Sag BS-47883/2023-VLR

(8. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Maria Hygum)

og

B

(v/ advokat Maria Hygum)

mod

Skatteministeriet  

(v/ advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Retten i Viborg har den 12. september 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS9765/2022-VIB).

Landsdommerne Cecilie Kabel Revsbech, Torben Geneser og Nichlas Madsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Skattestyrelsens afgørelser af 7. august 2019 vedrørende dem er ugyldige.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A og B nedlagde i ankestævningen en principal påstand om, at byrettens dom blev ophævet, og at sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved byretten, idet de gjorde gældende, at dommeren i byretten var inhabil. Skatteministeriet bestred, at dommeren var inhabil, og nedlagde påstand om, at sagen blev fremmet til realitetsbehandling i landsretten.

Landsretten udskilte spørgsmålet om hjemvisning til særskilt behandling og afgørelse på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 253 og § 387. Landsretten afsagde herefter den 7. november 2024 kendelse om, at påstanden om ophævelse og hjemvisning ikke blev taget til følge, og at sagen skulle fremmes til realitetsbehandling i landsretten.

Forklaring

IA har forklaret, at han er advokat hos R1-advokatfirma og har været involveret i sagen. Han var dengang tredjeårsfuldmægtig i R1-advokatfirma´s afdeling for virksomhedsoverdragelser. De var flere i afdelingen, som arbejdede med sagen. Der kørte en proces, hvor der skulle findes en køber, og virksomheden skulle gøres salgsklar. R1-advokatfirma brugte en del tid på at undersøge virksomhedens forhold og lave en præsentation, der kunne vises til potentielle købere. Sælger kom ikke selv med en køber, så der var en proces omkring det.

Der blev indgået en overdragelsesaftale, der på de fleste punkter var meget sædvanlig. Det var en betinget overdragelsesaftale, der blev underskrevet, idet der var nogle ting, der skulle falde på plads. I dette tilfælde var der nogle store kunder, som skulle give samtykke til overdragelsen. Køber var ejet af et internationalt selskab og skulle have godkendelse af bestyrelsen.

Når man handler virksomheder og sælger aktier, er det mest normale, at man forhandler en "enterprise value", hvor virksomheden værdiansættes på kontant og gældfri basis. Når overtagelsen så gennemføres, går man ind og ser nærmere på forholdene i virksomheden.

De 85 mio. kr. var den oprindelige "enterprise value", men værdien endte med at blive fastsat lidt lavere. Værdien skulle justeres for gæld og likviditet m.v., og købesummen kunne også reduceres, hvis resultatet for 2018 blev ringere end forventet. Der var en EBITDA korrektionsmekanisme i aftalen. I det omfang resultatet endte dårligere, skulle det have negativ effekt på købesummen. Det ville koste 5 kroner pr. krone, man ramte under det forventede resultat.

Der blev foretaget en udlodning på omkring 34 mio. kr. Han husker ikke præcis årsagen, men det er meget sædvanligt i den type transaktioner. En køber ønsker ofte ikke, at der er mere likviditet i selskabet, end der er behov for til den videre drift. Derfor ønsker køber ofte, at likvidbeholdningen reduceres inden overtagelsen, og det gør man så ved at gennemføre en udlodning.

Sælger havde ikke mulighed for at påvirke den endelige opgørelse, der blev lavet på grundlag af det endelige årsregnskab, der blev udarbejdet efter, at virksomheden var solgt. Regnskabet blev lavet af den nye ejerkreds.

Den aftalte EBITDA-korrektion kunne kun reducere købesummen, ikke forøge den. Der blev lavet opgørelser af købers revisor, da regnskabet var klart. Reduktionen i købesummen blev så stor, som tilfældet var, fordi selskabets resultat i 2018 var ca. 3 mio. lavere end det, der var sat ind som "target". Normalt plejer finansielle rådgivere at ramme mere præcist, når de estimerer en handel.

Det er vigtigt for en køber, at når man har aftalt en pris, skal justeringen være udtryk for, at køber får, hvad man betaler for. Opgørelsen laves næsten altid efter et revideret regnskabsmateriale. Ofte handler man pr. den dato, hvor virksomheden aflægger årsregnskab.

Han var ikke involveret i korrespondancen med skattemyndighederne.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages, jf. § 27, stk. 2.

