Sag BS-47270/2023-HIL

Parter

A

og

B

(v/ advokat Michael Amstrup for begge)

mod

Skatteministeriet 

(v/ advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Nicolas Roy-Bonde.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 22. september 2023. 

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt fortjeneste ved salg af en ejendom, der tilhørte sagsøgerne, er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

A og B har nedlagt følgende påstande: 

Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at A og B’s salg af ejendommen beliggende Y1-adresse, er omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1 og 2, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på opgørelse af eventuel avance for 2013 vedrørende landbrugsjorden, jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 3.

Subsidiært:

Skatteministeriet skal anerkende, at A og B’s skatteansættelser for 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen af den skattepligtige avance, der kan opgøres ved salget af ejendommen Y1-adresse, i 2013.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved aftale af (red.dato.nr.1.fjernet) købte A og B en grund i Y1-område. Overtagelsen var aftalt til den (red.dato.nr.2.fjernet).

Den 24. april 2007 meddelte Y1-kommune A og B byggetilladelse til at opføre en landbrugsejendom på grunden. Af byggetilladelsen fremgik bl.a., at den ville bortfalde, hvis ikke byggeriet blev påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. B oplyste efterfølgende kommunen, at arbejdet på ejendommen agtedes påbegyndt den 10. april 2008.

Ved formidlingsaftale af 28. februar 2011 satte A og B deres hus på Y2-adresse i Y1-by til salg. Formidlingsaftalen var gældende i 6 måneder og kunne skriftligt forlænges med yderligere 3 måneder ad gangen. 

I august 2011 aftalte A, at en sundhedsplejerske skulle tilse A og B’s søn på ejendommen på Y1-adresse. 

Af varsel om påbud fra Y1-kommune af 4. november 2011 fremgår bl.a.:

"Repræsentanter fra Det Tekniske Område var den 27.10.2011 på tilsyn på ovennævnte ejendom. Det blev konstateret, at der på ejendommen er opført en ulovlig bolig. Boligen er opført af containere med vinduer, "skorsten", m.m. Herudover står der 3 meget store containere på ejendommen også uden tilladelse.

Der er ingen tegn på, at der er en igangværende byggeproces. Siden 15.05.2011 har du ifølge folkeregisteret været tilmeldt på adressen.

…

Det er kommunens vurdering, at vingården, der blev søgt byggetilladelse til, skal opføres som et samlet byggearbejde. Det skal påbegyndes inden et år fra byggetilladelsen er meddelt og herefter skal byggearbejdet udføres som et samlet arbejde. Det betyder, at der skal arbejdes kontinuerligt på projektet uden unødige afbrydelser af byggeprocessen. Dette er ikke sket. 

Alle godkendelser og tilladelser er derfor bortfaldet."

Af brev af 11. november 2011 fra B til SC, Y1-kommune fremgår bl.a.:

"Det var vor intension at flytte ud på adressen i opstillede bolig pavilloner, som er erhvervet af G3-virksomhed og godkendt til boligformål. Vi havde pr. (red.dato.nr.6.fjernet) udlejet vort nuværende hus for en 5-årig periode. På dette grundlag var det muligt, at få genåbnet for byggekreditten hos F1-bank, og vi var i fuld gang med at få et forhåndstilsagn om endelig realkreditbelåning hos F2-bank. Denne proces er nu via kommunens skrivelse af 04. november 2011 stoppet, og den indgåede lejeaftale vedrørende vort hus på Y2-adresse, er annulleret. Vi vil naturligvis straks få ansøgt kommunen om tilladelse til etablering af bolig- og arbejdspavillonerne, således at dette forhold kan bringes i orden.

…

Set i lyset af en vis inhabilitet har jeg følgende kommentarer til skrivelsen af 4. november 2011:

1. Ulovlig bolig med skorsten - det er mandskabsvogne, og der er ikke nogle der bor på adressen før der er givet tilladelse til midlertidig bolig på adressen. Vi søger lovliggørelse til både pavillioner og de 3 stk. materiale containere, som forefindes på pladsen. De vil kun stå på ejendommen så længe der bygges.

…

3. Tilmelding til folkeregistret fra 15. maj 2011- vi har jf. telefonisk aftale med familieforvaltningen (børne- og familierådgivningen) i april 2011, flyttet vor adresse til Y1-adresse, på trods af at vi ikke bor på adressen. Det blev aftalt med Y1-kommune med henblik på at børnene kunne starte i skole og daginstitution efter sommerferien, og at kommunen kunne få os med i udligningsordningen fra Y2-kommune. Kommunen har således været orienteret om forholdene og selv vejledt os til at flytte adresse, for at sikre kommunen økonomisk udligning."

B og SC aftalte herefter at mødes den 2. december 2011. Af referat fra dette møde, som B udarbejdede, fremgår bl.a.: "A søger lovliggørelse af de boligpavilloner som er etableret på stedet, A gjorde SC opmærksom på at A og familie bor på adressen. Der var enighed om at A og familie bliver boende mens ansøgning om landzone tilladelse finder sted. Der var enighed om at de omtalte materiale container ikke behøver en ansøgning da de kun relaterer sig til det igangværende byggeri."

B fremsendte efterfølgende mails til SC, hvori referatet omtales. SC besvarede ikke disse mails.

A og B overdrog den (red.dato.nr.3.fjernet) den omtvistede ejendom til G1-virksomhed. Ejendommen blev overdraget som en landbrugsejendom. Købesummen blev aftalt til 5.085.000 kr., der var fordelt på "stuehus, herlighed" med 3.729.200 kr. og på jord med 1.355.800 kr. 

SKAT bestemte ved afgørelser af 12. juli 2017, at A og B’s fortjeneste for så vidt angår stuehuset var skattepligtig. A og B klagede over afgørelsen til Skatteankenævn Nordsjælland.

Af afgørelse af 23. juni 2023 fra Skatteankenævn Nordsjælland til A fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

…

Ifølge oplysninger fra SKAT, har der ikke været registreret nogle bygninger på ejendommen i BBR i den påklagede periode.

Repræsentanten har oplyst, at ejendommen blev erhvervet med henblik på permanent beboelse, men at klageren måtte opgive byggeprojektet i primo 2013 grundet manglende endelig godkendelse.

Ejendommen blev den (red.dato.nr.4.fjernet) solgt til G2-virksomhed for 5.085.000 kr. Klagerens ægtefælle er hovedaktionær i anpartsselskabet. Den offentlige ejendomsvurdering var i henhold til SVUR på 5.000.000 kr.

Klageren ejer sammen med hendes ægtefælle desuden ejendommen Y2-adresse, som ifølge BBR er et fritliggende enfamiliehus på 167 m2. 

…

Ifølge oplysninger fra CPR har klageren været tilmeldt følgende adresser:

Y2-adresse    27. december 2013

Y1-adresse    15. maj 2011                   27. december 2013

Y2-adresse    1. september 2004           15. maj 2011

Det fremgår videre af CPR, at der ikke har været andre tilmeldt på adressen Y2-adresse, i perioden 15. maj 2011- 27. december 2013.

Ved opslag på Google Maps rutevejledning fremgår det, at der er 10,5 kilometer fra Y1-adresse, til Y2-adresse.

Klagerens ægtefælle har den 28. februar 2011 underskrevet en formidlingsaftale med R1-ejendomsmægler vedrørende salg af Y2-adresse. 

Y1-kommune har i brev af 4. november 2011 sendt varsel om påbud. Det fremgår, at der er ført tilsyn med ejendommen Y1-adresse, den 27. oktober 2011, hvor kommunen har konstateret, at der uden tilladelse er opført ulovlig bolig bestående af containere med vinduer og "skorsten", samt 3 meget store containere. Videre fremgår det, at der ikke er tegn på en igangværende byggeproces, samt at byggetilladelsen til opførelse af en vingård, der blev meddelt den 24. april 2007, er bortfaldet den 24. april 2008, hvorefter der ikke er søgt om ny byggetilladelse.

Repræsentanten har oplyst, at familien flyttede tilbage til Y2-adresse, i sommeren 2013, men at folkeregisteradressen først blev flyttet i december af hensyn til børnenes skole. Der er videre fremlagt en mailkorrespondance mellem F1-forsikring og klageren. Det fremgår, at F1-forsikring bekræfter, at indboforsikringen har dækket Y1-adresse, i den omhandlede periode.

