Sag BS-11580/2024-HEL
Parter

A
(V/ advokat Hussain Ali Alhaidary)

mod

Skatteministeriet Departementet
(V/ advokat Sebastian Knop Reventlow)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anne-Sophie Abel Lohse.

Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 5. marts 2024.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af 332.000 kr., der er indsat på hendes bankkonto i 2019.

A har nedlagt påstand om, at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 nedsættes med 332.000 kr., subsidiært at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A har indbragt Skatteankestyrelsens afgørelse af 5. december 2023, hvoraf fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med følgende indsætninger, som er tilgået klagerens konti X1-konti og X2-konti:

 

Indsætninger fra JI

Klageren har, i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, fremlagt følgende erklæring, dateret den 15. september 2022:

"Jeg JI bekræfter hermed, at jeg i indkomståret 2019 har givet følgende i gaver til nærtstående familiemedlemmer:

Gave til min søn NM DKK 17.500 1. april 2019. Gave til min søn NM DKK 15.500 30. april 2019. Gave til min søn NM DKK 9.000 (red.dato.nr.1.fjernet). I alt 42.000 kr.

(…)

Kvitteres hermed rigtigheden i nærværende skrivelse

Den 15. september 2022 JI"

Klageren blev gift med NM den 10. februar 2020. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at klageren var samlevende med NM i indkomståret 2019.

Indsætninger på 17.500 kr. den 1. april 2019 og 15.500 kr. den 30. april 2019
Ifølge posteringsteksterne, vedrører indsætningerne på i alt 33.000 kr. rejser til henholdsvis Y1-land og Y2-land.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at indsætningerne udgør gave til NM fra dennes moder.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt en rejsedokumentation, hvor det fremgår, at der er betalt 15.555 kr. for en rejse fra Y1-by til Y4-by den 29. juli 2019. Som rejsende fremgår henholdsvis NM, LM, KI og KA.

Repræsentanten har endvidere fremlagt en rejsebillet, hvor det fremgår, at der er betalt 7.338 kr. for en tur-retur rejse mellem Y4-by og Y2-by fra den 24. oktober 2019 til den 27. oktober 2019. Som rejsende fremgår Hr. NM.

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto X1-konti, at der er foretaget en overførsel på -17.388 kr. den 1. april 2019 med teksten "Bs betaling (red.kort.nr.1.fjernet)."

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto X1-konti, at der er foretaget en overførsel på -15.555 kr. den 1. maj 2019 med teksten "Bs betaling (red.kort.nr.1.fjernet)". Endvidere fremgår, at der er foretaget en overførsel på -551 kr. den 1. maj 2019 med teksten "Bgs for meget betalt fer".

Det fremgår ikke af klagerens kontoudskrifter, at klageren har foretaget en overførsel på -7.338 kr.

Indsætning på 9.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet)

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter for konto X1-konti, at klageren har foretaget en overførsel på -9.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet) med teksten "Bgs Hus opsparing".

Det fremgår af digitalt skøde med tinglysningsdato den (red.dato.nr.2.fjernet), at klageren købte ejendommen beliggende Y1-adresse.

Indsætninger på henholdsvis 65.000 kr., 65.000 kr. og 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet)

Klageren har modtaget indsætninger på henholdsvis 65.000 kr., 65.000 kr. og 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet). Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, stammer indsætningerne fra KE, NM og KJ, som er klagerens børn.

Det fremgår af oplysninger fra CPR, at børnene var mindreårige på tidspunktet for overførslerne og at klagerens ældste barn, på tidspunktet for overførslerne, var (red.alder.nr.1.fjernet).

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, er JI klagerens børns bedstemor.

Klageren har, i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, fremlagt følgende erklæring, dateret den 15. september 2022:

"Jeg JI bekræfter hermed, at jeg i indkomståret 2019 har givet følgende i gaver til nærtstående familiemedlemmer:

(…)

Derudover har jeg givet mine børnebørn, følgende skattefrie gaver:

KE cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet) i alt 65.000 (red.dato.nr.1.fjernet)

NM cpr.nr. (red.cpr.nr.2.fjernet) i alt 65.000 (red.dato.nr.1.fjernet)

KJ cpr.nr. (red.cpr.nr.3.fjernet) i alt 65.000 (red.dato.nr.1.fjernet)

Kvitteres hermed rigtigheden i nærværende skrivelse

Den 15. september 2022 JI"

Det fremgår af kontoudskrifter for konto X3-konti, tilhørende KE, at denne har modtaget en indsætning på 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet) med teksten "Bgs JI og NM gave".

Det fremgår af kontoudskrifter for konto X4-konti, tilhørende NM, at han har modtaget en indsætning på 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet) med teksten "Bgs JI".

Klageren har den 19. oktober 2023 oplyst, at klageren overførte indsætningerne på i alt 195.000 kr. til en konto, hvor børnene kunne opnå rente og at klageren ikke havde brugt pengene, samt at pengene var blevet overført tilbage til børnenes konti.

Det fremgår af kontoudskrifter for konto X2-konti, at klageren modtog indsætningerne fra børnene på i alt 195.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet), samt at der blev modtaget andre indsætninger både før og efter, hvilket bragte saldoen på 471.500 kr. Endvidere fremgår, at der blev foretaget en overførsel på -470.000 kr. den 26. oktober 2019 med teksten "Bgs OVF. X5-konti".

Det fremgår af konto X5-konti, som er en fælleskonto for klageren og NM, at der blev modtaget en indsætning på 470.000 kr. den 25. oktober 2019, samt at der blev modtaget andre indsætninger både før og efter, hvilket bragte saldoen på 890.000 kr. Det fremgår endvidere, at der blev foretaget en overførsel på -890.000 kr. den 29. oktober 2019 med teksten "Bgs egenfinansiering".

Det fremgår af konto X6-konti, som er en fælleskonto for klageren og NM, at der blev indsat 890.000 kr. den 29. oktober 2019. Det fremgår endvidere, at der blev foretaget en overførsel på -125.000 kr. den 31. oktober 2019 med teksten "Bgs Udbetaling".

Klageren har den 19. oktober 2023 fremlagt kontoudskrifter for sine børns konti, hvor det blandt andet fremgår, at børnene har modtaget følgende indsætninger:

Konto	Dato	Beløb	Tekst
Opsparing NM (X7-konti)	23. oktober 2023	65.000,00 kr.	Fra Opsparing
Opsparing KJ (X8-konti)	23. oktober 2023	65.000,00 kr.	Fra Opsparing
Opsparing KE (X9-konti)	23. oktober 2023	65.000,00 kr.	Fra Opsparing

…

Indsætninger, som ifølge repræsentanten vedrører salg

Indsætning på 10.000 kr. den 4. november 2019

Klageren har, i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, fremlagt følgende slutseddel:

“(…) Det er aftalt mellem JI og SA, at der solgt diverse genstande, herunder sofa og spisebord til JI.

Genstandene er brugt, og solgt jf. aftale. Køber sørger selv for afhentning. Total pris i alt DKK. 10.000 (…) "

Slutsedlen er underskrevet af klageren og JI.

Indsætning på 16.000 kr. den 29. november 2019

Klageren har, i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, fremlagt følgende slutseddel:

"Det er aftalt mellem KN og SA, at der solgt diverse genstande, herunder vitrine, spisebordstole og diverse dekorationsmøbler til KN.

Genstandene er brugt, og solgt jf. aftale. Køber sørger selv for afhentning. Total pris i alt DKK. 16.000"

Slutsedlen er underskrevet af klageren og KN.

Indsætning på 37.000 kr. den 19. december 2019

Klageren har, i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, fremlagt følgende slutseddel:

"Det er aftalt mellem FA og SA, at der solgt diverse genstande, herunder sofa, tv-reol og smart-tv til FA.

Genstandene er brugt, og solgt jf. aftale. Køber sørger selv for afhentning. Total pris i alt DKK. 37.000"

Slutsedlen er underskrevet af klageren og FA.

Indsætninger, som ifølge repræsentanten stammer fra lån

Indsætning på 15.000 kr. den 24. april 2019

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at indsætningen på 15.000 kr. udgør lån fra klagerens broder KT.

Indsætninger på 50.000 kr. den 4. april 2019

Det fremgår af meddelelse fra F1-bank, at indsætningen på 50.000 kr. den 4. april 2019 er modtaget fra afsender:

"FA, Y2-adresse

(…)

Afsender oplysninger: Reg.nr (red.reg.nr.1.fjernet)
Kontonr. (red.kontonr.nr.1.fjernet) (…) "

Klageren har, i forbindelse med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, fremlagt følgende gældsbrev:

"SA, Y3-adresse Cpr.nr. (red.cpr.nr.4.fjernet)

(i det følgende kaldet debitor) erkender herved at være skyldig til:

FA, Y4-adresse

Cpr.nr. (red.cpr.nr.5.fjernet)

(i det følgende kaldet kreditor)

Beløbet andrager DKK 50.000, og bliver indbetalt på låntagers bank:

Reg.nr. (red.reg.nr.2.fjernet)

Kontonr. (red.kontonr.nr.2.fjernet)

Gælden er rente- og afdragsfri. Kreditor kan til enhver tid kræve gælden indfriet uden varsel. Debitor kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvis uden varsel.

Gældsbrevet kan danne baggrund for fuldbyrdelse uden opnåelse af dom.

Kvittering for afdrag/eftergivelse skal skriftligt meddeles ved påtegning på nærværende dokument."

…

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på i alt 365.000 kr. for indkomståret 2019.

Som begrundelse herfor, har Skattestyrelsen anført:

"(…) Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætninger på dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til.

Ved gennemgangen har vi set bort fra indsætninger, som vi har kunnet afstemme til allerede beskattet indkomst såsom løn fra (red.arbejde.nr.1.fjernet), barselsdagpenge, feriepenge og førtidig udbetalte feriemidler m.fl. Vi har yderligere set bort fra skattefrie beløb, fx børn- og ungeydelse, og udlignet for interne overførsler mellem dine konti eller mellem dine og din på daværende tidspunkt ugifte samlevendes konti.

