Sag BS-9915/2023-ROS
Parter
A
(v/ advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet Departementet
(v/ advokat Anne Larsson)
Denne afgørelse er truffet af dommer Signe Borregaard Rasmussen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 22. februar 2023.
Sagen drejer sig om, hvorvidt en række overførsler, foretaget til og fra A’s konti i 2015 og 2016, udgør skattepligtige indtægter.
A har nedlagt følgende påstand:
Der nedlægges principalt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 627.275, og skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 945.595.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
A har oplyst, at påstanden vedrørende indkomståret 2015 er opgjort som forhøjelsen af lønindkomst med 65.990 kr. tillagt anden personlig indkomst på 561.285 kr., og at påstanden vedrørende indkomståret 2016 er opgjort som forhøjelsen af lønindkomst med 165.269 kr. tillagt anden personlig indkomst på 780.326 kr.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten traf den 22. november 2022 afgørelse, hvoraf fremgår:
"…
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med 875.120 kr. og 1.258.958 kr. for henholdsvis indkomstårene 2015 og 2016.
Som begrundelse for forhøjelsen er anført:
"(…)
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.
Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.
Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine skattepligtige indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Indsætninger på din bankkonto
Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare det negative privatforbrug.
Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomstårene 2015 og 2016 i et regneark. Der henvises til vedlagte bilag 1 og 2. De anvendte kontoudtog er vedlagt.
Løn fra G1-virksomhed
Af bilag 1 fremgår det, at du på dine bankkonti har modtaget 282.350 kr. i 2015 og 234.699 kr. for 2016 fra G1-virksomhed. Du er ejer og direktør i G1-virksomhed og udfører derfor arbejde i et tjenesteforhold i selskabet. Du er som direktør og ejer også ansvarlig for, at dine lønudbetalinger bliver indberettet til Skattestyrelsen. Dette er ikke sket. Men efter at vi har startet kontrolsagen, har G1-virksomhed angivet en løn til dig på 137.730 kr. for 2015 og 101.280 kr. for 2016. Da vi har en igangværende kontrolsag har disse angivelser ikke genereret nye årsopgørelser for dig. Den angivne løn til dig kan ikke afstemmes til de faktiske indbetalinger fra G1-virksomhed på dine bankkonti.
Du har sammen med din indsigelse indsendt lønspecifikationer vedrørende din løn fra G1-virksomhed for september, oktober og november 2015. Du oplyser, at disse lønspecifikationer ikke fremgår af din skattemappe. Vi har ikke modtaget yderligere dokumentation for indkomståret 2015 og 2016 vedrørende lønoverførsler fra G1-virksomhed. Derfor må vi fortsat konstatere, at overførslerne fra G1-virksomhed jævnfør bilag 1 langt overstiger de lønoplysninger, som G1-virksomhed har forsøgt at angive.
Vi har ikke modtaget opgørelser over dine eventuelle tilgodehavender i G1-virksomhed, og må derfor forudsætte, at du ikke har tilgodehavender i 2015 og 2016. De beløb som du har modtaget på dine konti i 2015 og 2016 fra G1-virksomhed anses som løn for dig, da du udfører arbejde i tjenesteforhold som direktør for G1-virksomhed.
Løn fra G1-virksomhed på 282.350 kr. for 2015 og 234.699 kr. er skattepligtig for dig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og anses som A-indkomst med indeholdelsespligt efter kildeskatteloven § 43, stk. 1. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Din indsigelse over forslag af 10. august 2018
I din indsigelse oplyser du, at kilden kontantindsætningerne på dine bankkonti er en kontanthævning på din mastercard konto i F1-bank. Formålet med disse transaktioner er at opnå en måneds rentefri kredit på beløbet. Som eksempel vedhæfter du en transaktion foretaget den 21. august 2018, hvor et beløb på 4.000 kr. hæves kontant, hvorefter kontantbeløbet indsættes på din konto i F2-bank.
Vi har efterprøvet dine oplysninger. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra bankkonto til bankkonto. Der foretages både kontantindsætninger på dine konti F1-bank og i F2-bank i 2015 og 2016. Vi har ikke modtaget nogen dokumentation for dine kontante pengestrømme mellem dine konti i 2015 og 2016, og anser derfor fortsat indsætninger som skattepligtig indkomst for dig.
Ifølge bilag 2 fremgår det, at der på dine bankkonti indsættes 592.770 kr. i 2015 og 1.024.259 kr. i 2016. Der er tale om indsætninger vedrørende bankoverførelser, mobilepay og kontantindsætninger.
Vi har den 27. juni 2018 anmodet dig om at redegøre for disse indsætninger. Denne redegørelse har vi ikke modtaget fra dig.
Indsætningerne i 2015 på 592.770 kr. og 1.024.259 kr. i 2016 anses som skattepligtig anden personlig indkomst for dig. Disse indsætninger er skattepligtig indkomst for dig, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
10 / 26
(…)"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens personlige indkomst nedsættes med 737.390 kr. og 1.157.678 for henholdsvis indkomstårene 2015 og 2016.
Til støtte for den nedlagte påstand er gjort gældende:
"(…)
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A alene har modtaget reelle overførsler fra G1-virksomhed på henholdsvis kr. 137.730 i 2015 og kr. 101.280 i 2016. Det anerkendes, at disse beløb er skattepligtige.
De øvrige overførsler, der er gennemført til og fra A’s konto i indkomstårene 2015 og 2016 er foretaget med henblik på at opnå en øget likviditet ved at hæve midler på et mastercard, hvorved der opnås kredit i en periode forud for, at beløbet skal betales.
I denne periode benyttes det hævede beløb til betaling af likviditetskrævende dispositioner eksempelvis betaling af kreditorer m.v. i G1-virksomhed. Der foretages herefter en overførsel i forbindelse med, at der indkommer betaling m.v. til selskabet, der gør det muligt at indfri trækket på mastercardet ved forfald, hvorefter der igen foretages en hævning med kredit.
Fremgangsmåden giver de pengestrømme, der har dannet baggrund for Skattestyrelsens ændring af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016. Imidlertid indebærer pengestrømmene i realiteten alene en mindre likviditetsforøgelse i form af det beløb, der maksimalt kan opnås kredit med ved hævninger på det omhandlede mastercard. Der er således tale om en cirkulær pengestrøm, der ikke er tilgået A som et beløb til eje eller forbrug men derimod har været benyttet til indfrielse af det "lån", der har været foretaget via mastercardet.
Det gøres gældende, at der, baseret på de omhandlede dispositioner, ikke er baggrund for at gennemføre en beskatning af A udover af de lønudbetalinger, der er angivet til Skattestyrelsen. (…)"
Skattestyrelsens høringssvar
Skattestyrelsen har anført følgende til klagen:
"(…)
I klagen er der på ny fremsat påstand om, at kontantindsætninger på A’s konti i banken stammer fra kontanthævninger på hans mastercard konto. Formålet med dette skulle være, at få rentefrit kredit. Der er ikke medsendt nogen former for opgørelse for at sandsynliggøre påstanden.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der forsat ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at kontantindsætningerne på A’s konti er skatteansættelsen uvedkommende. Han er tidligere blevet anmodet om, at redegøre for dette. Der henvises til vedlagte akt 31.
Der er fremført påstand om, at dele af beløbene modtaget fra G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed skulle være tilbagebetaling af udlæg som A har foretaget for selskaberne.
Der er ikke vedlagt opgørelse over A’s mellemregningskonti med selskaberne. Han er tidligere blevet anmodet om, at dokumentere mellemregningskonti med selskaberne. Der henvises til vedlagte akt 31. Disse oplysninger er ikke indsendt.
Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at overførelser fra disse selskaber er skattepligtige for A.
(…)"
Klagerens repræsentants bemærkninger til sagsfremstilling
I forbindelse med at der har været udsendt sagsfremstilling, har repræsentanten fremsendt følgende bemærkninger:
"(…)
A og jeg er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og skal på denne baggrund anmode om at få sagen afgjort af Landsskatteretten, samt at blive indkaldt til et retsmøde med Landsskatterettens retsmedlemmer således at vi har mulighed for at uddybe og forklare vores opfattelse af sagen på et retsmøde.
Skatteankestyrelsen indstiller i sit forslag til afgørelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal stadfæstes. Dette sker med følgende begrundelse:
"Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter eller i øvrigt ikke udgør skattepligtig indtægt for klageren. Det anses herunder ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af et tilgodehavende mellem klageren og selskabet. Indsætninger fra selskabet samt øvrige indsætninger anses herefter for skattepligtige indtægt for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk.1.
Da klageren anses for at have udført arbejde for selskabet, tiltrædes det at indsætninger fra selskabet med hhv. 282.350 kr. og 234.699 kr. for indkomstårene 2015 og 2016 beskattes som lønindkomst."
Vi er opmærksomme på, at oplysningen af sagen har trukket ud og er blevet udskudt flere gang i overensstemmelse med aftale indgået med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
A og registreret revisor KJ, har udarbejdet et notat angående de overførsler og dispositioner, SKAT i sin afgørelse har anset for skattepligtige.
Registreret revisor KJ’s notat af 16. november 2020 med bilag fremlægges som sagens bilag 2.
Det fremgår af det vedlagte notat og dokumentationen hertil, at A i meget vidt omfang ikke er skattepligtig af de dispositioner på sine konti, som SKAT har anset for skattepligtige. Hertil kommer at A i forvejen har selvangivet løn i overensstemmelse med de foretagne lønudbetalinger fra selskabet.
Jeg fremhæver for god ordens skyld, at en række af de dispositioner og indsætninger, der er beskattet, med relativ stor klarhed fremgår som overførsler mellem egne private konti og eksempelvis låneoptagelse hos en bank. Det bør være helt åbenlyst, såvel for Skatteankestyrelsen som for SKAT på tidspunktet for udarbejdelse af sin afgørelse, at disse beløb ikke udgør skattepligtig indkomst for A.
I forbindelse med det kommende retsmøde i sagen vil jeg henvise til og fremhæve den foreliggende dokumentation og forklare baggrunden for de foretagne dispositioner nærmere.
Jeg bemærker for god ordens skyld, at der tages forbehold for at fremkomme med yderligere kommentarer og bemærkninger samt eventuelt fremlægge yderligere dokumentation i forbindelse med modtagelse af Skattestyrelsens udtalelse til det foreliggende forslag til afgørelse. Endvidere er det min forventning, at der eventuelt udarbejdes yderligere uddybende dokumentation for de konkrete overførsler, hvor registreret revisor KJ i sit notat vedlægger dokumentation for dispositioner til eksemplificering, understregning og beskrivelse af den pengestrøm, der har været mellem private konti og kreditkort ejet af A.
(…)"
Klagerens repræsentant har fremlagt følgende bemærkninger fra klagerens revisor:
"(…)
Notat vedr. A, CPR nr. (red.cpr.nr.1.fjernet)
Vi er af skatteyder A (herefter kaldet A), blevet anmodet om at gennemgå alle hans indbetalinger på sine private bankkonti, og afstemme disse med bogholderiet i sine tre selskaber, G1-virksomhed (G1-virksomhed), G2-virksomhed (G2-virksomhed) og G3-virksomhed (G3-virksomhed).
Herudover er vi blevet anmodet om, at gennemgå SKAT’s bilag 1 og 2 i SKAT’s afgørelse af 3. oktober 2018, med henblik på, at undersøge om SKAT’s opgørelser er korrekte.
SKAT har som udgangspunkt afgjort, at A skal beskattes af samtlige indsætninger på A’s private bankkonti uden skelen til beløbsstørrelser og uden hensyntagen til, hvor pengene kom fra.
