A  

(v/ advokat Jørgen Georg Carl Jacobsen)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Asger Hinsch)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Ulrik Finn Jørgensen.  

Retten har modtaget sagen den 21. december 2023.   

Sagen vedrører, om fortjenesten ved salg af en ejerlejlighed er skattepligtig og om opgørelse af fortjenesten.  

A har nedlagt følgende påstand:   

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers indkomst skal nedsættes med 1.452.000 for indkomståret 2018, subsidiært skal sagen hjemvises til fornyet behandling.  

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.   

Oplysningerne i sagen  

Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 28. september 2023 blandt andet:  

Faktiske oplysninger  

Klageren købte i 2001 ejerlejligheden beliggende Y1-adresse i Y2-by og solgte lejligheden til uafhængig tredjemand pr. (red.fjernet.dato).  

Ifølge folkeregistret har klageren ikke selv beboet lejligheden. I lejligheden har der i klagerens ejerperiode været følgende personer tilmeldt folkeregistret:   

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst følgende:  

"Det bør informeres, at jeg købte lejligheden, da min kone og jeg blev separeret, så jeg havde et sted at bo. Dog blev det aldrig registreret, da min kone og søn ellers ikke ville kunne beholde og dermed blive boende i vores fælles lejebolig grundet regler i (red.fjernet.boligadministrator).  

Efter at have boet der nogle år fandt vi sammen igen og jeg flyttede hjem. Derefter blev lejligheden forsøgt solgt. Efter noget tid valgte vi at leje den ud til vores børn, der på daværende tidspunkt studerede. Af huslejen blev jeg beskattet og fik hjælp af en revisor. Efter endt udleje blev lejligheden på ny sat til salg og først efter et par år lykkedes det os endelig."  

Derudover har Skattestyrelsen anmodet klageren om at indsende en opgørelse af resultat i forbindelse med salget af lejligheden. Skattestyrelsen har ikke modtaget denne opgørelse.  

Klageren har sendt kopi af breve stilet til klageren på adressen Y1-adresse. Det er bl.a. breve fra F1-bank daterede den 17. september 2004 og den 25. februar 2005, brev fra G1-virksomhed, dateret den 18. februar 2005 og et brev fra Y3-land, dateret den 4. december 2003.  

Klageren og dennes ægtefælle har været sambeskattede i alle år fra de blev gift i (red.fjernet.årstal1) og til juni 2020, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse.  

Klageren har under klagesagens behandling fremlagt kopi af breve fra (red.fjernet.statsamtet) dateret den 22. april 2002, den 6. og den 21. juni 2002 angående indkaldelse til vilkårsforhandling i anledning af klagerens og dennes ægtefælles ægteskabssag, brev af den 31. juli 2002 angående at sagen om skilsmisse/separation er henlagt grundet manglende fremmøde og et notat af den 28. april 2005, hvor klagerens ægtefælle telefonisk orienterede om, at de trak ansøgningen om skilsmisse tilbage.  

Klageren har derudover sendt kopi af behandlingsudskrift relateret til klagerens ægtefælle, lejekontrakt for klagerens og dennes ægtefælles fællesbolig beliggende Y4-adresse og skatteoplysninger for indkomståret 2005.  

...

1.6. Skattestyrelsens endelige afgørelse  

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at fortjeneste ved salg af lejligheden er skattepligtig.  

Lejligheden er 71 m2 og der har i perioden 1/7 2003-3/1 2005 boet et ægtepar på adressen. I perioden 30/5 2004-3/1 2005 har der yderligere været tilmeldt en på adressen, ligesom der i sommeren 2004 har været yderligere 3 tilmeldt adressen i et par måneder. Endvidere har der været en tilmeldt på adressen fra 9/9 2004-1/2 2005. Derefter har lejligheden stået tom i 3 måneder indtil den igen udlejes fra maj måned 2005 til din søn.  