Som det fremgår af punkt 1.1. er der indsætninger i 2019, som vi ikke har kunnet se, hvorfra stammer. Vi har derfor bedt din bank sende oplysninger om, hvem der har overført pengene til dig.

Der er tale om et beløb på i alt 365.000 kr. Du har modtaget fem beløb, i alt 52.000 fra JI, fire beløb, i alt 118.000 kr. fra tre navngivne personer og tre beløb, i alt 195.000 kr. fra dine tre børn.

Du har modtaget 52.000 kr. fra din på det tidspunkt ugifte samlevers mor, JI.

Da du og din mand ikke var gift på tidspunktet for overførslerne, var JI ikke en del af den afgiftspligtige gavekreds, ifølge boafgiftslovens § 22, stk. 2, modsætningsvist. Hun kunne derfor ikke give dig afgiftsfrie gaver. Vi anser herefter indsætningerne for skattepligtige gaver efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Du har ikke dokumenteret, hvad beløbene på i alt 118.000 kr. fra tre navngivne personer vedrører. Vi kan ikke objektivt konstatere, at indsætningerne vedrører salg af møbler. Vi kan heller ikke konstatere, at indsætning på 15.000 kr. med teksten "Tak for lån" vedrører indfrielse af et tidligere foretaget udlån.

Det er vores opfattelse, at indsætningerne er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a - f. Dette er begrundet i, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Der henvises til SKM2008.905.HR, hvor Højesteret stadfæstede, at der skulle ske beskatning af større beløb, der over en årrække blev indsat på en konto, da det ikke var dokumenteret, at beløbene stammede fra allerede beskattede midler.

Vi anser det for usædvanligt at få beløb i det omfang og størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse. Du har ikke dokumenteret indsætningen, som vi anser skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Vedrørende beløb, i alt 195.000 kr., modtaget via dine børns konti er det vores opfattelse, at beløbene reelt er yderligere gaver til dig fra din samlevers mor. Til støtte for denne vurdering lægger vi vægt på, at beløbene samme dag, den (red.dato.nr.1.fjernet), som de er indgået på børnenes bankkonti, straks videreføres til dig.

Vi lægger også vægt på, at din samlever samme dag modtager 130.000 kr. fra sin mor, og at samtlige beløb ses anvendt til finansieringen af egenbetalingen på huset på Y1-adresse.

Det er vores opfattelse, at formålet med overførslerne via dine børn har været at undgå beskatning af en skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Når du modtager indsætninger på din bankkonto, er disse som udgangspunkt skattepligtige, hvis du ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne er skattefrie eller stammer fra allerede beskattede midler. Det følger af SKM2013.274.BR.

Det er vores opfattelse, at de fremsendte dokumenter er efterkonstruerede. Vi lægger vægt på, at materialet først er modtaget i forbindelse med vores forslag, selvom vi har bedt om dem tidligere, og at dokumenterne ser ud til at være blevet konstrueret samtidigt, selvom de transaktioner, de vedrører, sker på forskellige datoer i 2019. Vi bemærker også, at der ikke fremgår datoer på dokumenterne, men at dokumenterne alle er oprettet den 19. september 2022.

Henset til at vi ikke kan se, at du genanskaffer møbler og indbo i den størrelsesorden, som der er solgt fra, finder vi det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du skulle have solgt så meget indbo (vitrine, spisebordsstole, spisebord, diverse dekorationsmøbler, 2x sofaer, tv-reol, smart Tv).

Vi vil efter ovenstående beskatte dig af de i pkt. 1.1 specificerede indsætninger, i alt 365.000 kr. for 2019, i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a-f. Indkomsten beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

…

Skattestyrelsen er den 3. januar 2023 fremkommet med følgende udtalelse:

"(…) Til skatteyders klage skal det præciseres, at sagen ikke omhandler gaveafgift i henhold til boafgiftsloven men personlig indkomst efter personskatteloven. (…) "

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Som begrundelse herfor, har klageren anført:

"(…) Sagsfremstilling

Skattestyrelsen har anmodet om bankudtog for 2019 og 2020 samt redegørelse for, hvordan udbetaling til køb af boligen på Y1-adresse er finansieret. Kontrol af indkomståret 2019 opstår som led i en anonym anmeldelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SA skal beskattes med i alt 365.000, hvoraf 118.000 (indsætninger anset for skattepligtig personlig indkomst efter statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a-f) og 247.000 (gaver anset for skattepligtig personlig indkomst uden AM-bidrag efter statsskattelovens § 4 stk. 1, litra c.

SA har under anmodning fra Skattestyrelsen, fremsendt underliggende dokumentation, der er lagt til grund for indsætninger/overførsler.

Salgsslutseddel mellem borger og KN	kr. 16.000
Salgsslutseddel mellem borger og FA	kr. 37.000
Salgsslutseddel mellem borger og JI	kr. 10.000
I alt dokumenteret vedrørende salg af brugte genstande	kr. 63.000
Gave fra KI til søn	kr. 42.000
Gave fra KI til børnebørn	kr. 195.000
I alt dokumenteret vedrørende afgiftsfri gave	kr. 237.000
Lån fra FA	kr. 50.000
I alt dokumenteret gældsbrev, der bekræfter låneforholdet	kr. 50.000

Totalbeløb andrager kr. 350.000. Differencen mellem beløbet og Skattestyrelsens regulering udgør 15.000, som er et lån, ydet af KT, der er bror til SA.

Det retlige grundlag - gave

Skattestyrelsen har i henhold til gaveafgiftsloftet refereret til Boafgiftsloven § 22, stk. 2.

Boafgiftsloven § 22, stk. 2

En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).

I Skattestyrelsens ændringer og korrektion, herunder de kr. 247.000, er der ikke taget højde for den pågældende sats i det indkomstår, det er vedrørende. I stedet er der anvendt 2010-niveauet, hvilket udgør en forskel 2.500 pr. barn. Skattestyrelsen har endvidere ikke taget højde for den afgiftsfrie bundgrænse, der bør modregnes i korrektionsbeløbet. Nedenstående ses den beregning, der i stedet bør erstatte Skattestyrelsens ændring til den personlige indkomst uden AM-bidrag:

Gave fra KI til søn	kr. 42.000
Bundfradrag ved gaveafgift 65.700 (2019-niveau)	kr. 42.000 -
Beløb til beskatning	kr. 0,00
Gave fra KI til børnebørn	kr. 195.000
Bundfradrag ved gaveafgift 23.000 (2019-niveau)	kr. 23.000 -
Bundfradrag ved gaveafgift 23.000 (2019-niveau)	kr. 23.000 -
Bundfradrag ved gaveafgift 23.000 (2019-niveau)	kr. 23.000 -
Beløb til beskatning uden AM-bidrag	kr. 126.000

Det faktiske beløb til beskatning frem for kr. 247.000, bør udgøre 126.000 jf. ovenstående opgørelse.

Det retlige grundlag - indsætninger

Skattestyrelsen har i afgørelsen oplyst, at der ikke er dokumenteret i alt 118.000 fra tre navngivne personer. Der er netop fremsendt kopi af 3 stk. slutsedler (bilag 2), hvor det er dokumenteret, hvad beløbet 118.000 vedrører.

Købelovens § 1 har følgende ordlyd:

§ 1 a. Loven gælder for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom. Stk. 2. §§ 72-87 gælder dog kun i forbrugerkøb.

Stk. 3. § 5, §§ 10-13, § 17, stk. 2, § 21, stk. 2, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 44, §§ 47-49 og 52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.

Stk. 4. Loven gælder ikke for køb, der er omfattet af den internationale købelov.

I den fremlagte dokumentation af handel af private og brugte genstande, stiller loven ingen krav til, hvad et dokument om køb skal indeholde, eller hvad der i aftalen skal fremgå. Der er fremlagt købsbeviser (bilag 2) på salg af brugte genstande, herunder underskrift fra både køber og sælger, der bekræfter rigtigheden af det underskrevne dokument.

Såfremt Skattestyrelsen ikke anerkender fremlagte dokumentation, ønskes der en lovmæssig henvisning til, hvordan en handel mellem to personer skal udformes skriftligt. Handlen er hverken en del af købeloven i den forstand, hvorledes den skal udformes skriftligt, idet en mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig aftale. Samt er handlen ikke en del af de formalitetskrav, der stilles til udformning af en faktura fra en virksomhed. (…) "

Klageren er den 19. oktober 2023 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(…) Jeg håber på din hjælp. Vi kan ikke se hvad vi har gjort forkert. Vi har overført børnenes penge på en konto, så de kan få rente på. Det ikke fordi vi har brugt pengene. De er der stadig, og er overført tilbage til deres konto. Jeg synes det er urimeligt at vi skal straffes for noget vi ikke vidste om. Vi var udvidende om reglerne. Vi har det virkeligt hårdt da hjemme med hele tiden at få breve fra SKAT. Vores dagligdag er i forvejen hårdt med arbejde og 4 børn. Vi gjorde det for børnenes skyld, og ikke for at tage deres gaver.

Håber på din forståelse. (…) "

Klageren er den 6. november 2023 fremkommet med følgende bemærkninger:

"Jeg tror de færreste mennesker ved, at man skal kontakte familieretshuset, hvis man ønsker at investere i børnenes penge. Vi beklager og undskylder mange gange. Håber på tilgivelse denne gang.

Hvis vi ønsker at investere pengene via banken, skal jeg også spørge familieretshuset først? overskuddet er udelukkende til børnene. (…) "

Skatteankenævn Nordsjællands afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 201710-04 nr. 13).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Såfremt en skattepligtig anvender sin konto som transitkonto, er det den skattepligtige, der skal bevise og sandsynliggøre, at kontoen har været anvendt som sådan, hvilket kan udledes af SKM2015.511.VLR.

I vurderingen kan der bl.a. lægges vægt på, hvorvidt, at der er tale om en kortvarig besiddelse, om pengene gives videre umiddelbart efter modtagelsen samt, om den skattepligtige har draget fordel af de modtagne beløb, hvilket kan udledes af SKM2018.573.BR.

Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, hvilket kan udledes af SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

Af byrettens dom af 16. december 2015 offentliggjort som SKM2016.70.BR, kan udledes, at erklæringer vedrørende låneforhold, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, som udgangspunkt ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbare forhold.

