Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Finansieringsselskabet og Foreningen som de rette indkomstmodtagere ikke er skattepligtige af udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvis en udbytteudlodning vedtages på spørgers kommende ordinære generalforsamling?

Svar:

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning og faktiske forhold

Baggrunden for denne forespørgsel er, at Spørger ønsker at få klarhed om, hvordan en kommende udbytteudlodning skal behandles efter danske skatteregler, når den forventes vedtaget på sin kommende ordinære generalforsamling.

Faktiske forhold

"Trusten" ejer 100% af aktiekapitalen i spørger.

Trusten er etableret som en investeringstrust beliggende i Republikken Korea (herefter “Sydkorea"). Trustens midler investeres primært i fast ejendom og tilknyttede instrumenter. "Managementselskabet" administrerer investeringerne i Trusten, mens investeringerne (og dermed også beviserne herfor) opbevares i "Banken". Både Trusten og dets trust beneficiaries (herefter “investorer") er hjemmehørende i Sydkorea.

Investorerne erhverver certificates (herefter “investeringsbeviser") i Trusten gennem [udeladt], som udelukkende har til opgave at sælge disse beviser til investorerne.

1.      Koncernstruktur

1.1.  Spørger

Spørger er et dansk selskabsbeskattet anpartsselskab, som ifølge informationerne på CVR er registreret under branchekoden: Ikke-finansielle holdingselskaber. Spørgers formål er direkte eller indirekte at eje kapitalandele eller andre finansielle instrumenter i virksomheder.

Trusten ejer 100% af aktiekapitalen i spørger.

1.2.  Trusten

Trusten er etableret som en “general private collective investment vehicle", som er struktureret som en sydkoreansk investeringstrust (herefter “KREF").

En KREF anvendes typisk af formueforvaltere til at samle midler fra investorer (kollektiv investering) og derefter distribuere de afkast, der genereres fra driften af disse midler. Investorerne drager bl.a. fordel af den kollektive investering ved at opnå omkostningsbesparelser. Derudover fungerer en KREF som et redskab for investering i udenlandske faste ejendomme, hvilket giver mulighed for passiv investering, især for investorer med begrænset eller ingen erfaring med at forvalte sådanne investeringer.

1.1.3. Civilretlig- og skattemæssigbehandling af en KREF i Sydkorea 

En KREF er reguleret af den sydkoreanske "Financial Investment Services and Capital Markets Act".

En KREF betragtes ikke som en separat juridisk enhed under sydkoreansk lov.

Efter sydkoreansk skatteret findes “skattemæssig transparens" ikke, ligesom der heller ikke i sydkoreansk ret findes “check-the-box" regler eller lignende regulering.

En KREF er ikke underlagt beskatning i henhold til sydkoreansk skattelovgivning, men de regulatoriske regler i Sydkorea kræver, at KREF kontinuerligt redistribuerer de akkumulerede afkast til investorerne, hvilket dermed ikke tillader akkumulering af afkast. Geninvestering kræver derfor udstedelse af nye investeringscertifikater.

Managementselskabet varetager den daglige og overordnede ledelse af Trusten (se afsnit 1.3). Dog er Trustens aktiver ikke ejet af Managementselskabet. I stedet er aktiverne registreret i navnet på en tredjeparts depotbank, der fungerer som trustee for Trusten.

I henhold til den Sydkoreanske Capital Market Act, som regulerer Trusten, er Managementselskabet afskåret fra at få adgang til Trustens aktiver. Dog er Managementselskabet bemyndiget til at udstede instruktioner til depotbanken vedrørende de aktiver, der holdes af depotbanken på vegne af Trusten.

Trustens aktiver skal opbevares adskilt fra depotbankens egne aktiver eller andre aktiver, som depotbanken holder for andre fonde. Dette er strengt reguleret for at beskytte investorerne.

I tilfælde af misligholdelse fra Managementselskabet eller depotbanken, er tredjepartskreditorer ikke tilladt at gøre krav på Trustens aktiver. Ved enhver kontraktbrud relateret til Trusten, vil depotbanken kompensere med Trustens aktiver.

Trusten har ingen juridiske rettigheder.

1.3 Managementselskabet

Managementselskabet er et selskab med licens til at drive formueforvaltning. Managementselskabet har kontorer på flere verdensomspændende lokaliteter, herunder i Seoul, Sydkorea. Med licens til at drive formueforvaltning er Managementselskabets virksomhed reguleret i den sydkoreanske lovgivning, “Financial Investment Services and Capital Markets Act", og er underlagt offentligt tilsyn af det sydkoreanske “Financial Supervisory Service".

Managementselskabet varetager Trustens daglige og overordnede ledelse og skal “provide the services of creating and terminating an investment trust (Trusten), and managing and directing the management of investment trust (Trusten) property". Managementselskabet har retssubjektivitet og hæfter efter sydkoreansk ret alene begrænset for TrustenS forpligtelser.

Det er Managementselskabet, som afgør, hvordan Trustens midler skal investeres, ligesom det er Managementselskabet, der forvalter samt fører tilsyn med de foretagne investeringer. Ifølge Trust Agreement er det inden for Managementselskabets beføjelser at forvalte Trustens aktiver, herunder:

[Uddrag af Trust Agreement udeladt ifm. anonymisering]

Managementselskabet kan forvalte ovennævnte aktiver tilhørende Trusten på en af følgende måder for at facilitere indløsning og effektivt forvalte midlerne, der skal anvendes til investering: Transaktioner, Kortfristede lån, Indskud i finansielle institutioner med en løbetid på 1 år eller mindre og Aktiver i fremmed valuta.

Af Trust Agreement fremgår det, at mindst 15% af de samlede aktiver i Trusten skal være investeret i real properties (fast ejendom), mens investeringer i bonds (obligationer) og notes for hvert aktiv skal udgøre 40% eller mindre af den samlede aktivmasse i Trusten.

Det er desuden Managementselskabet, der træffer beslutning om udlodning af udbytte og likvidationsprovenu. Se nærmere herom under afsnit 2.1.

1.4 Banken

Ifølge Trust Agreement er Banken tilknyttet Trusten som depotbank, der blandt andet skal opbevare Trustens aktiver i overensstemmelse med Managementselskabets instrukser. Banken “keeps and manages the investment trust property and carries out the work including, without limitation, the acquisition and disposal of assets, payment of cancelation fees and of profits, and verification of fairness of [Trusten] property valuation and appropriateness of base price estimation, etc., in accordance with the [Trusten] property management instructions issued by [Managementselskabet]". Ifølge aftalen gælder følgende restriktioner:

[Uddrag af Trust Agreement udeladt ifm. anonymisering]

Banken er, ligesom Managementselskabet, reguleret i den sydkoreanske lovgivning, “Financial Investment Services and Capital Act", og er underlagt offentligt tilsyn af det sydkoreanske “Financial Supervisory Service".

1.5 Finansieringsselskabet

"Finansieringsselskabet" er et sydkoreansk selskab etableret under lovgivningen i Republikken Korea, som ejer XX% af kapitalen i Trusten. Finansieringsselskabet er helejet af [udeladt], som er børsnoteret på den sydkoreanske børs.

Finansieringsselskabet har x-antal ansatte, og selskabets primære formål er at engagere sig i en bred vifte af finansielle og investeringsaktiviteter. Ifølge artikel 2 i vedtægterne omfatter selskabets aktiviteter blandt andet afbetalingsfinansiering, facilitet leasing, investering og relaterede aktiviteter, udlejningsaktiviteter, salg på kredit, kredit- eller sikkerhedslån, vekseldiskontering samt køb, administration og inddrivelse af tilgodehavender.

Ledelsen af Finansieringsselskabet varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for væsentlige forretningsbeslutninger og tilsynet med selskabets drift.

Finansieringsselskabet er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sydkorea.

1.6 Foreningen

Den Sydkoreanske "Foreningen" er en gensidig hjælpeforening etableret under den Sydkoreanske Foreningen Acr. 1 og ejer XX% af kapitalen i Trusten.

Foreningen er et selvstændigt skattesubjekt i Sydkoreansk og underlagt selskabsskat. Endvidere er foreningen omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sydkorea.

[…]

Medlemmer har ret til at deltage i Foreningens forretningsaktiviteter og nyde godt af de fordele, der opstår deraf. De er også forpligtet til at overholde love, vedtægter og regler, følge beslutninger fra generalforsamlingen og driftsudvalget samt betale medlemsgebyrer.

Foreningens økonomi dækkes af medlemsgebyrer, bidrag fra medlemmer, indtægter fra udendørs reklamevirksomhed og andre indtægter. Den kan også modtage tilskud og nødvendige udgifter fra staten og lokale myndigheder.

Derudover opretholder Foreningen en pulje, der stammer fra medlemsgebyrer, renteindtægter, overskud fra indtægtsgenererende projekter og andre indtægter.

1.7 Finansielt og juridisk indblik

              1.7.1   Trustaftalen

Managementselskabet og Banken har indgået en Trust Agreement, hvorefter Managementselskabet fungerer som collective investment business entity (Operator), mens Banken fungerer som trust business entity (Trustee).

