R1 Advokatfirma P/S har på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 93.750 kr. inkl. moms, herunder efterregulering af tidligere ansøgning om acontogodtgørelse, for udgifter til sagkyndig bistand ydet af R1 Advokatfirma P/S i forbindelse med klagen til Skatteankenævn [...].
Skattestyrelsen har alene godkendt acontogodtgørelse med 50 % af det ansøgte beløb på 93.750 kr. inkl. moms, idet Skattestyrelsen har ændret ansøgningen fra en endelig ansøgning om omkostningsgodtgørelse med 100 % af beløbet på 93.750 inkl. moms til en ansøgning om acontogodtgørelse.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 2. juni 2020 klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016-2018 med samlet 2.723.936 kr. Det fremgik af Skattestyrelsens afgørelse, at forhøjelsen vedrørte indsætninger og overførsler til klagerens bankkonti. Endvidere fremgik det af afgørelsen, at Skattestyrelsen anså klageren for som minimum at have handlet groft uagtsomt ved at have undladt at oplyse om indtægterne på sine bankkonti, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
R1 påklagede den 3. juli 2020 på vegne af klageren Skattestyrelsens afgørelse til Skatteankestyrelsen. Af klagen fremgik bl.a.:
"[…]
PÅSTAND
Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelser for Indkomstårene
2016 nedsættes med kr. 349.646
2017 nedsættes med kr. 1.691.898
2018 nedsættes med kr. 682.392
SAGSFREMSTILLING
For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 2. juni 2020, jf. Bilag 1.
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med i alt kr. 2.729.936, idet han ikke udover de selvangivne beløb har oppebåret skattepligtige indsætninger med i alt kr. 2.729.936.
I anden række gøres det - for så vidt angår indkomstårene 2016 og 2017 - helt overordnet gældende, at der ikke som hævdet af Skattestyrelsen er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomståret 2016 og 2017 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A ikke har handlet mindst groft uagtsomt.
[…]"
R1 indsendte den 26. november 2020 under Skatteankestyrelsens sagsbehandling en lang række bilag og et supplerende indlæg, hvor R1 gennemgik anbringender til støtte for, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst skulle nedsættes til 0 kr. Af det supplerende indlæg fremgik bl.a.:
"[…]
Vi skal hermed fremkomme med et supplerende indlæg i sagen. Af overskuelighedsmæssige årsager har vi valgt at inkorporere det i klagen anførte i dette supplerende indlæg.
Denne sag vedrører for det første helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje As skattepligtige indkomst i indkomstårene 2016-2018 med i alt kr. 2.723.936 relaterende til en række indsætninger på As bankkonti.
For det andet vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017, herunder hvorvidt A har handlet mindst groft uagtsomt.
[…]
BILAG
Bilag 1 Skattestyrelsens afgørelse af den 2. juni 2020
Bilag 2 R75-udskrift fra indkomståret 2016
Bilag 3 R75-udskrift fra indkomståret 2017
Bilag 4 R75-udskrift fra indkomståret 2018
Bilag 5 Kontoudskrifter fra konto […]980 i F1-Bank i perioden fra den 4. Januar 2016 til den 24. august 2017
Bilag 6 Kontoudskrifter fra konto […]464 i F2-Bank i perioden fra den 17. august 2017 til 28. december 2018
Bilag 7 Kontoudskrifter fra konto […]513 i F2-Bank i perioden fra den 17. august 2017 til den 28. december 2018
Bilag 8 Kontoudskrifter fra konto […]746 i F2-Bank i perioden fra den 17.august 2017 til den 28. december 2018
Bilag 9 Anden udgave af kontoudskrifter fra konto […]980 i F1-Bank i perioden fra den 4. januar 2016 til den 24. august 2017
Bilag 10 E-mailkorrespondance mellem Advokatfirmaet og F1-Bank i perioden fra den 7. September 2020 til den 24. september 2020
Bilag 11 Skattestyrelsens Bilag 1
Bilag 12 Artikel bragt den 15. januar 2013 i […]
Bilag 13 Artikel bragt den 23. januar 2018 af […]
Bilag 14 E-mailkorrespondance mellem F1-Bank og Advokatfirmaet i perioden fra den 25. september 2020 til den 9. oktober 2020
Bilag 15 Udskrift fra F1-Banks hjemmeside dateret den 20. oktober 2020
Bilag 16 Udskrift fra […] hjemmeside dateret den 20. oktober 2020
Bilag 17 Kontooversigter fra Bet365 vedrørende A
Bilag 18 Udskrift fra [navn udeladt]’ netbank
Bilag 19 Kontooversigt fra Bet365 vedrørende [navn udeladt]
Bilag 20 Attesteret besøgsliste fra Casino […] over As besøg på kasinoet
Bilag 21 Udklip fra […] LinkedIn-profil
Bilag 22 Udklip fra […]’ facebookside
Bilag 23 Skrivelse fra F2-Bank af den 28. oktober 2020
Bilag 24 Advisering for overførsel fra [navn udeladt] den 12. september 2018
Bilag 25 Advisering for overførsel fra [navn udeladt] den 14. september 2018
Bilag 26 Skrivelse af den 26. oktober 2020 fra [navn udeladt]
Bilag 27 Udskrift fra hjemmesiden www.1stpoker.dk vedrørende [navn udeladt]
Bilag 28 Udskrift fra Casino [...]s hjemmeside
Bilag 29 Udskrift fra hjemmesiden www.1stpoker.dk vedrørende [navn udeladt]
Bilag 30 Udskrift fra hjemmesiden www.1stpoker.dk vedrørende [navn udeladt]
Bilag 31 Udskrift fra hjemmesiden www.1stpoker.dk vedrørende [navn udeladt]
Bilag 32 Udskrift fra hjemmesiden www.1stpoker.dk vedrørende [navn udeladt]
Bilag 33 Låneaftale med F3-Bank A/S af den 13. juli 2018
Bilag 34 Advisering for kviklån fra […] A/S den 19. september 2018
Bilag 35 Låneaftale med F3-Bank A/S af den 27. november 2018
Bilag 36 Udskrift fra […]s hjemmeside
Bilag 37 Udskrift fra Google Maps
Bilag 38 Advisering for indbetaling den 13. december 2018 fra [navn udeladt]
[…]
Den 10. december 2020 indsendte R1 et yderligere supplerende indlæg og to nye bilag til Skatteankestyrelsen. Bemærkningerne i indlægget angik de to nye bilag.
R1 indsendte den 18. februar 2021 endnu et supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen. Af indlægget fremgik bl.a.:
"[…]
DEN MATERIALLE DEL
Idet der henvises til det anførte i supplerende indlæg af den 26. november 2020 til Skatteankestyrelsen, fastholdes det, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 med i alt kr. 2.729.936, idet A ikke udover de selvangivne beløb har oppebåret skattepligtige indsætninger med i alt kr. 2.729.936.
[…]
DEN FORMELLE DEL
Idet der henvises til ovenstående - og det anførte i supplerende indlæg af den 26. november 2020 til Skatteankestyrelsen - fastholdes det, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelser for indkomståret 2016 og 2017 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A ikke har handlet mindst groft uagtsomt.
[…]
Skattestyrelsen har på baggrund af underretningen fra Hvidvasksekretariatet kunne konstatere, at der har været mange store indsætninger på As konto, hvorfor Skattestyrelsen således på dette tidspunkt er blevet bekendt med grundlaget for sagen.
Det har således formodning imod sig, at Skattestyrelsen har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. ved fremsendelse af forslag til afgørelse den 27. april 2020.
I den forbindelse er det væsentligt at have for øje, at det er fast antaget i praksis, at det er Skattestyrelsen, som har bevisbyrden for, at Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Opmærksomheden henledes for god ordens skyld på, at Skatteankestyrelsen selvsagt har pligt til undersøge, hvorvidt Skattestyrelsen har iagttaget reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., da der er fuld prøvelse ved Skatteankestyrelsen af både materielle og formelle forhold.
[…]"
Skatteankestyrelsen sendte den 26. april 2021 en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse til klageren. Det fremgik af forslaget, at Skatteankestyrelsen indstillede til, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen under hensyn til omfanget af det nye materiale samt de nye oplysninger, der var fremlagt for Skatteankestyrelsen.
Den 7. maj 2021 oplyste R1, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke gav anledning til bemærkninger, og at R1 alene ønskede at møde for Skatteankenævn [...], såfremt skatteankenævnets forvotering gik imod Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skatteankenævn [...] hjemviste ved afgørelse af 29. juni 2021 sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Følgende fremgik bl.a. af skatteankenævnets begrundelse:
"[…]
Repræsentanten har således fremlagt en lang række nye oplysninger og nyt materiale til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen. Når henses til de nye oplysninger og det nye materiale samt omfanget heraf, finder skatteankenævnet ud fra en samlet vurdering, at skatteansættelsen for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Det overlades således til Skattestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for beskatning af de indsætninger, som er tilgået klagerens konti, ligesom det overlades til Skattestyrelsen at vurdere om der er grundlag for fradrag for udgifter vedrørende spil.
Skatteankenævnet hjemviser således sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
[…]"
Skatteankestyrelsens vejledende medholdsvurdering var vedlagt afgørelsen fra Skatteankenævn [...], hvoraf fremgik:
"[…]
Skatteankestyrelsen udtaler følgende:
Der er givet fuldt medhold i de påklagede forhold.
[…]"
R1 ansøgte den 16. september 2021 på klagerens vegne om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 93.750 kr. inkl. moms vedrørende sagkyndig bistand ydet af R1 i forbindelse med sagen ved Skatteankenævn [...]. Det fremgik af ansøgningen, at der blev søgt om godtgørelse for 38,59 timer, og at der ikke senere ville blive indsendt yderligere ansøgninger for samme instans. Endvidere fremgik det, at Skatteankenævn [...] havde truffet afgørelse, og at kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til R1.
Vedlagt ansøgningen var honorarnota nr. 75642 inkl. en arbejdsbeskrivelse. Det fremgik af honorarnotaen udstedt af R1 til klageren den 16. september 2021, at udgiften vedrørte klagerens skattesag ved Skatteankenævn [...], og at udgiften udgjorde 93.750 kr. inkl. moms. Af arbejdsbeskrivelsen, der var dateret den 16. september 2021, fremgik bl.a., at R1’s bistand i sagen var for perioden 12. december 2020 til 8. juli 2021, og at bistanden omfattede:
"[…]
· Modtagelse samt gennemgang af Skatteankestyrelsens skrivelse af den 8. januar 2021, hvortil var vedlagt kopi af Skattestyrelsens udtalelse af den 5. januar 2021.
· Fremsendelse af forespørgsel til F1-Bank den 14. januar 2021 med spørgsmål til tidligere fremsendt materiale.
· Fremsendelse af anmodning om yderligere aktindsigt til Skatteankestyrelsen den 28. januar 2021.
