Indkomståret 2022
Skattestyrelsen har ikke anset de af selskabet afholdte udgifter i indkomståret 2022 til udvikling af et strikkekoncept for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har ikke anset selskabet for berettiget til forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. 

Faktiske oplysninger
Selskabet H1 ApS, CVR-nr. […] (herefter "selskabet"), blev startet den 1. december 20XX og er registreret under branchekoden "143900 Fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler" med formålet at designe og producere beklædningsgenstande og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. 

Selskabet er sambeskattet med holdingselskabet H2 ApS, Cvr-nr. […] (herefter "administrationsselskabet"), der blev startet den 1. maj 20XX og er registreret under branchekoden "643030 Investeringsselskaber". 

Administrationsselskabet har for indkomståret 2022 anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X på baggrund af udgifter afholdt af selskabet på i alt 526.000 kr., der efter selskabets opfattelse er omfattet af og straksafskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1. 

Selskabet har endvidere for indkomståret 2022 angivet et forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, på 30% af 526.000 kr., svarende til 157.800 kr. 

De omhandlende udgifter vedrører udviklingen af et nyt strikkekoncept, der ifølge selskabet bidrager til en bæredygtig tøjproduktion uden overproduktion og med mindre materialespild. 

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse fundet, at de afholdte udgifter ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1 om forsøgs- og forskningsudgifter. 

Skattestyrelsen har som følge heraf fundet, at der ikke kan opnås forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, hvorved selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 157.800 kr. 

Selskabets repræsentant har forklaret følgende om de afholdte udgifter og udviklingsarbejdet i selskabet: 

"… 

H1 har udviklet et koncept som går imod den nuværende ødelæggende masseproduktion indenfor Fashion. Det er bl.a. gjort ved nye produkter som fremstilles i Danmark af bæredygtige materiale som ikke tidligere er anvendt i Strik Fashion, samt ændring af hele produktionsprocessen ved både at genanvende materialer og kun producere både bæredygtig og efter ordre. Der er skrevet flere artikler om dette som bl.a. fremgår af […] bl.a. […] som vedhæftes til din orientering. Det er således en forbedring af produktets tekniske egenskaber mod "grøn bære dygtig" produktion af produkter som ikke bare er bære dygtige men som kan anvendes igen og igen i flere sæsoner og sammen med flere andre produkter - i stedet for bare at blive smidt ud og brændt for at starte en ny overproduktion med børnearbejde Bangladesh. Hele denne omstilling har krævet store investeringer og megen tid til udvikling af bæredygtig produktion og materialer. Det er således også en helt ny Strikke teknik som er udviklet på baggrund af Strikmaskiner fra G1 i Land Y1 og har krævet både selvstudier og eksterne kurser i Land Y1. Det er en teknik som andre konkurrenter har forsøgt at kopier uden det dog indtil nu er lykkedes. Dette har bl.a. medført konkurs for G2, CVR. nr. […], som uden held har forsøgt at efterligne H1. 

… 

Produkterne udvikles på baggrund af en viden inden for de mange problemer i Fashion verdenen - og med erfaring fra en lang teoretisk uddannelse fra Fashion universitetet på G3 i By Y1 - det bygger på nye produkter - A skaber ikke fremtiden hun er fremtiden såfremt co2-aftrykket fra Fashion produktionen skal ned - og vi fremover skal undgå afbrænding af gamle kollektioner som ikke er blevet solgt. Det er således både nye koncepter og nye ideer der ligger langt over det eksisterende vidensniveau. Det er naturligt et meget stort element af kreativitet som ikke før er set indenfor Fashion produktion og udvikling. 

… 

Hele Udviklingen indebære et meget stort usikkerhedselement fordi det tager lang tid at udvikle en helt ny tilgang til produkter og produktion inden for Fashion som desværre er meget traditionel og den nuværende overflods produktion har et meget stort negativt cc2-aftryk som der skal gøre noget ved, men det kræver lang tid før den gamle produktionsmetode kan forstå at det er nødvendigt med omstilling. Udviklingsperioden kan være mellem 5 og 10 år afhængig af penetration tiden hos butikskæder og andre større indkøbere. Omkostningerne vil naturligvis være afhængig af udviklingstiden og penetration tiden på markedet - og det vil også være afhængig af at det åbenlyse politiske ønske om en positiv særbehandling af F&U-omkostninger som kan fremme dansk udvikling af bæredygtige produkter og bæredygtig produktion i Danmark ikke bremses af manglende forståelse og restriktiv fortolkning af Udviklingen fra Skattestyrelsen. Det er således vigtigt at pointere at dette ikke er udvikling af en "Strikket Trøje" det er helt nye bæredygtige strikprodukter som ikke belaster vores natur og som reducere vores co2 aftryk. 

…" 

Selskabet har anført, at det både er strikketeknikken og designet, materialevalget og selve konceptet, der er nyskabende. Selskabet har i den forbindelse oplyst følgende: 

"…
H1 anvender garn fra certificeret europæiske leverandør, hvor garn opkøbes fra leverandørens rest lager. Dette garn er normalt noget garn som vil blive kasseret pga. mindre fejl i indfarvningsprocessen hos leverandøren - derfor er H1’s materialer bæredygtige, da virksomheden minimerer garn spild, ved at inkorporere det i sine designs og produktion - hvilket er ny måde at anvende materialer på. Der anvendes således gran som ellers ville blive kasseret og brændt med deraf følgende forøgelse af CO-2. 

Derudover har H1 udviklet strikke designs som er transparente (gennemsigtige), dette er ikke set før i strik.  

Alle 3 punkter er inkorporeret hos H1 og går imod overproduktion på følgende måde: 

·                      Strikketeknikker og designs er altid kreeret ud fra at minimerer så meget materiale spild som muligt. Dette gøres ved at: alle teknikker og designs er programmeret direkte til strikkemaskinen - derfor er der intet spild når der udvikles og produceres nye designs. Dette er en nyskabende tilgang til at designe strik på.
·                      Materialevalg: se tidligere svar
·                      Konceptet: Da virksomheden har samlet alle led (design, udvikling, produktion, kvalitets sikring og forsendelse) under et tag i By Y2 - hvilket ingen andre modebrands før har gjort i Danmark. Normalt outsourcer mode virksomheder disse led til under leverandører i enten Kina, Italien, Portugal eller lign. H1 skaber derfor også flere arbejdspladser end andre modevirksomheder gør. Derfor er virksomhedens koncept nyskabende. 

…" 

Repræsentanten har endvidere uddybet indholdet af strikkekonceptet: 

"Selskabet har i 2022 arbejdet videre på en helt ny måde at producere på i Tøj- og Fashion branchen: 

1         Produktion tages tilbag til DK og der produceres på egne maskiner i By Y2.
Der anvendes således ikke børnearbejde og der er ingen forurening.
2         Der produceres kun efter ordre og der er derfor intet spild og inden overskudsprodukter der skal brændes og destrueres.
3         Alle råvarer genanvendes og der produceres en limiterede kollektion af genanvendelsesmaterialer.
4         Der anvendes økologiske produkter med op til 95% økologiske firbre.
5         Der produceres ikke standard kollektioner som de store modehuse som ofte producere 12 til 16 kollektioner om året med deraf følgende stor spild.
6         Der udvikles et helt nyt og enestående strik design som ikke er produceret før. Det er strik men det med mange farver og produkterne er pruduceret så fint, at man ikke kan se at det er strik.
7         Der udvikles ikke standard kollektioner men 3 til 4 drop pr. år, som herefter kan bestilles efter ordre.
8         Alt Design foregår i Danmark og unikt udvilket af A som er design uddannet fra G3, Land Y2. 

(…) 

Der udvikles Drops med nye produkter indenfor kraver, scrunchies, kjoler og trøjer og bukser i et sammenspil af farver som ikke er set før, og der brandes og markedsføres et helt nyt Brand med navnet H1. 

Der er ansat en medarbejder B som udelukkende sammen med A udvikler ovenstående, og herudover er der ansat en produktionsmedarbejder C som bruger 50 % af sin tid på udvikling af nye designs. 

Udviklingen er ikke færdig pr. 31/12 2022 og der skal bogføres følgende sin igangværende Udvikling, som aktiveres uden afskrivning og først afskrives over 5 år når det er færdigudviklet. 

	Månedsløn	F&U	Årlig F&U
Gage Forskning B 100%	22.000	22.000	264.000
Gage Udvikling C 50 %	22.000	11.000	132.000
Andel af Administrationsomk	123.470	61.735	61.735
Andel af afskrivninger maskiner	58.941	29.471	29.471
Materialer			38.794
Total F&U Lønninger 2022			526.000

 

Der anmodes om Skattekredit på 22 % heraf                                                 115.720" 

Repræsentanten har i en telefonsamtale med sagsbehandleren oplyst, at de anvendte strikkemaskiner er købt i Land Y1, og er fra mærket G1. Det er endvidere oplyst, at der til maskinerne tilkøbes et software grundprogram, hvor man derfra selv kan udvikle, hvad den skal kunne. 

Repræsentanten har forklaret følgende om programmeringen af G1 Strikkemaskinerne: 

"… 

Du har spurgt om programmering af G1 Strikkemaskiner og jeg vedhæfter til din orientering et indlæg fra en privat person som har købt en strikkemaskiner og været på et indledende kursus hos G1 i Land Y1 - hun har ingen tilknytning til H1 så det er kun for at give dig et indtryk af maskinerne og programmering. 

