Spørgsmål:

Kan det bekræftes, at en gave fra Spørger til Fonden, hjemhørende i X-land, ikke vil blive anset for maskeret udlodning til de ultimative ejere?

Svar:

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Vi overvejer at give en gave på x kr. til en almennyttig fond i X-land ved navn "Fonden". Vil en sådan gave blive anset for maskeret udlodning på vegne af de ultimative ejere i Spørger?

Af [stiftelsesdokumentet for Fonden] fremgår bl.a. følgende:

[Uddrag af stiftelsesdokumentet for Fonden er udeladt ifm. anonymisering]

Spørgers opfattelse og begrundelse

Hvis et selskab giver en gave til et almennyttig formål i Danmark, bliver dette ikke anset for at være maskeret udlodning, hvis modtageren er godkendt efter ligningslovens § 8A, jf. Den juridiske vejledning C.B.3.5.2.1 og højesteretsdom SKM2009.29.HR.

Det er uklart for os, om det samme gør sig gældende, hvis det drejer sig en almennyttig fond i udlandet. Hvis fonden havde haft sit arbejde i Danmark, ville den givetvis kunne opnå § 8A status. Men det har den naturligvis ikke, da den er placeret i X-land.

Vi har ingen personlige relationer til fonden, men ønsker blot at støtte dens arbejde indenfor [område udeladt].

Vi kender ikke svaret. Det er derfor vi spørger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en gave fra Spørger til Fonden, hjemhørende i X-land, ikke vil blive anset for maskeret udlodning til de ultimative ejere.

Begrundelse

Spørgsmålet omhandler, om det vil udløse skattemæssige konsekvenser for hovedaktionærerne i Spørger, hvis Spørger yder kontante gaver til Fonden, hjemhørende i X-land.

Det fremgår af ligningslovens §16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes i udgangspunktet alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. samme bestemmelses stk. 2.

I nærværende sag spørgers der til kontante gaver til Fonden, hjemhørende i X-land.

De skattemæssige konsekvenser for en hovedaktionær ved et hovedaktionærselskabs ydelse af gaver er blandt andet omtalt i lovforarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, jf. de specielle bemærkninger til § 5, nr. 1, lovforslag L 29, FT 2020/21.

Det fremgår heraf, at efter praksis omfatter ligningslovens § 16 A, stk. 2, både kontante midler og fordele, som bliver stillet til rådighed for en hovedaktionær. Hvis der ikke er tale om en i selskabet vedtaget udbytteudlodning, taler man i praksis om beskatning af maskeret udbytte. Maskeret udbytte omfatter situationer, hvor et selskab afholder en udgift i hovedaktionærens interesse, f.eks. hvis selskabet afholder udgifterne til aktionærens private fødselsdagsfest, eller hvis hovedaktionæren ikke betaler for en fordel, f.eks. hvis hovedaktionæren kan gå på jagt på selskabets ejendom, uden at der betales en jagtleje til selskabet.

Videre omtales i lovforarbejderne den situation, hvor en aktionær lader sit selskab yde gaver til en fond. Har aktionæren en personlig eller økonomisk interesse i ydelsen af gaverne, kan beløbet efter en konkret vurdering anses for at have passeret aktionærens økonomi, og aktionæren vil i så fald blive udlodningsbeskattet af beløbet (maskeret udlodning).

Herudover fremgår det af lovforarbejderne, at såfremt et selskab yder gave, der ikke er aktier, eksempelvis ved at yde et kontant bidrag til en almennyttig forening, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A, kan bidraget således stadig efter vedtagelsen af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, - efter en konkret vurdering - anses for at være ydet i aktionærens ideelle interesse og dermed ikke udløse udlodningsbeskatning af aktionæren.

For at der efter gældende praksis ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren, er det en betingelse, at gaverne bliver ydet til en fond, der er almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der bliver tilgodeset, er aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse.

