Tilbagesøgning af PAL-skat - dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst - praksisændring - genoptagelse - styresignal
Sammenfatning
På baggrund af Landsskatterettens hjemvisning af 14. november 2024 af Skattestyrelsens afgørelse (Journalnr. 20-0044776), ændrer Skattestyrelsen af egen drift sin hidtidige praksis for, hvilken tidsfrist der gælder for anmodninger om tilbagebetaling af pensionsafkastskat (PAL-skat), for personer, der har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget.
Praksisændringen består i, at tidsfristen for anmodninger om tilbagebetaling af PAL-skat ændres fra "senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb", jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, til "senest fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket pensionsafkastet er indtjent og tilskrevet pensionsordningen", jf. artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ændringen gælder for personer, som har pensionsordninger i et eller flere danske penge- eller pensionsinstitutter, og som, i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget. Dette gælder, uanset om personens fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, er bevaret eller ophørt i denne periode.
Hidtidig praksis
Der er pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkast af de pensionsordninger, som er oplistet i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4. Det gælder herunder for pensionsordninger, som er omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, dog med de undtagelser, som er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra a)-g).
Pligten til at betale PAL-skat af pensionsafkast af de skattepligtige pensionsordninger, påhviler personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1.
Pligten til at betale PAL-skat af pensionsafkast af de skattepligtige pensionsordninger påhviler modsætningsvis ikke personer, hvis fulde skattepligt til Danmark er ophørt på grund af fraflytning.
Pligten til at betale PAL-skat af pensionsafkast på de skattepligtige pensionsordninger påhviler modsætningsvis heller ikke personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1, men som er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land i henhold til en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Dog har personer, som anses for bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland, pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkastet af de danske pensionsordninger, som er opregnet i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 3.
Derudover har personer, som anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkastet af de danske pensionsordninger, som er opregnet i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 3.
PAL-skatten indeholdes og indbetales direkte af penge- eller pensionsinstituttet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §§ 21 og 22.
Af forarbejderne til pensionsafkastbeskatningsloven, L 10 (fremsat den 28. november 2007), under Skatteministerens kommentar til Finansrådets høringssvar fremgår det at:
"Penge- og pensionsinstitutterne skal ikke kontrollere kundernes skattepligt. I lovforslagets § 31, stk. 2 [tidligere § 30, stk. 2], er der hjemmel til, at SKAT kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales pensionsafkastskat for pensionsberettigede, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at sådanne pensionsopsparere, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få SKATs godkendelse af, at pensionsinstituttet undlader at trække pensionsafkastskatten. Det fremgår således af lovforslaget, at pensionsinstituttet skal beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten for alle dets pensionsopsparere, men at pensionsinstituttet mod forevisning af en »trækfritagelse« skal undlade at indeholde og indbetale pensionsafkastskatten for den pågældende pensionsopsparer."
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 31, stk. 2, kan skatteforvaltningen fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales skat for pensionsberettigede, der ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012 om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af pensionsafkastskat, er udstedt med hjemmel i bl.a. pensionsafkastbeskatningslovens § 31, stk. 2.
Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012, kan Skattestyrelsen fritage et penge- eller pensionsinstitut for at indeholde og indbetale PAL-skat af pensionsafkast for pensionsberettigede, der ikke har pligt til at betale PAL-skat i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og stk. 3.
Ifølge § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012, skal den pensionsberettigede på vegne af sit penge- eller pensionsinstitut ansøge Skattestyrelsen om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af PAL-skat på en blanket, som Skattestyrelsen udarbejder.
Hvis en persons pensionsafkast er blevet beskattet med PAL-skat i en situation, hvor der ikke skal ske PAL-beskatning i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og stk. 3, kan personen anmode om at få ændret sin skatteansættelse med tilbagevirkende kraft med henblik på at få tilbagebetalt for meget indeholdt og indbetalt PAL-skat.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der kan ansøges om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af PAL-skat i henhold til bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012 med tilbagevirkende kraft. Der ses ikke i ordlyden af bekendtgørelsen at være tilstrækkelige holdepunkter for, at der alene kan ansøges om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af PAL-skat med fremadrettet virkning fra ansøgningstidspunktet.
En udstedelse af en PAL-skattefritagelse med tilbagevirkende kraft medfører, at skatteansættelsen af PAL-skat for den pågældende fysiske person kan ændres bagudrettet (genoptagelse).