SKAT har, fra vejen, den 9. oktober 2015 besigtiget ejendommen Y1-adresse. SKAT har i den forbindelse konstateret, at ejendommen blev brugt til dyrkning af landbrugsafgrøder. På ejendommen stod 2 skurvogne samt en container, men der var ikke opført beboelsesejendomme på grunden.

Repræsentanten har fremsendt en håndtegnet plantegning over de 2 pavilloner. Den ene beboelsespavillon fremstår med en entre på 2,8 m og to værelse a 10,6 m. Den anden pavillon fremstår med et badeværelse på 6,2 m, et køkken på 7,3 m og en stue på 10,6 m. Repræsentanten har oplyst, at pavillonerne var tilsluttet el og vand, samt en nedgravet septiktank.

Af klagerens årsopgørelser fremgår det, at klageren har betalt halvdelen af ejendomsværdiskatten til Y1-adresse, som følgende:

2011  4.074,52 kr.

2012  4.074,52 kr.

2013  1.188,40 kr.

…

Skatteankenævn Nordsjællands afgørelse

Ejendomsavancebeskatning

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven

Afståelse af fast ejendom, eller en delafståelse af fast ejendom, der tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand kan i særlige tilfælde afstås skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9.

Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom af 24. januar 2007, offentliggjort i SKM2007.74.HR.

Det påhviler klageren at dokumentere, at ejendommen har tjent til bolig for hende eller hendes husstand i en del af den periode, hun har ejet ejendommen. 

Klageren har ifølge CPR været tilmeldt Y2-adresse, i perioden 1. september 2004 til den 15. maj 2011, herefter på Y1-adresse, i perioden 15. maj 2011 til den 27. december 2013, hvorefter klageren er flyttet tilbage til Y2-adresse.

Der har i perioden været to pavilloner á 24 m2 opstillet på Y1-adresse, som klageren, hendes ægtefælle og 2 børn har oplyst at have taget ophold i med henblik på at bygge en helårsbolig på ejendommen. Der var ved tilflytningen til Y1-adresse ikke opnået byggetilladelse fra kommunen.

Der er lagt vægt på, at klageren i hele perioden har haft rådighed over helårsboligen Y2-adresse, beliggende under 11 km derfra. Der er desuden henset til, at klageren ikke havde opnået en byggetilladelse til opførelse af helårsbolig på Y1-adresse, samt at have modtaget et påbud fra kommunen om at fjerne de ulovlig opførte pavilloner, hvorfor skatteankenævnet finder, at opholdet har karakter af midlertidigt ophold, herunder da klageren flytter tilbage til Y2-adresse.

Det forhold, at klagerens ægtefælle har indgået en formidlingsaftale vedrørende Y2-adresse, samt har haft en indboforsikring på Y1-adresse, kan ikke føre til et andet resultat.

…

Skatteankenævnet finder på den baggrund ikke, at Y1-adresse, har tjent som bolig for klagerens ellers hendes husstand, idet klagerens ophold ikke anses for at have karakter af reel permanent beboelse.

Da pavillonerne ikke kan anses for at have tjent til reel permanent beboelse for klageren eller hendes husstand, har skatteankenævnet ikke foretaget en yderligere vurdering af, om pavillonerne udgør fast ejendom i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9, er derfor ikke opfyldt, hvormed ejendomsavancen er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Skatteankenævn Nordsjælland stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Opgørelsen af ejendomsavancen

Da fortjenesten ved salget af ejendommen er skattepligtigt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjenesten opgøres i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4, og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5.

Anskaffelsessummen omregnes til en kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2. Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1 og 2, forhøjes anskaffelsessummen med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret, og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Tillægget gives ikke for afståelsesåret, medmindre det er i samme kalenderår som anskaffelsesåret. Anskaffelsessummen kan forhøjes med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring i det omfang, disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår.

SKAT ses i afgørelsen ikke at have foretaget en opgørelse af fortjenesten i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2. Skattestyrelsen har senere tilkendegivet, at der er ret til ejertidsnedslag, men har ikke foretaget en opgørelse heraf.

Som følge heraf finder skatteankenævnet, at opgørelsen af ejendomsavancen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling, således at Skattestyrelsen kan foretage en opgørelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, samt foretage en vurdering af, om der er grundlag for at godkende fradrag for et skønsmæssigt fastsat beløb vedrørende købs- og salgsomkostninger.

Skatteankenævn Nordsjælland hjemviser den talmæssige opgørelse.

Hjemvisning

SKAT har truffet afgørelse om, at avancen ved salg af Y1-adresse, er skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, da ejendommen ikke har tjent til reel permanent bolig for klageren eller hendes husstand, hvorfor ejendomsavancebeskatningslovens §§ 8 og 9, ikke er opfyldt.

Skatteankenævn Nordsjælland finder, at SKAT ved afgørelsen har henvist til de relevante retsregler, samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkelig begrundet efter forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Den talmæssige opgørelse hjemvises til fornyet behandling, jf. ovenstående. Skatteankenævn Nordsjælland finder ikke grundlag for i øvrigt at hjemvise sagen."

Skatteankenævn Nordsjælland fremsendte samme dato en væsentligt ligelydende afgørelse til B.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af B, A, JP, KN og LJ.

B forklarede bl.a., at han arbejder som arkitekt. De købte ejendommen Y1-adresse af flere årsager. De drømte bl.a. om at bo på en gård og om at bo tæt på et sted, hvor børnene kunne gå i skole. 

Ejendommen var bar mark, da de købte den. Grunden skulle byggemodnes, og det var en lang proces at få på plads. Den første del af deres ejertid gik med at få forsyning og vejforhold etableret. De finansierede i denne periode selv byggeriet. Fra 2008 til 2010 afholdt de udgifter til tilslutning af bl.a. vand, el, internet, telefon, etablering af tracé og jordarbejde. Endvidere skulle de etablere en vej. 

I 2011 fik de opsat to boligmoduler på ejendommen. Planen var, at modulerne skulle kunne blive stående og benyttes som anneks til f.eks. kontor eller værelser til børnene, når de blev større. Boligmodulerne blev sat sammen til en enhed, hvori der var to værelser, køkken og stue. Hvert modul var godt 27 kvadratmeter, så boligen var ca. 55-60 kvadratmeter i alt. De fik installeret en brændeovn, der fungerede som boligmodulernes primære varmekilde. Endvidere etablerede de en septiktank, der også kunne bruges til deres kommende hovedhus, og tilsluttede boligmodulerne el og vand. Boligmodulerne blev etableret på punktfundamenter. Der har aldrig være hjul på modulerne. Modulerne var standardiserede og produceret centralt. Der var tv og internet i boligmodulerne, som de flyttede ind i sommeren 2011. Boligmodulerne var små, så de tog kun få ting med sig. 

Efter de flyttede ind i boligmodulerne, lånte de deres hus på Y2-adresse ud til B’s firma, 3xG4-virksomhed, afdeling i Y1-land. Firmaets Y1-nationalitet medarbejdere kom typisk til Danmark for at hjælpe til i forbindelser med konkurrencer og færdiggørelse af projekter. De havde ikke nogen aftaler med 3xG4-virksomhed i forhold til udlånet. Ud over, at de fik dækket deres forbrugsudgifter, fik de ikke penge for at låne huset ud. Ejendomsmægleren havde oplyst dem, at huset ville være umuligt at sælge, hvis det var lejet ud, og ved at lade 3xG4-virksomhed medarbejdere benytte huset, virkede det beboet. 

I huset på Y2-adresse var der seks faste sovepladser og mulighed for to yderligere. Der var normalt 3-4 medarbejdere i Danmark ad gangen. JP, den administrerende direktør i Y1-land, administrerede ordningen. Medarbejderne var der typisk på rul af 3-4 ugers varighed. Huset blev primært opvarmet af en brændeovn, men de havde også installeret en elpatron, der kunne varme huset op. De Y1-nationalitet medarbejdere har formentlig anvendt elpatronen til opvarmning.

