Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at Spørger til fartøjet XXX i dets egenskab af skib i udenrigsfart, hvor skibet ikke er et lystfartøj, kan modtage leverancer af dieselolie uden energiafgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3? 
2. Kan det bekræftes, at Spørger til fartøjet XXX i dets egenskab af skib i udenrigsfart, hvor skibet ikke er et lystfartøj, kan modtage leverancer af dieselolie uden CO2-afgift, jf. kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1? 
3. Kan det bekræftes, at såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares med et ja, at dette også er gældende, såfremt skibets destination ligger uden for det danske søterritorium, selvom destinationen ikke er en havn eller nærmere defineret destination?

Svar

1. Nej
2. Nej
3. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger foretager erhvervsmæssig sejlads med skibet XXX. Fartøjet har en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover.

Spørger er en mellemstor fisker, som er hjemmehørende i Y-sted.

Spørger udfører sejlads med fartøjet i forbindelse med erhvervsmæssigt fiskeri udenfor 12 sømilegrænsen.

Spørger sejler fra en dansk havn direkte ud i det åbne hav, hvor fiskeriet foregår, herefter sejler Spørger tilbage til en dansk havn for at "lande fisk".

Nedenfor er vist et eksempel på sejladsen, hvor det fremgår, at sejladsen hovedsagelig foregår uden for 12 sømilegrænsen.

[Et kort, der viste fartøjets sejlads, er udeladt]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger ønsker spørgsmål 1 besvaret med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at sejladser med skibet XXX som værende et skib i udenrigsfart er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, hvoraf følgende fremgår:

"Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer [...]
 3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,"

Efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, er levering af varer bestemt som brændstof til sejlads i udenrigsfart fritaget for afgift mod udstedelse af en kaptajnserklæring.

Det er desuden Spørgers opfattelse, at når levering af dieselolie til sejlads i udenrigsfart er fritaget for moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 8 og 9, hvoraf følgende fremgår:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning.

9)] Leveringer af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.",

så er disse leverancer også fritaget for afgifter jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Dette set i lyset af, at der efter Spørgers opfattelse bør være sammenhæng mellem den moms- og afgiftsmæssige behandling af leveringer til "sejlads i udenrigsfart".

Det er Spørgers opfattelse, at der ved "sejlads i udenrigsfart" lægges vægt på om sejladsen overvejende foregår i udenrigsfart, og at det ikke er afgørende, om den destination, der ligger uden for det danske momsområde, er en havn eller en anden defineret destination.

Der henvises til Skatterådets afgørelse af den 19. november 2024, SKM2024.635.SR, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

"Ved vurdering af om et skib er i udenrigsfart, skal der kun skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Det har således ingen betydning, om trafikken sker inden for eller uden for EU.
[...]
Der er således to betingelser, der skal være opfyldt, for at et skib kan anses for at sejle i udenrigsfart, og dermed omfattet af momsfritagelsen.

1. skibsfarten skal finde sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsråde, og havne, der er beliggende uden for dette område.

2. skibet skal overvejende, dvs. mere end 50 %, sejle i udenrigsfart."

Spørgsmål 2

Spørger ønsker spørgsmål 2 besvaret med "Ja".

Det er Spørgers opfattelse, at sejladser med skibet XXX som værende et skib i udenrigsfart er omfattet af kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvoraf følgende fremgår:

"Fritaget for afgift er
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart,"

Efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, er levering af varer bestemt som brændstof til sejlads i udenrigsfart fritaget for CO2-afgift mod udstedelse af en kaptajnserklæring.

Spørgsmål 3

Spørger ønsker spørgsmål 3 besvaret med "Ja".

Ved vurderingen af udenrigsfart, er det Spørgers opfattelse, at det ikke afgørende, om den destination, skibet sejler til, er en havn eller en anden defineret destination.

Det essentielle er, at sejladsen overvejende finder sted uden for det danske søterritorium jf. SKM2024.635.SR, hvor følgende fremgår:

"Skattestyrelsen finder endvidere, at Spørger overvejende sejler i udenrigsfart med skibet HS, idet Spørger har oplyst, at 98% af skibets samlede sejlads går ud til Y-sted. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at ved vurdering af om et skib overvejende sejler i udenrigsfart, er det skibets samlede distance på den enkelte tur, der går uden for det danske momsområde, der skal anses som udenrigsfart. I Spørgers tilfælde anses skibet HS således for at sejle i udenrigsfart under hele skibsfarten Y-by - Y-sted - Y-by."

Tilsvarende fremgår dette af SKM2024.635.SR:

"Skattestyrelsen finder ikke, det er afgørende for at opfylde betingelsen om at sejle i udenrigsfart, at der sejles fra én havn til en anden havn. Det forhold, at der sejles ud til en destination uden for det danske momsområde, i dette tilfælde Y-sted, men eksempelvis også til en boreplatform eller en anden defineret destination kan, efter Skattestyrelsens opfattelse, sidestilles med at sejle til en havn uden for det danske momsområde."

I høringssvar af 4. juli 2025 gøres følgende gældende:

1. Spørgsmål i anmodningen om bindende svar:

1. Kan det bekræftes, at Spørger til fartøjet XXX i dets egenskab af skib i udenrigsfart, hvor skibet ikke er et lystfartøj, kan modtage leverancer af dieselolie uden energiafgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3?
2. Kan det bekræftes, at Spørger til fartøjet XXX i dets egenskab af skib i udenrigsfart, hvor skibet ikke er et lystfartøj, kan modtage leverancer af dieselolie uden CO2-afgift, jf. kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1?
3. Kan det bekræftes, at såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares med et ja, at dette også er gældende, såfremt skibets destination ligger uden for det danske søterritorium, selvom destinationen ikke er en havn eller nærmere defineret destination?

2. Skattestyrelsens indstilling til bindende svar

Spørgsmål 1

I Skattestyrelsens indstilling til bindende svar fremgår det, at spørgsmål 1 skal besvares med "Nej", da Skattestyrelsen vurderer, at både mineralolieafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven indebærer en skarp sondring mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer, samt at udtrykket skibe i udenrigsfart ud fra Den Danske Ordbog ikke synes at kunne omfatte Spørgers fartøj. Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørgers fartøj har den egenskab at være et skib i udenrigsfart efter mineralolieafgiftsloven. Deraf følger, at fartøjet ikke som skib i udenrigsfart kan modtage leverancer af dieselolie uden energiafgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Spørgsmål 2

I Skattestyrelsens indstilling til bindende svar fremgår det, at spørgsmål 2 skal besvares med "Nej", da Skattestyrelsen vurderer, at både kuldioxidafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven indebærer en skarp sondring mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer, samt at udtrykket skibe i udenrigsfart ud fra Den Danske Ordbog ikke synes at kunne omfatte Spørgers fartøj. Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at Spørgers fartøj har den egenskab at være et skib i udenrigsfart efter kuldioxidafgiftsloven. Deraf følger, at fartøjet ikke som skib i udenrigsfart kan modtage leverancer af dieselolie uden CO2-afgift efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Spørgsmål 3

I Skattestyrelsens indstilling til bindende svar fremgår det desuden, at spørgsmål 3 skal "bortfalde", da Skattestyrelsen ikke finder grundlag for at give et bindende svar på spørgsmål 3, når spørgsmål 1 og 2 begge besvares med et “Nej".

3. Vores bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse

Spørgsmål 1 og 2

Vi er selvsagt uenige i Skattestyrelsens indstilling til bindende svar af både spørgsmål 1 og spørgsmål 2.

Vi har samlet vores bemærkninger til begge spørgsmål, da der er stor sammenhæng.

Mineralolieafgiftslovens struktur og opbygning

Af mineralolieafgiftslovens § 9 (gældende fra 1. januar 2025) fremgår følgende:

Ҥ 9

Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

1) …

2) …

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer," 

Fritagelsesbestemmelsen omhandler udenrigsfart. Allerede her fritages fiskefartøjer fra afgiften. Det er vores opfattelse, at loven skal læses på følgende måde:

“varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart".

Denne del af bestemmelsen fritager alle skibe i udenrigsfart. Altså uanset aktiviteten (fiskeri, transport mv.), om det er et dansk eller udenlandsk skib mv.

Dette understøttes også af, at bestemmelsen tidligere havde følgende ordlyd, der kun omfattede udenrigsfart, hvor fritagelsen for fiskefartøjer i indenrigsfart ikke fremgik.

"§ 9. Fritaget for afgift er afgiftspligtig olie, der fra en registreret virksomhed leveres

1) til brug om bord i skibe i udenrigsfart, dog bortset fra lystfartøjer,"

Tilføjelsen til bestemmelsen skal derfor ikke ses som en opdeling af skibe og fiskefartøjer, men skal i stedet ses som en opdeling af udenrigsfart og indenrigsfart. Altså er det vores klare vurdering, at levering af olie til skibe i udenrigsfart (bortset fra lystfartøjer) kan ske afgiftsfrit til alle skibe, uanset aktivitet (fiskeri, transport mv.). Dog er det kun fiskefartøjer, der kan modtage olie afgiftsfrit i indenrigsfart, hvis fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift, og olien leveres direkte i skibets fremdriftstank.

Efter fritagelsesbestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, kommer godtgørelsesbestemmelsen i § 9, stk. 6:

“Afgiften godtgøres af

1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer,

2) varer, der anvendes til fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer, når varerne ikke er leveret uden afgift efter stk. 1, nr. 3,"

Nr. 2 i bestemmelsen er indsat ved L 2024 1489 i forbindelse med omlægningen af energiafgifterne til en høj og ensartet CO2-afgift, hvorefter der kan ske energiafgiftsgodtgørelse af varer, der anvendes til fiskefartøjer, som sejler i dansk farvand. Denne ændring medfører, at der kan opnås godtgørelse af afgiften, når olien ikke leveres afgiftsfrit. Dette kan fx være tilfældet, hvis et fiskefartøj fisker i dansk farvand uden bevilling til afgiftsfritagelse ved levering.

Forud for tilføjelsen af nr. 2. i godtgørelsesbestemmelsen stod der følgende:

“Afgiften godtgøres af

1) varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte bortset fra lystfartøjer,"

Det er derfor tydeligt ud fra opbygningen af mineralolieafgiftsloven, at der kun ydes godtgørelse til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i stk. 1, nr. 3, nævnte, da der for disse sker fritagelse for afgift. Hvilket omfatter sejlads i udenrigsfart generelt samt indenrigsfart med et fiskefartøj. Det er i vores optik ikke relevant at vurdere godtgørelsesbestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 6, når et skib allerede er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, hvilket er tilfældet her, da Spørgers fiskefartøj sejler i udenrigsfart.