Jeg vedhæfter også et billede fra H1s fabrik og 2 G1 Strikkemaskiner.
Programmeringssproget er noget der hedder M1-Plus og som kun kører på PC. M1-Plus er et basic programmerings sprog som skal fra grunden af før du kan bruge til enten standard strik eller udvikling af nye produkter med anvendelse af nye materialer.
H1 har valgt at udvikle nye produkter som strikkes af noget nyt og meget tyndt garn som ikke tidligere har kunne bruges på Strikkemaskiner - og herved er H1 produkter i meget tyndt og fint stof som er transparant (gennemsigtigt) - og sådanne produkter har ikke tidligere været produceret i strik. Herudover arbejder H1 udelukkende på at gøre Fashion produktionen "bæredygtigt" ved at genbruge, så vidt muligt bruge øko-produkter, kun producere efter ordre og undgå spild og overskudsproduktion. Det er netop dette, der er det politiske formål og ønske at tage Fashion produktionen tilbage til Danmark og undgå overproduktion - børnearbejde i u-lande og afbrænding af overskudsproduktionen i u-lande, og herved medvirke til bæredygtig produktion af strik som kan reducere CO-2 udledningen og bidrage til et bedre klima i hele verden. 

…" 

Det er i den forbindelse oplyst, at der ikke er ansat en programmør til udviklingen af strikketeknikken på maskinerne, men at hovedanpartshaveren selv har taget kurser mv. til at udarbejde dette.  

Som dokumentation for nyhedsværdien af det udviklede strikkekoncept har selskabet fremlagt flere artikler fra tøjmagasiner såsom […], […], […] og […], der omhandler selskabets projekt. Artiklerne beskriver selskabets udviklede strikketeknik samt, selskabets produktionstilgang, herunder at produkterne produceres i Danmark, og selskabet udelukkende producerer tøj på bestilling for at undgå overproduktion. 

Selskabets repræsentant har oplyst, at magasinet […] er et anerkendt branchemagasin, som udelukkende skriver om virksomheder, der har en bæredygtigheds- og innovationstilgang.  

Selskabet deltager i indkomståret 2024 i projektet "[…]", der er iværksat af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der er i den forbindelse fremlagt en deltagererklæring samt en beskrivelse af projektet. Af projektbeskrivelsen fremgår, at formålet med projektet er at undersøge og kvalificere holdbarhedsstandarder på beklædning. Det fremgår endvidere af deltagererklæringen, at de deltagende virksomheder bl.a. skal deltage i interviews, lave innovationssamarbejde og arbejde med egen design strategi og forretningsmodel i henhold til holdbarhed. 

Det er hverken angivet på deltagererklæringen eller projektbeskrivelsen om de deltagende virksomheder er særlig udvalgt, eller om man deltager gennem egen tilmelding. Det er endvidere ikke angivet om, det specifikt er selskabets udviklede strikkekoncept, der danner baggrund for deltagelsen i det pågældende projekt, eller om deltagelsen er begrundet af hovedanpartshaverens viden om tøjproduktion.  

Selskabets repræsentant har anført, at der ved selskabets udviklede strikkekoncept er tale om en forbedring af produktets tekniske egenskaber gennem en grøn og bæredygtig produktion af tøj, som kan anvendes igen i flere sæsoner. Repræsentanten har i den forbindelse anført, at det omhandlende strikkekoncept lever op til regeringens ønske om at fremme grøn omstilling i Danmark gennem forskning og udvikling, og at den påklagede afgørelse dermed er i direkte strid med ministersvar af den 26/11 2020 til spørgsmål nr. 14 af L 30 2020-21. 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke anset de af selskabet afholdte udgifter i indkomståret 2022 til udvikling af et strikkekoncept, der bidrager til en bæredygtig tøjproduktion, for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og har som konsekvens heraf ikke anset selskabet for berettiget til forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. 

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført: 

" "… 

1.        Udgifter til forsøg og forskning 

(..) 

1.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse 

Generelle bemærkninger
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af udgifter, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Det påhviler dermed som nævnt den skattepligtige at løfte bevisbyrden for, at forsøg og forsknings udgifter ikke har karakter af almindelige driftsomkostninger, fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men omfattes af særreglen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, om udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Det er hertil Skattestyrelens opfattelse, at selskabets egen forklaring ikke er tilstrækkelig dokumentation for ny viden og teknologi. Det følger af landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2021, offentliggjort i SKM2022.90.LSR, og med gentagelse i Landsskatterettens afgørelse af 6. december 2021, offentliggjort i SKM2022.117.LSR.
Landsskatteretten finder, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling/-tilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger. Udgifter til udvikling eller ændring af produktets ydre fremtræden må ligeledes anses for at være undtaget, medmindre udviklingen tilfører produktet nye eller væsentligt forbedrede egenskaber, som nævnt i bl.a. Journal-nr. 21-0076432. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er ikke tilstrækkeligt for, at udgifter kan henføres til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og dermed bl.a. danne grundlag for udbetaling af skattekredit, at der har været en udviklingsaktivitet i selskabet. Der må stilles krav om føring af bevis fra selskabets side for hvilke udgifter der er medgået til udviklingen samt at udviklingen kan anses som forsøgs- eller forskningsaktivitet. 

Videreudvikling og effektivisering af et eksisterende produkt falder som udgangspunkt udenfor definitionen i ligningslovens § 8 B. Der henvises til journalnr. 22-0016126. 

Ifølge ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. 

Da fradragsret for forsøgs- og forskningsudgifter blev indført med vedtagelsen af ligningslovens § 8 B i L 184 d. 30. marts 1973, blev udviklingsomkostninger i bemærkningerne til lovforslaget LFF 1973-05-17 nr. 95 defineret som: "anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser". 

Ifølge forarbejderne omfattes desuden den anvendte forskning, hvorved ifølge forarbejderne forstås originale undersøgelser med sigte at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. 

Før indførslen af ligningslovens § 8 B kunne denne type af omkostninger ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, da de ikke blev anset for at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten (statsskattelovens § 6 a), men tværtimod ansås at vedrøre etablering eller udvidelse af indkomstgrundlaget. 

Ligningslovens § 8 B, stk. 3 slår desuden fast, at: "uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v." 

Efter almindelig sproglig forståelse betyder "forskning" en "systematisk, videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem", mens ordet "forsøg" er et flertydigt ord, som i nærværende kontekst må være beskrivende for handlinger, "der har til formål at finde ud af hvad der vil ske under bestemte forhold typisk for at be- eller afkræfte en videnskabelig antagelse" (Den Danske Ordbog). 

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at begrebet "forsøgs- og forskningsvirksomhed" efter almindelig sproglig forståelse er et forholdsvis snævert kriterium, da undersøgelser mv. - for at være omfattet af begrebet - skal være af en kvalificeret karakter. Efter vores opfattelse, støtter forarbejderne til ligningslovens § 8 B, stk. 1, ligeledes, at begrebet "forsøgs- og forskningsvirksomhed" udgør et forholdsvis snævert kriterium for indrømmelsen af fradragsret. 

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, i lovforslaget til ligningslovens § 8 B, stk. 1, at fradragsretten omfatter: 

" […] det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, dvs. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser." 

Vores vurdering i den konkrete sag
Administrationsselskabet H2 ApS har ved ansøgningen om udbetaling under skattekreditordningen for indkomståret 2022 indsendt en beskrivelse af forsøgs- og forskningsaktiviteter. Beskrivelsen fremgår i afsnittet 1.1. De faktiske forhold. 

Skattestyrelsen har i sin mail af 23. november 2023 spurgt selskabet, om det er (1) stikketeknikkerne og designet, (2) materialevalget eller (3) konceptet, der går imod overproduktion, eller alle tre ting, som selskabet mener, der er nyskabende. Selskabet har hertil svaret, at alle tre punkter er inkorporeret hos H1 ApS.

(1) Strikketeknikkerne & designet
Selskabet har i sin beskrivelse af forsøgs- og forskningsaktiviteterne bl.a. beskrevet, at:

"Der udvikles således helt nye designs og strik varer som basere sig på speciel viden fra G3 og G1 Strikmaskiner i Land Y1, det vil sige ny unik udvikling og produktion som ligger langt over det eksisterende niveau i den nuværende tøj produktion.

Der udvikles Drops med nye produkter indenfor kraver, scrunchies, kjoler og trøjer og bukser i et sammenspil af farver som ikke er set før, og der brandes og markedsføres et helt nyt Brand med navnet H1.". 

Det fremgår af den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv., underafsnit Vedrørende design, at omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt ikke er omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet. Vi har derfor den 22. november 2023 samt efterfølgende den 23. november 2023 bedt selskabet redegøre for, hvordan de mener, at designet er med til at forbedre produktets tekniske egenskaber.

Revisor har den 22. november 2023 svaret, at "Det er således en forbedring af produktets tekniske egenskaber mod "grøn bære dygtig" produktion af produkter som ikke bare er bære dygtige men som kan anvendes igen og igen i flere sæsoner og sammen med flere andre produkter - i stedet for bare at blive smidt ud og brændt for at starte en ny overproduktion med børnearbejde Bangladesh". Videre har selskabets hovedaktionær, A, den 23. november 2023 svaret, at "Strikketeknikker og designs er altid kreeret ud fra at minimerer så meget materiale spild som muligt. Dette gøres ved at: alle teknikker og designs er programmeret direkte til strikkemaskinen, så strikkemaskinen strikker direkte form og størrelse på strikkemaskinen - derfor er der intet spild når der udvikles og produceres nye designs. Dette er en nyskabende tilgang til at designe strik på". 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets indsendte materiale vedrørende, at designet er en forbedring af produktets tekniske egenskaber, og ikke den blotte ydre fremtræden, er selskabets egen forklaring, hvilket efter Skattestyrelsen ikke mener kan anses som tilstrækkelig dokumentation, som det fremgår af SKM2022.117.LSR, og som ydereligere støttes i SKM2023.23.LSR, SKM2023.80.LSR, SKM2023.26.LSR og journal nr. 22-0016126. Det er ligeledes heller ikke vores opfattelse, at de fremsendte artikler dokumenterer, at designet er en forbedring af produktets tekniske egenskaber.

