Sag BS-27135/2022-GLO  

Parter  

A  

(v/ advokat Michael Jan Lindquist)  

mod  

Skatteministeriet  

(v/ advokat Tim Holmager v/advokatfuldmægtig Martin Falkenberg Laursen)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Mikkel Bensby Nøhr  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 14. juli 2022.   

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse af 29. april 2022 om forhøjelse af sagsøgers, A’s, skattepligtige indkomst for skatteårene 2017-2019.  

A har nedlagt følgende påstande:  

Påstand 1:  

Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret for 2017 nedsættes med 718.318 kr.   

Påstand 2:  

Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret for 2018 nedsættes med 217.106 kr.   

Påstand 3:   

Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomståret for 2019 nedsættes med 203.417 kr.  

Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 45.404 kr., og har i øvrigt påstået frifindelse.   

Oplysningerne i sagen  

Det fremgår, at A tidligere har heddet A.  

Af Landsskatterettens afgørelse af 29. april 2022 fremgår bl.a.:  

 "…  

Afgørelse fra Landsskatteretten  

29. april 2022  

Sagsnr. 21-0087835  

…  

Klager: A  

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af 01-07-2021  

…  

Faktiske oplysninger  

Skattestyrelsen har kontrolleret klagerens skatteforhold herunder de selskaber, som klageren har været involveret i.  

Klageren har været involveret i selskaberne, G1-virksomhed, cvr.nr. ...11 og G2-virksomhed, cvr. nr. ...12. Klageren har været hovedanpartshaver i selskaberne.  

G1-virksomhed blev stiftet af klageren den (red.fjernet.dato1) og har branchekoderne 477700, Detailhandel med ure, smykker og guld- sølvvarer og 952500, Reparation af ure, smykker og guld- og sølvvarer.  

G1-virksomhed drives for adressen Y1-adresse. G2-virksomhed er stiftet af klageren den (red,fjernet.dato2) og blev erklæret konkurs (red.fjernet.dato3).  

Selskabet var registreret med branchekoden 477700, Detailhandel med ure, smykker og guld- sølvvarer og drev forretning fra adressen fra Y2-adresse.  

Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 haft et ansættelsesforhold i G3-virksomhed. Selskabet har indberettet for 2017 indberettet A-indkomst på 69.811 kr. og for 2018 383.959 kr.  

Klageren har i øvrigt i 2017 haft A-indkomst på 328.9059 kr. fra G1-virksomhed, 22.918 kr. fra G4-virksomhed, 212.432 kr. fra G5-virksomhed og 180.432 kr. fra G6-virksomhed.  

I 2018 har klageren i øvrigt haft A-indkomst på 298.864 kr. fra G1-virksomhed.

Fra Skattestyrelsens afgørelse fremgår følgende om de faktiske forhold:  

Løn fra G3-virksomhed   

Du er i 2017 og 2018 registreret med lønoplysninger fra G3-virksomhed, cvr. ...13. Følgende lønoplysninger er registreret i e-Indkomst:  

Skattestyrelsen har på side 6 i sagsfremstillingen anført, at der ikke fremgår nogen bankkonto af lønsedlerne. Dette er derfor ikke korrekt. Skattestyrelsen beklager fejlen.  

Indsatte beløb på klagers bankkonto  

Skattestyrelsen har på grundlag af foreliggende kontoudskrifter for klagers bankkonto i F1-bank, konto X2 samt foreliggende kontoudskrifter for G3-virksomheds bankkonto i F2-bank, konto nr. X3 konstateret, at der i 2017 og 2018 er overført beløb til klager fra G3-virksomhed.  

I 2017 og 2018 er der således overført henholdsvis 57.808,70 kr. og 192.694,10 kr., jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling, side 8. De overførte beløb fremgår, bortset fra øreafrundinger i nogle af månederne, af foreliggende lønsedler.  

Skattestyrelsen anerkender således, at der er overført penge fra G3-virksomhed til klager. Efter vores opfattelse er der dog ikke tale om vederlag for personligt arbejde i et ansættelsesforhold."  

Fri bil  

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af G1-virksomhed har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet den 12. juli 2017 har indgået aftale om leasing af (red.fjernet.bilmærke), reg.nr. ...Q. Der er tale om en personbil til privat personkørsel, jf. leasingaftalen.  

Bilen er registreret 1. gang den 12. juli 2017, og selskabet er registreret som primær bruger i perioden 12. juli 2017 - 18. december 2019, hvor bilen er registreret med afgang. Bilens ejer er G8-virksomhed, Y7-adresse.  

G1-virksomhed har ikke lønoplyst nogen værdi af fri bil. Selskabet har til Skattestyrelsen oplyst følgende om bilen:  

"Leasing er det selskabet som er primær bruger og bilen er kun til rådighed på arbejdspladsen til kundemøder og erhvervsbrug. Jeg benytter ikke bilen til privatbrug og har ikke rådighed over bilen fordi nøglerne er altid i butikken. Det er forbudt at bruge bilen privat i selskabet."  

Det fremgår af leasingaftalen, at klageren har underskrevet leasingaftalen på vegne af G1-virksomhed, at det årlige kilometertal udgør 15.000 km., og at beskatningsgrundlag ekskl. tillæg for ejerafgift udgør, kr. 587.199.  

Udskrift af konto X4 for perioden 01.07.2017 - 30.06.2018 vedlægges som bilag 8.  

Kontoudskrifterne pr. 30.06.2017 og saldobalancen pr. 30.06.2017 udviser en saldo på -63.060,94 kr. (gæld til hovedanpartshaver). Beløbet kan ikke afstemmes med årsrapporten pr. 30.06.2017 grundet manglende specifikationer.  

                               Konto X4 Bogført saldo 30.06.2017                         -63.060,94  

                             Saldo ifølge saldobalance pr. 30.06.2017                  -63.060,94  

                               Konto X4 Bogført saldo 01.07.2017                         -3.060,94  

Årsagen til differencen mellem bogført saldo på konto X4 pr. 30.06.2017 og bogført saldo pr. 01.07.2017 er ikke Skattestyrelsen bekendt, da selskabet ikke har indsendt det ønskede regnskabs- materiale.  