CO2-afgiftslovens struktur og opbygning

Følgende fremgår af CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1 (gældende fra 1. januar 2025):

“Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart, …."

Fritagelsesbestemmelsen omhandler udenrigsfart. Allerede her fritages alle skibe inkl. fiskefartøjer fra CO2-afgiften. Dette uanset om det er et dansk eller udenlandsk skib mv. Eneste krav er, at skibet sejler overvejende udenrigsfart.

Efter fritagelsesbestemmelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, kommer godtgørelsesbestemmelsen i § 7, stk. 4, nr. 1:

“Afgiften tilbagebetales for

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe, der ikke er omfattet af stk. 1, bortset fra lystfartøjer, indenrigsfærger og fiskerfartøjer, eller på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme, eller som anvendes til fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet. Afgiften tilbagebetales dog ikke for elektricitet produceret på anlæg, som ikke er omfattet af lov om CO 2 -kvoter. Andelen af afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne," 

Godtgørelsesbestemmelsen er blevet ændret ved L 2024 683, og det medfører, at der< skal betales CO2-afgift af brændstof, der anvendes af fiskefartøjer, der ikke er omfattet af fritagelsen i § 7, stk. 1. Dette er fx fiskefartøjer, der fisker i dansk farvand.

Reglerne er tilsigtet kun at omfatte sejlads i dansk farvand. Skattestyrelsens læser altså reglerne forkert.

At Skattestyrelsen ikke læser reglerne korrekt, er tydeligt flere steder. Fx fremgår følgende af Skattestyrelsens indstilling:

“Motorbrændstof anvendt om bord på fiskerfartøjer vil dermed fremover skulle leveres med fuld CO2-afgift og uden mulighed for godtgørelse"

Dette selvom Skattestyrelsen selv skriver i deres egen vejledning “Afgifter for fiskeri, færgefart og luftfart", at der er mulighed for en delvis godtgørelse af CO2-afgiften i en periode frem mod 2029. I vejledningen sker der ikke en afgrænsning ift. at fiskefartøjer ikke har mulighed for en delvis godtgørelse af CO2-afgiften. Generelt bærer meget af Skattestyrelsens indstilling præg af, at man ikke forstår branchen og reglerne, og at man forsøger at passe reglerne til et bestemt resultat.

Begrebet skibe

Af Skattestyrelsens indstilling lægges der meget vægt på, at Spørgers fiskefartøj ikke kan anses for at være et skib i udenrigsfart, og at disse to fartøjer ikke hører under samme regelsæt.

I flere lovgivninger, herunder dansk søret, bruges “skibe" som en overordnet betegnelse for alle typer fartøjer, der kan transportere personer eller gods over vand, herunder fiskefartøjer.

Derfor vil et fiskefartøj også blive betragtet som et skib i juridisk og teknisk forstand.

Hertil skal det nævnes, at også fiskefartøjer lige som andre skibe er omfattet af skibsregisteret, hvilket alt andet lige må betyde, at fiskefartøjer hører under kategorien for skibe.

I EU’s energibeskatningsdirektiv artikel 14 står følgende

“sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri)"

Altså skelner man ikke mellem typen af sejlads, da fiskeri betragtes som en underkategori af sejlads i EF-farvande. Det vil sige, at fiskeri ses som en form for aktivitet, der falder ind under den bredere kategori af sejlads. Energibeskatningsdirektivet afgrænser også bestemmelsen til ikke at omfatte sejlads med fritidsfartøjer, da denne type af sejlads også vil være en underkategori af sejlads.

Dette underbygges også af nedenstående, hvor der kun skelnes mellem skibe og lystfartøjer, da lystfartøjer (fritidsfartøjer) ikke er omfattet af fritagelsen.

Af Den juridiske vejledning D.A.10.1.3.1 (version 3.14 2025) under “Begreberne skibe og lystfartøjer" fremgår følgende:

“Hverken begrebet skibe eller lystfartøjer er defineret i momsloven eller dens forarbejder.

For så vidt angår begrebet lystfartøjer er der dog en fast indarbejdet administrativ praksis, hvorefter der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering og på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse.

Der kan ved stillingtagen til anvendelsen af begrebet skib lægges vægt på de samme kriterier. Se SKM2016.78.SR." 

I SKM2016.78.SR fremgår følgende:

“I den forbindelse kan der lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering, samt fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre.

I denne situation, er der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at de leverede ydelser er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7, idet der er tale om et fartøj, som er registreret i skibsregistret. Fartøjet anvendes tilsvarende ikke til private formål, hvorfor det ikke kan anses som et lystfartøj."

Anvendelsen er utvivlsomt udelukkende erhvervsmæssig."

Af Den juridiske vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025) fremgår ydermere følgende under “fiskerfartøjer", som er en underkategori til “skibe":

“Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift. Olien skal leveres direkte i skibets fremdriftstank." 

Ud fra dette må det konkluderes, at fiskefartøjer også benævnes som “skibe" i mange tilfælde - også hos Skattestyrelsen selv.

Skattestyrelsen har selv i Den Juridiske Vejledning opbygget afsnittet således, at “skibe" er en overkategori og at underkategorierne hertil er “udenrigsfart" (første del af bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3) og “fiskerfartøjer" (anden del af bestemmelsen i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3). Hvilket understøtter, at et fiskefartøj er et skib i juridisk forstand. Og dermed at fiskefartøjer også kan sejle i udenrigsfart.

Alt andet ville også være i direkte strid med EU-retten. Mere herom nedenfor.

Skibe i udenrigsfart

Tidligere praksis gennem mange år har været, at fiskefartøjer har underskrevet en erklæring (kaptajnserklæring) om, at sejladsen foregår i udenrigsfart, for at kunne modtage olie afgiftsfrit. Altså i overensstemmelse med kravene for skibe i udenrigsfart. Vi er bekendte med flere selskaber, der har haft kontrol fra Skattestyrelsen, hvor der ikke er blevet kommenteret på kaptajnserklæreringerne fra fiskefartøjer, hvilket må betyde, at Skattestyrelsens tidligere holdning har været, at fiskefartøjer og skibe behandles ens, når det kommer til sejlads i udenrigsfart.

Skattestyrelsens indstilling til bindende svar går derfor imod tidligere praksis på området, da det er vores forståelse, at Skattestyrelsen ikke mener, at der skal udarbejdes kaptajnserklæring for fiskefartøjer i udenrigsfart.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at der ikke er sammenhæng mellem skibe i udenrigsfart og fiskefartøjer efter mineralafgiftslovens bestemmelser. Skattestyrelsen vurderer dog kun, om Spørgers fartøj har karakter af at være et skib i udenrigsfart, og ikke om fiskefartøjer, der sejler i udenrigsfart, kan modtage leverancer af dieselolie uden energi- og CO2-afgift.

Vi er uforstående overfor hvorfor Skattestyrelsen laver en sondring mellem skibe i udenrigsfart og fiskefartøjer i udenrigsfart, da det efter vores opfattelse, ikke er aktiviteten, der bestemmer om et fartøj er fritaget for afgiften, når denne foregår uden for dansk farvand.

Det fremgår af Den juridiske vejledning D.A.10.1.3.2 (version 3.14 2025), at der er tale om et skib i udenrigsfart når:

“skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område.

….

Ved overvejende forstås, at mere end 50 pct. af sejladsen foregår på den nævnte måde.“ 

Det er vores opfattelse, at der er tale om udenrigsfart, når sejladsen foregår “overvejende" uden for det danske farvand, og at der ikke skal være tale om sejladser mellem en udenlandsk og en dansk havn, hvorfor fiskeri, der foregår overvejende uden for det danske farvand, må anses for værende i udenrigsfart.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025) under udenrigsfart:

“Der sker afgiftsfritagelse, når oplagshavere leverer varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart. Fritagelsen omfatter ikke lystfartøjer. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Der skal dokumenteres for den afgiftsfri leverance på samme måde som ved udførsel af varer til udlandet."

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025) under fiskefartøjer:

“Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift. Olien skal leveres direkte i skibets fremdriftstank.

Udenlandske fiskerfartøjer, der har aktiviteter med fiskeri i dansk farvand, skal momsregistreres og omfattes af betingelsen om fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift." 

Her fremgår det klart og tydeligt, at det udelukkende er ved aktiviteter i dansk farvand, at der skal foreligge en afgiftsfritagelsesbevilling. Modsætningsvist må altså konkluderes, at der ved overvejende sejlads i udenlandsk farvand skal foreligge en kaptajnserklæring.

Den juridisk vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025) er blevet opdateret til nedenstående uden ny versionhenvisning. Dette finder vi meget kritisabelt, da Skattestyrelsen ikke bør lave ændringer af denne betydning, uden en ny versionhenvisning.

Følgende fremgår d.d. af Den Juridisk Vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025):

“Udenlandske fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, der tanker brændstof i danske havne eller indenfor dansk søterritorie, skal være momsregistreret eller skal registreres som virksomhed i Danmark og omfattes af betingelsen om fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift."

Denne ændring mener vi er i strid med EU-retten, se nedenfor.

EU-reglerne

EU’s energibeskatningsdirektiv (RÅDETS DIREKTIV 2003/96/EF) artikel 14 foreskriver følgende:

“Ud over de almindelige bestemmelser i direktiv 92/12/EØF om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter, og medmindre andet er fastsat i andre EF-bestemmelser, fritager medlemsstaterne følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug:

[...]    

                      Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj. I dette direktiv forstås ved »fritidsfartøjer« ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Artikel 14, stk. 1, litra c, foreskriver altså, at medlemsstaterne skal fritage energiprodukter, der leveres til brug som brændstof til skibe (herunder fiskeri), der anvendes til sejlads på åbent hav, fra beskatning. Dette omfatter ikke private lystfartøjer. Der er altså tale om en obligatorisk fritagelse, hvor medlemsstaterne er forpligtet til at implementere denne fritagelse. Det betyder, at de ikke har valgfrihed i forhold til, om de vil anvende denne fritagelse eller ej.

