(v/ advokat Marianne Lovring)
Denne afgørelse er truffet af dommer Seerup.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 23. oktober 2024, angår en anfægtelse af Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelser af den 3. september 2024, hvorved nævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 24. oktober 2022 om at forhøje G1-virksomhed v/A’s omsætning med i alt 1.729.001 kr. i årene 2018-2020, samt at forhøje virksomhedens momstilsvar for samme periode med i alt 502.376 kr.
A har nedlagt følgende påstande:
Sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2018 nedsættes med kr. 595.050, skatteansættelsen for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 624.345, og skatteansættelsen for indkomståret 2020 nedsættes med kr. 509.606, og sagsøgers salgsmoms for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 nedsættes med kr. 148.762, for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 nedsættes med kr. 207.699 og for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2020 nedsættes med kr. 145.915.
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse
Af Skattestyrelsens afgørelse af 24. oktober 2022 fremgår om grundlaget for forhøjelsen af omsætning og salgsmoms:
Bogført omsætning konto X1 inkl. moms 1.350.216 kr. Dankort og (red.fjernet.betaling) indbetalt i banken, se bilag 3 1.270.937 kr. G2-virksomhed indbetalt i banken, se bilag 4 743.812 kr. Indbetalt i banken i alt 2.014.749 kr.
Af den bogførte omsætning på 1.350.216 kr. kommer de 1.270.937 kr. fra indbetalinger med dankort eller (red.fjernet.betaling). Det resterende beløb (1.350.216 kr. - 1.270.937 kr.) på 79.279 kr. kan ikke indeholde indbetalingerne fra G2-virksomhed på 743.812 kr. der således ikke ses at være indtægtsført. Forskellen på 79.279 kr. mellem den bogførte omsætning og indbetalinger med dankort og (red.fjernet.betaling) anses for at være virksomhedens kontante omsætning. Det er ifølge vores opfattelse usandsynligt, at en virksomhed i denne branche ikke skulle have kontant omsætning.
Bogført omsætning konto X1 inkl. moms 1.387.666 kr. Dankort og (red.fjernet.betaling) indbetalt i banken, se bilag 3 1.228.082 kr. G2-virksomhed indbetalt i banken, se bilag 4 780.431 kr. Indbetalt i banken i alt 2.008.513 kr.
Af den bogførte omsætning på 1.387.666 kr. kommer de 1.228.082 kr. fra indbetalinger med dankort eller (red.fjernet.betaling). Det resterende beløb (1.387.666 kr. - 1.228.082 kr.) på 159.584 kr. kan ikke indeholde indbetalingerne fra G2-virksomhed på 780.431 kr. der således ikke ses at være indtægtsført. Forskellen på 159.584 kr. mellem den bogførte omsætning og indbetalinger med dankort og (red.fjernet.betaling) anses for at være virksomhedens kontante omsætning. Det er ifølge vores opfattelse usandsynligt, at en virksomhed i denne branche ikke skulle have kontant omsætning.
Bogført omsætning konto X1 inkl. moms 881.551 kr. Dankort og (red.fjernet.betaling) indbetalt i banken, se bilag 3 818.788 kr. G2-virksomhed indbetalt i banken, se bilag 4, 637.007 kr. Indbetalt i banken i alt 1.455.795 kr.
Af den bogførte omsætning på 881.551 kr. kommer de 818.788 kr. fra indbetalinger med dankort eller (red.fjernet.betaling). Det resterende beløb (881.551 kr. - 818.788 kr.) på 62.763 kr. kan ikke indeholde indbetalingerne fra G2-virksomhed på 637.007 kr. der således ikke ses at være indtægtsført. Forskellen på 62.763 kr. mellem den bogførte omsætning og indbetalinger med dankort og (red.fjernet.betaling) anses for at være virksomhedens kontante omsætning. Det er ifølge vores opfattelse usandsynligt, at en virksomhed i denne branche ikke skulle have kontant omsætning."