Vi har f.eks. kunnet konstatere, at SKAT i deres opgørelse medtager en lånoptagelse fra F3-bank på kr. 79.050. Da A samme dag som modtagelsen af dette beløb overfører kr. 72.000 til en anden af A’s bankkonti, medtager SKAT også dette beløb som værende en skattepligtig indsættelse. Dette på trods af, at det på kontoudtog fra banken er tydeligt, at det er en almindelig overførsel til en anden af A’s konti, og at overførslen er en del af et lån. Vi skal henvise til Ad 4, litra g nedenfor.
Hvorfor SKAT ikke har sorteret de indsætninger fra, som beviseligt kommer fra A’s egne private bankkonti, kan vi ikke udtale os om.
Nedenfor fremdrager vi yderligere eksempler på sådanne overførsler mellem A’s private konti, som SKAT har medtaget som værende skattepligtige indsætninger.
Vi har fået udleveret SKAT’s bilag 1 og 2 som en excel-fil, så vi har haft mulighed for, at skrive kommentarer i denne samt sortere dataene efter forskellige kriterier m.v.
I bilag A og B vedlægger vi en fuldstændig udskrift af SKAT’s bilag 1 og 2, men med et ID-nr. angivet ud for hver linje. Dette for efterfølgende, at kunne sortere dataene efter ID-nr. ligesom det også er muligt, at verificere efterfølgende opgørelser til hver enkelt linje i SKAT’s bilag 1 og 2.
Dette for, at sikre fuldstændighed, og at vi ikke overser en postering.
Herefter har vi opdelt vores gennemgang i 4 dele og i fire nye bilag:
Bilag C: Modtaget løn fra G1-virksomhed for indkomståret 2015 kr. 282.350,00
Bilag D: Anden personlig indkomst for indkomståret 2015 kr. 592.770,00
Bilag E: Modtaget løn fra G1-virksomhed for indkomståret 2016 kr. 234.699,00
Bilag F: Anden personlig indkomst for indkomståret 2016 kr. 1.024.259,00
I alt kr. 2.134.078,00
Ad 1
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag A for 2015, eller første del af SKAT’s bilag 1, har vi kunnet udarbejde bilag C, hvor vi har kommenteret hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori.
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier med følgende beløb:
a. Hævninger fra selskaber til betaling af leverandør kr. 190.560,00
b. Overførsel mellem selskaber kr. 7.000,00
c. Løn fra selskaber kr. 4.000,00
d. Hævet på mellemregning med selskaber kr. 12.640,00
e. Overført fra en anden privat bankkonto kr. 68.150,00
I alt kr. 282.350,00
Ad a:
Samtlige indbetalinger - i alt. kr. 190.560 - har vi konstateret er hævet på bankkonti tilhørende enten G1-virksomhed eller G2-virksomhed.
Posteringerne i selskabernes bogholderier og på bankkontiene har fået de betegnelser, som vi har angivet i bilagets kommentarfelt.
Ifølge Skatteyder A skyldes hævningerne, at en del underleverandører foretrak, at modtage kontanter umiddelbart efter afslutningen af et job, hvorfor A altid måtte have kontanter med sig, når jobbet blev afsluttet, ofte sent om natten eller meget tidlig morgen. Da der ikke var hævekort eller kreditkort i selskaberne, måtte selskaberne overføre penge til A, som så kunne hæve kontanter eller bruge et af sine kreditkort til betaling af underleverandørerne.
Ad b:
Den 3. september 2015 bliver der hævet kr. 7.000 i G1-virksomhed, som overføres til A. Dette beløb indsættes på A’s bankkonto. Samme dato bliver der hævet kr. 6.000 fra A’s bankkonto med betegnelsen G2-virksomhed. Dette beløb indsættes på selskabet G2-virksomhed’s bankkonto. Kopi af bankkontoudtog, hvor de tre posteringer er vist vedlægges i bilag G.
Der var altså tale om en overførsel fra et selskab til et andet, hvorfor der kun kan være tale om en hævning på kr. 1.000, hvilket ingen betydning har, så længe A ikke kommer til at skylde selskabet penge. Se nedenfor under d.
Ad c:
Beløbet er hævet i selskabet G1-virksomhed, med betegnelsen "Løn". I følge A’s skatteoplysninger for 2015, har selskabet indberettet A-indkomst for A i 2015 på kr. 137.730, kopi af R75-skatteoplysninger vedlagt i bilag H, side 4, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om en allerede beskattet lønudbetaling.
Ad d:
De efterfølgende beløb, opgjort til kr. 12.640, er alle hævninger som A har foretaget på sine mellemregningskonti i et af de tre selskaber, hovedsagelig G2-virksomhed og G1-virksomhed.
I bogholderiet for G2-virksomhed er de to første beløb bogført på hhv. kr. 1.900 og kr. 1.400 som overført til søsterselskabet G1-virksomhed. D.v.s. at disse beløb ikke burde have været indbetalt på A’s bankkonti. Udskift fra G2-virksomhed’s bogholderi vedlægges i bilag I.
Beløbet på kr. 1.930 den 3. marts 2015, var en fejlbetaling, og beløbet blev med det samme ført tilbage til selskabet. Dette fremgår af bankkontoudtog vedlagt i bilag J.
De fire sidste beløb, er alle bogført som hævninger på A’s mellemregningskonto. Dvs. at disse beløb kun skal beskattes hos A, såfremt A ved hævningerne kommer til at skylde G1-virksomhed penge. Så længe mellemregningen viser en gæld til A, skal A ikke beskattes af hævningerne.
Dette har SKAT ikke påvist er sket, hvorfor ingen af indsætningerne skal beskattes hos A.
Dette betyder, at der af beløbet på kr. 12.640 kun er de to første beløb som A skal beskattes af eller i alt. kr. 3.300.
Ad e:
Den sidste del af bilag C viser alle de indsættelser på A’s bankkonti, som kommer fra andre af A’s private bankkonti.
Der er altså ikke tale om skattepligtige indbetalinger til A, men alene tale om overførsler af beløb fra en privat bankkonto til en anden privat bankkonto.
Ingen af disse overførsler på i alt. kr. 68.150, kan dermed være skattepligtige.
Vi vedlægger et eksempel på to sådanne overførsler i bilag K. Bemærk, at der til teksten på indsættelsen i F2-bank er angivet, at afsenderen er A.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af A’s personlige bankkonti.
Sammenfatning:
Som vist ovenfor, er der tvivl om, hvorvidt nogle af beløbene i vores bilag C er skattepligtige.
Da vi ikke kan verificere, at hævninger fra selskaberne er brugt til betaling af leverandører, er det vores opfattelse, at SKAT’s indkomstopgørelse med en forhøjelse på kr. 282.350, som minimum skal reduceres med hhv. kr. 68.150, med kr. 10.030 og med kr. 6.000, eller i alt kr. 88.490.
Ad 2:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag B for 2015, eller en del af SKATS bilag 2, har vi kunnet udarbejde bilag D, hvor vi har kommenteret, hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori:
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier med følgende beløb:
a: Indsætninger fra G9-virksomhed | kr. 5.791,00 |
b: Indsætninger fra privat debetkort | kr. 92.822,00 |
c: Indsætninger til betaling af leverandører | kr. 25.400,00 |
d: Indsætninger til betaling af leverandører | kr. 3.510,00 |
e: Indsætninger fra egne private konti | kr. 257.815,22 |
f: Indsætninger fra samtidige hævninger | kr. 139.600,00 |
g: Indsætning fra returvarer | kr. 595,00 |
h: Indsætning fra private/venner/familie | kr. 62.512,00 |
i: Indsætning fra biludlejningsvirksomhed | kr. 2.400,00 |
j: Indsætning fra postkontor | kr. 2.325,00 |
I alt | kr. 592.770,22 |
Ad a:
En bekendt af A og A’s ægtefælle skulle sende en palle med varer til det nordlige Y1-land.
Dette ekspederede A, og modtog fra den bekendte betaling for A’s udlæg til ekspeditør, som var et Y2-by baseret speditør.
Da pallen nåde frem op med 4 måneder senere, var afleveret, blev omkostningerne ved forsendelsen opgjort og A fik udbetalt et overskydende beløb, som var betalt forud.
Ingen af disse indsætninger på i alt kr. 5.791 er dermed skattepligtige.
Ad b:
Der er tale om indbetalinger til bankkonti tilhørende A, ved hjælp af egne private kreditkort/debetkort.
Det fremgår da også klart af teksterne på bankkontoudtogene, at der er tale om indsætninger direkte fra kreditkort. Ingen af A’s selskaber har kreditkort, og vi har ikke kunnet afstemme nogle af de pågældende indbetalinger til hævninger på selskabernes bankkonti.
Der er dermed tale om ikke skattepligtige indsætninger på i alt kr. 92.822.
Vi vedlægger eksempel på to sådanne indsætninger fra den 3. marts 2015 i bilag L.
Samtlige indsatte beløb nævnt i bilag C litra b, kan dokumenteres ved bankkontoudtog for bankkonti tilhørende A.
Ad c:
Beløbene er hævet i selskabet G1-virksomhed, med betegnelsen "Løn". I følge A’s skatteoplysninger for 2015, har selskabet indberettet A-indkomst for A i 2015 på kr. 137.730, kopi vedlagt i bilag G, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse, at ingen af disse indsætninger på i alt kr. 25.400 skal beskattes.
Ad d:
Beløbene er hævet i selskabet G3-virksomhed, og skulle bruges til betaling af leverandører, som foretrække modtagelse af kontanter.
Fem dage efter overfører A kr. 3.400 til G3-virksomhed, hvorfor der reelt er tale om et kortere tids udlæg. Kopi af bankkontoudtog i bilag M.
Differencen på kr. 110 skal muligvis beskattes, afhængig af, om A ved transaktionen kom til at skylde penge til selskabet G3-virksomhed.
Ad e:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 257.815,22, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på de bankkonti der er angivet i kommentarfeltet.
Dvs. at der er tale om almindelige overførsler fra den ene private konto til den anden private konto og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Vi vedlægger et eksempel på dette i bilag N. Bemærk, at der på afsender kontoen står anført modtagers bankkontonummer, mens der hos modtageren står anført afsenders navn.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af A’s personlige bankkonti.
Ad f:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 139.600, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på samme konto, samme dag på den bankkonto, som er angivet i tekstfeltet.
Dvs. at der er tale om almindelige hævninger og indsættelser til samme konto, og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Vi vedlægger eksempel fra den 3. august 2015 i bilag O.
Ad g:
A afleverede nogle købte varer i G4-virksomhed tilbage til forretningen. Forretningen tilbageførte prisen for de aflevere varer til den bankkonto, hvorfra det oprindelige køb blev foretaget.
Beløbet kan derfor ikke være skattepligtigt.
Ad h:
Der er tale om indbetalinger fra venner, bekendte og familiemedlemmer for i alt kr. 62.512.
A’s børn og svigerbørn har boet hos A, og de har løbende betalt fællesudgifter til mad og forbrug.
Herudover har A i forbindelse med udskiftning af møbler m.v. solgt en række formuegoder til venner og bekendte.
Dermed er ingen af indsætningerne skattepligtige for A.
Vi vedlægger eksempel på en betaling fra A’s søn IA i bilag P.
Ad j:
A lejede en bil, mens hans egen var til reparation. I den forbindelse betalte A et depositum til dækning af kørte kilometer. Efter lejeperioden, fik A tilbagebetalt ikke anvendt del af depositummet.
Beløbet på kr. 2.400 er dermed ikke skattepligtigt for A.
Ad i:
Der er tale om tilbagebetalinger fra G5-virksomhed for tjenesteydelser der ikke blev udført for i alt kr. 2.325.
Beløbene er dermed ikke skattepligtige for A.
Sammenfatning
Som vist ovenfor, er det meget begrænset, hvor mange af de i SKAT’s opgørelse af indsætninger på i alt kr. 592.770,12 er skattepligtige.
Da G1-virksomhed har indberettet løn for A i 2015, kan overførslerne betegnet LØN A ikke afvises som værende allerede beskattede indbetalinger.