Artikel 15, stk. 1, litra f foreskriver at medlemsstaterne kan fritage energiprodukter, der anvendes som brændstof til skibe, der anvendes til sejlads i indre farvande, fra beskatning, hvis de ønsker det.

Der bør efter vores opfattelse ikke ske en sondring mellem skibe og fiskefartøjer, når sejladsen foregår i udenrigsfart, da der EU-retligt er bestemt, at al sejlads i EF-farvande (udenrigsfart) er fritaget for afgifter. Det er efter vores opfattelse i strid med EU-retten, at Skattestyrelsen mener at skibe og fiskefartøjer i udenrigsfart skal behandles forskelligt.

Ovenstående artikel fra EU’s energibeskatningsdirektiv (RÅDETS DIREKTIV 2003/96/EF) er også fremhævet i Skatteministeriets eget memo for CO2-afgiftsmodellen, som blev udformet i juni 2023 og delt med EU-kommissionen. Se også gengivelsen af dette memo i sin helhed nedenfor.

Følgende fremgår af side 5-6:

“As fishery is not covered by ETS1, this sector will have to be covered by the current CO2 tax, which is not the case today. According to ETD article 14, energy products to be used for sailing (and by extension fishing) in EU waters, must not be subject to an energy tax.

There is however a possibility to impose a tax on sailing in domestic waters. It would therefore be possible to encompass domestic fishery in the current CO2 tax for non-ETS companies." 

Det er efter vores opfattelse meget klart, at der med modellen for CO2-afgiften er blevet aftalt, at CO2-afgiften ikke kan omfatte skibe (herunder fiskefartøjer) der sejler i udenrigsfart, da det er i strid med EU’s energibeskatningsdirektiv (RÅDETS DIREKTIV 2003/96/EF) artikel 14. Det er derfor kun muligt at pålægge CO2-afgift på sejlads i indenlandske farvande.

Det er således også i strid med EU’s energibeskatningsdirektiv, når Skattestyrelsen har inkorporeret følgende i Den juridiske vejledning E.A.4.1.8:

“Udenlandske fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, der tanker brændstof i danske havne eller indenfor dansk søterritorie, skal være momsregistreret eller skal registreres som virksomhed i Danmark og omfattes af betingelsen om fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift."

Idet EU’s energibeskatningsdirektiv ikke skelner mellem om der er tale om en dansk eller udenlandsk fisker, men det afgørende er, hvor sejladsen finder sted, og ikke hvor olien tankes. Hvis sejladsen sker i EU’s farvande, kan der ikke pålægges en energi- og CO2-afgift. Dette uanset aktiviteten.

Af lov om afgrænsning af Danmarks søterritorium fremgår følgende af § 1:

“Det ydre territoriale farvand omfatter de områder af havet, som indadtil er begrænset af de i § 2 nævnte basislinier og udadtil er begrænset af linier trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linier til det nærmeste punkt på basislinierne er 12 sømil (22.224 m)." 

Udgangspunktet er, at der er fastsat en bredde af de ydre territorialfarvande op til 12 sømil fra kystlinjen eller rette basislinjer trukket mellem kystfremspring eller øer. Dette betyder, at der nogle steder, herunder mellem Sjælland og Sverige, er en mindre bredde, hvorfor Danmarks søterritorium er mindre end 12 sømil fra kysten. Det er vigtigt at pointere, at der i dette tilfælde vil være tale om udenrigsfart eller sejlads i det svenske søterritorium, før de 12 sømil er nået.

Af udenrigsministeriets definition af havret fremgår følgende:

“De væsentligste havretlige regler vedrører afgrænsning af staternes søterritorium og maritime zoner samt disses benyttelse, herunder retten til ressourcer (fiskeri, olie og gas m.v.). Endvidere adgangen til retshåndhævelse, navnlig i forbindelse med ressourceforvaltning og miljøbeskyttelse.

De havretlige regler tilstræber en balance mellem på den ene side kyststaternes interesse i at have kontrol med de tilstødende havområder, og på den anden side alle staters interesse i frit at kunne benytte havet til sejlads, fiskeri m.v. Reglerne bygger dels på internationale aftaler (konventioner), navnlig FN’s Havretskonvention af 1982, dels på sædvaneret." 

Det fremgår tydeligt af de havretlige regler, at disse tilstræber alle staters interesse i frit at kunne benytte havet til sejlads, fiskeri mv. Det må forstås sådan, at det er tilsigtet at fiskeri/sejlads i udenrigsfart ikke er tilsigtet at blive omfattet af staters lovgivning, så længe denne foregår på åbent hav.

Yderligere fremgår under “Det åbne hav":

“Uden for disse zoner ligger det åbne hav, som ingen stat kan underlægge sin suverænitet. Det er åbent for alle stater til sejlads, fiskeri og overflyvning." 

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke må pålægge afgifter på sejlads i det åbne hav (udenrigsfart), uanset aktiviteten, om det er et dansk eller udenlandsk skib mv., da dette ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten. At sejladsen kortvarigt foregår i det danske søterritorium for at skibet kan tanke olie mv., må ikke anses for at falde uden for ovenstående bestemmelser.

Retspraksis

Skatterådet har den 19. november 2024 (SKM2024.635.SR) truffet afgørelse i et bindende svar omkring skibe i udenrigsfart ud fra et momsmæssigt perspektiv. Af det bindende svar fremgik følgende:

“Med skibet HS, transporterede Spørger betalende lystfiskere ud til Y-sted, der ligger uden for det danske momsområde. Spørger ønskede bekræftet, at sejladsen til Y-sted var sejlads i udenrigsfart, således han kunne modtage brændstof til skibet momsfrit.

[...]

Skatterådet kunne bekræfte, at sejlads med skibet HS ud til Y-sted, en destination som ligger uden for det danske momsområde, var sejlads i udenrigsfart, idet skibet overvejende blev anvendt til at sejle lystfiskere ud til denne destination. Det var for denne vurdering ikke afgørende, om den destination, der ligger uden for det danske momsområde, var en havn eller en anden defineret destination." 

Det var Skatterådets vurdering, at der i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, jf. nr. 8, ikke skal beregnes moms ved levering af brændstof til skibe, som sejler i udenrigsfart.

Skatterådet foretog desuden en vurdering af “skibe i udenrigsfart" og nåede frem til følgende:

“Ved vurdering af om et skib er i udenrigsfart, skal der kun skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Det har således ingen betydning, om trafikken sker inden for eller uden for EU.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.10.1.3.2, at ved udenrigsfart forstås:

• Skibsfart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde som defineret i momslovens § 2, og
• Skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område." 

Ud fra Skatterådets afgørelse kan der ved sejlads i udenrigsfart leveres olie uden, at der pålægges moms og dermed selvfølgelig også afgifter. Ved vurderingen af udenrigsfart, er det ikke afgørende, om den destination, skibet sejler til efter det danske momsområde, er en havn eller en anden defineret destination. Det essentielle er, at skibsfarten overvejende finder sted uden for det danske søområde.

I Skattestyrelsens indstilling tages der ikke stilling til, om Skattestyrelsen er enige i vores vurdering af, at hvis et fiskefartøj overvejende sejler i udenrigsfart og fiskeriet foregår uden for det danske søterritorium, så er det ikke nødvendigt, at fiskefartøjet sejler mellem en dansk og udenlandsk havn, så længe sejladsen foregår overvejende i udenrigsfart. Altså kan et fiskefartøj sejle fra en dansk havn og ud på åbent hav og fiske i overvejende grad, hvorefter fiskefartøjet kan sejle tilbage til en dansk havn, hvor sejladsen stadig vil blive kategoriseret som værende udenrigsfart.

Det undrer os, at Skattestyrelsen er så ivrige efter at få et bestemt resultat i dette bindende svar, så man helt undlader at læse lovgivningen, og at man går imod Skatteministeriets memo til EU-Kommissionen.

Vi beder Skatterådet om at medtage ovenstående i vurderingen af det bindende svar og genvurdere indstillingen.

Spørgsmål 3

Vi forstår baggrunden for at lade spørgsmål 3 bortfalde set i lyset af indstillingen til spørgsmål 1 og 2. Det er dog vores opfattelse, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med “Ja", hvorfor vi ønsker, at spørgsmål 3 medtages i vurderingen af det bindende svar. Se ovenfor.

Spørgers bilag til høringssvaret

Skattestyrelsen kan oplyse, at Spørger har vedhæftet høringssvaret et bilag og anmodet om, at der vises et billede af hele bilaget. Der er tale om Memorandum on a model for a CO2 tax af 23. august 2023, som er udarbejdet af Skatteministeriet. Dette dokument er nævnt foran, ligesom der er gengivet uddrag af det foran. I sin fulde længe har bilaget følgende ordlyd. Forkortelsen ETS står for CO2-kvotesystemet (Emission Trade System):

[Kun dele af dokumentet er gengivet nedenfor.]

Memorandum on a model for a CO2 tax

The purpose of this memorandum is to present, how a new Danish CO2 tax for companies within the ETS sector is expected to be implemented.

The new CO2 tax shall apply in general for the ETS sector and it is therefore expected that the scheme can be adopted within the EU State aid rules. However, the model includes a special rule for mineralogical processes that contains an element of state aid.

The purpose of this memorandum is to give a presentation of the model for a CO2 tax.

[…]

Ferries and fishermen

According to the agreement, ferries and fishermen shall be subject to a CO2 tax.

According to the change in the ETS-system, maritime transport will be part of ETS1 with a phase-in period from 2025 to 2029 for different types of ships. Ships over 5.000 brutto ton will be included in ETS1, and ships over 400 brutto ton will be included in the MRV obligations (monitoring, reporting and verification), as it is expected, that these ships will be included in the ETS before 2030.

The administration of the ETS for maritime transport will be equal to the administration of aviation, which means that an operator is to report their total emissions report to a single EU member state.

A new CO2 emission tax for sea fare will only cover domestic activities, just as it is the case for aviation, where the tax only covers domestic flights.

Therefore, the same distinctions are proposed for maritime transport and other sea fare, to make sure that the tax will not include activities abroad, and at the same time make sure that all domestic activities are covered, no matter what Member State the operator reports to.

The CO2 emission tax will therefore include national sea transport of ships over 5.000 brutto ton.

As it is expected that the ETS will include ships over 400 brutto ton before the full phase in period until 2030 of the CO2 emission tax, and as the emissions from these ships are registered according to ETS1 from 2024, it seems natural to include these ships as well in the emission tax from the beginning of the scheme in 2025. The alternative would be, that these ships should be included in the high CO2 tax for the non-ETS sector, but should be moved to the other tax system, already before the tax reform has been fully phased in.