Der er ikke særlige regler i pensionsafkastbeskatningsloven eller i bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012, for, hvilken tidsfrist der gælder for at indsende en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen af PAL-skat. Tidsfristen for en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen af PAL-skat reguleres derfor af de almindelige regler i skatteforvaltningslovens §§ 26-27.
En skatteyder, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse med tilbagevirkende kraft, skal ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, anmode herom senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at tidsfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er tre år og fire måneder efter indkomstårets udløb.
Der er visse betingelser, som kan begrunde, at der kan fraviges fra fristen "senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb" i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Disse særlige betingelser fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, som er udtømmende.
For at kunne genoptage en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, skal en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, være opfyldt, reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal være opfyldt, og der skal ikke være indtrådt forældelse af kravet på tilbagebetaling af PAL-skatten.
En skatteyders manglende kendskab til skattelovgivningen, herunder til reglerne om, at en pensionsberettiget særskilt skal ansøge om fritagelse for indeholdelse og indbetaling af PAL-skat, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012, kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.
Baggrund for ændring af praksis
I Landsskatterettens afgørelse af 14. november 2024 (Journalnr. 20-0044776), flyttede skatteyderen fra Danmark til Tyskland den 15. oktober 2002 med den konsekvens, at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 15. oktober 2002. Skatteyderen blev skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland pr. 15. oktober 2002 i henhold til artikel 4, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Pensionsinstituttet fortsatte imidlertid med at indeholde og indbetale PAL-skat af skatteyderens danske pensionsordninger, da der efter den 1. januar 2010, blev begyndt at blive indeholdt PAL-skat på den danske pensionsordning, som følge af den nye pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007.
I august 2019 gjorde skatteyderens pensionskasse, skatteyderen opmærksom på, at han skulle have søgt om fritagelse for PAL-skat. Den 25. august 2019 anmodede skatteyderen Skattestyrelsen om ændring af sine skatteansættelser med tilbagevirkende kraft for indkomstårene 2002-2019 med henblik på at få tilbagebetalt for meget indeholdt og indbetalt PAL-skat.
Det var ikke muligt at blive fritaget for PAL-skat for indkomstår forud for 2010, fordi den nugældende pensionsafkastbeskatningslov, der indførte beskatning på skatteyderens pensionsordning, først trådte i kraft fra og med indkomståret 2010, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 36, stk. 1.
I henhold til nugældende pensionsafkastbeskatningslov § 1, stk. 1 og stk. 3, havde skatteyderen ikke pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkast af sine danske pensionsordninger efter 1. januar 2010, dels fordi han ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, dels fordi han var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i henhold til artikel 4, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Spørgsmålet var derfor, om der kunne ske genoptagelse af skatteyderens PAL-skatteansættelser for indkomstårene 2010-2019.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 gælder:
"En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat (…), skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen." (Skattestyrelsens fremhævelse).
Anmodningen, som blev afsendt af skatteyderen den 25. august 2019, blev sendt til Skattestyrelsen før 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår indkomstårene 2016-2019, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodningen blev derimod sendt til Skattestyrelsen efter fristen 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb for så vidt angår indkomstårene 2010-2015.
Med henvisning til reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, imødekom Skattestyrelsen derfor anmodningen om ændring af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2016-2019, og gav afslag på anmodningen om ændring af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2010-2015, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 26. marts 2020.
Landsskatteretten stadfæstede den 21. november 2022 Skattestyrelsens afgørelse af 26. marts 2020. Herefter klagede skatteyderen til Folketingets Ombudsmand, der anmodede Landsskatteretten om en udtalelse til sagen.
Landsskatteretten genoptog sagen og hjemviste den 14. november 2024 Skattestyrelsens afgørelse af 26. marts 2020 til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Landsskatteretten udtalte i hjemvisningen af 14. november 2024, at:
"den påklagede afgørelse skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på førsteinstans afgørelse af klagerens PAL-skattepligt for den omhandlede periode, herunder forholdet til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, særligt bestemmelserne i artikel 21 og 46."
Det fremgår af artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at:
"Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling er fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket de pågældende (…) andre former for indkomst er blevet udbetalt." (Skattestyrelsens fremhævelse).
På baggrund af Landsskatterettens hjemvisning af 14. november 2024, traf Skattestyrelsen den 17. januar 2025 en ny afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen udstedte en PAL-skattefritagelse til skatteyderen, som var gældende fra 1. januar 2015.
Skattestyrelsen fastholdt i partshøring af 17. januar 2025, at der ikke kunne ske genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2002-2014.