Herudover er indsætninger til betaling af leverandører blevet tilbagebetalt, hvorfor det er vores opfattelse, at maksimalt difference på kr. 110, som angivet ovenfor kan være skattepligtig for A, hvorfor SKAT’s forhøjelse efter vores opfattelse skal nedsættes med kr. 592.660,12.
Ad 3:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag A for 2016, eller sidste del af SKAT’s bilag 1, har vi kunnet udarbejde bilag E, hvor vi har kommenteret, hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori. I alt kr. 234.699.
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier og med følgende beløb:
a: Fejregistreret af SKAT | kr. 1.900,00 |
b: Indsætninger vedr. G6-virksomhed | kr. 28.760,00 |
c: Løn indbetalinger fra G1-virksomhed | kr. 51.940,00 |
d: Indsætninger fra mellemregningskonto i G1-virksomhed | kr. 81.054,00 |
e: Overført fra anden privat bankkonto | kr. 57.795,00 |
f: Leverandører | kr. 13.250,00 |
I alt | kr. 234.699,00 |
Ad a:
Der er ikke tale om en indsætning, men om en hævning fra kontoen på kr. 1.900. Kopi af kontoudtog vedlægges som bilag Q.
Ad b:
Der er tale om overførsler fra G1-virksomhed til A, til betaling af underleverandører G6-virksomhed.
Vi har kun kunnet identificere en betaling til G6-virksomhed fra A’s private konto på kr. 3.927,50 den 29. juni 2016. Kopi af kontoudtog vedlægges som bilag R.
Det er derfor vores opfattelse, at indsætningerne på i alt kr. 28.760 skal reduceres med kr. 3.927,50 som uden tvivl er overført til G6-virksomhed.
Ad c:
Beløbene er hævet i selskabet G1-virksomhed, med betegnelsen "Løn". Ifølge A’s skatteoplysninger for 2016, har selskabet indberettet A-indkomst for A i 2016 på kr. 101.280, kopi vedlagt i bilag Q, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse at ingen af disse indsætninger på i alt kr. 51.940 skal beskattes.
Ad d:
Vi har kunnet afstemme samtlige indsætninger på i alt kr. 81.054, som været hævet på A’s mellemregning med selskabet G1-virksomhed. I perioden har A indsat større beløb på mellemregningskontoen med selskabet.
Herudover skal A kun beskattes af de nævnte hævninger, såfremt mellemregningskontoen bliver negativ, dvs. hvis A kommer til at skylde selskabet penge.
Dette har SKAT ikke påvist er sket, hvorfor ingen af indsætningerne skal beskattes os A.
Ad e:
Der er tale om overførsler fra andre private konti ejet af A for i alt kr. 57.795.
Ingen af indsætningerne kan derfor være skattepligtige for A.
Vi vedlægger eksempel fra den 29. december 2016, hvor A overfører kr. 25.520 fra sin konto i F3-bank til F2-bank i bilag S. Bemærk, at der angives fuldt navn på afsenderen på modtager bankens kontoudtog.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af A’s personlige bankkonti.
Ad f:
Der er tale om indsætninger fra G1-virksomhed med betegnelsen som angivet i kommentarfeltet på bilag E.
Vi kan ikke verificere, at der er sket betaling til de pågældende leverandører fra A’s private konti, så vi kan ikke udelukke, at indsætningerne på i alt kr. 13.250 kan være skattepligtige for A.
Sammenfatning
Som vist ovenfor, er det meget begrænset, hvor mange af de i SKAT’s opgørelse af indsætninger på i alt kr. 234.699 der er skattepligtige.
Da G1-virksomhed har indberettet løn for A i 2016, kan overførslerne betegnet LØN A ikke afvises som værende allerede beskattede indbetalinger.
Herudover er indsætninger til betaling af leverandører er delvist blevet betalt videre til en leverandør.
Det er derfor vores opfattelse, at SKAT’s forhøjelse på kr. 234.699, skal reduceres med mindst kr. 192.689.
Ad 4:
Efter gennemgang af samtlige indsætninger på private bankkonti jf. bilag B for 2016, eller sidste del af SKATS bilag 2, har vi kunnet udarbejde bilag F, hvor vi har kommenteret hver enkelt indsætning og herefter sorteret bilaget efter kategori. I alt kr. 1.024.259,26.
Som det fremgår er vi kommet frem til følgende kategorier og med følgende beløb:
a: Overført fra ægtefælle | kr. 18.990,00 |
b: Fejlregistrering | kr. 1.000,00 |
c: For meget betalt låneydelser | kr. 10.515,60 |
d: Løn fra G1-virksomhed | kr. 68.985,00 |
e: Hævning på mellemregning med G1-virksomhed | kr. 10.700,00 |
f: Optaget lån | kr. 148.050,00 |
g: Overført fra anden privat konto | kr. 413.604,02 |
h: Overført fra samme konto | kr. 141.597,00 |
i: Privat debetkort | kr. 91.642,00 |
j: Privat/venner/familie | kr. 68.385,00 |
k: Returnering af betaling | kr. 21.768,24 |
l: Salg af auto | kr. 25.000,00 |
m: Posthus | kr. 4.022,00 |
I alt | kr. 1.024.259,26 |
A og ægtefælle var flyttet fra hinanden, men både ægtefælle og A udlånte en del beløb til A’s svoger bosat i Y3-land.
Ægtefælle overfører til A, i alt kr. 18.990, som sender pengene videre via (red.betalingstjeneste.nr.1.fjernet).
Der er således tale om overførsel mellem ægtefæller, hvorfor disse ikke er skattepligtige.
Ad b:
Der er tale om en fejlregistrering af SKAT. Beløbet på kr. 1.000 er en hævning og ikke en indsættelse. Kopi af kontoudtog vedlægges som bilag T.
Ad c:
Der bliver indbetalt til F4-realkredit, men ved en fejl foretages betalingerne to gange, hvorfor F4-realkredit sender penge retur - i alt. kr. 10.515,60.
Dette fremgår klart af vedlagte kontoudtog i bilag U og beløbene kan ikke være skattepligtige.
Ad d:
Beløbene er hævet i selskabet G1-virksomhed, med betegnelsen "Løn". I følge A’s skatteoplysninger for 2016, har selskabet indberettet A-indkomst for A i 2016 på kr. 101.280, kopi vedlagt i bilag V, hvorfor det ikke kan afvises, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse ,at ingen af disse indsætninger på i alt kr. 68.985 skal beskattes.
Ad e:
Vi har kunnet afstemme begge indsætninger på i alt kr. 10.700, som værende hævet på A’s mellemregning med selskabet G1-virksomhed. I perioden har A indsat større beløb på mellemregningskontoen med selskabet.
Herudover skal A kun beskattes af de nævnte hævninger, såfremt mellemregningskontoen bliver negativ, dvs., hvis A kommer til, at skylde selskabet penge.
Dette har SKAT ikke påvist er sket, hvorfor ingen af indsætningerne skal beskattes os A.
Ad f:
Der er tale om to kviklån, og to banklån.
Det ene kviklån på kr. 4.000 er optaget hos G10-virksomhed og det andet på kr. 20.000 er optaget hos G7-virksomhed. Kontoudtog som viser de to indsætninger vedlægges som bilag W.
Ingen af disse kan være skattepligtige indsætninger.
De to øvrige indsætninger er optagelse af lån hos F3-bank.
Kontoudtog vedlægges som bilag X.
Disse to beløb kan heller ikke være skattepligtige.
Ad g:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 413.604,02, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på de bankkonti der er angivet i kommentarfeltet.
Dvs., at der er tale om almindelige overførsler fra den ene private konto til den anden private konto og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af A’s personlige bankkonti.
Vi skal her især gøre opmærksom på id-nr. (red.id.nr.1.fjernet) den 2. september 2016. Dette beløb er overført fra den bankkonto som modtog lånet nævnt ovenfor på kr. 79.050. Kopi af kontoudtog vedlægges i bilag Y.
At SKAT på trods af denne viden alligevel forsøger, at statuere beskatning af begge beløb er uforståeligt.
Ad h:
Samtlige indsætninger på i alt kr. 141.597, kan afstemmes til tilsvarende hævninger på samme konto, samme dag på den bankkonto, som er angivet i tekstfeltet.
Dvs., at der er tale om almindelige hævninger og indsættelser til samme konto, og ingen af disse kan dermed være skattepligtige.
Et eksempel vedlægges i bilag Z.
Samtlige af de registrerede indsætninger kan dokumenteres ved registreringer på andre af A’s personlige bankkonti.
Ad i:
Der er tale om indbetalinger til bankkonti tilhørende A, ved hjælp af egne private kreditkort/debetkort.
Det fremgår klart af teksterne på bankkontoudtogene, at der er tale om indsætninger direkte fra kreditkort. Ingen af A’s selskaber har kreditkort, og vi har ikke kunnet afstemme nogle af de pågældende indbetalinger til hævninger på selskabernes bankkonti.
Der er dermed tale om ikke skattepligtige indsætninger på i alt kr. 141.597. Eksempel fra den 15. april vedlægges i bilag Æ.
Ad j:
Der er tale om indbetalinger fra venner, bekendte og familiemedlemmer for i alt kr. 68.385.
A’s børn og svigerbørn har boet hos A, og de har løbende betalt fællesudgifter til mad og forbrug.
Herudover har A i forbindelse med fælles arrangementer, lagt penge ud, og efterfølgende modtog afregning fra øvrige deltagere.
Dermed er ingen af indsætningerne skattepligtige for A.
Ad k:
Der er tale om tilbagebetalinger af for meget betalte beløb, f.eks. et forkert beløb til G8-virksomhed, en tilbagebetaling fra en årsopgørelse fra G8-virksomhed samt andre tilbageførte betalinger.
Ingen af disse tilbageførte betalinger er skattepligtige for A. Eksempel fra G8-virksomhed afregning vedlægges i bilag Ø.
Ad l:
Der er tale om betaling vedr. salg af en privat bil. Bilen afregistreres den 28. december 2015, køberen overførte købesummen den 4. januar 2016.
Udskrift fra A’s Skatteoplysninger fra 2015 vedlægges som bilag H, side 3.
Ad m:
Der er tale om tilbagebetalinger fra G5-virksomhed for tjenesteydelser, der ikke blev udført for i alt kr. 4.022.
Beløbet er dermed ikke skattepligtig for A.
Sammenfatning
Som vist ovenfor, er det meget begrænset, hvor mange af de i SKAT’s opgørelse af indsætninger på i alt kr. 1.024.259,26, der er skattepligtige.
Da G1-virksomhed har indberettet løn for A i 2016, kan overførslerne betegnet LØN A ikke afvises som værende allerede beskattede indbetalinger.
Det er derfor vores opfattelse, at SKAT’s forhøjelse å kr. 1.024.259,26, skal reduceres med mindst kr. 1.024.259,26.
Konklusion
Som vist ovenfor, er størsteparten af de beløb SKAT har opgjort som skattepligtige indsætninger reelt overførsler mellem egne private konti, optagelser af lån, indsættelser af samtidige hævninger, indbetalinger med private kreditkort og forholdsvis få hævninger fra A’s egne selskaber.
Er stor del af disse hævninger er almindelig hævninger på mellemregningskonti, samt hævninger af beskattede lønudbetalinger.