Ydermere mener Skattestyrelsen heller ikke, at selskabets design kan være nyskabende, da der efter selskabets eget udsagn er tale om speciel viden fra G3 og G1 Strikmaskiner i Land Y1, hvorfor der efter Skattestyrelsens opfattelse må være tale om arbejde, der baserer sig på kendte metoder og eksisterende teknikker. Vi mener derfor ikke, at det er selskabets egen forsøgs- og forskningsarbejde, der har resulteret i opnåelse af ny viden i forhold til allerede kendte teknikker på udviklingstidspunktet. Vi henviser til SKM2022.117.LSR, hvor Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af selskabet udviklede produkter indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknologi på udviklingstidspunktet.

(2) Materialevalget
Revisor har i sin mail af 22. november 2023 skrevet, at H1 ApS har udviklet et koncept som går imod den nuværende ødelæggende masseproduktion indenfor Fashion. Det er bl.a. gjort ved nye produkter som fremstilles i Danmark af bæredygtige materialer som ikke tidligere er anvendt i Strik fashion, samt ændring af hele produktions processen ved både at genanvende materialer og kun producere både bæredygtig og efter ordre. Skattestyrelsen har i sin mail af 23. november 2023 bedt revisor om at svare på, hvilke bæredygtige materialer er der anvendt, som ikke tidligere er anvendt i strik fashion. Selskabet har i sin mail af 23. november 2023 svaret Skattestyrelsen, at " H1 anvender garn fra certificeret europæiske leverandører, hvor garn opkøbes fra leverandørens rest lager. Dette garn er normalt noget garn som vil blive kasseret pga mindre fejl i indfarvningsprocessen hos leverandøren - derfor er H1’s materialer bæredygtige, da virksomheden minimerer garn spild, ved at inkorporere det i sine designs og produktion - hvilket er ny måde at anvende materialer på. Der anvendes således gran som ellers ville blive kasseret og brændt med deraf følgende forøgelse af CO-2.".

Vi mener ikke, at opkøb af garn fra leverandørens restlager til anvendelse i selskabets produktion af tøj kan anses for nyskabende. Vi mener ikke, at der er tale om ny eller forbedret teknologi på et i forvejen kendt produkt med henvisning til SKM2022.117.LSR. Vi mener ikke der er tale om udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, hvilket er et krav for at opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 som udtrykt af Øster Landsret i SKM2023.448.ØLR.

(3) Konceptet:
Revisor har i sin mail af 22. november 2023 skrevet, at H1 ApS har udviklet et koncept som går imod den nuværende ødelæggende masseproduktion indenfor Fashion. Videre har selskabet i mail af 23. november 2023 skrevet, "Da virksomheden har samlet alle led (design, udvikling, produktion, kvalitets sikring og forsendelse) under et tag i By Y2 - hvilket ingen andre modebrands før har gjort i Danmark. Normalt outsourcer mode virksomheder disse led til under leverandører i enten Kina, Italien, Portugal eller lign. H1 skaber derfor også flere arbejdspladser end andre modevirksomheder gør. Derfor er virksomhedens koncept nyskabende.".

Det er vores opfattelse, at konceptet at samle alle funktioner og aktiviteter under et tag, ikke er et nyskabende koncept. Ligeledes mener vi heller ikke, at konceptet "Demand-Driven Manufacturing", er nyskabende. Der henvises til SKM2021.510.LSR, hvor Landsskatteretten bemærker, at der ikke blot skulle henses til andre handelsplatforme inden for vinhandel, men på den teknologiske viden generelt på det pågældende tidspunkt.

Vores samlede vurdering
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en væsentlig forbedret produkt i forhold til det allerede kendte på udviklingstidspunktet. Vi henviser til SKM2022.117.LSR. Vi mener ikke der er tale om udviklingsarbejde af en vis kvalificeret karakter, hvilket er et krav for at opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B, stk. 1 som udtrykt af Øster Landsret i SKM2023.448.ØLR.

Vi bemærker, at I argumenterer for, at designet, materialevalget samt konceptet er bæredygtigt. Hertil henviser vi til et ministersvar af den 26. november 2020 til spørgsmål nr. 14 af L 30 2020-21, at "…at en grøn omstilling ikke altid per definition vil være omfattet af ligningslovens § 8 B. En omstilling fra benzin til at anvende el vil således ikke nødvendigvis være udtryk for en udvidelse af indtægtsgrundlaget, men kan også være et led i den løbende tilpasning af virksomheden, fx således at markedsandele fastholdes". Yderligere er det svaret fra ministeren, at "Regeringen har stor fokus på at skabe gode vilkår for at motivere virksomhederne ift. Den grønne omstilling. Og i den sammenhæng kan det forhøjede fradrag for FoU også være en vigtig brik. Dette er dog ikke det samme, som at al form for arbejde ifm. den grønne omstilling kan henføres under reglerne i ligningslovens § 8 B…"

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter afholdt til en grøn omstilling ikke per definition er omfattet af ligningslovens § 8 B.

Det følger af OECD’s definition af innovation, at;

"Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. 

Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af - eller nye anvendelsesmuligheder for - eksisterende viden og teknologier.".

Det er vores opfattelse, at de afholdte udgifter anses for innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8 B. Der henvises til Høringssvar til L 29, 2011-12 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), bilag 4.
Det er i øvrigt Skattestyrelsens opfattelse, at det er en grundlæggende forudsætning for fradragsret efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at der er tale om udgifter, der ikke er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette bemærkes ligeledes af Landsretten i SKM2023.448.ØLR, som udtaler, at ligningslovens § 8 B, stk. 1, indeholder en særlig fradragsregel, hvorefter der er fradragsret for udgifter, som ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a, og som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. 

På det foreliggende grundlag er det således Skattestyrelsens opfattelse at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at de afholdte udgifter er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Derimod anses udgifterne for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, dvs. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette er ud fra en vurdering af at selskabets formål er at drive forretning inden for modebranchen.

På baggrund af ovenstående foreslår vi, at underskuddet, der søges udbetalt skatteværdien af, ikke gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, men derimod behandles som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som en konsekvens heraf, foreslår vi også, at selskabet ikke får forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. Resultatet er, at vi foreslår, at selskabets skattepligtige indkomst bliver forhøjet fra -974.374 kr. til -846.574 kr. (Ændring på 157.800 kr.)

Derudover foreslår vi, at selskabets fremførselsberettigede restunderskud i indkomståret 2022 ændres fra 887.713 kr. til 1.256.227 kr. efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, ligningslovens § 8 X, stk. 4, 2. pkt. og stk. 2, 5. pkt., modsætningsvis samt selskabsskattelovens § 31, stk. 2. 

1.5.  Endelig afgørelse
Tak for jeres bemærkninger til vores forslag af 4. december 2023 til datterselskabet H1 ApS samt administrationsselskabet H2 ApS. I forhold til punkt 1, har administrationsselskabet H2 ApS selv i beskrivelsen af underskuddet, der søges udbetalt skatteværdien anført:

"Der udvikles således helt nye designs og strik varer som basere sig på speciel viden fra G3 og G1 Strikmaskiner i Land Y1, det vil sige ny unik udvikling og produktion som ligger langt over det eksisterende niveau i den nuværende tøj produktion." (Vores fremhævning) 

Vi har i vores forslag til afgørelse citeret ovenstående, som I skriver i jeres bemærkninger til vores forslag, ikke er korrekt. Forudsat at dette er faktum, ændrer det forsat ikke på vores bedømmelse. Vi mener fortsat, at underskuddet, der søges udbetalt skatteværdien af, kan gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B.

Det er vores opfattelse, at nye designs og striks oftest vil være forskellige i forhold til tidligere designs og striks. Selvom disse ændringer indikerer en form for fornyelse, betyder det efter vores opfattelse ikke, at der er tale om forsøgs- og forskningsarbejde af en vis kvalificeret karakter, der kan gøres til genstand for fradragsretten efter ligningslovens § 8 B. Det er vores opfattelse, at introduktion af nye farver, designs og strikkemønstre ikke giver adgang til fradrag efter ligningslovens § 8 B, da det er en del af en løbende udskiftning i designs, som er en generel del af tøj- og modebranchen. Sådanne udgifter, der er forbundet med den løbende udvikling og fornyelse af nye designs og striks må anses som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6.

Ydermere henvises der til den Juridiske Vejledning Afsnit C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv., underafsnit Vedrørende design: 

"Design, forstået som en aktivitet, rettet mod tekniske specifikationer og andre funktionelle karakteristika i forbindelse med udviklingen af bl.a. nye produkter, kan være vanskelig at adskille fra forsøg og forskning. 

En væsentlig forskel består typisk i, at der ved design ikke er noget reelt usikkerhedsmoment i innovationsprocessen. 

Omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt er dermed ikke omfattet, mens en forbedring af produktets tekniske egenskaber kan være omfattet." (Vores fremhævning)

I nævner, at selskabet har udviklet strikkedesigns som er transparente, og at dette ikke er set før i strik. Dette ændrer ikke på vores opfattelse, at der er tale om omkostninger afholdt i relation til den blotte ydre fremtræden af et produkt (beklædningsgenstand), som vi ikke mener kan gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B.

