Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at selskabet H2 A/S uden skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren A kan donere 750.000 kr. til Foreningen G1

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

H2 A/S er datterselskab til H1 A/S, som er stiftet den [dato udeladt], og har drevet H3 A/S frem til 1993. H2 A/S har i en periode drevet […] igennem datterselskaber. H2 A/S driver i dag finansiel virksomhed.

H1 A/S har en egenkapital på t.kr. [beløb udeladt] pr. 31.12.2023 og er i dag uden aktiv drift udover finansiel virksomhed.

H1 A/S’ eneejer er A, der er gift med B. Sammen har de sønnen C, der bor i udlandet.

Der er mange som henvender sig til H2 A/S med anmodning om en donation og hovedaktionæren har besluttet, at H2 A/S gerne vil bidrage til samfundet. H2 A/S påtænker derfor at donere 750.000 kr. til foreningen "Foreningen G1"

Foreningen G1 er godkendt af Indsamlingsnævnet.

Skattestyrelsen har den 8. juli 2024 godkendt Foreningen G1 efter ligningslovens § 8A. Godkendelsen er gældende fra den 1. januar 2024 og efter reglerne for almenvelgørende eller almennyttige foreninger.

Foreningen G1 har anvendt de indsamlede midler til køb af […] samt […].

Hverken A eller hans nærtstående er personligt involvereret i Foreningen G1.

Uddrag af vedtægter for Foreningen G1

Navn, hjemsted og type

1.1       Foreningens navn er Foreningen G1.

1.2       Foreningens binavn er [udeladt]

1.3       Foreningens hjemsted er […] Kommune.

1.4       Foreningen er en almindelig (ikke erhvervsdrivende) forening.

Formål og medlemskab 

2.1                 [udeladt]

2.2       Som medlem kan optages de (hvad enten privat, virksomheder eller andet), som kan tilslutte sig foreningens formål og som betaler kontingent i henhold til § 5. Medlemskab er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Bestyrelsen kan dog diskretionært med begrundelse beslutte ikke at acceptere et medlemskab.

2.3       Udmeldelse kan kun ske skriftligt til kassereren eller bestyrelsen, og udmeldelse får virkning fra udgangen af regnskabsåret, mens et for perioden indbetalt kontingent ikke tilbagebetales.

2.4       Et medlem, der overtræder foreningens vedtægter eller evt. ordensregler, kan ekskluderes. Et medlem kan desuden ekskluderes af foreningen, hvis det i ord, gerninger, ytringer eller på anden vis handler til skade for foreningen, eller bestyrelsen i øvrigt finder rimelig anledning til eksklusion. Bestyrelsen kan ud fra førnævnte med almindeligt flertal (diskretionært) træffe beslutning om eksklusion, ligesom generalforsamlingen med almindeligt flertal kan beslutte samme efter fremsættelse af forslag på en generalforsamling om samme.

2.5                 Medlemskabet giver ikke ret til nogen del af foreningens formue.

[…]

Foreningens daglige ledelse

4.1       Foreningens daglige ledelse forestås af bestyrelsen. Bestyrelsen skal bestå af 3-6 medlemmer, hvor de op til 4 af generalforsamlingen valgte medlemmer er på valg hvert år. Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med vedtægterne og beslutninger truffet af generalforsamlingen. Bestyrelsen kan udpege (og afsætte) en styregruppe med deltagelse af andre ikke-bestyrelsesmedlemmer til at bistå og sparre med bestyrelsen, herunder i bestyrelsens beslutningstagen. 1 bestyrelsesmedlem, hvis bestyrelsen består af 3-4, og 2 medlemmer, hvis bestyrelsen består af 5-6, udpeges af den/de oprindelige stiftere forudsat disse stadig er medlem af foreningen. Kan stiftergruppen (dem, der stadig er medlemmer) ikke blive enige, så bortfalder retten til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlem(mer). Foreningens oprindelige stiftere er, […], […], […], […] og […]. De af stifter(ne) udpegede bestyrelsesmedlem(mer) udpeges uden tidsbegrænsning, men kan til enhver tid afsættes af vedkommende, der har udpeget medlemmet, hvorefter vedkommende stifter(e) kan udpege et nyt bestyrelsesmedlem. Hvis Stiftergruppens ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer ikke anvendes, det være sig fordi stiftergruppen frafalder retten, ikke kan blive enige, ikke længere er medlemmer af foreningen eller en hvilken som helst anden årsag, så vælges samtlige bestyrelsesmedlemmer af generalforsamlingen.
 

