Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at fartøjet X kan klassificeres som skib, der af interessentskabet anvendes erhvervsmæssigt, og dermed er omfattet af momslovens fritagelse i § 34, stk. 1, nr. 7?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at udlejning af køjeplads, fordelt med 2 køjer pr. kahyt, i internationalt farvand og med ophold i tredjelande, til ikke-afgiftspligtige personer udgør udlejning på hotellignende vilkår i henhold til momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 2 pkt.?
3. Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at ved udlejning af køjeplads fordelt med 2 køjer pr. kahyt, i internationalt farvand og med ophold i tredjelande, til ikke-afgiftspligtige personer er der tale om udlejning af løsøre, der udnyttes/benyttes uden for EU i henhold til momslovens § 16, stk. 5 jf.  § 21d, stk. 1, nr. 7?

Svar

1. Afvises 
2. Afvises
3. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et interessentskab, som ejer fartøjet X. Fartøjet anvendes erhvervsmæssigt, således skibet ca. 90% af tiden er i sejlende drift med betalende gaster og ca. 10% af tiden går til vedligeholdelse og reparationer til sikring af driften og indtjeningen.

Interessentskabet er stiftet den 29. april 2023 i forbindelse med klargøringen til et planlagt togt over de kommende år. Togtet startede i august 2023.

Fartøjet X forlod dansk farvand i august 2023 og EU i oktober 2023, hvor det sejlede over Atlanterhavet til Mellemamerika, fartøjet ankom til Mellemamerika i januar 2024.

Siden fartøjet ankom til Mellemamerika, har det befundet sig udenfor EU og i internationalt farvand og vil gøre det forventeligt til 2026.

Interessentskabet tilbyder togter af forskellige længder. Et togt vil typisk vare mellem 30 og 60 dage. Togtet vil gå til forskellige destinationer. Ifølge den nuværende togtplan har fartøjet befundet sig i landene og i farvandene i Mellemamerika (togt 2-11). Fra januar 2024 til juni 2025, er det planlagt, at fartøjet befinder sig i Y1-land i Stillehavet (togt 12-15) fra ca. juli 2025 til april 2026.

Interessentskabet har en hjemmeside, hvor interesserede kommende gaster kan læse om togterne, forholdene, oplevelserne mv. og ansøge om at deltage. Spørger har oplyst, at gaster ofte findes via Facebook opslag samt mund-til-mund omtale.

Der er ingen planlagte rejser i eller til Danmark eller andre lande i EU på nuværende tidspunkt.

Interessentskabet har ingen andre indtægtskilder end fra togterne.

Fartøjet X er en sejlbåd af typen Z. Det har en bruttotonnage på over 5 tons (vægt 12 tons) og har 8 senge/køjepladser fordelt på 4 kahytter. Fartøjet er godkendt til 10 passager. Fartøjet er ikke registreret i skibsregisteret. Når bruttotonnage er under 20 tons, er dette frivilligt.

Spørger har oplyst, at X tidligere har modtaget bindende svar, som vedrørte samme fartøj. Det er spørgers opfattelse, at der i forbindelse med den tidligere anmodning om bindende svar ikke blev indsendt fyldestgørende oplysninger for så vidt angår det andet spørgsmål, ligesom der i et vist omfang er sket ændringer af forudsætningerne for Skattestyrelsens besvarelse.

Spørger oplyser, at de nye/ændrede oplysninger fortrinsvist er:

• Udlejning af kahyt mv. ikke sker kun til privatpersoner med bopæl i Danmark, men også i Sverige og Norge. Lejeperioden er typisk mellem 30 og 60 dage, hvorefter der afmønstres
• Lejerne betaler særskilt for forplejning ombord på X
• Skibet har planlagt deres rute fra oktober 2023. For 2025 og frem til foråret 2026 foregår al sejlads og ophold i Y1-land, og dermed i internationalt farvand, og med anløb udelukkende i lande udenfor EU
• I det tidligere bindende svar blev der ikke/kunne der ikke foretages en vurdering af, hvorvidt fartøjet var omfattet af momslovens § 34.

Derudover fremhæver spørger, at fra togtets start har hensigten været, at al sejlads skulle foregå i internationalt farvand, ligesom hensigten efter den indledende sejlads var, at der skulle lægges til i tredjelandshavne.