Der har således i den periode du anfører, at du har boet i lejligheden, ifølge folkeregistret været tilmeldt andre personer på adressen. Lejligheden har således i perioden været udlejet til andre.  

Du har ikke, via retten i Glostrup, kunnet få bekræftet, at du har ansøgt om skilsmisse.  

Skattestyrelsen skal vedrørende separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller bemærke, at i skattemæssig henseende anses samlivet for ophævet på tidspunktet for separation eller skilsmisse, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3.  

Det betyder, at de særlige regler om sambeskatning af ægtefæller ikke finder anvendelse i året for separationen eller skilsmissen.  

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4.  

Du og din ægtefælle har været sambeskattede i alle år fra I blev gift i (red.fjernet.årstal1) og til i dag.  

Efter de foreliggende oplysninger er separationen således ikke gennemført.  

Skattestyrelsen finder ikke, at de indsendte breve sendt til Y1-adresse i Y2-by kan anses for en fyldestgørende dokumentation for, at du har boet på adressen.  

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at det ikke har været din hensigt at købe lejligheden for at tage varigt ophold. Du har ikke været tilmeldt på adressen Y1-adresse, der foreligger ikke oplysninger om, at I er blevet separeret, der har ifølge folkeregistret været tilmeldt andre personer på Y1-adresse og du har hele tiden været tilmeldt på adressen Y4-adresse.  

Fortjeneste ved salget er derfor ikke omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, men er skattepligtig jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.  

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes derfor til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1.  

Din skattepligtige indkomst forhøjes med 1.452.000 kr. og beløbet beskattes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 14."  

...

Skatteankenævn Hovedstaden Vests afgørelse  

Ejendomsavancebeskatning  

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidige ophold. Dette fremgår blandt andet af SKM2007.74HR.  

Klageren har bevisbyrden for, at lejligheden har tjent som bolig for ham i en del af den periode, han har ejet den.  

Nævnet finder det ikke tilstrækkelig sandsynliggjort, at lejligheden har tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har været tilmeldt adressen i CPR, at lejlighed har været udlejet og at der ikke er fremlagt dokumentation for flytning mv. Det forhold, at klageren efter det oplyste, i en periode har taget ophold i lejligheden i forbindelse med en ægteskabelig krise, er ikke tilstrækkeligt til at anse den for at have tjent til reel, permanent beboelse. Der henvises blandt andet til Landsskatterettens afgørelse af 28. februar 2011, journalnummer 10-01200 {afgørelsen kan findes ved at søge på journalnummeret på afgoerelsesdatabasen.dk).  

Af disse grunde finder nævnet det ikke for tilstrækkelig sandsynliggjort, at lejligheden har tjent til reel permanent beboelse. Hverken det forhold, at klageren købte lejligheden på et tidspunkt, hvor klageren og dennes ægtefælle havde en ægteskabelig krise, at han har modtaget post på adressen eller at klagerens børn har boet til leje i lejligheden, kan føre til et andet resultat.  

Skatteankenævn Hovedstaden Vest stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.  

Opgørelse af ejendomsavancen  

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.  

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, og på den anden side anskaffelsessummen opgjort efter § 4, stk. 2 eller stk. 3, og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog stk. 8. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 1.  

Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.  

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. Vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ikke medregnes. Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2.  

Skattestyrelsen har fastsat den skattepligtige avance i overensstemmelse ved reglerne og givet fradrag for skønsmæssig fastsatte handelsomkostninger.  

Klageren har hverken under sagens behandling i Skattestyrelsen eller i Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for afholdte handelsomkostninger, forbedrings- eller vedligeholdelsesudgifter.  

Skatteankenævn Hovedstaden Vest stadfæster ligeledes Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.  

Det fremgår af skødet, at A overtog lejligheden på Y1-adresse den (red.fjernet.dato1). Det fremgår af tinglysningspåtegningen, at der var anmærkninger om udlæg til Told & SKAT for henholdsvis 90.611 kr. og 161.162 kr. Anmærkningerne blev slettet den 16. februar 2005.  

