Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at spørger kan sælge matriklerne Y1 og Y2 uden moms?

Svar

1. Nej

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens §17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en kommune, som beskæftiger sig med alt hvad en kommune gør. Det vil sige alt fra myndighedsopgaver til drift af forsyningsvirksomhederne gennem f.eks. § 60-selskaber.

Spørgers primære aktivitet i form af myndighedsopgaven falder uden for momslovens anvendelsesområde. Derudover har spørger som alle andre kommuner også både momspligtige og momsfritagne aktiviteter i mindre omfang.

Ovennævnte grundareal har siden 2006 været ejet af spørger og det var spørgers formål med erhvervelse af arealet, at anvende det til byudvikling i overensstemmelse med medsendte bilag.

Arealet har i spørgers ejertid aldrig været anvendt til momspligtige formål, og siden 2013 har spørger bortforpagtet arealet uden moms til landbrugsaktivitet.

Spørger har ikke udført nogle former for byggemodningsarbejder eller andet med grundarealet. Grundarealet har således udelukkende i spørgers ejertid enten været henlagt som udyrket og uden nogen økonomisk anvendelse eller siden 2013 og frem til 2021 været bortforpagtet uden moms til landbrug.

Tilsvarende har spørger ikke opnået fradragsret for momsen af eventuelle udgifter, heller ikke i forbindelse med overgangsordningen for grunde som udløb den XX.XX.2015.

Spørger har solgt grundarealet bl.a. betinget af vedtagelse af lokalplan og har i den forbindelse været af den opfattelse, at der skulle beregnes moms af salget. Som følgevirkning heraf har spørger udøvet momsfradragsret for momsen af udgifter forbundet med salg mm.

Spørger havde således den opfattelse, at salget var momspligtigt, hvorfor der blev udøvet fradragsret for diverse omkostninger alene i forbindelse med salget. De foretagne fradrag vil blive berigtiget i forbindelse med den bekræftende besvarelse af anmodningen om bindende svar.

Spørger vil i forbindelse med salget ikke gennemføre byggemodning, herunder andre aktive skridt så som nedrivning da der ikke forefindes bygninger på arealet, og spørger vil ikke gennemføre anlægning af veje, forsyningsledninger eller byggeydelser i øvrigt.

Det er køber, som vil forestå byggemodning mv. af arealet, efter køber har overtaget arealet.

Spørger vil alene sælge arealet, som det er og forefindes.

Der er indsendt kopi af lejeaftale, heraf fremgår følgende (uddrag)

"FORPAGTNINGSKONTRAKT

Mellem A kommune (i det følgende kaldet udlejer), og JJ (i det følgende kaldet lejer) er indgået følgende aftale om forpagtning af arealet matr.nr. Y1.

VILKÅR

§ 1

Lejemålet omfatter det nævnte matrikelnummer af areal ca. 7 ha. […]

§ 2

[…]

Lejemålet påbegyndes den XX.XX.2013 fortsætter indtil den XX.XX.2017, hvor lejemålet ophører uden forudgående opsigelse.

Kommunen forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt at disponere over arealet, eller dele deraf - mod erstatning for afgrødetab til lejeren.

[…]

Den årlige leje er fastsat til kr. 3.000,- pr. ha. eller i alt kr. 21.000,- årligt, der afregnes forud hvert år 1. januar.

[..]"

Spørger har den XX.XX.2013 forlænget forpagtningsaftalen til den XX.XX.2022, hvorefter aftalen ophører uden yderligere opsigelse.

Spørger har indsendt kopi af opsigelsen af forpagtningsaftalen af den XX.XX.2021, hvoraf følgende fremgår (uddrag):

"Ophævelse af forpagtningsaftale

Matrikelnummer Y1

Y1 Kommune har nu igangsat forarbejdet til byudvikling af matr.nre. Y1. I den forbindelse ophæves forpagtningsaftalen pr. dd., jf. aftalens §2.

[…]"

Spørger har den XX.XX.2013 forlænget forpagtningsaftalen til den XX.XX2022, hvorefter aftalen ophører uden yderligere opsigelse.

Der er i X-månede 2021 udarbejdet en udviklingsplan for adressen Z1, som er netop de omhandlede matrikler. Det fremgår af planen, at (uddrag):

"Udviklingsplanen er udarbejdet som modydelse for forkøbsret for arealet af selskabet for BB.

Udviklingsplanen indgår som del af udbudsmaterialet i forbindelse med A Kommunes salg af arealet i efteråret 2021.

Efter salg af arealet udarbejdes der plangrundlag for et konkret projekt inden for rammerne af udviklingsplanen."

Af punkt 91 på byrådsmøde den XX.XX.2006 fremgår følgende (uddrag):

"[…]

Arealet matr.nr. Y1 er udpeget til fremtidigt byvækstområde.

Der er endnu ikke fastsat kommuneplanrammebestemmelser for området og området er derfor fortsat beliggende i landzone. Arealet er på ca. 7,5 ha. og beliggende på adressen Z1 og beliggende naturskønt i By Z. Der er på arealet ganske få bindinger (beskyttede diger), men ellers intet som kan hindre en fremtidig boligbebyggelse.

[…]

Indstilling

Økonomiudvalget har behandlet sagen i sit møde den XX.XX.06 og vedtog at anbefale Byrådet

1. at erhverve arealet til kr. 18,6 mill. på ekspropriationslignende vilkår.

[…]"

Spørger har også indsendt økonomiudvalgets dagsordenspunkt XX "Salg af ejendom - byudviklingsområde på adressen Z1" fra møde den XX.XX 2022. Følgende fremgår af dette punkt (uddrag):

"[…]

Det kommunalt ejede byudviklingsområde på adresse Z1 har været udbudt til salg i perioden XX.XX.2021-XX.XX.2021. Byrådet godkendte salg af ejendommen den XX.XX.2022. Handlen er dog ikke gennemført (årsag uddybes i sagsfremstillingen).

Økonomiudvalget behandler sagen for at beslutte om ejendommen skal udbydes igen med lidt ændrede udbudsvilkår.

Af hensyn til sikring af kommunens forhandlingsposition/kommunens økonomiske interesser er handlen fortrolig, indtil salg har fundet sted (jf. offentlighedslovens §33). Salg har fundet sted, når begge parter har underskrevet en købsaftale.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget:

1. at matr. nr. Y1 og Y2 udbydes til samlet salg i henhold til udviklingsplanen
2. at ejendommen udbydes med en vejledende pris på 800 kr. pr. byggeretsmeter plus moms
3. at byggeri skal påbegyndes indenfor 2 år efter at lokalplan er vedtaget
4. at ejendommen sættes løbende til salg hos mægler efter budrunden, hvis der ikke modtages konditionsmæssige bud inden for tidsfristen
5. at bemyndige administrationen til at sælge ejendommen til højestbydende efter udbud (inkl. indledende lukket budrunde), forudsat at salgsprisen overstiger 90% af den vejledende pris.