4.2       Bestyrelsesmedlemmerne skal være fysiske personer, som er medlemmer. Bestyrelsen modtager ikke aflønning, men kan få afholdte udgifter for foreningen refunderet.

4.3       Bestyrelsen konstituerer sig selv senest 14 dage efter enhver ændring i bestyrelsen med formand, der skal være en af de af foreningens stifter, jf. § 4.1, udpegede bestyrelsesmedlem(mer) samt eventuel næstformand og en kasserer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

4.4       Bestyrelsesformanden indkalder til og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt - som kan ske elektronisk - med angivelse af dagsorden, når et bestyrelsesmedlem fremsætter skriftligt ønske om det overfor bestyrelsen, hvorefter formanden skal indkalde til møde til afholdelse senest fire uger efter, at ønsket om et møde er kommet til bestyrelsesformandens kundskab.

4.5       Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når minimum 2 medlemmer deltager. Møder kan afholdes telefonisk, elektronisk, fysisk eller pr. e-mail som bestemt i indkaldelsen. I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme afgørende.

Kontingent

5.1       Medlemskontingentets størrelse fastsættes årligt af den ordinære generalforsamling. Forslag til kontingentets størrelse bekendtgøres sammen med indkaldelse til generalforsamling, jf. § 3.2. Kontingent kan differentieres mellem medlemmer på personer henholdsvis virksomheder.

[…]

Opløsning

10.1     Opløsning af foreningen kræver enten et flertal på 2/3 af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte medlemmer, samt at et flertal af foreningens oprindelige stiftere nævnt i pkt. 4.1, som fortsat er medlemmer på afstemningstidspunktet, stemmer for.

10.2      I tilfælde af opløsning skal foreningens midler anvendes i overensstemmelse med det i § 2 fastsatte formål eller overdrages til en forening eller lignende, som er hjemmehørende i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, og som har almennyttige formål af tilsvarende eller lignende art. Beslutning om den konkrete anvendelse eller overdragelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

Vedtagelse

11.1      Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling den [dato udeladt].

Spørgers opfattelse og begrundelse

Højesteret har i SKM2009.29.HR afsagt dom, hvor gave fra selskab til forening ikke var maskeret udlodning til eneanpartshaveren.

I sagen uddelte S ApS i indkomståret 2000 en gave på 100.000 kr. til M, der var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver.

Højesteret fandt, at skattemyndighederne ved godkendelsen efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, havde anerkendt, at foreningens midler blev anvendt i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Højesteret fandt videre, at gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.

Højesteret udtalte følgende i sagen:

"Det er ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod sit selskab yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gælder, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt »præceptor« til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger en maskeret udlodning, som er skattepligtig efter ligningslovens § 16 A. Højesteret tager derfor hans påstand til følge."

Før en donation til Foreningen G1 besluttes, vil H2 A/S sikre, at det almennyttige formål hos modtageren er opfyldt, herunder at en nedlæggelse af modtageren vil medføre, at den ydede donation kun kan overføres til andre skoler, institutioner og foreninger med almenvelgørende formål.

Når donationen sker til en skole, institution eller forening, så sker donationen til et alment velgørende formål uden personlige interesserer for hovedaktionæren. Donationen vil derfor efter praksis ikke have nogen skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren. Se Højesterets dom af 2. juni 1995 i TfS 1995,454.

