Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger (dansk ApS) ikke skal sambeskattes med tre danske enheder efter selskabsskattelovens § 31 med henvisning til selskabsskattelovens § 31 C, idet der ikke foreligger den fornødne koncernforbindelse?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen er et investeringsforetagende med hovedsæde i land X, hvis primære formål er at investere i infrastrukturprojekter. Koncernen foretager langsigtede minoritets- og majoritetsinvesteringer i nye anlæg eller eksisterende infrastruktur.

Investering Holding er det øverste selskab i strukturen, beliggende i land X, og ejes ultimativt af fysiske personer bosiddende i land X. Selskabets formål er at eje samtlige aktier i Managementselskabet A, et kapitalselskab i land X, og selskabet har ingen ansatte. Investering Holding anses for at være et investeringsselskab som defineret i IFRS 10 - Koncernregnskaber, hvorefter selskabet ikke skal konsolidere sine datterselskaber eller anvende IFRS 3 - Virksomhedssammenslutninger.

Investering Holdings 100 pct. ejede datterselskab, Managementselskabet A, er et managementselskab, der forestår forvaltningen af koncernens alternative investeringsfonde. Koncernens medarbejdere er alle ansatte i Managementselskabet A, der har hovedkontor i land X og som også har en registreret filial i Danmark. Managementselskabet A udarbejder heller ikke et konsolidereret regnskab for de underliggende investeringer.

Pr. dags dato forvalter Managementselskabet A to alternative investeringsfonde AIF I og AIF II, der begge er indregistreret i land X.

Managementselskabet A ejer formelt set såvel den nominelle aktiemajoritet såvel som stemmemajoriteten i de to investeringsfonde, der er struktureret som indregistrerede kapitalselskaber i land X. Imidlertid besidder Managementselskabet A blot et meget lille økonomisk ejerskab og har på trods af det formelle ejerskab blot i meget begrænset omfang adgang til at påvirke og oppebære variabiliteten i sit økonomiske afkast.

Det primære økonomiske ejerskab kan henføres til præferenceaktieindehavere samt låneinvestorer (såkaldte "debenture" investorer). Sidstnævnte er investorer, der ikke civilretligt ejer ejerandele i fondene, men som har indskudt kapital i fondene i form af såkaldte kapitalandelslån og resultatafhængige lån. Ifølge investeringsaftalerne sidestilles låneinvestorerne kontraktuelt med præferenceaktionærerne.

Managementselskabet A har eksklusivt ansvar for og myndighed til at udføre porteføljeforvaltning, risikostyring, fondsadministration og markedsføring af investeringsfondene i overensstemmelse med land X’s AIFM-lovgivning (den danske pendant er FAIF-loven, jf. LBK nr. 2015 af 01/11/2021). Managementselskabet A er registreret som forvalter af alternative investeringsfonde og således underlagt tilsyn fra finanstilsynet i land X.

Endvidere er det Managementselskabet A’s pligt at handle og forvalte investeringsfondene i investorernes interesse, ligesom selskabet har forpligtet sig til at følge den fastlagte investeringsstrategi, som angivet i de respektive investeringsaftaler. Managementselskabet A kan således ikke i kraft af flertallet af stemmerettigheder selvstændigt kontrollere de enkelte investeringsfonde, da selskabet har forpligtet sig til at overholde de pågældende investeringsaftaler. Ligeledes skal investeringsbeslutninger godkendes af investeringsfondenes respektive investeringskomitéer, som består af såvel repræsentanter fra koncernen som eksterne deltagere.

Managementselskabet A modtager vederlag for sit virke som forvalter af de to alternative investeringsfonde i form af et forvaltningshonorar.

Forvaltningshonoraret, som Managementselskabet A modtager fra AIF I, er beregnet på baggrund af den investerede kapital. Det vægtede gennemsnitlige årlige forvaltningshonorar udgør en meget begrænset andel af den investerede kapital.

Forvaltningshonoraret, som Managementselskabet A modtager fra AIF II, er beregnet på baggrund af investeringstilsagnet. Det vægtede gennemsnitlige årlige forvaltningshonorar udgør en meget begrænset del af investeringstilsagnet.

Desuden modtager Managementselskabet A et resultatafhængigt honorar, såfremt visse KPI’er er opnået for AIF I.

Endvidere kan Managementselskabet A modtage afkast fra investeringerne som følge af ejerskabet af de ordinære aktier. I henhold til såvel AIF I og AIF II’s vedtægter er Managementselskabet A berettiget til midler, der er til rådighed for distribution, og som ikke er allokeret til præferenceaktierne og låneinvestorerne.

Det bemærkes dog, at langt størstedelen af Managementselskabet A’s indtægter kommer fra det ordinære forvaltningshonorar samt det resultatafhængige honorar. Ud af det samlede afkast, der er til rådighed for civilretlige aktionærer samt låneinvestorer i de to AIF’er, er en meget begrænset andel, der allokeres til Managementselskabet A. Resten allokeres til præferenceaktieinvestorer samt låneinvestorer. Managementselskabet A ville således ikke kunne eksistere udelukkende på baggrund af udbytteindtægter, da denne del kun udgør en meget lille og ubetydelig andel af selskabets indtægtsgrundlag.

Udover, at Managementselskabet A ejer ordinære aktier i de to alternative investeringsfonde, har fondene også forskellige minoritetsaktionærer, AIF I har bl.a. en offentlig pensionskasse, beliggende i land X, og AIF II har bl.a. institutionelle investorer (pensionskasser og livsforsikringsselskaber) beliggende i land Y. Ligeledes er låneinvestorerne i de to alternative investeringsfonde forskellige. Fondene opererer således særskilt og skal ses som to helt særskilte investeringsfonde. Grundet forskellige investorer i de to fonde, opererer de selvstændigt under forskellige investeringsaftaler og det eneste de to fonde har tilfælles er, at Managementselskabet A agerer som forvalter i overensstemmelse med den relevante FAIF-lovgivning for hver af de to investeringsfonde. Der er således ingen transaktioner investeringsfondene imellem, og fondene er på ingen måde solidarisk hæftende.

Såvel AIF I som AIF II er etablerede som indregistrerede aktieselskaber i land X, der skattemæssigt anses for selvstændige juridiske enheder. Begge enheder er skattemæssigt hjemmehørende i land X.

For nogle år siden foretog koncernen sin første danske investering. I forbindelse med investeringen etablerede AIF I et dansk ApS, der erhvervede mere end 50 pct. af anparterne i et andet dansk ApS. Disse to selskaber er begge danske anpartsselskaber, der skattemæssigt er hjemmehørende i Danmark.

Et par år senere etablerede Managementselskabet A, et kontor i Danmark, hvorfra de danske investeringer delvist forvaltes i samarbejde med hovedkontoret i land X mv. I forbindelse med etableringen af de danske forvaltningsaktiviteter, registrerede Managementselskabet A en dansk filial, der siden etableringen har været skattepligtig i Danmark.

I 2024 foretog koncernen endnu en investering i Danmark, som blev gennemført af AIF II, dvs. de to danske investeringer i koncernen er foretaget af forskellige investeringsfonde, der, som nævnt, har forskellige investorer. I forbindelse med denne nylige investering, stiftede AIF II et dansk anpartsselskab, Spørger, der erhvervede en minoritetsanpart i to danske anpartsselskaber. Samtlige tre danske anpartsselskaber er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det kan forudsættes i denne anmodning om bindende svar, at Spørger ikke har kontrol over de to danske anpartsselskaber, hverken i form af ejerskab over flertallet af stemmerettigheder, via en aktionæraftale eller på anden vis.

På baggrund af den nye investering i Danmark i 2024 er det blevet relevant for koncernen at vurdere de danske skattesubjekters position i relation til de danske sambeskatningsregler.

Spørgers opfattelse og begrundelse

De danske sambeskatningsregler

I overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31, stk. 1 skal koncernforbundne selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, sambeskattes.

Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der tilhører samme koncern, som defineret i selskabsskattelovens § 31 C. Herefter er det selskab, som direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne i et andet selskab, som udgangspunkt moderselskab, og moderselskabet udgør sammen med sine datterselskaber koncernen. Dette udgangspunkt undtages, hvis det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.

Koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C blev justeret med lov nr. 516 af 12. juni 2009. Af betænkningen til loven (L 170 og L 171, FT 2008-09) fremgår det, at, “baggrunden for justeringen er, at der ved forslaget til §§ 6 og 7 i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, og ved § 1, nr. 36, i nærværende lovforslag foreslås tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne blev selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle. Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den - lige som det er tilfældet efter de gældende regler - lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen."

Definitionen af koncernbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C bygger derfor på det regnskabsmæssige koncernbegreb. Formålet hermed var ifølge betænkningen til loven, at "koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet." Dette er i øvrigt også eksplicit angivet i Den Juridiske Vejledning, C.D.3.1.2.2 Koncernforbindelse. Endvidere er det angivet i betænkningen, at fordelen ved samspillet mellem den skatteretlige koncerndefinition i selskabsskattelovens § 31 C og regnskabslovgivningen er, at koncernselskaber allerede i forbindelse med regnskabskonsolideringen udveksler en række oplysninger, der er nødvendige for beregningen af sambeskatningsindkomsten.