Omsætningen blev på dette grundlag forhøjet med beløbene indbetalt fra G2-virksomhed med fradrag af 20 % svarende til moms, således at omsætningsforhøjelsen androg 595.050 kr. i 2018, 637.820 kr. i 2019 og 543.884 kr. i 2020
På baggrund af den forhøjede omsætning fastsatte Skattestyrelsen en tilsvarende indkomstforhøjelse for de tre år og forhøjede momsgrundlaget.
Skatteankenævn Hovedstaden Vests har afgørelser af den 3. september 2024 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse.
A har forklaret bl.a., at han har drevet værtshuset G1-virksomhed fra (red.fjernet.år) til (red.fjernet.år1). Han var i forretningen hver dag. Han stod for regnskab, optælling af kasse, medarbejdere, gæster, varelager, kort sagt det hele. Der var mange stamkunder samt mange unge mennesker fra de omliggende uddannelsesinstitutioner. Der var åbent fra 11.00 til 02.00. Han kom i butikken ved starten af arbejdsdagen og stod i baren om aftenen. Det primære salg på værtshuset var flaskeøl. Der var en hård konkurrence i det pågældende lokalområde med syv værtshuse og pubber inden for kort afstand. Han var den eneste udenlandske værtshusholder i området, hvilket var en ulempe. Han var derfor nødt til at lokke folk til med billigt øl. Han oparbejdede en god del stamkunder over årene. Hver aften lavede han regnskab for dagen og talte kassen op. Han havde to kasser, en til salg og en til spillemaskiner. Vekslinger af kontanter til spillemaskiner skete fra spillemaskinekassen. Når folk hævede kontanter på deres betalingskort til brug for spillemaskinerne, skete det imidlertid over salgskassen. Hver aften talte han også varelager op. Han havde en tæller på fadøl, som blev aflæst dagligt. Alt, hvad han registrerede på papir, blev også registreret på kasseapparatet. Derfor smed han papirerne ud, når alt var afstemt. Når han gik hjem, tog han kassen med. Der har været tyve indbrud på G1-virksomhed i løbet af årene. En gang månedligt tog han sine tal med til sin revisor, der bogførte på baggrund af udgiftsfakturaer og Z-boner. Det blev månedligt indberettet til SKAT, da der var månedsmoms i virksomheden. Han havde tre spillemaskiner, der var koblet op til Spillemyndigheden. Der var en såkaldt "dat-boks", hvor man kunne aflæse alt vedrørende omsætning og udbetaling fra spillemaskinerne. Han tog ikke poletterne med hjem om aftenen, men tyvere og tiere blev taget med hjem og lagt tilbage igen om morgenen. Der skulle jo være mønter til spillet. Det var de samme mønter, der gik igen fra dag til dag. Der er folk, som har hævet mønter hos ham, og kunder, der har haft mønter med selv. Når der blev hævet penge på dankort til brug for spil, gav det et højere dankortforbrug, som oversteg varesalget. Alt, der blev solgt på G1-virksomhed, blev registreret i kassen. Udbetalinger fra maskinen skete i poletter, som folk kunne veksle til penge eller bruge til at spille videre. Udbetaling kunne ske i kontanter eller via (red.fjernet.betaling). På foto i Ekstrakten, side 87, ser man en Z-bon fra 3. januar 2020. Den er udskrevet efter midnat, hvorfor dateringen er den 4. januar 2020. Den pågældende bon viser, at det primære salg var øl. Januar måned har altid været en død måned på G1-virksomhed. Derfor var øllet billigere i den måned. Udenlandske øl var dyrere end danske. Han tog 10 eller 12 kroner for en grøn Tuborg. I april tog han 18-20 kr. for det samme. En kasse grøn Tuborg med 30 kostede vist 119 kr. i indkøb På bonnen ser man et varesalg på 5.410 kr., men Dankortindbetalinger på 8.066,50 kr. Forskellen beror på salg af poletter til spillemaskine og det, der er hævet til at spille på maskiner. Differencen dækker ikke over mersalg af øl. Så meget øl havde han slet ikke plads til. "Rabat" dækker over en studierabat på ti procent til studenter. 