Klagesagen drejer sig om
Klagesagen angår, om Landsskatterettens afgørelse offentliggjort ved SKM2016.447.LSR er udtryk for en underkendelse af daværende SKATs tidligere praksis om at foretage en yderligere ansættelse af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17, i det tilfælde, hvor en ejendom bebygges, og om en sådan praksisændring kan medføre genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Klagesagen angår desuden, om der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, hvis Landsskatteretten når til, at der ikke kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Klagesagen er henvist til Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt. 

Der er klaget over
Vurderingsstyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012. 

Sagens oplysninger

Oplysninger om ejendommen
Ejer ifølge Tingbogsattest		H1
Matrikel nr. ifølge Tingbogsattest		[…]
Grundareal ifølge Tingbogsattest		20.497 m2

 

Særlige oplysninger om ejendommen

·         Ejendommen blev vurderet 1. gang pr. 1. oktober 2009 med et grundareal på 11.544 m². Ved approbation af 12. maj 2011 blev der tilført et areal, hvorefter grundarealet blev ændret til 20.497 m². Ved vurdering pr. pr. 1. oktober 2011 blev grundværdi og den omberegnede grundværdi ansat efter kvadratmeterprincippet.

·         I perioden 2. oktober 2011 til 1. oktober 2012 er der ikke sket ændringer i planholdene for ejendommen, ligesom der heller ikke er tinglyst servitutter på ejendommen, som vedrører ejendommens anvendelse.

·         Det fremgår af Bygnings og Boligregisteret (BBR), at der i 2012 er opført 11 række-, kæde- eller dobbelthuse, som består af 70 boliger.

·         SKAT har foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012 med henvisning til "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen".

·         Boligselskabets repræsentant har den 30. november 2017 anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 med henblik på annullation af den omberegnede grundværdi.

·         Vurderingsstyrelsen har i afgørelse af 22. juli 2021 givet afslag på genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012. Styrelsen har givet afslag med henvisning til, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er overholdt. Det fremgår af afgørelsen, at boligselskabet har fået kendskab til fejlen ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen i 2013.

·         Boligselskabets repræsentant har den 24. august 2021 klaget over Vurderingsstyrelsens afgørelse.

·         Skatteankestyrelsen har i afgørelse af 14. august 2023 hjemvist sagen til Vurderingsstyrelsen for en stillingtagen til, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, for så vidt angår den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012. Skatteankestyrelsen har udtalt, at omberegningsgrunden ikke fremgår tydeligt af vurderingsmeddelelsen, og at den angivne omberegningsgrund ikke var korrekt og dermed egnet til at bibringe boligselskabet det fornødne kendskab til, at der forelå forhold, der begrundede en genoptagelse.

·         Vurderingsstyrelsen har i afgørelse af 18. december 2023 fastholdt afslag på genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012.

·         Boligselskabets repræsentant har den 21. december 2023 klaget over Vurderingsstyrelsens afgørelse. 

Øvrige sagsoplysninger 

·         Ejendommen er omfattet af delområde II i Lokalplan […], der blev endeligt vedtaget af By Y1 Byråd den […] september 2007. Der fremgår blandt andet følgende af lokalplanen:

Delområde II må kun anvendes til boligformål i form af tæt lavt byggeri.

Inden for delområde II må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35, og der må etableres ca. 70 boliger.

Vurderingsstyrelsens afgørelse

Vurderingsstyrelsen har ved afgørelse af 18. december 2023 givet afslag på anmodningen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2012. 

Af begrundelsen fremgår: 

"… 

Den 28. november 2023 sendte vi jer et forslag til afgørelse om, at vi ikke ville genoptage og ændre ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 for ejendommen. 

Den 30. november 2023 har vi modtaget jeres bemærkninger til forslaget, hvor I henviser til, at der skal ske genoptagelse på baggrund af praksisændringen i SKM2016.447.LSR jf. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4 og ikke efter SKM2020.295.VURDST. 

I henviser til, at Landsskatteretten i afgørelsen af 9. juni 2016 med sagsnr. 12-0279410 (SKM2016.447.LSR) annullerede SKATs afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005-niveau, var foretaget uden hjemmel i vurderingsloven og derfor ugyldig. 

Derudover har I henvist til, at Landsskatteretten i SKM2016.447.LSR underkendte SKATs praksis, idet retten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Desuden har I henvist til, at når Landsskatteretten først i 2016 har underkendt Vurderingsstyrelsens hidtidige praksis - hvorefter der er sket omberegning når en ejendom blev nybygget - da kan ejendommens ejer umuligt være blevet bekendt med det forhold, der begrunder genoptagelse for år forud for praksisændringen. 

Under alle omstændigheder mener I, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5 således er opfyldt. 

Jeres bemærkninger har imidlertid ikke givet anledning til ændringer af forslaget, hvorfor vi har afgjort sagen i overensstemmelse hermed. Vi har taget stilling til jeres bemærkninger i afsnittet nedenunder. 

Derfor genoptager vi ikke vurderingen
Vi har fået hjemvist sagen fra Landsskatteretten, hvor de har taget stilling til, at Vurderingsstyrelsen ikke har godtgjort, at ejeren fik kendskab til den uhjemlede omberegning af grundværdien, da ejeren modtog vurderingsmeddelelsen for 2012 primo 2013. 

Vi henviser i den forbindelse til SKM2017.274.LSR, hvor Landsskatteretten bemærker, "at ændringen i såvel benyttelseskode, ejendomsværdi, grundværdi samt omberegnede grund- og ejendomsværdier fremgår af vurderingsmeddelelsen for 2005, som er sendt til klager primo 2006. Denne vurderingsmeddelelse er den første vurderingsmeddelelse, der er udsendt efter, at ejendommens beboelsesareal er forøget fra 96 m² til 311 m². Retten finder således, at A ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen for 2005 er blevet bekendt med de ændrede forhold i såvel benyttelseskode som ansættelser". 

Den vurdering, som I ønsker ændret, er vurderingen for 1. oktober 2012, og derfor skal vi vurdere sagen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. 

Det skal vi, fordi fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, er senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. 

Vi har behandlet sagen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, da jeres anmodning er modtaget den 30. november 2017. Vi kan efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter anmodning ændre en vurdering eller en del af en vurdering, hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt: 

1.        Anmoder skal have godtgjort, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller på grund af lignende faktiske forhold.
2.        Genoptagelsen skal føre til en ændring på mindst 15 % af den værdiansættelse, der ændres.
3.        Anmodningen skal være indgivet senest 6 måneder efter, anmoder fik kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelsen. Det står i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5. 

Vi mener, at der er fejl i vurderingen pr. 1. oktober 2012, da der ikke var lovhjemmel til at foretage en yderligere ansættelse af grundværdien. 

En ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi skal føre til en ændring på mindst 15%. 

Dette mener vi er opfyldt, da ansættelsen af den omberegnede grundværdi bortfalder. 

En anmodning om ekstraordinær genoptagelse af den omberegnede grundværdi skal være indgivet senest 6 måneder efter, at I fik kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelsen. 

Vi mener, at 6 måneders fristen ikke er overholdt. 

Det er vores opfattelse, at boligselskabet fik kendskab til den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012, da de modtog ejendomsskattebilletten. Her fremgik det nye beskatningsgrundlag for grundskylden (ejendomsskatten) for 2012 i form af den nye omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012 med basisår 2011. Beregningsgrundlaget bliver ændret fra 4.098.200 kr. til 23.787.700 kr. (fratrukket FFF), hvilket har resulteret i en noget højere ejendomsskat (grundskyld). Dette har vi vurderet, må have givet boligselskabet kendskab til den omberegnet grundværdi i forbindelse med modtagelse af skattebilletten. 

Ud fra ovenstående mener vi, at selskabet har haft kendskab til den ændrede omberegnede grundværdi indenfor 6 måneders fristen fra det tidspunkt, hvor de har fået kendskab til den omberegnede grundværdi 2012 jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5. 

Vi mener, at vi ikke kan genoptage vurderingen 1. oktober 2012 efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4 i henhold til SKM2017.388.SKAT. Det er vores opfattelse at dette styresignal kan anvendes i de tilfælde, hvor vi har medtaget mere end det, omberegningsgrunden giver anledning til i en hjemlet ansættelse jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-18. I dette tilfælde har vi foretaget en ulovhjemlet ansættelse, hvorfor styresignalet ikke kan anvendes. 

For så vidt angår SKM2016.447.LSR og jeres bemærkninger i forhold til praksisændring, er det vores opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse ikke er udtryk for en praksisændring i forhold til, hvordan vurderingsmyndigheden anvendte vurderingslovens § 33, stk. 17 før afgørelsen blev truffet. 

Vi mener, at afgørelsen er udtryk for, at vurderingsmyndigheden har lavet en fejl ved at ansætte en omberegnede grundværdi i den konkrete sag, og som bliver berettiget af Landsskatteretten. Derfor mener vi, at Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR ikke giver muligheden for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Ud fra ovenstående fastholder vi vurderingen pr. 1. oktober 2012. 

…" 

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen 

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 5. februar 2024 udtalt: 

"… 

Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen
Ad den principale påstand-genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4

Vi mener, at vi ikke kan genoptage vurderingen 1. oktober 2012 efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4 i henhold til SKM2016.447.LSR. Det er vores opfattelse, at Landsskatterettens afgørelse ikke er udtryk for en praksisændring i forhold til, hvordan vurderingsmyndigheden anvendte vurderingslovens § 33, stk. 17 før afgørelsen blev truffet. 

Vi mener, at afgørelsen er udtryk for, at vurderingsmyndigheden har lavet en fejl ved at ansætte en omberegnet grundværdi i den konkrete sag, og som bliver berigtiget af Landsskatteretten. Derfor mener vi, at Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR ikke giver muligheden for genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Ad den subsidiære påstand - genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3
Vi har vurderet, at vi ikke kan genoptage vurderingen 1. oktober 2012 efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 5. 

Det er vores opfattelse, at boligselskabet fik kendskab til den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012, da de modtog ejendomsskattebilletten. Her fremgik det nye beskatningsgrundlag for grundskylden (ejendomsskatten) for 2012 i form af den nye omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2012 med basisår 2011. Beregningsgrundlaget bliver ændret fra 4.098.200 kr. til 23.787.700 kr. (fratrukket FFF), hvilket har resulteret i en noget højere ejendomsskat (grundskyld). Dette har vi vurderet, må have givet boligselskabet kendskab til den omberegnet grundværdi i forbindelse med modtagelse af skattebilletten. 

Ud fra ovenstående mener vi, at selskabet har haft kendskab til den ændrede omberegnede grundværdi indenfor 6 måneders fristen fra det tidspunkt, hvor de har fået kendskab til den omberegnede grundværdi 2012 jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5. 

Vi kan oplyse, at der på ejendomsskattebilletten er oplyst både grundværdi og omberegnet grundværdi. I den forbindelse har ejendomsskatten (grundskylden) ændret sig markant, da den tidligere vurdering pr. 1. oktober 2011 har en grundværdi og omberegnet grundværdi på 4.098.200 kr. og benyttelseskoden var 09-ubebygget grund. Vurderingen pr. 1. oktober 2012 bliver ansat med en grundværdi på 30.787.400 kr. og en omberegnet grundværdi på 30.787.700 kr. og benyttelseskode til 01-Beboelsesejendom med 70 lejligheder.
Dette har givet udslag i en noget højere ejendomsskat for 2012 i forhold til tidligere vurderingsår. 

Det er vores opfattelse, at ovenstående må have givet selskabet anledning til at undersøge beskatningsgrundlaget yderligere herunder den omberegnede grundværdi i forbindelse med modtagelse af skattebilletten. Ejendomsskatten er beregnet af den omberegnede grundværdi og det indikerer, at selskabet må have vidst besked om værdien. 

Repræsentanten mener at faktum i sagen SKM2017.274.LSR adskiller sig væsentlig fra faktum i nærværende sag, det der var noget at bebrejde ejendommens ejer i SKM2017.274.LSR. 

Vi mener, at nærværende sag er meget identisk med afgørelsen SKM2017.274.LSR, da ejendommens benyttelseskode ændres fra 09 - ubebygget stand for vurderingen 1. oktober 2011 til 01 - beboelsesejendom med 70 lejligheder for vurderingen 1. oktober 2012.

Ved modtagelse af vurderingen for 2012 burde ejeren have været opmærksom på ændringen af benyttelseskoden, da vi mener at ændringen af benyttelseskoden fra ubebygget grund til en beboelsesejendom med 70 lejligheder er let gennemskueligt for ejeren. Vi mener derfor, at ejeren i den forbindelse burde være blevet opmærksom på den omberegnet grundværdi for vurderingen 1. oktober 2012. 

Derudover har vi vurderet, at ejeren har fået kendskab til den omberegnet grundværdi, på det tidspunkt hvor By Y1 kommune udsender opkrævning for ejendomsskatten (grundskyld) for vurderingen pr. 1. oktober 2012. 

På baggrund af ovenstående fastholder vi, at 6 måneders fristen ikke er overholdt jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5 og sagen ikke kan genoptages jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4." 