Det er i stævningen oplyst, at A boede i lejligheden i perioden 2001 til 2003.  

Det fremgår af et kontoudtog fra A’s bankkonto, at der den 26. september 2003 blev overført 138.939 kr. til advokat JA.  

Det fremgår af en udfyldt blanket til ansøgning om bevilling af skilsmisse dateret den (red.fjernet.dato2) og underskrevet af begge parter, at begge parter havde adresse på Y4-adresse i Y5-by.  

Det fremgår af A’s årsopgørelse fra 2003, at der er overført negativ kapitalindkomst til hans ægtefælle.  

Forklaringer  

A har forklaret, at han kom til Danmark som Y3-landsk bådflygtning i (red.fjernet.årstal).   

Han har i hele perioden haft arbejde. Han arbejder som (red.fjernet.erhverv).  

Han købte lejligheden, da han havde været sin kone utro, dog kun i tankerne, omkring 2001. Han havde fået kontakt med en pige gennem internettet. Det opdagede hans kone, og hun smed ham ud. Han sov derefter i en periode forskellige steder herunder på sin arbejdsplads.  

Han fandt lejligheden i Y2-by, da hans chef havde sagt, at han ikke måtte sove på arbejdspladsen. Han kunne ikke få en lejelejlighed, da han havde en i forvejen. Det var en ven, han købte lejligheden af.   

Efter købet af lejligheden sagde advokaten, at han kun kunne få skøde, hvis han indfriede noget gæld i lejligheden. Alternativt ville lejligheden komme på tvangsauktion. Han indfriede derfor udlæggene.  

Han flyttede ind i lejligheden i starten af 2002. Den skulle først sættes i stand. Han boede der nok til slutningen af 2003 eller starten af 2004.   

Statsforvaltningen sendte brevene til hans folkeregisteradresse. Han opgav også denne adresse til Statsforvaltningen, da han skrev af efter sit sygesikringskort.  

Han hørte om sin kones (red.fjernet.helbred), da hans søn ringede til ham.   

Da han flyttede, medbragte han alene sin computer. Han købte en ny seng, men de øvrige møbler købte han i en genbrugsbutik.  

Efter han var flyttet fra Y5-by, havde han ikke længere nøgler til lejligheden. Han kom kun i lejligheden, når han skulle hjælpe sin søn med at udfylde papirer til skolen.  

Hans datter har besøgt ham på Y1-adresse. Det har pigen, der var årsag til utroskaben, også. Hun har også overnattet der. Hun var der både alene og sammen med hendes venner.  

Regningen fra G2-virksomhed vedrører internet.   

Han gav på et tidspunkt banken besked om, at han havde fået ny adresse. Det var ved personligt fremmøde i filialen på Y6-bydel.  

Han og hans kone forligtes omkring årsskiftet 2003/2004. Han husker ikke, hvorfor separationsbegæringen først blev trukket tilbage i 2005.  

Hans datter boede i Y7-by, så hun har ikke haft indsigt i, hvad der foregik.  

Han købte ikke lejligheden for at tjene penge. Hans søn flyttede ind i lejligheden, da han havde afsluttet sin værnepligt. Han blev boende til 2013. Da var boligmarkedet nede, så lejligheden kunne ikke sælges.  

JR boede i lejligheden, da den blev købt. Han flyttede ved overtagelsen, men bad efterfølgende om at måtte leje et værelse. Det fik han lov til, da økonomien var trængt. De boede begge i lejligheden i en periode.  

Han har haft bopæl i lejligheden.  

Han har i hele perioden ønsket at flytte tilbage til sin kone.  

Det var i 2003 eller 2004, han indfriede udlæggene. Hans advokat havde dog fået forhandlet beløbet ned. Han vidste oprindeligt ikke, at dette havde betydning for opgørelsen af købsprisen.  