· Modtagelse samt gennemgang af yderligere aktindsigt modtaget fra Skatteankestyrelsen den 2. februar 2021.
· Fremsendelse af anmodning om yderligere aktindsigt til Skatteankestyrelsen den 2. februar 2021.
· Fremsendelse af anmodning om yderligere aktindsigt til Skattestyrelsen den 3. februar 2021.
· Modtagelse samt gennemgang af yderligere aktindsigt modtaget fra Skattestyrelsen den 9. februar 2021.
· Udarbejdelse af udkast til supplerende indlæg samt fremsendelse heraf til dig for bemærkninger ved e-mail af den 17. februar 2021.
· Færdiggørelse samt indgivelse af endeligt supplerende indlæg med tilhørende bilag 39-44 til Skatteankestyrelsen den 18. februar 2021.
· Modtagelse samt gennemgang af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 26. april 2021.
· Forberedelse samt afholdelse af møde med dig den 7. maj 2021.
· Udarbejdelse samt fremsendelse af skrivelse til Skatteankestyrelsen den 7. maj 2021.
· Modtagelse samt gennemgang af Skatteankenævn [...]’ afgørelse af den 29. juni 2021.
· Telefoniske drøftelser samt korrespondance i øvrigt med dig.
Under henvisning til ovenstående tillader vi os at anse Advokatfirmaets assistance i sagen ved skatteankenævnet for afsluttet. Vi vedlægger derfor Advokatfirmaets honorarnota nr. 75642 af dags dato.
[…]"
Endvidere var der ved ansøgningen om omkostningsgodtgørelse vedlagt følgende supplerende oplysninger om ansøgningen:
"[…]
På vegne af ovennævnte klient ansøges der via den digitale blanket høfligst om omkostningsgodtgørelse i henhold til reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Denne skrivelse udgør et supplement hertil.
Der ansøges således om omkostningsgodtgørelse i forhold til Advokatfirmaets honorarnota nr. 75642 af den 16. september 2021. Som det fremgår af honorarnotaen fra Advokatfirmaet, omfatter ansøgningen om omkostningsgodtgørelse assistance fra Advokatfirmaet vedrørende As skattesag ved Landsskatteretten.
Det kan oplyses, at afregningen relaterer sig til Advokatfirmaets assistance i sagen i perioden fra den 12. december 2020 til den 8. juli 2021.
På baggrund af det registrerede tidsforbrug og de for de pågældende jurister gældende vejledende timesatser, kan det anvendte tidsforbrug opgøres til følgende:
| Jurist | Juristtimer | Vejledende timesats | Vejledende salgspris |
| Advokatfuldmægtig
PP (2020) | 0,5 | 1.700 | 850 |
| Advokat
RH (2021) | 7 | 2.900 | 20.300 |
| Advokatfuldmægtig
PP
(1.1.2021-30.4.2021) | 26,09 | 1.800 | 46.950 |
| Advokat
PP (1.5.2021- | 5 | 2.000 | 10.000* |
| I alt | 38,59 | - | 78.100 |
Som det fremgår af vedlagte honorarnota, som der søges om omkostningsgodtgørelse i forhold til, så har Advokatfirmaet valgt at afregne sin assistance i sagen i den omhandlede periode fra den 12. december 2020 til den 8. juli 2021 med kr. 75.000 med tillæg af moms. Det kan oplyses, at der er tale om en slutafregning fra Advokatfirmaets side.
[…]
OMKOSTNINGSGODTGØRELSESBELØB
Som det fremgår af den digitale ansøgningsblanket, søges der om omkostningsgodtgørelse for udgifter på i alt kr. 93.750 inkl. moms, idet vores klient efter det oplyste ikke kan afløfte momsen.
Som det videre fremgår af den digitale ansøgningsblanket, er omtalte krav på omkostningsgodtgørelse overdraget til R1 Advokatfirma til eje. Den ansøgte omkostningsgodtgørelse kan således alene udbetales med frigørende virkning til R1 Advokatfirma. I forbindelse med udbetalingen bedes Advokatfirmaets j.nr. 119202 venligst anført. Det bemærkes i tilknytning hertil, at beløbet kan overføres til Advokatfirmaets konto i F4- Bank - reg.nr. […] konto nr. […].
OMKOSTNINGSGODTGØRELSESPROCENT
Under hensyntagen til, at der er opnået fuldt medhold i sagen ved Landsskatteretten, er vores klient efter vores bedste opfattelse berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % i forhold til Advokatfirmaets afregning.
I forlængelse af ovenstående skal vi venligst videre anmode om efterregulering af den tidligere imødekomne ansøgning om omkostningsgodtgørelse i sagen med Skattestyrelsens j.nr. 21-0001895.
[…]"
På baggrund af R1s ansøgning om omkostningsgodtgørelse foreslog Skattestyrelsen den 4. marts 2022 at udbetale omkostningsgodtgørelse med 50 % aconto af det ansøgte beløb på 93.750 kr. inkl. moms, idet der ikke var truffet afgørelse i hjemvisningssagen.
R1 indsendte den 6. april 2022 bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Af bemærkningerne fremgik b.la.:
"[…]
Efter en nærmere gennemgang af forslaget kan vi konstatere, at vi er afgørende uenige i det af Skattestyrelsen anførte, idet vi er af den opfattelse, at A ved vurderingen af medholdsgraden har opnået fuldt medhold ved den af Skatteankenævn [...] trufne afgørelse dateret den 29. juni 2021.
I det følgende vil vi begrunde, hvorfor A ved vurderingen af medholdsgraden har opnået fuldt medhold ved Skatteankenævn [...]’ afgørelse med deraf følgende omkostningsdækning med 100 % til sagkyndig bistand i henhold til de nugældende regler om omkostningsgodtgørelse.
[…]
Skattestyrelsen har i forslaget til afgørelse af den 4. marts 2022 fraveget lovforarbejdernes klare udgangspunkt, idet Skatteankestyrelsen i sin udtalelse i forbindelse med Skatteankenævn [...]’ trufne afgørelse af den 29. juni 2021 har udtalt, at "Der er givet fuldt medhold i de påklagede forhold".
Skatteankestyrelsens medholdvurdering om, at "Der er givet fuldt medhold i de påklagede forhold" er udtalt på baggrund af, at Skatteankenævn [...] i sin afgørelse af den 29. juni 2021 har truffet afgørelse om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skatteankenævn [...] har således ved den trufne afgørelse hjemvist hele Skattestyrelsens afgørelse af den 2. juni 2020 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
[…]
På baggrund af ovenstående fastholdes det - i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens udtalelse vedrørende medholdsvurderingen og Advokatfirmaets indgivne ansøgning om omkostningsgodtgørelse - at A i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 har opnået fuldt medhold ved den af Skattenævn [...] trufne afgørelse af den 29. juni 2021.
Dette fordi Skatteankenævn [...] ved sin afgørelse har hjemvist As skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen - dvs. hjemvist Skattestyrelsens afgørelse af den 2. juni 2020 i sin helhed.
Hertil kommer, at Skatteankestyrelsen tillige i sin udtalelse om medholdsgraden har udtalt, at A har opnået fuldt medhold i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
At en hjemvisning, som den der er foretaget i den aktuelle sag, er udtryk for at have opnået fuldt medhold i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er således også for længst fastslået i praksis, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 28. november 2013 (LSR’s j.nr. 12-0192110).
[…]
På baggrund af Landsskatterettens afgørelse kan det således udledes, at Skatteankenævn [...]’ afgørelse om hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i sig selv - som tillige udtalt af Skatteankestyrelsen i medholdsvurderingen - er udtryk for, at A har opnået fuldt medhold. Dette uanset hvilket resultat Skattestyrelsen efterfølgende vil nå frem til i hjemvisningssagen, hvilket har direkte støtte i såvel lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1 og omtalte praksis i øvrigt.
Afgørende for medholdsvurderingen er herefter alene, hvorvidt den godtgørelsesberettiget klagesag skal hjemvises. Afgørende er derimod ikke, hvilket resultat den efterfølgende ligning eller sagsbehandling måtte føre til.
Det skal til ovennævnte praksis fremhæves, at Landsskatteretten fastholder denne retstilling, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. december 2020 offentliggjort som SKM2021.63.LSR modsætningsvist.
[…]
På baggrund af ovenstående fastholdes det således, at A i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 ved vurderingen af medholdsgrad har opnået fuldt medhold ved den af Skattenævn [...] trufne afgørelse af den 29. juni 2021 om at hjemvise As skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Til støtte herfor skal der i øvrigt sammenfattende helt overordnet henvises til følgende:
For det første at en hjemvisning som hovedregel i henhold skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt. skal anses for medhold i overvejende grad, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 11. december 2020 offentliggjort som SKM2021.63.LSR.
For det andet at der ikke i denne sag er omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra hovedreglen om, at en hjemvisning skal anses for medhold i overvejende grad.
Dette fordi Skatteankenævn [...] ved den trufne afgørelse har hjemvist hele Skattestyrelsens afgørelse af den 2. juni 2020 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Skatteankenævn [...] har således ikke alene hjemvist et bispørgsmål til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, hvilket - ifølge praksis - er en omstændighed, der kan begrunde en fravigelse fra hovedreglen, jf. førnævnte Landsskatterets afgørelse af den 11. december 2020 offentliggjort som SKM2021.63.LSR.
Det er således ikke i overensstemmelse med praksis, når Skattestyrelsen i forslaget til afgørelse af den 4. marts 2022 har indstillet til, at Skattestyrelsen alene vil yde omkostningsdækning med 50 % med henvisning til, at Skattestyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse i hjemvisningssagen.
For det tredje at Skatteankenævn [...]’ afgørelse af den 29. juni 2021 om at hjemvise As skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i det hele er udtryk for, at Skattestyrelsens oprindelige afgørelse i 1. instans var materiel forkert.
[…]
Skatteankenævn [...] har således fundet, at Skattestyrelsens oprindelige afgørelse var materiel forkert i en sådan grad, at Skattestyrelsen skal behandle sagen på ny, selvom der er fuld prøvelse ved klageinstansen.
Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen er blevet pålagt (igen) at "vurdere, om der er grundlag for beskatning af de indsætninger, som er tilgået klagerens konti".
For det fjerde at Skatteankestyrelsen i sin udtalelse om medholdsgraden har anført, at "Der er givet fuldt medhold i de påklagede forhold".
Dette på baggrund af den af Skatteankenævn [...] trufne afgørelse af den 29. juni 2021 om at hjemvise As skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
For det femte at såfremt Skattestyrelsen til trods for det ovenfor anførte fastholder, at retsstillingen mod forventning er tvivlsom, så skal Skattestyrelsen lade tvivlen komme A til gode, jf. Skattestyrelsens egen vejledning - dvs. Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit A.A.13.6 Vurderingen af graden af medhold.