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at vurderingen pr. 1. oktober 2012 skal genoptages, og at den omberegnede grundværdi skal annulleres. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"… 

SAGENS OMDREJNINGSPUNKT 

Ved brev af 30. november 2017 anmodede jeg det daværende SKAT om at annullere den omberegnede grundværdi på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 for Adresse Y1, By Y1, idet denne er ansat uden lovhjemmel. 

Jeg har i sagen påstået, at VURDST skal genoptage ejendomsvurderingen 2012 og annullere den omberegnede grundværdi med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, som følge af den praksisændring der følger af Landsskatterettens kendelse i SKM2016.447.LSR. 

Subsidiært har jeg gjort gældende, at den omberegnede grundværdi skal annulleres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på baggrund af min anmodning af 30. november 2017. 

Ved afgørelse af 22. juli 2021 traf VURDST endelig afgørelse i sagen, hvor VURDST gav afslag på genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012, idet VURDST var af den opfattelse, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke var overholdt. 

Da jeg ikke var enig i VURDSTs afgørelse, påklagede jeg denne til Landsskatteretten. 

Der er i sagen enighed omkring, at VURDST har foretaget en ulovhjemlet omberegning af grundværdien på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012. 

Sagens omdrejningspunkt er således, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, subsidiært skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. 

SKATTEANKESTYRELSENS AFGØRELSE AF 14. AUGUST 2023 

Ved afgørelse af 14. august 2023 har Skatteankestyrelsen givet medhold i min klage hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

Skatteankestyrelsen anfører, at VURDST har foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet der er opført ny bebyggelse på ejendommen. Skatteankestyrelsen anfører videre, at der ikke er indtrådt en omberegningsgrund på ejendomsvurderingen 2012, og at omberegningen derfor ulovhjemlet. Den type fejl som SANST beskriver her i sin afgørelse (omberegning som følge af nybyggeri), er den særlige fejltype, der blev underkendt af Landsskatteretten i SKM2016.447.LSR, jf. nærmere herom nedenfor. 

Skatteankestyrelsen anfører videre, at VURDST i sin afgørelse har lagt til grund, at ejendommens ejer er blevet bekendt med fejlen ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen fra 2012, idet omberegningen kan læses ud fra denne. 

Hertil anfører Skatteankestyrelsen, at VURDST ikke har godtgjort, at klageren fik kendskab til den uhjemlede omberegning af grundværdien, da klageren modtog vurderingsmeddelelsen for 2012 primo 2013. Skatteankestyrelsen har blandt andet lagt vægt på, at omberegningsgrunden ikke fremgår tydeligt af vurderingsmeddelelsen, og at den angivne omberegningsgrund ikke var korrekt og dermed egnet til at bibringe klageren det fornødne kendskab til, at der forelå forhold, der begrundede en genoptagelse. 

Skatteankestyrelsen hjemviste derfor denne del af VURDSTs afgørelse til fornyet behandling i VURDST med henblik på, at VURDST tager stilling til, om 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, er overholdt, og om klageren i givet fald opfylder betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 og 4. 

VURDSTS AFGØRELSE AF 18. DECEMBER 2023 

VURDST har d. 18. december 2023 truffet afgørelse i hjemvisningssagen, og det er denne afgørelse er der er genstand for påklage i nærværende sag. 

VURDST har i sagen givet afslag på genoptagelse, idet VURDST fastholder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er overholdt, samt at SKM2016.447.LSR efter VURDST opfattelse ikke er udtryk for en praksisændring. 

Fsva. 6 måneders fristen anfører VURDST, at ejer fik kendskab til den omberegnede grundværdi, da de modtog ejendomsskattebilletten for 2014. 

Derudover henviser VURDST til SKM2017.274.LSR. 

KLAGERS OPFATTELSE 

Ad den principale påstand - genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4 

Det er min opfattelse, at ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 skal genoptages på baggrund af min anmodning af 30. november 2017, og med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, som følge af praksisændring. 

Dette skyldes, at Landsskatteretten i sin kendelse af 9. juni 2016 (SKM2016.447.LSR), der er vedlagt denne klage. 

I SKM2016.447.LSR annullerede Landsskatteretten en af SKAT foretagen omberegning af grundværdien, idet Landsskatteretten fandt, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005-niveau, var foretaget uden hjemmel i vurderingsloven og derfor ugyldig. 

Dette var en ændring af SKATs tidligere praksis, hvorefter SKAT foretog en omberegning af grundværdien i tilfælde, hvor en ejendom blev bebygget. 

Som det fremgår under afsnittet "SKATs afgørelse" havde SKAT ikke fundet grundlag for at ændre den omberegnede grundværdi i sagen, idet skatteloftberegningen efter SKATs opfattelse var foretaget på et korrekt grundlag. 

Under afsnittet "Klagerens opfattelse" fremgår det videre, at der i sagen var enighed imellem SKAT og klager om, at var er grundlag for at omberegne grundværdien. 

Under afsnittet "Supplerende bemærkninger til klagen" fremgår det slutteligt, at klager var enig i, at der var grundlag for at omberegne grundværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom, dvs. at ejendommen blev bebygget. 

Af sagens faktum kan det således udledes, at VURDST havde foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen var blevet bebygget, og at både SKAT og klager var enige i, at dette udgjorde et lovhjemlet grundlag for at foretage en omberegning. 

Uenigheden gik alene på, hvordan ansættelsen skulle foretages (niveauet). 

I afgørelsen udtaler Landsskatteretten følgende: 

"Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at ejendommen blev bebygget i 2006, ikke er en ændring, der påvirker grundværdien således, at denne skal omberegnes i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1. Der er i forbindelse med, at ejendommen blev bebygget ikke sket ændringer i de planforhold, som gælder for ejendommen.
Det er herefter rettens opfattelse, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005 niveau er foretaget uden hjemmel i vurderingsloven, og den er derfor ugyldig. Landsskatteretten annullerer hermed ansættelsen af den omberegnede grundværdi i 2005 niveau, ved vurderingen pr. 1. oktober 2006." 

Det daværende SKAT havde frem til og med Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR, en fast praksis, hvorefter at bebyggelse af en grund udløste en omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Frem til og med Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR, foretog SKAT således efter fast praksis en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17, når der en grund blev bebygget, selv om, der aldrig har været lovhjemmel hertil (dette underbygges netop af fremhævede faktum i sagen, jf. ovenfor). 

I SKM2016.447.LSR underkendte Landsskatteretten denne faste praksis og annullerede den af SKAT foretagne omberegning af grundværdien, idet Landsskatteretten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

At Landsskatteretten i SKM2016.447.LSR har underkendt SKATs hidtidige praksis, er netop tilkendegivet i Landsskatterettens kendelse vedr. en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2007 for ejendommen Adresse Y2, By Y2. Landsskatterettens afgørelse har SANSTs j.nr. 20-0038316, og er tidligere fremlagt i sagen. Landsskatteretten udtaler følgende: 

"SKAT har pr. 1. oktober 2007 har foretaget en omberegning af grundværdien, som der ikke er hjemmel til i vurderingslovens § 33, stk. 17. Retten har herved lagt vægt på, at det fremgår af vurderingen, at SKAT har foretaget en omberegning grundet "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen", men at det ved opslag i ejendommens planforhold og tingbogen fremgår, at der ikke er sket ændringer i ejendommens udlagte anvendelse i perioden fra 1. oktober 2006 til 1. oktober 2007. Der foreligger heller ikke en omberegningsgrund efter § 33, stk. 16 eller 18, idet der ikke er sket arealændring i perioden, og der heller ikke er tale om en nyopstået ejendom. 

… 

Retten bemærker, at Landsskatteretten underkendte Vurderingsstyrelsens praksis i SKM2016.447.LSR, offentliggjort 7. oktober 2016, og annullerede den af SKAT foretagne omberegning af grundværdien og i SKM2017.382.LSR stadfæstede Landsskatteretten SKATs afslag på at foretage en omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 17, idet det fremgår af afgørelsen, at Landsskatteretten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Retten finder, at SKAT både før og efter udsendelsen af vurderingsmeddelelsen til klageren foretog en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17, når der på grunden var registreret til-/ombygning, selv om, der aldrig har været lovhjemmel hertil. 

Retten finder på baggrund af ovenstående, at Vurderingsstyrelsen ved deres afgørelse den 27. april 2020 ikke har godtgjort, at klageren har fået kendskab til den ikke-hjemlede omberegning af grundværdien, da klageren modtog vurderingsmeddelelsen for 2007 primo 2008. Retten har blandt andet lagt vægt på, at omberegningsgrunden ikke fremgår tydeligt af vurderingsmeddelelsen. At Vurderingsstyrelsens praksis på området har været uklar og tvetydig, samt at praksis tidligst underkendes i den offentliggjorte sag SKM2016.447.LSR, offentliggjort den 7. oktober 2016, og SKM2017.382.LSR, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på at foretage en omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 17, idet Landsskatteretten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Der er ikke udsendt et styresignal i forhold til Vurderingsstyrelsens underkendte praksis (min understregning)." 

Landsskatteretten udtaler således klart, at SKM2016.447.LSR har karakter af en praksisændring, og at der ikke er udsendt styresignal om den underkendte praksis. 

Som det således fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SANSTs j.nr. 20-0038316 vedr. Adresse Y2, da er der ikke udsendt et styresignal som følge af praksisændringen i SKM2016.447.LSR, og klagers anmodning om genoptagelse af 30. november 2017 er derfor rettidig i relation til praksisændringen. 

Det gøres derfor principalt gældende, at genoptagelse og annullationen af den ulovhjemlede omberegning på ejendomsvurderingen 2012 skal ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Ad den subsidiære påstand - genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3
Såfremt der mod forventning ikke kan gives medhold i den principale påstand, da gøres det gældende, at 6 måneders fristen er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, og at der subsidiært skal ske genoptagelse iht. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5. 

I noten til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 - der er indkomstskatteområdets parallel til Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5 - hedder det: 

"… Fristen regnes fra »kundskabstidspunktet«, hvilket grundlæggende skal fortolkes snævert og indskrænkende…" 

Dette giver god mening, når man tænker på formålet med 6 måneders fristen. 

Når lovgiver netop har ønsket mulighed for ekstraordinær genoptagelse, når nogle nærmere betingelser er opfyldt, så giver det ikke mening at lukke af for ekstraordinær genoptagelse ved en udvidende fortolkning af 6 måneders fristen og kundskabstidspunktet. 

Ekstraordinær genoptagelse giver mulighed for at gå mange år tilbage - i princippet er der ingen grænser for, hvor langt man kan gå tilbage. 

Når der ikke er nogen tidsmæssig grænse for, hvor langt man kan gå tilbage med ekstraordinær genoptagelse, er der naturligvis brug for, at skatteyderne (og VURDST) går videre med muligheden for ekstraordinær genoptagelse indenfor en rimelig tid (sat til 6 måneder) efter, at de får kendskab til, at der er mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Ellers kunne skatteyderne (og VURDST) bare lade sagen ligge i årevis, og så anmode om skatteyderne (og VURDST), når det engang passer dem. 6 måneders frisen skal sikre, at skatteyderne (og VURDST) tager fat på muligheden for ekstraordinær genoptagelse inden rimelig tid efter, at de har fået kendskab til den fejl, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. Fristen skal ikke afskære skatteydere, der har udvist almindelig og fornuftig adfærd fra ekstraordinær genoptagelse. 

I vores sag har ejer ikke nølet, men har indledt sagen i naturlig forlængelse af, at de fik kendskab til, at vurderingen var forkert. 

VURDSTs fortolkning af seks måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, medfører endvidere, at fristen for ekstraordinær genoptagelse vil udløbe før fristen for ordinær genoptagelse. 

Dette giver absolut ikke nogen mening, idet ekstraordinær genoptagelse jo netop først kommer på tale i de tilfælde, hvor fristen for ordinær genoptagelse er udløbet, jf. i øvrigt ordlyden af Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3: …"kan…ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er næste i stk. 1". 

Det er først den dag hvor ejendommens ejer "har fået kendskab" til det forhold der begrunder genoptagelsen - her at VURDST har foretaget en omberegning af skatteloftsværdien der er ulovhjemlet - at 6 måneders fristen begynder at løbe. 

Dette underbygges af note 150 i Karnovs Lovsamling, hvoraf fremgår "…Hvis ejeren af en ejendom bliver bekendt med, at en tidligere vurdering er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag som omhandlet i § 33, stk. 1, kan han således inden for 6 måneder herefter anmode Vurderingsstyrelsen om ekstraordinær genoptagelse" 

Dette er i øvrigt i overensstemmelse med SANSTs afgørelse af 14. august 2023 i hjemvisningssagen, hvor SANST lægger til grund, at ejer ikke har kunnet gennemskue, at den foretagne omberegning var ulovhjemlet. Det er ikke tilfældigt, at SANST når denne konklusion, idet dette skal læses i sammenhæng med afgørelsen i SKM2016.447.LSR, som er den afgørelse, hvor Landsskatteretten for første gang erklærer, at der er tale om en fejl. At dette er tilfældet, underbygges videre af den omtalte afgørelse vedr. Adresse Y2, hvori Landsskatteretten direkte udtaler dette. Ejendommens ejer har netop ikke kunnet blive bekendt med fejlen, idet den ulovhjemlede omberegning først er statueret som en fejl ved Landsskatterettens afgørelse i 2016. 

Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.274.LSR 

VURDST henviser i sin afgørelse til, at Landsskatteretten har truffet afgørelse vedr. 6 måneders fristen i sagen SKM2017.274.LSR. 

I forlængelse af det netop anførte, skal det bemærkes, at faktum i sagen SKM2017.274.LSR adskiller sig væsentligt fra faktum i nærværende sag, idet der var noget at bebrejde ejendommens ejer i SKM2017.274.LSR. 

I sagen SKM2017.274.LSR var der tale om, at ejendommens ejer havde modtaget en omvurdering af sin ejendom, hvor der var sket forhøjelser af ejendomsværdien og grundværdien, og hvor ejendommens benyttelseskode var ændret ift. det forudgående vurderingsår. 

I den pågældende Landsskatteretssag var der således tale om en iøjnefaldende ændring af ejendommens benyttelseskode, hvorfor ejendommens ejer i den sag havde grund til at være særligt opmærksom ved modtagelsen af den nye og ændrede ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2005. 

Ejendommen var pr. 1. oktober 2004 vurderet med benyttelseskode 05 - Landbrugsejendom. Denne benyttelseskode ændrede SKAT til 01 - Beboelsesejendom ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005. 

Dette forhold er langt lettere at gennemskue for en ejendomsejer, idet begreberne landbrugsejendom og beboelsesejendom er gængse betegnelser for en ejendoms anvendelse. Det er derfor langt mere indlysende for en borger at se, hvis VURDST ved en fejl har vurderet den pågældendes ejendom som en landbrugsejendom i stedet for en parcelhusejendom eller omvendt. Særligt når der endda fremsendes en omvurdering, hvor ændringen fremhæves ift. det tidligere vurderingsår. 

I nærværende sag er der imidlertid tale om et langt mere kompliceret fejl, der først er fastslået som en fejl ved Landsskatterettens afgørelse i 2016. 

Det kan derfor ikke lade sig gøre, at ejendommens ejer skulle være blevet bekendt med fejlen. 

Der er i sagen enighed omkring, at der er tale om en ulovhjemlet omberegning, og at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Der er endvidere enighed omkring, at kravet om ændringsbehov på 15 % er opfyldt. 

Det er ikke korrekt, når VURDST i afgørelsen anfører, at 6 måneders fristen ikke er overholdt. 

Skatteankestyrelsen har allerede i hjemvisningssagen slået fast, at det afgørende er, at ejer skal være gjort bekendt med, at der er tale om en fejl, der begrunder genoptagelse. 

Det forhold, at ejer kunne se omberegningen på ejendomsvurderingen 2012, er ifølge Skatteankestyrelsen ikke tilstrækkeligt, jf. Skatteankestyrelsen afgørelse. 

At det af en ejendomsskattebillet kan læses, at der er foretaget en forhøjelse af en skatteloftsværdi, kan derfor heller ikke have bibragt klageren det fornødne kendskab til, at der forelå forhold, der var forkerte og som begrundede en genoptagelse.

Idet Landsskatteretten først i 2016 har underkendt VURDSTs hidtidige praksis - hvorefter der skete omberegning når en ejendom blev nybygget - og idet, der ikke er udsendt et styresignal, da kan ejendommens ejer umuligt være blevet bekendt med det forhold, der begrunder genoptagelse (netop at den tidligere praksis har været ulovlig) ved modtagelsen af ejendomsvurderingen 2012 eller skattebilletten for 2014. 

Det gøres derfor subsidiært gældende, at genoptagelse og annullationen af den ulovhjemlede omberegning på ejendomsvurderingen 2012 skal ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, på baggrund af klagers anmodning af 30. november 2017. 

…" 

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse: 

"… 

Vi har henvist til SKM2016.447.LSR, hvori Landsskatteretten ændrer VURDSTs praksis i relation til omberegning ved nybyggeri. 

VURDST anfører, at der ikke er tale om en ændring af praksis, men blot en berigtigelse af en fejl. 

Det skal hertil nævnes, at en praksisændring altid vil bestå i berigtigelse af en fejl. 

I denne sag er det dog evident, at VURDST har haft en tidligere praksis, som underkendes ved Landsskatteretten. 

Faktum er, at Landsskatteretten i sin kendelse af 9. juni 2016 i sagsnummer 12-0279410 (SKM2016.447.LSR) annullerede SKATs afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005-niveau, var foretaget uden hjemmel i vurderingsloven og derfor ugyldig. 

Jeg har for god ordens skyld vedhæftet afgørelsen. 

Som det fremgår af afgørelsen under afsnittet "SKATs afgørelse" havde SKAT ikke fundet grundlag for at ændre den omberegnede grundværdi, idet skatteloftberegningen efter SKATs opfattelse er foretaget på et korrekt grundlag. 

Under afsnittet "Klagerens opfattelse" fremgår det videre, at der i sagen var enighed imellem SKAT og klager om, at var er grundlag for at omberegne grundværdien. 

Under afsnittet "Supplerende bemærkninger til klagen" fremgår det slutteligt, at klager var enig i, at der var grundlag for at omberegne grundværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom, dvs. at ejendommen blev bebygget. 

Af sagens faktum kan det således udledes, at VURDST havde foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen var blevet bebygget, og at både SKAT og klager var enige i, at dette udgjorde et lovhjemlet grundlag for at foretage en omberegning. 

Uenigheden gik alene på, hvordan ansættelsen skulle foretages (niveauet). 

SKAT havde netop fast praksis for at omberegne i tilfælde hvor en ejendom blev bebygget, og der er utallige eksempler herpå i praksis. 

… 

Idet Landsskatteretten først i 2016 har underkendt VURDSTs hidtidige praksis - hvorefter der skete omberegning når en ejendom blev nybygget - da kan ejendommens ejer umuligt være blevet bekendt med det forhold, der begrunder genoptagelse (netop at den tidligere praksis har været ulovlig) tilbage i 2003, dvs. 13 år forud for praksisændringen. 

VURDSTs argumentation forekommer i det hele taget som værende tynd, da argumenter som "må have givet anledning til", "indikerer at have vidst besked", "burde ejeren have været opmærksom", "burde være blevet opmærksom på". 

Alle disse må og burde have viser, at VURDST har misforstået jus i sagen. 

Som jeg har redegjort for i min klage, da fremgår det af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, at 6 måneders fristen løber fra den dag hvor "ejer har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse". 

Det er således et krav, at ejer har fået kendskab - burde viden er ikke nok. 

Derudover er det et krav, at ejer skal have fået kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelse. 

Det betyder, at 6 måneders fristen først løber den dag, hvor ejer har fået kendskab til, at den foretagne omberegning var ulovhjemlet - det er ikke nok, at ejer er bekendt med, at der er foretaget en omberegning af skatteloftsværdien, hvilket er det VURDST lægger op til. Det er en misforståelse af jus i SFL § 33, stk. 5. 

Det er netop derfor, at SKM2017.274.LSR adskiller sig fra denne sag, idet ejer i SKM2017.274.LSR vidste at hans ejendom var blevet kategoriseret som en beboelsesejendom (selvom det var landbrug). I den sag havde ejeren således fået kendskab til fejlen ved modtagelsen af vurderingen, idet ejeren ved modtagelsen havde indset, at der var sket en omkategorisering, og kunne gennemskue, at dette var en fejl. 

Som jeg har redegjort for, da kan ejer umuligt have fået kendskab til, at den foretagne omberegning var ulovhjemlet, al den stund, at der efter SKATs praksis blev foretaget omberegninger af skatteloftsværdien iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, når en ejendom blev nybygget, idet nybyggeri efter daværende praksis udløste en omberegning. 

I SKM2016.447.LSR har Landsskatteretten underkendt denne praksis. Idet Landsskatteretten først i 2016 har underkendt VURDSTs hidtidige praksis - hvorefter der skete omberegning når en ejendom blev nybygget - og idet, der ikke er udsendt et styresignal, da kan ejendommens ejer umuligt være blevet bekendt med det forhold, der begrunder genoptagelse (netop at den tidligere praksis har været ulovlig) ved modtagelsen af ejendomsvurderingen 2012 eller skattebilletten for 2014. 

VURDST har ikke godtgjort, at ejendommens ejer har fået kendskab til, at der er foretaget en ulovhjemlet omberegning. 

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, er opfyldt." 

Klagerens supplerende bemærkninger til sagen 

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger: 

"Mht. SKM2016.447.LSR henviser jeg til, at det netop er Landsskatteretten selv, der har fastslået, at SKM2016.447.LSR er et udtryk for en underkendelse af det daværende SKATs praksis. 

Dette fremgår klart af Landsskatterettens kendelse i SANSTs j.nr. 20-0038316 vedr. Adresse Y2, By Y2, hvor bl.a. nedenstående fremgår af Landsskatterettens afgørelse: 

… 

Landsskatteretten har således tidligere truffet afgørelse om, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af det daværende SKATs praksis på området. 

Jeg undrer mig derfor over, at vi - til brug for Landsskatterettens afgørelse i nærværende sag - skal fremsende oplysninger, der kan underbygge, at SKM2016.447.LSR er udtryk for en underkendelse af praksis, eftersom at Landsskatteretten allerede har fastslået det. 

Mht. oplysninger der kan underbygge, at 6 måneders fristen er overholdt, kan det oplyses, at der - som det ligeledes fremgår af Landsskatterettens kendelse - ikke var udsendt et styresignal på baggrund af den underkendte praksis i SKM2016.447.LSR, hvorfor ejer ikke er blevet bekendt med praksisændringen. 

Eftersom at VURDST pr. 1. oktober 2012 havde praksis for at omberegne grundskatteloftsværdien, når ejendomme blev bebyggede - jf. SKM2016.447.LSR - da kan klager således ikke være bekendt med, at der skulle være tale om en fejl, da klager modtog ejendomsvurderingen 2012. 

Klager er naturligvis først blevet bekendt med fejlen, da anmodningen i denne sag indsendes. Alt andet savner mening at påstå. 

… 

Som nævnt har Landsskatteretten tidligere udtalt, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af det daværende SKATs praksis på området. 

I den pågældende sag indstillede SANST det samme, dvs. at SANST ligeledes indstillede til Landsskatteretten, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af det daværende SKATs praksis på området. 

Det virker derfor meget skørt, at SANST nu pludseligt skulle mene noget andet, eftersom at de netop selv har udarbejdet den indstilling, der danner grundlag for Landsskatteretten afgørelse." 

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 11. februar 2025
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger: 

"Som jeg nævnte for dig, da er der adskillige faktiske oplysninger, der dokumenterer, at SKAT har haft en fast praksis med at omberegne, når ejendomme blev nybyggede, og at denne praksis blev underkendt. 

Jeg har som dokumentation for praksisændringen alene henvist til, at Landsskatteretten har truffet afgørelse herom i sagen vedr. Adresse Y2, hvilket er årsagen til, at jeg ikke har fundet anledning til at uddybe mere. 

Jeg kan se, at SANST efterspørger yderligere, hvilket jeg naturligvis bistår med. 

Der er tale om et årelangt projekt, hvor mange forskellige kontorer og sagsbehandlere har været inde over, og derfor forstår jeg, hvis der er ting, der ikke er kommet med. 

Jeg beklager naturligvis, at jeg ikke fremhævede nærværende i første omgang, men var som nævnt af den opfattelse, at Landsskatterettens tidligere afgørelse var tilstrækkelig. 

Som jeg nævnte for dig, da er der utallige eksempler på den pågældende praksis. 

Da Landsskatteretten i januar 2023 traf afgørelse vedr. Adresse Y2 og fastslog, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af praksis, verserede der langt over 20 sager, der omhandlede samme problemstilling. 

Sagsbehandleren hos SANST og Landsskatteretten var orienterede herom, og det har derfor givetvis også været udslagsgivende. 

Til illustration kan jeg henvise til følgende 

Dette underbygges videre af, at vi har utallige sager af netop denne type hos netop Skatteankestyrelsen, hvor SKAT har begået samme fejl og fulgt samme ulovlige praksis. 

Til illustration kan henvises til nedenstående udpluk af sager, hvor SKAT har fulgt samme ulovlige praksis - der er alene tale om brudstykker, og der findes utallige flere eksempler herpå:  

[…], SANSTs j.nr.20-0077448 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2004 som følge af at ejendommen er bebygget (samme problemstilling - dvs. omberegning grundet nybyggeri - der blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 10. januar 2024 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 22-0025257 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2006 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - der blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 11. juli 2024 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 20-0063514. 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2008 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 10. august 2024 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 20-0064151 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2006 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 23. november 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 21-0083345 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2008 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 5. juli 2024 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 21-0002331 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2004 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 5. juli 2024 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 20-0041472 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2006 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 10. august 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 20-0077090 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2006 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 10. januar 2024 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 21-0077583 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2012 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 22. september 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 21-0082920 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2013 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 14. august 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST 

[…], SANSTs j.nr. 21-0082915 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2013 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 14. august 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 21-0112015 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2006 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

SANST har d. 14. august 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 20-0038736 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2004 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 10. august 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

[…], SANSTs j.nr. 20-0076808. 

I denne sag har det daværende SKAT foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2012 som følge af at ejendommen er bebygget (samme ulovlige praksis - dvs. omberegning grundet nybyggeri - blev underkendt i SKM2016.447.LSR). 