It is to be noted, that ETS1 will not cover fishery, but only maritime transport.

As fishery is not covered by ETS1, this sector will have to be covered by the current CO2 tax, which is not the case today. According to ETD article 14, energy products to be used for sailing (and by extension fishing) in EU waters, must not be subject to an energy tax. Side 6 af 9

There is however a possibility to impose a tax on sailing in domestic waters. It would therefore be possible to encompass domestic fishery in the current CO2 tax for non-ETS companies.

[…]

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger til fartøjet XXX i dets egenskab af skib i udenrigsfart, hvor skibet ikke er et lystfartøj, kan modtage leverancer af dieselolie uden energiafgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Begrundelse

Spørger er en mellemstor fisker. Spørgsmålet vedrører Spørgers fartøj til brug for Spørgers erhvervsmæssige fiskeri. Fartøjet har en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover.

Det er oplyst, at Spørgers fartøj sejler fra dansk havn ud på det åbne hav og tilbage til dansk havn i forbindelse med dets fiskeriaktivitet, og at over 50 pct. af sejladsen på hver af de enkelte ture finder sted udenfor det danske søterritorium, dvs. udenfor den såkaldte 12 sømilegrænse.

Det er lagt til grund, at der for oliebrændstoffer til driften af Spørgers fartøj allerede kan ydes afgiftsfritagelse efter reglen for fiskerfartøjer i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3. Det svarer til, at fartøjet er et fiskerfartøj i afgiftsmæssig henseende.

Ovennævnte bestemmelse i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, hvorefter der ydes afgiftsfritagelse dels for skibe i udenrigsfart og dels for fiskerifartøjer, har følgende ordlyd:

"§ 9. Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

[...]

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,"

Med baggrund heri er spørgsmålet i sagen, hvorvidt Spørgers fartøj - udover at være et fiskerfartøj i afgiftsmæssig henseende - har den egenskab at være et skib i udenrigsfart uden at være et lystfartøj, således at fartøjet i den egenskab kan modtage leverancer af dieselolie uden energiafgift, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers fartøj er et skib i udenrigsfart efter mineralolieafgiftsloven. Det skyldes, at fartøjets sejlads overvejende er uden for det danske søterritorium, idet det ikke skal anses for afgørende, om den destination, der ligger udenfor søterritoriet, er en havn eller en anden defineret destination.

Som en del af sin begrundelse henviser Spørger til en afgørelse om momsfritagelse for et skib i udenrigsfart, SKM2024.635.SR, idet Spørger anfører, at der bør være sammenhæng mellem momsmæssige og afgiftsmæssige leveringer af brændstoffer til "sejlads i udenrigsfart".

Hertil bemærkes:

Det er opfattelsen, at der med mineralolieafgiftslovens ovennævnte regel om afgiftsfritagelse dels for skibe i udenrigsfart og dels for fiskerifartøjer er fastsat to klart adskilte regelsæt. Deraf følger, at et fiskerfartøj ikke - ved siden af at være fiskerfartøj - tillige kan være et skib i udenrigsfart efter mineralolieafgiftslovens bestemmelser.

Det følger heraf, at der ikke er hjemmel til, at Spørgers fiskerfartøj, selvom det overvejende har sejlads udenfor det danske søterritorium, kan anses for (også) at være et skib i udenrigsfart.

Denne opfattelse af sondringen mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer finder støtte i en beskrivelse af lovgivningen om energiafgift på olie, inklusive den tidligere olieafgiftslov forud for mineralolieafgiftsloven, jf. nedenfor.

Afgiftsfritagelsen, dels for skibe i udenrigsfart og dels for fiskerfartøjer i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3, fremgik af den oprindelige mineralolieafgiftslov, lov nr. 1029 af 19-12-1992 (tidligere gjaldt der en olieafgiftslov), idet der ses bort fra en senere præcisering af kravet til fiskerfartøjernes vægt:

"§ 9. Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

[...]

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer, [...]"

Herom fremgik følgende af lovforslag LFF nr. 27 af 08-10-1992:

Uddrag af de almindelige bemærkninger:

"Sammen med 6 andre forslag om told og afgifter er dette lovforslag sidste led i den lange række lovforslag, der tilsammen er med til, at Danmark den 1. januar 1993 kan åbne grænserne over for EF og dermed deltage i realiseringen af det indre marked.

[...] Lovkomplekset omfatter 3 nye love og 3 ændringslove, samt en ændringslov, der omfatter toldloven og momsloven. De 3 nye love omfatter en lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., der erstatter benzinafgiftsloven, olieafgifts-loven og gasafgiftsloven. [...]"

Uddrag af de specielle bemærkninger:

"Til §§ 9 - 12.

Paragrafferne indeholder regler for afgiftsfritagelse [...]. Bestemmelserne svarer i store træk til de tilsvarende bestemmelser i de gældende love, og der er ikke tilsigtet en ændring af gældende praksis for fritagelse [...]."

På den baggrund skal den tidligere afgiftslovgivning på området omtales:

Reglen om afgiftsfritagelse specifikt for fiskerfartøjer fandtes også i den ophævede olieafgiftslov. Reglen blev oprindeligt affattet ved lov nr. 709 af 30-11-1988 om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter:

"§1

I lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, som ændret ved § 23 i lov nr. 700 af 22. november 1988, affattes § 9, stk. 1, nr. 1, således:

"l) til brug om bord i fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i skibe i udenrigs fart, dog bortset fra lystfartøjer,".

Herom fremgik følgende af lovforslag LFF nr. 19 af 06-10-1988:

Uddrag af bemærkningerne til lovforslaget:

"Det foreslås, at levering af olie til fiskerfartøjer på 5 BRT og derover kan ske afgiftsfrit.

Efter den gældende godtgørelsesordning får momsregistrerede virksomheder tilbagebetalt olieafgiften i samme omfang, som de har fradrag for den indgående moms af olie.

Den foreslåede omlægning indebærer en likviditetsmæssig lettelse for fiskerne. Ved at begrænse adgangen til afgiftsfri leverancer til fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, kommer fritagelsesordningen kun til at omfatte egentlige erhvervsfiskere. Ordningen vil omfatte godt 3.000 fartøjer. [...]"

Tidligere havde bestemmelsen denne ordlyd, idet den vedrørte skibe i udenrigsfart, men ikke fiskerfartøjer:

"§ 9. Fritaget for afgift er afgiftspligtig olie, der fra en registreret virksomhed leveres

1) til brug om bord i skibe i udenrigsfart, dog bortset fra lystfartøjer, [...]"

Denne bestemmelse fremgik allerede af den oprindelige olieafgiftslov, lov nr. 453 af 07-09-1977. Om bestemmelsen fremgik følgende af lovforslag LFF nr. 200 af 22-08-1977:

Uddrag af de almindelige bemærkninger:

"Lovforslaget går ud på at pålægge forbruget af gas- og dieselolie en afgift på 6,5 øre pr. liter. [...]

Det er endvidere foreslået, at fiskere og gartnere får fuld godtgørelse for deres omkostninger til afgift, hvilket vil medføre en godtgørelse på ca. 25 mio. kr., hvoraf ca. 15 mio. kr. er afgift på olie til drift af motorer i fiskerfartøjer. Man anslår, at ca. 2.500 væksthusgartnerier og ca. 3.500 fiskere vil komme ind under godtgørelsesordningen. [...]

Foruden reglerne om afgiftsgodtgørelse til momsregistrerede virksomheder indeholder lovforslaget regler om afgiftsfritagelse for leverancer til skibe i udenrigs fart, bortset fra lystfartøjer."

Uddrag af de specielle bemærkninger:

"Til § 9.

Der gives afgiftsfritagelse for varer, der leveres til brug om bord i skibe i udenrigs fart, dog bortset fra lystfartøjer."

Ovenstående beskrivelse af lovgivningen støtter, at der med mineralolieafgiftslovens regler om afgiftsfritagelse dels for skibe i udenrigsfart og dels for fiskerifartøjer er fastsat to klart adskilte regelsæt. Dette ses fx af, at den oprindelige olieafgiftslov fra 1977 indeholdt en afgiftsfritagelse for skibe i udenrigsfart, men ikke for fiskerfartøjer, og at da afgiftsfritagelsen indsattes for fiskerfartøjer i 1988 skete det med en lovbemærkning om, at fritagelsesordningen kom til at omfatte egentlige erhvervsfiskere.

I kuldioxidafgiftsloven genfindes begreberne skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer i form af "erhvervsmæssigt fiskeri", hvor der tilsvarende sondres skarpt mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer, se begrundelsen under spørgsmål 2 nedenfor.

Den Danske Ordbog definerer derudover ordet fiskerfartøj således: "fartøj der er indrettet til erhvervsfiskeri, fx en trawler eller fiskekutter". Denne betegnelse svarer til Spørgers fartøj.

Ordbogen giver ingen resultater ved en søgning på ordet udenrigsfart. Den første del af ordet, dvs. "udenrigs", er i ordbogen defineret således "som befinder sig, foregår eller vedrører noget uden for et givet lands grænser". Vedrørende den anden del af ordet, dvs. ordet "fart", giver ordbogen denne definition, når der er tale om sejlads: "(regelmæssig) sejlads mellem to steder". Den almindelige sproglige forståelse af udtrykket udenrigsfart, som kan stykkes sammen heraf, synes ikke at kunne omfatte Spørgers sejlads med et fiskerfartøj, hvor sejladsen med fiskerfartøjet foretages med erhvervsmæssig fiskefangst for øje, hvormed der ikke samtidig kan være tale om "(regelmæssig) sejlads mellem to steder".

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers fartøj er et skib i udenrigsfart i afgiftsmæssig henseende med den begrundelse, at fartøjet er et skib i udenrigsfart i momsmæssig henseende. Spørger henviser i den forbindelse til SKM 2024.635.SR.