I henhold til Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.3.5.2.1 - så kræver en beskatning som maskeret udlodning af hovedaktionæren, opfyldelse af begge følgende forhold:

• At udgiften ikke er en driftsomkostning.
• At udgiften er afholdt i hovedaktionærens interesse.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at en donation fra H2 A/S til Foreningen G1 støtter almenvelgørende formål uden interesser for hovedaktionæren - og at der derfor ikke skal ske beskatning af hovedaktionæren af de ydede donationer.

Spørgsmål 1 kan efter vores opfattelse besvares med et JA.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabet H2 A/S uden skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren A kan donere 750.000 kr. til Foreningen G1.

Begrundelse

H2 A/S påtænker at donere 750.000 kr. til foreningen "Foreningen G1".

H2 A/S ønsker i den forbindelse afklaret, om donationen vil få skattemæssige konsekvenser for A, der er eneejer af H1 A/S, der ejer alle aktierne i H2 A/S.

For at H2 A/S kan donere 750.000 kr. til foreningen "Foreningen G1" uden skattemæssige konsekvenser (udbyttebeskatning) for A, er det en betingelse, at foreningen kan anses for at have et almenvelgørende eller almennyttigt formål samt at gaven fra H2 A/S anses for ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.

Efter ligningslovens §16 A, stk. 1, skal udbytte af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes i udgangspunktet alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, jf. samme bestemmelses stk. 2.

De skattemæssige konsekvenser for en hovedaktionær ved et hovedaktionærselskabs ydelse af gaver er blandt andet omtalt i lovforarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5 (tidligere nr. 6), jf. de specielle bemærkninger til § 5, nr. 1, lovforslag L 29, FT 2020/21.

Det fremgår heraf, at efter praksis omfatter ligningslovens § 16 A, stk. 2, både kontante midler og fordele, som bliver stillet til rådighed for en hovedaktionær eller andelshaver. Hvis der ikke er tale om en i selskabet vedtaget udbytteudlodning, taler man i praksis om beskatning af maskeret udbytte. Maskeret udbytte omfatter situationer, hvor et selskab afholder en udgift i hovedaktionærens interesse, f.eks. hvis selskabet afholder udgifterne til aktionærens private fødselsdagsfest, eller hvis hovedaktionæren ikke betaler for en fordel, f.eks. hvis hovedaktionæren kan gå på jagt på selskabets ejendom, uden at der betales en jagtleje til selskabet.

Videre omtales i lovforarbejderne den situation, hvor en aktionær lader sit selskab yde gaver til en fond. Har aktionæren en personlig eller økonomisk interesse i ydelsen af gaverne, kan beløbet efter en konkret vurdering anses for at have passeret aktionærens økonomi, og aktionæren vil i så fald blive udlodningsbeskattet af beløbet (maskeret udlodning).

Herudover fremgår det af lovforarbejderne, at såfremt et selskab yder en gave, der ikke er aktier, eksempelvis ved at yde et kontant bidrag til en almennyttig forening, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A, kan bidraget således stadig efter vedtagelsen af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, - efter en konkret vurdering - anses for at være ydet i aktionærens ideelle interesse og dermed ikke udløse udlodningsbeskatning af aktionæren.

Efter gældende praksis er det en betingelse for, at der ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren, at gaverne bliver ydet til en fond eller forening, der er almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der bliver tilgodeset, er aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse.

Fonden eller foreningen skal således hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden eller foreningen kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Erhvervsmæssige aktiviteter udelukker således ikke i sig selv, at der ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond eller forening lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag.

Begrebet "almenvelgørende" omfatter tilfælde, hvor der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang, mens begrebet "almennyttig" dækker over, at der tilgodeses en vis videre kreds af personer, hvis virke i samfundet, ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som nyttig, jf. UfR1999.213.H. Af praksis som gengivet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.9.9.1.3, følger, at fx sociale, videnskabelige, kulturelle og undervisningsformål vil kunne anses for almennyttige formål.