Af SKAT’s forhøjelser på hhv.:
Bilag C: Modtaget løn fra G1-virksomhed for indkomståret 2015 | kr. 282.350,00 |
Bilag D: Anden personlig indkomst for indkomståret 2015 | kr. 592.770,00 |
Bilag E: Modtaget løn fra G1-virksomhed for indkomståret 2016 | kr. 234.699,00 |
Bilag F: Anden personlig indkomst for indkomståret 2016 | kr. 1.024.259,00 |
I alt | kr. 2.134,078,00 |
er det vores opfattelse, at disse forhøjelser skal nedsættes til følgende:
1. Modtaget løn fra G1-virksomhed for indkomståret 2015 | kr. 193.860,00 |
2. Anden personlig indkomst for indkomståret 2015 | kr. 110,00 |
3. Modtaget løn fra G1-virksomhed for indkomståret 2016 | kr. 42.010,00 |
4. Anden personlig indkomst for indkomståret 2016 | kr. 0,00 |
I alt | kr. 235.980,00 |
(…)"
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:
"[…]
Skattestyrelsen er i det hele enig i Skattestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Indsætninger fra selskabet G1-virksomhed anses og beskattes som yderligere løn til klageren jf. ligningslovens § 16 A. Endvidere er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen, at klagerens øvrige personlige indkomst nedsættes for indkomstårene 2015 og 2016 med i alt hhv. 31.375 kr. og 243.932 kr., samt yderligere løn nedsættes med hhv. 22.500 kr. og 27.150 kr. Øvrige indsætninger anses og beskattes som personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4 jf. personskattelovens § 3 stk. 1
Sagen er opstartet ved et projekt der undersøgte skatteydere med lav eller ingen skattepligtig indkomst.
Klageren var i perioden eneanpartshaver og direktør i selskabet G1-virksomhed. Selskabet beskæftigede sig med it-konsulent arbejde, samt rengøringsarbejde.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i påklaget periode ikke har selvangivet indkomst, herunder modtaget løn fra selskabet. Der er endvidere ikke fremlagt mellemregning mellem klageren og selskabet.
Klageren har i løbet af påklagede periode yderligere været ejer og direktør i selskaberne G2-virksomhed, samt G3-virksomhed.
I påklagede periode har Skattestyrelsen konstateret betydelige indsætninger på klagerens private bankkonto.
Som udgangspunkt er alt indkomst skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal overfor skattemyndighederne årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1.
Hvis en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, kan indkomsten opgøres skønsmæssigt jf. dagældende skattekontrollovens § 5.
Når der konstateres indtægter der ikke ses selvangivet, er det klageren der bærer bevisbyrden for, at der ved de pågældende beløb ikke er tale om skattepligtig indkomst. Der henvises her til SKM2008.905HR.
Med undtagelse af de af Skatteankestyrelsen opgjorte beløb, hvor det anses for sandsynliggjort, at der bl.a. er tale om interne overførsler mellem klagerens egne konti, samt Mobilepay overførsler fra klagerens børn, anses klageren ikke at have løftet bevisbyrden for, at de til klageren tilgået midler, ikke skal anses som skattepligtig indkomst.
Skattestyrelsen er herefter enig i Skattestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen."
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt den nedlagte påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.
Skattestyrelsen ændrede indstillingen på retsmødet. Skattestyrelsen udtalte på retsmødet, at de havde gennemgået de eksisterende oplysninger på ny, heriblandt verificering af Mobilepay overførsler. Det var herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der skulle ske yderligere nedsættelse af klagerens indkomst end indstillet af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen opgjorde nedsættelsen til 257.815 kr. i 2015 vedrørende øvrige indsætninger på bankkonti og henviste i denne forbindelse til revisorens opgørelse side 34. Derudover indstillede Skattestyrelsen, at der skulle ske nedsættelse med 413.604 kr. i 2016 og henviste i denne forbindelse til revisorens opgørelse s. 39-40, bilag F, litra g. Skattestyrelsen anså ikke interne overførsler fra F3-bank som dokumenteret, og disse overførsler skulle derfor beskattes hos klageren.
Landsskatterettens afgørelse
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat adskillige beløb på klagerens private bankkonti, som sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagerens indtægtsforhold i de omhandlede indkomstår må anses for væsentlige, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler eller midler, som ikke skal beskattes. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR, og Østre Landsrets dom af 22. september 2015, offentliggjort som SKM2015.633.ØLR.
Vedrørende indsætninger fra selskabet anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der for så vidt angår indsætningerne den 15. april 2015, 16. april 2015 og 29. december 2016 på henholdsvis 10.000 kr., 12.500 kr. og 25.520
kr. ikke er tale om skattepligtig indtægt. Der er henset til, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om en overførsel mellem klagerens private konti.
Det anses også for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er hævet og ikke indsat 1.900 kr. den 8. januar 2016.
Vedrørende øvrige indsætninger anses det for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er hævet og ikke indsat 1.000 kr. den 21. marts 2016.
Det anses yderligere for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der for så vidt angår indsætningerne den 1. april 2015 på 3.055 kr., den 2. september 2016 på 72.000 kr. og 79.050 kr. og den 8. december 2016 på 45.000 kr. ikke er tale om skattepligtig indtægt. Der er henset til, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om overførsler mellem klagerens private konti.
Det anses derudover for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne den 2. marts 2016 på 5.257,80 kr. og den 4. april 2016 på 5.257,80 kr. vedrører tilbagebetalinger fra klagerens private låneydelser til F4-realkredit, og at der dermed ikke er tale om skattepligt indtægt for klageren.
Det anses ligeledes for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne den 8. februar 2016 på 5.142,25 kr. og 8. marts 2016 på 7.527,04 kr. er returnering fra G8-virksomhed vedrørende klagerens private forhold, som dermed ikke er skattepligt indtægt for klageren.
Det anses videre for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Mobilepay indsætninger med klagerens børns navne anses at vedrøre et mellemværende mellem klageren og hans børn, og at der dermed ikke er tale om skattepligtig indtægt for klageren. Beløbene kan opgøres til henholdsvis 28.320 kr. i indkomståret 2015 og 23.698 kr. i indkomståret 2016.
Det anses ikke i øvrigt for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne er medgået til betaling af selskabernes udgifter eller i øvrigt ikke udgør skattepligtig indtægt for klageren. Det anses herunder ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af et tilgodehavende mellem klageren og selskaberne, indsætninger fra returvarer, biludlejning, postkontor, betaling af leverandører, indsætninger fra samtidige hævninger mv.
Indsætninger fra selskabet samt øvrige indsætninger anses herefter for skattepligtig indtægt for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Da klageren anses at have udført arbejde for selskabet, tiltrædes det, at indsætninger fra selskabet beskattes som lønindkomst.
Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens personlige indkomst nedsættes for indkomstårene 2015 og 2016 med i alt henholdsvis 53.875 kr. og 271.353 kr.
…"
Forklaringer
A og revisor KJ har afgivet forklaring.
Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Hovedanbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at A alene har modtaget skattepligtige overførsler på kr. 193.970 i 2015 og kr. 42.010 i 2016. Det anerkendes, at disse beløb er skattepligtige.
De af den oprindelige skattesag omhandlede overførsler er alle omtalt og beskrevet i registreret revisor KJ’s notat af 16. november 2020 (bilag 4). Sagsøger gør gældende, at den kvalifikation, som foretages af de enkelte overførsler i notatet, er korrekt og skal lægges til grund ved sagens afgørelse.
Det bemærkes, at der er givet delvist medhold i sagsøgers opfattelse ved Landsskatterettens afgørelse af 22. november 2022 (bilag 1). Dermed er en del af de beløb, der omtales i registreret revisor KJ’s notat, udgået af beskatningen. Der blev givet medhold med kr. 53.875 for 2015 og kr. 271.353 for 2016, samlet kr. 325.228 (bilag 1, side 24n).
De omtvistede overførsler til og fra A’s konti, i indkomstårene 2015 og 2016, blev blandt andet foretaget med henblik på at opnå en øget likviditet ved at hæve midler på et MasterCard. På denne måde kunne den til MasterCardet tilknyttede kredit udnyttes fuldt ud.
Kreditfaciliteten benyttedes i perioden til betaling af likviditetskrævende dispositioner, f.eks. betaling af kreditorer m.v. i G1-virksomhed, et selskab kontrolleret af A. Der foretoges herefter en overførsel i forbindelse med, at der indkom betaling til G1-virksomhed, der gjorde det muligt at indfri trækket på A’s MasterCard ved forfald. Herefter kunne der igen foretages en hævning med kredit.
Pengestrømmene indebærer i realiteten alene en mindre likviditetsforøgelse i form af det beløb, der maksimalt kunne opnås kredit med ved hævninger på MasterCardet. Der er tale om en cirkulær pengestrøm, der ikke indebærer en indkomst for A. Pengene tilgik ikke A som et beløb til eje eller forbrug men blev benyttet til løbende indfrielse og forlængelse af det "lån", kreditten på MasterCardet gav mulighed for.
Dispositionerne vedrører herudover lånoptagelser og diverse indsætninger fra familiemedlemmer og venner. Disse dispositioner er alene et mellemværende mellem A og disse personer. De udgør ikke skattepligtig indkomst.
Nærmere om hævninger og overførsler i indkomståret 2015
Dispositionerne gennemført i indkomståret 2015, opgjort af Skattestyrelsen (bilag 3, side 1-6), udgjorde hævninger og overførsler, der med stor klarhed ikke er skattepligtige for A. Det gøres gældende, at det er godtgjort, at dispositionerne stammer fra beskattede midler eller midler, der ikke skal beskattes hos A.
Betaling af leverandører
Der er flere indsætninger i indkomståret 2015 fra G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed til A. Indsætningerne vedrører blandt andet betaling af leverandører.
Leverandørbetalingerne er opgjort af registreret revisor KJ og udgør i alt kr. 194.070. Det fremgår af opgørelsen (bilag 5, side 1), at indsætninger fra G1-virksomhed og G2-virksomhed i alt udgør kr. 190.560. Det resterende beløb på kr. 3.510 er indsætninger fra G3-virksomhed (bilag 5, side 3 nederst). Registreret revisor KJ har kunnet afstemme kr. 3.400 heraf til Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016. Forskellen mellem det overførte beløb kr. 3.510 og betalingerne til leverandører kr. 3.400 udgør det beløb på kr. 110, som anerkendes skattepligtigt af "øvrige indsætninger" i 2015 (bilag 1, side 1).
Indsætningerne skyldtes ganske enkelt, at en del underleverandører foretrak at modtage betaling i kontanter umiddelbart efter afslutning af arbejdet. A var derfor nødsaget til at have kontanter til betaling.
Der var ikke hævekort eller kreditkort tilknyttet G1-virksomhed´s og G2-virksomhed’s konti. Selskaberne var som følge heraf nødsaget til at overføre pengene til A, der efterfølgende kunne hæve midlerne til kontantbetaling af selskabernes leverandører.
Indsætningerne fra G1-virksomhed og G2-virksomhed på i alt kr. 190.560 er ikke overgået til eje for A men blev alene overført for at betale underleverandører. Det gøres gældende, at overførslerne ikke udgør skattepligtig indkomst for A.
Resterende indsætninger til betaling af leverandører, kr. 3.510, blev hævet til selskabet G3-virksomhed og ligeledes brugt til kontantbetaling af leverandører. A tilbagebetalte, den 15. juni 2015, kr. 3.400 til G3-virksomhed (bilag 5, side 3 nederst).
Det gøres gældende, at A ikke er skattepligtig af indsætningerne på sine konti i F1-bank og F2-bank på i alt kr. 194.070, vedrørende kontantbetaling af leverandører. Det er tilstrækkeligt godtgjort, at de omhandlede overførsler udgør udlæg for betaling af leverandører.
Overførsler mellem private konti
A’s samlede overførsler mellem sine private konti i indkomståret 2015 er, af registreret revisor KJ, opgjort til at udgøre kr. 68.150 (bilag 6).
Til illustration kan henvises til de af Landsskatteretten (bilag 1, side 24, 2. afsnit) anerkendte overførsler den 15. april 2015 og den 16. april 2015 på henholdsvis kr. 10.000 og kr. 12.500 (bilag 7). Begge dispositioner kan følges fra hævning til indsætning.