[…]"
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke fuldt ud imødekommet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, men har alene godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af det ansøgte beløb på 93.750 kr. inkl. moms, idet Skattestyrelsen har ændret ansøgningen fra en endelig ansøgning om omkostningsgodtgørelse med 100 % af beløbet på 93.750 inkl. moms til en ansøgning om acontogodtgørelse.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"[…]
Vores bemærkninger og begrundelse
Omkostningsgodtgørelse ydes med 100 %, hvis der gives fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52 stk. 1.
Du har søgt om at få dækket 100 % af dine udgifter for din klage til Skatteankenævn [...], idet du mener at have fået medhold.
Der er ikke truffet afgørelse i hjemvisningssagen endnu. Vi kan derfor alene dække 50 % aconto af dine udgifter til rådgiver jvf. skatteforvaltningslovens § 52, stk.1, 1. pkt. Vi har ved vurderingen lagt vægt på følgende forhold:
Skatteankenævnet har ikke truffet afgørelse vedrørende din påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2016-2018 skal nedsættes med i alt 2.723.936 kr. Skatteankenævnet har i stedet hjemvist sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Skatteankenævnet begrunder hjemvisningen med, at rådgiver har fremlagt en lang række nye oplysninger og materiale til Skatteankestyrelsen, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen.
De nye oplysninger har dermed ikke indgået i grundlaget for den afgørelse ved Skattestyrelsen, som der er klaget over, og der skal derfor træffes en ny afgørelse ved Skattestyrelsen, hvor disse oplysninger indgår.
Skattestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse i hjemvisningssagen. Derfor dækker vi dine udgifter til rådgiver med aconto 50 %, jvf. skatteforvaltningslovens § 57 stk.1.
I sager, der endnu ikke er afgjort, dækker vi aconto 50 procent af udgifterne. Det står i skatteforvaltningslovens § 52 A.
Vi nedsætter derfor den godtgørelsesprocent du har søgt om fra 100 procent til 50 procent, og udbetaler omkostningsgodtgørelsen 50 procent af 93.750 kr. inkl. moms
- i alt 46.875 kr. til R1 Advokatfirma P/S.
Vi vurderer følgende vedrørende dine bemærkninger til vores forslag:
Du henviser til, at hjemvisning er udtryk for medhold i din sag: "At en hjemvisning, som den der er foretaget i den aktuelle sag, er udtryk for at have opnået fuldt medhold i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er således også for længst fastslået i praksis."
Du henviser til Landsskatterettens afgørelse af 28. november 2013 (LSR’s j.nr. 12- 0192110), men vi mener ikke, at denne afgørelse kan sammenlignes med din sag.
Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af 28. november 2013 handlede om medholdsvurderingen af en dom fra Byretten i [...] fra 2011, dvs. medholdsvurdering i en endelig sag. I den foreliggende sag er der endnu ikke truffet afgørelse i hjemvisningssagen.
I sagen fra Byretten i [...] fra 2011 var der nedlagt to sideordnede påstande. Den ene påstand drejede sig om nedsættelse af aktieindkomsten med 82.006 kr., og den anden påstand, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling for så vidt angik befordringsgodtgørelsen på 85.923 kr. Byretten tog påstanden om hjemvisning til følge og nedsatte aktieindkomsten med 1.783 kr. Byretten tog således fuldt ud stilling til de nedlagte påstande, hvoraf den ene var en påstand om hjemvisning.
Landsskatteretten henviste i sin kendelse vedrørende sagen om omkostningsgodtgørelse til, at der udover nedsættelsen med 1.783 kr. også var opnået medhold i påstanden om hjemvisning af spørgsmålet om befordringsgodtgørelsen på 85.923 kr. Klageren ansås på dette grundlag for at have fået medhold i overvejende grad i de over for Retten i [...] nedlagte påstande. Samlet fik klageren medhold i over 50 procent af den beløbsmæssige værdi af de nedlagte påstande.
I din klagesag blev der ikke nedlagt påstand om hjemvisning. Der er med baggrund i Skattestyrelsens afgørelse af 2. juni 2020 nedlagt en påstand om nedsættelse af forhøjelserne af skatteansættelserne for årene 2016-2018 til 0 kr. Skatteankenævnet tog ikke stilling til påstanden. Det fremgår af kendelsen, at ankenævnet henviste til omfanget af de nye oplysninger, der var indsendt under klagesagens behandling, som ikke havde indgået ved Skattestyrelsens behandling af sagen ved 1. instans.
Derfor blev sagen hjemvist, uden at ankenævnet tog stilling til de materielle forhold i sagen. Vi finder ikke, at der er grundlag for at fortolke skatteankenævnets afgørelse om at hjemvise sagen til behandling ved 1. instans som udtryk for, at den indklagede afgørelse blev tilsidesat.
Du henviser endvidere til betænkningen om Omkostningsdækningsordningen fra 2000 og de almindelige bemærkninger til lovforslaget nr. 54 af den 17. januar 2002. Vi skal hertil bemærke, at det af lovforslagets bemærkninger om medholdsvurderingen slet ikke nævnes ordet hjemvisning. Der er således ikke i forarbejderne lavet en kobling mellem hjemvisning og medhold.
Du lægger vægt på, at der står, at udgangspunktet er "at told- og skatteregionen følger medholdsvurderingen i udtalelserne fra klageinstanserne", men som du også citerer, "behøver det ikke - hvis at told- og skatteregionen ikke er enige - udtalelserne er kun vejledende".
Vi skal hertil henvise til skatteforvaltningslovens § 56 stk. 1 sidste punktum "Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
Du mener, at sagen er en endelig sag, og ikke en acontosag, hvor vores medholdsvurdering skal inddrage udfaldet af den hjemviste sag. Rådgiver henviser bla. til omkostningsdækningsudvalget, hvor de bl.a. citerer " Omkostningsdækningsudvalget af den opfattelse, at i tilfælde, hvor domstolene vælger at hjemvise en sag til fornyet behandling efter visse nærmere angivne retningslinjer, da skal omkostningsdækningsspørgsmålet ikke bero på den nye ansættelsessag, men på en subjektiv vurdering af de faktiske forhold allerede på det tidspunkt, hvor der sker hjemvisning af sagen. Som udgangspunkt vil det først være muligt at vurdere, hvorvidt skatteyderen har fået mere end 50 % medhold vedrørende det pågældende punkt, når de stedlige myndigheder har foretaget en ny ansættelse på baggrund af de givne retningslinjer fra domstolene. Imidlertid vil selve hjemvisningen tale til støtte for, at skatteyderen har fået medhold i overvejende grad, hvorfor der ikke er grundlag for at afvente den nye ansættelse ved vurderingen af, om de er opnået medhold i overvejende grad.
Vi skal bemærke hertil, at Skatteankenævnet i sin kendelse ikke traf afgørelse om de nedlagte påstande, men alene hjemviste sagen til fornyet behandling ved 1. instans. Der er dermed ikke truffet en afgørelse, før 1. instansen har taget stilling til de nedlagte påstande, således at vi kan foretage en medholdsvurdering.
Du henviser også til en artikel fra [navn udeladt]: "Hvis et punkt hjemvises fra domstolene til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, må udgangspunktet være, at der herved for den pågældende instans er opnået medhold i dette punkt, idet myndighedernes ansættelse netop ikke kunne opretholdes ved domstolene." Det skal hertil igen bemærkes, at Skatteankenævnet slet ikke tager stilling til sagen.
Nedenfor er vores bemærkninger til dine afslutningsvise overordnede sammenfattende punkter 1-5 jf. forudgående afsnit om " Dine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse".
Ad. Punkt 1 og 2
Du udleder, at hjemvisning er lig med medhold i din klagesag. Vi bemærker, at medholdvurderingen afhænger af, i hvilket omfang der opnås medhold i de nedlagte påstande. Ved vurderingen kan der inddrages andre kriterier. Sagen SKM2021.63.LSR vedrørte en dom, hvor retten traf afgørelse om de nedlagte påstande, men hjemviste et punkt, der blev inddraget under sagen ved Østre Landsret til behandling ved 1. instans. I din sag har skatteankenævnet ikke truffet afgørelse om den nedlagte påstand om nedsættelse af skatteansættelserne.
Der skal som citeret fra forarbejderne til lovændringen i 2002 foretages en medholdsvurdering på grundlag af sagens udfald set i forhold til de nedlagte påstande. Der er i forarbejderne til loven intet grundlag for at antage, at ordet hjemvisning kan føre til, at man ser bort derfra.
Ad. 3
Du fortolker Skatteankenævn [...]’ afgørelse af den 29. juni 2021, som at hjemvisningen til fornyet behandling er udtryk for, at Skattestyrelsen oprindelige afgørelse i 1. instans var materiel forkert. Vi skal hertil bemærke, at Skatteankenævnet ikke tog stilling til de materielle spørgsmål i sagen, men alene traf afgørelse om hjemvisning.
Ad. 4
Du henviser til, at Skatteankestyrelsen i sin udtalelse har givet fuldt medhold i de påklagede forhold. Vi skal her henvise til skatteforvaltningslovens § 56 stk. 1, sidste punktum "Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse."
Ad. 5
Du henviser til, at Skattestyrelsen skal lade tvivlen komme klager til gode, såfremt Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har fået medhold, og henviser til Juridisk vejledning 2022-1, afsnit A.A.13.6. Skattestyrelsen skal bemærke, at skatteankenævnet ikke traf afgørelse om de materielle forhold i sagen.
Da skatteankenævnet har hjemvist sagen, afventer vi afgørelsen ved 1. instans, og vi udbetaler indtil da 50 pct. omkostningsgodtgørelse.
Vi nedsætter derfor den godtgørelsesprocent du har søgt om fra 100 procent til 50 procent, og udbetaler omkostningsgodtgørelsen 50 procent af 93.750 kr. inkl. moms
- i alt 46.875 kr. til R1 Advokatfirma P/S.
[…]"
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 6. september 2022 udtalt følgende:
"[…]
Vi har følgende bemærkninger til As klage over vores afgørelse af 30. maj 2022.
Vi har i afgørelse af 30. maj 2022 ikke imødekommet As anmodning om 100 % omkostningsgodtgørelse. Skatteankenævnet har hjemvist sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen, da der er kommet mange nye oplysninger og materiale til, som ikke var til stede ved Skattestyrelsens behandling af sagen, og derfor ikke er indgået i grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse, som der er klaget over. Der skal derfor træffes en ny afgørelse hos Skattestyrelsen, hvor disse oplysninger indgår. Da der ikke er truffet afgørelse i hjemvisningssagen endnu, kan vi alene dække 50 % af udgifter til rådgiver.
Vi fastholder vores afgørelse med tilhørende begrundelser.
Vi vil her supplere med definitionen af hjemvisning fra Juridisk vejledning samt de beskrivelser af hjemvisning, der fremgår af Lovforslag nr. 42 fra 2014 (Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, opkrævningsloven og forskellige andre love, fremsat den 30. oktober 2014), for at gøre det klart, hvad baggrunden er for, at der i visse tilfælde ikke er opnået overvejende medhold i en klagesag, når klageinstansen i sin afgørelse hjemviser sagen til fornyet behandling ved 1. instans.