Af praksis kan bl.a. nævnes SKM2009.29.H, hvor hovedanpartsselskabet havde ydet en gave til G1 Mission, der var godkendt som almennyttig/almenvelgørende efter bestemmelsen i ligningslovens § 8 A. Højesteret udtalte, at gaver, som gives til en sådan almennyttig forening, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Højesteret fandt det derudover ikke godtgjort, at gaven var ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end anpartshaverens ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gjaldt også, selvom anpartshaverens hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret fandt det herefter ikke godtgjort, at hovedanpartshaveren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i at begunstige foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en maskeret udlodning, som var skattepligtig efter ligningslovens § 16 A.

Derudover kan nævnes TfS 2000,874 VLD, hvor Vestre Landsret fastslog, at værdien af et gældsbrev, som et selskab overdrog som gave til en af selskabet stiftet fond, ikke kunne anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Ved vurderingen lagde Landsretten bl.a. vægt på, at fondens formål måtte anses for at være af almennyttig eller almenvelgørende karakter. Ved vurderingen blev der endvidere lagt vægt på, at hovedanpartshaveren ikke havde hverken en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

I SKM2023.228.SR var der tale om en erhvervsdrivende fond, og fondens formål var at yde støtte af almennyttig eller almenvelgørende karakter til individer, personer og foreninger, der havde økonomisk behov, til et eller flere af følgende formål:

"2.2 Fondens midler kan søges af personer eller foreninger, herunder sammenslutninger af sådanne, som opfylder et eller flere formål således som angivet i pkt. 2.1, og som er hjemmehørende i […]

 2.3 Fondens bestyrelse afgør endeligt og bindende, hvorledes fondens formål opfyldes. De anførte områder er ikke opstillet i en prioriteret rækkefølge, og det er overladt til bestyrelsens frie skøn at træffe beslutning om og i hvilket omfang, der skal uddeles midler til de respektive formål, herunder om et eller flere af formålene i en af bestyrelsen fastsat periode skal prioriteres frem for andre."

Skatterådet bekræftede, at fondens formålsbestemmelse var almenvelgørende/almennyttig, og at et kapitalindskud i fonden bestående af kontanter, hvorved fondens grundkapital blev tilvejebragt, ikke udløste beskatning af de ultimative ejere af det overdragne selskab.

Konkret vurdering af den påtænkte gave til Foreningen G1

Det er oplyst, at Skattestyrelsen den 8. juli 2024 på grundlag af de nuværende vedtægter har godkendt Foreningen G1 efter reglerne for almenvelgørende eller almennyttige foreninger i ligningslovens § 8 A. Godkendelsen er gældende fra 1. januar 2024.

Da godkendelsen efter reglerne for almenvelgørende eller almennyttige foreninger i ligningslovens § 8 A er sket på grundlag af de nuværende vedtægter i Foreningen G1, har Skattestyrelsen således anerkendt, at foreningens midler efter foreningens formål anvendes i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Spørgsmålet er herefter om den påtænkte gave til Foreningen G1 bliver givet i As ideelle interesse i at fremme foreningens formål.

Efter vedtægterne og efter det oplyste, er hverken A eller hans nærtstående personligt involveret i Foreningen G1. A eller hans nærtstående er således hverken stifter, bestyrelsesmedlem eller har særlige rettigheder i Foreningen G1.

Det er oplyst, at foreningen har anvendt de indsamlede midler til køb af […] samt […].

Efter en konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte gave gives ud fra en ideel interesse i at fremme Foreningen G1’s formål, der som anført ovenfor anses for almennyttigt. Skattestyrelsen har ved vurderingen henset til, at foreningen har anvendt de hidtil indsamlede midler til foreningens almennyttige formål.