Deres møbler forblev for størstedelens vedkommende på Y2-adresse, mens bl.a. køkkengrej, bøger, smykker og lignende blev bragt ud til Y1-adresse. I november 2011 modtog de et varsel om påbud fra Y1-kommune. Han valgte den 11. november 2011 at skrive til SC fra kommunen, idet han mente, at den sagsbehandler, ND, der havde udstedt påbuddet, var inhabil. 

Der var flere af de ting, han skrev til SC, der ikke var rigtige. Blandt andet skrev han, at de ikke boede på Y1-adresse, ligesom han omtalte boligmodulerne som mandskabsvogne. Grunden til, at han gav disse urigtige oplysninger, var navnlig, at han ønskede at komme i dialog med kommunen samtidig med, at han ikke ønskede at eskalere konflikten med sagsbehandleren.

På mødet med SC den 2. december 2011 fortalte han hele sandheden, sådan som det også fremgår af det referat fra mødet, han udarbejdede. Han fortalte bl.a. åbent og ærligt, at familien boede i boligmodulerne. Det var hans opfattelse, at han havde en byggetilladelse til modulerne, da han forlod mødet. Der manglede kun byggetilladelse på driftsbygningerne. 

Han fremsendte referatet af mødet til kommunen, men der kom ingen respons. Efterfølgende har han ikke haft kommunikation med kommunen.

Efter mødet fortsatte byggeriet på grunden. 

De havde huset på Y2-adresse til salg ved ejendomsmægler i lidt over et år. Der kom kun én henvendelse. De valgte at tage huset af markedet, men havde samtidig en forståelse med mægleren om, at huset kunne sælges, hvis der kom interesserede købere. 

I april 2013 solgte familien grunden på Y1-adresse, til firmaet G5-virksomhed. De havde ikke længere råd til at afholde udgifter til to ejendomme. 

De flyttede i sommeren 2013 reelt tilbage til Y2-adresse, hvor familien fortsat bor. Deres folkeregisteradresse blev først flyttet tilbage til Y2-adresse den 31. december 2013, for at sikre, at børnene kunne forblive i deres institution. 

De betalte ikke penge til G5-virksomhed for at benytte ejendommen fra april 2013 til sommeren 2013. G5-virksomhed og 3xG4-virksomhed er begge ejet af familien G4-virksomhed holdingselskab.

3xG4-virksomhed har efterfølgende lejet en lejlighed i Y2-by til deres Y1-nationalitet medarbejdere.

A forklarede bl.a., at hun arbejder på kontor i 3xG4-virksomhed. Hun er enig i det, B har forklaret om baggrunden for købet af Y1-adresse.  

I 2011 fik de på Y1-adresse besøg af sundhedsplejerske, idet deres søn var motorisk bagud i forhold til sine jævnaldrende. Sundhedsplejersken så bl.a. på deres børneværelse og gav dem gode råd om indretningen. 

Deres datter begyndte på den lokale skole, (red.skole.nr.1.fjernet), i august 2011. Deres søn begyndte i september 2011 i vuggestue i Y3-by. Fra deres gamle hus på Y2-adresse var der ca. 13 kilometer til skolen. Fra Y1-adresse var der kortere, og skolevejen var sikker. Samtidig kunne de følge byggeprocessen ved at bo derude.

Deres flytning til Y1-adresse gjorde, at de skulle bo på ca. 1/3 af den plads, de havde på Y2-adresse, så indretningen skulle optimeres. De tog bl.a. TV, smykker, værdigenstande og udendørslegetøj med fra Y2-adresse. Y1-adresse fungerede fra sommeren 2011 som deres bolig. De havde fået installeret WiFi og internet, så de kunne streame. 

De har kun ét foto fra deres tid i Y1-adresse. Det er det, der er fremlagt i sagen. Det er taget i sommeren 2011, hvor hendes forældre kom ud og så på boligen. Hun har mistet alle øvrige billeder af børn og bolig fra denne periode. Familien har aldrig ejet en mandskabsvogn.

Indboet fra Y1-adresse blev efterfølgende taget med tilbage til Y2-adresse. De Y1-nationalitet medarbejdere fik møbler fra Y2-adresse med til den nye lejlighed, som 3xG4-virksomhed anskaffede i Y2-by. På Y2-adresse beholdt de bl.a. det eksisterende spisebord, mens de købte ny sofa og nye senge, da de flyttede tilbage.

Vidnet JP vedstod indholdet af sin erklæring af 18. januar 2024 og forklarede bl.a., at han selv har skrevet erklæringen. G4-virksomhed-familien boede ikke på Y2-adresse i den periode, hvor han anvendte ejendommen. Ejendommen på Y2-adresse var møbleret. Der var ca. 6 sovepladser. De var selv ansvarlige for madlavning og rengøring. 

Normalt indlogerede de mellem 3 og 5 ansatte i huset ad gangen, men det kunne være flere eller færre. Normalt var de ansatte i Danmark i perioder på mellem 1-3 uger. Efter 2013 benyttede firmaet en lejlighed i Y2-by. Firmaets chefarkitekt opholdt sig ofte i Danmark. 

Vidnet har selv boet i huset på Y2-adresse. Betalingen for deres ophold blev håndteret direkte af B. Han stod selv kun for betalinger i Y1-land. Han ved ikke, hvordan betalingen for de Y1-nationalitet medarbejderes brug af huset fandt sted.

Vidnet KN forklarede bl.a. at han driver virksomheden G6-virksomhed.

Forevist erklæringer af 12. februar 2024 vedstod erklæringerne og disses indhold. Det er ikke vidnet selv, der har formuleret teksten i erklæringen om, at pavillonerne var familiens hjem. Det gjorde hans hustru. 

Han var på Y1-adresse inde i nogen pavilloner, hvor han skulle isolere rør. I forbindelse med arbejdet, kunne han se, at familien boede der. Han husker, at der var beboeligt, men han husker i dag ikke i detaljer, hvordan der så ud. Han talte med B i forbindelse med besøget. 

Forud for dette arbejde arbejdede han i perioden 2008 til 2010 på ejendommen, bl.a. med etableringen af en vandledning. 

Vidnet har én gang været i familiens hjem på Y2-adresse for at reparere en varmepumpe. Det var for ca. 3 år siden. 

Vidnet LJ forklarede bl.a., at han i 2013 drev vognmandsvirksomhed og udførte byggeopgaver. Han har udfærdiget de fremlagte erklæringer, der er skrevet i efteråret 2024. Han kan vedstå erklæringernes indhold. 

Han var med til at etablere vejen på Y1-adresse og senere med til at udbedre den. Han har også inde hos familien i boligpavillonerne, hvor de bl.a. drøftede, hvor bred vejen skulle være. Pavillonerne fremstod møblerede og havde legetøj og dagligdags effekter fremme. Det er på den baggrund, han mener, at det var tydeligt, at pavillonerne tjente som familiens hjem.

Hans virksomhed monterede pavillonerne, skiftede køkkenet i dem og foretog ombygning af badeværelset samt inddækning af skorstenen. Punktfundamenterne til boligpavillonerne var nedgravede og støbt, hvilket man gør, når byggeri skal blive stående i lidt længere tid. Det var hans indtryk, at planen var, at pavillonerne skulle blive stående under hele byggeprocessen på ejendommen. Hvad der var tanken med dem herefter, ved han ikke.  

Monteringen af pavillonerne bestod i, at modulerne blev sat sammen og fik lagt tagpap over samlingen. Modulerne leveres færdige, men er åbne i den ene ende, så de kan sættes sammen.  

Parternes synspunkter

A og B har i deres påstandsdokument anført bl.a.:

"…

Overordnede anbringender:

Sagsøgerne gør gældende, at ejendommen tjente som bolig for sagsøgerne og deres børn, hvorfor det fastholdes, at salget af Y1-adresse i 2013 er skattefrit for sagsøgerne, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Men da der er tale om en landbrugsejendom, er det alene stuehuset med tilhørende grund og have, der er skattefrit, mens der for så vidt angår landbrugsjorden skal foretages en avanceopgørelse, jf. den nedlagte principale påstand.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling af avanceopgørelsen ved Skattestyrelsen.

Såfremt retten finder, at ejendommen ikke kan sælges skattefrit, skal den af Skattestyrelsen opgjorte avance, jf. ejendomsavancebeskatningslovens §§ 4 og 5, hjemvises til fornyet behandling - jf. den nedlagte subsidiære påstand.