Definitionen i den internationale regnskabsstandard, IAS 27, er på nogle områder blevet erstattet af IFRS 10 vedrørende koncernregnskaber. Ifølge IAS 27 er et moderselskab forpligtet til at udarbejde et konsolideret regnskab, der omfatter alle datterselskaber, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol vurderes generelt på baggrund af på stemmerettigheder, men mangel på majoritetsstemmer kan også føre til kontrol i tilfælde af eksempelvis retten til at udpege bestyrelsesmedlemmer, vetorettigheder mv., der de facto resulterer i, at en minoritetsejer har kontrol over relevante aktiviteter.

Under IFRS 10 er et moderselskab på lignende måde forpligtet til at udarbejde et konsolideret regnskab, der omfatter alle datterselskaber, som kontrolleres af moderselskabet. Ifølge IFRS 10 defineres kontrol som evnen til at styre de finansielle og operationelle aktiviteter i en enhed for at opnå fordele fra dens aktiviteter og påvirke størrelsen af det potentielle afkast. Kontrol etableres typisk, hvis en enhed har flertallet af stemmerettighederne eller på anden vis har kontrol.

Vurderingen af minoritetsstemmerettigheder i henhold til IAS 27 og IFRS 10 er i vid udstrækning den samme.

Desuden har Erhvervsstyrelsen som led i overgangen fra IAS 27 til IFRS 10 udtalt, at de ikke forventer væsentlige forskelle mellem de to definitioner, og at praksis efter deres opfattelse ikke bør ændre sig som følge af de nye regnskabsstandarder. Vurderingen vedrørende konsolidering under IFRS 10 bør derfor i alt væsentlighed være den samme som under IAS 27.

Begge regelsæt indeholder en specifik undtagelse for investeringsselskaber, ifølge hvilken moderselskaber, når visse krav er opfyldt, ikke skal konsolidere regnskabsmæssigt, selvom investeringsselskabet fra et generelt regnskabsmæssigt perspektiv anses for at udøve en kontrollerende indflydelse over de underliggende investeringer.

Spørgers opfattelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Efter ordlyden af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, kan Investering Holding som udgangspunkt anses for at være det ultimative moderselskab for de fire danske enheder, idet Investering Holding formelt (indirekte) besidder flertallet af stemmerettighederne i de førnævnte danske selskaber.

I nærværende sag foreligger der imidlertid ikke en regnskabsmæssig koncernforbindelse mellem de danske porteføljeselskaber i henholdsvis AIF I og AIF II og filialen i Danmark. Dette skyldes, at Investering Holding er kvalificeret som et investeringsselskab efter IFRS 10, hvorefter selskabet er undtaget fra at skulle udarbejde et koncernregnskab.

Da formålet med sambeskatningsreglerne, som anført ovenfor, er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet, er det Spørgers opfattelse, at Investering Holding ikke skatteretligt skal anses som moderselskab for de omhandlede danske aktiviteter, og at der dermed ikke er etableret den nødvendige koncernforbindelse i overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31.

I Skatterådets bindende svar SKM2013.278.SR, foretog Skatterådet en lignende vurdering af et tysk administrationsselskab som moderselskab for to danske ejendomsselskaber. Det blev fremført, at der skulle foretages en konkret helhedsvurdering, hvorefter det på baggrund af en ordlydsfortolkning af selskabsskattelovens § 31 C blev vurderet, at det tyske administrationsselskab umiddelbart måtte anses for at have bestemmende indflydelse i de to danske ejendomsselskaber. Spørgsmålet om koncernforbindelse skulle dog også vurderes i overensstemmelse med formålet med den justerede koncerndefinition for at sikre, at koncerner kunne anvende samme definition ved det skatteretlige og regnskabsmæssige koncernbegreb. Spørger havde, ligesom i nærværende anmodning om bindende svar, oplyst, at der ikke skulle ske en regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27, hvorfor det blev lagt til grund, at de to danske ejendomsselskaber ikke regnskabsmæssigt skulle anses som konsoliderede efter IAS 27 eller efter danske regler. Skatterådet fandt derfor efter en samlet vurdering, at det tyske administrationsselskab ikke skulle anses for moderselskab i relation til selskabsskattelovens § 31 om national sambeskatning.

Ligeledes tiltrådte Skatterådet i SKM2010.733.SR SKATs indstilling, hvorefter der ikke skulle ske sambeskatning af en række danske selskaber, idet koncerndefinitionen i IAS 27 ikke var opfyldt. Der forelå derfor ikke den fornødne koncernforbindelse mellem selskaberne, uagtet at selskaberne havde valgt at udarbejdet et konsolideret regnskab. I sagen udtalte SKAT:

"IAS 27 omhandler koncernregnskaber og særskilte regnskaber, og standarden skal anvendes ved udarbejdelse og præsentation af koncernregnskab for en gruppe af virksomheder, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed. Det fremgår heraf, at "en koncern er en modervirksomhed og alle dens datterselskaber", og at "en modervirksomhed er en virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder" samt at "en dattervirksomhed er en virksomhed, herunder en ikke-registreret virksomhed, såsom et interessentskab, der er underlagt bestemmende indflydelse af en anden virksomhed (kaldet modervirksomheden)".

SKAT finder, at det herved er IAS 27, der skal finde anvendelse ved afgørelsen af, om der foreligger koncernforbindelse eller ej mellem moder- og dattervirksomheder, hvilket også fremgår udtrykkeligt af lovbemærkningerne til lov nr. 516 af 12. juni 2009. At en koncern vælger at aflægge et samlet konsolideret regnskab for en række selskaber, er derimod ikke afgørende."

Da formålet med den justerede koncerndefinition, som indarbejdet i selskabsskatteloven ved lov nr. 516 af 12. juni 2009, netop er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både skatte- og regnskabsmæssigt, er det Spørgers opfattelse, at de danske aktiviteter administreret af Managementselskabet A ikke skal sambeskattes efter de danske regler om national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31, idet aktiviteterne ikke opfylder den regnskabsmæssige koncerndefinition.

Endvidere er det Spørgers opfattelse, at hverken Investering Holding eller Managementselskabet A kan anses for at udøve en reel bestemmende indflydelse over de to separate investeringsfonde og disses separate porteføljeinvesteringer. Uagtet, at Managementselskabet A formelt besidder flertallet af stemmerettighederne i de to investeringsfonde, så er Managementselskabet A underlagt tilsyn fra finanstilsynet i land X samt underlagt AIFM-lovgivningen i land X, hvorefter selskabet bl.a. er forpligtet til at handle i investorernes interesse.

Managementselskabet A er således forpligtet til at handle ærligt, retfærdigt og på en måde, der bedst tjener investeringsfonden og dens investorer. Ligeledes er Managementselskabet A forpligtet til at disponere og effektivt bruge de ressourcer, der er nødvendige for at de respektive alternative investeringsfonde kan fungere godt.

Det er yderligere et krav i land X’s lov om forvaltere af alternative investeringsfonde hvorefter, at forvalteren skal have rutiner for at sikre, at formuen forvaltes i overensstemmelse med loven og andre vedtægter, der regulerer virksomheden. I den forbindelse er der indgået særskilte investeringsaftaler mellem fondene og disses investorer. Som tidligere nævnt er Managementselskabet A således forpligtet til at overholde investeringsaftalerne og kan i øvrigt ikke træffe investeringsbeslutninger uden at disse er godkendt i investeringskomitéen.

Den overordnede selskabsstruktur skal derfor ikke anses som en klassisk moder-/datterselskabsstruktur, men derimod i højere grad afspejle en investeringsstruktur, hvor eksterne investorer indskyder midler i de to alternative investeringsfonde mod at Managementselskabet A forvalter midlerne og genererer afkast til investorerne mod et forvaltningshonorar. Der er således ikke tale om en traditionel driftskoncern og Managementselskabet A er således efter Spørgers opfattelse ikke i stand til at styre de underliggende investeringsfondes "økonomiske og driftsmæssige beslutninger", jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, særligt henset til de regulatoriske begrænsninger i investeringsaftalerne.

Begrebet "økonomiske og driftsmæssige beslutninger" er enslydende med kriteriet for regnskabsmæssig konsolidering efter de relevante internationale regnskabsstandarder.

Der findes ingen officiel definition af "økonomiske og driftsmæssige beslutninger", men i IFRS 10 fastslås det, at en investor kontrollerer en virksomhed, hvis investor har eksponering overfor eller ret til et variabelt afkast hidrørende fra dens involvering i virksomheden, og har muligheden for at påvirke afkastet gennem den bestemmende indflydelse, den har over virksomheden. Det betyder, at alle tre nedenstående forhold skal være til stede for, at der er tale om et moder-/datterselskabsforhold:

• Bestemmende indflydelse over virksomheden,
• Eksponering overfor eller ret til et variabelt afkast hidrørende fra dens involvering i virksomheden, og
• Muligheden for at udnytte den bestemmende indflydelse til at påvirke størrelsen af investors afkast.

Efter Spørgers opfattelse opfylder Managementselskabet A muligvis, at der fra et selskabsretligt perspektiv formelt set kan udøves en bestemmende indflydelse, hvis der isoleret ses på stemmerettighederne, men som angivet ovenfor i faktumafsnittet har Managementselskabet A en meget begrænset ret til og/eller mulighed for variabelt afkast fra dets involvering i de underliggende investeringsfonde i form af forvaltningshonorarer og meget uvæsentlige udbytteindtægter.