Videre nævner I, at jeg som ansvarlig medarbejder i Skattestyrelsen ikke kan se bort fra artikler og ekspert udtalelser i Fashion Branchen, særligt ikke når sagen drejer sig om nyskabende produktion indenfor Fashion. I skriver, at selskabets koncept imod masseproduktion er bæredygtigt. Vi henviser derfor endnu engang til et ministersvar af den 26. november 2020 til spørgsmål nr. 14 af L 30 2020-21, at "…at en grøn omstilling ikke altid per definition vil være omfattet af ligningslovens § 8 B. En omstilling fra benzin til at anvende el vil således ikke nødvendigvis være udtryk for en udvidelse af indtægtsgrundlaget, men kan også være et led i den løbende tilpasning af virksomheden, fx således at markedsandele fastholdes". Yderligere er det svaret fra ministeren, at "Regeringen har stor fokus på at skabe gode vilkår for at motivere virksomhederne ift. Den grønne omstilling. Og i den sammenhæng kan det forhøjede fradrag for FoU også være en vigtig brik. Dette er dog ikke det samme, som at al form for arbejde ifm. den grønne omstilling kan henføres under reglerne i ligningslovens § 8 B…"

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgifter afholdt til en grøn omstilling, ikke per definition er omfattet af ligningslovens § 8 B.

De fremlagte artikler i jeres bemærkninger af 10. december 2023 omhandler primært selskabets innovative strikketeknikker, baggrundshistorien om brandet, samt at tøjet produceres på en bæredygtig måde på selskabets egen strikkefabrik. Efter vores vurdering dokumenterer de fremsendte artikler ikke, at nyhedskriteriet i henhold til fradrag efter ligningslovens § 8 B er opfyldt. Det fremgår videre af den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv., underafsnit Omfattede udgifter, at:

"Følgende omkostninger er ikke omfattet af fradragsretten:
Omkostninger i forbindelse med 

·         anskaffelse af forsknings- og udviklingsprojekter.
·         anskaffelse af immaterielle aktiver, der kan straksafskrives efter afskrivningslovens § 41.
·         administrativt og juridisk arbejde i forbindelse ansøgning om patent eller licenser (patentarbejde). Levering af dokumentation som resultat af forsøgs- og forskningsaktiviteten er dog omfattet.
·         markedsundersøgelser.
·         produktionsplanlægning.
·         opstart af produktion.
·         anskaffelse af driftsmidler til produktion.
·         redesign til brug for produktionsprocessen.
·         personaleuddannelse, fx undervisning af medarbejderstaben i forhold til anvendelse af ny teknik eller anvendelsen af nyt maskineri til brug for opstart af produktion.
·         dokumentations- og informationsarbejde.
·         bibliotekstjeneste.
·         rutinemæssig indsamling af data.
·         service til kunder eller andre afdelinger i organisationen.
·         arbejdsstudier." (Vores fremhævning)

Ifølge Den Danske Ordbog refererer "redesigne" til at forny designet af et produkt/give noget et nyt udseende, en ny udformning eller et sæt nye egenskaber. På baggrund af dette mener Skattestyrelsen, at selvom der foretages ændringer i selskabets produktionsproces med henblik på at gøre den mere bæredygtig, berettiger det ikke til fradrag i henhold til ligningslovens § 8 B.

Baseret på de fremlagte oplysninger er det ikke muligt for os at kommentere på dit eksempel med lægen og forskning og udvikling vedrørende Wegovy. Vi vil imidlertid gerne henvise til det bindende svar i SKM2023.510.SR, som vedrører et selskab, der har til formål at drive forsknings- og udviklingsvirksomhed indenfor bioteknologi bl.a. med henblik på udvikling af nye lægemidler til behandling af cancer. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at selskabets udgifter til forskningen skulle anses for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B. Det fremgår videre af det bindende svar, at Skattestyrelsen ligger til grund, at selskabet har afholdt udgifter til at udvikle et lægemiddel, som ikke ligner den allerede kendte behandlingsform mod fx cancer, herunder kemoterapi. Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke er tale om rutinemæssige aktivitet, men derimod medgår forskningen til at udvide det eksisterende vidensniveau. (Vores fremhævning)
Det er på baggrund af de foreliggende oplysninger fortsat vores holdning, at selskabets afholdte udgifter anses for innovation og omfattes således ikke af ligningslovens § 8 B. Der henvises til Høringssvar til L 29, 2011-12 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), bilag 4.

I skriver, at vi henviser til en del afgørelser vedrørende nægtelse af skattekredit, som alle vedrører handelsplatforme, software, digitale platforme, og derfor på ingen måde er sammenlignelige med de produkter, som selskabet har. Udover SKM2022.90.LSR er vi enige i, at afgørelserne vedrører software, og dermed ikke kan sammenlignes med selskabets produkter. Selvom vi er enige, ændrer det efter vores opfattelse ikke på, at de generelle betingelser, som afgørelserne påpeger for at opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B, heriblandt kravet om afholdelse af udgifter til udvikling af produkter, der indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet, fortsat er gældende, uanset om der er tale om software eller et fysisk produkt. Dette fremgår ligeledes af SKM2023.510.SR, hvor der bliver lagt vægt på, at der udvikles et lægemiddel, som ikke ligner den allerede kendte behandlingsform. Dette ændrer derfor heller ikke på bemærkninger og begrundelse for, at vi ikke anser de af selskabet afholdte udgifter som værende fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B. 

Hvis I ønsker at klage over afgørelsen, skal jeg henvise jer til klagevejledningen, som fremgår af denne afgørelse. Jeg skal derover henvise til Den Juridiske Vejledning A.A.11.1.2 Regler for syn og skøn, hvor det fremgår, at når der i en sag er sket påklage til skatteankestyrelsen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten, kan både klageren og Skatteforvaltningen anmode om syn og skøn efter reglerne i skatteforvaltningslovens (SFL) § 47. Klageinstansen kan ikke give tilladelse til at afholde syn og skøn, fordi det er byretterne, der skal tage stilling hertil. (Vores fremhævning) 

På baggrund af ovenstående har vi ændret, således at underskuddet, der var søgt udbetalt skatteværdien af, ikke gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, men derimod behandles som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Som en konsekvens heraf får selskabet ikke forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver forhøjet fra -974.374 kr. til -846.574 kr. (Ændring på 157.800 kr.)

Derudover har vi ændret selskabets fremførselsberettigede restunderskud i indkomståret 2022 fra 887.713 kr. til 1.256.227 kr. efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, ligningslovens § 8 X, stk. 4, 2. pkt. og stk. 2, 5. pkt., modsætningsvis samt selskabsskattelovens § 31, stk. 2. 

(…) 

…" 

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. april 2024 udtalt følgende: 

"Vi har den 18. marts 2024 modtaget selskabets klage over Skattestyrelsens afgørelse af 8. januar 2024. 

Rådgiver skriver på side 1, at "Skattestyrelsen afviser den fremsendte eksterne dokumentation med henvisning til en række afgørelser som ikke er sammenlignelige med Forskning- og Udvikling udført af H1 ApS. Skattestyrelsen har endda erklæret på side 18 i sidste afsnit at: "vi er enige i, at afgørelserne vedrørende software ikke kan sammenlignes med selskabets produkter" - men alligevel fastholder Skattestyrelsen sin afgørelse uden afgørelse uden nogen evidens og direkte i strid med alle andre skriftlige og digitale udtalelser fra fagfolk og journalister." 

Ovenstående er taget af ud af en kontekst. Se nedenfor, som er fra side 18-19 i vores afgørelse af 8. januar 2024: 

"Udover SKM2022.90.LSR er vi enige i, at afgørelserne vedrører software, og dermed ikke kan sammenlignes med selskabets produkter. Selvom vi er enige, ændrer det efter vores opfattelse ikke på, at de generelle betingelser, som afgørelserne påpeger for at opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B, heriblandt kravet om afholdelse af udgifter til udvikling af produkter, der indeholder tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet, fortsat er gældende, uanset om der er tale om software eller et fysisk produkt. Dette fremgår ligeledes af SKM2023.510.SR, hvor der bliver lagt vægt på, at der udvikles et lægemiddel, som ikke ligner den allerede kendte behandlingsform. Dette ændrer derfor heller ikke på bemærkninger og begrundelse for, at vi ikke anser de af selskabet afholdte udgifter som værende fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 B." (Vores fremhævning) 

Rådgiver mener, at vores afgørelse er i direkte strid med ministersvar af den 26/11 2020 til spørgsmål nr. 14 af L 30 2020-21. Det fremgår af selv samme ministersvar følgende: 

"Der henvises bl.a. til den grønne omstilling, som også er vigtig. Men jeg kan ikke bekræfte, at en grøn omstilling altid per definition vil være omfattet af ligningsloven § 8 B. En omstilling fra benzin til at anvende el vil således ikke nødvendigvis være udtryk en udvidelse af indtægtsgrundlaget, men kan også være et led i den løbende tilpasning af virksomheden, fx således at markedsandele fastholdes. 

Regeringen har stor fokus på at skabe gode vilkår for at motivere virksomhederne ift. den grønne omstilling. Og i den sammenhæng kan det forhøjede fradrag for FoU også være en vigtig brik. Dette er dog ikke det samme, som at al form for arbejde ifm. den grønne omstilling kan henføres under reglerne i ligningslovens § 8 B. Der vil også her være behov for at foretage en konkret vurdering." (Vores fremhævning) 

Vi mener på baggrund heraf ikke, at vores afgørelse er i direkte strid med ministersvar, som rådgiver anfører. 