Skatteankenævnet har i nærværende sag ikke taget stilling til de forhold, der var forelagt skatteankenævnet. I stedet hjemviste skatteankenævnet sagen til behandling ved 1. instans med henvisning til de nye oplysninger og det nye materiale, der blev indsendt under sagens behandling, samt omfanget heraf.
Der er ikke noget i nærværende sag, der kan godtgøre, at der er givet medhold i de forhold, der blev forelagt skatteankenævnet. Skattestyrelsen har derfor behandlet ansøgningen om omkostningsgodtgørelse som en ansøgning om aconto udbetaling. På grund af hjemvisningen vil det først være muligt at foretage en endelig medholdsvurdering, når hjemvisningssagen er afgjort ved 1. instans.
Vi vil supplere med følgende:
Definition på hjemvisning, Juridisk vejledning "A.A.10.2.5. Hjemvisning af klager":
"Ved hjemvisning forstås det forhold, at en appelinstans ophæver en truffet afgørelse, hvorefter sagen sendes tilbage til den underordnede myndighed med påbud om en fornyet behandling. "
Denne definition af hjemvisning forudsætter således, at appelinstansen træffer afgørelse i den materielle klagesag, eksempelvis ved at tilsidesætte 1. instansens afgørelse og som følge heraf hjemvise sagen til fornyet behandling ved 1. instansen.
I nærværende sag har skatteankenævnet ikke taget stilling til de forhold, der blev forelagt i klagen til Skatteankestyrelsen. En afgørelse fra skatteankenævnet ville således indeholde henvisninger til lovgivning, en egentlig afgørelse samt en begrundelse.
Skatteankenævnet har alene truffet afgørelse om hjemvisning med henvisning til omfanget af nye oplysninger og nyt materiale. Denne form for hjemvisning falder udenfor den definition af hjemvisning, som fremgår af Juridisk vejledning, afsnit A.A.10.2.5.
Vi skal endvidere henvise til Lovforslag nr. 42, afsnit 3.5.1 Gældende ret, hvor retstilstanden i 2014 beskrives:
"Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen har mulighed for at træffe såkaldte delafgørelser. Efter forretningsordenen for Landsskatteretten og forretningsordenen for Skatteankestyrelsen kan disse myndigheder i ganske særlige tilfælde træffe en afgørelse, der uden beløbsmæssig opgørelse alene fastlægger de principper, hvorefter den påklagede afgørelse skal træffes. SKAT foranlediger herefter, at afgørelsen træffes i overensstemmelse med denne anvisning. Delafgørelserne er principielt at sammenligne med hjemvisning."
Ved "hjemvisning" af en sag forstås normalt, at klage- eller domstolsinstansen underkender afgørelsen fra den forrige instans, men overlader det til SKAT eller underinstansen at gennemføre en nærmere opgørelse m.v., som lægges til grund for en ny afgørelse. SKAT eller underinstansen vil i den forbindelse lægge de retningslinjer, som klage- eller retsinstansen udstikker, til grund for sin afgørelse.
Det skal bemærkes, at der heller ikke er tale om en delafgørelse i nærværende sag eller at klageinstansen underkender afgørelsen fra 1. instans. Klageinstansen har ikke taget stilling til den materielle sag.
Der står endvidere i lovforslag nr. 42, afsnit 3.5.1 Gældende ret (om retstilstanden i 2014):
"I hjemvisningssagerne, herunder sager med delafgørelser, er udgifterne til sagkyndig bistand forbundet med behandlingen af den hjemviste afgørelse i hjemvisningsinstansen blevet godtgjort. Det er sket ud fra den betragtning, at udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere den trufne afgørelse. Først når hjemvisningsinstansen har truffet sin afgørelse, er sagen anset for endeligt afsluttet."
Lovforslag nr. 42 afsnit 3.5.2. Gældende ret:
"Forslaget går nærmere ud på, at der ydes omkostningsgodtgørelse til godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i klage- eller retssagen, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Hvis skattemyndighederne har videreført sagen, vil godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. ved hjemvisningsinstansen eller til de afsluttende arbejder altid være 100 pct. Dette sikres ved lovforslagets § 1, nr. 8.
I andre sager end dem, som skattemyndighederne viderefører, beror godtgørelsesprocenten på, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag, som klage- eller retsinstansen hjemviser, eller hvortil de afsluttende arbejder knytter sig."
Jf. vores understregning ovenfor i afsnit 3.5.2. i lovforslag nr. 42 sammenholdt med understregningen i afsnit 3.5.1: "Først når hjemvisningsinstansen har truffet sin afgørelse, er sagen anset for endeligt afsluttet" - er udtryk for, at godtgørelsesprocenten skal fastlægges ud fra medholdgraden i afgørelsen efter hjemvisning.
Vi skal igen afslutningsvis henvise til de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002 (Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og ligningsloven, fremsat den 17. januar 2002), at vurderingen af medhold "sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål" og "Ved en samlet vurdering af sagen sættes udfaldet af de punkter, der er blevet behandlet i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans". Skatteankenævnet har ikke truffet afgørelse om de forhold, der blev forelagt i klagen, herunder påstandene. Derfor kan der ikke foretages en medholdsvurdering på nuværende tidspunkt.
[…]"
Klagerens opfattelse
R1 har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 93.750 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand ydet af R1 i sagen ved Skatteankenævn [...].
Til støtte for påstanden har R1 bl.a. anført:
"[…]
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A har fået medhold i overvejende grad i den afsluttede klagesag ved Skatteankenævn [...], jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.
... ...
Reglerne om omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand findes i skatteforvaltningslovens kapital 19.
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 fremgår nærmere følgende:
"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad." (vores understregning)
Af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52 fremgår det, at der som udgangspunkt ydes omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne til blandt andet sagkyndig bistand i forbindelse med en administrativ klagesag, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt., jf. videre nærmere skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 1, og § 55, stk. 1.
Det følger videre af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., at der ydes omkostningsgodtgørelse med 100 %, såfremt klageren - i dette tilfælde A - har opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i forbindelse med en administrativ klagesag.
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 er en direkte videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1 - dvs. lov nr. 388 af den 6. juni 2002.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til den tidligere skattestyrelseslov - dvs. lovforslag nr. 54. af den 17. januar 2002 - fremgår blandt andet følgende:
"3. Nærmere om medholdsvurderingen
Vurderingen af, om den skatte- eller afgiftspligtige har fået fuldt eller overvejende medhold, eller om den skatte- eller afgiftspligtige har tabt sagen, derved at denne ikke har fået medhold i overvejende grad eller helt har tabt sagen (medholdsvurderingen), foretages i første omgang af den instans, der træffer afgørelse i den materielle skatte- eller afgiftssag. Det sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål. Medholdsvurderingen kommer til udtryk i den udtalelse, som instansen skal afgive sammen med den materielle afgørelse i skatte- eller afgiftssagen.
Dernæst foretager told- og skatteregionen på baggrund af denne udtalelse - en selvstændig medholdsvurdering og træffer afgørelse om størrelsen af den godtgørelse, som den skat te- eller afgiftspligtige ifølge told- og skatteregionens egen medholdsvurdering er berettiget til.
Udgangspunktet er, at told- og skatteregionen følger medholdsvurderingen i udtalelserne fra klageinstanserne, men behøver det ikke, hvis told- og skatteregionen ikke er enig i disse myndigheders vurderinger. Medholdsvurderingen i udtalelserne er således kun vejledende. Endvidere skal told- og skatteregionen foretage en selvstændig samlet medholdsvurdering, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de administrative klageinstanser samt i tilfælde, hvor sagen finder sin afslutning ved domstolene.
Ved en samlet vurdering af sagen sættes udfaldet af de punkter, der er blevet behandlet, i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der skal foretages en efterregulering af allerede udbetalte godtgørelser for udgifter ved sagens førelse ved forudgående instanser.
Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.
Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.
I vurderingen kan bl.a. indgå
- sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
- på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
- sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skat te- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
- udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde)." (vores understregning)
Som det fremgår af lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1, foretages der i første omgang en medholdsvurdering hos Skatteankestyrelsen.
Herefter foretager Skattestyrelsen - på baggrund af en indgivet ansøgning om omkostningsgodtgørelse - en selvstændig medholdsvurdering.
Det fremgår herom af lovforarbejderne, at det klare udgangspunkt er, at Skattestyrelsen følger medholdsvurderingen i Skatteankestyrelsens udtalelse, selvom Skattestyrelsen ikke er bundet af Skatteankestyrelsens medholdsvurdering.
Videre fremgår der af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til den tidligere skattestyrelseslov - dvs. lovforslag nr. 54. af den 17. januar 2002 - om formålet med lovforslaget følgende:
"Formålet med lovforslaget er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at sikre borgerne og virksomhederne fuld dækning af deres udgifter til sagkyndig bistand i sager, som de vinder fuldt ud eller i overvejende grad.
Flere skatteydere opgiver at føre skattesager, fordi det ofte vil være en langvarig, økonomisk og psykisk belastning for den enkelte. Der er desuden stor risiko for, at omkostningerne ved at få ret vil overstige den tilbagebetalte skat. Dette har Venstre og Det Konservative Folkeparti gennem en længere årrække påpeget som et problem over for den tidligere regering uden at problemet på området er blevet løst.
Det er regeringens opfattelse, at de urimeligheder, som en skatteyder udsættes for ved at få ret i sin skattesag og alligevel stå tilbage med et økonomisk tab, vil blive fjernet med dette lovforslag. Samtidig er der tilstræbt en så enkel og administrerbar ordning som muligt både for skatteyderen, for den sagkyndige og for myndighederne.
[…]
Forslaget ændrer ikke på adgangen til for skatteyderen at opnå en godtgørelse på 50 pct. af sine bistandsudgifter, såfremt denne taber sagen. Det er derimod fundet rimeligt at forhøje den godtgørelse, som udbetales, når myndigheder viderefører en sag, fra 85 pct. til 100 pct. Herved sikres det, at skatteyderen ikke står med udækkede udgifter i en sag vedrørende et spørgsmål, som alene er blevet videreført i skattemyndighedernes interesse, fordi spørgsmålet findes at være af principiel betydning."
Derudover følger det i øvrigt af skattemyndighedernes egen vejledning - dvs. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit A.A.13.6 Vurderingen af graden af medhold - følgende:
"Tvivlstilfælde
Hvis Skattestyrelsen efter nærmere undersøgelser m.m. er i tvivl om, hvorvidt den skatte- eller afgiftspligtige har fået medhold i overvejende eller mindre grad, skal tvivlen komme den skatte- eller afgiftspligtige til gode." (vores understregning)
Når en sag hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen - som er tilfældet i den aktuelle sag - er dette efter praksis i udgangspunktet udtryk for overvejende medhold.