Overførslerne på kr. 10.000 og kr. 12.500 er imidlertid identiske med langt de fleste af de overførsler, der fremgår af opgørelsen (bilag 6) og i alt udgør kr. 68.150. Der er dermed intet grundlag for ikke at foretage samme vurdering ved resterende overførsler for indkomståret 2015.
Det gøres gældende, at alle overførslerne mellem private konti i indkomståret 2015, i alt kr. 68.150, er tilstrækkeligt godtgjort og ikke udgør skattepligtig indkomst.
Indsætninger på private konti
A’s øvrige samlede indsætninger på private konti i indkomståret 2015 er opgjort til i alt at udgøre kr. 592.770,22 (bilag 5, side 37). Registreret revisor KJ har nærmere gennemgået og inddelt indsætninger på A’s konti i notatet af 16. november 2020 (bilag 4, side 4).
Det gøres gældende, at Indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst. Der er blandt andet tale om en lang række MobilePay-indsætninger, der sammen med de resterende opgjorte indsætninger i alt udgør kr. 257.815,22 (bilag 5, side 4-5). Samtlige disse indsætninger blev på retsmødet i Landsskatteretten af Skattestyrelsen anset for ikke at udgøre skattepligtige indsætninger med henvisning direkte til opgørelsen udarbejdet af registreret revisor KJ.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 22. november 2022 (bilag 1, side 23, 11. afsnit), at:
"Skattestyrelsen ændrede indstillingen på retsmødet. Skattestyrelsen udtalte på retsmødet, at de havde gennemgået de eksisterende oplysninger på ny, heriblandt verificering af Mobilepay overførsler. Det var herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der skulle ske yderligere nedsættelse af klagerens indkomst end indstillet af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen opgjorde nedsættelsen til 257.815 kr. i 2015 vedrørende øvrige indsætninger på bankkonti og henviste i denne forbindelse til revisorens opgørelse side 34." (min fremhævning)
Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at overførslerne til A’s private konti, i overensstemmelse med såvel sagsøgers som Skattestyrelsens opfattelse, udgør skattefrie dispositioner.
Foruden Mobilepay-indsætninger vedrører de samlede opgjorte indsætninger i indkomståret 2015 (bilag 5, side 3-7) transaktioner mellem A’s egne konti. Registreret revisor KJ har opgjort disse indsætninger til i alt at udgøre kr. 92.822 (bilag 5, side 3) og afstemt indsætningerne til alle at være overført fra et af A’s private debetkort.
Det fremgår bl.a. af kontoudskrift fra F1-bank (bilag 8), at der blev overført kr. 14.000 og kr. 4.000 den 3. marts 2015 fra et debetkort.
Henset til at selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed ikke havde tilknyttet kredit- eller debetkort - og at registreret revisor KJ ikke har kunnet afstemme nogle af de omhandlede indsætninger til selskabernes bankkonti - gøres det gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at dispositionerne udgør overførsler mellem A’s private konti. Sådanne overførsler er ikke skattepligtige.
Eksemplificering af en indsætning på én privat konto via hævning på anden privat konto fremgår af A’s kontoudskrift fra F2-bank (bilag 9). Der foretages en hævning fra og indsætning på egne konti den 1. april 2015 med kr. 3.055. Det fremgår desuden, at "A" er direkte anført ved overførslen.
Tilsvarende fremgår af A’s kontoudskrift fra F1-bank (bilag 10). Der foretages helt åbenbart en hævning henholdsvis indsætning den 3. august 2015 mellem A’s private konti på kr. 5.700.
... ...
A havde videre indsætninger på sine private konti fra familiemedlemmer og venner. Registreret revisor KJ har opgjort samlede indsætninger fra familiemedlemmer og venner i indkomståret 2015 til at udgøre kr. 62.512 (bilag 4, side 4).
Årsagen til indsætningerne fra familiemedlemmerne var, at A’s børn og svigerbørn havde bopæl sammen med ham. Familiemedlemmerne bistod løbende med betaling af fællesudgifter til f.eks. mad, dagligt forbrug m.v.
Det fremgår af A’s kontoudskrift fra F2-bank (bilag 11), at der blev indbetalt kr. 1.000 den 14. april 2015 via MobilePay fra IA, der er A’s søn.
Det er helt åbenbart, at sådanne indsætninger på A’s konti ikke udgør skattepligtig indkomst. Dette er videre anerkendt af Landsskatteretten der anfører følgende (bilag 1, side 24, 8. afsnit):
"Det anses videre for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at Mobilepay indsætninger med klagerens børns navne anses at vedrøre et mellemværende mellem klageren og hans børn, og at der dermed ikke er tale om skattepligtig indtægt for klageren.
Beløbene kan opgøres til henholdsvis 28.320 kr. i indkomståret 2015 og 23.698 kr. i indkomståret 2016." (min fremhævning)
Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at alle de omhandlede MobilePay-indsætninger er skattefrie for A.
Nærmere om hævninger og overførsler i indkomståret 2016
Dispositionerne gennemført i indkomståret 2016 fremgår af Skattestyrelsens opgørelse (bilag 3, side 6-12). Dispositionerne i indkomståret 2016 svarer i al væsentlighed til dispositionerne i 2015. Det gøres gældende, at overførslerne ikke er udtryk for skattepligtige overførsler til A.
Betaling af leverandører
Det følger af kontoudskrift fra A’s konto i F1-bank (bilag 12), at der 29. juni 2016 blev hævet kr. 3.927,50, med teksten "Straksoverf. G6-virksomhed".
G1-virksomhed overførte i indkomståret 2016 i alt kr. 28.760 til A vedrørende betaling til underleverandøren G6-virksomhed, jf. registreret revisor KJ’s opgørelse i notat af 16. november 2020 (bilag 4, side 8).
Det gøres gældende, at de øvrige overførsler på samlet kr. 24.832,50. ligeledes udgør skattefrie overførsler. Overførslerne er refusion af betaling til selskabets underleverandør G6-virksomhed og udgør ikke skattepligtig indkomst.
Overførsler mellem private konti
Registreret revisor KJ har gennemgået samtlige dispositioner, der vedrører overførsler mellem A’s private konti i indkomståret 2016. Overførslerne udgør, i henhold til Skattestyrelsens opgørelse, i alt kr. 413.604,02 (bilag 4, side 10). Der er ikke tale om skattepligtige indsætninger.
Til illustration heraf fremgår det blandt andet af A’s kontoudskrift fra F2-bank, at der indsættes kr. 25.520 den 29. december 2016 og at indbetalingen er fra "A". Det følger ligeledes af kontoudtog fra F3-bank, at der blev overført kr. 25.520 den 28. december 2016 med anførelse "Til Nemkonto" (bilag 13).
Indsætningen på kr. 25.520 er anerkendt af Landsskatteretten som en ikke skattepligtig overførsel henset til, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om en overførsel mellem A’s private konti.
Det følger derudover af A’s kontoudskrift fra F2-bank (bilag 14), at der blev hævet kr. 72.000 den 2. september 2016. Et nøjagtigt enslydende beløb blev indsat samme dato på A’s konto i F1-bank. Landsskatteretten anerkendte ligeledes denne overførsel som en skattefri overførsel mellem A’s private konti.
De fremhævede skattefri overførsler mellem A’s private konti er fuldstændig ensartede med langt størstedelen af samtlige omhandlede overførsler i indkomståret 2016. Det gøres gældende, at det helt åbenbart er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om overførsler mellem A’s private konti for samtlige overførsler i indkomståret 2016.
Dette var endvidere Skattestyrelsens indstilling på retsmødet i Landsskatteretten. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 22. november 2022 (bilag 1, side 23, 11. afsnit), at:
"Skattestyrelsen ændrede indstilling på retsmødet. Skattestyrelsen udtalte på retsmødet, at de havde gennemgået de eksisterende oplysninger på ny, heriblandt verificering af Mobilepay overførsler. […] Derudover indstillede Skattestyrelsen, at der skulle ske nedsættelse med 413.604 kr. i 2016 og henviste i denne forbindelse til revisorens opgørelse s. 39- 40, bilag F, litra g." (min fremhævning)
Det fremgår ganske åbenbart af registreret revisor KJ’s opgørelse (bilag 15, side 1-3), at langt størstedelen af indsætningerne, der i alt udgør kr. 413.604, er foretaget mellem A’s private konto i F2-bank, kontonummer X1-bankkonto og hans private konti i F1-bank, kontonummer X2-bankkonto og X3-bankkonto.
Det gøres gældende, at samtlige overførsler (bilag 15, side 1-3), der i alt udgør kr. 413.604, vedrører skattefrie overførsler mellem A’s private konti og ikke udgør skattepligtig indkomst.
... ...
A har desuden optaget to banklån via F3-bank på henholdsvis kr. 79.050 og kr. 45.000.
Beløbene er begge overført til A’s NemKonto den 2. september 2016 og den 7. december 2016, hvilket fremgår direkte af kontoudtoget fra F3-bank, hvor begge transaktioners beskrivelse er "Til Nemkonto" (bilag 16).
Lånet via F3-bank på kr. 79.050 fremgår tillige af A’s kontoudskrift fra F2-bank, hvor beløbet blev indsat den 2. september 2016 (bilag 14, side 2).
Overførslerne vedrørende banklånene, via F3-bank, på henholdsvis kr. 79.050 og kr. 45.000 er anerkendt af Landsskatterettens som ikke skattepligtig indtægt.
De omhandlede overførsler er identiske med flere af de resterende overførsler mellem A’s private konti i indkomståret 2016. Det gøres gældende, at disse overførsler skal vurderes på præcist samme måde.
A optog videre to kviklån via G7-virksomhed og G10-virksomhed på henholdsvis kr. 20.000 og kr. 4.000. Det fremgår af A’s kontoudskrift fra F1-bank og F2-bank, at der blev indsat kr. 20.000 den 20. april 2016 og kr. 4.000 den 24. juni 2016 (bilag 17). Overførslen på kr. 4.000 er tekstet "G10-virksomhed lån". Tilsvarende er overførslen på kr. 20.000 tekstet "Ovf. Af G7-virksomhed".
Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at A ikke modtog disse indsætninger på henholdsvis kr. 20.000 og kr. 4.000 som en lønindkomst eller gave. Indsætningerne er ikke skattepligtig indkomst.
... ...
Registreret revisor KJ har opgjort hævninger fra og indsætninger på A’s konto i F1-bank, kontonummer X3-bankkonto, til at udgøre kr. 141.597 (bilag 3, side 10). Der er tale om hævninger og indsætninger på én og samme konto i F1-bank.
Det fremgår klart, at der hæves og indsættes kr. 3.600 den 20. maj 2016 af kontoudskrift fra A’s private konto i F1-bank (bilag 18). Det er ikke skattepligtigt for A at foretage sådanne dispositioner på sin private konto i F1-bank. Dispositionerne blev gennemført for at sikre likviditet.
Overførsler fra familiemedlemmer og venner
Registreret revisor KJ har opgjort indsætningerne fra A’s familiemedlemmer og venner til i alt at udgøre kr. 68.385 i indkomståret 2016 (bilag 3, side 10).
Det gøres gældende, at disse overførsler på samme måde som i 2015 ikke udgjorde skattepligtig indkomst.
…"
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. Anbringender
Skatteministeriet gør overordnet gældende at forhøjelsen af A’s skattepligtige indkomst for 2015 og 2016 er korrekt.
Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.
Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. dagældende § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol med senere ændringer.
Konstateres en yderligere indtægtskilde, eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes, jf. f.eks. U.2011.1599H og UfR2009.163H.
Det påhviler - efter omstændighederne - skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. også UfR2009.163H. Der lægges i den forbindelse vægt på, om skatteyderens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. UfR2009.476/2H og SKM2013.565.ØLR.
Det følger desuden af fast retspraksis, at private lån, herunder familielån, skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR2009.476/2H og U 2011.1599 H.