Landsskatteretten har d. 10. august 2023 hjemvist sagen til fornyet behandling hos VURDST. 

Der er alene tale om et udpluk og der fremsøges adskillige øvrige eksempler herpå. Der er således ingen tvivl om, at det har været en fast praksis. 

Noter jer venligst, at det er på ejendomsvurderinger helt frem til og med 2013, at de har fulgt den samme praksis om at omberegne ved nybyg. 

SANST og Landsskatteretten har i samtlige sager lagt til grund, at omberegningen er sket med henvisning til netop at ejendommen er bebygget, og derefter hjemvist sagerne.  

Når man sammenholder dette med Landsskatterettens afgørelse i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316), hvor direkte udtaler, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis, så mener jeg klart, at bevisbyrden er løftet for dels at der har været en praksis, og dels at den er underkendt. 

At Landsskatterettens afgørelse i sagen vedr. Adresse Y2 er korrekt, underbygges ved, at faktum i SKM2016.447.LSR. 

Som det fremgår af afgørelsen i SKM2016.447.LSR under afsnittet "SKATs afgørelse" havde SKAT ikke fundet grundlag for at ændre den omberegnede grundværdi, idet skatteloftberegningen efter SKATs opfattelse er foretaget på et korrekt grundlag. 

Under afsnittet "Klagerens opfattelse" fremgår det videre, at der i sagen var enighed imellem SKAT og klager om, at der var grundlag for at omberegne grundværdien. 

Klager havde således ikke påstået, at omberegningen skulle annulleres. Klager havde påstået, at den skulle nedsættes. 

Under afsnittet "Supplerende bemærkninger til klagen" fremgår det slutteligt, at klager var enig i, at der var grundlag for at omberegne grundværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom, dvs. at ejendommen blev bebygget. 

Af sagens faktum kan det således udledes, at VURDST havde foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen var blevet bebygget, og at både SKAT og klager var enige i, at dette udgjorde et lovhjemlet grundlag for at foretage en omberegning. 

Uenigheden gik alene på, hvordan ansættelsen skulle foretages (niveauet). Der var ingen i sagen, der havde påstået annullation, netop fordi at der var praksis for at omberegne når en ejendom blev bebygget. 

Det faktum, at det direkte af afgørelsen i SKM2016.447.LSR fremgår, at både SKAT og klager var enige i, at der var hjemmel til at omberegne grundværdien iht. vurderingslovens § 33 stk. 17, som følge af at ejendommen bebygges, dokumenterer jo netop, at det var sådan praksis var, dvs. at man foretog omberegninger, når en ejendom blev bebygget." 

Klagerens supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger: 

"Jeg fremsender hermed mine bemærkninger til den fremsendte sagsfremstilling og forslag til afgørelse i vores sag vedr. ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 for ejendommen Adresse Y1, By Y1. 

1. SAGENS OMDREJNINGSPUNKT 

Sagen omhandler, at det daværende SKAT har foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien (en omberegning af grundværdien) på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 for Adresse Y1, By Y1, med henvisning til den dagældende vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Vurderingslovens § 33, stk. 17, hjemlede en yderligere ansættelse af grundværdien i tilfælde, hvor en ejendom ændrede anvendelse eller planforhold. 

Der er i sagen enighed om, at der i perioden fra 1. oktober 2011 til 1. oktober 2012 ikke er sket ændringer i ejendommens planforhold, at der ikke er tinglyst servitutter på ejendommen, som vedrører ejendommens anvendelse, at der ikke er sket ændring af grundarealet, og at der ikke er tale om en nyopstået ejendom. Der har således ikke være grundlag for at foretage en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012, i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 16-18. 

Den foretagne omberegning af grundværdien på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 skyldes, at der er opført bygninger på ejendommen i 2012. Det forhold at en ejendom bebygges eller byggemodnes er ikke omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 17, og dermed ikke en omberegningsgrund, medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Dette er fastslået af Landsskatteretten i henvises i afgørelsen offentliggjort som SKM2016.447.LSR. 

Der er i sagen enighed om, at den foretagne yderligere ansættelse af grundværdien på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 for Adresse Y1, By Y1, er foretaget uden lovhjemmel (den er ulovhjemlet). 

Spørgsmålet er herefter, om der kan ske genoptagelse og annullation af denne ulovhjemlede omberegning.  

2. BETINGELSERNE FOR GENOPTAGELSE 

Landsskatteretten har i SKM2021.685.LSR og i SKM2024.354.LSR, fastslået, at en uhjemlet omberegning af en grundværdi udgør "lignende objektive konstaterbare forhold", og at denne fejl således kvalificerer sig til genoptagelse efter både efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (ordinær genoptagelse) og stk. 3 (ekstraordinær genoptagelse). 

Jeg er derfor enig i, at fejlen i denne sag begrunder genoptagelse, hvilket harmonerer med, at Skatteankestyrelsen allerede d. 14. august 2023 traf afgørelse om, at der var grundlag for genoptagelse af ejendomsvurderingen 2012, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos VURDST. Sagen havde SANSTs j. nr. 21-0075944 og i afgørelsen henviste SANST netop til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.685.LSR. 

Som bekendt har VURDST afvist at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 i hjemvisningssagen, og det er denne sag, der nu skal behandles af Landsskatteretten. 

VURDST har i sagen givet afslag på genoptagelse, idet VURDST fastholder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er overholdt, samt at SKM2016.447.LSR efter VURDST opfattelse ikke er udtryk for en praksisændring. 

Som jeg har redegjort for i min klage til Landsskatteretten, da er 6 måneders fristen utvivlsomt opfyldt, hvilket SANST er enig i, og der er derfor grundlag for genoptagelse iht. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.  

3. GENOPTAGELSESHJEMLEN 

Betingelserne for genoptagelse er som ovenfor beskrevet opfyldt i denne sag. 

Det er min opfattelse, at ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 at den primære genoptagelseshjemmel er skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, som følge af praksisændring. 

Helt overordnet skal det nævnes, at Landsskatteretten tidligere har forholdt sig til netop dette spørgsmål i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316), hvor Landsskatteretten direkte udtaler at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis. 

Det er derfor besynderligt, at vi nu skal diskutere spørgsmålet igen, og endnu mere besynderligt, at SANST pålægger mig at løfte bevisbyrden for, at der er tale om en praksisændring. 

Vi har netop Landsskatterettens ord for, at det er en praksisændring, og det må derfor være op til enten VURDST eller SANST at dokumentere, at det ikke har karakter af en praksisændring. 

Denne bevisbyrde er de ikke i stand til at løfte netop fordi, at SKM2016.447.LSR har karakter tale om en praksisændring. 

Landsskatteretten kendelse af 9. juni 2016 er netop helt korrekt, og velovervejet - for en ordens skyld tillader jeg mig at gentage argumenterne for, at SKM2016.447.LSR har karakter af en praksisændring, jf. nedenfor under afsnit 3.2.  

3.1 SANSTs opfattelse 

I det fremsendte forslag til afgørelse indstiller SANST, at der ikke er grundlag for genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, idet SANST er af den opfattelse, at SKM2016.447.LSR ikke er udtryk for en praksisændring. 

SANST anfører for det første, at SKM2016.447.LSR vedrørte en klagesag og ikke en genoptagelsessituation - dette argument kan ikke bruges, da det ikke har relevans i relation til bedømmelsen af, om afgørelsen var en underkendelse af tidligere praksis. 

Hvis en tidligere praksis underkendes, da er det således ikke af betydning, om den pågældende sag er en almindelig klagesag, en sag om ordinær genoptagelse eller en sag omkring ekstraordinær genoptagelse. 

Det afgørende er, om afgørelsen indebærer en underkendelse af tidligere praksis, hvilket vi skal have fokus på. 

SANST anfører videre, at det ikke direkte fremgår af afgørelsen i SKM2016.447.LSR, at der er tale om en underkendelse af tidligere praksis. 

Hertil skal det bemærkes, at det ikke er et krav til en praksisændring, at det er af den pågældende afgørelse fremgår, at der er tale om en underkendelse af praksis. Det afgørende er igen at forholde sig til, om afgørelsen de facto indebærer en underkendelse af tidligere praksis. 

Det fremgår videre, at der ikke er udsendt et styresignal på baggrund af SKM2016.447.LSR - hvorvidt VURDST har udsendt et styresignal eller ej har ikke betydning for, om der er tale om en praksisændring (dette skriver Landsskatteretten netop også i afgørelsen vedr. Adresse Y2). 

Afslutningsvist anfører SANST, at og endelig at klageren ikke har fremlagt faktiske oplysninger, der underbygger, at afgørelsen skulle være udtryk for en underkendelse af praksis. 

Dette er ikke korrekt, og direkte i strid med, hvad der fremgår af sagen. 

3.2 Klagers opfattelse 

For det første har Landsskatteretten i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316), hvor direkte udtalt at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis. […]. 

Dette er den klareste faktiske oplysning, der dokumenterer at SKM2016.447.LSR skulle være udtryk for en underkendelse af praksis. 

At Landsskatterettens afgørelse i sagen vedr. Adresse Y2 er korrekt, underbygges ved faktum i SKM2016.447.LSR. 

Som det fremgår af afgørelsen i SKM2016.447.LSR under afsnittet "SKATs afgørelse" havde SKAT ikke fundet grundlag for at ændre den omberegnede grundværdi, idet skatteloftberegningen efter SKATs opfattelse er foretaget på et korrekt grundlag. 

Under afsnittet "Klagerens opfattelse" fremgår det videre, at der i sagen var enighed imellem SKAT og klager om, at der var grundlag for at omberegne grundværdien. 

Klager havde således ikke påstået, at omberegningen skulle annulleres. Klager havde påstået, at den skulle nedsættes. 

Under afsnittet "Supplerende bemærkninger til klagen" fremgår det slutteligt, at klager var enig i, at der var grundlag for at omberegne grundværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom, dvs. at ejendommen blev bebygget. 

Af sagens faktum kan det således udledes, at VURDST havde foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen var blevet bebygget, og at både SKAT og klager var enige i, at dette udgjorde et lovhjemlet grundlag for at foretage en omberegning. 

Uenigheden gik alene på, hvordan ansættelsen skulle foretages (niveauet). Der var ingen i sagen, der havde påstået annullation, netop fordi at der var praksis for at omberegne når en ejendom blev bebygget. 

Det faktum, at det direkte af afgørelsen i SKM2016.447.LSR fremgår, at både SKAT og klager var enige i, at der var hjemmel til at omberegne grundværdien iht. vurderingslovens § 33 stk. 17, som følge af at ejendommen bebygges, dokumenterer jo netop, at det var sådan praksis var, dvs. at man foretog omberegninger, når en ejendom blev bebygget. 

I afgørelsen udtaler Landsskatteretten følgende: 

"Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at ejendommen blev bebygget i 2006, ikke er en ændring, der påvirker grundværdien således, at denne skal omberegnes i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1. Der er i forbindelse med, at ejendommen blev bebygget ikke sket ændringer i de planforhold, som gælder for ejendommen. Det er herefter rettens opfattelse, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005 niveau er foretaget uden hjemmel i vurderingsloven, og den er derfor ugyldig. 

Landsskatteretten annullerer hermed ansættelsen af den omberegnede grundværdi i 2005 niveau, ved vurderingen pr. 1. oktober 2006." 

Det daværende SKAT havde frem til og med Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR, en fast praksis, hvorefter at bebyggelse af en grund udløste en omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Frem til og med Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR, foretog SKAT således efter fast praksis en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17, når der en grund blev bebygget, selv om, der aldrig har været lovhjemmel hertil.  

I SKM2016.447.LSR underkendte Landsskatteretten denne faste praksis og annullerede den af SKAT foretagne omberegning af grundværdien, idet Landsskatteretten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Dette underbygges videre af, at vi har utallige sager af netop denne type hos netop Skatteankestyrelsen, hvor SKAT har begået samme fejl og fulgt samme ulovlige praksis. 

Til illustration kan henvises til nedenstående udpluk af sager, hvor SKAT har fulgt samme ulovlige praksis - der er alene tale om brudstykker, og der findes utallige flere eksempler herpå: 

… 

Det er meget mærkeligt og foruroligende, at SANST - trods indgående kendskab til alle disse identiske sager - undlader at oplyse herom i indstillingen til Landsskatteretten. 

Derudover skal det nævnes, at vedhæftede forslag udgør en ny sagsfremstilling i denne sag. 

SANSTs jurister har således oprindeligt udsendt et forslag til afgørelse dateret d. 18-09-2024. Af forslaget fremgår det at SANST var enige med mig i, at SKM2016.447.LSR er et udtryk for praksisændring, som underkendte daværende SKATs hidtidige praksis på området. SANST indstillede derfor, at der var grundlag for genoptagelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, hvis de øvrige betingelser for genoptagelse er opfyldt. 

Uf ukendte årsager tilbagekaldte SANST denne indstilling. 

Som det således fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SANSTs j.nr. 20-0038316 vedr. Adresse Y2, da er der ikke udsendt et styresignal som følge af praksisændringen i SKM2016.447.LSR, og klagers anmodning om genoptagelse af 30. november 2017 er derfor rettidig i relation til praksisændringen. 

Det gøres derfor principalt gældende, at genoptagelse og annullationen af den ulovhjemlede omberegning på ejendomsvurderingen 2012 skal ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4." 