NT har forklaret, at hun kom til Danmark for omkring (red.fjernet.antal) år siden som flygtning. Hun arbejder på en (red.fjernet.sted). Det har hun gjort i 20 år.  

Omkring årtusindeskiftet gik ægteskabet ikke så godt. Det skyldtes hans utroskab. Hun kan ikke forklare, hvad der skete. Hun lavede meget ballade. Hun skældte ud og smed med ting. Til sidst gik de fra hinanden, da han "sov udenfor". Hun ville skilles. A flyttede hjemmefra omkring 2001. Hun ved ikke, hvor han flyttede hen, men efter nogen år, da han besøgte sin søn hos hende, tog hun hans nøgler og lavede en kopi, så hun kunne komme ind i hans nye lejlighed. Hun besøgte lejligheden og så, at han havde en ny seng og et bord.  

Hun tog ikke A’s nøgle til hendes lejlighed.   

Hun fik skiftet låsen til sin lejlighed. Det var vist samtidig med, at hun tog en kopi af hans nøgle.  

Skilsmisseansøgningen dateret (red.fjernet.dato2) blev vist udfyldt af A.  

Året inden, da de var indkaldt til Statsforvaltningen, forsøgte hun at begå (red.fjernet.helbred). Det var fordi, A havde lavet mange ting.  

Efter nogle år fandt de sammen igen. Hun husker ikke, hvornår det var, men de boede adskilt omkring to år.   

Medens de boede hver for sig, besøgte A ikke hende, men han kom i hendes lejlighed for at hjælpe hendes søn med at udfylde papirer til skolen. Efter hun havde besøgt hans lejlighed, var hun ikke hjemme, når han besøgte sønnen. Det var lidt før slutningen af 2001.  

NN har forklaret, at hun er datter af A og NT. Hun er juridisk konsulent i G3-virksomhed.   

Hun skrev dagbog gennem sin ungdom. I dagbogen fra 27. juni 2002 skrev hun, at hendes far dagen inden tog afsted, og hendes mor brød fuldstændig sammen.   

Hun boede i Y8-landsdel i den periode, men hun hørte fra sin mor, at hendes far med jævne mellemrum tog hjemmefra.   

Den 15. december 2002 skrev hun, at hun var hjemme hos forældrene, og at hendes far pakkede sine ting og flyttede ud. Det skrev hun, da hun kom hjem til Y7-by. Hun opfattede, at han ikke ville komme hjem igen. Han tog sit tøj og briller med, men ingen møbler. Han flyttede til Y2-by. Lejligheden var meget sparsomt indrettet. Hun har besøgt ham én gang. Det var vist noget med nogen skilsmissepapirer.   

Hun og hendes bror var meget imod, at forældrene fandt sammen igen. De talte med faren på parkeringspladsen i Y5-by. Det var 1-1½ år efter, at han var flyttet.   

Hun har mødt pigen, der var årsag til utroskaben. Det var i Y7-by, men inden faren var flyttet. Moren havde givet hende en adresse. Vidnet kørte forbi og så, at farens bil holdt på parkeringspladsen. Hun bankede på hendes dør, men der blev ikke lukket op. Hun så faren gennem nøglehullet. Lidt efter kom hun tilbage, og da var bilen kørt. Hun bankede på døren igen, og da blev døren åbnet, men pigen, der åbnede, afviste at faren havde været der. Hun opsøgte igen pigen nogle måneder efter sammen med sin mor.  

Det er hende, der har gemt regningen fra G2-virksomhed. Det samme gælder den udfyldte skilsmissebegæring. Det ligner hendes far skrift på begæringen.  

IK har forklaret, at hun har arbejdet i huset, på (red.fjernet.sted) og senest i G4-virksomhed. Hun har været lejer i en lejlighed på Y1-adresse siden 1966.   

For nylig spurgte viceværten, om hun kunne huske, der havde boet en Y3-nationalitet mand i opgangen. Det var A. Det var et par år i perioden fra 2001 til 2005.   

