(v/ advokat Christian Falk Hansen)
Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Knud-Erik Kofoed.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 22. september 2022.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgtes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 til 2015 skal forhøjes med i alt 2.278.129 kr.
Skatteministeriet har nedlagt følgende påstand:
A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 forhøjes med 871.368 kr., for indkomståret 2014 forhøjes med 928.178 kr., og for indkomståret 2015 forhøjes med 478.583 kr.
A har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen, der er anlagt af Skatteministeriet, angår en prøvelse af Skatteankenævnet Hovedstaden Syds afgørelse af 22. juni 2022 vedrørende A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 til 2015.
Skatteankenævnet fandt, at skattemyndighederne var berettiget til at forhøje
A’s indkomst med udgangspunkt i betalinger (benævnt "(red.forening.nr.1.fjernet)"), som A havde modtaget i de relevante indkomstår, og at A groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne foretog en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. A fik imidlertid medhold i, at skattemyndighederne ved den ekstraordinære ansættelse ikke overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og at betingelserne for ekstraordinær ansættelse dermed ikke var opfyldt.
Af Skatteankenævnets afgørelse af 22. juni 2022 fremgår bl.a.:
Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Klageren har siden den (red.dato.nr.1.fjernet) [skal rettelig være 2001] været registreret med virksomheden G1-virksomhed (CVR nr. ...11). Virksomheden er registeret under branchekoden "692000 Bogføring og revision: skatterådgivning".
Der er ikke fremlagt oplysninger om, at klageren ikke har selvangivet virksomhedsindkomsten relateret til klagerens revisionsforretning, eller at der ikke har været overensstemmelse mellem virksomhedens bogføring og det selvangivne resultat. Klageren har efter det oplyste ikke selvangivet indtægter vedrørende administrativt arbejde i form af fakturaskrivning.
Klageren har oplyst, at han har haft en administrativ aftale med kunder om udarbejdelse af fakturaer på vegne af kundernes underleverandører. Aftalen har bestået i, at kunderne gav klageren oplysning om fakturanummer, beløb, tekst og periode på, hvilket arbejde der har været udført. Herefter modtog klageren en fakturaskabelon. Klageren har haft fakturaer og fakturaregistreringerne opbevaret på en USB-stik. Det er endvidere oplyst, at der har været udarbejdet 27 samarbejdsaftaler mellem klagerens kunder og underleverandørerne, og at dokumenterne er dateret på et senere tidspunkt end den dato, der er angivet som startdato for samarbejdsaftalen.
Klageren har oplyst, at han har modtaget omkring 250 - 300 kr. pr. faktura for det omhandlende fakturaarbejde, men at der ikke har været tale om en fast opkrævning, ligesom det ikke har været alle, der har betalt et beløb for fakturaskrivningen.
Klageren har efter det oplyste udstedt fakturaer for i alt 36 mio. kr. inkl. moms i perioden 2013-2015, hvor størstedelen er overført via bank fra kundernes bankkonto til underleverandørens bankkonto. Et mindre antal fakturaer er betalt kontant.
Klageren har i den forbindelse været sigtet for dokumentfalsk samt medvirken til moms- og skattesvig, og var i perioden 21. oktober 2015 til 19. januar 2016 varetægtsfængslet. Sigtelserne mod klageren blev frafaldet af anklagemyndigheden ved skrivelse af 4. oktober 2018 med den begrundelse, at anklagemyndigheden ikke fandt, at der var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren vil blive fundet skyldig i henhold til sigtelsen.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen har foretaget kontrol af flere af underleverandørvirksomheder, og at Skattestyrelsen ikke i alle tilfældene har kunne opnå kontakt. Det fremgår endvidere, at klageren har udstedt fakturaer til to virksomheder, hvor bagmændene er sigtet i "(red.sag.nr.1.fjernet)".
Politiet har i forbindelse med efterforskningen fundet en række sms-korrespondancer mellem klageren og dennes kunder, hvor klageren har oplyst underleverandørfirma, kontonummer og beløb samt oplysninger om, hvor mange penge kunderne har fået af klageren. Det fremgår af en sms-korrespondance, at klageren har givet dennes medarbejder, [SØ], besked om, at [A]og [N] gerne må "tage fuglene ud af burdet" og " de gerne må flyve". [SØ] har responderet med, at et bestemt beløb kommer afsted. Klageren har herefter sendt medarbejderen [MC] en besked om, at beløbet ankommer, og at der skal afsendes et mindre beløb. Der er ikke fundet korrespondance mellem klageren og underleverandørerne.
Politiet har i forbindelse med efterforskningen afhørt 14 af klagerens kunder og foretaget telefonaflytninger. Det fremgår af politiets afhøringsrapporter, at klagerens opgave har været relateret til revision samt fakturaskrivning. [FZ] har b.la. oplyst, at han har betalt klageren 200-300 kr. [EN] har oplyst, i en aflyttet telefonsamtale med en af klagerens andre kunder, at klageren har udarbejdet købsfakturaer, og at klageren har tjent utroligt mange penge herpå.
Skattestyrelsen har i forlængelse af politiets efterforskning udtaget klageren til kontrol, og har vurderet, at "(red.forening.nr.1.fjernet)" angivelser i klagerens kalendere har vedrørt udeholdt omsætning fra fakturaskrivning.
Ifølge politiet har klageren i sine private kalendere med angivelse af (red.forening.nr.1.fjernet) registreret følgende beløb:
(red.forening.nr.1.fjernet) udgifterne kan ifølge klagerens kalendere opgøres således:
Det er oplyst, at klageren siden 2010 har været administrator i fonden "G2-virksomhed", som er en velgørenheds- og investeringsfond, og hvor indsamlingen sker i en privat lukket gruppe. Fonden støtter efter det oplyste fattige mennesker i Y1-land og afholder bl.a. to større arrangementer årligt i forbindelse med "(red.begivenhed.nr.1.fjernet)" og "(red.begivenhed.nr.2.fjernet)", og foretager investeringer i ejendomme. Klageren har oplyst, at der ikke foreligger vedtægter eller andet skriftligt materiale vedrørende foreningen.
Det fremgår af klagen, at klageren gennem en årrække har tilbudt sine kunder, at støtte eller investere i Fonden. Klageren har efter det oplyste noteret indsamlingerne/investeringer til Fonden i sine private kalendere med angivelse af (red.forening.nr.1.fjernet) (Finans Kapital) efterfulgt af beløbet. Det fremgår af bogføringen for fonden, at antallet af deltagere i Fonden har været 22 personer i 2013, 29 personer i 2014 og 27 personer i 2015. Det fremgår endvidere af bogføringen og politiets afhøringsrapport vedrørende fakturaskrivning, at der i et vist omfang er sammenfald i personkredsen. Det er oplyst, at deltagerne betaler kontant til klageren og til hver en tid, kan få sine penge tilbage, så længe pengene ikke er investeret eller doneret. Det er oplyst, at forening har en statsautoriseret revisor i Y1-land til at udarbejde regnskaberne.
Klageren har i forbindelse med kontrolsagen fremlagt bogføring for fonden for indkomstårene 2013- 2015, regnskaber for to velgørenhedsarrangementer "(red.begivenhed.nr.1.fjernet)" og "(red.begivenhed.nr.2.fjernet)" samt oplysninger om, hvilke ejendomme fonden har investeret i. Samtlige dokumenter er underskrevet af den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) revisor, mens regnskaberne tillige er underskrevet af klageren. Det er oplyst, at bogføringen er i danske kroner, da de personer, som indbetaler, alle er bosiddende i Danmark, og da den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta er meget ustabil.
Det fremgår f.eks. af Fondens bogføring, hvem der har indskudt kapital, indskuddets størrelse samt hvilke beløb der har været anvendt til velgørenhedsarrangementerne. Dette beløb kan afstemmes til de pågældende regnskaber. Det fremgår af Fondens regnskaber, hvilke indtægter arrangementerne har haft, og dermed hvordan omkostningerne er blevet finansieret.
Det fremgår af politiets afhøringsrapporter, at ingen af de afhørte har oplyst om kontantbetalinger i relation til fonden "G2-virksomhed".
Det fremgår af mail af 28. oktober 2016 fra Nordsjællands Politi til klagerens advokat, at efterforskningen af klageren vedrørende dokumentfalsk samt medvirken til moms- og skattesvig, er sket i samarbejde med SKAT, og at (red.forening.nr.1.fjernet) registreringerne er opgjort til ca. 2,5 mio. kr.
Skattestyrelsen har den 14. december 2018 anmodet Nordsjællands Politi om at få udvekslet det materiale i sagen, der måtte være relevant for Skattestyrelsens vurdering af en evt. skattesag mod klageren. Det fremgår endvidere af skrivelsen, at Skattestyrelsen ifølge anmodning fra Nordsjællands Politi har afstået fra at vurdere, om der var grundlag for at gennemføre en skatteansættelse, mens politiet efterforskede sagen. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen den 6. februar 2020 har modtaget oplysninger fra politiet. I forlængelse heraf har Skattestyrelsen den 23. juli 2020 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013- 2015.
Skattestyrelsen har den 3. marts 2021 fremsendt materialeindkaldelse til klageren vedrørende indkomstårene 2017-2018, hvor Skattestyrelsen bl.a. har anmodet om oplysninger vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet) indbetalinger og (red.begivenhed.nr.3.fjernet).
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 26. juli 2021 truffet afgørelse vedrørende indkomstårene 2017 og 2018 for klageren. Skattestyrelsen har godkendt klagerens skatteansættelse for de pågældende indkomstår herunder punkterne vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet) betalinger og (red.begivenhed.nr.3.fjernet). Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der har været foretaget betalinger med angivelse af "(red.forening.nr.1.fjernet)" i overførselsteksten.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for indkomstårene 2013-2015 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med hhv. 871.368 kr., 928.178 kr. og 478.583 kr. Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
1.8 Skattestyrelsens bemærkninger, begrundelse og endelige afgørelse
Skattestyrelsen har foreslået ændring af din indkomst med de (red.forening.nr.1.fjernet) registrerede beløb, du har anført i din kalender for 2013, 2014 og 2015, opgjort af politiet til i alt 2.570.752 kr.
Du er enig med Skattestyrelsen og politiet i, at du i din kalender i de omtalte år har foretaget disse registreringer med (red.forening.nr.1.fjernet) beløb, og at der er tale om kontante beløb, du har modtaget og derfor registreret. Men du er ikke enig i, at der er tale om egen fortjeneste for faktura kommission vedrørende udstedte fakturaer mellem dine kunder og deres underleverandører.
Beløbene er ifølge dine oplysninger indsamlet til brug for gode formål og investeringer i Y1-land.
Der er ikke fremlagt dokumenter mellem bidragsydere (dine kunder) og dig som administrativ leder af foreningen.
Der er ikke fremlagt aftalepapir mellem bidragsydere (dine kunder) og forening med oplysning om indbetales navn, indbetalt beløb, eller hvilket formål pengene betales til. Tilsvarende findes ingen dokumentation for eventuelle tilbagebetalte beløb til bidragsyder.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at de modtagne kontantbeløb er flyttet til Y1-land.
Der er indsendt balancer, kontokort og rapporter for indtægter og udgifter i den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening, som du oplyser ligger til grund for dele af dine (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer i din kalender i årene 2013, 2014 og 2015. Efter gennemgang af disse regnskaber, kan Skattestyrelsen konstatere, at:
Der ikke er ikke fuldstændig sammenhæng mellem bogførte beløb i balancer og de faktiske registreringer i kalender. Dette gælder såvel de bogførte indbetalte beløb samt de bogførte udbetalte beløb.
Beløb ses anført i danske kroner, trods der er tale om (red.nationalitet.nr.1.fjernet) udarbejdet dokument.
Øverst i de fremlagte balancer fremgår dit navn. Foreningens navn er "G2-virksomhed", men fremgår ikke af de indsendte dokumenter.
(red.begivenhed.nr.1.fjernet) er i 2013 udgiftsført i balancen med 41.574 kr. Dette beløb fremgår ikke af regnskabet for (red.begivenhed.nr.1.fjernet) for 2013. Her udgør udgiften i alt 190.665 kr. og der er indtægter for i alt 239.000 kr. Tilsvarende gælder for året 2014 + 2015 samt for tal i (red.begivenhed.nr.3.fjernet) regnskaber.
Skattestyrelsen har, til belysning af de fremlagte regnskaber, hvor flere af dine kunders navne fremgår med indbetalte beløb, indhentet oplysninger i form af afhøringsrapporter af dine kunder hos politiet. Ingen af de nævnte kunder har til politiet tilkendegivet, at de har betalt dig kontanter til brug for investeringer i velgørende forening i Y1-land.
Sammenfatning af nye oplysninger/lovgrundlag
Af det foreliggende materiale fra politiet fremgår ikke, at dine kunder til politiet har oplyst, at de skulle have givet dig penge i form af kontanter til brug for velgørenhed og investeringer i Y1-land. De har alene betalt dig for revisorydelser.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsens at foretage en fuldstændig afstemning mellem (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer i din kalender og de bogførte beløb i de fremlagte regnskaber for indsamlingsforeningen. Dette gælder såvel indbetalte som udbetalte beløb.
De opgjorte indtægter og udgifter til (red.begivenhed.nr.1.fjernet) og (red.begivenhed.nr.3.fjernet) ifølge fremlagte regnskaber stemmer ligeledes ikke med bogførte beløb.
Skattestyrelsen er ud fra det fremlagte i tvivl om bogføringen indhentet i Y1-land er foretaget efter møde i Skattestyrelsen i august måned 2020, da du på daværende tidspunkt oplyste os, at du ikke var i besiddelse af disse regnskaber og ikke vidste om der fortsat fandtes, herunder at disse ikke var udarbejdet efter danske standarder.
Skattestyrelsen finder det endvidere usædvanligt, at bogføringen for en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening, der er udarbejdet i Y1-land til brug i Y1-land, er udarbejdet i danske kr., ikke mindst, når der ifølge dine oplysninger er bidragsydere fra både Danmark og Y1-land, samt når der henses til, at udgifterne til foreningens aktiviteter i Y1-land må være afholdt i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) valuta.
Dette usædvanlige forhold bestyrker videre vores tvivl, om hvorvidt disse dokumenter er udarbejdet i forbindelse med denne sag og ikke tilbage i de respektive år 2013 til 2015.