Rådgiver fremhæver, at vi har henvist til irrelevante afgørelser samt SKM2004.162.HR og SKM2022.90.LSR, som rådgiver ligeledes mener er irrelevant. På trods af, at rådgiver ikke finder førnævnte afgørelser relevante, så er der efter vores opfattelse tale om relevante afgørelser. Afgørelserne indeholder generelle betingelser, som afgørelserne påpeger for at opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B. Herudover fastslås bevisbyrdekravet i Højesteretsdommen. 

Rådgiver oplyser i klagen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i februar 2024 har henvendt sig til H1 om deltagelse i forskningsprojekt omkring bæredygtighed og holdbarhed i tekstilbranchen. Denne oplysning er ny og forelå ikke på tidspunktet for vores afgørelse. Det er på baggrund af det fremsendte materiale, der fremgår af bilag 1 og bilag 2, ikke vores opfattelse, at selskabets deltagelse i projektet medfører, at selskabets udgifter kan gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 8 B. Det fremlagte materiale, som i øvrigt vedrører indkomståret 2024 og ikke indkomståret 2022, fører ikke bevis for, at nyhedskriteriet er opfyldt. 

De fremsendte artikler, der fremgår i henholdsvis bilag 3 og bilag 4, ændrer heller ikke på vores opfattelse, om hvorvidt selskabets udgifter kan gøres til genstand for fradragsretten i ligningslovens § 8 B. Rådgiver har tidligere sendt bilag 3 til os den 23. november 2023, og indgår derfor i vores vurdering i afgørelsen af 8. januar 2024. Det fremlagte materiale i bilag 4 fører ikke bevis for, at nyhedskriteriet er opfyldt. 

Rådgiver har efterfølgende den 20. marts 2024 sendt sag BS-30810/2020-LYN med bemærkningen om, at tøj-design og tøjmaterialer kan være forskning og udvikling er omfattet af ligningslovens § 8 X. Førnævnte afgørelse ændrer fortsat ikke på vores opfattelse af denne konkrete sag. 

Det i klagen anførte giver ikke Skattestyrelsen anledning til at ændre holdning. De afholdte udgifter er efter vores opfattelse ikke omfattet af ligningslovens § 8 B stk. 1." 

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at de af selskabet afholdte udgifter til udvikling af et strikkekoncept, der bidrager til en bæredygtig tøjproduktion, er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og at selskabet derfor er berettiget til forhøjet fradrag efter ligningsloven § 8 B, stk. 4. 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"Klage over skatteansættelse af 8/1 2024 for H1 ApS for indkomståret 2022, CVR. nr. […], Sags-id 511577075. 

Vi skal hermed påklage ovenstående skatteansættelse vedr. underkendelse af den selvangivne indkomst med anvendelse af Skattekreditordningen i henhold til Ligningsloven § 8 X med kr. 526.000 samt forhøjet fradrag i henhold til Ligningsloven § 8 B med kr. 157.800. 

H1 ApS er en startup virksomhed som forsker- og udvikler indenfor Fashion industrien, og som på grund af udgifter til forskning- og udvikling har underskud og negativ egenkapital og derved ikke er kreditværdig, men er afhængig af likviditet fra skattekreditordningen. 

Vi har fremsendt ekstern dokumentation for at selskabet opfylder betingelserne i henhold til reglerne i Ligningsloven § 8 B og § 8 X og vi har således som det fremgår af Afgørelsen af 8/1 2024 fra Skattestyrelsen løftet den nødvendige bevisbyrde for at der er selvangivet i henhold til gældende skattelovgivning. 

Skattestyrelsen afviser den fremsendte eksterne dokumentation med henvisning til en række afgørelser som ikke er sammenlignelige med Forskning- og Udvikling udført af H1 ApS. Skattestyrelsen har endda erklæret på side 18 i sidste afsnit at: "vi er enige i, at afgørelserne vedrørende software ikke kan sammenlignes med selskabets produkter" — men alligevel fastholder Skattestyrelsen sin afgørelse uden nogen evidens og direkte i strid med alle andre skriftlige og digitale udtalelser fra fagfolk og journalister. 

Udover Skattestyrelsens henvisning til irrelevante afgørelser vedrørende software, henviser Skattestyrelsen til to yderligere afgørelser, som dog heller ikke har nogen relevans for nærværende afgørelse:
·         SKM2004.162.HR, vedrører en skattesag om befordringsfradrag hjem — arbejder, og har ingen relevans for nærværende sag.
·         SKM2022.90.LSR, vedrører videreudvikling af LED-lamper til højtalere, som heller ikke har nogen relevans for nærværende sag. 

Skattestyrelsen demonstrerer desuden at der ikke er nogen, viden eller kendskab til nye revolutionerende (Transparente) produkter, samt ændring til bæredygtig - grøn - CO2-neutral produktion, idet Skattestyrelsen fejlagtigt tror og påstår, at alle der har gået på G3 kan producere de produkter, som H1 ApS har brugt 4 år til at udvikle. Skattestyrelsens afgørelse er hermed i direkte strid med ministersvar af den 26/11 2020 til spørgsmål nr. 14 af L 30 2020-21 " Regeringen har stor fokus på at skabe gode vilkår for at motivere virksomhederne ift. den grønne omstilling. Og i den sammenhæng kan det forhøjede fradrag for F &U også være en vigtig brik." Skattestyrelsen bør således anerkende de artikler der er fremsendt som bevis og Regeringens retningslinjer for F&U. 

Man kan stille det relevante spørgsmål om Skattestyrelsen har den nødvendige ekspertise til at kunne tilsidesætte artikler og erklæringer fra bl.a. […], […], […], […], […], […], […], […] med flere. Konklusionen vil med stor sandsynlighed være at Skattestyrelsen ikke har nogen viden eller ekspertise vedrørende udvikling af ny og bæredygtig Fashion produktion, og konklusionen bør også være at Skattestyrelsen bør følge Regeringens holdning og hensigt med forhøjede fradrag vedrørende F &U. 

Skattestyrelsen har bekræftet i sin afgørelse af 8/1 2024 at de SKM — afgørelser som Skattestyrelsen henviser til i afgørelsen, vedrører software, og dermed ikke kan sammenlignes med H1s produkter.
Skattestyrelsen bør således søge oplysninger hos andre eksperter og ministerier. Det relevante ministerie vil således være: 

·         Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Det kan i den forbindelse oplyses og dokumenteres, at Uddannelses- og Forskningsministeriet i februar 2024 har henvendt sig til H1 om deltagelse i Forskningsprojekt omkring Bæredygtighed og Holdbarhed i Tekstilbranchen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har henvendt sig til [et antal] danske virksomheder som Forsker og Udvikler i holdbarhed i Tekstilbranchen, og H1 ApS er en af de førende virksomheder indenfor dette. Der vedlægges følgende som dokumentation: 

·         Deltagererklæring af 26/2 2024.
·         Beskrivelse af projektet omkring Bæredygtighed og Holdbarhed i Tekstilbranchen. 

Der henstilles hermed til, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2022 fastsættes som selvangivet af virksomheden.
Vi vil herefter gennemgå definitionen af Forskning og Udvikling.

Definition af Forskning, Innovation og Udvikling. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet anvender OECD's definitioner på forskning, udvikling og innovation. 

Forskning og udvikling (F&U) 

OECD's Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. 

Fælles for al F&U-aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning samt udvikling. 

Grundforskning 

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. 

Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. 

Udvikling 

Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 

Innovation 

OECD's Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. 

Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering.

Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af - eller nye anvendelsesmuligheder for - eksisterende viden og teknologier. 

Skattekreditordningen er vigtig for Danmark 

Formålet med ordningen er at sikre danske virksomheders konkurrencekraft, og øge mulighederne for at virksomhederne investerer i forskning og udvikling — også for virksomheder, som i en tidlig fase har underskud. Det skaber arbejdspladser, innovation og vækst til Danmark. Derfor er skattekreditordningen vigtig for mange startups og vækstvirksomheder, som supplerer den kapital, som er opnået fra risikovillige investorer med yderligere likviditet fra skattekreditordningen.
En tilsvarende ordning findes i lande i hele verden, og i EU i f.eks. Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Irland og Italien.
Men i disse lande er tolkningen af, hvad der er forskning og udvikling langt bedre defineret og praktiseret. F.eks. i Holland, hvor det ikke er Skattemyndighederne, som skal vurdere hvad der kan godkendes som forskning og udvikling og fordi kriterierne ikke er en del af loven, men i stedet følger internationalt accepterede definitioner. I bl.a. Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Schweitz, Storbritannien bruges OECD definitionen fra internationalt anvendte Frascati Manual. 

Skattestyrelsens juridiske vejledning 

Den juridiske vejledning omkring skattekreditordningen er blevet præciseret den 2. februar 2022 således, at det nu ikke kan udelukkedes, at Frascati manualen kan tjene som inspiration. 

Samtidig nævner et ministersvar af 20. november 2020: "Efter Skattestyrelsens opfattelse udgør den seneste udgave af Frascati-manualen ikke et fortolkningsbidrag ved forståelsen af ligningslovens § 8 B. Aktuelt sker begrebsfastlæggelsen under inddragelse af sædvanlige retskilder, dvs. lovens ordlyd, forarbejder samt rets og administrativ praksis". Dermed anses manualen ikke for at være en retskilde". 

Skærpet kontrol 

Skattestyrelsen har i mange år nærmest ikke ført kontrol med skattekreditordningen. På baggrund af udbytteskattesagerne fra 2016, hvor 12,3 mia. kr. blev udbetalt uden nævneværdig kontrol, har Skattestyrelsen nu skærpet kontrollen med udbetalinger, og i den forbindelse også med skattekreditordningen. I 2020 blev der udbetalt over 1 mia.kr. under skattekreditordningen. 