Dette fremgår også af Skatteankenævnets kendelser af 23. juni 2023, jf. bilag 10 og 11, hvilket Skattestyrelsen endnu ikke har efterlevet.

Skattestyrelsen har ved afgørelserne af 12. juli 2017, jf. bilag 8 og 9, opgjort den skattepligtige avance ved salget til 1.972.000 kr. for hver ægtefælle, i alt 3.945.000 kr. ved salget af ejendommen i 2013 for 5.085.000 kr., jf. bilag B.

Det er denne avanceopgørelse, der er forkert opgjort, hvilket Skatteankenævnet har anerkendt - jf. bilagene 10 og 11 (side 12-13) og har hjemvist sagen til Skattestyrelsen til en fornyet opgørelse af avancen.

Sagsøgerne har, siden de erhvervede ejendommen i 2006, afholdt betydelige udgifter på ejendommen, som Skattestyrelsen ikke har taget hensyn til ved avanceopgørelsen i den oprindelige afgørelse.

Sagsøgerne har i de som bilag 39 og 40 fremlagte opgørelser foretaget en specificeret opgørelse af de omkostninger, som sagsøgerne har afholdt i de ca. 7 år, de ejede ejendommen, som skal tillægges anskaffelsessummen, for at kunne opgøre avancen korrekt.

Som bilag 48 er fremlagt kontoudtog fra F1-bank for 2013, som anskueliggør sagsøgernes omkostninger fra anskaffelsen af ejendommen til salget i 2013, og den understreger, at den af Skattestyrelsen opgjorte avance på knap 4 mio. kr. er forkert og derfor skal hjemvises.

…

ANBRINGENDER

Det tidligere anførte til støtte for, at der er tale om en landbrugsejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, fastholdes fuldt ud, hvorfor det fastholdes, at sagsøgernes salg af ejendommens stuehus med naturligt jordtilliggende er skattefrit for sagsøgerne.

Det bemærkes endvidere, at sagsøgerne er blevet opkrævet ejendomsværdibeskatning af deres rådighed og benyttelse af Y1-adresse, hvilket understøtter, at ejendommen tjente til bolig for sagsøgerne.

Det gøres yderligere gældende, at med Skatteankenævnets dokumenterbart forkerte præmis om, at der ikke var opnået byggetilladelse til ejendommen som begrundelse for, at sagsøgerne ikke boede på ejendommen, lider Skatteankenævnets afgørelse af en væsentlig mangel, der må anses for at have påvirket udfaldet af sagen til ugunst for sagsøgerne, hvorfor sagsøgerne også af denne grund skal have medhold i den principale påstand, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand om hjemvisning af den oprindeligt opgjorte skatteansættelse af avancen fra Skattestyrelsens side, bemærkes det indledningsvis, at Skatteankenævnet selv har hjemvist denne skatteansættelse, jf. bilag 10 og 11, side 13.

Sagsøgte har i svarskriftet og de efterfølgende processkrifter gjort gældende, at der i denne sag påhviler sagsøgerne en særlig skærpet bevisbyrde med henvisning til, at ejendommen blev overdraget til et delvist interesseforbundet selskab, og at sagsøgerne har afgivet "skiftende forklaringer".

Disse anbringender afvises. Sagsøgte fastholder i duplikken den hævdede "skærpede bevisbyrde", uanset at den juridiske problemstilling i denne sag ikke omhandler f.eks. en overdragelse mellem interesseforbundne parter, men derimod en juridisk og skattemæssig stillingtagen til, hvorvidt sagsøgerne - i den ca. To-årige periode fra sommeren 2011 til sommeren 2013 - hvor de ubestridt boede på ejendommen Y1-adresse, kan anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1 - og derfor kan sælge ejendommen skattefrit - på samme måde som var det et parcelhus.

Sagsøgerne fastholder, at der gælder en sædvanlig bevisbyrde i nærværende sag, og at sagsøgerne med de allerede fremlagte omfattende antal bilag har løftet denne bevisbyrde.

Det kan lægges til grund, jf. Skattestyrelsens afgørelse bilag 8 og 9, at sagsøgerne er blevet beskattet med sædvanlig ejendomsværdibeskatning for de år, de har boet på ejendommen Y1-adresse, hvilket yderligere bestyrker, at sagsøgerne har bekræftet, at ejendommen var deres bolig. 

Som bilag 47 er fremlagt - samlet - årsopgørelserne for sagsøgerne for 2011 - 2013, som dokumenterer ejendomsværdibeskatning af Y1-adresse for sagsøgerne.

Som det fremgår af sagsfremstillingen i sagen, herunder specifikt af SKATs afgørelser, jf. bilag 8 og 9, har SKAT ikke anfægtet hverken salgssummen eller fordelingen heraf - tværtimod har SKAT direkte godkendt dette.

Sagsøgtes anbringende i svarskriftet side 7, 5. afsnit er således ikke i overensstemmelse med Skattemyndighedernes opfattelse af faktum i sagen og må som følge heraf afvises.

Sagsøgte har i processkrift B fremsat et nyt anbringende om, at bygningerne opsat på sagsøgers ejendom - Y1-adresse - ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, og derfor ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Som bilag 50 er den offentlige vurdering for 2012 fremlagt, hvor det fremgår, at ejendommen er vurderet med grundværdi og stuehusværdi til 5 mio. kr., som i øvrigt var - stort set - den pris, som sagsøgerne overdrog ejendommen til i foråret 2013.

Sagsøgte bliver ved med at benævne de på ejendommen opførte boligmoduler som "mandskabsvogne", hvilket sagsøgerne finder er en bevidst forkert benævnelse, angiveligt for at "farve" sagen i en objektivt forkert retning. Det forekommer at være unødigt manipulerende sprogbrug, at sagsøgtes advokat bliver ved at betegne boligpavillonerne som "mandskabsvogne".

Dette anbringende bestrides således, og det fastholdes, at de på ejendommen Y1-adresse opførte moduler på punktfundamenter, er den måde byggebranchen gennem mere end 45 år har anvendt og opført sådanne moduler på, og har intet med "mandskabsvogne" at gøre.

Som bilag 51 er fremlagt officielle luftfotos fra 2012, hvor de to boligmoduler samt det på ejendommen opførte fundament kan ses, og som bilag 52 er et enkelt foto taget i sommeren 2011 fremlagt, hvor boligmodulet kan ses i baggrunden, mens familiemedlemmer sidder ved et bord udenfor til en almindelig sammenkomst.

Som bilag 53 er diverse fotos og information fra en af de største udbydere af sådanne boligmoduler fremlagt, som viser, hvordan boligmoduler anvendes og indgår som permanente boliger til forskellige projekter.

Sagsøgerne har naturligvis ikke i en periode over mere end to år boet i "mandskabsvogne" med deres børn, men havde netop købt særlige beboelsespavilloner, som blev specielt indrettet med bl.a. nyt køkken og med brændeovn mv. således, at sagsøgerne med deres to børn kunne bo der hele året, samtidig med at der blev ansøgt om og påbegyndt udført en ny bygning på ejendommen, jf. sagsfremstillingen og den fremlagte dokumentation herfor i de to tidligere processkrifter.

Det ser ud til, at sagsøgte ikke finder, at besøget fra Y1-kommunes sundhedsplejerske i boligpavillonerne skal tillægges nogen betydning.

Efter konkret aftale med sagsøgerne, jf. bilag 22, blev det imidlertid udtrykkeligt aftalt, at sundhedsplejerne kom på besøg på Y1-adresse - og der fulgte endda en kørselsvejledning med - for at tilse sagsøgernes yngste barn. Hvis sundhedsplejersken havde konstateret, at sagsøgernes børn boede i "mandskabsvogne", var der med sikkerhed blevet grebet ind fra kommunens side.

Tilsvarende har den tilsynsførende fra Y1-kommunes Teknisk Forvaltning besigtiget ejendommen, og jeg henviser her til bilag 7, og ordene "bolig af mere blivende karakter".

I bilag 35 har Skattestyrelsen selv lagt følgende til grund "Den bolig du og din familie boede i var to beboelsescontainere opsat på grunden uden fast sokkel med henblik på en forbliven på stedet".

