Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at spørger ikke skal betale moms af salg af den beskrevne julekalender?
2. Kan det bekræftes, at spørger ikke kan tage fradrag for momsen af alle udgifter i forbindelse med produktion og markedsføring af julekalenderen?
3. Kan det bekræftes, at spørger ikke kan tage fradrag for momsen i forbindelse med indkøbet af gevinsterne?
4. Kan det bekræftes, at spørger skal betale gevinstafgift af gevinster, der tilfældigt udtrækkes i en julekalender?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Afvises

Af hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har oplyst, at foreningen påtænker at producere og sælge en julekalender i julen 2025, der vil indeholde 24 låger med forskellige rabatter/gaver til kunden. Derudover vil der tilfældigt blive udtrukket 24 lågegevinster, 4 adventsgevinster og 4 hovedgevinster ud fra fx en nummerserie angivet på julekalenderen.

Der udloddes én gevinst til en værdi af ca. 1.000 kr. pr. stk. for hver dag i 24 dage. Derudover udloddes én gevinst, hver søndag i advent til en værdi af ca. 40.000 kr. pr. stk.

I alt udloddes gevinster for ca. 184.000 kr., heraf lågegevinster for cirka 24.000 kr. og adventsgevinster for ca. 160.000 kr., til 28 forskellige vindere.

Herudover vil der bag alle julekalenderens 24 dagslåger være rabatter/fordele som opnås ved køb fra den i lågen angivne forretning. Der kan være tale om en kontantrabat på fx 100 kr. ved køb for minimum 500 kr. Eller der kan være tale om en rabat på en given procent.

Værdien af enhver låges rabat eller fordel vil være under 100 kr. Størrelsen af den enkelte rabat og betingelserne herfor vil variere. Det er den enkelte forretning, der selv står for at give kunden rabatten ved fremvisning af lågen.

Spørger har oplyst, at formålet med at sælge julekalenderen er, at få flere handlende og større aktivitet i byens forretninger.

Spørger har også oplyst, at andelen vedrørende gevinster udgør omkring 7 % af de samlede værdier, idet værdien af de samlede rabatter potentielt kan være 4.800.000 kr. ved et salg af 2.000 julekalendere (24*100*2000)

Spørger har oplyst, at det er den enkelte butik, der administrerer udbetalingen af rabatterne, spørger har ingen udgifter i den forbindelse. Forretningerne vil alle være medlem af spørger og kan dermed anses som en samarbejdspartner i forbindelse med produktion og salg af julekalenderen.

I forbindelse med markedsføringen af julekalenderen, vil denne blive markedsført både som en mulighed for at opnå gevinster (et lotteri) og en mulighed for rabatter/fordele.

Spørger påtænker at sælge julekalenderen for 100-150 kr. til byens forretninger. Forretningerne kan så videresælge julekalenderen til sine kunder for 200 kr.

For at kunne købe og videresælge julekalenderen er det et krav, at forretningen tilbyder en rabat eller anden fordel, som kan være bag en af lågerne i julekalenderen. Det er således kun de forretninger, der har rabatter eller fordele i julekalenderen, som sælger julekalenderen.

Det forventes at salget af julekalenderen vil give et overskud på 10.000 kr.-20.000 kr.

Spørgers overskud fra salget af julekalenderen påtænkes at blive anvendt til aktiviteter i byen, som er i overensstemmelse med Spørgers forenings hovedformål, som er kundestrømskabende aktiviteter, til gavn for foreningens medlemmer og den brede befolkning.

Spørger har ikke søgt om tilladelse hos Spillemyndigheden til at afholde lotteri. Ligeledes, er der ikke søgt om godkendelse hos Spillemyndigheden af, hvorvidt Spørgers forenings formål kan anses som almennyttigt.

Spørger har indsendt kopi af sine vedtægter, hvoraf det fremgår, at det er spørgers formål at fremme handel og industri i spørgers virkeområde, herunder at varetage medlemmernes fælles interesser og rettigheder samt bidrage til faglig dygtiggørelse af standens ungdom ved deltagelse i ledelsen af Y1-by Handelsskole.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørger ikke foretager salg af rabatter/fordele. Det er spørgers opfattelse, at denne del af julekalenderen administreres af de forretninger, der deltager i salget af julekalenderen. Det er derfor spørgers opfattelse, at spørger ikke skal foretage sig noget momsmæssigt i denne forbindelse.

Det er spørgers opfattelse, at spørgers salg af julekalenderen ikke skal momsbelægges, da spørger ikke anser sig selv for at sælge rabatter til forretningerne.

Endelig er det spørgers opfattelse, at spørger ikke har fradrag for moms i forbindelse med salget af lotteri.

Det er Spørgers opfattelse, at gevinsterne fra julekalenderen vil være omfattet af reglerne for spil uden indsats. Spørger er dog i tvivl om udlodning af gevinster fra julekalenderen kan opfylde betingelserne for at være spil uden indsats.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal betale moms af salg af den beskrevne julekalender.

Begrundelse

Spørger påtænker at sælge en julekalender med 24 låger. Bag hver låge er der en rabat eller fordel til en af de lokale butikker, værdien heraf vil være på højest 100 kr. pr. låge.

Herudover er der bag hver af de 24 låger mulighed for en gevinst. Der udtrækkes en vinder pr. låge. Værdien af denne gevinst vil være på ca. 1.000 kr. Derudover er der på hver julekalender 4 adventslåger, hvor der også er mulighed for gevinst. Der udloddes én gevinst pr. adventssøndag. Værdien af denne gevinst vil være på ca. 40.000 kr. Endelig udloddes der 4 hovedgevinster.

Julekalenderen vil blive solgt til en samlet pris på 100-150 kr. til de enkelte forretninger, som videresælger julekalenderen til en samlet pris på 200 kr. til de endelige forbrugere.

Det er kun de forretninger, som har en rabat/fordel i julekalenderen, som kan få lov at købe og videresælge julekalenderen.

På baggrund af en konkret vurdering af de samlede fakta er det Skattestyrelsens vurdering, at spørger sælger en samlet julekalender til forretningerne, som indeholder både adgang til rabatter og deltagelse i lotteri.