Trust Agreement fastlægger de opgaver, som parterne skal udføre, investorers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med etableringen af Trustens aktiver. Disse omfatter - men er ikke begrænset til - procedure for udstedelse og overdragelse af investeringsbeviser samt økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder knyttet til disse, KREFens formål, retningslinjer for Managementselskabet ved investeringer samt regler for aflæggelse af regnskaber.

Desuden suppleres driften og forvaltningen af Trusten af sydkoreansk lovgivning vedrørende kollektive investeringsordninger: "Financial Investment Services and Capital Markets Act".

              1.7.2       Pengestrømme til og fra Trusten

Trusten har til hensigt at opnå fortjeneste fra sine aktiver, herunder faste ejendomme. Trusten modtager følgende indtægter fra spørger:

• Udbytte
• SHL/CB renter
• Service fee

Imens Trusten har følgende udgifter:

• Vederlag til Managementselskabet
• Vederlag til […]
• Vederlag til Banken
• […]

              1.7.3   Regnskab

I henhold til Trust Agreement er Trusten forpligtet til at udarbejde og præsentere et regnskab. Denne forpligtelse er opstået på tidspunktet fra etableringen af Trusten den [dato udeladt]. De efterfølgende perioders regnskabsaflæggelse gentages hver 6. måned indtil ophørsdagen for Trust Agreement.

Trusten er ikke pålagt revision af sit regnskab, ligesom en KREF ikke er forpligtet til at indsende disse til de sydkoreanske myndigheder.

              1.7.4 Ansvar for erstatning ifbm. misligholdelse

Hvis Managementselskabet eller Banken begår handlinger, der overtræder loven og Trust Agreement eller handler uagtsomt i udførelsen af deres arbejde og dermed forvolder investorerne skade, er Managementselskabet og Banken ansvarlige for at yde erstatning for skaden. Hvis Managementselskabet og Banken sammen med øvrige personer involveret i investeringsvirksomheden forvolder investorerne skade i henhold til lovgivningen, er de fælles ansvarlige for at yde erstatning for skaden.

2. Investorer og ultimative ejere

Trust beneficiaries refererer til investorerne, som modtager investeringsbeviser for deres investeringer i Trusten. Idet Trusten ejer 100% af aktiekapitalen i spørger, udgør investorerne i Trusten også de ultimative ejere af spørger.

Antallet af investorer i Trusten kan forøges eller formindskes over tid ved udstedelsen af nye investeringsbeviser på visse betingelser. Der kan aftales et maksimum for, hvor mange investeringsbeviser, der kan udstedes. I Trust Agreement er antallet af investeringsbeviser, der kan udstedes begrænset til [antal enheder udeladt]. Endvidere fremgår det, at der maksimalt kan være x-antal investorer. I Trusten er der på nuværende tidspunkt x-antal investorer, der tilsammen ejer x-antal beviser. Den investerede kapital i Trusten er et nominelt beløb.

[…]

Investeringsbeviser i en KREF er som udgangspunkt fuldt omsættelige, men kan være begrænset af bestemmelser i fundatsen. Investeringsbeviser kan ejes både af fysiske og juridiske personer. Af Trust Deeds følger det, at investeringsbeviserne kan sælges og overdrages udelukkende til “professionelle investorer" (herunder qualified investors) gennem “private placement". En “professionel investor" defineres som enhver af følgende: Staten (Sydkorea), The Bank of Korea, finansielle institutioner specificeret ved præsidentdekret, børsnoterede virksomheder, andre enheder specificeret ved præsidentdekret. “Private placement" beskrives ifølge den sydkoreanske lovgivning som en invitation til at erhverve udstedte værdipapirer uden at disse udbydes offentligt. Beviserne kan ikke tilbagekøbes og må ikke noteres på børsen eller KOSDAQ.

Der er mulighed for at oprette forskellige klasser af investeringsbeviser, svarende til aktieklasser. En sådan opdeling kan bl.a. skyldes et ønske om at tildele nogle investorer særlige økonomiske rettigheder. I Trusten er investeringsbeviserne inddelt i Type I beviser og Type II beviser. Forskellen i rettighederne vedrører “redemption of investment trust principal, distribution of investment trust profit, etc.", mens investorerne er tildelt lige rettigheder i forhold til “the number of units of beneficiary certificate by type of beneficiary certificate, and there shall be no difference in details to the right even when the date of establishment is different".

[…]

De bagvedliggende investorer i Trusten og deres andele pr. [dato udeladt] kan oplistes som følgende:

• Foreningen: XX.%
• Finansieringsselskabet: XX%
• Managementselskabet: […]
• […]

Investorerne er passive i forhold til den daglige samt overordnede og strategiske ledelse af Trusten, der foretages af Managementselskabet. I overensstemmelse hermed følger det af Trust Agreement, at bestemmelserne om generalforsamlingerne i “Financial Investment Service and Capital Markets Act" ikke gælder for Trusten.

Investorerne hæfter ikke for Trustens gæld eller andre forpligtelser.

2.1. Fordeling af afkast fra Trusten til investorerne

Investeringsbeviserne giver investorerne ret til at oppebære udbytte fra Trusten. Det er Managementselskabet, der træffer beslutning om udlodning af udbytte og likvidationsprovenu. I praksis sker dette ved at Managementselskabet giver instruks om disse beslutninger til Banken, der herefter betaler i overensstemmelse med Managementselskabets instruks.

Trusten uddeler eventuelt overskud efter hver afsluttet regnskabsperiode, der som udgangspunkt varer 6 måneder. Størrelsen af udbyttet afgøres af Trustens tilgængelige fortjeneste den sidste dag i regnskabsperioden, fratrukket de vederlag, som Trusten ifølge Trust Agreement er forpligtet til at afholde. Udbyttet fordeles mellem investorerne på baggrund af deres ejerskab i Trusten og bestemmes på baggrund af investorernes indskudte kapital sammenholdt med typen af deres investeringsbevis.

• Type I beviser: Primært skal der kumulativt udbetales et beløb svarende til XX% af den indbetalte kapital.
• Type II beviser: Sekundært skal den resterende fortjeneste distribueres.

Hvis trust-kapitalen indløses af grunde, herunder uden begrænsning, ved udløb af Trust Agreement, annullering af Trust Agreement, salg af de underliggende aktiver, skal Trusten betale den indløste kapital til investorerne, som ejer/besidder Type I beviser forud for investorerne, som ejer/besidder Type 2 beviser. Udlodningerne til investorerne anses altid som udbytte efter sydkoreanske regler, uanset den underliggende indkomsts kilde.

“Financial Investment Services and Capital Markets Act" pålægger en KREF at “distribute to investors the profit granted as a result of the operation of the collective property of a collective investment scheme in cash, or by newly issued collective investment securities […]". Geninvestering af Trustens midler sker derfor alene i forbindelse med udstedelsen af nye investeringsbeviser. Ifølge Trust Agreement kan Trusten ikke tilbagekøbe beviser ved at anvende den opnåede fortjeneste af sine investeringer, da fortjenesten skal udloddes.

Spørgers opfattelse og begrundelse

For at fastlægge den skattemæssige behandling af udlodninger fra spørger, skal det indledningsvist afgøres, hvem der er den rette indkomstmodtager af den påtænkte udbytteudlodning. I denne sammenhæng er det relevant at afklare, om Trusten efter danske skatteregler skal anerkendes som en juridisk enhed i form af enten en selvstændig skattepligtig enhed eller en transparent enhed, eller om den skal betragtes som ikke-eksisterende. Herefter skal det vurderes, om den rette indkomstmodtager opfylder betingelserne for dansk udbytteskattefritagelse.

1. De rette indkomstmodtagere

Trusten er etableret som et " general private collective investment vehicle" og er struktureret som en "investment trust". 

Trust-instituttet findes imidlertid ikke i dansk ret, og de juridiske skattemæssige konsekvenser af transaktioner foretaget i relation til trusten bestemmes derfor normalt af en langvarig praksis. Ifølge denne kan en udenlandsk trust betragtes som en separat juridisk skatteenhed, i det omfang kapitalen både er definitivt og effektivt udskilt fra stifterens/disponentens formuesfære. Der henvises til Højesterets afgørelse i SKM2018.376.HR.

Kriterierne, som er udledt fra principperne for danske fonde og båndlagte kapitaler, indebærer, at disponenten i dette tilfælde ikke må have mulighed for at tilbagekalde trusten, så kapitalen igen indgår i sin formuesfære, mens effektivt betyder, at deponenten heller ikke må kunne disponere over kapitalen inter vivos.

Hvis trustens kvalifikation afgøres på baggrund af den almindelige trustpraksis, vil kapitalen proratisk blive henført direkte til investorerne, idet midlerne kan tilgås både inter vivos og ved nedlæggelse af trusten.

Det er dog ikke klart, om denne trustpraksis kan anvendes til at bestemme den danske skattemæssige behandling af Trusten, når trustens organisatoriske og formålsmæssige forhold ikke ligner klassiske fonde eller båndlagte kapitaler, men er etableret med henblik på at pulje og forvalte investeringer i overensstemmelse med en trustaftale. Disse karakteristika peger derfor nærmere i retning af en investeringsfond såsom danske værdipapirfonde.

