Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at overførsel af midler fra selskabet, A ApS til bankkonto tilhørende kapitalejers mor foretaget august 2024 ikke skal anses for et kapitalejerlån og/eller udlodning omfattet af ligningslovens § 16 E / ligningslovens § 16 A for selskabets kapitalejer?
2. Hvis Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at selskabet skattefrit kan udlodde kapitalejerlånet til kapitalejer?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at kapitalejers mor uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for nogen af parterne kan overføre de overførte midler fra sin egen konto til sin søn, A´s konto, med den virkning at mellemværende anses for ophørt i skattemæssig henseende?

Svar

1. Nej
2. Ja
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

A ejer 100 % af kapitalen i selskabet, A ApS.

Selskabet havde i slutningen af 2023 et større indestående i sit pengeinstitut, som ikke gav et acceptabelt afkast.

Med henblik på at opnå en bedre placering af selskabets bankindestående, blev det i august 2024 besluttet at placere selskabets midler på anden vis. I den forbindelse blev der truffet beslutning om at placere midlerne hos en bank i Y-land, da selskabet der kunne opnå en væsentlig bedre økonomisk placering, end selskabets bank gav mulighed for.

Da Y-land ikke tillader udenlandske selskaber at oprette bankkonti, blev midlerne placeret på en bankkonto, som tilhører A´s mor. A får på vegne af selskabet fuldmagt til at råde over kontoen.

I forbindelse med overførslen af midlerne blev der oprettet et gældsbrev, som fastslår, at midlerne skal tilbagebetales til selskabet og bogføringen er aflagt ud fra, at der er tale om et lån til A´s mor.

Gældsbrevet er oprettet af mange årsager, herunder af hensyn til dokumentation overfor myndighederne, og så ingen tredjeparter eller øvrige familiemedlemmer kan gøre gældende, at midlerne tilhører A´s mor.

Selskabet og A håndterer overførslen ud fra den forudsætning, at der er opstået et skattepligtigt kapitalejerlån ved overførslen.

A har, som led i håndteringen af midlerne, refunderet selskabet et beløb svarende til kildeskatten og renter. Dette er sket inden selskabets oplysningsfrist for at sikre, at der ikke opstår yderligere skattepligtige lån. Selskabet indberetter i forlængelse heraf overførslerne som skattepligtigt lån for kapitalejer. Hvis Skatterådet måtte svare bekræftende på spørgsmål 1, vil beskatningen blive tilbageført.

A ønsker nu at få sikkerhed for, at den selskabsretlige håndtering af lånet ikke vil indebære dobbeltbeskatning, idet planen er at udlodde lånet med henblik på at bringe dette til ophør.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Placeringen af midlerne var udelukkende i selskabets interesse og alle parter er enige om, at midlerne fortsat er selskabets og ikke til rådighed for hverken kapitalejer eller kapitalejers forælder. Hensigten har derfor ikke været at foretage et udlån eller på anden måde at yde en fordel til min kundes mor, og der er derfor ingen tvivl om, at selskabet har krav på midlerne.

Selv om der ikke var nogen hensigt om at yde et lån, og selv om der er enighed om, at midlerne er selskabets, og ikke er til rådighed for hverken kapitalejer eller kapitalejers forældre, følger det imidlertid af den meget restriktive skattepraksis, at der kan være opstået et skattepligtig kapitalejerlån, herunder efter ligningslovens § 16 E.

Medmindre Skatterådet kan bekræfte, at dette konkret ikke er tilfældet i min kundes situation, jf. spørgsmål 1, vil overførslen af midlerne i skattemæssig forstand derfor skulle behandles som omfattet af ligningslovens § 16 E (eller hvis styrelsen finder at hjemlen er ligningslovens§ 16 A, så § 16 A).