Dette er således også for længst fastslået i praksis, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 28. november 2013 (LSR’s j.nr. 12-0192110).
Sagen omhandlede en klage over omkostningsgodtgørelse, hvor Skattestyrelsen (daværende SKAT) alene havde godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 % af de ansøgte udgifter.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at baggrunden for den omtalte klage over omkostningsgodtgørelse var foranlediget af, at Retten i [...] den 19. september 2011 havde afsagt dom i klagerens sag vedrørende dennes skatteansættelse for indkomståret 2003.
Under klagesagen havde klageren til støtte for sin påstand om, at denne var berettiget til omkostningsdækning med 100 % anført følgende:
"Klageren opnåede ved Retten i [...] medhold med mere end 50 %. Han har derfor ret til omkostningsgodtgørelse med I00 % for de afholdte udgifter til sagkyndig bistand.
[…]
Som det fremgår, var Omkostningsdækningsudvalget af den opfattelse, at i tilfælde, hvor domstolene vælger at hjemvise en sag til fornyet behandling efter visse nærmere angivne retningslinjer, da skal omkostningsdækningsspørgsmålet ikke bero på den nye ansættelsessag, men på en subjektiv vurdering af de faktiske forhold allerede på det tidspunkt, hvor der sker hjemvisning af sagen. Som udgangspunkt vil det først være muligt at vurdere, hvorvidt skatteyderen har fået mere end 50 % medhold vedrørende det pågældende punkt, når de stedlige myndigheder har foretaget en ny ansættelse på baggrund af de givne retningslinjer fra domstolene. Imidlertid vil selve hjemvisningen tale til støtte for, at skatteyderen har fået medhold i overvejende grad, hvorfor der ikke er grundlag for at afvente den nye ansættelse ved vurderingen af, om der er opnået medhold i overvejende grad.
Samme opfattelse genfindes i TfS 2003.149, hvor advokat [navn udeladt] behandler problemstillingen omkring hjemvisning i relation til skattestyrelseslovens regler om omkostningsgodtgørelse. Det anføres i artiklen bl.a.:
"Hvis et punkt hjemvises fra domstolene til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, må udgangspunktet være, at der herved for den pågældende instans er opnået medhold i dette punkt, idet myndighedernes ansættelse netop ikke kunne opretholdes ved domstolene. Dette må også gælde, såfremt hjemvisninger sker som følge af en subsidiær påstand fra Skatteministeriets side. Det er ofte et tilfælde, om det er skattemyndighederne eller Skatteministeriet, der først nedlægger en subsidiær påstand om hjemvisning."
Som det fremgår af ovennævnte uddrag er [navn udeladt] af den opfattelse, at selve hjemvisningen indebærer, at der er opnået medhold i det påklagede punkt. Dette som følge af, at hjemvisningen netop er udtryk for, at den oprindelige ansættelse ikke kunne opretholdes.
Det kan således konstateres, at hvis et punkt hjemvises fra domstolene til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, må udgangspunktet være, at der herved for den pågældende instans er opnået medhold i dette punkt, idet myndighedernes ansættelse ikke kan opretholdes.
"Hjemvisning" er i relation til beregning af medhold således det samme som "vundet"." (vores understregning)
Landsskatteretten traf efterfølgende afgørelse i overenstemmelse med klagerens påstand om fuld omkostningsdækning, hvorfor SKATs afgørelse blev tilsidesat.
Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:
"Det er ubestridt, at der over for Retten i [...] var nedlagt påstand om, at klagerens ansatte aktieindkomst for 2003 skulle nedsættes med 82.006 kr., og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT for så vidt angår befordringsgodtgørelse på 85.923 kr.
Retten i [...] har ved dom af 19. september 2011 alene taget påstanden om nedsættelse til følge for så vidt angår 1.783 kr. Retten har imidlertid tillige taget påstanden om hjemvisning til følge.
Klageren anses på dette grundlag for at have fået medhold i overvejende grad i de over for Retten i [...] nedlagte påstande. Det er under henvisning til de nedlagte påstande uden betydning, hvilke ændringer af klagerens skatteansættelse for 2003, der afstedkommes af den fornyede behandling af sagen ved SKAT for så vidt angår befordringsgodtgørelsen. Retten i [...] har for så vidt angår befordringsgodtgørelsen i det hele taget påstanden til følge.
Klageren har således i det hele fået medhold på dette punkt.
Der skal derfor efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, ydes en godtgørelse på 100 % af de udgifter, som klageren har afholdt eller skal afholde til sagkyndig bistand til førelsen af sagen ved Retten i [...]." (vores understregning)
Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af den 28. november 2013 (LSR’s j.nr. 12-0192110) skal det forhold, at en sag hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyelsen (daværende SKAT) - ifølge Landsskatteretten - sidestilles med, at klageren har opnået medhold i overvejende grad i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Det skal til ovennævnte praksis fremhæves, at Landsskatteretten fastholder denne retsstilling, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. december 2020 offentliggjort som SKM2021.63.LSR modsætningsvist.
Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt en hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen skulle anses for medhold i overvejende grad i henhold til skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Skattestyrelsen (daværende SKAT) havde i sagen alene godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 %, da klageren - ifølge SKAT - ikke kunne ses for at have opnået medhold i overvejende grad.
Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelsen af den 11. december 2020 SKATs afgørelse om alene at godkende omkostningsgodtgørelse med 50 %, idet hjemvisningsspørgsmålet - ifølge Landsskatteretten - måtte anses for at udgøre et bispørgsmål i sagen både materielt og beløbsmæssigt.
Landsskatteretten præciserede imidlertid direkte i sin begrundelse, at en hjemvisning som hovedregel må anses for medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.
Landsskatteretten fandt imidlertid i den konkrete sag grundlag for at fravige hovedreglen, idet hjemvisningsspørgsmålet - ifølge Landsskatteretten - måtte anses for at være et bispørgsmål i sagen både materielt og beløbsmæssigt.
Af Landsskatterettens begrundelse fremgår blandt andet følgende:
"Landsskatteretten finder, at hjemvisning som udgangspunkt må anses for medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. punktum, men finder, at dette udgangspunkt må fraviges i et tilfælde som det foreliggende, hvor det spørgsmål, der af landsretten blev hjemvist, må anses for at være et bispørgsmål i sagen både materielt og beløbsmæssigt. Landsskatteretten har lagt vægt på, at klageren hverken helt eller delvist fik medhold i sagens hovedspørgsmål og blev pålagt at betale 400.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet og således af landsretten er anset for at være den tabende part i retssagen. Landsskatteretten finder ikke, at klageren har opnået medhold i spørgsmål, der må anses for principielle eller generelt har betydning for retstilstanden." (vores understregning)
Ovennævnte retsstilling er også forudsat af [navn udeladt] m.fl. ved udgivelsen af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, hvor der på side 1086 fremgår følgende:
"Hvis et punkt hjemvises fra domstolene til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne, må udgangspunktet være, at der herved for den pågældende instans er opnået medhold i dette punkt, idet myndighedernes ansættelse netop ikke kunne opretholdes ved domstolene."
... ...
På baggrund af den omtalte praksis kan det herefter udledes, at Skatteankenævn [...]’ afgørelse om hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i sig selv - som tillige udtalt af Skatteankestyrelsen i medholdsvurderingen - er udtryk for, at A har opnået fuldt medhold.
Dette uanset hvilket resultat Skattestyrelsen efterfølgende vil nå frem til i hjemvisningssagen, hvilket har direkte støtte i såvel lovforarbejderne til den oprindelige bestemmelse i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1 og omtalte praksis i øvrigt.
Det gøres derfor sammenfattende gældende - i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens udtalelse vedrørende medholdsvurderingen og R1 Advokatfirmaets indgivne ansøgning om omkostningsgodtgørelse og efterregulering - at A i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1 har opnået fuldt medhold ved den af Skattenævn [...] trufne afgørelse af den 29. juni 2021.
[…]"
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
R1 har den 12. september 2022 oplyst til Skatteankestyrelsen, at R1 vil fremkomme med eventuelle bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 6. september 2022 ved et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Ved mødet med Skatteankestyrelsen den 8. april 2025 har R1 bl.a. anført, at Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse anskuer Skatteankenævn [...]’ hjemvisning som en form for hybrid af hjemvisning, og at hjemvisningen falder uden for definitionen af hjemvisning, hvilket der efter repræsentantens opfattelse ikke er teoretisk belæg for. Repræsentanten redegjorde for sin betragtning med henvisning til den juridiske litteratur og til praksis.
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"[…]
Påstande i sagen/påstand om hjemvisning
Skattestyrelsen er enig i, at en hjemvisning til fornyet behandling ikke i sig selv kan medføre, at der er opnået medhold i overvejende grad.
Skattestyrelsen er enig i, at vurderingen af graden af medhold skal ske ud fra en samlet konkret vurdering af sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande, samt de øvrige forhold, der kan indgå i medholdsvurderingen.
Ved vurderingen af, om der er givet medhold, er det påstanden i klagen, der skal sammenholdes med resultatet af klageinstansens afgørelse.
Påstanden i sagen var, at skatteansættelserne for indkomstårene 2016-2018 skal nedsættes med i alt 2.723.936 kr.
Skatteankenævnet har ikke taget stilling til denne påstand.
Skatteankenævnet har i stedet hjemvist sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Skatteankenævnet begrunder hjemvisningen med, at rådgiver har fremlagt en lang række nye oplysninger og materiale, som ikke har været efterprøvet hos Skattestyrelsen.
Der var ikke nedlagt en påstand om hjemvisning i klagen til Skatteankenævnet.
Det fremgår af SKM2005.358.ØLR, at vurderingen af medhold, foretages instans for instans ud fra den påstand, som den skattepligtige nedlagde for den pågældende instans.
Da der ikke var nedlagt en påstand om hjemvisning, har Skatteankenævnet ikke i sin kendelse taget stilling til en påstand om hjemvisning af sagen.
Skatteankenævnet har alene hjemvist sagen til fornyet behandling ved 1. instans, uden at træffe afgørelse i den nedlagte beløbsmæssige påstand.
Da klagerens repræsentant ikke har nedlagt påstand om hjemvisning i klagen, indgår det forhold at sagen hjemvises, således ikke i vurderingen af, om klageren har opnået medhold i overvejende grad i forhold til en påstand.
Dermed er nærværende sag heller ikke sammenlignelig med de afgørelser som rådgiver henviser til, da der både i den ikke offentliggjorte sag fra Landsskatteretten med j. nr. 12-0192110 og i SKM2021.63.LSR var nedlagt en påstand om hjemvisning.
Skatteankestyrelsen har henvist til byrettens dom, offentliggjort som SKM2022.619.BR.
