(v/ advokat Mathias Borch Rosenberg Højland, prøve)
(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)
(v/ advokat Mathias Borch Rosenberg Højland, prøve)
(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)
Retten i Y5-by har den 13. juni 2023 afsagt dom i 1. instans (BS-26535/2021SVE og BS-40834/2021-SVE).
Landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Susanne Lehrer og Knud-Erik Kofoed (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2013 skal nedsættes med 700.937 kr. og for indkomståret 2014, skal nedsættes med 291.855 kr.
Appellanten, H1, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet indberetningspligt for indkomstårene 2013 og 2014 i relation til beskatning af værdi af fri bil i forhold til en (red.fjernet.bilmærke) med reg.nr. ...Q (tidligere ...Q1).
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
A har afgivet supplerende forklaring. KH har endvidere afgivet forklaring.
A har forklaret bl.a., at han fortsat er eneanpartshaver og direktør i H1. Selskabet holder til på Y1-adresse og på Y2-adresse, hvor selskabets administration og bogholderi er beliggende. Koncernen beskæftiger sig med salg af specialbiler til udlandet, herunder til hjælpeorganisationer i Y3-kontinent og Y4-land, og ejendomsudvikling i Y5-by-området og andre steder i Danmark. Koncernens aktiviteter omfatter desuden ventureinvesteringer, navnlig i Danmark og Y6-land. Som direktør afholder han møder i forbindelse med koncernselskabernes forskellige aktiviteter, herunder med mulige interessenter. Hans arbejde omfatter også almindelig kontordrift i form af besvarelse af mails og telefonsamtaler, som han foretager fra kontoret i Y7-by eller Y5-by.
Anskaffelsen af (red.fjernet.bilmærke) som direktionsbil hang sammen med hans kørselsbehov som direktør. I 2013 og 2014 omfattede dette navnlig kørsel mellem de to kontorer i Y7-by og Y5-by samt kørsel til lufthavnen i forbindelse med hans mange forretningsrejser. Han var i de pågældende år bortrejst fra Danmark ca. en tredjedel af tiden. Hans private kørselsbehov i Danmark var begrænset. Ved valget af direktionsbil var det væsentligt, at der var tale om en sikker og repræsentabel bil. Han vurderede, at den omhandlede (red.fjernet.bilmærke) var velegnet til formålet. Det spillede en rolle, at bilen var mindre tung og bremsede bedre end de typiske direktionsbiler, som oftest er af mærket (red.fjernet.bilmærke1), (red.fjernet.bilmærke2) eller (red.fjernet.bilmærke3).
(red.fjernet.bilmærke) kan ikke indregistreres på gule plader, fordi den har fire sæder.
Han har ikke behov for at transportere mange ting i forbindelse med sit arbejde. Han medbringer i det daglige en lille taske med sin computer, og når han rejser, medbringer han kun en mindre kuffert.
Anskaffelsen af (red.fjernet.bilmærke) var begrundet i erhvervsmæssige forhold, og Skatteministeriets synspunkter er efter hans opfattelse udtryk for "smagsdommeri".
(red.fjernet.bilmærke4), som han omtalte under sin forklaring i byretten, indgik i en byttehandel ved selskabets anskaffelse af den (red.fjernet.bilmærke5), som han i 2013 og 2014 anvendte privat og blev beskattet af som firmabil. Når han opholdt sig i Danmark, var han typisk i Y5-by-området, og (red.fjernet.bilmærke5) kunne sagtens dække hans private kørselsbehov. Bilen blev derudover benyttet af hans familie. Det er en mere praktisk bil med mere plads, herunder til bagage, og som kan anvendes i al slags vejr. Han anvendte i 2013 og 2014 denne (red.fjernet.bilmærke5) til at køre fra sin bopæl til kontoret i Y5-by, og når han i weekender skulle spille (red.fjernet.aktivitet) eller køre på lossepladsen. Hvis han skulle fra Y5-by til kontoret i Y7-by, satte hans hustru KH ham af på kontoret i Y5-by, hvorefter hun kunne anvende bilen til sine praktiske gøremål. Som bilforhandler var han fuldt ud bekendt med reglerne om beskatning af firmabiler.