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 7. april 2025
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger: 

"… 

1.        SAGENS OMDREJNINGSPUNKT 

Sagen omhandler, at det daværende SKAT har foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien (en omberegning af grundværdien) på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 for Adresse Y1, By Y1, med henvisning til den dagældende vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Vurderingslovens § 33, stk. 17, hjemlede en yderligere ansættelse af grundværdien i tilfælde, hvor en ejendom ændrede anvendelse eller planforhold. 

Der er i sagen enighed om, at der i perioden fra 1. oktober 2011 til 1. oktober 2012 ikke er sket ændringer i ejendommens planforhold, at der ikke er tinglyst servitutter på ejendommen, som vedrører ejendommens anvendelse, at der ikke er sket ændring af grundarealet, at der ikke er tale om en nyopstået ejendom, og at der således ikke har været grundlag for at foretage en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012, i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 16-18. 

Den foretagne omberegning af grundværdien på ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 skyldes, at der er opført bygninger på ejendommen i 2012. Det forhold at en ejendom bebygges eller byggemodnes er ikke omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 17, og dermed ikke en omberegningsgrund, medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Dette er fastslået af Landsskatteretten, og der henvises i afgørelsen offentliggjort som SKM2016.447.LSR. 

2.        BETINGELSERNE FOR GENOPTAGELSE 

Landsskatteretten har i SKM2021.685.LSR og i SKM2024.354.LSR, fastslået, at en uhjemlet omberegning af en grundværdi udgør "lignende objektive konstaterbare forhold", og at denne fejl således kvalificerer sig til genoptagelse efter både efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (ordinær genoptagelse) og stk. 3 (ekstraordinær genoptagelse). 

Klager er enig med SANST i, at fejlen (den ulovhjemlede omberegning) i nærværende sag begrunder genoptagelse, hvilket også harmonerer med, at SANST allerede d. 14. august 2023 traf afgørelse om, at der var grundlag for genoptagelse af ejendomsvurderingen 2012, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos VURDST mhb. på bedømmelse af "6 måneders fristen". 

Sagen havde SANSTs j. nr. 21-0075944 og i afgørelsen henviste SANST netop til Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.685.LSR. 

Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, skal en anmodning om genoptagelse efter § 33, stk. 3, indgives til told- og skatteforvaltningen, senest 6 måneder efter at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse (6 måneders fristen). 

VURDST har i hjemvisningssagen givet afslag på genoptagelse, idet VURDST fastholder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5. 

Som begrundelse for at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er opfyldt, har VURDST henvist til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, der er offentliggjort i SKM2017.274.LSR. 

VURDST har endvidere anført, at ejer fik kendskab til, at der var foretaget en ulovhjemlet omberegning af grundværdien, ved modtagelsen af ejendomsskattebilletten for 2014, idet det fremgik, at det nye beskatningsgrundlag for grundskylden var blevet ændret fra kr. 4.098.200 til kr. 23.787.700, hvilket har resulteret i en højere grundskyld. Det forhold, at ejer modtog en ejendomsskattebillet, hvoraf det fremgik, at beregningsgrundlaget for grundskylden var blevet ændret, og at dette havde resulteret i en højere ejendomsskat, har ikke - ligesom modtagelsen af vurderingsmeddelelsen for 2012 - givet ejer kendskab til, at der skulle være foretaget en ulovhjemlet omberegning af grundværdien. 

Der henvises i denne forbindelse til, at SANST i hjemvisningsafgørelsen af 14. august 2023 fandt, at ejer ikke med tilpas sikkerhed kunne udlede af vurderingsmeddelelsen, at der ikke var hjemmel til af foretage omberegningen af grundværdien, da anvendelse af ejendommen var ændret, og da det fremgår af vurderingsmeddelelsen, at omberegningen blev foretaget grundet ændret anvendelse. På samme måde gælder det, at ejer ikke af skattebilletten for 2014 kan udlede, at der skulle være foretaget en ulovhjemlet omberegning på ejendomsvurderingen 2012. 

Hvad angår VURDSTs henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, som offentliggjort i SKM2017.274.LSR, har klager tidligere bemærket, at der i den pågældende sag var tale om en anden situation, der ikke kan udstrækkes til at omfatte nærværende sag. 

I SKM2017.274.LSR var der tale om, at ejendommens ejer havde modtaget en omvurdering af sin ejendom, hvor der var sket forhøjelser af ejendomsværdien og grundværdien, og hvor ejendommens benyttelseskode var ændret ift. det forudgående vurderingsår. 

I den pågældende Landsskatteretssag var der således tale om en iøjnefaldende ændring af ejendommens benyttelseskode, hvorfor ejendommens ejer i den sag havde grund til at være særligt opmærksom ved modtagelsen af den nye og ændrede ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2005. 

Ejendommen var pr. 1. oktober 2004 vurderet med benyttelseskode 05 - Landbrugsejendom. Denne benyttelseskode ændrede SKAT til 01 - Beboelsesejendom ved ejendomsvurderingen pr. 1. Oktober 2005. 

Dette forhold er langt lettere at gennemskue for en ejendomsejer, idet begreberne landbrugsejendom og beboelsesejendom er gængse betegnelser for en ejendoms anvendelse. Det er derfor langt mere indlysende for en borger at se, hvis VURDST ved en fejl har vurderet den pågældendes ejendom som en landbrugsejendom i stedet for en parcelhusejendom eller omvendt. Særligt når der endda fremsendes en omvurdering, hvor ændringen fremhæves ift. det tidligere vurderingsår. 

I nærværende sag er der imidlertid tale om et langt mere kompliceret fejl, som i øvrigt først er fastslået som en fejl ved Landsskatterettens afgørelse SKM2016.447.LSR, jf. nedenfor under afsnit 3.2. 

Det kan derfor ikke lade sig gøre, at ejendommens ejer skulle være blevet bekendt med fejlen i 2013/2014, da det først blev karakteriseret som en fejl i 2016. 

Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, som offentliggjort i SKM2017.274.LSR, kan derfor ikke anvendes til støtte for, at fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er overholdt i nærværende sag. 

3.        GENOPTAGELSESHJEMLEN 

Som jeg har redegjort for i min klage til Landsskatteretten, da er 6 måneders fristen utvivlsomt opfyldt, hvilket SANST i øvrigt er enig i. 

SANST indstiller således i sit forslag til afgørelse, at VURDST - i overensstemmelse med klagers subsidiære påstand - pålægges at genoptage ejendomsvurderingen 2012. 

Det er dog klagers opfattelse, at den principale genoptagelseshjemmel i nærværende sag er skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, som følge af praksisændring. 

Dette bygger klager på følgende anbringender: 

3.1     Landsskatteretten har tidligere udtalt, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis. 

For det første har Landsskatteretten i sin afgørelse i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316) udtalt, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis. 

Dette er den klareste faktiske oplysning, der dokumenterer at SKM2016.447.LSR skulle være udtryk for en underkendelse af praksis. 

3.2     Faktum i SKM2016.447.LSR dokumenterer, at SKAT havde en praksis om at omberegne iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, når en grund blev bebygget 

At det daværende SKAT havde en praksis, hvorefter bebyggelse af en ejendom udløste en omberegning iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, underbygges af faktum i SKM2016.447.LSR. 

Afgørelsen vedlægges som bilag A. 

Som det fremgår af afgørelsen i SKM2016.447.LSR under afsnittet "SKATs afgørelse" havde SKAT ikke fundet grundlag for at ændre den omberegnede grundværdi, idet skatteloftberegningen efter SKATs opfattelse er foretaget på et korrekt grundlag. Jeg har fremhævet dette med gult på side 2 i bilag A. 

Under afsnittet "Klagerens opfattelse" fremgår det videre, at der i sagen var enighed imellem SKAT og klager om, at der var grundlag for at omberegne grundværdien. Dette er ligeledes fremhævet med gult på side 2 i bilag A. 

Klager havde således ikke påstået, at omberegningen skulle annulleres. Klager havde påstået, at den skulle nedsættes. 

Under afsnittet "Supplerende bemærkninger til klagen" fremgår det slutteligt, at klager var enig i, at der var grundlag for at omberegne grundværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom, dvs. at ejendommen blev bebygget. Dette - som ligeledes er fremhævet med gult på side 2 i bilag A - understreger netop den praksis som det daværende SKAT havde, hvorefter der fandtes at være grundlag for at omberegne iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, når en grund gik fra at være ubebygget areal til at være en bebygget ejendom. 

Af faktum i SKM2016.447.LSR kan det således udledes, at VURDST havde foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen var blevet bebygget, og at både SKAT og klager var enige i, at dette udgjorde et lovhjemlet grundlag for at foretage en omberegning. Uenigheden gik alene på, hvordan ansættelsen skulle foretages (niveauet). Der var ingen i sagen, der havde påstået annullation netop fordi, at der var praksis for at omberegne når en ejendom blev bebygget. 

Det forhold, at det af afgørelsen i SKM2016.447.LSR fremgår, at både SKAT og klager var enige i, at der var hjemmel til at omberegne grundværdien iht. vurderingslovens § 33 stk. 17, som følge af at ejendommen bebygges, dokumenterer netop eksistensen af den påberåbte praksis var, dvs. at SKAT foretog omberegninger af grundværdien iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, når en ejendom blev bebygget. 

I afgørelsen udtaler Landsskatteretten følgende: 

"Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at ejendommen blev bebygget i 2006, ikke er en ændring, der påvirker grundværdien således, at denne skal omberegnes i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1. Der er i forbindelse med, at ejendommen blev bebygget ikke sket ændringer i de planforhold, som gælder for ejendommen.

Det er herefter rettens opfattelse, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005 niveau er foretaget uden hjemmel i vurderingsloven, og den er derfor ugyldig. 

Landsskatteretten annullerer hermed ansættelsen af den omberegnede grundværdi i 2005 niveau, ved vurderingen pr. 1. oktober 2006." 

3.3     Fremlagte afgørelser dokumenterer, at SKAT havde en praksis om at omberegne iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, når en grund blev bebygget 

Det daværende SKAT havde frem til og med Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR, en praksis, hvorefter at bebyggelse af en grund udløste en omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

At SKAT har haft en sådan praksis, underbygges videre af de utallige tilfælde af netop denne type, hvor SKAT har begået samme fejl og fulgt samme praksis. 

Jeg har tidligere henvist til 7 forskellige tilfælde, hvor SKAT har foretaget en omberegning af grundværdien med henvisning til vurderingslovens § 33, stk. 17, i forbindelse med opførelse af bebyggelse, og hvor der ikke nye planforhold. 

Som jeg anførte i mine bemærkninger, da var der alene tale om et udpluk, og eftersom SANST ikke finder, at de fremlagte henvisninger udgør et tilstrækkeligt grundlag, da vil jeg henvise til yderligere, således at der er fremlagt i alt 28 tilfælde. 

For overskuelighedens skyld vedlægges en oversigt som bilag B. 

Af kolonne E fremgår det pr. hvilken vurderingstermin, VURDST har foretaget omberegning af grundværdien, og af kolonne F fremgår det, i hvilket år bebyggelsen er registreret færdigmeldt/opført. 

SKAT har for samtlige ejendommes vedkommende foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen er nybygget. 

Fælles for ejendommene er endvidere, at de hverken har ændret anvendelse, planforhold eller grundareal, og at de ikke er nyopståede på den vurderingstermin, hvor omberegningen er foretaget, dvs. at der er tale om ulovhjemlede omberegninger. 

Det skal bemærkes, at vurderingsterminen var 1. januar til og med ejendomsvurderingen 2002 og 1. oktober fra ejendomsvurderingen 2003 og frem. 

For nogle af ejendommene står bebyggelsen registreret som opført i året før vurderingsåret. I disse tilfælde er der tale om, at den nyopførte bebyggelse først er færdigmeldt pr. næstkommende vurderingstermin, hvilket også dokumenteres ved, at ejendommene er vurderet som ubebygget pr. forudgående vurderingstermin. 

Som eksempel herpå kan nævnes […], […], hvor bebyggelsen er opført/færdigmeldt efter 1. oktober 2004, således at ejendommen vurderes som nybygget pr. 1. Oktober 2005. 

Fsva. […] (BFE […]) og […] ([…]) har SKAT ophævet den ulovhjemlede omberegning, og vi kan derfor ikke tilgå den oprindelige vurderingsmeddelelse (ejendommene er ejet af nogle, som vi ikke har klientforhold til). VURDST opfordres derfor til at oplyse, hvad omberegningshjemlen var på den oprindelige ejendomsvurdering 2012 for disse to ejendomme. 

Begge ejendomme var ubebyggede pr. 1. oktober 2011. 

Som bilag C fremlægges en oversigt over yderligere 13 ejendomme, hvor VURDST har foretaget en ulovhjemlet omberegning som følge af, at ejendommene er nybyggede. Fælles for ejendommene er ligeledes her, at de hverken har ændret anvendelse, planforhold eller grundareal, og at de ikke er nyopståede på den vurderingstermin, hvor omberegningen er foretaget, dvs. at der ikke er tale om ulovhjemlede omberegninger. 

Disse ejendommes ejer har vi ikke et klientforhold til, og jeg kan derfor ikke tilgå vurderingsmeddelelsen hvor omberegningsgrunden er anført. Vi kan alene se, at der er foretaget en omberegning af grundværdien. 