Fonden skal således hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Dvs. at erhvervsmæssige aktiviteter ikke i sig selv udelukker, at der ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag.

Begrebet "almenvelgørende" omfatter tilfælde, hvor der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang, mens begrebet "almennyttig" dækker over, at der tilgodeses en vis videre kreds af personer, hvis virke i samfundet, ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse, kan karakteriseres som nyttig, jf. UfR1999.213.H. Af praksis som gengivet i Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.9.9.1.3, følger, at fx sociale, videnskabelige, kulturelle og undervisningsformål vil kunne anses for almennyttige formål.

I nærværende sag er der tale om, at Fonden, hjemhørende i X-land, alene står for at administrere og videreformidle donationer fra gavegiverne til de af gavegiverne ønskede gavemodtagere.

Da Fonden således alene vil videreformidle donationerne fra Spørger til gavemodtagerne, er det ikke relevant at vurdere, om Fonden har et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Skattestyrelsen har derfor heller ikke i nærværende sag vurderet, om Fonden kan anses for et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

For at vurdere, om Spørgers påtænkte kontante donation skal beskattes hos hovedaktionærerne, er det derimod de endelige gavemodtagers forhold, som skal vurderes. Det kan derfor ikke bekræftes, at en gave fra Spørger til Fonden, hjemhørende i X-land, ikke vil blive anset for maskeret udlodning til de ultimative ejere.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at spørgsmålet besvares benægtende.    

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

[…] 

5) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse 654.

[…]

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

[…]

4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 5, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.

Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. punkt 55

[…]

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. […]

Forarbejder

Af bemærkningerne til lov nr. 1836 af 8. december 2020 (LF 29 2020/21) fremgik bl.a. følgende:

Fra de almindelige bemærkninger:

2.2.14. Overdragelse af erhvervsvirksomhed ejet via et holdingselskab

Det foreslås, at værdien af en gave, der ydes i aktionærens ideelle interesse ved et selskabs helt eller delvist vederlagsfrie overdragelse af aktier m.v. i et datterselskab, fremover skal beskattes som (maskeret) udbytte, medmindre der på forhånd er opnået en tilladelse fra Skatterådet til, at overdragelsen kan ske uden beskatning.

Efter de gældende regler er det ikke en betingelse for skattefrihed for hovedaktionæren, at der inden overdragelse af aktier til en fond m.v. med almennyttigt eller almenvelgørende formål er opnået en tilladelse fra Skatterådet. I praksis er de fleste overdragelser af aktier i selskaber, der driver erhvervsvirksomhed, dog formentlig alligevel først blevet gennemført efter opnåelse af et bindende svar, således at hovedaktionæren har haft sikkerhed for, at overdragelsen ikke ville udløse beskatning af maskeret udbytte."

Fra de specielle bemærkninger:

"Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, henregnes til udbytte alt, hvad der udloddes til en aktuel aktionær eller andelshaver. Efter praksis omfatter denne bestemmelse både kontante midler og fordele, som bliver stillet til rådighed for en hovedaktionær eller -andelshaver. Hvis der ikke er tale om en i selskabet vedtaget udbyttelodning, taler man i praksis om beskatning af maskeret udbytte. Maskeret udbytte omfatter situationer, hvor et selskab afholder en udgift i hovedaktionærens interesse, f.eks. hvis selskabet afholder udgifterne til aktionærens private fødselsdagsfest, eller hvis hovedaktionæren ikke betaler for en fordel, f.eks. hvis hovedaktionæren kan gå på jagt på selskabets ejendom, uden at der betales en jagtleje til selskabet.

En aktionær kan lade sit selskab give gaver til en fond, herunder vederlagsfrit overdrage aktier i et datterselskab. Har aktionæren en personlig eller økonomisk interesse i overdragelsen, kan beløbet efter en konkret vurdering anses for at have passeret aktionærens økonomi, og aktionæren vil i så fald blive udlodningsbeskattet af beløbet (maskeret udlodning).