Skattestyrelsen har vurderet de modtagne oplysninger i henhold til reglerne om indsamlinger i Danmark i Lov om indsamling.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er spørgsmålet ikke, om organisationen i Y1-land skal registreres her, men at der skal være en tilladelse til indsamlingen, og det skal være oplyst, hvem det er, der har ansvaret for indsamlingen.
Da indsamlingerne ifølge det oplyste, foregik hos dine kunder kan det ikke anses som en privat indsamling. Bidragyderne kan heller ikke anses at have en særlig tilknytning til indsamlingsformålet.
Pligten til anmeldelse af indsamlingen efter Lov om indsamling § 3, stk. 1 ses derfor ikke opfyldt. Herudover anses krav til regnskabsaflæggelse ikke overholdt og de indsamlede beløb er ikke indsat på en dansk bankkonto.
Da du ikke har anmeldt indsamlingen til Indsamlingsnævnet, mener Skattestyrelsen, som følge heraf, ikke at det taler for, at der reelt har været tale om en indsamling efter indsamlingslovens regler.
Ifølge Skattestyrelsens opfattelse bør du, som udøvende revisor, være vidende om, eller have sat dig ind i reglerne om indsamlinger i Danmark, såfremt der har været tale om en sådan.
Skattestyrelsen mener med ovenstående argumenter, at de fremlagte oplysninger, kontokort og regnskaber ikke kan anses for fyldestgørende dokumentation for, at de af dig foretagne (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer ikke skal påvirke din skattepligtige indkomst.
Efter Skattestyrelsens opfattelse er der således ikke fremlagt dokumentation for, at registreringerne i årene 2013 til 2015 kan anses for skattefri indsamling af penge på vegne af en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening til velgørenhed i Y1-land.
Vi foretager derfor en forhøjelse af din indkomst for årene 2013 til 2015 ud fra de foreliggende oplysninger.
Vi har efter modtagelse af din indsigelse og oplysninger om de faktiske (red.forening.nr.1.fjernet) udgifter valgt at lade disse fragå i opgørelsen. Det betyder, at den opgjorte indkomstændring korrigeres således:
Din indkomst forhøjes med i alt 2.278.129 for indkomstårene 2013, 2014 og 2015
Vi foretager ændring af din skatteansættelse for årene 2013, 2014 og 2015 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at du forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en sådan ansættelse kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Vi modtog oplysningerne fra politiet den 6. februar 2020, hvorfor kundskabstidspunktet udløb den 6. august 2020. Vi sendte forslag den 23. juli 2020, hvorfor reglerne om kundskabstidspunkt er overholdt.
Afgørelse skal efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. sendes senest 3 måneder efter udsendelse af forslaget, det vil sige den 23. oktober 2020.
Du har den 9. oktober 2020 anmodet om fristforlængelse af ansættelsesfristen, hvilket blev godkendt til den 15. december 2020. Aftalen er vedlagt som bilag 17.
Afgørelsen er som følge af aftalen om udskydelse, truffet inden for den udskudte frist.
Skattestyrelsen er i forbindelse med høringen fremkommet med følgende bemærkninger:
I klagen anføres, at A ikke er skattepligtig af de omhandlede beløb i indkomstårene 2013-2015, idet der derimod er tale om skattefrie formuebevægelser, der relaterer sig til indsamlinger til gode formål og investeringer i Y1-land. Skattestyrelsen mener ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om skattefrie indsamlinger, med de begrundelser der fremgår af afgørelsen.
I klagen anføres, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2013-2015 er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen er ikke enig heri, og mener at de udvekslede oplysninger fra politiet sammenholdt men den manglende dokumentation for, at de omhandlede beløb relaterer sig til indsamlinger til velgørenhed, kan anses for at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er overholdt.
I klagen anføres, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret, at Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., 1. pkt., idet Skattestyrelsen har haft tilstrækkelige oplysninger til at varsle forhøjelsen af de omhandlede indkomstår på et langt tidligere tidspunkt end sket. Skattestyrelsen har den 6. februar 2020 modtaget oplysninger fra politiet og har ikke før denne dato været bekendt med de i sagen foreliggende oplysninger, hvorfor vi ikke er enige i, at vi har haft tilstrækkelige oplysninger på et tidligere tidspunkt.
I klagen anføres, at Skattestyrelsen ikke har overholdt ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., idet A ikke har modtaget afgørelsen senest 3 måneder efter den dag, hvor Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse. Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at A i denne sag anmodede Skattestyrelsen om fristforlængelse af ansættelsesfristen, hvilket blev godkendt til den 15. december 2020 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 3. pkt. I bestemmelsen fremgår: "Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes".
Det er derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse, at der er kommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Skattestyrelsen er i forbindelse med den supplerende høring fremkommet med følgende bemærkninger:
1) Sagens materielle indhold - Skattepligten
Skattestyrelsen, politiet og klager er enige om, at klager i årene 2013, 2014 og 2015 har haft en administrativ aftale med sine kunder om, at klager stod for fakturaudskrivning på vegne af sine kunders underleverandører. Skattestyrelsen fastholder, at dette arbejde uden tvivl har medført betaling af en form for vederlag til klager.
Af de modtagne oplysninger fra politiet kan de omtalte (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer alle henføres til de fakturaer, klager har udstedt til sine kunder på vegne af en underleverandørvirksomhed, og (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer er af denne grund anset for at være en oplistning af klagers indtjening ved denne administrative aftale.
Skattepligten i denne sag vedrører derfor ikke spørgsmålet om, hvorvidt der er eller ikke er tale om en privat indsamling til velgørende formål, idet Skattestyrelsens vurderingen af (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer relaterer sig til indtjening ved udstedelse af fakturaer.
Det forhold, at Skattestyrelsen har foretaget en nedsættelse af indkomsten ud fra (red.forening.nr.1.fjernet) udgifter i klagers kalender er ikke et udtryk for at vi anerkender, at der er tale om indsamling men derimod, at der godkendes udgifter i forbindelse med det administrative arbejde, som klager har udført for sine kunder.
Skattestyrelsen skal bemærke, at klagers repræsentant i den supplerende klage ikke har omtalt forholdet omkring det administrative arbejde ved udstedelse fakturaer, som er hele grundlaget for Skattestyrelsens indkomstopgørelse.
I den supplerende klage anbringes alene, at (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer skulle vedrøre en privat indsamling til velgørenhed, og derfor ikke er skattepligtige.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan være tale om en privat indsamling blandt venner og eller personlige bekendte, når der er tale om klagers kunder i hans bogføringsvirksomhed, og dermed midler modtaget i erhvervsmæssig sammenhæng.
Videre er det af stor betydning i sagen, at 8 af klagers kunder, ifølge fremlagte regnskaber skulle have ydet bidrag til indsamlingen men til politiet har oplyst, at de ikke har betalt klager kontanter til brug herfor. Dette forhold berøres videre ikke i den supplerende klage.
Ud over de forhold som Skattestyrelsen har lagt vægt på i afgørelsen af 14. december 2020, der taler for, at de omtalte (red.forening.nr.1.fjernet) beløb ikke kan anses for skattefrie, kan vi yderligere supplere med:
Det faktum at en bidragsyder til enhver tid ifølge det oplyste kunne få sine penge retur, må anses for meget usædvanligt inden for indsamling af penge til gode formål.
Såfremt der rent faktisk have været tale om penge til indsamling havde kalenderregistreringen formegentligt været en forkortelse af foreningens navn "G2-virksomhed" eller andet der kan relateres til det korrekte formål.
Det forhold, at Skattestyrelsen for senere indkomstår (2017 og 2018) godkender klagers skattepligtige indkomst, har ingen betydning for vurderingen i denne sag, idet Skattestyrelsen for den nyere periode (2017 og 2018) ikke har været i besiddelse af oplysninger og dokumentation fra politiet, som var tilfældet for årene 2013-2015.
2) Sagens formelle spørgsmål - Groft uagtsomhed / kundskabstidspunkt
Da den opgjorte, ikke selvangivne indkomst for årene 2013 til 2015 på i alt 2.278.129 kr. beror på administrativt arbejde i form af udstedelse af fakturaer til brug for klagers kunders bogføring, er der ifølge Skattestyrelsens opfattelse ingen tvivl om, at forholdet er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5., idet klager forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag ved ikke at medtage disse indtægter hidrørende fra hans revisorvirksomhed i sin indkomstopgørelse.
Skattestyrelsen har bistået politiet under deres efterforskning med skatte- og momsmæssige oplysninger om de kunder, klager havde samt de underleverandører, som klagers kunder har haft ifølge deres bogføring.
I forbindelse med vores bistand har vi ikke været involveret i opgørelser, som politiet har foretaget vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet) registreringer og har ikke haft adgang til de pågældende kalendere, før de blev udvekslet den 6. februar 2020.
Hvad angår kundskabstidspunktet og gyldigheden af § 27, stk. 2, 1. pkt., har vi derfor ikke fået oplysninger før denne dato, der ligger indenfor 6 måneders fristen.
I den supplerende klage henvises der til en række domme og landsskatteretsafgørelser, der i mange tilfælde vedrører 3. parts oplysninger, som Skattestyrelsen allerede havde. I nærværende sag er der ikke tale om sådanne oplysninger, hvorfor Skattestyrelsen ikke mener der kan sammenlignes med afgørelser i disse sager.
Der henvises videre til en række afgørelser, hvor der ikke forelå grov uagtsomhed. Skattestyrelsen mener ikke, at nærværende sag kan sammenlignes med de nævnte situationer, da der i dette tilfælde er tale om en form for "uregistreret virksomhed" ved siden af reel revisorvirksomhed. Der vil efter Skattestyrelsens opfattelse aldrig være tvivl om minimum grov uagtsomhed når der er tale om indtægter ved uregistreret virksomhed.
Skattestyrelsen mener ikke, at der i den supplerende klage er kommet nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen og som kan begrunde en anden afgørelse.
Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse
Sagen angår om beløb angivet med "(red.forening.nr.1.fjernet)" i klagerens kalendere har vedrørt en administrativ aftale om fakturaudskrivninger, og dermed er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, eller om beløbene vedrører skattefrie bidrag til en velgørende forening. Skattestyrelsen har anset beløbene for at være skattepligtige og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 871.368 kr. for indkomståret 2013, med 928.178 kr. for indkomståret 2014 og med 478.583 kr. for indkomståret 2015.
Desuden angår sagen spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ændringer af klagerens indkomst med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
(red.forening.nr.1.fjernet) betalinger
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.
Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrolsagen identificeret en lang række kontantbetalinger, som er angivet med "(red.forening.nr.1.fjernet)" i klagerens kalendere. Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne herunder opgørelserne af (red.forening.nr.1.fjernet) - angivelserne fra politiet. Ifølge Skattestyrelsen har de ikke-selvangivne (red.forening.nr.1.fjernet) -indbetalinger udgjort 2.570.752 kr. for indkomstårene 2013-2015, mens udbetalingerne har udgjort 292.623 kr. for samme indkomstår.
Skattestyrelsen har anset (red.forening.nr.1.fjernet) -indbetalinger for at være skattepligtige for klageren, og (red.forening.nr.1.fjernet) -udbetalinger for fradragsberettigede for klageren, da registreringerne ifølge Skattestyrelsen kan henføres til klagerens administrative aftale vedrørende fakturaskrivning. Skattestyrelsen har på den baggrund forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 2.278.129 kr. for indkomstårene 2013-2015. Skatteankenævnet finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med udgangspunkt i de kontantbetalinger, som klageren har modtaget.
Nævnet har lagt vægt på, at der løbende over en treårig periode har været et betydeligt antal kontantbetalinger af ikke uvæsentlige beløb, som er angivet med "(red.forening.nr.1.fjernet)" i klagerens kalendere, svarende til modtagne betalinger for i alt 2.570.752 kr. Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klageren har bevisbyrden for, at de konkrete indsætninger stammer fra allerede beskattede midler, eller er undtaget fra beskatning.
Klageren har fremlagt bogføring for indkomstårene 2013-2015, regnskaber for to velgørenhedsarrangementer "(red.begivenhed.nr.1.fjernet)" og "(red.begivenhed.nr.2.fjernet)" samt et dokument med oplysninger om ejerandelene af forskellige ejendomme. Dokumenterne er underskrevet af en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) revisor, mens regnskaberne tillige er underskrevet af klageren.
Klageren har oplyst, at dokumenterne har vedrørt velgørenheds- og investeringsfonden "G2-virksomhed". Betalingerne er sket kontant. Skatteankenævnet finder på den baggrund ikke, at klageren har godtgjort, at beløb angivet med "(red.forening.nr.1.fjernet)" i klagerens kalendere er relateret til velgørenheds- og investeringsfonden "G2-virksomhed", og at indsætningerne dermed stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.
Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt skriftligt materiale i form af vedtægter, e-mails m.v. for fonden, og at det ikke er muligt at følge de enkelte pengestrømme. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra investorerne til klagerens kalendere til bogføringen og videre til de enkelte investeringer og velgørenhedsarrangementer. Skatteankenævnet bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat, at der er beløbsmæssig overensstemmelse mellem bogføringen og regnskaberne for velgørenhedsarrangementerne. Nævnet finder på den baggrund, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indsætningerne for at være skattepligtige for klageren. Skatteankenævnet bemærker, at klageren har råderetten over de kontante midler, og at det ikke er muligt at verificere, at pengene ikke har været tilsigtet at skulle undergives klagerens råderet eller tilgå hans personlige midler.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og Skatteforvaltningen skal sende varsel om ændring af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristen i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fortages eller ændres af Told- og Skatteforvaltningen, såfremt en af betingelserne i bestemmelsens nr. 1-7 er opfyldt.
Yderligere kan en genoptagelse kun fortages efter et af de i § 27, stk. 1, nr. 1-7, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af Told- og Skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at Told- og Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomståret 2013 udløb den 1. maj 2017, for indkomståret 2014 den 1. maj 2018 og for indkomståret 2015 den 1. maj 2019. Skattestyrelsen har den 23. juli 2020 sendt forslag til afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2013- 2015. Anmodningen om genoptagelse ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.
Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis Told- og Skatteforvaltningen opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 og stk. 2.
Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-4 og 6-7, og det er derfor afgørende, om klageren eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Skatteankenævnet finder, at klageren har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indkomst, der har relation til fakturaskrivningen for klagerens kunder, hvormed betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at de kontante indsætninger med angivelse af "(red.forening.nr.1.fjernet)" i klagerens kalendere stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Nævnet bemærker, at klageren har oplyst, at han har modtaget betaling for fakturaskrivning.
Herefter er spørgsmålet, om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det følger af bestemmelsen, at varslingsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig.
