1. Baggrund
Folketingets Ombudsmand offentliggjorde den 6. september 2021 en redegørelse på baggrund af en egen driftundersøgelse af Motorstyrelsens og motorankenævnenes behandling af 30 klagesager om værdifastsættelse af importerede brugte motorkøretøjer (FOB 2021-22), hvoraf det fremgår, at Motorstyrelsen generelt ikke foretog partshøring forud for afgørelser efter registreringsafgiftsloven, der omfatter en værdifastsættelse af et brugt motorkøretøj.
I redegørelsen udtalte ombudsmanden kritik af, at Motorstyrelsen generelt ikke foretog partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, i sager om fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af importerede brugte motorkøretøjer i forbindelse med deres førstegangsregistrering her i landet. Ombudsmanden tilkendegav, at oplysninger i bl.a. annoncer til brug for fastsættelsen af handelsprisen og oplysninger i det materiale, som er blevet indhentet til brug for fastsættelsen af nyprisen, er undergivet en partshøringspligt efter forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Med virkning fra den 20. september 2021 påbegyndte Motorstyrelsen at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, som følge af redegørelsen fra Folketingets Ombudsmand.
Motorstyrelsens sagsområde vedrørende værdifastsættelse af brugte motorkøretøjer har karakter af ’masseforvaltning’. Der træffes et meget stort antal afgørelser efter faste processer, hvorefter motorkøretøjerne bl.a. kan indregistreres og tages i brug. Motorstyrelsen træffer årligt ca. 50.000 afgørelser, der omfatter en værdifastsættelse af et brugt motorkøretøj.
Værdifastsættelsen af et brugt motorkøretøj foretages dog ikke i alle tilfælde af Motorstyrelsen. I praksis foretages værdifastsættelsen i vidt omfang af registrerede virksomheder (såkaldte selvanmeldere), der som følge af registreringen selv kan angive afgiften af et motorkøretøj og periodevis betale afgiften af motorkøretøjer, som virksomhederne har angivet afgiften af, jf. registreringsafgiftslovens § 14. Ordningen indebærer, at virksomhederne selv beregner afgiften og i den forbindelse foretager en værdifastsættelse af motorkøretøjet. Ordningen omfattede tidligere også en adgang til at angive godtgørelsen af afgift af et motorkøretøj ved eksport af motorkøretøjet. Motorstyrelsen foretager som led i sit tilsyn med registrerede virksomheder såkaldte pristjek, hvor Motorstyrelsen kontrollerer den værdifastsættelse, selvanmelderen har foretaget. Et pristjek kan medføre, at styrelsen træffer afgørelse om en anden værdifastsættelse end den, der har dannet grundlag for den registrerede virksomheds angivelse af afgift eller godtgørelse. Motorstyrelsen foretog frem til den 20. september 2021 ikke partshøring i forbindelse med afgørelser truffet som led i et pristjek.
Til brug for fastsættelsen af handelsprisen for et brugt motorkøretøj har Motorstyrelsen anvendt forskelligt annoncemateriale vedrørende sammenlignelige motorkøretøjer. Frem til august 2020 kan der ved fastsættelsen af handelspriserne for brugte motorkøretøjer også have været anvendt såkaldte niveaulister. Til brug for beregning af afgift/godtgørelse for brugte motorkøretøjer skal der ligeledes ske en fastsættelse af nyprisen for motorkøretøjet, hvilket er foretaget via standardpriser mv.
Værdifastsættelserne og grundlaget herfor har været oplyst og beskrevet i Motorstyrelsens afgørelser. Sammen med afgørelserne har der været givet en klagevejledning, hvorefter det har været muligt at klage over afgørelserne, herunder komme med bemærkninger vedrørende værdifastsættelsen. Motorstyrelsen har i forbindelse med sådanne klager som led i remonstrationsordningen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, været i dialog med klageren og forholdt sig til eventuelle bemærkninger og i den forbindelse taget stilling til, om bemærkningerne gav anledning til en ændret værdifastsættelse. Herudover er det også ofte sket, at en afgiftspligtig/godtgørelsesberettiget uden at indgive en formel klage over afgørelsen har rettet henvendelse til styrelsen med bemærkninger til værdifastsættelsen, herunder grundlaget for fastsættelsen. Motorstyrelsen har i disse tilfælde forholdt sig til de bemærkninger, som den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede er fremkommet med og taget stilling til, om der var anledning til at ændre værdifastsættelsen.
Med baggrund i den manglende partshøring gøres afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede med dette styresignal opmærksom på muligheden for at anmode om genoptagelse af afgørelser truffet forud for den 20. september 2021, hvis afgørelsen omfatter en værdifastsættelse af et brugt motorkøretøj. Se nærmere nedenfor under punkt 4 om, hvornår det kan være relevant at anmode om genoptagelse.
2. Det retlige grundlag
Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse."
