Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger under sit ophold i Danmark vil være skattemæssigt hjemmehørende i X-land efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers nuværende situation i X-land

Spørger er fuldt skattepligtig til X-land. Hun bor hos sine forældre, hvilket hun har gjort hele sit liv, og har således fast bopæl i X-land.

Spørgers familie, som inkluderer forældre, søskende og bedsteforældre, bor i X-land. Hun har ingen familie i Danmark. Spørger er ugift og har ingen kæreste.

Spørger ejer 30 % af de familieejede selskaber H1 og H2, som igen ejer en række datterselskaber. Disse selskaber styres og kontrolleres i deres helhed fra X-land.

Spørger er desuden medlem af G1-forening i X-land.

Påtænkt ophold i Danmark

Spørger påtænker at rejse til Danmark i 2025 for at læse en bachelor på G2-universitet. Studieopholdet er planlagt til at vare i tre år, hvorefter hun forventer at rejse tilbage til X-land. Til brug for opholdet vil Spørger leje en lejlighed i Danmark.

Under sit ophold i Danmark forventer Spørger at besøge X-land og sin familie i ferier og i enkelte weekender. Det forventes, at hun vil være i X-land i samlet 50-100 dage om året. Spørger vil da bo hos sine forældre i X-land.

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Spørger under hele sit ophold i Danmark vil være fuldt skattepligtig til X-land, jf. mere herom forneden.

Supplerende oplysninger fra repræsentanten af 20. maj 2025

Spørger vil ikke modtage SU fra X-land eller Danmark under sit studieforløb.

Spørger vil ikke få et studiejob, mens hun studerer i Danmark.

H1 er moderselskab i koncernen og driver (…) (red. virksomhedstype udeladt) inden for forskellige områder.

Spørger har på nuværende tidspunkt ingen aktiv rolle i de to selskaber, men hun forventer at træde permanent ind i bestyrelsen i H1, inden hun flytter til Danmark. Spørger forventer at sidde i bestyrelsen i hele den periode, hvor hun opholder sig i Danmark (og når hun flytter tilbage til X-land). Spørger vil udføre alt bestyrelsesarbejde mv. i X-land, ligesom bestyrelsesmøder som altovervejende hovedregel vil blive afholdt fysisk i X-land, medmindre der opstår et pludseligt behov for et ad hoc møde over internettet, som Spørger i så fald, må deltage i fra Danmark.

Spørger har for nuværende ingen sociale relationer i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

På grund af "studiereglen" i kildeskattelovens § 8, stk. 2, bliver Spørger ikke fuldt skattepligtig til Danmark, allerede når hun lejer en lejlighed i Danmark og påbegynder sit danske studium.

Efter kildeskattelovens § 8, stk. 2, indtræder der først fuldt skattepligt til Danmark, når Spørger inden for et tidsrum på 2 år har været i Danmark i minimum 365 dage. Med andre ord vil Spørger først i år 2 af sit ophold blive fuldt skattepligtig til Danmark efter dansk skatteret.

Fra og med år 2 vil Spørger efter vores vurdering være fuldt skattepligtig til både Danmark og X-land efter de to landes respektive skatteregler. Hun vil i den periode så være skattemæssigt hjemmehørende i X-land efter artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet hun i X-land har midtpunkt for sine livsinteresser.

Ingen fuld skattepligt i det første år, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 2.

Spørger påtænker som nævnt at leje en lejlighed i Danmark til brug for sit studieophold, og hun får således bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det følger imidlertid af kildeskattelovens § 8, stk. 2, at der først indtræder fuld skattepligt til Danmark, når opholdet i Danmark overstiger 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år, og når opholdet bl.a. sker i studieøjemed. Betingelsen om, at opholdet skal ske i studieøjemed, er opfyldt, idet Spørger flytter til Danmark med henblik på at tage en uddannelse på G2-universitet.

Det følger af Skattestyrelsens styresignal af 14. juni 2016 (SKM 2016.269 SKAT), at kildeskattelovens § 8, stk. 2, også finder anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk studerende anskaffer sig en bolig i Danmark, og således opfylder kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørger vil imidlertid fortsat være skattemæssigt hjemmehørende i X-land i henhold til artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette skyldes følgende:

1. Spørger er fuldt skattepligtig til såvel Danmark som X-land(dobbeltdomicil).
2. Spørger råder over fast bopæl i såvel Danmark som X-land.
3. Spørger har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til X-land (midtpunkt for sine livsinteresser).

Fuld skattepligt til X-land

Skattestyrelsen kan lægge til grund, at Spørger under hele sit ophold i Danmark vil vedblive med at være fuldt skattepligtig til X-land.