Det følger af praksis, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om der er grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der henvises til SKM2021.707.HR. Det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at 6-månedersfristen er overholdt. Der henvises til SKM2021.561.VLR.
Det fremgår af mail af 28. oktober 2016 fra Nordsjællands Politi til klagerens advokat, at efterforskningen af klageren vedrørende dokumentfalsk samt medvirken til moms- og skattesvig, er sket i samarbejde med SKAT, og at (red.forening.nr.1.fjernet)-registreringerne er opgjort til ca. 2,5 mio. kr. Skattestyrelsen har den 14. december 2018 anmodet Nordsjællands Politi om, at få udvekslet det materiale i sagen, der måtte være relevant for Skattestyrelsens vurdering af en evt. skattesag mod klageren. Skattestyrelsen har den 6. februar 2020 modtaget oplysninger fra politiet, og den 23. juli 2020 sendt forslag til afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2013-2015.
Skatteankenævnet finder på den baggrund, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsen ikke har haft tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om der har været grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse tidligere end 6 måneder forud for, at forslag til afgørelse den 23. juli 2020 blev sendt. Skattestyrelsen har dermed ikke bevist, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.
Skatteankenævnet har lagt vægt på, at politiet har oplyst, at efterforskningen er sket i samarbejde med SKAT, og at politiet allerede den 28. oktober 2016 har opgjort (red.forening.nr.1.fjernet)-registreringerne til ca. 2,5 mio. kr. Nævnet bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har været involveret i de opgørelser, som politiet har foretaget vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet)-registreringerne og ikke har haft adgang til de pågældende kalendere, før de blev udvekslet den 6. februar 2020.
Nævnet har lagt vægt på, at Skattestyrelsen har bistået politiet under efterforskningen og ved opgørelsen af det beløb, som politiet anvendte som grundlag for den strafferetlige vurdering af klageren, og det har dermed formodningen imod sig, at Skattestyrelsen ikke senest den 22. januar 2020 har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om der var grundlag for at ændre klagerens skatteansættelse. Dette særligt når der henses til politiets oplysning den 28. oktober 2016. Nævnet bemærker, at det ikke i sig selv er afgørende, om Skattestyrelsen har haft tilstrækkelige oplysninger til at foretage en præcis opgørelse af skatteansættelsesændringen, på det tidspunkt hvor 6- måneders fristen begynder at løbe.
Det fremgår af skrivelse af 14. december 2018 fra Skattestyrelsen til Nordsjællands Politi, at Skattestyrelsen ifølge anmodning fra Nordsjællands Politi har frastået for at vurdere, om der var grundlag for at gennemføre en skatteansættelse, mens politiet efterforskede sagen. Skatteankenævnet bemærker, at der ikke i skatteforvaltningslovens § 27 er hjemmel til, at Skattestyrelsen selv kan vælge, hvornår de vil påbegynde en sag om en skatteansættelse eller i øvrigt aftale med en anden myndighed, hvornår sagsbehandlingen af en ansættelsesændring skal påbegyndes.
På baggrund af ovenstående finder Skatteankenævnet, at Skattestyrelsen ikke har opfyldt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, idet Skattestyrelsen ikke har overholdt varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor de påklagede ansættelsesændringer for indkomstårene 2013-2015 anses for ugyldige.
Skatteankenævn Hovedstaden Syd ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.
A har forklaret bl.a., at hans uddannelse er en højere handelseksamen. Han etablerede G1-virksomhed i 2001, så det er en fejl, når det af skatteankenævnets afgørelse fremgår, at virksomheden er etableret i 2010. Virksomheden havde ca. 150 kunder, da han blev varetægtsfængslet i oktober 2015. Kunderne er primært små og mellemstore virksomheder, og ca. 85% af kunderne har indvandrerbaggrund.
Brevet af 4. februar 2015 (bilag E) fra ham til Skattecenter Høje-Taastrup var et svar på en generel forespørgsel fra SKAT vedrørende G3-virksomhed. Han kendte JJ (nu JJ) fra SKAT i forvejen, og de havde et fint samarbejde. Han har nok kendt hende siden 2008 eller 2009, hvor han mener, hun var i Y1-by. Det er korrekt, at G4-virksomhed var en af hans kunder. Ransagningen på hans kontor den 1. oktober 2015 var udelukkende vedrørende G4-virksomhed. JJ deltog i ransagningen og var på hans kontor, da han ankom. De udleverede alt relevant materiale til politiet. Der var ikke noget i forbindelse med ransagningen eller det udleverede materiale, som vedrørte ham.
I brevet af 9. oktober 2015 (bilag 7) fra JJ til Nordsjællands Politi kan han se, at hun skrev, at hun har mistanke om, at han var involveret, men det fik han ikke selv noget at vide om på det tidspunkt. Ved grundlovsforhøret den 22. oktober 2015 fik han oplæst sigtelserne, som alle vedrørte G4-virksomhed. Han blev overvældet under grundlovsforhøret, hvor han blev bombarderet med sigtelser. Den kalender, der er omtalt i Retten i Y3-bys kendelse af 22. oktober 2015, er den (red.kalender.nr.1.fjernet), der indgår i sagen.
Umiddelbart efter varetægtsfængslingen kontaktede han IH fra politiet, da han ønskede at afgive forklaring. Han afgav forklaring til politiet den 30. oktober 2015, og afhøringsrapporten er sagens bilag 4. Han mener, at han ved afhøringen blev gjort bekendt med sigtelserne. Han var overrasket over, at han var mistænkt, og der var ikke noget hold i det, han blev sigtet for. Under afhøringen blev han blandt andet spurgt om aflytninger foretaget hos andre. Hans egen telefon var ikke blevet aflyttet.
Den investeringspulje, som han har forklaret om i afhøringsrapporten s. 10, nederst, er en pulje til investeringer i Y1-land. Man kan også gennem puljen bidrage til (red.begivenhed.nr.1.fjernet) og (red.begivenhed.nr.2.fjernet). De personer, der bidrager, er hans kunder, som han også i et vist omfang ser privat, og hvor han kender deres formueforhold. Han modtog altid beløbene kontant. For hans arbejde som revisor betalte nogle via bank og nogle betalte kontant. Som det fremgår af afhøringsrapportens s. 12, 2. afsnit, blev han spurgt, om han modtog provision, hvilket han ikke gjorde. "(red.forening.nr.1.fjernet)" og "Finanskapital" dækker over indbetalinger, der kommer fra tredjemand. Der er andre betalinger, som vedrører velgørenhedsfonden, men som ikke er markeret som (red.forening.nr.1.fjernet) betalinger. Sådanne indbetalinger har politiet ikke taget højde for. Når der står noget med (red.forening.nr.1.fjernet), tilhører pengene ikke ham men fonden.
Det er korrekt som anført i afhøringsrapportens s. 14, næstsidste afsnit, at det ikke er nødvendigt at lade sig registrere med et firma i Y1-land, hvor der er frihed om den slags ting. Hvis man køber en grund i Y1-land, får man et skøde. Det foregik dengang ikke digitalt. Den revisor, der er omtalt i afhøringsrapportens s. 15, 1. afsnit, er revisoren, som har lavet de regnskaber, der er fremlagt i sagen. Om den "hjælpe-fond", der er omtalt i afhøringsrapportens s. 21, 4. afsnit, forklarede han, at han fik pengene kontant, og så havde han dem stående, indtil han sendte dem til Y1-land. I 2014 var han fire gange i Y1-land. Den ene gang var KA med på turen, og KA havde også nogle af pengene med sig på turen. Han har aldrig haft beløb med til Y1-land, der oversteg den beløbsgrænse, som er gældende efter toldloven.
Der er ved SKAT’s opgørelse af (red.forening.nr.1.fjernet) betalingerne ikke taget højde for de beløb, som er tilbagebetalt. Det skete ofte, at der blev tilbagebetalt beløb til dem, der havde indbetalt. Hvis beløbene ikke var blevet bundet eller investeret, kunne indbetalerne få pengene tilbagebetalt.
De var dengang ca. 40 frivillige, som stod for (red.begivenhed.nr.1.fjernet). De havde et område i Y2-by, hvor de kunne slå telte op, og så kunne folk komme og spise. (red.begivenhed.nr.2.fjernet) er fire dage, hvor man slagter og uddeler til nødlidende.
IH blev meget frustreret, da han forklarede om (red.forening.nr.1.fjernet) betalingerne, da IH mente, at "(red.forening.nr.1.fjernet)" stod for fakturakommission. Men det står, som nævnt, for Finanskapital. Der var i investeringsforeningen omkring 14 personer i Y1-land og omkring 25 i Danmark, hvilket tillige fremgår af afhøringsrapportens s. 23. Det er korrekt, at han i (red.kalender.nr.1.fjernet), fremlagt som en del af bilag 21, ved datoen 7. august 2015 har noteret "(red.forening.nr.1.fjernet)". Der kan godt forekomme, at der er udbetalinger til den enkelte person, uden at det er noteret på samme måde som indbetalinger.
Han blev løsladt 19. januar 2016 og har ikke siden været anholdt. Han blev den 25. januar 2017 på ny afhørt, og sigtelsen, der fremgår af afhøringsrapporten (bilag 5), var fortsat gældende under den afhøring. Han husker ikke, om han under denne afhøring blev spurgt om dét med provision, men han blev hele tiden konfronteret med, hvad han skulle have tjent. Når han ser afhøringsrapportens s. 32 og 33 (bilag AK) om fortjeneste ved hvidvask, kan han godt huske, at det var omtalt under afhøringen. Han kunne ikke vide, om de angivne beløb var korrekt. Beløbene var sendt til Y1-land, og han havde ikke præcise opgørelser. Han hørte ikke noget fra hverken politiet eller SKAT i perioden fra slutningen af januar 2017 til oktober 2018, hvor han fra politiet fik brevet om, at sigtelsen var opgivet.
Han blev meget overrasket, da han fik brevet af 3. marts 2020 fra SKAT (bilag 24) om materialeindkaldelse. Han var blevet løsladt fire år tidligere, og alt var blevet gennemgået. Det var første gang, at SKAT skrev til ham om dette. Han har generelt altid besvaret henvendelser fra SKAT, og det er vigtigt for ham at svare rettidigt. Det gælder også, når det er henvendelser fra SKAT vedrørende hans kunder. Han svarede den 26. juni 2020 (bilag 25) JJ fra SKAT, og han var på det tidspunkt meget frustreret. Han havde forinden gennemgået de 626 sider fra politiet, som han havde fået ved aktindsigten, og han var navnlig overrasket over at læse dét, som IH havde skrevet. Der dukkede skøder op, og politiet mente, at han ejede op til 30 ejendomme i Y1-land. Men sådan var det ikke.
Han modtog SKAT’s forslag af 23. juli 2020 til afgørelse (bilag 26), og han holdt et fysisk møde med JJ og PK forud for mailen af 21. august 2020. Han ville gerne have lejlighed til at forklare nærmere om forholdene, og han svarede på alle deres spørgsmål. De efterspurgte regnskaber for velgørenhedsfonden. Han svarede, at han ikke vidste, om de fortsat fandtes. Havde de spurgt ham tre år tidligere, ville han have haft dem. Han sendte regnskaberne til SKAT den 9. november 2020 (bilag A). Var han tidligere blevet indkaldt til møde med SKAT, havde han naturligvis deltaget. Han trak ikke tiden, og han svarede på alle spørgsmål.
Han modtog SKAT’s afgørelse af 20. oktober 2020 (bilag D), og der var ikke korrektioner vedrørende ejendommene i Y1-land. I SKAT’s afgørelse af 14. december 2020 (bilag 2) er der på side 19 en opgørelse af "(red.forening.nr.1.fjernet) udgift", men han ved ikke, hvad disse udgifter vedrører. Det er noget, IH har opgjort, og han ved ikke, hvor tallene kommer fra. I SKAT’s materialeindkaldelse af 3. marts 2021 (bilag B) for 2017 og 2018 efterspurgte de oplysninger om bl.a. (red.begivenhed.nr.3.fjernet), der er (red.begivenhed.nr.2.fjernet). I perioden 2017 og 2018 fik han alle betalinger via bank, og der var altså ikke nogen kontante betalinger. SKAT meddelte ham ved brev af 26. juli 2021 (bilag C), at de godkendte hans skat for 2017 og 2018, og det anså han som SKAT’s godkendelse af velgørenhedsfonden mv.
Der har for den uberettigede varetægtsfængsling kørt en særskilt erstatningssag mod Nordsjællands Politiet, da han ønskede erstatning udover det takstmæssige. Han fik medhold og har fået ca. 250.000 kr. i erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Han mistede en del kunder som følge af varetægtsfængslingen.
Om hans forklaring gengivet nederst s. 11 og øverst s. 12 i afhøringsrapporten af 30. oktober 2015 (bilag 4) forklarede han, at han må henholde sig til det, han dengang forklarede om 10% rabat, for han husker det ikke i dag. Den kunde, som omtales på side 14, 3. sidste afsnit, i afhøringsrapporten er, så vidt han husker, ikke den samme kunde, som omtales på s. 11 i afhøringsrapporten. Om afhøringsrapportens s. 15 forklarede han, at han for nogle af grundene var registreret som ejer, fordi velgørenhedsfonden ikke var offentligt registreret. En tredjemand ville kunne foretage udlæg i en grund, når han står registreret som ejer. Hans familie ved, i hvilket forhold han ejer den enkelte grund. Der kan eksempelvis være fire investorer i en grund, og de har så hver en andel. Han er en slags administrator, og han ejer også selv en andel. Han har dog valgt at køre det i eget navn, for det var ham, der hæftede for det hele. Det hele er baseret på tillid. Det er korrekt som anført i afhøringsrapportens s. 23, at foreningen ikke har et officielt navn. Der er et (red.nationalitet.nr.1.fjernet) navn, som oversat betyder investeringsfonden.
Om rapporten benævnt "A’s fortjeneste ifm. Hvidvaskning" (bilag Æ) har han forklaret, at de firmaer, der er anført i skemaet på s. 6 til 8, højst sandsynligt alle er deltagere i (red.forening.nr.1.fjernet) fonden, når der står (red.forening.nr.1.fjernet). Rengøringsfirmaerne deltog også. G5-virksomhed er et kurerfirma, som deltog i investeringerne. Det var dengang i 2015 helt normalt, at man udvekslede kontanter. Deltagerne er for ca. 95% vedkommende (red.nationalitet.nr.1.fjernet), og de sidste er (red.nationalitet.nr.2.fjernet). Der deltog også enkelte danskere til den velgørende del.