Af det tidligere bindende svar fremgår det blandt andet, at spørger er ejet af to kvinder, A og B og drives fra en båd. I august 2023 sejlede fartøjet og ejerne fra Danmark, og de forventede at bruge de næste 3-4 år på at sejle jorden rundt. Om bord er der 4-6 gaster ad gangen, som betaler en køjepris pr. nat for at bo på fartøjet. Om bord kan gasterne også tage diverse dykker-beviser, sejlerbeviser m.m., som tilkøbes løbende.

Fartøjet opholdt sig i Y2-land, Y3-land, Y4-land og Y5-land i efteråret 2023, fartøjet krydsede Atlanterhavet i december 2023 og forlod EU på det tidspunkt.

Det fremgår også af sagens fakta, at der inkluderet i køjeprisen er en generel undervisning i sejlads. Undervisningen er flydende, på de geografier spørger sejler. Undervisningen blev således fortaget i Caribien, det blev desuden oplyst, at undervisningen den efterfølgende sommer ville foregå i Stillehavet med henblik på at blive der de næste år.

Det fremgår også af fakta, at betalende gaster, der ønsker at lære at sejle, betaler for at komme med ombord og komme på et lærerigt eventyr.

Spørger oplyste også i det tidligere bindende svar, at fartøjet blev anvendt 90% af tiden i erhvervsregi med betalende gaster ombord. De resterende 10% af tiden var indregnet til værft, skibs-reparationer og andre events af sejlads klargørende- eller fremmende effekt.

I forbindelse med besvarelsen af det tidligere bindende svar indsendte spørger en gasteerklæring, hvoraf det blandt andet fremgik, at det at rejse på langtur er et fællesskab, hvor deltagerne deler udgifterne forbundet med driften af X og alt udstyret ombord. Deltagerne bidrager med sin del ved at betale kr. xxx  pr. døgn i køjepenge på Togt 3. Desuden bidrager alle til fælleskassen som dækker udgifter til mad, vand, brændstof, havnepenge, gas, indklareringsafgifter m.m.

Det fremgik desuden af fakta i det tidligere bindende svar, at fartøjet X har 8 køjepladser fordelt i 4 kahytter, samt at gasterne, som deltager i togterne, er danskere, som flyver til udlandet og tager med ombord der.

I det tidligere bindende svar tog Skattestyrelsen stilling til, at Spørger ikke kunne anses for at foretage udlejning af køjepladser. Det var derimod Skattestyrelsens opfattelse, at der var tale om én enkelt samlet ydelse i form af sejlads, deltagelse i togtet, generel undervisning i sejlads og adgang til en køje, hvor ingen af ydelserne udgjorde et mål i sig selv.

Skattestyrelsen lagde ved vurderingen vægt på, at deltagerne ikke betalte et særskilt beløb for at deltage i togtet og at deltagelse i togtet var en forudsætning for at kunne leje en køje og omvendt. Det var derfor Skattestyrelsens vurdering, at de to ydelser hang uløseligt sammen.

Det var også Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede ydelse i form af at deltage i togtet, herunder have adgang til en køjeseng, ikke var omfattet af nogle af momsfritagelserne i momslovens § 13, stk. 1.

Skattestyrelsen har i den forbindelse taget stilling til, at hvis udlejningen af køjepladsen var en hovedydelse i sig selv, ville denne ydelse ikke være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, fordi deltagerne ikke ville kunne råde over hele kahytten, som om den pågældende var ejer heraf og dermed kunne udelukke andre fra at udnytte denne rettighed.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Lovgivning og praksis

Momsloven § 34, stk.1, nr. 7 fastslår at:

"Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr."

Af den juridiske vejledning D.A.10.1.3.1 fremgår, at begrebet lystfaretøjer ikke er defineret i momsloven eller dens forarbejder, men det er fast indarbejdet fra administrativ praksis, at der ved definitionen af begrebet lystfaretøjer kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering samt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre (uddrag). 

I Bekendtgørelse om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark (herefter kaldt Bekendtgørelse om registrering af skibe) § 3, stk. 21 har man defineret, hvad der i registreringsmæssig henseende anses som fritidsfaretøj; "Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj. Skibe med anvendelsen "Flydende bolig, privat", som anvendes til privat beboelse, anses som et fritidsfartøj". I § 3, stk. 17 har man defineret et Handelsskib som "Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer". Det vurderes ikke, at de øvrige definitioner af skibe i § 3, stk. 18-20 har relevans for denne anmodning. 

