragt for domstolene af Skatteministeriet
For det tredje afgørelserne af den 3. maj 2024 (sagsnr. 22-0057492) og (sagsnr. 22-0057497) (MS side 111-125 og side 126-139), hvor der blev lagt afgørende vægt på skatteyders forklaring om formålet med anskaffelsen af bitcoins og afviste spekulationshensigten (MS side 125 og side 138).
Det skal i overensstemmelse med gældende praksis lægges til grund, at der i denne sag foreligger salg af formuegenstande omfattet af statsskattelovens § 5, hvorved gevinsten alene skal medregnes til indkomstopgørelsen, hvis der er tale om næring eller spekulation.
For A er det derfor relevant at klarlægge, om købet af de i sagen omhandlende bitcoins i indkomståret 2011 skete med henblik på videresalg med fortjeneste for øje, dvs. i spekulationsøjemed.
Der er ubestridt ikke tale om næring.
A anskaffede sig i indkomståret 2011 ét køb bitcoins for kr. 3.703,50 og solgte disse i indkomståret 2017.
Disse grundlæggende objektive faktiske forhold taler imod spekulation:
For det første var der i 2011 meget begrænset medieomtale af bitcoins, som kan lægges til grund for, at der forelå en spekulationshensigt hos A. Der henvises til daværende SKAT’s udtalelse i SKM2018.104.SR, hvor SKAT inddrog medieomtalen på erhvervelsestidspunktet i 2017 (MS side 103).
Det bemærkes for det andet, at besiddelsestiden var hele 6 år, hvilket - sammenholdt med daværende SKAT’s bemærkninger i SKM2018.104.SR, hvor besiddelsestiden var 4 måneder - ligeledes taler imod spekulationshensigt på anskaffelsestidspunktet. Der henvises i samme forbindelse til retsanvendelsen i afgørelsen offentliggjort som SKM2021.240.LSR.
Endelig skal det for det tredje videre bemærkes, at anskaffelsessummen på kr. 3.703,50 ikke oversteg, hvad kunne forventes at være et acceptabelt beløb anvendt til indkøb i forbindelse med en produktudvikling - i dette tilfælde software. I den indbragte afgørelse fra Landsskatteretten er refereret til afgørelsen offentliggjort som SKM2018.104.SR, hvoraf det fremgår, at anskaffelsessummen var ca. EUR 40.000, dvs. ca. kr. 300.000.
A har redegjort for de subjektive forhold, dvs. at anskaffelsen udsprang af, at han ville anvende bitcoins i sin udvikling af en teknisk software, herunder blandt andet en løsning på udfordringen med spam e-mails og senere en elektronisk tinglysning, jf. bilag 6 (ES side 77-88). A har fremlagt dokumentation for, at han siden 1995 har drevet virksomhed indenfor teknologiske løsninger og produkter, jf. bilag 5 (ES side 117) og bilag 6, side 2-3 (ES side 78-79).
Fraværet af spekulation støttes for det fjerde ligeledes på, at A ikke senere købte sig yderligere bitcoins på trods af en markant faldende kurs i 2011. På tidspunktet frem til A’s køb af bitcoins var kursen steget, og ultimo 2011 faldt kursen til et lavere niveau end i maj 2011, jf. bilag 11, side 1 (ES side 123). A har således kun anskaffet sig bitcoins én gang.
A kunne, hvis spekulation var hensigten, have anskaffet sig yderligere bitcoins til en langt lavere pris, end han selv havde givet for dem ultimo maj 2011, hvilket ville være en forventelig reaktion, hvis hensigten med anskaffelsen i 2011 havde været med gevinst for øje.
Den anskaffede mængde var imidlertid tilstrækkelig til de udviklingsprojekter, som A havde i gang eller forudså at skulle igangsætte.
Fraværet af en spekulationshensigt støttes endelig for det femte på, at A i 2012 anvendte 3,7 bitcoins på at betale et kontingent, som i 2012 var et mindre kronebeløb, jf. bilag 9 (ES side 75) og bilag 6, side 7 (ES side 83).
Havde A anset bitcoins for et aktiv med udsigt til gevinst ved videresalg, så ville kontingentbetaling i fysisk valuta i form af kroner have været et langt bedre alternativ.
Det gøres gældende, at der således foreligger både objektive og subjektive forhold, som taler imod, at A’s køb af de af sagen omhandlende bitcoins i indkomståret 2011 på nogen måde var motiveret af spekulation.