Hun bor på anden sal, så hun gik forbi A’s lejlighed, når hun skulle op eller ned. Det var, når hun skulle til eller kom hjem fra arbejde. Hun så ikke andre beboere i lejligheden i den periode.  

MM har forklaret, at hun har kendt A og besøgt ham. Hun arbejder i PPR - pædagogisk, psykologisk rådgivning -, hvor hun observerer familier for at hjælpe med at få børn med diagnoser til at fungere.  

Hun lærte A at kende for 24-25 år siden gennem et digitalt chatrum. De havde et Y3-landsk chatrum, hvor de sang og spillede musik. De mødtes i Y9-by som venner. Da havde han ingen lejlighed. Et til to år efter mødtes de igen. Da havde han egen lejlighed i Y2-by, hvor de mødtes. Hun har også besøgt ham sammen med sine venner fra Y10-land. Derefter gik der nogen tid, før hun kom der igen. Der gik nok et år mellem det første besøg i lejligheden og besøget med vennerne fra Y10-land. Der gik yderligere et år, inden hun kom i lejligheden med nogle venner fra Y11-land. Hun har nok overnattet i lejligheden 3 gange og yderligere besøgt den 3 gange uden overnatning.  

Lejligheden var normalt møbleret. Der var intet spisebord, så de sad på gulvet og spiste.   

Hun betragtede A som en far eller bror.  

A har besøgt hende i Y7-by. Hans kone og børn opsøgte hende i Y7-by, fordi de mente, der var noget mellem hende og A. Det afviste hun og sagde, at hun ikke ville involveres i uoverensstemmelser i familien.  

Hun tænkte, at A havde sin egen lejlighed, fordi han arbejdede meget.   

Hun og A ses stadig og ringer sammen. Hun kan snakke, og han kan lytte.  

Lejligheden gav indtryk af at være beboet, for eksempel var der toiletsager på badeværelset.  

Hun så ikke andre beboere i lejligheden.  

Parternes synspunkter  

A har i sit påstandsdokument anført:  

at de faktiske oplysninger og det samlede faktiske hændelsesforløb medfører, at beviset for beboelse på Y1-adresse, Y2-by er løftet også uagtet manglende tilmelding til Folkeregistret, som ikke ses at have en selvstændig og afgørende betydning,  

at sagsøger også via parts- og vidneforklaringer vil løfte bevisbyrden for varigt, reelt og permanent ophold og beboelse i ejerlejligheden         Y1-adresse, Y2-by,  

at  (kapital)indkomsten og den skete forhøjelse på 1.452.000 for 2018 som følge heraf skal nedsættes, da beboelsen af ejerlejligheden er reel og salget er omfattet af skattefritagelsen efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og er ikke omfattet af skattepligten efter samme lovs § 1,  

at sagsøger faktisk har taget ejerlejligheden på Y1-adresse, Y2-by i brug som beboelse, da hans ægteskab var ophørt via utroskab og faktisk samlivsophævelse, at sagsøgers kone ville skilles, at han de facto udflyttede af parrets leje lejlighed i Y5-by og flyttede ind på Y1-adresse, Y2-by, og at han erhvervede ejerlejligheden som et håndværkertilbud og flyttede ind for varigt ophold og med reel beboelse, jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 og retspraksis og senest ses at være SKM 2023.572 ØLR, se også byretsdom TFS 2016.169/SKM 2016.95 BR,  

at der i denne sag er tale om reel beboelse på Y1-adresse, Y2-by og ikke proforma beboelse, som sagsøgte synes at gøre gældende uagtet de familiemæssige oplysninger om utroskab, samlivsophævelse, forsøg på (red.fjernet.helbred) og fraflytning fra adressen Y4-adresse, Y5-by,  