Som udgangspunkt kan salg af privat indbo ske skattefrit. I vurderingen af hvorvidt der er tale om indtægter fra salg af privat indbo, lægges der vægt på objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Vestre Landsrets dom af 21. oktober 2013 offentliggjort i SKM2013.748.VLR, jf. byrettens dom af 18. juni 2012 offentliggjort i SKM2012.589.BR.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, betragtes gaver som skattepligtig indkomst. Gaver er således skattepligtige for modtageren, medmindre de falder ind under afsnit ll i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Sagen omhandler, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med indsætninger på i alt 365.000 kr.

Indsætninger fra JI

Repræsentanten har oplyst, at indsætninger på i alt 42.000 kr., fra JI, udgør gaver til hendes søn, NM, som på daværende tidspunkt var klagerens samlevende.

Det fremgår af en erklæring fra JI, dateret den 15. september 2022, at indsætningerne udgør gaver, hun har givet til sin søn, NM.

I indkomståret 2019 var JI ikke en del af klagerens gaveafgiftspligtige personkreds jf. boafgiftslovens § 22 (afsnit II).

Indsætninger på 17.500 kr. den 1. april 2019 og 15.500 kr. den 30. april 2019
Det fremgår af posteringsteksterne, at indsætningerne på i alt 33.000 kr. vedrører rejse til henholdsvis Y1-land og Y2-land.

Det fremgår af rejsedokumentation, at der er købt rejsebilletter for 15.555 kr. i forbindelse med en rejse mellem Y1-by og Y4-by den 29. juli 2019 for fire voksne rejsende, herunder NM. Klageren fremgår ikke som rejsende.

Endvidere fremgår, at der er købt rejsebilletter for 7.338 kr. i forbindelse med en rejse mellem Y4-by og Y2-by den 27. oktober 2019 for rejsende Hr. LM.

Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at der er foretaget en overførsel på -17.388 kr. den 1. april 2019. Endvidere fremgår, at klageren har foretaget overførsler på henholdsvis -15.555 kr. og -551 kr. 1. maj 2019, hvoraf den sidste overførsel har posteringsteksten "Bgs for meget betalt fer".

Det fremgår ikke af klagerens kontoudskrifter, at klageren har foretaget en overførsel på -7.338 kr.

Efter en konkret vurdering af sagens materiale, finder skatteankenævnet det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens konto har fungeret som en transitkonto, for så vidt angår indsætningerne på hhv. 17.500 kr. den 1. april 2019 og på 15.500 kr. den 30. april 2019. Hermed, at indsætningen fra JI er tilgået NM som gave.

Skattestyrelsens afgørelse ændres på dette punkt.

Indsætning på 9.000 kr. den 19. september

Det fremgår af kontoudskrifter for klagerens konto, at klageren har foretaget en overførsel på -9.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet) med teksten "Bgs Hus opsparing". Endvidere fremgår af skøde, tinglyst den (red.dato.nr.2.fjernet), at klageren købte ejendommen beliggende Y1-adresse.

Skatteankenævnet finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen på 9.000 kr. udgør gave til NM. I vurderingen er lagt vægt på, klageren efterfølgende har foretaget en overførsel på -9.000 kr. til egen opsparing. Klageren anses for at have draget fordel af det modtagne beløb. Pengestrømmen kan ikke følges til NM. Henset hertil, anses indsætningen på 9.000 kr. ikke for at stamme fra skattefrie midler.

Den fremlagte erklæring, som er udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen, kan ikke føre til andet resultat.

Indsætninger på henholdsvis 65.000 kr., 65.000 kr. og 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet)

Klageren har modtaget tre overførsler på 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet) fra klagerens børn, KE, NM og KJ.

Det fremgår af kontoudskrifter tilhørende KE og NM, at de hver har modtaget en overførsel på 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet) med teksten "JI (…)" og "Bgs JI". Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at indsætningerne stammer fra JI. Det fremgår af en erklæring, dateret den 15. september 2022, underskrevet af JI, at JI har givet hver af sine børnebørn, henholdsvis KE, NM og KJ, gaver på 65.000 kr. hver den (red.dato.nr.1.fjernet).

Klageren har den 19. oktober 2023 oplyst til Skatteankestyrelsen, at indsætningerne på i alt 195.000 kr. blev overført til en konto, hvor børnene kunne opnå renter samt at pengene ikke blev brugt, samt at pengene blev tilbageført til børnenes konti.

Det fremgår af kontoudskrifter, at klageren har anvendt indsætningerne på i alt 195.000 kr. i relation til en henholdsvis egenfinansiering og udbetaling. Det fremgår endvidere, at klageren har foretaget overførsler på 65.000 kr. til henholdsvis NM, KJ og KE den 23. oktober 2023.

Efter en konkret vurdering finder fem medlemmer af Skatteankenævnet, at klagerens børns konti er anvendt som transitkonti og at klageren således reelt har modtaget de i alt 195.000 kr. af JI. I vurderingen er lagt vægt på, at JI har foretaget overførsler til klagerens børns konti, hvorefter samme beløb straks er blevet overført til klageren, fra børnenes konti. Der er endvidere lagt vægt på, at det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at indsætningerne fra børnene på i alt 195.000 kr. er anvendt til egenfinansiering og udbetaling. Derudover er lagt vægt på, at klageren har foretaget overførsler til hver af børnene på 65.000 kr. den 23. oktober 2023, og således uden tillæg af renter, ligesom overførslerne er foretaget efterfølgende og i forbindelse med klagesagsbehandlingen. Klagerens forklaring er ikke underbygget af tilstrækkeligt objektive kendsgerninger.

I indkomståret 2019 var JI ikke en del af klagerens gaveafgiftspligtige personkreds jf. boafgiftslovens § 22 (afsnit II), og gaver fra JI betragtes derfor som skattepligtige. Henset hertil, anses indsætningerne på i alt 195.000 kr. ikke for at stamme fra skattefrie midler.

Tre medlemmer af skatteankenævnet finder, efter en konkret vurdering, at der er tale om gaver til børnene. Mindretallet har lagt vægt på at pengene er blevet anvendt til familiens bedste, da pengene er blevet anvendt til at købe et hus for. Herudover har mindretallet lagt vægt på at pengene er blevet tilbageført til børnenes konti.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Indsætninger, som ifølge repræsentanten vedrører salg

Klageren har oplyst, at tre indsætninger på i alt 63.000 stammer fra salg af private aktiver.

Repræsentanten har fremlagt tre slutsedler, hvor det fremgår, at klageren har solgt diverse brugte genstande, herunder sofa, spisebord, fjernsyn med mere. Slutsedlerne er underskrevet af klageren og henholdsvis FA, JI og KN. Slutsedlerne er ikke daterede og det fremgår derfor ikke, hvorvidt slutsedlerne er udarbejdet på tidspunktet for indsætningerne.

Der er ikke fremlagt underliggende dokumentation, hvor det fremgår, at klageren har foretaget salg af private aktiver.

Efter en konkret vurdering finder skatteankenævnet det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra salg af private aktiver og dermed fra skattefrie midler. I vurderingen er lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke anses for at være underbygget af tilstrækkeligt objektive kendsgerninger.

Indsætninger, som ifølge repræsentanten stammer fra lån

Indsætning på 15.000 kr. den 24. april 2019

Repræsentanten har oplyst, at indsætningen på 15.000 kr. udgør lån fra klagerens broder KT.

Der er ikke fremlagt lånedokumentation eller dokumentation, hvor det fremgår, at klageren er påbegyndt tilbagebetaling.

Det anses ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningen på 15.000 kr. stammer fra et reelt låneforhold og dermed fra skattefrie midler. Klagerens forklaring anses ikke for at være underbygget af tilstrækkeligt objektive kendsgerninger.

Indsætninger på 50.000 kr. den 4. april 2019

Det fremgår af meddelelse fra F1-bank, at klageren har modtaget indsætningen på 50.000 kr. den 4. april 2019 fra afsender "FA".

Klageren har til Skattestyrelsen fremlagt et gældsbrev, hvor det fremgår, at klageren har lånt 50.000 kr. af FA. Endvidere fremgår, at gælden er rente- og afdragsfri, men kan kræves indfriet uden varsel.

Gældsbrevet er underskrevet af klageren og FA, men er ikke dateret.

Der er ikke fremlagt dokumentation, hvor det fremgår, at klageren er påbegyndt tilbagebetaling.

Efter en konkret vurdering finder Skatteankenævnet ikke, at indsætningen stammer fra et reelt låneforhold med en reel tilbagebetalingspligt og dermed fra skattefrie midler. I vurderingen er lagt vægt på, at gældsbrevet ikke er dateret og det fremgår derfor ikke, hvorvidt gældsbrevet er udarbejdet på tidspunktet for indsætningen. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke fremgår noget fast tidspunkt, hvor beløbet skal være tilbagebetalt. Repræsentantens forklaring anses ikke for at være underbygget af tilstrækkeligt objektive kendsgerninger."

Forklaringer

A, KN, KT, FA og JI har afgivet forklaring.

A har forklaret, at NM og hun indgik Y1-nationalitet ægteskab i 2013, og at de blev borgerligt viet i februar 2020. Hun har en meget tæt relation til hele sin svigerfamilie, og de samles som minimum en gang om ugen hos hendes svigermor, JI. På samme måde samles hendes side af familien i hvert fald en gang om ugen hos hendes forældre. Hun er også meget tæt på sin bror, KT.

Det er en del af deres kultur, at de giver hinanden mange gaver uden særlig anledning - eksempelvis forærede JI i sidste uge hendes piger nye skoletasker, og når hun kommer på besøg, kan hun også finde på at forære hende et stykke porcelæn fra G3-virksomhed.

Deres lejlighed kom på ghettolisten, og de var derfor tvunget til at flytte. De ville gerne købe deres egen bolig og lånte til brug herfor penge af FA og KT. FA er hendes mands gode ven, og hun er blevet veninde med hans kone.