0-salg dækker over pengeveksling i kassen. Man kunne også trykke på "Veksle spillemaskiner", men den knap sad længere væk, så han brugte altid 0-salg. Han havde mange stamgæster, der købte øl-kort. Det var et system, hvorved man kunne få en gratis øl ved at købe ti ølkort og betale for ni. Man kunne herefter betale med sine ølkort. Dem tog han imod ved at slå ind på 0-salg. Hvis nogle kunder raflede om øl, kunne en kunde vælge at købe et ølkort i stedet for en øl. Salg af ølkort blev slået ind som salg af en øl. Linjen "Gammelt bord" på Z-boner dækker over et bord, der køber flere øl, som betales til sidst. "Dankort" dækker over alle betalingskort. (red.fjernet.universitet)-elever var ofte udlændinge med udenlandske betalingskort. "Kontant i skuffe" er det beløb, der er hævet til spil. Det er kontanter, der er taget fra kassen. "Kontant" kommer fra almindelige kunder. Det har ikke noget med spillemaskinerne at gøre. Han havde 3.000 kr. hver dag i startkassen i kontanter. Der var aldrig kassedifferencer på G1-virksomhed. De drak ikke selv, når de stod bag baren. Der kunne være fejlindslag, men så blev det rettet. Hvis der var fejl, som medførte for få penge i kassen, dækkede de det af egen lomme. Var der for mange penge, var det drikkepenge, som de selv brugte. Ser man på kontoudtoget (Ekstrakten, side 321) er der to dankortindsætninger pr. dato. Det skyldes, at der hver dag kl. 00.00 skete en automatisk indberetning. Ved lukketid skete der en manuel indberetning. Han har ikke talt med andre værtshusholdere om bruttoavancer, men han har set, at tingene fungerer på samme måde som hos ham. De fulgte hinandens prissætning op og ned.
OL har forklaret bl.a., at hun har arbejdet på G1-virksomhed i 10-12 år, herunder i perioden 2018-20. Der var stamkunder, kunder fra gaden og studerende. Der var travle dage og rolige dage. Det var primært stamkunder, som kom på værtshuset. Der blev primært solgt øl. Der var rabat i form af ølkort, hvor man betalte for ti og fik den 11. øl gratis. Det blev brugt af såvel stamkunder som studerende. Det var meget brugt. Det blev også brugt, når der blev raflet om øl. Når hun solgte ølkort, blev det slået ind i kasse som ølsalg. Når hun solgte øl, som blev betalt med ølkort, blev salget slået ind som 0-salg. På en dagvagt kunne man vel komme op på 20-30 salg mod betaling af ølkort, og endnu mere i weekenden. Hun arbejdede fra 10-16 eller fra 11-16. Kassen blev ikke gjort op, når hun blev afløst, men der blev foretaget en udlæsning af det gennemførte salg og de modtagne betalinger. Der var to kasser, hvor der vel var 3.000 kr. i hver. Det var A, der lavede regnskab for kasserne. Der blev ikke solgt øl uden om kasseapparatet. Når kassen til spillemaskiner var tømt for kontanter og spillemønter, måtte man hæve kontanter i den almindelige kasse.
MT har forklaret, at han kender A fra G1-virksomhed. Han var stamkunde på det værtshus, herunder i årene 2018-20. Det var en hyggestue, hvor man raflede med andre gæster og spillede på maskiner. Så gik dagen med det. Han brugte ølkort. Man købte vist ti kort og betalte kun for ni. Det blev meget benyttet, når man raflede om øl. Når man tabte, betalte man med et ølkort. Han kunne sagtens købte 20 ølkort på en dag. Når han ville spille på maskiner, gik han op til A og bad om 200 kr. Det kunne ske flere gange. Ved dagens afslutning, betalte han sin regning. Det var meget almindeligt, at man vekslede på G1-virksomhed. Han betalte ofte sin regning med Dankort.