Han har i relation til de problemstillinger, som denne sag omhandler, ikke hørt fra SKAT siden godkendelsen af hans skat for 2017 og 2018.
KA har forklaret bl.a., at han ejer G3-virksomhed, der er stiftet i 2013. Han har været selvstændig siden 2004, hvor han startede projektet G3-virksomhed, mens han læste (red.uddannelse.nr.1.fjernet). Han er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og arbejder hos G6-virksomhed. Han har arbejdet for G6-virksomhed i ca. 17-18 år, hvor en del af perioden har været som ekstern konsulent. G3-virksomhed er hans hobbyprojekt, og selskabet har beskæftiget op til 20 personer.
Der var i 2015 en momssag mod G3-virksomhed. A var revisor for selskabet. Han fik oplyst, at A blev anholdt. Han var selv til en afhøring i Y3-by, hvor han blev afhørt af en mand. Det kan godt passe, at manden hed JH. Han blev ringet op og bedt om at møde til afhøring med meget kort varsel. Han var ikke på noget tidspunkt anholdt, og han kan ikke huske, hvornår det var. Han husker ikke, at han blev sigtet ved afhøringen, og hvis han var blevet sigtet, ville han kunne huske det. Temaet for afhøringen var hans samarbejde med A som revisor. Det var almindelige spørgsmål, men særligt den sidste del af samtalen husker han. Han fik oplyst, at A var varetægtsfængslet, og der var elementer i samtalen, hvor han ikke følte sig tilpas. Han fik oplysninger om sigtelsen mod A, og det chokerede ham. Afhøringen blev gennemført, mens A var varetægtsfængslet.
Forevist rapport af 6. oktober 2016 om "(red.forening.nr.1.fjernet) betaling - G3-virksomhed" (bilag AF) har han forklaret, at A i den angivne periode fra januar 2013 til september 2015 var revisor for selskabet. Han havde ikke adgang til A’s kalender. De beløb, der er anført i rapporten, vedrører et investeringsprojekt, og det kan godt passe, at han var med i projektet i denne periode. Projektet kørte på tillid, og det var noget, som A styrede. Der var også noget velgørenhed, som man kunne bidrage til. Også dét var noget, A styrede. Der var to gange om året noget med velgørenhed. Det kan nok godt passe, at han i den angivne periode betalte ca. 160.000 kr. til A. Betalingerne vedrører ikke A’s arbejde som revisor for selskabet. Han husker ikke, om han blev afhørt om disse betalinger, da han var til afhøring hos politiet, og han modtog aldrig en afhøringsrapport eller et referat fra politiet, men han bad om en kopi. Betjenten ringede ham op og læste op for ham og spurgte, om han var enig i, at det var det, han havde sagt. Det bekræftede han, men han fik aldrig noget på skrift. Han modtog brev af 8. september 2016 (bilag AL) fra SKAT, hvor sagen afsluttes, og han har ikke efterfølgende været i dialog med hverken SKAT eller politiet herom.
Han har aldrig været straffet.
Forespurgt på ny om rapporten af 6. oktober 2016 forklarede han, at han ikke husker, hvor stor en del af de ca. 160.000 kr., der gik til investering, og hvor stor en del, der gik til (red.religion.nr.1.fjernet) aktiviteter. Det er noget, A administrerede. Han ejer 20% af en ejendom i Y1-land, men han har ikke nogen dokumentation herfor. Han husker ikke, hvordan beløbene blev opgjort, og det kørte på tillid. Han kan ikke svare på, hvorfor det af og til var "skæve" beløb, der blev indbetalt. Som han husker det, var det primært kontante betalinger til A.
Han har én gang været med til at medbringe kontanter til Y1-land, da han rejste sammen med A. Han husker ikke, at han i den forbindelse spurgte nærmere ind til det, men han fik at vide, at der var en grænse for, hvor meget enkeltpersoner måtte rejse med.
JJ har forklaret bl.a., at hun er uddannet skatterevisor i 2006. Hun har været en del af SKAT i 28 år, og hun har haft mange forskellige funktioner. Hendes arbejdsopgaver har primært vedrørt kontrol af personer.
Hun kan bekræfte indholdet af sit notat af 20. september 2023 (bilag 27) om Skattestyrelsens samarbejde med Nordsjællands Politi i efterforskningen af A. I sagsnotatet startende den 21. oktober 2015 (bilag 28) har hun den 13. december 2016 noteret, at der er sendt formue-, indkomst- og privatforbrugsopgørelse for 2008 til 2015 til politiet, og hun må formode, at det er sendt, fordi politiet har bedt om det. Hun har ikke nødvendigvis vidst, hvorfor politiet skulle have oplysningerne. Hun har modtaget mailen af 24. oktober 2015 (bilag 8) fra IH hos politiet om efterforskningen. Hun og PK var begge involveret i at klarlægge kunderne i revisionsfirmaet og deres bogføring, så det kunne kontrolleres. De havde en bistandsaftale med politiet og bidrog med deres faglige bistand. Dette arbejde havde ikke noget med skattekontrol at gøre. SKAT har ikke modtaget materiale fra politiet vedrørende sagen før februar 2020. Den bog, der omtales i mailen af 24. oktober 2015, havde de heller ikke tidligere modtaget.
I IH’s mail af 28. oktober 2016 (bilag 11) har han skrevet til advokat JM, at politiet sammen med SKAT har gennemgået fakturaer. Det er korrekt, at SKAT hjalp politiet med at undersøge, hvad der var fratrukket i de undersøgte firmaer, men det havde ikke noget med A’s skatteansættelse at gøre. Hun har formentlig set mailen i forbindelse med skatteankenævnets behandling af sagen, og hun vil tro, at SKAT har modtaget mailen i februar 2020. SKAT modtog ikke løbende oplysninger fra politiet om A’s indtægter. Deres bistand bestod i at hjælpe politiet med oplysninger om de involverede virksomheder, herunder hvilke beløb de havde fratrukket.
Brevet af 4. februar 2015 (bilag E) fra A vedrørende G3-virksomhed er adresseret til hende, og hun husker ikke, om hun har haft korrespondance med A om andre sager. Hun var ikke involveret i selve anmeldelsen af 28. august 2015 (bilag 6) mod G4-virksomhed, men hun vidste, at den blev foretaget. Det anføres i anmeldelsen, at SKAT tilbød politiet bistand, og det er altafgørende, at SKAT tilbyder politiet bistand til fx ransagninger. Hun deltog i ransagningen vedrørende G4-virksomhed hos G1-virksomhed, og hun kan godt huske, at hun var med. Formålet var at lede efter regnskabsoplysninger mv., men hun husker ikke, hvad de fik udleveret ved ransagningen. Om brevet af 9. oktober 2015 (bilag 7) til politiet forklarede hun, at hun forestiller sig, at politiet havde bedt om deres faglige vurdering. Hun kunne godt have en mistanke om kædesvig, men der forelå ikke noget konkret.
Det er hende, der har oprettet sagsnotatet startende fra den 21. oktober 2015 (bilag 28). Hun hed dengang JJ men skiftede for 8 år siden efternavn til JJ. Det er korrekt, at en R75’er er de personlige skatteoplysninger, som bliver trukket fra SKAT’s system. Et koordineringsmøde som dét, der blev afholdt den 11. november 2015, afholdes tit i sager af denne type. Hun husker ikke konkret, hvad der foregik på mødet. Hun forestiller sig, at IH deltog. Hun husker ikke, om IH fortalte, at A var blevet afhørt. IH viste ikke dokumenter på mødet. "2’er virksomheder" er de virksomheder, A var revisor for. Sagen havde ikke prioritet for hende personligt, og den fik ikke anden prioritet end andre sager, hvor de samarbejdede med politiet. Hun sendte den 13. december 2016 oplysninger til politiet, men hun har nok ikke i sagsnotatet fået noteret, at politiet havde efterspurgt materialet. Det er helt normalt, at politiet beder om disse oplysninger. SKAT fik ret tidligt at vide, hvad A var sigtet for. Hun var opmærksom på, at politiet efterforskede A’s kunder. Hun var ikke klar over, hvorvidt der var et spørgsmål om provisioner til A. Politiet har ikke anmodet om oplysninger mellem 13. december 2016 og den 1. oktober 2018. Der var ikke aktuelt en sag hos SKAT vedrørende A, men de har efter forvaltningsloven pligt til at notere.
SKAT var utilfreds med, at man opgav sigtelserne, og SKAT mente, at man forinden burde have været hørt, så der var mulighed for at komme med indsigelser. SKAT kunne ikke opgøre en eventuel provision udbetalt til A, da de den 9. november 2018 (bilag 14) sendte brevet til politiet om påtaleopgivelsen. Det er helt normalt, at der udveksles materiale mellem politiet og SKAT, når der opgives påtale, for så kan SKAT vurdere, om der er noget relevant inden for deres område. SKAT havde ikke materialet vedrørende A i november 2018. Hun bad om materialet for bl.a. at finde ud af, om der var provision, som A ikke havde oplyst om. SKAT fik ikke materialet udleveret fra politiet i januar 2019, og de var måske blevet glemt. Der skete ikke noget fra marts til november 2019. SKAT havde fået at vide, at de kunne hente materialet, men de var tilsyneladende kommet bag i køen. Først ved brev af 6. februar 2020 (bilag 19) fra politiet modtog SKAT materialet. Politiet var nok ikke stolte af, at de lod SKAT vente så længe.
Om mailen af 24. oktober 2015 (bilag 8) fra IH har hun forklaret at det er korrekt, at det heri oplyses, at det er politiets opfattelse, at A har modtaget provision. Hun var ikke bekendt med kalenderen på dette tidspunkt, og hun så første gang kalenderen, da de i november og december 2019 gennemgik materialet hos politiet med henblik på udlevering. Kalenderen blev heller ikke omtalt på mødet den 11. november 2015. Hun fandt ikke på dét tidspunkt anledning til at undersøge det med provision. En efterforskning skal gå sin gang, og så ser de på det skattemæssige bagefter. Fristerne for skatteansættelse gælder fra det tidspunkt, hvor SKAT får kundskab. SKAT fik en henstilling fra politiet om ikke at rejse sag mod de virksomheder, der indgik i sagen, men der var ikke noget i forhold til A’s sag.
SKAT kunne ikke sende en materialeindkaldelse til A ud fra mailen af 24. oktober 2015 fra IH. Det var der ikke grundlag for. Det fremgår af politiets rapport af 5. november 2015 (bilag O), at hun har oplyst noget til politiet, og det er korrekt, at hun i den periode havde kontakt med politiet flere gange om ugen. Notat til politiet af november 2015 (bilag M) vedrører G7-virksomhed og ikke A. Hun går ud fra, at SKAT havde modtaget relevant dokumentation fra selskabet. Brevet af 22. januar 2016 (bilag U) til politiet vedrører ikke A personligt, og hun ved ikke, hvorfor PK afslutningsvis har skrevet, at der ved opgørelsen ikke er taget hensyn til en evt. andel af det samlede beløb, som måtte være tilgået A som betaling for udstedelse af de falske/fiktive fakturaer. Politiets rapport af 17. juni 2016 (bilag Æ) så hun først ved modtagelsen af materialet den 6. februar 2020, og IH havde ikke tidligere vist hende tallene.
Det er korrekt, at SKAT var utilfreds med påtaleopgivelsen, således som det fremgår af brevet af 9. november 2018 (bilag 14). Hun husker ikke, hvem hos politiet, der havde bedt SKAT undlade at træffe administrativ afgørelse i sagerne, så længe straffesagerne verserede hos politiet. Hun oprettede et nyt sagsnotat startende fra den 14. december 2018 (bilag 31), da det - i modsætning til det tidligere sagsnotat - vedrørte A’s skattesag.
SKAT traf den 14. december 2020 (bilag 2) afgørelse vedrørende A’s skatteforhold. Det fremgår af afgørelsen s. 19, at der fratrækkes "(red.forening.nr.1.fjernet) udgift", og det var fordi, der fremkom oplysninger om udgifter. Det var baseret på noteringer i kalenderen, så vidt hun husker. Opgørelsen over udgifterne (bilag 23) kom fra politiet, så vidt hun ved. Hun mener ikke, det er SKAT, der har lavet opgørelsen i bilag 23.
Hun kan ikke på stående fod forklare om kontrollen af A’s skatteforhold for 2017 og 2018, da hun ikke har forberedt sig på det. Men hun mener ikke, at SKAT ved afgørelsen af 26. juli 2021 (bilag C) vedrørende 2017 og 2018 har anerkendt en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening, selv om det af materialeindkaldelsen af 3. marts 2021 (bilag B) fremgår, at der ønskes oplysninger vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet) indbetalinger.
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af de opgjorte indtægter (pkt. 4.1), at han i hvert fald har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbene (pkt. 4.2.1), og at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt (pkt. 4.2.2).
4.1 A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2015 skal forhøjes
Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Det påhviler A at selvangive sin indkomst og dokumentere sine indtægts- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, 6 og 6 B (MS 51).
Skattemyndighederne er berettiget til at forhøje indkomsten, hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter, som ikke er selvangivet, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H.
Har en skattepligtig modtaget et beløb, påhviler det den pågældende med henvisning til objektive kendsgerninger at godtgøre, at beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H. Det samme gælder, hvis skatteyderen hævder, at vedkommende ikke er rette indkomstmodtager, fordi beløbene ikke tilkommer ham, jf. f.eks. SKM2022.105.VLR og SKM2024.281.VLR.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor A ubestridt har modtaget et kontantbeløb på ca. 2,6 mio. kr., som han hævder at have transporteret til Y1-land, og hvor der ikke foreligger noget transaktionsspor, påhviler der ham en skærpet bevisbyrde for, at midlerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.
Beløbet er, som beskrevet ovenfor, opgjort på baggrund af de indtægter og udgifter, der er anført med "(red.forening.nr.1.fjernet)" i A’s fysiske kalendere for de omhandlede år.
A har over for skattemyndighederne hævdet, at han modtog beløbene kontant, og at de ikke udgjorde en indtægt for ham, men derimod var blevet indsamlet til brug for gode formål og investeringer i Y1-land (E 531) eller aktiviteter i den forening, velgørenheds- og investeringsfond eller -foreningen "(red.forening.nr.2.fjernet)", som A hævder at have været administrator i (E 21, midtfor).