Selskabsretligt kan der ikke være tvivl om, at der foreligger et kapitalejerlån, jf. at man er forpligtet til at tilbagebetale midler til selskabet, som hæves uden et juridisk grundlag, som giver ret til at beholde midlerne som eje. I min kundes situation foreligger ingen juridisk grundlag, som giver mulighed for at min kunde lovligt kan beholde midlerne til eje, men derimod et lånedokument, hvor min kundes mor forpligtet sig til at betale midlerne tilbage, hvorfor der ikke kan være tvivl om, at der selskabsretligt foreligger et lån, som skal betales tilbage.

Det er ligningslovens § 16 E som medfører, at myndighederne kan beskatte hævningen, da der uden § 16 E ikke havde været hjemmel til at beskatte en hævning, som i selskabs-retlig henseende har karakter af et lån.

Dette ændrer ikke ved, at beskatningen på grundlag af ligningslovens § 16 E sker med hjemmel i ligningslovens § 16 A, eller som løn for kapitalejeren, men dette skyldes alene, at ligningslovens § 16 E giver mulighed herfor, idet der ellers ikke kunne ske beskatning.

Det må derfor lægges til grund at der er tale om en situation omfattet af ligningslovens § 16 E, og min kunde er indstillet på at han beskattes af hævningen som udbytte, jf. at hævningen er indberettet som sådan til Skattestyrelsen.

Der er tale om midler, som i juridisk forstand tilhører selskabet, og min kunde kan ikke lovligt videregive selskabets midler til sin mor og det har han heller ikke gjort, jf. at hun som det fremgår ovenfor har skrevet under på at midlerne skal tilbage til selskabet.

Dette betyder, at min kunde ikke kan anses for at have givet sin mor en gave, men derimod at min kundes mor skal returnere pengene til kreditor.

Jeg anmoder om, at Skatterådet tager stilling til spørgsmålene ud fra den forudsætning at der er tale om et selskabsretligt lån mellem selskabet og min kundes mor, sådan som det er oplyst.

Ad. Spørgsmål 1 - beskatning af overførslen

Som det fremgår ovenfor, er overførslen af midlerne fra selskabets bankkonto til kontoen i Y-land sket for at sikre selskabet en bedre placering af midlerne, og det ligger fast, at parterne er enige om, at midlerne tilhører selskabet, og at kun selskabet har ret til at disponere over midlerne.

Dette kunne tale for, at der ikke foreligger et kapitalejerlån i den forstand, som kræves efter ligningslovens § 16 E.

Der foreligger ikke direkte praksis, som tager stilling til den foreliggende situation, idet den praksis, som foreligger, angår situationer, hvor overførslen sker med henblik på at yde et lån til den nærtstående, dvs. hvor lånet ses at være i den nærtståendes interesse. Dette er der ikke tale om her, idet den nærtstående, dvs. kapitalejers mor, ikke har nogen interesse i, at midlerne er placeret på hendes konto, da hun hverken skal have afkastet af midlerne eller kan råde over disse.

Spørgsmål 1 er stillet, idet der mig bekendt ikke foreligger afgørelser, som tager stilling til den situation, hvor det er i selskabets interesse, at selskabets midler placeres på en konto, som er oprettet hos en nærtstående. Her kan der argumenteres for, at der ikke er tale om et kapitalejerlån i ligningslovens § 16 E´s forstand, da udlånet sker i selskabets interesse, hvilket taler imod at der skal ske beskatning efter reglerne om kapitalejerlån.

De afgørelser, som foreligger, angår situationer, hvor midlerne er placeret på kapitalejers konto. Her har praksis fastslået, at der er tale om lån efter ligningslovens § 16E, uanset at placeringen har været i selskabets interesse, men det fremgår ikke af praksis, om disse afgørelser kan udstrækkes til også at omfatte den situation hvor midlerne er placeres på konti oprettet af nærtstående, når dette er i selskabets interesse.