G3-advokatfirma i X-land har oplyst, at den fulde skattepligt for personer, der i de sidste 10 år har haft fast bopæl i X-land, tidligst ophører efter udløbet af det tredje indkomstår efter det år, hvor vedkommende har taget fast ophold i udlandet. Det er et yderligere krav for ophør af skattepligt i X-land, at personen for hvert af de nævnte tre indkomstår 1) ikke har opholdt sig i X-land i sammenlagt mere end 61 dage, og 2) at personen eller dennes nærmeste (ægtefælle, samlever og/eller mindreårige børn) ikke råder over en bolig i X-land.

Spørger vil sikre sig, at hun under hele sit ophold i Danmark fortsat vil være fuldt skattepligtig til X-land i samarbejde med ovennævnte advokatfirma i X-land.

Idet Spørger efter såvel dansk ret og retten i X-land vil være fuldt skattepligtig, foreligger der en dobbeltdomicilssituation, der skal afgøres efter kriterierne fastlagt i artikel 4, stk. 2, litra a) -d), i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted, jf. artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Spørgers skattemæssige hjemsted skal afgøres efter kriterierne i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4, stk. 2.

Det følger af bestemmelsen, at såfremt en fysisk person er fuldt skattepligtig i flere kontraherende stater efter landenes respektive skattelovgivning, skal det skattemæssige hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten afgøres efter, hvor personen har fast bolig til sin rådighed, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), 1. pkt.

Det følger af punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4, at enhver form for bolig kan tages i betragtning, og at det afgørende er, at boligen har varig karakter. Ved dette forstås, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke kun lejlighedsvist med henblik på ophold af kort varighed, f.eks. ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv., jf. også Den juridiske vejledning C.F.8.2.2.4.1.

Det er vores opfattelse, at Spørger råder over en fast bolig i både Danmark og X-land.

Spørger påtænker at leje en lejlighed i Danmark og får således rådighed over en fast bolig i Danmark som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), 1. pkt.

Efter tilflytningen til Danmark vil Spørger tillige fortsat råde over en fast bolig i X-land i form af sit værelse hos sine forældre i deres bolig. Spørger har boet hele sit liv hos sine forældre, og hun vil også efter flytningen til Danmark besøge sine forældre med regelmæssige mellemrum i ferier og enkelte weekender svarende til mellem 50 og 100 dage om året.

Efter Spørgers opfattelse er dette tilstrækkeligt til at udgøre en "råden over fast bolig" som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), 1. pkt.

Da Spørger således vil have en fast bolig til sin rådighed i både Danmark og X-land, skal det herefter vurderes, hvor Spørger vil have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunktet for sine livsinteresser), jf. artikel 4, stk. 2, litra a), 2. pkt., i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Spørger vil efter vores vurdering have de stærkeste personlige forbindelser til X-land i form af sin nærmeste familie (forældre og søskende) og bedsteforældre, som alle bor i X-land. Hertil kommer Spørgers venner og bekendte. Spørger forventer at opretholde sin sociale omgangskreds og kontakt med familien under studieopholdet i Danmark, bl.a. i form af regelmæssige hjemrejser til X-land i ferier og enkelte weekender.

Det forhold, at Spørger bliver boende hos sine forældre under studieopholdet i Danmark, viser desuden, at hun har stærke familiemæssige forbindelser til X-land.

Spørger har derimod ingen familierelationer i Danmark, og hendes ophold i Danmark vil alene være af midlertidig karakter og i studieøjemed.

Foruden de personlige forbindelser i X-land har Spørger også klart sine stærkeste økonomiske forbindelser i X-land.

Spørger ejer som nævnt 30 % af de familieejede selskaber H1 og H2, som i deres helhed styres og kontrolleres fra X-land. Hun vil endvidere fortsat have bankkonti mv. i X-land.

Den omstændighed, at Spørger hele sit liv har boet i X-land, og at hendes familie og de væsentligste ejendele/indbo fortsat vil være i X-land, bør tillægges stor vægt i vurderingen af, hvor hun har midtpunktet for sine livsinteresser.

Dette kan udledes af punkt 15 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4:

"If a person who has a home in one State sets up a second in the other State while retaining the first, the fact that he retains the first in the environment where he has always lived, where he has worked, and where he has his family and possessions, can, together with other elements, go to demonstrate that he has retained his centre of vital interests in the first State" (min understregning).

Punkt 15 svarer netop til forholdene for Spørger. Idet hun vil have/bevare sine stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til X-land, må hun derfor anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser dér.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger under sit ophold i Danmark vil være skattemæssigt hjemmehørende i X-land efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Begrundelse

Fuld skattepligt

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, at personer, der har bopæl her i landet, og tager ophold i denne, bliver fuldt skattepligtige.

Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, bliver fuldt skattepligtige hertil, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det er oplyst, at Spørger skal studere på G2-universitet i Danmark i tre år, og at hun til brug for sit studieophold vil leje en lejlighed her i landet. Spørger vil således opholde sig i Danmark i studieøjemed.