Landsskatteretten har i den for retten indbragte afgørelse af den 2. april 2024 i begrundelsen blandt andet etableret tilstedeværelsen af spekulation ved købet i 2011 med følgende udtalelse:
"Såfremt klageren ville undersøge systemet bag bitcoins, kunne det formål være opnået med en væsentlig mindre investering, jf. SKM2018.104.SR." (ES side 24).
Det bemærkes hertil, at denne simplificerede fremstilling af de faktiske forhold i Landsskatterettens begrundelse ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold for A’s køb af bitcoins én gang i indkomståret 2011, hvilket A allerede redegjorde for overfor Skattestyrelsen ved brev af den 24. maj 2020, jf. bilag 6 (ES side 77-88).
Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at A’s gevinst ved salg af bitcoins i 2017 ikke er opnået i spekulationsøjemed, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens §§ 4-5.
Skatteministeriet Departementet har til støtte for sin påstand anført:
Skatteministeriet gør principalt gældende, at A er skattepligtig af bitcoingevinsten på 505.553 kr., som han fik ved salget af en del af sine bitcoins, idet de solgte bitcoins blev erhvervet som led i spekulation, jf. nærmere afsnit 3.3 nedenfor.
Subsidiært - og for det tilfælde, at A ikke anses for at have købt sine bitcoins som led i spekulation - gør Skatteministeriet gældende, at de pågældende bitcoins må anses for erhvervet som led i ikke-erhvervsmæssig virksomhed, og at gevinsten derfor er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 (M 5), jf. nærmere afsnit 3.4 nedenfor.
3.1 Overordnet om bitcoins som aktiv
Bitcoin-systemet er nærmere beskrevet i den første skatterådsudtalelse om bitcoins, jf. SKM2014.226.SR (hvor selve resultatet efterfølgende blev ændret ved SKM2019.584.LSR (M 83)).
Fra Skatterådets udtalelse fremhæver Skatteministeriet, at bitcoins - trods beskrivelsen som en virtuel valuta - har karakter af et immaterielt aktiv og ikke er en valuta, hvilket kræver, at der er tale om et lovligt betalingsmiddel udstedt af en centralbank.
Kursen på bitcoins er ikke underlagt nogen central styring, men afhænger alene af udbud og efterspørgsel, og det samlede antal bitcoins er maksimeret til 21 mio. bitcoins, som senest vil være dannet i 2140.
I de første to retssager om beskatning af bitcoingevinster, jf. UfR 2023.2747 (M 7) og UfR 2023.2766 H (M 23), udtalte Højesteret følgende om bitcoins:
"Højesteret lægger til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel."
Desuden tiltrådte Højesteret i UfR 2023.2747 H (M 7) den del af Vestre Landsrets begrundelse, der indeholdt bl.a. følgende udsagn om bitcoins:
"Bitcoins er en virtuel valuta, som ikke handles på et reguleret marked, og som har meget begrænsede praktiske anvendelsesmuligheder f.eks. som betalingsmiddel i almindelig samhandel.
[…] Markedet for bitcoins har været præget af store værdisvingninger, og der var også i den nævnte periode [juni 2011 - juli 2012] betydelige kursudsving for bitcoins […]"
3.2 Overordnet om spekulationsbeskatning, herunder af bitcoingevinster
Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (M 5), er salg foretaget i spekulationsøjemed ikke omfattet af skattefritagelsen for formueforøgelser ved salg af den skattepligtiges ejendele. Indkomst opnået ved spekulationskøb henregnes derfor til den skattepligtige indkomst, jf. hovedreglen i statsskattelovens § 4, litra a (M 5).
Efter ordlyden af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (M 5), er det afgørende alene, om salget er sket i spekulationsøjemed. Om salget er sket i spekulationsøjemed, afhænger efter praksis af hensigten ved erhvervelsen, herunder om muligheden for videresalg med fortjeneste har været en ikke uvæsentlig årsag til erhvervelsen, jf. f.eks. UfR 1985.308 H (M 46), UfR 1984.1064 H (M 49) samt senest UfR 2023.2747 H (M 7) og SKM2024.96.BR (M 63) om netop gevinster på bitcoins. Det følger heraf, at der ikke kan opstilles et krav om, at spekulation er hovedformålet.
Det følger endvidere af retspraksis, at vurderingen af, om der foreligger spekulationshensigt, skal foretages på baggrund af de objektive omstændigheder i forbindelse med købet og salget af det pågældende aktiv. Det er med først Spleths og efterfølgende Trolles ord "vanskeligt at granske hjerte og nyre(r)", jf. UfR 1965B.223 (M 182) og UfR 1973B.317 (M 188).