[…]"

Økonomiudvalget har tiltrådt administrationens indstilling.

Endelig har spørger indsendt underskrevet købsaftale, aftalen er underskrevet den XX. og XX.XX.2023. Følgende fremgår af købsaftalen (uddrag):

[…]
2.	Ejendommen
[…]	Med ejendommen følger 7.500 m2 byggeret til boligformål. Der tinglyses inden overtagelsesdagen en deklaration på ejendommen, hvorefter der skal betales en tillægskøbesum, hvis der senere opnås byggetilladelse for mere end 7.500 m2 boligareal på ejendommen. Se også pkt. 4.1
[…]
3.	Overtagelse, aflevering og risikoovergang
[…]	Ejendommen overtages af køber den 1. i måneden efter ny lokalplan for den samlede ejendom er vedtaget og upåanket og købsaftalens øvrige betingelser er opfyldt.
[…]
13	Betingelser
13.1	Handlen er betinget af følgende:
	at der vedtages og upåanket lokalplan for hele Ejendommen. Se afsnit 15.3 om Udarbejdelse af skitseprojekt og byggeretsgivende lokalplan. at Køber stiller sikkerhed I medfør af pkt. 10.1 at Køber stiller bankgaranti i medfør af afsnit 15.3 om Byggemodning.
	Endvidere forpligter køber sig til at underskrive udfyldt frafaldserklæring af areal, som udarbejdes af sælger. Der henvises til bilaget Frafaldserklæring - skabelon
13.2	Fra sælgers side er handlen betinget af, at handlen berigtiges af en bestallingshavende advokat. Såfremt køber ikke opfylder denne betingelse, har sælger ret til på købers vegne at udpege en advokat

Spørger har oplyst, at arealet pt. er i landzone og først overføres til byzone med vedtagelse af den igangværende lokalplan.

I oktober 2021 er der udarbejdet en udviklingsplan for området, følgende fremgår af planen (uddrag):

"Udviklingsplanen er udarbejdet som modydelse for forkøbsret for arealet af selskabet for BB.

Udviklingsplanen indgår som del af udbudsmaterialet i forbindelse med Y1 Kommunes salg af arealet i efteråret 2021.

Efter salg af arealet udarbejdes der plangrundlag for et konkret projekt inden for rammerne af udviklingsplanen."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgers salg af fast ejendom i det konkrete tilfælde er momsfritaget.

Baggrunden for vores opfattelse

Salg af byggegrunde som ligger i byzone vil som udgangspunkt være momspligtige salg.

Momspligten gælder dog ikke for salg af byggegrunde, som har været anvendt til momsfritaget bortforpagtning, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Spørger har gennem flere år bortforpagtet landbrugsjorden uden moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Landbrugsjorden har således været bortforpagtet siden 2013.

Salg af fast ejendom, der alene har være anvendt til momsfritaget udlejning, er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 2.

Henset til den konkrete situation, så har spørgers aktivitet med ejendommen siden indgåelse af vedhæftede lejeaftale udelukkende været til momsfri udlejning af fast ejendom iht. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Dette medfører efter vores opfattelse, at momslovens § 13, stk. 2, bringes i anvendelse ved et eventuelt videresalg af ejendommen.

Betingelserne for at anvende momslovens § 13, stk. 2, om et momsfrit salg af godet, er som følgende:

• Godet udelukkende anvendes til leveringer, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, eller
• Anskaffelsen af godet er undtaget fra retten til at fradrage købsmomsen efter andre bestemmelser i momslovens kapitel 9.

I nærværende tilfælde er begge betingelser opfyldt. Der er således ingen tvivl om, at den omhandlende faste ejendom har været anvendt til momsfrie aktiviteter efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, jf. vedhæftede lejekontrakt.

Tilsvarende berettiger anvendelsen af arealet ikke til fradragsret, idet betingelserne for fradragsret efter momslovens kapitel 9 (§§ 37-42) ikke er opfyldt. Spørger har derfor ikke ret til momsfradrag for afholdte udgifter med moms vedrørende grundarealet.

Herudover har Spørger ikke været frivillig registreret for denne udlejning, hvorfor det er vores klare opfattelse, at spørger kan overdrage den omhandlende faste ejendom uden moms i henhold til momslovens § 13, stk. 2.

Opkrævning af moms ved salget vil derfor stride direkte mod momslovens § 13, stk. 2.

Spørger opfylder derfor klart betingelserne for at anvende momslovens § 13, stk. 2 ved videresalget. Som yderligere støtte for vores opfattelse henvises der til nedennævnte praksis, som klart viser situationer, som analogt kan overføres til denne.

Det fremgår af styresignal SKM2017.26.SKAT, at salg af en byggegrund efter endt udlejning kan være momsfri efter momslovens § 13, stk. 2. SKAT anfører i styresignalet, at en afgiftspligtig person, der påberåber sig momslovens § 13, stk. 2, skal kunne forelægge objektive beviselementer, således det anses for godtgjort, at salget er omfattet af undtagelsen til momspligt ved salg af byggegrunde.

Der nævnes en række dokumenter, som sælger kan anvende til at godtgøre, at den faste ejendom har været benyttet til momsfri udlejning. Af disse dokumenter nævnes for eksempel lejeaftaler. Spørger har i nærværende sag, jf. vedhæftede lejekontrakt, dermed dokumenteret, at der udelukkende har været momsfri udlejning fra 2018 og indtil den forventede overdragelse af ejendommen.

Skatterådet har desuden i flere bindende svar bekræftet momsfritaget salg af byggegrunde efter momslovens § 13, stk. 2.

I SKM2012.315.SR bekræfter Skatterådet, at spørgernes salg af landbrugsjord, som har været udlejet uden moms, er en momsfritaget levering, idet landbrugsjorden udelukkende har været anvendt i forbindelse med momsfritaget udlejningsvirksomhed.

I SKM2013.215.SR bekræfter Skatterådet ligeledes, at salg af en byggegrund kan ske uden moms, da sælger har anvendt den faste ejendom i forbindelse med udlejningsvirksomhed.

I SKM2010.842.SR bekræfter Skatterådet ligeledes, at salg af grunde ikke skal pålægges moms, da disse udelukkende har været anvendt i forbindelse med momsfri udlejning.

Skatterådet bekræfter i SKM2013.15.SR at spørger kan sælge et stykke landbrugsjord momsfrit, idet jorden har været bortforpagtet og denne udelukkende har været anvendt til spørgers momsfritagne udlejningsvirksomhed. Skatterådet bekræfter, at dette også gælder selv om jordstykket udmatrikuleres inden salget.