Hun solgte alle deres møbler, da de skulle flytte. Det gjorde hun, da de havde gamle møbler, hvor der var revner i sofaen, og da møblerne ikke passede til deres nye hus. Der var ikke store revner i sofaen - bare nogle mindre revner - og hun ville have nye møbler til deres nye hus. Hun tog billeder af møblerne og skrev på (red.medie.nr.1.fjernet), at de var til salg. Hun aftalte derefter med KN, FA og JI, at de skulle købe møblerne. De møbler, der blev solgt, var købt i G1-virksomhed eller måske i G2-virksomhed. Hun solgte sofaer, et TV, lamper og flere sofaer. Derefter købte de lignende møbler til deres nye hus, som de overtog i februar 2020.

Den (red.dato.nr.1.fjernet) overførte hendes svigermor 65.000 kr. til hver af hendes tre børn. Pengene blev videreoverført til hendes konto og derefter til boligsparekontoen, da der var en positiv indlånsrente på hendes konti. Den positive indlånsrente ville komme til udbetaling uanset hvilken af hendes konti pengene stod på. Hun husker ikke, om pengene blev overført til hendes konto samme dag. Det kan have været hendes mand, der lavede overførslerne, da han havde fuldmagt til hendes konto. Pengene blev stående på kontoen indtil de blev tilbageført til børnene. Hun kan ikke huske, hvordan renterne blev brugt. Efter at have modtaget papirer fra SKAT i 2023 søgte hun telefonisk vejledning hos en myndighed, der oplyste, at hun skulle betale skat af de penge, der var overført fra børnenes til hendes konto. Derfor tilbageførte hun 65.000 kr. til hver af børnene. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke tilbageførte renterne til dem, men det gjorde hun nok ikke, da hun jo ikke skulle betale skat af renterne.

Hun husker ikke, om hun også fik renter af pengene, efter de var deponeret i forbindelse med deres huskøb.

Hendes svigermor forærede hende 9.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet), da hun holdt barnedåb for KE. Det er sædvanligt, at både barnet og moderen får guld eller penge i forbindelse med barnedåben. Adspurgt, hvorfor hendes mand samme dag fik 130.000 kr. af sin mor, vidste hun det ikke. Hun har tidligere fået tilsvarende gaver at sin svigermor, idet hun, da hun færdiggjorde sin uddannelse i 2016, fik foræret en rejse til Y3-land.

De laver normalt gavedokumenter, hvis der er tale om større beløb - dvs. beløb på flere tusinde kroner.

Hendes svigermor havde økonomi til at give store gaver. Det ved hun, da hun hver måned hjalp sin svigermor med at overføre penge fra hendes lønkonto til hendes opsparingskonto, og det var derfra, pengene blev betalt. Hendes svigerforældre havde fælleskonti.

KN har forklaret, at hun er NM’s søster, og at hun har et meget godt forhold til A, der er som en søster for hende. Hun overførte 16.000 kr. til A og NM den 29. november 2019, da de skulle købe et hus. Det var betaling for forskellige møbler. Hun husker ikke præcis, hvordan de indgik aftalen, da de både taler og skriver sammen. De lavede en købsaftale, og hun overførte beløbet, men det ligger i deres kultur, at der ikke tales om, hvorvidt der overføres 15.000 kr. eller 16.000 kr. De tænker heller ikke på at lave aftaler. De plejer at sige, at der ikke er forskel på vores eller jeres penge. Adspurgt, hvorfor de uanset valgte at lave en aftale, forklarede hun, at det måske var for at give hende et overblik over sin egen økonomi, da hun selv stod overfor at skulle købe en lejlighed. Hun husker ikke detaljerne vedrørende betaling og aftaleindgåelse, herunder om der var samtidighed i forhold til overførsel af pengene og udfærdigelse af aftalen.

KT har forklaret, at A er hans lillesøster, og at han derfor passer på hende. De har et fantastisk forhold og ses næsten dagligt, hver anden dag eller et par gange om ugen. Han husker ikke i dag, hvorfor han overførte 15.000 kr. til hende den 24. april 2019. Han husker heller ikke, hvad hun skulle bruge pengene til, men hun ringede og sagde, at hun havde brug for dem, og derfor overførte han dem til hende. Der var tale om et lån. Da han sagde, at han ville overføre pengene, sagde hun ikke tak, og derfor skrev han "Tak for lån" i forbindelse med overførslen. Derefter ringede hun til ham og sagde "Nå for helvede. Tak for lån." De skrev ikke under på noget, da han altid vil hjælpe sine søskende, hvis de har brug for det. Det lærer han også sine børn. Pengene er betalt tilbage - det er sket løbende. Han sagde til hende, at hun bare skulle komme med pengene, når hun havde dem, og derfor har hun løbende betalt dem tilbage. De er kommet løbende og af kærlighed. Han husker også, at hun kom med en buket blomster til hans kone. Adspurgt, om det var en del af tilbagebetalingen, svarede han, at der var tale om en gestus, da hun den dag var på besøg hos dem.

FA har forklaret, at han er gode venner med NM, at hans kone er gode venner med A, og at deres familier ser hinanden.

Den 4. april 2019 overførte han 50.000 kr. til A, da A og NM skulle låne penge i forbindelse med et huskøb. De lavede i den forbindelse et gældsbrev. Lånet er hverken betalt helt eller delvis tilbage. De spurgte ham, om de kunne låne penge, og da de er nære venner, og han havde en god økonomi, imødekom han deres anmodning. Han ville gerne hjælpe dem, og det er en del af deres kultur, at man hjælper, hvis man kan. Han overførte pengene til A, da han også kendte hende godt. Der var tale om et lån mellem venner, og derfor udlånte han pengene rente- og afdragsfrit.

Den 19. december 2019 overførte han yderligere 37.000 kr. til hende, da hans kone havde aftalt, at de skulle købe alle de møbler A og NM havde i deres hyggerum. De skulle bruge møblerne til at lave et hyggerum i det hus, som de var ved at bygge. De købte bl.a. et TV, et TV-bord, en sofa fra G2-virksomhed, et sofabord og forskelligt nips. Adspurgt, hvorfor han ikke foretog modregning i det A og NM skyldte ham, svarede han, at han mener, at han købte møblerne, før han lånte dem penge. Foreholdt, at han overførte 50.000 kr. i april 2019 og 37.000 kr. i december 2019, forklarede han, at han ikke modregnede, da han gik ud fra, at de ville betale lånet tilbage, når de havde mulighed for det.

JI har forklaret, at hun har et godt forhold til A, som hun ser mindst en gang om ugen. Den (red.dato.nr.1.fjernet) overførte hun 9.000 kr. til A, der havde brug for penge til at købe tøj, legetøj og så videre til parrets yngste barn, KE. Det er en del af deres kultur at hjælpe, når man får et barnebarn.

Samme dag overførte hun også 65.000 kr. til hver af sine tre børnebørn. Hun boede på daværende tidspunkt meget tæt på dem og var derfor tæt knyttet til dem. Der var tale om gaver til børnebørnene. Hun ved ikke, hvorfor pengene efterfølgende blev videreoverført til A’s konto, men det er børnenes mor, der bestemmer, hvordan børnene bedst kan bruge pengene.

Hun har lavet erklæringen af 15. september 2022 på ekstraktens side 143, hvoraf fremgår, at hun har givet gaver til NM på 17.500 kr., 15.500 kr. og 9.000 kr., i alt 42.000 kr. og gaver til hver af sine børnebørn på 65.000 kr. Det fremgår af erklæringen, at hun gav NM 9.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet). Det var ikke de samme 9.000 kr., som hun netop har forklaret, at hun gav til A, idet pengene til ham blev overført til hans konto. Foreholdt, at hun den (red.dato.nr.1.fjernet) overførte 130.000 kr. til NM, forklarede hun, at han havde brug for penge til at købe en ny bolig.

Den 4. november 2019 overførte hun 10.000 kr. til A, der bad om penge, så hun kunne købe nye møbler.

Pengene blev overført fra hendes og hendes mands fælles lønkonto, og derfor kunne hun overføre flere penge til NM og A, end hun havde tjent i 2019.

Hun har en gang tidligere givet A penge til en rejse. Hun købte dengang en flybillet og gav hende omkring 15-16.000 kr. Der var ingen anden anledning, end at A gerne ville ud at rejse.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 11. marts 2025 anført bl.a.:

"Hovedanbringender

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje SA’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med i alt 332.000 kr., som følge af en række indbetalinger på SA’s bankkonti, idet overførslerne alle er indkomstopgørelserne uvedkommende.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte SA’s af henholdsvis lån, gaver/lån og salg af private bohave.

Angående overførslen på 50.000 kr.

Det gøres gældende, at overførslen på 50.000 kr. fra FA er udtryk for et lån. Der henvises her til det fremlagte gældsbrev. Der er tale om et formelt gældsbrev hvoraf fremgår lånebetingelser, vilkår, samt hvorledes lånet kan indfries og søges indkrævet. Det gøres gældende, at dette udgør tilstrækkelig dokumentation for, at der reelt er tale om et lån.

Lånet anses således for fuldt ud dokumenteret af sagsøger, og lånebeløbet anses derfor for at være en overførelse, der er skatteansættelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5.

Angående overførslen på 15.000 kr. fra sagsøgers bror

Det gøres gældende, at overførslen på 15.000 kr. fra LT, der er bror til SA, er udtryk for et lån. Det gøres videre gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er tale om et lån fra sagsøgers bror LT.

Som anført, er LT bror til SA. Der er således tale om et lån mellem meget tæt familie, hvor det må anses for almindeligt, at der ikke udarbejdes et formaliseret gældsbrev, men at aftalen derimod hviler på en forudgående mundtlig aftale.

Der er derudover tale om et beskedent beløb, hvilket understøtter det forhold, at der almindeligvis ikke vil blive udarbejdet et formelt gældsbrev i den forbindelse.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er tale om en skærpede bevisbyrde, men derimod en lempeligere bevisbyrde, da låneforhold af denne art må anses for ganske almindelige og normalt forekommende mellem familiemedlemmer.

Angående overførsler til sagsøgers børn

Det gøres gældende, at de tre overførsler på 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet), er gaver fra SA’s svigermor JI, til SA’s tre børn, KE, NM og KJ.