Julekalenderen indeholder samtlige deltagende forretningers rabatter/fordele, den enkelte forretning har således givet spørger adgang til at medtage forretningens rabatter/fordele i julekalenderen. Herefter leverer spørger den samlede julekalender, der indeholder alle forretningernes rabatter/fordele og lotteri, til de enkelte forretninger.

Julekalenderen vil overfor den endelige forbruger blive markedsført som både en mulighed for at opnå gevinster (et lotteri) og en mulighed for at opnå rabatter/fordele.

Spørger påtænker at sælge julekalendere mod vederlag, det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger vil agere som en afgiftspligtig person.

Udgangspunktet er herefter, at spørgers salg af julekalenderen vil være momspligtigt i henhold til momslovens § 4, stk. 1, medmindre salget kan omfattes af en momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1.

Julekalenderen indeholder både adgang til rabatter og muligheden for en gevinst. Når en transaktion indebærer levering af flere ydelser, skal det fastlægges om transaktionen skal anses for at udgøre en enkelt samlet ydelse eller flere særskilte og af hinanden uafhængige ydelser.

EU-Domstolen har slået fast, dels at hver ydelse sædvanligvis skal anses for særskilte og uafhængige, dels at en transaktion, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, se bl.a. sag C-425/06 Part Service Srl, præmis 50 og 51 og sag C-463/16 Stadion Amsterdam CV, præmis 22.

Der skal tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, dels om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse, dels om denne ydelse i sidstnævnte tilfælde er omfattet af en momsfritagelse, se sag C-18/12 Mesto Zamberk, præmis 27.

Der er tale om en enkelt transaktion, når to eller flere omstændigheder eller handlinger er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, se sag C-18/12 Mesto Zamberk, præmis 28.

Der er også tale om en enkelt ydelse, når et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens omvendt andre elementer skal anses for en eller flere sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt er stillet som hovedydelsen, se sag C-18/12 Mesto Zamberk, præmis 28.

EU-Domstolen har slået fast, at for at afgøre om en transaktion udgør flere særskilte ydelser eller en samlet ydelse, skal det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere særskilte hovedydelser eller en enkelt ydelse, se sag C-41/04 Levob, præmis 20.

For at afgøre, om en enkelt sammensat ydelse kan anses som en ydelse omfattet af en momsfritagelse, selvom ydelsen også indeholder elementer, der ikke kan omfattes af en momsfritagelse, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion for at finde de karakteristiske og væsentligste elementer. De væsentligste elementer skal fastlægges ud fra gennemsnitsforbrugerens synsvinkel, se sag C-18/12 Mesto Zamberk, præmis 29 og 30.

I sag C-41/04 Levob tog EU-Domstolen stilling til, at levering af basis-software samt individuel tilpasning af denne software udgjorde én enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

EU-Domstolen lagde i sin vurdering vægt på, at formålet med en transaktion i form af køb af basis-software samt individuel tilpasning af denne software var, at en afgiftspligtig person til en forbruger leverede en anvendelig software, der specifikt var tilpasset denne forbrugers behov, se præmis 24.

EU-Domstolen slog ligeledes fast, at det ikke i sig selv var afgørende, at der var fastsat særskilt vederlag for henholdsvis leveringen af basis-softwaren og tilpasningen heraf, se præmis 25.

EU-Domstolen tog herefter stilling til, om der var tale om en vare eller en ydelse. EU-Domstolen fastslog i denne forbindelse, at de fremherskende omstændigheder ved leveringen skulle identificeres, se præmis 27.

EU-Domstolen slog i denne forbindelse fast, at relevante forhold i forbindelse med denne vurdering var betydningen af tilpasningerne af basis-softwaren for at gøre den anvendelig for køberen. Desuden var omfanget af, varigheden af og omkostningerne ved disse tilpasninger også forhold, der var relevante i denne vurdering, se præmis 28.

EU-Domstolen konkluderede herefter, at der var tale om levering af en ydelse, idet det var de individuelle tilpasninger, der havde den fremherskende karakter.

I sag C-18/12 Mesto Zamberk tog EU-Domstolen stilling til, om adgang til et vandland kunne momsfritages efter momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m, som en ydelse med nær tilknytning til udøvelsen af sport.

Vandlandet var et kompleks, der tillod sportsaktiviteter, men også andre former for underholdning og rekreation. Vandlandet tilbød en form for adgangsbillet, som gav adgang til det samlede kompleks. Der blev ved betalingen af adgangsbilletten ikke taget hensyn til, hvilken del af vandlandet, der blev anvendt, der blev heller ikke taget hensyn til, hvor længe badelandet blev anvendt under billettens gyldighedsperiode.

EU-Domstolen slog fast, at en sådan adgangsbillet var et vigtigt indicium for, at der var tale om en enkelt sammensat ydelse, se præmis 32.

EU-Domstolen foretog herefter en vurdering af, hvad der kunne være det væsentligste element i en sammensat ydelse i form af adgang til et vandland. EU-Domstolen slog fast, at en sådan vurdering skulle foretages ud fra en gennemsnitsforbrugers synsvinkel. Der skulle særligt tages hensyn til udformningen af det omhandlede vandland ud fra dets objektive karakteristika, dvs. de forskellige former for faciliteter, der blev tilbudt, deres indretning, deres antal og deres betydning i forhold til vandlandet som helhed, se præmis 33.

EU-Domstolen slog ligeledes fast, at med hensyn til bassinerne i vandlandet, skulle der tages hensyn til, om disse var egnet til udøvelse af svømning af sportslig karakter, idet de f.eks. var opdelt i svømmebaner, udstyret med startskamler og af passende dybde og længde, eller om de derimod var indrettet således, at de hovedsageligt egnede sig til leg, se præmis 34.

Det kunne ifølge EU-Domstolen ikke tillægges betydning, at et vist antal besøgendes hensigt ikke vedrørte det væsentligste element i den omhandlede ydelse. Der skulle lægges vægt på en transaktions objektive karakter, der kunne således ikke tages hensyn til enkelte besøgendes hensigt med brugen af faciliteterne, se præmis 35 og 36.