Fakta om LL §8X Skattekreditordningen
Indført i 2012 efter ønske fra økosystemet af vækstvirksomheder fordi vækstvirksomheder, som finansierer produktudvikling og vækst via Angel, venture eller børskapital, typisk har underskud, og derved ikke kan opnå en skattebesparelse med forsknings- og udviklingsfradrag. Skattekreditten fungerer ved at veksle skatteværdiens fremførbare underskud til udbetaling af kontanter. 

Ønsket var en kvartalsvis negativ selskabsskat, ligesom negativ moms, men blev lovmæssigt koblet til LL§8B som en støtte til forskning og udvikling. LL§8B er fra 1973, og dengang var software ikke en væsentlig del af virksomhedernes F&U. Skattekredit udbetales hver år i november 11 måneder efter de fleste virksomheders regnskabsår slutter. 

For skatteåret 2020 var der 1.779 danske virksomheder, som fik udbetalt Skattekredit. En ordning som siden 2013 likviditetsmæssigt har støttet underskudsgivende virksomhederne, når de investerer i forskning og udvikling. Ordningen har god opbakning blandt de politiske partier, og svarer til ordninger som andre EU-lande også har. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at følgende betingelser skal være opfyldt før der skattemæssigt er tale om F&U: 

·         Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche. Dermed er projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering" eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet. (Reverse engineering (engelsk for omvendt konstruktion) er en proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af, hvordan det fungerer og er sat sammen. Produktet vil ofte være en elektronisk
·         eller mekanisk komponent eller et computerprogram.)
·         Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/id&r, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.
·         Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

 Hensynet bag lovgivningen 

Hensynet bag lovgivningen. 

Baggrund og formål med lovgivningen. 

I forbindelse med indførelsen af LL § 8 B i 1973 var der ikke indlejret noget incitament til at øge investering i F&U-aktiviteter. Lovgiver tilkendegav i forarbejderne fra 1973 til LL § 8 B, at bestemmelsen dog ikke skulle give virksomhederne en ringere skattemæssig stilling end den, de i praksis har haft i de seneste år. Lovændringen var primært møntet på at løse det praktiske hjemmelsproblem ved at tillade fradrag for afholdte F&U-udgifter - uagtet om disse udgjorde drifts- eller anlægsomkostninger. Derimod blev afholdte udgifter til grundforskning i 1987 inkluderet i anvendelsesområdet for LL § 8 B, hvilket netop skete med hensyn til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, idet der ifølge lovgiver var sket en betydelig svækkelse af Danmarks konkurrenceevne i løbet 1986. I 2010 havde regeringen også et øget fokus på generelt at fremme dansk erhvervsliv, således Danmark kunne konkurrere på internationalt plan. Regeringen havde et ønske om at skabe adgang til globalt førende viden og teknologi. Investering i F&U-aktiviteter blev anset som en afgørende forudsætning for at skabe ny viden og fastholde Danmark som et førende videnssamfund. Et af indsatsområder for at fremme investeringer i nye forskningsprojekter var blandt andet at give bedre lånemuligheder samt lettere adgang til risikovillig kapital. I forlængelse heraf blev skattekreditordningen på det skatteretlige område også indført i 2011 (med virkning fra 2012) og inkorporeret i dansk ret ved LL § 8 X. Baggrund for skattekreditordningen var netop regeringens ønske om øget vækst samt investeringer i F&U-aktivitet i erhvervslivet. Sådan aktivitet forudsætter tilførsel af kapital, særligt hvor virksomheder endnu ikke havde opnået overskud. Skattekreditordning skulle derfor bevirke, at vækstvirksomheder fik tilført likviditet i opstartsfasen. Skattekreditordningen gælder kun for virksomheder, der genererer underskud, hvorfor LL § 8 X således ikke er tiltænkt mere etablerede (overskudsgivende) virksomheder. Udover at skattekreditordningen skulle styrke likviditeten i opstartsfasen var hensigten med ordningen også at tilskynde mindre virksomheder til at iværksætte F&U-aktiviteter, idet virksomheder er sikre på at få skatteværdien af de afholdte F&U-udgifter uanset, virksomheden ikke senere måtte give overskud. Skattekreditordningen havde således mest karakter af at være likviditetsoptimerende, da Danmark i 2012 heller ikke umiddelbart havde meldt sig ind i kapløbet om de mest gunstige skattemæssige incitamentsordning til F&U-aktiviteter. I forlængelse heraf blev der i 2018 indført mulighed for forhøjet fradrag for F&U-udgifter (op til 110 % i 2026), der skulle skabe vækst og udvikling samt sikre, at danske virksomheder havde det optimale grundlag for at være konkurrencedygtige i en international kontekst, da forskning udgør et bærende element hertil. Lovforarbejderne fremhæver, at det forhøjede fradrag skulle give øget incitament - og gøre det mere attraktivt - til at investere i F&U-aktiviteter. Der er således også positive afsmittende "spill-over" eller "nabo-effekter" af virksomheders F&U-aktivitet, der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er hensigtsmæssigt. Incitamentet til at investere i F&U-aktivitet blev også bakket op på et samfundsøkonomisk plan. Med henblik på at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien, herunder risikoen for tab af danske arbejdspladser, velstand samt reducering af velfærd, blev 130%-fradraget indført ved L30. Lovgiver gentog her, at det forhøjede fradrag skulle give øget incitament til at investere i F&U-aktivitet samt styrke danske virksomheder i den internationale konkurrence. Det var således med henblik på at fastholde den danske styrkeposition. Ønsket om at øge incitament til at investere i F&U-aktiviteter blev også fremhævet af lovgiver ved L178. Yderligere blev det fremhævet, at den forhøjede fradragssats ville medvirke til at give bedre mulighed for investere i den grønne omstilling. Sammenfattende har det overordnede formål fra lovgivers side med indførelse af såvel skattekreditordningen samt de forhøjede fradragssatser for afholdte F&U-udgifter været, at virksomheder ­via skattemæssige incitamenter - skulle øge deres investeringer i F&U-aktivitet. Det vil både gavne det danske samfund som helhed samt styrke danske virksomheder i den internationale konkurrence. Hvorvidt disse lovmotiver og formål bag lovgivningen synes at blive afspejlet i den nuværende anvendelse af LL § 8 B, stk. 1 kan desværre diskuteres fordi Skattestyrelsen nu har indført en praksis om underkendelse af al F&U-aktivitet, medmindre aktiviteten vedrører lægemiddelindustrien. 