Momsloven § 2, stk. 1 og 2 definerer afgiftsområder som (uddrag):

"Det danske afgiftsområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover…" og "EU's afgiftsområde omfatter de områder, som er fastsat i EF's bestemmelser herom, herunder det danske afgiftsområde. Som steder uden for EU betragtes de områder, der ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområder."

Vores opfattelse

Interessentskabet må anses for at drive selvstændig, økonomisk virksomhed i henhold til momsloven § 3, da det har indtægter af en vis varig karakter ved udnyttelse af det erhvervede skib i virksomheden (materielt gode). Skattestyrelsen er i det tidligere bindende svar af samme opfattelse, og har skattemæssigt anset fartøjet for at blive anvendt erhvervsmæssigt, og i virksomhedens drift (spørgsmål 7). 

Vurderet i forhold til beskrivelsen i den juridiske vejledning og sammenholdt med Bekendtgørelse om registrering af skibe § 3, stk. 21, kan fartøjet X ikke anses for at være et fritidsfaretøj, da det anvendes erhvervsmæssigt, jf. ovenstående, og da der ikke er tale om anvendelse af "flydende bolig" privat. Det defineres herfor i den henseende som et handelsskib. I forhold til fartøjets konstruktion og indretning er det af en størrelse, der er mindre end definitionen på et passagerskib (befordring af 12 passagerer eller flere), men af en størrelse, der gør det muligt at anvende det erhvervsmæssigt. Det er oplyst, at der er mellem 6-8 besætninger/passagerer på fartøjet ad gangen, og skibet er godkendt til 10 passagerer. Indretningen vurderes at kunne anvendes både erhvervsmæssigt og privat, men i forhold til virksomhedens set-up og indtægtsgrundlag må indretningen anses for at have en karakter der tjener erhvervsmæssige formål. Anvendelsen af fartøjet må derfor anses for at være erhvervsmæssig, hvilket også er understøttet af det tidligere bindende svar.

Med baggrund i ovenstående forhold og med vægtningen fra både fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering samt anvendelsen vurderes fartøjet X i momsmæssig henseende at være under betegnelsen "skib", og reglerne i momslovens § 34 finder derfor anvendelse i forbindelse med salg/udlejning af køjepladserne.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1999, 393, jf. af den juridiske vejledning D.A.10.1.3.1, fortolket i relation til momslovens i dag § 34, stk. 1, nr. 7 og 8, herunder hvad der forstås ved et fartøj i udenrigsfart. Det fremgår, at det er Skattestyrelsen opfattelse at sejlads, der overvejende finder sted mellem havne beliggende udenfor dansk afgiftsområde jf. momsloven § 2, anses for udenrigsfart. Overvejende sejlads er endvidere defineret som, når mere end 50 % af sejladsen foregår på den nævnte måde. I forhold til skibet X har de siden stiftelsen af interessentskabet i 2023 alene foretaget sejlads fra Danmark til Ø1, som er en del af Y5-land og dermed EU. Herefter har alt sejlads været udenfor både danske og EU’s afgiftsområde. Med baggrund heri vurderes det, at skibet X s fart har været og fortsat er i udenrigsfart, og dermed uden for Momssystemdirektivets geografiske anvendelsesområde.

Det er med baggrund i det ovenstående og lovgivningen, at den ydelse som interessentskabet sælger på skibet ikke skal pålægges dansk moms.

Spørgsmål 2

Lovgivning og praksis

Momsloven § 13, stk.1, nr. 8 fastslår at:

Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme, som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

Af den juridiske vejledning D.A.5.8.6 fremgår det, at momspligten omfatter udlejning af værelser, som bliver drevet i konkurrence med hoteller, samt at udlejningen af hotelværelser og lignende gælder uanset udlejningens varighed.

Vores opfattelse

Spørger mener, at den nuværende anmodning om bindende svar kun vedrører Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2 i det tidligere bindende svar.

Det er spørgers opfattelse med udgangspunkt i den juridiske vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af udlejningen af køjepladserne på fartøjet X  for at kunne vurdere, om der er tale om udlejning på hotellignende vilkår. Skattestyrelsen har oplistet en række punkter, som kan medtages i denne vurdering. 