Under henvisning til de praksisskabe kriterier i Den juridiske vejledning afsnit C.D.1.1.3 behandles sådanne værdipapirfonde som udgangspunkt som selvstændige skattesubjekter, selvom de efter den civilretlige lovgivning ikke udgør selvstændige juridiske personer. Det må dog lægges til grund, at den skattemæssige anerkendelse påkræver, at den pågældende enhed har en form for juridisk selvstændighed. For danske værdipapirfonde gælder bl.a., at disse er etableret i henhold til en civilretlig lovgivning, der pålægger enheden en egentlig selvstændig hæftelse, selvom udøvelsen varetages af investeringsforvalterselskabet, der optræder som aftalepart i retshandler vedrørende fonden.

Trusten fungerer på mange områder som danske værdipapirfonde, men de enkelte elementer i etableringen er imidlertid vidt forskellige for danske forhold. Eksempelvis er etableringen aftalebaseret med grundlag i den almindelige trust regulering. I tillæg hertil er sammenslutningen omfattet af den finansielle lovgivning, der supplerer med ufravigelige regulatoriske krav til administration, investering- og uddelingspolitik m.v. Endvidere afgøres indbyrdes stridigheder og erstatningskrav parterne imellem i henhold til trustaftalen og efter de almindelige erstatningsretlige regler i Sydkorea.

Trustetableringen indeholder endvidere et til danske værdipapirfonde lignende element til den selvstændige hæftelse, idet trustee kompenserer en aftalepart med trustens midler, hvis misligholdelsen er direkte relateret til trustudøvelsen. Uanset kravet størrelse kan investorer dog ikke hæfte med mere end deres indskud i trusten.

I henhold til sydkoreansk lovgivning anses Trusten dog ikke for at være en separat juridisk enhed, og den anerkendes heller ikke for sydkoreanske skatteformål. Videre er skattemæssigt transparent heller ikke et kendt begreb i Sydkoreansk ret, idet der i stedet er fastsat regler om, at indkomsten skal udloddes fra Trusten til investorer, hvortil indkomsten beskattes hos investorerne som udbytte uanset indkomstkildens oprindelige natur.

Under henvisning til, at Sydkorea hverken anerkender Trusten som en selvstændig enhed efter den civilretlige lovgivning eller sin skattelovgivning, bør trustaftalen heller ikke efter vores vurdering kunne føre til, at trustetableringen efter danske skatteregler skal anerkendes som en juridisk enhed med skatteretsevne. Trusten er ikke underlagt selskabsskat i Sydkorea og er ikke forpligtet til at indgive en selskabsselvangivelse.

Det er derfor vores opfattelse, at investorerne efter danske skatteregler skal anses for at have deponeret midler til trustee med henblik på at foretage fællesinvesteringer i henhold til aftalegrundlaget (trust-deeden). Efter denne betragtning skal investorerne således efter en dansk skatteretlig vurdering anses for at være rette indkomstmodtager af det påtænkte udbytte fra spørger.

Den formelle anerkendelse af enheden som en juridisk enhed vil dog være underordnet, hvis trustsammenslutningen efter danske skatteregler alligevel vil være at betegne som skattemæssigt transparent. I det følgende vil vi derfor redegøre for enhedens karakteristika med henblik på at fastslå den danske skattemæssige kvalifikation.

Forudsat at enheden anses for at have en form for juridiske selvstændighed, er den skattemæssige vurdering af et selvstændigt skattesubjekt som et selskab baseret på kriterierne i den juridiske vejledning afsnit C.D.

1.1.3.

1.2. Sammenligning med danske værdipapirfonde

I første række er det vigtigt at bemærke, at Trusten er struktureret som en investeringstrust og ikke betragtes som en selvstændig juridisk enhed under sydkoreansk lov. Derudover etableres trusten i kraft af underskrifter og ikke ved registrering i et officielt register. Endelig har trustaftalen en udløbsdato på fem år og to måneder, som kan forlænges med enstemmigt samtykke fra investorerne. Dette indikerer, at Trusten opererer på en måde, der adskiller sig fra typiske selskabsenheder og udviser karakteristika, der almindeligvis er forbundet med transparente enheder.

Under dansk skattelovgivning indebærer et partnerskab (eller en aftale mellem partnere) typisk en ordning, hvor to eller flere parter aftaler at dele overskud og tab fra en forretningsforetagende.

Givet de ovennævnte karakteristika i forbindelse med Trustens puljering af midler fra flere investorer, kollektiv forvaltning af Managementselskabet og den aftalte fordeling af investeringsafkastet, opererer trusten på en måde, der nærmere svarer til partnerskaber.

I tillæg hertil er Trusten ifølge de regulatoriske regler i Sydkorea forpligtet til løbende at videreføre afkastet til investorerne, hvilket ikke tillader akkumulering af afkastet. Denne egenskab er afgørende, da trusten indeholder et element, der almindeligvis kendes fra skattemæssigt transparente enheder. I overensstemmelse hermed fastsætter sydkoreansk skattelovgivning, at indkomst optjent af Trusten ikke er skattepligtig hos Trusten, men skattepligtig på investorniveau. Hvis Trusten overtræder kravet om årlig distribution, anses indkomsten alligevel efter koreansk skattelovgivning for at være blevet modtaget af investorerne. Denne mekanisme er dermed sammenlignelig med den skattemæssige allokering af indkomst, som modtages af danske partnerskaber og andre transparente enheder, idet indkomsten skattemæssigt allokeres direkte til investorerne.

Det følger endvidere af Skatterådets afgørelse i SKM2022.236.SR, at udenlandske enheder ikke er underlagt den danske praksis for værdipapirfonde, hvis de specifikke omstændigheder vedrørende den udenlandske enhed adskiller sig fra danske værdipapirfonde. I afgørelsen blev der særligt lagt vægt på, at overskuddet ikke blev fordelt i forhold til kapitalindskuddet, men i henhold til en fordelingsnøgle. Endvidere fremgik det af vedtægterne, at fondens deltagere havde et forholdsmæssigt medejerskab til de underliggende aktiver.

Overskuddet i Trusten fordeles ligeledes i henhold til en fordelingsnøgle. Type 1-investorer skal først betales kumulativt og modtage et beløb svarende til XX% om året. Derefter skal Type 2-investorer betales. Hvad angår aktiverne i Trusten, opbevares disse af en tredjeparts depotbank (dvs. Banken). Eftersom Trusten ikke er anerkendt efter hverken sydkoreansk civilret eller skattelovgivning, indikerer denne adskillelse af aktiver dermed også, at investorerne har en form for medejerrettigheder til aktiverne.

Baseret på ovenstående analyse af Trustens organisatoriske og formålsmæssige forhold er det vores opfattelse, at enheden bør behandles som skattemæssigt transparent. Ved vores vurdering lægger vi særligt vægt på den manglende juridisk anerkendelse, den direkte viderefordeling eller allokering af indkomst til investorerne, den 5-årige begrænsede levetid og fordelingsnøglen.

Investorerne i Trusten bør derfor anses for at være modtagere af den påtænkte udbytteudlodning fra spørger, hvilket er:

• Foreningen
• Finansieringsselskabet
• Managementselskabet
• […]

I det følgende omhandler vores anmodning om et bindende svar udelukkende den danske skattemæssige behandling af udbytte til Foreningen og Finansieringsselskabet

2. Skattemæssigt kvalifikation af Finansieringsselskabet

I dansk skatteret betragtes udenlandske enheder, der organisatorisk ligner enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, som selvstændige skattepligtige enheder med skatteevne.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 omfatter: "andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar" (Vores understregning).

I praksis baseres kvalifikationen dog på flere faktorer end dem, der direkte er angivet i loven. For fuldstændighedens skyld vil vi også kvalificere i henhold til disse udvidede kriterier.

Ifølge Den Juridisk Vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.1.3, skal vurderingen af, om et selskab falder ind under selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, foretages på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed.

Ifølge Den Juridisk Vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.1.3 Andre selskaber, kan følgende forhold indikere, at enheden er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2:

• Ingen af deltagerne hæfter personligt
• Fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• Det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
• Selvstændige vedtægter
• Særskilt regnskab
• Særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• Mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• Bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• Indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Dog kan følgende indikere, at enheden ikke er omfattet:

• Fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
• Èn eller flere hæfter personligt
• Ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
• Overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Følgende tabel præsenterer ovenstående kriterier sammenlignet med de karakteristika, der gælder for Finansieringsselskabet:

Kriterie	Finansieringsselskabet
Ingen af deltagerne hæfter personligt	Ja - Ingen af aktionærerne hæfter for mere end deres indskud.
Fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital	Ja - Fordelingen af overskuddet i Finansieringsselskabet sker i forhold til investorernes indskudte kapital.
Det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse	Ikke relevant - se ovenfor.
Selvstændige vedtægter	Ja.
Særskilt regnskab	Ja - Finansieringsselskabet udarbejder separate løbende regnskaber.
Særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen	Ja.
Mulighed for udvidelse af medlemskredsen	Ja - Nye aktier kan tildeles andre end aktionærerne.
Bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning	Likvidationsprovenuet - bestående af selskabskapitalen og eventuelle tilbageholdte indtjeninger - fordeles efter den sydkoreanske selskabslovgivning i forhold til investorernes indskudte kapital.
Indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital)	Ja.