Det skal indledningsvis bemærkes, at lovens formål samt motiverne bag lovgivningen udgør væsentlige fortolkningsbidrag ved lovfortolkning. Ud fra en umiddelbar forhåndsbetragtning kunne det således forventes, at administrativ praksis vedrørende anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 var udtryk for en (i hvert fald) ikke-indskrænkende fortolkning, ligesom det kunne forventes, at der var klare retningslinjer for, hvornår afholdte F&U-udgifter i givet fald omfattes af LL § 8 B, stk. 1. Særligt Skattestyrelsen og skatteministeren synes at fortolke anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 indskrænkende, ligesom der fortsat hersker usikkerhed om hvilke F&U-udgifter, der er omfattet af LL § 8 B, stk. 1. Usikkerheden bliver yderligere forstærket af, at der forekommer uoverensstemmelse i forståelsen af anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 på yderst afgørende punkter mellem Skattestyrelsen, skatteministeren og Landsskatteretten. At Skattestyrelsen og skatteministeren fortolker anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 indskrænkende synes særligt illustreret ved, at SL § 6 a ifølge disse har forrang for driftsudgifter, der tillige vil være omfattet af LL § B, stk. 1. Man kan således argumentere for, at LL § B, stk. 1 blev tenderende til indholdsløs for virksomheder, der har som sit erhverv at forske. Denne fortolkning af bestemmelsen synes næppe at medvirke til, at virksomheder styrker deres konkurrencedygtighed eller i øvrigt at bidrage til øget incitament til investering i F&U-aktivitet. Skattestyrelsen og skatteministeren synes også at anlægge en lignende indskrænkende fortolkning af anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 i relation til erhvervelse af immaterielle rettigheder over for AFL § 41.    Landsskatteretten er af en anden opfattelse i begge tilfælde, hvilket mere synes at flugte med lovmotiverne til bestemmelsen. Et usikkerhedsmoment synes dog stadig at være til stede. Usikkerhedsmomentet bliver yderligere understreget af, at lovbemærkninger til LL § 8 B, stk. 1 vedrørende erhvervelse af immaterielle aktiver giver divergerende opfattelse af, hvornår/hvorvidt immaterielle aktiver er omfattet af bestemmelsen i LL § 8 B, stk. 1. At der er usikkerhed om anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 bliver tydeligt illustreret ved, hvad der skal forstås ved kravet om "ny eller væsentlig forbedret viden", der relaterer sig til nyhedselementet i Skattestyrelsens projektkriterier. Her synes Skattestyrelsen at være af den opfattelse, at kravet skal vurderes ud fra brancheniveau. Landsskatteretten anfører derimod i en afgørelse LSR 21.05.2021, at det skal vurderes på tværs af brancher, dvs. mere på samfundsniveau. Dog synes Landsskatterettens egen praksis ikke at være entydig heromkring - særligt omkring nyhedselementet for IT-udvikling - ligesom Skatterådet i en afgørelse også åbner op for en mere lempelig fortolkning i retning af Skattestyrelsens opfattelse. Usikkerheden om anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1- særligt i relation til vurdering af nyhedselementet - synes således (stadig) at herske. Det må antages, at tilknytningskravet ikke indebærer et kommercielt formål - som ellers anført af Skattestyrelsen - hvorfor F&U-udgifter til interne processer mv. også kan omfattes af LL § 8 B, stk. 1. Skattestyrelses synes igen at foretage en indskrænkende fortolkning af anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1, idet et sådant krav hverken synes at kunne udledes af ordlyden eller af forarbejderne til bestemmelsen. Frascatimanualen understøtter også, at bestemmelsen omfatter interne processer. I forbindelse med høringssvar til L30 udtaler Skattestyrelsen følgende som en konsekvens, såfremt anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 skulle knyttes op Frascati-manualen: "Hvis fradragsretten udelukkende fastlægges efter Frascati-manualen, kan det også begrænse lovgivers mulighed for at regulere anvendelsesområdet, således at eksempelvis nationale hensyn tilgodeses." Skattestyrelsens afvisning af anvendelsen af Frascati-manualen, må således også ses i lyset heraf. Umiddelbart synes formålet med lovgivning - navnlig at styrke den danske konkurrenceevne - dog at fordre, at F&U-udgifter til interne processer også omfattes af LL § 8 B, stk. 1, hvorefter nationale hensyn netop synes at blive tilgodeset. Usikkerheden om anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 i det store hele kunne løses ved at Skatteministeren henviste til OECD. Skatteministeren anfører, at lovgiver skal udforme regler, der favner så bredt og generelt som muligt, da det ikke vil være hensigtsmæssigt at opstille afgrænsede regler, der ikke efterlader rum til fortolkning. Eller som kan rumme den fremtidige udvikling i samfundet. Skatteministeren synes således selv at understrege bestemmelsens dynamiske anvendelsesområde, men Skattestyrelsen synes dog ikke at anvende en dynamisk tilgang til vurdering af anvendelsesområdet for loven. Modsat fremhæver Landsskatteretten i SKM2021.367.LSR netop, at størstedelen af virksomheder i dag benytter sig af IT-systemer - modsat hvad der var sædvanligt ved lovens tilblivelse i 1973 - hvorfor anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 burde afspejle dette. Dette understøtter, at F&U-udgifter der optimerer og effektiviserer interne processer relateret til IT-udvikling - som stort set alle virksomheder i nutiden bruger - i dag kan anses som en fradragsberettiget udgift efter LL § 8 B, stk. 1. Desuden synes betragtningen om, at LL § 8 B, stk. 1 skal "følge med sin tid" også at fordre, at der skal anlægges en mere lempelig vurdering af nyhedselementet særligt i relation til IT og softwareudvikling. Her synes Landsskatteretten dog selv at være uenig. Igen synes der ikke at være overensstemmelse mellem hensigten bag lovgivningen, og hvordan skattemyndighederne i praksis fortolker lovens anvendelsesområde. I forbindelse med lovforarbejdet til L30 synes skatteministeren således også at "undslippe" den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet, ved "blot" at anføre en sådan afgrænsning ikke synes ønskværdig: "Man kan derfor også stille spørgsmålstegn ved, om reglerne om fradrag for F&U-aktivitet egner sig til at blive konkret afgrænset, eller om dette vil skabe nye fremtidige udfordringer for virksomhederne, da ingen kan spå om fremtiden. At det ikke er ønskværdigt nærmere at afgrænse anvendelsesområdet for LL §8 B, stk. 1 må i det hele afvises. Samme blev tilkendegivet af KPMG Acor Tax (v/Peter Rose Bjare) i forbindelse med lovforarbejdet til L30: "virksomhederne, men også politikerne må have en klar interesse i at kende til anvendelsesområderne for LL § 8 B." Hvis det på forhånd er usikkert hvilke kriterier/momenter, der afgør en given F&U-udgift er omfattet af LL § 8 B, stk. 1, vil det netop have at hæmmende effekt på virksomhederne ønske om at investere i ny F&U-aktivitet. Samme opfattelse er Danfoss, der netop fremhæver, at hvis der ikke opnås klarhed om anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1, vil adfærdseffekten heraf være forsvindende lille. Danfoss fremhæver også, at anvendelsesområdet er et politisk valg, der ikke bør overlades til den administrative praksis. Hvis anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 derimod blev mere veldefineret, vil det netop medvirke til, at det af politikkerne skabte incitament til fremme af F&U-aktivitet ikke modvirkes af en usikkerhed om grænserne for reglernes anvendelse. Når skatteincitamenter indføres må det netop være ønskeligt, at sådanne incitamentsordninger er rettet mod prioriterede og veldefinerede aktiviteter, således skatteincitamentet får en præcis virkning. Dette vil mindske risikoen for støttespild, som følge af virksomhedernes øgede incitament til "ommærkning" af aktiviteter for at kategorisere disse under LL § 8 B, stk. 1, der alligevel havde fundet sted. Et veldefineret anvendelsesområde for LL § 8 B, stk. 1 synes derfor formålstjenligt. Dette er ikke ensbetydende med, at anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 ikke kan være dynamisk - her synes Den juridiske vejledning netop at være et oplagt værktøj til at sikre dette. Som også entydigt virker det stik imod lovgivers hensigt om at fremme forskning og udvikling, at der hersker en sådan usikkerhed om, hvad der omfattes. Sammenfattende kan det konkluderes, at særligt Skattestyrelsens indskrænkende fortolkning af anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 samt i særdeleshed den store usikkerhed om hvilke F&U-udgifter, der er omfattet af LL § 8 B, stk. 1 ikke afspejler formålet bag lovgivningen, som netop havde til formål at tilskynde virksomheder til at investere i F&U-aktivitet. 

Afledte uhensigtsmæssige konsekvenser ved nuværende retsanvendelse Som netop anført i afsnittet ovenfor synes formålet bag lovgivningen ikke at blive afspejlet i retsanvendelsen af LL § 8 B, stk. 1. Som lovgivningen for nuværende er sammensat, kan en række uhensigtsmæssige konsekvenser opstå - hvilket forekommer uforeneligt med hensynet bag lovgivningen. 

At Skattestyrelsen underkender aktiviteter fra anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1 synes heller ikke at understøtte hensynet bag lovgivning, som også var at fastholde Danmark som et førende videnssamfund. En lignende problemstilling - dog med særlige relation til usikkerheden om selve anvendelsesområdet for LL § 8 B, stk. 1- foreligger hvor skattemyndighederne efterfølgende underkender anvendelse af LL § 8 B, stk. 1 med begrundelse om, at det ikke udgør en F&U udgift. I så fald vil hverken LL § 8 B, stk. 1 eller LL § 8 X kunne anvendes. I relation til LL § 8 B, stk. 1 betyder det således også, at dette kan føre til en korrektion af den selvangivne skattepligtige indkomst med deraf følgende rentetillæg, som i størrelse vil kunne overstige værdien af det ekstrafradrag, som virksomheden så sig berettiget til. I relation til LL § 8 X vil det medføre, at der sker en genopkræving af beløbet, der tidligere har været udbetalt som en skattekredit. Sidstnævnte kan netop illustreres ved SKM2021.367.LSR, hvor Skattestyrelsen ikke fandt, at der var tale om en F&U-udgift, hvorefter Skattestyrelsen traf afgørelse om, at tidligere udbetalt skattekredit for indkomståret 2017 skulle tilbagebetales. Det der oprindeligt var tænkt som et skattemæssigt incitament til øget investering i F&U-aktivitet kan i stedet resultere i en økonomisk byrde for den enkelte virksomhed. Dette kan således medføre øget tilbageholdenhed fra virksomheder med at påbegynde investering i nye F&U-aktiviteter, hvilket ikke er foreneligt med hensynet bag reglerne. Som modsvar til denne usikkerhed bemærker Skatteministeren, at virksomheder "blot" kan anmode skattemyndigheder om bindende svar på hvordan en konkret udgift vil blive behandlet af skattemyndighederne. Anmodningen om bindende svar er forbundet med en større økonomisk og administrativ byrde for virksomhederne, der hurtigt kan udviske den økonomiske fordel i at få sine udgifter kategoriseret under LL § 8 B, stk. 1. Derudover har skattemyndighederne en sagsbehandlingstid på op imod seks måneder, hvorfor risikoen for fristoverskridelse for indsendelse af oplysningsskemaet er ikke uvæsentlig. På baggrund af ovenstående, synes den nuværende lovgivning således at indeholde ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheder i sidste ende bliver pålagt økonomiske byrder, hvilket står i kontrast til, at selv samme regelsæt var tænkt som at fungere som et skatteincitament til at øge investering i F&U-aktiviteter. 

Enhver korrespondance bedes venligst fremsendt til undertegnede, ligesom der anmodes om kvittering for modtagelse af nærværende klage. 

(…)" 

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om de udgifter selskabet har afholdt til udvikling af et strikkekoncept i indkomståret 2022, kan anses for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og om selskabet som følge deraf er berettiget til forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4.

Retsgrundlaget
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. 

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. 

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 1, 1 pkt., at: 

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning af råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår." 

Det fremgår af ligningslovens § 8 B, stk. 4, at: 

"Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1 pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3 pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 3. pkt."  

Det fremgår af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, at: 

"Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:

 … 

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer. Fradrag af anskaffelsessummen som nævnt i 1 pkt. kan for indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020 med 103 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen. For indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2 pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio.kr. i indkomståret 2020 og 910 mio.kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsning efter 4. pkt. gælder samlet for sambeskattede selskaber i samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 4 pkt."   

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 1, at: 

"Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Beløb, der udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst." 

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B, stk. 1, blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973.
I forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 95 af 9. november 1972) fremgår det:

 "(…) 

Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har i gang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte. 

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 

Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning» d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

(…) 

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- og forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser." 