Ifølge kontospecifikationerne har selskabet en gæld til hovedanpartshaveren pr. 30.06.2018 på 636.241,27 kr.  

Uagtet dette fremgår det af balancen i årsrapporten for 2018, at der ikke er nogen gæld til anpartshaveren pr. 30.06.2018.  

Ifølge kontospecifikationerne for perioden 01.07.2017 - 30.06.2018 har der i perioden 13.10.2017 til 02.02.2018 været et ulovligt aktionærlån. Da udlånet var på sit højeste den 30. oktober 2017, saldo i selskabets favør på 45.404 kr."  

Indsætninger på bankkonto  

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår:  

"En gennemgang af disse kontoudskrifter viser, at der på din bankkonto i F1-bank, konto nr. X5 er en række andre indsætninger, hvor afsenderen ikke kan identificeres. Disse beløb er følgende:  

Skattestyrelsen har anmodet klageren om, at redegøre nærmere for de enkelte beløb, men har ikke modtaget svar fra klageren.  

Efterfølgende har Skattestyrelsen konstateret, at indsætningen på 250.000 kr. den 12. april 2018 må antages at være en udbetaling fra F3-bank, da du ifølge modtagne kontroloplysninger er registreret med en gæld pr. 31.12.201 til F3-bank på 254.912 kr. Dette låneforhold er opstartet den 10. april 2018."  

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen anmodet klagerens repræsentant om at sende det supplerende indlæg, som han i klagen oplyser, at han vil sende. Repræsentanten har ikke reageret på denne anmodning.  

Skattestyrelsens afgørelse  

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019. Skattestyrelsen har slettet A-indkomst mv. fra G3-virksomhed og beskattet beløb indsat på bankkonto fra G3-virksomhed. Derudover har Skattestyrelsen beskattet klageren af værdi af fri bil og værdi af fri befordring. Skattestyrelsen har i øvrigt anset klageren for skattepligtig af ulovligt aktionærlån og endelig beskattet klageren af nogle indsætninger på bankkonto.  

Som begrundelse for de enkelte ændringer har Skattestyrelsen anført:  

Løn fra G3-virksomhed  

"Modtaget løn er skattepligtigt jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at en skattepligtig årligt skal selvangive sin indkomst. Den skattepligtige skal kunne dokumentere, at de beløb, som selvangives - herunder indberettede beløb - er korrekte.  

"I den modtagne klage fremfører klagers repræsentant en række påstande, som bestrider Skattestyrelsens ansættelse. Påstandene er ikke uddybet nærmere, og i lighed med tidligere er der ikke fremsendt hverken dokumentation eller andet materiale, der er underbygger de fremførte påstande.  

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen skal dog bemærke følgende:   

Værdi af fri bil  

A er hovedanpartshaver i G1-virksomhed. Skattestyrelsen har forgæves anmodet G1-virksomhed om at indsende materiale, der belyser selskabets driftsudgifter vedrørende bil, reg.nr. ...Q, herunder udgifter til parkering, da bilen efter selskabets forklaring er parkeret på selskabets adresse. Selskabet har imidlertid ikke indsendt det ønskede materiale.   

Indsætninger på bankkonto  

Ved opgørelsen af de skattepligtige beløb har Skattestyrelsen medtaget en indsætning på 20.000 kr. den 19.12.2018 påført teksten "fra G1-virksomhed". Skattestyrelsen er bekendt med, at beløbet er overført til A fra G1-virksomheds konto i F1-bank, konto nr. X6. Hverken klager eller G1-virksomhed har imidlertid indsendt materiale, der dokumenterer hvad transaktionen vedrører, og hvorledes transaktionen er bogført i selskabet."  

Skattestyrelsen har desuden supplerende udtalt:  

"Oplysning om bankkonto på lønsedler  

Klager har indsendt 14 stk. lønsedler for perioden 1. november 2017 - 31. december 2018. På samtlige lønsedler er anført, at betaling skal ske til konto X2, hvilket er klagers bankkonto i F1-bank.  

Skattestyrelsen har på side 6 i sagsfremstillingen anført, at der ikke fremgår nogen bankkonto af lønsedlerne. Dette er derfor ikke korrekt. Skattestyrelsen beklager fejlen.   

Indsatte beløb på klagers bankkonto  

Skattestyrelsen har på grundlag af foreliggende kontoudskrifter for klagers bankkonto i F1-bank, konto X2 samt foreliggende kontoudskrifter for G3-virksomheds bankkonto i F2-bank, konto nr. X3 konstateret, at der i 2017 og 2018 er overført beløb til klager fra G3-virksomhed.  

Klienten oplyser specifikt, at der vedrørende skatteåret 2017 er korrekt opnået løn, indberettet fra G3-virksomhed.   

Klienten har udført arbejde og var berettiget til at opnå løn. G3-virksomhed burde også have indbetalt a-skattedelen.  

Klienten bestrider, at han har opnået værdi af fri bil.  

Der var en bil i virksomheden i hans egen virksomhed.  

Bilen er udelukkende brugt i virksomhedens regi.  

Dertil bemærkes, at klienten ikke har haft fri befordring. Yderligere oplyser klienten ikke at have opnået ulovligt aktionærlån, sådan som påstået.  

Vedrørende punkt 5 - indsætninger på bankkonto, oplyser klienten, at denne opnåede lån fra F3-bank.  

Dernæst har klienten dokumenteret, at han har opnået lån fra F3-bank, indsat i henholdsvis F4-bank og F1-bank. Da den ene bank ikke ønskede at opretholde samarbejdet, blev beløbet overført til den anden konto i den anden bank, hvilket ikke skal indtægtsføres, som indsætning på bankkonto, idet det er et og samme beløb, der har været fra én konto, bare ført over på en anden konto.  