I SKM2020.233.LSR tog Landsskatteretten stilling til et selskabs levering af ydelser, som bestod i assistance gennem en lufthavn. Ydelsen bestod af både momsfritaget personbefordring og momspligtige assistanceydelser.

Landsskatteretten fandt, at der var tale om en samlet ydelse. Landsskatteretten fandt også, at ydelserne skulle sidestilles, idet alle ydelser var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse i form af assistance gennem lufthavnen. Den samlede ydelse skulle ikke anses som personbefordring men mere som en personlig assistance ydelse. Ydelsen kunne derfor ikke momsfritages i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

I SKM2022.421.SR tog Skatterådet stilling til om spørger leverede en enkelt ydelse eller flere selvstændige ydelser, når spørger leverede adgang til en chatplatform og skrev personlige meddelelser/beskrivelser på portalen.

Skatterådet slog fast, at der var tale om en række ydelser, som var så nært forbundne, at de momsmæssigt udgjorde én enkelt ydelse. På denne baggrund var der ikke tale om en elektronisk leveret ydelse, idet den samlede ydelse ikke hovedsageligt var automatiseret og ikke alene indebar en minimal menneskelig indgriben.

Som tidligere beskrevet kan der også være tale om én enkelt ydelse, når et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens omvendt andre elementer skal anses for en eller flere sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt er stillet som hovedydelsen.

En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, se C-349/96 Card Protection Plan, præmis 30.

I SKM2023.600.SR tog Skatterådet stilling til om en serviceudbyders salg af teleydelser og et tilkøbsprodukt, som indeholdt visse administrationsydelser, skulle anses for at være en samlet ydelse eller flere selvstændige hovedydelser.

Det var Skatterådets opfattelse, at der var tale om to selvstændige hovedydelser. Skatterådet lagde ved sin vurdering vægt på, at det ikke gjorde nogen forskel for slutkunden om pakken af administrationsydelser var tilkøbt eller ej. Tilkøbsproduktet udgjorde således ikke et middel til at udnytte produktpakke Produkt Z1.

Spørger påtænker at sælge en julekalender, som består af to forskellige ydelser, salg af rabatter/fordele til de lokale forretninger og salg af lodder med mulighed for opnåelse af gevinst.

Det skal derfor vurderes, om der er tale om to selvstændige ydelser, der momsmæssigt skal behandles hver for sig, eller om der er tale om en enkelt samlet ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens omvendt andre elementer skal anses for en eller flere sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt er stillet som hovedydelsen.

Det skal endvidere vurderes, om der er tale om en enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Hvis der er tale om en sådan udelelig ydelse, skal det vurderes, hvad der er de karakteristiske elementer, herunder fastlægge de væsentligste elementer ved ydelsen med henblik på at fastslå om ydelsen eventuelt kan blive omfattet af en af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en gennemsnitsforbruger vil anse julekalenderen som én enkelt udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Salget af julekalenderen skal derfor momsmæssigt behandles som én samlet ydelse.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at julekalenderen sælges til en samlet pris, og det er ikke muligt at fravælge hverken adgangen til rabatter/fordele eller muligheden for gevinst.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at hverken adgangen til rabatter/fordele eller muligheden for gevinst kan anses for en biydelse, idet ingen af ydelserne for den gennemsnitlige forbruger kan anses som et middel til at udnytte hovedydelsen på de bedst mulige betingelser. Det er således ikke nødvendigt for køberen af julekalenderen hverken at opnå muligheden for gevinst for at kunne udnytte en rabat eller omvendt.

Det er derimod Skattestyrelsen opfattelse, at julekalenderen for den gennemsnitlige forbruger udgør én udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

Det skal derfor vurderes, hvad der er det væsentligste element ved julekalenderen. Det væsentligste element skal fastlægges ud fra gennemsnitsforbrugerens synsvinkel.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det væsentligste element i forbindelse med salget af julekalenderen er salg af lodder til deltagelse i et lotteri. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at værdien af de præmier, slutkunden har mulighed for at vinde, overstiger den samlede værdi af de fordele/rabatter, der gives adgang til for den enkelte slutkunde. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at for den gennemsnitlige forbruger vil det væsentligste element ved julekalenderen være adgangen til at vinde præmier.

Skattestyrelsen bemærker i denne forbindelse, at den samlede værdi af alle julekalenderes rabatter, hvis disse udnyttes optimalt, ikke kan ændre på denne vurdering.

Slutkunden har ikke adgang til alle julekalenderes rabatter.

Der vil ved vurderingen af, hvad der er det karakteristiske og væsentligste element skulle tages højde for gennemsnitsforbrugerens synsvinkel. Det har formodningen imod sig, at den gennemsnitlige forbruger vil udnytte samtlige rabatter fuldt ud. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er den fulde værdi af samtlige rabatter, der skal lægges til grund ved vurderingen.

Det skal herefter vurderes, om salget af julekalenderen kan momsfritages efter en af fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, når der henses til, at det væsentligste element ved julekalenderen er adgangen til at vinde præmier. Den bestemmelse, der er relevant i denne forbindelse, er momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, som momsfritager lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i, som momsfritager væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, på de betingelser og med de begrænsninger, som er fastlagt af hver medlemsstat.

Bestemmelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge er til hinder for, at medlemsstaterne kan gøre momsfritagelse betinget af en særlig tilladelse til afholdelse af spillet, se sag C-453/02 og C-462/02, Edith Linneweber, Savvas Akritidis og sag C-283/95, Fischer.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke har betydning for den momsmæssige vurdering af spørgers salg af lotteri, om spørger har opnået den nødvendige tilladelse fra Spillemyndigheden.

EU-Domstolen har i sag C-89/05 United Utilities plc slået fast, at det, der karakteriserer væddemål, omfattet af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i, er:

• at tildele en chance for gevinst til de personer, der spiller, og
• at spilleren samtidig skal acceptere som modværdi at bære risikoen for at skulle finansiere gevinsterne.

Ifølge SKM2007.313.SR skal disse to karakteristika være til stede i forbindelse med både lotterier, andre former for hasardspil og spil om penge.