SA har forklaret, at han har arbejdet på G1-virksomhed i 2018. Kunderne var både stamkunder og unge. Der blev primært solgt øl. Derudover blev der solgt små shots. Der var rabat i form af ølkort. Man købte ti og betalte for ni. Dem blev der solgt mange af, typisk 30-50 stykker på en aftenvagt og lidt mindre på en dagvagt. Når han solgte ti ølkort blev det slået ind som et salg af et tilsvarende antal øl. Når et ølkort blev indløst, blev det registreret som et 0-salg. Han havde både dag- og aftenvagter. Det var ikke fast. Når man afløste dagvagten, skrev dagvagten på et stykke papir, hvad der var solgt. Det blev lagt i en pose. Den overtagende vagt kontrollerede vistnok, at det nedskrevne stemte. A havde gjort det hele klart om morgen med hensyn til optælling. Hvis en kunde skulle spille og kun havde dankort eller sedler, så blev det hævet/vekslet og registreret som et 0-salg. Hvis der var mønter i spillekassen, tog man derfra. Han husker ikke, om man i den situation slog ind på kasseapparatet. Det var forskelligt, hvor mange, der spillede på maskinerne. Når A var på ferie, tog de ansatte regnskaberne, skrev dag og personer på og lagde det i en kasse til A, som så tog sig af det, når han kom tilbage.
A har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:
"Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje G1-virksomheds skatteansættelser og momstilsvar for indkomstårene 2018-2020.
Sagsøger bestrider ikke, at betingelserne for at tilsidesætte G1-virksomheds regnskabsgrundlag formelt er til stede. Det selvangivne resultat kan og skal dog alene tilsidesættes, såfremt det ikke er korrekt og retvisende.
G1-virksomheds omsætning for indkomstårene 2018-2020 og momstilsvar for perioden 2018-2020 er selvangivet fuldt ud korrekt. Det påhviler skattemyndighederne at føre bevis for, at det anvendte skøn er mere retvisende end det selvangivne.
Skattemyndighederne har ikke, alene med henvisning til bruttoavancer for værtshuse i 2005-2007 og restauranter i 2018-2020, bevist, at det udøvede skøn er mere retvisende end G1-virksomheds selvangivne oplysninger.
Tværtimod dækker de anvendte bruttoavancer for restauranter over en langt større branche, bestående af mange forskellige aktører. Dette medfører væsentlig risiko for betydelige afvigelser sammenholdt med de enkelte underliggende brancher, herunder brune værtshuse som G1-virksomhed.
Det gøres gældende, at Skatteankenævn Hovedstaden Vest ikke har baseret sit skøn over G1-virksomheds omsætning for indkomstårene 2018-2020 på et korrekt grundlag. Det udøvede skøn giver dermed ikke et mere retvisende billede af omsætningen end det allerede selvangivne. Der er forklaringer på hvorfor indbetalingerne på G1-virksomheds konto jævnligt overstiger den på den konkrete dags registrerede omsætning, jf. z-bonnerne (E87117). Det skyldes vekslinger til brug for spillemaskinerne i G1-virksomhed. Vekslingerne er anerkendt af Skatteankenævnet (E28, 2. afsnit).
Åbning og lukning af kasseapparatet uden omsætning skyldes vekslinger samt modtagelse af ølkort, som er købt tidligere og dermed vedrører tidligere registreret omsætning.
Det gøres gældende, at antallet af åbninger af kasseapparatet uden omsætning ikke i sig selv er et argument for at ændre skatteansættelsen.
De pågældende transaktioner for januar 2020 på i alt 686 stk. svarer til cirka 22 transaktioner pr. dag. Køber 6 stamkunder dagligt 3 øl, betalt med et ølkort, giver dette 558 transaktioner registreret som nulsalg for én måned.