Han blev først i 2014 opmærksom på muligheden for splitleasing. Splitleasingaftalen, som blev indgået i 2014, gav ham større fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af (red.fjernet.bilmærke). Hans kørselsbehov var uændret før og efter indgåelsen af splitleasingaftalen.
Da han afleverede (red.fjernet.bilmærke) til leasingselskabet i 2014, viste kilometertælleren 33.068 km. Da han modtog bilen igen fra leasingselskabet, havde bilen kørt yderligere 198 km. Kilometerangivelsen på 32.000 stammer fra hans mail til leasingselskabet i april 2014, hvor han forhørte sig om muligheden for splitleasing. På dette tidspunkt havde (red.fjernet.bilmærke) kørt ca. 32.000 km. Det er kutyme, at kilometertallet afrundes i forbindelse med indregistrering og syn af biler. Han står inde for de kilometerangivelser, der fremgår af det fremlagte kørselsregnskab.
Specialbilerne, som virksomheden sælger i udlandet, kan være firehjulstrukne køretøjer, der kan anvendes ved oversvømmelser eller andet ufremkommeligt terræn. Virksomheden beskæftiger sig derudover med investeringsbiler, dvs. biler, som ikke anvendes til kørsel, men anskaffes i forventning om en fremtidig værdistigning.
Registreringen af den erhvervsmæssige kørsel i (red.fjernet.bilmærke) skete konkret ved, at han noterede kørslerne i hånden i en kørebog, han havde købt på en tankstation. Da hans "kragetæer" var svære at læse, renskrev han efterfølgende sine notater i det kørselsregnskab, som er fremlagt i sagen, og som blev fremsendt til skattemyndighederne. Når det af kørselsregnskabet fremgår, at (red.fjernet.bilmærke) i perioden (red.fjernet.periode) var "Udlånt til kunde, (red.fjernet.kunde)", er der tale om, at bestyrelsesformanden i G1-virksomhed, som var bosiddende i Y8-land, lånte bilen, formentlig for at køre til et bestyrelsesmøde på Y2-adresse. Da han deltog i et møde med Skatteankestyrelsen om sagen, medbragte han den håndskrevne kørebog og foreviste denne for sagsbehandleren, som ikke stillede spørgsmål hertil.
KH har forklaret bl.a., at hun er uddannet (red.fjernet.uddannelse), og at hun de sidste 25 år har været arbejdende (red.fjernet.arbejde). Hendes (red.fjernet.kunst) anvendes til udsmykning af virksomhedens lokaler, og hun er involveret i denne del af virksomheden. I 2013 og 2014 opholdt hun sig hovedsagelig hjemme på parrets bopæl på Y9-område, og hun havde ingen privat bil til rådighed. Hun benyttede dog familiens (red.fjernet.bilmærke5), når hun havde behov for en bil. Deres sønner var på dette tidspunkt flyttet hjemmefra, og hun havde i det daglige ikke brug for en bil, da hun cyklede til det nærliggende bageri og supermarked. Hendes kørselsbehov omfattede navnlig storindkøb og ture til planteskolen og lossepladsen. Hun havde derfor ikke behov for en fast bil på bopælen. Hun arbejdede hjemme og er et "hjemmemenneske". Hun stod for hus og have. Hvis hun havde behov for at benytte bilen, satte hun A af på kontoret i Y5-by. Han spiste ofte frokost på bopælen og løb da i den forbindelse hjem midt på dagen. Han arbejdede desuden ofte fra bopælen en del af dagen, og dermed kunne hun bruge deres (red.fjernet.bilmærke5), hvis hun havde ærinder. Hun var generelt meget fleksibel og kunne flytte sine gøremål til en anden dag efter behov.
(red.fjernet.bilmærke) var en direktionsbil. Hun har ikke kørt (red.fjernet.bilmærke). A fortalte hende, at bilen kun skulle bruges som direktionsbil og til repræsentation. Hun har dog kørt med i bilen som passager i forbindelse med, at hun har ledsaget A på forretningsrejser eller til møder i Y7-by. I disse tilfælde har A været fører af (red.fjernet.bilmærke). Bilen har ikke holdt på deres bopæl i 2013 eller 2014. Det var aftalt, at bilen skulle stå på virksomhedens adresse. Hvis A var til møder i Y7-by, ringede han til hende, når han var tilbage i virksomheden i Y5-by, så hun kunne hente ham, hvis hun havde anvendt deres (red.fjernet.bilmærke5) den pågældende dag.