EU-Domstolen slog i sag C-89/05 United Utilities plc ligeledes fast, at fritagelsen i momssystemdirektivet for væddemål, lotterier og andre former for spil er begrundet i praktiske hensyn, idet hasardspilstransaktioner egner sig dårligt til at være momspligtige.

Afgørelsen omhandlede en virksomhed, der leverede personale, lokaler samt det telefon- og edb-udstyr, der var nødvendigt for at kunne indsamle de pågældende væddemål, hvis formål og odds imidlertid var fastsat af modtageren af ydelsen, som var spiludbyderen.

EU-Domstolen bemærkede, at sådanne aktiviteter i sig selv på ingen måde var karakteriseret ved tildeling af en chance for gevinst til de personer, der indgik væddemål, og ved at spilleren accepterede, som modværdi, at bære risikoen for at skulle finansiere disse gevinster. EU-Domstolen bemærkede ligeledes, at dette var kendetegnet for en væddemålstransaktion.

Når virksomhedens leverancer af personale, lokaler samt telefon- og edb-udstyr ikke havde ovenstående karakteristika, kunne leverancerne ikke i sig selv anses for en sådan væddemålstransaktion, der var omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra f, og var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen.

Begrebet "lotterier og lignende" er ikke nærmere defineret i loven eller forarbejderne. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit D.A.5.12 Lotterier og lign. samt spil om penge ML § 13, stk. 1, nr. 12), at følgende transaktioner er omfattet af momsfritagelsen for lotterier og lignende:

Salg af lodder, kuponer, spilleplader mv. til deltagelse i

• Lotterier
• Tombola
• Amerikansk lotteri
• Bankospil
• Tipning
• Lotto
• Skrabespil
• Forskellige former for oddsspil mv.

Højesteret har i SKM2003.4.HR slået fast, at det ikke fremgår af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, hvad der skal forstås ved "lotterier og lign.". Bestemmelsen må imidlertid naturligt forstås i sammenhæng med lovgivningen om lotteri, jf. lov af 6. marts 1869 med senere ændringer om forbud mod lotteri m.m. og det dertil hørende bortlodningscirkulære, der begrænser adgangen til at afholde lotteri til enkeltstående bortlodninger eller til foreningers og organisationers bortlodninger.

Højesteret fastslog derfor, at indehaverens erhvervsmæssige virksomhed med bingospil m.v. ikke kunne anses for omfattet af udtrykket "lotterier og lign." og var derfor ikke fritaget for afgift i medfør af undtagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers salg af julekalenderen kan sidestilles med salg af lodder til deltagelse i et lotteri. Der tildeles således køberne af julekalenderen en chance for gevinst, idet der hver dag trækkes en vinder blandt alle julekalenderne, og idet der hver søndag ligeledes trækkes en vinder blandt alle julekalenderne. Samtidig accepterer hver enkelt, der køber en julekalender at bære risikoen for at skulle finansiere gevinsterne.

Spørger er en forening, der påtænker at sælge julekalenderne en gang årligt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger kan anses for en forening, der afholder et enkeltstående lotteri, således som Højesteret i SKM2003.4.HR har slået fast er karakteristisk for, hvad der skal forstås ved lotterier og lign. i momslovens forstand.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers salg af den beskrevne julekalender er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog Skattestyrelsens begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke kan tage fradrag for momsen af alle udgifter i forbindelse med produktion og markedsføring af julekalenderen.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 slået fast, at spørgers salg af julekalenderen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Udgifter i forbindelse med produktion og markedsføringen af julekalenderen relaterer sig således til en omsætning, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Spørger kan således ikke tage fradrag for momsen af disse udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke kan tage fradrag for momsen i forbindelse med indkøbet af gevinster.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 slået fast, at spørgers salg af julekalenderen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Udgifter i forbindelse med indkøb af gevinster relaterer sig således til en omsætning, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Spørger kan således ikke tage fradrag for momsen af disse udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at spørger skal betale gevinstafgift af udloddede gevinster, der tilfældigt vil blive udtrukket i en julekalender.

Begrundelse

Der er monopol på lotteri i Danmark med undtagelse af lotteri med almennyttige formål.

Gevinstafgiften for almennyttige lotterier blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025 ved lov nr. 1177 af 19. november 2024.

Fra 1. januar 2025 skal der således ikke betales gevinstafgift af gevinster, der udloddes i et almennyttigt lotteri.

Det er Spillemyndigheden, der efter spillelovens § 10, giver tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri, og i den forbindelse vurderer om betingelserne herfor er opfyldt. For lotteri med en samlet årlig salgssum under 15.000 kr. skal der ikke søges om tilladelse, og der er ingen krav til, hvordan lotteriet afholdes, og heller ikke krav til, at overskuddet udloddes til et almennyttigt formål.

Det er således Spillemyndigheden der afgør, hvorvidt Spørgers julekalender med en årlig salgssum over 15.000 kr., kan anses som et almennyttigt lotteri og denne tilladelse er afgørende for om julekalenderen kan anses som almennyttigt lotteri, hvoraf der ikke skal betales gevinstafgift.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at en anmodning om bindende svar i særlige tilfælde kan afvises, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan gives et bindende svar under forudsætning af, og dermed med forbehold for, at Spillemyndigheden kan give tilladelse til afholdelse af lotteriet i form af salg af julekalenderen, når denne er afgørende for hvorvidt der skal betales spilafgift.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at der på det foreliggende grundlag med fornøden sikkerhed ikke kan besvares, hvorvidt Spørgers påtænkte salg af en julekalender med gevinster, er omfattet af regelsættet om almennyttigt lotteri og dermed ikke er afgiftspligtigt.

Da der ikke kan svares med fornøden sikkerhed, kan der ikke gives et bindende svar på spørgsmålet jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, at ved salg af en julekalender, hvor der udloddes gevinster, som udtrækkes tilfældigt, er der tale om lotteri. Der er i nærværende tilfælde ikke tale om spil uden indsats.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, momsloven

§ 4, stk. 1

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

§ 13, stk. 1, nr. 12

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

12) Lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde."