Det faktum, at der har været sammenlagt 686 transaktioner i januar 2020 fordelt på nulsalg og vekslingstransaktioner til brug for spilleautomaterne, indikerer på ingen måde, at der har været en kontant omsætning, der ikke er blevet bogført. Antallet af transaktioner for januar 2020 er ganske almindeligt henset til værtshusets størrelse og antallet af stamkunder.
Det gøres gældende, at indstævnte ikke har løftet den bevisbyrde, der påhviler skattemyndighederne for, at det skøn, der er foretaget, giver et mere retvisende billede end det selvangivne. Tværtimod medregner Skatteankenævn Hovedstaden Vest bankindsætninger til beskatningsgrundlaget for G1-virksomhed, der uomtvisteligt udgør vekslinger til brug for spilleautomaterne og salg af ølkort.
Skulle retten - mod forventning - finde, at der er dokumenteret grundlag for at gennemføre en skønsmæssig ansættelse, gøres det gældende, at der skal ske hjemvisning til Skattestyrelsen med henblik på en væsentlig nedsættelse.
Skatteankenævn Hovedstaden Vest har baseret skønnet på bruttoavancer for en samlet branche benævnt ’restauranter’ (E29). Virksomhed, der drives i et brunt værtshus som G1-virksomhed, er ikke på nogen måde sammenlignelig hermed. Det bestrides, at det kan lægges til grund, at de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for værtshuse var højere i indkomstårene 2018-2020 end i indkomstårene 2005-2007, når denne præmis alene er baseret på gennemsnitlige bruttoavance-procenter for en samlet branche under ’restauranter’, der dækker over mange forskellige aktører.
Det fremgår tillige af beregningerne over de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for restauranter fra Danmarks Statistik (E266), at den gennemsnitlige bruttoavanceprocent i indkomståret 2020 var 69,4 %, der - alt andet lige - er betydeligt lavere end skattemyndighedernes opgjorte bruttoavanceprocent for G1-virksomhed v/A for indkomståret 2020 på 75 % (E28, næstsidste afsnit).
G1-virksomhed er et brunt værtshus beliggende på Y1-adresse i Y2-by. På Y1-adresse er der, foruden G1-virksomhed, yderligere 3 tilsvarende brune værtshuse. Derudover har Y2-by generelt et højt antal af værtshuse byens arealmæssige størrelse taget i betragtning.
Dette har medført en naturlig høj konkurrence mellem værtshusene og desuden afstedkommet, at G1-virksomhed ofte har været nødsaget til at sænke priserne på øl og andre alkoholholdige drikke samt til oftere at afholde tilbud m.v. for at bibeholde eksisterende kunder og samtidig tiltrække nye. Et kvalificeret skøn skal altså ligge under den gennemsnitlige bruttoavance.
G1-virksomheds bruttoavance for indkomstårene 2018-2020 er ikke, ved skønnet, bragt op på niveau med den gennemsnitlige bruttoavance i værtshusbranchen, men på niveau for en langt større og ikke sammenlignelig branche ’restauranter’.
Videre synes det åbenlyst, at en ændring af skatteansættelsen, som fører til en beskatning af samtlige bankindsætninger samtidig med, at spilleindtægterne, der stammer fra vekslinger indsat i banken, ligeledes beskattes særskilt, er åbenbart urimelig og udøvet på et forkert grundlag. Derudover er det helt åbenbart en fejl, at Skatteankenævn Hovedstaden Vest ikke tager højde for sagens faktiske forhold. Der indgår i den skønsmæssige forhøjelse med sikkerhed beløb, som reelt udgør vekslinger og salg af ølkort.