Yderligere er det værd at fremhæve, at Managementselskabet A som forvalter af alternative investeringsfonde alene har mandat til at udøve forvaltning af de to separate investeringsfonde således at de respektive investeringsfonde investerer sin kapital i overensstemmelse med den for fonden definerede investeringspolitik til fordel for disse investorer fremfor at fremme egne interesser som et traditionelt moderselskab. Managementselskabet A er således (også i henhold til investeringsaftalerne) forpligtede til at følge den definerede investeringspolitik, risikospredning samt øvrige investeringsbegrænsninger som fastlagt i investeringsaftalen ligesom Managementselskabet A, som tidligere nævnt, ikke kan træffe investeringsbeslutninger uden at disse er godkendt i investeringskomitéen. Slutteligt bemærker Spørger, at en tvungen dansk sambeskatning vil have uhensigtsmæssige konsekvenser for koncernen og dennes investorer. Som nævnt, fungerer Managementselskabet A som forvalter af to individuelle og særskilte alternative investeringsfonde, som har forskellige investorer. Skulle der ske sambeskatning mellem porteføljeinvesteringerne på tværs af fondene vil investorerne i den enkelte alternative investeringsfond skulle affinde sig med, at den danske skattepligt, der påhviler deres aktiver, vil afhænge af det skattemæssige resultat i selskaber, som de ikke har nogen direkte eller indirekte ejerandel i. Ydermere vil investorerne skulle acceptere at skulle hæfte med deres investeringsaktiver for eventuel skattegæld i et eller flere selskaber, som de hverken har nogen direkte eller indirekte ejerandel i. Endvidere bliver der i dag ikke delt regnskabsmæssige oplysninger på tværs af de to fonde, ligesom fondene over for sine nuværende investorer ikke har mandat til at foretage investeringer, hvorved investorerne kan komme til at hæfte for investeringer i andre selskaber administreret af det samme forvaltningsselskab.

Konklusion

Da koncernen er undtaget fra at udarbejde et koncernregnskab i overensstemmelse med de regnskabsmæssige standarder som angivet i IFRS, finder Spørger ikke, at koncerndefinitionen i IAS 27/IFRS 10 er opfyldt, og det er dermed Spørgers opfattelse, at der ikke skal ske sambeskatning mellem de underliggende danske kapitalselskaber samt den danske filial. Endvidere ville en tvungen sambeskatning være uhensigtsmæssig og i strid med formålet med bestemmelsen. I den konkrete sag, bliver der således ikke udvekslet oplysninger mellem selskaberne til brug for en regnskabsmæssig konsolidering, der er nødvendig for beregningen af den skattepligtige indkomst, ligesom en tvungen sambeskatning ville medføre, at Spørger netop ikke vil kunne anvende den samme koncerndefinition regnskabs- og skattemæssigt, som det ellers er noteret i bemærkningerne, er formålet med koncerndefinition i selskabsskatteloven.

Endvidere er det Spørgers vurdering, at hverken Investering Holding eller Managementselskabet A kan anses for at udøve en reel bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C over fondene, idet Managementselskabet A som forvalter af de to alternative investeringsfonde er underlagt særlige restriktioner i de respektive investeringsaftaler og i øvrigt er forpligtet til at administrere i overensstemmelse med AIFM-lovgivningen i land X og er under tilsyn af finanstilsynet i land X.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål

Det ønskes bekræftet, at Spørger (dansk ApS) ikke skal sambeskattes med tre danske enheder efter selskabsskattelovens § 31 med henvisning til selskabsskattelovens § 31 C, idet der ikke foreligger den fornødne koncernforbindelse.

Begrundelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 1. pkt., at koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 og 5b, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning).

De danske anpartsselskaber er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og filialen i Danmark er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, idet Managementselskabet A udøver aktivitet i Danmark gennem et fast driftssted. Alle fire danske enheder er dermed omfattet af reglerne om national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Det skal herefter undersøges, om de tre danske anpartsselskaber og filialen i Danmark er koncernforbundne.

Det fremgår selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 2. pkt., at ved koncernforbundne selskaber mv. forstås selskaber m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Investering Holding ejer 100 pct. af Managementselskabet A.

Managementselskabet A ejer bl.a.

• Mere end 50 pct. af kapitalen og stemmerne i AIF I,
  • der ejer mere end 50 pct. af et dansk ApS, der ejer mere end 50 pct. af et andet dansk ApS.
  • Det økonomiske ejerskab er oplyst til at udgøre en meget begrænset del.
• Mere end 50 pct. af kapitalen og stemmerne i AIF II,
  • der ejer mere end 50 pct. af Spørger (dansk ApS).
  • Det økonomiske ejerskab er oplyst til at udgøre en meget begrænset del.
• Filialen, der er etableret i Danmark.

Det umiddelbare udgangspunkt er således, at de fire danske enheder tilhører samme koncern, idet alle fire danske enheder er direkte eller indirekte ejet af Managementselskabet A.

Spørgsmålet er dog, om Managementselskabet A i henhold til selskabsskattelovens § 31 C, skal anses som moderselskab for de fire danske enheder med den konsekvens, at disse skal omfattes af obligatorisk national sambeskatning.

Følgende er bl.a. oplyst om Investering Holding:

• Investering Holding er det øverste selskab i koncernstrukturen,
• Investering Holding ejer 100 pct. af Managementselskabet A,
• Investering Holding er en investeringsvirksomhed, som defineret i IFRS 10,
• Investering Holding skal ikke udarbejde koncernregnskab, hvorfor selskabet ikke skal konsolidere datterselskabet Managementselskabet A regnskabsmæssigt.

Følgende er bl.a. oplyst om Managementselskabet A:

• Managementselskabet A er 100 pct. ejet af Investering Holding,
• Managementselskabet A er registreret som forvalter af alternative investeringsfonde og underlagt tilsyn fra finanstilsynet i land X,
• Managementselskabet A er et managementselskab, der forestår forvaltningen af koncernens alternative investeringsfonde, der bl.a. omfatter;
  • AIF I og
  • AIF II,
• Managementselskabet A skal ikke udarbejde koncernregnskab, hvorfor selskabet ikke skal konsolidere selskabets datterselskaber, herunder bl.a. filialen i Danmark, de danske anpartsselskaber og AIF I og AIF II regnskabsmæssigt.

Følgende er bl.a. oplyst om AIF I og AIF II:

• Selskaberne er alternative investeringsfonde (AIF’er) indregistreret i land X,
• Selskaberne er etableret som indregistrerede aktieselskaber i land X, der skattemæssigt anses for selvstændige juridiske enheder,
• Selskaberne er skattemæssigt hjemmehørende i land X.

På baggrund af de af Spørger fremsendte oplysninger skal det undersøges, om Managementselskabet A i henhold til selskabsskattelovens § 31 C, skal anses som moderselskab for de fire danske enheder med den konsekvens, at disse skal omfattes af obligatorisk national sambeskatning.

Det fremgår bl.a. af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, at et moderselskab, der kan være et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v., sammen med et eller flere datterselskaber udgør en koncern.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, at bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Videre fremgår det af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, at bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. 

Selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4, omhandler moderselskaber, der ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab. Eftersom Managementselskabet A direkte eller indirekte ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i de fire danske enheder, er denne bestemmelse ikke relevant for nærværende sag.

Koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C blev justeret med lov nr. 516 af 12. juni 2009 (L 171, 2008/09, der blev sambehandlet med L 170, forslag til ny selskabslov). Erhvervsudvalget afgav betænkning den 15. maj 2009, jf. bilag 14 i L 170 og L 171. Følgende fremgår bl.a. af betænkningen:

"Ved ændringsforslaget i nr. 02 foretages en mindre justering af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, der er en del af lovens regelsæt om sambeskatning.

Baggrunden for justeringen er, at der ved forslaget til §§ 6 og 7 i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, og ved § 1, nr. 36, i nærværende lovforslag foreslås tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne bliver selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle.

Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den - lige som det er tilfældet efter de gældende regler - lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet. Det har blandt andet den fordel, at koncernens selskaber i forbindelse med regnskabskonsolideringen i forvejen udveksler en stor del af de oplysninger, der også er nødvendige ved udfærdigelsen af sambeskatningsskatteberegningen.

Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre grad vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den dagældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele." (Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår således af forarbejderne til lovændringen, hvor koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, blev justeret, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne lægger sig op ad koncerndefinitionen i selskabsloven og årsregnskabsloven, at denne koncerndefinition er den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27), at formålet med justeringen er, at der skal anvendes samme koncerndefinition ved regnskabsaflæggelsen og ved beregningen af selskabernes skat, samt at dette har den fordel, at en stor del af de oplysninger, der også er nødvendige ved udfærdigelsen af sambeskatningsskatteberegningen, i forvejen udveksles til brug for udarbejdelsen af koncernregnskabet. Endvidere fremgår det, at der ved vurderingen af koncerndefinitionen skal lægges afgørende vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i det selskab.

Det fremgår bl.a. af afsnit 31 i IFRS 10, at en investeringsvirksomhed ikke skal konsolidere sine dattervirksomheder, når den får bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, jf. dog afsnit 32 i IFRS 10.