Den skattepligtiges forklaring spiller - når den ikke er understøttet af objektive kendsgerninger - naturligt nok en begrænset rolle, da forklaringen risikerer at blive påvirket af det resultat, som den skattepligtige ønsker at opnå, jf. herved note 11, Jon Stokholms artikel om Højesterets funktion som domstol på skatteområdet siden ca. 1960 i Højesteret - 350 år (M 187).
Vurderingens objektive karakter og den manglende betydning af den skattepligtiges forklaring illustreres også af artiklen af Ferniss og Rausgaard: Det skatteretlige spekulationsbegreb i UfR 2020B.215 (M 172), der - som noterne viser - er baseret på en gennemgang af et meget stort antal højesteretsdomme. I artiklen tages netop udgangspunkt i objektive omstændigheder i form af formuegodets beskaffenhed (artiklens afsnit 4.2, M 175), omstændighederne i forbindelse med erhvervelsen af formuegodet (artiklens afsnit 4.3, M 176) samt efterfølgende omstændigheder (artiklens afsnit 4.4, M 178).
Det følger af ovenstående, at aktivets karakter skal inddrages i vurderingen, og at jo mere spekulativt et aktiv er, jo nemmere anses aktivet erhvervet i spekulationsøjemed.
Bitcoins er i meget høj grad et spekulativt aktiv og er i al væsentlighed intet andet. "Spekulationshensigten er nærmest indbygget i kryptovalutaen, da volatiliteten gør den egnet som spekulationsobjekt", jf. Jane Bolander og Inge Langhave i "Kryptovaluta - skatteretlige udfordringer i mødet mellem gammelt og nyt", Festskrift til Robert Påhlsson (M 162).
3.3 A’s køb er sket i spekulationsøjemed
Den 27. maj 2011 offentliggjorde (red.fjernet.fagblad) artiklen "(red.fjernet.overskrift1)" (E 71), hvis afsluttende afsnit lød:
"I sidste uge blev der også sat en web-version af Bitcoin-programmet, kaldt Bitcoinplus.com, på nettet og derefter slashdottet, hvorefter værdien af Bitcoins på det internationale marked røg op på over fem euro pr. Bitcoin. Og alt tyder på at prisen blot vil fortsætte med at stige. Det smarte ved at lade it-nørder score gevinsten i starten er selvfølgelig, at de så er dybt motiverede til at udbrede Bitcoins til den brede befolkning ved at udvikle brugervenlige programmer og nye mobile apps." (mine understregninger)
(red.fjernet.fagblad) offentliggjorde ligeledes den 27. maj 2011 en artikel med navnet "(red.fjernet.overskrift2)" (E 67), hvoraf bl.a. fremgår:
"I løbet af blot to år er Bitcoins blevet til en slags guldstandard for digitale penge. De kan bruges til at købe alt fra puslespil til porno, handles stort på internetbørser, og er i de sidste par måneder steget i værdi fra under en dollar til over syv dollar pr. Bitcoin."
Det er dermed forkert, når A hævder (stævningen, E 42, 4. afsnit), at "der i 2011 ingen medieomtale [var] af bitcoins, som kan lægges til grund for, at der forelå en spekulationshensigt hos A".
Som omtalt i artiklen "(red.fjernet.overskrift2)" (E 67), undergik bitcoin en ganske markant kursudvikling i første del af 2011. Den 1. januar 2011 kostede en bitcoin 0,3 USD, og den 30. maj 2011 kostede en bitcoin 8,53 USD, svarende til en kursstigning på over 2.700 %, jf. herved også A’s graf over bitcoinkursen i 2011 (E 123).
Det var i forlængelse af offentliggørelsen af bl.a. de to ovennævnte artikler samt den markante kursudvikling, at A erhvervede sin bitcoinbeholdning. Tre dage efter artiklernes offentliggørelse, den 30. maj 2011, købte A godt 76 bitcoins på hjemmesiden (red.fjernet.hjemmeside1), som dengang havde det indhold, der fremgår af udskriften fra internetarkivet "(red.fjernet.udskrift)" for den 5. maj 2011 (E 65).
Som det fremgår, betegnede G1-børs sig som en bitcoin-børs, og der var på hjemmesiden fire hovedfaner: Én om bitcoins, en anden om køb af bitcoins, en tredje om salg af bitcoins og en fjerde om avanceret handel, herunder mulighed for automatiseret handel. Endvidere var der en graf med prisudviklingen over de seneste 48 timer og et link til en underside med yderligere handelsinformationer ("Trade data").
Bitcoins var dermed et udtalt spekulativt aktiv på tidspunktet for A’s erhvervelse.