Det gøres gældende, at Skatteankenævn Hovedstaden Vest, ved det udøvede skøn - alene med henvisning til bruttoavancer - ikke har inddraget alle relevante og afgørende faktorer. Skønnet er således baseret på et ufuldstændigt og ikke retvisende grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat. Skønnet skal derfor hjemvises til fornyet behandling"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:
"Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det af Skattestyrelsen udøvede skøn over sagsøgerens virksomheds omsætning og salgsmoms er sket på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.
Det bemærkes, at sagsøgeren ikke bestrider, at betingelserne for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag er opfyldt (stævningen, s. 3, andet afsnit), og at Skattestyrelsen derfor var berettiget til at fastsætte sagsøgerens skattepligtige indkomst og virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt.
Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.
Endvidere følger det af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Sagsøgeren har i 2018, 2019 og 2020 selvangivet overskud af virksomhed med henholdsvis 334.614 kr., 354.123 kr. og 816.564 kr., jf. skatteankenævnets afgørelse … og angivet virksomhedens salgsmoms med henholdsvis 270.044 kr., 225.920 kr. og 156.796 kr. Virksomhedens omsætning i 20182020 hidrører fra salg af drikkevarer, tobak og diverse samt indtægter fra 3 spilleautomater, der har været opsat i værtshuset. Omsætningen og salgsmomsen er bogført med henvisning til virksomhedens "z-boner". Z-boner er kasseboner, der skal udskrives fra kasseapparatet hver dag ved lukketid.
Omsætningen på virksomhedens spilleautomater blev hver måned automatisk indberettet til Spillemyndigheden. Det fremgår af oplysninger fra Spillemyndigheden, at der har været spilleindsatser i de 3 spilleautomater på 1.267.909 kr. i 2018, 1.070.265 kr. i 2019 og 741.249 kr. i 2020, jf. også skatteankenævnets afgørelse … Omsætning og gevinster fra spilleautomaterne er bogført særskilt og indgår således ikke i virksomhedens bogførte omsætning vedrørende salg i værtshuset.
I forbindelse med en kontrolsag konstaterede Skattestyrelsen ved en gennemgang af bankkontoudskrifterne for virksomhedens bankkonto X2 i F1-bank, at der var indsat større beløb på virksomhedens bankkonto, end virksomheden havde bogført i sit regnskab.
Skattestyrelsen har opgjort indsætningerne på virksomhedens bankkonto således, jf. også Skattestyrelsens opgørelse… :
Skattestyrelsen har skønnet, at sagsøgeren ikke har bogført bankindsætningerne fra betalingskort administreret af G2-virksomhed. Det er disse beløb ekskl. en beregnet moms på 20 pct. af indsætningerne, som sagsøgerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt er blevet forhøjet med, jf. skatteankenævnets afgørelse i skattesagen (bilag 1, s. 4, næstsidste afsnit). Derudover er sagsøgerens virksomheds momstilsvar skønsmæssigt blevet forhøjet med en beregnet salgsmoms på 20 pct. af indsætningerne, jf. skatteankenævnets afgørelse i momssagen (bilag 2, s. 5, andet afsnit)
Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skatte- og afgiftspligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2005.3167H U.2009.476/2H, U.2011.1458H og SKM2014.521.ØLR. Det er ikke korrekt, når sagsøgeren anfører, at det påhviler skattemyndighederne at godtgøre, at det udøvede skøn er mere retvisende end det af sagsøgeren selvangivne overskud og salgsmoms …
Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde.
Sagsøgeren bestrider ikke, at der har været kontant omsætning i værtshuset, ligesom sagsøgeren ikke bestrider skattemyndighedernes beløbsmæssige opgørelse af indsætningerne på virksomhedens bankkonto.
Sagsøgeren bestrider derimod, at indsætningerne på virksomhedens bankkonto udgør omsætning, idet indsætningerne - ifølge sagsøgeren - udgør pengevekslinger, der efterfølgende blev anvendt i de opsatte spilleautomater, og at spilleindsatserne, der blev vekslet og foretaget på denne måde, allerede er selvangivet og vedrører spilleydelser (spil om penge), som er fritaget for moms i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 12. Sagsøgeren gør herudover gældende, at de resterende kassetransaktioner vedrører kunders betaling af øl via "ølkort", der medregnes i omsætningen på købstidspunktet.