Derudover er de afgørende forhold ifølge ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, om det er et selskab, hvor 1) ingen af deltagerne hæfter personligt, og 2) eventuelt overskud fordeles i forhold til deltagernes indskudte kapital. Begge betingelser er opfyldt for Finansieringsselskabet

Endvidere er selskabet engageret i væsentlige forretningsaktiviteter, har en struktureret aktie- og ledelsesramme og opretholder finansiel gennemsigtighed, som alle er væsentlige karakteristika for et selskab i henhold til dansk skattelovgivning. 

På baggrund af ovenstående bør Finansieringsselskabet derfor betragtes som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til dansk skattelovgivning.

3. Skattemæssigt kvalifikation af Foreningen

For at vurderer, om den Lokale Finansforening kvalificerer sig som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, skal enhedens karakteristika, herunder foreningens formål og indholdet af vedtægterne, analyseres.

Indledningsvis bemærker vi, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er en såkaldt opsamlingsbestemmelse og er subsidiær til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5c og fondsbeskatningsloven.

Ifølge Juridisk Vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.1.12 Andre Foreninger, er kriterierne for at vurdere, hvornår en forening anses for at være en forening i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, følgende:

• Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).
• Mange deltagere.
• Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.
• Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.
• Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.
• En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.
• Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.

Ud over ovenstående kriterier bestemmes den skattemæssige kvalifikation også af foreningens vedtægter og formålet med sine aktiviteter. Det er også ved denne vurdering væsentligt at inddrage foreningens autonomi i forhold til sine individuelle medlemmer.

Følgende tabel præsenterer ovenstående kriterier sammenlignet med de karakteristika, der gælder for Foreningen:

Kriterier	Foreningen
Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent).	Ja.
Mange deltagere.	Ja.
Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.	Ja.
Sammenslutningen styres af foreningsorganer, dvs. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.	Ja - Foreningen afholder generalforsamlinger, har en driftskomité og en rådgivende komité.
Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.	Ja - Berettigelsen til medlemskab er fastsat i artikel 4 i vedtægterne.
En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.	Ja - jf. artikel 5 i vedtægterne
Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det ideelle formål.	Ja - jf. kapitel 6 i vedtægterne.

Baseret på vedtægterne har Foreningen mange karakteristika, der ligner dem for danske foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Specifikt er Foreningen etableret som en gensidig hjælpeforening med selvstændig juridisk personlighed, og dens ledelsesstruktur og medlemskriterier er sammenlignelige med danske foreninger.

Derfor er det vores opfattelse, at Foreningen er sammenlignelig med en dansk forening og bør betragtes som et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

4. Vurdering af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Som følge af ovenstående behandling af Trusten skal den indkomst, der genereres i Trusten, allokeres til investorerne. Følgelig bør det påtænkte udbytte fra spørger skattemæssigt anses for at blive modtaget direkte af Finansieringsselskabet og Foreningen.

Baseret på den ovenstående skatteklassifikation er Finansieringsselskabet og Foreningen som udgangspunkt skattepligtige af udbytter, der udloddes fra spørger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger imidlertid af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at udbyttet ikke er skattepligtigt, i det omfang følgende betingelser er opfyldt:

• Der skal være tale om datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.
• Beskatningen af udbytte fra datterselskabet skal frafaldes eller reduceres som følge af moder/datterselskabsdirektivet eller på grundlag af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende.

Det er også en betingelse, at den generelle omgåelsesklausul i skatteforvaltningslovens § 3 ikke finder anvendelse.

Den aktuelle sag involverer et dansk selskab, der vil udlodde udbytte til Trusten, som i henhold til regulatoriske krav i Sydkorea skal videreudloddes til de ultimative ejere (dvs. Finansieringsselskabet og Foreningen) i samme regnskabsperiode.

Finansieringsselskabet og Foreningen er ikke omfattet af moder/datterselskabsdirektivet.

Vedrørende datterselskabsaktier

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4 A defineres datterselskabsaktier som udgangspunkt som aktier, der ejes af et selskab, der ejer mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet.

Da Finansieringsselskabet og Foreningen henholdsvis ejer XX% og XX% af anpartskapitalen i spørger, er betingelserne for datterselskabsaktier opfyldt.

Vedrørende frafald eller reduceret sat i henhold til DBO

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., er udbytte fra datterselskabsaktier fritaget for beskatning efter dansk lovgivning, forudsat at bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor moderselskabet er skattemæssigt hjemmehørende, medfører en reduktion eller frafald af dansk kildeskat.

I henhold til artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomstens mellem Danmark og Sydkorea bevarer Danmark retten til at pålægge skat på udbytteudlodninger foretaget af spørger til Finansieringsselskabet og Foreningen. Den gældende skattesats på sådanne udbytteudlodninger må dog ikke overstige 15% af bruttobeløbet, forudsat at Finansieringsselskabet og Foreningen er de retmæssige ejere af udbyttet.

Det afgørende forhold er derfor, om Finansieringsselskabet og Foreningen kan klassificeres som de retmæssige ejere af det udbytte, der modtages fra spørger, da dansk udbyttebeskatning i så fald skal fritages efter intern dansk skatteret baseret på den reducerede skattesats.

Ifølge dansk praksis kan det udledes, at Finansieringsselskabet og Foreningen skal betragtes som de retmæssige ejere af udbytteudlodningerne, forudsat at udbyttet ikke videregives - og ikke definitivt er tiltænkt at blive videregivet - fra Finansieringsselskabet og Foreningen til et tredjeland, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvilket resulterer i fritagelse eller reduktion af udbyttebeskatning, jf. SKM2022.95.SR, SKM2020.205.SR og SKM2019.450.SR.

Foreningen er skattemæssigt hjemmehørende i Sydkorea og er selvejende. Da indkomsten derfor ikke kan videreudloddes til ejere, er det vores vurdering, at Foreningen skal anses for retmæssig ejer af udbyttet.

Finansieringsselskabet varetager en reel driftsaktivitet med x-antal ansatte, og den daglige ledelse har beføjelser til at anvende indkomsten efter egen diskretion, f.eks. løbende velovervejede strategiske finansielle geninvesteringer eller øge sin egenkapitalgrad med henblik på polstre sig mod forventede tab på investeringer. En del af indkomsten vil dog i sagens natur indgå i koncernens samlede årlige distributionspulje af årligt afkast, som de uafhængige investorer forventer at modtage fra deres investeringer på den noterede handelsplatform ved positive resultater, hvor Finansieringsselskabets moderselskab er børsnoteret. Der er således tale om en helt almindelig forretningsmæssigt ’shareholde value’-tankegang, hvormed indkomsten ikke i strid med ’beneficial owner’-kriterier er bestemt til at blive videreudloddet som gennemstrømning gennem udnyttelse af overenskomstfordele.

Det er derfor vores opfattelse, at Finansieringsselskabet ligeledes skal anses for retmæssig ejer af indkomsten, som selskabet anses for at modtage fra spørger.

5. Konklusion

På baggrund af den ovenstående analyse er det vores opfattelse, at investorerne i Trusten efter dansk skatteret skal anses som de rette indkomstmodtagere. Derfor skal enhver udlodning fra spørger til Trusten allokeres direkte til Finansieringsselskabet og Foreningen, som begge er selvstændige skattesubjekter i henhold til danske skatteregler.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., er udbytte fritaget for skat, hvis betingelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, er opfyldt for at frafalde eller reducere beskatningen. I den forbindelse skal Danmark reducere sin beskatning til 15% af bruttobeløbet af udbytte, forudsat at Finansieringsselskabet og Foreningen er de retmæssige ejere af udbyttet.

Som gennemgået ovenfor er det vores vurdering, at betingelsen for fritagelse er opfyldt, idet Finansieringsselskabet og Foreningen skal anses for at være de retmæssige ejere af det påtænkte udbytte.

Det er derfor vores vurdering, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Finansieringsselskabet og Foreningen som de rette indkomstmodtagere ikke er skattepligtige af udbytte i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, hvis en udbytteudlodning vedtages på spørgers kommende ordinære generalforsamling.

Begrundelse

Sagen angår det danske selskab Spørger, der ønsker afklaring af, hvordan udbytteudlodningen fra selskabet skal behandles i henhold til de danske skatteregler.

Nærmere bestemt udbetales udbyttet fra Spørger til den sydkoreanske trust "Trusten".

Skattestyrelsen forstår, at Finansieringsselskabet og Foreningen ejer henholdsvis XX % og XX % af trustens aktiver.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt., at udbytte er fritaget for skat, hvis betingelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende, er opfyldt for at nedsætte eller frafalde beskatningen.

Bestemmelsen gælder som udgangspunkt de samme selskaber og foreninger, der ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, hvis de var hjemmehørende i Danmark. Det forudsætter, at de udenlandske enheder efter danske skatteretlige kriterier anses for at have skatteretsevne, hvilket undersøges i det følgende i forhold til trusten.

Vurdering af trustens status som selvstændigt skattesubjekt

Det er oplyst om trusten, at den er etableret i Sydkorea som et "general private collective investment vehicle" og er struktureret som en "investment trust".

Skattestyrelsen forstår, at trusten udsteder certifikater/"ejerbeviser", som er en administrativ handling, hvor trustee bekræfter, at de begunstigede har ret til en andel af trustens aktiver eller indkomst, mens trustee juridisk set er ejer af aktiverne.

Forholdet til stifteren af trusten er desuden ikke nævnt i trustaftalen.