Der var i alle ovenstående sager tale om udlejning i lighed med Spørgers udlejning i nærværende sag.

Aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af grundarealet

Skattestyrelsen anfører i sin vejledning om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde, at aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af et grundareal kan medføre, at eventuelle salg bliver anset som økonomisk virksomhed.

Det fremgår af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, at besiddelse af grunde kan være økonomisk virksomhed, hvis der tages aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene gennem en mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder.

Af Skatteministeriets meddelelse i SKM2012.297.SKAT fremgår, at det er Skatteministeriets opfattelse, at byggemodning bestående af etablering af infrastruktur i form af veje, belysning, kloak- og vand- og elektricitetsforsyning, er aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af grundene, som derefter er omfattet af begrebet økonomisk virksomhed.

Spørger har, som tidligere beskrevet, ejet grundarealet i en årrække og spørger har ikke på grundarealet etableret infrastruktur eller på anden måde mobiliseret midler, som normalt anvendes af handlende med byggegrunde, som beskrevet i Skatteministeriets meddelelse. Spørger har derfor ikke taget aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene.

Spørgers faktiske anvendelse af arealet sammenholdt med den virkelighed, at der ikke momsretligt kan anses at udøve aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af arealet, medfører efter vores opfattelse, at det skal konkluderes, at spørger salg er momsfritaget.

Opsummering

Henset til spørgers situation, hvor der har været udlejet momsfrit siden 2013, er det ud fra momslovens bestemmelser og praksis i øvrigt vores klare opfattelse, at spørger kan overdrage den omhandlende faste ejendom uden moms. Dette støttes af, at

• Grundarealet har været ejet af spørger igennem en længere årrække
• der har været en momsfritaget udlejning
• der foreligger en lejekontrakt som dokumenterer udlejningen
• der er ikke adgang til momsfradragsret for udgifterne som kan henføres til arealet.

Spørgers udøvede fradragsret

Spørger havde således den opfattelse, at salget var momspligtigt, hvorfor der blev udøvet fradragsret for diverse omkostninger alene i forbindelse med salget.

Disse omkostninger bliver i lighed med betingelserne i bindende svar fra Skatterådet, offentliggjort i SKM2017.386.SR, berigtiget i forbindelse med, at nærværende anmodning om bindende svar besvares bekræftende.

SKM2017.386.SR omhandler en almen boligforenings salg af to storparceller, som blev erhvervet i 2007. Kommunen havde stillet krav om udstykning af en række parcelhusgrunde. For det resterende areal var det spørgers forventning, at spørger ville opnå de nødvendige kvoter til at kunne opføre ejendomme til boligforeningsdrift.

Efter det blev klart for spørger, at de forventede kvoter ikke ville blive tildelt, påtænkte spørger at sælge to storparceller.

Skatterådet bekræftede, at spørgers salg af storparcellerne skulle ske uden moms.

I SKM2017.386.SR anføres desuden følgende som betingelse:

"Det er en forudsætning for svaret, at spørger umiddelbart efter modtagelse af det bindende svar anmoder om genoptagelse af sine afgiftsansættelser med henblik på berigtigelse af de uberettigede fradrag i forbindelse med de to storparceller."

Som nævnt ovenfor bliver de foretagne fradrag berigtiget i forbindelse med den bekræftende besvarelse af anmodningen om bindende svar.

Henvisning til yderligere praksis

EU-Domstolen har i sagerne C-180/10 og C-181/10, Slaby og Kuc taget stilling til forståelsen af "aktive skridt" efter momsreglerne.

Domstolen anser følgende skridt for at være aktive:

En indehaver kan aktivt tag skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunden gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder som omtalt i momsdirektivets artikel 9, stk. 1. Sådanne aktive skridt kan bl.a. bestå i gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde på arealerne og gennemførelse af kendte markedsføringsmidler. Da disse tiltag sædvanligvis ikke indgår som led i personlig formueforvaltning, kan levering af et grundstykke til bebyggelse i et sådant tilfælde ikke betragtes som en indehavers almindelige udøvelse af sin ejendomsret, jf. præmisserne 39-41.

Landsskatteretten har i SKM.2015.627.LSR defineret aktive skridt som følgende:

I den forelagte sag påhviler det ved en eventuel udstykning ejeren af grunden at sørge for byggemodning af området, herunder at anlægge vejarealer og fremføre forsyningsledninger til skelgrænsen. Idet Landsskatteretten i lighed med Skatterådet lægger til grund, at ejendommen udgør en byggegrund, og at klagerne ikke agter at sælge ejendommen som et samlet grundstykke, men at foranledige udstykningen gennemført i forbindelse med et salg, tiltræder retten Skatterådets opfattelse af, at klagerne dermed udøver økonomisk virksomhed omfattet af momsloven, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Spørger vil i forbindelse med salget ikke gennemføre byggemodning, herunder andre aktive skridt så som nedrivning, da der ikke forefindes bygninger på arealet, og spørger vil ikke gennemføre anlægning af veje, forsyningsledninger eller byggeydelser i øvrigt.

Det er køber som vil forestå byggemodning mv. af arealet, efter køber har overtaget arealet.

Spørger vil alene sælge arealet som det er og forefindes.

Spørger opfylder dermed den 3. betingelse, og dermed er alle 3 betingelser for momsfrit salg opfyldt.

Der henvises til følgende praksis fra Skatterådet om momsfrit salg:

SKM2021.346.SR

Skatterådet bekræftede at sælger kunne sælge et jordareal uden moms. Arealet havde været anvendt til spørgers momspligtige landbrugsdrift frem til 1. oktober 2020, hvorefter arealet var overgået til momsfri bortforpagtning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Efter jordarealet skiftede status fra landzone til byzone - og dermed blev en byggegrund i momsmæssig henseende - kunne arealet sælges uden moms.

Skatterådet afgjorde at salget var momsfritaget, begrundet i, at arealet inden salget udelukkende var anvendt til momsfri bortforpagtning efter arealet fik status af byggegrund i byzone.

SKM2020.554.SR

Skatterådet bekræftede, at sælger kunne frastykke og sælge et delareal uden moms. Spørger havde tidligere bortforpagtet arealet momsfrit til landbrugsdrift. Arealet ville overgå til byzone inden salget.

Det momsfri salg var betinget af at sælger alene havde anvendt arealet til momsfri bortforpagtning, herunder også efter arealet var overgået til byzone, samt at sælger ikke havde foranlediget byggemodning, eller andre aktive skridt med økonomisk udnyttelse af arealet.

SKM2018.386.SR

Skatterådet bekræftede, at salg af bortforpagtet landbrugsjord i landzone, som skifter status til byggegrund i byzone var momsfritaget.

Spørger havde tidligere anvendt jorden til momspligtig bortforpagtning, og havde afmeldt den frivillige registrering, og fortsatte bortforpagtningen momsfrit, herunder skete der momsfri udlejning efter arealet havde stiftet status til byzone.