H2 A/S vil således kunne donere en gave på 750.000 kr. til foreningen uden skattemæssige konsekvenser for A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 8 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 26.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen fastsætter for patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme, særlige regler om godkendelse, der fraviger de almindelige betingelser om antal kontingentbetalende medlemmer, antal årlige gavegivere, gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller formue. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Stk. 4. Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.

Ligningslovens § 16 A

ed opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)      Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1. 

2)      Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3)      Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4)      Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5)      Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

[…]

Forarbejder

Lov 2020-12-08 nr. 1836 (LFF 2020-10-07 nr. 29) Forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde)

[…]

Til § 5

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, henregnes til udbytte alt, hvad der udloddes til en aktuel aktionær eller andelshaver. Efter praksis omfatter denne bestemmelse både kontante midler og fordele, som bliver stillet til rådighed for en hovedaktionær eller -andelshaver. Hvis der ikke er tale om en i selskabet vedtaget udbyttelodning, taler man i praksis om beskatning af maskeret udbytte. Maskeret udbytte omfatter situationer, hvor et selskab afholder en udgift i hovedaktionærens interesse, f.eks. hvis selskabet afholder udgifterne til aktionærens private fødselsdagsfest, eller hvis hovedaktionæren ikke betaler for en fordel, f.eks. hvis hovedaktionæren kan gå på jagt på selskabets ejendom, uden at der betales en jagtleje til selskabet.

En aktionær kan lade sit selskab give gaver til en fond, herunder vederlagsfrit overdrage aktier i et datterselskab. Har aktionæren en personlig eller økonomisk interesse i overdragelsen, kan beløbet efter en konkret vurdering anses for at have passeret aktionærens økonomi, og aktionæren vil i så fald blive udlodningsbeskattet af beløbet (maskeret udlodning).

I praksis har det imidlertid i visse situationer været anerkendt, at aktionæren kan lade sit holdingselskab give aktier i et underliggende selskab, hvori den erhvervsmæssige virksomhed drives, til en fond, uden at dette medfører udlodningsbeskatning af aktionæren. For at der i en sådan situation ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren, er det en betingelse, at aktierne gives til en fond, der er almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodeses, er aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse. Afgørelsen af, om gaven udløser beskatning som maskeret udbytte hos aktionæren, beror på en konkret vurdering.

Det overdragende selskab er ikke skattepligtigt af overdragelsen, hvis der er tale om en overdragelse af datterselskabsaktier til fonden, da et selskabs afståelse af datterselskabsaktier er skattefri. Fonden vil ikke være skattepligtig af den modtagne gave i form af aktier, hvis denne sker til fondens grundkapital, og der ikke er tale om en familiefond. Samlet set kan der således efter gældende regler - hvis en række betingelser er opfyldt - ske overdragelse af erhvervsvirksomhed til en fond uden nogen beskatning.

Det foreslås i § 16 A, stk. 2, nr. 6, at til udbytte henregnes også værdien af en gave, der ydes ved en helt eller delvist vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en aktionær, der udnytter sine aktionærbeføjelser til at lade et selskab yde en gave i form af aktier, der overdrages helt eller delvist vederlagsfrit, fremover som udgangspunkt vil blive beskattet af gavens værdi som maskeret udlodning ikke blot i de tilfælde, hvor gaven må anses for ydet i aktionærens økonomiske eller personlige interesse, men også hvor gaven ydes i aktionærens ideelle interesse, som beskrevet ovenfor under beskrivelsen af gældende ret. Derved vil den ovenfor beskrevne fremgangsmåde efter den foreslåede bestemmelse fremover som udgangspunkt ikke kunne anvendes til at overdrage en erhvervsvirksomhed til en fond uden beskatning. Den foreslåede bestemmelse skal dog ses i sammenhæng med det nedenfor omtalte forslag til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, hvorefter der fortsat vil være mulighed for at yde denne form for gaver uden skattemæssige konsekvenser for aktionæren, såfremt der inden overdragelsen er opnået tilladelse fra Skatterådet.