Der er tale om en investeringsenhed, hvor investorerne inden for en given tidsramme investerer midler med henblik på at opnå afkast samt erhverve omsættelige andele i trusten.

Skattestyrelsen mener derfor, at den praksis, der er blevet etableret vedrørende den skattemæssige kvalifikation af udenlandske familietrusts, kan anvendes på denne situation.

Spørgsmålet er herefter, om trusten kan opnå skattesubjektivitet efter selskabsskattelovens § 1, nærmere bestemt om trusten kan opfylde selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, der efter praksis benyttes i forhold til udenlandske enheder.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, første led, er det et krav, at der er tale om andre selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser.

Dette indebærer, at der er to adskilte retssubjekter: selskabet, som er en juridisk enhed med ret til at påtage sig forpligtelser, og deltagerne/investorerne, som er de personer eller enheder, der ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser.

Repræsentanten har supplerende oplyst, at det er trustee og ikke trusten, der er pligtsubjektet over for tredjemand. På baggrund af dette vurderer Skattestyrelsen, at selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt i relation til trusten.

Skattestyrelsen vurderer, at trusten heller ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, da trusten ikke anses som en forening, korporation, stiftelse, legat eller selvejende institution, som det kræves i bestemmelsen. Trusten har ikke den juridiske personlighed, der er forbundet med disse enheder, og dens struktur adskiller sig væsentligt fra de institutioner, der typisk omfattes af denne bestemmelse.

Derfor er trusten ikke omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, og falder dermed udenfor den begrænsede skattepligt vedrørende udbytte.

Spørgsmålet i sagen er herefter, om de to bagvedliggende investorer Finansieringsselskabet og Foreningen kan anses for omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4. pkt.

Vurdering af Finansieringsselskabet status som selvstændigt skattesubjekt

For så vildt angår Finansieringsselskabet forstår Skattestyrelsen, at selskabet er et kapitalselskab, hvor ingen af aktionærerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og hvor fordelingen af overskuddet sker i forhold til aktionærernes indskudte kapital.

Dermed er det Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet vil kunne anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Vurdering af Foreningesn status som selvstændigt skattesubjekt

Det er oplyst, at Foreningen besidder mange af de karakteristika, der kendetegner danske foreninger, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Foreningen er etableret som en gensidig hjælpeforening med selvstændig juridisk personlighed, og dens ledelsesstruktur samt medlemskriterier er sammenlignelige med dem, der anvendes af danske foreninger.

På baggrund af dette vurderer Skattestyrelsen, at Foreningen kan sidestilles med en dansk forening og bør behandles som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Begge enheder anses derfor for omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, og disse vil umiddelbart blive anset for rette udbyttemodtagere af et udbytte fra Spørger, der er oppebåret gennem trusten. Der kan derfor være tale om begrænset skattepligt for udbytter til de to enheder efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, idet skattepligt efter denne bestemmelse påhviler selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet.

Det er oplyst, at begge enheder anses for hjemmehørende i Sydkorea, hvilket lægges til grund i det følgende.

Nærmere om betingelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c 4-5. pkt.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5. pkt., at skattepligten dog ikke omfatter udbytte hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Der skal være tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A eller 4 B.
2. Beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelsen i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4-5. pkt.

Ad 1 - Datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier.

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 procent af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Da Finansieringsselskabet og Foreningen anses for at eje henholdsvis XX % og XX % af aktierne i spørger, vurderer Skattestyrelsen, at betingelsen er opfyldt, da der er tale om aktier i datterselskaber i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1.

Ad 2 - Beskatningen skal frafaldes eller nedsættes i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Da Finansieringsselskabet og Foreningen ikke er selskaber omfattet af moder/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU) skal det vurderes, om der skal ske nedsættelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Sydkorea.

I artikel 10, stk. 1 og 2, i den danske oversættelse af overenskomsten står der:

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den skat, der pålægges, ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet.

Dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Det fremgår af bestemmelsen, at kildelandet også er tillagt en beskatningsret, men den skat der pålægges, skal ikke overstige 15 pct. Kildelandet er dog kun forpligtet til at nedsætte sin beskatningsret, såfremt det modtagende selskab skal anses for at være den retmæssig ejer af indtægten.

Hvis Finansieringsselskabet og Foreningen kan anses for at være den retmæssige ejer af det omhandlede udbytte fra spørger, skal beskatningen af udbytte efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten nedsættes. Det medfører, efter intern dansk ret, at Danmark frafalder sin beskatningsret, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Retmæssig ejer

Spørgsmålet om, hvem der er retmæssig ejer af et udbytte, er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på en fastlæggelse af, hvem der har dispositionsretten over det udloddede udbytte.

Det er spørgers opfattelse, at Finansieringsselskabet og Foreningen skal anses for retmæssig ejer af den påtænkte udbytteudlodning.

Ved fortolkningen af begrebet “retmæssig ejer", er det relevant at inddrage fortolkningsbidrag vedrørende bestemmelsen om retmæssig ejer i OECD’s modeloverenskomst, hvor kravet til retmæssig ejer er omtalt i OECD´s kommentarer til artikel 10, stk. 2 under pkt. 12, 12.1-7.

Af kommentarerne fremgår bl.a., at det ikke vil være i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skal give lempelse/fritagelse, når udbyttemodtager blot fungerer som "gennemstrømningsenhed" for en anden person, der rent faktisk modtager udbyttet. Et "gennemstrømningsselskab" anses normalt ikke for retmæssig ejer, hvis det har meget snævre beføjelser og alene handler på vegne af andre. Dette vil efter Skattestyrelsens opfattelse eksempelvis være tilfældet, hvis et selskab i et dobbeltbeskatningsoverenskomst-land indskydes mellem et dansk selskab og dets moderselskab i et ikke dobbeltbeskatningsoverenskomstland, med det formål at kunne udlodde udbytte skattefrit. Der henvises til SKM2023.251.HR og SKM2023.456.HR.

Af kommentarerne fremgår, at dette f.eks. kan være tilfældet, hvis selskabets ret til “at bruge og nyde udbyttet er begrænset af kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle de modtagne udbetalinger til en anden person". Det behøver dog ikke være egentlige kontraktlige eller juridiske forpligtelser til at videreformidle, men kan være forpligtelser i kraft af de faktiske omstændigheder, som klart viser, at modtageren i realiteten ikke har rettighederne til at bruge og nyde udbyttet. Se kommentar 12.4.

I SKM2020.355.LSR påtænkte et ApS at udlodde 13,5 mio. kr. kontant og aktierne i to datterselskaber til et selskab i Singapore. Det var oplyst, at selskabet i Singapore efter modtagelsen af udbyttet på 13,5 mio. kr. på sigt ville videreudlodde 13 mio. kr. til den ultimative ejer A med henblik på dennes køb af privat bolig. Udlodningen var således med sikkerhed bestem til at blive ført videre, med undtagelse af de 0,5 mio. kr. Selskabet i Singapore kunne på den baggrund ikke anses som retmæssig ejer af de 13 mio. kr.

I den foreliggende sag er det herefter afgørende for vurderingen af spørgsmålet om retmæssig ejer, om den påtænkte udbytteudlodning er bestemt til at bliver ført videre til de overliggende selskaber eller investorer i koncernstrukturen.

Det er oplyst, at Foreningen er en selvejende forening, der er skattemæssigt hjemmehørende i Sydkorea, og at indkomsten derfor ikke kan videreudloddes til ejerne. Foreningen skal efter Skattestyrelsens opfattelse anses som den retmæssige ejer af udbyttet.

Det er oplyst, at Finansieringsselskabet varetager en reel driftsaktivitet med x-antal ansatte, og den daglige ledelse har beføjelser til at anvende indkomsten efter egen diskretion, f.eks. løbende velovervejede strategiske finansielle geninvesteringer eller øge sin egenkapitalgrad med henblik på polstre sig mod forventede tab på investeringer. Endvidere er det oplyst, at en del af indkomsten vil indgå i koncernens samlede årlige distributionspulje af årligt afkast, som de uafhængige investorer forventer at modtage fra deres investeringer på den noterede handelsplatform, hvor Finansieringsselskabets moderselskab er børsnoteret.

Skattestyrelsen lægger til grund, at den påtænkte udbytteudlodning vil blive modtaget og anvendt af Finansieringsselskabets nævnte formål, og at selskabet vil udøve ejerbeføjelser over udbyttet. Skattestyrelsen vurderer, at Finansieringsselskabet vil fungere autonomt og uafhængigt af de bagvedliggende ejere og derfor ikke vil være et gennemstrømningsselskab, der bruges til at undgå kildebeskatning af udbytte.

Skattestyrelsen forstår, at de bagvedliggende ejere ikke på forhånd har råderet over udbyttet, og at Finansieringsselskabet skal anses som den retmæssige ejer af den påtænkte udbytteudlodning.

Da Finansieringsselskabet og Foreningen anses som de retmæssige ejere af udbyttet, kan beskatningen af den forholdsmæssige udbytteudlodning til dem fra spørgeren frafaldes i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2. Dette indebærer, at nedsættelsen af beskatningen kun gælder for det udbytte, der tilhører Finansieringsselskabet og Foreningen, og at enhederne ikke anses som begrænset skattepligtige til Danmark.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele, jf. ligningslovens § 3, stk. 1.