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

i) væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, på de betingelser og med de begrænsninger, som er fastlagt af hver medlemsstat"

Praksis

C-18/12 Mesto Zamberk:

Město Žamberk stiller mod betaling af entré et kommunalt vandland til rådighed. I vandlandet er der bl.a. et svømmebassin, der er inddelt i flere baner og udstyret med udspringsvipper, et soppebassin til børn, vandrutsjebaner, et bassin med massage, et naturligt flodbassin, en beach-volleybane, plads til bordtennis samt sportsudstyr til leje.

Det var et vigtigt moment, der talte for, at der var tale om en enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, når den eneste form for adgangsbillet, der var til vandlandet, gav adgang til det samlede kompleks uden hensyntagen til, hvilken form for installation, der rent faktisk blev anvendt, eller til på hvilken måde og hvor længe komplekset blev anvendt i løbet af adgangsbillettens gyldighedsperiode.

For at kunne fastlægge om en sammensat ydelse, der har både momspligtige og momsfritagne elementer, er omfattet af en momsfritagelse, skal der tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion for at finde de karakteristiske elementer og fastlægge de væsentligste elementer.

Det følger af Domstolens praksis, at det væsentligste element skal fastlægges ud fra gennemsnitsforbrugerens synsvinkel, og at der i forbindelse med en samlet vurdering skal tages hensyn til den kvalitative betydning, ikke blot den kvantitative, af elementer, der vedrører fritagelsen i forhold til elementer, der ikke vedrører fritagelsen.

I den samlede vurdering af, om adgang til vandlandet kunne anses som en ydelse med nær tilknytning til udøvelse af sport som omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra m), selv om ydelsen også indeholdt elementer, der ikke havde en sådan tilknytning, skulle der tages hensyn til udformningen af det omhandlede vandland ud fra dets objektive karakteristika, dvs. de forskellige former for faciliteter, der tilbydes, deres indretning, deres antal og deres betydning i forhold til vandlandet som helhed.

C-425/06 Part Service:

EU-domstolens har i sagen udtalt følgende:

"Det andet spørgsmål

51. En række ydelser, som formelt set er særskilte, og som kan leveres enkeltvis og dermed indebære afgiftspålæggelse eller fritagelse, skal imidlertid i visse tilfælde anses for at udgøre én enkelt transaktion, når de ikke er uafhængige.

52. Dette er f.eks. tilfældet, når det objektivt set fremgår, at en eller flere ydelser skal anses for at udgøre hovedydelsen, og at en anden eller nogle andre ydelser skal anses for sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen (jf. i denne retning CPP-dommen, præmis 30, og dommen i sagen Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 21). En ydelse skal navnlig anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (CPP-dommen, præmis 30, og de faktiske omstændigheder i hovedsagen, der førte til den nævnte dom).

53. Der er ligeledes tale om en enkelt transaktion, når to eller flere omstændigheder eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til sin ordregiver, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør en enkel udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele (jf. i denne retning dommen i sagen Levob Verzeke-ringen og OV Bank, præmis 22)."

Sag C-89/05 United Utilities:

Undtagelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier mv., skulle fortolkes strengt, da det var en undtagelse fra det almindelige princip. Fritagelsen var begrundet i praktiske hensyn, og ikke som visse andre fritagelser, i almen interesse.

Aktiviteter, der på ingen måde var karakteriseret ved tildeling af en chance for gevinst til de personer, der indgik væddemål, og som samtidig hermed accepterede en risiko for at skulle finansiere disse gevinster, var ikke omfattet af momsfritagelsen for væddemål, lotterier mv.

"Call center"-tjenesteydelser, der blev foretaget pr. telefon til fordel for en væddemålsarrangør, der bl.a. omfattede tjenesteyderens personales accept af væddemål i arrangørens navn, udgjorde ikke en væddemålstransaktion, og var derfor ikke omfattet af momsfritagelsen.

Sag C-41/04 Levob:

EU-Domstolen tog stilling til, at levering af basis-software samt individuelle tilpasning af denne software udgjorde én enkelt ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

EU-Domstolen tog herefter stilling til, om der var tale om en vare eller en ydelse. EU-Domstolen fastslog i denne forbindelse, at de fremherskende omstændigheder ved leveringen skulle identificeres. EU-Domstolen konkluderede herefter, at der var tale om levering af en ydelse, idet det var de individuelle tilpasninger, der havde den fremherskende karakter.

C-453/02 og C-462/02, Edith Linneweber, Savvas Akritidis:

Bestemmelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge, var til hinder for at gøre momsfritagelse betinget af en særlig tilladelse til afholdelse af spillet. Bestemmelsen havde desuden direkte virkning således, at en person, der drev virksomhed med hasardspil og spilleautomater, kunne påberåbe sig denne med henblik på at tilsidesætte nationale regler, der måtte være uforenelige med direktivbestemmelsen.

Sag C-349/96 Card Protection Plan Ltd (CPP):

EU-Domstolen tog stilling til levering af en ordning tilbudt til kreditkortkunder. Ordningen havde til formål at begrænse det økonomiske tab og de ulemper, som kunderne blev udsat for, såfremt deres kreditkort eller visse andre genstande, som f.eks. bilnøgler, pas eller forsikringspolicer, blev stjålet eller bortkom.

Hvorvidt der var tale om en samlet ydelse var en konkret vurdering, som EU-Domstolen overlod til de nationale myndigheder at foretage.

C-283/95, Fischer:

Ulovlig afholdelse af hasardspil, i det foreliggende tilfælde i form af roulettespil, var omfattet af anvendelsesområdet for sjette momsdirektiv. Direktivets artikel 13, punkt B, litra f), skulle fortolkes således, at en medlemsstat ikke kunne opkræve moms af en sådan virksomhed, hvis en tilsvarende virksomhed, når den udførtes af godkendte offentlige spillekasinoer, var omfattet af en afgiftsfritagelse.