Sagsøgeren har ikke - hverken over for skattemyndighederne eller under den foreliggende sag - fremlagt dokumentation, der godtgør omfanget af vekslingerne i værtshuset. Sagsøgeren har således ikke fremlagt et dagligt ført og afstemt kasseregnskab, en opgørelse over hævninger af kontanter på virksomhedskontoen til brug for vekslinger eller andet, der gør det muligt at følge pengestrømmene.
Sagsøgeren har dermed ikke fremlagt objektiv dokumentation, der godtgør, at forskellen mellem den bogførte omsætning og de opgjorte bankindsætninger skyldes, at der er vekslet til og udbetalt kontanter til kunderne til brug for spil i spilleautomaterne.
De fremlagte Z-boner for januar 2020 … viser ikke, hvor mange kontanter, der har været i værtshuset ved åbningen eller ved dagens afslutning, og det registrerede beløb for "kontant i skuffe" under overskriften "finans" er derfor ikke udtryk for et kasseregnskab. Derudover fremgår det hverken af bogføringen eller z-bonerne, hvor stor del af indbetalingerne på virksomhedens bankkonto, der er vekslet til kontanter til kunderne til brug for spilleautomaterne, og hvor stor en del af indbetalingerne, der vedrører salg af drikkevarer m.v., der ikke er registreret som omsætning på kasseapparatet.
Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, hvordan kontanterne til brug for de beskrevne vekslinger skulle være tilvejebragt.
Det fremgår af z-bonerne, at der har været i alt 439 transaktioner, der på kasseapparatet er registreret som "nulsalg", og 349 transaktioner, der på kasseapparatet er registreret som "veksle spillemaskine", … Sagsøgeren har ikke godtgjort, at de mange åbninger af kasseapparatet uden registrering af varesalg skyldes, at der har været foretaget vekslinger eller anvendt forudbetalte "ølkort" i dette omfang.
Hertil kommer, at sagsøgeren til skattemyndighederne har oplyst, at kasseapparatet kun blev anvendt til vekslinger, når den pengekasse med kontanter til brug for spil, som sagsøgeren havde i værtshuse - udover det egentlige kasseapparat - var tom, jf. herved skatteankenævnets afgørelse … Vekslinger fra denne pengekasse er ikke registreret, og det er derfor ikke dokumenteret, hvor mange vekslinger til kontanter til kunderne der skulle være foretaget på denne måde.
De forudbetalte "ølkort" medregnes i omsætningen på købstidspunktet. Den omstændighed, at virksomhedens kunder måtte anvende forudbetalte "ølkort" til udlevering af øl, godtgør derfor ikke, at der er en forskel mellem bankindsætninger på virksomhedens bankkonto og virksomhedens bogførte omsætning i 2018-2020.
Sagsøgeren har heller ikke i øvrigt godtgjort, at skattemyndighedernes ansættelse af virksomhedens omsætning er forkert.
Da skønnet er baseret på skattemyndighedernes gennemgang af indsætninger på virksomhedens bankkonto, der er afstemt med sagsøgerens bogføringsmateriale, har skattemyndighederne - modsat hvad sagsøgeren hævder - foretaget et skøn ud fra de faktiske oplysninger.
Efter den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning og med de bogførte årlige vareforbrug kan virksomhedens bruttoavanceprocenter opgøres til 67 % for 2018, til 69 % for 2019 og til 75 % i 2020, jf. skatteankenævnets afgørelse …
Det fremgår af Danmarks Statistiks beregninger, at de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for værtshuse var 68 % i 2005, 69 % i 2006, og 66 % i 2007 … Der foreligger ikke statistiske oplysninger om gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for værtshuse for årene herefter.