Spørger opfylder derfor som udgangspunkt betingelserne for at blive fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 stk. 1, nr. 1.

Men personer, der i studieøjemed tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 8, stk. 2, anses ikke for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 selvom de under opholdet råder over en boligfacilitet, der kan benyttes som helårsbolig. Bestemmelsen i kildeskattelovens § 8, stk. 2, finder både anvendelse, når en udenlandsk studerende får stillet en bolig til rådighed, og når denne selv har skaffet sig en bolig.

Personer omfattet af kildeskattelovens § 8, stk. 2, bliver heller ikke skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, selv om de opholder sig her i landet i mindst 6 måneder.

Skattestyrelsen finder, at Spørger opfylder betingelserne for at være omfattet af kildeskattelovens § 8, stk. 2. Den fulde skattepligt for Spørger vil derfor først indtræde, når Spørger har opholdt sig her i landet i 365 dage inden for 2 år, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 2. Spørger har oplyst, at hun vil opfylde denne betingelse efter 1 år fra studiestarten i Danmark. Først på dette tidspunkt vil hun blive fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 2.

Det er oplyst, at Spørger har bevaret sin fulde skattepligt til X-land. Fra år 2 i Danmark vil Spørger således være fuldt skattepligtig til både Danmark og X-land.

Der skal derfor tages stilling til, i hvilken stat Spørger vil have sit skattemæssige hjemsted fra dette tidspunkt (fra år 2 i Danmark).

Skattemæssigt hjemsted

Dette spørgsmål vedrører en fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af Spørgers skattemæssige hjemsted.

Såfremt X-land ikke er enig i vurderingen, er det efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis Danmark og X-land, der skal forhandle om dette.

Vurdering af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande, herunder Danmark og X-land, forudsætter, at Spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og X-land efter begge landes interne regler. Fra år 2 i Danmark vil Spørger som nævnt være fuldt skattepligtig til både Danmark og X-land efter interne regler i Danmark og X-land.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten for Norden svarer til OECD-modellens artikel 4, stk. 2, og bestemmer, at i de tilfælde, hvor en fysisk person anses for at være hjemmehørende i begge stater, skal vedkommendes skattemæssige hjemsted efter overenskomsten bestemmes ud fra følgende:

a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken vedkommende har en fast bolig til sin rådighed; hvis personen har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal vedkommende anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat personen har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis vedkommende ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken personen sædvanligvis har ophold;

c) hvis personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis vedkommende ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal personen anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken personen er statsborger;

d) er personen statsborger i begge stater, eller er vedkommende ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Der er tale om en prioriteret orden.

Det følger af bestemmelsen, at såfremt en fysisk person er fuldt skattepligtig i flere kontraherende stater efter landenes respektive skattelovgivning, skal det skattemæssige hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten afgøres efter, hvor personen har fast bolig til sin rådighed, jf. artikel 4, stk. 2, litra a), 1. pkt.

Spørger påtænker at leje en lejlighed i Danmark og får således rådighed over en fast bolig i Danmark som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra a), 1. pkt.

Efter tilflytningen til Danmark vil Spørger tillige fortsat råde over en fast bolig i X-land i form af sit værelse hos sine forældre i deres bolig. Spørger har boet hele sit liv hos sine forældre, og hun vil også efter flytningen til Danmark besøge sine forældre med regelmæssige mellemrum i ferier og enkelte weekender svarende til mellem 50 og 100 dage om året. Skattestyrelsen finder, at Spørger dermed også råder over en fast bolig i X-land.

Spørger vil således råde over en fast bolig i både Danmark og X-land.

Da Spørger er fuldt skattepligtig i begge stater og vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal hun anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor hun har midtpunkt for sine livsinteresser jf. artikel 4, stk. 2, litra a), i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Artikel 4 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hendes familie og sociale forhold, hendes beskæftigelse, hendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hendes forretningssted, det sted hvorfra hun administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Det fremgår også af kommentarerne til OECD-modellens artikel 4, at omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor hun altid har boet, hvor hun har arbejdet, og hvor hun har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at hun har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land. Dette fremgår af punkt 15 i kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst.

Forrangskriteriet skal desuden så vidt muligt være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat, jf. kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst, artikel 4, punkt 10.

Det er oplyst, at Spørger hidtil har boet hele sit liv i X-land, hvor hun har boet i forældrenes hus. Hun har de stærkeste personlige forbindelser til X-land i form af sin nærmeste familie (forældre og søskende) og bedsteforældre, som alle bor i X-land. Hertil kommer Spørgers venner og bekendte. Spørger forventer at opretholde sin sociale omgangskreds og kontakt med familien under studieopholdet i Danmark, bl.a. i form af regelmæssige hjemrejser til X-land i ferier og enkelte weekender.

Spørger beholder værelset hos sine forældre i X-land under studieopholdet i Danmark.