SKM2003.4.HR:

Dommen drejede sig om en straffesag i forbindelse med uregistreret virksomhed mv. Højesteret tiltrådte af de grunde, der var anført af landsretten, at den tiltalte var skyldig. I landsrettens dom var det bl.a. anført, at bestemmelsen i ML § 13 fritog en række varer og ydelser for afgift, herunder i stk. 1, nr. 12, bl.a. lotterier og lignende. Loven angav ikke, hvad der skulle forstås ved "lotterier og lign." Bestemmelsen måtte imidlertid naturligt forstås i sammenhæng med lovgivningen om lotteri, jf. lov af 6. marts 1869 med senere ændringer om forbud mod lotteri m.m. og det dertil hørende bortlodningscirkulære, der begrænsede adgangen til at afholde lotteri til enkeltstående bortlodninger eller til foreningers og organisationers bortlodninger. Tiltaltes erhvervsmæssige virksomhed med bingospil m.v. kunne herefter ikke anses for omfattet af udtrykket "lotterier og lign." og var derfor ikke fritaget for afgift i medfør af undtagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12.

SKM2020.233.LSR:

Landsskatteretten fandt, at et selskabs levering af ydelser til en lufthavn i henhold til en rammeaftale bestod af flere elementer i form af personbefordring og assistanceydelser. Rammeaftalen havde til formål at opfylde lufthavnens forpligtelser i henhold til forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006, om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly. Selskabet skulle ledsage passagerer, der havde behov for det, inden for lufthavnsområdet og assistere ved toiletbesøg, håndtere hjælpemidler og udlåne kørestole mv.

Landsskatteretten fandt, at ydelserne måtte sidestilles, da de alle var nødvendige for levering af den samlede ydelse i form af assistance gennem lufthavnen. Endvidere at en del af den hjælp, der ydedes for at ledsage personer fra A til B i lufthavnen, ikke at kunne karakteriseres som egentlig personbefordring, men snarere som en personlig assistanceydelse.

Da momsfritagelser skulle fortolkes strengt, og da selskabets leverance momsmæssigt skulle bedømmes i sin helhed, fandt Landsskatteretten herefter, at leverancen ikke var omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 15, om personbefordring. Selskabets levering af de omhandlede ydelser skulle anses for at være momspligtige personlige assistanceydelser, jf. ML § 4, stk. 1.

SKM2023.600.SR:

Spørger var en serviceudbyder som bl.a. solgte teleydelser i form af en samlet løsning til virksomheder, foreninger eller privatpersoner, der ønskede at etablere eget teleselskab uden selv at have de tekniske kompetencer til at drive et teleselskab og levere telefoniydelser i eget navn.

Det bindende svar angik spørgsmålet om, hvorvidt et tilkøbsprodukt Customer Relation Management kunne anses for at være en biydelse til en teleydelse.

Skatterådet fandt, at tilkøbsproduktet Customer Relation Management, som indeholdt visse administrationsydelser, skulle anses for at være en selvstændig hovedydelse, der ikke var en teleydelse. Produktpakken var dermed ikke omfattet af den omvendte betalingspligt.

SKM2022.421.SR:

Spørger ville udbyde adgang til en chatplatform/et datingsite. Selskabets kunder skulle køber coins, som kunne anvendes som betaling for at kunne skrive meddelelser/beskrivelser på portalen.

Adgangen til platformen, adgangen til at oprette en profil og adgangen til at søge i andre kunders profiler ville være gratis. Spørgers medarbejdere ville foretage "nursing" af kunderne ved at skrive til nye kunder og chatte med eksisterende kunder.

Skatterådet fandt, at nursingaktiviteten ikke kan anses for en biydelse til den ydelse, som består i, at brugerne får adgang til chatplatformen, herunder mulighed for at sende personlige meddelelser/beskrivelser på portalen via et messengersystem. Spørger måtte derimod anses for at levere en række ydelser til sine kunder, som er så nært forbundne, at de momsmæssigt udgør én enkelt ydelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ydelsen kan anses for en elektronisk leveret ydelse, da ydelsen ikke kan anses for hovedsageligt automatiseret, og da ydelsen ikke kan anses for alene at indebære minimal menneskelig indgriben.

SKM2007.313.SR:

Aktiviteter i form af organisering af lotterier, herunder design, produktion og salg af lodsedler, for velgørende foreninger, anset for momspligtige aktiviteter.

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit D.A.5.12 (uddrag):

"[…]

Regel

Lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på totalisator eller anden lignende måde er fritaget for moms. Se ML § 13, stk. 1, nr. 12, og momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra i).

Bestemmelsen i momssystemdirektivet om væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge er til hinder for, at medlemsstaterne kan gøre momsfritagelse betinget af en særlig tilladelse til afholdelse af spillet. Se ovenfor i "Formål og baggrund".

Definition

De transaktioner, der er omfattet af momsfritagelsen for væddemål, skal være karakteriseret ved:

• at tildele en chance for gevinst til de personer, der spiller, og
• at spilleren samtidig skal acceptere som modværdi at bære risikoen for at skulle finansiere gevinsterne.

Dette fremgår således af EU-Domstolens dom i sag C-89/05, United Utilities, hvori Domstolen bl.a. udtalte, at aktiviteter, der på ingen måde opfylder ovennævnte to karakteristika, ikke kan anses for en væddemålstransaktion, og derfor ikke er momsfritaget. De to betingelser skal ligeledes være opfyldt i forbindelse med lotterier, andre former for hasardspil og spil om penge. Se SKM2007.313.SR.

Lotterier og lignende

Fritagelsen for lotterier og lignende blev indført i 1978. Før lovændringen var alle ydelser, som udgangspunkt undtaget fra moms, medmindre det udtrykkeligt fremgik af den daværende momslov, at ydelsen var momspligtig. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at den indførte fritagelsesbestemmelse fritager lotterier og lignende for momspligt, hvilket var i overensstemmelse med de hidtil gældende regler. Der fremgår også, at spil på spilleautomater, tivolispil mv. fortsat vil være momspligtige. Derimod er begrebet "lotterier og lignende" ikke nærmere defineret i loven (ændringslov nr. 204 af 10. maj 1978) eller forarbejderne.

Transaktioner, der er omfattet af momsfritagelsen

Følgende transaktioner er efter praksis omfattet af momsfritagelsen for lotterier og lignende:

Salg af lodder, kuponer, spilleplader mv. til deltagelse i

• Lotterier
• Tombola
• Amerikansk lotteri
• Bankospil
• Tipning
• Lotto
• Skrabespil
• Forskellige former for oddsspil mv.