VURDST opfordres derfor til at oplyse, hvilken omberegningsgrund der står anført på de pågældende vurderingsmeddelelser for de respektive ejendomme, jf. kolonne G. 

Afslutningsvist skal jeg bemærke, at jeg er bekendt med, at ulovhjemlede omberegninger har kørt som et generelt sagskompleks hos Skatteankestyrelsen, hvor sagerne er inddelt i kategorier alt efter de faktiske forhold, og hvor der for hver kategori er udvalgt en "førersag". Adresse Y1, By Y1, er efter mine oplysning udvalgt som førersag for sin kategori. 

Flere af sagerne har vi ikke kendskab til, idet de er indsendt af andre rådgivere. 

Skatteankestyrelsen opfordres til at oplyse, hvor mange sager de har behandlet vedr. ulovhjemlede omberegninger, der er sammenlignelige med Adresse Y1, By Y1. 

Det er min opfattelse, at bevisbyrden for, at SKAT har haft en praksis, er løftet. 

Der er fremlagt adskillige eksempler herpå, hvilket alene udgør en mindre del af de samlede antal tilfælde og sager. 

Dertil kommer, at Landsskatteretten i sin kendelse i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316) har udtalt, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis. 

Det er ikke tilfældigt, at Landsskatteretten udtaler dette, idet der netop - som jeg har redegjort for ovenfor - verserede en lang række sager for Landsskatteretten med samme problemstilling, som Landsskatteretten netop havde kendskab til, da de traf kendelsen i sagen vedr. Adresse Y2. 

Landsskatteretten udtaler således følgende: 

"Retten bemærker, at Landsskatteretten underkendte Vurderingsstyrelsens praksis i SKM2016.447.LSR, offentliggjort 7. oktober 2016, og annullerede den af SKAT foretagne omberegning af grundværdien…" 

Afslutningsvist skal det nævnes, at vedhæftede forslag udgør en ny sagsfremstilling i denne sag. 

SANSTs jurister har således oprindeligt udsendt et forslag til afgørelse dateret d. 18-09-2024. Af forslaget fremgår det at SANST var enige med klager i, at SKM2016.447.LSR er et udtryk for praksisændring, som underkendte daværende SKATs hidtidige praksis på området. SANST indstillede derfor, at der var grundlag for genoptagelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, hvis de øvrige

Idet Landsskatteretten i SKM2016.447.LSR således har underkendt SKATs hidtidige praksis, og idet der ikke er udsendt et styresignal herom, da gøres det således principalt gældende, at der er grundlag for at genoptage ejendomsvurderingen 2012 og ophæve den omberegnede grundværdi, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Det gøres subsidiært gældende, at genoptagelsen skal ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. 

…" 

Retsmøde

Vurderingsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Vurderingsstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

“… 

Vurderingsstyrelsen indstiller til, at Landsskatteretten træffer afgørelse om stadfæstelse af afgørelsen af 18. december 2023, vedr. afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 5. 

Vi har nedenfor kort suppleret vores begrundelse fra afgørelserne, ift. det fremsendte forslag til afgørelse fra Skatteankestyrelsen. 

Bemærkninger
Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4
Indledningsvist skal det bemærkes, at Vurderingsstyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at vurderingen pr. 1. oktober 2012 ikke kan genoptages efter § 33, stk. 4, da vi er enige i, at SKM2016.447.LSR ikke kan anses som et udtryk for underkendelse af praksis. 

Foruden de af Skatteankestyrelsen nævnte grunde, så er det vigtigt at understrege, at selve det forhold, at en ejendom bebygges, ikke på noget tidspunkt har kunne begrunde en yderligere ansættelse af grundværdien efter vurderingslovens § 33. Vurderingsstyrelsen skal samtidig bemærke, at følgende har fremgået af Vurderingsvejledningen 2013-1, F.F.2 Omberegning af grundværdi (Fra før Vurderingsvejledningen blev indarbejdet i Den Juridiske Vejledning): 

"Bebyggelse eller byggemodning af en tom grund er heller ikke i sig selv omberegningsgrund." 

Det har således allerede i 2013 været tydeligt, at den administrative praksis har været, at opførelse af bebyggelse ikke udløser omberegning af grundværdien, hvorfor SKM2016.447.LSR ikke kan anses for en underkendelse af praksis, men alene afspejler en afgørelse, hvor der ved vurderingen desværre er sket en fejl. 

Vurderingsstyrelsen er derfor enig i, at der ikke kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3
Vurderingsstyrelsen finder fortsat som beskrevet i de hjemviste afgørelser, at der ikke er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, da 6-månedersfristen i § 33, stk. 5, ikke findes overholdt. 

Det fejlagtige forhold som begrunder genoptagelse - at der ulovhjemlet er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien ifm. med omvurderingen i 2012 - fremgik direkte af den udsendte vurderingsmeddelelse. 

I har i Skatteankestyrelsen, i det fremsendte forslag til afgørelse under afsnittet "Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5" alene inddraget SKM2017.274.LSR. Vurderingsstyrelsen bemærker her, at SKM2024.354.LSR findes direkte sammenlignelig med den nærværende sag. 

I SKM2024.354.LSR er nedenstående faktiske oplysninger lagt til grund for afgørelsen: 

"Klagerne har ejet ejendommen siden den 1. juli 2003. Vurderingsmeddelelsen for 2006 er udsendt til klagerne i marts 2007. Af vurderingsmeddelelsen fremgår den omberegnede grundværdi, samt omberegningsgrund. Det fremgår af vurderingsmeddelelsen, at ejendommen er omberegnet, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17 - ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen. 

Ejendommen var pr. 1. oktober 2006 omfattet af kommuneplan 2005, som blev offentliggjort den 21. december 2005. Det fremgår af kommuneplanens rammebestemmelse for område […], at området er udlagt til åben-lav bolig. By Y1 Kommune har i forbindelse med sagsbehandlingen oplyst, at der ikke var sket ændringer i rammebestemmelserne for området, hvor påklagede ejendom er beliggende i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2005. 

Der er i perioden 2. oktober 2005 til 1. oktober 2006 ikke sket ændringer i planforholdene, ligesom der heller ikke er tinglyst servitutter på ejendommen, som vedrører ejendommens anvendelse. Der er heller ikke sket ændringer af det vurderede grundareal. Der er ikke tale om en nyopstået ejendom. 

SKAT har ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2006 foretaget en omberegning af grundværdien med henvisning til "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen". 

Klagernes repræsentant har den 12. oktober 2018 anmodet Vurderingsstyrelsen om at tilrette ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2006 for ejendommen." 

Retten fandt på baggrund af disse oplysninger: 

"at klagerne i marts 2007 modtog vurderingsmeddelelsen for 2006, og dermed fik kendskab til, at SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien, grundet "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen". Af vurderingsmeddelelsen fremgik grundlaget for den omberegnede grundværdi for 2006. Det kan herefter udledes, at der er fejl i ejendomsvurderingen. Retten lægger vægt på, at omberegningsgrunden fremgik tydeligt af vurderingsmeddelelsen samt, at klagerne vidste, at der ikke havde været foretaget ændringer på ejendommen i perioden. Retten finder, at klagerne senest ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen for 2006 fik kendskab til det forhold, som lægges til grund for den omberegnede grundværdi for 2006, og klagerne derfor burde have reageret herpå." 

Dette findes direkte sammenlignelig med nærværende sag, da der heller ikke i denne sag hersker tvivl om, at der ikke er sket ændringer der kan begrunde en yderligere ansættelse af grundværdien samtidigt med, at selvsamme omberegningsgrund på samme måde tydeligt fremgik af vurderingsmeddelelsen. 

Med udgangspunkt i ovenstående samt de tidligere fremlagte forhold, findes fristen for anmodning om genoptagelse jf. § 33, stk. 5, overskredet, hvorfor der ikke findes grundlag for genoptagelse efter § 33, stk. 3. 

Vurderingsstyrelsen indstiller derfor til Landsskatteretten, at der træffes afgørelse om stadfæstelse. 

…" 

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger: 

"… 

Jeg har d. 23. april 2025 sendt vedhæftede bemærkninger i nærværende sag. 

Som det fremgår af bemærkningerne, da er det min opfattelse, at ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 skal genoptages ekstraordinært med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, som følge af Landsskatterettens praksisændring i SKM2016.447.LSR. 

For det første har Landsskatteretten i sin afgørelse i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316) udtalt, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis.  

Dette er den klareste faktiske oplysning, der dokumenterer at SKM2016.447.LSR skulle være udtryk for en underkendelse af praksis. 

Det er Landsskatteretten - dvs. samme instans der tidligere har udtalt, at SKM2016.447.LSR er udtryk for en underkendelse af SKATs tidligere praksis - der skal træffe afgørelse i nærværende sag og afgøre, hvorvidt der i SKM2016.447.LSR er sket en underkendelse af SKATs tidligere praksis. 

For yderligere at underbygge min opfattelse, har jeg i bilag B fremlagt en oversigt over 31 tilfælde, hvor VURDST - i overensstemmelse med den tidligere og nu underkendte praksis - har foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen er nybygget. 

Jeg har vedlagt kopi af vurderingsmeddelelserne for ejendommene. 

Jeg mangler fortsat at modtage kopi af vurderingsmeddelelserne for følgende fire ejendomme: 

[…] 

Disse vil blive eftersendt. 

Som jeg tidligere har redegjort for, da har vi ikke mulighed for at udsøge samtlige situationer, hvor SKAT har fulgt den omtalte praksis, og de fremlagte tilfælde er således alene et udpluk af sager. De viser med al tydelighed, at det daværende SKAT netop har haft en sådan praksis. 

VURDST har omvendt ikke kunnet løfte bevisbyrden for, at der ikke har været en praksis. 

Jeg er bekendt med, at der tidligere har været et sagskompleks hos SANST omhandlende netop ulovhjemlede omberegninger, og jeg har derfor anmodet SANST om at oplyse, hvor mange øvrige sager de måtte have registreret i deres systemer, hvor VURDST har foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen er nybygget. 

SANST har ikke oplyst herom. 

AD VURDSTS BEMÆRKNINGER 

VURDST har i sin udtalelse af 1. maj 2025 anført, at SKAT ikke har haft en praksis om at foretage en yderligere ansættelse af grundværdien i forbindelse med nybyggeri af en ejendom. 

Denne påstand er imidlertid ikke i overensstemmelse med den SKATs faktiske håndtering i praksis. 

Jeg har vedlagt en oversigt over 31 tilfælde, hvor SKAT netop har foretaget en omberegning af grundværdien i forbindelse med nybyggeri af en ejendom - dette udgør alene en mindre del af det samlede antal tilfælde, der findes. 

Påstanden harmonerer ej heller med SKATs opfattelse i SKM2016.447.LSR, hvor praksis blev underkendt. 

Som det fremgår af afgørelsen i SKM2016.447.LSR under afsnittet "SKATs afgørelse" havde SKAT ikke fundet grundlag for at ændre den omberegnede grundværdi, idet skatteloftberegningen efter SKATs opfattelse er foretaget på et korrekt grundlag. Jeg har fremhævet dette med gult på side 2. 

Under afsnittet "Klagerens opfattelse" fremgår det videre, at der i sagen var enighed imellem SKAT og klager om, at der var grundlag for at omberegne grundværdien. Dette er ligeledes fremhævet med gult på side 2. 

Klager havde således ikke påstået, at omberegningen skulle annulleres. Klager havde påstået, at den skulle nedsættes. 

Under afsnittet "Supplerende bemærkninger til klagen" fremgår det slutteligt, at klager var enig i, at der var grundlag for at omberegne grundværdien, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17, idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom, dvs. at ejendommen blev bebygget. 

Problemstillingen om omberegning iht. § 33, stk. 17 som følge af nybyggeri er således direkte italesat i sagen, da det fremgår, at klager er enig med SKAT i, at der er grundlag for at omberegne"… idet ejendommen i 2006 ændrer status fra "Ubebygget areal (Ikke landbrugsareal)" til "Beboelsesejendom". 

Dette understreger netop den praksis som det daværende SKAT havde, hvorefter der fandtes at være grundlag for at omberegne iht. vurderingslovens § 33, stk. 17, når en grund gik fra at være ubebygget areal til at være en bebygget ejendom. 

Af faktum i SKM2016.447.LSR kan det således udledes, at VURDST havde foretaget en omberegning af grundværdien iht. vurderingslovens 33, stk. 17, som følge af, at ejendommen var blevet bebygget, og at både SKAT og klager var enige i, at dette udgjorde et lovhjemlet grundlag for at foretage en omberegning.  

At VURDST i dag - næsten 10 år senere - hævder, at det aldrig har været deres opfattelse, har ingen bevismæssig værdi. 

Omvendt fremgår det tydeligt, at SKAT netop har haft en sådan praksis, som først blev underkendt ved Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.447.LSR.

Mht. klagers subsidiære påstand omkring genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, da er VURDST fortsat af den opfattelse, at 6 måneders fristen ikke er overholdt.

Det indledningsvist bemærkes, at der d. 14. august 2023 er truffet afgørelse om hjemvisning af genoptagelsessagen, hvor VURDST opfattelse blev underkendt, da VURDST ikke havde godtgjort, at klager fik kendskab til den uhjemlede omberegning af grundværdien, da selskabet modtog vurderingsmeddelelsen for 2012 for Adresse Y1. 