Det er den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, jf. SKM2019.225.ØLR.
A har i indkomstårene 2015-2016 ikke selvangivet indkomst.
Det er ubestridt, at der på A’s private konti blev indsat i alt 1.808.850 kr., hvoraf 821.245 kr. blev modtaget i indkomståret 2015 og 987.605 kr. blev modtaget i indkomståret 2016 (bilag A og B). Der er ikke sammenhæng mellem A’s indtægtsforhold og størrelsen/omfanget af indsætningerne på hans bankkonti.
I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en periode på 2 år er indsat betydelige kontante beløb, som ikke er selvangivet - og henset til A’s indkomstforhold i de omhandlede indkomstår - påhviler det A at dokumentere, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. f.eks. UfR2009.163H, SKM2016.327.ØLR SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, SKM.2016.327.ØLR, SKM2014.254.ØLR og SKM2013.389.ØLR.
Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne bevisbyrde.
Det følger endvidere af retspraksis, at denne bevisbyrde skærpes som følge af den betydelige sammenblanding af midler, jf. eksempelvis SKM2020.456.ØLR, SKM2018.321.VLR, SKM.2014.521ØLR og SKM.2013.696.ØLR.
A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.
Det er A’s synspunkt, at der overordnet set er tale om en "cirkulær pengestrøm" mellem ham selv og selskaberne. Det er imidlertid ikke dokumenteret.
A har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, der godtgør, at beløbet ikke er skattepligtig. A har til brug for sagens administrative behandling fremlagt notat af revisor KJ (bilag 4). Notatet er udarbejdet til brug for nærværende skattesag og har derfor begrænset bevismæssig værdi, jf. UfR2002.1172H.
Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), at retten imødekom en række af de omtvistede indsætninger, idet der forelå tilstrækkelig dokumentation for, at de ikke var skattepligtige.
Til brug for nærværende retssag har A endnu en gang fremlagt notat af revisor KJ (bilag 4) til støtte for sine synspunkter. Der er ikke i øvrigt fremlagt yderligere objektiv dokumentation for de omhandlede beløb.
A ses ikke ved skriftvekslingen i retssagen, herunder fremlæggelsen af notatet fra KJ (bilag 4) at have taget højde for de beløb, der allerede er imødekommet af Landsskatteretten. A ses heller ikke at kunne redegøre for, hvordan opgørelsen af de enkelte beløb, jf. bilag 4, er foretaget.
A har dermed ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger på i alt 1.808.850 kr. i perioden fra 2015 til 2016, stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Indsætningerne er derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.
3.1 Indkomståret 2015
3.1.1 Indsætninger i forbindelse med betaling af leverandører
A har gjort gældende, at indbetalinger på i alt 194.070 kr., er hævet fra bankkonti tilhørende enten G1-virksomhed, G2-virksomhed eller G3-virksomhed, og at hævningerne blev brugt til kontant betaling af leverandører, hvorefter beløbet tilbageføres til A’s konti.
Der skulle, ifølge A, være tale om en form for løbende udlæg. Af stævningen, side 4, 1. afsnit fremgår det om opgørelsen af beløbet, at:
"Det fremgår af opgørelsen (bilag 5, side 1), at indsætninger fra G1-virksomhed og G2-virksomhed i alt udgør kr. 190.560. Resterende beløb på kr. 3.510 er indsætninger fra G3-virksomhed (bilag 5, side 3 nederst)." (min understregning)
Af processkrift 1, side 2, 4. nye afsnit, fremgår det imidlertid, at:
" Det bemærkes, at de kr. 193.860, som der accepteres beskatning af, fremgår af registreret revisor KJ’s notat (bilag 4), side 2, hvor de er angivet som "a. Hævninger fra selskaber til betaling af leverandører kr. 190.560" og kr. 3.300 af "d. hævet på mellemregning med selskaber kr. 12.640". (min understregning)
A har imidlertid ikke rettet sin påstand til i forbindelse med afgivelsen af processkrift 1. Det er derfor uklart, om A bestrider, at beløbet på 190.560 kr. fra G1-virksomhed og G2-virksomhed er skattepligtigt. A har ikke redegjort yderligere for, hvilke indsætninger han ikke anser sig som skattepligtig af.
Under alle omstændigheder gøres det gældende, at A ikke har dokumenteret, at beløbet ikke er skattepligtigt.
A har anført, at der i selskaberne ikke fandtes hævekort, og at leverandører, der ofte afsluttede deres jobs sent om natten, foretrak kontant betaling straks efter afslutningen af jobs.
Der er tale om en usædvanlig fremgangsmåde, og bevisbyrden for, at der er tale om indsætninger, der er den skattepligtige indkomst uvedkommende, er derfor skærpet, jf. U1998.898.H og U2004.1516H.
A har ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne udgør udlæg for betaling af leverandører, herunder i form af mellemregningskonti mellem selskaberne og sig selv, kontoudtog fra selskabernes konti, fakturaer eller lignende.
Den fremlagte opgørelse fra revisoren i bilag 5, jf. bilag 4, godtgør ikke, at indsætningerne udgør refusion af betalinger af leverandører. Der er ikke fremlagt nogen form for underliggende dokumentation, som godtgør, at der er tale om betaling af leverandører.
A er i svarskriftet blevet opfordret (5 og 6) til at fremlægge dokumentation i form af udskrifter fra selskabets bankkonti, hvoraf de omhandlede overførsler fremgår, samt fremlægge fakturaer for det udførte arbejde. A har ikke besvaret disse opfordringer. Dette må lægges A bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation i form af bankkontoudtog fra selskaberne samt fakturaer, hvoraf det fremgår, at de omhandlede overførsler - som på- stået af A - udgør løbende udlæg.
De oplysninger, der foreligger i nærværende sag, godtgør heller ikke, at beløbene ikke er skattepligtige. Tværtimod kan det af A fremhævede beløb på 3.510 kr., som efter A’s forklaring skulle være hævet af selskabet, G3-virksomhed (bilag 5, side 3), - hverken beløbsmæssigt eller datomæssigt - afstemmes.
Der foreligger som nævnt ingen dokumentation for, at beløbet er hævet i selskabet, eks. i form af selskabets bankkontoudtog.
Der er efterfølgende alene foretaget én hævning på A’s konto på 3.400 kr. den 15. juni 2015. Det af revisor anførte beløb på 3.510 kr. kan således ikke genfindes i den fremlagte dokumentation, ligesom der hverken er beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem de omhandlede indsætninger og hævninger på kontoen.
A har derfor ikke godtgjort, at beløbet på 194.070 kr. er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.
3.1.2 Overførsler mellem private konti
A har desuden gjort gældende, at en række af indsætningerne på i alt 68.150 kr. er overførsler mellem hans private konti. A har til støtte herfor fremlagt en opgørelse (bilag 6).
A har til støtte herfor - "og som eksempel herpå" - henvist til kontoudskrift fra F1-bank, hvor overførslerne den 15. og 16. april 2015 på henholdsvis 10.000 kr. og 12.500 kr. fremgår. Beløbene ér allerede imødekommet af Landsskatteretten som skattefrie overførsler, og er således ikke en del af nærværende sag. A har i imidlertid, anført (stævningen, side 5, 4. afsnit), at "overførslerne på kr. 10.000 kr. og 12.500 kr. er identiske med langt de fleste overførsler, der fremgår af opgørelsen". Det er ikke korrekt.
Den fremlagte opgørelse fra revisor (bilag 6, jf. bilag 4), godtgør ikke, at indsætningerne udgør overførsler fra A’s egne konti.
Den fremlagte opgørelse (bilag 6) er alene påført revisors kommentarer om, hvad indsætningerne dækker over, f.eks. "Overført fra X2-bankkonto" og "Overført fra X1-bankkonto". Der er imidlertid ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation herfor, der godtgør, at der er beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem de påståede overførsler fra A’s private konti.
Skatteministeriet har i svarskriftet opfordret (7) A til at fremlægge hans private kontoudtog, hvoraf det - ifølge A - skulle fremgå, at en række indsætninger udgjorde overførsler mellem hans egne konti, samt til at redegøre for pengestrømmene i sagen. Disse opfordringer er heller ikke besvaret. Det må derfor komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation i form af bankkontoudtog, hvoraf det fremgår, at de omhandlede overførsler - som anført af A - udgør overførsler mellem hans private konti.
A har derfor ikke godtgjort, at beløbet på 68.150 kr. udgør overførsler mellem hans private konti og er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.
3.1.3 Indsætninger på private konti, herunder fra venner og bekendte
A har gjort gældende, at indbetalinger på hans private konti i indkomståret 2015 på i alt 592.770,22 kr. stammer fra hans andre private bankkonti.
Han har i den forbindelse gjort gældende, at beløbene hidrører fra de "kategorier", som revisor har oplistet i sit notat (bilag 4, side 4, ad. 2).
De af revisor udarbejdede notater (bilag 4), godtgør imidlertid ikke, at indsætningerne ikke er skattepligtige. Om de enkelte kategorier, som oplistet af revisor, fremhæves følgende:
a. Indsætninger fra G9-virksomhed
A har gjort gældende (bilag 4, side 5), at overførslen på i alt 5.791 kr. er et udlæg til en speditør for forsendelse af en palle med varer til Y1-land, som A foretog for en bekendt.
Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation, herunder fakturaer fra hverken speditørfirmaet, G9-virksomhed eller lignende, der understøtter dette.
Det er derfor ikke dokumenteret, at overførslerne er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
b. Indsætninger fra privat debetkort
A har gjort gældende (bilag 4, side 5), at der er tale om en række indsætninger på i alt 92.822 kr., der stammer fra A’s andre private konti.
A’s henviser i den forbindelse til kontoudskrift med kreditkortoverførsler (bilag 4, side 60), og eftersom ingen af selskaberne, ifølge A selv, havde kreditkort, må det lægges til grund, at der er tale om overførsler fra A’s andre private konti.
Der er - på trods af Skatteministeriets opfordring (9) hertil - ikke fremlagt dokumentation, der underbygger, at overførslerne stammer fra A’s private debetkort eller private konti. Der er således ikke fremlagt kontoudtog, hvorved man kan følge pengestrømmene eller anden form for objektiv dokumentation, der godtgør, at indsætningerne stammer fra A’s selv.
Det er derfor ikke dokumenteret, at overførslerne er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
c. Indsætninger som løn fra G1-virksomhed
A har gjort gældende (bilag 4, side 5), at det "ikke kan udelukkes", at der er tale om allerede, beskattede lønudbetalinger på i alt 25.400 kr., der er overført fra G1-virksomhed og indsat på A’s bankkonti med betegnelsen "løn".
A har i den forbindelse henvist til kontoudskrifter fra F2-bank (bilag 4, side 46-48). Skatteministeriet går ud fra, dette beror på en fejl, og at det retteligt burde være bilag 4, side 49, der indeholder personlige skatteoplysninger for A (såkaldt R75-skatteoplysninger), der henvises til.
Hverken de fremlagte kontoudskrifter eller de fremlagte R-75 oplysninger, godtgør, at netop disse indsætninger udgør løn fra G1-virksomhed. A har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation i form af f.eks. udskrifter fra selskabets bankkonti eller bogholderi, der godtgør, at indsætningerne udgør løn.
Det er derfor ikke dokumenteret, at der er tale om allerede beskattede lønudbetalinger.
d. Indsætninger til betaling af leverandører
A har desuden gjort gældende (bilag 4, side 5), at indsætninger på i alt 3.510 kr. er hævet i G3-virksomhed, fordi pengene skulle bruges til at betale leverandører, der foretrak at blive betalt i kontanter, og at A fem dage senere overfører 3.400 kr. til G3-virksomhed.