at det ikke har en selvstændig betydning om sagsøger er tilmeldt en anden adresse på Folkeregistret, idet der er tale om en tidligere         adresse i hans konkrete situation og i form af en lejebolig, hvor han ikke kunne opgive bopælen af hensyn til hustruen og af hensyn til de regler og de følger, som boligselskabet administrerede under, som sagsøger i hvert fald opfattede dem, se bilag A med antallet af beboere 5 voksne, 3 børn i lejligheden, (en stor lejlighed anvist af (red.fjernet.boligadministrator) for sagsøger og sagsøgers familie),  

at det skal inddrages i videst muligt omfang, at der måske en bevislempelse, da sagen bedømmes 20-22 år efter købet af Y1-adresse, Y2-by skete, og der er tale om en Y3-nationalitet familie, som er yderst troende (red.fjernet.religion), og hvor der til stadighed i dag er en betydelig lukkethed om det passerede om utroskab, som er en synd, og om at udtale sig om samme; ligesom bilagene og beviser er stort set umulige af skaffe også i lyset af de skærpede regler for opbevaring af persondata,  

at det afvises og bestrides, at der skulle være tale om relevant skiftende forklaringer, da essensen er, at sagsøger da facto fraflyttede adressen Y4-adresse, Y5-by, boede på arbejdet og sidenhen boede og opholdt sig varigt på Y1-adresse, Y2-by, da der var sket en samlivsophævelse, og sagsøger ville skilles ad flere gange, og at sagsøger fandt sammen med sin hustru igen efter en årrække,  

at subsidiært skal sagsøgte anerkende med hjemvisning til følge for indkomstens endelige opgørelse for 2018, at købesummen har været højere med dkk. 251.773,00, se hertil bilag 20 (skødets 2 retsanmærkninger) og sagsøgers indfrielse af udlæg og bilag 1 for forhøjelsens sammensætning,  

at sagsøger har betalt sælgers gæld til Told & SKAT tilbage i 2002-2005 bestående af de 2 tinglyste udlæg på som tinglyst 251.773,00, jf. bilag 20, ekstrakten side 59 ff., og sagsøgte skal anerkende, at betaling heraf er en forhøjelse af købesummen i 2001/2002 med den konsekvens, at en mulig indkomst til beskatning, hvis der ikke er skattefritagelse efter lovens § 8, er mindre end opgjort af sagsøgte i bilag 1 - sagsøgte/SKAT bedes (opfordres 1) i videst muligt omfang medvirke til oplysning om dette punkt, da beløbene er indbetalt til SKAT dengang vel i 2005, og da sagsøger ikke kan skaffe det oplyst hverken gennem egen advokat eller gennem andre advokater, se bilag 22 for svar fra advokat MT’s kontor og svar fra advokat firmaet R1-advokatfirma af 2.12.2024, se ekstrakten siderne 143 og 170.   

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:  

Fortjeneste ved salg af fast ejendom er som udgangspunkt skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.  

Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder kan dog være skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det fremgår af bestemmelsen at det er en betingelse for at en ejendom kan være omfattet af § 8, stk. 1, at ejendommen har tjent som bolig for den skattepligtige eller hans husstand, og at der ikke blot er tale om et midlertidigt ophold, jf. bl.a. U.2011.114/2 H, U.2007.1087/2 H, U.2006.178 H, TfS 2006,619 Ø, SKM2017.39.BR.  

Den skattepligtige har bevisbyrden for, at et ophold i en ejendom har haft karakter af reel beboelse efter § 8, stk. 1, jf. eksempelvis førnævnte praksis.  

Den skattepligtiges egen forklaring samt vidneforklaringer fra venner, familie og naboer er efter retspraksis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden, jf. bl.a. U.2011.114/2H, SKM2014.684.ØLR og TfS 2012,482 V, der ændrede byrettens bevisbedømmelse.  

A har ikke godtgjort, at han tog ophold i ejerlejligheden  

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A ikke har dokumenteret det påståede ophold i ejendommen, og at avancen ved salget af ejerlejligheden allerede af denne grund ikke er skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Ejerlejligheden, der har et areal på 71 m2 (E9), har ubestridt været udlejet i den periode, hvor A påstår at have opholdt sig i  

boligen.  