Det er uholdbart, når A forsøger at modbevise sin spekulationshensigt ved at henvise til (stævningen, E 43, 2. afsnit), at kursen var steget, "… og at der ikke var udsigt til en større stigning… ", idet ingen af disse omstændigheder modbeviser, at A købte sine bitcoins i spekulationsøjemed, og det endvidere er uklart, hvad A’s postulat om udsigten til en større stigning er baseret på.
At A handlede i spekulationsøjemed illustreres også af, at han erhvervede et ikke ubetydeligt antal bitcoins (76 stk.) for et ikke ubetydeligt beløb (3.703,50 kr.) uden nogen påvisning af, hvad han konkret skulle bruge en sådan ikke ubetydelig bitcoinbeholdning til. Det er ikke påvist, at køb af over 76 bitcoins var en forudsætning for, at A havde "Nok bitcoin til at lege med", som han anførte som begrundelse i sin redegørelse til Skattestyrelsen (E 81, næstsidste afsnit), og under alle omstændigheder kan det ikke udelukke spekulationshensigt.
De objektive omstændigheder i forbindelse med A’s køb tilsiger dermed, at købet blev foretaget i spekulationsøjemed.
A’s egne - oprindelige - udtalelser om hans subjektive forhold understøtter desuden, at hans bitcoinerhvervelse skete i spekulationsøjemed. Af A’s egen redegørelse til Skattestyrelsen (bilag 6) fremgår (E 77, s. 1, sidste afsnit), at A var fuldt ud bevidst om bitcoins spekulative karakter:
"… jeg var blevet opmærksom på bitcoin-teknologien og ville købe inden at de andre evt. fandt ud af det og bitcoins måske ville blive dyre - måske så dyre at jeg ikke ville kunne købe dem for sjov længere." (min understregning)
Den omstændighed, at A bestrider, at muligheden for videresalg med fortjeneste indgik i hans overvejelser, kan hverken heroverfor eller over for de objektive omstændigheder føre til, at A anses for ikke at have erhvervet sine bitcoins i spekulationsøjemed.
Også A’s efterfølgende ageren understøtter, at hans erhvervelse skete i spekulationsøjemed.
Som anført af Landsskatteretten (E 24, 4. afsnit) solgte A i 2013 bitcoins ad tre omgange for samlet ca. 18.000 kr., hvilket efter det oplyste skete bl.a. for at få den oprindelige anskaffelsesudgift på 3.704 kr. dækket ind.
A’s delsalg viser, at hans køb og salg har været styret af økonomiske overvejelser. Den omstændighed, at A valgte at beholde en andel af sine bitcoins i håb om yderligere værdistigninger, og at besiddelsestiden for de bitcoins, der har dannet grundlag for nærværende sag, dermed er 6 år, taler derfor heller ikke imod spekulationshensigt som anført af A (stævningen, E 42, 5. afsnit); tværtimod. Besiddelsestiden kan alene anses for udtryk for økonomiske overvejelser om, hvornår der forelå et gunstigt salgstidspunkt. A’s egne tanker om at beholde nogle af sine bitcoins understreger, at muligheden for gevinst har spillet en (ikke uvæsentlig) rolle, jf. hans bemærkninger til Skattestyrelsen (E 84, 2. afsnit): "Og så kunne jeg beholde resten og se om de en dag blev mere værd (..)."
At A’s bitcoinaktiviteter var styret af økonomiske overvejelser illustreres også af de bemærkninger, som A har fremsat i sin redegørelse til Skattestyrelsen (E 77) om såkaldt bitcoinmining, dvs. at der stilles computerkraft til rådighed for bitcoinsystemet mod vederlæggelse i bitcoins (E 87, sidste afsnit):
"[Miningen] foregår i ca. 5 mdr. indtil vi bliver klar over prisen for strømforbruget og slukker igen. Jeg tror vi regnede ud at det kostede ca. det dobbelte i strøm og energi-afgifter i forhold til udbyttet. I datidens bitcoin kurs var det en rigtig dårlig forretning. Men i alt blev der udbetalt 0,71745995 bitcoin, som med dagens kurs er en stor gevinst. Så set i bakspejlet skulle vi have ladet PC’en med grafikkortet køre." (min understregning)
Hverken det forhold, at A ikke købte flere bitcoins (stævningen, E 42, næstsidste afsnit, og igen E 43, 2. afsnit), eller det forhold, at han efter eget udsagn (stævningen, E 42, sidste afsnit) brugte 3,7 bitcoins til at betale et kontingent, beviser, at A ikke købte og solgte bitcoins i spekulationsøjemed.
A er derfor skattepligtig af bitcoingevinsten på 505.553 kr., jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a (M 5).