Et eksempel, hvor der fremover vil kræves en forudgående tilladelse fra Skatterådet, for at aktierne kan overdrages skattefrit for hovedaktionæren, vil være overdragelse af aktier til en fond med et almennyttigt formål, som f.eks. en fond, hvis formål er at bidrage med beløb til indkøb af hospitalsudstyr til hospitalerne, jf. SKM2018. 79. SR.

Såfremt der sker en overdragelse af aktier i et selskab mod betaling af aktiernes værdi, anses overdragelsen ikke for at være sket i aktionærens ideelle interesse, hvorfor aktionæren ikke vil skulle beskattes af maskeret udlodning. Dette vil der ikke efter den foreslåede bestemmelse blive ændret på. Ydes der alene en delvis betaling for aktiernes værdi, vil aktionæren efter den foreslåede bestemmelse skulle beskattes af maskeret udlodning for den resterende del, såfremt overdragelsen sker i aktionærens ideelle interesse.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun overdragelse af aktier m.v., dvs. aktier, anparter og andelsbeviser. Såfremt et selskab giver en gave, der ikke er aktier, eksempelvis ved at yde et kontant bidrag til en almennyttig forening, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A, kan bidraget således stadig - efter en konkret vurdering - anses for at være ydet i aktionærens ideelle interesse og dermed ikke udløse udlodningsbeskatning af aktionæren, jf. f.eks. SKM2009.29.HR. I denne sag lod en eneanpartshaver sit selskab yde en gave i form af et kontant bidrag til en forening, og Højesteret fandt det ikke godtgjort, at gaven blev ydet for at tilgodese andre interesser end hovedanpartshaverens ideelle interesse.

Praksis

SKM2009.29.HR

A var eneanpartshaver i et anpartsselskab, S, der i 2000 gav en gave på 100.000 kr. til en missionsforening, M, som af skattemyndighederne var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. A's hustru var medlem af M og virkede som en af nogle særligt udpegede personer (»præceptorer«) til fremme af M's aktiviteter. Skattemyndighederne og Landsskatteretten traf afgørelse om, at betalingen måtte anses for motiveret i A's personlige ideelle interesse, og at den del af gaven, 94.500 kr., der lå ud over beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 A, måtte anses som skattepligtig maskeret udbytte til A, og forhøjede derfor hans skattepligtige indkomst. Højesteret udtalte bl.a., at gaver, som gives til en almennyttig forening, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, som udgangspunkt må forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål. Det var ikke godtgjort, at den gave, som A som eneanpartshaver lod S yde M, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Dette gjaldt, uanset at A's hustru var medlem af M og virkede til fremme af M's aktiviteter. Det var på denne baggrund ikke godtgjort, at A havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i begunstigelsen af foreningen, at gaven kunne anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der forelå en skattepligtig maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A. A's skattepligtige indkomst blev derfor nedsat med forhøjelsen på 94.500 kr.

TfS 1995,454 H

En advokat, som personlig havde oprettet adskillige fradragsberettigede forpligtelseskontrakter til fordel for almenvelgørende institutioner m.v. godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, overførte nogle udlejningsejendomme til et anpartsselskab og ønskede herefter at lade selskabet oprette tilsvarende kontrakter. I en afgørelse truffet i henhold til lov om bindende forhåndsbesked udtalte Landsskatteretten, at selskabet ikke kunne opnå fradragsret for løbende ydelser til 3 angivne godkendte institutioner, da de påtænkte dispositioner måtte anses for at være et udslag af advokatens varetagelse af sine personlige interesser. Denne afgørelse blev ændret af Højesteret, da der efter ligningslovens § 12, stk. 2, udtrykkeligt også tilkommer selskaber fradragsret, da det forhold, at det er en hovedaktionærs eller hovedanpartshavers ideelle interesse, der har ført til, at selskabet har påtaget sig forpligtelsen, ikke kan bevirke, at der med støtte i et almindeligt princip om maskeret udbytte gøres undtagelse fra fradragsretten, og da der ikke i lovens forarbejder var tilstrækkelige holdepunkter for et andet resultat. For så vidt angik en principal videregående påstand afvistes sagen, allerede fordi denne påstand faldt uden for rammerne af den afgørelse, der var truffet af Landsskatteretten.