A har derudover aldrig haft folkeregisteradresse på ejerlejlighedens adresse (E6), hvilket efter retspraksis er en omstændighed, der tillægges vægt i bevisvurderingen, jf. U.2011.114/2 H, SKM2014.648.ØLR og TfS 2003,711Ø. Før købet, i hele ejerperioden, og efter salget af ejerlejligheden havde han folkeregisteradresse på Y4-adresse, Y5-by, sammen med sin hustru, som også boede der. A lejede den almene bolig, Y4-adresse, Y5-by, sammen med hende (E43-44), og han havde således råderet over denne bolig før, under og efter sit påståede ophold i ejerlejligheden.  

Derudover er det i den (i hånden) udfyldte, ikke-indsendte skilsmissebegæring fra juni 2003 angivet, at A havde adresse på Y4-adresse, Y5-by (E109).  

Parret var i hele A’s ejertid også sambeskattede (E7), hvilket forudsætter at man er samlevende, jf. kildeskattelovens § 4. I indkomståret 2003 fik A derudover konkret også overført negativ kapitalindkomst til sin ægtefælle ved beregning af bund- og mellemskat (E178). Dette forudsatte samliv, jf. dagældende personskattelovs § 6, stk. 4 og § 25 b (se lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003).  

A kan ikke efterfølgende - med skattemæssig virkning - faktuelt få lagt til grund, at han havde bolig på ejerlejlighedens adresse, og dermed ikke hos sin kone, når det ikke objektivt lader sig konstatere, jf. bl.a. U.2011.1114/2H, U.2011.2590H, U.2007.1485H og SKM2012.362.VLR.  

Af disse grunde er A’s bevisbyrde for det påståede ophold i ejerlejligheden derfor også særlig tung, og han anfører da også selv i stævningen (E16), at hans bevisbyrde er skærpet. Bevisbyrden skærpes yderligere af hans skiftende forklaringer om varigheden af det påståede ophold.  

Da sagen verserede for Skatteankenævnet forklarede A på retsmødet (E12), at han boede i lejligheden fra købstidspunktet og cirka fire år frem, indtil hans kone tilgav ham og trak sin ansøgning om skilsmisse tilbage. Det skete den 28. april 2005 (E94).  

I stævningen fremgår det imidlertid, at A’s påståede beboelse af ejerlejligheden skulle være fundet sted i perioden 2001 til 2003 (E16), mens det i replikken (E27) oplyses, uden nærmere tidsmæssige angivelse af opholdets varighed, at A boede i lejligheden indtil "noget tid" efter den 6. juni 2002, og at der i en ikke nærmere angivet periode var bestræbelser på at sælge lejligheden. Samtidig oplyses det, at lejligheden blev overladt til A’s søn, efter at sønnen i 2004 afsluttede sin værnepligt. Sønnen flyttede folkeregisteradresse til lejligheden den 10. maj 2005 (E6- 7, skemaet, person 10).  

Når forklaringen på retsmødet ved skatteankenævnet sammenholdes med forklaringen under retssagens forberedelse, ses det, at A har afgivet to forskellige forklaringer om bl.a. varigheden af det påståede ophold i ejerlejligheden, idet han har oplyst to forskellige fraflytningstidspunkter i henholdsvis 2003 og 2005.  

Dette skærper A’s bevisbyrde for det påståede ophold, og at opholdet i givet fald udgjorde reel, permanent beboelse, og ikke blot midlertidigt ophold, jf. eksempelvis SKM2022.107.V LR.  

A har ikke godtgjort det påståede ophold.   