Det samme gør sig gældende for så vidt angår 2018 i relation til løn for G3-virksomhed sammen med værdien af fri bil og indsætninger på bankkonto. Tilsvarende for året 2019.  

Vi vender tilbage med yderligere bemærkninger, når jeg har modtaget supplerende materiale fra klienten."  

Klagerens repræsentant har trods opfordring hertil ikke fremsendt yderligere dokumentation eller bemærkninger.  

Landsskatterettens afgørelse  

G3-virksomhed  

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1 fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.  

Af kildeskattelovens § 69, stk. 2 fremgår, at den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.   

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.  

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.  

Skattestyrelsen har slettet registreret A-indkomst og A-skat mv. fra G3-virksomhed, men samtidig beskattet klageren af de beløb som klageren rent faktisk har modtaget fra selskabet.  

G3-virksomhed har ifølge sine årsregnskaber haft omsætning de pågældende indkomstår og der har også været afholdt lønudgifter. En del af lønudgifterne er af Skattestyrelsen tilsidesat som fiktive og som det fremgår af Skattestyrelsens supplerende udtalelse har der været væsentlige differencer mellem lønudgifterne ifølge regnskabet og indberetningerne til e-indkomst. Der blev afsagt konkursdekret over G3-virksomhed 16. juli 2019 og selskabet blev opløst 12. marts 2021.  

Af indberetningerne til e-Indkomst fra G3-virksomhed fremgår, at nettolønnen (efter A-skat mv.) til klageren udgør 38.539 kr. for indkomståret 2017 og 211.963 kr. for indkomståret 2018. Ifølge de lønsedler, som foreligger i sagen, udgør nettolønnen 57.808,70 kr. for indkomståret 2017 og 192.694,10 kr. for indkomståret 2018. For hele ansættelsesperioden udgør nettolønnen 250.502 kr. ifølge indberetning til e-Indkomst og nettolønnen udgør tilsvarende 250.502 kr. ifølge lønsedler. Klageren har ligeledes i alt fået overført 250.502 kr. fra G3-virksomhed til sin bankkonto. Som det fremgår af indberetningerne til e-Indkomst og af lønsedlerne udgør nettolønnen 19.269 kr. månedligt og det er i øvrigt samme beløb klageren har fået overført månedligt fra G3-virksomhed.    

Der er således overensstemmelse mellem både lønsedler, e-Indkomst indberetninger og de faktisk udbetalte beløb, som er indgået på klagerens bankkonto fra G3-virksomheds bankkonto. Differencen de enkelte år skyldes, at 1 månedsløn ved indberetning til e-Indkomst er henført til 2018 i stedet for 2017.  

På det grundlag finder Landsskatteretten det betænkeligt at fastslå, at der ikke er realitet bag indeholdelsen af A-skat mv. i relation til klageren. Det forhold, at G3-virksomhed for andre personer har foretaget fiktive indberetninger og ikke har indbetalt den indeholdt A-skat mv. ses ikke at ændre herved, hvorved bemærkes, at der ikke ses grundlag for at pålægge klageren en skærpet bevisbyrde, når lønnen kan afstemmes med lønsedler, indberetning til e-Indkomst og pengestrømmen. Retten bemærker videre, at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger som godtgør, at der ikke er tale om betaling for en arbejdsindsats.  

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.  

Indsætninger på bankkonto  

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.  

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13). For indkomståret 2017 fremgik tilsvarende bestemmelse af den dagældende skattekontrollovs § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).  

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.  

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.  

Der er på klagerens konto X5 i F1-bank en del indsætninger, hvor afsenderen ikke kan identificeres. Disse beløb er følgende:  

                    Dato            Tekst på kontoudskrift    Beløb   

                    24.01.2019   tilbage 7000 resten      16.800,00  

                    04.01.2019   Indb ATM                    19.250,00  

                    19.12.2018   fra G1-virksomhed       20.000,00  

                    11.10.2018   Tak for lån                   13.500,00  

                    19.03.2018   REFUSION                   12.284,88  

                    30.10.2017   Tak for lån                   18.000,00  

                    13.10.2017   Tak for lån                   50.000,00  

                    13.09.2017   TILBAGE FRA KONTO  273.434,26  

                    16.08.2017   lån tilbage                 205.000,00  

                    02.01.2017   TAK FOR LÅN LW         14.500,00  

Der er for indkomståret 2017 tale om 5 beløb på tilsammen 560.934 kr. Teksten antyder, at der er tale om tilbagebetaling af lån mv., men klageren har ikke fremlagt dokumentation for dette ved fremlæggelse af lånedokumenter eller oplysninger om afsender af beløbene.  

For indkomståret 2018 er der tale om 3 beløb og for 2 af beløbene gælder som for 2017, at de fremstår som lån, der er tilbagebetalt, men der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Den tredje indbetaling stammer fra G1-virksomhed og der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad beløbet vedrører.  

For 2019 er der tale om tilbagebetaling af lån og derudover en kontant indsætning via en automat.   

Det er klageren som har bevisbyrden og han har ikke fremlagt dokumentation for, at der er tale om tilbagebetaling af lån eller i øvrigt er beløb, som ikke er skattepligtige.  

Landsskatteretten stadfæster derfor på det foreliggende grundlag ansættelsen.  

Fri bil  

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.  

Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige værdi af fri bil, udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 og 20% af resten. Værdien beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 4.  

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt Skattestyrelsen, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.  

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed, som har leaset personbilen (red.fjernet.bilmærke), reg.nr. ...Q for perioden 12. juli 2017 til 18. december 2019.  

Klageren og klagerens ægtefælle er ikke registreret som ejer af biler i den omhandlede periode og der er tale om en personbil i (red.fjernet.bilmærke)-klassen, som er særdeles egnet til privat benyttelse Under disse omstændigheder tilkommer det klageren at løfte bevisbyrden for, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt.  