Det momsfri salg blev begrundet i, at spørger alene havde anvendt arealet til momsfri udlejning efter arealet havde skiftet status til byzone, og at den solgte "vare" (=byggegrunden) dermed alene havde været anvendt til momsfri formål.

SKM2017.386.SR

Spørger er en almen boligforening, som i 2007 erhvervede et større areal. Kommunen havde stillet krav om udstykning af en række parcelhusgrunde. For det resterende areal var det spørgers forventning, at Spørger ville opnå de nødvendige kvoter til at kunne opføre ejendomme til boligforeningsdrift.

Efter det blev klart for spørger, at de forventede kvoter ikke ville blive tildelt, påtænkte spørger at sælge to storparceller.

Skatterådet bekræftede, at spørgers salg af storparcellerne skulle ske uden moms.

Spørgers Høringssvar

Spørger er ikke enig med Skattestyrelsen i, at spørgers salg af matriklerne skal ske med moms.

Spørger er enig i, at spørger har erhvervet matriklerne med det formål, at de skulle indgå i spørgers arbejde med byudvikling. Spørger har dog efterfølgende, i perioden 2013-2021, udlejet matriklerne uden moms til tredjemand.

Skattestyrelsen argumenterer for, at når Kommunen har erhvervet arealerne som led i Kommunens arbejde med byudvikling, så har arealerne ikke alene været anvendt i

forbindelse med momsfritaget virksomhed (udlejning).

Vi skal i den forbindelse henlede Skattestyrelsens opmærksomhed på, at en væsentlig del af en kommunes myndighedsopgave netop er at udarbejde udviklingsplaner for byudvikling for arealer, som ligger indenfor den pågældende kommunes kommunegrænse.

Alle kommuner i Danmark har pligt til at arbejde med byudvikling. Ifølge planloven skal alle kommuner opretholde og vedligeholde en kommuneplan. Denne plan formidler kommunalbestyrelsens prioriteringer i relation til arealanvendelsen i kommunen og kommunen har pligt til løbende at revidere planen.

Det er korrekt at arealerne i 2006 er erhvervet som led i Kommunens myndighedsopgave med byudvikling. Vi er dog ikke enig i, at dette er det samme som at Kommunen har erhvervet arealerne med henblik på en momspligtig anvendelse. Det skyldes, jf. ovenstående, at Kommunen agerer som led i offentlig myndighed i forbindelse med byudvikling.

På trods af, at Kommunen i den konkrete sag således har pligt til at arbejde med byudvikling, herunder at erhverve og inddrage arealer til dette formål, har den faktiske anvendelse af arealerne i dette tilfælde udelukkende været momsfri udlejning.

Der har ikke været tale om en udlejningsaktivitet af midlertidig karakter, idet udlejningsperiodens længde har været ca. 9 år. Kommunen har ikke på noget tidspunkt fradraget moms af udgifter vedrørende arealerne.

Det forhold at Kommunen som myndighed, sideløbende med udlejningen af arealerne, er forpligtet til aktivt at arbejde med byudvikling, medfører derfor ikke efter vores overbevisning, at den faktiske anvendelse af arealerne i Kommunens ejertid ikke udelukkende er sket som led i momsfritaget udlejningsvirksomhed.

Hvis Skattestyrelsen måtte være af den opfattelse, at Kommunens arbejde med byudvikling indebærer, at arealerne ikke udelukkende er anvendt til momsfritaget udlejning, vil salget af arealerne alligevel være momsfritaget, idet den faktiske anvendelse af arealerne i så fald primært har været momsfritaget udlejning og perifært har indgået i Kommunens myndighedsudøvelse. Sidstnævnte anvendelse falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Det bør derfor ikke have betydning for den momsmæssige kvalificering af grundsalget, at Kommunen i X-månede 2021 i forbindelse med ophør af forpagtningsaftalen har igangsat arbejdet med en udviklingsplan for arealerne, som Kommunen senere har anvendt i forbindelse med udbudsmateriale. Det bør heller ikke have betydning, at arealerne forud for salget er overgået fra landzone til byzone.

Vi er derfor ikke enig i Skattestyrelsens konklusion om at arealerne er momspligtige i forbindelse med salget.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen skal indstille til Skatterådet, at det stillede spørgsmål besvares bekræftende (besvares "Ja").

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan sælge matriklerne Y1 og Y2 uden moms.

Begrundelse

Spørger er en kommune, som i 2006 købte matriklerne Y1 og Y2. Spørger har oplyst, at formålet med erhvervelsen af arealet var at anvende det til byudvikling.

Dette fremgår også af punkt 91 på byrådsmøde den XX.XX.2006, hvoraf det fremgår, at matriklerne er egnet til byvækstområde.

Der er i X-månede 2021 udarbejdet en udviklingsplan for matriklerne. Udviklingsplanen indgår som del af udbudsmaterialet i forbindelse med spørgers salg af matriklerne i efteråret 2021.

Byrådet godkendte salget af matriklerne den XX.XX.2022. Handlen blev aldrig gennemført.

På økonomiudvalgsmøde den XX.XX.2022 godkendte økonomiudvalget, at matriklerne udbydes til salg igen.

Der blev i X-månede 2023 underskrevet en købsaftale, hvoraf det fremgår, at der med matriklerne følger 7.500 m2 byggeret til boligformål. Det fremgår også, at handlen er betinget af, at der er er vedtaget en upåanket lokalplan for området. Matriklerne overtages af køber den 1. i måneden efter ny lokalplan for matriklerne er vedtaget og upåanket.

Spørger har oplyst, at matriklerne pt. er i landzone og først overføres til byzone med vedtagelse af den kommende lokalplan.

I perioden 2013-2021 har spørger bortforpagtet matriklerne uden moms til landbrugsaktivitet. Spørger har ikke udført nogle former for byggemodningsarbejder eller andet med grundarealet. Grundarealet har i spørgers ejertid enten været henlagt som udyrket og uden nogen økonomisk anvendelse eller siden 2013 og frem til 2021 været bortforpagtet uden moms til landbrug.

Det fremgår af den indsendte forpagtningsaftale, at "Kommunen forbeholder sig ret til på et hvilket som helst tidspunkt at disponere over arealet, eller dele deraf - mod erstatning for afgrødetab til lejeren".

Af den indsendte ophævelse af forpagtningsaftalen fremgår det, at "A Kommune har nu igangsat forarbejdet til byudvikling af matr.nr. Y1. I den forbindelse ophæves forpagtningsaftalen pr. dd., jf. aftalens §2."

Afgiftspligtig person

For at være omfattet af momsloven, skal spørger være en afgiftspligtig person.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Som afgiftspligtig person anses også offentlige forsyningsvirksomheder og andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.

