(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)
Retten i Aarhus har den 19. september 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS14678/2023-ARH).
Landsdommerne Kim Rasmussen, Karen Foldager og Thomas Faust Ryborg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Appellanten, H1, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 6.639.522 kr. i indkomståret 2016 og 636.000 kr. i indkomståret 2017, samt at H1’s momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 skal nedsættes med 1.818.880 kr. Subsidiært har H1 nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt fakturaer og kreditnotaer udstedt af G1-virksomhed til G2-virksomhed, samt diverse fakturaer udstedt af forskellige virksomheder til G2-virksomhed i 2016 og 2017.
Der er endvidere fremlagt G2-virksomhed's årsrapporter for 2016 og 2017.
Der er endeligt også fremlagt fakturaer og korrespondance angående godkendelse af fakturaer udstedt af H1 til G3-virksomhed henholdsvis i 2016 og 2017.
JD har supplerende forklaret, at han sammen med NL har et fælles holdingselskab. Under selskabet er der projektselskaber og udførende selskaber, der hovedsageligt arbejder for H1. De har flere partnere, f.eks. G4-virksomhed, som de ejer projektselskaberne med. De har et selskab pr. projekt bl.a. af hensyn til finansieringsstrukturen, for at risikoafdække, og fordi det er nemmere at sælge anparter end aktiver, når de skal sælge projekterne. For øjeblikket har koncernen 27 projektselskaber og 3 til 4 udførende selskaber. De udførende selskaber er entrepriseselskaber.
G2-virksomhed er hovedsageligt leverandør af f.eks. biler, skurvogne eller gravemaskiner, der bliver anvendt af de andre selskaber. Man kan ikke bare indregistrere en trailer i de selskaber, som man har med partnerne. Det er opdelt på den måde for at holde tingene rene og adskilte. Det er meget almindeligt inden for byggebranchen. Der er ingen ansatte i G2-virksomhed. Selskabet benytter underleverandører, der leverer til dem, der skal bruge tingene.
H1 har et kontor, hvor LM og VJ håndterer alle fakturaer. Cirka en gang månedligt laver de en samlefaktura over, hvad G2-virksomhed har bestilt på H1’s konto. De har tre konti hos de forskellige leverandører for at få kredit nok; en for G2-virksomhed, en for G5-virksomhed og en for H1.
Han kan ikke bare efter forgodtbefindende overføre beløb til G2-virksomhed, fordi han i så fald tager pengene fra sin kompagnon og sig selv. Det er heller ikke ham, der fakturerer. Det gør bogholderne, LM og VJ. Han er ikke selv meget på kontoret. Han er mere ude på pladserne.
Fakturaerne fra G2-virksomhed til H1 er acontofakturaer. Det foregår på den måde, at ydelserne sammentælles, hvorefter der rundes op eller ned. De ser det som ét stort firma og vil nå det bedste samlede resultat. Underbilagene ligger frit tilgængeligt på kontoret. Revisoren har også fuld indsigt i bilagene og kan tage dem med.
95 % af de opgaver, som G2-virksomhed løser, er for selskaberne i koncernen. Der kan godt være en lille opgave, f.eks. gulvlægning, der udføres hos en samarbejdspartner. Sådan en lille opgave bliver ikke lagt i H1. Der kan også ligge en lille opgave i G5-virksomhed.
Når han skulle godkende fakturaer for (red.fjernet.projekt)-projektet, startede NL og han med at gå en tur på pladsen med bygherrerådgiveren. De blev enige om, hvor meget af entreprisen der var udført, hvorefter de lavede en faktura. Når den var stemplet hos SD hos G4-virksomhed, kunne den betales. Både han selv og SD skulle skrive under. Der var i alt tre godkendelser, inden der skete betaling.
De varer og ydelser, der fremgår af fakturaerne fra G1-virksomhed mv., blev leveret på projektadresserne eller hos leverandørerne.
Ingen samarbejdspartnere har stillet spørgsmål ved faktureringen eller det leverede.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
H1 har supplerende anført, at der nu er fremlagt en række af de fakturaer, der er udstedt af underleverandører til G2-virksomhed for perioden 2016-2017, og hvoraf nogle er underbilag til de 13 fakturaer, som der ikke er godkendt fradrag mv. for og som fremgik af det regneark, som H1’s revisor fremlagde for Skatteankestyrelsen. Disse fakturaer og vidneforklaringerne for byretten beviser, at de 13 fakturaer angår reelle leverancer og derfor opfylder betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37. Der blev først for byretten stillet spørgsmål af Skatteministeriet ved revisors indlæg, og dermed ændrede sagen markant identitet fra behandlingen af sagen hos Skattestyrelsen og Landsskatteretten og til behandlingen i byretten. Skatteministeriet har herved ikke iagttaget officialprincippet ved førelsen af sagen. G2-virksomhed har i øvrigt angivet og indbetalt den fulde moms af fakturaerne, hvilket også underbygger, at fakturaerne angår reelle ydelser.