Der foreligger ikke kørselsregnskab som viser bilens anvendelse og klagerens henvisning til, at bilen ikke har været parkeret ved bopælen, er ikke godtgjort og det ændrer imidlertid heller ikke ved, at bilen kan være til rådighed for privat benyttelse.  

Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen.  

Værdi af fri befordring  

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 7.  

Klageren har for de pågældende indkomstår foretaget befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Skattestyrelsen har anmodet klageren om at indsende opgørelse af befordringsfradraget, men klageren har intet sendt.  

Klageren har for de pågældende indkomstår haft firmabil til rådighed og befordring må derfor anses for at være sket i denne bil.  

Da klageren ikke har indsendt nærmere opgørelse af befordringsfradraget og i øvrigt har haft firmabil til rådighed, finder retten på det foreliggende grundlag ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens afgørelse, som stadfæstes.  

Aktionærlån  

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstituttereller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. Det fremgår af ligningslovens § 16E.  

Indkomst fra selskabet i form af ulovligt aktionærlån anses som udgangspunkt for løn, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.   

Ved gennemgang af klagerens mellemregning med G1-virksomhed har Skattestyrelsen konstateret, at de faktiske pengestrømme mellem selskabet og hovedaktionæren viser, at klageren i perioden 13.10.2017 til 02.02.2018 har hævet mere end sit tilgodehavende hos selskabet. Den herved opståede gæld til selskabet er omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtig for klageren jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der henvises i øvrigt til SKM2018.280.LSR.  

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.  

…"  

Af kontoudskrift af 30. december 2016 fra F1-bank vedrørende A’s konto X7 for perioden 29. marts 2016 til 20. juli 2016 fremgår bl.a., at der den 13. juni 2016 blev trukket 50.000 kr. med teksten "Standardovf. Selskab".    

Af kontoudskrift fra F1-bank vedrørende A’s konto X7 for perioden 2. januar 2017 til 31. januar 2019 fremgår bl.a.:   

"…  

Dato         Tekst (…) Beløb   (…) 

16.06.2017 Lån -  50.000,00  

… 

06.07.2017 Lån -205.000,00  

… 

10.07.2017 Lan -  18.000,00  

… 

04.09.2017 (red.fjernet.nummer) -273.434,26  

…"   

Ifølge kontokort af 24. oktober 2017 vedrørende G1-virksomhed blev der den 16. juni 2017 for nr. X4, "Ejer Mellemregning" bogført et lån på 50.000 kr. som debitering med bilagsnummer 158. 

Af G1-virksomheds kontokort for perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018 af den 25. februar 2019 fremgår bl.a.:  

"…   

…"  

Skattestyrelsen sendte den 29. april 2021 et forslag til afgørelse om ændring af A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 til 2019.  

Sammen med replik af 25. november 2022 er der under sagen blevet fremlagt seks gældsbreve:   

Forklaring  

A har forklaret, at han har været medejer og direktør af G2-virksomhed. Han ejer fortsat G1-virksomhed. Det gjorde han også i årene 2017 til 2019.  

Han reagerede ikke på brevene fra SKAT, fordi han ikke kan læse dansk. Da han modtog oplægget til afgørelsen om ændring i hans skat, gjorde han ikke noget for at sende yderligere oplysninger, inden Skat traf afgørelse.  

G1-virksomhed leasede en bil, fordi han bl.a. skulle køre til Y10-land for at sælge guldsmykker. Der var butikker i Y10-land, som han havde kontakt med. Han brugte ikke bilen privat. Han kom til sin forretning på Y1-adresse med en anden lille bil, som han havde "fået" af en af sine (red.fjernet.nationalitet) venner, der havde en bilhandel. De havde fælles interesserer, og vennen kom i hans forretning. Den lille bil blev ikke registreret i hans navn, og han skulle ikke betale for brugen af den bortset fra benzinforbruget. Han betalte ikke for forsikring eller ejerafgift.   

Vedrørende indsætningerne på sin bankkonto i F1-bank forklarede han, at beløbet på 18.000 kr. med teksten "tak for lån" [30. oktober 2017, samlet fil, side 186] kom fra en af hans venner, der havde lånt penge af ham. Lånet blev tilbagebetalt. Kammeraten hedder LW. Han har ikke set LW siden 2017.  

Beløbet på 50.000 kr. med teksten "Tak for lån" [13. oktober 2017, samlet fil, side 186] kom vist nok fra G1-virksomhed.   

De 273.434,26 kr. med teksten "TILBAGE FRA KONTO" [13. september 2017, samlet fil, side 186] vedrørte et lån, han havde optaget i "banken". Han havde vist nok lånt 275.000 kr. Pengene var i F1-bank, men han overførte dem til F4-bank, fordi "de" skulle købe en lejlighed. Han havde snakket med F4-bank om et lån til købet af en lejlighed. Han fik afslag af F4-bank, og derfor trak han pengene tilbage til F1-bank. Det var hans egen konto i F4-bank, pengene blev overført til. Han har adgang til materiale vedrørende sin konto i F4-bank. Han kan få det fra banken.   

De 205.000 kr. med teksten "lån tilbage" [16. august 2017, samlet fil, side 186] kom også fra F4-bank. Adspurgt til, om ikke beløbet vedrørte et lån til G1-virksomhed, forklarede han, at det gjorde det ikke.   

Beløbet på 14.500 kr. med teksten "TAK FOR LÅN LW" [2. januar 2017, samlet fil, side 186] var det lån til vennen, LW, som han har forklaret om. Han har husket beløbet forkert. Han lånte kun penge til LW én gang. Adspurgt på ny til de 18.000 kr. fra den 30. oktober 2017, forklarede han, at han fik nogle penge retur i forbindelse med købet af en ejendom, og de kan stamme derfra. Det kan også være, at han fik pengene af kommunen, fordi han havde været sygemeldt, eller at det var penge, som hans søn tidligere havde lånt.   