Jeg skal anmode Skatterådet om at vurdere, om man kan anerkende, at flytningen af midlerne ikke anses for et kapitalejerlån omfattet af ligningslovens § 16 E eller udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Ad. Spørgsmål 2 og 3 - den selskabsretlige reparation

Spørgsmål 2 og 3 angår den situation, hvor styrelsen ikke har besvaret spørgsmål 1 bekræftende, sådan at der anses for at foreligge et kapitalejerlån eller udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Efter praksis anses kapitalejer for at være skattesubjekt for kapitalejerlån, selv om midlerne måtte være overført til en nærtståendes konto, forudsat at den nærtstående ikke også er kapitalejer. Det vil derfor være kapitalejer, som løn- eller udbyttebeskattes efter ligningslovens § 16 E eller ligningslovens § 16 A, når der sker overførsel af midler til nærtstående.

Da kapitalejerlån ikke findes i skattemæssig forstand, er det i skattepraksis anerkendt, at der ikke skal ske yderligere beskatning, hvis lånet selskabsretligt bringes til ophør ved at udlodde det som løn eller udbytte. I sidstnævnte tilfældet forudsætter det, at de selskabsretlige regler for udlodning af aktiver overholdes.

Se her uddrag fra lovbemærkningerne til ligningslovens § 16 E:

"Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån."

Min kunde ønsker at undgå dobbeltbeskatning og ønsker derfor at reparere forholdet selskabsretligt ved at foretage en selskabsretlig udlodning efter den godkendte skattepraksis.

Skatterådet har ved flere situationer godkendt, at praksis om skattefri udlodning også gælder, når midlerne er placeret hos kapitalejers nærtstående. Der kan her henvises til SKM2021.594.SR, SKM2022.296.SR og SKM2021.566.SR, som alle omhandler udlån til nærtstående, hvor Skatterådet i alle tilfælde fandt, at den selskabsretlige reparation kunne ske skattefrit ved at udlodde lånene til kapitalejer.

I SKM2021.594.SR, hvor lånet var ydet til kapitalejers søn, begrundede Skatterådet dette med, at lånet måtte anses for at være et indirekte lån til kapitalejer, som dermed var skattesubjekt, jf. Skatterådets begrundelse:

"I nærværende sag er lånet ydet til hovedanpartshaverens søn, men da lånet til hovedanpartshaverens søn skatteretligt anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren selv, må de ovenfor nævnte muligheder for skattefrit at udlodde direkte lån og rentefordringer til hovedanpartshaveren tilsvarende gælde indirekte lån og rentefordringer til hovedanpartshaveren."

I SKM2022.296.SR bekræftede Skatterådet tilsvarende, at udlodning af lån kunne ske skattefrit. Der var i sagen tale om, at der fra selskabet var overført midler til kapitalejers fraskilte ægtefælle som led i bodeling. Det ses i afgørelsen at være lagt til grund, at lånet er ydet til kapitalejeren, da selskabet dækker kapitalejers private udgifter. Skatterådet kommer i afgørelsen frem til, at det ikke har skattemæssige konsekvenser for kapitalejeren at lånet udloddes til kapitalejer.

I ovennævnte afgørelser er det lagt til grund eller forudsat, at det er kapitalejer, som i skattemæssig henseende skal anses for at have modtaget midlerne, og derfor skal beskattes af midlerne.

Dette må igen betyde, at midlerne i skattemæssig henseende skal anses for at have passeret kapitalejers økonomi, sådan at midlerne reelt er tilgået kapitalejer, som herefter har videreudlånt midlerne til den nærtstående.

Til støtte for denne forståelse kan henvises til Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3, hvor det ses, at lånet anses for at have passeret kapitalejers økonomi, sådan at der er tale om et videreudlån til den nærtstående:

"Selskabets lån til hovedaktionæren (med bestemmende indflydelse)'s nærtstående, fx forældre, ægtefæller og børn, som ikke selv ejer aktier i selskabet, må anses for et indirekte lån til hovedaktionæren med den følge, at denne skal beskattes."

Dette må samtidig medføre, at midlerne uden skattemæssige konsekvenser kan flyttes fra den nærtstående til kapitalejers konto.

Min kunde ønsker sikkerhed for dette, dvs. at flytningen af midlerne fra hans mors konto til sin personlige konto kan ske uden skattemæssige konsekvenser for ham personligt eller hans mor.