Fartøjet X består af 4 kahytter fordelt med 2 køjer i hver. En køjeplads udlejes pr. togt som har en varighed på mellem 30 til 60 dage. I prisen for "køjepladsen" er der foruden rettigheden til den fysiske køje samt el og vand også indeholdt deltagelse i selve togtet og generel frivillig undervisning i sejlads. Skattestyrelsen har i et tidligere bindende svar vurderet, at udlejningen af køjepladsen og deltagelsen i togtet skal ses som en samlet ydelse, og at ingen af ydelserne kan anses for at udgøre et væsentligt element.

I køjepengene indgår forplejning ikke, men interessentskabet (udlejer) tilvejebringer mulighed for forplejning i tilknytning til lejers ophold i form af en fælleskasse, som hver lejer indbetaler til, og som blandet andet går til mad, og det er interessentskabet, der står herfor.

Med baggrund i de faktiske forhold vurderes det, at udlejning af køjepladserne kan anses for at være på hotellignende vilkår, og at det kan betragtes som at blive drevet i konkurrence med de lokale hoteller og lignende i de områder som Fartøjet befinder sig i, som gasterne ellers kunne have valgt i forhold deres ønske om fx rejse i Y1-land. Det vurderes med baggrund heri at være momspligtig udlejning på hotellignende vilkår.

Af nye oplysninger tilvejebragt af interessenterne følger, at fartøjet befinder sig primært i lande i Mellemamerika og Y1-land samt andre i perioder i farvandene i Stillehavet fra 2024 og til forventeligt foråret 2026. Y1-land alene udgør en sammenhængende periode på ca. 10 måneder, indtil videre.

Med dette udgangspunkt må den ydelse, som interessentskabet sælger, bestå i udlejning på hotellignende vilkår, som forbruges/udnyttes i lande uden for EU/udenfor Momssystemdirektivets geografiske anvendelsesområde, hvorfor det må anses for udelukket at opkræve lejen med tillæg af dansk moms.

Spørgsmål 3

Lovgivning og praksis

Momsloven § 16, stk.5 fastslår at:

For de ydelser, der er nævnt i § 21 d, stk. 1, anses leveringsstedet dog ikke for at være her i landet, hvis ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person her i landet eller i et andet EU-land og ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes uden for EU. 

Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler er omfattet af § 21d, stk. 1, nr. 7.

Det fremgår af den juridiske vejledning D.A.6.2.6.9, at momslovens § 21d, stk. 1, nr. 7 omfatter udlejning af løsøregenstande som fx inventar. Bestemmelsen omfatter både kort- og langtidsudlejning. 

Vores opfattelse

Skattestyrelsen har i et tidligere bindende svar redegjort for, at der efter deres opfattelse, ikke kan være tale om udlejning af fast ejendom i henhold til momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, også selvom der er tale om udlejning over en periode på over 30 dage. Skattestyrelsen lægger i deres svar vægt på, at gasten i lejeperioden ikke har råderetten over hele kahytten, og at det ikke kan udelukkes, at andre kan udnytte denne rettighed.

Fartøjet X består af 4 kahytter fordelt med 2 køjer i hver. På hvert togt bemandes X med 6-8 søfolk. Ved reservering og forudbetaling af depositummet sikrer man sig en "køjeplads" til det ønskede togt. Ved påmønstring på X får man tildelt den køje, som man har i den periode, man er på Fartøjet. Hvis dette ikke kan anses for at udgøre fast ejendom, må det i konsekvens heraf anses for at udgøre udlejning af løsøre (køjen/madrassen), som man har råderetten over i den lejede periode.

Det er oplyst af interessenterne, at de har forladt EU oktober 2023. Fartøjet har herefter befundet sig i internationalt farvand, og forventer et længere varigt ophold i Y1-land fra sommeren 2025 til forventeligt foråret 2026. Det er med baggrund heri vores opfattelse, at der er tale om levering af en ydelse (udlejning) til en ikke-afgiftspligtig person fra Danmark eller andet EU/EØS-land, som faktisk benyttes uden for EU, og at der med baggrund i momslovens § 16, stk. 5, ikke skal pålægges dansk moms på "køjepenge".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Med spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at fartøjet X kan klassificeres som et skib, der af interessentskabet anvendes erhvervsmæssigt, og dermed er omfattet af momslovens fritagelse i § 34, stk. 1, nr. 7.