På baggrund af lovforarbejderne og SKM2022.619.BR finder Skatteankestyrelsen, at vurderingen af medhold, hvor der alene opnås medhold i den subsidiære påstand, eller hvor der ikke er nedlagt en oprindelige subsidiær påstand om hjemvisning, skal foretages på baggrund af en konkret skønsmæssig vurdering, hvor der skal indgå en række momenter, såvel målelige som ikke-målelige.
Videre finder Skatteankestyrelsen, at da Skatteankenævnet traf afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling, fik klageren ikke medhold i den nedlagte påstand. Skatteankestyrelsen finder på den baggrund, at der skal foretages en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt klageren får fået overvejende medhold.
Vi henviser til vores afgørelse. Vi finder ikke at Skatteankenævnet har truffet en afgørelse om de nedlagte påstande. Der er alene sket en hjemvisning til fornyet behandling.
Vi henviser til, at følgende fremgår af Skatteankenævnets afgørelse:
Det overlades således til Skattestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for beskatning af de indsætninger, som er tilgået klagerens konti, ligesom det overlades til Skattestyrelsen at vurdere om der er grundlag for fradrag for udgifter vedrørende spil.
Da en medholdsvurdering i en sag om omkostningsgodtgørelse, jf. lovforarbejderne og SKM2005.358.ØLR kræver, at medhold vurderes ud fra den påstand der er nedlagt, kan der ikke foretages en medholdsvurdering før der er truffet en afgørelse om den oprindelig nedlagte påstand.
Afgørende i medholdsvurdering i nærværende sag er, at når der ikke er nedlagt en påstand om hjemvisning ved sagens start, kan der ikke på baggrund af hjemvisningen være opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i forhold til en påstand.
Skatteankestyrelsen har i indstillingen henvist til af Betænkning 1382/2000 afsnit 7.5.1.1, hvoraf følger:
Et sådant kriterium kan imidlertid være problematisk, hvis f.eks. en retsinstans hjemviser det pågældende ansættelsespunkt til ligningsmyndighedernes fornyede behandling efter visse retningslinjer. Her vil det endelig resultat bero på disse myndigheders nye ansættelse, og skatteyders accept heraf, eller den endelige afgørelse vedrørende den nye ansættelse, såfremt skatteyder vælger også at påklage denne.
Rådgiver har henvist til følgende:
Omkostningsdækningsudvalget er af den opfattelse, at i tilfælde, hvor domstolene vælger at hjemvise en sag til fornyet behandling efter visse nærmere angivne retningslinjer (vores fremhævning), da skal omkostningsdækningsspørgsmålet ikke bero på den nye ansættelsessag, men på en subjektiv vurdering af de faktiske forhold allerede på det tidspunkt, hvor der sker hjemvisning af sagen. Som udgangspunkt vil det først være muligt at vurdere, hvorvidt skatteyderen har fået mere end 50 % medhold vedrørende det pågældende punkt, når de stedlige myndigheder har foretaget en ny ansættelse på baggrund af de givne retningslinjer fra domstolene. Imidlertid vil selve hjemvisningen tale til støtte for, at skatteyderen har fået medhold i overvejende grad, hvorfor der ikke er grundlag for at afvente den nye ansættelse ved vurderingen af, om de er opnået medhold i overvejende grad.
I nærværende sag er der ikke sket hjemvisning til fornyet behandling "efter visse retningslinjer". Derimod fremgår det tydeligt af Skatteankenævnets afgørelse, at det overlades til Skattestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for beskatning af indsætninger, og om der er grundlag for fradrag for udgifter vedrørende spil.
Nærværende sag blev alene hjemvist til Skatteankenævnet på baggrund af nye oplysninger, der ikke tidligere havde undergået en førsteinstansbehandling, og Skatteankenævnet foretog herved ikke en stillingtagen til de nye fremlagte oplysninger.
Dermed er der ikke truffet en delafgørelse, og Skatteankenævnet fastlægger ikke principperne for, hvordan sagen skal afgøres.
Der er heller ikke tale om en hjemvisning, hvor Skattestyrelsens afgørelse bliver underkendt.
Vi bemærker også, at det alene beroede på skatteyders egne forhold, at de nye oplysninger, der medførte hjemvisningen af sagen, først blev fremlagt under klagesagen.
Dermed har Omkostningsdækningsudvalget ikke forholdt sig til en situation, som der foreligger i nærværende sag, hvor rådgiver først efter sagen er påklaget fremlægger en lang række oplysninger og nyt materiale.
Det fremgår af L 54 til lov nr. 388 af 6. juni 2002, at medholdsvurderingen skal foretages på følgende måde:
Det sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål.
Det fremgår dermed, hverken af Betænkning 1382/2000 eller af L54 til lov nr. 388 af 6. juni 2002, hvordan medholdsvurderingen skal foretages, når klageinstansen ikke kan tage stilling til påstanden, og sagen bliver hjemvist fordi, skatteyder først fremlægger en lang række nye oplysninger, når sagen er påklaget.
Når der er fremlagt nye oplysninger og nyt materiale efter påklage, kunne Skatteankenævnet i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 5, 35a og 35b, ikke træffe afgørelser over Skattestyrelsens afgørelser omkring disse oplysninger.
De fremlagte nye oplysninger og materiale, har dermed ændret sagen så meget, at Skatteankenævnet måtte sende sagen tilbage til Skattestyrelsen, da omfanget af dette medførte, at 1. instans ikke havde taget stilling til sagen, som den efterfølgende forelå.
På den baggrund måtte sagen genoptages i 1. instans.
Det afgørende er, at Skatteankenævnet ikke har underkendt Skattestyrelsens afgørelse. Afgørende er også, at de nye oplysninger i sagen, alene skyldes skatteyders forhold.
Da der i nærværende sag er tale om, at der for Skatteankenævnet blev fremlagt en lang række nye oplysninger og nyt materiale, og at sagen på den baggrund skal tilbage til Skattestyrelsen til en ny vurdering af de oplysninger og det materiale, rådgiver har fremlagt efter indsendelse af klagen, er der nærmere tale om, at sagen sendes retur som et alternativ til en afvisning af klagen, da der indgår forhold, som Skattestyrelsen ikke har haft mulighed for at træffe afgørelse om.
Det er ikke muligt at vurdere, om der beløbsmæssigt er givet klageren medhold, da der skal udarbejdes en ny ansættelse af indkomsten ved den fornyede behandling.
Det forhold i sig selv, at sagen blev hjemvist til en fornyet behandling af skatteansættelsen, kan derfor ikke medføre, at klageren kan anses for at have opnået medhold.
Betydning af nye oplysninger fremlagt efter 1. instans afgørelse
Det fremgår af almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2 i L42 til lov nr. 1500 af 23. december 2014, at hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som fremlægges ved påklage af sagen, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolene tager stilling til det spørgsmål, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.
Det fremgår, at den del af lovforslaget har til formål at tilskynde til, at klageren eller dennes repræsentant fremlægger alle væsentlige oplysninger i sagen på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt.
Videre fremgår det, at når 1. instans ikke har haft lejlighed til at vurdere betydningen af de nye oplysninger, vil klage- eller retsinstansen i mange tilfælde hjemvise sagen uden i øvrigt at tage materiel stilling til sagen.
Dette er netop tilfældet i nærværende sag.
Samlet vurdering af medhold
Skatteankestyrelsen finder, at det fremgår af de citerede lovbemærkninger, at der ved vurderingen af, om klageren har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er tale om en samlet vurdering på baggrund af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen.
Skatteankestyrelsen har henvist til, at det fremgår af SKM2022.619.BR, at vurderingen tilsvarende skal foretages i tilfælde, hvor der ikke er nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning.
I SKM2022.619.BR fik klageren ikke medhold i den principale påstand. Det fremgik af Østre Landsrets dom, at Skatteministeriet blev frifundet for den af klagerens repræsentant nedlagte principale påstand.
Klageren fik heller ikke medhold i den subsidiære påstand, om at klagerens aktieindkomst skulle nedsættes til et af retten fastsat mindre beløb, da Østre Landsret hjemviste ansættelsen af klagerens skattepligtige indtægter for indkomstårene 2006 og 2007 til SKAT.
I SKM2022.619.BR, var det derefter spørgsmålet, om sagens øvrige forhold kunne medføre, at klageren måtte vurderes at have opnået medhold i overvejende grad.
Der var dermed i SKM2022.619.BR tale om, at der var taget stilling til en principal og en subsidiær påstand.
Vi er enige i, at en medholdsvurdering skal udarbejdes efter kriterierne i lovforarbejderne fra 2002.
Det klare udgangspunkt er dermed, at medholdsprocenten afgøres ud fra den beløbsmæssige betydning/påstand.
Ifølge lovforarbejderne kan følgende øvrige forhold indgå i medholdsvurderingen:
· på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
· sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
· udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt
Vi er dermed enige i, at der må ses på øvrige forhold, hvis der ikke er opnået medhold i den beløbsmæssige påstand.
I nærværende sag er der imidlertid ikke taget stilling til den beløbsmæssige påstand i sagen.
Da Skatteankenævnet ikke tog stilling til påstandene eller øvrige forhold i klagen, kan sagens øvrige forhold ikke indgå i en medholdsvurdering.
Vi henviser til, at det dermed ikke kan vurderes, om sagen vil have en betydning for retstilstanden på området, da der ikke blev truffet afgørelse om de påklagede forhold og heller ikke en delafgørelse herom.
Det kan heller ikke vurderes, om der er øvrige momenter, der kan tillægges betydning ved vurderingen af medholdsgraden.
Dermed kan der ikke umiddelbart foretages en samlet vurdering af hverken målelige som ikke-målelige forhold i sagen.
Hvis der skal lægges vægt på forhold i sagen, i form af en samlet skønsmæssig vurdering, kan der alene ses på, at der er sket hjemvisning, hvilket alene beror på skatteyders egne forhold, da der først er fremlagt nye oplysninger og materiale ved påklage.
Dette må i givet fald tale for, at der ved en samlet vurdering af Skatteankenævnet hjemvisning ikke er opnået medhold i sagen.
§ 52A
Vi har i vores udtalelsen til Skatteankestyrelsen af 6. september 2022 henvist til L42 til lov nr. 1500 af 23. december 2014.
Ved lov nr. 1500 af 23. december 2014 blev § 52A indført.
Vi har henvist til almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.1 og 3.5.2, hvor af blandt andet fremgår, at først når hjemvisningsinstansen har truffet sin afgørelse, er sagen anset for endeligt afsluttet. Videre har vi henvist til, at godtgørelsesprocenten, beror på i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede opnår medhold i den sag, som klage- ellers retsinstansen hjemviser.
Vi vil hermed henvise til L42 almindelige bemærkninger afsnit 3.6.2, hvor af fremgår:
Endvidere foreslås det præciseret i § 1, nr. 10, ved indsættelse af en ny bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 52A, at der i uafsluttede sager omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller § 55, ydes acontogodtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter til den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige. Hvis kravet på godtgørelse er overdraget, med forbehold for tilbagebetaling.