Min opfattelse er, at det ikke bør have skattemæssige konsekvenser at midlerne overføres fra hans mors konto, jf. at der er enighed om, at kravet på midlerne i civilretlig forstand tilhører selskabet indtil udlodningstidspunktet og efter udlodningen tilhører kapitalejeren, hvilket flytningen ikke ændrer på. Der kan her henvises til, at lånet ikke eksisterer skattemæssigt, hvilket en flytning af midlerne ikke vil ændre ved.

Tilsvarende bør det være uden betydning, om flytningen sker før eller efter udlodningen.

Der kan til støtte for ovennævnte henvises til, at dette indirekte må kunne udledes at Skatterådets afgørelser, jf. at det her fremgår, at udlodningen sikrer, at den selskabsretlige reparation sker skattefrit.

Jeg skal anmode Skatterådet om at bekræfte, at min kunde ikke vil blive beskattet som konsekvens af hverken udlodningen af lånet, dvs. den selskabsretlige udlodning eller at flytningen af midlerne fra hans mors til sin egen konto, og at dette gælder, uanset om midlerne flyttes fra hans mors til sin konto før eller efter udlodningen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at overførsel af midler fra selskabet, A ApS til bankkonto tilhørende kapitalejers mor foretaget august 2024 ikke skal anses for et kapitalejerlån og/eller udlodning omfattet af ligningslovens § 16 E / ligningslovens § 16 A for selskabets kapitalejer.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at:

"Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."

Rådgiver oplyser, at der er foretaget en overførsel af midler fra selskabet til selskabets kapitalejers mors konto i Y-land, da selskabet der kunne opnå en væsentlig bedre økonomisk placering, end selskabets bank gav mulighed for, og at der i den forbindelse er indgået en låneaftale mellem selskabet og selskabets kapitalejers mor vedrørende det overførte beløb.

Rådgiver anfører endvidere, at selskabsretligt kan der ikke være tvivl om, at der foreligger et kapitalejerlån samt at det må lægges til grund, at der er tale om en situation omfattet af ligningsloven § 16 E, og at kapitalejeren er indstillet på, at han beskattes af hævningen som udbytte, jf. at hævningen er indberettet som sådan til Skattestyrelsen.

Rådgiver bemærker imidlertid, at spørgsmål 1 er stillet, idet der rådgiver bekendt ikke foreligger afgørelser, som tager stilling til den situation, hvor det er i selskabets interesse, at selskabets midler placeres på en konto, som er oprettet hos en nærtstående og at der her kan argumenteres for, at der ikke er tale om et kapitalejerlån i ligningslovens § 16 E´s forstand, da udlånet sker i selskabets interesse, hvilket taler imod at der skal ske beskatning efter reglerne om kapitalejerlån.

Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 16 E, at "Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet. Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet (…) Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."

Lånevilkårene har således ikke betydning for, om lånet til kapitalejerens mor er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at lånet er omfattet af ligningsloves § 16 E.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis Skattestyrelsen ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1, kan selskabet skattefrit udlodde kapitalejerlånet til kapitalejer.

Begrundelse

Rådgiver henviser til praksis om lån og oplyser, at

"Skatterådet har ved flere situationer godkendt, at praksis om skattefri udlodning også gælder, når midlerne er placeret hos kapitalejers nærtstående. Der kan her henvises til SKM2021.594.SR, SKM2022.296.SR og SKM2021.566.SR, som alle omhandler udlån til nærtstående, hvor Skatterådet i alle tilfælde fandt, at den selskabsretlige reparation kunne ske skattefrit ved at udlodde lånene til kapitalejer."

Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af SKM2021.594.SR om et selskabs lån til kapitalejerens søn, at "da lånet til hovedanpartshaverens søn skatteretligt anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren selv, må de ovenfor nævnte muligheder for skattefrit at udlodde direkte lån og rentefordringer til hovedanpartshaveren tilsvarende gælde indirekte lån og rentefordringer til hovedanpartshaveren."