I praksis har det imidlertid i visse situationer været anerkendt, at aktionæren kan lade sit holdingselskab give aktier i et underliggende selskab, hvori den erhvervsmæssige virksomhed drives, til en fond, uden at dette medfører udlodningsbeskatning af aktionæren. For at der i en sådan situation ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren, er det en betingelse, at aktierne gives til en fond, der er almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodeses, er aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse. Afgørelsen af, om gaven udløser beskatning som maskeret udbytte hos aktionæren, beror på en konkret vurdering.

(…)

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun overdragelse af aktier m.v., dvs. aktier, anparter og andelsbeviser. Såfremt et selskab giver en gave, der ikke er aktier, eksempelvis ved at yde et kontant bidrag til en almennyttig forening, som er godkendt til at modtage fradragsberettigede gaver efter ligningslovens § 8 A, kan bidraget således stadig - efter en konkret vurdering - anses for at være ydet i aktionærens ideelle interesse og dermed ikke udløse udlodningsbeskatning af aktionæren, jf. f.eks. SKM2009.29.HR. I denne sag lod en eneanpartshaver sit selskab yde en gave i form af et kontant bidrag til en forening, og Højesteret fandt det ikke godtgjort, at gaven blev ydet for at tilgodese andre interesser end hovedanpartshaverens ideelle interesse.

Praksis

SKM2009.29.HR

Et selskab gav en gave på kr. 100.000 til G1 Mission. Foreningen var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og Højesteret udtalte, at skattemyndighederne dermed havde anerkendt, at foreningens midler blev anvendt i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, hvorfor gaver, som blev givet til en sådan almennyttig forening, som udgangspunkt måtte forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, skatteyderen som eneanpartshaver lod sit selskab yde G1 Mission, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå skattepligtig maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

TfS 2000,874 VLD

Værdien af et gældsbrev, som et selskab overdrog som gave til en af selskabet stiftet fond, kunne ikke anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

SKM2023.532.SR

Sagen omhandlede i spørgsmål 1, om et holdingselskabs ydelse af en eller flere kontante gaver til en påtænkt fond kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for holdingselskabets hovedaktionær. Fondens formål var at fremme og støtte almenvelgørende og almennyttige formål i form af sociale formål, humanitære formål, undervisningsmæssige formål, videnskabelige og sygdomsbekæmpende formål, trivselsmæssige formål, og kulturelle og miljømæssige formål. Da den påtænkte fonds formål, kunne anses for at være almennyttig/almenvelgørende, ville det ikke udløse skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren, såfremt holdingselskabet ydede en eller flere kontante gaver til den påtænkte fond.

Sagen omhandlede endvidere i spørgsmål 2, om den påtænkte fonds erhvervelse af kapitalandele/fast ejendom udgjorde en intern uddeling. Eftersom den påtænkte fond investerede i datterselskaber og ejendomme med henblik på at kunne opnå et afkast, der kunne finansiere den påtænkte fonds formål, skete investeringen i datterselskaber og ejendomme ikke for at opfylde, men alene for at finansiere fondens formål. På den baggrund kunne det bekræftes, at den påtænkte fonds erhvervelse af datterselskaber og ejendomme ikke udgjorde en intern uddeling.  

SKM2022.396.SR

Spørger ejede et holdingselskab, som donerede et kontant beløb til Fonden, hvilket Skatterådet bekræftede kunne ske uden skattemæssige konsekvenser for både Fonden og Spørger.

SKM2011.95.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at gave ydet til foreningen Hospitalsklovne Kolding af det selskab, som spørger var hovedaktionær i, ikke ville blive anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Skatterådet kunne også bekræfte, at gave ydet til foreningen X Golfklub af det selskab, som spørger var hovedaktionær i, ikke ville blive anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Ingen af de modtagne foreninger var godkendt efter ligningsloven § 8 A. Skatterådet kan også bekræfte, at da selskabet ikke fratrækker gaverne i sin skattepligtige indkomst, vil det ikke have skattemæssige konsekvenser for selskabet. 