Adspurgt på ny til, om beløbet på 18.000 kr. kunne stamme fra et gældsforhold, og foreholdt, at det af gældsbrev af 30. oktober 2017 [samlet fil, side 40] fremgår, at han havde lånt 18.000 kr. til G1-virksomhed, forklarede han, at det godt kan passe, at han havde et mellemværende med G1-virksomhed på 18.000 kr. Han kan ikke skrive dansk, og han ved ikke, hvorfor gældsbrevet er blevet dateret den 30. oktober 2017, hvor der blev indsat 18.000 kr. på hans konto i F1-bank. Gældsbrevet af lavet af hans søn, NJ. Gældsbrevet er lavet den dag, som det er dateret. Det er mange år siden, det blev lavet.   

Adspurgt til gældsbrev dateret 6. juli 2017 vedrørende 205.000 kr. [samlet fil, side 35] forklarede han, at han ikke kan huske, om det er hans revisor eller NJ, der har lavet det. Gældsbrevet er lavet den dato, der fremgår af dokumentet.  

Adspurgt til gældsbrev af 13. oktober 2017 vedrørende 50.000 kr. [samlet fil, side 36] forklarede han, at han kan huske, at det var NJ, der lavede det gældsbrev. Han kan ikke huske, om det er lånet på 50.000 kr., som han fik tilbage den 13. oktober 2017.    

Beløbet på 20.000 kr. med teksten "fra G1-virksomhed" [19. december 2018, samlet fil, side 186] husker han ikke. Han går ud fra, at han fik dem af G1-virksomhed, når det står i teksten. Det kan godt have været betaling af gæld. Han hjalp meget tit G1-virksomhed. Han har i 2022 ud af sin egen lomme betalt 150.000 kr., som selskabet skyldte. Adspurgt til gældsbrev dateret 19. december 2018 vedrørende 20.000 kr. forklarede han, at det er NJ, som har lavet gældsbrevet.   

Han husker ikke, hvad de 13.500 kr. med teksten "Tak for lån" [11. oktober 2018, samlet fil, side 186] vedrører. Han kan huske, at han havde lånt penge til NJ og en bogholder, SD, men han husker ikke beløbene. Han mener, at de 13.500 kr. vedrørte et lån til SD. Adspurgt til gældsbrev dateret den 11. oktober 2018 [samlet fil, side 63] forklarede han, at gældsbrevet er lavet af hans søn, NJ. Beløbet må så have vedrørt et mellemværende med G2-virksomhed, hvor han har fået pengene tilbage. Han kan ikke huske det, fordi det er mange år siden, men sådan må det have været.   

Han husker ikke beløbet på 12.284,88 kr. med teksten "REFUSION" [19. marts 2018, samlet fil, side 186]. Adspurgt om beløbet kunne være de penge, som han havde fået tilbage i forbindelse med ejendomskøbet, forklarede han, at pengene godt kunne stamme derfra. De fik hjælp af en ejendomsmægler i forbindelse med huskøbet. Han har ikke længere opgørelsen fra ejendomsmægleren.  

Beløbet på 16.800 kr. med teksten "tilbage 7000 resten" [24. januar 2019, samlet fil, side 186] mener han er modtaget fra kommunen, da han var sygemeldt. Det er sådan, han husker det. Han ved ikke, hvorfor der står "tilbage 7000 resten". Adspurgt til gældsbrev dateret 24. januar 2019 [samlet fil, side 82] forklarede han, at gældsbrevet er lavet enten af SD eller NJ eller dem begge to. Han havde lånt SD penge, og beløbet blev tilbagebetalt. Han ved ikke, hvorfor bankoverførslen er angivet med "tilbage 7000 resten".  

Han husker ikke beløbet på 19.250 kr. med teksten "indb ATM" [24. januar 2019, samlet fil, side 186]. Det kan muligvis være det beløb, som han fik fra kommunen.           

Adspurgt til G1-virksomhed kontokort, forklarede han, at det er udarbejdet af hans revisor, som lavede hans bogføring og regnskab. Han afleverede bilag til revisoren.    

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

Til støtte for de nedlagte påstande, gøres følgende overordnet gældende:  

Vedr. ulovligt aktionærlån:  

Det bestrides, at der er tale om ulovligt aktionærlån.  

Til støtte herfor vedhæftes bilag 2.  

Vedr. indsætninger på bankkonto:  

Det bestrides, at indsætninger på bankkontoen er skattepligtige. Der er tale om lån, herunder lån fra F3-bank, jf. bilag 2.  

Vedrørende de konkrete lån, som også fremgår af overførslerne, herunder, bl.a. "Tak Jor lån ", tages der forbehold for at fremlægge yderligere.  

…"  

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

Det gøres overordnet gældende, at A skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2017-2019 (afsnit 3.1) og dermed også af værdien af fri befordring i indkomstårene 2017-2019 (afsnit 3.2), et ulovligt kapitalejerlån (afsnit 3.3) og indsætninger på hans bankkonto (afsnit 3.4).   

3.1 G1-virksomheds leasing af (red.fjernet.bilmærke)   

Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 15f.), som stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 29. april 2022 (bilag 1, side 16f.), at A skulle beskattes af værdi af fri bil, idet hans arbejdsgiver, G1-virksomhed, havde stillet en bil til rådighed for ham, som han kunne bruge privat.   

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær, der får stillet en bil til rådighed af sit selskab, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af denne rådighed. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.   

Ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, finder som hovedregel også anvendelse ved opgørelse af værdien af rådighed over leasede biler.   

Det er selve rådigheden over bilen, der udløser beskatning, og der er ifølge retspraksis en formodning for, at en firmabil, som en hovedanpartshaver har råderet over, også er til rådighed for dennes private benyttelse, jf. f.eks. UfR 2008.2162 H og SKM2015.510.ØLR.   

G1-virksomhed var i perioden 12. juli 2017 til 18. december 2019 ubestridt registreret som primær bruger af (red.fjernet.bilmærke) (personbil til privat personkørsel), jf. SKATs afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 12, 3. afsnit).  