Spørger har ingen familierelationer eller andre personlige relationer i Danmark, og hendes ophold i Danmark vil alene være i studieøjemed.

Spørger har oplyst, at hun også har sine stærkeste økonomiske forbindelser i X-land.

Hun ejer 30 % af de familieejede selskaber H1 og H2, som i deres helhed styres og kontrolleres fra X-land. Det fremgår af regnskaberne, at der er tale om selskaber af en betydelig størrelse. Hun skal sidde i bestyrelsen for H1 i den periode, hvor hun skal studere i Danmark. Hun vil endvidere fortsat have bankkonti mv. i X-land.

SKM2019.420.SR omhandlede en spørger, som var polak og havde hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger havde fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og havde i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet. Han havde også betydelige økonomiske interesser i Polen. Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.

Se også SKM2025.313.SR, hvor Spørger havde fået en dansk kæreste og i 2024 derfor tog ophold i Danmark i perioder, før han i 2025 flyttede permanent til Danmark. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Estland i 2024 efter den dansk-estiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, idet spørger i 2024 ud fra en samlet konkret vurdering fortsat havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser til Estland, som var den stat, hvor spørger var født og opvokset, og hvor spørger altid havde boet, før han i 2025 flyttede permanent til Danmark.

Skattestyrelsen finder ud fra en samlet helhedsvurdering, at Spørger bevarer de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunktet for sine livsinteresser) i X-land, jf. den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel 4, stk. 2, litra a).

Skattestyrelsen lægger særlig vægt på, at Spørger bibeholder sin bolig hos forældrene i X-land, hvor hun altid har boet, hvor hun har sin familie og ejendele, jf. punkt 15 i kommentarerne til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst. Spørger har desuden et betydeligt medejerskab til de to familieejede selskaber, hvor hun også skal varetage en bestyrelsespost i det ene selskab, mens hun studerer i Danmark.

Spørger vil vende tilbage til X-land efter studietiden. Hendes ophold i Danmark er dermed ikke af blivende karakter. Hun vil ikke etablere sig i Danmark.

Spørgers eneste forbindelse til Danmark er studiet på G2-universitet, herudover har hun ingen personlige eller økonomiske forbindelser til Danmark.

Skattestyrelsen finder derfor, at Spørger fortsat må anses for skattemæssigt hjemmehørende i X-land, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten for Norden, artikel 4, stk. 2, litra a), og at Danmark dermed alene bliver kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørger under sit ophold i Danmark vil være skattemæssigt hjemmehørende i X-land efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Kildeskattelovens § 1 (uddrag)

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende

Kildeskattelovens § 7 (uddrag)

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende

Kildeskattelovens § 8

For de i § 1, nr. 2, nævnte personer indtræder skattepligten fra begyndelsen af det ophold her i landet, der begrunder skattepligten.

Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

Lovgrundlag

Uddrag af BKI nr. 92 af 25. juni 1997 - Dobbeltbeskatningsoverenskomst for Norden

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. Ved anvendelsen af denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium, og omfatter også denne stat, dens politiske underafdelinger, lokale myndigheder og offentlige institutioner. Udtrykket

•   

•  
  • a) omfatter ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue, og
  • b) omfatter personsammenslutning og dødsbo alene i det omfang deres indkomst henholdsvis formue beskattes i denne stat på tilsvarende måde som indkomst, som oppebæres, henholdsvis formue, som ejes, af en person, der er hjemmehørende der.

     2. Såfremt en fysisk person efter bestemmelserne i stykke l er hjemmehørende i flere kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

•   

•  
  • a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

•  
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

•  
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

•  
  • d) er han statsborger i flere stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de pågældende kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Forarbejder

Praksis

Den juridiske vejledning 2025-1, C.F.1.3, 6 måneders ophold i Danmark (uddrag)

"Turistregel

For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, først, når opholdet har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

Den såkaldte turistregel udgør en undtagelse fra 6-månedersreglen efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Virkning

Lønarbejde udelukker ikke anvendelsen af KSL § 8, stk. 2.

Reglerne om begrænset skattepligt bevirker imidlertid, at en turist eller studerende, der ikke opfylder betingelserne for fuld skattepligt, bliver begrænset skattepligtig af sine lønindtægter her i landet, da turistreglen ikke medfører fritagelse for begrænset skattepligt efter KSL § 2.

Turistreglen omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse begynder på en specialuddannelse eller videreuddannelse inden for deres fag. Af Skatterådets praksis fremgår, at kun uddannelser til og med kandidatniveau er omfattet af reglen, se SKM2017.495.SR og SKM2018.15.SR. Turistreglen omfatter heller ikke personer, der under deres ophold i Danmark aflønnes som færdiguddannede.