Arrangementer eller serier af arrangementer anses som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed, jf. ligningslovens § 3, stk. 2.

Det følger videre af ligningslovens § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Ved vurdering af, om der foreligger misbrug, indgår således følgende elementer:

1. Der skal være en skattefordel.
2. Et af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.
3. Arrangementet skal ikke være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder at arrangementet ikke er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Uanset, at ligningslovens § 3, stk. 1 og stk. 5, ikke er helt enslydende, er indholdet af bestemmelserne ens, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at de samme elementer indgår ved vurderingen efter begge bestemmelser.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet.

Betingelserne er kumulative, og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Idet Finansieringsselskabet og Foreningen anses for retmæssig ejer af udbyttet - og trusten derfor ikke vil være begrænset skattepligtig heraf efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ovenfor - er det Skattestyrelsens opfattelse, at den pågældende struktur, i forhold til den konkrete påtænkte udbytteudlodning, ikke har som hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten og dermed ikke udtryk for misbrug.

Ligningslovens § 3 finder derfor ikke anvendelse.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for at anse Finansieringsselskabet og Foreningen som retmæssig ejer, at udbyttet ikke videreudloddes, og at selskabet har fuld dispositionsret over beløbet. Hvis disse forudsætninger skulle vise sig at være forkert, og udbyttet faktisk bliver videreudloddet, vil det bindende svar ikke være gældende i henhold til skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsen indstillingen og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 6

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de (…)

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementet eller serie af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundet kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Kildeskatteloven § 65, stk. 1

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning  om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Skatteforvaltningslovens § 25

Stk. 1. Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. og 4. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Ved bindende svar om værdien af aktier eller en virksomhed, hvor betingelserne for at vælge afdragsvis betaling efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, er opfyldt, er svaret bindende i 12 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1., 3. og 4. pkt. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Bekendtgørelse af overenskomst af 11. oktober 1977 med Republikken Korea (Sydkorea) til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskat

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede skattepligtige

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 3, stykke 1, litra d)

Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst:

d) udtrykket "person" indbefatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

Artikel 4 (1)

I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, hovedkontor, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig i denne kontraherende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

Artikel 10 (1)(2)

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den skat, der pålægges, ikke overstige 15 pct. af bruttoudbyttet.

Dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og 2

Stk. 1. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes at et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3 a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Ligningslovens § 3

Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serie af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementet eller serie af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundet kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.

Kildeskatteloven § 65, stk. 1.

I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning  om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 og 5 a, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet følger af stk. 2 eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af stk. 3. Opkøb af egne aktier eller andele sidestilles med en beslutning om udbetaling eller godskrivning. Til udbytte henregnes beløb omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 2, og udlodning af likvidationsprovenu foretaget i kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når en af betingelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra a-d, er opfyldt. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.

Skatteforvaltningslovens § 25

Stk. 1. Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. og 4. pkt. Angår svaret afgifter, regnes de 5 år fra starten af den afgiftsperiode, hvori spørgeren modtager svaret. Et bindende svar om et aktivs værdi er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det pågældende forhold i 6 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Ved bindende svar om værdien af aktier eller en virksomhed, hvor betingelserne for at vælge afdragsvis betaling efter boafgiftslovens § 36, stk. 1, er opfyldt, er svaret bindende i 12 måneder regnet fra spørgerens modtagelse af svaret. Det kan dog i svar som nævnt i 1., 3. og 4. pkt. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Forarbejder mv.

Model Tax Convention on Income and Capital 2017

Commentaries on the Articles

Paragraph 1

8. Paragraph 1 provides a definition of the expression “resident of a Contracting State" for the purposes of the Convention. The definition refers to the concept of residence adopted in the domestic laws (see Preliminary remarks). As criteria for the taxation as a resident the definition mentions: domicile, residence, place of management or any other criterion of a similar nature. As far as individuals are concerned, the definition aims at covering the various forms of personal attachment to a State which, in the domestic taxation laws, form the basis of a comprehensive taxation (full liability to tax). It also covers cases where a person is deemed, according to the taxation laws of a State, to be a resident of that State and on account thereof is fully liable to tax therein (e.g. diplomats or other persons in government service).

Praksis

SKM2018.376.HR

Stifteren af en nederlandsk fond blev anset for skattepligtig til Danmark af udbytte fra et holdingselskab, som fonden var eneaktionær i, da fonden ikke kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt. Den dansk-nederlandske dobbeltbeskatningsoverenskomst fandt følgelig ikke anvendelse. Den manglende anerkendelse af fonden som værende et selvstændigt skattesubjekt stred endvidere ikke mod EU-retten. Da fondens stifter skulle anses for skattepligtig af udbyttet, havde holdingselskabet været ubeføjet til at undlade at indeholde udbytteskat. Holdingselskabet var ansvarlig over for det offentlige for den manglende indeholdelse af udbytteskatten.

SKM2022.236.SR
En fransk værdipapirfond spurgte skatterådet om, hvorvidt det kunne anses for et skattemæssigt transparente i henhold til dansk skatteret. Skatterådet gjorde gældende, at udenlandske enheder, der organisatorisk svarerede til enheder omfattet af Selskabsskattelovens § 1, skulle anses som selvstændige skattesubjekter. Den franske fond blev af Skatterådet anset for skattemæssigt transparent efter Selskabsskattelovens § 1.

Skatterådet henviste til, at en dansk værdipapirfond som udgangspunkt ansås som et selvstændigt skattesubjekt, såfremt at der var tale om en enhed, der organisatorisk svarede til en dansk værdipapirfond. Skatterådet havde tidligere gjort gældende værdipapirfondene ikke var omfattet af denne praksis, såfremt det fremgik af aftalegrundlaget, at investorerne ejede en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver, hvorfor de ville blive anset for skattemæssigt transparente efter dansk skatteret.

Skatterådet gjorde gældende, at den franske værdipapirfond skulle anses for skattemæssigt transparent efter dansk skatteret, fordi den adskilte sig fra danske værdipapirfonde ved bl.a. ikke at fordele overskuddet efter kapitaltilskuddet, men i stedet efter en fordelingsnøgle. Derudover fremgik det af fondens vedtægter, at fondens deltagere havde et forholdsmæssigt medejerskab til de underliggende aktiver.

SKM2022.95.SR

Spørger (H3) var et dansk selskab, som ønskede bekræftet at en påtænkt udbytteudlodning til dennes moderselskab (H2) beliggende i Storbritannien ikke var begrænset skattepligtig til Danmark. Det var oplyst at den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2, som var udset til at forestå koncernens ekspansion, til opkøb og investeringer af nye driftsdatterselskaber. Skatterådet fandt at H2 ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af den påtænkte udbytteudlodning. Skatterådet lagde i sin vurdering vægt på, at den påtænkte udbytteudlodning ikke ville blive videreudloddet til de bagvedliggende ejere, som var hjemmehørende på De britiske Jomfruøer. Skatterådet fandt endvidere, at H2 ikke kunne anses for at være et gennemstrømningsselskab da den påtænkte udbytteudlodning skulle anvendes af H2 til de beskrevne formål. På denne baggrund fandt Skatterådet, at H2 skulle anses for at have dispositionsretten over den påtænke udbytteudlodning og derfor skulle anses for at være den retmæssige ejer. H2 var derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c.

SKM2020.205.SR

H1 (spørger) indgik i en koncern (Koncernen), som ejede flere driftsejendomme i udlandet, primært X-land. Koncernens ultimative moderselskab var registreret på Jersey og børsnoteret på to europæiske børser..

I koncernen indgik også et operativt administrations- og holdingselskab i Nederlandene (H11), som udgjorde koncernens administrative hovedkontor med 24 fuldtidsansatte medarbejdere inden for Finans, M&A, Legal og IT, herunder bl.a. koncernens CEO, CFO og "Head of Legal & Compliance".

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at en udbytteudlodning til selskabets moderselskab i Cypern kunne ske uden at moderselskabet blev begrænset skattepligtig af udbyttet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt at arrangementet ikke var omfattet af den generelle anti-omgåelsesregel i ligningslovens § 3.

Det blev fundet godtgjort, at udbyttet fra H1 til det cypriotiske moderselskab ville blive videreudloddet til dette selskabs moderselskab i Nederlandene, dvs. det administrative hovedkontor H1, men at udbyttet herfra ikke var bestemt til at blive videreudloddet til selskaber, som enten er beliggende i et land uden for EU og som ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller som i øvrigt udnytter overenskomstmæssige fordele til at opnå en lempeligere beskatning end hvis investeringen i Danmark var sket direkte i H1.

Det blev endvidere fundet godtgjort, at arrangement var reelt og forretningsmæssigt begrundet og ikke havde til formål at omgå dansk beskatning af udbytter.

Der kunne derfor svares ja til de stillede spørgsmål.

SKM2019.450.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab beliggende i EU ikke var begrænset skattepligtigt til Danmark af udloddet udbytte for 2018 og 2019 fra A ApS, idet selskabet blev anset for retmæssig ejer af de modtagne udbytter og der ikke var omstændigheder ved udlodning af udbytterne der gjorde, at disse kunne omfattes af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3.

