Byrettens Dom
afsagt den 10. februar 2023 i sag
SS 1-15230/2022
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
cpr-nummer ...11
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 27. juni 2022.
T er tiltalt for overtrædelse af
toldlovens § 73. stk. 2. jf. stk. 1. nr. 6. jf. § 23. stk. 2.
ved den 1. februar 2020, i Y1-lufthavn, for at undgå betaling af told og afgifter, forsætligt at have tilbageholdt et (red.urmærke.nr.1.fjernet), med en afgiftsværdi på 45.280 kr., fra udførsel af EU, uden at angive dette til Toldstyrelsen, uagtet at uret samme dag var angivet til afstempling for momsrefusion ved udførsel fra EU, hvorved statskassen blev unddraget 45.280 kr., svarende til den tilbagesøgte moms.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, og § 32, stk. 2, jf. stk. 4, nr. 5, udvises med indrejseforbud i 6 år.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V1.
Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Tiltalte har forklaret, at han bor på Y2-land. Han rejser af og til igennem Y3-by. Han udfører arbejde i de Y4-region lande, hvorfor han ofte mellemlander i Y3-by. Han opholdt sig i Y3-by den l . februar 2020 på et ferieophold. Han skulle samme dag flyve hjem til Y2-land. Han købte et (red.urmærke.nr.1.fjernet) i Y5-forretning på Y6-gade. Uret havde en udsalgspris på 220.000 kr. inkl. moms. Han købte uret uden at betale moms. Uret var til ham selv, og det var meningen, at han skulle have det med hjem til Y2-land.
I lufthavnen henvendte han sig til toldmyndighederne med henblik på momsrefusion. Toldmyndighederne stemplede hans kvittering. Det var meningen, at forretningen, hvor han have købt uret, skulle have den stemplede faktura. Han fik ikke at vide, hvordan han skulle forholde sig med uret ved ankomst til Y2-land. Der blev ikke sagt noget, hvorvidt han skulle gå igennem den røde eller den grønne linje ved ankomst til Y2-land.
Han fortrød imidlertid købet af uret. Derfor tog han ikke uret med til Y2-land. Han kom til at tænke på, at det var et stort beløb, der var brugt på at købe uret. Han tænkte, at han måske ville tilbagelevere uret. Han gik derfor hen til Y5-forretning i lufthavnen og bad dem om at holde uret for ham i 14 dage, idet han ville komme til i Danmark igen 14 dage senere.
Foreholdt bilag 4-4 bekræftede tiltalte, at han ved ankomsten til Y2-land sagde til toldmyndighederne, at han havde givet uret til en Y7-nationalitet medarbejder, der var rejst til Y7-land. Der var rent idioti, der fik ham til at sige som anført. Han var beruset på det tidspunkt. Han er ikke på noget tidspunkt blevet kontaktet af politiet med henblik på afhøring til politirapport.
Foreholdt bilag 4-2 bekræftede tiltalte, at han købte uret dagen før afrejsen fra Y3-by. Han blev ikke bedt om at underskrive noget ved købet. Ekspeditionen varede ca. 5 minutter. Han fik ikke nogen folder med fra forretningen.
I lufthavnen spurgte han personalet i Y5-forretningen, om de kunne holde uret for ham i 14 dage. Hvis han besluttede sig til ikke at beholde uret, ville han næste gang, han kom til Y3-by, have taget kontakt til forretningen og bedt om annullation af købet eller et tilgodebevis.
Efterfølgende bestemte han sig for at købe uret igen. Han tog uret med til Y2-land, efter han ca. 14 dage senere på ny havde været i Y3-by. Han gik igennem den røde linje i lufthavnen i Y2-land og betalte moms, som han skulle.
Han kan ikke forklare, hvorfor han fremkom med den idiotiske udtalelse i forbindelse med samtalen i lufthavnen den l . februar 2020.
Vidnet V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet har forklaret, at han er ansat som ekspedient i Y5-forretning på Y6-gade. Det er ham, der har solgt uret til tiltalte. Tiltalte købte og betalte for uret. Vidnet husker ikke, om der blev forevist legitimation. Hvis uret skal udføres, skal forretningen enten kende kunden eller der skal oplyses et pasnummer.