Endelig fremgår det af duplikkens pkt. 2.1.3, første afsnit, hvor sagsøgte selv bekræfter, "at sagsøgerne (højst) har boet på Y1-adresse midlertidigt".

Derfor kan det af retten lægges til grund, at sagsøgerne har boet på ejendommen.

Der henvises til det ovenfor anførte om, hvorfor sagsøgerne desværre måtte opgive deres mangeårige drøm og ønsket om at forblive på Y1-adresse, og derfor så sig nødsaget til at sælge ejendommen.

Det bemærkes, at sagsøgtes gengivelse af "skole" vejen fra hhv. Y1-adresse og Y2-adresse er faktuelt forkert beskrevet, og må derfor afvises. Der henvises til de tidligere fremlagte bilag 17 og 18, som viser den væsentligt kortere afstand til institutionerne fra Y1-adresse.

Det fastholdes, at hvis Skattestyrelsen under deres sagsbehandling i foråret 2016 havde efterspurgt disse oplysninger, medens sagen verserede for Skattestyrelsen, kunne alle disse oplysninger have været fremskaffet, f.eks. oplysninger om el, vand og varmeforbrug i de to ejendomme, om anvendelsen af den tidligere bolig mv.

Sagsøgerne har loyalt forsøgt at besvare alle disse opfordringer, og fastholder, at sagsøgerne samlet har dokumenteret og påvist, at de har beboet Y1-adresse, men at den omstændighed, at de ikke modtog noget svar fra Y1-kommune om det videre forløb efter mailkorrespondancen fremlagt som bilag 37 vedrørende opførelsen af bygninger på Y1-adresse, medførte så stor en usikkerhed om sagsøgernes økonomi og fremtid på ejendommen, at de meget mod deres vilje måtte fraflytte boligen på Y1-adresse og afhænde ejendommen.

Det kan oplyses, at grunden til, at sagsøgerne fortsat bebor ejendommen Y2-adresse, er, at sagsøgernes bank naturligvis er bekendt med den betydelige skattegæld, sagsøgerne har i anledning af, og som følge af den siden 2015 verserende skattesag, hvorfor sagsøgerne ikke har kunnet opnå tilsagn om finansiering af en passende bolig andet sted.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

2. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at ejendommen beliggende Y1-adresse (herefter "Y1-adresse"), ikke har tjent til bolig for sagsøgerne eller deres husstand, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, hvorfor sagsøgernes avance ved salget er skattepligtigt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

2.1 Retsgrundlag

Hovedreglen er, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af landbrugs- og skovejendomme kan dog være skattefri efter ejendomsavancelovens § 9, stk. 1, for den del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have. Det er imidlertid en betingelse, at stuehuset skal have tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. lovens § 9, stk. 1, 3. pkt. I dette beboelseskrav ligger, at ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse for ejerne, jf. f.eks. UfR 2007.1087/2 H, UfR 2006.178 H, UfR 2012.1922 V og SKM2016.261.VLR.

Hertil bemærkes det, at sagen for domstolene alene angår, om sagsøgernes salg af ejendommen bestående af matr.nr. (red.matr.nr.1.fjernet) Y3-by, beliggende Y1-adresse er skattefrit efter undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. 

For domstolene er det således ubestridt, at salget ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, jf. stævningen, s. 2, 1. afsnit og s. 6, 4. afsnit. 

2.2 Bevisbyrde

Det er sagsøgerne, der har bevisbyrden for, at betingelserne i undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er opfyldt, jf. f.eks. UfR 2007.1087/2 H, UfR 2006.178 H, UfR 2012.1922 V og SKM2016.261.VLR.

Der er flere forhold i sagen, der medfører, at sagsøgernes bevisbyrde er skærpet. Sagsøgerne har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde, jf. nærmere herom nedenfor afsnit 3.2.1 og 3.2.2.

2.2.1 Salget den (red.dato.nr.4.fjernet) skete mellem interesseforbundne parter Sagsøgerne købte ejendommen den (red.dato.nr.1.fjernet) med overtagelse den (red.dato.nr.2.fjernet) til 1.140.000 kr. (bilag A), og solgte ejendommen den (red.dato.nr.4.fjernet) med overtagelse den (red.dato.nr.3.fjernet) til 5.085.000 kr. (bilag B).

Som det fremgår af bilag B, skete salget den (red.dato.nr.4.fjernet) mellem interesseforbundne parter, idet køber var G2-virksomhed (CVR.nr. ...11) (bilag C), som B på daværende tidspunkt og frem til marts 2021 ejede 50 % af selskabskapitalen i, mens den anden halvdel ejedes af VJ, B’s far.

G2-virksomhed opløstes i marts 2021 ved fusion med Familiens virksomhed (CVR.nr. ...12) (bilag D), som B forinden og efter fusionen tilsvarende ejede 50 % af selskabskapitalen i, mens den anden halvdel også i dette selskab var ejet af B’s far. Dette selskab blev opløst ved frivillig likvidation (red.dato.nr.5.fjernet).

Da salget er sket mellem interesseforbundne parter, har sagsøgerne en skærpet bevisbyrde for, at betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2022.274.BR, UfR 2009.2325 H, UfR 2007.2379 H og SKM2004.156.ØLR.

2.2.2 Sagsøgerne har afgivet forskellige forklaringer

Sagsøgerne har ifølge oplysninger fra CPR-registret været tilmeldt Y1-adresse fra den 15. maj 2011 til den 27. december 2013, jf. bilag 10, s. 2, og bilag 11, s. 2.

B har til Y1-kommune i brev af 11. november 2011, (bilag E, s. 3, 2. sidste afsnit og s. 4, 2. sidste afsnit), skrevet følgende:

"Det var vor intension at flytte ud på adressen i opstillede bolig pavilloner, som er erhvervet af G3-virksomhed og godkendt til boligformål. Vi havde pr. (red.dato.nr.6.fjernet) udlejet vort nuværende hus for en 5-årig periode. På dette grundlag var det muligt, at få genåbnet for byggekreditten hos F1-bank, og vi var i fuld gang med at få et forhåndstilsagn om endelig realkreditbelåning hos F2-bank. Denne proces er nu via kommunens skrivelse af 04. november 2011 stoppet, og den indgåede lejeaftale vedrørende vort hus på Y2-adresse, er annulleret. Vi vil naturligvis straks få ansøgt kommunen om tilladelse til etablering af bolig- og arbejdspavillonerne, således at dette forhold kan bringes i orden.

(…)

1. Ulovlig bolig med skorsten - det er mandskabsvogne, og der er ikke nogle der bor på adressen før der er givet tilladelse til midlertidig bolig på adressen. Vi søger lovliggørelse til både pavillioner og de 3 stk. materiale containere, som forefindes på pladsen. De vil kun stå på ejendommen så længe der bygges.

2. (…)

3.  Tilmelding til folkeregistret fra 15. maj 2011 - vi har jf. telefonisk aftale med familieforvaltningen (børne- og familierådgivningen) i april 2011, flyttet vor adresse til Y1-adresse, på trods af at vi ikke bor på adressen. Det blev aftalt med Y1-kommune med henblik på at børnene kunne starte i skole og daginstitution efter sommerferien, og at kommunen kunne få os med i udligningsordningen fra Y2-kommune. Kommunen har således været orienteret om forholdene og selv vejledt os til at flytte adresse, for at sikre kommunen økonomisk udligning."

(mine understregninger)

Brevet er dateret den 11. november 2011, dvs. i den periode, hvor sagsøgerne har haft folkeregisteradresse på Y1-adresse, men som det fremgår, har sagsøgerne ikke boet på Y1-adresse frem til den 11. november 2011, ligesom sagsøgerne ikke havde til hensigt at bo på Y1-adresse, førend de relevante tilladelser til mandskabsvognene forelå. Hertil bemærkes i øvrigt i forhold til det i processkrift 1, s. 2, 7. afsnit, anførte om, at ordet mandskabsvogne skulle være unødigt manipulerende sprogbrug fra ministeriets side - hvilket ikke er rigtigt - at sagsøgerne selv har omtalt det som mandskabsvogne, jf. f.eks. det citerede netop ovenfor.

