Dato for udgivelse
01 Nov 2021 14:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Sep 2021 09:06
SKM-nummer
SKM2021.566.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0386575
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Anpartshaverlån, aktionærlån, Selvfinansiering, selvfinansieringslån, beskatning, skattepligtigt, udlodning, fordring, ligningslovens § 16 E
Resumé

Spørger overtog i 2013 et selskab fra sin far. Overtagelsen blev bl.a. finansieret ved, at spørger fik ydet et selvfinansieringslån af selskabet på x mio. kr. Erhvervsstyrelsen underkendte i 2019, at selvfinansieringslånet var ydet på sædvanlige markedsvilkår efter selskabslovens § 209, og Erhvervsankenævnet stadfæstede i 2020 Erhvervsstyrelsens afgørelse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at selvfinansieringslånet ikke var skattepligtigt for spørger i 2013 i medfør af ligningslovens § 16 E. Skatterådet afviste at svare på, om der kunne ske genoptagelse af indkomståret 2013. Skatterådet bekræftede, at restfordringen kunne udloddes i 2021 uden skattemæssige konsekvenser for spørger, uanset om selvfinansieringslånet efterfølgende blev beskattet på hævetidspunktet efter de almindelige regler herom.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17/08/2021 - Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 763 af 23/07/2019 - Bekendtgørelse af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)
Lovbekendtgørelse nr. 635 af 13/05/2020 - Bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven (skatteforvaltningsloven)

Reference(r)

Ligningslovens § 16 E
Selskabslovens §§ 206 og 209 
Skatteforvaltningslovens § 21

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.A.3.5. med underpunkter

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.3.3. med underpunkter

Spørgsmål:

  1. Er Skatterådet enig i, at selvfinansieringslånet ikke er skattepligtigt for A i 2013 i medfør af Ligningslovens § 16 E, idet lånet er forudsat ydet som et lovligt selvfinansieringslån i overensstemmelse med Selskabslovens §§ 206-209?
  2. Er Skatterådet enig i, at der, uanset svaret på spørgsmål 1, ikke kan gennemføres en beskatning i indkomståret 2013, idet Erhvervsankenævnets kendelse ligger udenfor de ordinære genoptagelsesfrister i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, samt at der i den konkrete situation ikke er mulighed for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1?
  3. Er Skatterådet enig i, at restfordringen, som pr. 1. marts 2021 er opgjort til x t.kr. forrentet efter Selskabsloven, kan udloddes i 2021 uden skattemæssige konsekvenser for A?

Svar:

  1. Nej
  2. Afvises
  3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A lånte i 2013 x mio. kr. af H1 som et efter rådgivers opfattelse lovligt selvfinansieringslån efter Selskabslovens § 209 i forbindelse med et generationsskifte.

Erhvervsstyrelsen og efterfølgende Erhvervsankenævnet har efterfølgende underkendt, at lånet blev ydet på sædvanlige markedsmæssige vilkår, selv om alle de formelle krav til lovlige selvfinansieringslån i Selskabslovens §§ 206-209 efter rådgivers opfattelse var overholdt, ligesom lånet, efter ledelsens og selskabets daværende rådgiveres opfattelse, blev ydet på markedsmæssige vilkår.

Der verserer en erstatningssag med de pågældende rådgivere om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med selvfinansieringslånet.

Udover at A ønsker, at selvfinansieringslånet håndteres skattemæssigt korrekt, ønsker han samtidig en afklaring heraf, inden der fastsættes et erstatningsbeløb, idet den skattemæssige håndtering kan have stor betydning for fastsættelse af erstatningsbeløbet.

A overtog i 2013 alle anparterne i H1 fra sin far, B, som led i et generationsskifte. Anparterne blev overdraget med skattemæssig succession. Købesummen for anparterne udgjorde i alt x mio. kr., som blev vederlagt med en kontant betaling på x mio. kr., en gave på x t.kr. samt ved udstedelse af et anfordringsgældsbrev på x mio. kr.