Vi vil yderligere henvise til § 1, nr. 10, hvoraf fremgår:
Efter § 52 indsættes:
"§ 52A. Godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2, eller 3, eller § 55, som ikke er afsluttet, ydes de godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52, stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling.
Af de særlige bemærkninger til § 1, til nr. 10 fremgår:
Med henvisningen til § 52, stk. 2-3, eller § 55, vil præciseringen ved § 52A også omfatte de ændringer, som foreslås gennemført med dette lovforslag. Det gælder herunder sager, hvor der efter tidligere gældende administrativ praksis og nu efter lovforslaget ydes omkostningsgodtgørelser for udgifter til hjemvisningssager og til afsluttende arbejder, jf. bemærkningerne til dette forslag nævnt i afsnit 3.5.
Dermed er der i nærværende sag, tale om en sag efter § 52A, hvor der ikke foreligger en sag, der er endeligt afsluttet.
På den baggrund er vi ikke enige i, at vi på afgørelsestidspunktet kunne foretage en medholdsvurdering.
Skatteankestyrelsens vejledende medholdsvurdering
Vi henviser til vores afgørelser og tidligere udtalelser, hvor vi har henvist til, at skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1, sidste punktum, hvoraf fremgår "Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse."
Konklusion/sammenfatning
Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, at Skatteankenævnets afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling i 1. instans, medførte, at der ikke er givet fuldt medhold i den nedlagte påstand, hvorfor der skal foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt klageren har fået medhold i overvejende grad.
Skatteankestyrelsen henviser videre til, at det fremgår af byrettens dom i SKM2022.619.BR, at der skal foretages en medholdsvurdering efter kriterierne i L54, hvis der ikke er en oprindelig påstand om hjemvisning.
Vi finder ikke, at der er grundlag for at fortolke skatteankenævnets afgørelse om at hjemvise sagen til behandling ved 1. instans som udtryk for, at den indklagede afgørelse blev tilsidesat.
Det forhold, at sagen blev hjemvist til fornyet opgørelse på baggrund af nye oplysninger og nyt materiale, og det forhold, at der i henhold til lovforarbejderne og SKM2022.619.BR skal foretages en samlet medholdsvurdering, kan derfor ikke medføre, at der kan foretages en medholdsvurdering.
Endelig henviser vi til, at det fremgår af L 54 til lov nr. 388 af 6. juni 2002, at medholdsvurderingen skal foretages på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål.
Der foreligger ikke en afgørelse fra Skatteankenævnet, hvor de har taget stilling til påstanden i sagen. På den baggrund kunne vi ikke på afgørelsestidspunktet foretage en medholdsvurdering af en påstand i forhold til udfald.
[…]"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
R1 har ikke fremsat bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om det er med rette, at Skattestyrelsen alene har godkendt acontogodtgørelse med 50 % af det ansøgte beløb på 93.750 kr. inkl. moms til sagkyndig bistand, idet Skattestyrelsen har ændret ansøgningen fra en endelig ansøgning om omkostningsgodtgørelse med 100 % af et beløb på 93.750 kr. inkl. moms til en ansøgning om acontogodtgørelse.
Retsgrundlaget
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, § 52 a, § 54, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 1, nr. 1, og § 56, stk. 1:
"[…]
§ 52.
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
[…]
§ 52 a.
Godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter i en sag omfattet af § 52, stk. 2 eller 3, eller § 55, som ikke er afsluttet, ydes den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige, jf. § 52, stk. 8, aconto med forbehold for eventuel tilbagebetaling. § 57, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
[…]
§ 54.
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede,
[…]
§ 55.
Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1) I en sag, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
[…]
§ 56.
I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
[…]"
Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1.
Bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 1, fik sin formulering ved lov nr. 388 af 6. juni 2002, hvor det bl.a. blev indført, at der skulle ydes omkostningsgodtgørelse med 100 %, såfremt den godtgørelsesberettigede havde fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
Baggrunden herfor var beslutningsforslag nr. B 35 (Folketingsåret 1998-99) om fuld omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager ved skatteankenævn, Landsskatteretten, landsret og Højesteret, hvoraf det bl.a. fremgik:
"[…]
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om omkostningsdækning til sagkyndig bistand i skattesager, således at dækningsgraden øges til op til 100 pct. i de tilfælde, hvor skatteyderen får helt eller delvist medhold af den behandlende instans.
Bemærkninger til forslaget
[…]
Det foreslås, at dækningsgraden øges til op til 100 pct. i de tilfælde, hvor skatteyderen får helt eller delvist medhold. Det bør være den behandlende instans, som afgør, i hvilken udstrækning den enkelte sag og omfanget af den anvendte sagkyndige bistand er af en sådan karakter, at den bør dækkes med mere end 38 pct. henholdsvis 34 pct. og i givet fald, med hvilken øget procentsats. Som vejledende retningslinjer bør dog gælde, at omkostningsdækning som udgangspunkt altid sker med 100 pct. i sager, hvor skatteyderen helt eller i overvejende grad får medhold, hvis omfanget af de afholdte udgifter til sagkyndig bistand af behandlingsinstansen i øvrigt vurderes som rimelige.
[…]"
Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet (herefter udvalget) blev herefter nedsat og havde bl.a. til opgave at beskrive de gældende regler om tilskud til udgifter ved administrative klagesager og sager ved domstolene, herunder foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af reglerne og komme med eventuelle forslag til ændringer heraf.
Udvalget afgav på baggrund heraf betænkning nr. 1382 i februar 2000 om omkostningsdækningsordningen (herefter betænkningen), hvori der bl.a. blev gennemgået fordele og ulemper ved omkostningsdækning med 100 % i de tilfælde, hvor der var opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad. Af betænkningen fremgik bl.a. følgende:
"[…]
7.5. Hvordan defineres “delvis medhold" - hvilken dækningsgrad ?
[…]
7.5.1. Hvordan defineres “delvis medhold" ?
[…]
7.5.1.1 Objektivt kriterium
Af hensyn til borgernes retssikkerhed og hensynet til at skabe en enkel ordning at administrere bør man forsøge at opstille objektive kriterier for, hvornår man kan sige, at en skatteyder har fået delvis medhold.
Et kriterium kunne være, at såfremt skatteyder i forhold til sin principale påstand ikke har fået 100 pct.´s eller 0 pct.´s medhold i det pågældende ansættelsespunkt, er der tale om delvis medhold. Går påstanden på det pågældende ansættelsespunkt f.eks. på en nedsættelse af den skattepligtige indkomst på 6.000 kr., og får skatteyder medhold i, at ansættelsen skal nedsættes med 5.900 kr. eller 300 kr., har skatteyder fået delvis medhold.
I bemærkningerne til beslutningsforslag B 35 er udtrykket “delvist medhold" imidlertid anvendt som synonym med “medhold i overvejende grad". Dette kunne tale for, at man som betingelse for at yde fuld omkostningsdækning i disse situationer stillede, at skatteyderen havde fået mere end f.eks. 50 pct. medhold vedrørende det pågældende ansættelsespunkt målt i forhold til den beløbsmæssige påstand ved den pågældende instans.
Et sådant kriterium kan imidlertid være problematisk, hvis f.eks. en retsinstans hjemviser det pågældende ansættelsespunkt til ligningsmyndighedernes fornyede behandling efter visse retningslinjer. Her vil det endelige resultat bero på disse myndigheders nye ansættelse, og skatteyders accept heraf, eller den endelige afgørelse vedrørende den nye ansættelse, såfremt skatteyder vælger også at påklage denne.
Da omkostningsdækningsspørgsmålet næppe bør bero på den nye ansættelsessag, og da der næppe findes bedre objektive kriterier for afgørelsen i disse tilfælde, må der formentlig en subjektiv vurdering til.
7.5.1.2 Subjektivt kriterium
De betænkeligheder, der er nævnt under afsnit 7.4.1. taler med samme styrke for ikke at vælge et subjektivt kriterium. Ud fra administrative hensyn og hensynet til borgernes mulighed for en forudseelig og ligelig administrativ behandling af omkostningsdækningsspørgsmålet kan en subjektiv vurdering ikke anses for en optimal løsning på problemet.
[…]"
Lovforslag til lov nr. 388 af 6. juni 2002 (lovforslag nr. 54, Folketingstidende 2001/2022, 2. samling, tillæg A, spalte 1394 ff.) blev fremsat den 17. januar 2002 (herefter lovforslag nr. 54). Af de almindelige bemærkninger hertil fremgik bl.a.:
"[…]
Vurderingen af, om den skatte- eller afgiftspligtige har fået fuldt eller overvejende medhold, eller om den skatte- eller afgiftspligtige har tabt sagen, derved at denne ikke har fået medhold i overvejende grad eller helt har tabt sagen (medholdsvurderingen), foretages i første omgang af den instans, der træffer afgørelse i den materielle skatte- eller afgiftssag. Det sker på baggrund af en vurdering af udfaldet af det eller de spørgsmål, som har været forelagt den pågældende instans og kun det eller disse spørgsmål. Medholdsvurderingen kommer til udtryk i den udtalelse, som instansen skal afgive sammen med den materielle afgørelse i skatte- eller afgiftssagen.
Dernæst foretager told- og skatteregionen på baggrund af denne udtalelse - en selvstændig medholdsvurdering og træffer afgørelse om størrelsen af den godtgørelse, som den skatte- eller afgiftspligtige ifølge told- og skatteregionens egen medholdsvurdering er berettiget til.
Udgangspunktet er, at told- og skatteregionen følger medholdsvurderingen i udtalelserne fra klageinstanserne, men behøver det ikke, hvis told- og skatteregionen ikke er enig i disse myndigheders vurderinger. Medholdsvurderingen i udtalelserne er således kun vejledende. Endvidere skal told- og skatteregionen foretage en selvstændig samlet medholdsvurdering, hvis klagepunkterne ikke er de samme ved alle de administrative klageinstanser samt i tilfælde, hvor sagen finder sin afslutning ved domstolene.
Ved en samlet vurdering af sagen sættes udfaldet af de punkter, der er blevet behandlet, i relation til de punkter, som har været fremme ved sagens start ved hver instans. Den samlede vurdering har betydning for, i hvilken udstrækning, der skal foretages en efterregulering af allerede udbetalte godtgørelser for udgifter ved sagens førelse ved forudgående instanser.
Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.
Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selve den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.
I vurderingen kan bl.a. indgå
- sagsgenstandens beløbsmæssige værdi
- på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort
- sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt
- udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde).
[…]"
Endvidere fremgik bl.a. følgende kommentarer fra den daværende skatteminister i bilag 26 og 27 til lovforslag nr. 54.
Følgende fremgik bl.a. af bilag 26:
"[…]
Til Advokatrådets bemærkninger om kravet om medhold i overvejende grad
Høringssvar: Advokatrådet finder, at det bør præciseres, at medholdsvurderingerne skal foretages på grundlag af udfaldet vedrørende punkter, der under hele klagesagens behandling for den pågældende instans er blevet fastholdt af skatteyderen, og at udfaldet skal vurderes i forhold til de endelige påstande, således som disse måtte være blevet ændret, f.eks. efter afholdelse af syn og skøn.