Hun deltog ofte i forretningsrejser og på forretningsmøder, fordi hun interesserede sig for virksomhedens forhold. Det er rigtigt, at hun i 2013 og 2014 var bestyrelsesformand i H1 og på den måde havde en rolle i virksomheden. Hun og A drøftede virksomhedens forhold. Det er vanskeligt for hende nærmere at beskrive sin rolle i virksomheden, men det er rigtigt, at hun havde en afgørende stemme, og at A ikke foretog sig noget i virksomheden uden at involvere hende. Hun havde også en rolle i forhold til virksomhedens ansatte og var meget synlig i organisationen.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
A og H1 har i et sammenfattende processkrift af 1. april 2025 yderligere anført følgende (henvisninger til bilag, ekstrakt og materialesamling samt afsnitsnummerering udeladt):
"Ej grundlag for beskatning af værdi af fri bil
Det kan af byrettens dom side 54 konstateres, at byretten ikke tillægger kørselsregnskabet, hvor det erhvervsmæssige formål med de enkelte kørsler er indarbejdet, nogen bevismæssig betydning, da det er "udarbejdet efterfølgende". Det er ganske vidst korrekt, at beskrivelsen af det erhvervsmæssige formål er skrevet ind i kørselsregnskabet efterfølgende, man da dette - på baggrund af en forespørgsel fra Skatteankestyrelsen - er sket ved, at A har flyttet beskrivelsen fra sin kalender, som indeholder samtlige erhvervsmæssige gøremål, over i kørselsregnskabet, har dette ingen betydning for kørselsregnskabets bevisværdi.
Det er i denne sammenhæng centralt at understrege, at det hverken følger af praksis eller de relevante retsregler på området, at et løbende ført kørselsregnskab skal udarbejdes i ét og samme dokument, hvorfor det således ikke har nogen betydning for et kørselsregnskabs bevisværdi, hvorvidt de relevante oplysninger er angivet i to eller flere dokumenter og/eller programmer.
Der følger derimod af praksis på området, at rekonstruerede kørselsregnskaber skal tillægges bevisværdi i sager om beskatning af værdi af fri bil, hvis de fremstår som troværdige, jf. bl.a. SKM 2004.85.ØLR. Det er hertil centralt at understrege, at skattemyndighederne ikke har fundet anledning til at anfægte den erhvervsmæssige karakter af de kørsler, der er angivet i det af selskabet fremlagte kørselsregnskab. Der er som følge heraf ikke grundlag for at anfægte kørselsregnskabets bevisværdi.
Der er derimod grundlag for at anfægte, at det af byrettens præmisser kan udledes, at det ved rettens bedømmelse er tillagt betydning, at der er tale om en "udpræget luksusbil". Det er ganske svært at se, hvor hjemlen til at inddrage dette synspunkt skal findes, hvis det altså ikke er i den såkaldte "Jantelov", som de danske domstole hverken kan eller må træffe afgørelser på baggrund af.
Selskabets valg af direktionsbil er begrundet i flere hensyn, herunder særligt det kommercielle hensyn til at se præsentabel ud i forbindelse med de mange mødeafholdelser rundt om i landet, ligesom det er en af de biler i verden med bedst komfort og højeste sikkerhed. Hertil kommer, at H1 er medejer af G1-virksomhed, som beskæftiger omkring 240 medarbejdere inden for bilindustrien, hvorfor det således kan lægges til grund, at anskaffelsen af den i sagen omhandlende bil er begrundet i forretningsmæssige hensyn.
Det skal for god ordens skyld understreges, at prisen på selskabets direktionsbil er et forretningsmæssigt anliggende, som er de danske skattemyndigheder uvedkommende, da der ej heller er hjemmel til at nægte et selskab fradrag for deres udgiftsafholdelse, hvis de af forretningsmæssige årsager vælger at købe en pladsbillet i toget eller en business class-billet i flyet.