Momslovens § 3, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, implementerer momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1.

EU-Domstolen har i sin praksis fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for at undtagelsesreglen i momssystemdirektivets artikel 13 kan finde anvendelse, jf. eksempelvis sag C-174/14 (Saudaçor), præmis 51. De to kumulative betingelser er,

1. at virksomheden udøves af et offentligretligt organ
2. og at virksomheden varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

EU-Domstolens har i de forenede sager C-231/87 og C-129/88, Carpaneto m.fl., præmis 16 slået fast, at de former for virksomhed, offentligretlige organer udøver på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende, ikke kan antages at være udført i egenskab af offentlig myndighed.

I SKM2013.659.SR har Skatterådet taget stilling til, om en Kommunes salg af forskellige ejendomme er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 eller momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Skatterådet tager i denne forbindelse stilling til, om en kommune kan anses for at agere i sin egenskab af offentlig myndighed i forbindelse med kommunens salg af byggegrunde.

Det fremgår af det bindende svar, at det er et led i kommunernes opgaver som planmyndighed at fastlægge planer for byudvikling, herunder at ekspropriere eller købe ejendomme for at sikre planernes gennemførelse.

Skatterådet fastslår samtidig, at en kommunes salg af fast ejendom skal ske på kommercielle vilkår, og sådanne salg kan ikke betragtes som "myndighedsudøvelse" i momsretlig forstand, fordi salget sker på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende.

Landsskatteretten har i SKM2023.478.LSR slået fast, at en kommune driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af fast ejendom, og at kommunen vil handle i denne egenskab ved et salg af en del af en ejendom, der var eksproprieret med henblik på byudvikling og salg. 

I SKM2013.167.SR fastslog Skatterådet, at en kommune, som udlejer et grundareal, anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, idet der mod vederlag sker en levering jf. § 4.

Spørger har anvendt matriklerne til udlejning, matriklerne har således været anvendt til økonomisk virksomhed. Allerede af den grund handler spørger som en afgiftspligtig person i forbindelse med salget af matriklerne.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed ved salget af de to matrikler. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at salget sker på kommercielle vilkår og dermed på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende.

Det er på denne baggrund Skattestyrelses vurdering, at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed og vil handle i egenskab af afgiftspligtig person i forbindelse med salget af matriklerne.

Udgangspunktet er derfor at spørgers salg af matriklerne er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.

Byggegrund

Det bemærkes, at levering af fast ejendom momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Momsfritagelsen omfatter imidlertid ikke levering af byggegrunde, uanset om grundene er byggemodnede, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Ved en byggegrund i momslovens forstand forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

I SKM2021.346.SR anså Skatterådet et jordareal for at være en byggegrund på overdragelsestidspunktet, fordi jordarealet ifølge den til den tid gældende lokalplan var udlagt til formål, der muliggjorde opførelse af bygninger.

Det fremgår af den fremsendte købsaftale, at matriklerne på overdragelsestidspunktet vil være i byzone. Jordarealet vil ifølge den til den tid gældende lokalplan derfor være udlagt til formål, der muliggør opførelse af bygninger.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at der vil være tale om overdragelse af en byggegrund. Overdragelsen af matriklerne kan derfor ikke momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Momslovens § 13, stk. 2

Det følger af momslovens § 13, stk. 2, at levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

Formålet med bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 2, er at momsfritage videresalg af varer, når varerne forudgående er købt af en afgiftspligtig person til brug for dennes afgiftsfritagne aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, eller når momsen ved det forudgående køb er endelig erlagt uden mulighed for fradrag heraf. Bestemmelsen må fortolkes strengt efter ordlyden, idet der er tale om en fritagelsesbestemmelse, jf. SKM2023.478.LSR.

En afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab, skal, hvis han påberåber sig undtagelsesreglen i momsloven § 13, stk. 2, ved at forelægge objektive beviselementer, kunne godtgøre, at salget er omfattet af undtagelsesreglen, jf. SKM2016.105.SR.

I SKM2016.105.SR indgik spørger aftale om erhvervelse af en ejendom i 2012, og påtænkte i 2016 at sælge ejendommene. Spørger havde erhvervet ejendommene med henblik på udlejning og ikke med henblik på videresalg. Årsagen til at spørger overvejede at sælge, var spørgers forpligtelse til løbende at optimere pensionsopsparernes afkast.

Det var Skatterådets opfattelse, at der ikke var oplyst en årsag til den ændrede hensigt vedrørende ejendommen. Efter en samlet vurdering var det Skatterådets opfattelse, at spørger ikke havde godtgjort, at spørger havde erhvervet ejendommene udelukkende med henblik på udlejning.

I SKM2016.319.LSR kunne en grund, der var erhvervet som led i et byggeprojekt, der var en momspligtig aktivitet, ikke sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke, at en midlertidig momsfri udlejning pga. markedssituationen kunne medføre et andet resultat.

Udlejningen var en midlertidig foranstaltning med baggrund i markedssituationen, og grunden var derfor ikke erhvervet med henblik på momsfritaget udlejning.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at grunden ikke var erhvervet af selskabet til brug for virksomhed, der var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1. Selskabet havde således haft retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, hvorfor selskabet havde kunnet fradrage udgifter til eksempelvis byggemodning af grunden, såfremt dette havde været aktuelt, idet grunden inden udlejningen havde været tilknyttet en anden aktivitet i form af et byggeprojekt.

I SKM2023.478.LSR tog Landsskatteretten stilling til, om en kommune kunne sælge en grund momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

Kommunen havde eksproprieret en ejendom med henblik på byudvikling og salg. Kommunen fortsatte en momsfri udlejning i en periode efter erhvervelsen af ejendommen. Efter ophør af udlejning nedrev kommunen bygningerne på ejendommen. Kommunen vedtog herefter en lokalplan, hvorved ejendommen overgik fra landzone til byzone med mulighed for opførelse af boliger.

Det forhold, at kommunen fra ekspropriationen og frem til lejeaftalens ophør fortsatte den momsfritagne aktivitet med udlejning af grunden, bevirkede ikke, at et salg af grunden kunne ske uden moms efter momslovens § 13, stk. 2.

Kommunen eksproprierede således grunden med henblik på byudvikling og salg, og grunden havde derfor ikke alene været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed som forudsat i momslovens § 13, stk. 2, første led, ligesom kommunens anskaffelse eller anvendelse af grunden ikke havde været undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9 som forudsat i bestemmelsens andet led.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørgers salg i nærværende anmodning om bindende svar ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 2.