De 65.000 kr. er i dag tilbage på alle børnenes konti, hvilket understøtter at der var tale om et lån fra børnene til sagsøger. I dag står der hhv. 77.895,03 kr., 86.900,68 kr. og 85.080,35 kr. på børnenes konti, hvilket understøtter det faktum, at der er påløbet renter ved at udlåne penge til sagsøger og placere dem på sagsøgers højrente bankkonto i perioden. Det faktum, at sagsøger har tilbagebetalt de relativt store beløb på 65.000 kr. til alle 3 børn, understøtter yderligere, at sagsøger ikke selv har brugt pengene, men at formålet har været. at der skulle påløbe renter på hovedstolen.

Overførslen på 195.000 kr. er ikke foretaget som en samlet overførsel. Der er i stedet tale om 65.000 kr. overført af 3 omgange. Det er disse 3 overførsler der må vurderes i relation til JI’s økonomi. Det gøres gældende, at en gave på 65.000 kr. ikke er uforholdsmæssigt stor, og at enten hele beløbet, eller en del heraf, derfor må anses for en lejlighedsgave.

Angående overførslen på 9.000 kr. fra JI
Det gøres gældende, at overførslen på 9.000 kr. fra JI til SA.

At beløbet på de 9.000 kr. er overført efterfølgende til en anden konto med teksten "Bgs hus opsparing", er sagen uvedkommende. Hvad SA efterfølgende benytter gaven til, er uvedkommende for motivationen bag gaven. Det forhold, at pengene er blevet benyttet til hjælp til at finansiere ejendomskøb, ændrer ikke på motivationen bag gaven, og dermed heller ikke på, at der alene er tale om en lejlighedsgave, der er den skattepligtige indkomst uvedkommende.

En gave på 9.000 kr. kan ikke anses for usædvanlig i relation til JI’s økonomi, særligt henset til, at Skatteankenævnet i deres afgørelse anerkendte to gaver på hhv. 17.500 kr. den 1. april 2019, og 15.500 kr. den 30. april 2019 som gaver fra JI til hendes søn/sagsøgers ægtefælle NM.

Angående overførslerne på 10.000 kr., 16.000 kr. og 37.000 kr.

Det gøres gældende, at overførslerne på hhv. 10.000 kr., 16.000 kr., og 37.000 kr., er fra salg af indbo til hhv. JI, KN samt mellem FE og FA.

KN er sagsøgers svigerinde, altså søster til NM. FE og FA er et vennepar til sagsøger og hendes ægtefælle, NM, som de ses med på ugentlig basis.

Der foreligger af denne årsag ingen skriftlig korrespondance, da de har kunnet drøfte salget mundtligt. Det samme gør sig gældende for sagsøgtes svigermor, JI og sagsøgtes svigerinde KN.

Af samme årsag, har diverse salgsgenstande ikke været slået op på online markedspladser.

Da der er tale om salg af indbo, skal indsætninger herfra ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Henset til, at der er tale om salg af indbo til familie og nære venner, gøres det gældende, at de fremlagte slutsedler udgør tilstrækkelig dokumentation for salget."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument af 11. marts 2025 anført bl.a.:

"4. Anbringender

4.1 Overordnet anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af beløb på i alt 332.000 kr., der er overført til sagsøgerens konto i indkomståret 2019.

Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig. Dette omfatter også gaver, der ikke henhører under boafgiftsloven, jf. (lovbekendtgørelse nr. 47 af 12. januar 2015 med senere ændringer), jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, smh. § 5, stk. 1, litra b. Det påhviler ydermere den skattepligtige at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Såfremt en skattepligtig har modtaget beløb, påhviler det den skattepligtige på baggrund af objektive kendsgerninger at godtgøre, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.163 H, SKM.2011.493.ØLR, SKM.2016.327.ØLR og SKM.2013.389.ØLR. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkeligt til at løfte bevisbyrden.

Det er skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at de indsatte beløb stammer fra aktiviteter/kilder, der ikke er skattepligtige, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H.

Det gøres i den forbindelse gældende, at bevisbyrden er skærpet, idet sagsøgeren påstår, at de i sagen omhandlede beløb er udtryk for lån og gaver fra personer, som hun er interesseforbundet med, jf. eksempelvis UfR.2009.2325 H, jf. nærmere i afsnit 4.2.

Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation, som bestyrker, at der i henhold til de omtvistede indsætninger skulle være tale om midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning. Sagsøgeren har dermed ikke løftet bevisbyrden herfor.

4.2 Sagens konkrete indsætninger

Sagen drejer sig nærmere bestemt om 9 konkrete indsætninger på sagsøgers konto X2-konti og X1-konti. De 9 indsætninger behandles særskilt nedenfor.

4.2.1 Overførslerne på 15.000 kr. og 50.000 kr.

Sagsøgeren har den 4. april 2019 modtaget 50.000 kr. fra FA, der efter det oplyste er sagsøgerens ven (replikken, s. 7, sidste afsnit), og den 24. april 2019 modtaget 15.000 kr. fra KT, der efter det oplyste er sagsøgerens bror (replikken, s. 10 og processkrift 1, s. 2). Indsætningerne er som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Lån er dog undtaget skattepligten, jf. statsskatteloven § 5, litra C. Kravet om, at indsætningernes skattefrihed skal være bestyrket af objektive kendsgerninger, gælder også for lån, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2 H.

Et lånedokument, f.eks. et gældsbrev, godtgør efter fast retspraksis ikke i sig selv, at der reelt har været et gældsforhold. Hvis gældsbrevet er oprettet på usædvanlige lånevilkår, eller hvis det angivelige gældsforhold er etableret mellem interesseforbundne eller nærtstående parter, svækkes lånedokumenternes troværdighed, og af denne grund skærpes bevisbyrden for, at der eksisterer et reelt gældsforhold, jf. f.eks. UfR 2007.1049 H, UfR 2011.1599 H, SKM.2011.97HR og fra nyere praksis SKM2021.162.ØLR og SKM2020.457.ØLR. Sagsøgeren skal bevise, at der er en reel forpligtelse til tilbagebetaling.

Bevisbyrden for så vidt angår disse to indsætninger er skærpet, da gældsbrevet er oprettet på usædvanlige vilkår, og den anden indsætning stammer fra sagsøgers bror, jf. nærmere nedenfor.

Sagsøgeren har om begge indsætninger gjort gældende, at der er tale om et lån ydet af henholdsvis KT og FA, jf. replikken, s. 11 nf. - s. 12 mf.

Sagsøger har til støtte herfor fremlagt et gældsbrev (bilag 2) vedrørende FA.

4.2.1.1 Særligt om overførslen på 15.000 kr. af 24. april 2019 fra LT

LT er sagsøgerens bror, og der er hverken fremlagt en skriftlig låneaftale eller udarbejdet noget gældsbrev. Der er således tale om gældsforhold mellem interesseforbundne parter, der ikke er etableret ved nogen form for skriftlighed. Begge forhold skærper bevisbyrden. Sagsøger gør gældende, at der er tale om et lån mellem tæt familie, hvorfor det må anses for almindeligt, at der ikke udfærdiges et formaliseret gældsbrev. Sagsøgeren har endvidere oplyst, at "lånet" er ydet i forbindelse med sagsøgerens huskøb.

Ud over, at der således ikke er nogen form for skriftlig dokumentation, som støtter sagsøgerens synspunkt, har sagsøgeren heller ikke dokumenteret, at "lånet" er blevet tilbagebetalt endnu; lånet har med andre ord bestået uden afdrag i over 5 år fra tidspunktet for overførslen. Det er usædvanligt, at et lån ikke er - helt eller delvist - tilbagebetalt efter så mange år, og viser, at der ikke har bestået en tilbagebetalingsforpligtelse.

Der ses heller ikke nogen sammenhæng med overførslen og sagsøgers huskøb. Overførslen blev foretaget den 24. april 2019, men sagsøgeren købte først ejendommen beliggende Y1-adresse, den (red.dato.nr.2.fjernet) (bilag 1, s. 14, 1. afsnit). Der er med andre ord næsten et år mellem det ydede lån og købet af ejendommen. Der er således ingen tidsmæssig sammenhæng mellem "lånet" og købet af ejendommen, og sagsøgeren har ikke dokumenteret, at hun allerede på dette tidspunkt foretog bestræbelser på at købe ejendommen, herunder at hun allerede i april 2019 har kunnet konstatere et behov for ekstern finansiering, som har nødvendiggjort optagelse af lån. Det må derfor anses for at være uden direkte sammenhæng med sagsøgerens huskøb.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt nogen form for dokumentation for låneforholdet og dets vilkår, herunder angående forrentning, afdrag mv. Ud over at der hverken er en låneaftale eller et gældsbrev, er der heller ikke fremlagt eksempelvis forudgående korrespondance om låneoptagelsen.

De ovennævnte omstændigheder skærper hver for sig og sammen sagsøgerens bevisbyrde, jf. UfR 2007.1049 H og SKM.2003.247.VLR

Sagsøgeren har gjort gældende, at indsætningen på 15.000 kr. ikke kan underlægges en skærpet bedømmelse, da der ikke foreligger samme fuldmagtsforhold, som gjorde sig gældende - og som ifølge sagsøgeren var udslagsgivende - i UfR.2011.1599 H. Desuden gør sagsøgeren gældende, at der må stilles lempeligere krav til lån på 15.000 kr. end et lån på knapt 400.000 kr.

Det er ikke korrekt, at fuldmagtsforholdet var udslagsgivende i UfR 2011.1599 H. Højesteret lagde vægt på, at skatteyderen og hans fars forklaringer ikke var tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, og at lånedokumentet ikke kunne anses som bevis for et gældsforhold. At det kræver objektiv dokumentation, er i øvrigt blevet fastslået i adskillige sager, jf. eksempelvis SKM2016.587.HR og UfR 2009.476/2H.

Det bestrides i øvrigt, at der skal anlægges en lempeligere vurdering alene begrundet i det påståede låns størrelse, hvilket i øvrigt ikke har støtte i retspraksis, jf. bl.a. SKM2024.457.BR og SKM2024.434.BR. Sagens omstændigheder i øvrigt, hvor sagsøgeren løbende modtager betydelige beløb fra forskellige personer, indebærer så meget desto mere, at de almindelige beviskrav gælder.