Det kan hertil oplyses, at SKM 2024.635.SR vedrørte et fartøj, der sejlede ud fra Y-by ved kysten til Y-sted, der lå 20-40 sømil ude fra Y-by. Fartøjet udførte persontransport af betalende lystfiskere. De blev sejlet ud til Y-sted udenfor det danske momsområde, dvs. udenfor det danske søterritorium. Her blev der gjort holdt, og fartøjet enten drev eller sejlede rundt på stedet med det formål, at passagerne ombord kunne fiske. Efter endt fiskeri blev der sejlet tilbage til Y-by. Skatterådet kunne bekræfte, at der kunne leveres brændstof til fartøjet momsfrit, jf. momslovens § 39, stk. 1, nr. 9, når fartøjet overvejende sejlede i udenrigsfart, dvs. når fartøjet overvejende sejlede udenfor det danske momsområde.

Hertil bemærkes, at SKM 2024.635.SR tog stilling til et tilfælde med personbefordring med skib med en destination ude på havet, mens SKM 2024.635.SR ikke tog stilling til, hvorvidt et fiskerfartøj med erhvervsfiskeri som fx Spørgers fartøj kan anses for at sejle i udenrigsfart i momsmæssig henseende.

På den baggrund er det opfattelsen, at SKM 2024.635.SR ikke kan tages til indtægt for, at Spørgers fiskerfartøj har karakter af at være et skib i udenrigsfart i afgiftsmæssig henseende.

Under hensyn til at Spørgers fartøj er et fiskerfartøj med erhvervsmæssigt fiskeri og på baggrund af, at både mineralolieafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven indebærer en skarp sondring mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer, samt at udtrykket skibe i udenrigsfart ud fra Den Danske Ordbog ikke synes at kunne omfatte Spørgers fartøj, hvormed der er taget udgangspunkt i udtrykkets bogstavelige ordlyd og ikke er gået udover denne, kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at Spørgers fartøj har den egenskab at være et skib i udenrigsfart efter mineralolieafgiftsloven. Deraf følger, at fartøjet ikke som skib i udenrigsfart kan modtage leverancer af dieselolie uden energiafgift efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 1, nr. 3.

Til Spørgers høringssvar bemærkes:

Spørger anfører, at energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, nævner, at medlemsstaterne skal fritage energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer.

Hertil bemærkes:

Det fremgår tillige af direktivets artikel 14, stk. 2, at medlemsstaterne har mulighed for at begrænse anvendelsesområdet for fritagelsen, der er omhandlet i nævnte artikel 14, stk. 1, litra c, til international transport og transport indenfor EF.

For så vidt angår de indre vandveje (floder, kanaler mv.) er energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje (herunder fiskeri) afgiftspligtige i udgangspunktet. Det fremgår dog af direktivets artikel 15, stk. 1, litra f, at medlemsstaterne kan indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for disse motorbrændstoffer, bortset fra motorbrændstoffer til sejlads med fritidsfartøjer.

Det er opfattelsen, at ovennævnte EU-retlige muligheder for at afgrænse fritagelsen/afgiftslempelsen for motorbrændstoffer til fiskeri er udnyttet i national dansk lovgivning til at lægge CO2-afgift på brændstoffer til erhvervsmæssige fiskerfartøjer. Dette fremgår således lovbemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag LFF nr. 183 af 30-04-2024, hvormed CO2-afgiften blev udvidet til fiskeri fra den 1. januar 2025:

"3.3.2.2.2. Fiskeri

Fritagelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, for motorbrændstof anvendt til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover foreslås ændret til ikke at omfatte fiskerfartøjer.

[...]

Afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium."

Det forhold, at Skatteministeriet i det af Spørger omtalte notat fra 2023, dvs. før fremsættelsen af LFF nr. 183 af 30-04-2024, tilsyneladende har haft en anden opfattelse end den, som fremgår af ovennævnte lovbemærkninger, kan ikke ændre ved, at der er tale om entydig og klar lovgivning, hvorefter CO2-afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium.

Ovennævnte lovgivning, jf. LFF nr. 183 af 30-04-2024, støtter desuden, at både CO-afgiftsloven og mineralolieafgiftsloven rummer en skarp sondring mellem skibe i udenrigsfartøjer og fiskerfartøjer, idet der er anvendt begreber med ensartet indhold vedrørende skibene i disse to love, som også begge er reguleret af energibeskatningsdirektivet.

Spørger henviser til de havretlige regler, hvoraf det fremgår, at disse tilstræber at tilgodese, at alle stater har interesse i frit at kunne benytte havet til sejlads, fiskeri mv., og at det må forstås sådan, at det er tilsigtet at fiskeri/sejlads i udenrigsfart ikke er tilsigtet at skulle omfattes af staters lovgivning, så længe fiskeriet/sejladsen foregår på åbent hav.

Hertil bemærkes, at den nye CO2-afgiftspligt fra den 1. januar 2025 alene gælder for leverancer af brændstoffer til indenrigs- og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for 12-sømilegrænsen, dvs. søterritoriet, og dansk landterritorium, hvor Danmark har fuld suverænitet.

Der er enighed om, at Spørgers fiskerfartøj er et skib.

For Spørger er det tilsyneladende sprogligt set tilstrækkeligt til, at et skib er et skib i udenrigsfart, at det hovedsageligt sejler udenfor den danske 12-sømilegrænse. Og ud fra den forståelse slutter Spørger, at Spørgers erhvervsfiskerfartøj, der hovedsagelig har sejlads udenfor 12-sømilegrænsen, er et skib i udenrigsfart. Denne sproglige forståelse synes ikke at stemme med Den Danske Ordbog, hvilket er nærmere omtalt foran.

Spørger har følgende kommentarer til Skattestyrelsens praksis vedrørende fiskerfartøjer og olieafgift. De nedenstående uddrag af Den juridiske vejledning omfatter olieafgift, men ikke CO2-afgift:

"Følgende fremgår af Den juridiske vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025) under udenrigsfart:

“Der sker afgiftsfritagelse, når oplagshavere leverer varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart. Fritagelsen omfatter ikke lystfartøjer. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Der skal dokumenteres for den afgiftsfri leverance på samme måde som ved udførsel af varer til udlandet."

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning E.A.4.1.8 (version 3.14 2025) under fiskefartøjer:

“Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift. Olien skal leveres direkte i skibets fremdriftstank.

Udenlandske fiskerfartøjer, der har aktiviteter med fiskeri i dansk farvand, skal momsregistreres og omfattes af betingelsen om fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift." 

Her fremgår det klart og tydeligt, at det udelukkende er ved aktiviteter i dansk farvand, at der skal foreligge en afgiftsfritagelsesbevilling. Modsætningsvist må altså konkluderes, at der ved overvejende sejlads i udenlandsk farvand skal foreligge en kaptajnserklæring."

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at det ikke er nævnt i Den juridiske vejledning, at der skulle gælde et krav om en kaptajnserklæring ved olieafgiftslempelsen for hverken indenlandske eller udenlandske fiskerfartøjer ved indenrigs eller udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium. Der gælder ikke et sådant krav for fiskerfartøjer.

Spørger anfører, at Spørgers erhvervsfiskerifartøj er et skib i udenrigsfart i momsretlig henseende, og at det samme må gælde ift. afgifter. For så vidt angår moms er det spørgers opfattelse, at der er tale om udenrigsfart, når sejladsen foregår “overvejende" uden for det danske farvand, og at der ikke skal være tale om sejladser mellem en udenlandsk og en dansk havn, hvorfor fiskeri, der foregår overvejende uden for det danske farvand, må anses for værende i udenrigsfart. Spørger har videre anført, at Skatterådet i SKM2024.635.SR fandt, at ved vurdering af om et skib er i udenrigsfart, skal der kun skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Det har således ingen betydning, om trafikken sker inden for eller uden for EU. Spørger har yderligere anført, at efter Skatterådets afgørelse er det ved vurderingen af udenrigsfart ikke afgørende, om den destination, skibet sejler til efter det danske momsområde, er en havn eller en anden defineret destination. Det essentielle er, at skibsfarten overvejende finder sted uden for det danske søområde. Endeligt har spørger bemærket, at der i Skattestyrelsens indstilling ikke tages stilling til, om Skattestyrelsen er enige i spørgers vurdering af, at hvis et fiskefartøj overvejende sejler i udenrigsfart og fiskeriet foregår uden for det danske søterritorium, så er det ikke nødvendigt, at fiskefartøjet sejler mellem en dansk og udenlandsk havn, så længe sejladsen foregår overvejende i udenrigsfart. Altså kan et fiskefartøj sejle fra en dansk havn og ud på åbent hav og fiske i overvejende grad, hvorefter fiskefartøjet kan sejle tilbage til en dansk havn, hvor sejladsen stadig vil blive kategoriseret som værende udenrigsfart.

Hertil bemærkes vedrørende det momsretlige, at Skattestyrelsen ikke er enig med spørger i det anførte om, at det essentielle er, at skibsfarten overvejende finder sted uden for det danske søområde. Efter den i Den juridiske vejlednings afsnit D.A.10.1.3.2 gengivne praksis forstås ved udenrigsfart skibsfart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde, som defineret i momslovens § 2, og skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område. Efter praksis vil et skib, der sejler på en rute mellem Køge havn og Rønne havn, derfor ikke overvejende sejle i udenrigsfart, uanset at størstedelen af ruten er uden for det danske søterritorium.

Skattestyrelsen er heller ikke enig med spørger i, at det følger af skatterådets afgørelse i SKM2024.635.SR, at spørger momsretligt kan anses for overvejende at sejle i udenrigsfart. I SKM2024.635.SR fandt Skatterådet ikke, det var afgørende for at opfylde betingelsen om at sejle i udenrigsfart, at der sejles fra én havn til en anden havn. Det forhold, at der sejles ud til en destination uden for det danske momsområde, i det konkrete tilfælde Y-sted, men eksempelvis også til en boreplatform eller en anden defineret destination, kunne efter Skatterådets opfattelse, sidestilles med at sejle til en havn uden for det danske momsområde.

Det afgørende for resultatet og begrundelsen var således efter Skattestyrelsens opfattelse, at Y-sted kunne anses for en destination, der på en samme måde som en boreplatform kunne anses for at være sammenlignelig med en havn. Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at i SKM2024.635.SR leverede spørgeren personbefordringsydelser til lystfiskere, der ønskede at blive transporteret til Y-sted med henblik på, at lystfiskerne kunne fiske, medens spørgeren gjorde holdt ved Y-sted og enten drev eller sejlede langsomt rundt på Y-sted.