A har gjort gældende, at han skal indrømmes bevislempelse (processkriftet af 2. november 2024, E36). Der er ikke grundlag for at indrømme A bevislempelse som følge af den passerede tid siden det påståede ophold. Bevisbyrden for det påståede ophold påhviler A. Enhver bevismangel må derfor komme ham til skade. A’s trosbekendelse fritager ham heller ikke for almindelige skatteretlige dokumentationskrav, jf. grundlovens § 70 og U.2009.476/2H.  

Som dokumentation for opholdet har A henvist til kontoudtog fra F1-bank, breve fra ejerforeningens administrator, breve sendt fra udlandet, opkrævninger mv., som ses at være fremsendt til ham på ejerlejlighedens adresse. Dette dokumenterer alene, at de pågældende personer/virksomheder/foreninger mv. på tidspunktet for fremsendelsen var af den opfattelse, at A skulle modtage post på ejerlejlighedens adresse.  

A har ikke fremlagt dokumentation for flytning til ejerlejligheden. Eller for den sags skyld fra ejerlejligheden.  

A har ikke godtgjort det påståede ophold i ejerlejligheden, og allerede derfor er avancen ikke undtaget beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Det påståede ophold er ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8  

Selv hvis A (helt eller delvist) kan godtgøre at han tog ophold i ejerlejligheden, så har han ikke godtgjort, at det påståede ophold på noget tidspunkt udgjorde reel, permanent beboelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.  

Der har i så fald kun været tale om midlertidigt ophold, som ikke medfører skattefrihed efter § 8, stk. 1.  

A skiftede aldrig folkeregisteradresse fra sin og hustruens fælles bolig til ejerlejligheden, og parret blev sambeskattet i hele den påståede opholdsperiode. I 2003 fik A derudover konkret også overført negativ kapitalindkomst til sin ægtefælle ved beregning af bund- og mellemskat. Som nævnt forudsætter begge dele samliv. Han havde samtidig under hele det påståede ophold i ejerlejligheden også råderet over parrets fælles almenbolig (E43-44), som han efter det oplyste også betalte husleje for. Fællesboligen blev dermed (ubestridt, jf. E27, 5. anbringende) aldrig opgivet. Hans hensigt var igennem hele perioden derimod at opretholde den fælles almenbolig som bopæl. Det ses også af den udfyldte og underskrevne ikke-indsendte skilsmissebegæring fra juni 2003 (E109).  

Det påståede ophold kan derfor kun anses for midlertidigt.  

Omstændighederne omkring den ægteskabelige krise understreger også det påståede opholds midlertidige karakter. Efter det oplyste var det A’s handlinger, som forårsagede den ægteskabelige krise, og hans kone ansøgte derefter om skilsmisse. Skilsmissen blev dog aldrig gennemført, ligesom parret heller aldrig blev separeret.  

Parret udeblev fra begge møder i Statsamtet den 6. juni 2002 (E88-89) og 31. juli 2002 (E91-92). I den forbindelse meddelte Statsamtet parret, at man anså ansøgningen for tilbagekaldt (E91-92). Der er ikke fremlagt dokumentation for, at parret reagerede på henvendelserne, hvilket må forstås således, at de ikke havde opgivet at redde ægteskabet i den periode, hvor A påstår at have opholdt sig i ejerlejligheden. Det understøttes også af den udfyldte og underskrevne ikke-indsendte skilsmissebegæring fra juni 2003 (E109), hvor A’s adresse da også angives som Y4-adresse, Y5-by (den fælles almenbolig).  

Under disse omstændigheder, og herunder fordi der er afgivet skiftende forklaringer om det påståede opholds varighed (jf. ovenfor), påhviler der A en skærpet bevisbyrde for, at det påståede ophold i ejerlejligheden på noget tidspunkt har haft karakter af reel, permanent beboelse. Der er ikke grundlag for at indrømme ham bevislempelse, jf. afsnit 3.1.2 ovenfor.  

A har gjort gældende, at opholdet opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og at dette er dokumenteret ved sagens faktiske oplysninger og de i sagen fremlagte bilag.