Hvis en turist eller studerende inden for den 2-års-periode, der er nævnt i KSL § 8, stk. 2, får ophold her i mere end 365 dage, indtræder den pågældendes fulde skattepligt fra den 366. dag, og altså ikke med tilbagevirkende kraft fra den dag, hvor opholdet tog sin begyndelse.

Hvis en person, der er bosiddende i udlandet, er på ferie i Danmark, vil den pågældende kunne anses for "turist".

Eksempel

Det Danske Missionsselskabs missionærer, der med bevarelse af bopæl og skattepligt i udlandet er hjemme på ferie i Danmark ca. ½ år med års mellemrum, er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Den løn, der er udbetalt under ferien, er ikke skattepligtig her.

Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2

Personer, der i studieøjemed tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne i KSL § 8, stk. 2, anses ikke for skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, selvom de under opholdet råder over en boligfacilitet, der kan benyttes som helårsbolig. Bestemmelsen i KSL § 8, stk. 2, finder både anvendelse, når en udenlandsk studerende får stillet en bolig til rådighed, og når denne selv har skaffet sig en bolig.

Den tidsmæssige udstrækning

Den fulde skattepligt for disse personer indtræder først, når de pågældende har opholdt sig her i landet i 365 dage inden for 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

Det betyder, at skattepligten tidligst indtræder 1 år efter, at den pågældende har påbegyndt sit ophold her i landet.

Ved opgørelsen af antallet af opholdsdage medregnes både fulde dage og eventuelle rejsedage.

I studieøjemed

Det er en betingelse, at personen tager ophold her i studieøjemed. Det er en konkret vurdering, om den pågældende opfylder betingelserne om at være i landet i studieøjemed. Denne vurdering må foretages ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold. I den sammenhæng skal det bl.a. vurderes, om opholdet reelt skyldes andre formål, fx at varetage et arbejde eller andre formål, der ikke er studierelaterede.

En studerende må godt påtage sig arbejde som lønmodtager, så længe denne - ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold - reelt kan anses for at opholde sig her i studieøjemed. I dette tilfælde vil denne være begrænset skattepligtig af lønarbejdet efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

En person kan ikke være omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvis den pågældende driver selvstændig virksomhed under sit ophold her.

En person, som tidligere har været omfattet af KSL § 8, stk. 2, som studerende, kan ikke længere være omfattet af bestemmelsen, hvis den pågældende ikke længere er her i landet i studieøjemed.

Ophold i studieøjemed efter KSL § 8, stk. 2, omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller videregående uddannelse inden for deres fag. Det betyder, at kun uddannelser til og med kandidatniveau er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Se SKM2017.495.SR.

Se også

Se også SKM2018.15.SR, hvor Ph.d. studerende blev anset for fuldt skattepligtige.

Herefter er følgende uddannelsesniveauer omfattet af reglen:

• Folkeskolen.
• Ungdomsuddannelser (gymnasium, HF og lignende).
• Bachelor-uddannelser.
• Kandidat-uddannelser (herunder uddannelse på masterniveau).
• Bachelorer, der kommer direkte ind på en ph.d.-uddannelse i Danmark, hvis de tager deres kandidatgrad undervejs i forløbet. De pågældende er her "i studieøjemed", indtil de opnår kandidatgrad eller bliver aflønnet under ph.d.-uddannelsen.
• Ny uddannelse, så længe den ikke er over kandidatniveau. Fx en skolelærer, der efterfølgende læser til jurist.

Følgende uddannelsesniveauer er ikke omfattet af reglen:

• Ph.d.-studerende, hvis de allerede har en uddannelse på kandidatniveau
• Trainee-stipendiater, forskningsaspiranter, rekrutteringsstipendiater og personer på "post.doc"-ophold. En postdoc er en person i en midlertidig forskerstilling, som forudsætter en ph.d.-grad.  
• Andre personer, der efter en kandidatuddannelse studerer videre på et højere niveau

Praktikanter og lærlinge er heller ikke omfattet af reglen, da de ikke opfylder betingelsen om at være her i landet i studieøjemed.

Bemærk

Bemærk, at OECD´s modeloverenskomst, artikel 20, har en anden afgrænsning af, hvem der skal anses for studerende. Efter artikel 20 omfatter begrebet studerende også personer, som har gennemført deres kompetencegivende uddannelse og ønsker at erhverve eller udvide viden indenfor et specialiseret område. Se TfS1995,168 og SKM2017.496.SR, hvor ph.d.-studerende blev anset omfattet af artikel 20.      

Bopæl inden tilflytning

Ophold i studieøjemed forudsætter, at den pågældende inden tilflytningen ikke har bopæl her i landet. Boligen skal anskaffes eller være anskaffet i forbindelse med og til brug for det i KSL § 8, stk. 2, nævnte ophold.

Indkomstskattepligtig i sit hjemland

Den pågældende vedvarende skal være indkomstskattepligtig til sit hjemland efter reglerne for derboende personer.