Forevist bilag 4-2 forklarede vidnet, at det fremgår af kvitteringen, at uret er købet uden betaling af moms. Det angives ved at tilføje "BUM", dvs. betalt uden moms. Tiltalte købte uret til sig selv. Han husker ikke, om andre var med sammen med tiltalte i forretningen ved købet. Tiltalte oplyste ikke i forbindelse med købet, at han ville efterlade uret i forretningen i lufthavnen. Det var ikke efter aftale med vidnet, at uret blev efterladt i forretningen i lufthavnen. Vidnet fik efterfølgende oplyst af personalet der, at uret var blevet efterladt der. Så vidt det er ham bekendt, må en genstand, der er købt uden betaling af moms, ikke efterlades her i landet, når den er stemplet ud af toldområdet.
Personlige oplysninger
Tiltalte er ikke tidligere straffet her i landet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter tiltaltes egen forklaring købte han uret uden at betale moms. Det kan derfor lægges til grund, at tiltaltes hensigt på det tidspunkt var at udføre uret afgiftsfrit af Danmark. Dette understøttes af, at tiltalte i lufthavnen rettede henvendelse til toldmyndighederne med henblik på at angive den købte vare uret - til udførsel af Danmark, ligesom købsfakturaen blev behørigt stemplet til brug for forretningen, hvori uret var købet.
Tiltalte har forklaret, at han efterfølgende fortrød købet og besluttede sig for at lade uret være opbevaret i den forretning, hvor uret var købt, men i afdelingen beliggende i lufthavnen. Tiltalte har endvidere forklaret, at han skulle tilbage til Danmark 14 dage senere, og at han i den mellemliggende periode ville overveje, om han skulle forsøge at annullere købet eller tilbagelevere uret og anmode om et tilgodebevis i forretningen.
Ved som sket at have tilbageholdt varen, der over for toldmyndighederne var angivet til udførsel af Danmark mod fritagelse for moms, uden på ny at rette henvendelse til toldmyndighederne for at angive, at varen forblev i Danmark og derfor skulle momsberigtiges, finder retten, at der er sket overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1, nr. 6, jf. § 23, stk. 2.
Det bemærkes herved, at retten ikke kan tiltræde tiltaltes synspunkt om, at bestemmelsen i toldlovens § 23, stk. 2, alene finder anvendelse ved indrejsen, jf. herved henvisningen til bestemmelsens stk. 1.
Spørgsmålet er herefter, om tiltalte har haft forsæt til at undgå betaling af afgiften, jf. toldlovens § 73, stk. 2.
Efter bevisførelsen finder retten at kunne lægge til grund, at tiltalte hos de danske toldmyndigheder er blevet vejledt om, hvorledes han skulle forholde sig med hensyn til uret ved ankomsten til Y2-land, herunder at han skulle gå igennem den røde linje beregnet for rejsende, som havde varer at angive til fortoldning. Efter bevisførelsen, herunder efter tiltaltes egen forklaring, må det endvidere lægges til grund, at tiltalte gik igennem den grønne linje ved ankomsten til Y8-lufthavn, han alligevel blev standset af de Y2-nationalitet toldmyndigheder, og at han over for disse oplyste, at han havde givet uret til en Y7-nationalitet medarbejder, der var rejst til Y7-land.
Retten finder på denne baggrund at måtte tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at baggrunden for at han efterlod uret i forretningen i Y1-lufthavn var, at han havde fortrudt købet. Det lægges således til grund, at tiltalte ved falske angivelser forsøgte at foregive, at uret var udført af Danmark, muligt for at dække over, hvor uret retteligt befandt sig. Retten finder det herefter godtgjort, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til afgiftsunddragelse.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes efter toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, jf. § 23, stk. 2, til fængsel i 20 dage.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter og størrelsen af det unddragne beløb. Retten har i formildende retning lagt vægt på, at sagen ikke er afgjort inden for rimelig tid, uden at det kan bebrejdes tiltalte, jf. straffelovens § 82, nr. 13.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. l . Retten har herved lagt vægt på den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået.
Da tiltalte ikke har noget familiemæssig eller anden form for tilknytning til Danmark, finder retten, at udvisning ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten tager retten derfor i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Anklagemyndigheden har påberåbt sig bestemmelsen i udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5, som hjemmel for fastsættelsen af indrejseforbuddets længde. Da § 24, nr. 2, ikke er nævnt i denne bestemmelse, finder retten, at indrejseforbud i stedet skal meddeles i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2. Retten finder dog, at et indrejseforbud med en varighed af 4 år i den foreliggende situation, hvor tiltalte har ventet på en afgørelse i mere end 3 år, blandt andet henset til at tiltalte efter det oplyste anvender Y1-lufthavn som transitlufthavn, må anses for uproportional, hvorfor indrejseforbuddet nedsættes til 2 år.