Retsbeskyttet forventning
Appellanterne er derfor også noget forundret over byrettens bemærkning om, at SKAT ikke "aktivt har taget stilling til H1’ kørselsregnskaber for 2011 og 2012 {…}", da dette helt åbenbart er tilfældet, eftersom SKAT i skrivelsen af den 28. januar 2014, bl.a. positivt anmodede om at få tilsendt:
"Kørselsregnskab for (red.fjernet.bilmærke) - reg. Nr. ...Q1 (Købt den
12. oktober 2011) med angivelse af hvem, som har bilen til rådighed."
Det giver absolut ingen mening at udarbejde en så specifik og detaljeret materialeindkaldelse uden at forholde sig til det efterspurgte materiale. Dette har klart formodningen imod sig, ligesom det i øvrigt vil have karakter af særdeles Y6-landglig sagsbehandling, såfremt skattemyndighederne blot kan indkalde noget helt specifikt materiale uden at forholde sig til det.
Det kan derfor også lægges til grund, at SKAT har foretaget en egentlig gennemgang af det fremsendte kørselsregnskab, herunder en tilbundsgående prøvelse af, hvorvidt den pågældende bil har stået til rådighed for A’s private benyttelse i indkomstårene 2011 og 2012.
Da SKAT - på baggrund af den fremsendte dokumentation - ikke fandt grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, er det evident, at skattemyndighederne i de forudgående indkomstår har foretaget en tilbundsgående prøvelse af helt samme faktuelle forhold og juridiske spørgsmål, som nærværende sag vedrører, uden at dette har givet anledning til bemærkninger.
A og H1 har derfor - i berettiget god tro - fortsat med løbende at udarbejde kørselsregnskaber på samme måde for den omhandlede (red.fjernet.bilmærke) i de efterfølgende indkomstår. At dette er tilfældet, kan tydeligt ses ved at sammenholde kørselsregnskaberne for indkomstårene 2011 og 2012 med kørselsregnskaberne for indkomstårene for 2013 og 2014, jf. henholdsvis …
Det har ingen betydning for A og selskabets retsbeskyttede forventning, at SKAT i deres forslag til afgørelse af den 2. maj 2014, jf. … har indsat en standardfrase om, at "[s]elvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på den samme periode igen", da dette alene er et forbehold for efterfølgende korrektioner af andre forhold i samme periode, da skattemyndighederne alene foretager en prøvelse af de forhold, som de specifikt efterspørger."
Skatteministeriet har heroverfor i et påstandsdokument i 1. april 2025 yderligere anført følgende (henvisninger til ekstrakt og materialesamling samt afsnitsnummerering udeladt):
"Beskatning af rådighed over fri bil
Det bemærkes dog også i den sammenhæng, at der er enighed om, at bilen ikke var parkeret på Selskabets adresse i Y7-by, men derimod var parkeret på datterselskabets adresse i Y5-by, blot 7 km fra A’s privatadresse.
I Selskabets kørselsregnskab er der dog ikke i ét eneste tilfælde angivet noget (erhvervsmæssigt) formål med kørslen. Det er derfor ikke muligt at kontrollere det erhvervsmæssige formål med kørslerne, herunder om kørslerne er foretaget for andre selskaber, som i forhold til G2-virksomhed vil have karakter af privat kørsel, jf. herved UfR 2014.2030 H og SKM2022.540.BR (stadfæstet af landsretten SKM2024.654.VLR med en anden begrundelse.
Dette efterfølgende udarbejdede supplerende kørselsregnskab skal ikke tillægges nogen bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H og UfR 2021.3915 H. Der er i øvrigt ikke tale om "dokumentation" for erhvervsmæssige formål med kørslerne, men alene om A’s egne efterrationaliserende tilføjelser til det oprindelige kørselsregnskab. Det bemærkes i den forbindelse, at A end ikke har fremlagt den digitale kalender, som han for byretten forklarede at have anvendt som grundlag for de efterfølgende tilføjelser.