I nærværende sag leverer spørger imidlertid ikke ydelser i form af personbefordring. Ligesom spørger ikke leverer ydelser i form af godstransport til tredjemand. I nærværende sag er der tale om et fiskerfartøj med erhvervsfiskeri. Spørger argumenterer da også for, at når et fiskefartøj sejler fra en dansk havn og ud på åbent hav og i overvejende grad fisker på åbent hav, hvorefter fiskefartøjet sejler tilbage til en dansk havn, vil sejladsen kunne anses for sejlads i udenrigsfart. Skattestyrelsen er uenig med spørger i, at de faktiske forhold er sammenlignelige med de faktiske forhold i SKM2024.635.SR. Dertil kommer, at spørgers skib i SKM2024.635.SR i almindelig sproglig betydning kunne anses for en rutebåd, ligesom spørgers sejlads i almindelig sproglig betydning kunne anses for sejlads i rutefart.   

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger til fartøjet XXX i dets egenskab af skib i udenrigsfart, hvor skibet ikke er et lystfartøj, kan modtage leverancer af dieselolie CO2-afgiftsfrit, jf. kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører Spørgers fiskerfartøj til brug for Spørgers erhvervsmæssige fiskeri. Se i øvrigt oplysningerne i sagen under spørgsmål 1.

Det er lagt til grund, at der for oliebrændstoffer til driften af Spørgers fartøj kan ydes delvis godtgørelse af CO2-afgift i perioden 2025-2029 efter reglerne for erhvervsmæssigt fiskeri i kuldioxidafgiftslovens § 9 e, stk. 2 og 3. Det svarer til, at Spørgers fartøj er et fiskerfartøj i afgiftsmæssig henseende.

Kuldioxidafgiftslovens § 9 e, stk. 2 og 3, har denne ordlyd:

"Stk. 2.  Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling, jf. 3. pkt. Virksomheder omfattet af 2. pkt., der anvender afgiftspligtige varer til formål nævnt i 1. pkt., kan anmode told- og skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Stk. 3.  Tilbagebetalingen efter stk. [...] 2 reduceres med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og 670/750 i 2029."

Med baggrund heri er spørgsmålet i sagen, hvorvidt Spørgers fartøj - udover at være et fiskerfartøj i afgiftsmæssig henseende - har den egenskab at være et skib i udenrigsfart, således at fartøjet i den egenskab kan modtage leverancer af dieselolie uden CO2-afgift, jf. kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, har følgende ordlyd:

"§ 7. Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer [...], der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart [...]"

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers fartøj er et skib i udenrigsfart på grund af fartøjets sejlads overvejende sker udenfor 12 sømilegrænsen, og at fartøjet dermed i dets egenskab af skib i udenrigsfart er omfattet af reglen i kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, om, at levering af varer bestemt som brændstof til sejlads i udenrigsfart er fritaget for afgift mod udstedelse af en kaptajnserklæring.

Som en del af sin begrundelse henviser Spørger til en afgørelse om momsfritagelse for et skib i udenrigsfart, SKM2024.635.SR, idet Spørger anfører, at der bør være sammenhæng mellem momsmæssige og afgiftsmæssige leveringer af brændstoffer til "sejlads i udenrigsfart".

Det er Spørgers opfattelse, at det ikke skal anses for afgørende, om den destination, der ligger udenfor søterritoriet, er en havn eller en anden defineret destination.

Hertil bemærkes:

Det er opfattelsen, at der med kuldioxidafgiftslovens ovennævnte regler om afgiftslempelser dels for skibe i udenrigsfart og dels for fiskerifartøjer er fastsat to klart adskilte regelsæt. Deraf følger, at et fiskerfartøj ikke tillige kan være et skib i udenrigsfart efter kuldioxidafgiftslovens bestemmelser.

Det følger umiddelbart heraf, at det er udelukket, at Spørgers fiskerfartøj, selvom det overvejende har sejlads udenfor det danske søterritorium, kan anses for at være et skib i udenrigsfart.

Denne opfattelse af sondringen mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer finder støtte i en beskrivelse af lovgivningen om CO2-afgift på olie:

Indtil 1. januar 2025 kunne fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover ydes CO2-afgiftsfritagelse efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

CO2-afgiftsfritagelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, blev med ændringslov nr. 683 af 11-06-2024, § 1, nr. 5, ændret, så fritagelsen ikke omfatter fiskerfartøjer fra og med den 1. januar 2025.

Dette fremgår af lovbemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag

LFF nr. 183 af 30-04-2024:

Uddrag af de almindelige bemærkninger:

"CO2-afgiften foreslås [...] udvidet til [...] fiskeri.

[...]

3.3.2.2.2. Fiskeri

Fritagelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, for motorbrændstof anvendt til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover foreslås ændret til ikke at omfatte fiskerfartøjer.

Godtgørelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, foreslås ændret, så fiskerfartøjer udgår.

Motorbrændstof anvendt om bord på fiskerfartøjer vil dermed fremover skulle leveres med fuld CO2-afgift og uden mulighed for godtgørelse.

Afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium."

Uddrag af de specielle bemærkninger:

"Ændringen medfører, at CO2-afgiftsfritagelsen i § 7, stk. 1, nr. 1, skal begrænses til at omfatte leverancer af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, fra virksomheder registreret efter § 3 eller med bevilling efter § 8 til brug ombord i skibe i udenrigsfart, og leverancer af jetfuel, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart.

Der vil dermed fremover skulle betales CO2-afgift af brændstof anvendt i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t."

Kuldioxidafgiftslovens nævnte § 9 e, stk. 2 og 3, om tidsbegrænset delvis CO2-afgiftsgodtgørelse for erhvervsmæssigt fiskeri blev indsat i kuldioxidafgiftsloven med ændringslov nr. 1489 af 10-12-2024, § 10, nr. 12. Reglerne om tidsbegrænset delvis godtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2025.

Afgiftsfritagelsen for skibe i udenrigsfart i kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, fremgik af den oprindelige kuldioxidafgiftslov, lov nr. 888 af 21-12-1991 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (før denne lov var der ikke afgift på CO2).

Om fritagelsen fremgik følgende af lovforslag LFF nr. 97 af 06-11-1991:

Uddrag af de specielle bemærkninger:

"Til §§ 7-8

Paragrafferne indeholder regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. I modsætning til de tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene vil erhvervslivet blive beskattet med halvdelen af CO2-afgiften. Dog er der ligesom efter f.eks. olieafgiftsloven en særlig fritagelse for olie til brug om bord i [...] skibe i udenrigsfart. [...]"

Kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 1018 af 03-03-1992, § 1, nr. 6, således, at afgiftsfritagelsen i kuldioxidafgiftsloven § 7, stk. 1, kom til at omfatte "fiskerfartøjer på 5 BRT og derover".

Endvidere indebar lov nr. 1018 af 03-03-1992, § 1, nr. 7, at der i kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 4, indsattes en regel om afgiftsgodtgørelse for fiskerfartøjer, der ikke var omfattet af kuldioxidafgiftsloven § 7, stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer.

Om afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen fremgik det af lovforslag LFF nr. 32 af 08-10-1992:

Uddrag af de almindelige bemærkninger:

"Endvidere foreslås CO2-afgiftslovens bestemmelser om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse udvidet til at omfatte CO2-afgift af mineralolier, der anvendes til sejlads - herunder med fiskerfartøjer [...] Herved vil bestemmelserne komme i overensstemmelse med de regler, der skal gælde i EF fra den 1. januar 1993."

 Uddrag af de specielle bemærkninger:

"Til § 1, nr. 6 og 7.

Bestemmelserne indeholder regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. Bestemmelserne svarer til de tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene, inklusive de foreslåede ændringer i lov om energiafgift af mineralolier m.v.

Afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen foreslås udvidet til at omfatte mineralolier til sejlads, herunder med fiskerfartøjer [...]"

Kuldioxidafgiftslovens regler om afgiftsfritagelse og fuld afgiftsgodtgørelse for fiskerfartøjer er ophævet med ovennævnte lov nr. 683 af 11-06-2024.

Ovenstående beskrivelse af lovgivningen støtter, at der med kuldioxidafgiftslovens regler om afgiftslempelser, dels for skibe i udenrigsfart og dels for fiskerfartøjer, er fastsat to klart adskilte regelsæt. Dette ses fx af, at der gælder en regel om afgiftsfritagelse for skibe i udenrigsfart, mens det omvendt fremgår af ovennævnte lovbemærkninger i lovforslag LFF 2024-04-30 nr. 18, at afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium.

I mineralolieafgiftsloven genfindes begreberne skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer, hvor der tilsvarende sondres skarpt mellem de to begreber, se begrundelsen under spørgsmål 1 foran.

Vedrørende den almindelige sproglige forståelse af ordet udenrigsfart ud fra Den Danske Ordbog synes sejladsen med Spørgers fartøj ikke at kunne anses for at være sejlads i udenrigsfart, se begrundelsen under spørgsmål 1 foran.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers fartøj er et skib i udenrigsfart efter kuldioxidafgiftsloven med den begrundelse, at fartøjet er et skib i udenrigsfart i momsmæssig henseende. Spørger henviser i den forbindelse til SKM 2024.635.SR.

Der henvises til det tidligere nævnte vedrørende SKM 2024.635.SR, se begrundelsen under spørgsmål 1 foran.

Vedrørende Spørgers høringssvar, se omtalen af dette i begrundelsen under spørgsmål 1 foran.

Under hensyn til at Spørgers fartøj er et fiskerfartøj med erhvervsmæssigt fiskeri og på baggrund af, at både kuldioxidafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven indebærer en skarp sondring mellem skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer, samt at udtrykket skibe i udenrigsfart ud fra Den Danske Ordbog ikke synes at kunne omfatte Spørgers fartøj, hvormed der er taget udgangspunkt i udtrykkets bogstavelige ordlyd og ikke er gået udover denne, kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at Spørgers fartøj har den egenskab at være et skib i udenrigsfart efter kuldioxidafgiftsloven. Deraf følger, at fartøjet ikke som skib i udenrigsfart kan modtage leverancer af dieselolie uden CO2-afgift efter kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares med et ja, at dette også er gældende, såfremt skibets destination ligger uden for det danske søterritorium, selvom destinationen ikke er en havn eller nærmere defineret destination. 