Se også

Se også SKM2015.685.SR.

Skatterådet fandt, at studerende, der af en dansk selvejende institution fik betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og var underlagt de af institutionen oplyste vilkår, var omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere en 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed blev de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i KSL § 1, stk. 1. nr. 1. Den selvejende institution modtog tilskud via Udenrigsministeriet til implementering af stipendieprogrammet og administration af forskningsbistand og var omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde."

Artikel 4, stk. 2 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2.

Den juridiske vejledning 2025-1, C.F.8.2.2.4.1.2, Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil

"Dobbeltdomicil

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater.

For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. Se punkt 9 og 10 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

• C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
• C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse er det nødvendigt at se på de faktiske forhold, herunder:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrerer sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led og punkt 15 i kommentaren til artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 1

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a, anset for hjemmehørende her i landet, så beskatningsretten tilkom Danmark. Se TfS 1996, 51 HRD.

Eksempel 2 vedrørende regel 1

En person, der drev IT virksomhed, meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt med Kommissionen. Han boede frem til sommeren 1993 i to forskellige lejligheder i Belgien og derefter hos en ven og på et pensionat. Personens ægtefælle og parrets mindreårige barn blev boende i Danmark, men opholdt sig i Belgien i en periode på ca. et år fra 1992-1993, umiddelbart efter, at personen havde fået en blodprop i hjertet, og derefter var sygemeldt i en periode. IT-virksomheden blev fortsat drevet fra bopælen i Danmark, og indtægterne herfra oversteg gennem hele perioden indtægterne fra Kommissionen. Personen blev anset for at have de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark og var efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, hjemmehørende i Danmark i den pågældende periode. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel 3 vedrørende regel 1

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og USA, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde fortsat sin primære bolig i USA. I USA havde han ligeledes sin virksomhed, H1 Koncernen. Han udførte også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kom fra USA. Endvidere opholdt han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder boede hustruen og de to børn med ham i boligen i USA.

I Danmark havde spørger pt. sin hustru og to børn, og børnene gik i dansk skole. Familien boede i en lejet ejendom. Lejemålet var tidsbegrænset og kunne opsiges efter 9 måneder. Spørger arbejdede kun i mindre omfang i Danmark.

Skatterådet lagde vægt på, at opholdet i Danmark var midlertidigt og ikke forventedes at vare mere end et år. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet. Det var oplyst, at det tidsbegrænsede ophold i Danmark alene var begrundet i at give spørgers familie bedre omstændigheder i forhold til Covid19-situationen, end hvis de var blevet i USA.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 1 år.

Derfor fandt Skatterådet ud fra en samlet konkret vurdering, at spørger havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser i USA, og at han derfor havde midtpunktet for sine livsinteresser der.

Skatterådet fandt dermed, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. artikel 4, stk. 2, litra a). Se SKM2021.96.SR.

Modeloverenskomstens boligbegreb

Enhver form for bolig kan tages i betragtning (hus eller lejlighed, som tilhører eller er lejet af den fysiske person, lejet møbleret værelse). Men boligens varige karakter er væsentlig. Dette betyder, at personen skal have arrangeret det således, at boligen er til vedkommendes rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed (ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse, deltagelse i kursus på en skole osv.). Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Modeloverenskomsten lægger dermed vægt på boligens varige karakter og om boligen er tiltænkt at være til rådighed kontinuerligt eller kun lejlighedsvis fx på grund af ferie.

Det fremgår også af punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4 som et eksempel, at et hus, som ejes af en fysisk person, ikke kan anses for at være til rådighed for den fysiske person, når huset er udlejet og reelt overdraget til en udenforstående part, således at den fysiske person ikke længere er i besiddelse af eller har mulighed for at bebo huset.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, er bopælen som udgangspunkt bevaret.

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

I SKM2023.424.SR kunne Skatterådet bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Vietnam. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Vietnam skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Vietnam var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.  Skatterådet bemærkede i den forbindelse, at rådighedsbegrebet i OECD’s modeloverenskomst ikke er knyttet op på et krav om, at lejemålet skal være uopsigeligt fra udlejers side i en periode på minimum 3 år, som det er tilfældet med rådighedsbegrebet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. "Rådigheden" over en bolig kan således i relation til en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for at være afskåret, selvom boligen udlejes i mindre end 3 år.