Det fremgår bl.a. af afsnit 32 i IFRS 10, at uanset kravet i afsnit 31 i IFRS 10, skal en investeringsvirksomhed, som har en dattervirksomhed, der ikke selv er en investeringsvirksomhed, og hvis vigtigste formål og aktiviteter er at udføre tjenesteydelser, som er relateret til investeringsvirksomhedens investeringsaktiviteter, konsolidere den pågældende dattervirksomhed.

Det fremgår bl.a. af afsnit 33 i IFRS, at en modervirksomhed til en investeringsvirksomhed skal konsolidere alle virksomheder, som den har bestemmende indflydelse på, herunder gennem en investeringsdattervirksomhed, medmindre modervirksomheden selv er en investeringsvirksomhed.

Det fremgår af IAS 27, afsnit 8A, at en investeringsvirksomhed, der skal anvende fritagelsen for konsolidering af alle sine dattervirksomheder i overensstemmelse med afsnit 31 i IFRS 10, præsenterer et separat årsregnskab som sit eneste årsregnskab.

Det er oplyst, at Investering Holding anses for at være en investeringsvirksomhed som defineret i IFRS 10. Det er endvidere oplyst, at hverken Investering Holding eller det 100 pct. ejede datterselskab Managementselskabet A skal aflægge koncernregnskab, jf. ovenstående bestemmelser i IFRS 10 og IAS 27.

Det er oplyst, at Managementselskabet A formelt set ejer såvel den nominelle aktiemajoritet såvel som stemmemajoriteten i de to alternative investeringsfonde (AIF’er), AIF 1 og AIF II, men at Managementselskabet A blot besidder et meget lille økonomisk ejerskab, hvorved Managementselskabet A på trods af det formelle ejerskab alene i meget begrænset omfang har adgang til at påvirke og oppebære variabiliteten i sit økonomiske afkast fra de to AIF’er.

Det er oplyst, at Managementselskabet A ikke i kraft af flertallet af stemmerettighederne i de to AIF’er selvstændigt kan kontrollere de enkelte investeringsfonde, da selskabet er forpligtet til at overholde de pågældende investeringsaftaler. 

Det er oplyst, at Managementselskabet A udover det begrænsede økonomiske ejerskab modtager et ordinært forvaltningshonorar og et resultatafhængigt honorar, samt at det ordinære forvaltningshonorar og det resultatafhængige honorar udgør langt størstedelen af Managementselskabet A’s indtægter fra investeringerne i de to AIF’er.

Det er Spørgers opfattelse, at hverken Investering Holding eller Managementselskabet A kan anses for at udøve en reel bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C over de to AIF’er, idet Managementselskabet A som forvalter af de to alternative investeringsfonde er underlagt særlige restriktioner i de respektive investeringsaftaler og i øvrigt er forpligtet til at administrere i overensstemmelse med land X’s AIFM-lovgivning og er under tilsyn af finanstilsynet i land X.

SKM2023.105.SR

Spørgsmål 1 i SKM2023.105.SR drejede sig om, hvorvidt afdelingerne i en AIF-værdipapirfond og forvalteren af AIF-værdipapirfonden skulle omfattes af obligatorisk national sambeskatning. Det blev lagt til grund, at forvalteren ikke havde nogen ejerandele i AIF-værdipapirfonden eller nogen afdelinger heri. Det fremgik endvidere, at det var forvalteren, der styrede de driftsmæssige og finansielle politikker i AIF-værdipapirfonden.  

Følgende fremgår af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse til spørgsmål 1, der er tiltrådt af Skatterådet:

"Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskatteloven, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og selskabsloven, at definitionen af bestemmende indflydelse bygger på IAS 27, og at der kan foreligge kontrol, selvom der ikke besiddes kapitalandele.

(…)

Som anført af Gitte Søgaard defineres kontrol i IAS 27 som evnen og muligheden for at styre driftsmæssige og økonomiske politikker, samtidig med at de økonomiske resultater af denne "styring" (altså fordele og risici) skal opstå.

(…)

Spørger har oplyst, at H3 aflægger regnskab i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, og at der i henhold hertil ikke skal ske konsolidering mellem H3 og AIF-værdipapirfonden og dennes afdelinger. Dette er ikke efterprøvet, men det lægges som en forudsætning til grund, at H3 og AIF-værdipapirfonden ikke skal konsolideres regnskabsmæssigt efter internationale regnskabsstandarder eller efter danske regler.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af sagens faktiske oplysninger, formålet med og baggrunden for koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, samt de for AIF-værdipapirfonde gældende regler og foreliggende praksis, anses H3 ikke for moderselskab for AIF-værdipapirfonden eller dennes afdelinger. H3 skal dermed ikke undergives obligatorisk sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 med AIF-værdipapirfonden og dennes afdelinger."

Det fremgår af SKM2023.105.SR, at definitionen af bestemmende indflydelse i selskabsskatteloven, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og selskabsloven bygger på IAS 27, samt at kontrol i IAS 27 defineres som evnen og muligheden for at styre driftsmæssige og økonomiske politikker, samtidig med at de økonomiske resultater af denne styring skal opstå.

Det kan dermed udledes af SKM2023.105.SR, at der ved vurderingen af, om danske enheder skal omfattes af obligatorisk national sambeskatning, lægges vægt på definitionen af bestemmende indflydelse i henhold til IAS 27, og at der ved denne definition udover selve styringen af driftsmæssige og økonomiske politikker tillige skal opnås økonomiske resultater som følge af denne styring.

SKM2013.278.SR

SKM2013.278.SR drejede sig om, hvorvidt to danske selskaber skulle omfattes af obligatorisk national sambeskatning. De danske selskaber var ejet af et mbh på vegne af en tysk fond. Mbh’et var administrationsselskab for fonden og var registreret som ejer af fondens aktiver på vegne af fonden og udøvede sædvanlige ejerbeføjelser på vegne af fonden, herunder stemmerettighederne i de to danske ejendomsselskaber. Det var oplyst, at mbh’et ikke udøvede kontrol, jf. definitionen af kontrol i IAS 27, idet selskabet ikke havde nogen adkomst til afkastet fra investeringerne (bortset fra det fee, som blev modtaget). Selskabet skulle derfor ikke foretage regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, der er tiltrådt af Skatterådet:

"SKAT finder, at der ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt A vil blive anset for moderselskab for de to danske ejendomsselskaber, skal anlægges en konkret helhedsvurdering. Ved denne helhedsvurdering må de relevante fortolkningsbidrag sammenholdes med de konkrete omstændigheder, som de foreligger oplyst. SKAT vurderer på baggrund af de indsendte oplysninger om A’s beføjelser i de to ejendomsselskaber og ud fra en ordlydsfortolkning af SEL § 31 C, at A umiddelbart må anses for at have bestemmende indflydelse i de to danske ejendomsselskaber.

Samtidig med, at det ved helhedsvurderingen må tillægges afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse i de to ejendomsselskaber, må spørgsmålet om koncernforbindelse efter SKATs opfattelse også vurderes i overensstemmelse med formålet med den justerede koncerndefinition.

Der må derfor også lægges vægt på, at formålet med at ændre koncerndefinitionen var, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og når der aflægges koncernregnskab.

Spørger har oplyst, at der ikke sker regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27. Dette er ikke efterprøvet, men det lægges som en forudsætning til grund, at A og de to danske ejendomsselskaber ikke er regnskabsmæssigt konsoliderede efter IAS 27 eller efter danske regler.

På baggrund af en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder i den foreliggende situation, herunder ordlyden af SEL § 31 C om koncernforbindelse, koncerndefinitionens formål, de konkrete omstændigheder i sagen og foreliggende praksis, anses A i den konkrete situation ikke som moderselskab for de danske ejendomsselskaber, som ejes på vegne af fonden, i relation til SEL § 31 om national sambeskatning."

Skatterådet fandt således, at de danske selskaber i SKM2013.278.SR efter en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder i den foreliggende situation ikke skulle sambeskattes.

SKM2010.733.SR

SKM2010.733.SR drejede sig om, hvorvidt seks danske aktieselskaber skulle omfattes af obligatorisk national sambeskatning. Fire af de danske aktieselskaber (C A/S, D A/S, E A/S og F A/S) var ejet af et holdingselskab i Schweiz, der var ejet af fem selskaber i X-land. To af de danske aktieselskaber (A A/S og B A/S) var ejet af hver sit tyske selskab, der begge var ejet af et selskab i Østrig, der var ejet af et selskab i Y-land. Det kunne i SKM2010.733.SR lægges til grund, at de fire danske aktieselskaber i den Schweiziske underkoncern ikke var koncernforbundne med de to danske aktieselskaber i den Østrigske underkoncern via et fælles moderselskab over den Schweiziske underkoncern og den Østrigske underkoncern.

I Spørgsmål 2 i SKM2010.733.SR blev der spurgt, om det kunne bekræftes, at i det omfang A A/S, B A/S, C A/S, D A/S, E A/S og F A/S indgik i den samme regnskabsmæssige konsolidering i G-koncernen i medfør af IAS 27, var der etableret koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, mellem disse selskaber, med den virkning, at alle selskaberne skulle indgå i obligatorisk sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31.