A har ikke haft en retsbeskyttet forventning
For at en skatteyder undtagelsesvis kan støtte ret på en individuel tilkendegivelse, er det endvidere en betingelse, at skatteyderen har disponeret i henhold til tilkendegivelsen, og at tilkendegivelsen således har haft indflydelse på skatteyderens dispositioner, jf. Den juridiske vejledning, afsnit A.A.2.8.3.4. I tilknytning hertil bemærkes, at langt størstedelen af den omhandlede periode ligger forud for SKAT’s agterskrivelse af 2. maj 2014, og agterskrivelsen kan derfor i sagens natur ikke have været bestemmende for A og Selskabets udfærdigelse af kørselsregnskabet i den periode, der ligger forud for udsendelse af agterskrivelsen. Det er således også af denne grund udelukket, at agterskrivelsen har givet A en retsbeskyttet forventning af betydning for den foreliggende sag."
Landsrettens begrundelse og resultat
A havde som eneanpartshaver og direktør i H1 rådighed over den (red.fjernet.bilmærke), som selskabet i 2011 købte for omkring 3,4 mio. kr. A og selskabet har gjort gældende, at anskaffelsen af (red.fjernet.bilmærke) var begrundet i forretningsmæssige hensyn, herunder navnlig hensynet til, at han som direktør ved valget af bil fremstod præsentabel i forbindelse med mødeafholdelse forskellige steder i Danmark, ligesom det ved valget af (red.fjernet.bilmærke) som direktionsbil var væsentligt, at der var tale om en bil med høj komfort og sikkerhed. A har under hovedforhandlingen afgivet forklaring i overensstemmelse hermed.
Det anførte understøttes ikke af oplysningerne om bilens faktiske anvendelse, herunder A’s forklaring om, at han i 2013 og 2014 navnlig benyttede (red.fjernet.bilmærke) til kørsel mellem kontoret i Y5-by og kontoret i Y7-by samt til lufthavnen. Det lægges til grund, at (red.fjernet.bilmærke) i almindelighed var parkeret ved G1-virksomheds adresse på Y2-adresse, der er beliggende ca. 7,5 km fra A’s private bopæl på Y9-område, og ikke ved G2-virksomheds adresse i Y7-by.
Landsretten tiltræder, at det under disse omstændigheder og navnlig henset til interessefællesskabet mellem A og G2-virksomhed samt bilens karakter og værdi må påhvile A og selskabet at sandsynliggøre, at (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for A’s private benyttelse i 2013 og 2014.
Det tiltrædes endvidere efter en samlet vurdering, at det ikke ved de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 eller det i øvrigt fremkomne er sandsynliggjort, at (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for privat kørsel. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at de fremlagte kørselsregnskaber har karakter af efterfølgende renskrivninger af A’s notater, og at A hverken har fremlagt kørebogen med hans oprindelige tidsnære notater eller den digitale kalender, som efter hans forklaring har dannet grundlag for hans tilføjelser - flere år senere - af formålene med de enkelte kørsler.
De fremlagte kørselsregnskaber omfatter perioden fra den 31. januar 2013 til den 28. maj 2014. Skattemyndighedernes forslag til afgørelse vedrørende A’s skat i indkomstårene 2011 og 2012 er dateret den 2. maj 2014 og kan allerede af denne grund ikke have virket bestemmende for A og selskabets dispositioner i forbindelse med udarbejdelsen af kørselsregnskabet for 2013 og 2014.
På denne baggrund og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at skattemyndighedernes sagsbehandling vedrørende indkomstårene 2011 og 2012 ikke har givet A eller selskabet en berettiget forventning om, at de fremlagte kørselsregnskaber for 2013 og 2014 ville være tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at (red.fjernet.bilmærke) ikke var stillet til rådighed for A’s private benyttelse.
Landsretten tiltræder derfor, at A er skattepligtig af værdien af (red.fjernet.bilmærke) i indkomståret 2013 og i indkomståret 2014 for så vidt angår perioden fra den 1. januar til den 26. maj, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, og at H1 er indberetningspligtig heraf.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.
Efter sagernes udfald skal A og H1 i sagsomkostninger for landsretten hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagernes omfang og forløb i landsretten, herunder skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens varighed.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A og H1 inden 14 dage hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.