Thi kendes for ret:
Tiltalte T straffes med fængsel i 20 dage.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af,
at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 2 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 5.640 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat JL.
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Østre Landsrettens Dom
Afsagt den 8. januar 2025 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Ane Røddik Christensen og Annacarina Staunstrup Hølledig (kst.) med domsmænd).
Parter
9. afd. nr. S-538-23: Anklagemyndigheden
mod
T
(cpr.nr. ...11)
(advokat JL, besk.)
Dom afsagt af Københavns Byret den 10. februar 2023 (SS 1-15230/2022) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse således, at han straffes med bøde, samt frifindelse for påstanden om udvisning.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således, at indrejseforbuddet fastsættes for et tidsrum af seks år.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke på ny rettede henvendelse til de danske toldmyndigheder, efter at han havde fortrudt købet af uret, fordi det var hans opfattelse, at han befandt sig i et neutralt område, og han havde brug for at tænke sig om. Det ville blive kompliceret at fortryde købet, hvis han først havde indført uret i Y2-land. Han fortalte ikke de Y2-landske toldmyndigheder, at uret lå i forretningen i Y1-lufthavn, fordi han havde drukket under rejsen. Han har ikke en fornuftig forklaring på, at han sagde, at han havde givet uret til en Y7-nationalitet.
Han købte ikke uret igen som anført i dommen, men han hentede uret, hvorefter han afregnede moms i Y2-land.
Han rejser gennem Y3-by én til to gange om måneden, da han som selvstændig erhvervsdrivende har ca. 1.500 medarbejdere i de Y4-region lande, og Y3-by’s Lufthavn er et knudepunkt. Han har et omfattende netværk af venner i Danmark. Hans kone er født og opvokset i Danmark, og han har løbende besøgt Danmark gennem 25-30 år.
Landsrettens begrundelse og resultat
Den 31. januar 2020 købte tiltalte uden at betale moms det i tiltalen angivne ur for 226.400 kr. i en forretning på Y6-gade. Efter bevisførelsen finder landsretten, at det kan lægges til grund, og tiltalte herefter den 1. februar 2020, forud for at han skulle flyve til Y2-land, med henblik på udførsel af uret i lufthavnen fik stemplet fakturaen af Toldstyrelsen og samtidig blev vejledt om ved ankomsten til Y2-land at rette henvendelse til de Y2-landske toldmyndigheder. Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte efterfølgende deponerede uret i en filial af forretningen i Y3-by’s Lufthavn med besked om, at han ville hente uret efter ca. 14 dage, eller at en ven måske ville hente uret. Det kan endelig lægges til grund, at tiltalte herefter udrejste til Y2-land uden at medbringe uret og uden at oplyse dette til de danske toldmyndigheder, ligesom det kan lægges til grund, at han ved ankomsten til Y2-land over for de Y2-nationalitet toldmyndigheder oplyste, at han i lufthavnen havde givet uret til en medarbejder, der var på vej til Y7-land.
Under de angivne omstændigheder, og da landsretten i lyset af tiltaltes adfærd ikke har lagt vægt på hans forklaring om, at han overvejede at fortryde købet, finder landsretten, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 1, nr. 6. Efter det beskrevne hændelsesforløb finder landsretten det endvidere bevist, at tiltalte havde forsæt til at undgå at betale told eller afgifter, og at tiltalte således har gjort sig skyldig i overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2.
I den foreliggende situation finder landsretten ikke grundlag for tillige at dømme tiltalte for overtrædelse af toldlovens § 23, stk. 2.
Straffen, der herefter fastsættes i medfør af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, findes af de af byretten anførte grunde passende.
Tiltalte, der ikke er tidligere straffet, er i denne sag idømt betinget fængsel i 20 dage for overtrædelse af toldlovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 6, vedrørende unddragelse af 45.280 kr. Tiltalte er Y2-landsk statsborger og bosiddende i Y2-land.
Der er herefter hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 2, til at udvise tiltalte.
Som Y2-nationalitet statsborger er tiltalte omfattet af EU-reglerne, jf. § 1, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen. Tiltalte kan herefter kun udvises, hvis det vil være i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være i strid med direktiv 2004/38EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led.
Efter en samlet vurdering af forholdets karakter, der har været enkeltstående, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes personlige forhold finder landsretten, at tiltaltes adfærd ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. herved opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.
Da betingelserne for udvisning af tiltalte herefter ikke er opfyldt, jf. udlængelovens § 26 b, frifindes tiltalte for påstanden herom.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at T frifindes for udvisning.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.