Ligningslovens § 8 X blev indsat ved lov nr. 1379 af 28. december 2011 om ændring af ligningsloven.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 29 af 21. november 2011): 

"Det foreslås, at udgifter til forskning og udvikling, hvor skatteværdien kan udbetales, afgrænses på samme måde som udgifter til forsøg og forskning, der straksafskrives efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. De gældende regler omfatter både grundforskning og anvendt forskning samt forsøg og udvikling. (…) Der foreslås ikke ændringer i den gældende afgrænsning af disse aktiviteter.
(…) 

Som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes undervisning, personaleuddannelse, dokumentations- og informationsarbejde, bibliotekstjeneste, rutinemæssig indsamling af data, service til kunder eller andre afdelinger i organisationen, produktionsplanlægning, arbejdsstudier, salgs- og markedsanalyser, patent- og licensarbejde samt rutinemæssig udvikling af software."

 I Østre Landsrets dom af 1. september 2023, offentliggjort i SKM2023.448.ØLR, udtalte landsretten følgende:

 "(…) 

Landsretten finder under hensyn til ordlyden af bestemmelserne og de anførte motivudtalelser, at der ved afgrænsningen af udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som giver mulighed for udbetaling af skattekredit efter § 8 X, blandt andet skal lægges vægt på, om det, der er udviklet, udgør noget nyt og væsentligt forbedret, idet det herved tillige må indgå, om den tekniske løsning m.v. allerede anvendes inden for den skattepligtiges branche. Det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt for at anse udgifter til udviklingsarbejde for omfattet af ordningen, at arbejdet medfører nye eller væsentligt forbedrede processer eller systemer for den skattepligtige virksomhed.

Der er efter forarbejderne til bestemmelserne ikke grundlag for en mere lempelig fortolkning for så vidt angår udvikling af software. Landsretten bemærker herved, at den omstændighed, at rutinemæssig udvikling af software i forarbejderne til ligningslovens § 8 X er anført som eksempel på udviklingsarbejde, der ikke omfattes af bestemmelsen, ikke giver grundlag for at slutte modsætningsvis, således at enhver ikke rutinemæssig softwareudvikling anses for omfattet af den særligt hjemlede fradragsret med mulighed for udbetaling af skattekredit. 

Det er ubestridt, at selskabets softwarebaserede digitale handelsplatform ikke er opbygget fra grunden, og H1 har under sagen oplyst blandet andet, at it-systemet i udgangspunktet er baseret og programmeret/integreret på grundlag af eksisterende software og systemer, og at det samlede system har indebåret betydelige ressourcer til programmering (tilpasning) af de enkelte systemer og integration af disse i det samlede system.

 (…) 

Den tekniske beskaffenhed af den digitale handelsplatform og de arbejder, der er udført herpå i 2014-2017, er ikke nærmere belyst ved fremlæggelse af systemdokumentation. Det bemærkes herved, at det efter indholdet af G5-virksomheds referat fra februar 2018 af afklarede workshop vedrørende G9-virksomhedsinstallationen og vidnet MM’s forklaring må lægges til grund, at H1 har fravalgt udarbejdelse af systemdokumentation vedrørende centrale dele af den samlede løsning. De under sagen fremlagte it-kontrakter og diverse fakturaer indeholder heller ikke oplysninger, der muliggør en nærmere vurdering af karakteren af de udførte arbejder i relation til ligningslovens § 8 B, stk. 1, og 8 X, stk. 1. Der er således ikke tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at bedømme, hvorledes de afholdte udgifter i indkomstårene 2014-2017 fordeler sig på løbende vedligeholdelse herunder fejlretning, og opdateringer af den allerede etablerede digitale handelsplatform og på egentlige udviklingsarbejder. 

Selskabet har, selvom skattemyndighederne har opfordret dertil, endvidere valgt ikke at foranstalte gennemførelse af syn og skøn. 

Landsretten finder det herefter ikke bevist, at udgifterne i 2014-2017 har vedrørt udviklingsarbejde af en sådan kvalificeret og nyskabende karakter, at udgifterne kan siges at vedrøre forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 X, stk. 1." 

Det fremgår af høringsskemaet vedrørende lovforslag L 29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), at Dansk Erhverv foreslog, at ordningen med skattekredit blev bredt mere ud, så den også omfattede innovationsaktiviteter. Hertil har Skatteministeriet udtalt følgende: 

"I Oslo-manualen skelnes mellem fire former for innovation: 

Produktinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentlig forbedrede varer eller tjenesteydelser mv. 

Procesinnovation, dvs. udgifter til introduktionen af nye eller væsentligt forbedrede metoder til at producere eksisterende varer eller tjenesteydelser samt logistik-, leverings- og distributionsmetoder mv. 

Markedsføringsinnovation, dvs. udgifter til væsentlige ændringer i designet af en vare eller tjenesteydelse, nye markedsføringsstrategier og nye prissætningsmetoder, f.eks. rabatter 

Organisatorisk innovation, dvs. udgifter til nye forretningsgange, procedurer, metoder til arbejdspladsens organisering og ændringer i virksomhedens eksterne relationer til andre virksomheder og offentlige myndigheder mv. 

En sådan udvidelse vil medføre, at almindelige udgifter til introduktionen af nye forretningsgange, metoder, systemer, markedsføringsstrategier, HR-aktiviteter mv. vil være omfattet af skattekreditordningen. 

Hvis udgifter til sådanne aktiviteter inddrages under skattekreditordningen, vil den få karakter af en mere generel ordning med udbetaling af negativ skat for virksomheders underskud, der stammer fra almindelige driftsomkostninger, afskrivninger mv. 

Skatteministeriet har noteret sig synspunktet, men en sådan ordning vil medføre et væsentligt provenutab, som ikke kan holdes inden for de økonomiske rammer for ordningen, der er forudsat i forslaget til finanslov som fremsat." 

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har i det påklagede indkomstår afholdt udgifter på i alt 526.000 kr., til udvikling af et strikkekoncept. Skattestyrelsen har ikke anset de afholdte udgifter for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Skattestyrelsen har ligeledes ikke godkendt forhøjet fradrag på 30% af omkostningerne på 526.000 kr. svarende til 157.800 kr. i indkomståret 2022. 

Omkostningerne er først og fremmest anvendt til betaling af løn og materialer og kan således, i overensstemmelse med lovens forarbejder, som udgangspunkt efter deres art være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. 

De afholdte udviklingsomkostninger findes at være afholdt i tilknytning til selskabets erhverv med fremstilling af andre strikkede og hæklede beklædningsartikler. 

Landsskatteretten finder, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Det er således en betingelse, at der skal være tale om et nyt eller væsentligt forbedret produkt/tjenesteydelse eller en ny eller væsentligt forbedret proces. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning vil desuden ikke være omfattet og må således anses som almindelige driftsomkostninger. 

Der skal ikke blot henses til virksomhedens eksisterende produkter eller processer, men til den faktiske udvikling i samfundet og til det teknologiske niveau generelt. 

Selskabet har oplyst, at der ved udviklingen af strikkekonceptet er skabt en ny og bæredygtig tilgang til tøjproduktion, som ikke er set tidligere. Selskabets mål har været at skabe en bæredygtig proces for tøjproduktion, der går imod overproduktion og minimerer spild under produktionsprocessen, ved at genanvende materialer og kun producere i Danmark og efter ordre. Selskabet har anført, at der ikke er tale om almindelig produktion af strikket tøj, men der er derimod tale om en forbedring af produktets tekniske egenskaber ved, at de producerede tøjgenstande bliver bæredygtige.  

Landsskatteretten finder ud fra samlet vurdering, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har udviklet en ny eller væsentligt forbedret proces i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets produkter produceres på købte og færdigudviklede strikkemaskiner med dertilhørende standard softwareprogram, hvor ved selskabets designs kan indkodes i maskinerne. De øvrige elementer i strikkekonceptet, herunder køb af restlagre hos producenter i Europa og produktion i Danmark på baggrund af konkrete ordre, har karakter af produktionsplanlægning og udarbejdelse af forretningsstrategier, som ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der er endvidere lagt vægt på, at der ved produktionen af strikkeprodukterne ikke er sket en forbedring af produkternes tekniske egenskaber, men derimod nyt design i form af en ændring af produkternes ydre fremtræden. At der efter repræsentantens opfattelse ikke er noget garnspild ved selskabets strikkedesigns, er ikke en teknisk egenskab, der kan knyttes op på de konkrete produkter, men må anses som et resultat af de indkodede designs på de færdigudviklede strikkemaskiner.   

Repræsentantens anbringende om, at de fremlagte artikler og deltagelsen i forskningsprojektet dokumenterer strikkekonceptets nyhedsværdi gennem brancheeksperters udtalelser, kan ikke føre til et andet resultat, dels fordi artiklerne udelukkende fortæller om selskabets forretningsstrategi og produktionsproces, dels fordi det ikke fremgår om deltagelsen i forskningsprojektet specifikt vedrører det udviklede strikkekoncept. 

Repræsentanten har desuden anført, at selskabets koncept bidrager til grøn omstilling, hvilket regeringen ønsker at støtte gennem forskning og udvikling. Det er Landsskatterettens opfattelse, at udgifter afholdt til arbejde med grøn omstilling, ikke altid per definition vil være omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1. Der henvises i den forbindelse til et ministersvar af den 26. november 2020 til spørgsmål nr. 14 af L 30 2020-21. 

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet ikke har godtgjort, at der med teknisk viden er udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces. De afholdte omkostninger er som følge heraf ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. 

Da selskabets udgifter ikke kan anses for omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, er selskabet ikke berettiget til forhøjet fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. 

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.