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at modtageren af en myndighedsafgørelse forinden skal partshøres om væsentlige oplysninger og vurderinger, hvis de er til ugunst for modtageren, og den pågældende ikke har været bekendt med oplysningerne og vurderingerne. Partshøring er en forvaltningsmæssig garantiforskrift.
Reglerne om værdifastsættelse af brugte motorkøretøjer findes bl.a. i hovedbestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 10. I registreringsafgiftsbekendtgørelsens afsnit IV er der fastsat nærmere bestemmelser om opgørelsen af den afgiftspligtige værdi af brugte motorkøretøjer.
De forskellige typer af afgørelser, der omfatter en værdifastsættelse af et brugt motorkøretøj, træffes af Motorstyrelsen efter følgende regler:
- Fastsættelse af registreringsafgiften ved førstegangsregistrering af brugte motorkøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 10.
- Godtgørelsesbeløb ved eksport af et brugt motorkøretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 2, jf. § 10.
- Fastsættelse af en ’udenlandsk firmabils’ aktuelle afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, jf. § 10.
- Regulering af afgift for ’leasingkøretøjer’, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 5, jf. § 10.
- Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a, stk. 6, jf. 9 a, stk. 1, jf. § 10.
De anvendte metoder til fastsættelse af handelsprisen og nyprisen til brug for beregning af afgift/godtgørelse for brugte køretøjer er beskrevet ovenfor i afsnit 1.
3. Praksis
Motorstyrelsen foretog frem til den 20. september 2021 ikke partshøring efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, i sager vedrørende værdifastsættelse af et brugt motorkøretøj.
Med virkning fra den 20. september 2021 har Motorstyrelsen i afgørelser om værdifastsættelse af brugte køretøjer foretaget partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Med virkning fra den 1. januar 2022 trådte endvidere nye regler i kapitel 7 b i skatteforvaltningsloven i kraft. De nye regler giver Skatteforvaltningen mulighed for at følge en særlig procedure for partshøring om sagens faktiske oplysninger i afgørelser om værdifastsættelse efter registreringsafgiftslovens §§ 9, 9 a og 10.
Den særlige procedure for partshøring indebærer, at afgørelsen skal ledsages af sagens faktiske oplysninger, der foreligger på tidspunktet for Skatteforvaltningens afgørelse, hvorefter borgeren eller virksomheden får mindst 15 dage fra afgørelsens datering til at fremsende bemærkninger med henblik på, at Skatteforvaltningen skal træffe en ny afgørelse på grundlag af de oplysninger, der foreligger ved høringsfristens udløb. Dette omfatter både faktiske oplysninger om køretøjet, herunder f.eks. køretøjets alder, stand og kilometerstand, og referencekøretøjer i annoncer for lignende køretøjer og andet sammenligningsgrundlag.
4. Genoptagelse
4.1. Ordinær genoptagelse
Da fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, er det ikke muligt at foretage ordinær genoptagelse.
4.2. Ekstraordinær genoptagelse
Der kan ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Bestemmelsen indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen til gunst for henholdsvis den afgiftspligtige eller godtgørelsesberettigede kan tillades efter en konkret vurdering, hvis der foreligger særlige omstændigheder, og det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen.
Bestemmelsen tolkes restriktivt i relation til, hvornår der foreligger særlige omstændigheder. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at bestemmelsen vil finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, kan det tillægges vægt, om ændringen af afgiftstilsvaret har væsentlig betydning for den afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede. Den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.
Det er herefter Motorstyrelsens vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvis den afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede kan dokumentere eller sandsynliggøre, at afgiftstilsvaret eller -godtgørelsen, ville have fået et andet resultat, hvis der var foretaget en forudgående partshøring, og at ændringen har væsentlig betydning for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede.
Såfremt den afgiftspligtige henholdsvis godtgørelsesberettigede har klaget over afgørelsen eller tidligere har fået denne genoptaget, og pågældende i den forbindelse er blevet hørt om de oplysninger, der ligger til grund for afgørelsen, eller på anden måde har haft lejlighed til at komme med sine bemærkninger hertil, vil der ikke være grundlag for genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, da fejlen i så fald vil være udbedret.
Borgere og virksomheder, der opfylder betingelserne for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, kan anmode om ekstraordinær genoptagelse af værdifastsættelser foretaget fra den [dato] til og med den 19. september 2021.
Reaktionsfrist
Reaktionsfristen regnes som udgangspunkt fra offentliggørelsen af dette styresignal på Motorstyrelsens hjemmeside.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.
Af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt. fremgår, at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.
4.3 Anmodning om genoptagelse
Anmodning om genoptagelse skal indgives til Motorstyrelsen via [blanket].
5. Gyldighed
Dette styresignal er gyldigt fra og med den [dato]. Styresignalets virkning ophører 6 måneder efter gyldighedsdatoen, hvor reaktionsfristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, udløber.