I SKM2024.19.SR ejede spørger og hans ægtefælle hver 45 % af et selskab, hvor spørger sad i direktionen og hans ægtefælle var administrerende direktør. Spørger rejste til Indonesien med sin familie i 11 måneder for at udvide selskabets marked som forhandler af produkter fra et andet selskab. De ældste børn skulle under opholdet gå på skole i Indonesien. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger bevarede sin fulde skattepligtig til Danmark, imens han var i Indonesien, henset til at spørger ikke afskar sig rådigheden over sin bolig i Danmark ved enten at sælge eller udleje sin bolig uopsigeligt i mindst 3 år. Skatterådet kunne desuden bekræfte, at spørger skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Indonesien. Spørger havde kun fast bolig til rådighed i Danmark. Boligen i Indonesien skulle alene anses for midlertidig, når opholdet i Indonesien var henholdsvis en forretningsrejse og en privat ferierejse i en på forhånd afgrænset periode.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

• om der er bolig til rådighed, eller
• hvor centrum for personens livsinteresser er.     

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

Se også

SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.454.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR, SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR og  SKM2021.647.SR om situationer, hvor det skattemæssige hjemsted ikke kunne afgøres baseret på regel 1.

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af de to lande personen har centrum for sine livsinteresser, anses han eller hun i overenskomstens forstand kun for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.  

Bemærk

Denne regel gælder, hvis

• personen har en fast bolig til rådighed i begge lande, eller
• personen ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af landene
• og det ikke kan afgøres, hvor personen har centrum for livsinteresser.     

I den situation, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, fremtræder det faktum, at vedkommende sædvanligvis har ophold i den ene stat frem for i den anden, som den omstændighed, der - når der er tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser - tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst. I denne henseende må der tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i den pågældende stat, men også alle andre steder i den samme stat. Se punkt 17 i kommentaren til artikel 4.

Længden af den periode der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis opholder sig er ikke angivet i reglen. Vurderingen må dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold der ikke blot er forbigående. Se punkt 19 og 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 2

Hvis det ikke efter regel nr. 1 kan afgøres, hvor den pågældende skal anses for at høre hjemme i forhold til DBO'en, er det relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Eksempel 2 vedrørende regel 2

En person boede i Storbritannien, men arbejdede i Danmark som direktør. Han ville leje en lejlighed i Danmark og ville i den forbindelse blive fuldt skattepligtig her til landet. Familien ville fortsat bo i boligen i Storbritannien, og personen ville opholde sig i Storbritannien det meste af tiden. Personen havde efter det oplyste alene sit hus i Storbritannien, men ingen indtægtsgivende aktivitet herfra.

Personens personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien. De økonomiske interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvor han er ansat som direktør. Lønnen for varetagelse af dette arbejde udgjorde personens primære indtægt.

Skatterådet fandt derfor, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at personen under de beskrevne vilkår fortsat ville blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Personen skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien. Se SKM2018.564.SR.

Eksempel 3 vedrørende regel 2

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørgers hustru og voksne børn boede i Danmark. Når spørger var i Danmark, boede han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbragte det meste af sin fritid. Han brugte det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet var hovedsageligt i Danmark. I Tyskland havde spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejdede mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn boede, hvor han selv opholdt sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt var.

Spørger havde ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue var helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejede (50 %) og var direktør for. Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kom fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregik. Spørger havde pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren havde således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet fandt, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholdt sig i Danmark. Se SKM2021.158.SR.

Eksempel 4 vedrørende regel 2

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og X-land, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Med hensyn til de økonomiske interesser i X-land var det oplyst, at spørger har sine erhvervsmæssige aktiviteter i X-land, hvor han var involveret i en kapitalfond. Spørger fik alle sine indtægter fra X-land, bortset fra et vederlag i Danmark.

Spørger ville dog også udføre arbejde i forbindelse med kapitalfonden i X-land, når han var i Danmark. Det arbejde, der skulle udføres i Danmark, ville således næsten udelukkende vedrøre virksomheder med base uden for Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger havde de største økonomiske interesser i X-land.

Med hensyn til spørgers personlige interesser i X-land var det oplyst, at spørger bevarede sin base i X-land. Han ville opretholde sin hidtidige bolig, som han opholdt sig i de fleste af årets dage. Desuden ville han opholde sig der sammen med sin nærmeste familie. Spørger havde tilbragt hovedparten af voksenlivet uden for Danmark og havde boet x år i X-land.

Med hensyn til spørgers personlige interesser i Danmark var det oplyst, at spørgers formål med at erhverve en bolig i Danmark var at være i nærheden af sin datter, som havde ønsket at gå i skole i Danmark. Dette forventedes at være et midlertidigt arrangement, men det var ikke muligt at sige med sikkerhed. Efter at have erhvervet bolig i Danmark forventede spørger at opholde sig op til 150 dage årligt her.

Skatterådet fandt, at spørger havde væsentlige personlige interesser både i X-land og i Danmark. Skatterådet fandt ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at de personlige interesser var stærkere i det ene land fremfor det andet.

Skatterådet fandt, at anvendelsen af kriteriet "midtpunkt for livsinteresser" indebærer, at både de væsentligste økonomiske interesser og de væsentligste personlige interesser med tilstrækkelig sikkerhed skal føre til, at der er midtpunkt for livsinteresser i det ene land frem for det andet.