Det fremgår videre af Danmarks Statistiks beregninger, at de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for restauranter var 61,9 pct. i 2005, 62,8 pct. i 2006 og 63,8 pct. i 2007 … I 2018-2020 var de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for restauranter henholdsvis 68,1 pct., 68,5 pct. og 69,4 pct. …
Det må - i overensstemmelse med de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for restauranter - lægges til grund, at de gennemsnitlige bruttoavanceprocenter for værtshuse var højere i 2018-2020 end i 2005-2007.
Sagsøgeren har på den baggrund ikke godtgjort, at forhøjelsen af virksomhedens omsætning, hvorefter bruttoavanceprocenterne kan opgøres til henholdsvis 67 pct., 69 pct. og 75 pct. i 2018-2020, er åbenbart urimelig.
Da sagsøgeren ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af virksomhedens omsætning og salgsmoms er åbenbart urimelige eller udøvet på et forkert grundlag, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.
Der er på den baggrund heller ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at A’s personligt drevne virksomhed, G1-virksomhed, i årene 2018 - 2020 havde et regnskabsgrundlag, der var mangelfuldt i et sådant omfang, at Skattestyrelsen var berettigede til at tilsidesætte det. Det følger heraf, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A’s skattepligtige indkomst og virksomhedens salgsmoms.
A bærer bevisbyrden for, at Skattestyrelsens og Skatteankenævnets skønsmæssig ansættelse er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.
Værtshuset G1-virksomhed har ubestridt håndteret en betydelig mængde kontanter som led i driften. A har derfor haft en særlig anledning til at sikre en dokumentation for, i hvilket omfang disse kontanter forøgede den skatte- og momspligtige omsætning i virksomheden. Imidlertid har A forsømt dagligt at føre og afstemme et kasseregnskab samt en opgørelse over hævninger af kontanter til brug for vekslinger. Det er i den forbindelse en skærpende omstændighed, at A efter sin forklaring i vidt omfang har undladt at benytte den korrekte kassefunktion, "Veksle spillemaskiner", når en kunde hævede kontanter fra salgskassen ved træk på sit betalingskort eller ved veksling af sedler. Under disse omstændigheder finder retten, at Skattestyrelsen og Skatteankenævn Hovedstaden Vest har haft et sagligt grundlag for skønsmæssig at ansætte A’s skattepligtige indkomst og virksomhedens salgsmoms på grundlag af indsætningerne på virksomhedens bankkonto. Skatteankenævn Hovedstaden Vest har vurderet, at der i virksomheden har været en betydelig ikke-bogført kontantomsætning i form af salg uden om kasseapparatet. Skatteankenævnet har herved lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation for et meget højt antal åbninger af kasseapparatet uden et registreret bogført salg. Retten finder, at de afgivne forklaringer om anvendelse af ølkort og veksling til kontanter ikke uden støtte i objektive kendsgerninger giver et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte denne vurdering helt eller delvis. A har gjort gældende, at en del af indsætningerne skyldes, at kunder har hævet kontanter i salgskassen til brug for spillemaskiner, hvorfor disse indsætninger ikke skal medregnes til omsætningen i form af salg. A har imidlertid ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at sådanne hævninger har oversteget den ikke-bogførte kontantomsætning uden om kasseapparatet. Retten finder herefter, at der ikke er ført bevis for, at Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelser af 3. september 2024 er truffet på et urigtigt grundlag.
Efter det oplyste om G1-virksomheds bruttoavancer med henholdssvis uden de foretagne forhøjelser sammenholdt med bruttoavancerne i de tilsvarende år i relativt sammenlignelig branche, finder retten, at der ikke er ført bevis for, at Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelser af 3. september 2024 har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Da der heller ikke i øvrigt er fremført beviser eller anbringender, som kan føre til en tilsidesættelse af de anfægtede forvaltningsakter, tager retten den af Skatteministeriet nedlagte frifindelsespåstand til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 90.000 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 90.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.