Begrundelse

Spørger er et interessentskab, som ejer fartøjet X. Interessentskabet tilbyder togter af forskellige længder. Togterne vil gå til forskellige destinationer. Ifølge den nuværende togtplan har fartøjet befundet sig i landene og i farvandene i Mellemamerika (togt 2-11). Fra januar 2024 til juni 2025, det er planlagt, at fartøjet befinder sig i Y1-land i Stillehavet (togt 12-15) fra ca. juli 2025 til april 2026.

Skattestyrelsen har i et tidligere bindende svar til spørger taget stilling til, at spørgers ydelser ikke kan anses som tilrådighedsstillelse af køjepladser. Ydelsen må i stedet anses som en samlet ydelse i form af deltagelse i et togt.

Med spørgsmål 1 ønsker spørger, at Skatterådet tager stilling til, om spørgers fartøj X kan anses som et fartøj, der anvendes erhvervsmæssigt, og dermed er omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7 momsfritager salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr.

Skattestyrelsen har forstået spørgsmålet sådan, at spørger ønsker bekræftet, at når spørger udlejer køjepladser, vil denne udlejning blive omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Udlejningen vil dermed kunne ske uden moms.

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Det fremgår af forarbejderne til Skatteforvaltningsloven, at formålet med bindende svar er at give spørgerne en mulighed for at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition, hvilket skaber retssikkerhed gennem øget forudsigelighed i skatteretten.

I SKM2022.534.SR afviste Skatterådet at besvare spørgsmål 1 i en anmodning om bindende svar. Det var Skatterådets opfattelse, at anmodningen om bindende svar i overvejede grad vedrørte samme transaktioner, som Skattestyrelsen allerede havde truffet afgørelse om.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørger allerede kendte de momsmæssige konsekvenser af de omhandlede dispositioner. Disse konsekvenser af de pågældende dispositioner var dermed ikke usikre, hvorfor Skatterådet ikke ville give et bindende svar på det stillede spørgsmål 1.

Skatterådet bemærkede desuden, at Skatterådet ikke skulle bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

I SKM2016.365.SR afviste Skatterådet også at besvare en anmodning om bindende svar. Spørger havde modtaget en afgørelse vedrørende spørgsmålet, det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørger kendte de skattemæssige konsekvenser af den pågældende disposition. Der var dermed ikke usikkerhed om den skattemæssige konsekvens af den pågældende disposition.

Skatterådet bemærkede desuden, at det ikke var hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

I nærværende anmodning om bindende svar har Skattestyrelsen allerede i det tidligere bindende svar, som er afgivet til spørger, taget stilling til, at spørger ikke kan anses for at udleje køjepladser, spørger leverer en samlet ydelse i form af deltagelse på et togt mv.

Spørger foretager således ikke en udlejning, der kan være omfattet af bestemmelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 7. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at spørger allerede på baggrund af det tidligere afgivne bindende svar kender de momsmæssige konsekvenser af sine dispositioner.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kan bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed, jf. SKM2022.564.SR og SKM2016.365.SR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 2 og 3

Med spørgsmål 2 ønskes det bekræftet, at udlejning af køjepladser, fordelt med 2 køjer pr. kahyt, i internationalt farvand og med ophold i tredjelande, til ikke-afgiftspligtige personer udgør udlejning på hotellignende vilkår i henhold til momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 2 pkt.

Med spørgsmål 3 ønskes det bekræftet, at ved udlejning af køjeplads fordelt med 2 køjer pr. kahyt, i internationalt farvand og med ophold i tredjelande, til ikke-afgiftspligtige personer er der tale om udlejning af løsøre, der udnyttes/benyttes uden for EU i henhold til momslovens § 16, stk. 5 jf.  § 21d, stk. 1, nr. 7.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i et tidligere bindende svar til spørger taget stilling til, at spørgers ydelser ikke kan anses som tilrådighedsstillelse af køjepladser. Ydelsen må i stedet anses som en samlet ydelse i form af deltagelse i et togt, sejlads, generel undervisning i sejlads og adgang til en køje.

Skattestyrelsen lagde ved besvarelsen vægt på, at deltagerne ikke betalte et særskilt beløb for at deltage i togtet eller for at leje køjepladsen, og at deltagelse i togtet var en forudsætning for at kunne leje en køje og omvendt. Det var derfor Skattestyrelsens vurdering, at de to ydelser hang uløseligt sammen.