Mht. momsfradrag har H1 yderligere gjort gældende, at det ikke er et krav for at opnå momsfradrag, at en momspligtig køber har sikret sig, at de formelle betingelser i momsloven og momsbekendtgørelsen er opfyldt, jf. EU Domstolens dom i f.eks. sag C-664/16 (Vădan), præmis 40-42.
H1 har til støtte for den subsidiære påstand anført, at der er fremlagt mange nye bilag, som Skattestyrelsen bør vurdere betydningen af. Som følge heraf bør sagen hjemvises til fornyet behandling.
Skatteministeriet har heroverfor anført, at H1 ikke har godtgjort, at de nu fremlagte fakturaer er underbilag til de 13 fakturaer, der ønskes fradrag for, ligesom det ikke med fakturaerne er godtgjort, at betingelserne for fradrag for udgifter til G2-virksomhed er opfyldt. Beviset er heller ikke løftet efter de afgivne vidneforklaringer for byretten. Det bestrides, at sagen ændrede karakter i byretten, idet det allerede fremgik af Landsskatterettens afgørelser, at revisorens opgørelse ikke kunne lægges til grund.
Der foreligger ikke omstændigheder, der giver grundlag for at hjemvise sagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
H1 har ønsket at foretage fradrag for købsmoms for i alt 1.294.880 kr. efter momslovens § 37 og fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for i alt 5.179.522 kr. for en række fakturaer og én kreditnota, der i 2016-2017 er udstedt af G2-virksomhed til H1.
Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at H1 for at kunne fradrage moms, udover at være registreret, skal have købt varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for H1’s afgiftspligtige virksomhed, og der skal være sket levering og betaling for faktisk leverede ydelser til virksomheden. Det påhviler H1 at føre bevis for, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Af de grunde, der er anført af byretten herom, er bevisbyrden i denne sag skærpet pga. interessefælleskabet mellem H1 og G2-virksomhed.
De omhandlede fakturer har alle alene fakturateksten "Acontofaktura Levering" anført. Fakturaerne angiver således ikke omfanget og arten af de leverede ydelser eller varer, herunder datoen for levering, en beskrivelse af arbejdsopgaver eller varer, hvor og hvornår ydelserne blev udført eller varerne blev leveret, og hvem der udførte arbejdet eller leverede varerne. Der er endvidere ikke fremlagt arbejdssedler, samlefaktura, skriftlige aftaler vedrørende ydelser eller leverancer af varer eller anden dokumentation for, at ydelser eller varer faktisk blev leveret af G2-virksomhed eller denne virksomheds underleverandører til H1. Fakturaerne opfylder derfor ikke betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58.
Der er for landsretten fremlagt en række fakturaer, herunder fra G1-virksomhed til G2-virksomhed. Fakturaernes indhold angiver ikke at vedrøre arbejde, som G2-virksomhed har udført for H1, ligesom fakturaerne fra G1-virksomhed til G2-virksomhed med leveringsadresse på (red.fjernet.projekt)-projektet, senere er krediteret for at blive flyttet til H1’s konto hos G1-virksomhed.
Under disse omstændigheder, og da G2-virksomhed ikke havde ansatte i den periode, hvor de fakturaer, der ønskes fradrag for, blev udstedt, tiltræder landsretten, at H1 ikke har ført bevis for, at G2-virksomhed faktisk har leveret ydelser til H1 i henhold til disse fakturaer. Det tiltrædes derfor, at H1 ikke er berettiget til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 eller fradrag for driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
H1 har heller ikke for landsretten ført bevis for, at salget af materialer til G6-virksomhed i henhold til de tre fakturaer fra 2016 blev indtægts- og afgiftsført dette år. På denne baggrund, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten herom, tiltræder landsretten, at der skal ske forhøjelse af H1’s indtægt med i alt 2.096.000 kr. og salgsmoms med i alt 524.000 kr.
Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tage den subsidiære påstand om hjemvisning til følge.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal H1 i sagsomkostninger for landsretten betale 150.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.