Væddemål i form af oddsspil

Skatterådet har i to bindende svar fastslået, at væddemål i form af oddsspil om sportsresultater som oddsspil var omfattet af fritagelsen for lotterier og lignende. Spillerne anvendte såkaldte væddemålsterminaler til at indgå væddemålene, og det blev konstateret bl.a. på baggrund af lov om spil og bekendtgørelse om gevinstgørende spilleautomater, at disse ikke var spilleautomater og dermed heller ikke er omfattet af praksis herom. Se SKM2021.672.SR og SKM2021.684.SR.

Transaktioner, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Som nævnt fremgår det af bestemmelsens forarbejder, at spil på spilleautomater, tivolispil mv. fortsat vil være momspligtige.

Det skal ses i lyset af Momsnævnets afgørelse Mn. 128/67 om basarer og lignende.

Efter afgørelsen var følgende omfattet af den særlige momspligt efter den dagældende momslovs § 2, stk. litra l), om forlystelser:

• lykkehjul
• fiskedamme
• skydeboder
• roulettespil
• spilleautomater.

Bemærk, at roulettespil og spilleautomater i stedet kan været momsfritaget som spil om penge, se "Spil om penge" nedenfor.

Lotterier mv., der udøves på almindelig erhvervsmæssig basis, eksempelvis spil i bingohaller, er ikke omfattet af fritagelsen for lotterier og lignende. Se nedenfor.

Erhvervsmæssig virksomhed med bingospil mv.

Som nævnt ovenfor er begrebet "lotterier og lignende" ikke nærmere defineret i loven eller forarbejderne. I en sag om en spilleklub, der udbød amerikansk lotteri, bingo og banko udtalte Højesteret i SKM2003.4.HR, at fritagelsen for lotterier og lignende naturligt må forstås i sammenhæng med lovgivningen om lotteri, jf. den senere ophævede lov af 6. marts 1869 med senere ændringer om forbud mod lotteri m.m. og det dertil hørende bortlodningscirkulære, der begrænsede adgangen til at afholde lotteri til enkeltstående bortlodninger eller til foreningers og organisationers bortlodninger. Indehaverens erhvervsmæssige virksomhed med bingospil m.v. kunne herefter ikke anses for omfattet af udtrykket "lotterier og lign." og var derfor ikke fritaget for afgift i medfør af undtagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 12. Landsskatteretten kom i den senere sag SKM2021.561.LSR til samme resultat. Landsskatteretten henviste til, at Højesteret havde taget stilling til spørgsmålet i SKM2003.4.HR.

Bemærk, at lov af 6. marts 1869 med senere ændringer om forbud mod lotteri m.m. som nævnt er ophævet. Lovens bestemmelser om almennyttige lotterier er i stedet indsat i SPILL § 10, senere ændret ved lov nr. 1177 af 19. december 2024. Bortlodningscirkulæret blev erstattet af bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, senere erstattet af bekendtgørelse nr. 1438 af 6 december 2024.

[…]"

Spørgsmål 2 og 3

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024, momsloven

§ 37, stk. 1

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9."

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020, spilleafgiftsloven

§ 1

"Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt, i det omfang det følger af reglerne i denne lov.

Stk. 2. Loven finder anvendelse her i landet, i internationalt farvand og luftrum, når en transport heri er nødvendig for drift mellem en dansk havn eller lufthavn og rutens endelige destination, og på danske fartøjer, der befinder sig i andre landes farvande, såfremt aftale herom er indgået med det pågældende land." 

Lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, spilleloven

§ 10

"Der kan gives tilladelse til afholdelse af landbaseret lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller til et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv. Hele overskuddet fra lotteriet skal udloddes til det eller de formål, der er givet tilladelse til.

[...]"

Lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september 2024, skatteforvaltningsloven

§ 24

"En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt."

Forarbejder

Lov nr. 1177 af 19. november 2024, lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil

Almindelige bemærkninger til lovforslaget

2.1. Enklere regler for almennyttige lotterier

2.1.1. Gældende ret

"Lotteri er et spil, hvor der betales en indsats, og hvor tilfældighed afgør, hvem der vinder en gevinst. Nogle af de mest udbredte typer af lotterier er lotto, bingo, skrabespil, lodsedler og tombola.

Ved bingo forstås både »bingo« og »banko«.

I Danmark er der som udgangspunkt monopol på lotteri. Monopolet betyder, at det som udgangspunkt alene er Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, der må udbyde lotteri.

Almennyttige lotterier er en undtagelse til monopolet på lotterier. Hele overskuddet fra lotteriet skal udloddes til det almennyttige formål, der er givet tilladelse til. Begrebet almennyttige formål rummer ligeledes begrebet velgørende formål.

Af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil fremgår det, at der kan gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Der sondres kun i mindre grad mellem små og store lotterier, og der stilles derfor stort set de samme krav til alle almennyttige lotterier, uanset størrelse og salgssum.

Tilladelse til afholdelse af almennyttige lotterier kan gives til foreninger, institutioner og komitéer bestående af mindst tre personer. Der kan alene gives tilladelse til afholdelse af ét almennyttigt lotteri ad gangen, og salgsperioden må maksimalt være på 2 måneder, men kan undtagelsesvist forlænges til 6 måneder. I praksis gives der dog altid dispensation til forlængelse til 6 måneder ved anmodning herom.

Af § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om spil fremgår det, at almennyttige lotterier ikke må afholdes til fordel for politiske formål.

Af bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier fremgår det, at minimum 35 pct. af salgssummen skal gå til det almennyttige formål, der er givet tilladelse til.

Det fremgår samtidig, at der for deltagelse i foreningslotterier blandt andet er krav om medlemskab af den forening, som afholder lotteriet, eller at man er nær pårørende til medlemmet.

Af § 5 i lov om afgifter af spil fremgår det, at almennyttige lotterier er underlagt reglerne om gevinstafgift.

2.1.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der har været et ønske om, at reglerne for almennyttige lotterier forenkles, samtidig med at donationselementet kommer i fokus.