Følgende fremgår af Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, der er tiltrådt af Skatterådet:

"For så vidt angår spørgsmål 2 følger det af ovenstående, at såfremt det kan dokumenteres, at A A/S, B A/S, C A/S, D A/S, E A/S og F A/S er forpligtede til at indgå i den samme regnskabsmæssige konsolidering i G-koncernen i medfør af IAS 27, er SKAT enig med spørgers repræsentant i, at der er etableret koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, mellem disse selskaber, med den virkning at alle selskaberne skal indgå i obligatorisk sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31.

SKAT bemærker dog i den forbindelse, at det imidlertid ikke i sagen er oplyst, hvorvidt konsolideringen af G-gruppens selskaber m.v. under de 6 selskaber, hjemmehørende i X-land og i Y-land, skal ske efter IAS 27."

Det fremgår af SKM2010.733.SR, at såfremt der i henhold til IAS 27 skal udarbejdes konsoliderede regnskaber for de seks danske aktieselskaber, så indebærer dette, at de seks danske aktieselskaber tillige bliver omfattet af obligatorisk national sambeskatning. Dette uanset, at det blev lagt til grund, at de fire danske aktieselskaber i den Schweiziske underkoncern ikke var koncernforbundne med de to danske aktieselskaber i den Østrigske underkoncern via et fælles moderselskab over den Schweiziske underkoncern og den Østrigske underkoncern.

Skatterådet fandt således, at de danske selskaber i SKM2010.733.SR havde etableret koncernforbindelse i det omfang, de indgik i en regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27, hvorfor selskaberne skulle sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.3.1.2.2

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.3.1.2.2, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne lægger sig op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen, og at formålet med dette er, at koncerner skal anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet.

Videre fremgår det af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.3.1.2.2, at et moderselskab er det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, at det tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i selskabet, uagtet om der formelt besiddes ejerandele, at udgangspunktet er, at et moderselskab har bestemmende indflydelse i et datterselskab, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerne i datterselskabet, men at det i særlige tilfælde kan forekomme, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse med den virkning, at der ikke er tale om et moderselskab.  

Opsamling

Ved vurderingen af om Investering Holding og/eller Managementselskabet A kan anses for at have bestemmende indflydelse i de to AIF’er er følgende forhold inddraget:

• At Managementselskabet A som forvalter af de to AIF’er er underlagt særlige restriktioner i overensstemmelse med land X’s AIFM-lovgivning og underlagt tilsyn af finanstilsynet i land X.
• At Managementselskabet A ikke i kraft af flertallet af stemmerettighederne selvstændigt kan kontrollere de to AIF’er, idet selskabet har forpligtet sig til at overholde de indgåede investeringsaftaler.
• At Managementselskabet A alene besidder et meget lille økonomisk ejerskab i de to AIF’er, hvorved selskabet i meget begrænset omfang har adgang til at påvirke og oppebære variabiliteten i selskabets økonomiske afkast.
• At langt størstedelen af Managementselskabet A’s indtægter fra investeringen i de to AIF’er stammer fra ordinært og resultatafhængigt honorar.
• At det er oplyst, at hverken Investering Holding eller det 100 pct. ejede datterselskab Managementselskabet A skal aflægge koncernregnskab efter bestemmelserne i IFRS 10 og IAS 27.

Som tidligere anført, fremgår det af forarbejderne til den ændrede koncerndefinition, at formålet med justeringen er, at der skal anvendes samme koncerndefinition ved regnskabsaflæggelsen og ved beregningen af selskabernes skat, at ved ændringen bliver selskabslovens og årsregnskabslovens og dermed også selskabsskattelovens koncerndefinition den samme som koncerndefinitionen i IAS 27, samt at det ved den ændrede koncerndefinition tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at ved vurderingen af, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i det fire danske enheder, må kontrolbegrebet i selskabsskattelovens § 31 C, skulle fortolkes i overensstemmelse med formålet med den justerede koncerndefinition. Formålet var dels, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og når der aflægges koncernregnskab, og dels, at det har afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab.

Det lægges som en forudsætning til grund, at Managementselskabet A og de fire danske enheder ikke er regnskabsmæssigt konsoliderede efter IAS 27 eller efter danske regler.

På baggrund af en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder i nærværende sag, herunder koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, koncerndefinitionens formål, jf. forarbejderne, de konkrete omstændigheder i sagen og foreliggende praksis, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke skal sambeskattes med de tre danske enheder efter selskabsskattelovens § 31 med henvisning til selskabsskattelovens § 31 C.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

"Stk. 1.  Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, 

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,  selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

(…)"

Selskabsskattelovens § 31

"Stk. 1. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskudsgivende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkomståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, fremføres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstperioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Stk. 3. § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. § 12, stk. 2, anvendes kun, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede begrænsning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 2., 4. og 6. pkt., således at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af underskuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede underskud, der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede underskud, der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anvendelse.

Stk. 4. Det modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven kan ikke modregne andre sambeskattede selskabers og faste driftssteders underskud fra indkomstår før omstruktureringen. 1. pkt. gælder ikke, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen indgik i sambeskatning med det modtagende selskab i det eller de indkomstår, hvori underskuddet opstod, og det indskydende selskab ikke direkte eller indirekte har deltaget i en skattefri omstrukturering med et ikkesambeskattet selskab i eller efter underskudsåret.

Stk. 5. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Stk. 6. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen.  Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10. og 11. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Stk. 7. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10, stk. 5. 

Stk. 8. Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingsforpligtelserne efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31 C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår efter reglerne i § 12."

Selskabsskattelovens § 31 C

"Stk. 1. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i stk. 2-6, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Stk. 2. Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. 

Stk. 3. Bestemmende indflydelse i forhold til et datterselskab foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. 

Stk. 4. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har

1) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,

2) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale, 

3) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller

4) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet. 

Stk. 5. Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse. 

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. 

Stk. 7. Opnås bestemmende indflydelse over et eller flere selskaber m.v. via koncernforbindelsen i kursgevinstlovens § 4, stk. 5, skal disse selskaber m.v. ikke anses for det overtagende selskabs datterselskaber i relation til stk. 1.

Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatning i alle indkomstperioder fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31 A, stk. 10, anvendelse." 

Forarbejder

Lovforslag nr. 171, folketingsåret 2008/09, lov nr. 516 af 12. juni 2009

Bilag 14 til L 170 og L 171.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009.

Fra de specielle bemærkninger i betænkningen til selskabsskattelovens § 31 C:

"Til nr. 11

Ændringsforslaget i nr. 01 vedrører hjemmelen til at beskatte her i landet indregistrerede anpartsselskaber.

Indregistrerede anpartsselskaber er efter de gældende regler subjektivt skattepligtige efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd indregistrerede aktieselskaber, men anpartsselskaber er også omfattet af bestemmelsen i medfør af § 83 i anpartsselskabsloven. Sidstnævnte bestemmelse fastslår således, at begrebet »aktieselskaber« i love, der er vedtaget før den 1. januar 1974, tillige omfatter anpartsselskaber efter anpartsselskabsloven.

Da bestemmelsen i anpartsselskabslovens § 83 ikke videreføres i forslaget til den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, foreslås det, at hjemmelen til beskatning af anpartsselskaber fremover direkte vil fremgå af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved ændringsforslaget i nr. 02 foretages en mindre justering af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, der er en del af lovens regelsæt om sambeskatning.

Baggrunden for justeringen er, at der ved forslaget til §§ 6 og 7 i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, og ved § 1, nr. 36, i nærværende lovforslag foreslås tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne bliver selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle.

Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den - lige som det er tilfældet efter de gældende regler - lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet. Det har blandt andet den fordel, at koncernens selskaber i forbindelse med regnskabskonsolideringen i forvejen udveksler en stor del af de oplysninger, der også er nødvendige ved udfærdigelsen af sambeskatningsskatteberegningen.

Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den foreslåede koncerndefinition, idet det i forslaget tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.

Hvis en koncern aflægger regnskab efter den internationale regnskabsstandard (IAS), vil den foreslåede justering ikke indebære ændringer. I disse tilfælde defineres koncernen således både efter de gældende og de foreslåede regler i overensstemmelse med koncerndefinitionen i IAS.

Den justerede koncerndefinition fremgår af forslaget til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-6. Forslaget til stk. 7 svarer til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, nr. 3, 2. pkt. Bestemmelsen i § 31 C, stk. 8, opretholdes uændret.

Til forskel fra koncerndefinitionen i selskabsloven og årsregnskabsloven anvendes i forslaget til selskabsskattelovens § 31 C begrebet »datterselskaber« i stedet for »dattervirksomheder«. Datterselskaber skal forstås i lyset af de selskaber, der efter §§ 31 og 31 A kan deltage i en sambeskatning. Samtidig er det nævnt, at moderselskabet kan være et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v.

Efter forslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er det overladt til økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det forudsættes i den forbindelse, at ændringen af koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne vil få virkning for det første regnskabsår, der begynder efter den fastsatte ikrafttrædelsesdato.

Standarder

IAS 27 Separate årsregnskaber

"Formål

1.

Formålet med denne standard er at foreskrive regnskabsmæssige krav og oplysningskrav for investeringer i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder, når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber.

(…)

5.