Den kontante betaling blev efter rådgivers opfattelse ydet som et lovligt selvfinansieringslån af H1 i overensstemmelse med Selskabslovens §§ 206-209.

I forbindelse med etablering af lånet blev alle formelle krav til etablering af et lovligt selvfinansieringslån efter rådgivers opfattelse overholdt. Der blev således i 2013 afholdt ekstraordinær generalforsamling i H1, hvor det på baggrund af en redegørelse i overensstemmelse med Selskabslovens § 207 blev besluttet at yde selvfinansieringslånet.

Forinden havde A indhentet lånetilbud fra G1 som dokumentation for hans kreditværdighed. Supplerende bemærkes, at A også dengang havde en betydelig formue, hvorfor kreditrisikoen blev vurderet som mere teoretisk. Samtidig blev selvfinansieringslånet ydet med en højere rente og en kortere løbetid end forudsat af G1. Og selvfinansieringslånet er efterfølgende rent faktisk blevet afviklet hurtigere end forudsat. Således er der frem til 31. december 2020 betalt i alt x t.kr. inkl. renter.

Alle parter og de pågældende rådgivere var på baggrund heraf overbeviste om, at der var tale om et lovligt selvfinansieringslån ydet på sædvanlige markedsmæssige vilkår.

Selvfinansieringslånet blev i naturlig forlængelse heraf anset som et lån, der ikke medførte beskatning heraf efter Ligningslovens § 16 E.

Erhvervsstyrelsen har ved afgørelsen i 2019 underkendt, at lånet er ydet på sædvanlige markedsvilkår efter selskabslovens § 209. Afgørelsen blev påklaget til Erhvervsankenævnet, og Erhvervsankenævnet har ved kendelsen i 2020 stadfæstet Erhvervsstyrelsens afgørelse.

Sagens parter er ikke enige i kendelsen, men alle klagemuligheder er med Erhvervsankenævnets kendelse udtømte.

Lånet er således i 2013 efter rådgivers opfattelse ydet i god tro som et lovligt selvfinansieringslån i overensstemmelse med Selskabslovens §§ 206-209, og alle formelle krav hertil er efter rådgivers opfattelse overholdt.

Der er her mere end 7 år efter ikke nogen reparationsmuligheder, og der var, i forbindelse med at lånet blev ydet, ikke mulighed for at anmode om "et bindende svar" herom hos Erhvervsstyrelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger har ikke anført yderligere til støtte for de ønskede svar end det, der kan udledes af spørgsmålene.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selvfinansieringslånet ikke er skattepligtigt for A i 2013 i medfør af ligningslovens § 16 E, idet lånet er forudsat ydet som et lovligt selvfinansieringslån i overensstemmelse med selskabslovens §§ 206-209.

Begrundelse

Ligningslovens § 16 E finder ikke anvendelse på "lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2.", jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af betænkningen til L 199 om ligningslovens § 16 E, at "lån til lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2, undtages fra beskatning for at undgå at lægge forhindringer i vejen for erhvervslivets generationsskiftemuligheder."

Det følger heraf, at ulovlige lån til selvfinansiering ikke er undtaget fra beskatning.

Rådgiver oplyser, at Erhvervsstyrelsen ved afgørelsen i 2019 har underkendt, at selvfinansieringslånet er ydet på sædvanlige markedsvilkår efter selskabslovens § 209 og at Erhvervsankenævnet ved kendelsen i 2020 har stadfæstet Erhvervsstyrelsens afgørelse.

Selvfinansieringslånet opfylder derfor ikke betingelserne i selskabslovens § 206, stk. 2, for at fravige det generelle forbud mod selvfinansieringslån, og selvfinansieringslånet er derfor ulovligt.