Skattestyrelsen har ved vurderingen lagt vægt på, at der i oktober 2021 er udarbejdet en udviklingsplan for matriklerne, som spørger har anvendt til udbudsmateriale. Skattestyrelsen har også lagt vægt på, at det fremgår af ophævelsen af bortforpagtningsaftalen, at spørger har igangsat arbejde med byudvikling for matriklerne. Dette er objektive momenter, der dokumenterer, at spørger har indkøbt matriklerne med henblik på byudvikling.

Skattestyrelsen har endelig lagt vægt på, at spørger har oplyst, at matriklerne er indkøbt med henblik på byudvikling. Dette fremgår også af referat fra byrådsmøde den XX.XX 2019. Det betyder at matriklerne er indkøbt med henblik på en momspligtig anvendelse i form af byudvikling og salg.

Som i SKM2023.478.LSR har nærværende matrikler ikke alene været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed, idet kommunen erhvervede matriklerne med henblik på byudvikling og dermed salg.

At spørger i en periode har udlejet matriklerne uden moms ændrer ikke på, at spørger erhvervede matriklerne med henblik på byudvikling. Landsskatteretten har i SKM2023.478.LSR netop fastslået, at når en kommune erhverver en ejendom med henblik på byfornyelse og salg, så har ejendommen ikke udelukkende været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed, uanset ejendommen har været udlejet uden moms.

Arealet kan derfor ikke sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2. Arealet skal i stedet sælges med moms efter momslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen kan desuden bemærke, at matriklerne alene har været lejet ud i perioden 2013-2021, hvor matriklerne stadig var beliggende i landzone. Matriklerne bliver først til en byggegrund efter vedtagelse af den kommende lokalplan, hvor matriklernes status ændres til byzone udlagt til formål, der muliggør opførelse af bygninger. I perioden, hvor matriklerne momsmæssigt anses som en byggegrund, har de ikke været anvendt til momsfri udlejning.

Landsskatteretten har i SKM2015.627.LSR slået fast, at når den "vare", en byggegrund, der sælges, ikke har været anvendt til momsfritaget virksomhed, kan ejendommen ikke sælges uden moms efter momslovens § 13, stk. 2.

Landsskatteretten har i SKM2025.80.LSR bekræftet denne opfattelse. I denne afgørelse blev fire grunde udmatrikuleret med henblik på salg i 2013, Landsskatteretten slog i denne forbindelse fast, at det var den efterfølgende anvendelse af de fire grunde, der var afgørende for, om salget af grundene kunne være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 2.

Da sælger ikke kunne godtgøre, at grundene efter udmatrikuleringen alene havde været anvendt af sælger i forbindelse med momsfritaget udlejning, ligesom anskaffelsen og anvendelsen af grundene heller ikke havde været undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, fordi udstykningen var sket med henblik på salg, kunne salget af grundende ikke ske momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

Da spørger i nærværende sag ikke har udlejet matriklerne momsfrit i perioden, hvor matriklerne kan anses for en byggegrund, er det Skattestyrelsens opfattelse, at matriklerne heller ikke af den grund kan anses for udelukkende at være anvendt til momsfri udlejning og derfor ikke kan sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

De af spørger fremhævede bindende svar i SKM 2021.346.SR, SKM2020.554.SR, SKM2018.386.SR og SKM2017.386.SR kan ikke føre til et andet resultat, da de faktiske omstændigheder i disse bindende svar ikke er sammenlignelige med den foreliggende anmodning.

I SKM2021.346.SR havde det overdragne jordareal både været anvendt til momspligtig landbrugsvirksomhed og til momsfritaget bortforpagtning. Det overdragne jordareal var endnu ikke overgået til byzone, men overdragelsen ville først finde sted efter vedtagelse af en lokalplan, hvorefter arealet ville overgå til byzone.

Efter det oplyste ville arealet udelukkende blive anvendt til momsfritaget udlejning i perioden fra overgangen til byzone og frem til salget. Byggegrunden ville på den baggrund på tidspunktet for overdragelsen alene have været anvendt til brug for momsfritaget udlejning, og betingelserne for momsfritagelse af overdragelsen i henhold til momslovens § 13, stk. 2, var derfor opfyldt.

I SKM2020.554.SR havde spørger ikke på noget tidspunkt anvendt ejendommen til momspligtige aktiviteter. Ejendommen havde alene været anvendt i forbindelse med momsfri udlejning. Betingelserne for momsfritagelse af overdragelsen i henhold til momslovens § 13, stk. 2, var derfor opfyldt.

I SKM2018.386.SR havde spørger først bortforpagtet det omhandlede areal med moms og derefter uden moms. Overdragelse af arealet ville først finde sted efter vedtagelse af en lokalplan, hvorefter arealet ville overgå til byzone.

I tiden fra den kommende lokalplans ikrafttræden til salget af arealet ville finde sted, ville spørger alene have anvendt det pågældende areal til momsfritaget udlejning. På denne baggrund kunne spørgers kommende salg af arealet ske momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

I SKM2017.386.SR var spørger en almen boligforening, som i 2007 erhvervede et større areal. Skatterådet bekræftede, at spørgers salg af storparcellerne skulle ske uden moms.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke har anvendt matriklerne udelukkende til momsfrie aktiviteter. Matriklerne kan derfor ikke sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2. Matriklerne skal i stedet sælges med moms efter momslovens § 4, stk. 1.

At spørger har udlejet matriklerne uden moms i en længere periode efter erhvervelse af ejendommen og inden indgåelse af købskontrakt, ændrer heller ikke på, at spørger ikke udelukkende har anvendt ejendommen til momsfritaget aktivitet, når matriklerne har været erhvervet med henblik på byudvikling og salg.

At spørger har udlejet matriklerne uden moms i en længere periode inden indgåelse af købskontrakt, ændrer heller ikke på, at matriklerne ikke har været anvendt til momsfritaget aktivitet i perioden, hvor matriklerne momsmæssigt kan anses som en byggegrund. Matriklerne har ikke været udlejet uden moms i perioden efter matriklernes overgang til byzone.

Det er således stadig Skattestyrelsens opfattelse, at matriklerne ikke kan sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk.  2, da matriklerne ikke udelukkende har været anvendt til momsfritaget aktivitet.

Matriklerne skal i stedet sælges med moms efter momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1 og stk. 2:

"Stk. 1.  Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

1)      Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 7.

2)      Offentlige  forsyningsvirksomheder.

3)      Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder."

Momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 9:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

9) Levering af fast ejendom.  Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)      Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b)      Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund."

Momsbekendtgørelens § 56, stk. 1:

"Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse."

Momslovens § 13, stk. 2:

"Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift."