TfS2000, 874 VLD

Værdien af et gældsbrev, som et selskab overdrog som gave til en af selskabet stiftet fond, kunne ikke anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

SKM2023.228.SR

Sagen vedrørte hvorvidt en gældskonvertering mellem et moderselskab og dets 100 pct. ejede datterselskab udløste beskatning af de ultimative ejere. Skatterådet fandt, at i den konkrete sag indebar gældskonverteringen ikke, at der skete nogen form for udlodning til Spørgerne ligesom der ikke skete nogen formueforskydning mellem dem. På den baggrund fandt Skatterådet, at gældskonverteringen ikke udløste beskatning af de ultimative ejere. Endvidere vedrørte sagen spørgsmålet hvorvidt en dansk fond med en nærmere beskrevet formålsbestemmelse var almenvelgørende/almennyttig. Skatterådet kunne bekræfte dette, og at et kapitalindskud i fonden bestående af kontanter, hvorved fondens grundkapital tilvejebringes, ikke udløste beskatning af de ultimative ejere af det overdragne selskab.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.3.5.2.1

Regel

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

[…]

Betingelser for at statuere maskeret udbytte

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

• Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?
• Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse skal vurderes bredt. Det kan fx være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Eksempel

Et selskab, der blev nægtet fradrag for indbetalinger på pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. En skønnet andel af indbetalingerne blev i stedet anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at direktøren ikke kunne opgøre sin arbejdsindsats, og at indbetalingerne oversteg hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Se SKM2001.545.ØLR.

Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående.

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport. Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR.

[…]

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er fx ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

Fx et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Bemærk (gaver mv.)

Hvis der konkret er fradrag efter loven for en udgift i selskabet, så kan der ikke statueres maskeret udbytte, selv om udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og det ikke er en driftsomkostning. Der kan fx ikke statueres maskeret udbytte hos aktionæren af gaver og løbende ydelser, der er fradragsberettigede efter LL §§ 8 A, 8 H og 12.

Der kan til gengæld under visse omstændigheder statueres maskeret udbytte af beløb, der overstiger de fradragsberettigede beløbsgrænser. Se TfS 1995, 454 HRD, og SKM2005.129.LSR.

Det er ikke afgørende for den skatteretlige vurdering af eventuelt maskeret udbytte, at selskabet efter anden lovgivning er hjemlet adgang til at afholde en udgift. Se SKM2006.189.ØLR.

Se også

Se også C.A.4.1.5 Fradrag for løbende ydelser og gaver LL §§ 12 og 8 A.

[…]

Den juridiske vejledning 2025-1 C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

[…]

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. Prioriteringsreglen i FBL § 6 har betydning for størrelsen af fradraget. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.

Fradrag finder sted i den indkomst, der er opgjort efter FBL §§ 3 og 8, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter SEL § 12.

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab. Se bl.a. SKM2024.572.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at uddelingerne ikke var sket til en ubestemt videre kreds, når fonden alene uddelte til personer med tilknytning til en bestemt virksomhed. 

I SKM2024.597.LSR har Landsskatteretten fundet, at en fond, der ifølge vedtægterne havde til formål at yde støtte til tidligere elever fra X skole til rejse og ophold i forbindelse med uddannelse, ikke havde et formål, der kom en vis videre kreds til gode, hvorfor der ikke var tale om et almennyttigt formål.

Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort afgørelse fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR.

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

[…]

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2. Se TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, der var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset om sådanne formål ikke fremgik af sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, og der stilles derfor heller ikke skatteretligt krav herom.

[…]

Konkret vurdering

Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag.

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne derfor foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

[…]