Der blev i hjemvisningsafgørelsen vægt på, at omberegningsgrunden ikke fremgår tydeligt af vurderingsmeddelelsen, og at den angivne omberegningsgrund ikke var korrekt og dermed egnet til at bibringe selskabet det fornødne kendskab til, at der forelå forhold, der begrundede en genoptagelse. 

At VURDST fortsat påberåber sig, at omberegningen fremgår af ejendomsvurderingen 2012, er således blot en gentagelse af et tidligere anbringende. 

VURDST henviser som noget nyt til SKM2024.354.LSR, som VURDST finder at være direkte sammenlignelig med den nærværende sag. 

Dette er ikke korrekt. 

I den pågældende sag var der tale om, at der var foretaget en omberegning af grundværdien på ejendomsvurderingen 2006 for en ejendom med henvisning til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Jeg kender sagen ganske godt, idet jeg selv var repræsentant herpå. 

Som jeg tidligere har nævnt, da har der verseret et større kompleks hos SANST omkring ulovhjemlede omberegninger, hvor sagerne blev inddelt i kategorier alt efter de faktiske omstændigheder. 

For hver kategori blev der udpeget en "fører-sag". 

SKM2024.354.LSR omhandler ejendommen […], […], og denne ejendom var førersag i sin kategori, hvor de faktiske omstændigheder adskiller sig fra nærværende sag (hvilket er årsagen til, at SANST inddelte dem i hver sin kategori). 

VURDST undlader at fremhæve den del af afgørelsen, hvor den afgørende forskel i faktum i de to sager fremgår. 

I SKM2024.354.LSR var der netop ikke sket nogen ændring på ejendommen overhovedet. Der var ikke opført bebyggelse, sket ombygning, arealændring eller lign. 

Der var således tale om, at VURDST ved ejendomsvurderingen 2006 havde foretaget en omberegning af grundværdien "ud af det blå". I den pågældende sag blev det således lagt til grund, at klagerne vidste, at der ikke havde været foretaget ændringer på ejendommen i perioden 2005-2006, og at klagerne derfor burde have reageret ved, at det af ejendomsvurderingen 2006 fremgik, at der var foretaget en omberegning af grundværdien som følge af ændret anvendelse: 

Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, er ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, betinget af, at anmodning om genoptagelse er indgivet til told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at klageren fik kendskab til det forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. 

Retten finder, at klagerne i marts 2007 modtog vurderingsmeddelelsen for 2006, og dermed fik kendskab til, at SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien, grundet “ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen". Af vurderingsmeddelelsen fremgik grundlaget for den omberegnede grundværdi for 2006. Det kan herefter udledes, at der er fejl i ejendomsvurderingen. Retten lægger vægt på, at omberegningsgrunden fremgik tydeligt af vurderingsmeddelelsen samt, at klagerne vidste, at der ikke havde været foretaget ændringer på ejendommen i perioden. Retten finder, at klagerne senest ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen for 2006 fik kendskab til det forhold, som lægges til grund for den omberegnede grundværdi for 2006, og klagerne derfor burde have reageret herpå. 

Dette er på ingen måde sammenligneligt med nærværende sag, hvor der jo netop er sket en ændring, idet ejendommen er blevet bebygget. Klager har ikke har haft grundlag for at antage, at det skulle være en fejl, at der er sket omberegning med henvisning til "ændret anvendelse" som følge af, at ejendommen er blevet bebygget. Det var netop ikke en fejl, idet SKAT foretog sådanne omberegninger, når ejendomme blev bebygget, jf. ovenfor. 

SKM2024.354.LSR kan derfor ikke benyttes i denne sag, idet faktum adskiller sig væsentligt fra faktum i sagen vedr. Adresse Y1, By Y1. 

Det er min opfattelse, at bevisbyrden for, at SKAT har haft en praksis hvorefter man foretog omberegning af grundværdien i medført af vurderingslovens § 33, stk. 17, i forbindelse med nybyggeri, er løftet. 

Der er fremlagt adskillige eksempler herpå, der alene udgør en mindre del af de samlede antal tilfælde og sager. 

Dertil kommer, at Landsskatteretten i sin kendelse i sagen vedr. Adresse Y2 (Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023 - SANSTs j.nr. 20-0038316) har udtalt, at SKM2016.447.LSR var en underkendelse af SKATs tidligere praksis. 

Det er ikke tilfældigt, at Landsskatteretten udtaler dette, idet der netop - som jeg har redegjort for ovenfor - verserede en lang række sager for Landsskatteretten med samme problemstilling, som Landsskatteretten netop havde kendskab til, da de traf kendelsen i sagen vedr. Adresse Y2. 

Landsskatteretten udtaler således følgende: 

"Retten bemærker, at Landsskatteretten underkendte Vurderingsstyrelsens praksis i SKM2016.447.LSR, offentliggjort 7. oktober 2016, og annullerede den af SKAT foretagne omberegning af grundværdien…" 

Idet Landsskatteretten i SKM2016.447.LSR således har underkendt SKATs hidtidige praksis, da gøres det således principalt gældende, at der er grundlag for at genoptage ejendomsvurderingen 2012 og ophæve den omberegnede grundværdi, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Det gøres subsidiært gældende, at genoptagelsen skal ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3." 

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. 

Repræsentanten anførte, at en praksisændring ikke kræver, at der offentliggøres et styresignal, og Landsskatteretten har tidligere udtalt, at der med SKM2016.447.LSR er tale om en underkendelse af praksis. Klagen i SKM2016.447.LSR angår prisniveauet, og der var enighed mellem klageren og daværende SKAT Ejendom om, at der var grundlag for en omberegning af grundværdien, men Landsskatteretten kom frem til, at det forhold, at en ejendom bebygges, ikke bevirker, at der kan ske omberegning af grundværdien. 

Repræsentanten anførte desuden, at Vurderingsstyrelsen har henvist til en afgørelse, men der er ikke tale om samme faktiske forhold som i nærværende sag. 

Vurderingsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der ikke kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, da SKM2016.447.LSR ikke er udtryk for en praksisændring, og da der ikke blev offentliggjort et styresignal om en praksisændring. I den konkrete sag er der sket en fejl, og der blev henvist til vurderingsvejledningen for 2013, hvoraf fremgår, at bebyggelse af en grund ikke er en omberegningsgrund. Der kan heller ikke genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, da fristen i stk. 5, ikke er opfyldt. Det er fortsat Vurderingsstyrelsens opfattelse, at klageren har fået kendskab til den fejlagtige omberegning ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen og efterfølgende ejendomsskattebilletten. 

Repræsentanten anførte afslutningsvis, at der har været et klart mønster, og en lægmand kan ikke gennemskue, at der ikke var grundlag for en omberegning, da det fremgår af vurderingsmeddelelsen, at der var omberegnet som følge af ændret anvendelse eller ændret planforhold, og der var ændret anvendelse. 

Skatteforvaltningen anførte afslutningsvis, at de 24 sager, der er henvist til, er et begrænset antal sager, og det er ikke udtryk for en praksisændring. 

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 kan genoptages ekstraordinært efter dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 4, herunder om der er tale om en praksisændring som følge af Landsskatterettens afgørelse, der er offentliggjort i SKM2016.447.LSR. Hvis Landsskatteretten når til, at der ikke kan ske genoptagelse efter § 33, stk. 4, skal Landsskatteretten tage stilling til, om årsomvurderingen kan genoptages ekstraordinært efter dagældende skatteforvaltningslov § 33, stk. 3. Landsskatteretten skal desuden tage stilling til, om anmodningen om genoptagelse er indgivet til Told- og Skatteforvaltningen inden for fristen i skatteforvaltningslov § 33, stk. 5. 

Retsgrundlaget
Når der henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til dagældende skatteforvaltningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 med senere ændringer. 

Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 3-5, fremgår:

"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. 

… 

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller hvis vurdering ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mindst 15 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. 

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering uanset den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis hidtidig praksis endeligt underkendes ved en dom eller ved en afgørelse fra skatteankeforvaltning‌en, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten, eller hvis en praksisændring i andre tilfælde offentliggøres af Skatteministeriet 

Stk. 5.  Anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal indgives til told- og skatteforvaltningen, senest 6 måneder efter at den klageberettigede, jf. § 35 a, stk. 2, har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse. Anmodninger efter stk. 4 kan dog altid indgives inden for den frist, der er nævnt i stk. 1. Ved anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal den klageberettigede samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag." 

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 3, blev ændret med virkning fra den 1. januar 2018, jf. § 22, stk. 6, i lov nr. 688 af 8. juni 2017. Af bemærkningerne til lovforslaget (punkt 2.10.2.1) fremgår blandt andet:

"De hensyn, der som anført i de almindelige bemærkninger afsnit 2.10.1.1 lå bag indførelsen af de gældende regler, tilsiger dels, at det er den klageberettigede, der skal dokumentere, at der er grundlag for genoptagelse, når vedkommende ønsker genoptagelse, dels at adgangen til genoptagelse skal være begrænset til situationer, hvor den oprindelige afgørelse er truffet på grundlag af fejlagtige eller mangelfulde registreringer. Disse hensyn skal også tilgodeses i de fremtidige regler om vurderingsmyndighedens adgang til at genoptage foretagne vurderinger. Den primære adgang til at få ændret en forkert ejendomsvurdering skal også fremadrettet være klageadgangen, medmindre vurderingen er foretaget på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag, og det skal i tvivlstilfælde uændret være op til den klageberettigede at dokumentere, at dette er tilfældet. 

Vurderingssystemet vil også i fremtiden være opbygget med det udgangspunkt, at ejendomsvurderinger foretages på grundlag af oplysninger, der indhentes fra forskellige registre. 

Det foreslås derfor, at det præciseres, at med »lignende faktiske forhold« forstås lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, det vil sige situationer, hvor det ved opslag i et register, en lokalplan, tingbogens salgsoplysninger eller andet objektivt grundlag kan konstateres, at der er fejl eller mangler i de registrerede oplysninger, der er lagt til grund for en given vurdering." 

Ved lov nr. 688 af den 8. juni 2017 blev udtrykket "objektivt konstaterbare" indsat i bestemmelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget (§ 1, nr. 24 og 25) fremgår blandt andet:

"Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at de fejlagtige eller manglende registreringer, der kan begrunde genoptagelse af foretagne ejendomsvurderinger, er fejl eller mangler i oplysninger, der kan konstateres ved opslag i et register eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. 

… 

Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., præciseres, at ved genoptagelse på foranledning af en klageberettiget skal den klageberettigede dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, der skal bestå af fejlagtige eller mangelfulde registreringer.

Forslaget har til formål at præcisere den dokumentationspligt, der i sådanne situationer påhviler den, der ønsker vurderingen genoptaget."

Følgende fremgår af de særlige bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforarbejderne (LFF 2012-08-14 nr 198) til lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven: 

"Hvis der er tale om en praksisændring som følge af dom, kendelse fra Landsskatteretten eller udmelding fra Skatteministeriet, jf. stk. 4, kan genoptagelse altid finde sted inden for den ordinære genoptagelsesfrist. Borgeren kan altid anmode om genoptagelse inden for den ordinære genoptagelsesfrist, også selvom der er gået mere end 6 måneder, efter at han har fået kendskab til de forhold, der begrunder genoptagelsen. Ved praksisændringer vil SKAT så vidt muligt af egen drift udsøge de ejendomme, hvor det er relevant at genoptage vurderingen, men der intet til hinder for, at en borger selv retter henvendelse til SKAT og anmoder om genoptagelse. 

Efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist gælder den nævnte 6-månedersfrist. Som nævnt vil SKAT ved praksisændringer så vidt muligt selv udsøge de ejendomme, hvor det er relevant at genoptage vurderingen, og SKAT vil endvidere offentliggøre en meddelelse om praksisændringen og grundlaget herfor - eksempelvis en dom, der er gået SKAT imod. 

Det er ikke usædvanligt, at SKAT taber en sag, uden at en sådan dom fører til en ændring af praksis. Hvis en borger efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist bliver bekendt med, at en sådan dom er afsagt, og den pågældende mener, at dommen kan danne grundlag for genoptagelse af en vurdering, vil borgeren inden for 6 måneder efter det tidspunkt, hvor han bliver bekendt med dommen, kunne anmode SKAT om en genoptagelse af vurderingen. SKAT vil kunne afslå dette, hvis SKAT ikke mener, at der er grundlag for en genoptagelse, og en sådan afgørelse vil så kunne påklages. 

Det væsentlige at få fastslået her er, at 6-månedersfristen i en sådan situation ikke regnes fra tidspunktet for dommens afsigelse, men fra det tidspunkt, hvor borgeren bliver bekendt med den." 

Når der henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 med senere ændringer.

Af vurderingslovens § 33, stk. 17, fremgår:

"Stk. 17. Hvis en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. reglerne i kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, har ændret anvendelse eller planforhold, og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 2, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Denne ansættelse omfatter grunden efter den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. 