Ved brev af 11. september 2020 (bilag E) anmodede Skattestyrelsen G1-virksomhed om en række oplysninger, herunder om at indsende leasingaftale vedrørende (red.fjernet.bilmærke) samt redegørelse for blandt andet manglende oplysning om beskatning af fri bil.    

Ved e-mail af 5. oktober 2020 (bilag F) svarede A på vegne af G1-virksomhed Skattestyrelsen forespørgsel, dog uden at indsende leasingaftale. Af e-mailen fremgår:   

"Leasing er det selskabet som er primær bruger og bilen er kun til rådighed på arbejdspladsen til kundemøder og erhvervsbrug. Jeg benytter ikke bilen til privatbrug og har ikke rådighed over bilen fordi nøglerne er altid i butikken. Det er forbudt at bruge bilen privat i selskabet."   

Ved brev af 9. november 2020 (bilag G) anmodede Skattestyrelsen på ny G1-virksomhed om en række oplysninger samt dokumentation vedrørende (red.fjernet.bilmærke) E220.   

Da G1-virksomhed ikke reagerede på Skattestyrelsens henvendelse af 9. november 2020, har Skatte-styrelsen efterfølgende rekvireret en udateret leasingaftale hos G8-virksomhed (bilag H).   

Af leasingaftalen fremgår, at G1-virksomhed leaser en (red.fjernet.bilmærke) (personbil) med estimeret leveringstidspunkt den 12. juli 2017. Af aftalen fremgår endvidere, at der er aftalt et årligt kilometertal på 15.000 kilometer og et beskatningsgrundlag ekskl. tillæg for ejerafgift på 587.199 kr.   

Der gælder efter omstændighederne en formodning for, at A fik stillet bilen til rådighed for privat kørsel, og denne formodning har han ikke afkræftet, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H og UfR 2014.3169 H.   

Der foreligger ikke nogen kørebog eller anden objektiv dokumentation for, at køretøjet blev anvendt i selskabets interesse. Det er ubestridt, at A faktisk kunne råde over køretøjet. Der foreligger ikke oplysninger om, at nogen andre kunne råde over eller faktisk anvendt køretøjet.   

Hverken A eller dennes ægtefælle er registreret som ejer/bruger af noget køretøj i de omhandlede indkomstår, jf. SKATs afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 13, 1. afsnit). Husstanden havde altså ikke noget andet køretøj til rådighed. Det havde husstanden tidligere, da A derimod var registreret som primær bruger (men ikke ejer) af en (red.fjernet.bilmærke) (personbil til privat personkørsel) i perioden fra den 19. september 2012 til 5. december 2016, jf. SKATs afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 13, 1. afsnit).   

Under disse omstændigheder skal A beskattes af rådigheden over værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.  

3.2 Værdi af fri befordring   

Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 19) som stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 29. april 2022 (bilag 1, side 19f.), at A skulle beskattes af værdi af fri befordring, idet han havde foretaget befordringsfradrag i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, hvor han samtidig havde adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring, jf. ovenfor afsnit 3.1.   

A har i henhold til ligningslovens § 9 C fratrukket befordring mellem hjem og arbejdsplads med 45.544 kr., 38.311 kr. og 34.413 kr. i indkomstårene 2017-2019.   

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 7, 1. pkt., at såfremt den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og såfremt den skattepligtige har foretaget befordringsfradrag, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget i § 9, stk. 1-3, for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring.   

A har haft adgang til arbejdsgiverbetalt befordring i form af fri bil, og som anført af Landsskatteretten må befordringen derfor anses for at være sket i denne bil. Der foreligger ingen oplysninger om, at han benyttede et andet transportmiddel mellem hjem og arbejdsplads. Derfor skal der ved indkomstopgørelsen medregnes værdien af fri befordring med et beløb svarende til fradraget, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.   

A har ikke - trods Skattestyrelsens anmodning herom ved brev af 13. juni 2019 (bilag I) - nærmere specificeret det selvangivne befordringsfradrag. Selv hvis sagsøgeren afkræftede den stærke formodning for, at han havde rådighed over fri bil - hvilket han ikke har gjort - jf. ovenfor, har han ikke ført bevis for, at han er berettiget til fradrag for befordring. Han har således - trods allerede opfordret af Skattestyrelsen hertil - fremlagt nogen specificeret opgørelse m.v. af, hvordan det selvangivne fradrag er fremkommet.   

…  

3.4 Indsætninger på A’s bankkonto   

Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 26f.), som stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 29. april 2022 (bilag 1, side 17f.), at A skulle beskattes af indsætninger for i alt 642.769 kr.  

Af A’s bankkonto i F1-bank fremgår, at der blev foretaget følgende 11 indsætninger på i alt 892.769 kr. i perioden fra den 2. januar 2017 til den 24. januar 2019 (bilag 1, side 19):  

Skattestyrelsen har konstateret, at indsætningen den 12. april 2018 udgjorde et indsat privatlån, som A havde etableret hos F3-bank, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 1. juli 2021 (bilag A, side 24, 2. afsnit). I overensstemmelse hermed er der fremlagt et lånedokument dateret 28. marts 2018 (bilag 2) vedrørende et privatlån på 250.000 kr. hos F3-bank.   

Skattestyrelsen har ikke beskattet A af beløbet på 250.000 kr., som han ved det fremlagte lånedokument dateret 28. marts 2018 (bilag 2) har lånt hos F3-bank.   

Indsætningen den 4. januar 2019 på 19.240 kr. er en kontant indsætning via en hæveautomat. De resterende indsætninger er sket via overførsler (bilag 1, side 16). Der er ikke fremlagt kontoudtog for overførslerne, hvorfor det ikke er dokumenteret, hvorfra indsætningerne hidrørte.   

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst.   