Sagsøgeren har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at indsætningen ikke er skattepligtig, da hun ikke har fremlagt tilstrækkeligt dokumentation herfor, herunder bl.a. lånedokumentation indeholdende oplysninger, der kan understøtte forpligtelsen.

4.2.1.2 Særligt om overførslen på 50.000 kr. af 4. april 2019 fra FA
Der er efter det oplyste ikke indgået nogen skriftlig låneaftale mellem sagsøgeren og sin ven, FA forud for overførslen af 50.000 kr. Sagsøgeren har alene fremlagt et gældsbrev underskrevet af begge parter. Det bemærkes indledningsvist, at gældsbrevet først er fremlagt efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse (bilag 1, s. 7 nf.). Dette skaber en formodning for, at gældsbrevet alene er udarbejdet til brug for skattesagen, hvilket afgørende svækker dokumentets bevisværdi, jf. U.2009.476/2 H, SKM2022.107.VLR, og SKM2009.37HR.

Hertil kommer, at der ifølge gældsbrevet er indgået vilkår om, at gælden er både rente- og afdragsfri. Der er således tale om usædvanlige lånevilkår, særligt henset til det betydelige lånebeløb på 50.000 kr.

Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret, at gælden er blevet indfriet helt eller delvist siden "lånet" blev ydet den 4. april 2019. Der er - ligesom overførslen fra KT - forløbet over fem år siden overførslen fra FA til sagsøgeren.

Samlet set viser de usædvanlige vilkår og den manglende indfrielse af "lånet", at der aldrig har været en reel tilbagebetalingsforpligtelse for sagsøgeren.

Sagsøgeren har ligesom ved overførslen fra LT oplyst, at "lånet" havde forbindelse med sagsøgerens ejendomskøb, jf. replikken, s. 11 mf. Da overførslen fra FA foreligger på et tidligere tidspunkt end overførslen fra LT, gør de ovenfor nævnte bemærkninger om den manglende tidsmæssige sammenhæng så meget desto mere gældende fsva. overførslen fra FA.

Hertil kommer, at FA den 19. december 2019 har overført yderligere 37.000 kr. til sagsøgeren som - ifølge sagsøgeren - vedrørte betaling af inventar, jf. replikken, s. 7 nf. - s. 8 ovf. Hvis der reelt er indgået en låneaftale mellem FA og sagsøgeren, må det have haft formodning for sig, at FA ville have modregnet sit krav over for sagsøgeren i forbindelse med købet af inventaret. Dette er imidlertid ikke sket.

Disse lånevilkår og usædvanlige omstændigheder skærper som nævnt bevisbyrden for at der er realitet i det påståede gældsforhold.

Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation (udover gældsbrevet udarbejdet efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse) for lånets rigtighed. Sagsøgeren har f.eks. ikke fremlagt nogen skriftlig låneaftale eller forudgående korrespondance mv.

Den skærpede bevisbyrde er derfor ikke løftet, hvorfor sagsøgeren er skattepligtig af indsætningen.

4.2.2 Overførslerne den (red.dato.nr.1.fjernet) fra sagsøgerens børn

Sagsøgeren har den (red.dato.nr.1.fjernet) modtaget 65.000 kr. fra hver af sine børn, KE, NM samt KJ (bilag C, s. 1, række 26- 28). Sagsøgeren har oplyst, at hendes børn hver især har modtaget beløbet fra børnenes farmor, JI, det vil sige sagsøgerens (på det pågældende tidspunkt) samlevers mor.

Det fremgår af kontoudskriftet for konto X2-konti (herefter benævnt X2-konti) (bilag C), at sagsøgeren er kontoindehaveren, og at der er overført 65.000 kr. fra hver af sagsøgerens børn til sagsøgeren. Efter disse overførsler, udgjorde kontoens saldo 450.000 kr. Saldoen beløb sig efter en række yderligere indsætninger til 471.000 kr., hvorefter der den 25. oktober 2019 blev overført 470.000 kr. fra sagsøgerens konto X2-konti til konto X5-konti (herefter benævnt X5-konti) (bilag D, s.1). Både sagsøgeren og dennes ægtefælle er kontoindehavere på Konto X5-konti. Med andre ord blev samtlige penge på kontoen, herunder pengene modtaget fra kontiene tilhørende sagsøgerens børn, overført til forældrenes konto X5-konti.

Da 470.000 kr. var blevet overført den 25. oktober 2019 til konto X5-konti sammen med en række yderligere overførsler, udgjorde saldoen på konto X5-konti 890.000 kr. Den 29. oktober 2019 - fire dage senere - blev der fra konto X5-konti overført 890.000 kr. - svarende til hele saldoen på kontoen - med teksten "Bgs egenfinansiering". Det fremgår af bilag D, s. 1, at saldoen på konto X5-konti efter transaktionen på 890.000 kr. udgjorde 0 kr.

De 890.000 kr. blev overført til konto X6-konti (herefter nævnet konto X6-konti) (bilag E, s. 2). Konto X6-konti er sagsøgeren og hendes samlevers boligskift-konto (bilag E, s. 1 ovf.). Det fremgår af kontoudskriftet for konto X6-konti, at kontoen den 28. februar 2020 modtog 3,1 mio. kr., som er udtryk for et realkreditlån. Samme dag - altså den 28. februar 2020 - blev der deponeret 3,8 mio. kr. fra konto X6-konti.

Pengene fra sagsøgeren blev altså heller ikke på denne konto. Pengene er derimod blevet deponeret.

Det fremgår af sagens oplysninger, at børnene har modtaget pengene samme dag som de overføres til sagsøgeren (bilag 1, s. 14 mf.). Dette skaber en klar formodning om, at sagsøgerens børns konti reelt er anvendt som transitkonti, hvormed overførslen fra sagsøgerens samlevers mor til sagsøgerens børn reelt er udtryk for en overførsel til sagsøgeren selv. Sagsøgeren har herved reelt modtaget 195.000 kr. fra JI den (red.dato.nr.1.fjernet).

Sagsøgeren har under klagesagen alene fremlagt en erklæring fra JI dateret den 15. september 2022 (bilag F). Erklæringen er således først udarbejdet efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 2. september 2022. Som anført ovenfor, kan sådanne erklæringer kun tillægges helt begrænset bevismæssig værdi, jf. U.2009.476/2 H, SKM2022.107.VLR, og SKM2009.37HR.

Sagsøgeren har gjort gældende, at beløbene ikke skal anses for at være skattepligtige for hende, og har for det første anført, at pengene er en gave fra JI til sagsøgerens børn og ikke - ifølge sagsøgeren - en gave til hende selv. For det andet bliver den påberåbte skattefrihed begrundet med, at sagsøgeren ikke selv har brugt pengene, og at pengene blot er flyttet for at opnå rentemæssige fordele til børnene.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand fremlagt børnenes kontoudtog (bilag 2) og en kundeaftale med F2-bank (bilag 4), som dokumentation herfor. Det fremlagte kontoudtog, jf. bilag 2, godtgør ikke, at beløbene ikke er skattepligtige. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er nogen tidsmæssig sammenhæng mellem de i sagen omhandlede indsætninger på sagsøgerens konto og de af sagsøgeren fremhævede beløb indsat på børnenes konti, jf. bilag 2. De 65.000 kr. indsættes først på børnenes konti efter 4 år.

Sagsøgeren har ydermere fremlagt en kundeaftale med F2-bank, som hun gør gældende dokumenterer, hvorfor pengene er flyttet rundt fra konto til konto flere gange. Bilaget godtgør for det første ikke, at det var nødvendigt at pengene skulle flyttes rundt, eller, at pengene er skattefrie, da bilaget alene indeholder en kundeaftale mellem sagsøger og F2-bank. Transaktionsmønsteret skaber - som nævnt - formodningen for, at børnenes konti er anvendt som transitkonti mellem sagsøger og JI. "Børnenes penge" er ført direkte fra børnenes konti over til sagsøgerens konti. Sagsøgeren har dermed reelt modtaget 195.000 kr. fra JI. En sådan overførsel mellem sagsøger og JI er udtryk for en gave, der udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, smh. § 5, litra b modsætningsvist, idet JI i indkomståret 2019 ikke er omfattet af sagsøgerens afgiftspligtige personkreds i boafgiftslovens § 22.

De usædvanlige omstændigheder bag overførslerne til sagsøgerens børn og de efterfølgende overførsler til sagsøgeren skærper bevisbyrden for, at der reelt alene er tale om en gave fra JI til sagsøgerens børn, jf. UfR 2004.1516 H og UfR 1998.898 H. Gaven til sagsøger er skattepligtig indkomst.

Sagsøgeren har i replikken noget uklart redegjort for formålet med overførslerne fra sagsøgerens børn til sagsøgeren, idet det er anført, at "børnenes forældre har efterfølgende overført penge til en anden bankkonto, hvor pengene samlet set gav såvel børnene som familien bedst mulig økonomisk mening", jf. replikken, s. 9, 2. sidste afsnit.

I relation hertil bemærkes, at sagsøgeren har overført 65.000 kr. hver til hendes børn den 23. oktober 2023, det vil sige under behandling af klagesagen. Pengene er hermed overført til sagsøgerens børn uden at der er medfulgt renter. Disse omstændigheder strider imod sagsøgerens forklaring om, at hele formålet med at opbevare pengene på sagsøgerens konto var, at børnene kunne opnå en højere indlånsrente.

Under klagesagen oplyste sagsøgeren om overførslen af pengene til hendes konto, at "Vi har overført børnenes penge på en konto, så de kan få rente på. Det ikke fordi vi har brugt pengene" (bilag 1, s. 11, 2. sidste afsnit). Transaktionsmønsteret i sagen skaber et klart billede af, at pengene ikke har været placeret med det formål at skabe rentemæssige fordele. Pengene er blevet flyttet mellem adskillige konti for dernæst at blive deponeret, som en del af købesummen for huset, hvilket også - hvis formålet vitterligt var at opnå en rentegevinst - ikke giver mening.