SKM2010.467.SR

Af Skattestyrelsens begrundelse, som blev tiltrådt af Skatterådet fremgik følgende:

"Hvis en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser, beskattes aktionæren af udbetalingerne i henhold til ligningslovens § 16 A.

Efter praksis, jf. bl.a. TfS 2007.432 (SKM2007.176.SR), skal det i relation til de skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer vurderes om, den modtagne fonds formål er af almenvelgørende eller på anden måde almennyttig karakter, samt om hovedaktionæren har en direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaven.

Udfra det i vedtægterne beskrevne formål er det SKATs vurdering, at fondens formål hovedsagelig er af almennyttig/almenvelgørende karakter.

Af vedtægterne fremgår det videre, at der ikke er tillagt stifterne, bestyrelsen eller selskabets hovedaktionærer samt disses efterkommere særlige rettigheder eller fordele. Det fremgår således af vedtægternes pkt. 7.3, at legater ikke kan uddeles til støtte til stifterne selv eller til personer, som i øvrigt måtte yde bidrag til fondens formue, og ej heller kan der ydes støtte til sådanne bidragsyderes samlevende eller efterlevende ægtefæller og livsarvinger. Støtte kan heller ikke gives til nuværende eller tidligere bestyrelsesmedlemmer, disses samlevende eller efterlevende partnere, ægtefæller og livsarvinger.

Det fremgår, at Fonden ledes af en bestyrelse på 3-7 medlemmer, samt at fondens første bestyrelse bl.a. består af Person B og Person A. Stifterne eller disses nærstående kan imidlertid ikke udgøre fondsbestyrelsens flertal uden fondsmyndighedens samtykke, jf. vedtægternes pkt. 10.6.

Der er således ikke tillagt fondens stiftere eller selskaberne, Selskab C A/S og Selskab D, eller disses hovedaktionær særlige rettigheder.

Udfra det af spørgers repræsentant oplyste samt på baggrund af ovenstående er det SKATs vurdering, at gaven ikke ydes som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesse.

Det er derfor SKATs opfattelse, at gaver fra Selskab C A/S og Selskab D, til Fonden, ikke vil udløse personlig beskatning hos hovedaktionæren, Person A, i form af maskeret udlodning / udbytte."

Den juridiske vejledning 202-1 C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

[…]

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab. ►Se bl.a. SKM2024.572.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at uddelingerne ikke var sket til en ubestemt videre kreds, når fonden alene uddelte til personer med tilknytning til en bestemt virksomhed. ◄

►I SKM2024.597.LSR har Landsskatteretten fundet, at en fond, der ifølge vedtægterne havde til formål at yde støtte til tidligere elever fra X skole til rejse og ophold i forbindelse med uddannelse, ikke havde et formål, der kom en vis videre kreds til gode, hvorfor der ikke var tale om et almennyttigt formål. ◄

Landsskatteretten har i en ikke offentliggjort afgørelse fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR.

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

[…]

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 4 og 9, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

Dette krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2. Se TfS 1993, 587 LSR, hvor en arbejdsmarkedssammenslutning, der var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk. 1, uanset om sådanne formål ikke fremgik af sammenslutningens vedtægter.

For foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, er der i øvrigt ikke noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, og der stilles derfor heller ikke skatteretligt krav herom.

Uddelinger til udenlandske organisationer

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog som hovedregel en betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her i landet. Hvis beslutningen om, hvilke formål midler fra en fond mv. eller forening omfattet af fondsbeskatningsloven skal tjene, ligger i en udenlandsk organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner, at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning, at administrationen ligger i udlandet.

Konkret vurdering

Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag.

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne derfor foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

Den juridiske vejledning 2025-1 C.B.3.5.2.1 Udgifter, der er selskabet uvedkommende

[…]

Regel

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

[…]