Da spørger havde sine økonomiske interesser i X-land og har væsentlige personlige interesser både i X-land og i Danmark, fandt Skatterådet ud fra en samlet vurdering, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, i hvilket af de to lande spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet fandt, at spørger havde sædvanligt ophold i X-land, hvilket indebar, at han havde skattemæssigt hjemsted der. Se SKM2021.296.SR.

Se også

Se også SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR og SKM2021.647.SR om anvendelse af reglen om sædvanligt ophold.

Bemærk

Når det skal vurderes, om en person har sit sædvanlige ophold i én eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, specielt ikke i tilfælde hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Se punkt 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Hvis personen sædvanligvis opholder sig i begge lande, anses den pågældende i modeloverenskomstens forstand for at være hjemmehørende i det land, hvor han eller hun er statsborger. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c.

Se også

Se også SKM2019.454.SR, SKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR og SKM2020.480.SR om anvendelse af reglen om statsborgerskab.

Se også afsnit C.F.8.2.2.3.1.6 (artikel 3) om begrebet statsborger.

Regel nr. 4: gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder

Hvis

• personen er statsborger i begge lande, eller
• personen ikke er statsborger i noget af landene,
• og ingen af de 3 forudgående regler har ført til et resultat,

afgøres spørgsmålet, om hvor den pågældende skal anses for hjemmehørende ved gensidig forhandling mellem de to landes kompetente myndigheder. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra d, og modeloverenskomstens artikel 25, stk. 1 og 2.

Se også

• Punkt 9 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 25
• Afsnit C.F.8.2.2.25 (artikel 25) om fremgangsmåden ved gensidig forhandling.

Ingen bestemmelse om dobbeltdomicil i DBO'en.

Hvis en DBO ikke indeholder en bestemmelse, der svarer til modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, anvender Danmark alligevel principperne fra modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Eksempel

Den tidligere DBO med USA indeholdt ingen bestemmelser vedrørende fastsættelse af skattemæssigt hjemsted. Efter praksis fortolkes DBO'en i overensstemmelse med modeloverenskomstens artikel 4. Det blev i en konkret sag lagt til grund at en person i en periode ville have fast bopæl til rådighed i både USA og Danmark. Da der var tale om et arbejdsophold i USA, og da A's nærmeste familie flytter med til USA, blev det lagt til grund at A' livsinteresser i den omhandlende periode ville være i USA. Der blev henset til, at personens ægtefælle og børn i langt den overvejende del af perioden ville opholde sig i USA. Se TfS 1995, 731 LR.

Selvom en DBO ikke indeholder en bestemmelse om skattemæssigt hjemsted, kan spørgsmålet således afgøres efter principperne i modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, hvor en gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder som udgangspunkt kan undgås.

Se også TfS 2000, 168 LSR.

Bemærk

Alle DBO'er er bygget op så

• det ene land anses for bopælsland og
• det andet for kildeland.

Det gælder også DBO'er, der mangler en bestemmelse om, hvordan man fastlægger bopæls- og kildeland, når en person har dobbeltdomicil. Se afsnit C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland, afsnit C.F.8.2.2.3.1.2 om kompetente myndigheder og afsnit C.F.8.2.2.4.1.1 om dobbeltdomicil.

Fysiske personer som er i en dobbeltdomicilsituation, og som under coronasituationen ekstraordinært og midlertidigt opholder sig i et land vil efter Skattestyrelsens opfattelse sandsynligvis ikke blive skattemæssigt hjemmehørende i dette land. Det skyldes, at personen både skal have etableret sig i landet ifølge artikel 4, stk. 1, og skal have den tætteste tilknytning til dette land ifølge en regel i den trinvise prioriteringsrækkefølge i artikel 4, stk. 2."

SKM2025.313.SR

Spørger havde fået en dansk kæreste og tog i 2024 derfor ophold i Danmark i perioder, før han i 2025 flyttede permanent til Danmark.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger var skattemæssigt hjemmehørende i Estland i 2024 efter den dansk-estiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, idet spørger i 2024 ud fra en samlet konkret vurdering fortsat havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser til Estland, som var den stat, hvor spørger var født og opvokset, og hvor spørger altid havde boet, før han i 2025 flyttede permanent til Danmark.

SKM2019.420.SR

Spørger er polak og har hus og familie i Polen, hvor han har boet det meste af sit liv. Spørger har fået job hos G i Danmark i en kortere årrække, og har i forbindelse med ansættelsen fået en lejlighed stillet til rådighed her i landet.

Skatterådet bekræftede, at spørger i forbindelse med påbegyndelse af opholdet i Danmark og ansættelsen hos G indtrådte i fuld dansk skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger skulle anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Polen, jf. artikel 4, stk. 2, litra a) (midtpunkt for sine livsinteresser) i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Polen og Danmark.