Den juridiske vejledning 2025-1 C.D.1.1.3 Andre selskaber

[…]

Hvad er en enhed

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

• ingen af deltagerne hæfter personligt
• fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
• det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse selvstændige vedtægter
• særskilt regnskab
• særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
• mulighed for udvidelse af medlemskredsen
• bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
• indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital) (…)

Den juridiske vejledning 2025-1 C.D.8.10.5 Udbytteindtægter

Indhold

Dette afsnit beskriver, i hvilket omfang udenlandske selskaber og foreninger mv. er skattepligtige af udbytter, der udbetales af danske selskaber til de pågældende udenlandske selskaber og foreninger mv.

Afsnittet indeholder:

• Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen
• Fremmede stater og deres institutioner
• Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)
• Undtagelse
• Udbytteskattens størrelse
• Fritagelse for udbytteskat
• Beneficial owner sagerne
• Delvis fritagelse for udbytteskat 1
• Delvis fritagelse for udbytteskat 2
• Generel omgåelsesklausul
• EU-tilpasning af foreningsbeskatningen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Selskaber og foreninger mv. omfattet af reglen

Udenlandske selskaber og foreninger mv., som har udbytteindtægter fra selskaber, der er hjemmehørende her i landet, er begrænset skattepligtige til Danmark. Se SEL § 2, stk.1, litra c.

Skattepligten omfatter udbytte til selskaber og foreninger mv., som i øvrigt er undtaget fra skattepligt efter SEL § 3, stk. 1. Se SEL § 3, stk. 5.

Udenlandske statslige organer, der ikke er organiseret som et selskab eller en forening mv., er ikke begrænset skattepligtige til Danmark. Se TfS1994.236.

Fremmede stater og deres institutioner

Ved lov nr. 1389 af 5. oktober 2022 blev der indsat en ny bestemmelse som § 2 E i selskabsskatteloven. Med bestemmelsen indføres der en begrænset skattepligt af udbytter, der tilfalder en fremmed stat eller en institution, der udgør en integreret del af en fremmed stat.

Udenlandske statslige enheder, der udgør selvstændige enheder svarende til de typer af juridiske enheder, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, er undergivet begrænset skattepligt til Danmark.

Fremmede stater og statsinstitutioner, der udgør en integreret del af staten, har derimod hidtil været skattefrie. Skattefriheden betød bl.a., at fremmede stater ikke var omfattet af reglerne om begrænset skattepligt af udbytter af danske aktier.

Efter SEL § 2 E, stk. 1, vil fremmede stater og deres institutioner være skattepligtige til Danmark af udbytte fra kilder her i landet omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, idet skattepligten efter 1. pkt. dog ikke vil omfatte udbytte fra investeringsselskaber, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c. Bestemmelsen betyder, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil blive skattepligtige til Danmark af udbytter, som den pågældende stat måtte modtage ved investering i danske aktier.

Ved udbytter forestås udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2. Dette svarer til definitionen i SEL § 2, stk. 1, litra c, om udenlandske selskabers og foreningers begrænsede skattepligt af udbytter af danske aktier.

Den begrænsede skattepligt vil ikke omfatte udbytter fra danske investeringsselskaber og udbytter fra danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dermed gælder den samme undtagelse fra udbyttebeskatningen som den, der gælder for udenlandske selskaber og foreninger efter SEL § 2, stk. 1, litra c.

Efter SEL § 2 E, stk. 2, vil indkomstskatten i medfør af stk. 1 udgøre 22 pct. af de samlede udbytter, og skattepligten vil være endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat. Bestemmelsen betyder, at fremmede stater og statsinstitutioner, som udgør en integreret del af staten, vil skulle betale en udbytteskat på 22 pct. af modtaget udbytte. Beskatningen på 22 pct. vil dog blive nedsat eller helt bortfalde, hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den udbyttemodtagende fremmede stat, og der heri er aftalt en lavere, eller slet ingen beskatning.

Betaling af udbytteskatten skal ske ved indeholdelse af en udbyttekildeskat på 27 pct. efter hovedreglen i KSL § 65, stk. 1. Der vil via Skatteforvaltningen kunne anmodes om refusion af den del af den indeholdte udbytteskat, der overstiger den endelige udbytteskat.

Hovedregel (Hvilke udbyttebeløb er omfattet)

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Se SEL § 2, litra c, 1. punktum.

Det er både udbytte omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, og afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, der skal indeholdes udbytteskat i ved udbetaling til udenlandske selskaber og foreninger mv.  Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt. Der kan f.eks. være tale om følgende:

• Det årlige udloddede udbytte
• Likvidationsudlodninger, der ikke er foretaget i likvidationsåret
• Nedsættelse af aktiekapitalen

Som udbytte behandles også tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § SEL § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse.

Undtagelse

Når der foretages udlodninger fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår

investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, skal der dog ikke indeholdes udbytteskat, idet udbyttet ikke er skattepligtigt.

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.10.1 "Likvidationsudlodninger"
• C.B.2.10.2 "Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen"
• C.B.3.1 "Det skattemæssige udbyttebegreb"
• C.B.4.2 "Udlodninger fra investeringsforeninger mv."

Udbytteskattens størrelse

Udbytteskatten af udbytter, der er omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c, anses for endelig opfyldt ved

• indeholdelse af udbytteskat med 27 pct. efter KSL § 65 eller
• den skat, der skal betales efter KSL § 65 A, stk. 1.

De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL § 65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat på 22 pct.

Indeholdelsen af udbytteskatten er 27 pct. i henhold til KSL § 65, men den endelige udbytteskat er 22 pct. Se SEL § 2, stk. 8, 2. pkt. De resterende 5 pct. skal derfor tilbagesøges for at nå den endelige udbytteskat på 22 pct.

Ved ændringslov nr. 788 af 4. maj 2021 til SEL § 2, stk. 8, 2. pkt., er der i visse tilfælde indført en skærpet udbyttebeskatning af selskaber m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i et af de lande, der er opregnet i LL § 5 H, stk. 2, og som alle er på EU’s sortliste over skattely.

Skærpelsen indebærer, at sådanne selskaber m.v. fremover skal betale en endelig skat på 44 pct. af udbytte af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når vedkommende selskab er udbyttets retmæssige ejer. Indeholdelsespligten af udbyttet sker efter reglerne i KSL § 65, stk. 13 og 14.

Se hvilke lande der er omfattet i afsnit C.D.2.4.8.

Fritagelse for udbytteskat

Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, se ABL § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter

• bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
• en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. punktum.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, se ABL § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 6. punktum.  

Skattepligten omfatter heller ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder/og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Se SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. punktum.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til forståelsen af SEL § 2, stk. 1, litra c, 7. pkt. Se nærmere herom SKM2011.441.SR og SKM2023.251.HR.

Beneficial owner sagerne

Skattestyrelsen har i de seneste år rejst en række sager, hvor det gøres gældende, at hverken moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat på udbytter til udlandet, såfremt modtageren af udbytterne ikke er den retmæssige ejer. Vedrørende fastlæggelsen af begrebet retmæssig ejer og for udviklingen i sagerne om retmæssig ejer, henvises der til de nedenfor angivne afgørelser, domme mv.

Højesteret afsagde 9. januar 2023 dom i de to første sager om "beneficial ownership", som vedrører kildeskat på udbytter.

Sagerne angik navnlig, om selskaberne havde pligt til at indeholde udbytteskat af udlodninger til udenlandske moderselskaber. Sagerne skulle bedømmes efter dansk skattelovgivning, EU’s direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater samt dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Cypern, Luxembourg og USA.

I dommen tog Højesteret stilling til, hvornår et udenlandsk moderselskab er "retmæssig ejer" ("beneficial owner") efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvornår der foreligger retsmisbrug efter EU-direktivet. Højesteret foretog herefter en konkret vurdering af de enkelte udlodninger.

Højesteret fandt, at moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, i medfør af SEL § 2, stk. 1, litra c, var skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

I den ene sag (sag 69/2021), der angik to udbytter, fandt Højesteret, at det ene udbytte var fritaget for beskatning efter SEL § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Højesteret tiltrådte, at SEL § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt., om transparente moderselskaber, må forstås således, at fritagelse for skattepligt forudsætter, at også betingelsen om, at beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabs-direktivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er opfyldt.

En indsigelse om, at en beskatning stred imod en bindende administrativ praksis, blev ikke taget til følge.

I sag 69/2021 blev det indeholdelsespligtige selskab anset for ansvarlig for den manglende indeholdelse af udbytteskat, jf. KSL § 69, stk. 1, jf. KSL § 65, stk. 1. Skattemyndighederne havde derfor et krav mod det indeholdelsespligtige selskab. Højesteret fastslog, at kravet på betaling af det ikke indeholdte beløb skulle tillægges renter og rentes rente efter opkrævningsloven. Se SKM2023.251.HR.