Advokatrådet begrunder sit forslag med, at det sjældent er muligt inden klagefristens udløb at foretage en tilbundsgående vurdering af sagen, som er en forudsætning for at kunne træffe endelig afgørelse om, hvilke punkter der skal påklages.
Advokatrådet forudser, at der med gennemførelsen af den foreslåede ordning kan opstå situationer, hvor en skatteyder af omkostningsmæssige grunde undlader at påklage forhøjelser, fordi skatteyderen ikke vil løbe risikoen for, at retten til godtgørelse med 100 pct. mistes, hvis et eller flere klagepunkter senere må frafaldes.
Kommentar: Det er min opfattelse, at de gældende klagefrister på henholdsvis 1 måned (til skatteankenævnene) og 3 måneder (til Landsskatteretten) levner tilstrækkelig tid til at vurdere, hvilke klagepunkter der skal påklages.
Advokatrådets forslag indebærer, at skatteyderen har mulighed for at frafalde de usikre punkter - i princippet lige indtil instansen tager sagen op til afgørelse. Skatteyder og/ eller den sagkyndige er måske på baggrund af myndighedernes sagsfremstilling eller efter møder med instansen blevet klar over, at myndighedernes afgørelse er korrekt. Er det så rigtigt at se bort fra disse punkter, når det skal vurderes, om skatteyder har fået medhold i sin sag?
Det mener jeg ikke. Jeg mener, at det er mest korrekt at vurdere, om en sag er vundet ved en instans ved at sætte udfaldet af sagen i relation til de punkter, som er blevet påklaget til instansen. Dette fremgår i øvrigt af pkt. 3 i lovforslagets bemærkninger. Jeg mener også, at det er den mest naturlige måde at forstå sagsbegrebet på. Også hensynet til ordningens enkelthed mener jeg taler for den i lovforslaget beskrevne forståelse af sagsbegrebet.
[…]"
Følgende fremgik bl.a. af bilag 27:
"[…]
Ad medholdsvurderingen
Høringssvar: FSR mener, at det er uklart, hvad konsekvensen er, såfremt skatteyderen får medhold i subsidiære påstande, ligesom det er uklart, om det er skatteyderen eller skattemyndighederne der har fået medhold, såfremt begge parter fremsætter enslydende subsidiære påstande.
Kommentar: Bortset fra, at skatteyder ikke kan siges at have fået fuldt medhold, kan det ikke generelt siges, hvad konsekvenserne er for medholdsvurderingen, hvis skatteyder alene får medhold i den subsidiære påstand, eller begge parter får medhold i den subsidiære påstand. Om skatteyder har fået overvejende medhold, beror således på en konkret skønsmæssig vurdering af sagen i øvrigt, hvori der - som nævnt (vores korrektion) i lovforslagets bemærkninger - indgå en række momenter - såvel målelige som ikke-målelige.
[…]"
Af Østre Landsrets dom af 12. august 2005, offentliggjort som SKM2005.358.ØLR, fremgår bl.a.:
"[…]
Vurderingen af, om en skatte- eller afgiftspligtig har vundet sagen fuldt ud eller i overvejende grad, foretages efter skattestyrelseslovens § 33 A instans for instans og ud fra den påstand, som den skattepligtige nedlagde for den pågældende instans.
[…]"
Følgende fremgår bl.a. af […] Byrets dom af 17. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.619.BR:
"[…]
I stævningen til […] Byret nedlagde A påstand om, at hans aktieindkomst for indkomstårene 2006 og 2007 skulle nedsættes til 0 kr.
Subsidiært nedlagde A påstand om, at aktieindkomsten skulle nedsættes til et af retten fastsat mindre beløb.
Ved byrettens dom af 14. januar 2014 blev Skatteministeriet frifundet.
I ankestævningen til Østre Landsret nedlagde A samme påstande som for byretten.
I replikken nedlagde A en mere subsidiær påstand om, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. I påstandsdokumentet fastholdt A sin principale påstand om, at aktieindkomsten skulle nedsættes til 0 kr. Subsidiært påstod han sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.
Østre Landsret tog påstanden om hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT til følge.
A har således ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sine påstande, sådan som de blev nedlagt ved ankesagens start.
Skatteankestyrelsen har truffet sine afgørelser i overensstemmelse med retsgrundlaget og de faktiske forhold.
Skatteankestyrelsen har efter inddragelse af sagens øvrige forhold foretaget en samlet, skønsmæssig vurdering, hvorefter A ikke kan anses som den, der har fået overvejende medhold.
Retten finder ikke grundlag for at antage, at Skatteankestyrelsens afgørelser er baseret på ulovlige kriterier, eller at Skatteankestyrelsen har undladt at inddrage relevante forhold i afvejningen. Skatteankestyrelsen er overladt et skøn ved vurderingen, og retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.
Det forhold, at A under ankesagen nedlagde en subsidiær påstand om hjemvisning, kan derfor ikke føre til andet resultat.
A har herefter ikke godtgjort, at han er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 pct., jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og retten tager Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
[…]"
Landsskatteretten fandt i afgørelse af 11. december 2020, offentliggjort som SKM2021.63.LSR, at hjemvisning som hovedregel må anses for medhold i overvejende grad, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., men fandt, at dette udgangspunkt måtte fraviges i den pågældende sag, hvor det spørgsmål, der af landsretten blev hjemvist, måtte anses for at være et bispørgsmål i sagen både materielt og beløbsmæssigt.
Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2025, offentliggjort som SKM2025.331.LSR, angik, hvordan medholdsvurderingen skulle foretages i et tilfælde, hvor byretten havde hjemvist den indbragte afgørelse til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Landsskatteretten fandt, at medholdsvurderingen skulle foretages med udgangspunkt i byrettens dom og ud fra de forhold, der forelå på domstidspunktet. Landsskatteretten fandt herefter, at byrettens hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen ikke i sig selv kunne medføre, at klageren havde opnået medhold i overvejende grad, idet bedømmelsen heraf måtte bero på en samlet konkret vurdering af, hvilke forhold, der havde medført hjemvisningen, sammen med de øvrige forhold, der kunne indgå i medholdsvurderingen. Da Skattestyrelsen ikke havde foretaget en sådan samlet konkret vurdering, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen foretog en ny skønsmæssig vurdering af medholdsgraden ud fra de forhold, der forelå på tidspunktet for byrettens dom, herunder de forhold, der havde medført hjemvisningen, såvel som de øvrige forhold, der ifølge forarbejderne kunne indgå i medholdsvurderingen.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Ved vurderingen af, om der er opnået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad, er det påstanden, som skatteyderen har nedlagt for den pågældende instans, der skal sammenholdes med udfaldet af instansens afgørelse, hvilket følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 54, skatteministerens kommentar til Advokatrådets høringssvar i bilag 26 og SKM2005.358.ØLR.
Det fremgår af skatteministerens kommentar til Foreningen af Statsautoriserede Revisorers høringssvar i bilag 27 til lovforslag nr. 54, at der ikke er opnået fuldt medhold i en sag, hvis skatteyderen alene får medhold i en subsidiær påstand, og at det i så fald vil bero på en konkret skønsmæssig vurdering af sagen i øvrigt, om skatteyderen har fået medhold i overvejende grad. I vurderingen heraf kan der indgå en række momenter - såvel målelige som ikke-målelige - hvilket er eksemplificeret i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Vurderingen skal tilsvarende foretages i tilfælde, hvor der ikke er nedlagt en oprindelig subsidiær påstand om hjemvisning, hvilket kan udledes af […] Byrets dom offentliggjort som SKM2022.619.BR.
R1 nedlagde ved klage af 3. juli 2020 påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 skulle nedsættes med henholdsvis 349.946 kr., 1.691.898 kr. og 682.392 kr.
Da Skatteankenævn [...] traf afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen, fik klageren således ikke fuldt medhold i den nedlagte påstand, hvorfor der skal foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt klageren har fået medhold i overvejende grad.
Skattestyrelsen har behandlet klagerens ansøgning som en ansøgning om acontogodtgørelse og ikke som en endelig ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen først vil kunne foretage en medholdsvurdering, når der foreligger en ny afgørelse efter hjemvisningen.
I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 54 er det anført, at medholdsvurderingen "må foretages på baggrund en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige og ikke-målelige forhold i sagen", hvilket - sammenholdt med det øvrige i bemærkningerne om fremgangsmåden for medholdsvurderingen - må forstås således, at medholdsvurderingen skal foretages ud fra de forhold, der foreligger på tidspunktet for afgørelsen om hjemvisning.
Det støttes også af afsnit 7.5.1. i betænkning nr. 1382/2000, hvor det bl.a. er anført i forbindelse med udvalgets drøftelse af, hvorvidt medholdsvurderingen skal foretages på et rent objektivt kriterium, at medholdsvurderingen ikke bør bero på den nye skatteansættelse, såfremt en sag hjemvises til fornyet behandling i Skatteforvaltningen.
Landsskatteretten finder på denne baggrund og med henvisning til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2025.331.LSR, at medholdsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i afgørelsen fra Skatteankenævn [...] og ud fra de forhold, der forelå på tidspunktet for afgørelsen.
Skatteankenævn [...]’ hjemvisning af sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen kan ikke i sig selv medføre, at klageren har opnået medhold i overvejende grad, idet bedømmelsen heraf fortsat må bero på en samlet konkret vurdering af, hvilke forhold, der har medført hjemvisningen, sammen med de øvrige forhold, der kan indgå i medholdsvurderingen.
Afgørelsen vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 blev hjemvist til fornyet behandling i Skattestyrelsen, uden at Skatteankenævn [...] tog stilling til de af R1 indsendte nye oplysninger og den nedlagte påstand.
Som følge heraf, og da afgørelsen fra Skatteankenævn [...] ud fra de på afgørelsestidspunktet foreliggende oplysninger ikke kan antages at ville komme til at have en sådan vidererækkende betydning for klageren eller for retstilstanden på området i øvrigt, at det kan opveje, at der ved afgørelsen ikke blev givet medhold i den nedlagte påstand, finder Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at klageren ikke kan anses for at have opnået medhold i overvejende grad i sagen ved Skatteankenævn [...].
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Skatteankestyrelsens medholdsvurdering angav, at resultatet af sagen kunne anses for at være fuldt medhold, da Skatteankestyrelsens medholdsvurdering alene er af vejledende karakter, jf. skatteforvaltningslovens § 56, stk. 1, sidste punktum.
Det er således med rette, at Skattestyrelsen alene har udbetalt omkostningsgodtgørelse med 50 % af 93.750 kr. inkl. moms for udgifter til sagkyndig bistand ydet i forbindelse med klagen til skatteankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse, dog med en ændret begrundelse.