Selvfinansieringslånet er derfor omfattet af ligningslovens § 16 E, uanset at lånet efter ledelsens og selskabets daværende rådgiveres opfattelse var forudsat ydet som et lovligt selvfinansieringslån i overensstemmelse med selskabslovens §§ 206-209.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der, uanset svaret på spørgsmål 1, ikke kan gennemføres en beskatning i indkomståret 2013, idet Erhvervsankenævnets kendelse ligger udenfor de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, samt at der i den konkrete situation ikke er mulighed for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Begrundelse

Det fremgår af Den juridiske vejledning, 2021-2, afsnit A.A.3.5 Bindende svar bagud i tid, at:

"Særligt om bindende svar om genoptagelse

Det kan gives bindende svar på den skattemæssig virkning af en disposition. Se SFL § 21, stk. 1.

Hvis der i en anmodning om bindende svar spørges om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, skal spørgsmålet afvises, idet adgangen til genoptagelse ikke kan betragtes som en skattemæssig virkning af en disposition."

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at restfordringen, som pr. 1. marts 2021 er opgjort til x t.kr. forrentet efter selskabsloven, kan udloddes i 2021 uden skattemæssige konsekvenser for A.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab "yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt".

Ligningslovens § 16 E indeholder således alene en hjemmel til at omkvalificere lånet til en hævning uden tilbagebetalingspligt, mens hjemlen til beskatning af denne hævning skal findes i skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

I Den juridiske vejledning, 2021-2, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån, er det om den efterfølgende udlodning af fordringen anført, at:

"Hvis en ansat hovedaktionær låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for omfattet af LL § 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos den ansatte hovedaktionær på lånetidspunktet.

Hvis lånet selskabsretligt anses for et ulovligt aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet.

Det fremgår dog af bemærkningerne til LL § 16 E om aktionærlån, at: "Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet."

Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.

Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.

Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn."

Det fremgår således af Den juridiske vejledning og de heri citerede bemærkninger til ligningslovens § 16 E, at hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte, og en efterfølgende selskabsretlig udlodning af fordringen er skattefri.

Det afgørende for muligheden for at udlodde fordringen uden beskatning må dog alene være, om lånet er omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. bemærkningerne til LL § 16 E om, at "Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån.".

Hvis lånet er omfattet af ligningslovens § 16 E, sker der således en omkvalificering af lånet, uanset om lånet som følge af omkvalificeringen rent faktisk efterfølgende beskattes på hævetidspunktet efter de almindelige regler herom.

Skattestyrelsen indstiller vedrørende besvarelsen af spørgsmål 1, at selvfinansieringslånet er omfattet af ligningslovens § 16 E.

Restfordringen kan derfor udloddes skattefrit til A, uanset om selvfinansieringslånet efterfølgende beskattes på hævetidspunktet efter de almindelige regler herom.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med " Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabsloven § 206

Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab, jf. dog stk. 2 og §§ 213 og 214.

Stk. 2.  Hvis betingelserne i stk. 3 og §§ 207-209 om generalforsamlingens godkendelse, krav til beslutningens forsvarlighed, det centrale ledelsesorgans redegørelse og sædvanlige markedsvilkår er opfyldt, kan et kapitalselskab dog direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed i forbindelse med tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i dets moderselskab.

Stk. 3.Kapitalselskabets centrale ledelsesorgan skal sikre sig, at der foretages en kreditvurdering af den kreds, der modtager selskabets økonomiske bistand, jf. stk. 2.

Selskabsloven § 209

Hvis tredjemand med økonomisk bistand fra et kapitalselskab, jf. § 206, stk. 2, erhverver kapitalandele i selskabet, skal ydelsen af den økonomiske bistand ske på sædvanlige markedsvilkår. Tilsvarende gælder, hvis tredjemand tegner kapitalandele, jf. § 162, som led i en forhøjelse af den tegnede kapital.