Nedenstående begreber er defineret i Appendiks A til IFRS 10 Koncernregnskaber, Appendiks A til IFRS 11 Fælles ordninger og afsnit 3 i IAS 28:

- associeret virksomhed

- bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

- den indre værdis metode

- koncern

- investeringsvirksomhed

- fælles kontrol

- joint venture

- joint venturedeltager

- modervirksomhed

- betydelig indflydelse

- dattervirksomhed.

(…)

8A.

En investeringsvirksomhed, der i hele perioden og alle sammenlignelige perioder, der er præsenteret, skal anvende fritagelsen for konsolidering af alle sine dattervirksomheder i overensstemmelse med afsnit 31 i IFRS 10, præsenterer et separat årsregnskab som sit eneste årsregnskab.

(…)"

IFRS nr. 3 Virksomhedssammenslutninger

"IFRS 3

Virksomhedssammenslutninger

Formål

1.

Formålet med denne standard er at øge relevansen, pålideligheden og sammenligneligheden af de oplysninger, en regnskabsaflæggende virksomhed giver i sine regnskaber om virksomhedssammenslutninger og virkningen heraf. Med henblik herpå fastlægger denne standard principper og krav til, hvordan den overtagende virksomhed:

a) foretager indregning og måling i årsregnskabet af de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser samt eventuelle minoritetsinteresser i den overtagne virksomhed,

b) indregner og måler den goodwill, der overtages ved virksomhedssammenslutningen, eller en gevinst hidrørende fra et tilbudskøb, og

c) beslutter, hvilke oplysninger, der skal gives for at gøre det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere arten og den økonomiske virkning af virksomhedssammenslutningen.

Anvendelsesområde

2.

Denne standard finder anvendelse på transaktioner eller andre begivenheder, der opfylder definitionen på en virksomhedssammenslutning. Denne standard finder ikke anvendelse på:

a) den regnskabsmæssige behandling af dannelsen af en fælles ordning i regnskabet for den fælles ordning som sådan.

b) overtagelse af et aktiv eller en gruppe af aktiver, der ikke udgør en virksomhed. I sådanne tilfælde skal den overtagende virksomhed identificere og indregne de overtagne individuelt identificerbare aktiver (herunder aktiver, der opfylder definitionen på og indregningskriterierne for immaterielle aktiver i IAS 38 Immaterielle aktiver) samt de overtagne forpligtelser. Kostprisen for gruppen allokeres til de individuelt identificerbare aktiver og forpligtelser på grundlag af deres relative dagsværdier på købstidspunktet. En sådan transaktion eller begivenhed medfører ikke goodwill

c) en sammenslutning af virksomheder under samme bestemmende indflydelse (afsnit B1-B4 indeholder en anvendelsesvejledning i denne forbindelse).

2A.

Kravene i denne standard finder ikke anvendelse på en investeringsvirksomheds, som defineret i IFRS 10 Koncernregnskaber, erhvervelse af en investering i en dattervirksomhed, som skal måles til dagsværdi over resultatet.

(…)"

IFRS nr. 10 Koncernregnskaber

"IFRS 10

Koncernregnskaber

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for fremlæggelsen og udarbejdelsen af koncernregnskaber i de tilfælde, hvor en virksomhed har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder.

(…)

Kontrol

5.

Uanset karakteren af investorens deltagelse i en virksomhed (den virksomhed, der er investeret i) skal investoren fastslå, hvorvidt den er en modervirksomhed, ved at vurdere, om den har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

6.

En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse i den virksomhed, der er investeret i.

7.

En investor har således bestemmende indflydelse på en investeret virksomhed, hvis, og kun hvis, investoren opfylder alle de nedenstående betingelser:

(a) investoren har indflydelse på den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 10-14)

(b) investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 15 og 16), og

(c) investoren har mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 17 og 18).

8.

En investor skal tage højde for alle forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i. Investoren skal foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis forholdene og omstændighederne antyder, at der er sket ændringer med hensyn til et eller flere af de tre kontrolelementer, der er anført i afsnit 7 (jf. afsnit B80-B85).

9.

To eller flere investorer har fælles bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, når de skal handle i forening for at styre de relevante aktiviteter. Da ingen af disse investorer således kan styre aktiviteterne uden den eller de andres samtykke, er der ikke tale om en investor, der egenhændigt har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. Hver enkelt investor foretager regnskabsmæssig behandling af sine kapitalandele i den virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med de relevante standarder, f.eks. IFRS 11 Fælles ordninger, IAS 28 Investeringer i associerede selskaber og joint ventures eller IFRS 9 Finansielle instrumenter.

(…)

Fastlæggelse af, om en virksomhed er en investeringsvirksomhed

27.

En modervirksomhed skal fastlægge, om den er en investeringsvirksomhed. En investeringsvirksomhed er en virksomhed, som:

a) modtager midler fra en eller flere investorer for at udføre investeringsforvaltningstjenester for denne eller disse investorer

b) over for sin eller sine investorer forpligter sig til kun at investere med henblik på at opnå kapitalgevinst, investeringsafkast eller begge, og

c) måler og evaluerer resultatet af alle væsentlige investeringer til dagsværdi.

Afsnit B85A-B85M indeholder anvendelsesvejledning i denne forbindelse.

28.

Når en virksomhed skal bestemme, hvorvidt den opfylder definitionen i afsnit 27, skal den vurdere, om den har følgende af en investeringsvirksomheds typiske egenskaber:

a) den har mere end én investering (se afsnit B85O-B85P)

b) den har mere end én investor (se afsnit B85Q-B85S)

c) den har investorer, som ikke er nærtstående parter (se afsnit B85T-B85U), og

d) den har ejerandele i form af egenkapitalinstrumenter eller lignende kapitalandele (se afsnit B85V-B85W).

Hvis ikke alle disse typiske egenskaber finder anvendelse på en virksomhed, betyder det ikke nødvendigvis, at den pågældende virksomhed ikke kan klassificeres som en investeringsvirksomhed. En investeringsvirksomhed, som ikke har alle disse typiske egenskaber, skal afgive yderligere oplysninger i henhold til afsnit 9A i IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder.

29.

Hvis der ifølge forholdene eller omstændighederne er ændringer til en eller flere af de tre elementer i definitionen af en investeringsvirksomhed, som beskrevet i afsnit 27, eller de typiske egenskaber for en investeringsvirksomhed, som beskrevet i afsnit 28, skal en modervirksomhed revurdere, om den er en investeringsvirksomhed.

30.

En modervirksomhed, som enten ophører med at være en investeringsvirksomhed, eller som bliver en investeringsvirksomhed, skal gøre rede for ændringen i sin status fremadrettet fra datoen for statusændringen (se afsnit B100-B101).

Investeringsvirksomheder: fritagelse for konsolidering

31.

En investeringsvirksomhed skal ikke konsolidere sine dattervirksomheder eller anvende IFRS 3, når den får bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, jf. dog afsnit 32. I stedet skal en investeringsvirksomhed måle en investering i en dattervirksomhed til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9.

32.

Uanset kravet i afsnit 31 skal en investeringsvirksomhed, som har en dattervirksomhed, der ikke selv er en investeringsvirksomhed, og hvis vigtigste formål og aktiviteter er at udføre tjenesteydelser, som er relateret til investeringsvirksomhedens investeringsaktiviteter (se afsnit B85C-B85E), konsolidere den pågældende dattervirksomhed i overensstemmelse med afsnit 19-26 i denne standard og anvende kravene i IFRS 3 på erhvervelsen af enhver sådan dattervirksomhed.

33.

En modervirksomhed til en investeringsvirksomhed skal konsolidere alle virksomheder, som den har bestemmende indflydelse på, herunder gennem en investeringsdattervirksomhed, medmindre modervirksomheden selv er en investeringsvirksomhed.

(…)

Appendiks A Definition af begreber

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

koncernregnskab	Regnskabet for en koncern, hvori modervirksomhedens og dens dattervirksomheders aktiver, passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme er præsenteret som for en enkelt økonomisk enhed.
bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i	En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.
beslutningstager	En virksomhed med beslutningstagningsrettigheder, der enten er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget for andre parter.
koncern	En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.
investeringsvirksomhed	En virksomhed, som: a) modtager midler fra en eller flere investorer for at udføre investeringsforvaltningstjenester for denne eller disse investorer, b) over for sin eller sine investorer forpligter sig til kun at investere med henblik på at opnå kapitalgevinst, investeringsafkast eller begge, og c) måler og evaluerer resultatet af alle væsentlige investeringer til dagsværdi.
minoritetsinteresse	Kapitalandel i en dattervirksomhed, der ikke direkte eller indirekte kan henføres til en modervirksomhed.
modervirksomhed	En virksomhed, der har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder.
beføjelse	Eksisterende rettigheder, som giver aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter.
beskyttelsesrettigheder	Rettigheder, der er beregnet til at beskytte rettighedsindehaverens interesser uden at give denne part beføjelser med hensyn til den virksomhed, som disse rettigheder vedrører.
relevante aktiviteter	I forbindelse med denne standard er relevante aktiviteter de aktiviteter hos den virksomhed, der er investeret i, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den virksomhed, der er investeret i.
fjernelsesret	Retten til at fratage beslutningstageren dennes beslutningstagningsbeføjelser.
dattervirksomhed	En virksomhed, hvorpå en anden virksomhed har bestemmende indflydelse.