Praksis

C-174/14 Saudaçor:

For så vidt angår spørgsmålene i relation til begrebet offentligretligt organ udtaler EU-Domstolen blandt andet i præmis 51, at to kumulative betingelser skal være opfyldt for, at undtagelsesreglen i momssystemdirektivets artikel 13 kan finde anvendelse. De to betingelser er,

1)            at virksomheden udøves af et offentligretligt organ

2)            og at virksomheden varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

C-231/87 og C-129/88, Carpaneto m.fl:

EU-Domstolen udtaler i præmis 16:

"De i sjette direktivs artikel 4, stk. 5, afsnit 1 (nu momssystemdirektivet art 13, SKATs bemærkning), omhandlede offentligretlige organer kan følgelig antages at udøve virksomhed "i deres egenskab af offentlig myndighed" i bestemmelsens forstand, når disse former for virksomhed udøves på grundlag af deres særlige status. Omvendt kan de former for virksomhed, de udøver på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende, ikke antages at være udført af dem "i deres egenskab af offentlig myndighed". Afgørelsen vedrørende den pågældende virksomheds art må træffes af den nationale ret på grundlag af dette kriterium."

SKM2025.80.LSR:

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om salg af fire grunde var et momspligtigt salg af byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1, eller om salget var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Landsskatteretten anførte, at det afgørende var, om grundene alene havde været anvendt i forbindelse med momsfritaget udlejning efter udmatrikulering i december 2013 eller om anskaffelsen eller anvendelsen heraf havde været undtaget for retten til fradrag efter kapitel 9.

Sælger købte ejendommen i 2006, ejendommen var beliggende i landzone, og var bebygget med et stuehus og to staldbygninger. Stuehuset blev lejet ud i 2009, der var uenighed om, hvorvidt denne udlejning også omfattede det areal, der efterfølgende blev udmatrikuleret til de fire ejendomme.

I november 2013 opnåede selskabet kommunalbestyrelsens tilladelse til at udstykke fire grunde fra ejendommen og opføre bebyggelse til helårsbeboelse herpå.

Der blev indgået en ny lejekontrakt i 2016, der var enighed om, at de fire udmatrikulerede grunde ikke var omfattet af denne lejekontrakt.

I perioden oktober 2020 til juni 2021 solgte selskabet de fire grunde til fire forskellige købere.

Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet havde godtgjort, at grundene efter udmatrikuleringen alene har været anvendt af selskabet i forbindelse med momsfritaget udlejning, ligesom anskaffelsen og anvendelsen af grundene heller ikke havde været undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, idet udstykningen var sket med henblik på salg. Derfor var selskabets salg af grundene ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 2.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at uanset om lejeaftalen fra 2009 alene omfattede stuehuset eller den samlede ejendom, så var udmatrikuleringen af de fire grunde sket i 2013, hvorfor det var den efterfølgende anvendelse af disse, der var afgørende for, om salget heraf var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 2 eller ej, Landsskatterettens henviste i den forbindelse til SKM2015.627.LSR.

SKM2023.478.LSR:

Sagen angik, om en kommune kunne sælge en grund momsfrit. Landsskatteretten fandt, at kommunen drev selvstændig økonomisk virksomhed med salg af fast ejendom, og at kommunen ville handle i denne egenskab ved et salg af den omhandlede grund. Herefter fandt Landsskatteretten, at grunden skulle kvalificeres som en byggegrund, da grunden på overdragelsestidspunktet henlå i ryddet stand, var selvstændigt udmatrikuleret og måtte bebygges med boliger i overensstemmelse med lokalplanen. Det forhold, at kommunen fra ekspropriationen og frem til lejeaftalens ophør fortsatte den momsfritagne aktivitet med udlejning af grunden, bevirkede ikke, at et salg af grunden kunne ske uden moms efter momslovens § 13, stk. 2. Kommunen eksproprierede således grunden med henblik på byudvikling og salg, og grunden havde derfor ikke alene været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed som forudsat i momslovens § 13, stk. 2, første led, ligesom kommunens anskaffelse eller anvendelse af grunden ikke havde været undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9 som forudsat i bestemmelsens andet led. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens besvarelse af kommunens spørgsmål 1.

Det forhold, at kommunen fra ekspropriationen og frem til lejeaftalens ophør fortsatte den momsfritagne aktivitet med udlejning af ejendommen, bevirker ikke, at et salg af en del af ejendommen kan ske uden moms efter momslovens § 13, stk. 2.

Der er herved henset til, at kommunen eksproprierede ejendommen med henblik på byudvikling og salg. Ejendommen har derfor ikke alene været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed, som forudsat i momslovens § 13, stk. 2, første led, ligesom kommunens anskaffelse eller anvendelse af ejendommen ikke har været undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9 som forudsat i bestemmelsens andet led.

SKM2021.346.SR:

Spørger påtænker at overdrage et jordareal, når jordarealet har skiftet status fra landzone til byzone.

Indtil 1. oktober 2020 har arealet været anvendt til Spørgers momspligtige landbrugsdrift, hvorefter det er overgået til momsfri bortforpagtning i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Skatterådet bemærker, at overdragelsen må anses for levering mod vederlag, jf. momslovens § 8, stk. 1, hvorfor overdragelsen som udgangspunkt er momspligtig.

Henset til, at jordarealet bliver til en byggegrund på tidspunktet, hvor jordarealet skifter status fra landzone til byzone, må jordarealet imidlertid anses for udelukkende at være blevet anvendt til momsfritaget virksomhed på tidspunktet for overdragelsen. Overdragelsen er derfor momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Vurderingen i momslovens § 13, stk. 2, af, hvorvidt den overdragne vare udelukkende har været anvendt til momsfritaget virksomhed, skal derfor tage udgangspunkt i den periode, hvor varen har haft status af byggegrund.

SKM2020.554.SR:

Sagen vedrørte salg af fast ejendom og spørgsmålet om, hvorvidt Spørger kunne sælge et bortforpagtet areal momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2.

I overensstemmelse med Spørgers ønske, kunne Skatterådet bekræfte, at overdragelsen af et delområde, kunne ske uden moms.

SKM2018.386.SR:

Sagen omhandlede salg af fast ejendom - bortforpagtet landbrugsjord i landzone, som skiftede status til en byggegrund i byzone.

Skatterådet kunne bekræfte, at salg af matr. nr. XX kunne ske momsfrit jf. momslovens § 13, stk. 2.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørgers optionspræmie på matr. nr. XX var momsfri.

SKM2017.386.SR:

Spørger var en almen boligforening, som i 2007 erhvervede et større areal. Kommunen havde stillet krav om udstykning af en række parcelhusgrunde. For det resterende areal var det spørgers forventning, at Spørger ville opnå de nødvendige kvoter til at kunne opføre ejendomme til boligforeningsdrift.

Efter det blev klart for spørger, at de forventede kvoter ikke ville blive tildelt, påtænker spørger at sælge to storparceller.

Skatterådet bekræfter, at spørgers salg af storparcellerne skal ske uden moms.