Skattestyrelsen er derfor enig i, at fordringen kan udloddes skattefrit til kapitalejeren, hvis de selskabsretlige betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at kapitalejers mor uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser for nogen af parterne kan overføre de overførte midler fra sin egen konto til sin søn, A´s konto, med den virkning at mellemværende anses for ophørt i skattemæssig henseende.

Begrundelse

Rådgiver anfører i sine bemærkninger til sit spørgsmål 3, at det ønskes bekræftet, at kapitalejeren "ikke vil blive beskattet som konsekvens af hverken udlodningen af lånet, dvs. den selskabsretlige udlodning eller at flytningen af midlerne fra hans mors til sin egen konto, og at dette gælder, uanset om midlerne flyttes fra hans mors til sin konto før eller efter udlodningen."

Det fremgår af indstillingen til svar på spørgsmål 2, at fordringen kan udloddes skattefrit til kapitalejeren, hvis de selskabsretlige betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Hvis selskabets fordring på kapitalejerens mor udloddes til kapitalejeren, vil kapitalejerens mor herefter kunne tilbagebetale lånet til den nye fordringshaver, dvs. kapitalejeren, uden skattemæssige konsekvenser.

Hvis beløbet derimod overføres til kapitalejeren, inden fordringen udloddes til kapitalejeren, vil der være tale om en gave til kapitalejeren.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Spørgsmål 2

Praksis

SKM2022.296.SR

Spørger var eneanpartshaver i et holdingselskab, som ejede et datterselskab, der som led i spørgers bodeling havde overført et beløb til spørgers tidligere ægtefælle. Skatterådet kunne bekræfte, at der var tale om et skattepligtigt kapitalejerlån, der skulle beskattes som udbytte. En selskabsretlig udlodning fra datterselskabet til holdingselskabet og videre til eneanpartshaveren af den del af fordringen, der udgjorde hovedstolen, kunne med henvisning til Skatteministeriets domskommentar offentliggjort som SKM2022.206.DEP ske skattefrit, mens den del af fordringen, der udgjorde tilskrevne renter, skulle beskattes hos eneanpartshaveren i det omfang, at de tilskrevne renter ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

SKM2021.594.SR

Et anpartsselskab overdrog i 2019 en ejendom til hovedanpartshaverens søn. Sønnen udstedte i forbindelse med overdragelsen et gældsbrev til selskabet på hele købesummen. Parterne blev efterfølgende opmærksomme på, at der herved opstod et anpartshaverlån. Hovedanpartshaveren blev beskattet af anpartshaverlånet som udbytte, og ønskede nu at udlodde fordringen skattefrit til sig selv. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for et indirekte lån til hovedanpartshaveren, der var omfattet af ligningslovens § 16 E. Det samme gjaldt rentetilskrivninger til lånet i det omfang, at disse renter ikke var tilbagebetalt inden selskabets oplysningsfrist. Skatterådet fandt, at lånet og rentetilskrivningerne kunne udloddes skattefrit til hovedanpartshaveren i det omfang, at de var omfattet af ligningslovens § 16 E.

SKM2021.566.SR

Spørger overtog i 2013 et selskab fra sin far. Overtagelsen blev bl.a. finansieret ved, at spørger fik ydet et selvfinansieringslån af selskabet på x mio. kr. Erhvervsstyrelsen underkendte i 2019, at selvfinansieringslånet var ydet på sædvanlige markedsvilkår efter selskabslovens § 209, og Erhvervsankenævnet stadfæstede i 2020 Erhvervsstyrelsens afgørelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selvfinansieringslånet ikke var skattepligtigt for spørger i 2013 i medfør af ligningslovens § 16 E. Skatterådet afviste at svare på, om der kunne ske genoptagelse af indkomståret 2013. Skatterådet bekræftede, at restfordringen kunne udloddes i 2021 uden skattemæssige konsekvenser for spørger, uanset om selvfinansieringslånet efterfølgende blev beskattet på hævetidspunktet efter de almindelige regler herom.