Skattestyrelsen har i den forbindelse taget stilling til, at spørgers tilrådighedsstillelse af køjepladser ikke kan anses for udlejning på hotellignende vilkår.

Skattestyrelsen fastslog desuden i det tidligere bindende svar, at leveringsstedet for spørgers ydelse i form af deltagelse i et togt m.v. var i Danmark. Det blev i samme forbindelse slået fast, at spørgers ydelse var omfattet af hovedreglen i momslovens § 16, stk. 4 og ikke kunne være omfattet af nogle af særreglerne i forbindelse med fastlæggelse af leveringsstedet.

Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger leverede en samlet ydelse i form af deltagelse i et togt m.v.

I nærværende anmodning om bindende svar er det Skattestyrelsens vurdering, at spørger ønsker besvarelse af de samme spørgsmål, Spørger ønsker, at der tages stilling til, om spørgers tilrådighedsstillelse af køjepladser kan anses for udlejning på hotellignende vilkår, og om leveringsstedet for denne tilrådighedsstillelse er i Danmark.

Spørger har oplyst, at der skal lægges nyt faktum til grund for besvarelsen. Det er ikke længere kun danske kunder, spørger leverer sine ydelser til og fartøjet befinder sig ikke længere i Mellemamerika, men i Y1-land .

Det fremgår af det tidligere bindende svar, at disse to oplysninger ikke har haft betydning ved vurderingen af, om spørger leverer udlejning af køjepladser på hotellignende vilkår, og hvor spørgers levering i form af deltagelse i togt m.v. har leveringssted.

Desuden har spørger oplyst, at deltagerne betaler særskilt for forplejning, hvilket, spørger mener, er et ændret faktum. Det fremgår af det tidligere bindende svar, at deltagerne i togtet betalte særskilt for forplejning.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger allerede på baggrund af det tidligere bindende svar kender de skattemæssige konsekvenser af sin levering af ydelser i form af deltagelse i togt mv.

Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kan bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed, jf. SKM2022.564.SR og SKM2016.365.SR.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at besvarelse af spørgsmål 2 og 3 skal afvises i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 og 3 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2:

"Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse."

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 7:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

7) Salg, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af skibe med en bruttotonnage på 5 t eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover, bortset fra lystfartøjer, og levering, udlejning, reparation og vedligeholdelse af disses faste udstyr."

Forarbejder

Bemærkningerne til lovforslag nr. L110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005:

"Afsnit 4.7.3. Forslag til ændringer:

"[…]

Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål.

Reglerne om bindende svar har således til formål at styrke borgernes retsstilling ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner.

Reglerne skal endvidere ses i lyset af bestræbelser på skatteministerens område på at flytte ressourcer fra efterfølgende myndighedskontrol til forudgående vejledning og service.

[…]

Det foreslås, at de gældende regler for afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar videreføres.

[…]

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 24

[…]

Efter stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar.

Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.

Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten.

Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Praksis

SKM2022.534.SR:

Efter en vurdering af sagens samlede forhold var det Skatterådets opfattelse, at spørgsmål 1 i overvejede grad vedrørte samme transaktioner, som Skattestyrelsen allerede havde truffet afgørelse om.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørger allerede kendte de momsmæssige konsekvenser af de i anmodningens spørgsmål 1 omhandlende dispositioner. Den skattemæssige konsekvens af de pågældende dispositioner var dermed ikke usikre, og Skatterådet afviste derfor at give et bindende svar på det stillede spørgsmål 1.

Skatterådet henviste desuden til, at Skatterådet ikke skal bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

SKM2016.365.SR:

Skatterådet afviste at give bindende svar, da daværende SKAT efter omfattende undersøgelser havde taget stilling til spørgsmålene, og da det ikke blev fundet hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som en ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

Skatterådet bemærkede, at det fremgik af forarbejderne, at formålet med bindende svar var at give spørgerne en mulighed for at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition, hvilket skabte retssikkerhed gennem øget forudsigelighed i skatteretten.

Det var Skatterådets opfattelse, at spørger ved modtagelsen af afgørelse af 16. marts 2016 kendte de skattemæssige konsekvenser af den pågældende disposition. De skattemæssige konsekvenser af den pågældende disposition var dermed ikke usikre.

Det var endvidere ikke hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kan bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

Skatterådet afviste derfor at besvare spørgsmålet, jf. skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.