Skattestyrelsen har ovenfor indstillet at både spørgsmål 1 og spørgsmål 2 begge besvares med et "Nej".                                                     

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Energibeskatningsdirektivet, Rådets direktiv af 2003-10-27

om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (2003/96)
Art. 14

Stk. 1. Ud over de almindelige bestemmelser i direktiv 92/12/EØF om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter, og medmindre andet er fastsat i andre EF-bestemmelser, fritager medlemsstaterne følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver form for svig, unddragelse eller misbrug:

[...]

c) Energiprodukter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj. I dette direktiv forstås ved »fritidsfartøjer« ethvert fartøj, som ejeren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på anden måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Stk. 2. Medlemsstaterne kan begrænse anvendelsesområdet for de fritagelser, der er omhandlet i stk. 1, [...] c), til international transport og transport inden for EF. Desuden kan en medlemsstat, der har indgået en bilateral aftale med en anden medlemsstat, ophæve fritagelserne i henhold til stk. 1, litra b) og c). I så fald kan de anvende en afgiftssats, der er lavere end dette direktivs minimumssatser.

Art. 15

Stk. 1. Medmindre andet gælder i henhold til andre EF-bestemmelser, kan medlemsstaterne under afgiftsmyndighedernes kontrol indrømme hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for:

[...]

f) energiprodukter, der leveres til anvendelse som brændstoffer ved sejlads ad de indre vandveje (herunder fiskeri), bortset fra sejlads med fritidsfartøjer, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj

Mineralolieafgiftsloven

§ 9. Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

[...]

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerifartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover, dog bortset fra lystfartøjer,

[...]

Mineralolieafgiftsloven, lov nr. 1029 af 19-12-1992, § 9, stk. 1, nr. 3

Der sker afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer

[...]

3) varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, dog bortset fra lystfartøjer,

Lov nr. 709 af 30-11-1988, § 1

I lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, som ændret ved § 23 i lov nr. 700 af 22. november 1988, affattes § 9, stk. 1, nr. 1, således:

»1) til brug om bord i fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i skibe i udenrigs fart, dog bortset fra lystfartøjer,».

Olieafgiftsloven, lov nr. 453 af 07-09-1977, § 9, stk. 1, nr. 1

Fritaget for afgift er afgiftspligtig olie, der fra en registreret virksomhed leveres

1) til brug om bord i skibe i udenrigs fart, dog bortset fra lystfartøjer,

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 8 og 9

Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift: 

[...]

8) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord på skibe i udenrigsfart, bortset fra lystfartøjer, og ydelser, der præsteres for sådanne skibe og deres ladning.

9) Leveringer af varer bestemt som brændstof til skibe omfattet af nr. 8 og forsyninger, herunder proviant, til skibe til brug om bord eller til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens regler.

[...]

Forarbejder

Lovforslag LFF nr. 27 af 08-10-1992

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Sammen med 6 andre forslag om told og afgifter er dette lovforslag sidste led i den lange række lovforslag, der tilsammen er med til, at Danmark den 1. januar 1993 kan åbne grænserne over for EF og dermed deltage i realiseringen af det indre marked.

[...]

Lovkomplekset omfatter 3 nye love og 3 ændringslove, samt en ændringslov, der omfatter toldloven og momsloven. De 3 nye love omfatter en lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., der erstatter benzinafgiftsloven, olieafgiftsloven og gasafgiftsloven.

[...]

Til §§ 9 - 12.

Paragrafferne indeholder regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. Bestemmelserne svarer i store træk til de tilsvarende bestemmelser i de gældende love, og der er ikke tilsigtet en ændring af gældende praksis for fritagelse eller afgiftsgodtgørelse.

Lovforslag LFF nr. 19 af 06-10-1988

Bemærkninger til lovforslaget

Det foreslås, at levering af olie til fiskerfartøjer på 5 BRT og derover kan ske afgiftsfrit. Efter den gældende godtgørelsesordning får momsregistrerede virksomheder tilbagebetalt olieafgiften i samme omfang, som de har fradrag for den indgående moms af olie. Den foreslåede omlægning indebærer en likviditetsmæssig lettelse for fiskerne. Ved at begrænse adgangen til afgiftsfri leverancer til fiskerfartøjer på 5 BRT og derover, kommer fritagelsesordningen kun til at omfatte egentlige erhvervsfiskere. Ordningen vil omfatte godt 3.000 fartøjer.

Lovforslag LFF nr. 200 af 22-08-1977

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at pålægge forbruget af gas- og dieselolie en afgift på 6,5 øre pr. liter.
[...]

Det er endvidere foreslået, at fiskere og gartnere får fuld godtgørelse for deres omkostninger til afgift, hvilket vil medføre en godtgørelse på ca. 25 mio. kr., hvoraf ca. 15 mio. kr. er afgift på olie til drift af motorer i fiskerfartøjer. Man anslår, at ca. 2.500 væksthusgartnerier og ca. 3.500 fiskere vil komme ind under godtgørelsesordningen.

[...]

Foruden reglerne om afgiftsgodtgørelse til momsregistrerede virksomheder indeholder lovforslaget regler om afgiftsfritagelse for leverancer til skibe i udenrigs fart, bortset fra lystfartøjer.

[...]

Til § 9.

Der gives afgiftsfritagelse for varer, der leveres til brug om bord i skibe i udenrigs fart, dog bortset fra lystfartøjer.

Praksis

Den Juridiske vejledning 2025-2

E.A.4.1.8
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse                         

[...]

Udenrigsfart

Der sker afgiftsfritagelse, når oplagshavere leverer varer til brug om bord på skibe i udenrigsfart. Fritagelsen omfatter ikke lystfartøjer. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Der skal dokumenteres for den afgiftsfri leverance på samme måde som ved udførsel af varer til udlandet.

Registrerede oplagshavere kan også få Skattestyrelsens tilladelse til at aflevere en periodisk (månedlig) udførselsangivelse, der omhandler flere bunkringer. Der skal søges om dette hos Skattestyrelsen. Virksomheder, der har fået en sådan tilladelse, skal ud over den periodiske udførselsangivelse for den enkelte bunkring kunne fremlægge en erklæring fra skibets fører, styrmand eller maskinchef om, at olien er modtaget om bord.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om:

Leverandørens navn og adresse

Skibets navn og hjemsted

Leveringssted og dato

Skibets udenlandske bestemmelsessted

Varens art og mængde

Skibets kvittering (skibsfører eller lignende).

Erklæringen kan eventuelt gives på en kopi af den udstedte faktura eller følgeseddel.

Hvis indladningen af olieprodukterne ikke sker, mens skibet ligger ved kaj, men i stedet sker under skibets forbisejling eller henliggen på reden, kan erklæringen om modtagelse af varer ombord gives af skibets mægler.

Der skal også kunne fremlægges dokumentation for salget i form af ordre, bankafregning eller lignende.

Hvis olien leveres til rederier med henblik på direkte levering til bestemte skibe i udenrigsfart, skal leverandøren fremlægge en erklæring fra rederiet om, at leverancen er bestemt til udførsel med et nærmere angivet skib. Erklæringen skal gives af en dertil bemyndiget repræsentant for rederiet.

Se også

Afsnit D.A.10.1.3.2. om udenrigsfart på momsområdet.

Fiskerfartøjer

Afgiftsfritagelse

Oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til brug om bord i fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover. Se MINAL § 9, stk. 1, nr. 3.

Af administrative og kontrolmæssige hensyn er den afgiftsfri udlevering gjort betinget af, at fartøjet er omfattet af en fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift. Olien skal leveres direkte i skibets fremdriftstank.

Ved levering direkte i skibets fremdriftstank forstås bl.a. fysisk levering fra et godkendt selvbetjeningsanlæg direkte om bord til et fiskerfartøjs fremdriftstank.

Udenlandske fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover, der tanker brændstof i danske havne eller indenfor dansk søterritorie, skal være momsregistreret eller skal registreres som virksomhed i Danmark og omfattes af betingelsen om fritagelsesbevilling til at modtage olie mv. uden afgift. Ved ansøgning om registrering som virksomhed i Danmark anvendes blanket 40.110

Ved ansøgning om bevilling til afgiftsfritagelse anvendes blanket 23.024.Virksomheden skal bl.a. redegøre for den faktiske anvendelse af fartøjet, fartøjets navn og kendingsbogstaver, art, type og brændstofforbrug pr. time samt forventet årligt forbrug. 

Leverandøren skal sikre sig, at ejeren af fartøjet har en sådan bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet, kan Skattestyrelsen give oplysning om det.

Udstedte salgsfakturaer eller bilag for leverancer til fiskerfartøjer skal blandt andet oplyse om fiskerfartøjets nr. og navn.

Flaskegas, der bliver leveret fra en registreret oplagshaver til brug om bord i fiskerfartøjer og som skal anvendes til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan også leveres afgiftsfrit.

Direkte leverancer af olie fra registrerede oplagshavere til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover og som faktureres til en indkøbsforening eller lignende kan ske afgiftsfrit.

Udstedte fakturaer eller bilag til indkøbsforeningen skal indeholde samme oplysninger som i tilfælde, hvor oplagshaver både leverer og fakturer olieproduktet direkte til bevillingshaveren.

Andre leverancer af afgiftspligtige varer, som faktureres til en indkøbsforening, skal ske i beskattet stand.

[...]

Afsnit D.A.10.1.3.2
Momsfritagelse for nødvendigt udstyr og visse ydelser til skibe i udenrigsfart ML § 34, stk. 1, nr. 8

[...]

Hvornår er et skib i udenrigsfart?

Ved afgørelsen af, om der er tale om udenrigsfart, skal der kun skelnes mellem trafik internt i Danmark og mellem Danmark og udlandet. Altså har det ingen betydning, om trafikken sker inden for/uden for EU.

Ved udenrigsfart forstås herefter:

• skibsfart, der overvejende finder sted mellem havne uden for det danske momsområde, som defineret i ML § 2 (se afsnit D.A.2.1), og
• skibsfart, der overvejende finder sted mellem en havn, der er beliggende inden for det danske momsområde, og havne, der er beliggende uden for dette område.

Ved skibsfart med personbefordring anses sejlads, der overvejende finder sted mellem en havn, der ligger inden for det danske momsområde, og en anden defineret destination end en havn, der ligger uden for det danske momsområde, også for at være sejlads i udenrigsfart. Se SKM2024.635.SR og SKM2003.201.TSS.

Ved overvejende forstås, at mere end 50 pct. af sejladsen foregår på den nævnte måde. Se TfS 1999, 393, der er gengivet i afsnit D.A.10.1.3.1.