Skatteyderens anmodning om genoptagelse var sendt den 25. august 2019, og dermed efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist den 1. maj 2019 for indkomståret 2015, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, men inden udløbet af genoptagelsesfristen den 31. december 2019 for indkomståret 2015, som fremgår af artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skattestyrelsens afgørelse af 17. januar 2025 var således udtryk for, at Skattestyrelsen af egen drift havde besluttet, at skatteyderen kunne støtte ret på genoptagelsestidsfristen i artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Skattestyrelsens opfattelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at personer, som i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget, kan støtte ret på den mest gunstige tidsfrist, der enten fremgår af skatteforvaltningsloven eller den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den længste, og dermed også mest gunstige genoptagelsestidsfrist for skatteyderen, er tidsfristen i artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at tidsfristen for anmodninger om tilbagebetaling af PAL-skat af pensionsafkast skal ændres fra "senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb", som er tidsfristen, der gælder ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, til "senest fire år efter udløbet af det kalenderår i hvilket pensionsafkastet er indtjent og tilskrevet pensionsordningen", som er tidsfristen, der gælder ifølge artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ændringen skal gælde for personer, som i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i den periode, som ønskes genoptaget. Dette gælder, uanset om personens fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, er bevaret eller ophørt i denne periode.
Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at praksis vedrørende muligheden for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, ikke ændres.
Ny praksis
Der er pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkast af de pensionsordninger, som er opregnet i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4.
Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, skal der ikke ske beskatning af pensionsafkast for en person, som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, eller for en person, som ikke er skattemæssigt skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, såfremt personen har ansøgt om og modtaget en PAL-skattefritagelse i medfør af § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1311 af 18. december 2012.
Dog har personer, som anses for bosat i Grønland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Grønland, pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkast af pensionsordninger, som er opregnet i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 3.
Derudover har personer, som anses for skattemæssigt hjemmehørende i Sverige efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, pligt til at betale PAL-skat af pensionsafkast af pensionsordninger, som er opregnet i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 3.
Den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst er reguleret i bekendtgørelse nr. 158 af 6. december 1996 af overenskomst af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og for så vidt angår skatter i boer, af arv og af gave samt vedrørende bistand i skattesager.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster er folkeretligt bindende for de deltagende stater og har forrang i forhold til nationale regler. De danske dobbeltbeskatningsoverenskomster er en del af dansk ret og kan derfor umiddelbart påberåbes af borgerne overfor skattemyndighederne og domstolene, jf. Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.9.1.
PAL-skatten anses som en indkomstskat omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a, jf. stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se dertil Den juridiske vejledning 2025-1, afsnittene C.F.8.2.2.2 og C.F.9.2.19.13.
Beskatningsretten til pensionsafkast er omfattet af artikel 21, om "Andre indkomster" i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der henvises til Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.8.2.2.21.1, om artikel 21 i OECD’s modeloverenskomst. Det bemærkes, at artikel 21 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst svarer til artikel 21 i OECD’s modeloverenskomst, jf. Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.9.2.19.13, om den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Artikel 21 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst anvendes efter Skattestyrelsens opfattelse i den konkrete situation, hvor der er dansk intern hjemmel til og faktisk er indeholdt PAL-skat uanset, at pensionsinstituttets pligt til at indeholde og indbetale PAL-skatten i henhold til pensionsafkastbeskatningslovens §§ 21 og 22, efterfølgende er ophørt, jf. PAL § 1, stk. 1.
Ifølge artikel 21, stk. 1, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst har Tyskland beskatningsretten til pensionsafkast af pensionsordninger i danske pensionsinstitutter, når den pensionsberettigede er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
Det bemærkes, at artikel 18, stk. 4, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan føre til et andet resultat, da der ikke i henhold til national lovgivning i Danmark, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 og stk. 3, skal ske beskatning af pensionsafkast for en person, som er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
Ifølge artikel 46, stk. 1, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst er dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke til hinder for, at Danmark indeholder PAL-skat af pensionsafkast af en pensionsordning i danske penge- eller pensionsinstitutter, uanset at Tyskland i henhold til 21, stk. 1, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst har beskatningsretten til pensionsafkastet.
Det bemærkes i den forbindelse, at den faktisk indeholdte PAL-skat skal anses for at være omfattet af begrebet i artikel 46, stk. 1, "skat, der opkræves ved indeholdelse ved kilden" i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet PAL-skat indeholdes og indbetales direkte af penge- eller pensionsinstituttet, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §§ 21 og 22.