Ud fra det oplyste var det Skattestyrelsens vurdering, at spørger alene havde erhvervet de to storparceller med henblik på at opføre ejendomme til boligforeningsdrift. Byggemodningen af de to storparceller blev ligeledes foretaget med henblik på at drive momsfritaget virksomhed som almen boligforening. Et salg ville derfor være momsfrit, jf. momsloven § 13, stk. 2. Se også SKM2012.590.SR, hvor salg af fast ejendom erhvervet med henblik på udlejning, blev anset for momsfritaget, selv om ejendommen aldrig havde været udlejet.

SKM2016.319.LSR:

En grund, der var erhvervet som led i et byggeprojekt, der var en momspligtig aktivitet, kunne ikke sælges momsfrit. LSR fandt ikke, at en midlertidig momsfri udlejning pga. markedssituationen kunne medføre et andet resultat.

Landsskatteretten udtalte:

"Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at grunden har været en del af et byggeprojekt. Udlejningen er en midlertidig foranstaltning med baggrund i markedssituationen, og grunden er derfor ikke erhvervet med henblik på momsfritaget udlejning.

Landsskatteretten finder, at selskabets salg af grunden ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 2, første led. Det bemærkes herved, at grunden ikke er erhvervet af selskabet til brug for virksomhed, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, jf. herved EU-domstolens dom i sagerne C-18/05 og C-155/05. Selskabet har således haft retten til fradrag efter momslovens kapitel 9, hvorfor selskabet har kunnet fradrage udgifter til eksempelvis byggemodning af grunden, såfremt dette havde været aktuelt, idet grunden inden udlejningen har været tilknyttet en anden aktivitet i form af et byggeprojekt."

SKM2016.254SR:

Skatterådet kunne bekræfte, at salg af et areal, der først havde været anvendt i en momspligtig landbrugsbedrift og derefter havde været lejet ud uden moms, kunne sælges momsfrit ifølge momslovens § 13, stk. 2.

Køberen, der var en kommune, havde udarbejdet og vedtaget lokalplanen, der overførte arealet fra landzone til byzone. Dermed ændrede arealet karakter til byggegrund, fordi det dermed, ifølge momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, blev udlagt til formål som muliggjorde opførelse af bygninger.

Ejeren havde alene anvendt arealet til momsfritaget udlejning, efter at det havde ændret status til byggegrunde.

SKM2016.105.SR:

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers salg af ejerlejligheder, som havde været udlejet til boligformål uden moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, skulle ske uden moms, jf. momslovens § 13, stk. 2.

EU-domstolen havde ligeledes i sagerne C-543/11, Maasdriel, præmis 32, og C-326/11, J.J. Komen, præmis 33, udtalt, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skulle tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder under forudsætning af, at de blev understøttet af objektive beviselementer.

En afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab, må, hvis han påberåber sig undtagelsesreglen i momsloven § 13, stk. 2, kunne forelægge sådanne objektive beviselementer, at det kan anses for godtgjort, at salget er omfattet af undtagelsesreglen.

Der var således ikke oplyst en årsag til den oplyste ændring af hensigt vedrørende ejendommen.

Skatterådet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete sag, at spørger ikke havde godtgjort, at spørger havde erhvervet ejendommene udelukkende med henblik på udlejning.

SKM2015.627.LSR:

Udstykning og salg af ejendom med en tilhørende grund, som havde været beboet af klageren samt udlejet, ansås for momspligtig økonomisk virksomhed.

Byggegrunden, som var den "vare", der blev solgt, havde ikke været anvendt af klagerne i forbindelse med momsfritaget virksomhed som forudsat i momslovens § 13, stk. 2. Klagerne havde endvidere momsfradrag for udgifterne til "anskaffelsen" af byggegrunden, eksempelvis nedrivningsomkostninger, byggemodningsomkostninger samt eventuelle salgs- og markedsføringsomkostninger.

Det fulgte således af ordlyden af momslovens § 13, stk. 2, at den omhandlede "vare", byggegrunden, der blev solgt, ikke var omfattet af bestemmelsen.

SKM2014.408.SR:

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers salg af grunde ville være fritaget for moms, såfremt grundene forinden salget havde været udlejet momsfrit med køberet, og salget skete til de lejere, som udnyttede deres køberet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers salg af grunde ville være fritaget for moms, såfremt grundene forinden salget havde været udlejet momsfrit med køberet, men lejerne havde opsagt lejemålet, og grundene herefter blev solgt til andre end de tidligere lejere.

Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger havde oplyst, at hvis nogen henvendte sig med ønske om at købe, ville spørger sælge.

Der blev også lagt vægt på, at spørger tildelte lejer en køberet, samtidig med indgåelse af lejekontrakten. Spørger havde således allerede ved at tildele en køberet tilkendegivet, at spørger ønskede at sælge byggegrunden.

EU-domstolen har i flere domme, bl.a. C-543/11, Woningstichting Maasdriel, præmis 32, og C-326/11, J. J. Komen, præmis 33 samt den deri nævnte retspraksis, udtalt, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af en sådan transaktions omstændigheder, under forudsætning af, at de understøttes ved objektive beviselementer.

I denne sag tilsagde en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder, herunder tildelingen af en køberet, efter Skatterådets opfattelse, at det var spørgers overordnede hensigt at sælge grundene.

Når det var muligt at købe grundene, var disse med andre ord sat til salg, og der forelå derfor en salgshensigt fra spørgers side. At det var muligt at leje grundene som alternativ til et køb, ændrede ikke herved.

SKM2013.15.SR:

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne sælge et stykke landbrugsjord momsfrit, idet jorden havde været bortforpagtet og udelukkende anvendt til momsfritaget udlejning.  Skatterådet bekræftede, at dette også var gældende selv om jordstykket blev udmatrikuleret inden salget.

I det konkrete tilfælde vurderedes det, at spørger ikke aktivt tog skridt mod en økonomisk udnyttelse af grunde gennem mobilisering af midler, der svarede til dem der blev anvendt af en producent, handlende eller tjenesteyder.

Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at spørger i den konkrete sag tog initiativet til ændring af lokalplanen. Men hvorvidt lokalplanen faktisk blev ændret, blev ikke afgjort af spørger, men af kommunen. Spørger afholdt foruden udgifter til ejendomsmægler også udgifter til landmåler. Men spørger foretog ikke en egentlig byggemodning af grundene.

SKM2013.659.SR:

Skatterådet bekræfter, at arealer uden bygninger i landzone er byggegrunde. Arealet erhverves med henblik på anlæggelse af et regnvandsbassin, hvilket kræver en landzonetilladelse.

Skatterådet bekræfter, at fredsskov ikke er en byggegrund.

SKM2013.167.SR:

Skatterådet anså et salg af en bebygget grund, som et reelt salg af en "gammel" bygning med tilhørende jord, der var momsfrit efter ML § 13, stk. 1, nr. 9.