(…)"

Praksis

SKM2023.105.SR

Afdelingerne i en AIF-værdipapirfond var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og var derfor omfattet af den kreds af selskaber mv., der i henhold til selskabsskattelovens § 31 kunne indgå i en sambeskatning med et andet selskab mv., hvis de var koncernforbundne i henhold til selskabsskattelovens § 31 C. På baggrund heraf anmodede forvalteren af AIF-værdipapirfonden, H3, om bindende svar om, hvorvidt afdelingerne i AIF-værdipapirfonden skulle sambeskattes med H3, med hinanden og med 100 pct. ejede ejendomsdatterselskaber. Skatterådet bekræftede, at afdelingerne i AIF-værdipapirfonden ikke var skattemæssigt koncernforbundne med H3, og at de dermed ikke skulle sambeskattes. Skatterådet bekræftede endvidere, at afdelingerne i AIF-værdipapirfonden ikke var skattemæssigt koncernforbundne, og at de dermed ikke skulle sambeskattes. Endelig bekræftede Skatterådet, at en afdeling i AIF-værdipapirfonden var skattemæssigt koncernforbundet med et 100 pct. ejet ejendomsdatterselskab, og at de derfor skulle sambeskattes.

Uddrag fra SKM2023.105.SR:

"Det fremgår af lovbemærkningerne til selskabsskatteloven, årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og selskabsloven, at definitionen af bestemmende indflydelse bygger på IAS 27, og at der kan foreligge kontrol, selvom der ikke besiddes kapitalandele.

(…)

Som anført af Gitte Søgaard defineres kontrol i IAS 27 som evnen og muligheden for at styre driftsmæssige og økonomiske politikker, samtidig med at de økonomiske resultater af denne "styring" (altså fordele og risici) skal opstå.

(…)

I Skatterådets bindende svar SKM2013.278.SR havde en tysk Fond investeret i to danske selskaber, der ejede ejendomme. Det tyske selskab A var administrationsselskab for fonden. Fonden fungerede på samme måde som en værdipapirfond. A’s honorarer fra Fonden bestod i management fee på en fast procentdel af investeringsaktiverne, acquisition fee ved køb af aktiver, dispositon fee ved salg af aktiver og et performanceafhængigt fee. Der skulle udarbejdes og offentliggøres særskilte reviderede regnskaber for hver fond. Der skulle ikke ske regnskabsmæssig konsolidering mellem A og fonde administreret af A ved opgørelsen af A’s årsregnskab ligesom den enkelte fonds regnskab ikke skulle konsolideres med det eventuelle regnskab for de underliggende investeringsaktiver, da det fulgte af definitionen af kontrol i IAS 27 (“the power to govern the financial and operating policies of an entity so as to obtain benefits from its activities."), at A ikke udøvede kontrol, da A ikke havde nogen adkomst til afkastet fra investeringerne (bortset fra deres fee). SKAT lagde til grund, at Fonden skulle anses for skattemæssigt transparent i dansk skattemæssig henseende. På baggrund af en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder, herunder ordlyden af selskabsskattelovens § 31 C om koncernforbindelse, koncerndefinitionens formål, de konkrete omstændigheder i sagen og foreliggende praksis, anså SKAT i den konkrete situation ikke A som moderselskab for de danske ejendomsselskaber, som var ejet på vegne af fonden, i relation til selskabsskattelovens § 31 om national sambeskatning. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Ligesom i SKM2013.278.SR, har H3 ikke adkomst til afkast fra AIF-værdipapirfondens investeringer. Skattestyrelsen finder ikke, at H3’s honorar, herunder det performanceafhængige honorar, udgør en adkomst til afkast fra AIF-værdipapirfondens investeringer. Det er herved forudsat, at H3’s honorar er sammenligneligt med det honorar, som kunne opnås for tilsvarende indsats i forhold til tredjemand.

Spørger har oplyst, at H3 aflægger regnskab i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, og at der i henhold hertil ikke skal ske konsolidering mellem H3 og AIF-værdipapirfonden og dennes afdelinger. Dette er ikke efterprøvet, men det lægges som en forudsætning til grund, at H3 og AIF-værdipapirfonden ikke skal konsolideres regnskabsmæssigt efter internationale regnskabsstandarder eller efter danske regler.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af sagens faktiske oplysninger, formålet med og baggrunden for koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C, samt de for AIF-værdipapirfonde gældende regler og foreliggende praksis, anses H3 ikke for moderselskab for AIF-værdipapirfonden eller dennes afdelinger. H3 skal dermed ikke undergives obligatorisk sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 med AIF-værdipapirfonden og dennes afdelinger."

SKM2013.278.SR

A mbH var administrationsselskab for en tysk fond, B, der var oprettet efter aftale med administrationsselskabet, og hvis investorer alle var juridiske personer. Fonden havde investeret i to danske selskaber, der ejede ejendomme.

Skatterådet bekræftede, at A ikke ville blive anset for moderselskab i relation til selskabsskattelovens § 31 om national sambeskatning.

Uddrag fra SKM2013.278.SR:

"Et selskab mv. (moderselskabet) udgør sammen med et eller flere datterselskaber en koncern. Et selskab kan kun have ét moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne for at have bestemmende indflydelse, er det kun det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab.

Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Bestemmende indflydelse foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Det fremgår af SEL § 31 C.

A er registreret som ejer af fondens aktiver på vegne af fonden og A udøver sædvanlige ejerbeføjelser på vegne af fonden efter §§ 31 og 75 i den tyske investeringslov.

§ 31 (1) i den tyske investeringslov lyder i engelsk oversættelse: "The investment management company shall be entitled, in its own name, to dispose of the assets belonging to a fund in accordance with this Act and the fund rules and to exercise any rights attaching thereto." Af § 75 i den tyske investeringslov fremgår: "Notwithstanding § 30 para 1, assets belonging to the real estate fund may only be owned by the investment management company."

A ejer altså stemmerettighederne i de to danske ejendomsselskaber.

Af den danske oversættelse af forretningsordenen for investeringsudvalget for fondens midler fremgår også: "Uanset indholdet af investeringsudvalgets beslutning påhviler det alene A at træffe den endelige beslutning vedrørende det pågældende forhold." En ordlydsfortolkning af bestemmelserne i SEL § 31 C fører altså umiddelbart til, at A må anses som moderselskab for de to danske ejendomsselskaber i relation til SEL § 31 om sambeskatning.

Ifølge spørger behandles A dog ikke regnskabsmæssigt som moderselskab.

Spørger oplyser, at det skyldes definitionen af kontrol i IAS 27 ("the power to govern the financial and operating policies of an entity so as to obtain benefits from its activities"). A udøver ikke kontrol, da selskabet ikke har nogen adkomst til afkastet fra investeringerne (bortset fra det fee, som modtages). Derfor skal A ifølge spørger ikke foretage en regnskabsmæssig konsolidering i forhold til aktiverne i de enkelte fonde.

Koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C blev justeret med lov nr. 516 af 12. juni 2009. Af betænkningen til loven (L 170 og L 171 2008-09, bilag 14) fremgår det, at: "Baggrunden for justeringen er, at der ved forslaget til §§ 6 og 7 i den nye lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. L 170, og ved § 1, nr. 36, i nærværende lovforslag foreslås tilsvarende ændringer i koncerndefinitionen i henholdsvis selskabslovgivningen og i årsregnskabsloven. Ved ændringerne bliver selskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinition den samme som definitionen i den internationale regnskabsstandard (IAS 27). Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS 27, hvilket imidlertid alene skyldes, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle. Det foreslås på den baggrund, at koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeres, så den - lige som det er tilfældet efter de gældende regler - lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet er, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelsen af koncernregnskabet."

Videre står der, at det "tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab uagtet om der formelt besiddes ejerandele." Dette fremgår også af bemærkningerne til den samtidige ændring af koncerndefinitionen i årsregnskabsloven (L 171 2008-09): "Den mest betydningsfulde ændring er som nævnt, at der kan foreligge et koncernforhold, selv om moderselskabet ikke ejer kapitalandele i dattervirksomheden."

I SKM2010.733.SR fandt Skatterådet, at en række selskaber indgik i obligatorisk sambeskatning efter SEL § 31, i det omfang de var regnskabsmæssigt konsoliderede efter IAS 27. Af indstillingen til Skatterådet fremgik det, at "SKAT finder, at det herved er IAS 27, der skal finde anvendelse ved afgørelsen af, om der foreligger koncernforbindelse eller ej mellem moder- og dattervirksomheder, hvilket også fremgår udtrykkeligt af lovbemærkningerne til lov nr. 516 af 12. juni 2009." Der skulle ske national sambeskatning, hvis det kunne dokumenteres, at selskaberne var forpligtede til at indgå i den samme regnskabsmæssige konsolidering i medfør af IAS 27, selvom selskaberne ikke kunne anses for koncernforbundne via et fælles moderselskab, som defineret i selskabsskattelovens § 31 C. Afgørelsen henviste bl.a. til den tidligere gældende SEL § 31 C, stk. 7.