►Se SKM2024.371.SR, SKM2024.451.SR, SKM2024.503.SR og SKM2024.650.SR som eksempler på, at vurderingen af hvem, der er retmæssig ejer, er en konkret transaktionsmæssig vurdering i tråd med Højesterets dom i SKM2023.251.HR.◄

►I den transaktionsmæssige vurdering indgår de konkrete omstændigheder omkring den specifikke udlodning, fx hjemstedsflytning, omstruktureringer, salg af datterselskaber og udlodning af tilgodehavender (til debitor), der efterfølgende ophører ved konfusion. Se SKM2024.381.SR og SKM2024.371.SR.◄

►Ved vurderingen skal det fastslås om det selskab, der umiddelbart modtager udbyttet, kan (har ret til at) disponere over udbyttet til egne formål, fx egen drift eller nye investeringer, eller om det på forhånd er bestemt, at udbyttet skal udloddes videre til selskabets aktionærer hjemmehørende i lande uden dobbeltbeskatningsoverenskomster mht. fritagelse for eller nedsættelse af kildeskat på udbytte. Se SKM2024.381.SR, hvor der blev lagt vægt på, at udbyttet ikke blev udloddet videre og ikke med bestemthed var bestemt til at skulle udloddes videre til de bagvedliggende aktionærer. Se SKM2024.451.SR, hvor selskabet, der modtog udbyttet, blev anset for retmæssig ejer, idet selskabet kunne disponere over udbyttet og anvende det i den løbende drift eller til investeringer. Se SKM2024.375.SR, hvor det var en forudsætning for at anse det selskab, der modtog udbytte i form af aktier, for retmæssig ejer, at aktierne forblev i selskabet.◄

►Det modtagende selskab skal efter en konkret vurdering have substans, fx egen ledelse og ansatte, og ikke anses for blot at være et gennemstrømningsselskab, der udlodder udbyttet videre som fastsat af ejerne. Se SKM2024.371.SR og SKM2024.451.SR.◄

►I SKM2024.556.SR udførte det udbyttende modtagende selskab koncernens indkøb og administration, og udbyttet skulle anvendes til egen konsolidering (egenkapital) eller geninvestering i datterselskaber, og der var ikke grundlag for at fastslå, at selskabet ikke ville udnytte sine ejerbeføjelser over udbyttet eller, at de bagvedliggende ejere på forhånd havde disponeret over udbyttet. Det udbyttemodtagende selskab blev anset for retmæssig ejer.◄

►Hvis selskabet, der modtager udbyttet, er et børsnoteret selskab med mange tusinde aktionærer og hvori ingen aktionær har bestemmende indflydelse, kan det konkret formodes, at selskabet har ret til at disponere over udlodningen. Se SKM2024.650.SR.◄

Delvis fritagelse for udbytteskat 1

Hvis de ovennævnte betingelser for fuldstændig skattefritagelse ikke er opfyldt, skal der som udgangspunkt indeholdes 27 pct. i udbytteskat af udbytter, der betales af danske selskaber mv. til aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet. Der er tale om personer samt selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet og som ejer mindre end 10 pct. af aktierne i selskabet.

I de dobbeltbeskatningsaftaler, som Danmark har indgået med fremmede stater, er der imidlertid normalt fastsat en lavere skattesats. Ifølge de aftaler, der følger OECD's modeloverenskomst, er Danmark således kun berettiget til at pålægge en endelig udbytteskat på 15 pct.

Betingelse for den lavere procentsats

Det er en betingelse for at anvende den lavere sats, at den udenlandske udbyttemodtager er den retmæssige ejer af udbyttet, dvs. at udbyttemodtageren skal være hjemmehørende og fuldt skattepligtig i aftalestaten.

For at sikre, at denne betingelse er overholdt, skal der normalt indeholdes 27 pct. i udbytteskat i forbindelse med udlodningen af udbyttet. Udbyttemodtageren skal herefter anmode om at få refunderet forskellen mellem aftalesatsen og den indeholdte skat på 27 pct.

Delvis fritagelse for udbytteskat 2

Ved Lov nr 1254 af 18/12-2012 (L 10) er der foretaget en ændring i SEL § 2, stk. 1, litra c, og indsat et 7. og 8. pkt. (nu 9. og 10. pkt.) Ændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2013 eller senere.

Ændringen medfører i visse tilfælde en begrænsning af den eksisterende skattefrihed for et udenlandsk (moder)selskab, der modtager udbytte fra et dansk (datter)selskab. Skattefriheden gælder ikke, hvis det danske datterselskab udlodder udbytte til sit moderselskab, der er hjemmehørende i et fremmed land, og der er tale om en videreudlodning af udbytte, som det danske selskab selv har modtaget fra sit (datter)selskab, der er hjemmehørende i et andet fremmed land, og det danske selskab ikke kan anses for at være den retmæssige ejer af det modtagne udbytte.

Betingelsen om retmæssig ejer er nærmere beskrevet i bemærkningerne til OECD´s modeloverenskomst.

Ændringen medfører altså, at det udenlandske moderselskab, som modtager udbytte fra det danske (gennemstrømnings)selskab, er begrænset skattepligtigt af de modtagne udbytter, og det danske selskab skal derfor indeholde udbytteskat. Udbytteskatten er som nævnt 27 pct., men skatten nedsættes til den procentsats, der er aftalt i dobbeltbeskatningsaftalen med det land, hvor det selskab, der modtager udbytte fra det danske selskab, er hjemmehørende, forudsat at det udbyttemodtagende udenlandske selskab er den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrænsningen gælder dog ikke i tilfælde, hvor videreudlodningen af udbyttet er omfattet af direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet). Se Skatteministeriets kommentar i SKM2015.603.DEP om direktiv 2011/96/EU's anvendelsesområde, der bl.a. udtaler, at direktivet ikke er anvendeligt på selskaber hjemhørende i Gibraltar.

Se SKM2015.268.SR, om gennemstrømningsbestemmelsen i SEL § 2, stk. 1, litra c, 9. og 10. pkt.

Generel omgåelsesklausul

Ved lov nr. 540 af 29. april 2015, lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, er der indført en international omgåelsesklausul i LL § 3, som efterfølgende er erstattet af den generelle omgåelsesklausul ved lov nr. 1726 af 27. december 2018, dog med samme materielle indhold.

I LL § 3, stk. 1, er det fastsat, at skattepligtige skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Dette gælder også de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Det er ligeledes fastsat, jf. LL § 3, stk. 5, at skattepligtige ikke har fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Se afsnit C.I. for en nærmere gennemgang af LL § 3.

Bemærk

Indførelsen af omgåelsesklausulen i LL § 3, begrænser ikke de gældende muligheder for at tilsidesætte eller omkvalificere på andet grundlag.

EU-tilpasning af foreningsbeskatningen

Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset med henblik på at være i overensstemmelse med EU-retten. De nye regler har virkning for udlodninger og betalinger i indkomståret 2023 eller senere.

De tidligere regler var i strid med EU-retten, da danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. kun var skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. var skattefritaget af udbytte fra danske selskaber, hvorimod udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. var begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark. Dette udgjorde en forskelsbehandling af danske og udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. og denne forskelsbehandling indebar en restriktion i de frie kapitalbevægelser, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen, for de udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v., som ikke havde samme vilkår som de danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v.

Den EU-retlige problemstilling var dog ikke kun begrænset til beskatning af udbytter modtaget af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. SEL § 1, stk. 1, nr. 6, sondrede ikke mellem, hvorvidt en dansk forening m.v. var almenvelgørende eller ej, idet alle danske foreninger m.v. var undtaget for beskatning af udbytte, medmindre det indgik i foreningens erhvervsmæssige virksomhed, mens alle udenlandske foreninger m.v. var begrænset skattepligtige af udbytte. Det vil sige, at den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt af udbytte modtaget af udenlandske foreninger m.v., udgjorde en restriktion, der ikke var forenelig med kapitalens frie bevægelighed, jf. artikel 63 TEUF og artikel 40 i EØS-aftalen. Endvidere var den EU-retlige problemstilling ikke alene aktuel i forhold til udbytte, idet den danske lovgivning, for så vidt angår den begrænsede skattepligt på renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty modtaget af udenlandske foreninger m.v., ligeledes udgjorde en restriktion, der ikke var forenelig med etableringsretten, jf. artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen.

Reglerne er ændret fra og med indkomståret 2023. Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 blev danske foreninger m.v. skattepligtige af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty på samme vis, som udenlandske foreninger m.v. De danske foreninger m.v. beskattes med 15 pct. af udbytter, mens renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty beskattes med 22 pct. Det vil sige, at det er uden betydning, hvorvidt danske foreninger m.v.s indtægter i form af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty vedrører en erhjvervsmæssig virksomhed eller ej.

Samtidig er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. ikke skattepligtige af udbytte, som modtages fra danske selskaber. Det vil sige, at danske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. fortsat er skattefrie af udbytte, mens udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v. ikke er begrænset skattepligtige af udbytte, som modtages fra danske selskaber.

Vurderingen af, om en udenlandsk forening m.v. skal betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, sker på baggrund af de samme objektive regler, der gælder for danske foreninger.    

Tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat

Foreninger i udlandet, der har modtaget udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty i perioden fra og med den 14. april 2018 og til og med indkomståret 2022, kunne tilbagesøge indeholdt kildeskat. I den periode var reglerne om begrænset skattepligt for de udenlandske foreninger af de nævnte indtægter i strid med EU-retten, hvorfor eventuel indeholdt kildeskat kunne tilbagesøges. Se Styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse, SKM2022.464.SKTST, for en beskrivelse af praksis i den mellemliggende periode og om mulighederne for tilbagesøgning af kildeskat.