Transaktionsmønsteret for "børnenes" penge viser således, at sagsøgeren definitivt har brugt de 195.000 kr. selv til at finansiere købet af familiens bolig beliggende på Y1-adresse, jf. bilag C, D, E og 3. At sagsøgeren efter hendes egen forklaring ikke har brugt pengene, stemmer altså ikke overens med sagens oplysninger. Sagsøgeren har i replikken, s. 10, 2. afsnit, anført, at "Det kan lægges til grund, at parret har haft rimelig med økonomi til at tilbageføre pengene til børnenes bankkonto uden optagelse af nævneværdig høje lån". Dette strider naturligvis imod det ovenfor gennemgåede transaktionsmønster, der viser, at "børnenes" penge er brugt til finansieringen af ejendomskøbet, men oplysningen strider også imod det oplyste i replikken, s. 2, mf., hvoraf det fremgår, at sagsøgeren og dennes samlever er økonomisk påvirkede som førstegangskøbere i forbindelse med købet af ejendommen på Y1-adresse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at pengene først er tilbageført til børnenes konti den 23. oktober 2023 - efter at skattemyndighederne begyndte at undersøge sagsøgers indkomstforhold.

Sagsøgeren har været 4 år om at føre pengene tilbage til børnene. Dette skaber formodningen om, at sagsøgeren ikke havde "en rimelig økonomi" ift. at føre pengene tilbage til børnene i 2019, 2020, 2021 eller 2022. Sagsøger er under retssagen blevet opfordret til at forklare pengestrømmene i sagen. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremkommet med en fyldestgørende forklaring om, hvorfor pengene fra børnenes konti skulle flyttes rundt mellem forskellige konti flere gange, samt hvorfor sagsøgeren ikke har overført renterne til børnene.

De af sagsøgeren fremlagte bilag og erklæringen fra JI godtgør ikke hverken samlet eller hver for sig, at de 195.000 kr. ikke er skattepligtige, og sagsøgeren har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde for så vidt angår indsætningerne.

4.2.3 Overførslen på 9.000 kr. fra JI

Sagsøgeren har den (red.dato.nr.1.fjernet) desuden modtaget 9.000 kr. direkte fra JI (bilag B, s. 13, række 15). Posteringsteksten på sagsøgers konto X1-konti var "Bgs gave" (bilag B, s. 12).

Gaver udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, når gavegiveren ikke er omfattet af gavemodtagerens afgiftskreds i boafgiftslovens § 22, hvilket da heller ikke er gjort gældende af sagsøgeren.

Sagsøgeren har under retssagen anført, at overførslen er udtryk for en lejlighedsgave til sagsøgeren, jf. replikken, s. 10 mf. Dette strider imod det af sagsøgeren tidligere anførte under den administrative sag, hvor sagsøgeren fremlagde en erklæring, ifølge hvilken de 9.000 kr. udgjorde en gave til sagsøgerens samlever (bilag 1, s. 3, mf.). Sagsøgeren har altså skiftet forklaring undervejs i sagsforløbet, hvilket i sig selv skærper beviskravet, jf. UfR 1998.898 H og SKM 2013.389.ØLR.

Lejlighedsgaver kan rent undtagelsesvist anses for skattefrie, og undtagelsen skal fortolkes snævert. Det er en betingelse for skattefrihed, at værdien af gaven ikke må overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave, jf. Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.6.3.1. Hvis retten finder, at JI’s overførsler på i alt 195.000 kr. til sagsøgerens børn reelt udgør en overførsel til sagsøgeren, skal dette beløb medregnes i størrelsen af "lejlighedsgaven", jf. Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.6.3.1. En "lejlighedsgave" på 204.000 kr. udgør utvivlsomt ikke en skattefri gave.

Der er ikke forhold i sagen, der taler for, at der her skulle være tale om en lejlighedsgave, jf. f.eks. SKM2014.410.ØLR. Derimod taler JI’s økonomiske forhold imod, at der skulle være tale om en gave, der naturligt ville gives til fx en fødselsdag eller lignende.

Sagsøgeren har alene anført, at overførslerne på 65.000 kr. til hendes børn viser, at det er sædvanligt for JI at give større pengegaver, jf. replikken, s. 10 mf. Som nævnt ovenfor udgør disse overførsler imidlertid en gave til sagsøgeren, som blev anvendt i forbindelse med ejendomskøbet - og altså ikke noget som sædvanligvis fandt sted. Derudover er der flere forhold der taler imod, at gaven er en lejlighedsgave.

For det første må et beløb på 9.000 kr. som udgangspunkt anses for usædvanligt højt for en lejlighedsgave. Dette gør i sig selv, at bevisbyrden skærpes for, at det der rent faktisk er tale om en lejlighedsgave, som i øvrigt står i mål med hendes økonomi, jf. UfR 2004.1516 H og UfR 1998.898 H. Sagsøgeren har anført, at JI har en "robust økonomi" (replikken, s. 10 mf.), og har som bevis herpå fremlagt hendes skatteoplysninger for 2019 (bilag 6). Af disse oplysninger kan det udledes, at JI har givet gaver for 204.000 kr. i et indkomstår, hvor hendes samlede årsindkomst var på 305.023 kr. Gaverne JI har givet i 2019 til sagsøgeren, udgør med andre ord 66,88 % af hendes samlede årsindkomst. Ydermere ses det i bilag 6, s. 2, at JI i indkomståret 2019 havde et indestående i pengeinstitutter på 75.148 kr. En "lejlighedsgave" på 204.000 kr. henset til JI’s privatøkonomi og gavens størrelse kan ikke anses for en lejlighedsgave eller stå i rimeligt forhold til hendes økonomi i øvrigt. Hertil kommer, at der ikke er fremlagt oplysninger om, at JI skulle være i besiddelse af økonomiske midler, som kan begrunde, at de betydelige beløb, som er overført til sagsøgeren, udgør et naturligt gaveniveau.

Sagsøgeren har endeligt ikke dokumenteret, at JI tidligere har givet lejlighedsgaver til sagsøgeren af denne størrelse. Hvis overførslen på 9.000 kr. udgør en "sædvanlig" lejlighedsgave for JI, må sagsøgeren kunne dokumentere dette ved fremlæggelse af dokumentation for tidligere lejlighedsgaver til samlever. Dette er ikke sket. JI’s "gaver" til sagsøgerens børn dokumenterer ikke dette, da disse overførsler er udtryk for overførsler til sagsøgeren, jf. ovenfor, og i øvrigt udtryk for økonomisk bistand til huskøbet, hvilket heller ikke kan anses for at være en lejlighedsgave.

For det andet fremgår det som nævnt af kontoudskriften, at de 9.000 kr. med det samme er overført til en anden konto med teksten "Bgs Hus opsparing". Det kan således ikke udledes af posteringsteksterne, hvilken lejlighed der i givet fald skulle være tale om. Transaktionsmønsteret indikerer hermed, at der ikke har været en særlig lejlighed til gaven, men at formålet med gaven var at finansiere sagsøgerens ejendomskøb.

Sagsøgeren har da heller ikke redegjort nærmere for eller fremlagt nogen form for dokumentation for, hvilken anledning gaven er givet. Det bemærkes hertil, at JI samme dato har overførte de 195.000 kr. til sagsøgerens børn (der reelt udgør en gave til sagsøgeren, jf. ovenfor) samt 130.000 kr. til sagsøgers samlever, jf. bilag A, s. 7, 8. afsnit. De 130.000 kr. er ligeledes brugt i forbindelse med parrets erhvervelse af ejendommen på Y1-adresse i Y3-by, jf. bilag A, s. 7, 8. afsnit. Parret har med andre ord på én enkelt dag - hvor der ikke er oplyst eller dokumenteret nogen særlig anledning - modtaget sammenlagt 334.000 kr. fra JI. Ud over at disse overførsler stort set udgør hendes samlede indkomstgrundlag for 2019, hvilket i sig selv er påfaldende og usædvanligt, så står forklaringen om, at der er tale om lejlighedsgaver tilbage som udokumenteret og uplausibel, henset til dette hændelsesforløb. JI’s samlede årsindkomst var på 305.023 kr. i indkomståret 2019, jf. bilag 6, s. 1. Samlet set har disse gaver - overførslen fra børnene og overførslen til sagsøgers ægtefælle - udgjort cirka 109,5% af JI’s samlede indkomst før skat for indkomståret 2019, jf. bilag 6, s.1. En gave af den størrelse må anses for at være usædvanlig.

Sagsøgeren har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne på i alt 204.000 kr. modtaget fra JI skulle være hendes skattepligtige indkomst uvedkommende.

4.2.4 Overførslerne på 10.000 kr., 16.000 kr. og 37.000 kr.

Sagsøgeren har den 4. november 2019 modtaget 10.000 kr. fra JI, den 29. november 2019 modtaget 16.000 kr. fra KN og den 19. december 2019 modtaget 37.000 kr. fra FA og FE. Sagsøgeren har om alle tre indsætninger gjort gældende, at der er tale om betaling for køb af private aktiver, jf. replikken, s. 7 nf. - s. 9 mf.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, at indtægter ved salg af private aktiver ikke er skattepligtige. Dette indebærer, at salg af private aktiver som udgangspunkt kan ske skattefrit. Det påhviler også her skatteyderen at dokumentere på objektivt grundlag, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. f.eks. SKM2013.748.VLR. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde for nogen af de tre indsætninger.

Sagsøgeren har ikke fremlagt købsaftaler, der dokumenterer købet af de forskellige genstande for nogle af indsætningerne.

Sagsøgeren har i stedet fremlagt en række slutsedler underskrevet af sagsøgeren og de personer, som overførslerne stammer fra (bilag 1, s. 6-7). Det bemærkes hertil, at slutsedlerne er fremlagt efter Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvilket skaber en formodning om, at de er udarbejdet til brug for skattesagen. Formodningen herom bestyrkes af det faktum, at alle tre slutsedler har et identisk indhold, både hvad angår opbygning og formuleringer. Slutsedlerne differentierer sig kun ved navneangivelserne. Da det altså må lægges til grund, at slutsedlerne er udarbejdet til brug for skattesagen, har disse kun helt begrænset bevisværdi, jf. UfR 2009.476/2 H, SKM2022.107.VLR og SKM2016.70.BR.