3.4 Gevinsten skal subsidiært henregnes til en ikke-erhvervsmæssig virksomhed
A’s argumentation under den foreliggende retssag er grundlæggende baseret på, at "… at anskaffelsen udsprang af, at han ville anvende bitcoins i sin udvikling af en teknisk software - herunder blandt andet en løsning på udfordringen med spam e-mails og senere en elektronisk tinglysning" (stævningen, E 42, næstsidste afsnit).
Såfremt retten finder, at A ikke har købt sine bitcoins i spekulationsøjemed, gør Skatteministeriet på den baggrund subsidiært gældende, at købet af bitcoins er sket som led i udøvelse af ikkeerhvervsmæssig virksomhed, hvor de pågældende bitcoins må anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning, jf. herved UfR 2023.2747 (M 7) og UfR 2023.2766 H (M 23). Afståelsen af de købte bitcoins har derfor i givet fald udgjort omsætning i en ikke-erhvervsmæssige virksomhed, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a (M 5).
Det er løsrevet fra sagens faktiske omstændigheder og bitcoins karakter, når A hævder (E 61, sidste afsnit), at "de erhvervede bitcoins ikke var omsætningsaktiver men indkomstgrundlag, der skulle anvendes i udviklingen af software til dels porto/escrow-teknologien og digitaltinglysning". Synspunktet om, at de erhvervede bitcoins indgik i A’s indkomstgrundlag fremstår som en efterrationalisering fra A’s side i lyset af Skatteministeriets synspunkter i svarskriftet (E 55, afsnit 3.4) og på det forberedende retsmøde den 4. oktober 2024 om, at gevinsten subsidiært skal henregnes til en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.
Der er desuden ingen holdepunkter for A’s sammenkædning mellem erhvervelsen af 76 bitcoins og test af bitcoin-porto (processkrift 1, E 62, 1. afsnit), herunder at "A vurderede [at 76 bitcoins] var et rimeligt antal til at eksperimentere med ved udvikling af et porto-betinget e-mailsystem, hvor portoen eksempelvis udgjorde en bitcoin", jf. i den forbindelse modsat A’s bemærkninger til Skattestyrelsen (E 77), hvor A anførte (E 78, 4. afsnit), at han slet ikke "…vidste om det kunne bruges til noget i virksomheden".
I modsætning til, hvad A anfører (processkrift 1, E 62, 4. afsnit), er hans synspunkt om, at hans bitcoins havde karakter af indkomstgrundlag i hans virksomhed i direkte modstrid med UfR 2023.2747 (M 7) og UfR 2023.2766 H (M 23). …"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om A’s fortjeneste ved salget af 25,27 bitcoins i 2017 er skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Det afgørende er, om hans køb af 76,34 bitcoins i 2011 skete i spekulationsøjemed.
Retten lægger til grund, at A forud for købet havde sat sig ind i bitcointeknologien, blandt andet gennem artikler i fagbladet (red.fjernet.fagblad) og på nyhedssitet (red.fjernet.hjemmeside). Han var bekendt med teknologiens anvendelsesmuligheder og den kursudvikling, som bitcoins allerede i 2011 havde gennemgået, herunder muligheden for fortjeneste ved videresalg. A har forklaret, at han ønskede at være tidligt ude, før teknologien blev alment kendt, og prisen steg.
Det kan imidlertid ikke afvises, at købet oprindeligt var drevet af faglig interesse og et ønske om at udvikle et digitalt portosystem. Projektet blev dog aldrig realiseret, og A har ikke godtgjort, at udviklingen af systemet krævede den erhvervede mængde bitcoins. Retten finder, at samme formål kunne være forfulgt med en væsentligt mindre beholdning, og at udsigten til fortjeneste ved videresalg derfor må antages at have haft en betydning ved erhvervelsen.
Bitcoin er et let omsætteligt formuegode, der i almindelighed erhverves med videresalg for øje, og som allerede i 2011 var præget af betydelige kurssvingninger. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at A allerede i 2013 med en ikke ubetydelig fortjeneste solgte 40 bitcoins for at dække sin oprindelige investering. Denne disposition indikerer, at både erhvervelsen og de senere salg var motiveret af økonomiske hensyn.
Efter en samlet vurdering finder retten derfor, at muligheden for fortjeneste ved videresalg udgjorde en ikke uvæsentlig del af hensigten med erhvervelsen, og købet må således anses for at være sket i spekulationsøjemed. Fortjenesten ved salget i 2017 er derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.
Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.
Sagsomkostninger er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 47.500 kr. inkl. moms. Retten har lagt til grund, at sagens værdi er 252.777 kr.
Skatteministeriet Departementet frifindes.
A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 47.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.