Der er flere eksempler fra domstolspraksis, hvor en skatteyder har indtaget det standpunkt, at vedkommende ikke var rette skattesubjekt, fordi midlerne angiveligt skulle være tilkommet en forening, jf. f.eks. SKM2024.281.VLR, SKM2016.505.BR, SKM2018.589.BR, SKM2023.1.BR, og SKM2025.125.BR (anket). I samtlige førnævnte sager fandt retten, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at midlerne tilkom foreningerne, og midlerne skulle derfor medregnes til skatteydernes skattepligtige indkomst. I Vestre Landsrets dom af 6. marts 2024 (SKM2024.281.VLR) stadfæstede landsretten byrettens dom med henvisning til byrettens begrundelse. Det fremgår af byrettens begrundelse (SKM2024.146.BR), at retten lagde vægt på, at skatteyderne ikke under henvisning til objektive kendsgerninger havde ført bevis for, at pengene hidrørte fra midler, som allerede var beskattet eller som var undtaget fra beskatning.
I tre af de øvrige sager lagde retten endvidere vægt på blandt andet, at det ikke på tilstrækkelig vis var dokumenteret, hvem der havde foretaget indbetalingerne, at der ikke var støtte for en sådan aktivitet i foreningens vedtægter, og at der i øvrigt ikke forelå dokumentation for, at indsætningerne blev anvendt i foreningernes interesser, jf. SKM2016.505.BR og SKM2025.125.BR (anket).
A har ikke godtgjort, at beløbene vedrører aktiviteten i den forening, som han hævder at have administreret. Der foreligger eksempelvis ikke dokumentation, der gør det muligt at identificere alle de personer, der hævdes at have foretaget kontantbetalingerne, ligesom der navnlig ikke foreligger dokumentation for, at kontantbeløbene er blevet anvendt til brug for foreningen i Y1-land. Det er endvidere ubestridt, at der ikke findes vedtægter eller medlemslister for foreningen.
Det fremlagte "regnskabsmateriale" mv. (E 361), der også indgik i den administrative behandling af sagen, udgør ikke objektiv dokumentation for, hvad midlerne blev anvendt til, eller at midlerne tilkom foreningen, (red.forening.nr.2.fjernet). I tilknytning hertil bemærkes, at foreningens navn ikke fremgår af de indsendte dokumenter. Det er derimod A’s navn, der er angivet i dokumenterne. Regnskabsmaterialet er heller ikke revideret, da det fremgår af aktivitetsrapporterne, at de alene er udarbejdet til informationsformål, og at de ikke er officielt gyldige (E 361). En urevideret regnskabsopstilling, hvor grundlaget for opstillingen ikke er dokumenteret, udgør ikke et bevis for, at A ikke er skattepligtig af de modtagne kontantbeløb.
Det er endvidere uklart, om regnskaberne, der er indhentet i Y1-land, er udarbejdet efter A’s møde med Skattestyrelsen i august 2020, idet A i forbindelse med mødet oplyste, at han ikke var i besiddelse af disse regnskaber, at han ikke vidste, om de fortsat fandtes, og at regnskaberne ikke var udarbejdet efter danske standarder (E 532). Det er desuden bemærkelsesværdigt, at regnskaberne er udarbejdet i danske kroner, når A har oplyst, at det er en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening med bidragsydere, der også er bosiddende i Y1-land, og når udgifterne til "foreningens" aktiviteter i Y1-land må være afholdt i (red.nationalitet.nr.1.fjernet) (red.valuta.nr.1.fjernet), hvis de faktisk blev afholdt. Der er heller ingen dokumenter, korrespondance eller andet mellem de hævdede bidragsydere og A og/eller foreningen.
Det har heller ikke været muligt for Skattestyrelsen at foretage en fuld afstemning mellem (red.forening.nr.1.fjernet) -registreringerne i kalenderen og de bogførte beløb i de fremlagte regnskaber, jf. Skattestyrelsens afgørelse (E 532).
Det bemærkes desuden, at ingen af de afhørte kunder har oplyst, at de har givet A kontanter til brug for velgørenhed og investeringer i Y1-land (E 528-530), selv om otte ud af de 14 afhørte kunder fremgår af materialet (E 361). Flere af disse kunder har endda oplyst, at de ikke har betalt udgifter til A ud over udgifter i forbindelse med hans arbejde som revisor.
Alle disse forhold svækker i afgørende grad bevisværdien af dokumenterne.
Hertil kommer, at det er ubestridt, at A ikke har indhentet tilladelse til "indsamling" fra Indsamlingsnævnet, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1. Det bestrides, at der var tale om en privat "indsamling", og A var derfor forpligtet til at indhente tilladelse.
Der foreligger desuden ingen dokumentation for, at A har angivet til told- og skatteforvaltningen, at han ved udrejse fra Danmark har udtaget 10.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) eller mere, jf. dagældende toldlovs § 23, stk. 4 (MS 57). Det bestrides, at han skulle have medtaget beløb under 10.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) hver gang han rejste til Y1-land, hvilket ville forudsætte, at han rejste frem og tilbage 34 gange for at kunne medbringe beløbet på ca. 2,6 mio. kr. Det er der ingen dokumentation for.
At der ikke har været indhentet tilladelse fra Indsamlingsnævnet eller sket angivelse til told- og skatteforvaltningen, er med til at cementere, at de omhandlede kontanter udgjorde skattepligtig indkomst for A og altså ikke midler, der tilkom en forening i Y1-land.
Der er således ikke objektive holdepunkter for, at de kontante betalinger, der er registreret i hans kalender, udgjorde betalinger til brug for "foreningens" investeringer og velgørenhedsaktiviteter. Tværtimod må det bevismæssigt lægges til grund, at der var tale om (kontant) betaling for A’s ydelser til sine kunder.
A har dermed ikke løftet sin skærpede bevisbyrde for, at han ikke skal beskattes af de kontanter, som han ubestridt har modtaget.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen har accepteret fradrag for "(red.forening.nr.1.fjernet) udgifter" for indkomstårene 2013-2015 (E 515) indebærer ikke en anerkendelse af, at der har eksisteret en forening, endsige at kontantindtægterne anført i kalenderen relaterer sig til foreningen. Det bemærkes herved, at A’s skattepligtige indkomst netop blev forhøjet på baggrund af (red.forening.nr.1.fjernet) beløb anført i hans kalender. Skattemyndighederne har dermed afvist synspunktet om, at de omhandlede beløb angik en forening. Skattestyrelsens indrømmelse af fradrag for (red.forening.nr.1.fjernet) udgifter indebærer således alene en anerkendelse af, at udgifterne angik erhvervelse af en skattepligtig indkomst og ikke udgifter i relation til en indsamling for en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening.
Det bestrides, at Skattestyrelsen i øvrigt skulle have anerkendt foreningens eksistens. Der fremgår intet om en forening i Skattestyrelsens materialeindkaldelse af 3. marts 2021 (E 537), som desuden angik indkomstårene 2017 og 2018, og altså ikke de i sagen omhandlede indkomstår. Der fremgår heller ikke noget om en forening i Skattestyrelsens brev af 26. juli 2021 (E 540).
Endelig angik materialeindkaldelsen af 3. marts 2021 (B 538) hævninger benævnt (red.forening.nr.1.fjernet) og altså ikke indsætninger, og det har derfor ikke været et tema, om A skulle beskattes heraf.
På den anførte baggrund må det fastslås, at der har været grundlag for at forhøje A’s skattepligtige indkomst.
4.2 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt
4.2.1 A har i hvert fald udvist en groft uagtsom adfærd, jf. § 27, stk. 1, nr. 5
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningsloven ikke kan afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Der påhviler A en lovbestemt pligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (MS 51). I tilknytning hertil bemærkes, at der ikke er holdepunkter for A’s bevisbyrdebetragtninger i svarskriftet (E 81-85).
For så vidt angår A’s synspunkt om, at det skal indgå i uagtsomhedsvurderingen, at Skattestyrelsen "har anerkendt foreningens eksistens", henvises til ministeriets bemærkninger ovenfor i pkt. 4.1.
Såfremt retten bevismæssigt lægger til grund, at A har modtaget kontant honorering for sin bistand for de omhandlede virksomheder, således at retten tilsidesætter A’s synspunkt om, at kontanterne tilkommer en forening, må det samtidig bevismæssigt lægges til grund, at A har haft kendskab til alle de faktiske omstændigheder, der indebærer, at han må anses for skattepligtig af kontanterne.
Ved ikke at have selvangivet de omhandlede indtægter - selv om det, jf. det ovenfor i pkt. 4.1 anførte, bevismæssigt må lægges til grund, at kontanterne er skattepligtige for ham - har A i hvert fald groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Den omstændighed, at Nordsjællands Politi har frafaldet sigtelsen mod A for medvirken til sine kunders mulige moms- og skatteunddragelser, har ingen betydning for, om A har handlet mindst groft uagtsomt ved sin manglende selvangivelse af de beløb, den foreliggende sag angår.
Selv hvis sigtelsen havde angået de beløb, sagen angår, hvad der som nævnt ikke er tilfældet, er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i domfældelse, jf. f.eks. UfR 2006.1710 H og SKM2009.172.VLR.
Som følge af det ovenfor anførte må det fastslås, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse har været opfyldt.
4.2.2 Om den abstrakte fortolkning af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
Efter fast højesteretspraksis er kundskabstidspunktet det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H, UfR 2022.820 H og UfR 2023.5413 H.
Det bemærkes herved, at fristen ifølge ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne faktisk "er" kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Fristen begynder ikke at løbe fra det (tidligere) tidspunkt, hvor skattemyndighederne kunne eller burde være kommet til kundskab om forholdene, jf. herved også SKM2014.335.VLR.
Som nævnt indledningsvist under pkt. 2 fandt skatteankenævnet, at fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overholdt. Af skatteankenævnets begrundelse fremgår, "at det ikke i sig selv er afgørende, om Skattestyrelsen har haft tilstrækkelige oplysninger til at foretage en præcis opgørelse af skatteansættelsesordningen, på det tidspunkt hvor 6-månedersfristen begynder at løbe."
Østre Landsret har i SKM2024.140.ØLR, der som nævnt blev afsagt efter indbringelsen af den foreliggende sag for domstolene, fastslået, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, efter sin ordlyd og i kontekst af lovens §§ 26, stk. 1 og 20, stk. 1, skal forstås sådan, at det omhandlede kundskabstidspunkt ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.
Landsrettens dom fastslår klart, at den retsopfattelse, der er bærende for skatteankenævnets afgørelse, er forkert.
4.2.2.1 Skattestyrelsen har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
Skattestyrelsen modtog den 6. februar 2020 (E 312) materiale fra politiet. I materialet, der var oplistet i et til brevet af 6. februar 2020 tilhørende bilag (E 307), var blandt andet oplysninger om A’s fremgangsmåde i forbindelse med udarbejdelse af fakturaer for underleverandører, herunder korrespondance mellem A og dennes kunder, medarbejdere og andre parter samt oplysninger om tidspunktet for udarbejdelsen af fakturaer på A’s computer, samt de konkrete kontantbetalinger, der fremgik af A’s håndskrevne kalendere.
Skattestyrelsen anmodede den 3. marts 2020 (E 313) A om at sende yderligere oplysninger, herunder sine bemærkninger til politiets opgørelse over (red.forening.nr.1.fjernet) indtægter.
A besvarede Skattestyrelsens anmodning ved e-mail af 26. juni 2020 (E 322), og det var tidligst på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne varsles en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan dermed tidligst regnes fra dette tidspunkt, jf. herved også UfR 2023.5413 H.
Skattestyrelsen sendte forslaget til afgørelse den 23. juli 2020 (E 327) - det vil sige inden for fristen på 6 måneder. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er dermed overholdt.
Selv hvis retten finder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., allerede begyndte at løbe den 6. februar 2020, hvor Skattestyrelsen modtog materialet fra politiet (E 312), var fristen overholdt, da Skattestyrelsen sendte forslaget til afgørelse den 23. juli 2020.
Det bemærkes herved, at Skattestyrelsen ikke på et tidligere tidspunkt har modtaget de dokumenter mv., som styrelsen modtog den 6. februar 2020 (E 312).
Skatteankenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på indholdet af en e-mail af 28. oktober 2016 (E 278) fra Nordsjællands Politi til A’s advokat, og ankenævnet konkluderede med henvisning hertil, at "efterforskningen af klageren vedrørende dokumentfalsk samt medvirken til moms- og skattesvig, skete i samarbejde med SKAT". På denne baggrund fandt Skatteankenævnet, at styrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at styrelsen ikke har haft tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om der har været grundlag for at ændre A’s skatteansættelse tidligere end 6 måneder forud for forslaget af 23. juli 2020.
Hertil bemærkes, at det af e-mailen fremgår blandt andet, at efterforskningen var "ved at være færdig", og at (red.forening.nr.1.fjernet) -registreringerne allerede på daværende tidspunkt beløbsmæssigt var opgjort til ca. 2,5 mio. kr., og at SKAT assisterede politiet i processen med at sammenholde de fakturaer, politiet havde fundet på A’s USB-stik, med de udgifter, der var bogført i forskellige firmaer.
E-mailen af 28. oktober 2016 indeholder imidlertid ingen oplysninger om, at Skattestyrelsen har fået kopi af afhøringsrapporter, kalenderudskrifter eller de øvrige oplysninger, der dannede grundlag for varslingen af den ekstraordinære ansættelse, og disse dokumenter mv. modtog styrelsen altså heller ikke førend den 6. februar 2020. Skattestyrelsen modtog i øvrigt først kopi af e-mailen den 28. februar 2022, da den var vedlagt et brev af s.d. fra A’s repræsentant til Skatteankestyrelsen.
Det er derfor ikke korrekt, når A anfører (E 79), at de beløb, som han senere er blevet beskattet af, var en del af den strafferetlige efterforskning, herunder sigtelsen mod ham, og at SKAT "allerede i sommeren 2016 havde lavet en opgørelse over A’s indtægter" (E 74 og 79).
Det er heller ikke korrekt, når A i svarskriftet (E 56) anfører, at "Skattestyrelsen flere gange [har] oplyst overfor Nordsjællands Politi, at Skattestyrelsen, efter henstilling fra Nordsjællands Politi, har undladt at træffe administrative afgørelse i sagen, mens den verserede hos Politiet".