Over for skattemyndighederne har sagsøgerne efterfølgende gjort gældende, at folkeregisteradressen på Y1-adresse kan lægges til grund, men dog kun for perioden "sommeren 2011 til sommeren 2013", jf. også stævningen, s. 3, 1. afsnit.

Sagsøgernes folkeregisteradresseændringer er ud fra sagsøgernes eget udsagn ikke foretaget ud fra reelle forhold, men ud fra hvad der af andre grunde er fundet belejligt. Det bemærkes i den forbindelse, at folkeregisterregistreringen på Y1-adresse løb helt frem til den 27. december 2013, mens sagsøgerne allerede solgte ejendommen den (red.dato.nr.4.fjernet) med overtagelse den (red.dato.nr.3.fjernet), jf. bilag B, og registreringen i folkeregisteret ud over sagsøgernes ejerperiode frem til den 27. december 2013 var også ud fra, hvad sagsøgerne fandt belejligt, jf. stævningen, s. 3, 2. afsnit.

Sagsøgernes skiftende forklaringer om sagens faktiske forhold over for de forskellige myndigheder medfører, at bevisbyrden også af denne grund skærpes, jf. f.eks. SKM2014.770.ØLR og SKM2013.573.BR. 

2.3 Sagsøgernes salg af Y1-adresse den (red.dato.nr.4.fjernet) er skattepligtigt

Sagsøgerne har ikke bevist, at de har boet på ejendommen Y1-adresse i sagsøgernes ejertid frem til salget den (red.dato.nr.4.fjernet), hvorfor fortjenesten fra salget, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke er skattefrit efter undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, jf. afsnit 2.3.1, nedenfor.

Derudover har sagsøgerne ikke løftet deres skærpede bevisbyrde for, at det påståede ophold på Y1-adresse reelt har tjent til bolig for dem, som er en betingelse for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, jf. afsnit 2.3.2, nedenfor.

Og endelig er de i sagen omhandlede mandskabsvogne - som sagsøgerne påberåber sig at have boet i - ikke omfattet af "stuehusreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, hvorfor sagsøgerne også af den grund ikke kan opnå skattefrihed efter bestemmelsen, jf. afsnit 2.3.3, nedenfor.

2.3.1 Sagsøgerne har ikke bevist, at de har boet på ejendommen

Sagsøgerne har ikke løftet deres skærpede bevisbyrde for, at de har boet på Y1-adresse fra "sommeren 2011 til sommeren 2013". Fortjenesten fra salget den (red.dato.nr.4.fjernet) er derfor skattepligtigt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Som det fremgår ovenfor, afsnit 2.2.2, har sagsøgerne selv oplyst over for Y1-kommune, at de ikke havde boet på og ikke boede på Y1-adresse i november 2011, jf. bilag E, s. 3, 2. sidste afsnit, smh. s. 4, pkt. 1. Tilmed har sagsøgerne selv oplyst over for Y1-kommune, at de ikke agtede at tage ophold på ejendommen, så længe de ikke havde fået lovliggjort de to mandskabsvogne, jf. bilag E, s. 4, pkt. 1.

Efter Skatteministeriets oplysninger fik sagsøgerne aldrig lovliggjort de to mandskabsvogne, og der er derfor en stærk formodning for, at sagsøgerne aldrig flyttede ud i dem. Denne formodning understøttes af, at sagsøgerne gennem hele forløbet beholdt deres hjem på Y2-adresse (herefter "Y2-adresse"), der ikke var udlejet, jf. bilag E, s. 3, 2. sidste afsnit, og som lå blot 10,5 km. fra Y1-adresse (bilag F).

Sagsøgerne har ikke godtgjort, at de skulle have boet i mandskabsvognene på Y1-adresse.

Registreringen i folkeregistret kan ikke lægges til grund i nærværende sag, jf. også UFR 2007.1492 H og SKM2014.648.ØLR, da adresseændringen i folkeregisteret da heller ikke blev foretaget ud fra reelle forhold, men blev foretaget ud fra, hvad sagsøgerne af andre grunde fandt belejligt, jf. bilag E, s. 4, pkt. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at de fremlagte forbrugsregnskaber (bilag 2-4) heller ikke beviser, at sagsøgerne har boet i mandskabsvognene. Sagsøgerne har selv angivet, at der er tale om mandskabsvogne, og at der er ikke bor nogen på adressen, før der er givet tilladelse til midlertidig bolig på adressen (bilag E, s. 4, pkt. 1), hvorfor forbruget i vognene har tilknytning til byggesagen frem mod standsningen af byggeriet, og ikke til privat beboelse.

At sagsøgernes børn gik i skole og daginstitution de nævnte steder i Y1-kommune, jf. bilag 17-21, beviser heller ikke, at sagsøgerne har boet på ejendommen. Som sagsøgerne selv anfører i replikken, var der fra ejendommen i Y2-adresse blot 4,8 km til børnenes skole pr. sommeren 2011, og skolen var dermed fortsat ganske tæt på sagsøgernes hus på Y2-adresse. Derimod understøtter det forklarede om Y1-kommunes anvisninger og "den reelle flytning" henholdsvis "den formelle registerflytning", at sagsøgernes folkeregisteradresseændringer ikke kan tillægges vægt, idet flytningen af adressen tilsyneladende skyldtes skole- og institutionsstart, jf. replikken, s. 3, 3.-5. afsnit.

Korrespondancen med sundhedsplejersken (bilag 6) tjener desuden ikke som bevis i denne sag. Sundhedsplejersken var tilknyttet Y1-kommune (Y1-adresse), og sagsøgerne havde næppe kunne bede hende møde uden for kommunegrænsen, nu hvor folkeregisteradressen var flyttet til Y1-adresse.

Herudover bestrides det, at det kan lægges til grund, at sagsøgerne har beboet ejendommen ud fra den tilsynsførende fra Y1-kommunes bemærkninger herom eller Skattestyrelsens gengivelse af sagsøgernes egne oplysninger, jf. processkrift 1, s. 2, sidste afsnit til s. 3, 1. afsnit.

At sagsøgerne har betalt ejendomsværdiskat, godtgør heller ikke, at sagsøgerne har beboet ejendommen som anført i processkrift 1, s. 2, 5. afsnit. Ejendomsværdiskat påhviler fysiske personer, der ejer fast ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 3, stk. 1, beliggende i Danmark, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2, stk. 1, dvs. skattepligten følger af ejerskabet. B bliver derved som ejer af Y2-adresse også ejendomsbeskattet af denne ejendom, jf. bilag 47, s. 3, 11 og 20.

Sagsøgerne har ikke løftet deres skærpede bevisbyrde for, at de har boet på ejendommen i den omhandlede periode, og allerede af denne grund opfylder sagsøgerne ikke betingelsen om "tjent til bolig" i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

2.3.2 Sagsøgerne har ikke bevist, at ejendommen har tjent til beboelse af reel og permanent karakter

Skatteministeriet gør derudover gældende, at sagsøgerne ikke har løftet deres skærpede bevisbyrde for, at det påståede ophold på Y1-adresse har tjent til beboelse af reel og permanent karakter, jf. f.eks. UfR 2007.1087/2 H, UfR 2006.178 H, UfR 2012.1922 V og SKM2016.261.VLR.

Det er ubestridt, at sagsøgerne aldrig opførte et stuehus på ejendommen, jf. bl.a. stævningen, s. 2, 4. sidste afsnit.

Der er en formodning for, at sagsøgerne - som under hele det påståede ophold på Y1-adresse har haft en helårsbolig til rådighed på Y2-adresse, som sagsøgerne ejede og boede i inden såvel som efter det påståede ophold på Y1-adresse, jf. også stævningen, s. 2, 2. sidste afsnit - højst har boet på Y1-adresse midlertidigt, jf. f.eks. SKM2014.648.ØLR, SKM2012.160.VLR, SKM2010.168.BR, SKM2009.762.ØLR og SKM2006.380.ØLR. Midlertidige ophold udløser ikke skattefrihed efter bestemmelsen.

Det ligger fast, at sagsøgerne ejede boligen på Y2-adresse i hele den omhandlede periode. Ejendommen var ikke udlejet, jf. bilag E, s. 3, 2. sidste afsnit.

