Dato for udgivelse
29 okt 2025 08:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 okt 2025 07:54
SKM-nummer
SKM2025.603.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
25-4126605
Dokument type
SKM-meddelelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Studerende, fritagelse, stipendier, udviklingslande
Resumé

Liste over lande, der med virkning for indkomståret 2026 skal anses for udviklingslande i relation til ligningslovens § 7 K, stk. 5.

Hjemmel

Ligningsloven

Reference(r)

Ligningslovens § 7 K, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-2, afsnit C.F.7.4.

Legater er indkomstskattefrie, når de ydes til en stipendiat fra et udviklingsland under ophold her i landet. Se LL § 7 K, stk. 5. Følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Stipendiaten er på et midlertidigt ophold.
  • Stipendiaten er både statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland, når han eller hun starter opholdet her i landet.

Ved en stipendiat forstås en person, der er her i landet for at udvikle sin viden og færdigheder med henblik på at udnytte disse i hjemlandet, og som i alt overvejende grad får finansieret sit ophold gennem legatmidler.

Skattefriheden gælder for danske eller udenlandske legater fra offentlige eller private midler.

Skattefriheden af legater bliver givet for hele perioden, hvor studieopholdet i Danmark bliver gennemført, uanset om hjemlandet i mellemtiden ikke længere anses for at være et udviklingsland.

Skatterådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.

Skatterådet har for indkomståret 2026 fastsat, at følgende lande skal anses for udviklingslande efter LL § 7 K, stk. 5:

Afghanistan, Angola

Bangladesh, Benin, Bhutan, Bolivia, Burkina Faso, Burundi

Cambodia, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik

Comorerne, Congo, Dem. Rep., Congo, Rep

Djibouti, Elfenbenskysten, Eritrea, Etiopien

Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau

Haiti, Honduras, Indien, Kenya

Kirgisistan, Lao, Lesotho, Liberia

Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien

Mozambique, Myanmar, Nepal, Nicaragua

Niger, Nigeria, Pakistan, Papua Ny Guinea

Rwanda, São Tomé, Senegal, Sierra Leone

Salomonøerne, Somalia, Sudan, Sydsudan

Syrien, Tadsjikistan, Tanzania, Tchad (Chad)

Timor-Leste, Togo, Uganda, Uzbekistan

Yemen, Zambia, Zimbabwe