Forarbejder

Betænkning til L 199

Det følger af selskabslovens § 206, stk. 2, at et selskab under visse betingelser direkte eller indirekte kan yde lån i forbindelse med tredjemands erhvervelse af aktier i selskabet eller i dets moderselskab. Denne undtagelse til reglen om forbud mod selvfinansiering i selskabsloven § 206, stk. 1, har bl.a. til formål at lette erhvervslivets muligheder for at generationsskifte en virksomhed, der drives i selskabsform. Det fremsatte lovforslag bevirker imidlertid, at lån til selvfinansiering beskattes på lige fod med andre lån. Det foreslås derfor, at lån til lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2, undtages fra beskatning for at undgå at lægge forhindringer i vejen for erhvervslivets generationsskiftemuligheder. Det ovenfor anførte gør sig tilsvarende gældende for sikkerhedsstillelser og for midler, der stilles til rådighed.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven § 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

  • 1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,
  • 2) svaret vedrører større økonomiske værdier,
  • 3) svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,
  • 4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller
  • 5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse.

Stk. 5.Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om registrering af et køretøj. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse

Praksis

Den juridiske vejledning, 2021-2, A.A.3.5 Bindende svar bagud i tid

Særligt om bindende svar om genoptagelse

Det kan gives bindende svar på den skattemæssig virkning af en disposition. Se SFL § 21, stk. 1.

Hvis der i en anmodning om bindende svar spørges om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, skal spørgsmålet afvises, idet adgangen til genoptagelse ikke kan betragtes som en skattemæssig virkning af en disposition.

Se SKM2015.638.SR, hvor en spørger havde spurgt om denne med tilbagevirkende kraft (3 år bagud) kunne regulere momsen på et bestemt vederlag. Her blev spørgsmålet afvist med henvisning til, at der alene kan gives bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørger, og adgangen til genoptagelse er ikke omfattet heraf. Se også SKM2018.250.SR.

 

SKM2015.638.SR og SKM2018.250.SR drejede sig om ordinær genoptagelse, men det samme må gøre sig gældende for så vidt angår ekstraordinær genoptagelse.

En sådan anmodning om bindende svar vedrørende adgangen til genoptagelse, kan - efter omstændighederne - i stedet betragtes som en anmodning om genoptagelse. Se SKM2015.638.SR.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningsloven § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst

Forarbejder

Bemærkninger til L 199

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.

Praksis

Den juridiske vejledning, 2021-2, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån

Tilbagebetaling af lånet og udlodning af midler

Hvis en ansat hovedaktionær låner et beløb i selskabet, som skattemæssigt anses for omfattet af LL § 16 E, beskattes lånet som løn eller udbytte hos den ansatte hovedaktionær på lånetidspunktet.

Hvis lånet selskabsretligt anses for et ulovligt aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til LL § 16 E, at: "Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte."

Det gælder uanset om den ansatte hovedaktionær optager flere lån og efterfølgende foretager tilbagebetalinger i løbet af året, således at nettobeløbet sammenlagt for året er en indbetaling.

Når den ansatte hovedaktionær har tilbagebetalt lånet og efterfølgende på korrekt vis hæver det samme beløb som løn eller udbytte, vil der ske beskatning af det samme beløb én gang til. Det samme er tilfældet, hvis den ansatte hovedaktionær mangler likvider og derfor har behov for på korrekt vis at hæve løn eller udbytte fra selskabet til brug for betaling af skatten og tilbagebetaling af lånet med renter.

Det fremgår dog af bemærkningerne til LL § 16 E om aktionærlån, at: "Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet."

Hvis fordringen selskabsretligt udloddes til den ansatte hovedaktionær, er der således ikke skatteretligt udloddet en fordring. Den ansatte hovedaktionær er derfor ikke skattepligtig af en selskabsretlig udlodning af fordringen.

Hvis den ansatte hovedaktionær selskabsretligt udlodder fordringen til sig selv, bliver han derfor kun beskattet af lånebeløbet én gang. Det er dog en betingelse, at der selskabsretligt kan ske udlodning af fordringen og at selskabet iagttager de almindelige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.

Det samme gælder, hvis fordringen overføres til den ansatte hovedaktionær som løn.

Svar på en række af de oftest stillede spørgsmål om ulovlige kapitalejerlån kan ses på Erhvervsstyrelsens hjemmeside om aktionærlån.