Sagsøgeren har ifølge slutsedlerne helt generisk oplyst at have solgt i alt 2 sofaer, et spisebord, et ubestemt antal dekorationsmøbler og spisebordsstole, en vitrine, en tv-reol samt et smart-tv. Antallet af møbler og andet inventar er betydeligt, og det kan derfor klart formodes, at sagsøgeren på et senere tidspunkt har genanskaffet et lignende inventar. Sagsøgeren har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for at have genskaffet et lignende inventar, f.eks. i forbindelse med flytningen til ejendommen beliggende Y1-adresse. Dette taler yderligere imod, at sagsøgeren reelt har solgt de i slutsedlerne angivne aktiver.

Der foreligger heller ingen oplysninger i form af skriftlig korrespondance, annoncer eller lignende, der godtgør, at indsætningerne stammer fra salg af indbo. Hertil kommer, at sagsøger ikke kan redegøre for, hvilke mærker og modeller, som de påståede salg angår.

Sagsøger har i replikken, s. 7, gjort gældende, at købeloven ikke stiller krav til, hvad et dokument om køb og salg af brugte genstande skal indeholde, eller hvad der skal fremgå af aftalen. Sagsøgeren gør gældende, at dokumenterne er underskrevet af både køber og sælger, hvilket - ifølge sagsøger - bekræfter rigtigheden af "købedokumentet". Sagsøgerens anbringende må forstås således, at sagsøger gør gældende, at aftalers civilretlige gyldighed har betydning i relation til indsætningernes skatteretlige vurdering i relation til sagsøgeren. Dette bestrides.

Aftalers civilretlige gyldighed har ingen sammenhæng med den skattemæssige vurdering af, om en given indsætning er skattepligtig. Højesteretspraksis viser, at sagsøgeren skal kunne henvise til objektive kendsgerninger for at godtgøre, at indsætningerne ikke er skattepligtige, jf. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. Dette krav lempes ikke som følge af, at en aftale evt. måtte være indgået mundtligt.

Sagsøgeren har under retssagen anført, at det i forhold til JI’s overførsel på 10.000 kr. har formodningen for sig, at sagsøgerens samlever ejer mindst halvdelen af inventaret, og at det er "meget nærliggende, at det er sønnen der skal have mindst 50 pct. af købesummen", jf. replikken, s. 8 nf.

Skatteministeriet forstår det anførte som, at sagsøgeren subsidiært kun bør beskattes af 5.000 kr., svarende til halvdelen af de 10.000 kr. Dette bestrides.

Sagsøgeren har ved fremlæggelsen af slutsedlen selv forklaret, at aftalen er indgået mellem JI og sagsøgeren. Hertil kommer, at der alene er overført penge til sagsøgeren. Der er ingen omstændigheder, der taler for, at sagsøgeren alene har draget fordel af halvdelen af beløbet. Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet af de 10.000 kr.

Sagsøgeren har med det fremlagt ikke godtgjort, at der er tale om indtægt oppebåret ved salg af privat indbo, hvorfor der er tale om skattepligtige indsætninger.

4.3 Opsummering

Sagsøgeren har ikke med de fremlagte bilag formået at løfte bevisbyrde for, at indsætningerne er hendes skattepligtige indkomst uvedkommende. Skatteministeriet skal på den baggrund frifindes."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, og det påhviler enhver skatteyder at selvangive sine indtægts- og formueforhold. Det følger af Højesterets dom af 27. november 2008 (U.2009.476/2), at bl.a. det almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse, jf. grundlovens § 70.

Indsætning af 50.000 kr. den 4. april 2019

FA indsatte den 4. april 2019 50.000 kr. på A’s konto med posteringsteksten "Fra FA 1".

FA og A har samstemmende forklaret, at der var tale om et lån til brug for køb af hus. FA har forklaret, at der var tale om et rente- og afdragsfrit lån, og der endnu ikke er sket hel eller delvis tilbagebetaling af lånet.

Der er således tale om et lån, der er ydet på usædvanlige vilkår, og som efter mere end 5 år ikke er blevet tilbagebetalt. Sammenholdt med, at A først i oktober indsatte penge på en boligskiftekonto med henblik på købt af en bolig ultimo februar 2020, og at det udaterede gældsbrev først er fremlagt af A efter Skattestyrelsen sendte et forslag til afgørelse, og således må være blevet udarbejdet efterfølgende, finder retten, at A ikke har godtgjort, at der var tale om et lån med en reel tilbagebetalingsforpligtigelse.

Indsætning af 15.000 kr. den 24. april 2019

KT, der er A’s bror, indsatte den 24. april 2019 15.000 kr. på A’s konto med posteringsteksten "Tak for lån".

A har forklaret, at der var tale om et lån til brug for køb af hus. KT har forklaret, at han ikke kan huske, hvad hun skulle bruge pengene til, men at der var tale om et lån, og at pengene er betalt tilbage.

De af KT og A afgivne forklaringer om optagelse og tilbagebetaling af et lån, er ikke støttet af objektive kendsgerninger eller andet, hvorfor retten finder, at A ikke har godtgjort, at der var tale om et lån.

Indsætning af 9.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet)

JI, der er KM’s mor, indsatte den (red.dato.nr.1.fjernet) 9.000 kr. på A’s konto med posteringsteksten "Bgs gave". A og NM var i 2019 ugifte samlevende, og der var således ikke tale om en afgiftsfri gave efter boafgiftslovens § 22, stk. 2.

A har tidligere under sagen oplyst, at der var tale om en gave til NM, men har under retssagen forklaret, at pengene var en gave til hende i forbindelse med hendes yngste datters barnedåb.  JI har forklaret, at hun overførte 9.000 kr. til A til brug for tøj, legetøj og så videre til parrets yngste barn.

A har således afgivet skiftende forklaringer om pengene, og hendes seneste forklaring støttes ikke af objektive kendsgerninger eller andet, hvorfor retten finder, at A ikke har godtgjort, at der var tale om en skattefri lejlighedsgave.

Indsætning af tre gange 65.000 kr. den (red.dato.nr.1.fjernet), i alt 195.000 kr.
Den (red.dato.nr.1.fjernet) blev der overført 65.000 kr. fra JI’s konto til hver af A’s tre børns bankkonti.

JI, der afgav forklaring ved brug af tolk, forklarede, at det var hende, der havde udfærdiget erklæringen af 15. september 2022. Erklæringen er på dansk, som hun ikke taler. Pengene blev overført fra hendes og hendes mands fælles lønkonto, og at der var tale om gaver til børnebørnene, som A kunne disponere over til børnenes bedste.

A har forklaret, at hun hver måned hjalp JI med at overføre penge fra JI’s lønkonto til hendes opsparingskonto, og at gaverne til børnene blev betalt fra opsparingskontoen. Efter pengene var blevet indsat på børnenes konti blev de af NM eller hende selv overført til hendes konto, der var rentebærende.

Det fremgår af sagen, at overførslen fra børnenes til A’s konto skete samme dag, den (red.dato.nr.1.fjernet), at de den 25. oktober 2019 blev videreoverført til A og KM’s fælles konto, at de den 29. oktober 2019 blev videreoverført til A og KM’s boligskiftekonto med posteringsteksten "Bgs egenfinansiering", hvorefter pengene den 28. februar 2020 blev deponeret i forbindelse med et huskøb.

Den 23. oktober 2023 tilbageførte A 65.000 kr. til hver af sine børns bankkonti.

Retten finder, at A’s børns konti er blevet anvendt som transitkonti, og at A var den reelle modtager af pengene.

Retten har navnlig lagt vægt på de faktuelle oplysninger om, at pengene, samme dag som de blev indsat på børnenes konti, blev videreoverført til A’s konti, samt at de herefter blev videreoverført til KM’s og hendes fælles konti, før de blev deponeret i forbindelse med en bolighandel.

Retten bemærker, at overførslerne ikke kan forklares med, at A’s konti var rentebærende, og de faktuelle oplysninger ikke støtter hendes forklaring om, at pengene blev stående på hendes konto indtil hun tilbageførte dem til børnene.

Indsætning af 10.000 kr. den 4. november 2019, 16.000 kr. den 29. november 2019 og 37.000 kr. den 19. december 2019

JI overførte den 4. november 2019 10.000 kr. til A med posteringsteksten "Bgs Køb af sofa og spisebord".

KN overførte den 29. november 2019 16.000 kr. til A med posteringsteksten "Bgs Køb af møbler".

FA og FE overførte den 19. december 2019 37.000 kr. til A med posteringsteksten "Køb af møbler".

A har forklaret, at hun solgte alle deres møbler, der var fra G1-virksomhed eller måske G2-virksomhed, herunder en sofa, der havde mindre revner, og at hun efterfølgende brugte pengene fra salget på køb af nye møbler.

FA og KN har bekræftet, at de har købt brugte møbler af A, men JI har forklaret, at hun overførte penge til A til brug for køb af nye møbler.

A har fremlagt tre enslydende udaterede aftaler vedrørende køb af møbler, der er beskrevet generisk, og underskrevet af A og henholdsvis JI, KN og FA. Aftalerne er udfærdiget på dansk, som JI ikke taler.

KN har forklaret, at hun ikke husker detaljerne vedrørende betaling og aftaleindgåelse, herunder om der var samtidighed i forhold til overførsel af pengene og udfærdigelse af aftalen. Hun har endvidere forklaret, at de ikke sædvanligvis udarbejder aftaler eller gør forskel på "vores eller jeres penge".

Aftalerne er fremlagt efter Skattestyrelsen sendte et forslag til afgørelse, og A har ikke godtgjort, at de fremlagte aftaler er oprettet og underskrevet i forbindelse med aftalernes indgåelse, ligesom hendes forklaring om, at pengene fra salg af møbler blev brugt til at købe nye møbler for, ikke støttes af objektive kendsgerninger som eksempelvis kvitteringer eller kontoudskrifter vedrørende køb af møbler.

A har herefter ikke godtgjort, at der var tale om betaling for salg af brugte møbler.

Konklusion og sagsomkostninger

Retten tager herefter Skatteministeriet Departementets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at der var afsat to dage til hovedforhandling, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.