Som det fremgår af Skattestyrelsens notat af 20. september 2023 (E 545) til brug for besvarelsen af A’s opfordring (A og C), angik efterforskningen ikke udeholdte skattepligtige indtægter vedrørende A, som den foreliggende sag angår, men altså hans medvirken til sine kunders mulige moms- og skatteunddragelser. A’s synspunkt om, at sigtelsen og efterforskningen også angik de beløb, som den foreliggende sag angår, er således uden sammenhæng med de faktiske omstændigheder.
Skattestyrelsen har desuden oplyst, at Skattestyrelsen ikke har ydet politiet bistand eller været behjælpelig med nogen form for skatte- og eller/momsmæssig behandling af A’s personlige forhold (E 545). Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at Skattestyrelsen ikke på noget tidspunkt bistod politiet med (red.forening.nr.1.fjernet) -registreringer eller anden opgørelse af disse, ligesom Skattestyrelsen ikke havde været involveret i eller haft kendskab til forholdet (E 545). Endelig har Skattestyrelsen oplyst (E 545), at de oplysninger, som styrelsen har anvendt i A’s personlige skattesag, hidrører fra politiets efterforskning, og at disse oplysninger først blev udvekslet med Skattestyrelsen den 6. februar 2020 (E 312).
Det fremgår desuden af SKAT’s sagsnotat (E 131), at notatet angik "formodet medvirken i form af fiktive fakturaer og betaling herfor, hos egne klienter". Koordineringsmødet den 11. november 2015, som skattemedarbejderen deltog i (E 131), angik dermed A’s medvirken til sine kunders mulige unddragelser.
Der er derfor ikke belæg for, at politiet og SKAT "fra start har været fuldt ud bevidste om, at efterforskningsresultaterne skulle anvendes i skattesagen mod sagsøgte" (E 101, fjerde afsnit).
Skattestyrelsen havde derfor heller ikke anledning til at sende en materialeindkaldelse til A, før styrelsen modtog materialet fra politiet den 6. februar 2020, jf. herved A’s opfordring (D).
Det bestrides endvidere, at den omstændighed, at SKAT den 13. december 2016 (E 131) sendte formue og indkomstoplysninger samt privatforbrugsopgørelse for 2008-2015 til politiet, indebar, at politiet efterforskede de udeholdte skattepligtige indtægter, som den foreliggende sag angår. Det er politiet, der har efterspurgt oplysningerne fra SKAT, og A har på ministeriets opfordring rettet henvendelse til politiet med henblik på at afdække baggrunden for politiets anmodning.
A har som følge heraf fremlagt bilag E-AK, som han har modtaget fra Nordsjællands Politi, men ingen af de fremlagte bilag understøtter A’s synspunkter, herunder at SKAT fra 2015 "og fremefter" skulle have haft fuld indsigt i og overblik over (red.forening.nr.1.fjernet) betalingerne, som A ubestridt modtog i indkomstårene 2013-2015.
Det bestrides desuden, at omstændighederne i SKM2021.707.HR (UfR 2022.820 H), som A har henvist til, er sammenlignelige med omstændighederne i den foreliggende sag.
I sagen, der gav anledning til denne dom, havde skatteyderen indtastet en forkert anskaffelsessum på værdipapirer i SKAT’s værdipapirsystem, hvilket medførte, at hendes skatteansættelser blev foretaget på et urigtigt grundlag. Efter skatteyderens død opdagede SKAT ved modtagelsen af boets åbningsstatus, at skatteyderens skatteansættelser var foretaget på et urigtigt grundlag og varslede ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne.
Højesteret henviste i sine præmisser til UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H, idet Højesteret udtalte:
"(…) kundskabstidspunktet [må] anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5." (mine understregninger).
Højesteret bemærkede videre:
"Det er for Højesteret ubestridt, at SKAT mere end 6 måneder forud for den 7. november 2017 var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015."
Endelig lagde Højesteret til grund, at der ikke fremkom nye oplysninger ved indsendelsen af dødsboets åbningsstatus. Da varslingen først var fremsendt mere end 6 måneder efter dette tidspunkt, fastslog Højesteret, at fristen ikke var overholdt. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at skatteforvaltningen først konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag i forbindelse med en manuel behandling af boets åbningsstatus, som var blevet foretaget mindre end 6 måneder før varslingen af ansættelsesændringen.
Den afgørende forskel mellem UfR 2022.820 H og den foreliggende sag er, at Skattestyrelsen ikke i den foreliggende sag har været i "besiddelse af de oplysninger", der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse, som Skattestyrelsen fremsendte, jf. herved også UfR 2023.5413 H.
På baggrund af det ovenfor anførte må det fastslås, at forslaget af 23. juli 2020
(E 327) blev sendt rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2
A har i sit påstandsdokument anført:
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende,
|
|
A ikke er skattepligtig af de omhandlede beløb i indkomstårene 2013 - 2015, idet der er tale om skattefrie formuebevægelser, der relaterer sig til indsamlinger til gode formål og investeringer i Y1-land,
|
|
|
Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2013 - 2015 er foretaget på et urigtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og
|
|
|
Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at Skattestyrelsen har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., 1. pkt., idet SKAT allerede i 2015 blev gjort bekendt med A’s "(red.forening.nr.1.fjernet) -registreringer", der danner baggrund for nærværende sag, og da SKAT senest i efteråret 2016 havde tilstrækkelige oplysninger til at udsende forslag til afgørelse.
|
Ej grundlag for beskatning
Sagens materielle del angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt A er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 af et samlet beløb på alt kr. 2.278.129 for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, som påstået af Skatteministeriet.
Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke fremlagt dokumentation for, at registreringerne i årene 2013 til 2015 kan anses for skattefri indsamling af penge på vegne af en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening til velgørenhed i Y1-land. Skatteministeriet lægger således til grund, at A har modtaget i alt kr. 2.278.129 kontant for at udskrive 255 fakturaer i perioden 2013 - 2015.
Skatteministeriets synspunkt herom bestrides. (red.forening.nr.1.fjernet) -registreringerne vedrørte indsamlinger til den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening, som A er administrator for, hvilket A også forklarede Politiet under afhøringerne.
Skatteministeriet anfører i stævningen side 3, at sigtelserne mod A ikke vedrørte de beløb, som A modtog for arbejdet med at udarbejde fakturaer, og således ikke den indtægt, som denne sag vedrører.
Skatteministeriet argumenterer samtidig for det synspunkt, at daværende SKAT ikke var bekendt med, at der var fundet dokumentation for en indtjening i A’s kalendere, og at Skattestyrelsen først blev bekendt med denne oplysning den 6. februar 2020.
Skatteministeriets synspunkter om, at "provisionsindtægten" ikke var en del af straffesagen, og at daværende SKAT ikke var bekendt med denne del af sagen (provisionen), bestrides.
Det gøres gældende, at Nordsjællands Politi dokumenterbart den 27. juli 2016, jf. bilag 22 (E, side 246), beløbsmæssigt havde opgjort, hvad der af dem blev opfattet som en fortjeneste (provision) ved medvirken til grov skattesvig, og at denne fortjeneste (provisionen) allerede var en del af sagen. Opgørelsen må antages at være udarbejdet sammen med SKAT’s sagsbehandlere.
Oplysningen om Politiets fund af opgørelser over A’s provision ved fakturaudskrivningen tilgik allerede daværende SKAT den 24. oktober 2015, hvor Nordsjællands Politi sendte en mail til SKAT vedr. status i sagen mod A, jf. bilag 8 (E, side 143).
De noterede beløb, der er genstand for denne sag, var således de facto en del af sagen mod A, uanset at der formelt set (endnu) ikke var rejst sigtelse vedrørende denne formodede indtægt.
Skattestyrelsen begrundede i afgørelsen af 14. december 2020 den samlede indkomstforhøjelse med, at der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke var fremlagt dokumentation for, at registreringerne i årene 2013 til 2015 kunne anses for skattefri indsamling af penge på vegne af en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening til velgørenhed i Y1-land.
Skattestyrelsen konkluderede, at A er rette indkomstmodtager i forhold til de noterede beløb, og at det samlede beløb på kr. 2.278.129 i medfør af statsskattelovens § 4 skal kvalificeres som skattepligtig indkomst.
Skattestyrelsens afgørelse af 14. december 2020, jf. bilag 2 (E, side 515), er ganske udtrykkeligt baseret på de oplysninger, der er tilgået fra Nordsjællands Politi, og Skattestyrelsen refererer i afgørelsen konsekvent til Politiets afhøringsrapporter og Politiets fund i straffesagen.
Skattestyrelsen har dermed truffet afgørelse på basis af Politiets sagsoplysning, selvom Nordsjællands Politi den 4. oktober 2018, jf. bilag 12 (E, side 289), traf afgørelse om at opgive alle sigtelser i sagen, da der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at en domstol ville finde A skyldig i overensstemmelse med de rejste sigtelser.
Nærmere om foreningsarbejdet i Y1-land
A har under hele sagen forklaret, at de anførte beløb i kalenderne, ikke vedrører revisionsvirksomhedens arbejde, men kontante beløb til velgørende formål i den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) investerings- og velgørenhedsfond, som A er administrator for.
A har siden 2010 været administrator i foreningen "G2-virksomhed", som betyder investering og velgørenhedsfonden. Foreningen støtter fattige mennesker i Y1-land og holder bl.a. to større arrangementer om året i forbindelse med henholdsvis "(red.begivenhed.nr.1.fjernet)" og "(red.begivenhed.nr.2.fjernet)", hvor ca. 30 frivillige folk hjælper til. Foreningens bidragsydere, der alle er (red.religion.nr.2.fjernet), er bekendte eller kunder af A, som han har tilbudt at støtte foreningen. Der foreligger ingen vedtægter eller lignende skriftligt materiale vedrørende foreningen, da den drives på basis af bidragsydernes tillid til A.
A har noteret de indsamlede beløb i sine private kalendere. Alle beløb er betalt kontant til A, der har taget pengene med til Y1-land, hvor de er brugt på investeringer i ejendomme og velgørende formål.
Det gøres således gældende, at der er tale om en privat indsamling i en lukket gruppe, hvor det fælles formål er (red.religion.nr.1.fjernet) aktiviteter i Y1-land, herunder særligt arrangementer i forbindelse med (red.begivenhed.nr.1.fjernet) og (red.begivenhed.nr.2.fjernet). Indsamlingen er ikke omfattet af indsamlingsloven, da indsamlingen er omfattet af fritagelsesbestemmelserne i indsamlingslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 3.
Skattestyrelsen har i opgørelsen af det samlede skattepligtige beløb valgt at lade de af A anførte udgifter til foreningsarbejdet "(red.forening.nr.1.fjernet) udgifter" fragå, jf. bilag 2, side 19 nederst (E, side 533), hvormed Skattestyrelsen i denne henseende anerkender de fremsendte bilags ægthed og relevans.
Skattestyrelsens anerkendelse af foreningens eksistens underbygges endvidere af Skattestyrelsens afgørelse af 26. juli 2021 vedrørende indkomstårene 2017 og 2018, jf. bilag C (E, side 540). Her godkendte Skattestyrelsen A’s skat - efter at have modtaget en redegørelse og bilag fra A for disse indkomstår i forhold til indtægter og udgifter vedrørende foreningen.
Redegørelsen og bilagene blev fremsendt på baggrund af Skattestyrelsens materialeindkaldelse af den 3. marts 2021, jf. bilag B (E, side 537), hvor Skattestyrelsen specifikt bad om oplysninger vedrørende bl.a. (red.forening.nr.1.fjernet) indbetalinger og (red.begivenhed.nr.3.fjernet). Bidrag, der indbetales til en administrator af en forening, er ikke skattepligtig indkomst for denne, uanset at betalingen sker til ham personligt på vegne af foreningen.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at SKAT allerede i 2016 opgav en varslet skattesag mod en af A’s kunder, G3-virksomhed. Der henvises til SKAT’s skrivelse af den 8. september 2016, jf. bilag AL (E, side 262). Ejeren af G3-virksomhed, KA, er indkaldt til at afgive vidneforklaring ved hovedforhandlingen.
Fra praksis kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2021 (J.nr. 180025204) (MS, side 442). Sagen vedrørte en buddhistisk munk, der havde modtaget meget store donationer til et tempel på sine private konti, og overført store pengebeløb fra sin private konto i Y2-land til sine private konti i Danmark. Munken havde som leder af templet oplyst, at han i overensstemmelse med den buddhistiske tro havde indsamlet midler til templet. Indsamling af midlerne var sket både i Y2-land, hvor munken havde haft en bankkonto, men også ved indsamlinger i Danmark.
Landsskatteretten fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende midler var doneret til templet og ikke til munken, og Skattestyrelsens forhøjelse på samlet kr. 8.646.357 for indkomstårene 2012 - 2016 blev herefter nedsat til kr. 0.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder ikke anvendelse
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen - uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 - kan foretage ekstraordinær ansættelse og udsende et varsel om ændring af en skatteansættelse, hvis "den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".
Der er tale om en vag, elastisk lovbestemmelse, og der skal foretages en samlet konkret vurdering. Det følger af praksis, at det påhviler skattemyndighederne at løfte bevisbyrden for, at skatteyder har handlet groft uagtsomt i sager om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Fra administrativ praksis henvises bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2012 (j.nr. 11-01114) (MS, side 484), Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2015 (j.nr. 13-0115046) (MS, side 464) og Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2017 (j.nr. 14-1547937) (MS, side 445).
Det følger af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsens frist for at varsle ordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 udløb henholdsvist den 1. maj 2017, 1. maj 2018 og 1. maj 2019. Skattestyrelsen har ikke overholdt disse frister, da Skattestyrelsens forslag til afgørelse først blev udsendt den 23. juli 2020, jf. bilag 26.
Ændringen af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er derfor gennemført med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet A, efter Skattestyrelsens opfattelse, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
A har under hele sagen samarbejdet og lagt alle relevante forhold klart frem for skattemyndighederne og Politiet. Politiet har endvidere den 4. oktober 2018 opgivet alle sigtelser mod A, jf. bilag 12 (E, side 289).
Det fastholdes, at skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er til stede i nærværende sag.
A har under hele sagens forløb fastholdt den afgivne forklaring omkring indsamlingerne til den (red.religion.nr.1.fjernet) forening i Y1-land, og at der er tale om skattefrie formuebevægelser, der relaterer sig til indsamlinger til gode formål og investeringer i Y1-land. Redegørelser for alle øvrige rejste spørgsmål er i øvrigt blevet godkendt af Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har i forhold til udgiftsposter accepteret udgifter i foreningens regi og fratrukket disse i den endelige afgørelse. Dermed anerkender Skattestyrelsen tilsyneladende foreningens regnskaber, men ikke det forhold, at A alene er administrator i foreningen, og at der dermed er tale om skattefri formuebevægelser. Skattestyrelsen ses i stedet at støtte deres synspunkt om skattepligtig indtægt efter statsskattelovens § 4 på det efterforskningsmateriale, som medførte en opgivelse af alle sigtelser mod A.