Bemærk

En tidligere definition af udenrigsfart fastsat i Dep. 1052/88 blev ophævet med virkning fra 1. januar 2008. Se det nu ophævede styresignal SKM2008.554.SKAT.

SKM2024.635.SR

Med skibet HS, transporterede Spørger betalende lystfiskere ud til Y-sted, der ligger uden for det danske momsområde. Spørger ønskede bekræftet, at sejladsen til Y-sted var sejlads i udenrigsfart, således han kunne modtage brændstof til skibet momsfrit. Spørger ønskede endvidere bekræftet, at der ikke skulle betales lønsumsafgift for sejlads i udenrigsfart.

Skatterådet kunne bekræfte, at sejlads med skibet HS ud til Y-sted, en destination som ligger uden for det danske momsområde, var sejlads i udenrigsfart, idet skibet overvejende blev anvendt til at sejle lystfiskere ud til denne destination. Det var for denne vurdering ikke afgørende, om den destination, der ligger uden for det danske momsområde, var en havn eller en anden defineret destination.

Skatterådet bekræftede endvidere, at Spørger ikke var omfattet af lønsumsafgiftspligten i forbindelse med personbefordring af lystfiskere til Y-sted, idet Spørger sejlede direkte ud til denne destination uden for det danske momsområde.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Energibeskatningsdirektivet, Rådets direktiv af 2003-10-27

om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (2003/96)

Se spørgsmål 1.

Kuldioxidafgiftsloven

§ 7.  Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart,
[...]

§ 9 e
[...]

Stk. 2.  Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling, jf. 3. pkt. Virksomheder omfattet af 2. pkt., der anvender afgiftspligtige varer til formål nævnt i 1. pkt., kan anmode told- og skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Stk. 3.  Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og 670/750 i 2029.

Lov nr. 1489 af 10-12-2024
§ 10

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og § 9 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

[...]

12. Efter § 9 d indsættes:

»§ 9 e. Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer og varme, når anvendelsen af varerne og varmen er tilbagebetalingsberettiget efter reglerne i § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., dog undtaget stk. 5, nr. 9, eller § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., dog undtaget stk. 4, nr. 9.

Stk. 2. Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri. Det samme gælder virksomheder, der ikke er momsregistreret, og som har en bevilling, jf. 3. pkt. Virksomheder omfattet af 2. pkt., der anvender afgiftspligtige varer til formål nævnt i 1. pkt., kan anmode told- og skatteforvaltningen om bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Stk. 3. Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og 670/750 i 2029[...]«

Lov nr. 683 af 11-06-2024

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 329 af 28. marts 2023 og senest ved § 9 i lov nr. 1797 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

[...]

5. § 7, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, og jetfuel til brug i luftfartøjer, der anvendes i erhvervsmæssig udenrigsfart,«.

[...]

8. § 7, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., affattes således:

»afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe, der ikke er omfattet af stk. 1, bortset fra lystfartøjer, indenrigsfærger og fiskerfartøjer, eller på anden måde end som motorbrændstof eller brændstof til fremstilling af varme, eller som anvendes til fremstilling af elektricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.«

[...]

20. Efter 9 d indsættes:

»[...]

Stk. 2. Momsregistrerede virksomheder kan for perioden 2025-2029 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov af afgiftspligtige varer, der ikke er omfattet af § 9 a, stk. 2, når varerne anvendes til brug for indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri.

Stk. 3. Tilbagebetalingen efter stk. 1 og 2 reduceres med afgiften efter eventuel tilbagebetaling efter § 9 f ganget med 350/750 i 2025, 430/750 i 2026, 510/750 i 2027, 590/750 i 2028 og 670/750 i 2029.

Lov nr. 1018 af 03-03-1992, § 1, nr. 6 og 7

§ 1

I lov nr. 888 af 21. december 1991 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som ændret ved § 1 i lov nr. 143 af 3. marts 1992, foretages følgende ændringer:

[...]

6. § 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i luftfartøjer,

[...]«

7. § 7, stk. 4, affattes således:

     » Stk. 4. Afgiften tilbagebetales for

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-11, der anvendes af en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, [...] Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne, [...]«

Kuldioxidafgiftsloven, lov nr. 888 af 21-12-1991

§ 7

Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord i skibe i udenrigsfart, dog bortset fra lystfartøjer, og i luftfartøjer, der flyver fra dansk lufthavn til udlandet. Bestemmelserne i § 9, stk. 6, i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende anvendelse,

Forarbejder

Lovforslag LFF nr. 183 af 30-04-2024

CO2-afgiften foreslås desuden udvidet til indenrigsluftfart, indenrigsfærger og fiskeri.

[...]

3.3.2.2.2. Fiskeri
Fritagelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 1, for motorbrændstof anvendt til brug om bord på skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 t og derover foreslås ændret til ikke at omfatte fiskerfartøjer.

Godtgørelsen i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, foreslås ændret, så fiskerfartøjer udgår.

Motorbrændstof anvendt om bord på fiskerfartøjer vil dermed fremover skulle leveres med fuld CO2-afgift og uden mulighed for godtgørelse. Afgiftspligten gælder både for indenrigs og udenrigs fiskeri, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium.

Lovforslag LFF nr. 32 af 08-10-1992

Endvidere foreslås CO2-afgiftslovens bestemmelser om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse udvidet til at omfatte CO2-afgift af mineralolier, der anvendes til sejlads - herunder med fiskerfartøjer og færger - og fly samt afgift af mineralolier, der er brugt til ikke-energimæssig anvendelse. Herved vil bestemmelserne komme i overensstemmelse med de regler, der skal gælde i EF fra den 1. januar 1993.

Lovforslag LFF nr. 97 af 06-11-1991

Til §§ 7-8

Paragrafferne indeholder regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse. I modsætning til de tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene vil erhvervslivet blive beskattet med halvdelen af CO2-afgiften. Dog er der ligesom efter f.eks. olieafgiftsloven en særlig fritagelse for olie til brug om bord i luftfartøjer og skibe i udenrigsfart. [...]

Praksis

Den Juridiske vejledning 2025-2

E.A.4.5.8
Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse efter CO2-afgiftsloven.

Afsnittet indeholder:

Varer, der leveres til skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer og til søfartøjer omfattet af emissionsafgiften mv.
[...]

Varer, der leveres til skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer og til søfartøjer omfattet af emissionsafgiften mv.

Levering uden afgift

Varer, der er afgiftspligtige efter CO2AL § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19 (olieprodukter), kan leveres uden CO2-afgift til brug om bord i skibe i udenrigsfart, eller til brug om bord på søfartøjer, hvoraf der af samme forbrug skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens § 8.

Varerne kan leveres uden afgift af registrerede virksomheder eller af virksomheder med bevilling til afgiftsgodtgørelse efter CO2AL § 8.

Se CO2AL § 7, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, som henholdsvis ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 og tilføjet ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 med virkning fra den 1. januar 2025.

Ændringen af CO2AL § 7, stk. 1, nr. 1, ved lov nr. 683 af 11. juni 2024fra den 1. januar 2025 ophæver CO2-afgiftsfritagelsen for levering til fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 ton og derover eller en bruttoregistertonnage på 5 ton og derover. Der af afgiftspligt for brændstof, der anvendes af fiskerfartøjer, når tankning sker i Danmark inden for dansk land- eller søterritorium.

CO2-afgiften på brændstoffer til erhvervsmæssigt fiskeri indfases i 2025-2029, jf. CO2AL, se § 9 e, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1489 af 10. december 2024, se afsnit E.A.4.6.1.7.

Godtgørelse af afgiften

• CO2-afgiften godtgøres af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-12, og 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes af en virksomhed til erhvervsmæssig sejlads med skibe, der ikke er omfattet af CO2AL § 7, stk. 1 (levering uden afgift). Der er ingen godtgørelser for varer, der anvendes til lystfartøjer, indenrigsfærger samt af fiskerfartøjer, når tankning sker indenfor dansk land- eller søterritorium. Afgiften tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne. Se CO2AL § 7, stk. 4, nr. 1, som ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024,
• afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, der anvendes til udenrigsfærgefart, jf. CO2AL § 7, stk. 4, nr. 2, som ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024, og
• varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4, 8-10, 13, 15 og 18, og tilsvarende afgiftspligtige varer efter § 2, stk. 1, nr. 19, leveret til brug om bord på søfartøjer, og hvoraf der skal betales afgift efter emissionsafgiftslovens § 8, jf. CO2AL § 7, stk. 4, nr. 3, som ændret ved lov nr. 683 af 11. juni 2024.

Begrebet "der anvendes erhvervsmæssigt" skal forstås som levering af tjenesteydelse med skib mod vederlag.

Varerne kan dog i særlige tilfælde leveres uden afgift fra en autoriseret oplagshaver i lighed med bestemmelserne i MINAL § 9, stk. 9. Se CO2AL § 7, stk. 5.

Indtil den 1. januar 2025 kunne der ske godtgørelse for afgiftspligtige varer, såfremt varerne anvendtes til brug til erhvervsmæssig sejlads med skibe og fiskerfartøjer, der ikke var omfattet af § 7, stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer.

CO2-afgiften på brændstoffer til indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri indfases i perioden 2025-2029, jf. CO2AL § 9 e, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1489 af 10. december 2024, se afsnit E.A.4.6.1.7.

[...]

E.A.4.6.2.4

Oversigt over lovændringer med ikrafttrædelse efter 1. januar 1996

[...]

Indenrigserhvervsflyvninger, indenrigsfærgefart og erhvervsmæssigt fiskeri

Energi til disse aktiviteter pålægges CO2-afgift. De flyvninger og den søfart, som skal belastes med CO2-afgift, vil dog kun omfatte aktiviteter for hvilke, at der ikke betales emissionsafgift efter emissionsafgiftsloven. CO2-afgiften udgør 350 kr./ton CO2 i 2025 stigende til 750 kr./ton CO2 for 2030 og frem (2022-niveau). Afgiften indekseres.  Dette gælder ikke i det omfang, at der ydes godtgørelse af CO2-afgift reglerne for CCS. Se nedenfor om CSS.

[...]

Afsnit D.A.10.1.3.2

Se beskrivelsen under spørgsmål 1 foran.

SKM2024.635.SR

Se beskrivelsen under spørgsmål 1 foran.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Se beskrivelsen under spørgsmål 1 og 2 foran.