SKM2016.447.LSR 

I afgørelsen, som blev offentliggjort den 7. oktober 2016, annullerede Landsskatteretten en af SKAT foretagen omberegning af grundværdien. Af præmisserne til afgørelsen fremgår blandt andet: 

"… 

Landsskatteretten bemærker, at det forhold, at ejendommen blev bebygget i 2006, ikke er en ændring, der påvirker grundværdien således, at denne skal omberegnes i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Ved grundværdien forstås værdien af grunden i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1. Der er i forbindelse med, at ejendommen blev bebygget ikke sket ændringer i de planforhold, som gælder for ejendommen. 

Det er herefter rettens opfattelse, at den af SKAT foretagne omberegning af ejendommens grundværdi i 2005 niveau er foretaget uden hjemmel i vurderingsloven, og den er derfor ugyldig. 

…" 

SKM2021.685.LSR 

Det daværende SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. Landsskatteretten fandt, at der ikke havde været hjemmel hertil, og at den omberegnede grundværdi derfor skulle annulleres. Landsskatteretten fandt, at den uhjemlede omberegning af grundværdien var omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, "lignende objektive konstaterbare forhold". Landsskatteretten fandt herefter, at det var korrekt, at den omberegnede grundværdi var genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, samt, at den omberegnede grundværdi blev annulleret i forbindelse hermed. Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse om genoptagelse af egen drift i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. 

SKM2024.354.LSR

Det daværende SKAT havde foretaget en omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. Landsskatteretten fandt, der ikke havde været hjemmel hertil, og at den omberegnede grundværdi var uhjemlet. Landsskatteretten fandt, at den uhjemlede omberegning af grundværdien var omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, "lignende objektive konstaterbare forhold". Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at klageren havde fået kendskab til den uhjemlede omberegnet grundværdi ved modtagelsen af vurderingsmeddelelsen, og at 6-måneders fristen efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, var overskredet. Landsskatteretten fandt herefter, at der ikke var en adgang til at genoptage og ændre ejendomsvurderinger efter almindelige forvaltningsretlige principper ved siden af skatteforvaltningslovens kapitel 12. Landsskatteretten stadfæstede derfor Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelse af den omberegnede grundværdi i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 5. 

Landsskatterettens ikke offentliggjorte afgørelse af 2. januar 2023 

Landsskatteretten hjemviste sagen til Vurderingsstyrelsen for en stillingtagen til, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. 

I sagen havde SKAT ved den ordinære vurdering pr. 1. oktober 2007 foretaget en omberegning af grundværdien med henvisning til "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen". 

Der var i perioden fra 1. oktober 2006 til 1. oktober 2007 ikke sket ændringer i planforholdene, ligesom der heller ikke var tinglyst servitutter på ejendommen, som vedrørte ejendommens anvendelse. Der var heller ikke sket ændring af det vurderede grundareal, og der var ikke tale om en nyopstået ejendom. Der var således ikke grundlag for at foretage en omberegning af grundværdien i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. 

Af præmisserne til afgørelsen fremgår bl.a. følgende: 

"Retten bemærker, at Landsskatteretten underkendte Vurderingsstyrelsens praksis i SKM2016.447.LSR, offentliggjort 7. oktober 2016, og annullerede den af SKAT foretagne omberegning af grundværdien og i SKM2017.382.LSR stadfæstede Landsskatteretten SKATs afslag på at foretage en omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 17, idet det fremgår af afgørelsen, at Landsskatteretten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

… 

Retten finder på baggrund af ovenstående, at Vurderingsstyrelsen ved deres afgørelse den 27. april 2020 ikke har godtgjort, at klageren har fået kendskab til den ikke-hjemlede omberegning af grundværdien, da klageren modtog vurderingsmeddelelsen for 2007 primo 2008. Retten har blandt andet lagt vægt på, at omberegningsgrunden ikke fremgår tydeligt af vurderingsmeddelelsen. At Vurderingsstyrelsens praksis på området har været uklar og tvetydig, samt at praksis tidligst underkendes i den offentliggjorte sag SKM2016.447.LSR, offentliggjort den 7. oktober 2016, og SKM2017.382.LSR, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på at foretage en omberegning efter vurderingslovens § 33, stk. 17, idet Landsskatteretten fandt, at bebyggelse af en grund ikke i sig selv medførte, at der skulle ske omberegning af grundværdien i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 17. 

Der er ikke udsendt et styresignal i forhold til Vurderingsstyrelsens underkendte praksis." 

I Forvaltningsret, Almindelig emner, 4. udg., 2004, hedder det på side 141: 

"Administrativ praksis er en række af enkeltafgørelser, hvoraf man kan udlede den regel, som enkeltafgørelserne anses for udslag af." 

Landsskatterettens begrundelse og afgørelse
Landsskatteretten har alene kompetence til at tage stilling til, om Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 i henhold til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 og 4. 

Repræsentanten har nedlagt principal påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012, og at den omberegnede grundværdi skal annulleres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, med henvisning til en underkendelse af praksis, der følger af Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort som SKM2016.447.LSR. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til en ikke offentliggjort Landsskatteretsafgørelse med j.nr. 20-0038316. 

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 skal genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, på baggrund af repræsentantens anmodning af 30. november 2017. 

Repræsentanten gør gældende, at fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, er overholdt. 

Landsskatteretten bemærker, at der i perioden 1. oktober 2011 til 1. oktober 2012 ikke er sket ændringer i ejendommens planforhold, at der ikke er tinglyst servitutter på ejendommen, som vedrører ejendommens anvendelse, at der ikke er sket ændring af grundarealet, og at der ikke er tale om en nyopstået ejendom. Der har således ikke være grundlag for at foretage en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012 i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 16-18. 

Der er opført bygninger på ejendommen i 2012, og Landsskatteretten lægger til grund, at der blev foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012 som følge af den opførte bebyggelse i 2012. 

Opførelsen af bebyggelse på en ejendom er ikke en ændring, der påvirker grundværdien, således at der skal ske omberegning i medfør af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Landsskatteretten finder herefter, at der er foretaget en omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012 uden hjemmel i vurderingsloven. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse, offentliggjort som SKM2016.447.LSR. 

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, kan Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra en klageberettiget, ekstraordinært genoptage en vurdering uanset fristen i stk. 1, hvis hidtidig praksis endeligt underkendes ved en dom eller ved en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten, eller hvis en praksisændring i andre tilfælde offentliggøres af Skatteministeriet. 

Begrebet praksis er ikke nærmere defineret i hverken i bestemmelsen eller forarbejderne hertil. 

Begrebet administrativ praksis dækker over, at en offentlig myndighed igennem en flerhed af enkeltafgørelser har fulgt en nærmere bestemt retsopfattelse. 

Der skal blandt andet henses til antallet af de konkrete sager på det pågældende område, herunder om afgørelserne er ensartede og dermed danner et mønster. Der skal endvidere henses til præjudikatets indre styrke, det vil sige, hvor generelt præmissættet er formuleret, og til præjudikatets ydre styrke, herunder om præjudikatet er offentliggjort. 

Den, som påberåber sig en administrativ praksis, har bevisbyrden for eksistensen af en sådan praksis, jf. f.eks. Højesterets dom af 2. september 2011, offentliggjort i U.2011.3305H og Højesterets dom af 22. oktober 2012, offentliggjort i U.2013.207H. 

Told- og Skatteforvaltningen har ikke offentliggjort et styresignal, hvorefter der med SKM2016.447.LSR er sket en praksisændring. 

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 2. januar 2023. I forbindelse med sagsfremstillingen har repræsentanten desuden henvist til 14 afgørelser, som vedrører vurderinger for 2004 - 2013, hvor SKAT (nu Vurderingsstyrelsen) har foretaget en ulovhjemlet omberegning af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 16 - 18. 

Af flere af afgørelserne fremgår, at vurderingsmyndighederne, ligesom i SKM2016.447.LSR, har foretaget en omberegning af grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 17, alene med henvisning til opførelse af bebyggelse. I ingen af afgørelserne har vurderingsmyndighederne dog foretaget en egentlig, retlig vurdering af om opførelse af bebyggelse i sig selv, det vil sige uden en ændring af ejendommens planforhold, er omfattet af § 33, stk. 17, men blot lagt dette til grund. En sådan retlig vurdering foretog Landsskatteretten i SKM2016.447.LSR, der tilsidesatte vurderingsmyndighedens afgørelse i den konkrete sag. Under disse omstændigheder har klageren ikke godtgjort, at der forelå en administrativ praksis, hvorefter der skulle ske ansættelse af en omberegnet grundværdi i forbindelse med opførelse af bebyggelse uden ændring af ejendommens planforhold, som Landsskatteretten har underkendt i SKM2016.447.LSR. 

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 kan derfor ikke genoptages efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4. 

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, kan Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra en klageberettiget, ekstraordinært genoptage en vurdering uanset fristen i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1. 

SKAT har pr. 1. oktober 2012 foretaget en omberegning af grundværdien, som der ikke er hjemmel til i vurderingslovens § 33, stk. 17. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at det fremgår af vurderingen, at SKAT har foretaget en omberegning grundet "ændret anvendelse eller ændrede planmæssige forhold for ejendommen", men at det ved opslag i ejendommens planforhold og tingbogen fremgår, at der ikke er sket ændringer i ejendommens retlige anvendelse i perioden 2. oktober 2011 til 1. oktober 2012. Der foreligger heller ikke en omberegningsgrund efter § 33, stk. 16 eller 18, idet der ikke er sket arealændring i perioden, og da der heller ikke er tale om en nyopstået ejendom. 

Landsskatteretten fandt i SKM2021.685.LSR og SKM2024.354.LSR, at en uhjemlet omberegning af en grundværdi kan medføre genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, fordi det udgør "lignende objektive konstaterbare forhold". 

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at den uhjemlede omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2012 kan danne grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, da ejendomsvurderingen er foretaget ud fra en fejlregistrering af ejendommens anvendelse og planforhold, som er omfattet af bestemmelsens ordlyd om "et lignende faktisk forhold". 

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, 2. pkt., at det er en betingelsen for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af vurderingen med mindst 15 pct. 

Henset til, at den omberegnede grundværdi bortfalder i sin helhed ved annullation, finder Landsskatteretten, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, 2. pkt., er opfyldt.

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, skal en anmodning om genoptagelse efter § 33, stk. 3, indgives til told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse. 

Af de særlige bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforarbejderne (LFF 2012-08-14 nr 198) til lov nr. 925 af 18. september 2012 fremgår, at 6-månedersfristen i en situation, hvor en dom kan danne grundlag for en genoptagelse, ikke regnes fra tidspunktet for afsigelsen af dommen, men fra det tidspunkt, hvor borgeren bliver bekendt med den. 

Skatteankestyrelsen har ved afgørelsen af 14. august 2023 hjemvist behandlingen af fristen i § 33 stk. 5, til fornyet behandling hos Vurderingsstyrelsen, fordi Vurderingsstyrelsen ikke havde godtgjort, at boligselskabet fik kendskab til den uhjemlede omberegning af grundværdien, da selskabet modtog vurderingsmeddelelsen for 2012 primo 2013. 

I afgørelsen af 18. december 2023 har Vurderingsstyrelsen som begrundelse for, at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er opfyldt, henvist til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, som offentliggjort i SKM2017.274.LSR. Vurderingsstyrelsen har endvidere anført, at boligselskabet fik kendskab til, at der var foretaget en ulovhjemlet omberegning af grundværdien ved modtagelsen af ejendomsskattebilletten, idet det fremgik, at det nye beskatningsgrundlag for grundskylden var blevet ændret fra 4.098.200 kr. til 23.787.700 kr., hvilket har resulteret i en højere grundskyld. 

Af de samme grunde som fremgår af Skatteankestyrelsens afgørelse af 14. august 2023, finder Landsskatteretten, at boligselskabet ikke med fornøden sikkerhed kunne udlede af vurderingsmeddelelsen, at vurderingsmyndighederne havde foretaget en omberegning af grundværdien, der ikke var hjemmel til, da anvendelsen af ejendommen i kraft af bebyggelsen var ændret, og da det fremgår af vurderingsmeddelelsen, at omberegningen blev foretaget grundet ændret anvendelse. 

For så vidt angår Vurderingsstyrelsens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, offentliggjort i SKM2017.274.LSR, bemærkes, at ejendommens registrerede beboelsesareal var blevet ændret som følge af en om- og tilbygning af stuehuset. Det bemærkes desuden, at ejendommens benyttelseskode var blevet ændret fra 05-Landbrugsejendom til 01-Beboelsesejendom med 1 lejlighed. Landsskatterettens afgørelse af 16. december 2016, offentliggjort i SKM2017.274.LSR, kan derfor ikke anvendes til støtte for, at fristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, ikke er overholdt i nærværende sag. 

Det forhold, at boligselskabet modtog en ejendomsskattebillet, hvoraf fremgik, at beregningsgrundlaget for grundskylden var blevet ændret, og at dette havde resulteret i en højere ejendomsskat, findes heller ikke at have givet boligselskabet kendskab til, at der var foretaget en ulovhjemlet omberegning af grundværdien. 

Landsskatteretten finder efter en samlet konkret vurdering således, at der ikke foreligger oplysninger, hvorefter det kan lægges til grund, at boligselskabet tidligere end seks måneder før indgivelsen af anmodningen havde fået kendskab til det forhold, der begrundede ændringen. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5, er derfor opfyldt. 

Landsskatteretten pålægger herefter Vurderingsstyrelsen at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.