Det er også centralt, at Skattestyrelsen har anerkendt foreningens eksistens for indkomstårene 2017 og 2018, jf. bilag B og bilag C.
Skatteministeriet anfører i replikken side 1 og 2 følgende:
"Til besvarelse af A’s opfordring (A) kan det bekræftes, at PK og JJ har ydet bistand til Nordsjællands Politi i forbindelse med politiets efterforskning af A’s medvirken til sine kunders mulige moms- og skatteunddragelser, og at der har været telefonisk kontakt. Som det også fremgår af Skattestyrelsens notat (bilag 27) til brug for besvarelsen af opfordring (A og C), angik efterforskningen ikke udeholdte skattepligtige indtægter vedrørende A, som den foreliggende sag angår, men altså hans medvirken til sine kunders mulige moms- og skatteunddragelser.
Det er derfor ikke korrekt, når A anfører (svarskriftet, side 11), at de beløb, som han senere er blevet beskattet af, var en del af den strafferetlige efterforskning, herunder sigtelsen mod ham."
Skatteministeriet hævder, at A groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er foretaget på et forkert grundlag, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 dermed er opfyldt, set i forhold til en påstået provision, som knytter sig direkte til hans medvirken til sine kunders mulige moms- og skatteunddragelser.
Men det er et uomtvisteligt faktum, at Politiet - efter en særdeles grundig og årelang efterforskning - opgav sigtelserne for medvirken til kundernes mulige moms- og skatteunddragelser, og A fik udbetalt erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.
Alligevel fastholder Skatteministeriet, at han skal beskattes af en påstået provision opnået i tilknytning til en ikke eksisterende kriminel handling. Skatteministeriets logik savner enhver form for mening.
Det er umuligt at finde et eksempel i praksis, hvor skattemyndighederne er kommet igennem med en tilsvarende beskatning. Det svarer til, at man i en opgivet drabssag opretholder en sigtelse mod føreren af en "flugtbil" på trods af, at Politiet efter en grundig efterforskning har konstateret, at den afdøde gik bort efter en naturlig død, og ikke blev myrdet.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ikke overholdt Det retlige grundlag
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. fremgår det, at SKAT - i dag Skattestyrelsen - kan foretage ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 (MS, side 9):
"hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26." (mine understregninger)
Før den nuværende udformning af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 havde skattemyndighederne mulighed for en forlænget reaktionsfrist, hvis en ekstraordinær ansættelse (efter dagældende skattestyrelseslovs § 35) havde tilknytning til en sag, hvor der eventuelt ville blive gjort strafansvar gældende, jf. bemærkningerne til lov nr. 381 af den 2. juni 1999, hvoraf følgende fremgår (MS, side 44):
"Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.
Hvad der er rimelig tid må bero på en bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter, f.eks. om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende, som den skattepligtiges personlige forhold, f eks. sygdom, indgår, men normalt må der skulle reageres indenfor 6 måneder." (mine understregninger)
Denne mulighed for en forlænget reaktionsfrist blev erstattet af en absolut reaktionsfrist på 6 måneder ved lov nr. 410 af den 2. juni 2003. Herefter gælder reaktionsfristen på 6 måneder uden hensyn til, om skatteansættelsen måtte have tilknytning til en straffesag eller andre myndighedssager.
Om baggrunden for indførelsen af en eksakt frist på 6 måneder anføres følgende i Skatteforvaltningsloven med kommentarer 2017, 2. udg., side 591 (MS, side 541):
"Denne formulering viste sig i praksis alt for løs. Derfor blev reglen strammet op ved lovændring i 2003, og der blev af lovgiver indsat en direkte og fast 6-månedersregel i lovteksten, som er den gældende version i dag.
Dette skete på baggrund af fristudvalgets anbefalinger som følger, jf. rapport af 2003 med anbefaling om ændring:
"Fristudvalget finder, at det af lovteksten direkte bør fremgå, at reaktionsfristen er 6 måneder."
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 - tidligere skattestyrelseslovens § 35, stk. 2 - blev derfor ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 justeret, hvorefter det fremgår direkte af lovens ordlyd, at anmodningen eller varslingen af en ekstraordinær skatteansættelse skal ske inden for 6 måneder." (mine understregninger)
Det er centralt for nærværende sag, at lovgiver har indsat en dispensationsadgang i relation til 6 måneders fristen, som imidlertid utvivlsomt kun gælder overfor skatteyder. Følgende fremgår således af § 27, stk. 2, 5. pkt. (MS, side 9):
"Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."
Der er ikke indsat samme dispensationsadgang for skattemyndighederne, hvorfor reaktionsfristen på 6 måneder er absolut i forhold til SKAT’s/Skattestyrelsens adgang til at varsle en forhøjelse.
Følgende anføres i Skatteforvaltningsloven med kommentarer 2017, 2. udg., side 551 (MS, side 539):
"Denne reaktionsfrist vil ikke kunne forlænges for told- og skatteforvaltningen, idet den henvendt mod forvaltningen er absolut, og alene borgeren kan anmode om forlængelse, jf. § 27, stk. 2, 4. pkt.
Suspensionen ophører - og lille-frist løber - på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at få foretaget ansættelsen. Det er uden betydning, hvordan told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af de korrekte, ligningsrelevante og fyldestgørende oplysninger, herunder om det er offentlige myndigheder eller den skattepligtige selv, der har fremskaffet oplysningerne. Oplysningerne kan endvidere hidrøre fra de automatiske indberetninger, der gives af arbejdsgivere, pengeinstitutter mv. efter skattekontrollovens afsnit II, men så vil der ofte ikke kunne være tale om suspensive forhold, da oplysningerne så har været tilgængelige.
Kundskabstidspunktet, og dermed det tidspunkt, hvor 6-månedersreaktionsfristen løber fra, må være det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af oplysningerne (objektivt-begreb) og har tilstrækkeligt grundlag til at burde kunne (objektivt/subjektivt) foretage den konkrete ansættelse.
Ren passivitet fra myndighedernes side, mange sager, manglende ressourcer eller dårlig tilrettelæggelse af arbejdet med sagen vil på ingen måde kunne påberåbes til at udskyde tidsfristens starttidspunkt. Der skal udøves almindelig forventelig offentlig lignings- og kontrolvirksomhed - men det forudsætter i sagens natur, at forvaltningen har oplysningerne." (mine understregninger)
Videre anføres i Skatteforvaltningsloven med kommentarer 2017, 2. udg., side 592 (MS, side 542):
"Når told- og skatteforvaltningen efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, på eget initiativ vil rejse en forhøjelsessag, dvs. efter en af bestemmelserne i nr. 1, nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 6, så skal agterskrivelsen efter kravene i skatteforvaltningslovens § 20, foreligge seneste 6 måneder efter forvaltningens kundskabstidspunkt, dvs. det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab, dvs. ikke rent subjektivt på den enkelte sagsbehandler, dvs. hvis myndigheden grundet langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet behandlingen sent op imod 6 måneders fristen, og derved ikke når at udsende en agterskrivelse, da vil sagen være forældet." (mine understregninger)
Det følger af praksis, at det er skattemyndighederne, der skal påvise, at reaktionsfristen på 6 måneder konkret er opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det kan videre af praksis på området udledes, at reaktionsfristen på 6 måneder skal tages meget bogstaveligt.
Der henvises i den forbindelse for det første til Landsskatterettens afgørelse af 2. november 2011 (j.nr. 06-03756) (MS, side 492). Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder for indkomstårene 1996-2001 var skattepligtig af en række indsætninger og renteindtægter vedrørende skatteyderens udenlandske bankkonti. Der var under sagen materielt set ikke tvivl om, at skatteyder var skattepligtig af de omhandlede bankindsætninger og renteindtægter. SKAT havde gennemført forhøjelserne for de omhandlede indkomstår med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT mente, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt.
Skatteyderen påklagede sagen til Landsskatteretten og gjorde i den forbindelse gældende, at SKAT havde overskredet reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Landsskatteretten gav skatteyderen fuldt medhold i sagen med følgende begrundelse:
"Det lægges derfor til grund, at skattecenteret senest den 9. januar 2006 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om klagens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til ændrede skatteansættelser for de omhandlede indkomstår. Der gik imidlertid mere end 6 måneder førend skattecenteret den 8. august 2006 udsendte et forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1996-2001. Skattecenteret har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor de påklagede ansættelsesændringer for indkomstårene 1996-2001 må anses for ugyldige."
På trods af at reaktionsfristen således kun var overskredet med mindre end én måned, fandt Landsskatteretten, at skattemyndighederne ikke havde overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor de gennemførte ansættelsesændringer var ugyldige. Sagen viser videre, at skattemyndighederne ikke blot kan skubbe reaktionsfristen foran sig ved at anmode en skatteyder om successivt at fremsende oplysninger til myndighederne, idet myndighederne har en forpligtelse til at anmode om samtlige relevante oplysninger på et så tidligt tidspunkt i sagen som overhovedet muligt.
Fra praksis henvises videre til SKM2012.390.BR (MS, side 434). Sagen vedrørte et selskab, som havde foretaget et lånefinansieret køb af investeringsbeviser som led i et skattearrangement. SKAT havde tilsidesat skattearrangementet som værende uden realitet - men under sagen kom det frem, at skattemyndighederne havde foretaget en forhøjelse af selskabets skatteansættelse for et forkert år.
Skatteministeriet nedlagde under retssagen påstand om, at der skulle ske en forhøjelse af selskabets skatteansættelse for det korrekte indkomstår.
Byretten fandt, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 materielt set var opfyldt - men at SKAT imidlertid ikke havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor selskabets frifindelsespåstand i relation til dette spørgsmål blev taget til følge. Af byrettens begrundelse fremgår følgende:
"Fristen for ordinær genoptagelse af S' skatteansættelse udløb den 1. maj 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.
Det er en direkte følge af tilsidesættelsen af arrangementet for 2002 og 2003, at arrangementet også tilsidesættes for 2004. En tilsidesættelse af den selvangivne indtægt i 2002 medfører således, at det selvangivne tab i 2004 også skal tilsidesættes, da begge forhold udspringer af samme arrangement og følger direkte af hinanden. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er derfor opfyldt.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at der kun kan ske ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.
SKAT har siden S' indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2004 - dvs. siden foråret 2005 - været vidende om det af selskabet selvangivne tab på 8.609.483 kr. relaterende til selskabets tab ved afståelsen af de 39 investeringsbeviser i indkomståret 2004. Først ved processkrift af 10. juni 2011 nedlagde Skatteministeriet påstand vedrørende S' skatteansættelse for skatteåret 2004.
SKAT har således ikke overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor S' frifindelsespåstand i relation til Skatteministeriets selvstændige påstand tages til følge." (min understregning)
Kundskabstidspunktet løb således fra SKAT’s modtagelse af selskabets selvangivelse. SKAT ville således ved en almindelig kontrol af selvangivelsen være blevet opmærksom på det relevante forhold.
Højesteret afsagde i 2018 to domme om rækkevidden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. UfR2018.3845.HR (MS, side 100) og UfR2018.3603.HR (MS, side 90). Højesteret fastslog, at "kundskabstidspunktet" skal forstås som det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af "tilstrækkelige oplysninger" til at konstatere, om der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Skattestyrelsen har efterfølgende fortolket disse domme således, at skattemyndighederne nu reelt selv bestemmer, hvornår kundskabstidspunktet løber fra, idet det er deres egen vurdering, hvornår de har "tilstrækkelige oplysninger" til at kunne varsle en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Højesteret har ved dommen offentliggjort i SKM2021.707.HR (MS, side 75) cementeret, at en sådan forståelse af rækkevidden af Højesterets domme fra 2018 naturligvis ikke er korrekt. Sagen vedrørte en person (B), der på vegne af sin mor (A) i 2012 havde indtastet anskaffelsessummer på en række værdipapirer i SKAT’s værdipapirsystem. Anskaffelsessummerne blev indtastet med beløb, der var 10 gange højere end de reelle anskaffelsessummer, hvilket efter det oplyste skyldtes, at et fortrykt "0" i rubrikkerne i systemet ikke blev slettet ved indtastningen.
De for høje anskaffelsessummer medførte, at der for indkomstårene 2011-2016 automatisk af SKAT blev beregnet store tab på værdipapirerne. A fik som følge af de beregnede tab udbetalt overskydende skat med ca. 17.000 kr. i 2011 og mellem ca. 44.000 - 49.000 kr. i indkomstårene 2012-2016, hvorved hun fik hele sin forskudsskat for disse år udbetalt i overskydende skat.
A afgik ved døden i 2017. SKAT konstaterede ved modtagelsen af boets åbningsstatus, at A’s skatteansættelser siden 2011 var foretaget på et urigtigt grundlag. SKAT varslede den 7. november 2017 forhøjelse af skatteansættelsen for 2016 og ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for 2011- 2015. Boet efter A påklagede SKAT’s forhøjelse til Landsskatteretten, der gav boet medhold i, at SKAT ikke havde varslet de ekstraordinære forhøjelser inden udløbet af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for domstolene, hvor sagen blev behandlet i landsretten som 1. instans. Vestre Landsret gav ved dommen offentliggjort i SKM2020.561.VLR ligeledes boet medhold i, at SKAT ikke havde varslet de ekstraordinære forhøjelser inden udløbet af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Skatteministeriet indbragte sagen for Højesteret og anførte, at en stadfæstelse af dommen vil få store konsekvenser for skattemyndighederne. Skatteministeriet anførte således følgende for Højesteret:
"Det vil have stor betydning, hvis skattemyndighedernes blotte besiddelse af oplysninger skulle medføre, at forhold, som kan udledes af oplysningerne, er kommet til skattemyndighedernes kundskab. Det er en politisk beslutning, hvilke områder af skattekontrollen der skal prioriteres. Skattemyndighederne kan ikke kontrollere alt, hvilket har betydning i et tilfælde som det foreliggende."
Boets repræsentant anførte heroverfor bl.a. følgende for Højesteret:
"Hvis det afgørende tidspunkt for fristberegningen i § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor en medarbejder hos SKAT er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder ekstraordinær ansættelse, bliver det vilkårligt og helt overladt til SKAT at afgøre, hvornår fristen begynder at løbe. Begyndelsestidspunktet i en sag som den foreliggende vil i så fald afhænge af, hvornår en medarbejder hos SKAT begynder at beskæftige sig med oplysningerne.