For indkomstår, der er påbegyndt før 1. marts 2010 gjaldt den tidligere koncerndefinition i SEL § 31 C. Det fulgte af den dagældende § 31 C, stk. 7, at "Uanset stk. 1-6 skal moderselskaber, der ved aflæggelse af koncernregnskabet anvender de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 vedrørende børsnoterede selskabers koncernregnskaber i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, og som efter denne standard er koncernens ultimative moderselskab, anvende koncerndefinitionen, der findes i de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i forordningen."

Da der ifølge forarbejderne til den ændrede koncerndefinition ikke er tilsigtet materielle ændringer, må dette være udtryk for, at der ved vurderingen af spørgsmålet om koncernforbindelse skal lægges vægt på koncerndefinitionen i de internationale standarder.

SKAT finder, at der ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt A vil blive anset for moderselskab for de to danske ejendomsselskaber, skal anlægges en konkret helhedsvurdering. Ved denne helhedsvurdering må de relevante fortolkningsbidrag sammenholdes med de konkrete omstændigheder, som de foreligger oplyst. SKAT vurderer på baggrund af de indsendte oplysninger om A beføjelser i de to ejendomsselskaber og ud fra en ordlydsfortolkning af SEL § 31 C, at A umiddelbart må anses for at have bestemmende indflydelse i de to danske ejendomsselskaber.

Samtidig med, at det ved helhedsvurderingen må tillægges afgørende betydning, hvem der har bestemmende indflydelse i de to ejendomsselskaber, må spørgsmålet om koncernforbindelse efter SKATs opfattelse også vurderes i overensstemmelse med formålet med den justerede koncerndefinition.

Der må derfor også lægges vægt på, at formålet med at ændre koncerndefinitionen var, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og når der aflægges koncernregnskab.

Spørger har oplyst, at der ikke sker regnskabsmæssig konsolidering efter IAS 27. Dette er ikke efterprøvet, men det lægges som en forudsætning til grund, at A og de to danske ejendomsselskaber ikke er regnskabsmæssigt konsoliderede efter IAS 27 eller efter danske regler.

På baggrund af en konkret helhedsvurdering af samtlige omstændigheder i den foreliggende situation, herunder ordlyden af SEL § 31 C om koncernforbindelse, koncerndefinitionens formål, de konkrete omstændigheder i sagen og foreliggende praksis, anses A i den konkrete situation ikke som moderselskab for de danske ejendomsselskaber, som ejes på vegne af fonden, i relation til SEL § 31 om national sambeskatning."

SKM2010.733.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at i det omfang A A/S, B A/S, C A/S, D A/S, E A/S og F A/S indgik i den samme regnskabsmæssige konsolidering i "G-koncernen" i medfør af IAS 1, at der var etableret koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, mellem disse selskaber, med den virkning, at alle selskaberne skulle indgå i obligatorisk sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31.

Derimod kunne Skatterådet bekræfte, at i det omfang A A/S, B A/S, C A/S, D A/S, E A/S og F A/S indgik i den samme regnskabsmæssige konsolidering i "G-koncernen" i medfør af IAS 27, var der etableret koncernforbindelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, mellem disse selskaber, med den virkning at alle selskaberne skulle indgå i obligatorisk sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31. Skatterådet henviser dog herved til begrundelsen.

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.3.1.2.2

"Koncernforbindelse

Indhold

Dette afsnit handler om, at der skal være koncernforbindelse mellem selskaberne. Det er en af betingelserne for national sambeskatning.

(…)

Betingelse

Det er en betingelse for national sambeskatning, at der er koncernforbindelse mellem selskaberne. Se SEL § 31, stk. 1, 1. pkt.

Sammenhæng med koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen

Koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne lægger sig op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet med dette er, at koncerner skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet.

Ordlyden er ganske vist ikke på alle områder den samme som i IAS(International Accounting Standards) 27, men det skyldes kun, at ordlyden er tilpasset strukturen i danske virksomheder. Der er dermed ikke tiltænkt materielle forskelle.

Definitioner

Definition: Koncernforbindelse

Der er koncernforbindelse mellem selskaber og foreninger mv., hvis de på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern. Se SEL § 31, stk. 1, 2. pkt., og SEL § 31 C.

Definition: Koncern og moderselskab

En koncern består af et selskab, en fond, en trust eller en forening mv. (moderselskabet) sammen med et eller flere datterselskaber. Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab. Moderselskabet er det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Se SEL § 31 C, stk. 1.

Definition: Bestemmende indflydelse

Bestemmende indflydelse defineres som beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Se SEL § 31 C, stk. 2.

Hvornår har et selskab bestemmende indflydelse?

Det tillægges afgørende vægt, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i selskabet, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.

Hovedregel

Et moderselskab har bestemmende indflydelse i et datterselskab, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i datterselskabet. Se SEL § 31 C, stk. 3.

Undtagelse 1

Hvis et selskab ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne i et selskab, men i særlige tilfælde klart kan påvise, at ejerforholdet ikke udgør bestemmende indflydelse, er der ikke tale om et moderselskab. Se SEL § 31 C, stk. 3. Se SKM2010.209.SR, hvor et selskab ejede 75 pct. af både stemmer og kapital i to datterselskaber. Et andet selskab ejede de resterende 25 pct. En ejeraftale krævede enighed mellem aktionærerne i alle beslutninger, og det var derfor efter SEL § 31 C, stk. 3, påvist, at ejerforholdet ikke udgjorde bestemmende indflydelse. I SKM2011.307.SR, hvor et selskab besad flertallet af stemmer og kapital i en række datterselskaber, skulle en række beslutninger, ifølge ejeraftaler, træffes med kvalificeret flertal eller enstemmighed. SEL § 31 C, stk. 3, skulle dog ikke anvendes, da der ikke var tale om løbende, sædvanlige driftsmæssige og forretningsmæssige beslutninger i selskabet. Der var derfor tale om bestemmende indflydelse med national sambeskatning til følge.

Undtagelse 2

Et selskab, som ikke har mere end 50 pct. af stemmerettighederne  - dvs. selskabet har mindre end 51 pct. af stemmerettighederne -, kan have bestemmende indflydelse i visse situationer. Se SEL § 31 C, stk. 4. Se fx SKM2007.298.SR, hvor et selskab havde en kapitalandel på 90 pct. i datterselskabet, men ikke flertallet af stemmerettighederne. Selskabet havde den bestemmende indflydelse over datterselskabets driftsmæssige og finansielle ledelse og havde derfor reelt den bestemmende indflydelse i datterselskabet. Se også SKM2010.687.SR, hvor ingen af anpartshaverne ejede mere end halvdelen af stemmerne, men retten til at udpege flertallet i det øverste ledelsesorgan i datterselskabet medførte bestemmende indflydelse.

Formodningsregel

Der eksisterer altså en formodningsregel om, at hvis et moderselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et datterselskab direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed, er der tale om bestemmende indflydelse, medmindre det modsatte klart kan bevises. Et selskab, som ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne direkte eller indirekte, anses således for at udøve bestemmende indflydelse og dermed for at være moderselskab, medmindre selskabet godtgør, at den ikke udøver bestemmende indflydelse over det andet selskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Som udgangspunkt foreligger der således et moder-datterforhold i tilfælde, hvor moderselskabet besidder mere end 50 pct. af stemmerettighederne i dattervirksomheden. Ligeledes antages det, at et selskab, der  ikke besidder mere end 50 pct., ikke er det selskab, der udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. I disse situationer vil selskabet således skulle godtgøre, at det faktisk udøver bestemmende indflydelse, førend udgangspunktet kan fraviges.

SKM2014.174.SR tog stilling til formodningsreglen i SEL § 31 C, stk. 3. For det første var Skatterådet enigt med SKAT i, at SKAT selvstændigt kan foretage en vurdering af, om der foreligger bestemmende indflydelse, og dermed har mulighed for at afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse ved ejerskab af mere end halvdelen af stemmerettighederne. Det er altså ikke kun selskabet selv, der kan afkræfte dette. For det andet fandt Skatterådet dog efter en konkret vurdering ikke, at manglende rådighed over flertallet i bestyrelsen i den konkrete situation medførte, at der forelå et sådant særligt tilfælde, hvor ejerskabet til mere end halvdelen af stemmerettighederne ikke udgjorde bestemmende indflydelse.

Det er stemmerettighederne og ikke kapitalandelene, som er udslagsgivende i forhold til, om der foreligger et koncernforhold.

Der skal også tages hensyn til stemmeretsbegrænsninger. Hvis et selskab fx ejer 60 pct. af stemmerettighederne, men kun kan stemme for 5 pct., må det som udgangspunkt antages, at der ikke er et koncernforhold, da "moderselskabet" ikke besidder flertallet af stemmerettighederne på generalforsamlingen.  Hvis moderselskabet på trods af stemmerettighedsbegrænsningen har faktisk bestemmende indflydelse på generalforsamlingen, vil dette blive omfattet af SEL § 31 C, stk. 4, nr. 4.

Ultimativt moderselskab

Et moderselskab kan efter koncerndefinitionen også være et datterselskab. I så fald findes en eller flere subkoncerner. I koncernen vil der dog være et selskab, der ikke er et datterselskab af andre selskaber. Dette selskab benævnes i sambeskatningsreglerne som det ultimative moderselskab, og er moderselskab til alle de andre koncernselskaber. Et ultimativt moderselskab er således det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab. Se SEL § 31 C og SEL § 31, stk. 1, 4. pkt.

(…)"