Beløbet ses at være det samme, som fremhævet på stævningens side 4, midtfor, og der henvises til det i afsnit 3.1.1 anførte.
e. Indsætninger fra egne private konti
A har gjort gældende (bilag 4, side 6), at indsætninger på i alt 257.815 kr. kan afstemmes med tilsvarende hævninger på andre af A’s konti; det vil sige, at der er tale om overførsler mellem egne konti.
Der er fremlagt ét bilag, der angår en sådan overførsel (bilag 4, side 63). Det bemærkes i den forbindelse, at denne ene overførsel på 3.055 kr. 1. april 2015, er anset for tilstrækkeligt dokumenteret af Landsskatteretten (bilag 1, side 24, 4. nye afsnit), og er således ikke en del af nærværende sag.
For så vidt angår de øvrige beløb, er der ikke fremlagt nogen form for dokumentation i form af f.eks. udskrift af bankkontoudtog, der godtgør, at der for så vidt angår de øvrige indsætninger, er tale om overførsler fra A’s andre private konti. Der foreligger dermed ingen dokumentation for de påståede pengestrømme.
A har derfor ikke godtgjort, at der er tale om indsætninger fra A’s egne private konti og dermed er han skattepligtige indkomst uvedkommende.
f. Indsætninger fra samtidige hævninger
A har endvidere gjort gældende (bilag 4, side 6), at indsætninger på i alt 139.600 kr. kan afstemmes med tilsvarende hævninger på samme konto, samme dato.
Der er fremlagt ét bilag, der angår en sådan indsætning og hævning (bilag 4, side 65), hvor der den 3. august 2015 indsættes og hæves 5.700 kr. og 3.500 kr. Der foreligger således ingen beløbsmæssig sammenhæng.
Der er desuden ikke fremlagt nogen form for underliggende dokumentation, der, godtgør hvorfra pengene stammer. Kontoudskriften viser blot, at der er penge, der bliver sat ind. Den efterfølgende hævning ændrer ikke ved, at det er A, der har bevisbyrden for, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige, og denne ikke er løftet. Der foreligger således ingen dokumentation for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler.
A har derfor ikke dokumenteret, at indsætningerne er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.
g. Indsætning fra returvarer
A har desuden gjort gældende (bilag 4, side 6), at indsætningen den 29. maj 2015 på i alt 595 kr. stammer fra returvarer fra G4-virksomhed.
Dette er imidlertid udokumenteret. Det fremgår alene af indsætningen, at denne i følge posteringsteksten, stammer fra "Debetkort G4-virksomhed". Der er ingen posteringer, der ifølge deres posteringstekst angår de påståede køb af varerne i G4-virksomhed.
A har desuden ikke besvaret Skatteministeriets opfordring 10 og fremlagt nogen form for underliggende dokumentation i form af f.eks. kvitteringer, der godtgør, at der er foretaget indkøb af varer i G4-virksomhed. Det må derfor komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation, hvoraf det fremgår, at den omhandlede indsætning - som påstået af A - stammer fra returvarer fra G4-virksomhed
Det er derfor ikke dokumenteret, at overførslen stammer fra returnering af varer, og dermed er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
h. Indsætninger fra private/venner/familie
A har gjort gældende (bilag 4, side 6), at indsætninger på i alt 62.512 kr. stammer fra venner, bekendte og familiemedlemmer. Overførslerne fra A’s børn dækker, ifølge A, over betaling til dækning af løbende udgifter mv., idet hans børn og svigerbørn boede hos ham i perioder.
A gør desuden gældende, at de øvrige overførsler stammer fra salg af private genstande, herunder møbler, som han har solgt til venner og bekendte.
Det bemærkes, at A, ifølge CPR-registret, har fire børn (bilag 1, side 6, 3. afsnit), og at tre af dem løbende har overført beløb på i alt 28.320 kr. til A via MobilePay. Disse MobilePay-overførelser er af Landsskatteretten allerede anset som et mellemværende mellem A og hans børn, og dermed hans skattepligtige indkomst uvedkommende, og er derfor ikke en del af nærværende sag (bilag 1, side 24, 8. afsnit).
For så vidt angår de øvrige indsætninger, er der ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at indsætningerne stammer fra A’s venner og bekendte.
Der er desuden ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at indsætningerne udgør betaling for salg af private genstande, f.eks. i form af kvitteringer eller lignende.
Det er derfor ikke dokumenteret, at indsætningerne er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
i. Indsætning fra biludlejningsvirksomhed
A har gjort gældende (bilag 4, side 7), at indsætninger på i alt 2.400 kr. stammer fra tilbagebetaling af et erlagt depositum for en bil, som A lejede, mens hans egen bil var til reparation. Dette er i det hele udokumenteret.
A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (11) om at fremlægge kontoudtog, hvoraf det skulle fremgå, at beløbet udgør tilbagebetaling af et depositum. Det må derfor komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation, hvoraf det fremgår, at de omhandlede indsætninger - som påstået af A - udgør tilbagebetalinger af depositum.
Der er desuden ikke fremlagt underliggende dokumentation herfor, herunder en faktura, aftale eller lignende, der godtgør, at indsætningen udgør tilbagebetaling af depositum for en lejet bil.
Det er derfor ikke dokumenteret, at indsætningen er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
j. Indsætning fra postkontor
A har endelig gjort gældende (bilag 4, side 7), at indsætninger på i alt 2.325 kr. er tilbagebetaling fra G5-virksomhed for ydelser, der ikke blev leveret.
Dette er i det hele udokumenteret.
A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (12) om at fremlægge kontoudtog, hvoraf det skulle fremgå, at beløbet udgør tilbagebetaling fra G5-virksomhed. Det må derfor komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation, hvoraf det fremgår, at de omhandlede indsætninger - som påstået af A - udgør tilbagebetalinger fra G5-virksomhed.
Der er desuden ikke fremlagt underliggende dokumentation herfor, herunder en faktura eller lignende.
Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om tilbagebetaling fra G5-virksomhed, og at beløbet er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
3.2 Indkomståret 2016
3.2.1 Indsætninger i forbindelse med betaling af leverandører
A har gjort gældende, at indsætninger på i alt 28.760 kr. fra G1-virksomhed udgjorde betaling til underleverandøren G6-virksomhed på baggrund af udlæg foretaget af A (stævningen, side 8, 1. afsnit).
Af processkrift 1, side 3, 2. afsnit, fremgår det imidlertid, at:
"Det bemærkes at de kr. 42.010, som der accepteres beskatning af, fremgår af registreret revisor KJ’s notat (bilag 4), side 8, hvor de er angivet som "b. Indsætninger vedr. G6-virksomhed kr. 28.760" og "f. Leverandører kr. 13.250". (min understregning)
A har imidlertid ikke rettet sin påstand til i forbindelse med afgivelsen af processkrift 1. Det er derfor uklart, om A bestrider, at beløbet på 28.760 kr. fra G1-virksomhed er skattepligtigt.
Under alle omstændigheder gøres det gældende, at A ikke har dokumenteret, at beløbet ikke er skattepligtigt.
Der er alene fremlagt ét bilag (bilag 12), der dokumenterer én overførsel på 3.927,50 kr. den 29. juni 2016 til G6-virksomhed fra A’s konto.
Der er ikke i øvrigt fremlagt underliggende dokumentation, der viser, hvordan beløbene hænger sammen, herunder fakturaer eller lignende, der ikke er fremlagt mellemregningskonti mellem A og G1-virksomhed, ligesom der ikke er en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem de konstaterede indsætninger og den på bilag 12 fremhævede overførsel.
Det er således ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør udlæg for betaling af leverandører, og at indsætningerne er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
3.2.2 Overførsler mellem private konti
A gør gældende, at en række af indsætningerne på i alt 413.604,02 kr. er overførsler mellem hans private konti. I den forbindelse henvises der til en række dispositioner, der allerede er imødekommet af Landsskatteretten (bilag 1, side 24, midtfor), netop fordi man kan følge pengestrømmen fra hævning til indsætning. Disse indsætninger er ikke en del af nærværende sag.
For så vidt angår de øvrige indsætninger er det ikke muligt at se, hvorfra disse indsætninger stammer, ligesom man ikke kan følge pengestrømmene. Revisorens notat (bilag 4) udgør ikke objektiv dokumentation.
Det er ikke korrekt, når A (stævningens side 9, 7. afsnit), anfører, at "Dette er ligeledes i overensstemmelse med Landsskatterettens ændrede indstilling på retsmødet." Der kan ikke foretages den samme vurdering for så vidt angår de øvrige indsætninger, eftersom der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for disse.
For så vidt angår indsætningen på 20.000 kr. den 20. april 2016 og indsætningen på 4.000 kr. den 24. juni 2016 (bilag 1, side 83-84), gør A gældende, der er tale om optagelse af lån fra henholdsvis G7-virksomhed og G10-virksomhed. Dette er udokumenteret.
A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (13) og fremlagt den underliggende dokumentation, eks. låneaftale eller lignende. Det må derfor komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation for disse påståede låneforhold.
I modsætning til de to indsætninger på henholdsvis 79.050 kr. den 2. september 2016 og 45.000 kr. den 8. december 2016, som er imødekommet af Landsskatteretten som skattefrie indsætninger, er der ikke fremlagt f.eks. kontoudtog, der viser hvorfra beløbene stammer, og dermed objektiv dokumentation, der viser en klar sammenhæng mellem indsætningerne mellem A’s private konti. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmen.
For så vidt angår de samtidige hævninger og indsætninger på i alt 141.597 kr., som A gør gældende kan afstemmes med tilsvarende hævninger på samme konto på samme dato, bemærkes det, at der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorfra pengene stammer.
Det er således ikke dokumenteret, at indsætningerne er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
3.2.3 Overførsler fra familiemedlemmer og venner
A gør gældende, at indbetalinger på hans private konti i indkomståret 2016 udgjorde 1.024.259,26 kr. (bilag 4, side 45).
Han har i den forbindelse gjort gældende, at beløbene hidrører fra de "kategorier", som revisor har oplistet i sit notat (bilag 4, side 10, ad. 4).
De af revisor udarbejdede notater (bilag 4), godtgør imidlertid ikke, at indsætningerne ikke er skattepligtige.
a. Overført fra ægtefælle
A har gjort gældende (bilag 4, side 10, jf. side 40), at 7 indsætninger på i alt 18.990 kr. er overført til A’s fra hans daværende ægtefælle med henblik på, at pengene skulle videre som lån til hans daværende svoger bosat i Y3-land. Pengene skulle angiveligt sendes videre via (red.betalingstjeneste.nr.1.fjernet).
Der er tale om 7 beløb modtaget henholdsvis den 10. februar 2016 på 3.000 kr., den 11. februar 2016 på 3.000 kr., den 14. april 2016 på 3.000 kr., den 9. juni 2016 på 3.000 kr., den 5. juli 2016 på 3.000 kr., 4. august 2016 på 2.000 kr. og den 1. september 2016 på 1.990 kr. (bilag 4, side 40).
Det er usædvanligt at lade sin konto anvende som mellemregningskonto og/eller gennemstrømningskonto for en anden skatteyder eller sin ægtefælle, og det er ikke oplyst, hvad baggrunden herfor er.
Dette skærper beviskravene, jf. U.1998.898 H.
A har modtaget beløbet på sin private konto. Det er herefter A, der har bevisbyrden for, at han ikke har erhvervet ret til - og dermed ikke er skattepligtig af - beløb, der indsættes på hans bankkonti, jf. f.eks. UfR2009.163 H, SKM.2009.348BR, U.2010.415H, U.2012.443H, SKM.2013.613 ØLR og SKM2013.389ØLR. Det gøres desuden gældende, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor A, dels har haft rådighed over de omhandlede beløb, og dels rent faktisk har disponeret over disse, så påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde.
Det følger desuden af fast retspraksis, at private lån, herunder familielån, skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U2009.476/2H og U 2011.1599 H.