I forhold til forbrugsoplysningerne for ejendommen på Y2-adresse, viser oplysningerne et elforbrug på omkring 21.000 kWh i årene 2011-2013, jf. bilag G, s. 2, og bilag H, s. 1. Til sammenligning udgør et elforbrug på mere end 8.800 kWh et meget højt elforbrug, jf. bilag G, s. 3, hvorfor det kan lægges til grund, at der har været et særdeles højt elforbrug på Y2-adresse i den periode. Derudover fremgår det også, at der er forbrugt 257 m3 vand i perioden 1. august 2011 til 31. juli 2013 på ejendommen, jf. bilag I og J. Oplysningerne viser dermed, at der har været forbrugt både el og vand på Y2-adresse i den omhandlede periode.

I forhold til besvarelsen af ministeriets opfordring (2) vedrørende vandforbrug, henviser sagsøgerne bl.a. til bilag 29, der imidlertid allerede er fremlagt i sagen som bilag 2. Det kan ikke på baggrund af bilag 2/bilag 29 udledes, at sagsøgerne har boet på Y1-adresse, idet der også fremgår et vandforbrug på Y2-adresse, ligesom der er tale om afregning for en 5-årig periode, hvor forbruget ikke er specificeret for de enkelte år. Vandforbruget på Y1-adresse i den omhandlede periode er dermed udokumenteret.

Ifølge sagsøgerne var ejendommen ikke til deres rådighed, idet sagsøgerne (vederlagsfrit) havde givet fuld råderet til B’s firmas samarbejdspartner i Y1-land, jf. replikken, s. 5, midtfor.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgerne ikke rådede over ejendommen, samt at forbrugt el og vand i perioden er forbrugt af andre end sagsøgerne. Der er ingen objektive kendsgerninger, der understøtter sagsøgernes forklaring, hvorfor forklaringerne allerede af den grund ikke kan tillægges særlig bevismæssig vægt, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og UfR 2011.1599 H. Hertil bemærkes, at elforbruget i 2009/2010 (21.121 kWh) og 2010/2011 (25.211 kWh), jf. bilag G, s. 3, øverst, også var særdeles højt. Det høje elforbrug i 2011-2013 kan derfor ikke forklares med, at der er andre, der har forbrugt el i den relevante periode.

Dertil kommer, at de i bilag 32 og 33 fremlagte erklæringer fra en JP og en NJ er dateret til den 18. og 30. januar 2024, og derfor udarbejdet mere end 11 år senere fra den angivelige anvendelse skulle have fundet sted, ligesom erklæringerne er indhentet til brug for denne retssag. Dokumentation udarbejdet til brug for retssagen kan ikke i sig selv tillægges særlig bevismæssig betydning, hvorfor der ikke kan lægges vægt på de fremlagte erklæringer, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H og UfR 2009.476/2 H.

Herefter må det uden videre kunne lægges til grund, at sagsøgerne naturligvis rådede over deres hus beliggende på Y2-adresse.

Derudover har Skatteministeriet fremsat en række opfordringer i svarskriftet, der er genfremsat i både duplikken, s. 5, afsnit 2.2, og processkrift A, s. 3, afsnit 2.2. Dertil har sagsøgerne anført (processkrift 1, s. 3, 6. afsnit), at hvis daværende SKAT i foråret 2016 havde efterspurgt oplysninger om f.eks. el, vand og varmeforbrug i de to ejendomme, anvendelsen af den tidligere bolig mv., da ville sagsøgerne kunne have fremskaffet oplysningerne. Hertil bemærkes, at SKAT anmodede om en række af disse oplysninger som led i sagsbehandlingen, jf. f.eks. bilag 8, s. 1, sidste afsnit, og s. 3, 3. afsnit, og det er under alle omstændigheder sagsøgernes bevisbyrde, at betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Det kan konstateres, at en del af disse opfordringer ikke er besvaret, herunder særligt i forhold til oplysninger om vand- og elforbrug, forsikringsforhold, tilmelding til TV-pakker og internet på Y1-adresse i den påberåbte periode, hvilket må tillægges processuel skadevirkning efter retsplejelovens § 344 ved bedømmelsen af, om sagsøgerne har løftet deres bevisbyrde for at opfylde betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Dertil kommer, at mandskabsvognene ubestridt aldrig har været tiltænkt permanent beboelse, jf. også bilag E, s. 4, pkt. 1 om "… midlertidig bolig…" og "De vil kun stå på ejendommen så længe der bygges", hvorfor mandskabsvognene allerede af denne grund ikke kan have tjent til ophold, der har haft karakter af reel, permanent beboelse, jf. også UfR 2012.1922 V.

2.3.3 De omhandlede mandskabsvogne er ikke omfattet af "stuehusreglen" i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1

I den sammenhæng gøres det gældende, at de omhandlede mandskabsvogne på Y1-adresse, slet ikke udgør en bygning i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, dvs. vognene kan dermed ikke være omfattet af "stuehusreglen" efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, forudsætter tilstedeværelsen af et stuehus, og det er alene det stuehus, for hvilket beboelseskravet tillige er opfyldt der kan sælges skattefrit, jf. bl.a. SKM2016.261.VLR.

Ved vurderingen af, om et stuehus er skattefritaget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, lægges også vægt på, om stuehuset på afståelsestidspunktet indgår i stuehusvurderingen, og om stuehuset på afståelsestidspunktet har karakter af at være et stuehus for ejendommen, jf. Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.H.2.1.16, og f.eks. SKM2011.187.SR.

Til stuehuset henføres bygninger eller dele af bygninger, der anvendes til eller er bestemt til beboelse for ejer, jf. Vurderingsvejledning 2013-1, afsnit B.3.3., og f.eks. SKM2012.77.LSR.

Begrebet fast ejendom er ikke defineret specifikt i ejendomsavancebeskatningsloven. Det er som udgangspunkt det tingsretlige ejendomsbegreb, der er afgørende for anvendelsen af ejendomsavancebeskatningsloven, jf. f.eks. TfS 1998.75 og SKM2014.597.BR. Efter tinglysningsloven omfatter fast ejendom de bygninger, der er opført på ejendommen.

Afgrænsningen af fast ejendom i forhold til løsøre sker på baggrund af begrebernes anvendelse i relation til afskrivningsloven og ejendomsvurderingsloven, jf. Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.H.2.1.2.

I forhold til afskrivningsberettigede bygninger, fremgår det af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.C.2.4.4.1, at "I forbindelse med afgrænsning af begrebet "bygning" henvises der i SKM2009.479.VLR til den dagældende Vurderingsvejlednings afsnit A.4.2, hvorefter kun "murede og støbte konstruktioner på og i jorden, i det omfang de er beregnet til forbliven på stedet", anses som bygninger eller bygningsbestanddele"." (min understregning) 

Der er i denne sag tale om to mandskabsvogne, der efter det oplyste var opført på støbte punktfundamenter og kun skulle stå på ejendommen, så længe der blev bygget, jf. bilag E, s. 4, pkt. 1. Da vognenes placering er midlertidig og ikke er opført permanent med sokkel, men derimod er flytbare, og ikke beregnet til at forblive på stedet, udgør de ikke en bygning, jf. f.eks. SKM2014.59.LSR.

At vognene ikke kan anses for at være en bygning, understøttes også af, at der ifølge BBR-registret ubestridt slet ikke var registreret nogen bygninger på ejendommen, jf. f.eks. bilag 8, s. 2, midtfor. Fordelingen af grund- og stuehusværdi ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2012 (bilag 50) er i den forbindelse irrelevant, jf. processkrift 2, s. 2, 2. hele afsnit.

Dertil kommer, at vognene heller ikke ses at fremgå af købsaftalen af (red.dato.nr.4.fjernet) (bilag B).

Allerede fordi mandskabsvognene ikke er en bygning i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, kan vognene ikke henføres til at udgøre et stuehus i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, og også af den grund kan sagsøgerne ikke opnå skattefrihed efter bestemmelsen.