Der skal efter artikel 46, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ske tilbagebetaling af den indeholdte PAL-skat af pensionsafkast, som er indtjent og tilskrevet pensionsordningen i en situation, hvor Tyskland ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til pensionsafkastet.
Der kan derfor ske tilbagebetaling af indeholdt PAL-skat af pensionsafkast, som er indtjent og tilskrevet pensionsordningen i en periode, hvor den pensionsberettigede har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland.
Ifølge artikel 46, stk. 3, er tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling af kildeskat fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket indkomsten er blevet udbetalt.
Artikel 46, stk. 3, skal for så vidt angår PAL-skat, fortolkes således, at tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling af PAL-skat af pensionsafkast i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er senest fire år efter udløbet af det kalenderår i hvilket pensionsafkastet er indtjent og tilskrevet pensionsordningen.
Genoptagelse
I det omfang Skattestyrelsen har kendskab til sager, hvor Skattestyrelsen har givet afslag på at tilbagebetale PAL-skat af pensionsafkast, som er indtjent og tilskrevet pensionsordningen i en periode, hvor personen har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, og personen har anmodet om genoptagelse inden for tidsfristen, som fremgår af artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil Skattestyrelsen genoptage sagerne af egen drift.
I disse tilfælde skal genoptagelse foretages til gunst for skatteyderen fra og med indkomståret 2015, som er det indkomstår, der har været genstand for prøvelse i den første sag, hvor Skattestyrelsen af egen drift har underkendt hidtidig praksis, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.
I øvrige tilfælde, hvor Skattestyrelsen ikke har kendskab til de relevante sager, skal skatteyderen selv rette henvendelse til Skattestyrelsen.
Ordinær genoptagelse
I henhold til artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan en person, som har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i en periode, hvor der er sket beskatning med PAL-skat af pensionsafkast af en pensionsordning i et dansk penge- eller pensionsinstitut, få ændret sin PAL-skatteansættelse, hvis anmodningen fremsættes senest den 31. december i det fjerde år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Er der fx sket beskatning med PAL-skat af pensionsafkast, som er indtjent og tilskrevet en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut i 2021, for en person, som er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, skal personen anmode om genoptagelse af sin danske PAL-skatteansættelse for 2021, senest den 31. december 2025.
Ekstraordinær genoptagelse
Hvis fristen i artikel 46, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, er udløbet, er den kortere frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, også udløbet. Der kan i disse tilfælde, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den skattepligtige i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.
Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser fra og med indkomståret 2015, som er det indkomstår, der har været genstand for prøvelse i den første sag, hvor Skattestyrelsen af egen drift har underkendt hidtidig praksis.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at skatteyderen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.
Reaktionsfristen på 6 måneder skal regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skattestyrelsens hjemmeside.
Ligger indkomståret mere end 10 år tilbage, vil genoptagelse dog være begrænset til 10 år, som følge af forældelse af skattekravet, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, om en absolut forældelsesfrist på 10 år for krav afledt af ekstraordinære ansættelsesændringer.
Anmodning om genoptagelse
Uanset om skatteyderen anmoder om ordinær genoptagelse eller ekstraordinær genoptagelse af PAL-skatteansættelsen, skal anmodningen ske ved, at skatteyderen udfylder blanket 07.058 om fritagelse for at indeholde og indbetale pensionsafkastskat med angivelse af den dato, som der søges om genoptagelse fra. Blanketten findes på dette link: 07058_december_2024.
Skatteyderen kan sende blanketten til Skattestyrelsen ved at logge på skat.dk med Mit ID, og herefter klikke på -> Kontakt -> -Skriv til os -> Indsend/Indberet til os (fx blanket/bilag) -> Andre blanketter/bilag.
Blanketten kan alternativt printes og sendes til:
Skattestyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Dokumentation
Det er en betingelse for genoptagelse, at skatteyderen fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Skatteyderen skal kunne dokumentere, at pågældende har været skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst i den periode, som ønskes genoptaget. Der skal således i lighed med anvendelsen af andre dobbeltbeskatningsoverenskomster, til brug for vurdering af det skattemæssige hjemsted, foreligge en attestation fra skattemyndighederne i domicillandet vedrørende bopæls- og skattepligtsforhold.
Gyldighed
Dette styresignal er gyldigt fra tidspunktet for offentliggørelsen. Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2025-2.
Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2025-2 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.