A har ikke fremlagt dokumentation, der på objektivt grundlag godtgør, at de pågældende indsætninger udgør hans tidligere ægtefælles lån til hans svoger.
Hertil kommer, at de eneste posteringer, der ifølge deres posteringstekst angår (red.betalingstjeneste.nr.1.fjernet), og som er foretaget efter den 10. februar 2016 er henholdsvis 456 kr. den 4. maj 2016, 1.569 kr. den 2. juni 2016, og 799 kr. den 8. juli 2016 (bilag B, side 24, 26 og 27), i alt 2.824 kr. samt overførsler den 30. maj 2016 på 8.688,89 kr. (bilag 4, side 88), den 13. december 2016 på 4.380 kr. (bilag 4, side 69) og den 22. december 2016 på 4.520,17 kr. (bilag 4, side 70), i alt 17.589,06 kr. Der er således ingen beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de påståede overførsler til lån.
Det er derfor ikke dokumenteret, at der er tale om videreformidling af lån, og beløbet er derfor skattepligtigt os A.
b. Løn fra G1-virksomhed
A har endvidere gjort gældende (bilag 4, side 11), at det "ikke kan udelukkes", at der er tale om allerede, beskattede lønudbetalinger på i alt 68.985 kr., der er overført fra G1-virksomhed og indsat på A’s bankkonti med betegnelsen "løn".
A har - som for indkomståret 2015 - fremlagt revisors notat (bilag 4) og R-75 skatteoplysninger.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der med indsætningerne er tale om den samme løn, der er blevet indberettet. Det fremgår af notatet, at "det ikke kan afvises", at der er tale om en allerede beskattet lønudbetaling. Der foreligger ingen objektiv dokumentation i form af f.eks. udskrifter fra selskabets bankkonti eller bogholderi, der godtgør, at indsætningerne udgør løn. Skatteministeriet bemærker i den forbindelse, at det er A, der har bevisbyrden, og at denne ikke er løftet.
Det er derfor ikke dokumenteret, at der er tale om allerede, beskattede lønudbetalinger.
c. Hævning på mellemregning med G1-virksomhed
A gør gældende (bilag 4, side 11), at to indsætninger på i alt 10.700 kr. kan afstemmes på A’s mellemregningskonto med G1-virksomhed, og at A i perioden har indsat større beløb på mellemregningskontoen med selskabet.
Der er ikke fremlagt mellemregningskonti mellem A og selskabet, der understøtter dette.
Det er derfor ikke dokumenteret, at indsætningerne udgør en mellemregning med selskabet.
d. Optaget lån
For så vidt angår de to indsætninger på henholdsvis 4.000 kr. og 20.000 kr., ses dette at være de samme beløb, som A gør gældende stammer fra lån, og der henvises til det i punkt 3.2.2 anførte.
e. Overført fra anden privat konto
A har gjort gældende (bilag 4, side 11-12), at indsætninger på i alt 413.604,02 kr. kan afstemmes med tilsvarende hævninger på andre af A’s private bankkonti.
Der er fremlagt kontoudtog for én sådan kontobevægelse i bilag 4, side 87 på 79.050 kr. Indsætningen blev af Landsskatteretten imødekommet som ikke-skattepligtig indkomst (bilag 1, side 24, 5. afsnit) og er således ikke en del af nærværende sag.
For så vidt angår de resterende indsætninger, er der ikke fremlagt nogen form for dokumentation, der dokumenterer, at der er tale om overførsler mellem private konti. Der er kun fremlagt ét kontoudtog for én overførsel.
A har således ikke besvaret Skatteministeriets opfordring (15) og fremlagt hans private kontoudtog, hvoraf det - ifølge A - skulle fremgå, at indsætningerne udgjorde overførsler mellem hans egne konti, samt til at redegøre for pengestrømmene i sagen. Det må derfor komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den virkning, at det under sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke foreligger dokumentation i form af bankkontoudtog, hvoraf det fremgår, at de omhandlede overførsler - som anført af A - udgør overførsler mellem hans private konti.
Det er derfor ikke dokumenteret, at der for så vidt angår de øvrige indsætninger på i alt 334.554,02 kr. er tale om overførsler fra den ene private konto til den anden. Beløbet er derfor skattepligtigt for A.
f. Overført fra privat debet- og kreditkort
A har desuden gjort gældende (bilag 4, side 12), at indsætninger på i alt 91.642 kr. er indbetalinger til bankkonti tilhørende A ved hjælp af egne private debetkort- og kreditkort.
A har til støtte herfor, fremlagt et kontoudskrift (bilag 4, side 89), der skulle vise indsætninger foretaget med debetkort, idet der af kontoudskriften fremgår i tekstfeltet "debetkort". Eftersom ingen af A’s selskaber havde debet- eller kreditkort, er der - ifølge A - tale om indsætninger fra en af hans private debet- og kreditkort.
Det fremlagte kontoudskrift viser blot, der er sat et beløb - 4.000 kr. - ind med posteringsteksten "debetkort". Det er ikke dokumenteret, hvor beløbet stammer fra, og det er ikke muligt at følge pengestrømmen. Det er derfor ikke dokumenteret, at beløbet stammer fra allerede beskattede midler, og at beløbet dermed ikke er skattepligtigt.
g. Overført fra venner, familie og bekendte
A har gjort gældende (bilag 4, side 12-13), at indsætninger på i alt 68.385 kr. stammer fra familie, venner og bekendte. Overførslerne fra A’s børn skulle - ligesom det var tilfældet i 2015 - ifølge A udgøre betaling til dækning af løbende udgifter mv., idet hans børn og svigerbørn boede hos ham i perioder, mens de øvrige overførsler fra venner og bekendte skulle udgøre tilbagebetaling for penge, som A skulle have lagt ud for diverse arrangementer mv.
Landsskatteretten har imødekommet MobilePay-overførsler fra A’s børn på i alt 23.698 kr. som et mellemværende mellem børnene og A (bilag 1, side 24, 8. afsnit). Dette beløb er således ikke en del af nærværende sag.
For så vidt angår de resterende overførsler på i alt 44.687 kr., er der ikke er fremlagt dokumentation herfor, herunder at de stammer fra allerede beskattede midler i form af udlæg for venner og bekendte. Det er således ikke dokumenteret, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for A.
h. Returnering af betaling
A har gjort gældende (bilag 4, side 13), at indsætninger på i alt 21.768,24 kr. stammer fra tilbagebetaling af for meget betalte beløb til bl.a. G8-virksomhed.
Til støtte herfor har A fremlagt kontoudtog for to tilbagebetalinger (bilag 4, side 90), med teksten: "G8-virksomhed" henholdsvis den 8. februar 2016 på 5.142,25 kr. samt den 7. marts 2016 på 7.527,04 kr. Indsætningen blev af Landsskatteretten imødekommet som ikke-skattepligtig indkomst (bilag 1, side 24, 7. afsnit) og er således ikke en del af nærværende sag.
For så vidt angår de resterende indsætninger, er der ikke fremlagt nogen form for dokumentation, der godtgør, at der er tale om tilbagebetaling.
Det er derfor ikke dokumenteret, at der for så vidt angår de øvrige indsætninger på i alt 9.098,95 kr. er tale om tilbagebetaling.
i. Salg af auto
A har endvidere gjort gældende (bilag 4, side 13), at indsætningen på i alt 25.000 kr. den 4. januar 2016 stammer fra salget af en privat bil.
De fremlagte oplysninger fra A (bilag 4, side 49), hvoraf det fremgår, at A var ejer af tre biler godtgør ikke, at den omhandlede indsætning stammer fra salget af en bil.
Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for det påståede salg, herunder en underskrevet købsaftale eller lignende, der dokumenterer, at indsætningen er betaling for salg af en af A’s biler. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgangsdato ikke nødvendigvis er det samme som en salgsdato. Det er således ikke godtgjort, at beløbet ikke er skattepligtigt.
j. Tilbagebetaling fra posthus
A har endelig gjort gældende (bilag 4, side 13), at indsætninger på i alt 4.022 kr. er tilbagebetaling fra G5-virksomhed for ikke-leverede tjenesteydelser.
Der er ikke fremlagt dokumentation herfor i form af f.eks. kvitteringer eller lign., der underbygger, at indsætningen er fra tilbagebetaling fra G5-virksomhed for ikke-leverede varer.
Det er derfor ikke dokumenteret, at overførslen er A’s skattepligtige indkomst uvedkommende.
__________________________
A har således ikke godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonti i perioden 2015-2016 skulle stamme fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler.
Det er således korrekt, at Landsskatteretten har forhøjet A’s indkomst.
Eftersom A må anses for at have udført arbejde for selskabet, er det desuden korrekt, at Landsskatteretten har anset indsætningerne fra selskabet for at være løn til A.
___________________________
For så vidt angår den af A nedlagte subsidiære påstand bemærkes det, at hjemvisning alene skal ske i det tilfælde hvor retten måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelser. Til støtte herfor gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U 2000.2039 H, U 1982.1115 H, U 1978.660 H og U 1975.196 H.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. A har i den forbindelse præciseret, at han - som anført indledningsvis i påstandsdokumentet - anerkender, at indbetalingerne på i alt 194.070 kr. i 2015 henholdsvis 28.760 kr. i 2016 fra G1-virksomhed, G2-virksomhed eller G3-virksomhed udgør skattepligtig indkomst, uanset at der er anført andet under afsnittene "betaling af leverandører".
Rettens begrundelse og resultat
Af sagens oplysninger fremgår, at A i 2015 og 2016 var eneejer af og direktør i selskabet, G1-virksomhed, mens han var direktør i selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed, der begge var ejet af G1-virksomhed.
Efter sagens oplysninger kan det lægges til grund, at der er sket en betydelig sammenblanding af A’s og selskabernes økonomi, og at A for indkomstårene 2015 og 2016, som sagen omhandler, ikke har selvangivet nogen form for indkomst. På denne baggrund finder retten, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at de beløb, der er indgået på hans private konti, stammer fra allerede beskattede midler eller ikke udgør skattepligtig indkomst.
Indsætninger i forbindelse med betaling af leverandører
A har under sagen anerkendt, at de indbetalinger, der er omfattet af sagen, på i alt 194.070 kr. i 2015 henholdsvis 28.760 kr. i 2016 fra G1-virksomhed, G2-virksomhed eller G3-virksomhed udgør skattepligtig indkomst.
Overførsler mellem private konti og indsætninger på private konti, herunder fra venner og bekendte
A har gjort gældende, at en række af de indsatte beløb, i alt 68.150 kr. i 2015 og 413.604,02 kr. i 2016 er overførsler mellem hans private konti, og at der er tale om en cirkulær pengestrøm, der ikke indebærer en indkomst for ham.
A har endvidere gjort gældende, at indbetalinger på hans private konti på i alt 592.770,22 kr. i 2015 og 1.024.259,26 kr. i 2016 vedrører bl.a. indsætninger fra egne private konti og overførsler fra familie og venner vedrørende bl.a. låneforhold, salg af bil og private udlæg og derfor ikke udgør skattepligtig indkomst.
A har ikke fremlagt dokumentation i form af mellemregning, fakturaer, kontoudskrifter eller lånebeviser og har således ikke dokumenteret, hvor de indsætninger, der ikke allerede er imødekommet af Landsskatteretten som skattefrie overførsler, stammer fra, ligesom det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra for eksempel en konto til en anden. Henset til de omfattende beløb, der er blevet indsat, og til det, der er anført ovenfor om A’s bevisbyrde, finder retten, at det ikke ved A’s og revisor KJ’s forklaringer, der ikke understøttes af objektive kendsgerninger, er godtgjort, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller ikke udgør skattepligtig indkomst.
A har herefter ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 er åbenbart urimelig eller hviler på et klart forkert grundlag.
Skatteministeriet frifindes derfor.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 75.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 75.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.