Da det tiltænkte stuehus aldrig blev opført i sagsøgernes ejerperiode, da mandskabsvognene ikke kan have tjent til beboelse af varig karakter, og da sagsøgerne i hele perioden har haft en anden helårsbolig til deres rådighed, har sagsøgerne ikke løftet deres skærpede bevisbyrde for, at ejendommen har tjent til beboelse af reel og permanent karakter, og også af denne grund opfylder sagsøgerne ikke betingelsen om "tjent til bolig" i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

2.4 Vedrørende hjemvisning

Hvis retten måtte finde, at sagsøgerne har bevist, at betingelserne for skattefrihed efter undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, er opfyldt, og hjemviser sagen i overensstemmelse med en af sagsøgernes påstande, fremhæves det i forhold til fordelingen af afståelsessummen på henholdsvis stuehus og jordtilliggender, at dette er en ligningsmæssig opgave.

I den forbindelse bemærkes det, at sælger og køber ved afståelse af fast ejendom skal i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde fordele den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter omfattet af denne lov, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. I sagsøgernes fordeling er stuehusværdien opgjort til 3.729.200 kr. og jorden opgjort til 1.355.800 kr., jf. bilag B, s. 3, § 6.

Skatteministeriet gør gældende - ligesom SKAT også fandt i de påklagede afgørelser - at den aftalte fordeling af afståelsessummen mellem de interesseforbundne parter ikke kan gøres gældende over for skattemyndighederne.

Skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, kan alene komme på tale for det stuehus, som ejeren konkret har boet i, jf. SKM2016.261.VLR. Ejendommens potentiale er ikke relevant i denne sammenhæng.

Fordelingen af afståelsessummen i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan derfor maksimalt udgøre værdien af de to mandskabsvogne med tilhørende grund og have, jf., SKM2016.261.VLR og SKM2013.887.BR.

Endelig bemærkes det i forhold til sagsøgernes subsidiære påstand i øvrigt, at det følger af Skatteankenævnets afgørelser (bilag 10 og 11, s. 13), at den talmæssige opgørelse af den skattepligtige avance hjemvises til Skattestyrelsen. Selvom Skatteministeriet skulle opnå medhold i påstanden om frifindelse, ændrer domstolsprøvelsen således ikke herpå, jf. replikken, s. 8, 6.-7. afsnit.

2.5 Sagsøgernes indsigelser

Sagsøgerne har gjort gældende, at Skatteankenævnets afgørelser (bilag 10 og 11) lider af en væsentlig mangel ved at lægge til grund, at byggetilladelsen var bortfaldet, der har påvirket udfaldet af sagen til ugunst for sagsøgerne, hvorfor sagen skal hjemvises (replikken, s. 8, 5. afsnit).

Det bestrides.

Det kan ikke lægges til grund ud fra oplysningerne i sagen, at byggetilladelsen ikke var bortfaldet. Sagsøgerne har med replikken fremlagt bl.a. bilag 37, der indeholder bilag E samt en mailkorrespondance mellem sagsøgeren, B, og en SC, der arbejder i Y1-kommune. Bilag 37 viser ikke, at der ikke er afgivet skiftende forklaringer, ligesom det ikke på baggrund af bilag 37 kan lægges til grund, at sagsøgerne beboede Y1-adresse. Bilag 37 indeholder bl.a. et mødereferat på s. 2, udarbejdet af sagsøgeren, B, som referent, jf. bilag 37, s. 2, nederst. På s. 1 i bilag 37, ses tre mails fra B til mailadressen (red.mail.nr.1.fjernet) i perioden 5. december 2011 til 18. marts 2012. På baggrund af ministeriets opfordring (12) har sagsøgerne oplyst, at der ikke foreligger noget svar på e-mailkorrespondancen (processkrift 1, s. 3, sidste afsnit).

Det er derfor udokumenteret, at byggetilladelsen alligevel ikke skulle anses for at være bortfaldet, og der er ikke begået konkret væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Hvis retten alligevel måtte finde det bevist, at byggetilladelsen ikke var bortfaldet, samt at det forhold, at Skatteankenævnet lagde det modsatte til grund, udgør en væsentlig mangel i Skatteankenævnets afgørelser, fører det ikke i sig selv til hjemvisning. Spørgsmålet om, hvorvidt byggetilladelsen var bortfaldet eller ej, må under alle omstændigheder anses som uvæsentligt, da afgørelserne er materielt korrekte, ligesom sagsøgerne har haft mulighed for og faktisk har indbragt afgørelserne under denne sag, hvor de materielle spørgsmål prøves fuldt ud. Det kan derfor udelukkes, at forholdet havde en betydning for afgørelserne, jf. f.eks. UfR 2007.225/2 H og SKM2012.168.ØLR.

Endvidere har sagsøgerne i replikken, s. 8, sidste afsnit, gjort gældende, at Skatteministeriets anbringende i svarskriftet, s. 7, 5. afsnit, må afvises, da det ikke er i overensstemmelse med skattemyndighedernes opfattelse af faktum i sagen. Det er ikke korrekt - SKAT fandt netop, at der ikke var et stuehus på ejendommen og dermed ingen stuehusværdi at tage højde for, jf. bilag 8 og 9, s. 6, 4. hele afsnit. Under alle omstændigheder bemærkes det, at Skatteministeriet ikke er afskåret fra at fremføre nye anbringender under en retssag, jf. f.eks. UfR 2011.1616 H

.…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen handler om, hvorvidt den fortjeneste, som A og B opnåede i forbindelse med salget af deres ejendom beliggende Y1-adresse i Y4-by og som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, er skattefri. 

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes i den skattepligtige indkomst. Ifølge samme lovs § 9, stk. 1, er fortjeneste ved afståelse af blandt andet landbrugsejendomme skattefri for den del af fortjenesten, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, forudsat at stuehuset har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller dele af den periode, hvor ejeren har ejet ejendommen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A og B fra sommeren 2011 til slutningen af 2013 havde folkeregisteradresse på ejendommen. 

I samme periode rådede de over deres hidtidige helårsbolig på Y2-adresse i Y1-by, som var beliggende ca. 11 km fra ejendommen i Y1-område. Der vedblev i perioden, hvor familien havde adresse på Y1-adresse, med at være forbrug på ejendommen på Y2-adresse, og familien flyttede efter salget af ejendommen på Y1-adresse i sommeren 2013 tilbage til denne ejendom. 

B har under sagen forklaret bl.a., at de kun tog få ting med sig, da de flyttede til ejendommen på Y1-adresse, og at deres møbler for størstedelens vedkommende forblev på ejendommen på Y2-adresse.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at beboelsen på Y1-adresse bestod af to sammensatte pavilloner, og at disse pavilloner efter familiens salg af ejendommen er blevet nedtaget. 

B har over for Y1-kommune i november 2011 anført bl.a., at familien havde flyttet deres folkeregisteradresse til Y1-adresse, selv om de ikke boede der, og at de i november 2011 fortsat ikke havde boet der, samt at adressen blev flyttet således, at børnene kunne starte i daginstitution i Y1-kommune. Endvidere omtalte han den beboelse, der var på ejendommen, som bl.a. "mandskabsvogne" og anførte, at der ikke var nogen, der ville bebo adressen, før der blev givet tilladelse til midlertidig bolig på adressen. 

På denne baggrund finder retten, at A og B ikke har løftet bevisbyrden for, at ejendommen Y1-adresse i Y4-by reelt tjente som deres bolig. 

De oplysninger, der i øvrigt er fremlagt i sagen, herunder de afgivne forklaringer, bl.a. fra entreprenører og en ansat i et firma, som B var medejer af, oplysningerne om, at ejendommen på Y2-adresse i en periode var til salg samt B’s forklaring om, at de oplysninger, han gav til Y1-kommune i november 2011, ikke var rigtige, og om baggrunden herfor, kan ikke føre til et andet resultat.

Skatteministeriet frifindes derfor for A og B’s principale påstand.

A og B’s subsidiære påstand

For så vidt angår A og B’s subsidiære påstand bemærker retten, at det følger af de indbragte afgørelser fra Skatteankenævn Nordsjælland, at den talmæssige opgørelse af den skattepligtige avance ved salget er blevet hjemvist til fornyet behandling ved SKAT. 

Det resultat, som A og B søger at opnå med den subsidiære påstand, må derfor anses for at være indeholdt i den indbragte afgørelse, og retten finder, at A og B ikke har retlig interesse i at få prøvet dette spørgsmål. Retten afviser derfor denne påstand. 

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A og B betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Omkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A og B skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 125.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.