Det foreslås, at der indføres en ny model for almennyttige lotterier, hvor krav og tilsyn afhænger af den årlige salgssum.

[...]

Det foreslås endvidere, at gevinstafgiften for almennyttige lotterier fjernes. Hermed øges overskuddet og dermed udlodningen til de almennyttige formål.

[...]"

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 2, nr. 1

"Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om afgifter af spil, at gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Da det foreslås, at de almennyttige lotterier skal fritages for betaling af gevinstafgift og derfor foreslås at udgå af lov om afgifter af spil, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, vil gevinster herfra skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der indsættes en særregel herom. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i lotterier, som er under den indførte bagatelgrænse på 15.000 kr. i årlig salgssum, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om afgifter af spil efter »lov« indsættes »eller af § 3, stk. 3, eller § 10 i lov om spil,« og at i 2. pkt. ændres »omfattet af denne lov« til »nævnt i 1. pkt.«.

Formålet med ændringen er, at gevinster vundet ved almennyttigt lotteri, fortsat ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at gevinster vundet i lotteri under bagatelgrænsen på 15.000 kr. i årlig salgssum heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme vil være tilfældet, hvis en gevinst er opnået i et tilsvarende lotteri i et andet EU- eller EØS-land."

Til nr. 2

"Det fremgår af § 5, i lov om afgifter af spil, at udbydere af almennyttige lotterier skal betale en afgift af gevinster på 17,5 pct., for kontantgevinster der overstiger 200 kr., samt for andre gevinster, hvis handelsværdi overstiger 750 kr.

Det foreslås, at overskriften før § 5 affattes således »Landbaseret bingo«.

Det betyder, at overskriften før § 5 ændres fra Almennyttigt Lotteri til Landbaseret bingo.

Formålet med ændringen er, at almennyttigt lotteri fritages for betaling af gevinstafgift og derfor skal udgå af loven. Samtidig skal landbaseret bingo, som er en ny tilladelsesform, omfattes af loven og derfor ændres overskriften hertil."

Til § 4

"[...]

Det foreslås i stk. 2, at loven skal have virkning fra og med den 1. januar 2025, jf. dog stk. 3 og 4.

Det betyder, at de nye regler for almennyttige lotterier og om liberalisering af landbaseret bingo først vil have virkning fra og med den 1. januar 2025.

[...]"

Lov nr. 427 af 6. juni 2005, skatteforvaltningsloven

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 24

"Spørgeren har som udgangspunkt ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende den disposition, der ønskes et bindende svar om. Det har primært sammenhæng med, at spørgeren normalt har - eller bør have - et bedre kendskab til dispositionen end forvaltningen.

Forvaltningen har ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst. Og forvaltningen har i øvrigt ansvaret for retsanvendelsen ved spørgsmålets besvarelse.

Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan derfor anmode spørgeren om at belyse spørgsmålet nærmere, herunder om at dokumentere et forhold ved fremlæggelse af en vareprøve, og fastsætte en rimelig frist herfor. En sådan frist bør som udgangspunkt ikke være på under 14 dage.

I det omfang told- og skatteforvaltningen vurderer, at spørgsmålet ikke er oplyst tilstrækkeligt til, at det kan besvares, skal told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, afvise at give et bindende svar.

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende.

[...]"

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-2

"Afsnit E.A.9.9 Almennyttigt lotteri (nye regler pr. 1. januar 2025)

Regel

Reglerne om almennyttigt lotteri blev ændret pr. 21. november 2024, se lov nr. 1177 af 19. november 2024.

Loven har virkning for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. 

Se om reglerne før 1. januar 2025 i Den juridiske vejledning 2024-2 og tidligere udgaver.

Der kan fra 1. januar 2025 gives tilladelse til afholdelse af landbaseret lotteri til fordel for:

• Et almennyttigt formål eller
• Et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv.

Hele overskuddet fra lotteriet skal udloddes til det eller de formål, der er givet tilladelse til. Se SPILL § 10.

Se også

• BEK nr. 1438 af 6. december 2024 om almennyttige lotterier.
• Spillemyndighedens juridiske vejledning om spil, afsnit J.A.7
• Læs mere om de nye regler på Spillemyndighedens hjemmeside, Lotteriregler.dk.

Afgift og overgangsperiode

Reglen om gevinstafgift for almennyttige lotterier blev ophævet med virkning fra 1. januar 2025.

Overgangsperiode

Tilladelser med startdato den 1. januar 2025 eller senere:
Der skal ikke betales gevinstafgift.

Tilladelser, hvor afholdelse af lotteri kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere:
Der skal ikke betales afgift for gevinster, hvor gevinstudbetalingen/-udleveringen sker den 1. januar 2025 eller senere.

Det relevante tidspunkt er, hvornår gevinstudbetalingen/-udleveringen sker.

Hvis der præmiesøges i 2024, men gevinstudbetalingen/-udleveringen først sker i 2025, skal der ikke betales gevinstafgift.

Hvis gevinstudbetalingen/-udleveringen sker i 2024, skal der betales gevinstafgift.

Dvs. uanset meddelelsestidspunktet for tilladelsen skal der for almennyttigt lotteri, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, ikke betales afgift for gevinster, hvis gevinstudbetalingen/-udleveringen sker den 1. januar 2025 eller senere.

For almennyttigt lotteri, hvor tilladelsen er meddelt før den 21. november 2024, har loven dog kun virkning, i det omfang tilladelsesindehaveren vælger det. Valget kan ikke omgøres. 

Se også

• Læs mere om gevinstafgift under "Gevinster" samt om "Overgangsperiode" på Spillemyndighedens hjemmeside, Lotteriregler.dk, under "Oftest stillede spørgsmål".

Hvem skal have en tilladelse?

Alle, der afholder lotteri og har en samlet årlig salgssum på 15.000 kr. og derover, hvor der betales en indsats, og hvor tilfældighed afgør, hvem der vinder en gevinst, skal have en tilladelse.

Det er Spillemyndigheden, der giver tilladelse til at afholde almennyttigt lotteri. Se SPILL § 10 (som blev ændret ved lov nr. 1177 af 19. november 2024).

[...]"