I forarbejderne til boafgiftslovens § 27, stk. 2, anføres det i de specielle bemærkninger til bestemmelsen (LFF 2017 183) blandt andet:

"For at sikre en hurtig afklaring af værdiansættelsen foreslås det, at den reelle sagsbehandlingstid højst kan udgøre 6 måneder. Hvis SKAT ikke har de oplysninger, som SKAT finder nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra SKAT anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Hermed får SKAT samlet set 6 måneder til rådighed for sagsbehandlingen svarende til den periode, der er til rådighed, hvis alle nødvendige oplysninger foreligger ved gaveanmeldelsen."    

Der blev indgivet en gaveanmeldelse den 6. september 2018. Fristen på 6 måneder i boafgiftslovens § 27, stk. 2, løb derfor fra dette tidspunkt, og den ville som udgangspunkt udløbe den 6. marts 2019.  

Fristen blev imidlertid suspenderet, da Skattestyrelsen ved brev af 28. januar 2019 anmodede om yderligere oplysninger om blandt andet salget af G1-virksomhed til G2-virksomhed, herunder oplysninger om prisen. Advokatfirmaet R1-advokatfirma fremsendte herefter den 24. februar 2019 materiale til Skattestyrelsen, som den 28. februar 2019 anmodede om at få præciseret oplysningerne om dette salg. R1-advokatfirma sendte herefter den 20. marts 2019 et nyt brev til Skattestyrelsen med oplysninger om salget. Samme dag anmodede Skattestyrelsen om yderligere oplysninger, herunder om en kopi af overdragelsesaftalen vedrørende salget af busselskabet til G2-virksomhed, med henblik på at kunne efterprøve beregningen af overdragelsessummen. I et brev af 10. april 2019 rykkede Skattestyrelsen for oplysningerne og anmodede om at modtage dem senest den 1. maj 2019.  

Den 7. maj 2019 sendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse, hvorefter der skulle betales yderligere 1.343.787 kr. i gaveafgift. I en mail af 23. maj 2019 til Skattestyrelsen gav R1-advokatfirma udtryk for, at man endnu ikke havde fremsendt de forespurgte oplysninger, hvorfor fristen i § 27, stk. 2, måtte være suspenderet.  

Den 13. juni 2019 sendte R1-advokatfirma bemærkninger til forslaget til afgørelse til Skattestyrelsen og anførte i den forbindelse blandt andet, at købesummen for busselskabet udgjorde 69.177.000 kr. Det blev samtidig oplyst, at der forinden overdragelsens gennemførelse var udloddet ekstraordinært udbytte på 34.581.561 kr. Skattestyrelsen sendte samme dag et brev om, at styrelsen fortsat manglede oplysninger, herunder oplysning om, hvem der havde modtaget udbyttet, og hele overdragelsesaftalen vedrørende salget.  

Den 4. juli 2019 fik Skattestyrelsen fra R1-advokatfirma tilsendt overdragelsesaftalen af 20. december 2018, hvoraf det blandt andet fremgik, at udlodningen på 34.581.561 kr. tilfaldt sælger. Skattestyrelsen traf herefter den 7. august 2019 afgørelser om, at der skulle betales yderligere 2.464.221 kr. i gaveafgift.   

På denne baggrund finder landsretten, at fristen har været suspenderet fra den 28. januar 2019 indtil den 4. juli 2019, da Skattestyrelsen modtog overdragelsesaftalen, idet Skattestyrelsen først på dette tidspunkt kan anses for at have modtaget de oplysninger, der var nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen af gaven, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsens fremsendelse af forslag til afgørelse den 7. maj 2019 kan ikke anses for at have afbrudt suspensionen af fristen. Landsretten lægger herved vægt på, at Skattestyrelsen fortsat ikke havde modtaget det efterspurgte materiale, og at forslaget til afgørelse derfor var udarbejdet på det foreliggende grundlag, hvilket R1-advokatfirma var bekendt med. Det har ikke betydning for spørgsmålet om suspension, om Skattestyrelsens brev af 13. juni 2019 kom frem, da fristen allerede var suspenderet, og de efterspurgte oplysninger endnu ikke var modtaget i styrelsen.  

Fristen på 6 måneder var derfor ikke udløbet, da Skattestyrelsen den 7. august 2019 traf afgørelser i sagen, og styrelsens afgørelser er således gyldige.    

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A og B in solidum i sagsomkostninger for landsretten betale 150.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A og B in solidum inden 14 dage betale 150.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.