Der er i de omhandlede indkomstår indsat en række beløb af væsentlig størrelse på A’s bankkonto. Der er således blevet indsat i alt 560.934 kr. i 2017, 45.785 kr. i 2018 og 36.050 kr. i 2019, uden at det er dokumenteret, hvor pengene hidrørte fra, og at der er tale om ikke-skattepligtige overførsler.   

Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR og SKM2011.208.HR.   

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.   

Der er således hverken ved stævningen eller for skattemyndighederne fremlagt nogen form for dokumentation for, at indsætningerne relaterer sig til skattefrie eller allerede beskattede indsætninger.   

Af posteringsteksterne til beløb indsat den 2. januar 2017, 16. august 2017, 13. oktober 2017, 30. oktober 2017 og 11. oktober 2018 for i alt 301.000 kr. fremgår "Tak for lån", "lån tilbage" og "TAK FOR LÅN LW".   

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. eksempelvis UfR 2008.2177 H eller SKM2011.493.ØLR. For at løfte sin bevisbyrde i nærværende sag skal A således fremlægge en sikker og objektiv dokumentation for, at ovennævnte indsætninger udgør tilbagebetaling af lån. Idet han gør gældende, at der er tale om overførsler fra navnlig hans egne selskaber, dvs. inden for et interessefællesskab, påhviler der ham en skærpet bevisbyrde.  

A har ikke fremlagt oprindelige lånedokumenter, dokumentation for udbetalingen af lånene eller lignende materiale, der på objektivt grundlag dokumenterer, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån.   

A har derfor ikke løftet sin bevisbyrde, og indsætningerne er derfor skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4.   

I stævningen henvises der alene til det indsatte lån på 250.000 kr. etableret ved det fremlagte lånedokument dateret 28. marts 2018 fra F3-bank (bilag 2).   

To af de i replikken, s. 2, 3.-5. afsnit, påberåbte indsætninger for samlet 470.000 kr. (250.000 kr. den 12. april 2018 samt 220.000 kr. den 30. april 2018) er ikke beskattet og dermed ikke en del af nærværende sag, jf. også svarskriftet, s. 2, 1. afsnit, samt Landsskatterettens afgørelse af 29. april 2022 (bilag 1). Disse indsætninger har derfor ingen betydning for sagen.   

For så vidt angår de øvrige indsætninger udgør de fremlagte kontoudtog ikke tilstrækkeligt sikkert bevis for, at der er tale om lån. Det er som nævnt udokumenteret, hvor pengene stammede fra, og det er heller ikke dokumenteret, hvem tidligere betalinger fra hans bankkonti tilgik, og at der i den forbindelse blev ydet lån (til selskaberne).   

Der er med replikken fremlagt seks ensartede gældsbreve udstedt til A (bilag 7-12) med følgende overordnede oplysninger:  

Det bemærkes, at SD var administrerende direktør i G2-virksomhed i perioden 1. juli 2018 til den 15. juli 2019, jf. fuldstændig selskabsrapport for G2-virksomhed (bilag O).  

A har ikke nærmere redegjort eller fremlagt dokumentationen for etableringen af de hævdede lån til G1-virksomhed, G2-virksomhed og SD, herunder ved at fremlægge skriftlig korrespondance om etableringen af lånene.  

Gældsbrevene fører ikke til, at sagsøgeren har løftet sin bevisbyrde.   

Gældsbrevene er ikke underskrevet, at de er indgået på usædvanlige vilkår, herunder med rente- og afdragsfrihed, og der er ikke stillet nogen form for sikkerhed for lånene. Hertil kommer, at gældsbrevene er dateret på tidspunktet for de påståede tilbagebetalinger i stedet for (som almindeligvis) tidspunktet for etablering og udbetalingen af de hævdede lån.   

Hertil kommer, at gældsbrevene først er fremkommet med replikken, selvom skattemyndighederne flere gange har anmodet om oplysninger vedrørende indsætninger, herunder allerede ved Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 13. juli 2019 (bilag I, pkt. 8). A har ikke forklaret, hvad baggrunden for denne meget sene fremlæggelse skyldes, og dette skaber også tvivl om dokumenternes validitet.  

…"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det var berettiget, at Landsskatteretten ved afgørelse af 29. april 2022 vedrørende indkomst årene 2017 til 2019 bestemte, at A skulle beskattes af værdien af fri bil, at han skulle beskattes af indberettet befordringsfradrag, og at han blev beskattet af indsætninger på sin bankkonto.  

A var i indkomstårene 2017 til 2019 eneanpartshaver og direktør i G1-virksomhed, der var registreret med adresse på Y1-adresse.  

Retten lægger til grund, at A hverken i forbindelse med Skattestyrelsens materialeindkaldelser den 13. juni 2019 og den 11. september 2020 eller ved modtagelsen af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 29. april 2021 sendte dokumenter til belysning af sagen.   

Værdi af fri bil og fri befordring  

Retten lægger som ubestridt til grund, at der med levering i juli 2017 blev indgået en leasingaftale mellem G8-virksomhed som leasinggiver og G1-virksomhed som leasingtager vedrørende en personbil af mærket (red.fjernet.bilmærke) med et beskatningsgrundlag ekskl. tilllæg for ejerafgift på 587.199 kr.   

Det er ubestridt, at A i indkomstårene 2017 til 2019 var at betragte som hovedaktionær (hovedanpartshaver) i aktieavancebeskatningslovens § 4’s forstand.  

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, 1. pkt., indgår udbytte fra et selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed for hovedanpartshaveren, ved opgørelsen af hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst.  

Hverken A, der ikke har bestridt, at han i perioden fra 19. september 2012 til 5. december 2012 var registreret primær bruger af en personbil af mærket (red.fjernet.bilmærke), eller hans ægtefælle var i indkomstårene 2017 til 2019 registreret som ejer eller bruger af noget køretøj. Der er først under  

A’s partforklaring fremkommet oplysninger om, at han havde en anden personbil til rådighed, som han efter sin forklaring uden betaling kunne benytte til transporten fra sin bopæl til G1-virksomhed forretningslokaler på Y11-by.  

Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler A at sandliggøre, at den leasede (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for ham.   

A har ikke under retssagen fremlagt dokumenter, herunder kørebog eller fraskrivelseserklæringer, vedrørende anvendelsen af det leasede køretøj.  

Retten finder ikke, at A alene ved sin egen forklaring har sandsynliggjort, at det leasede køretøj ikke var stillet til rådighed for ham, og han er derfor med rette fundet skattepligtig af værdien af fri bil, hvis opgørelse ikke er bestridt.  

A har indberettet fradrag for befordring mellem sit hjem og sin arbejdsplads med 45.544 kr., 38.311 kr. og 34.413 kr. i indkomstårene 2017-2019. Retten lægger som ubestridt til grund, at disse fradrag er sket i medfør af ligningslovens § 9 C.  

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, 1. pkt., skal den skattepligtige ved indkomst- opgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget i § 9 C, stk. 1-3, for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring, såfremt den skattepligtige har adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, hvis den skattepligtige har foretaget befordringsfradrag,   

På denne baggrund og efter det ovenfor anførte findes det at være berettiget, at Landsskatteretten har forhøjet A skattepligtige indkomst med 45.544 kr., 38.311 kr. og 34.413 kr. i indkomstårene 2017-2019 for værdien af fri befordring.  

Indsætninger på bankkonto  

Efter statsskattelovens § 4 betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, medmindre indtægterne særskilt er omfattet af de undtagelser, som følger af statsskattelovens § 5.  

Det er ikke bestridt, at der i indkomstårene 2017 til 2019 har været kontantindsætninger og bankoverførsler til As konto med bl.a. de beløb, der er indgået som grundlaget for Landsskatterettens forhøjelse af hans personlige indkomst. Det påhviler under de anførte omstændigheder A at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller på anden måde er undtaget for at indgå i den skattepligtige indkomst.  

Det må efter bevisførelsen, herunder A’s forklaring lægges til grund, at han har haft og fortsat har rådighed over sine egne konti i F4-bank og F1-bank såvel som G1-virksomheds bankkonto. Det må endvidere lægges til grund, at han har rådighed over det regnskabsmateriale, som vedrører G1-virksomhed, og at han i hvert fald tidligere har haft rådighed over G2-virksomheds regnskabsmateriale. Retten finder, at der ved vurderingen af, om A har løftet bevisbyrden ikke kan bortses fra, at han har undladt at fremlægge dette materiale i relevant omfang.  

Gældsbrevene mellem A og henholdsvis G1-virksomhed, G2-virksomhed og SD er ikke underskrevet af debitor og kreditor, og de er for fem af de seks gældsbreves vedkommende dateret den dag, hvor beløbet blev indsat på gældsbrevskreditors, A’s, konto. Gældsbrevene, der først er fremlagt med replikken, udgør ikke - heller ikke sammenholdt med As forklaring - et tilstrækkeligt grundlag for at anse det for godtgjort, at indsættelserne af 205.000 kr., 50.000 kr., 18.000 kr., 13.500 kr., 20.000 kr. og 16.800 kr. udgjorde indfrielser af tidligere ydede lån.  

Da der ikke foreligger andre objektive kendsgerninger, som understøtter, at beløbene på 16.800 kr., 19.250 kr., 20.000 kr., 13.500 kr., 12.284,88 kr. og 14.500 kr. vedrørte indfrielse af ydede lån eller på anden måde udgjorde allerede beskattede midler, finder retten allerede af disse grunde, at disse beløb skal indgå i den skattepligtige indkomst.  

Efter indholdet af A’s kontoudskrift fra F1-bank lægger retten til grund, at der den 4. september 2017 blev overført 273.434,26 kr. fra hans konto med teksten "211226284332049", og at et tilsvarende beløb blev indsat den 13. september 2017 med teksten "TILBAGE FRA KONTO". A har forklaret, at han overførte pengene til sin konto i F4-bank i forbindelse med et lejlighedskøb, og han førte penge tilbage, da F4-bank ikke ville yde ham lån til lejlighedskøbet. A’s forklaring herom er ikke understøttet af andre objektive kendsgerninger på trods af hans rådighed over kontoudskrifter mv., og retten finder herefter og efter en samlet vurdering, at det ikke i fuldt tilstrækkeligt omfang er godtgjort, at indsætningen vedrørte allerede beskattede midler.     

Retten kan efter indholdet af As kontoudskrift fra F1-bank også lægge til grund, at der den 13. juni 2016 blev overført 50.000 kr. med angivelsen "Standardovf. Selskab", at der den 6. juli 2017 blev overført 205.000 kr. med angivelsen "lån", og at der den 10. juli 2017 blev overført 18.000 kr. med angivelsen "lan".  

De samme beløb indgik med de anførte datoer i G1-virksomhed’ bogføring (kontokort) under nr. X4 - Ejer Mellemregning som et tilgodehavende for A.  

Som anført har A ikke trods sin rådighed over regnskabsmateriale og konti vedrørende G1-virksomhed fremlagt anden objektiv dokumentation for transaktionerne. Retten finder herefter ikke, at A i fuldt tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at disse indsætninger vedrørte betalinger af ydede lån.  

Konklusion  

Retten tager Skatteministeriets påstand til følge, således at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 45.404 kr., og at Skatteministeriet i øvrigt frifindes.  

Efter sagens resultat skal A betale delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet. Retten bemærker, at Skatteministeriet først ved afgivelsen af processkrift A tog bekræftende til genmæle vedrørende den del af sagen, som vedrørte et ulovligt aktionærlån.  

Sagsomkostningerne er efter den oplyste sagsværdi, sagens forløb, hovedforhandlingens varighed og sagens udfald fastsat til 60.000 kr. til dækning af advokatudgift inklusive moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med 45.404 kr.  

Skatteministeriet frifindes i øvrigt.   

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 60.000 kr.   

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.