Fristreglen i § 27, stk. 2, kan ikke sættes ud af kraft, blot fordi skatteforvaltningen er
blevet digitaliseret. Hvis der er behov for nye fristregler som følge af digitaliseringen, kræver det en lovændring." (mine understregninger)
Højesteret tiltrådte, at A havde udvist grov uagtsomhed ved at undlade at reagere på de urigtige skatteansættelser, og at dette havde medført, at hendes skatteansættelser blev urigtige. Der var derfor grundlag for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Højesteret fulgte derimod ikke Skatteministeriets synspunkter i relation til reaktionsfristen, idet Højesteret ligesom Landsskatteretten og Vestre Landsret gav boet medhold i, at SKAT ikke havde varslet de ekstraordinære forhøjelser inden udløbet af 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Højesteret anførte følgende udførlige begrundelse herfor:
"Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.
Det følger af denne bestemmelse, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Det er for Højesteret ubestridt, at SKAT mere end 6 måneder forud for den 7. november 2017 var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011-2015.
Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra F1-bank kunne konstatere, at A’s skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.
Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af boets åbningsstatus, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag. Det, som SKAT i øvrigt har anført om bl.a. ligningspligt og prioritering af skattekontrollen, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Højesteret tiltræder herefter, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt." (mine understregninger)
Højesteretsdom fastslår med al tydelighed, at hvor de relevante faktuelle oplysninger er tilgængelige i skattemyndighedernes egne systemer til, at de kan påbegynde den manuelle sagsbehandling, så løber 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fra dette tidspunkt.
Fristen kan ikke suspenderes grundet manglende ressourcer, ferieafholdelse, manglende kompetencer ved sagsbehandlerne eller aftaler med andre myndigheder. Skattestyrelsen kan i sagens natur ikke holde sig i bevidst uvidenhed om eventuelt yderligere relevant faktum ved at undlade at indkalde supplerende materiale fra en skatteyder i en situation, hvor de allerede har alle nødvendige oplysninger til at opstarte en reel sagsbehandling. Hvis det vitterligt var tilfældet, så er bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 helt indholdsløs.
Skatteankenævn Hovedstaden Syd traf den 22. juni 2022 afgørelse om at ændre Skattestyrelsens afgørelse af 14. december 2020, jf. bilag 1, idet Skatteankenævnet fandt, at Skattestyrelsen ikke har løftet bevisbyrden for, at Skattestyrelsen ikke har haft tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om der har været grundlag for at ændre A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013 - 2015 tidligere end 6 måneder forud for, at forslag til afgørelse den 23. juli 2020, jf. bilag 26, blev udsendt.
Skattestyrelsen har dermed ikke bevist, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.
Skatteankenævnet lægger i afgørelsen afgørende vægt på, at Politiet har oplyst, at efterforskningen er sket i samarbejde med SKAT, og at Politiet allerede den 28. oktober 2016 har opgjort (red.forening.nr.1.fjernet) -registreringerne til ca. 2,5 mio. kr.
Nævnet bemærker, at det ikke kan føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen har oplyst, at de ikke har været involveret i de opgørelser, som Politiet har foretaget vedrørende (red.forening.nr.1.fjernet) -registreringerne og ikke har haft adgang til de pågældende kalendere, før de blev udvekslet den 6. februar 2020.
Bevisbyrden for overholdelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 påhviler efter almindelige bevisbyrderegler Skattestyrelsen. Det er således Skattestyrelsen, der er nærmest til at løfte denne bevisbyrde.
Skattemyndighederne har ikke i forbindelse med aktindsigtsanmodningerne i klagesagen fremsendt de sagsnotater, som først er fremlagt af Skatteministeriet ved bilag 28 (E, side 131) og bilag 31 (E, side 300). Dette skaber en mistanke om tilbageholdelse af oplysninger om sagens behandling, idet sagsnotater altid udleveres ved anmodninger om aktindsigt.
Skattestyrelsen har flere gange oplyst overfor Nordsjællands Politi, at Skattestyrelsen, efter henstilling fra Nordsjællands Politi, har undladt at træffe administrativ afgørelse i sagen, mens den verserede hos Politiet.
Der er intet sted i lovgivningen hjemmel til, at Politiet kan pålægge SKAT at undlade at foretage administrativ sagsbehandling i en skattesag. Der heller intet sted i lovgivningen hjemmel til, at SKAT kan berostille sin egen sagsbehandling, mens sagen er oversendt til en anden myndighed, her konkret til Politiet.
Skatteministeriet har heller ikke været i stand til at oplyse et hjemmelsgrundlag i forhold til, at Skattestyrelsen kan pålægges at bremse deres egen sagsbehandling efter ønske fra Politiet herom. Tværtimod er Skattestyrelsen efter almindelige forvaltningsretlige regler og principper forpligtede til at foretage en saglig og forsvarlig sagsbehandling - uafhængigt af om andre myndigheder skulle interessere sig for samme person eller virksomhed.
Nærværende sag opstod på baggrund af SKAT’s politianmeldelse dateret den 28. august 2015, jf. bilag 6 (E, side 121). SKAT deltog endvidere i ransagningen af A’s virksomhed, og SKAT var således aktivt deltagende i sagen fra starten af, hvilket underbygges af den fremlagte korrespondance omkring sagen.
At der foregik et samarbejde omkring sagen, fremgår således udtrykkeligt af mailen af den 24. oktober 2015, jf. bilag 8 (E, side 143), hvor Nordsjællands Politi orienterede SKAT omkring Politiets arbejde med sagen, og herunder oplyste omkring fundet af fortegnelser over formodede provisionsbetalinger.
Det fremgår endvidere udtrykkeligt af efterforskerens mail af 28. oktober 2016 til A’s daværende advokat, jf. bilag 11 (E, side 278), at efterforskningen skete i samarbejde med SKAT, og at "(red.forening.nr.1.fjernet) registreringerne" allerede på daværende tidspunkt beløbsmæssigt var opgjort og en del sagen.
Der var derfor senest i oktober 2016 utvivlsomt et fuldt tilstrækkeligt grundlag for SKAT til at vurdere, om det var relevant at genoptage behandlingen af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013 - 2015.
Skattestyrelsen afventede imidlertid ca. 3½ år, før end Skattestyrelsen den 3. marts 2020, jf. bilag 24 (E, side 313), fremsendte en materialeindkaldelse til A. Først den 23. juli 2020 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse, jf. bilag 26 (E, side 327), og Skattestyrelsen henviste i dette forslag til afgørelse til de helt samme beløb, som fremgik af Politiets rapport dateret den 27. juli 2016, jf. bilag 22 (E, side 246), som var udarbejdet af SKAT og Politiet i tæt samarbejde, jf. Politiets egen redegørelse herom i e-mail af den 28. oktober 2016, jf. bilag 11 (E, side 278).
Det er Skatteministeriet hovedsynspunkt, at den straffesag, som blev indledt mod A i oktober 2015, og som blev afsluttet ved påtaleopgivelse ved Nordsjællands Politis skrivelse dateret den 4. oktober 2018, jf. bilag 12 (E, side 289), intet har med nærværende skattesag at gøre.
Det er tilsyneladende Skatteministeriets opfattelse, at nærværende skattesag vedrører en helt ny og anden problemstilling, som Nordsjællands Politi slet ikke behandlede eller berørte i deres årelange efterforskning, hvor de - ubestridt - var løbende bistået af SKAT, herunder særligt de to skattemedarbejdere JJ og PK, som efterfølgende rejste nærværende skattesag.
Skatteministeriet anfører således i stævningen side 3 (E, side 56) følgende:
"Af et udklip af en afhøringsrapport af 27. januar 2017 (bilag 5), som Skattestyrelsen modtog fra politiet ved brev den 6. februar 2020, fremgår, at A den 27. januar 2017 alene var sigtet for skattesvig og medvirken til skattesvig ved at have foretaget pengeoverførsler fra et selskab, G7-virksomhed, til andre firmaers konti, hvilke beløb førtes tilbage til G7-virksomhed i kontanter, hvorved G7-virksomhed kunne angive for lav skattepligtig indkomst.
Sigtelserne for skattesvig mod A vedrørte altså udstedelsen af fakturaer med urigtigt indhold, men ikke de beløb, som A modtog for dette arbejde, og således ikke den indtægt, som denne sag angår."
Det er imidlertid ganske selvmodsigende, når Skatteministeriet med den ene hånd fremfører ovennævnte synspunkt, og når de med den anden hånd samtidig fremfører et andet hovedsynspunkt om, at de to skattemedarbejdere JJ og PK ikke havde nogen mulighed for at opstarte en skattesag vedrørende A’s skatteansættelser for indkomstårene 2013 - 2015 førend efter, at de den 6. februar 2020, jf. bilag 19 (E, side 312), modtog materiale fra Politiet.
Det giver naturligvis ikke mening at hævde, at en skattekontrol ikke kunne opstartes, fordi Skattestyrelsen afventede at modtage materiale fra Politiet vedrørende en strafferetlig efterforskning, som Skatteministeriet selv mener omhandlede noget helt andet end nærværende skattesag.
Som anført ovenfor har Højesteret ved SKM2021.707.HR (MS, side 75) klart fastslået, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 løber fra det tidspunkt, hvor de relevante faktuelle oplysninger objektivt set er tilgængelige for skattemyndighederne. Det fremgår af den ovenfor beskrevne praksis, at 6-månders fristen skal tages meget bogstaveligt, og fristen kan i sagens natur ikke suspenderes som følge af en udokumenteret "aftale" mellem SKAT og en efterforsker ved Politiet. Der er intet sted i lovgivningen hjemmel til en sådan suspension af en lovbestemt varslingsfrist. Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2024.140.ØLR (MS, side 189) har ikke ændret her på.
Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder, og at afgørelsen af 14. december 2020, jf. bilag 2, derfor er ugyldig, hvorfor forhøjelserne af A skatteansættelser for indkomstårene 2013 - 2015 skal bortfalde
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen angår i første række, om A i årene 2013 til 2015 er skattepligtig af en række indbetalinger benævnt "(red.forening.nr.1.fjernet)", og - hvis indbetalingerne findes skattepligtige - i anden række, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær ansættelse for de pågældende indkomstår er opfyldt.
Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.
Skatteyderen har bevisbyrden for, at modtagne indbetalinger ikke er skattepligtige, og denne bevisbyrde skal som det klare udgangspunkt understøttes af objektive kendsgerninger, der dokumenterer, at pengene stammer fra midler, der allerede er beskattet eller er undtaget fra beskatning.
Retten finder, at A ikke har ført bevis for, at de pågældende "(red.forening.nr.1.fjernet)" indbetalinger for perioden 2013 til 2015 ikke er skattepligtige. Retten har herved lagt vægt på, at betalingerne af A løbende er modtaget kontant, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, at der ikke foreligger nærmere oplysninger, som eksempelvis vedtægter, medlemslister, offentlige registreringer og bankkonti, for den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) forening, som efter A’s forklaring skulle være modtageren af indbetalingerne, at de grunde i Y1-land, som der efter A’s forklaring er investeret i, efter det oplyste er registreret i A’s navn, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der skulle være medinvestorer i én eller flere faste ejendomme i Y1-land. De i sagen fremlagte ureviderede regnskaber, og det af KA forklarede om medejerskab til en ejendom i Y1-land, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen den 26. juli 2021 godkendte A’s skat for indkomstårene 2017 og 2018 for så vidt angår de undersøgte punkter, herunder "(red.forening.nr.1.fjernet)" indbetalinger.
Om ekstraordinær ansættelse
Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bl.a. Højesterets dom gengivet i U.2023.5413H.
Retten finder, at A ved at undlade at selvangive indtægterne for den pågældende periode har handlet i hvert fald groft uagtsomt. Det af A anførte om, at han under hele sagens forløb har fastholdt den afgivne forklaring om indsamlingerne til foreningen i Y1-land, og at der er tale om skattefrie formuebevægelse relateret til indsamlinger til gode formål og investeringer i Y1-land, kan ikke føre til en anden vurdering.
Kundskabstidspunktet indtræffer ikke før, Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der med fristafbrydende virkning kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse. Et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede afgørelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen.
Skattestyrelsen anmodede den 9. november 2018 politiet om at få udvekslet relevant materiale for vurderingen af mulighederne for at gennemføre administrative skatte- og afgiftssager. Skattestyrelsen rykkede politiet for materialet den 14. december 2018 og igen den 16. januar 2019. Politiet meddelte den 25. januar 2019 Skattestyrelsen, at anmodningen kunne imødekommes, og at dette kunne ske ved gennemsyn af dokumenterne hos politiet. Møder med gennemsyn af dokumenterne blev afholdt den 28. november og den 17. december 2019, og sagens akter blev af politiet sendt til Skattestyrelsen den 6. februar 2020.
På denne baggrund lægger retten herefter til grund, at Skattestyrelsen først den 6. februar 2020 modtog det relevante materiale fra politiet. Retten bemærker, at politiets mail af 28. oktober 2016 til den beskikkede forsvarer, advokat JM, om udarbejdelse af afhøringstema for afhøringen af A, og den heri indeholdte oplysning om, at "(red.forening.nr.1.fjernet)" registreringerne for perioden 2013 til 2015 var opgjort til ca. 2,5 mio. kr., ikke kan føre til, at Skattestyrelsen på dette tidspunkt har været i besiddelse af de nødvendige oplysninger. Retten har herved henset bl.a. til JJ’s forklaring om den pågældende mail og om, at Skattestyrelsens samarbejde med politiet ikke havde noget med A’s skatteansættelse at gøre.
Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev sendt til A den 23. juli 2020, og fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor opfyldt, idet Skattestyrelsen som anført først den 6. februar 2020 modtog materialet fra politiet. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, om fristen løb fra et senere tidspunkt end den 6. februar 2020.
Retten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af A’s skat for perioden 2013 til 2015.
A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for perioden 2013 til 2015 af Skattestyrelsen med rette er forhøjet som sket, og at Skattestyrelsen har overholdt fristen for ekstraordinær ansættelse.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at hovedforhandlingen er gennemført på 1½ retsdag, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. og af retsafgift med 4.500 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 forhøjes med 871.368 kr., for indkomståret 2014 forhøjes med 928.178 kr., og for indkomståret 2015 forhøjes med 478.583 kr.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 104.500 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.